Realistisk strategi i islandske sikkerhedsanliggender. Dansk Islandsk Samfund København, 29. oktober 2007.
|
|
- Bent Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Justitsminister Björn Bjarnason: Realistisk strategi i islandske sikkerhedsanliggender Dansk Islandsk Samfund København, 29. oktober Jeg takker Dansk Islandsk Samfund og især formanden Steen Lindholm for at arrangere dette møde og især her hvor Grønland, Island og Færøerne har fælles hus i København. Det er en særlig glæde at ambassadør Klaus Otto Kappel er ordstyrer her i aften, en god ven, som har forstærket samarbejdet mellem Danmark og Island. Jeg har valgt at kalde min tale: Realistisk strategi i islandske sikkerhedsanliggender. Strategien består i at kunne reagere på forholdene med politiske initiativer fra Islands side samt med civilt islandsk beredskab, uden at der pilles ved grundforudsætningerne for den islandske sikkerhedspolitik Islands medlemsskab af NATO og forsvarsaftalen med USA. Under den kolde krig og faktisk endnu i dag har debatten i Island om sikkerhedsog forsvarsspørgsmål for ofte taget udgangspunkt i den tro, at der ikke gælder de samme principper for Island som for andre lande. Og at man i Island ikke er nødt til at træffe de samme slags sikkerhedsforanstaltninger, som indføres i andre lande. Jeg har altid protesteret mod denne slags synspunkter og mener, at de bygger på ønsketænkning og ikke på realitet og fakta. * Den 15. marts 2006 stod Islands regering overfor en ensidig meddelelse fra regeringen i USA om, at de amerikanske styrker, som havde været stationeret i landet siden 1951, ville blive kaldt hjem inden udgangen af september 2006.
2 2 Regeringen havde to optioner at vælge imellem: Enten at opsige den bilaterale forsvarsaftale med USA, eller at fortsætte samarbejdet på grundlag af aftalen, uden at der fremover ville være permanente forsvarsstyrker stationeret i Island. Den sidstnævnte option blev valgt. Der blev indgået aftale med USA om nye rammer for forsvaret på grundlag af den tidligere forsvarsaftale. Den nye supplerende - aftale er tilpasset den amerikanske forsvarsstrategi, som i dag bygger på mobile og fleksible forsvarstyrker, der vil blive sat ind på baggrund af evalueringen af trusselen til hver en tid. * Sikkerhedsspørgsmål har en gang imellem haft en plads i de meget langvarige forbindelser mellem Island og Danmark. Hvis vi ser to hundrede år tilbage til Napoleonskrigerne førte Briternes havneblokade af Danmark til at der fra England kom en eventyrer Jörgen Jörgensson, som i britiske købmænds interesse tilranede sig magten over Island fra de danske myndigheder og beholdt den i to måneder i sommeren Han erklærede sig selv for at være Islands beskytter og øverstkommanderende til vands og til lands. Den sidste verdenskrig og Danmarks besættelse førte til at Island blev invaderet af briterne den 10. maj 1940 og senere overtog det amerikanske militær briternes rolle i juli 1941 i forståelse med Islands regering. Island blev derefter erklæret en selvstændig republik den 17. juni Dette blev ild modtaget af mange danskere, som fandt det meget upassende, at Island brød de århundrede gamle forbindelser med Danmark, medens krigen rasede. Den slags kritiske stemmer er forlængst forstummet og den fuldstændige retablering af venskabet og de gode relationer blev manifesteret på enestående og storslået vis fra danskernes side i 1971, da de tilbageleverede islændingene deres nationalklenodier, håndskrifterne. Det må nok siges, at efter at de amerikanske forsvarsstyrker forlod Island, og når man analyserer og vurderer alle omstændighederne i Nord-Atlanten, så er det mere iøjnefaldende end tidligere, hvor vigtigt det er for Island at have nært samarbejde med sine naboer i øst og vest. Danmark indtager i denne forbindelse en særlig stilling som følge af det sikkerhedsmæssige ansvar for Færøerne og Grønland inkl.
