Klik her for at se datoer for interne prøver Eksamensplan for projekteksamen offentliggøres primo december

Transkript

1 1. Kandidatmodul, 1. Seminarrække - Psyk. Om kurset Fag Modul Hjemmeside Kursustype Undervisningssprog Eksamensform Eksamenstidspunkt Kursusdage Psykologi 1. kandidat Kandidat 1. modul Dansk Projektrapport - 15 ECTS Klik her for at se datoer for interne prøver Eksamensplan for projekteksamen offentliggøres primo december Mandage og onsdage Kompendium: kan købes i Bogladen Undervisningsansvarlig Hans H. K. Sønderstrup-Andersen ( hsan@ruc.dk ) Kursussekretær Birgitte Schmidt ( birsch@ruc.dk ) Underviser Bettina Christel Hjortholt ( bettinai@ruc.dk ) Hans H. K. Sønderstrup-Andersen ( hsan@ruc.dk ) Kirsten Grønbæk Hansen ( kigh@ruc.dk ) Åse Høgsbro Lading ( alading@ruc.dk ) Tomas Ellegaard ( telle@ruc.dk ) Charlotte Højholt ( charh@ruc.dk ) Birgitte Elle ( belle@ruc.dk ) kursusgange Tidspunkt 03/ kl. 12:00-13:30 Auditorie 1-30k.0-01 (120 pers.) Underviser Kirsten Grønbæk Hansen ( kigh@ruc.dk ) Indhold Midtvejsevaluering uge 45, den november 2012 Aflevering af midtvejspapir: tirsdag den 30. oktober Essayopgaver Onsdag den 19. september udleveres første essayopgave. Den skal afleveres tirsdag den 25. september senest kl Onsdag den 3. oktober får I tilbagemelding på første essayopgave. Mandag den 22. oktober udleveres anden essayopgave. Den skal afleveres fredag den 26. oktober senest kl Fredag den 2. november får I en skriftlig tilbagemelding på anden essayopgave. til forelæsning: Piaget: Miller (1993): Theories of Developmental Psychology, Freeman. Heri: "Biographical Sketch" (30-34), "Description of the Stages" (s 42) og "Preoperational Period" (51-59) Her nogle pluk fra Miller's udmærkede, men også meget fyldige beskrivelse af Piagets teori. Jeg har valgt hendes beskrivelse af den præoperationelle periode og den konkret operationelle periode fordi de

2 fungerer godt som eksemplariske. Man kan selv læse videre i Miller hvis man vil kende mere til de øvrige stadier. Vygotsky: Miller (1993): Theories of Developmental Psychology, Freeman. Heri: "Biographical Sketch ( ) og "General Orientation" ( ) Millers introduktion til Vygotsky er den jeg kan finde, der både har et rimeligt niveau og samtidig ikke forudsætter kendskab til pædagogisk psykologi. Man kan læse videre i Miller, hvis disse pluk er inspirerende. Kirsten Grønbæk Hansen (2007) Læring og kognition i Tom Ritchie (red) Teorier om læring en læringspsykologisk antologi, Billesø & Balzer (s og 38-44). Dette er udpluk af en introducerende artikel, der har fokus på det generelle i Piagets teori Klynge til klyngearbejdet: Michael Cole: "An Ethnographic Psychology of Cognition", in Brislin et al (eds.): Cross-Cultural Perspectives on Learning, SAGE ( ) Selvom denne artikel er nogle årtier gammel, har den nogle kvaliteter som jeg ikke har fundet andre steder. Den tager udgangspunkt i en konkret undersøgelse og viser dermed meget direkte hvilke muligheder og begrænsninger forskellige forståelser af læring og tænkning har. Desuden viser den noget om metode og om nødvendigheden af konsistens mellem metode og teori. Supplerende litteratur: Mht. Piaget er der udkommet en række af hans egne værker, senest (2003) en samling om intelligens og affektivitet på Klims forlag. Mht. Vygotsky kan jeg anbefale: James V. Wertsch (ed.) (1995): Culture, Communication, and Cognition Vygotskian Perspectives, Cambridge Denne har bidrag af en række forskere inden for læring, der alle arbejder med et Vygotskysk perspektiv men også med forskellige tolkninger og vægtninger i hans arbejde. Situeret læring William F. Hanks: "Foreword", in Lave & Wenger (1995): Situated