Natura 2000-plan Hesselø med omliggende stenrev. Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Natura 2000-plan Hesselø med omliggende stenrev. Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112"

Transkript

1 Hesselø med omliggende stenrev Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112

2 Kolofon Titel: Natura 2000-plan Hesselø med omliggende stenrev Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, målsætninger, indsatsprogram, Natura 2000-planer, H112 Udgiver: Ansvarlig institution: Naturstyrelsen Ny Østergade Roskilde Copyright: Naturstyrelsen, Miljøministeriet Kort- og Matrikelstyrelsen Sprog: Dansk År: 2011 ISBE nr ISBN nr Dato: 1. december 2011 Forsidefoto: Strandeng ved Hesseløs kyst Fotograf: Mogens Holmen Resume: Natura 2000-plan for Hesselø med omliggende stenrev (nr. 128). Natura 2000-planen skal sikre gunstig bevaringsstatus for områdets udpegede arter og naturtyper. Området og truslerne mod de udpegede naturtyper og arter beskrives, og der fastlægges målsætninger og indsatser for naturtyperne og arterne. Der foretages en strategisk miljøvurdering af planen. Må citeres med kildeangivelse

3 Indhold Forord... 4 Natura 2000-planlægning... 5 Natura 2000-planen er bindende for myndighederne... 5 Områdebeskrivelse... 6 Trusler mod områdets naturværdier... 9 Igangværende pleje og genopretning Tilstand og bevaringsstatus/prognose Vurdering af tilstand Vurdering af bevaringsstatus/prognose Målsætning Overordnet målsætning for Natura 2000-området Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Modstridende interesser Indsatsprogram Konkrete retningslinjer Forslag til mulige virkemidler Sammenhæng og synergi med vandplan Strategisk miljøvurdering Bilag 1. Kort over Natura 2000-områdets placering og afgrænsning Bilag 2. Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler.. 24 Bilag 3. Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 5. Fiskeriaktivitet i Natura 2000-området

4 Danmarks VIP-natur får egen bodyguard Hvad har Skagens Gren, Silkeborgskovene og det Sydfynske Øhav til fælles? Eller klokkefrøen, fiskeørnen og gråsælen? De er alle en del af Danmarks særligt værdifulde natur, som vi er forpligtet til at passe godt på. Det samme gælder strandengen, højmosen og boblerevet. Natura områderne er et netværk af naturområder i EU, der indeholder særligt værdifuld natur set i et europæisk perspektiv. Natura 2000 skal sørge for, at alle 27 EU-lande drager omsorg for egne truede dyr, planter og natur. Foto: Claus Bjørn Larsen Danmark har i alt 246 Natura 2000-områder. Hvert område får nu sin helt egen naturplan, der skal fungere som bodyguard. Det er i alt for mange år gået tilbage for naturens mangfoldighed. Nu skal planerne sørge for, at staten, kommuner og lodsejere drager omsorg for de naturtyper og planteog dyrearter, der er truede sårbare eller sjældne i EU. Ny natur på vej Naturplanerne er den hidtil største naturindsats, der nogensinde er sat i værk i Danmark. Budgettet er ca. 1,8 mia. kroner og vil i stor udstrækning blive finansieret af EU s landdistriktsmidler. Den planlagte indsats dækker ca km 2, hvoraf de 40 km 2 er ny natur. Der er planlagt hundredvis af nye vandhuller, som vil sikre levesteder for padder som klokkefrøen og vandsalamanderen. 200 km 2 løvskov skal beskyttes mod rydning, og flere hule, gamle og døde træer vil give levesteder for svampe, flagermus og insekter. Fiskeri på havet skal reguleres, så de unikke danske boblerev sikres mod at blive ødelagt af fiskeredskaber, og danske højmoser skal igen have mulighed for at få det bedre. Lige nu er de truet af udtørring og tilgroning. Med naturplanerne skal der ryddes krat og buske og gives bedre og mere naturlige vandforhold. Tilbagegangen stoppes Som ny miljøminister er jeg glad for, at vi nu har en plan for at stoppe naturens tilbagegang i Natura 2000-områderne. Der må ikke ske yderligere skade på naturen. Planerne har været for længe undervejs under VKregeringen. Natura 2000-områderne blev udpeget i årene , og tilbagegangen skulle være standset allerede sidste år. Danmarks nye SRSF-regering vil føre en mere aktiv og fremsynet naturpolitik. De 246 Natura-områder har nu hver en bodyguard, mens regeringen laver en plan for hele Danmark. Naturplan Danmark skal sætte ambitiøse mål ikke blot for den natur som findes i Natura områderne, men for hele den danske natur. Lad os så komme i gang! Med venlig hilsen miljøminister Ida Auken

5 Natura 2000-planlægning EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne) forpligter Danmark til at gøre den nødvendige indsats for at sikre eller genoprette en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter. Gennem en målrettet indsats i de udpegede Natura 2000-områder bidrager Danmark til at sikre den europæiske natur og dens mangfoldighed. Med henblik på at prioritere den nødvendige indsats udarbejder Naturstyrelsen en Natura 2000-plan, der dækker hvert af de udpegede beskyttelsesområder. Natura 2000-planen er en sammenfattende plan, som både indeholder Natura 2000-skovplan for de skovbevoksede fredskovpligtige arealer og Natura 2000-plan for øvrige områder samt arter. Planen omfatter udpegningsgrundlaget, dvs. de naturtyper og arter, som området er udpeget for. Natura 2000-planens indhold er vist i figur 1. Natura 2000-planen er bindende for myndighederne Natura 2000-planen er bindende, således at alle myndigheder i deres arealdrift, naturforvaltning eller ved udøvelse af deres beføjelser i henhold til lovgivningen i øvrigt skal lægge Natura 2000-planen til grund. Planen er vedtaget i 2011, hvorefter kommunalbestyrelserne og Naturstyrelsen udarbejder bindende handleplaner, som skal sikre gennemførelsen af Natura 2000-planen. Direkte statslig opfølgning i form af bekendtgørelser o.l. sker dog på grundlag af Natura planen. Offentlige lodsejere kan vælge at gennemføre Natura planen direkte i deres drifts- og plejeplaner. Natura 2000-planens målsætninger er bindende og skal desuden anvendes ved konsekvensvurdering i forbindelse med myndighedsudøvelse, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 (ændret ved bekendtgørelse nr af 11. december 2007 med senere ændringer) om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Indsatsprogrammets retningslinjer er ligeledes bindende og danner grundlag for områdets handleplan og eventuelle drifts- og plejeplaner. Natura 2000-planen koordineres med vandplanen for hovedvandopland 2.3 Øresund og bliver ligesom denne revideret hvert 6. år. De dele af Natura 2000-planen, der vedrører skovbevoksede fredskovspligtige arealer, revideres dog kun hvert 12. år. 5

6 Figur 1. Opbygning af en Natura 2000-plan Områdebeskrivelse Natura 2000-området har et areal på ha. og afgrænses som vist på bilag 1. Natura 2000-området består af Habitatområde nr. H112. På Naturstyrelsens hjemmeside samt i figur 2 og bilag 2 er der angivet hvilke naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for dette område. Revene i havet omkring Hesselø rummer en stor artsrigdom Fotograf: Steffen Lundsteen 6

7 Af området er 70 ha land, mens resten er hav med bl.a. stenrev. Selve øen Hesselø, der er privatejet, ligger i Kattegat ca. 30 km nord for Hundested. Den udgøres af en 20 m høj moræneknold med en bræmme af storstenet marint forland. Øen er relativt nedbørsfattig og solrig. Småholme og stenrev strækker sig som haler mod nordvest og sydøst. Det nordvestlige rev stikker op af havet og er det mest markante. Området er kendt for en stor bestand af sæler. Havområdet ved Hesselø indeholder to marine naturtyper. Stenrevene rummer en meget artsrig vegetation med en frodig algesammensætning. Der er ligeledes en meget artsrig bundfauna på de lavvandede sandbanker på havbunden omkring Hesselø. Af andre marine naturtyper er der to små kystnære, saltpåvirkede vandhuller (naturtypen kystlaguner og strandsøer) inde på øen. På især Hesselø s nordvestrev yngler en bestand på ca spættede sæler. Bestanden er en af Europas største. Gråsæl ses sjældent i området, og der er ingen dokumentation for, at arten har ynglet der. Der findes imidlertid kun få gråsæler i Danmark, og Hesselø må derfor betragtes som en vigtig lokalitet, der med tiden potentielt kan udvikle en fast bestand. Fotograf: Mogens Holmen Hesseløs centrale dele rummer bl.a. græssede overdrev, og i lavningerne findes småsøer, rigkær og tidvis våd eng De centrale dele af øen udgøres af et morænelandskab, der rummer såvel overdrev, våde enge, rigkær som næringsrige vandhuller. Flere af vandhullerne er ynglesteder for den sjældne og generelt beskyttede grønbroget tudse, og en udsat, men nu uddød bestand af klokkefrø ynglede der også gennem en årrække. Disse to arter indgår ikke i områdets udpegningsgrundlag. Langs kysten findes stedvis en bræmme af strandengsvegetation, og i et enkelt område er der klit- 7