3 3 havområderne omkring disse to dele af kongeriget, der begge har en fælles maritim grænse med Island. Vort justitsministerium, vore politietater og især den islandske kystvagt har allerede et nært og godt bilateralt samarbejde med tilsvarende etater i Danmark. Den 11. januar 2007 undertegnede jeg og Danmarks forsvarsminister, Søren Gade, en overenskomst om nærmere samarbejde mellem Den Islandske Kystvagt og det danske søværn angående overvågning, eftersøgning og søredning. Under en miltær flyveøvelse som blev afholdt i august måned i Island indtog inspektionsskibet Triton en nøgleposition. Islandske politimyndigheder og kystvagten fik også Triton som en vigtig samarbejdspartner i midten af september, da inspektionsskibet ydede en uvurderlig assistance ved opklaring af den hidtil største narkosag i Islands historie, idet Triton holdt det involverede smuglerskib under observation under dets sejlads fra Færøerne til Island. De danske orlogsskibe og deres helikoptere har igennem årene gentagne gange ydet meget effektiv assistance i forbindelse med redningsaktioner til lands og til vands inkl. i meget vanskeligt tilgængelige områder oppe på gletscherne. Islandske helikoptere fløj på den anden side i juli måned over til Grønlands østkyst for at redde tre nødstedte grønlandske sømænd på isen ca. 70 sømil fra land, idet isen var så tyk, at Triton ikke kunne bryde sig vej frem til de nødstedte. Gensidig assistance af denne art er derfor en levende virkelighed og fra min side er der fortsat meget stor interesse for at videreudvikle dette samarbejde til gavn for begge parter. Den 26. april i år undertegnede daværende udenrigsminister Valgerður Sverrisdóttir og udenrigsminister Per Stig Møller, en erklæring angående samarbejde inden for sikkerheds-, forsvars- og beredskabsområderne. Erklæringen bekræfter den politiske vilje til bilateralt samarbejde og understreger begge staters hovedformål om at ville bidrage til vedvarende stabilitet og sikkerhed i havområderne i Nordatlanten. Med henblik på implementering af erklæringens målsætninger vil konsultationer på embedsmandsniveau finde sted to gange om året. Den første konsultationsrunde er allerede aftalt til den 5. november her i København. Danmark vil deltage i træning af civilt islandsk personale vedrørende specifikke sikkerhedsopgaver. Vore to lande vil tillige undersøge mulighederne for at yderligere at udvide samarbejdet vedrørende kriseberedskab, som for eksempel
4 4 under naturkatastrofer. Vi vil endvidere se på, hvorledes landenes samarbejde kan intensiveres omkring internationale operationer og øvelser, såvel civile som militære. Island og Danmark vil desuden undersøge mulighederne for samarbejde om civil og militær træning inkl. øvelser med danske og islandske overvågningsfly, helikoptere, overvågningsskibe og specialtropper inden for NATO s rammer. Desuden vil Island yde dansk personel og aktiviteter støtte som værtsland i overensstemmelse med de regler, der er gældende mellem NATO-landene. * Erfaringerne fra Napoleonskrigene og fra den anden verdenskrig har vist, at væbnede konflikter i Europa førte til, at den mægtigste flådemagt i Nord Atlanten fandt sine interesser bedst sikret ved at få fodfæste i Island. USA overtog rollen som den førende flådemagt i Nordatlanten efter den anden verdenskrig. Island har spillet en stor sikkerhedspolitisk rolle for USA siden Under den kolde krig voksede landets strategiske betydning i takt med den voksende spænding mellem øst og vest. NATO s forsvarslinje gik fra Grønland over Island og Færøerne til Skotland the GIUK-gap. Spændingen kuliminerede i året 1985, da amerikanerne iværksatte en strategi, som gik ud på at true Sovjetunionens u-bådsflåde så tæt som muligt på dens base på Kola halvøen. Den amerikanske militære oprustning i Island tog sigte på dette, og i det sidste årti af den kolde krig gik amerikanerne i gang med at forny deres militære anlæg i Island samtidig med at de forøgede deres styrker, intensiverede luftforsvaret og overvågningen af u-bådstrafikken. Under denne proces imødekom Island alle USAs ønsker på nær ønsket om at bygge en militær reserveflyveplads i det nord-østlige hjørne af landet. Foranlediget af dette afslag overvejede amerikanerne stærkt at anlægge en sådan flyveplads i Øst-Grønland i nærheden af Mestervig. Det blev dog ved overvejelserne! I denne periode blev det af forsvarsaftalens modstandere påstået, at amerikanerne havde smuglet atomvåben til Island, stik imod erklæringer fra de islandske myndigheder. Efter at de amerikanske forsvarsstyrker nu har forladt Island, findes der intet som tyder på, at USAs militær nogensinde deployerede atomvåben på Keflavikbasen. Sovjetunionen begyndte at formindske militærflyenes aktiviteter over Nordatlanten efter I 1987 blev et meget højt udviklet luftforsvars- og radarsystem taget i brug i Island. Islændinge udviklede systemet og varetog dets drift på
