Realistisk strategi i islandske sikkerhedsanliggender. Dansk Islandsk Samfund København, 29. oktober 2007.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Realistisk strategi i islandske sikkerhedsanliggender. Dansk Islandsk Samfund København, 29. oktober 2007."

Transkript

1 Justitsminister Björn Bjarnason: Realistisk strategi i islandske sikkerhedsanliggender Dansk Islandsk Samfund København, 29. oktober Jeg takker Dansk Islandsk Samfund og især formanden Steen Lindholm for at arrangere dette møde og især her hvor Grønland, Island og Færøerne har fælles hus i København. Det er en særlig glæde at ambassadør Klaus Otto Kappel er ordstyrer her i aften, en god ven, som har forstærket samarbejdet mellem Danmark og Island. Jeg har valgt at kalde min tale: Realistisk strategi i islandske sikkerhedsanliggender. Strategien består i at kunne reagere på forholdene med politiske initiativer fra Islands side samt med civilt islandsk beredskab, uden at der pilles ved grundforudsætningerne for den islandske sikkerhedspolitik Islands medlemsskab af NATO og forsvarsaftalen med USA. Under den kolde krig og faktisk endnu i dag har debatten i Island om sikkerhedsog forsvarsspørgsmål for ofte taget udgangspunkt i den tro, at der ikke gælder de samme principper for Island som for andre lande. Og at man i Island ikke er nødt til at træffe de samme slags sikkerhedsforanstaltninger, som indføres i andre lande. Jeg har altid protesteret mod denne slags synspunkter og mener, at de bygger på ønsketænkning og ikke på realitet og fakta. * Den 15. marts 2006 stod Islands regering overfor en ensidig meddelelse fra regeringen i USA om, at de amerikanske styrker, som havde været stationeret i landet siden 1951, ville blive kaldt hjem inden udgangen af september 2006.

2 2 Regeringen havde to optioner at vælge imellem: Enten at opsige den bilaterale forsvarsaftale med USA, eller at fortsætte samarbejdet på grundlag af aftalen, uden at der fremover ville være permanente forsvarsstyrker stationeret i Island. Den sidstnævnte option blev valgt. Der blev indgået aftale med USA om nye rammer for forsvaret på grundlag af den tidligere forsvarsaftale. Den nye supplerende - aftale er tilpasset den amerikanske forsvarsstrategi, som i dag bygger på mobile og fleksible forsvarstyrker, der vil blive sat ind på baggrund af evalueringen af trusselen til hver en tid. * Sikkerhedsspørgsmål har en gang imellem haft en plads i de meget langvarige forbindelser mellem Island og Danmark. Hvis vi ser to hundrede år tilbage til Napoleonskrigerne førte Briternes havneblokade af Danmark til at der fra England kom en eventyrer Jörgen Jörgensson, som i britiske købmænds interesse tilranede sig magten over Island fra de danske myndigheder og beholdt den i to måneder i sommeren Han erklærede sig selv for at være Islands beskytter og øverstkommanderende til vands og til lands. Den sidste verdenskrig og Danmarks besættelse førte til at Island blev invaderet af briterne den 10. maj 1940 og senere overtog det amerikanske militær briternes rolle i juli 1941 i forståelse med Islands regering. Island blev derefter erklæret en selvstændig republik den 17. juni Dette blev ild modtaget af mange danskere, som fandt det meget upassende, at Island brød de århundrede gamle forbindelser med Danmark, medens krigen rasede. Den slags kritiske stemmer er forlængst forstummet og den fuldstændige retablering af venskabet og de gode relationer blev manifesteret på enestående og storslået vis fra danskernes side i 1971, da de tilbageleverede islændingene deres nationalklenodier, håndskrifterne. Det må nok siges, at efter at de amerikanske forsvarsstyrker forlod Island, og når man analyserer og vurderer alle omstændighederne i Nord-Atlanten, så er det mere iøjnefaldende end tidligere, hvor vigtigt det er for Island at have nært samarbejde med sine naboer i øst og vest. Danmark indtager i denne forbindelse en særlig stilling som følge af det sikkerhedsmæssige ansvar for Færøerne og Grønland inkl.