8 dannelse med sammenhængende vegetation. Endelig rummer de store, gamle rullestenstrandvolde omkring øen en spændende og artsrig vegetation. Selvom Hesselø ikke er fuglebeskyttelsesområde, gør øens isolerede beliggenhed den til en vigtig fuglelokalitet. I 2003 er der konstateret ynglepar af fjordterne. Desuden kan nævnes, at Hesselø rummer en stor bestand på mindst 200 ynglepar af alkefuglen tejst. Endvidere passerer et stort antal trækfugle øen. I basisanalyserne for Natura 2000-området nr. 128 Hesselø med omliggende stenrev findes der en mere detaljeret gennemgang af området. Se Naturstyrelsens hjemmeside Figur 2. Naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området Natura 2000-området ligger i Halsnæs Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland 2.3 Øresund. 8

9 Unge af spættet sæl ved Hesseløs kyst. Fotograf: Mogens Holmen Trusler mod områdets naturværdier I det følgende afsnit skal de oplistede trusler forstås som påvirkninger af naturtyper og arter, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Trusler er i den forbindelse aktuelt forekommende og konkrete påvirkningsfaktorer, der enkeltvis eller i samvirkning vil kunne forhindre, at naturtyperne og arterne opnår gunstig bevaringsstatus. Det kan dog også være potentielle påvirkningsfaktorer i det omfang, at der er viden om, at påvirkningerne periodevis er forekommende i området, men aktuelt ikke er til stede. Aktuelle påvirkninger, der f.eks. reguleres internationalt eller i anden sammenhæng, og derfor ikke er et anliggende for Natura 2000-planen, kan også fremgå, men vil ikke være en del af denne Natura 2000-plans indsatsprogram. Næringsstofbelastning Inden for området sker der en årlig afsætning af luftbårent kvælstof (N-deposition) på mellem 10 og 15 kg/ha, alt efter den lokale husdyrtæthed og de enkelte naturarealers overfladeruhed. Overslagsberegninger viser, at næringsstofbelastningen med kvælstof fra luften (N-depositionen) overskrider den lave ende af tålegrænseintervallet på arealerne af grå/grøn klit (2130) og surt overdrev (6230), der begge har tålegrænser på kg/ha/år. Næringsstofbelastningen af Kattegat udgør desuden en trussel for områdets artsrige sandbanker (1110) og rev (1170). 9

10 Pesticider og gifte Konksnegle i Kattegat er i dag påvirket af TBT, og selvom der ses en nedgang af TBT i miljøet, vurderes det i vandplanen for området, at miljøfarlige stoffer stadig udgør en trussel for havområdets dyre- og planteliv. Havet omkring Hesselø indeholder artsrige forekomster af naturtyperne sandbanker (1110) og rev (1170). Miljøfarlige stoffer behandles via vandplanen. Tilgroning Naturtyperne grå/grøn klit (2130) og surt overdrev (6230) er under tilgroning med høje urter og -græsser og dette gælder stedvist også for strandeng (1330) og rigkær (7230). På arealerne af surt overdrev (6230) er der desuden tilgroningsproblemer i form af opvækst af træer og buske (vedplanter). Invasive arter Der er stedvist fremvækst af den invasive planteart rynket rose på arealet af grå/grøn klit (2130). Prædation, jagt og fiskeri Fiskeri med bundslæbende redskaber, hvorved der sker en fysisk ødelæggelse af naturtype 1110 og 1170, dels ved fjernelse af bundflora og bundlevende dyr, og dels ved fjernelse af hårdbund, sten og skaller, er en trussel mod områdets marine naturtyper. Omfanget af det aktuelle fiskeri kendes ikke. NaturErhvervstyrelsen har dog oplysninger om fiskeri med større fartøjer i og omkring området. Dette fiskeri fremgår af Bilag 5, hvor fiskeriaktiviteterne i 2010 er vist for fiskefartøjer større end 15m. Igangværende pleje og genopretning I øjeblikket foretages der ikke egentlig naturpleje eller -genopretning på Hesselø. Det meste af øen græsses i dag af bl.a. dådyr, men blev indtil for få år siden græsset også af kreaturer. Græsningen er med til at modvirke tilgroning af de lysåbne naturtyper. På arealerne af tidvis våd eng (6410) er det ikke blevet vurderet, om der sker tilgroning, men det en forudsætning for opretholdelse også af denne naturtypes tilstand, at tilgroning modvirkes. Den del af søterritoriet samt de rev, som ligger inden for en afstand af 3 sømil fra Hesselø er fredet. Selve øen er derimod ikke fredet. Inden for det fredede område er enhver nedlægning, indfangning eller forjagelse af vildtlevende pattedyr og fugle samt indsamling af fugleæg forbudt hele året. Desuden er al færdsel på alle rev forbudt i tiden 15/4 30/9. 10

11 Tilstand og bevaringsstatus/prognose For nogle naturtyper er der udviklet et system til vurdering af den enkelte naturtypes aktuelle tilstand, som er et udtryk for typens aktuelle naturindhold og en række andre målbare faktorer. Bevaringsstatus for naturtyper og arter er derimod en vurdering af, hvordan deres tilstand vil være i fremtiden, såfremt der ikke sker ændringer i udnyttelsen og i de trusler, der eksisterer i dag. Der er således tale om en prognose for arternes og naturtypernes udviklingsretning. I de følgende afsnit er der nærmere beskrevet tilstand og bevaringsstatus/prognose for områdets naturtyper og arter. Vurdering af tilstand Der er foretaget en vurdering af tilstanden i 23 lysåbne naturtyper og 10 skovnaturtyper. Naturtyperne er kortlagt i dels basisanalyserne, dels i en efterfølgende kortlægning. Desuden er tilstanden vurderet for udvalgte forekomster af 5 søtyper. Vurderingen bygger på et system, der inddeler forekomster af Habitatdirektivets naturtyper i 5 tilstandsklasser (figur 3), hvor I (høj) er bedst og V (dårlig) er værst. Som led i beregningen af tilstanden beregnes både et artsindeks, baseret på indholdet af plantearter i en cirkel med radius 5 m og et strukturindeks baseret på vegetationshøjden, opvækst af vedplanter, forekomst af drængrøfter m.m. For skovnaturtyperne baseres struktur-indeks bl.a. på omfang af jordbearbejdning, afvandingsforhold, forekomst af invasive arter og trækronernes lagdeling i forskellige etager. Figur 3. Tilstandsklasser for naturtyper Strukturindeks og artsindeks for den enkelte naturtype vægtes sammen med naturtypens tilstandsklasse på arealet. Et højt strukturindeks kombineret med et lavt artsindeks viser, at naturarealet har forudsætninger for et højt naturindhold, men at de karakteristiske arter ikke er til stede. Et højt artsindeks kombineret med et lavt strukturindeks kan anvendes som et redskab til at lokalisere artsrige forekomster med et stort behov for pleje eller anden indsats. 11

12 I figur 4 er vist natur/skovtilstanden for Natura 2000-områdets naturtyper. Ingen af vandhullerne er tilstandsvurderet og er derfor ikke medtaget i figuren. I Hesselø-området er der kortlagt i alt 3,3 ha strandeng (1330). Tilstanden er vurderet for de 3,2 ha, og heraf har 1,9 ha naturtilstandsklasse I-II, mens resten har naturtilstandsklasse III. I tilstandsvurderingen indgår ikke et lille areal på 0,1 ha strandeng, der er medregnet i basisanalysen, men ikke blev besøgt ved den særlige kortlægning med oplysninger om tilstand, der fandt sted i Der er kortlagt 2,4 ha grå/grøn klit (2130). Tilstanden er vurderet som naturtilstandsklasse III. Tilgroning med høje urter og -græsser samt fremvækst af den invasive plante rynket rose er medvirkende til, at naturtypen har strukturindeks i området. Arealer af kalkoverdrev (6210) er ikke blevet kortlagt eller vurderet. Der er kortlagt 2,9 ha surt overdrev (6230). Tilstanden er vurderet som naturtilstandsklasse III. I tabellen efter figur 4 er vist de tilstandsvurderede sure overdrevs fordeling i ha på henholdsvis strukturklasse, artsklasse og naturtilstandsklasse. De har generelt strukturindeks , men artsindeks på grund af på grund indholdet af arter. Der er kortlagt 0,6 ha tidvis våd eng (6410), men ikke foretaget en vurdering af arealernes tilstand. Forekomsterne, der også i basisanalysen regnes som tidvis våd eng, blev ved kortlægningen i fejlagtigt indberettet som rigkær (7230). De indgår derfor ikke i tilstandsvurderingerne. Der er kortlagt 2,1 ha rigkær (7230). Heraf er de 1,5 ha vurderet til naturtilstandsklasse II, mens resten er vurderet til naturtilstandsklasse III. Alle de vurderede forekomster af naturtypen har strukturindeks på eller , men det meste af naturtypens areal har artsindeks eller på grund af indholdet af arter. 12