Learning Legitimate Peripheral Participation", Cambridge University Press Der er tale om en meget kortfattet introduktion til Jean Laves arbejde, i løbet af seminaret vil situeret læring blive tematiseret mere. Piaget og Vygotsky har haft en umådelig stor betydning for den pædagogiske psykologi, og skønt de begge har været og stadig er udsat for kritik, udgør de et fundament, som nyere læringsteorier forholder sig til. Enten ved at komplementere teorierne eller ved at forkaste dem. Derfor vil der blive givet en introduktion til de to teoriers grundlag og forståelser af, hvordan og hvorfor læring finder sted. Desuden vil hovedpunkterne i kritikken rettet mod de to klassikere blive fremstillet. Dette vil ske med udgangspunkt i læring som situeret og læring som deltagelse i praksis. Endelig vil jeg diskutere hvilke andre problemer en situeret læringsforståelse kan have. Tidspunkt 05/ kl. 12:00-13:30 Auditorie 2-30m.1-16 (100 pers.) Underviser Åse Høgsbro Lading ( alading@ruc.dk ) til forelæsning: Julie Raunstrup Riis-Hansen (2009): Relationer i Psykologien, 2. udgave, Tilknytningens betydning for etablering af nære relationer, redigeret af Tom Ritchie Tilknytningsteori I denne forelæsning præsenteres den såkaldte tilknytningsteori, der er en psykoanalytisk inspireret teori, som blev udviklet af lægen og psykoanalytikeren John Bowlby i 1950erne og frem. Han beskriver ønsket om tilknytning som et evolutionært udviklet behov, der skal imødekommes socialt i forholdet mellem et barn og dets primære omsorgspersoner. Kvaliteten af tilknytningen integreres i barnet som en indre arbejdsmodel for relationer til andre, hvor der skabes særlige forventninger til, hvordan disse relationer kan udvikle sig. Den indre arbejdsmodel, der ideelt etableres ud fra en emotionelt secure base, får således betydning for forholdet til selv og andre. Samtidig etablerer denne model også et udgangspunkt for de forestillinger, som barnet og senere den voksne gør sig i forhold til, hvordan vanskelige og frustrerende situationer kan klares. Dette udspilles bl.a. i barnets læringsforløb i samfundets forskellige institutioner, men også mere bredt, for læring i hverdagslivet.

3 Bowlby ser de indre arbejdsmodeller som konstituerede tidligt, men senere har andre forskere præsenteret mere dynamiske versioner af tilknytningsteorien. til klyngen: Biddy Youell (Karnac 2006): Alex Coren (1996): Psychoanalytic Thinking in Education, The Learning Relationship, Chapter nine: Group dynamics in school. I den vestlige kultur sættes der traditionelt skarpe skel mellem følelser og fornuft. Tankegangen går tilbage til dyrkelsen af fornuften i oplysningstiden, og dets rationelles prioritet over det følelsesmæssige er senere blevet yderligere understreget af industrialiseringens fokus på de tekniske videnskabers logiskdeduktive tænkning samt vore dages optagethed af effektivitet og målorientering. Uddannelsessystemet i det mindste på de højere niveauer er således i vidt omfang gennemsyret af antagelser om læreprocesser som fornufts- og viljestyrede. Psykoanalysen i dens forskellige versioner har imidlertid fastholdt den følelsesmæssiges betydning for den måde, vi gebærder os på i verden og dermed også for, hvordan vi undervises og lærer. Her antages det, at ubevidste følelsesmæssige mekanismer spiller en vigtig rolle for oplevelser af lyst og ulyst, angst, glæde, vrede osv.. Tidspunkt 10/ kl. 12:00-13:30 Lille auditorium 01 Underviser Kirsten Grønbæk Hansen ( kigh@ruc.dk ) til forelæsning: Kirsten Grønbæk Hansen (2011): Kønnede fællesskaber i skolen, i Brinkmann og Jensen (red.): Fællesskab i skolen, Akademisk Forlag, København Dorthe Staunæs (2003): Skæve køn, skæve etniciteter i Kvinder, køn og forskning 1/2003 til klyngen: Barrie Thorne (2003): Unpacking School Lunchtime: Structure, Practice, and the Negotiations of Differences, in Cooper et al. (eds.): Developmental Pathways Through Middle Childhood: Rethinking Context and Diversity as Resources, Lawrence Erlbaum I skolen foregår der, ligesom i samfundets øvrige arenaer, fortolkninger af børnenes handlinger, læring og interaktioner på baggrund af køn, klasse og etnicitet. Dette har betydning for de forventninger børnene mødes af og det har betydning for den regulering af børnenes læring og interaktioner, der finder sted. Det har således også betydning for de læringsmuligheder der umiddelbart stilles til rådighed for eleverne. Forelæsningen vil have fokus på hvad kønnede tolkninger betyder, men litteraturen vil være udgangspunkt for en tematisering og dermed diskussion i klyngen, der også inddrager klasse og etnicitet Den første artikel har fokus på betydningen af de kønnede reguleringer af skolebørns praksis, den anden artikel om Ali, der gør noget andet end de etniske andre har fået en klassikerstatus, da den åbnede for nye former for forståelser af etnicitet. Klyngeartiklen af Barrie Thorne tematiserer alle tre kategorier, med sit fokus på forskelle. Tidspunkt 12/ kl. 12:00-13:30 Auditorie 2-30m.1-16 (100 pers.) Underviser Tomas Ellegaard ( telle@ruc.dk ) til forelæsning: Margaretha Järvinen (2000): Pierre Bourdieu. I H. Andersen & L.B. Kaspersen: Klassisk og moderne samfundsteori (2. udg.). Hans Reitzels forlag s Teksten af Järvinen giver en introduktion til de centrale begreber i Bourdieus teori og sammenhængen mellem dem og uddannelsessociologi.

4 Klynge til klyngen: Bourdieu, P. (1994/1997): Den nye kapital. I: Bourdieu, P.: Af praktiske grunde. Omkring teorien om den menneskelige handel. København: Hans Reitzels forlag. (s ) Thomsen, J.P. (2008): Social differentiering og kulturel praksis på danske universitetsuddannelser. Roskilde: Roskilde Universitetscenter (s , , , , ) Klyngeteksterne er dels en forelæsning af Bourdieu om skolens særlige sociale magi - i form af samspillet mellem habitus og kulturel kapital - dels udsnit af en nyligt forsvaret afhandling fra vores institut, særligt inspireret af Bourdieu,vedr. social differentiering på danske universitetsuddannelser. Supplerende litteratur: Donald Broady (2000): Kapitalbegrebet som uddannelsespolitisk værktøj. I: Pædagogik - en grundbog til et fag. Hans Reitzels forlag s (En mere uddybet men særdeles letlæselig introduktion til Bourdieu). Pierre Bourdieu & Jean Claude Passeron (2006): Reproduktionen. København: Hans Reitzel. Pierre Bourdieu & Loic Wacquant (1996): Refleksiv sociologi - mål og midler. København: Hans Reitzel Birgitte Elle: Situeret læring - nogle udfordringer. Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 1, 2000 (s ). Palludan, C. (2004). At være eller blive en kompetent person. Om sociale distinktionsprocesser i børnehaven. Læreplaner i børnehaven. Baggrund og perspektiver. T. Ellegaard and A. Stanek. Roskilde, Roskilde Universitetsforlag. Forelæsningen vil omhandle Bourdieus teori om socialt felt, kapital og habitus - med vægt på det sidste begreb. Bourdieus teori er på én gang begreb om, hvordan samfundets strukturer sætter sig spor hos personer - Bourdieus terminologi agenter - som habitus, og samtidig hvordan habitus via handlinger skaber - og gen-skaber disse strukturer. Teorien er ikke nogen egentlig læringsteori - men en teori med vidtrækkende konsekvenser for forståelsen af subjekt, kultur, praksis, hverdag, læring og uddannelse. Bourdieus teori vil blive diskuteret i forhold til andre teorier