3 3 havområderne omkring disse to dele af kongeriget, der begge har en fælles maritim grænse med Island. Vort justitsministerium, vore politietater og især den islandske kystvagt har allerede et nært og godt bilateralt samarbejde med tilsvarende etater i Danmark. Den 11. januar 2007 undertegnede jeg og Danmarks forsvarsminister, Søren Gade, en overenskomst om nærmere samarbejde mellem Den Islandske Kystvagt og det danske søværn angående overvågning, eftersøgning og søredning. Under en miltær flyveøvelse som blev afholdt i august måned i Island indtog inspektionsskibet Triton en nøgleposition. Islandske politimyndigheder og kystvagten fik også Triton som en vigtig samarbejdspartner i midten af september, da inspektionsskibet ydede en uvurderlig assistance ved opklaring af den hidtil største narkosag i Islands historie, idet Triton holdt det involverede smuglerskib under observation under dets sejlads fra Færøerne til Island. De danske orlogsskibe og deres helikoptere har igennem årene gentagne gange ydet meget effektiv assistance i forbindelse med redningsaktioner til lands og til vands inkl. i meget vanskeligt tilgængelige områder oppe på gletscherne. Islandske helikoptere fløj på den anden side i juli måned over til Grønlands østkyst for at redde tre nødstedte grønlandske sømænd på isen ca. 70 sømil fra land, idet isen var så tyk, at Triton ikke kunne bryde sig vej frem til de nødstedte. Gensidig assistance af denne art er derfor en levende virkelighed og fra min side er der fortsat meget stor interesse for at videreudvikle dette samarbejde til gavn for begge parter. Den 26. april i år undertegnede daværende udenrigsminister Valgerður Sverrisdóttir og udenrigsminister Per Stig Møller, en erklæring angående samarbejde inden for sikkerheds-, forsvars- og beredskabsområderne. Erklæringen bekræfter den politiske vilje til bilateralt samarbejde og understreger begge staters hovedformål om at ville bidrage til vedvarende stabilitet og sikkerhed i havområderne i Nordatlanten. Med henblik på implementering af erklæringens målsætninger vil konsultationer på embedsmandsniveau finde sted to gange om året. Den første konsultationsrunde er allerede aftalt til den 5. november her i København. Danmark vil deltage i træning af civilt islandsk personale vedrørende specifikke sikkerhedsopgaver. Vore to lande vil tillige undersøge mulighederne for at yderligere at udvide samarbejdet vedrørende kriseberedskab, som for eksempel

4 4 under naturkatastrofer. Vi vil endvidere se på, hvorledes landenes samarbejde kan intensiveres omkring internationale operationer og øvelser, såvel civile som militære. Island og Danmark vil desuden undersøge mulighederne for samarbejde om civil og militær træning inkl. øvelser med danske og islandske overvågningsfly, helikoptere, overvågningsskibe og specialtropper inden for NATO s rammer. Desuden vil Island yde dansk personel og aktiviteter støtte som værtsland i overensstemmelse med de regler, der er gældende mellem NATO-landene. * Erfaringerne fra Napoleonskrigene og fra den anden verdenskrig har vist, at væbnede konflikter i Europa førte til, at den mægtigste flådemagt i Nord Atlanten fandt sine interesser bedst sikret ved at få fodfæste i Island. USA overtog rollen som den førende flådemagt i Nordatlanten efter den anden verdenskrig. Island har spillet en stor sikkerhedspolitisk rolle for USA siden Under den kolde krig voksede landets strategiske betydning i takt med den voksende spænding mellem øst og vest. NATO s forsvarslinje gik fra Grønland over Island og Færøerne til Skotland the GIUK-gap. Spændingen kuliminerede i året 1985, da amerikanerne iværksatte en strategi, som gik ud på at true Sovjetunionens u-bådsflåde så tæt som muligt på dens base på Kola halvøen. Den amerikanske militære oprustning i Island tog sigte på dette, og i det sidste årti af den kolde krig gik amerikanerne i gang med at forny deres militære anlæg i Island samtidig med at de forøgede deres styrker, intensiverede luftforsvaret og overvågningen af u-bådstrafikken. Under denne proces imødekom Island alle USAs ønsker på nær ønsket om at bygge en militær reserveflyveplads i det nord-østlige hjørne af landet. Foranlediget af dette afslag overvejede amerikanerne stærkt at anlægge en sådan flyveplads i Øst-Grønland i nærheden af Mestervig. Det blev dog ved overvejelserne! I denne periode blev det af forsvarsaftalens modstandere påstået, at amerikanerne havde smuglet atomvåben til Island, stik imod erklæringer fra de islandske myndigheder. Efter at de amerikanske forsvarsstyrker nu har forladt Island, findes der intet som tyder på, at USAs militær nogensinde deployerede atomvåben på Keflavikbasen. Sovjetunionen begyndte at formindske militærflyenes aktiviteter over Nordatlanten efter I 1987 blev et meget højt udviklet luftforsvars- og radarsystem taget i brug i Island. Islændinge udviklede systemet og varetog dets drift på