5 5 amerikanernes regning helt frem til den 15. august i år. Derimod har Island aldrig haft kommandoen over systemet. Kommandofunktionen har altid været varetaget af amerikansk militært personel. Som tidligere nævnt ophørte forsvarssamarbejdet mellem Island og USA ikke sidste år men fik derimod en anden form efter at de amerikanske forsvarsstyrker var trukket tilbage. Dette faktum er særdeles vigtigt, når man ser nærmere på Islands samarbejde med de europæiske stater og Europaunionen. Islændinge var og er aldrig kommet så vidt i overvejelserne om medlemskab af EU, at man vil lade det komme til en folkeafstemning. I begyndelsen af 1990 erne blev det besluttet at indlede forhandlinger om Islands medlemsskab i EØS, og dette afstedkom en hed politisk debat om sagen. Jeg er overbevist om, at hvis man dengang havde ladet det komme til en folkeafstemning om medlemskab af EU, så havde man løbet den risiko, at Island hverken ville være blevet medlem af EØS eller EU. Vor erfaringer med EØS samarbejdet har været meget positive ja, så positive, at ingen islandsk regering haft det på sit program at søge ind i EU (og faktisk har intet politisk parti advokeret medlemskab med fuld alvor!). Ved valg af muligheder for at varetage islændingens sikkerhedsinteresser er det unødvendigt at vende blikket mod EU. Unionen har ikke lagt nogen målrettet strategi i sikkerhedsanliggender og slet ikke i Nordatlanten. På baggrund af historien er det ret nemt for islændinge at drage den slutning, at de ikke nødvendigvis har brug for samme vej som kontinentalmagterne i Europa, når det gælder sikkerhedspolitik. Island er medlem af Schengen samarbejdet og indenfor disse rammer foregår samarbejdet om den interne sikkerhed i medlemslandene et samarbejde som får stadig større betydning. Schengen er mindst lige så vigtig for os Islændinge som for andre, især når man er inde på områder som organiseret kriminalitet og terrorbekæmpelse. * Når vi analyserer og vurderer vore aktuelle sikkerhedsinteresser rettes blikket først og fremmest mod nord. Vi er i særdeleshed optaget af de kommende meget
6 6 betydelige olie- og gastransporter fra felterne i Nordnorge og det nordlige Rusland ned igennem vor eksklusive økonomiske zone. Med i dette billede hører muligheden af anlæggelse af omskibningshavne i Island og en eventuel udvinding af olie og gas indenfor vor eksklusive økonomiske zone. I de senere år er isen i den nordlige del af kloden blevet markant reduceret på grund af klimaændringer, og dette åbner for kommercielle fragtruter i de arktiske farvande. Samtidig øges adgangen til områdets naturressourcer - ressourcer, som tidligere var utilgængelige på grund af permanente ismasser. Man spørger i dag i fuld alvor: Vil Nord-Ishavet blive en slags nyt Middelhav på grund af den globale opvarmning? I Island følger man nøje med i drøftelserne om højhedsretten over Nordpolsområdet. Det undrer os ikke, at stater i området kræver ret til tilstødende zoner uden for 200 sømils grænserne på grundlag af geologiske undersøgelser af kontinentalsoklen. Island har stillet sådanne krav på kontinentalsoklen syd for Island i overensstemmelse med bestemmelser i FN s Havretskonvention. Island, Danmark, Grønland og Færørne har indgået en aftale herom, som på sin vis er blevet et forbillede angående aftalemæssig løsning af konflikter i Nordpolsområdet. Og det er også klart, at med FN s Havretskonvention er der nu etableret internationale regler om fredelig løsning af konflikter på dette område. Vigtigheden af sejlads tværs over Nordatlanten fra Norge/Rusland til Nord- Amerika og betydningen af de nordlige sejlruter for at kunne sikre Nordamerikas energiforsyning er åbenlys. Det er særdeles påkrævet at foretage en grundig analyse af de aspekter denne udvikling rejser for islandske sikkerheds- og forsvarsinteresser, eftersom søtransportruterne igennem den islandske eksklusive økonomiske zone vil få afgørende betydning for energisikkerheden hos Islands allierede og for verdenshandelen. Der er ingen andre stater, som er så afhængige af importeret energi som USA, og jeg har derfor tilladt mig at kalde det for snævertsyn, når USA i 2006 besluttede sig for at hjemkalde sine militærstyrker fra Island. Dette skete jo stort set samtidig med at problemerne med forsyningssikkerhed for energi og den dermed forbundne sejladssikkerhed i Nordatlanten trådte stadig tydeligere frem. De hovedargumenter, som de amerikanske strateger gav for tilbagetrækningen af flyvevåbnet, var netop, at Russerne var holdt op med at sende bombemaskiner på langdistance flyvninger ud over havet. Disse argumenter holdt bare ikke stik, sådan som vi nu alle kan se.