om praksisviden. Tidspunkt 17/ kl. 12:00-13:30 Lille auditorium 01 Underviser Charlotte Højholt ( charh@ruc.dk ) til forelæsning: Højholt, C. (2001) De professionelles orienteringsprocessser i Højholt, C. Samarbejde om børns udvikling, København: Gyldendal, Der sættes fokus på forskellige professionelle gruppers måder at orientere sig i deres arbejde og samarbejde med hinanden. Her illustreres blandt andet tværfaglige samspil og hvordan de professionelles forskellige opgaver, ansvarsområder og indbyrdes samspil ser ud til at have betydning for opfattelser af problemer - og af børnene. De tværfaglige samarbejdsproceser omkring læring og vanskeligheder med læring medtages her for at inddrage de professionelle der arbejder med læring i diskussionerne: Hvad betyder det for den professionelle indsats at tage udgangspunkt i?deltagelse?; og hvordan peger dette udgangspunkt på muligheder i relation til at arbejde med og organisere samarbejde om læring? til klyngen: McDermott, R., 1996: Hvordan indlæringsvanskeligheder skabes for børn, i Højholt, C. & Witt, G (red).: Skolelivets Socialpsykologi. Nyere socialpsykologiske teorier og perspektiver. Unge Pædagoger. McDermott?s tekst tager udgangspunkt i en analyse af en drengs indlæringsvanskeligheder og udvikler sig til en diskussion af vores måde at tænke om begreber som viden, læring, kultur og problemer. McDermott har afsæt i den amerikanske virksomhedspsykologi, men foretager gennem analysen et skift i sit opgør med en abstrakt funktionspsykologi: Han bliver optaget af det kontekstuelle i Adams problem, af hvordan Adam forandrer sig alt efter hvor han er, og af hvor mange mennesker der er involveret i hans indlæringsvanskelighed. Dette sætter fokus på den situerede betydningsdannelse og på kategorisering og sociale konstruktioner i de situationer hvor der påpeges læringsvanskeligheder. Supplerende litteratur: Morin, A. (2008). Learning Together - a Child perspective on educational arrangements of special education. Journal of Australian Research in Early Childhood Education, 15(1).

5 Dreier, O. (2006):?Imod abstraktion af struktur?, i Nordiske Udkast, Jean Lave & Etienne Wenger, 1991: Legitimate Peripheral Participation ( p 27 44) og Practice, Person, Social World (p ) begge i: Jean Lave & Etienne Wenger: Situated Learning. Legitimate peripheral participation, Cambridge. Mehan, H., 1993: "Beneath the Skin and Between the Ears: A Case Study in the politic of Representation" i Chaiklin & Lave: Understanding Practice. Cambridge University Press. New York. Højholt, C. (2001) 1.klasse i Højholt, C. Samarbejde om børns udvikling, København: Gyldendal, samt Sammendrag om udskillelsesprocesser Formålet med forelæsningen er at vise hvordan en teoretisk læringsforståelse kan have betydning for forståelsen af problemer i relation til læring og for professionel problemløsning. Forelæsningens felt er folkeskolen og vanskeligheder her, men man kan overføre pointerne til andre felter særlig i relation til at arbejde professionelt med læring og i relation til tværfagligt samarbejde. Børneområdet er således illustrativt for dilemmaer i relation til at samarbejde på tværs af forskellige faglige positioner. Forelæsning og tekster præsenterer nogle forskelle mellem aktuelle måder at arbejde med læring og problemer bl.a. forskellen på at tage udgangspunkt i skolens måde at konstruere problemer på (Ray McDermotts analyse af et barns indlæringsvanskeligheder, se nedenfor) overfor en analyse (af voksnes samarbejdsformer om børnene) der tager udgangspunkt i subjektivitet og praksis. Herigennem redegøres for en forståelse af læring som et spørgsmål om personlig deltagelse i social