13 Figur 4. Naturtilstand for de af Natura 2000 områdets lysåbne naturtyper, som er tilstandsvurderet Habitatområde 112 Naturtilstandsklasse (ha) Naturtype I II III IV V 1330 strandeng 0,5 1,4 1, grå/grøn klit 2, surt overdrev 2, rigkær 1,5 0,6 Hovedtotal 0,5 2,9 7,2 Tabellen viser de tilstandsvurderede lysåbne naturtypers fordeling i ha på henholdsvis strukturklasse, artsklasse og naturtilstandsklasse Se kort med tilstandsvurdering af de enkelte naturforekomster på Naturelsens hjemmeside Der er endnu ikke udviklet et system til vurdering af tilstanden for en række lysåbne naturtyper, marine naturtyper, større søer, vandløb samt fugle og andre arter. Vurdering af bevaringsstatus/prognose Miljømålsloven og EU`s Habitatdirektiv fastsætter som et overordnet mål, at naturtyper og arter, som Natura 2000-områderne er udpeget for, skal have en gunstig bevaringsstatus. Gunstig bevaringsstatus er defineret i Habitatdirektivet (figur 5). 13

14 Figur 5. Habitatdirektivets definition af gunstig bevaringsstatus på biogeografisk niveau for naturtyper og arter Gunstig bevaringsstatus skal generelt opnås inden for hver af Danmarks to biogeografiske regioner, nemlig den kontinentale og den atlantiske region. Gunstig bevaringsstatus skal dog ifølge EU`s vejledning til direktivets artikel 6 også anvendes på de enkelte Natura 2000-områder, men der findes ingen retningslinjer for, hvorledes denne vurdering skal foretages. Den første Natura 2000-plan laves på grundlag af tilgængelig viden og derfor alene ud fra en prognose for de enkelte naturtypers og arters udvikling. Prognosen for de kortlagte naturtyper er bestemt på områdeniveau ud fra de enkelte forekomsters natur /skovtilstand og aktuelle trusler og inddeles i gunstig eller ugunstig prognose. Naturtyper i tilstandsklasse I (høj tilstand) eller II (god tilstand) har en gunstig prognose, hvis det vurderes, at tilstanden også kan opretholdes på langt sigt. I mange tilfælde forudsætter det, at der gennemføres den for naturtyperne nødvendige indsats i form af naturpleje, begrænsning af næringsstoftilførsel, forbedring af hydrologiske forhold m.m. Prognosen for de øvrige naturtyper og alle arterne er baseret på den bedste tilgængelige viden. Her benyttes begreberne vurderet gunstig, vurderet ugunstig og ukendt prognose. 14

15 Strandeng langs Hesseløs østkyst Fotograf: Mogens Holmen I Natura 2000-området er der foretaget følgende vurdering af prognosen for naturtyper og arter: Prognosen er gunstig eller vurderet gunstig for: 1330 strandeng, idet over 75% af det kortlagte areal har strukturklasse I, og naturtilstanden vurderes ikke på langt sigt at blive forringet på arealerne, som under de naturgivne forhold stedvist er begrænset til artsfattige småarealer langs havet rigkær, idet over 75% af det kortlagte areal har naturtilstandsklasse II og naturtilstandsklassen også på langt sigt vurderes at kunne opretholdes som I-II på over 75% af arealet spættet sæl, idet arten siden udbrud af sygdommen sælpest for nogle år siden atter har opnået en stor bestand, der i øjeblikket er stabil eller stigende. Prognosen er ugunstig eller vurderet ugunstig for: 1110 sandbanker fordi belastningen med næringsstoffer til Kattegat vurderes at påvirke naturtypen i negativ retning og som følge af fiskeri med bundslæbende redskaber rev fordi belastningen med næringsstoffer til Kattegat vurderes at påvirke naturtypen i negativ retning og som følge af fiskeri med bundslæbende redskaber *grå/grøn klit både fordi mere end 25% af det kortlagte areal af naturtypen har strukturklasse III-V og fordi den laveste tålegrænse for N-deposition er overskredet *surt overdrev fordi den laveste tålegrænse for N- deposition er overskredet. Der ud over er der problemer i form af tilgroning med høje urter og græsser samt med vedplanter. 15

16 Prognosen er ukendt for: 1150 *lagune. Naturtypens forekomst er ikke kortlagt med hensyn til naturindhold og samlet udstrækning, men er foreløbigt kendt fra 2 steder indenfor området strandvold med enårige planter. Naturtypens forekomst er ikke kortlagt med hensyn til naturindhold og samlet udstrækning, men er foreløbigt kendt fra 1 sted indenfor området strandvold med flerårige planter. Naturtypens forekomst er ikke kortlagt med hensyn til naturindhold og samlet udstrækning, men er foreløbigt kendt fra betydelige forekomster indenfor området næringsrig sø. Naturtypens forekomst er ikke kortlagt med hensyn til naturindhold og samlet udstrækning, men er foreløbigt kendt fra enkelte forekomster indenfor området kalkoverdrev. Naturtypen er ikke registreret indenfor området tidvis våd eng. Naturtypens tilstand er blevet ikke vurderet gråsæl. Arten er observeret inden for området, men bestand og bestandsudvikling kendes ikke præcist. Fotograf: Mogens Holmen Sydøst og især nordvest for Hesselø når havets stenrev stedvis op til overfladen, så der opstår småøer. Disse er vigtige yngle- og hvilesteder for sælerne. Målsætning Det overordnede mål er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget i de enkelte Natura 2000-områder (jf. dog nedenfor om eventuelle modstridende interesser). 16

17 Der opstilles en overordnet målsætning for området. Den overordnede målsætning angiver det overordnede sigte for, hvorledes området skal udvikle sig både for at sikre områdets integritet og en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper. Målsætningen skal endvidere fremhæve de naturtyper og arter, der udgør den største arealandel af området, og endelig fremhæves forekomster af naturtyper og arter, der har stor vigtighed på nationalt og/eller biogeografisk niveau. En vurdering af denne betydning foretages efter følgende kriterier: Stort areal, levested eller bestand Få forekomster Truede naturtyper og arter Særlige danske ansvarsområder Der opstilles desuden mere konkrete målsætninger, der fastlægger de langsigtede mål for udviklingen i areal og tilstand for de enkelte naturtyper og arters levesteder. Målfastsættelsen tager udgangspunkt i den tilstand, som er vurderet for naturtyper og arters levested efter tilstandsvurderingssystemet. Hvor der ikke er udviklet et sådant system, skal gunstig bevaringsstatus sikres eller genoprettes på baggrund af bedste faglige viden. Såvel overordnet målsætning som de konkrete målsætninger rækker ud over 1. planperiode og beskriver en tilstand, der tager hensyn til potentialet i de lokale naturforhold. Målsætningerne afspejler desuden en afvejning af eventuelle modstridende interesser efter retningslinjer angivet i By- og Landskabsstyrelsen 2009: Retningslinier for den statslige Natura 2000-planlægning: Målfastsættelse og indsatsprogram. Overordnet målsætning for Natura 2000-området Baggrund for den overordnede målsætning: I Hesselø-området er der i havet særligt fokus på naturtyperne rev (1170) og sandbanker (1110), idet disse marine naturtyper arealmæssigt er områdets største og tillige meget artsrige. Desuden findes der her én af landets største bestande af spættet sæl. På selve øen er naturtypen strandvold med flerårige planter (1220) den arealmæssigt langt største og samtidigt ganske artsrig og varieret. På øen skal også forekomsterne af surt overdrev (6230), tidvis våd eng (6410) og rigkær (7230) fremhæves, idet disse naturtyper er truede, dvs. at deres biogeografiske status i Danmark er i fare for at blive alvorligt forringet. Centrale dele af øen har tidligere været dyrket. Gennem en del år er det meste af øen imidlertid blevet sammenhængende græsset af især dådyr. Dette har betydet gradvis udvikling af naturtyper på de tidligere dyrkede arealer, selvom naturtyperne ofte hver især er begrænset til spredte, mindre arealer på grund af det kuperede terræn. Det er vigtigt at mindst at fastholde arealet af den udviklede natur og, at 17

18 sikre den en god eller høj naturtilstand overalt, hvor de naturgivne forhold tillader det. Det overordnede mål for området er: Områdets naturtyper udgør i vidt omfang et sammenhængende naturområde præget af især store arealer af marine naturtyper og på land af strandvold med flerårige planter. Der vil være en stor grad af naturlig dynamik mellem den marine natur og den kystnære natur på land. Arealet af de enkelte naturtyper og de enkelte arters levesteder sikres som minimum opretholdt. Områdets marine naturtyper og næringsrige søer sikres en gunstig bevaringstilstand, hvilket forudsætter en god vandkvalitet. De marine naturtypers tilstand medvirker desuden til at sikre velegnede levesteder for områdets meget store bestand af sæler. Alle terrestriske naturtyper sikres god-høj naturtilstand i det omfang, de naturgivne forhold gør det muligt. Områdets økologiske sammenhæng og robusthed (dets økologiske integritet) sikres som helhed i området i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbelastning samt gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne. Konkrete målsætninger for naturtyper og arter Der opstilles følgende konkrete målsætninger for naturtyper og arter i Hesselø-området: Naturtyper og arter skal have en gunstig bevaringsstatus. For naturtyper og for arters levesteder, der er vurderet til natur /skovtilstandsklasse I eller II og gunstig prognose, skal udviklingen i deres areal og tilstand være stabil eller i fremgang. For naturtyper og arters levesteder, der er vurderet til natur/ skovtilstandsklasse III-V og/eller ugunstig prognose, skal udviklingen i deres natur/skovtilstand være i fremgang, således at der opnås natur/skovtilstand I-II og gunstig bevaringsstatus, såfremt de naturgivne forhold giver mulighed dertil. Det samlede areal af naturtypen/levestedet skal være stabilt eller i fremgang, hvis naturforholdene tillader det. Navnlig for skovnaturtyperne kan der være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til arealmålet. For naturtyper og arter uden tilstandsvurderingssystem og/eller med en ukendt prognose er målsætningen gunstig bevaringssta-tus. Det betyder, at tilstanden og det samlede areal af levestederne for gråsæl og spættet sæl stabiliseres eller øges således, at der er 18