5 5 amerikanernes regning helt frem til den 15. august i år. Derimod har Island aldrig haft kommandoen over systemet. Kommandofunktionen har altid været varetaget af amerikansk militært personel. Som tidligere nævnt ophørte forsvarssamarbejdet mellem Island og USA ikke sidste år men fik derimod en anden form efter at de amerikanske forsvarsstyrker var trukket tilbage. Dette faktum er særdeles vigtigt, når man ser nærmere på Islands samarbejde med de europæiske stater og Europaunionen. Islændinge var og er aldrig kommet så vidt i overvejelserne om medlemskab af EU, at man vil lade det komme til en folkeafstemning. I begyndelsen af 1990 erne blev det besluttet at indlede forhandlinger om Islands medlemsskab i EØS, og dette afstedkom en hed politisk debat om sagen. Jeg er overbevist om, at hvis man dengang havde ladet det komme til en folkeafstemning om medlemskab af EU, så havde man løbet den risiko, at Island hverken ville være blevet medlem af EØS eller EU. Vor erfaringer med EØS samarbejdet har været meget positive ja, så positive, at ingen islandsk regering haft det på sit program at søge ind i EU (og faktisk har intet politisk parti advokeret medlemskab med fuld alvor!). Ved valg af muligheder for at varetage islændingens sikkerhedsinteresser er det unødvendigt at vende blikket mod EU. Unionen har ikke lagt nogen målrettet strategi i sikkerhedsanliggender og slet ikke i Nordatlanten. På baggrund af historien er det ret nemt for islændinge at drage den slutning, at de ikke nødvendigvis har brug for samme vej som kontinentalmagterne i Europa, når det gælder sikkerhedspolitik. Island er medlem af Schengen samarbejdet og indenfor disse rammer foregår samarbejdet om den interne sikkerhed i medlemslandene et samarbejde som får stadig større betydning. Schengen er mindst lige så vigtig for os Islændinge som for andre, især når man er inde på områder som organiseret kriminalitet og terrorbekæmpelse. * Når vi analyserer og vurderer vore aktuelle sikkerhedsinteresser rettes blikket først og fremmest mod nord. Vi er i særdeleshed optaget af de kommende meget

6 6 betydelige olie- og gastransporter fra felterne i Nordnorge og det nordlige Rusland ned igennem vor eksklusive økonomiske zone. Med i dette billede hører muligheden af anlæggelse af omskibningshavne i Island og en eventuel udvinding af olie og gas indenfor vor eksklusive økonomiske zone. I de senere år er isen i den nordlige del af kloden blevet markant reduceret på grund af klimaændringer, og dette åbner for kommercielle fragtruter i de arktiske farvande. Samtidig øges adgangen til områdets naturressourcer - ressourcer, som tidligere var utilgængelige på grund af permanente ismasser. Man spørger i dag i fuld alvor: Vil Nord-Ishavet blive en slags nyt Middelhav på grund af den globale opvarmning? I Island følger man nøje med i drøftelserne om højhedsretten over Nordpolsområdet. Det undrer os ikke, at stater i området kræver ret til tilstødende zoner uden for 200 sømils grænserne på grundlag af geologiske undersøgelser af kontinentalsoklen. Island har stillet sådanne krav på kontinentalsoklen syd for Island i overensstemmelse med bestemmelser i FN s Havretskonvention. Island, Danmark, Grønland og Færørne har indgået en aftale herom, som på sin vis er blevet et forbillede angående aftalemæssig løsning af konflikter i Nordpolsområdet. Og det er også klart, at med FN s Havretskonvention er der nu etableret internationale regler om fredelig løsning af konflikter på dette område. Vigtigheden af sejlads tværs over Nordatlanten fra Norge/Rusland til Nord- Amerika og betydningen af de nordlige sejlruter for at kunne sikre Nordamerikas energiforsyning er åbenlys. Det er særdeles påkrævet at foretage en grundig analyse af de aspekter denne udvikling rejser for islandske sikkerheds- og forsvarsinteresser, eftersom søtransportruterne igennem den islandske eksklusive økonomiske zone vil få afgørende betydning for energisikkerheden hos Islands allierede og for verdenshandelen. Der er ingen andre stater, som er så afhængige af importeret energi som USA, og jeg har derfor tilladt mig at kalde det for snævertsyn, når USA i 2006 besluttede sig for at hjemkalde sine militærstyrker fra Island. Dette skete jo stort set samtidig med at problemerne med forsyningssikkerhed for energi og den dermed forbundne sejladssikkerhed i Nordatlanten trådte stadig tydeligere frem. De hovedargumenter, som de amerikanske strateger gav for tilbagetrækningen af flyvevåbnet, var netop, at Russerne var holdt op med at sende bombemaskiner på langdistance flyvninger ud over havet. Disse argumenter holdt bare ikke stik, sådan som vi nu alle kan se.