7 7 I året 2015 forventes mere end 500 tankskibe fuldt lastede med over 100 tusind tons olie at sejle igennem den islandske eksklusive økonomiske zone. Hertil kommer måske et lignende antal gastankskibe. Disse skibe vil måske efterhånden blive færre men tilgengæld større: Olietankskibene måske på op til tre- til femhundrede tusind tons og gastankskibene på op til ethundrede til ethundrede og halvtreds tusind tons. Eftersom disse gigantiske tankskibe vil blive udrustet specielt til sejlads gennem de nordlige farvande, kan man spørge, hvor langt mod syd de vil sejle. Netop i den forbindelse vil det sørgsmål opstå, hvorvidt der er behov for omladning, og da vil terminal- og havnefaciliteter i Island bestemt komme stærkt ind i billedet. I denne forbindelse må man heller ikke glemme det stadigt voksende antal af store luxuslinere, som sejler stadig længere nordpå, blandt andet langs den grønlandske østkyst, hvor der kan være fare for isbjerge, og hvor skibene sejler stadigt nærmere til kysten og storisen. Der er ingen stat som alene kan håndtere en katastrofe, hvor et gigantisk olietankskib eller en luksusliner med flere tusind passagerer ombord forulykker eller forliser. Vi har et ansvar for, at der etableres et beredskab, som kan reducere den akutte fare mest muligt, indtil yderligere beredskabsforanstaltninger kan sættes ind. Dette er et mål, som islændinge sigter mod i deres bestræbelser på at styrke sin Kystvagt. Et nært samarbejde med danskere vedrørende disse risikofyldte søfartsruter vil bidrage til løsning af disse vigtige opgaver. Fra min synsvinkel er det af stor betydning at i sidste uge etablærede 18 nationer formelt North Atlantic Coast Guard Forum for at fremme samarabejde for sikkerhed og god opførsel på havet. Danmark har formandskabet í dette nye forum í 2008 og Island Man kan også spørge, om ikke danske og islandske myndigheder skulle tage initiativet til at få vedtaget internationale regler angående disse gigantiske skibes sejlads i de nordlige farvande. * Da den islandske regering i oktober 2006 indgik en supplerende forsvarsaftale med USA om forsvarssamarbejdets videreførelse efter tilbagetrækningen fra
8 8 Keflavikbasen, offentliggjorde regeringen en programerklæring med ni initiativer eller tiltag, som den ville arbejde på med det formål at styrke og udbygge Islands sikkerhed. Lad mig kort gengive de ni punkter: For det første oprettelse af et statligt aktieselskab til at stå for udviklingen og omstrukturering af baseområdet i Keflavík Lufthavn. For det andet vedtagelse af en ny lov om det civile beredskab og oprettelse af en ny beredskabscentral med deltagelse af alle relevante myndigheder og aktører. For det tredje reorganisering af politiet og oprettelse af reservestyrker indenfor politiet, kystvagten, brandvæsenet og redningskorpsene. For det fjerde sikring af at islandske myndigheder har lovhjemlede beføjelser til at samarbejde med myndigheder og internationale organer, der udveksler fortrolige oplysninger. For det femte etablering af et kraftigt kommunikationssystem, et TETRA system. For det sjette styrkelse af Kystvagten ved anskaffelse af et nyt kystbevogtningsskib, et nyt inspektionsfly og et antal helikoptere. For det syvende nedsættelse af et tværpolitiske udvalg med repræsentanter for de politiske partier i altinget hvori sikkerhedspolitiske spørgsmål kan drøftes på det overordnede plan. For det ottende ændringer af ministeriernes ressortfordeling vedr. sikkerhedsspørgsmål. For det niende omlægning af vort radarsystem således, at alle signaler af betydning for overvågning af fly i det islandske luftrum kan aflæses. Disse ni opgaver er alle sammen inititativer, som bliver løst af os selv, og de allerfleste af dem hører under mit ressort som justitsminister. Jeg er derfor glad for at kunne sige, at de er alle blevet iværksat. Diskussionen om den nationale sikkerhed drejer sig nu - lige som tidligere - mere om politik end om militære spørgsmål, idet der er ringe kendskab til militæranliggender blandt islandske politikere. Islandske myndigheder har desuden ikke lovhjemmel til at behandle militærspørgsmål. Der findes ingen love, som tillader islandske myndigheder at deltage i militært samarbejde, og derfor er det ikke muligt at give ordre til islandsk personel om at påtage sig opgaver, som er af militær karakter. Når dette er sagt, må man dog ikke glemme, at et egentligt militært forsvar i dag må vige for og give plads til sikkerhedsforanstaltninger af en anden karakter, hvor det mere er politiet end soldater, som tager hånd om borgernes sikkerhed. Det grundlæggende element i Islands landsforsvar er nu som før vor deltagelse i NATO og forsvarsaftalen med USA. Når det drejer sig om civil beskyttelse af
