Realistisk strategi i islandske sikkerhedsanliggender. Dansk Islandsk Samfund København, 29. oktober 2007.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Realistisk strategi i islandske sikkerhedsanliggender. Dansk Islandsk Samfund København, 29. oktober 2007."

Transkript

1 Justitsminister Björn Bjarnason: Realistisk strategi i islandske sikkerhedsanliggender Dansk Islandsk Samfund København, 29. oktober Jeg takker Dansk Islandsk Samfund og især formanden Steen Lindholm for at arrangere dette møde og især her hvor Grønland, Island og Færøerne har fælles hus i København. Det er en særlig glæde at ambassadør Klaus Otto Kappel er ordstyrer her i aften, en god ven, som har forstærket samarbejdet mellem Danmark og Island. Jeg har valgt at kalde min tale: Realistisk strategi i islandske sikkerhedsanliggender. Strategien består i at kunne reagere på forholdene med politiske initiativer fra Islands side samt med civilt islandsk beredskab, uden at der pilles ved grundforudsætningerne for den islandske sikkerhedspolitik Islands medlemsskab af NATO og forsvarsaftalen med USA. Under den kolde krig og faktisk endnu i dag har debatten i Island om sikkerhedsog forsvarsspørgsmål for ofte taget udgangspunkt i den tro, at der ikke gælder de samme principper for Island som for andre lande. Og at man i Island ikke er nødt til at træffe de samme slags sikkerhedsforanstaltninger, som indføres i andre lande. Jeg har altid protesteret mod denne slags synspunkter og mener, at de bygger på ønsketænkning og ikke på realitet og fakta. * Den 15. marts 2006 stod Islands regering overfor en ensidig meddelelse fra regeringen i USA om, at de amerikanske styrker, som havde været stationeret i landet siden 1951, ville blive kaldt hjem inden udgangen af september 2006.

2 2 Regeringen havde to optioner at vælge imellem: Enten at opsige den bilaterale forsvarsaftale med USA, eller at fortsætte samarbejdet på grundlag af aftalen, uden at der fremover ville være permanente forsvarsstyrker stationeret i Island. Den sidstnævnte option blev valgt. Der blev indgået aftale med USA om nye rammer for forsvaret på grundlag af den tidligere forsvarsaftale. Den nye supplerende - aftale er tilpasset den amerikanske forsvarsstrategi, som i dag bygger på mobile og fleksible forsvarstyrker, der vil blive sat ind på baggrund af evalueringen af trusselen til hver en tid. * Sikkerhedsspørgsmål har en gang imellem haft en plads i de meget langvarige forbindelser mellem Island og Danmark. Hvis vi ser to hundrede år tilbage til Napoleonskrigerne førte Briternes havneblokade af Danmark til at der fra England kom en eventyrer Jörgen Jörgensson, som i britiske købmænds interesse tilranede sig magten over Island fra de danske myndigheder og beholdt den i to måneder i sommeren Han erklærede sig selv for at være Islands beskytter og øverstkommanderende til vands og til lands. Den sidste verdenskrig og Danmarks besættelse førte til at Island blev invaderet af briterne den 10. maj 1940 og senere overtog det amerikanske militær briternes rolle i juli 1941 i forståelse med Islands regering. Island blev derefter erklæret en selvstændig republik den 17. juni Dette blev ild modtaget af mange danskere, som fandt det meget upassende, at Island brød de århundrede gamle forbindelser med Danmark, medens krigen rasede. Den slags kritiske stemmer er forlængst forstummet og den fuldstændige retablering af venskabet og de gode relationer blev manifesteret på enestående og storslået vis fra danskernes side i 1971, da de tilbageleverede islændingene deres nationalklenodier, håndskrifterne. Det må nok siges, at efter at de amerikanske forsvarsstyrker forlod Island, og når man analyserer og vurderer alle omstændighederne i Nord-Atlanten, så er det mere iøjnefaldende end tidligere, hvor vigtigt det er for Island at have nært samarbejde med sine naboer i øst og vest. Danmark indtager i denne forbindelse en særlig stilling som følge af det sikkerhedsmæssige ansvar for Færøerne og Grønland inkl.