7 7 I året 2015 forventes mere end 500 tankskibe fuldt lastede med over 100 tusind tons olie at sejle igennem den islandske eksklusive økonomiske zone. Hertil kommer måske et lignende antal gastankskibe. Disse skibe vil måske efterhånden blive færre men tilgengæld større: Olietankskibene måske på op til tre- til femhundrede tusind tons og gastankskibene på op til ethundrede til ethundrede og halvtreds tusind tons. Eftersom disse gigantiske tankskibe vil blive udrustet specielt til sejlads gennem de nordlige farvande, kan man spørge, hvor langt mod syd de vil sejle. Netop i den forbindelse vil det sørgsmål opstå, hvorvidt der er behov for omladning, og da vil terminal- og havnefaciliteter i Island bestemt komme stærkt ind i billedet. I denne forbindelse må man heller ikke glemme det stadigt voksende antal af store luxuslinere, som sejler stadig længere nordpå, blandt andet langs den grønlandske østkyst, hvor der kan være fare for isbjerge, og hvor skibene sejler stadigt nærmere til kysten og storisen. Der er ingen stat som alene kan håndtere en katastrofe, hvor et gigantisk olietankskib eller en luksusliner med flere tusind passagerer ombord forulykker eller forliser. Vi har et ansvar for, at der etableres et beredskab, som kan reducere den akutte fare mest muligt, indtil yderligere beredskabsforanstaltninger kan sættes ind. Dette er et mål, som islændinge sigter mod i deres bestræbelser på at styrke sin Kystvagt. Et nært samarbejde med danskere vedrørende disse risikofyldte søfartsruter vil bidrage til løsning af disse vigtige opgaver. Fra min synsvinkel er det af stor betydning at i sidste uge etablærede 18 nationer formelt North Atlantic Coast Guard Forum for at fremme samarabejde for sikkerhed og god opførsel på havet. Danmark har formandskabet í dette nye forum í 2008 og Island Man kan også spørge, om ikke danske og islandske myndigheder skulle tage initiativet til at få vedtaget internationale regler angående disse gigantiske skibes sejlads i de nordlige farvande. * Da den islandske regering i oktober 2006 indgik en supplerende forsvarsaftale med USA om forsvarssamarbejdets videreførelse efter tilbagetrækningen fra