9 9 borgerne, bliver samarbejdet med andre organer end militæret stadig mere tungtvejende. I aftalen med USA fra efteråret 2006 blev der for eksempel lagt større vægt end nogensinde tidligere på samarbejdet med den amerikanske kystvagt, det føderale politi, toldmyndighederne og grænsekontrollen. Sikkerhedsberedskabet for civil luftfart og søfart er blevet flyttet over til civile myndigheder i henhold til internationale regler om luftfartssikkerheden og søfartssikkerheden. Terrorbekæmpelsen bygger på et dygtigt og velfungerende grænseoverskridende politiarbejde. Det amerikanske Department of Homeland Security kommer mindst lige så stærkt ind i samarbejdet med Island om sikkerhedsmæssige forhold som forsvarsministeriet i Pentagon. Luftforsvar er et svagt led i Islands forsvarssystem, og det kan tænkes, at det kommer mere på prøve, nu hvor Ruslands præsident har besluttet igen at sende langtrækkende bombemaskiner ud over de åbne havområder i Nordatlanten. NATO har besluttet, at alliancen skal iværksætte regelmæssig luftovervågning fra Island. Hvorledes dette vil blive gennemført vil vise sig. Gode tilhørere! Jeg har givet denne tale titlen: Realistisk strategi i islandske sikkerhedsanliggender, og jeg har forsøgt så realistisk som jeg formår, at beskrive situationen sådan som den forholder sig i dag. Geografien har ikke ændret sig, selv om verdenssituationen stadig gennemgår forandringer. Staternes behov for adgang til naturressourcerne ændrer sig ikke og når amerikanske videnskabsmæmd siger, at en fjerdedel af den uudforskede olieforekomster befinder sig i undergrunden nord for bl. a. Grønland, Island og Færøerne, er det ret iøjnefaldende, at transporteret til aftagene vil ske gennem vore havområder. Hvis sejlruterne mellem Grønland og Island og mellem Island og Færøerne var af stor betydning under den kolde krig, så bliver de ikke mindre betydningsfulde fremover i forbindelse med transport af olie og gas fra Polarområderne til USA.
10 10 Danskere og islændinge har fælles interesser i Nordatlanten når det gælder sejladssikkerhed, skibsruter, overvågning og rapportering. Vi bør videreudvikle dette samarbejdet på samme nære, kollegiale og fortrolige måde, som det hidtil er sket. Tak for opmærksomheden!
Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist.
1 SIUMUT/FOLKETINGET ÅBNINGSDEBAT 2012 Doris Jakobsen ------------------------------------------------------------------------------------------------------- Lad mig starte med at rose regeringen for den
Læs mereTale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat
Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat
Læs mereSpørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5
Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.
Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske
Læs mereMøde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende
Læs mere1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.
Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske
Læs mereTak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.
Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder
Læs mereUSA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5
USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R 10 9 8 7 5 2 Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA 2017 2018 I meget lav
Læs mereDanmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.
Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende
Læs mereNATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST
Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.
Læs mereDen 2. verdenskrig i Europa
Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj
Læs mereB8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2
B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser
Læs mereSituations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan
Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan
Læs mereRæða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra
Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra um stöðu Norðurlandanna í Evrópu Arendal Noregi, 12. ágúst 2013 Fylkesmann Djupedal, ærede kolleger, gæster og tilhørere. Det er mig en sand glæde
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn
Læs mereOffentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009
Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009 Grundlaget for kommissionens arbejde Kommissionens opgave: Bidrage til at forberede politisk aftale om forsvarets videre udvikling efter
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03
RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/02 om søredningstjenestens effektivitet
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk
RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til
Læs mereInddæmningspolitikken
Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen
Læs mereKampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis
Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget
Læs mere10 mål for et sikkert Arktis. Forsvarspolitisk udspil fra Inuit Ataqatigiit i Folketinget frem til 2019 INUIT ATAQATIGIIT
10 mål for et sikkert Arktis Forsvarspolitisk udspil fra Inuit Ataqatigiit i Folketinget frem til 2019 INUIT ATAQATIGIIT 10 mål for et sikkert Arktis Forsvarspolitisk udspil fra Inuit Ataqatigiit i Folketinget
Læs mereBekendtgørelse af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.