praksis. En sådan peger blandt andet på at praktiske og organisatoriske forhold i læringspraksis har betydning for de personlige læringsprocesser. Set i det lys indebærer udviklingen af det pædagogiske arbejde organisationsudvikling og nye samarbejdsformer. Tidspunkt 19/ kl. 12:00-13:30 Auditorie 2-30m.1-16 (100 pers.) Underviser Birgitte Elle ( belle@ruc.dk ) til forelæsning: Elle B. (2006): Pædagogisk psykologi mellem kritik og disciplinering. I: Elle, B., K. Nielsen og M. Nissen (red.): Pædagogisk psykologi - perspektiver og positioner. Roskilde Universitetsforlag. Aktuelle politiske, sociale og kulturelle vilkår kalder på øget individualisering og refleksiv håndtering af vores liv. Når mennesker udfolder sig i uddannelse og hverdagsliv, udfolder de dimensioner af såvel kreativitet som social integration. Teksten diskuterer bl.a. situeret læring, kritisk psykologi og poststrukturalisme i neoliberalismens tidsalder for at vurdere, hvorvidt disse bidrag lader uløste problemer tilbage. Kan positionerne måske utilsigtet samtidig også bidrage til yderligere disciplinering? Lukker andre positioner måske af for håb om forandring? Artiklen argumenterer for nødvendigheden af at inddrage en psykodynamisk dimension i diskussioner om konstituering af det frie subjekt og forståelsen af subjektivitet. På den baggrund diskuteres subjektivitet og pædagogisk intervention i forhold til frigørelses- og disciplineringstiltag. til klyngen: Introduction og Practice, Person, Social World begge i: Jean Lave & Etienne Wenger: Situated Learning. Legitimate peripheral participation, Cambridge Lave og Wengers bog har været central for mange diskussioner i Danmark med sit radikalt decentrerede afsæt i analyser af læring. Den er i en vis forstand blevet en klassiker, der henvises til i mange sammenhænge. Den kan siges at repræsentere et særligt brud og en nytænkning - i forhold til opfattelser af læring. Paul Hank skriver i bogens forord om hvordan han ser bogen som produktiv for forskningen gennem dens provokationer i forhold til særlige klassiske (amerikanske) måder at forstå læring, aktørers handlinger, sociale situationer, viden på dvs. forholdet mellem individ/samfund. Udfordringen er, siges det, at anskue læring som a process that takes place in a participation framework, not in an individual mind (s. 15. I kapitel 2 placeres den situerede tilgang i en bredere teoretisk kontekst og forfatterne diskuterer særlige betydninger for personbegrebet samt forståelse af identitet og produktion af praksisfællesskaber i relation til lærerprocesser.

6 Supplerende litteratur: Klyngeteksten trækker på Alfred Lorenzerers kritiske teori om subjektet. En kort introduktion hertil findes i opslaget om Lorenzer i: Bjerg, Jens (red.): (2007): Gads Psykologiske leksikon. Gads Forlag. København. Forelæsningen er en opsamlende diskussion i.f.h.t. nogle af de spørgsmål, som seminaret i pædagogisk psykologi tematiserer. Den vil især fokusere på ligheder og forskelle på, hvordan nogle af seminarets teorier grundlæggende forstår relationen mellem individ/samfund, og hvordan de forskellige teoretiske positioner forholder sig til hinanden. Teoriernes grundlæggende antagelser om individ/samfundsforholdet har betydning for deres forståelse af subjektivitet og læring og dermed også af, hvad intervention i eller udforskning af pædagogiske sammenhænge og processer vil sige. Forholdet mellem fx betingelser og erfaringer i læreprocesser samt konsekvenser af denne forståelse vil ligeledes blive diskuteret. STADS stamdata Obligatorisk kursus Belastning : 7.5 ECTS Aktivitetskode : U23358 Prøveform : Intern Bedømmelse : Bestået/ikke bestå Censur : Intern censur