8 8 Keflavikbasen, offentliggjorde regeringen en programerklæring med ni initiativer eller tiltag, som den ville arbejde på med det formål at styrke og udbygge Islands sikkerhed. Lad mig kort gengive de ni punkter: For det første oprettelse af et statligt aktieselskab til at stå for udviklingen og omstrukturering af baseområdet i Keflavík Lufthavn. For det andet vedtagelse af en ny lov om det civile beredskab og oprettelse af en ny beredskabscentral med deltagelse af alle relevante myndigheder og aktører. For det tredje reorganisering af politiet og oprettelse af reservestyrker indenfor politiet, kystvagten, brandvæsenet og redningskorpsene. For det fjerde sikring af at islandske myndigheder har lovhjemlede beføjelser til at samarbejde med myndigheder og internationale organer, der udveksler fortrolige oplysninger. For det femte etablering af et kraftigt kommunikationssystem, et TETRA system. For det sjette styrkelse af Kystvagten ved anskaffelse af et nyt kystbevogtningsskib, et nyt inspektionsfly og et antal helikoptere. For det syvende nedsættelse af et tværpolitiske udvalg med repræsentanter for de politiske partier i altinget hvori sikkerhedspolitiske spørgsmål kan drøftes på det overordnede plan. For det ottende ændringer af ministeriernes ressortfordeling vedr. sikkerhedsspørgsmål. For det niende omlægning af vort radarsystem således, at alle signaler af betydning for overvågning af fly i det islandske luftrum kan aflæses. Disse ni opgaver er alle sammen inititativer, som bliver løst af os selv, og de allerfleste af dem hører under mit ressort som justitsminister. Jeg er derfor glad for at kunne sige, at de er alle blevet iværksat. Diskussionen om den nationale sikkerhed drejer sig nu - lige som tidligere - mere om politik end om militære spørgsmål, idet der er ringe kendskab til militæranliggender blandt islandske politikere. Islandske myndigheder har desuden ikke lovhjemmel til at behandle militærspørgsmål. Der findes ingen love, som tillader islandske myndigheder at deltage i militært samarbejde, og derfor er det ikke muligt at give ordre til islandsk personel om at påtage sig opgaver, som er af militær karakter. Når dette er sagt, må man dog ikke glemme, at et egentligt militært forsvar i dag må vige for og give plads til sikkerhedsforanstaltninger af en anden karakter, hvor det mere er politiet end soldater, som tager hånd om borgernes sikkerhed. Det grundlæggende element i Islands landsforsvar er nu som før vor deltagelse i NATO og forsvarsaftalen med USA. Når det drejer sig om civil beskyttelse af

9 9 borgerne, bliver samarbejdet med andre organer end militæret stadig mere tungtvejende. I aftalen med USA fra efteråret 2006 blev der for eksempel lagt større vægt end nogensinde tidligere på samarbejdet med den amerikanske kystvagt, det føderale politi, toldmyndighederne og grænsekontrollen. Sikkerhedsberedskabet for civil luftfart og søfart er blevet flyttet over til civile myndigheder i henhold til internationale regler om luftfartssikkerheden og søfartssikkerheden. Terrorbekæmpelsen bygger på et dygtigt og velfungerende grænseoverskridende politiarbejde. Det amerikanske Department of Homeland Security kommer mindst lige så stærkt ind i samarbejdet med Island om sikkerhedsmæssige forhold som forsvarsministeriet i Pentagon. Luftforsvar er et svagt led i Islands forsvarssystem, og det kan tænkes, at det kommer mere på prøve, nu hvor Ruslands præsident har besluttet igen at sende langtrækkende bombemaskiner ud over de åbne havområder i Nordatlanten. NATO har besluttet, at alliancen skal iværksætte regelmæssig luftovervågning fra Island. Hvorledes dette vil blive gennemført vil vise sig. Gode tilhørere! Jeg har givet denne tale titlen: Realistisk strategi i islandske sikkerhedsanliggender, og jeg har forsøgt så realistisk som jeg formår, at beskrive situationen sådan som den forholder sig i dag. Geografien har ikke ændret sig, selv om verdenssituationen stadig gennemgår forandringer. Staternes behov for adgang til naturressourcerne ændrer sig ikke og når amerikanske videnskabsmæmd siger, at en fjerdedel af den uudforskede olieforekomster befinder sig i undergrunden nord for bl. a. Grønland, Island og Færøerne, er det ret iøjnefaldende, at transporteret til aftagene vil ske gennem vore havområder. Hvis sejlruterne mellem Grønland og Island og mellem Island og Færøerne var af stor betydning under den kolde krig, så bliver de ikke mindre betydningsfulde fremover i forbindelse med transport af olie og gas fra Polarområderne til USA.

10 10 Danskere og islændinge har fælles interesser i Nordatlanten når det gælder sejladssikkerhed, skibsruter, overvågning og rapportering. Vi bør videreudvikle dette samarbejdet på samme nære, kollegiale og fortrolige måde, som det hidtil er sket. Tak for opmærksomheden!

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist.