3 3 havområderne omkring disse to dele af kongeriget, der begge har en fælles maritim grænse med Island. Vort justitsministerium, vore politietater og især den islandske kystvagt har allerede et nært og godt bilateralt samarbejde med tilsvarende etater i Danmark. Den 11. januar 2007 undertegnede jeg og Danmarks forsvarsminister, Søren Gade, en overenskomst om nærmere samarbejde mellem Den Islandske Kystvagt og det danske søværn angående overvågning, eftersøgning og søredning. Under en miltær flyveøvelse som blev afholdt i august måned i Island indtog inspektionsskibet Triton en nøgleposition. Islandske politimyndigheder og kystvagten fik også Triton som en vigtig samarbejdspartner i midten af september, da inspektionsskibet ydede en uvurderlig assistance ved opklaring af den hidtil største narkosag i Islands historie, idet Triton holdt det involverede smuglerskib under observation under dets sejlads fra Færøerne til Island. De danske orlogsskibe og deres helikoptere har igennem årene gentagne gange ydet meget effektiv assistance i forbindelse med redningsaktioner til lands og til vands inkl. i meget vanskeligt tilgængelige områder oppe på gletscherne. Islandske helikoptere fløj på den anden side i juli måned over til Grønlands østkyst for at redde tre nødstedte grønlandske sømænd på isen ca. 70 sømil fra land, idet isen var så tyk, at Triton ikke kunne bryde sig vej frem til de nødstedte. Gensidig assistance af denne art er derfor en levende virkelighed og fra min side er der fortsat meget stor interesse for at videreudvikle dette samarbejde til gavn for begge parter. Den 26. april i år undertegnede daværende udenrigsminister Valgerður Sverrisdóttir og udenrigsminister Per Stig Møller, en erklæring angående samarbejde inden for sikkerheds-, forsvars- og beredskabsområderne. Erklæringen bekræfter den politiske vilje til bilateralt samarbejde og understreger begge staters hovedformål om at ville bidrage til vedvarende stabilitet og sikkerhed i havområderne i Nordatlanten. Med henblik på implementering af erklæringens målsætninger vil konsultationer på embedsmandsniveau finde sted to gange om året. Den første konsultationsrunde er allerede aftalt til den 5. november her i København. Danmark vil deltage i træning af civilt islandsk personale vedrørende specifikke sikkerhedsopgaver. Vore to lande vil tillige undersøge mulighederne for at yderligere at udvide samarbejdet vedrørende kriseberedskab, som for eksempel

4 4 under naturkatastrofer. Vi vil endvidere se på, hvorledes landenes samarbejde kan intensiveres omkring internationale operationer og øvelser, såvel civile som militære. Island og Danmark vil desuden undersøge mulighederne for samarbejde om civil og militær træning inkl. øvelser med danske og islandske overvågningsfly, helikoptere, overvågningsskibe og specialtropper inden for NATO s rammer. Desuden vil Island yde dansk personel og aktiviteter støtte som værtsland i overensstemmelse med de regler, der er gældende mellem NATO-landene. * Erfaringerne fra Napoleonskrigene og fra den anden verdenskrig har vist, at væbnede konflikter i Europa førte til, at den mægtigste flådemagt i Nord Atlanten fandt sine interesser bedst sikret ved at få fodfæste i Island. USA overtog rollen som den førende flådemagt i Nordatlanten efter den anden verdenskrig. Island har spillet en stor sikkerhedspolitisk rolle for USA siden Under den kolde krig voksede landets strategiske betydning i takt med den voksende spænding mellem øst og vest. NATO s forsvarslinje gik fra Grønland over Island og Færøerne til Skotland the GIUK-gap. Spændingen kuliminerede i året 1985, da amerikanerne iværksatte en strategi, som gik ud på at true Sovjetunionens u-bådsflåde så tæt som muligt på dens base på Kola halvøen. Den amerikanske militære oprustning i Island tog sigte på dette, og i det sidste årti af den kolde krig gik amerikanerne i gang med at forny deres militære anlæg i Island samtidig med at de forøgede deres styrker, intensiverede luftforsvaret og overvågningen af u-bådstrafikken. Under denne proces imødekom Island alle USAs ønsker på nær ønsket om at bygge en militær reserveflyveplads i det nord-østlige hjørne af landet. Foranlediget af dette afslag overvejede amerikanerne stærkt at anlægge en sådan flyveplads i Øst-Grønland i nærheden af Mestervig. Det blev dog ved overvejelserne! I denne periode blev det af forsvarsaftalens modstandere påstået, at amerikanerne havde smuglet atomvåben til Island, stik imod erklæringer fra de islandske myndigheder. Efter at de amerikanske forsvarsstyrker nu har forladt Island, findes der intet som tyder på, at USAs militær nogensinde deployerede atomvåben på Keflavikbasen. Sovjetunionen begyndte at formindske militærflyenes aktiviteter over Nordatlanten efter I 1987 blev et meget højt udviklet luftforsvars- og radarsystem taget i brug i Island. Islændinge udviklede systemet og varetog dets drift på