19 grundlag for tilstrækkelige egnede yngle- og fourageringsområder. Naturtypeforekomster i artsklasse I målsættes til tilstandsklasse I og skal søges udvidet/sammenkædet, hvis de naturgivne forhold gør det muligt. Modstridende interesser En målsætning om gunstig bevaringsstatus for en bestemt naturtype kan indebære en nedprioritering af en anden naturtype eller art, og det er nødvendigt at foretage et valg. Målsætningerne for Hesselø-området medfører imidlertid ingen nedprioriteringer blandt de naturtyper og arter, som området er udpeget for, og hvoraf laguner (1150), grå/grøn klit (2130) og surt overdrev (6230) er særligt prioriterede ifølge habitatdirektivet. Hensynet til arter, der ikke er på udpegningsgrundlaget, men hvis yngle- og rasteområder er generelt beskyttede efter regler i habitatdirektivets artikel 12, giver heller ikke anledning til særlige prioriteringer blandt selve udpegningsgrundlagene. Surt overdrev på Hesselø Fotograf: Mogens Holmen 19

20 Indsatsprogram Opfyldelsen af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivernes krav om gunstig bevaringsprognose er en opgave som strækker sig over lang tid og kræver en omfattende indsats over flere planperioder. Det er derfor nødvendigt at prioritere indsatsen i den enkelte planperiode. Den nationale prioritering af indsatsen i 1. planperiode er formuleret i 4 sigtelinjer, som lægger niveauet for indsatsen i planperioden. Sigtelinjerne er beskrevet i bilag 3. Indsatsprogrammet der bygger på de 4 sigtelinjer beskriver indsatsen i den første planperiode (for skovbevoksede fredskovspligtige arealer dog frem til 2021). Indsatsprogrammet består af en række generelle retningslinjer, som skal sikre den eksisterende naturtilstand. De generelle retningslinjer gælder for alle arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget, og den nødvendige indsats vil efterfølgende blive konkretiseret i de kommunale/statslige handleplaner. Indsatsprogrammet består desuden af en række konkrete retningslinjer, som skal sikre små naturarealer, ubeskyttede naturarealer og særligt truede arter og naturtyper. De konkrete retningslinjer giver en nærmere beskrivelse af den indsats, som i disse særlige tilfælde skal indarbejdes i de kommende handleplaner. Indsatsprogrammet indeholder ikke bindende krav til kommunernes, Naturstyrelsens eller andre offentlige lodsejeres brug af de virkemidler og tiltag, som skal sikre den nødvendige indsats. Tiltag prioriteres prioriteres og konkretiseres i handleplanerne eller i andre opfølgende tiltag. Indsatsprogrammet for Natura 2000-området omfatter nedenstående generelle og konkrete retningslinjer, som tillige er vist oversigtligt i bilag 2. Generelle retningslinjer Indsatser efter sigtelinje 1. Areal og tilstand af udpegede naturtyper og levesteder for udpegede arter må ikke gå tilbage eller forringes. 1.1 Reduktion af kvælstof-deposition fra luften på områdets habitatnaturtyper sker ved administration af husdyrgodkendelsesloven, der med ændringen af 10. februar 2010 har fastlagt et særligt beskyttelsesniveau af hensyn til bevaringsmålsætningen i Natura 2000-planlægningen. Den øvrige tilførsel af næringsstoffer til typerne reduceres, herunder fra dræntilløb og fodring. For marine naturtyper reguleres tilførslen af næringsstoffer i det omfang en eventuel indsats i 1. planperiode løftes af vandplanen. 20

21 1.2 De terrestriske naturtyper sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje. 1.3 For de marine naturtyper sikres det, at projekter og aktiviteter ikke skader dem. 1.4 Invasive arter som rynket rose bekæmpes og deres spredning skal forebygges. 1.5 Belastningen med miljøfremmede stoffer reduceres for naturtyperne i havet. Dette reguleres i det omfang en eventuel indsats i 1. planperiode løftes af vandplanen. Konkrete retningslinjer Indsatser efter sigtelinje 2. Små og fragmenterede habitatnaturtyper og levesteder for arter, som ikke kan opretholdes ved drift af det nuværende areal alene, sikres ved arealudvidelse, sammenkædning af arealer, pleje af naboarealer og/eller etablering af spredningskorridorer. 2.1 Der gennemføres ingen indsats efter denne sigtelinje. Indsatser efter sigtelinie 3. Naturtyper og levesteder, som ikke er beskyttet af natur- og miljølovgivningen skal sikres. 3.1 Der gennemføres ingen indsats efter denne sigtelinje. Indsatser efter sigtelinie 4. Der skal gøres en særlig indsats for naturtyper og arter, hvis biogeografiske status er i fare for at blive alvorligt forringet i 1. planperiode. 4.1 Der gennemføres ingen indsats efter denne sigtelinje. Forslag til mulige virkemidler Kommunerne, Naturstyrelsen og andre offentlige lodsejere/myndigheder udarbejder handleplaner, vælger virkemidler og foretager den konkrete forvaltning indenfor rammerne af indsatsprogrammet. Mulige virkemidler nævnt i bilag 2 skal derfor betragtes som eksempler på, hvorledes indsatsprogrammet kan gennemføres. Sammenhæng og synergi med vandplan Natura 2000-planen er koordineret med vandplanen. Ifølge Vandrammedirektivet må tilstanden af vandområderne ikke forringes, og vandplanens indsatsprogram vil generelt forbedre den eksisterende vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande. Forbedringen sker ved reduktion i tilførslen af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer samt stedvis sikring af en mere naturlig hydrologi i ådale. Vandplanen vil desuden forbedre de fysiske forhold og sikre kontinuiteten på udvalgte vandløbsstrækninger. Disse indsatser forventes i de fleste tilfælde at bidrage til at forbedre tilstanden i de vandafhængige habitatnaturtyper og i levestederne for de arter, der er tilknyttet vand. 21

22 Der er gode muligheder for at opnå andre synergieffekter mellem de 2 planer, men i enkelte tilfælde kan der opstå konflikter, f.eks. hvor indsats efter vandplanen medfører oversvømmelser af habitatnaturtyper eller levesteder for arter. Planlagt indsats efter vandplanen der kan påvirke udpegningsgrundlaget i et Natura 2000-område væsentligt, skal konsekvensvurderes i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Indsatsen kan i givet fald kun gennemføres, hvis det på grundlag af bedste faglige viden dokumenteres, at aktiviteten ikke vil skade bevaringsmålsætningen for området. Potentielle konflikter mellem Vand- og Natura planen skal som udgangspunkt være afdækket i forbindelse med vedtagelse af vandplanen. Strategisk miljøvurdering I medfør af Bekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 af lov om miljøvurdering skal der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, der omhandler fysisk planlægning og arealanvendelse, eller som kan påvirke et internationalt beskyttelsesområde væsentligt. I bilag 4 er der udarbejdet en miljørapport, der belyser konsekvenserne ved at gennemføre Natura 2000-planen for område nr

23 Bilag 1. Kort over Natura 2000-områdets placering og afgrænsning

24 Bilag 2. Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler En opsummering af Natura 2000-planens indhold, mål og indsatsprogram findes samlet i en database - opdelt på de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for det på gældende Natura område. Se under dette Natura 2000-område. Bilaget indeholder endvidere en oversigt over mulige virkemidler, der er eksempler på, hvordan indsatsprogrammet kan gennemføres. Sammen med databasen findes på hjemmesiden baggrundsmateriale for planerne samlet i basisanalyse og tillæg til basisanalyse samt henvisning til kort over forekomst af de kortlagte og tilstandsvurderede naturtyper. 24