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist. 1 SIUMUT/FOLKETINGET ÅBNINGSDEBAT 2012 Doris Jakobsen ------------------------------------------------------------------------------------------------------- Lad mig starte med at rose regeringen for den

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03

RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03 RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/02 om søredningstjenestens effektivitet

Læs mere

Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra

Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra um stöðu Norðurlandanna í Evrópu Arendal Noregi, 12. ágúst 2013 Fylkesmann Djupedal, ærede kolleger, gæster og tilhørere. Det er mig en sand glæde

Læs mere

IDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen

IDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen IDA Symposium Arktiske udfordringer Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet Kim Jesper Jørgensen Agenda Arktis set fra Rigsfællesskabet Muligheder og udfordringer Regeringens politik Forsvarsministeriets

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS

DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS Islands Præsident Ólafur Ragnar Grimssons tale på 30 års jubilæumsmøde i Det vestnordiske Råd Thorshavn, Færøerne 11. august 2015 Færøernes Lagmand Grønlands

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

JRCC DANMARK. OK Per Ertløv Hansen Søværnets Operative Kommando 12 / 3 AUTO TUNE NORTH UP RM PULS LP TRUE TRAIL 3MIN EBL 098,6 > 235,1 <

JRCC DANMARK. OK Per Ertløv Hansen Søværnets Operative Kommando 12 / 3 AUTO TUNE NORTH UP RM PULS LP TRUE TRAIL 3MIN EBL 098,6 > 235,1 < JRCC DANMARK 12 / 3 AUTO TUNE NORTH UP RM PULS LP EBL 098,6 > 235,1 < OK Per Ertløv Hansen Søværnets Operative Kommando TRUE TRAIL 3MIN VRM >2,65 NM< 8,31 NM Agenda Redningstjenesten, JRCC Danmark Ansvar

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis. Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU

EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis. Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU Center for polare aktivtiter (Polar DTU) To hovedformål: At styrke de polarrelaterede

Læs mere

Baggrund. Udkast til svar:

Baggrund. Udkast til svar: Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 423 Offentligt Det talte ord gælder 18. december 2012 Forsvarsministerens taleseddel til besvarelse af Retsudvalgets samrådsspørgsmål S vedr.

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

4. november 2012 EM2013/31 EM2013/56 BETÆNKNING. Afgivet af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg vedrørende

4. november 2012 EM2013/31 EM2013/56 BETÆNKNING. Afgivet af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg vedrørende 4. november 2012 BETÆNKNING Afgivet af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges i samarbejde med staten at undersøge mulighederne

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Kastellet 30 2100 København Ø Tlf.: 33 32 55 66 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs fe@fe-mail.dk Visse forbrydelser er i henhold

Læs mere

Implementering af Strategi for Forskning og Uddannelse vedrørende Arktis

Implementering af Strategi for Forskning og Uddannelse vedrørende Arktis Forskning og Uddannelse vedr. Arktis Forskning og Uddannelse vedrørende Arktis Strategiens kontekst Strategien har fokus på rammebetingelserne for forskningen og på de områder, hvor Uddannelses- og Forskningsministeriet

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. mellem

SAMARBEJDSAFTALE. mellem SAMARBEJDSAFTALE mellem SIUMUT & SOCIALDEMOKRATIET SAMARBEJDSAFTALE Mellem på den ene side: SOCIALDEMOKRATIET Danasvej 7 1910 Frederiksberg C Danmark Og på den anden side: SIUMUT Imaneq 29 Postboks 357

Læs mere

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark.

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark. 1 DORIS JAKOBSEN SIUMUT INDLÆG VED FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT ONSDAG D. 29 MAJ, 2013. ------------------------------------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 28. januar 2003 RN A301/03

RIGSREVISIONEN København, den 28. januar 2003 RN A301/03 RIGSREVISIONEN København, den 28. januar 2003 RN A301/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om overvågning af olieforurening på havet (beretning nr. 9/00) 1. I mit notat af 5.

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.2014 COM(2014) 369 final 2014/0186 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens

Læs mere

Bekendtgørelse om overenskomst af 27. april 1951 om forsvaret af Grønland

Bekendtgørelse om overenskomst af 27. april 1951 om forsvaret af Grønland Bekendtgørelse om overenskomst af 27. april 1951 om forsvaret af Grønland Bekendtgørelse om den i København den 27. april 1951 undertegnede overenskomst i henhold til Den nordatlantiske Traktat mellem

Læs mere

Kan Norden være forbillede i spørgsmål omkring folkesuverænitet og internationalt samarbejde?