5 5 amerikanernes regning helt frem til den 15. august i år. Derimod har Island aldrig haft kommandoen over systemet. Kommandofunktionen har altid været varetaget af amerikansk militært personel. Som tidligere nævnt ophørte forsvarssamarbejdet mellem Island og USA ikke sidste år men fik derimod en anden form efter at de amerikanske forsvarsstyrker var trukket tilbage. Dette faktum er særdeles vigtigt, når man ser nærmere på Islands samarbejde med de europæiske stater og Europaunionen. Islændinge var og er aldrig kommet så vidt i overvejelserne om medlemskab af EU, at man vil lade det komme til en folkeafstemning. I begyndelsen af 1990 erne blev det besluttet at indlede forhandlinger om Islands medlemsskab i EØS, og dette afstedkom en hed politisk debat om sagen. Jeg er overbevist om, at hvis man dengang havde ladet det komme til en folkeafstemning om medlemskab af EU, så havde man løbet den risiko, at Island hverken ville være blevet medlem af EØS eller EU. Vor erfaringer med EØS samarbejdet har været meget positive ja, så positive, at ingen islandsk regering haft det på sit program at søge ind i EU (og faktisk har intet politisk parti advokeret medlemskab med fuld alvor!). Ved valg af muligheder for at varetage islændingens sikkerhedsinteresser er det unødvendigt at vende blikket mod EU. Unionen har ikke lagt nogen målrettet strategi i sikkerhedsanliggender og slet ikke i Nordatlanten. På baggrund af historien er det ret nemt for islændinge at drage den slutning, at de ikke nødvendigvis har brug for samme vej som kontinentalmagterne i Europa, når det gælder sikkerhedspolitik. Island er medlem af Schengen samarbejdet og indenfor disse rammer foregår samarbejdet om den interne sikkerhed i medlemslandene et samarbejde som får stadig større betydning. Schengen er mindst lige så vigtig for os Islændinge som for andre, især når man er inde på områder som organiseret kriminalitet og terrorbekæmpelse. * Når vi analyserer og vurderer vore aktuelle sikkerhedsinteresser rettes blikket først og fremmest mod nord. Vi er i særdeleshed optaget af de kommende meget