LBK nr 582 af 24/05/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. november 2017 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2017/000334 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereDEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS
DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS Islands Præsident Ólafur Ragnar Grimssons tale på 30 års jubilæumsmøde i Det vestnordiske Råd Thorshavn, Færøerne 11. august 2015 Færøernes Lagmand Grønlands
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Somalia, som Rådet vedtog på samling den 18. juli 2016.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juli 2016 (OR. en) 11238/16 COAFR 220 CFSP/PESC 618 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 18. juli 2016 til: delegationerne
Læs mereSkjal 1: Tilráðingar 2008
Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd
Læs mereIDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen
IDA Symposium Arktiske udfordringer Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet Kim Jesper Jørgensen Agenda Arktis set fra Rigsfællesskabet Muligheder og udfordringer Regeringens politik Forsvarsministeriets
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om styrkelse af Atlasnetværket der blev vedtaget af Rådet på samling den 7. december 2017.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15627/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 7. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereHold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!
Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for
Læs mere4. november 2012 EM2013/31 EM2013/56 BETÆNKNING. Afgivet af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg vedrørende
4. november 2012 BETÆNKNING Afgivet af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges i samarbejde med staten at undersøge mulighederne
Læs mereFolkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?
Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil
Læs mereJRCC DANMARK. OK Per Ertløv Hansen Søværnets Operative Kommando 12 / 3 AUTO TUNE NORTH UP RM PULS LP TRUE TRAIL 3MIN EBL 098,6 > 235,1 <
JRCC DANMARK 12 / 3 AUTO TUNE NORTH UP RM PULS LP EBL 098,6 > 235,1 < OK Per Ertløv Hansen Søværnets Operative Kommando TRUE TRAIL 3MIN VRM >2,65 NM< 8,31 NM Agenda Redningstjenesten, JRCC Danmark Ansvar
Læs mereTale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012
1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde
Læs mereDe allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten
Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04
RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til statsrevisorerne
Læs mereDebat om de fire forbehold
Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden
Læs mereÅbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.
Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands
Læs mereULVE, FÅR OG VOGTERE 2
Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud
Læs mereVarighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.
Bilag 3 Udskrift af optakt plus Interview med udenrigsminister Martin Lidegaard i 21 Søndag den 20. juli. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a9dd
Læs mereTaleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005.
Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 167 Offentligt Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Jeg skal hermed forelægge dagsordenen for Rådsmødet (transport, telekommunikation
Læs mere2. verdenskrig i Europa
Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september
Læs mereDen Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt "siderne")
DA Fælles erklæring fra den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side, angående forbindelserne mellem den Europæiske Union og Grønland Den Europæiske
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE. om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens relevante foranstaltninger
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.2014 COM(2014) 369 final 2014/0186 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om forlængelse af gyldigheden af afgørelse 2011/492/EU og udsættelse af anvendelsen af dens
Læs mereI disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark.
1 DORIS JAKOBSEN SIUMUT INDLÆG VED FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT ONSDAG D. 29 MAJ, 2013. ------------------------------------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------
Læs mereVedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mere*** UDKAST TIL HENSTILLING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Fiskeriudvalget 2016/0192(NLE) 19.9.2016 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om
Læs mereTrusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017
Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Kastellet 30 2100 København Ø Tlf.: 33 32 55 66 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs fe@fe-mail.dk Visse forbrydelser er i henhold
Læs mereDanmark og den kolde krig
Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 28. januar 2003 RN A301/03
RIGSREVISIONEN København, den 28. januar 2003 RN A301/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om overvågning af olieforurening på havet (beretning nr. 9/00) 1. I mit notat af 5.
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereDet talte ord gælder
Forsvarsministerens tale om Dansk forsvars internationale rolle i relation til menneskerettigheder Søndag den 1. maj 2005 på Amnesty International s landsmøde. Jeg vil gerne indlede med at sige tak til
Læs merePå vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014
- Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind
Læs mereSPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen
SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat
Læs mereKan Norden være forbillede i spørgsmål omkring folkesuverænitet og internationalt samarbejde?