25 Bilag 3. Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver Ved igangsætningen af Natura 2000-planprocessen blev der identificeret en række væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver. På baggrund her af blev der opstillet 4 sigtelinjer, der formulerer prioriteringen af den nødvendige indsats. Sigtelinjerne sætter dermed rammerne for Natura 2000-planlægningen. De overordnede rammer er formuleret i nedenstående bilag. Teksten indgik i idéfasen for vand- og naturplanlægningen, juni december Antallet af naturtyper, der kortlægges og tilstandsvurderes er siden udvidet. Væsentlige naturopgaver Miljøministeriet har udarbejdet en oversigt over væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver i Natura 2000-planlægningen. Det er de opgaver, som tillægges den højeste prioritet i 1. planperiode fra 2010 til 2015: Væsentlige naturforvaltningsmæssige opgaver i Natura planlægningen: Danmark er ifølge Habitatdirektivet forpligtiget til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger, der sikrer eller genopretter en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør habitatområdernes udpegningsgrundlag. Samtidig er Danmark forpligtet til, via gennemførelsen af Fuglebeskyttelsesdirektivet, at træffe egnede foranstaltninger med henblik på at beskytte yngle- og rasteområder for en række fuglearter. Væsentlige trusler mod naturen En række faktorer udgør de væsentligste trusler mod de direktivudpegede naturtyper og arter: Næringsstofbelastning medfører markante forringelser af terrestriske naturtyper, søer, vandløb og kystnære farvande først og fremmest som følge af gødskning, afstrømning fra markarealer og kvælstofnedfald. Store mængder næringsstoffer i naturen fremmer ensartede næringskrævende artssamfund på bekostning af et alsidigt plante- og dyreliv og medfører forringede forhold for den biologiske mangfoldighed og naturtyper og arter; Tilgroning ændrer på afgørende vis levevilkårene for en række plante- og dyrearter, herunder fuglene. Det truer også især lysåbne naturtyper som moser, enge, klitter, heder, overdrev men også egeskove ofte som følge af manglende eller utilstrækkelig drift; 25

26 Fragmentering skaber isolation af arternes bestande, hvorved de risikerer at uddø. Foruden et direkte tab af naturareal, forringes de eksisterende naturtypers tilstand og deres økologiske funktioner; Udtørring er en vedvarende trussel mod mange våde naturtyper og de tilhørende arter som følge af en ændring i de naturlige vandforhold; Invasive arter er ikke hjemmehørende arter, der spreder sig. De optager plads og fortrænger det oprindelige plante- og dyreliv og findes i dag på mange naturarealer; Forstyrrelse kan være en afgørende faktor navnlig for truede og sårbare arter, der på grund af levevis og specifikke krav til levested, vil være følsomme overfor menneskelige aktiviteter. Ofte vil truslerne påvirke i samme retning. For eksempel er tilgroning ofte en effekt af næringsstofbelastning og udtørring, tillige er presset på mange arter højt på grund af fragmentering, og det øges yderligere med forekomst af for eksempel invasive arter og menneskelig forstyrrelse. Overordnet målsætning Målsætningen er, at de udpegede naturtyper og arter på sigt opnår gunstig bevaringsstatus. Der skal opstilles en langsigtet målsætning for hvert af de udpegede Natura 2000-områder. Målsætningen rækker udover 1. planperiode og beskriver en tilstand, der tager hensyn til potentialet i de lokale naturforhold og i de udpegede områder som helhed. Sigtelinjer for indsatsen i 1. planperiode Natura 2000-planen skal under hensynstagen til den overordnede målsætning opstille konkrete retningslinjer for indsatsen i 1. planperiode for hvert enkelt beskyttelsesområde. Det kan være en indsats, som strækker sig ud over planperioden, men som skal iværksættes nu. Opfyldelsen af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivernes krav om gunstig bevaringsstatus er en opgave, som strækker sig over lang tid og kræver en omfattende indsats. Det er derfor nødvendigt at prioritere og målrette indsatsen i den enkelte planperiode. Den nationale prioritering af indsatsen i 1. planperiode fokuserer på at sikre naturtilstanden for udpegede naturtyper og bestandene for udpegede arter. Der vil på baggrund af naturmæssige forskelligheder være regionale forskelle i gennemførelsen af indsatsen. Sikring af naturtilstanden af eksisterende naturarealer og arter i beskyttelsesområderne Ifølge direktiverne skal de naturtyper og arter, der udgør områdernes 26

27 udpegningsgrundlag, have en gunstig bevaringsstatus. Der er således en forpligtigelse til at sikre naturen mindst samme tilstand som ved direktivernes ikrafttræden. Dette kræver ofte en løbende driftsindsats og en vedvarende indsats mod næringsstofbelastningen på de eksisterende naturarealer for at opretholde eller genoprette dem i samme tilstand. Sikring af de små naturarealer De små naturarealer er ofte i dårlig naturtilstand, blandt andet fordi de er så små, at påvirkningen fra omgivende arealer har stor betydning. En udvidelse af små naturarealer indenfor beskyttelsesområderne samt eventuelt sammenkædning af arealer via spredningskorridorer og trædesten kan være nødvendig for at opretholde naturtilstanden også på længere sigt. Sikring af naturtyper og levesteder som lovligt kan ødelægges Der skal ske en sikring af de naturtyper og levesteder, der ikke er beskyttet mod aktiviteter, som direkte kan ødelægge dem. Det drejer sig for eksempel om skovens naturtyper og sten- og boblerev på havet. Der vil derudover være andre ikke beskyttede levesteder for visse af direktivernes arter, hvor en sikring kan være nødvendig, for eksempel for visse fuglearter. Indsats for truede naturtyper og arter For naturtyper og arter, hvis status på landsplan er i fare for at blive voldsomt forringet i 1. planperiode, og hvor der er en fare for, at de forsvinder fra den danske natur på sigt kan en egentlig naturgenopretningsindsats og/eller målrettet drift være nødvendig. Som eksempler på truede naturtyper og arter kan nævnes højmoser, eremit og sortterne. Natura 2000-planlægningen fastlægger desuden retningslinjer for myndighedernes skønsmæssige beføjelser efter lovgivningen i øvrigt. Natura 2000 og Vandrammedirektivet Gennemførelsen af Vandrammedirektivet og vandplanerne forventes at bidrage til at imødegå nogle af ovennævnte trusler. Eksempelvis genskabes nye naturområder i ådale, og vandkvaliteten vil blive forbedret. Omfanget af synergieffekten mellem Natura 2000 og Vandrammedirektivet vil blive tydelig undervejs i planprocessen. For vandforekomster, der også er omfattet af Natura 2000-direktiverne, vil det strengeste af miljømålene være gældende. Med målbekendtgørelsen er der fastlagt nærmere retningslinjer for fastsættelse af mål i Natura 2000-områderne og defineret en 5- trinskala for naturtilstanden i 18 lysåbne naturtyper. Et tilsvarende tilstandssystem er under udarbejdelse for de 10 skovnaturtyper og for direktivernes arter. På et senere tidspunkt vil et tilstandssystem for såvel de ferske som de marine naturtyper blive udarbejdet. 27

28 Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N Hesselø med omliggende stenrev - kan læses på Naturstyrelsens hjemmeside, se under dette Natura 2000-område. 28

29 Bilag 5. Fiskeriaktivitet i Natura 2000-området Fiskeriaktivitet med garn og bundtrawl ifølge VMS data fra 2010 for alle fartøjer over 15 meter er vist i nedenstående kort. VMS står for Vessel Monitoring System, og er et satellitbaseret overvågningssystem for fiskefartøjer, der regelmæssigt sender data til fiskerimyndighederne om fartøjers position, kurs og fart. VMS systemet er obligatorisk for fiskefartøjer over 15 meter (12 meter fra 1. januar 2012). Der sendes signaler hver time, og disse data giver således en indikation af det fiskerimønster, som var gældende for året Det præcise fiskeri fra fartøjer under 15 meter kendes ikke, da fartøjer under 15 meter i 2010 ikke var forpligtet til af have VMS om bord. 29

30 Fiskeriaktivitet med garn og bundtrawl ifølge VMS data i år 2010 fra både over 15 meter. 30

31

32 Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø

Natura 2000-plan Hvideodde. Natura 2000-område nr. 211 Habitatområde H211

Natura 2000-plan Hvideodde. Natura 2000-område nr. 211 Habitatområde H211 2010-2015 Hvideodde Natura 2000-område nr. 211 Habitatområde H211 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015 Hvideodde Natura 2000-område nr. 211 Habitatområde H211 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Natura 2000-plan 2010-2015 Knudegrund Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Natura 2000-plan Ålborg Bugt, Østlige del. Natura 2000-område nr. 245 Fuglebeskyttelsesområde F112

Natura 2000-plan Ålborg Bugt, Østlige del. Natura 2000-område nr. 245 Fuglebeskyttelsesområde F112 Natura 2000-plan 2010-2015 Ålborg Bugt, Østlige del Natura 2000-område nr. 245 Fuglebeskyttelsesområde F112 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Ålborg Bugt, Østlige del. Natura 2000-område nr. 245

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Gurre Sø. Natura 2000-område nr. 131 Habitatområde H115

Natura 2000-plan 2010-2015. Gurre Sø. Natura 2000-område nr. 131 Habitatområde H115 2010-2015 Gurre Sø Natura 2000-område nr. 131 Habitatområde H115 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Gurre Sø Natura 2000-område nr. 131 Habitatområde H115 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Natura 2000-plan Stenrev sydøst for Langeland. Natura 2000-område nr. 126 Habitatområde H110