6 6 betydelige olie- og gastransporter fra felterne i Nordnorge og det nordlige Rusland ned igennem vor eksklusive økonomiske zone. Med i dette billede hører muligheden af anlæggelse af omskibningshavne i Island og en eventuel udvinding af olie og gas indenfor vor eksklusive økonomiske zone. I de senere år er isen i den nordlige del af kloden blevet markant reduceret på grund af klimaændringer, og dette åbner for kommercielle fragtruter i de arktiske farvande. Samtidig øges adgangen til områdets naturressourcer - ressourcer, som tidligere var utilgængelige på grund af permanente ismasser. Man spørger i dag i fuld alvor: Vil Nord-Ishavet blive en slags nyt Middelhav på grund af den globale opvarmning? I Island følger man nøje med i drøftelserne om højhedsretten over Nordpolsområdet. Det undrer os ikke, at stater i området kræver ret til tilstødende zoner uden for 200 sømils grænserne på grundlag af geologiske undersøgelser af kontinentalsoklen. Island har stillet sådanne krav på kontinentalsoklen syd for Island i overensstemmelse med bestemmelser i FN s Havretskonvention. Island, Danmark, Grønland og Færørne har indgået en aftale herom, som på sin vis er blevet et forbillede angående aftalemæssig løsning af konflikter i Nordpolsområdet. Og det er også klart, at med FN s Havretskonvention er der nu etableret internationale regler om fredelig løsning af konflikter på dette område. Vigtigheden af sejlads tværs over Nordatlanten fra Norge/Rusland til Nord- Amerika og betydningen af de nordlige sejlruter for at kunne sikre Nordamerikas energiforsyning er åbenlys. Det er særdeles påkrævet at foretage en grundig analyse af de aspekter denne udvikling rejser for islandske sikkerheds- og forsvarsinteresser, eftersom søtransportruterne igennem den islandske eksklusive økonomiske zone vil få afgørende betydning for energisikkerheden hos Islands allierede og for verdenshandelen. Der er ingen andre stater, som er så afhængige af importeret energi som USA, og jeg har derfor tilladt mig at kalde det for snævertsyn, når USA i 2006 besluttede sig for at hjemkalde sine militærstyrker fra Island. Dette skete jo stort set samtidig med at problemerne med forsyningssikkerhed for energi og den dermed forbundne sejladssikkerhed i Nordatlanten trådte stadig tydeligere frem. De hovedargumenter, som de amerikanske strateger gav for tilbagetrækningen af flyvevåbnet, var netop, at Russerne var holdt op med at sende bombemaskiner på langdistance flyvninger ud over havet. Disse argumenter holdt bare ikke stik, sådan som vi nu alle kan se.

7 7 I året 2015 forventes mere end 500 tankskibe fuldt lastede med over 100 tusind tons olie at sejle igennem den islandske eksklusive økonomiske zone. Hertil kommer måske et lignende antal gastankskibe. Disse skibe vil måske efterhånden blive færre men tilgengæld større: Olietankskibene måske på op til tre- til femhundrede tusind tons og gastankskibene på op til ethundrede til ethundrede og halvtreds tusind tons. Eftersom disse gigantiske tankskibe vil blive udrustet specielt til sejlads gennem de nordlige farvande, kan man spørge, hvor langt mod syd de vil sejle. Netop i den forbindelse vil det sørgsmål opstå, hvorvidt der er behov for omladning, og da vil terminal- og havnefaciliteter i Island bestemt komme stærkt ind i billedet. I denne forbindelse må man heller ikke glemme det stadigt voksende antal af store luxuslinere, som sejler stadig længere nordpå, blandt andet langs den grønlandske østkyst, hvor der kan være fare for isbjerge, og hvor skibene sejler stadigt nærmere til kysten og storisen. Der er ingen stat som alene kan håndtere en katastrofe, hvor et gigantisk olietankskib eller en luksusliner med flere tusind passagerer ombord forulykker eller forliser. Vi har et ansvar for, at der etableres et beredskab, som kan reducere den akutte fare mest muligt, indtil yderligere beredskabsforanstaltninger kan sættes ind. Dette er et mål, som islændinge sigter mod i deres bestræbelser på at styrke sin Kystvagt. Et nært samarbejde med danskere vedrørende disse risikofyldte søfartsruter vil bidrage til løsning af disse vigtige opgaver. Fra min synsvinkel er det af stor betydning at i sidste uge etablærede 18 nationer formelt North Atlantic Coast Guard Forum for at fremme samarabejde for sikkerhed og god opførsel på havet. Danmark har formandskabet í dette nye forum í 2008 og Island Man kan også spørge, om ikke danske og islandske myndigheder skulle tage initiativet til at få vedtaget internationale regler angående disse gigantiske skibes sejlads i de nordlige farvande. * Da den islandske regering i oktober 2006 indgik en supplerende forsvarsaftale med USA om forsvarssamarbejdets videreførelse efter tilbagetrækningen fra