Alltingsrepresentant Kolbrún Halldórsdóttir: Kan Norden være forbillede i spørgsmål omkring folkesuverænitet og internationalt samarbejde? Den debat som vi nå ser foran os stiller påtrængende spørgsmål
Læs mereDet er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.
Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit
Læs mereNOTAT OM ØSTERSØREGIONENS STATERS LUFT- OG FLÅDEFARTØJERS ADGANG TIL OG OPHOLD PÅ ANDRE STATERS SØTERRITORIER
Forsvarsudvalget 2018-19 FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 27 Offentligt NOTAT OM ØSTERSØREGIONENS STATERS LUFT- OG FLÅDEFARTØJERS ADGANG TIL OG OPHOLD PÅ ANDRE STATERS SØTERRITORIER Dato: 29. januar
Læs mereDANMARK I NATO. I får rig mulighed for at arbejde med genstande, idet fortet står som et monument over Danmarks aktive rolle i krigen.
Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger ved Stevns Klint. I kan både kommer hertil via bus, cykel eller på gåben. Sidstnævnte er en smuk tur langs klinten fra Rødvig station. Se nærmere på hjemmesiden www.kalklandet.
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde
Læs mereHendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010
Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,
Læs mereBaggrund. Udkast til svar:
Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 423 Offentligt Det talte ord gælder 18. december 2012 Forsvarsministerens taleseddel til besvarelse af Retsudvalgets samrådsspørgsmål S vedr.
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.6.2018 COM(2018) 453 final 2018/0239 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om forebyggelse af ureguleret fiskeri
Læs mereEU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis. Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU
EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU Center for polare aktivtiter (Polar DTU) To hovedformål: At styrke de polarrelaterede
Læs mereDet er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen
Læs mereFrihedens pris: så lav som mulig NATO, Danmark og forsvarsbudgetterne
Frihedens pris: så lav som mulig NATO, Danmark og forsvarsbudgetterne Jens Ringsmose & Christian Brøndum Frihedens pris: så lav som mulig NATO, Danmark og forsvarsbudgetterne Syddansk Universitetsforlag
Læs mereDen Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver en historisk milepæl.
Doris Jakobsen SIUMUT Åbningstale 2009 Den. 8. oktober Folketinget FRIVILLIGT FÆLLESSKAB Den Selvstyrelov, som vi vedtog i løbet af efteråret 2008 i Grønland og foråret 2009 her i folketinget, er og bliver
Læs mereBILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.
31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den
Læs mereTale på Dialogmøde i Domen Jeg er glad for, at vi i dag har freds- og konfliktforskere, venstrefløjspolitikere og fredsbevægelse i en
Tale på Dialogmøde i Domen 21.9. 178 Jeg er glad for, at vi i dag har freds- og konfliktforskere, venstrefløjspolitikere og fredsbevægelse i en fælles dialog. Vi kan lære af hinanden, og sammen påvirke
Læs mereMaltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute
Valletta, den 3. februar 2017 (OR. en) Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute 1. Vi glæder os over og støtter
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.4.2017 COM(2017) 164 final 2017/0075 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af den bilaterale aftale mellem Den Europæiske
Læs mereMonica bemærkede at ingen havde indsendt kommentarer til referatet hvorefter det blev godkendt.
Referat fra Nordred mødet i Thorshavn den 17. til 19. maj 2016. Deltagere: Monica Rhodiner, Mats Berglund, Anna Kaikkonen, Mikko Jääskeläinen, Hjálmar Björgvinsson, Morten Helge Hansen, Martin Berg, Niels
Læs mereMange ting. Udvalget har den 8. november fået en oversigt over mine forskellige aktiviteter, og en ny oversigt er på vej.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF alm. del Bilag 89 Offentligt Handels- og investeringsministeren Samråd i Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget den 28. november 2012, kl. 14.15. Spørgsmål:
Læs merePermanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel
Permanent toldkontrol i Danmark (styrket grænsekontrol) Nyt kapitel Der har i de seneste år været en markant stigning i den grænseoverskridende kriminalitet i Danmark. Det gælder ikke mindst berigelseskriminalitet
Læs mereBekendtgørelse om overenskomst af 27. april 1951 om forsvaret af Grønland
Bekendtgørelse om overenskomst af 27. april 1951 om forsvaret af Grønland Bekendtgørelse om den i København den 27. april 1951 undertegnede overenskomst i henhold til Den nordatlantiske Traktat mellem
Læs mereAfghanistan - et land i krig
Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog
Læs mereForsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010
Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets
Læs mereLandsstyreformand Hans Enoksen Nytårstale Kære medborgere, grønlændere som danskere. Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt nyt år.