Natura 2000-plan Stenrev sydøst for Langeland. Natura 2000-område nr. 126 Habitatområde H110 Natura 2000-plan 2010-2015 Stenrev sydøst for Langeland Natura 2000-område nr. 126 Habitatområde H110 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Stenrev sydøst for Langeland. Natura 2000-område nr. 126

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan

Forslag til Natura 2000-plan Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Bøchers Grund Natura 2000-område nr. 208 Habitatområde H208 Her indsætter vi vores figur med Natura 2000-området, samt hvor området er beliggende i vores farvande

Læs mere

Natura 2000-plan Stevns Rev. Natura 2000-område nr. 206 Habitatområde H206

Natura 2000-plan Stevns Rev. Natura 2000-område nr. 206 Habitatområde H206 2010-2015 Stevns Rev Natura 2000-område nr. 206 Habitatområde H206 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015 Stevns Rev Natura 2000-område nr. 206 Habitatområde H206 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209

Forslag til Natura 2000-plan Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Davids Banke. Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde

Læs mere

Natura 2000-plan Ebbeløkke Rev. Natura 2000-område nr. 243 Habitatområde H243

Natura 2000-plan Ebbeløkke Rev. Natura 2000-område nr. 243 Habitatområde H243 2010-2015 Ebbeløkke Rev Natura 2000-område nr. 243 Habitatområde H243 Kolofon Titel: 2010-2015, Ebbeløkke Rev, Natura 2000-område nr. 243, Habitatområde H243 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

År: ISBN nr Dato: April Forsidefoto: Stenet strandvold på Hesselø. Fotograf: Mogens Holmen

År: ISBN nr Dato: April Forsidefoto: Stenet strandvold på Hesselø. Fotograf: Mogens Holmen Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Hesselø med omliggende stenrev Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, Natura 2000-plan. Udgiver: Miljø- og Fødevareministeriet,

Læs mere

Natura 2000-plan Randkløve Skår. Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213

Natura 2000-plan Randkløve Skår. Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213 2010-2015 Randkløve Skår Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015 Randkløve Skår Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Den enkelte

Læs mere

Natura 2000-plan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161

Natura 2000-plan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161 Natura 2000-plan 2010-2015 Gyldenså Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015 Gyldenså Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Skørsø Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53

Forslag til Natura 2000-plan Skørsø Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Skørsø Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Skørsø Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53 Emneord:

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Saltum Bjerge. Natura 2000-område nr. 216 Habitatområde H248

Natura 2000-plan 2010-2015. Saltum Bjerge. Natura 2000-område nr. 216 Habitatområde H248 2010-2015 Saltum Bjerge Natura 2000-område nr. 216 Habitatområde H248 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Saltum Bjerge. Natura 2000-område nr. 216 Habitatområde H248 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Natura 2000-plan Gilbjerg Hoved. Natura 2000-område nr. 129 Habitatområde H113

Natura 2000-plan Gilbjerg Hoved. Natura 2000-område nr. 129 Habitatområde H113 Natura 2000-plan 2010-2015 Gilbjerg Hoved Natura 2000-område nr. 129 Habitatområde H113 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Gilbjerg Hoved Natura 2000-område nr. 129 Habitatområde H113 Emneord:

Læs mere

Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als

Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als Natura 2000-plan 2009-2015 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als Natura 2000-område nr. 197 Delplan for Habitatområde H173 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als Kolofon Titel:

Læs mere

Natura 2000-plan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Natura 2000-område nr. 160 Habitatområde H141

Natura 2000-plan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Natura 2000-område nr. 160 Habitatområde H141 2010-2015 Nordlige del af Sorø Sønderskov Natura 2000-område nr. 160 Habitatområde H141 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015 Sorø Sønderskov. Natura 2000-område nr. 160 Habitatområde H144 Emneord:

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Rusland Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Rusland Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Rusland Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Rusland Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116

Læs mere

Natura 2000-plan Kimmelkær Landkanal. Natura 2000-område nr. 71 Habitatområde H178

Natura 2000-plan Kimmelkær Landkanal. Natura 2000-område nr. 71 Habitatområde H178 2009-2015 Kimmelkær Landkanal Natura 2000-område nr. 71 Habitatområde H178 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Kimmelkær Landkanal. Natura 2000-område nr. 71 Habitatområde H178 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Gyldenså Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161

Forslag til Natura 2000-plan Gyldenså Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Gyldenså Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Gyldenså Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Maltrup Skov Natura 2000-område nr. 174 Habitatområde H153

Forslag til Natura 2000-plan Maltrup Skov Natura 2000-område nr. 174 Habitatområde H153 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Maltrup Skov Natura 2000-område nr. 174 Habitatområde H153 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Maltrup Skov. Natura 2000-område nr. 174 Habitatområde

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Bøllemose. Natura 2000-område nr. 138 Habitatområde H122

Natura 2000-plan 2010-2015. Bøllemose. Natura 2000-område nr. 138 Habitatområde H122 2010-2015 Bøllemose Natura 2000-område nr. 138 Habitatområde H122 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Bøllemose Natura 2000-område nr. 138 Habitatområde H122 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Natura 2000-plan Hatter Barn. Natura 2000-område nr. 198 Habitatområde H174

Natura 2000-plan Hatter Barn. Natura 2000-område nr. 198 Habitatområde H174 Natura 2000-plan 2010-2015 Hatter Barn Natura 2000-område nr. 198 Habitatområde H174 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Hatter Barn. Natura 2000-område nr. 198 Habitatområde H174 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 213 Randkløve Skår Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.

Læs mere

Natura 2000-plan Lysegrund. Natura 2000-område nr. 207 Habitatområde H167

Natura 2000-plan Lysegrund. Natura 2000-område nr. 207 Habitatområde H167 Natura 2000-plan 2010-2015 Lysegrund Natura 2000-område nr. 207 Habitatområde H167 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Lysegrund. Natura 2000-område nr. 207 Habitatområde H167 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Natura 2000-handleplan Hesselø med omliggende stenrev. Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112

Natura 2000-handleplan Hesselø med omliggende stenrev. Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hesselø med omliggende stenrev Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112 Titel: Hesselø med omliggende stenrev Udgiver: Halsnæs Kommune År: 2016 Forsidefoto: Habitatnaturtype

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Hvideodde Natura 2000-område nr. 211 Habitatområde H211

Forslag til Natura 2000-plan Hvideodde Natura 2000-område nr. 211 Habitatområde H211 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Hvideodde Natura 2000-område nr. 211 Habitatområde H211 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Hvideodde Natura 2000-område nr. 211 Habitatområde

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Forslag til Natura 2000-plan Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180. Habitatområde

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Store Middelgrund. Natura 2000-område nr. 193 Habitatområde H169

Natura 2000-plan 2010-2015. Store Middelgrund. Natura 2000-område nr. 193 Habitatområde H169 Natura 2000-plan 2010-2015 Store Middelgrund Natura 2000-område nr. 193 Habitatområde H169 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Store Middelgrund. Natura 2000-område nr. 193 Habitatområde H169 Emneord:

Læs mere

Natura 2000-plan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Natura 2000-plan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 2010-2015 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Natura 2000-plan Holtug Kridtbrud. Natura 2000-område nr. 182 Habitatområde H183

Natura 2000-plan Holtug Kridtbrud. Natura 2000-område nr. 182 Habitatområde H183 2010-2015 Holtug Kridtbrud Natura 2000-område nr. 182 Habitatområde H183 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015 Holtug Kridtbrud Natura 2000-område nr. 182 Habitatområde H183 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 116 Centrale Storebælt

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 116 Centrale Storebælt Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 116 Centrale Storebælt 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt Den enkelte naturplan

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Augustenborg Skov Natura 2000-område nr. 105 Habitatområde H200

Forslag til Natura 2000-plan Augustenborg Skov Natura 2000-område nr. 105 Habitatområde H200 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Augustenborg Skov Natura 2000-område nr. 105 Habitatområde H200 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Augustenborg Skov Natura 2000-område nr. N105

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Herthas Flak Natura 2000-område nr. 191 Habitatområde H166

Forslag til Natura 2000-plan Herthas Flak Natura 2000-område nr. 191 Habitatområde H166 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Herthas Flak Natura 2000-område nr. 191 Habitatområde H166 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Herthas Flak. Natura 2000-område nr. 191 Habitatområde

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Natura 2000-plan Herthas Flak. Natura 2000-område nr. 191 Habitatområde H166

Natura 2000-plan Herthas Flak. Natura 2000-område nr. 191 Habitatområde H166 Natura 2000-plan 2010-2015 Herthas Flak Natura 2000-område nr. 191 Habitatområde H166 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Herthas Flak. Natura 2000-område nr. 191 Habitatområde H166 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 77 Uldum Kær, Tørring Kær

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 235 Jægerspris Skydeterræn Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.