8 8 Keflavikbasen, offentliggjorde regeringen en programerklæring med ni initiativer eller tiltag, som den ville arbejde på med det formål at styrke og udbygge Islands sikkerhed. Lad mig kort gengive de ni punkter: For det første oprettelse af et statligt aktieselskab til at stå for udviklingen og omstrukturering af baseområdet i Keflavík Lufthavn. For det andet vedtagelse af en ny lov om det civile beredskab og oprettelse af en ny beredskabscentral med deltagelse af alle relevante myndigheder og aktører. For det tredje reorganisering af politiet og oprettelse af reservestyrker indenfor politiet, kystvagten, brandvæsenet og redningskorpsene. For det fjerde sikring af at islandske myndigheder har lovhjemlede beføjelser til at samarbejde med myndigheder og internationale organer, der udveksler fortrolige oplysninger. For det femte etablering af et kraftigt kommunikationssystem, et TETRA system. For det sjette styrkelse af Kystvagten ved anskaffelse af et nyt kystbevogtningsskib, et nyt inspektionsfly og et antal helikoptere. For det syvende nedsættelse af et tværpolitiske udvalg med repræsentanter for de politiske partier i altinget hvori sikkerhedspolitiske spørgsmål kan drøftes på det overordnede plan. For det ottende ændringer af ministeriernes ressortfordeling vedr. sikkerhedsspørgsmål. For det niende omlægning af vort radarsystem således, at alle signaler af betydning for overvågning af fly i det islandske luftrum kan aflæses. Disse ni opgaver er alle sammen inititativer, som bliver løst af os selv, og de allerfleste af dem hører under mit ressort som justitsminister. Jeg er derfor glad for at kunne sige, at de er alle blevet iværksat. Diskussionen om den nationale sikkerhed drejer sig nu - lige som tidligere - mere om politik end om militære spørgsmål, idet der er ringe kendskab til militæranliggender blandt islandske politikere. Islandske myndigheder har desuden ikke lovhjemmel til at behandle militærspørgsmål. Der findes ingen love, som tillader islandske myndigheder at deltage i militært samarbejde, og derfor er det ikke muligt at give ordre til islandsk personel om at påtage sig opgaver, som er af militær karakter. Når dette er sagt, må man dog ikke glemme, at et egentligt militært forsvar i dag må vige for og give plads til sikkerhedsforanstaltninger af en anden karakter, hvor det mere er politiet end soldater, som tager hånd om borgernes sikkerhed. Det grundlæggende element i Islands landsforsvar er nu som før vor deltagelse i NATO og forsvarsaftalen med USA. Når det drejer sig om civil beskyttelse af

9 9 borgerne, bliver samarbejdet med andre organer end militæret stadig mere tungtvejende. I aftalen med USA fra efteråret 2006 blev der for eksempel lagt større vægt end nogensinde tidligere på samarbejdet med den amerikanske kystvagt, det føderale politi, toldmyndighederne og grænsekontrollen. Sikkerhedsberedskabet for civil luftfart og søfart er blevet flyttet over til civile myndigheder i henhold til internationale regler om luftfartssikkerheden og søfartssikkerheden. Terrorbekæmpelsen bygger på et dygtigt og velfungerende grænseoverskridende politiarbejde. Det amerikanske Department of Homeland Security kommer mindst lige så stærkt ind i samarbejdet med Island om sikkerhedsmæssige forhold som forsvarsministeriet i Pentagon. Luftforsvar er et svagt led i Islands forsvarssystem, og det kan tænkes, at det kommer mere på prøve, nu hvor Ruslands præsident har besluttet igen at sende langtrækkende bombemaskiner ud over de åbne havområder i Nordatlanten. NATO har besluttet, at alliancen skal iværksætte regelmæssig luftovervågning fra Island. Hvorledes dette vil blive gennemført vil vise sig. Gode tilhørere! Jeg har givet denne tale titlen: Realistisk strategi i islandske sikkerhedsanliggender, og jeg har forsøgt så realistisk som jeg formår, at beskrive situationen sådan som den forholder sig i dag. Geografien har ikke ændret sig, selv om verdenssituationen stadig gennemgår forandringer. Staternes behov for adgang til naturressourcerne ændrer sig ikke og når amerikanske videnskabsmæmd siger, at en fjerdedel af den uudforskede olieforekomster befinder sig i undergrunden nord for bl. a. Grønland, Island og Færøerne, er det ret iøjnefaldende, at transporteret til aftagene vil ske gennem vore havområder. Hvis sejlruterne mellem Grønland og Island og mellem Island og Færøerne var af stor betydning under den kolde krig, så bliver de ikke mindre betydningsfulde fremover i forbindelse med transport af olie og gas fra Polarområderne til USA.