Landsstyreformand Hans Enoksen Nytårstale 2003 Kære medborgere, grønlændere som danskere. Allerførst vil jeg ønske jer alle et godt nyt år. Lad os takke for det år, der nu er gået. Jeg sender en tanke
Læs merefinansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.
Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om
Læs mereDet amerikanske århundrede
Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske
Læs mereImplementering af Strategi for Forskning og Uddannelse vedrørende Arktis
Forskning og Uddannelse vedr. Arktis Forskning og Uddannelse vedrørende Arktis Strategiens kontekst Strategien har fokus på rammebetingelserne for forskningen og på de områder, hvor Uddannelses- og Forskningsministeriet
Læs mereNy nordisk sikkerheds- og forsvarspolitik
Ny nordisk sikkerheds- og forsvarspolitik Hvad er sikkerhed? Dialog. Reel sikkerhed må bygge på dialog, hvor konflikter og problemer løses/ håndteres gennem forhandlinger. Tillid. Dialog forudsætter
Læs mereHvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk
Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som
Læs mereAktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet
Aktuelt fra Danmark Regeringens prioriteter for beredskabet Samling af beredskab og forsvar Status på arbejdet med samlingen Fokus på udviklingen af et CBRN-institut Tværfaglig koordination ved kriser
Læs mere14121/15 aan/aan/ef 1 DGC 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. november 2015 (OR. en) 14121/15 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 17. november 2015 til: delegationerne CSDP/PSDC 617
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt
Forsvarsudvalget 2009-10 FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt TALEPUNKTER SAMRÅD VEDR. LÆKAGE I 2007 Spørgsmål H Har ministeren eller Forsvarsministeriet iværksat en intern undersøgelse af den
Læs mereFinanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje
Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til
Læs mereKOMMISSORIUM 4. december 2013
KOMMISSORIUM 4. december 2013 Bilag: 1 STYRKELSE AF FORSVARSMINISTERIETS OPGAVELØSNING I ARKTIS Indledning Der sker i disse år store og gennemgribende forandringer i Arktis. Klimaforandringerne i Arktis
Læs mereKAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN
KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 28. november 2018 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE. mellem
SAMARBEJDSAFTALE mellem SIUMUT & SOCIALDEMOKRATIET SAMARBEJDSAFTALE Mellem på den ene side: SOCIALDEMOKRATIET Danasvej 7 1910 Frederiksberg C Danmark Og på den anden side: SIUMUT Imaneq 29 Postboks 357
Læs mereDet Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-131 Center for Europa og Nordamerika Den 7. juni 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24.
Læs mereTale til brug for ministerens deltagelse i briefing i Folketinget om den globale aftale om sikker, velordnet og lovlig migration (GCM)
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 UUI Alm.del Bilag 20 Offentligt Tale Tale til brug for ministerens deltagelse i briefing i Folketinget om den globale aftale om sikker, velordnet og lovlig migration
Læs mereDagsorden. Torsdag: 5. juni Sted: Hotel Føroyar, Oyggjarvegur 45
Vestnordisk Råds Temakonference 5.-8. juni 2008 i Tórshavn på Færøerne ÆNDRET SITUATION REDNINGSSAMARBEJDE I NORDATLANTEN Hvilke samarbejdsaftaler om redning har de vestnordiske lande, ved hvem og hvilke
Læs mereForsvarsudvalget FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 76 Offentligt
Forsvarsudvalget 2015-16 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 76 Offentligt 20. januar 2016 FAKTANOTAT OM FORHANDLINGSFORLØBET OM GRØNNEDAL- BILAG TIL BESVARELSE AF FOU ALM. DEL SPM. 76 Den daværende
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.6.2011 KOM(2011) 366 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET Fornyelse af ordningen mellem Europa-Kommissionen og De Forenede Staters
Læs mereFlyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden
Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk
Læs mereFormandskabets Kontaktudvalgsmøde med folketingets præsidium
INATSISARTUT P a r l i a m e n t o f G r e e n l a n d Nyhedsbrev Af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt 2. halvår 2012 Forord Det fjerde arbejdsår for Inatsisartut indenfor denne valgperiode startede
Læs mereDanmark i verden under demokratiseringen
Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række
Læs mere