Læs mere

Natura 2000-plan Rusland. Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116

Natura 2000-plan Rusland. Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116 2010-2015 Rusland Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Rusland Natura 2000-område nr. 132 Habitatområde H116 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Nordlige del af Sorø Sønderskov Natura 2000-område nr. 160 Habitatområde H141

Forslag til Natura 2000-plan Nordlige del af Sorø Sønderskov Natura 2000-område nr. 160 Habitatområde H141 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Nordlige del af Sorø Sønderskov Natura 2000-område nr. 160 Habitatområde H141 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Sorø Sønderskov. Natura 2000-område

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Stevns Rev Natura 2000-område nr. 206 Habitatområde H206

Forslag til Natura 2000-plan Stevns Rev Natura 2000-område nr. 206 Habitatområde H206 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Stevns Rev Natura 2000-område nr. 206 Habitatområde H206 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Stevns Rev Natura 2000-område nr. 206 Habitatområde

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Bøllemose Natura 2000-område nr. 138 Habitatområde H122

Forslag til Natura 2000-plan Bøllemose Natura 2000-område nr. 138 Habitatområde H122 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Bøllemose Natura 2000-område nr. 138 Habitatområde H122 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Bøllemose Natura 2000-område nr. 138 Habitatområde

Læs mere

Natura 2000-plan Spællinge Ådal, Døndal og Helligdomsklipperne. Natura 2000-område nr. 210 Habitatområde H159

Natura 2000-plan Spællinge Ådal, Døndal og Helligdomsklipperne. Natura 2000-område nr. 210 Habitatområde H159 Natura 2000-plan 2010-2015 Spællinge Ådal, Døndal og Helligdomsklipperne Natura 2000-område nr. 210 Habitatområde H159 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015 Spællinge Ådal, Døndal og Helligdomsklipperne

Læs mere

Natura 2000-plan Thurø Rev. Natura 2000-område nr. 242 Habitatområde H242

Natura 2000-plan Thurø Rev. Natura 2000-område nr. 242 Habitatområde H242 2010-2015 Thurø Rev Natura 2000-område nr. 242 Habitatområde H242 Kolofon Titel: 2010-2015. Thurø Rev. Natura 2000-område nr. 242 Habitatområde H242 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, målsætninger,

Læs mere

Natura 2000-plan Ejby Ådal og omliggende kystskrænter. Natura 2000-område nr. 145 Habitatområde H128

Natura 2000-plan Ejby Ådal og omliggende kystskrænter. Natura 2000-område nr. 145 Habitatområde H128 2010-2015 Ejby Ådal og omliggende kystskrænter Natura 2000-område nr. 145 Habitatområde H128 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Ejby Ådal og omliggende kystskrænter Natura 2000-område nr. 145 Habitatområde

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Randkløve Skår Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213

Forslag til Natura 2000-plan Randkløve Skår Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Randkløve Skår Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde H213 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Randkløve Skår Natura 2000-område nr. 213 Habitatområde

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Kajbjerg Skov Natura 2000-område nr. 117 Habitatområde H101

Forslag til Natura 2000-plan Kajbjerg Skov Natura 2000-område nr. 117 Habitatområde H101 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Kajbjerg Skov Natura 2000-område nr. 117 Habitatområde H101 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Kajbjerg Skov Natura 2000-område nr. 117 Habitatområde

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Munkegrunde Natura 2000-område nr. 205 Habitatområde H205

Forslag til Natura 2000-plan Munkegrunde Natura 2000-område nr. 205 Habitatområde H205 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Munkegrunde Natura 2000-område nr. 205 Habitatområde H205 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Munkegrunde. Natura 2000-område nr. 205 Habitatområde

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Køge Å. Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131

Natura 2000-plan 2010-2015. Køge Å. Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 2010-2015 Køge Å Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Køge Å Natura 2000-område nr. 148 Habitatområde H131 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Natura 2000-plan Læsø Trindel og Tønneberg Banke. Natura 2000-område nr. 192 Habitatområde H168

Natura 2000-plan Læsø Trindel og Tønneberg Banke. Natura 2000-område nr. 192 Habitatområde H168 Natura 2000-plan 2010-2015 Læsø Trindel og Tønneberg Banke Natura 2000-område nr. 192 Habitatområde H168 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Læsø Trindel og Tønneberg Banke. Natura 2000-område nr.

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr. 130 Habitatområde H114

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr. 130 Habitatområde H114 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Natura 2000-område nr. 130 Habitatområde H114 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Teglstrup Hegn og Hammermølle

Læs mere

Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als

Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als Natura 2000-plan 2009-2015 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet omkring Als Natura 2000-område nr. 197 Delplan for Fuglebeskyttelsesområde F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor Kolofon Titel: Natura 2000-plan

Læs mere

Natura 2000-plan Ringive Kommuneplantage. Natura 2000-område nr. 237 Habitatområde H237

Natura 2000-plan Ringive Kommuneplantage. Natura 2000-område nr. 237 Habitatområde H237 Natura 2000-plan 2010-2015 Ringive Kommuneplantage Natura 2000-område nr. 237 Habitatområde H237 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Ringive Kommuneplantage Natura 2000-område nr. N237 Habitatområde

Læs mere

Natura 2000-plan Husby Klit. Natura 2000-område nr. 74 Habitatområde H197

Natura 2000-plan Husby Klit. Natura 2000-område nr. 74 Habitatområde H197 2010-2015 Husby Klit Natura 2000-område nr. 74 Habitatområde H197 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Husby Klit Natura 2000-område nr. 74 Habitatområde H197 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Natura 2000-plan Schultz og Hastens Grund samt Briseis Flak. Natura 2000-område nr. 204 Habitatområde H204

Natura 2000-plan Schultz og Hastens Grund samt Briseis Flak. Natura 2000-område nr. 204 Habitatområde H204 Natura 2000-plan 2010-2015 Schultz og Hastens Grund samt Briseis Flak Natura 2000-område nr. 204 Habitatområde H204 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Schultz og Hastens Grund samt Briseis Flak.

Læs mere

Natura 2000-plan Søer ved Tårup og Klintholm. Natura 2000-område nr. 118 Habitatområde H102

Natura 2000-plan Søer ved Tårup og Klintholm. Natura 2000-område nr. 118 Habitatområde H102 Natura 2000-plan 2010-2015 Søer ved Tårup og Klintholm Natura 2000-område nr. 118 Habitatområde H102 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Søer ved Tårup og Klintholm. Natura 2000-område nr. 118 Habitatområde

Læs mere

Natura 2000-plan Brobæk Mose og Gentofte Sø. Natura 2000-område nr. 141 Habitatområde H125

Natura 2000-plan Brobæk Mose og Gentofte Sø. Natura 2000-område nr. 141 Habitatområde H125 2010-2015 Brobæk Mose og Gentofte Sø Natura 2000-område nr. 141 Habitatområde H125 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Brobæk Mose og Gentofte Sø Natura 2000-område nr. 141 Habitatområde H125 Emneord:

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Store Middelgrund Natura 2000-område nr. 193 Habitatområde H169

Forslag til Natura 2000-plan Store Middelgrund Natura 2000-område nr. 193 Habitatområde H169 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Store Middelgrund Natura 2000-område nr. 193 Habitatområde H169 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Store Middelgrund. Natura 2000-område nr. 193

Læs mere

Natura 2000-plan Ertholmene. Natura 2000-område nr. 189 Habitatområde H210 Fuglebeskyttelsesområde F79

Natura 2000-plan Ertholmene. Natura 2000-område nr. 189 Habitatområde H210 Fuglebeskyttelsesområde F79 Natura 2000-plan 2010-2015 Ertholmene Natura 2000-område nr. 189 Habitatområde H210 Fuglebeskyttelsesområde F79 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Ertholmene. Natura 2000-område nr. 189 Habitatområde

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm.

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet rundt om Als Natura 2000-område nr. 197, Habitatområde H173 Fuglebeskyttelsesområde F64 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Flensborg

Læs mere

Natura 2000-plan Korsø Knude. Natura 2000-område nr. 45 Habitatområde H187

Natura 2000-plan Korsø Knude. Natura 2000-område nr. 45 Habitatområde H187 2010-2015 Korsø Knude Natura 2000-område nr. 45 Habitatområde H187 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Korsø Knude. Natura 2000-område nr. 45 Habitatområde H187 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Flensborg Fjord og Nybøl Nor Natura 2000-område nr. 102 Fuglebeskyttelsesområde F64

Forslag til Natura 2000-plan Flensborg Fjord og Nybøl Nor Natura 2000-område nr. 102 Fuglebeskyttelsesområde F64 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Flensborg Fjord og Nybøl Nor Natura 2000-område nr. 102 Fuglebeskyttelsesområde F64 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Natura 2000-område nr.

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 160, Nordlige del af Sorø Sønderskov. Habitatområde H141. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398

Læs mere

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221 2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr.

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Læsø Trindel og Tønneberg Banke Natura 2000-område nr. 192 Habitatområde H168

Forslag til Natura 2000-plan Læsø Trindel og Tønneberg Banke Natura 2000-område nr. 192 Habitatområde H168 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Læsø Trindel og Tønneberg Banke Natura 2000-område nr. 192 Habitatområde H168 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Læsø Trindel og Tønneberg Banke.

Læs mere

Hvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne?

Hvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne? Fotos: Henriette Bjerregaard og Chr. A. Jensen, NatureEyes Naturplaner for Natura 2000-områder Hvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne? Henriette Bjerregaard, Biolog Naturkontoret, Natura

Læs mere

Natura 2000-plan Sønder Lem Vig og Geddal Strandenge. Natura 2000-område nr. 32 Habitatområde H32

Natura 2000-plan Sønder Lem Vig og Geddal Strandenge. Natura 2000-område nr. 32 Habitatområde H32 2010-2015 Sønder Lem Vig og Geddal Strandenge Natura 2000-område nr. 32 Habitatområde H32 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Sønder Lem Vig og Geddal Strandenge Natura 2000-område nr. 32 Habitatområde

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Dueodde Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Dueodde Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Dueodde Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Dueodde Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164

Læs mere

Natura 2000-plan Bredsgård Sø. Natura 2000-område nr. 38 Habitatområde H38

Natura 2000-plan Bredsgård Sø. Natura 2000-område nr. 38 Habitatområde H38 2010-2015 Bredsgård Sø Natura 2000-område nr. 38 Habitatområde H38 Kolofon Titel: 2010-2015. Bredsgård Sø. Natura 2000-område nr. 38 Habitatområde H38 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven, målsætninger,

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose. Natura 2000-område nr. 134 Habitatområde H118 Fuglebeskyttelsesområde F106

Natura 2000-plan 2010-2015. Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose. Natura 2000-område nr. 134 Habitatområde H118 Fuglebeskyttelsesområde F106 2010-2015 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose Natura 2000-område nr. 134 Habitatområde H118 Fuglebeskyttelsesområde F106 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose

Læs mere

Natura 2000-plan Rødme Svinehaver. Natura 2000-område nr. 241 Habitatområde H241

Natura 2000-plan Rødme Svinehaver. Natura 2000-område nr. 241 Habitatområde H241 Natura 2000-plan 2010-2015 Rødme Svinehaver Natura 2000-område nr. 241 Habitatområde H241 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Rødme Svinehaver Natura 2000-område nr. 241 Habitatområde H241 Emneord:

Læs mere

Sprog: Dansk. År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-813-8. Dato: 18. december 2014

Sprog: Dansk. År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-813-8. Dato: 18. december 2014 Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 Søer ved Tårup og Klintholm Natura 2000-område nr. 118 Habitatområde H102 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet,

Læs mere

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221.

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221. 1 2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Udkast til høring Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 2 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura

Læs mere

Natura 2000-plan Søer ved Bregentved og Gisselfeld. Natura 2000-område nr. 161 Habitatområde H142 Fuglebeskyttelsesområde F101

Natura 2000-plan Søer ved Bregentved og Gisselfeld. Natura 2000-område nr. 161 Habitatområde H142 Fuglebeskyttelsesområde F101 2010-2015 Søer ved Bregentved og Gisselfeld Natura 2000-område nr. 161 Habitatområde H142 Fuglebeskyttelsesområde F101 Kolofon Titel: 2010-2015. Søer ved Bregentved og Gisselfeld. Natura 2000-område nr.

Læs mere

Natura 2000-plan Kattehale Mose. Natura 2000-område nr. 137 Habitatområde H121

Natura 2000-plan Kattehale Mose. Natura 2000-område nr. 137 Habitatområde H121 2010-2015 Kattehale Mose Natura 2000-område nr. 137 Habitatområde H121 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Kattehale Mose Natura 2000-område nr. 137 Habitatområde H121 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Centrale Storebælt og Vresen. Natura 2000-område nr. 116 Habitatområde H100 Fuglebeskyttelsesområde F73 og F98

Natura 2000-plan 2010-2015. Centrale Storebælt og Vresen. Natura 2000-område nr. 116 Habitatområde H100 Fuglebeskyttelsesområde F73 og F98 Natura 2000-plan 2010-2015 Centrale Storebælt og Vresen Natura 2000-område nr. 116 Habitatområde H100 Fuglebeskyttelsesområde F73 og F98 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Centrale Storebælt og

Læs mere

Natura 2000-plan Husby Sø og Nørresø. Natura 2000-område nr. 72 Habitatområde H188

Natura 2000-plan Husby Sø og Nørresø. Natura 2000-område nr. 72 Habitatområde H188 2010-2015 Husby Sø og Nørresø Natura 2000-område nr. 72 Habitatområde H188 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Husby Sø og Nørresø Natura 2000-område nr. 72 Habitatområde H188 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230

Natura 2000-handleplan Kaløskovene og Kaløvig. Natura 2000-område nr Habitatområde H230 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kaløvig Natura 2000-område nr. 230 Habitatområde H230 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kaløskovene og Kalø Vig Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017

Læs mere

Natura 2000-plan Kims Top og den Kinesiske Mur. Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165

Natura 2000-plan Kims Top og den Kinesiske Mur. Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Natura 2000-plan 2010-2015 Kims Top og den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Kims Top og den Kinesiske Mur. Natura 2000-område nr. 190

Læs mere

Natura 2000-plan Tved Kær. Natura 2000-område nr. 50 Habitatområde H46

Natura 2000-plan Tved Kær. Natura 2000-område nr. 50 Habitatområde H46 Natura 2000-plan 2010-2015 Tved Kær Natura 2000-område nr. 50 Habitatområde H46 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Tved Kær Natura 2000-område nr. 50 Habitatområde H46 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Natura 2000-plan Ramsø Mose. Natura 2000-område nr. 151 Fuglebeskyttelsesområde F104

Natura 2000-plan Ramsø Mose. Natura 2000-område nr. 151 Fuglebeskyttelsesområde F104 2010-2015 Ramsø Mose Natura 2000-område nr. 151 Fuglebeskyttelsesområde F104 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Ramsø Mose Natura 2000-område nr. 151 Fuglebeskyttelsesområde F104 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Natura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing

Natura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Natura 2000-planerne er på vej Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Indhold af N2000-plan Natura 2000-planen består af følgende delelementer: BASISANALYSEN Beskrivelse af området

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 119 Storelung

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 119 Storelung Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 119 Storelung 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 119 Storelung. Den enkelte naturplan skal ifølge

Læs mere

Natura 2000-plan Vasby Mose og Sengeløse Mose. Natura 2000-område nr. 140 Habitatområde H124

Natura 2000-plan Vasby Mose og Sengeløse Mose. Natura 2000-område nr. 140 Habitatområde H124 Natura 2000-plan 2010-2015 Vasby Mose og Sengeløse Mose Natura 2000-område nr. 140 Habitatområde H124 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Vasby Mose og Sengeløse Mose Natura 2000-område nr. 140

Læs mere

Natura 2000-plan Dueodde. Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164

Natura 2000-plan Dueodde. Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164 2010-2015 Dueodde Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015 Dueodde Natura 2000-område nr. 188 Habitatområde H164 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 167, Skovene ved Vemmetofte. Habitatområde H 144. Fuglebeskyttelsesområde F 92. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse

Læs mere

Natura 2000-plan Ovstrup Hede med Røjen Bæk. Natura 2000-område nr. 225 Habitatområde H249

Natura 2000-plan Ovstrup Hede med Røjen Bæk. Natura 2000-område nr. 225 Habitatområde H249 2010-2015 Ovstrup Hede med Røjen Bæk Natura 2000-område nr. 225 Habitatområde H249 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Ovstrup Hede med Røjen bæk Natura 2000-område nr. 225 Habitatområde H249 Emneord:

Læs mere

Natura 2000-plan Vullum Sø. Natura 2000-område nr. 23 Habitatområde H23

Natura 2000-plan Vullum Sø. Natura 2000-område nr. 23 Habitatområde H23 2010-2015 Vullum Sø Natura 2000-område nr. 23 Habitatområde H23 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Vullum Sø. Natura 2000-område nr. 23 Habitatområde H23 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

År: ISBN nr.: Dato: April Forsidefoto: Jan Kofod Winther. Må citeres med kildeangivelse

År: ISBN nr.: Dato: April Forsidefoto: Jan Kofod Winther. Må citeres med kildeangivelse Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 Nordlige del af Sorø Sønderskov Natura 2000-område nr. 160 Habitatområde nr. 141 År: 2016 ISBN nr.: 978-87-7091-855-8 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet,

Læs mere

Natura 2000-plan Nipgård Sø. Natura 2000-område nr. 36 Habitatområde H36

Natura 2000-plan Nipgård Sø. Natura 2000-område nr. 36 Habitatområde H36 Natura 2000-plan 2010-2015 Nipgård Sø Natura 2000-område nr. 36 Habitatområde H36 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Nipgård Sø Natura 2000-område nr. 36 Habitatområde H36 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Lekkende Dyrehave. Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde H151

Natura 2000-plan 2010-2015. Lekkende Dyrehave. Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde H151 2010-2015 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde H151 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Lekkende Dyrehave. Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde H151 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan Skovene ved Vemmetofte Natura 2000-område nr. 167 Habitatområde H144 Fuglebeskyttelsesområde F92

Forslag til Natura 2000-plan Skovene ved Vemmetofte Natura 2000-område nr. 167 Habitatområde H144 Fuglebeskyttelsesområde F92 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Skovene ved Vemmetofte Natura 2000-område nr. 167 Habitatområde H144 Fuglebeskyttelsesområde F92 TKolofon Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Skovene ved

Læs mere