10 10 Danskere og islændinge har fælles interesser i Nordatlanten når det gælder sejladssikkerhed, skibsruter, overvågning og rapportering. Vi bør videreudvikle dette samarbejdet på samme nære, kollegiale og fortrolige måde, som det hidtil er sket. Tak for opmærksomheden!

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra

Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra um stöðu Norðurlandanna í Evrópu Arendal Noregi, 12. ágúst 2013 Fylkesmann Djupedal, ærede kolleger, gæster og tilhørere. Det er mig en sand glæde

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS

DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS Islands Præsident Ólafur Ragnar Grimssons tale på 30 års jubilæumsmøde i Det vestnordiske Råd Thorshavn, Færøerne 11. august 2015 Færøernes Lagmand Grønlands

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

KOMMISSORIUM 4. december 2013

KOMMISSORIUM 4. december 2013 KOMMISSORIUM 4. december 2013 Bilag: 1 STYRKELSE AF FORSVARSMINISTERIETS OPGAVELØSNING I ARKTIS Indledning Der sker i disse år store og gennemgribende forandringer i Arktis. Klimaforandringerne i Arktis

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

konkret besvarelse af spørgsmål i betænkningen til 2. behandling af EM 2008/31

konkret besvarelse af spørgsmål i betænkningen til 2. behandling af EM 2008/31 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Landstingets Frednings- og

Læs mere

Dagsorden. Torsdag: 5. juni Sted: Hotel Føroyar, Oyggjarvegur 45

Dagsorden. Torsdag: 5. juni Sted: Hotel Føroyar, Oyggjarvegur 45 Vestnordisk Råds Temakonference 5.-8. juni 2008 i Tórshavn på Færøerne ÆNDRET SITUATION REDNINGSSAMARBEJDE I NORDATLANTEN Hvilke samarbejdsaftaler om redning har de vestnordiske lande, ved hvem og hvilke

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Bekendtgørelse om forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed (security)

Bekendtgørelse om forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed (security) Bekendtgørelse nr. 1339 af 3. december 2007 Bekendtgørelse om forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed (security) I medfør af 1 a, 52, 70, 70 a, 70 b, 70c, 149, stk. 10, og 153 i lov om luftfart,

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund

En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund med forsvars- beredskabs- og sikkerhedspolitisk fokus Nyhedsbrev November 2013 En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund Af Johnny G. Larsen, formand for Folk & Sikkerhed på Bornholm Folk &

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland

Test din viden. Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis. 06 Skibsruterne i det nye Arktis. 01 Ekspeditionen fløj til Grønland Velkommen til ekspeditionen Test din viden Ekspeditionen Danmark og Grønland i det nye Arktis 01 Ekspeditionen fløj til Grønland 06 Skibsruterne i det nye Arktis 02 06 02 Råstofferne i Grønland 07 Holder

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 Notat til Statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet (beretning nr. 8/04)

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade

Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade Dato: 16. november 2010 Overvågningen og beskyttelsen af den amerikanske ambassade 1. Indledning I den seneste tid har der været omtale i medierne af, at amerikanske repræsentationer foretager overvågning

Læs mere

Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel

Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel Der har i de seneste år været en markant stigning i den grænseoverskridende kriminalitet i Danmark. Det gælder ikke mindst berigelseskriminalitet

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første

Læs mere

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden 15. May, 2012 Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden Der er ét altafgørende spørgsmål, NATO ikke tør stille sig selv: Har verden stadig brug for os? Hvis alliancen skal

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Notat fra. 11. juni 2012. Dimensioneringen af SAR-beredskabet og den maritime sikkerhed i Nordatlanten og Arktis FORUM FOR SAMFUNDETS BEREDSKAB

Notat fra. 11. juni 2012. Dimensioneringen af SAR-beredskabet og den maritime sikkerhed i Nordatlanten og Arktis FORUM FOR SAMFUNDETS BEREDSKAB Notat fra FORUM for Samfundets Beredskab 20 11. juni 2012 12 Dimensioneringen af SAR-beredskabet og den maritime sikkerhed i Nordatlanten og Arktis FORUM FOR SAMFUNDETS BEREDSKAB Dimensioneringen af SAR

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Aftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Marshalløernes regering om oplysninger i skattesager

Aftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Marshalløernes regering om oplysninger i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 36 Offentligt (Oversættelse) Aftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Marshalløernes regering om oplysninger i skattesager Kongeriget Danmarks

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

Aftale mellem Kongeriget Danmark og Commonwealth of The Bahamas om oplysninger i skattesager. Artikel 1 Aftalens formål og anvendelsesområde

Aftale mellem Kongeriget Danmark og Commonwealth of The Bahamas om oplysninger i skattesager. Artikel 1 Aftalens formål og anvendelsesområde Skatteudvalget 2009-10 SAU alm. del Bilag 172 Offentligt (Oversættelse) Aftale mellem Kongeriget Danmark og Commonwealth of The Bahamas om oplysninger i skattesager I ønsket om at tilslutte sig bestræbelserne

Læs mere

Danmarks. fire. EU-undtagelser

Danmarks. fire. EU-undtagelser Danmarks fire EU-undtagelser Den Danske Europabevægelse Den Danske Europabevægelse er en tværpolitisk, landsdækkende medlemsorganisation, der laver oplysningsarbejde om Europa. Vi har mere end 60 års erfaring

Læs mere

Trafikministeriet. Notat : 119-1. : 14. november 2002. : 2. Kontor

Trafikministeriet. Notat : 119-1. : 14. november 2002. : 2. Kontor Trafikministeriet Notat Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 14. november 2002 : 119-1 : JLo : 2. Kontor Foreløbig orientering om kommende internationale regler om forebyggelse af terrorhandlinger m.v. mod

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1)

Lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund 1) LOV nr 535 af 29/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. maj 2015 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin. Energistyrelsen, j.nr. 1001/1021-0003 Senere

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

info info Sikkerhedspolitik i Arktis en ligning med mange ubekendte jan De nye muligheder se mere side 7 Ressource i Arktis se mere side 3

info info Sikkerhedspolitik i Arktis en ligning med mange ubekendte jan De nye muligheder se mere side 7 Ressource i Arktis se mere side 3 forum for sikkerhedspolitik info info Denne udgave er et samarbejde mellem Atlantsammenslutningen og Forsvarsakademiet. s i k k e r h e d s p o l i t i s k jan 12 o p l y s n i n g o m s i k k e r h e

Læs mere

Navit sp/f. Del A Gennemførelse

Navit sp/f. Del A Gennemførelse Den Internationale Kode for Sikker Drift af Skibe og Forebyggelse af Forurening (International Safety Management-koden (ISM-koden)) Med rettelser gældende pr. 1. juli 2010 Del A Gennemførelse 1. Generelt

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Forsvarets Rekruttering. Forsvaret

Forsvarets Rekruttering. Forsvaret Forsvarets Rekruttering Forsvaret Kære læser, Du har her en brochure, som i tekst og billeder fortæller dig om mulighederne for erhvervspraktik i Forsvaret. Du opfordres til at besøge vores hjemmeside

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsforbehold Dato: 8. oktober 2015 Kontor: Retsforbehold

Læs mere

Annika Olsen, samarbejdsminister

Annika Olsen, samarbejdsminister Annika Olsen, samarbejdsminister Tale ved konference om den nordiske model I anledning af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd den 25. februar 2015 om evnet: Norden og de selvstyrende lande Kære

Læs mere

FN s Havretskonvention af 1982 (UNCLOS):

FN s Havretskonvention af 1982 (UNCLOS): FN s Havretskonvention af 1982 (UNCLOS): Havets Grundlov omfatter 320 artikler, 9 bilag og en tillægsaftale af 1994. Deltagerkreds: ¾ af verdens stater + EF Kodificering af alle aspekter af havretten.