Kan Norden være forbillede i spørgsmål omkring folkesuverænitet og internationalt samarbejde? Alltingsrepresentant Kolbrún Halldórsdóttir: Kan Norden være forbillede i spørgsmål omkring folkesuverænitet og internationalt samarbejde? Den debat som vi nå ser foran os stiller påtrængende spørgsmål

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING Europa-Parlamentet 2014-2019 Fiskeriudvalget 2016/0192(NLE) 19.9.2016 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Forsvarsministerens tale om Dansk forsvars internationale rolle i relation til menneskerettigheder Søndag den 1. maj 2005 på Amnesty International s landsmøde. Jeg vil gerne indlede med at sige tak til

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Monica bemærkede at ingen havde indsendt kommentarer til referatet hvorefter det blev godkendt.

Monica bemærkede at ingen havde indsendt kommentarer til referatet hvorefter det blev godkendt. Referat fra Nordred mødet i Thorshavn den 17. til 19. maj 2016. Deltagere: Monica Rhodiner, Mats Berglund, Anna Kaikkonen, Mikko Jääskeläinen, Hjálmar Björgvinsson, Morten Helge Hansen, Martin Berg, Niels

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Dagsorden. Torsdag: 5. juni Sted: Hotel Føroyar, Oyggjarvegur 45

Dagsorden. Torsdag: 5. juni Sted: Hotel Føroyar, Oyggjarvegur 45 Vestnordisk Råds Temakonference 5.-8. juni 2008 i Tórshavn på Færøerne ÆNDRET SITUATION REDNINGSSAMARBEJDE I NORDATLANTEN Hvilke samarbejdsaftaler om redning har de vestnordiske lande, ved hvem og hvilke

Læs mere

DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV

DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV Af Kontreadmiral Nils Wang Artiklen er skrevet med afsæt i den tale, som forfatteren holdt ved åbningen af konferencen Seapower.dk., som Søe-Lieutenant-Selskabet

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik Indledning Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på EU s fremtidige fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. EU skal være en civil supermagt. EU s udenrigs- og sikkerhedspolitik

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden

Læs mere

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005.

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 167 Offentligt Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Jeg skal hermed forelægge dagsordenen for Rådsmødet (transport, telekommunikation

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

14121/15 aan/aan/ef 1 DGC 2B

14121/15 aan/aan/ef 1 DGC 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. november 2015 (OR. en) 14121/15 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 17. november 2015 til: delegationerne CSDP/PSDC 617

Læs mere

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute Valletta, den 3. februar 2017 (OR. en) Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute 1. Vi glæder os over og støtter

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel

Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel Der har i de seneste år været en markant stigning i den grænseoverskridende kriminalitet i Danmark. Det gælder ikke mindst berigelseskriminalitet

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-131 Center for Europa og Nordamerika Den 7. juni 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24.

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A De forenede nationer en kamp for freden Aldrig mere krig FN s historie Internationale organisationer FN blev dannet den 24. oktober 1945 (FN-dagen) som følge af Anden Verdenskrig. FN-pagten blev godkendt

Læs mere

Udgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen.

Udgivet af RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, i samarbejde med bl. a. Jens Jørgen Nielsen. Foreningen Russisk-Dansk Dialogs debatmøde Vestlige opfattelser af Rusland med journalist Jens Jørgen Nielsen og folketingsmedlem Marie Krarup fra Dansk Folkeparti. Plus RIKO s rapport: Hold vinduet åbent

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Tale af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt ved Nordisk Seminar i Nuuk den 9. februar 2011

Tale af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt ved Nordisk Seminar i Nuuk den 9. februar 2011 Tale af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt ved Nordisk Seminar i Nuuk den 9. februar 2011 Nordisk samarbejde med fokus på samarbejde med naboer i vest og det arktiske område. Jeg vil indledningsvist

Læs mere

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål Æ i samråd d. 20. april 2010

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål Æ i samråd d. 20. april 2010 Trafikudvalget 2009-10 TRU alm. del Svar på Spørgsmål 1094 Offentligt Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål Æ i samråd d. 20. april 2010 Spørgsmål Æ: Vil ministeren - set i lyset af det trafikmæssige

Læs mere

SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE

SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE MARINESTABEN SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE ORIENTERING AF VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO, MARINESTABEN VED NILS BJERRING STRANDBYGAARD KL/SAGSBEHANDLER SAR 28. JANUAR 2015 FORSVARET MST-MSP312 28.01.2015 SINE I

Læs mere

KOMMISSORIUM 4. december 2013

KOMMISSORIUM 4. december 2013 KOMMISSORIUM 4. december 2013 Bilag: 1 STYRKELSE AF FORSVARSMINISTERIETS OPGAVELØSNING I ARKTIS Indledning Der sker i disse år store og gennemgribende forandringer i Arktis. Klimaforandringerne i Arktis

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

FM 2007/35 RETTELSE. 8. april 2007. Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat

FM 2007/35 RETTELSE. 8. april 2007. Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat RETTELSE 8. april 2007 Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat På Landsstyrets vegne fremlægger jeg hermed den årlige Udenrigspolitiske Redegørelse.

Læs mere

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet Aktuelt fra Danmark Regeringens prioriteter for beredskabet Samling af beredskab og forsvar Status på arbejdet med samlingen Fokus på udviklingen af et CBRN-institut Tværfaglig koordination ved kriser

Læs mere

Briefing Syddansk Universitet 31 JAN 2007 Totalforsvaret og Marinehjemmeværnet. Kommandør Karsten Riis Andersen Marinehjemmeværnsinspektør

Briefing Syddansk Universitet 31 JAN 2007 Totalforsvaret og Marinehjemmeværnet. Kommandør Karsten Riis Andersen Marinehjemmeværnsinspektør Briefing Syddansk Universitet 31 JAN 2007 Totalforsvaret og Marinehjemmeværnet Kommandør Karsten Riis Andersen Marinehjemmeværnsinspektør Indlægget vil omfatte Affarende plads. Hvad var totalforsvar i

Læs mere

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen. Bilag 3 Udskrift af optakt plus Interview med udenrigsminister Martin Lidegaard i 21 Søndag den 20. juli. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a9dd

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Militære institutioner og anlæg på Færøerne under Den Kolde Krig

Militære institutioner og anlæg på Færøerne under Den Kolde Krig Militære institutioner og anlæg på Færøerne under Den Kolde Krig De vigtigste militære anlæg på Færøerne blev anlagt i perioden fra slutningen af 1950 erne til begyndelsen af 1960 erne, dvs. de år, hvor

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Doris Jakobsen stiller nye spørgsmål til Camp Century

Doris Jakobsen stiller nye spørgsmål til Camp Century TUSAGASSIUTINUT NALUNAARUT PRESSEMEDDELELSE 14. januar 2014 Doris Jakobsen stiller nye spørgsmål til Camp Century Som en reaktion på det intetsigende svar, som Udenrigsministeren i sidste uge fremsendte

Læs mere

Samråd i Grønlandsudvalget den 2. marts 2016 Det talte ord gælder

Samråd i Grønlandsudvalget den 2. marts 2016 Det talte ord gælder Grønlandsudvalget 2015-16 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 41 Offentligt Samråd i Grønlandsudvalget den 2. marts 2016 Det talte ord gælder Tak for indkaldelsen til dette samråd om det amerikanske

Læs mere

Forsvarsudvalget (2. samling) FOU Alm.del Bilag 18 Offentligt

Forsvarsudvalget (2. samling) FOU Alm.del Bilag 18 Offentligt Forsvarsudvalget 2014-15 (2. samling) FOU Alm.del Bilag 18 Offentligt Anvendelsen af artikel 346 TEUF for at undlade udbud af ordrer om vedligeholdelse af danske krigsskibe Kommentarer til Forsvarsministerens

Læs mere

Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver en historisk milepæl.

Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver en historisk milepæl. Doris Jakobsen SIUMUT Åbningstale 2009 Den. 8. oktober Folketinget FRIVILLIGT FÆLLESSKAB Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver

Læs mere

Landsstyreformand Hans Enoksen Nytårstale Kære medborgere, grønlændere som danskere. Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt nyt år.

Landsstyreformand Hans Enoksen Nytårstale Kære medborgere, grønlændere som danskere. Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt nyt år. Landsstyreformand Hans Enoksen Nytårstale 2003 Kære medborgere, grønlændere som danskere. Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt nyt år. Lad os takke for det år, der nu er gået. Jeg sender en tanke

Læs mere