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

Dansk virksomhed udvikler skibs-drone, der kan flyve og lande fuldautomatisk på selv små skibsdæk

Dansk virksomhed udvikler skibs-drone, der kan flyve og lande fuldautomatisk på selv små skibsdæk Pressemeddelelse: torsdag den 18. december 2014 kl. 09.00. Dansk virksomhed udvikler skibs-drone, der kan flyve og lande fuldautomatisk på selv små skibsdæk Takket være en bevilling fra Innovationsfonden

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 UDENRIGSMINISTERIET FORSVARSMINISTERIET Pressemeddelelse Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen. Maj 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen. Maj 2008 Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen Maj 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om grænsekontrollen (beretning nr. 4/04) 28. april 2008 RN A307/08

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Cybersikkerhed i Danmark for ringe = De tre abers princip

Cybersikkerhed i Danmark for ringe = De tre abers princip Cybersikkerhed i Danmark for ringe = De tre abers princip Af John Michael Foley Dagligt berettes om alvorlige angreb i cyberspace verden over. Danmark er ikke blevet skånet og er blot et af de talrige

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Første MFP-flotille er nu operativ

Første MFP-flotille er nu operativ jemmeværnet - Første MFP-flotille er nu operativ af 5 21-08-2014 14:50 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Første MFP-flotille er nu operativ Første MFP-flotille er nu

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

100-dages talen januar 2012 Solidaritet (Center for Militære Studier) Tak fordi jeg måtte komme.

100-dages talen januar 2012 Solidaritet (Center for Militære Studier) Tak fordi jeg måtte komme. 1 100-dages talen januar 2012 Solidaritet (Center for Militære Studier) Tak fordi jeg måtte komme. Det er ikke tilfældigt, jeg holder netop denne tale i dag. Og for jer, her på Center for Militære Studier.

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

mike benson jørgensen en forskel FLYVER

mike benson jørgensen en forskel FLYVER Mike Benson Jørgensen Lyst til at gøre en forskel FLYVER hjemmeværnet Lyst til at gøre en forskel Mike Benson Jørgensen er 35 år og har været frivillig i hjemmeværnet hele sit voksne liv. Fællesskabet

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

16. møde. Torsdag den 12. november 2009 (D) 1. (Fremsættelse 22.10.2009).

16. møde. Torsdag den 12. november 2009 (D) 1. (Fremsættelse 22.10.2009). Torsdag den 12. november 2009 (D) 1 (Fremsættelse 22.10.2009). 16. møde Torsdag den 12. november 2009 kl. 10.00 Dagsorden 1) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 7 [afstemning]: Forespørgsel til finansministeren

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Hjemmeværnets Årsberetning 2013

Hjemmeværnets Årsberetning 2013 Hjemmeværnets mission: Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

JUTLANDIA. Historien om hospitalsskibet

JUTLANDIA. Historien om hospitalsskibet Historien om hospitalsskibet JUTLANDIA»Det var i 1949 eller cirka deromkring; da der var krig i Korea.«Kim Larsens forbehold er passende, for Koreakrigen brød først ud i 1950, og Jutlandia stævnede først

Læs mere

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI

Forsvarskommandoen FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI FORSVARETS OG HJEMMEVÆRNETS REKRUTTERINGSSTRATEGI Forsvarets rolle har ændret sig markant over de seneste årtier fra et totalforsvar under den kolde krig med klare militære opgaver til en mere kompleks

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1459/2006 af 28. september 2006 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet

Læs mere

ammunition, sprængstoffer og gasser

ammunition, sprængstoffer og gasser ISBN nr.: 87-91106-26-5 Vare nr.:16 20 34 2. udgave 2. oplag, 2006 Tryk: PrintDivision Layout: Søren Sørensen s Tegnestue Branchevejledning i sikker håndtering af ammunition, sprængstoffer og gasser 1

Læs mere

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark Krisestyring i Danmark Krisestyring i Danmark 1 Udgivet af: Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk Forsidebillede: Satellitbillede nedtaget af DMI fra den amerikanske

Læs mere

LEVERANDØR TIL FLY-, RUM- FARTS- OG FORSVARSINDUSTRIEN

LEVERANDØR TIL FLY-, RUM- FARTS- OG FORSVARSINDUSTRIEN Bureau Veritas Netværksgruppe LEVERANDØR TIL FLY-, RUM- FARTS- OG FORSVARSINDUSTRIEN Vil du: Have indsigt i, hvordan andre virksomheder arbejder med deres kunders krav inden for disse brancher? Vide mere

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted:

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted: HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST 410-100 Orienteringssamtale (samtaleskema) Navn: Samtale afholdt den / 20 Adresse på ansøgning kontrolleret med sundhedskort. På ansøgers: Bopæl Andet sted: Du har søgt optagelse

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere