REBELLER OG HØJESTERETSDOMMERE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REBELLER OG HØJESTERETSDOMMERE"

Transkript

1 Kapitel 4 REBELLER OG HØJESTERETSDOMMERE»After what I just witnessed, I will not meet with you without awitness, and I intend that witness to be the Solicitor General ofthe United States.«Vicejustitsminister James Comey til stabschefen i Det Hvide Hus Anthony Card den 10. marts 2004 Han så ikke umiddelbart ud som en mand, der skulle til at afgive. en forklaring, der ville få tilhørernes kæber til at falde, som han sad der i sit klassiske koksgrå jakkesætog lignede en anonym embedsmand. Foranham sad rækken af senatorer i Senatets Juridiske Komite, og bag ham var det muligt at skimte nogle af tilhørerne. Journalister, embedsfolk og almindeligt nysgerrige borgere, der. var troppet op denne lune forårsdag for at overvære endnu en episode i føljetonen om justitsminister Alberto Gonzales' påståede politiske fyring af tolv offentlige anklagere. James Comey var blevet indkaldt for at give sin version af klimaet i det justitsministerium, som han nu havde forladt til fordel for en højtstående stilling hos våbenfabrikanten Lockheed Martin. Da han torlod ministeriet i august 2005, havde han nemlig bestridt stillingen som deputy attorney general- ministeriets næstkommanderende efter justitsministeren. I dag husker kun meget få, hvad James Comey havde at sige om Alberto Gonzales og fyringen af de tolv anklagere. For inden Comey nåede dertil i sin forklaring, kastede han lys over en episode, der ikke umiddelbart havde noget med Gonzales' fyring af de offentlige anklagere at gøre. En episode, somikke desto mindre interesserede senatorerne. Comey blev af senator Schumer bedt om at give sin version af en historie, som TheNew York Times tid- 103

2 ligere havde bragt. Om hvorledes man internt i den amerikanske regering havde været uenige om lovligheden af et dengang tophemmeligt program i krigen mod terror, og om hvorledes denne uenighed kulminerede under justitsminister John Ashcrofts indlæggelse på et hospital i marts Den historie, som Comey den dag i Senatet kunneberette, var som taget ud af en kriminalroman. Endda en af de bedre af slagsen. En historie, der for en stund fik tilhørerne tillægge deres telefoner, blackberries og bærbare fra sig. Og bare undre sig. *** Få uger efter angrebene den 11. september gav præsident Bush sin formelle godkendelse til et tophemmeligt og meget kontroversielt program. Det var et program, der gav National Security Agency - NSA -lov til at opsnappe kommunikation i USA uden at indhente en retskendelse. NSA genoplivede hermed en praksis fra tiden under præsident Richard Nixon i 1970'erne, hvor NSA i stor stil aflyttede amerikanske statsborgere og præsidentens politiske modstandere uden retskendelse. Efter afsløringen af NSA's spionage under Nixon vedtog Kongressen i 1978 Federal' Intelligence Surveillance Aet - populært betegnet FISA. Den nye lov skulle hindre en gentagelse. Dethar siden da været et krystalklart princip, at NSA ikke måtte have sit avancerede aflytningsudstyr og satellitter rettet mod amerikansk territorium. Undtagelsen var opsnapning af kommunikation på udenlandske ambassader og konsulater i USA. NSA måtte gøre, hvad de ville uden for USA og på udenlandske repræsentationer. Men ikke inde i USA. Det Hvide Hus var dog ikke afskåret fra at opsnappe kommunikation fra personer på amerikansk territorium, som man mistænkte for at udgøre en fare for statens sikkerhed. Som ansvarlig for sikkerheden internti USAkunne forbundspolitiet FBIi henhold til FISA-loven aflytte amerikanske statsborgere og andre på amerikansk territorium. Forudsætningen var dog, at FBIfik tilladelse hertil fra en særlig oprettet efterretningsdomstol, der diskret havde 104 til huse i Justitsministeriet. Detvar altså ikke fordi, at det ikke var muligtfor de amerikanske myndigheder at aflytte kommunikation i USA. Man skulle bare følge proceduren i FISA og indhente en tilladelse fra den særlige domstol. Kravet om en tilladelse skulle sikre, at myndighederne kun krænkede amerikanernes privatliv, når der var en god grund til det. Topfolkene i George W. Bush's Hvide Hus var imidlertid ikke begejstrede for FlSA-loven. Folk som Richard Cheney og David Addington mente, at loven i for høj grad besværliggjorde præsidentens muligheder for at beskytte USAmod dets fjender. Cheney og Addington kunne ikke se, hvorfor præsidenten skulle være afskåret fra at opsnappe al den kommunikation, han ville; USA var trods alt i krig med en farlig fjende. Addington udtrykte det klarest, da han bramfrit erklærede, at 'vi er kun en bombe fra at komme af med den åndssvage domstol' Helt så langt ville andre af Bush-regeringens topfolk dog ikke gå. Man var ikke enig med Cheney og Addington i, at NSA skulle kunne opsnappe kommunikation, hvor både afsender og modtager befandt sig i USA. Til gengæld, mente man, burde NSA kunne fortsætte med at aflytte en person uden for USA, når personen på et tidspunktbegyndte at kommunikere med personer i USA. Så hvis NSA kunne opsnappe kommunikation mellem en person i Afghanistan og en i Syrien, burde det også være muligt at følge med, hvis en af personerne kontaktede eller blev kontaktet af en person, derbefandtsig i USA. Så længe kommunikationen blotkrydsede den amerikanske grænse, burde NSA's avancerede lytteudstyr kunne følge med. Præsident Bush valgte i sidste ende den mindst ekstreme løsning. I det hemmelige program fik NSA grønt lys til at opsnappe kommunikation, der krydsede grænsen til USA. Så længe den ene part i kommunikationen opholdt sig uden for USA, kunne NSA følge med i, hvad der blev talt om. Bush var dog godt klar over, at det nye program under alle omstændigheder varpå grænsen af det lovlige, og detblevbl.a. derfor holdtså hemmeligt som muligt. I de første år af programmets levetid var det kun et fåtal i NSA, Justitsministeriet og Det Hvide Hus samt nogle udvalgte politi- 105

3 kere i Kongressen, der kendte til dets eksistens. Præsident Bush besluttede også, at Justitsministeriet skulle holde øje med NSA og programmet og med faste intervaller sige god for dets fortsatte lovlighed. En beslutning, han et par år senere ville komme til at fortryde. Den juridiske blåstempling af det hemmelige NSA-program findes i et notat fra Office of Legal Counsel, der er udarbejdet af John Yoo. Notatet er endnu ikke offentliggjort, og det er derfor stadig uvist, hvordan Yoo præcist argumenterer for programmets lovlighed. I War by Other Means fortæller Yoo ikke desto mindre i generelle vendinger, hvorfor det efter hans opfattelse er lovligt for præsidenten at opsnappe kommunikation i USA uden at opfylde kravene i FISA-Ioven. Yoo indleder sin begrundelse med den generelle indvending, at FISA-loven ganske enkelt ikke er egnet til at regulere en verden efter den 11. september. Loven kræver nemlig, at myndighederne har en konkret mistanke om, at en person, som de ønsker at aflytte, har forbindelse til en terrororganisation eller en fremmed magt. Hermed lider loven, ifølge Yoo, af den samme svaghed, som de andre klassiske terrorbekæmpende redskaber: Kravet om en konkret mistanke mod en person, før myndighederne må gøre noget. Loven forudsætter hermed også, at det ikke volder de amerikanske myndigheder vanskeligheder at finde de personer, som man ønsker at aflytte. Det illustrerer for Yoo, at FISA-Ioven er lavet for at muliggøre den gammeldags form for spionage, hvor myndighederne ved, hvad det er for udenlandske diplomater og spioner, som man skal holde øje med, og hvor de udenlandske ambassader ligger. Som Yoo ser det, så er den moderne trussel fra Al-Qaida anderledes. Ingen ved jo, hvem terroristerne fra AI-Qaida er, og hvor de opholder sig. Et effektivt forsvar mod AI-Qaida forudsætter derfor, at den amerikanske regering får lov til at lede efter spor i de millioner af kommunikationer, der konstant sendes på kryds og tværs via telefoner og computere. FISA-Ioven giver med andre ord ikke regeringen de fornødne muligheder for at finde de medlemmer af Al-Qaida, der 106 ikke i forvejen allerede er kendte af de amerikanske myndigheder. Og derfor er den utidssvarende. John Yoo's argument for, at det er lovligt for præsidenten at opsnappe kommunikation i USA uden at overholde kravene i FISAloven tager udgangspunkt i teorien om den udøvende magts enhed. Ifølge den behøver præsidenten nemlig ikke overholde kravene i FISA-Ioven, fordi USA er i krig medal-qaida, Præsidenten er som øverstkommanderende for de væbnede styrker berettiget til at føre krigen modal-qaida på den måde, somhan selv mener, er den bedste. Og retten til at føre krig inkluderer nu engang også retten til at overvåge og indsamle oplysninger om fjenden. For Yoo er det derfor heller ikke noget uoverstigeligt problem for præsidenten, at FISA-Ioven foreskriver, at DetHvideHus skal indhente en særlig tilladelse, før den må opsnappe kommunikation i USA. Som Yoo skriver, så findes der en lov, der er højere end FISA: Den amerikanske forfatning. *** Flere jurister i den amerikanske regering var dog ikke enige i, at det særlige NSA-program var så lovligt, som det blev fremstillet i John Yoo's notat. Og i løbet af 2004 begyndte det at rumle blandt en række nytilkomnejurister i Justitsministeriet. Første optræk til ballade kom faktisk i netop Office of Legal Counsel. Da Jay Bybee forlod stillingen som chef for kontoret i 2003, skulle bethvide Hus på jagt efter en ny mand til det vigtige job som Justitsministeriets og dermed også præsidentens lovfortolker. To kandidater var umiddelbart i spil. John Yoovar dethvidehus' foretrukne kandidat. Yoo havde i løbet af sin tid i kontoret vist, at han var parat til at strække lovens bogstav, så langt han kunne, for at tilfredsstille Det Hvide Hus. Han havde med andre ord gjort sig fortjent til at blive forfremmet til chef for kontoret. Justitsministeriet var imidlertid ikke meget for Yoo - eller 'Dr. Yes', som justitsminister Ashcroft kaldte ham. Justitsministeriet mente, at Yoo i for høj grad gik bag om ryggen på ministeriet og 107

4 li> gav efter for topfolkene i Det Hvide Hus. Og Ashcroftbrød sig ikke om folk som Alberto Gonzales og David Addington, der truede Justitsministeriets traditionelle monopolpå at give juridisk rådgivning til præsidenten. Ashcroft ville derfor hellere have en af sine egne folk udpeget til den vigtige post i Office of Legal Counsel. Da hverken Det Hvide Hus eller Justitsministeriet ville give efter, var man nødt til at finde en kandidat, som alle kunne acceptere. Med den nyhed forlod John Yoo i sommeren 2003 Office of Legal Counsel til fordel for sit gamle job som professor på Berkeley. To stormfulde år som en af præsidentens lovfortolkere var forbi. Valget som ny chef for Office of Legal Counsel faldt på Jack Goldsmith, der havde en fortid som professor fra University of Chicago og som rådgiver i Forsvarsministeriet. Goldsmith harbeskrevet sin korte og særdeles begivenhedsrige tid somchef for Office of Legal Counsel i bogen Terror Presidency. Goldsmith, der er søn af en tidligere skønhedsdronning fra Arkansas og en bilsælger, er på ingenmåde nogen moderatjurist. Tværtimod. Hanbeskriver selv, hvordan han under sin studietid på Yale udviklede sig i en konservativ retning som en konsekvens af en nærmest allergisk reaktion over for universitets politiske korrekthed og venstreorienterede diskurs. Goldsmith var da også allerede inden sin ansættelse i Justitsministeriet kendtsom en meget konservativ jurist, der bl.a. havde forholdt sig kritisk til international rets indflydelse på amerikansk ret. Han havde eksempelvis forsvaret Bush-regeringens beslutning om at stå uden for Den Internationale Straffedomstol og Kyoto-aftalen. I september 2002 fungerede Goldsmith som særlig rådgiver for William J. Haynes II i det amerikanske forsvarsministerium, inden han i marts 2003 blev tilbudt et job ved University of Virginia. Et job, han dog aldrignåede at besætte, eftersomhan i oktober2003 blev udpeget som chef for Office of Legal Counsel. Jack Goldsmithbeskriveri Terror Presidency, at haneftersinankomst til Office of Legal Counselbegyndte at læse kontorets notater om krigen mod terror igennem, og at han blev overrasket over det dårlige juridiske håndværk i flere af notaterne. Et af de notater, 108 som Goldsmith ikke var imponeret over, var John Yoos notat om NSA-programmet. Det var såmænd ikke fordi, at Goldsmith var særlig begejstret for FISA-Ioven. Ligesom Yoo mener han, at det virker tåbeligt at forlange, at en dommer altid skal give tilladelse til, at regeringen opsnapper kommunikation fra personer i USA. Men somgoldsmith så det, så kunne DetHvide Hus trods alt ikke bare lade som om, at FISA ikke eksisterede. Det kan godt være, at præsidenten ikke brød sig om indholdet af loven og fandt den utidssvarende, men den var stadig en lov, og præsidenten skal nu engang overholde loven. I modsætning til Yoo var Goldsmith altså ikke tilhænger af teorien om den udøvende magts enhed. Goldsmith var heller ikke nogen politisk aktivist, men var blot interesseret i at komme til det korrekte retlige resultat - ikke det politisk mest opportune. I Terror Presidency skriver Goldsmith, at det er helt naturligt, at en befolkning i et demokrati er mistroisk over for sin regering. Og præsidentens magt over militæret og efterretningstjenester og hans muligheder for at agere i hemmelighed og selv fortolke rækkevidden af sine beføjelser åbner da også op for omfattende muligheder for misbrug. Det mener Goldsmith, at man skal have respekt for. I november 2003 traf Goldsmith derfor en beslutning, som han selv har beskrevet som den sværeste, han traf som chef for Office of Legal Counsel. Han gik til justitsminister Ashcroft og fortalte ham, at der var behov for at lave en række tilføjelser til NSA-programmet, hvis det skulle være lovligt. For som det kørte nu, holdt det ikke. Heldigvis for Goldsmith var han ikke den eneste nytilkomne jurist i Justitsministeriet, der var i tvivl om lovligheden af NSAprogrammet. På samme måde som der var vagtskifte i Justitsministeriets Office of Legal Counsel i vinteren 2003, var der nemlig også udskiftning i stillingensomashcrofts højrehånd - deputy attorney general.ind på scenen kom James Comey. Comey havde inden sin ansættelse somashcrofts næstkommanderende udmærket sig som anklager i en række terrorrelaterede sager på Manhattan 109

5 i New York. Ligesom Goldsmith var Comeyheller ikke tilhænger af teorien om den udøvende magts enhed, og Comey var derfor også megetbetænkeligved NSA-programmet. Eric Lichtblau skriver i Bush'sLaio, at detvar Comeysmødei ministerietmed en tidligere ansat i Office of Legal Counsel, Patrick Philbin, der åbnede hans øjne for programmet. Et program som også Philbin selv var blevet betænkelig ved. Ej heller Philbin var nogen specielt moderat jurist. Ligesom Goldsmith var han tværtimod kendt som en meget konservativ jurist, der ligesom John Yoohavde været juridisk assistent for både Højesteretsdommer Clarence Thomas og appelretsdommer Laurence Silberman. Med Comeys ankomst til Justitsministeriet begyndte det for alvor at rumle blandt ministeriets øverste jurister. I marts 2004var der efterhånden så megen modstand mod NSAprogrammet, at flere af Justitsministeriets topfolk direkte frarådede John Ashcroft at underskrive den periodevise godkendelse af programmet, som Bush havde indsat som forudsætning for programmets fortsættelse. Fristen for at underskrive en ny godkendelse udløb den 11.marts På et møde en uge forinden havde Ashcroft efter megen overtalelse omsider besluttet, at han ikke ville underskrive den nye godkendelse af programmet. I stedet enedes Comey, Goldsmith og Ashcroft om, at de ville tage initiativ til at få indføjet en række ændringer i programmet, så det kunne fortsætte indenfor lovens rammer. Comey må uden tvivl have forladt mødet med Ashcroft som en lettet mand. Han og Goldsmith havde trukket det længste strå. Comeys glæde skulle imidlertid vise sig at være forhastet. Inden John Ashcroft og James Comey i samarbejde med Jack Goldsmith i Office of Legal Counsel kunne få gjort mere ved deres planer om at ændre i NSA-programmet, blev Ashcroft i hast indlagt på hospitalet med stærke smerter i maven. Og fire dage senere fik han under en operation fjernet sin galdeblære. På grund af Ashcrofts indlæggelse på hospitalet var Comey fungerende justitsminister, indtil Ashcroft var rask nok til at kunne genoptage jobbet. Dagen inden udløbet af fristen for underskrivelsen af den 110 nye godkendelse af NSA-programmet - den 10. marts var Comey til møde i Det Hvide Hus. Her orienterede han Richard Cheney, Alberto Gonzales og David Addington om, at Justitsministeriet var kommet i tvivl om lovligheden af programmet, og at han som fungerende justitsminister derfor havde besluttet ikke at underskrive en ny godkendelse. James Comeys besked faldt ikke i god jord i Det Hvide Hus, for udenjustitsministeriets godkendelse af programmetvar det mere end tvivlsomt, at præsident Bush ville lade det fortsætte. Bush havde jo netop indføjet ministeriets godkendelse som en forudsætning for programmet. Det Hvide Hus var derfor rasende. Og det var et raseri, som også Jack Goldsmith fik at mærke. Da: han orienterede Det Hvide Hus om, at han som chef for Office of Legal Counsel agtede at trække John Yoo's notat tilbage, gav David Addington ham følgende bemærkning med på vejen: 'Blodet fra James Comey fungerede som næstkommanderende i det amerikanske Justitsministerium fra december 2003 til august

6 de tusinder mennesker, der kommer til at dø i det næste angreb, vil være på dine hænder'. *** Tre år senere sad han så der i Senatets Juridiske Komite. James Comey. Han satte sig lidt længere frem på stolen og rettede blikket op mod senator Schumer. Senatoren havde netop bedt ham fortælle, hvad der skete, efter han havde meddelt topfolkene i Det Hvide Hus, at Justitsministeriet ikke ville underskrive en ny godkendelse af det hemmelige program. Schumer var tydeligvis klar over, at Comey sad inde med en god historie. Comey fortalte senatorerne, at han og hans sikkerhedsvagter fra FBI om aftenen efter mødet i Det Hvide Hus ved 20-tiden var på vej hjem fra Justitsministeriet. I sin bil blev han imidlertid ringet op af Ashcrofts stabschef David Ayres, der fortalte ham, at John Ashcrofts hustru netop fra hospitalet havde fortalt ham, at hun var blevet ringet op fra Det Hvide Hus, og her havde hun fået at vide, at Det Hvide Hus' juridiske rådgiver Alberto Gonzales og stabschefen Andrew Card var på vej til hospitalet for at tale med Ashcroft om en vigtig sag. På vegne af præsidenten. Comeys hår må have rejst sig. For der var ingen tvivl om, hvad Gonzales og Card ville på hospitalet. De ville prøve at overtale den svækkede sengeliggende Ashcroft til at underskrive en ny godkendelse af NSA-programmet. Selvom Comey samme dag havde meddelt Det Hvide Hus, at han som fungerende justitsminister ikke ville underskrive en ny godkendelse. Comey takkede Ayres for opkaldet og ringede selv straks til en af sine rådgivere og gav ham en klar ordre: 'Send så mange mand som muligt til hospitalet med det samme!' Han ringede også til Jack Goldsmithog til direktørenfor FBI,RobertMueller, derhavde delt bekymringen over NSA-programmet. Også de ville skynde sig til hospitalet. Selv bad Comey sikkerhedsvagterne om at sætte sirenen på og tage motorvejens nødspor til hospitalet. Da Jarnes Comey og hans sikkerhedsfolk kort tid efter ankom 112 til hospitalet, løb Comey op ad trapperne til John Ashcrofts stue. Gonzales og Card var til hans store lettelse endnu ikke ankommet. Til stede var kun Ashcroft og hans hustru. Comey gik ud på gangen og ringede til Robert Mueller, derselv var påvej. Kort tid efter ankom Jack Goldsrnith og Patrick Philbin til hospitalet. Jo flere, jo bedre. Comey satte sig i en stol ved hovedgærdet til Ashcrofts seng, og Goldsmith og Philbin tog plads bag ham. Ved siden af sengen stod Ashcrofts hustru og holdt Ashcroft i hånden. Stemningen var nervøs. Nu var det bare at vente på den uundgåelige konfrontation. Få minutter senere ankom Alberto Gonzales og Andrew Card. Gonzales med en konvolut i hånden. Alle vidste, hvad der var indeni - et dokument med en stiplet linje, som Ashcroft skulle sætte sit navn på. Gonzales og Card ignorerede de andre tilstedeværende i stuen og hilste kun på Ashcroft. Gonzales fortalte den sengeliggende patient, hvorfor de var kommet: De ville have ham til at underskrive en ny godkendelse af NSA-programmet. Da Alberto Gonzalesvarfærdig med at tale.iøftedejohnashcroft tydeligvis stærkt påvirket af medicin sit hoved fra hovedpuden. På trods af stærke smerter formåede Ashcroft at sige til Gonzales, at han var kommet i tvivl om lovligheden af NSA-programmet, og han ville derfor ikke underskrive en ny godkendelse. I øvrigt, sagde han, var det også ligegyldigt. 'Jeg er ikke justitsminister lige nu. Der er justitsministeren,' sagde Ashcroft og gjorde tegn i retning af James Comey. Med de ord var det dramatiske møde forbi. Comey og Goldsmith havde reddet stormen af, og Justitsministeriet underskrev ikke en ny godkendelse af NSA-programmet. På deres vej ud af stuen sendte Ashcrofts hustru lige en personlig hilsen til Alberto Gonzales og Andrew Card: Hun rakte tunge ad præsidentens stabschef og hans juridiske rådgiver. For James Comeyvar aftenenimidlertid ikke forbi endnu. Bedst somhanhavde troet, at detværste var overstået, ringede telefonen i et værelse ved siden af Asherofts stue, der fungerede som et kommunikationscenter underashcrofts indlæggelse. Detvar Andrew Card, der kort forinden havde forladt hospitalet, og han ville tale 113

7 med Comey. Card var rasende.og fortalte Comey, at han skulle <: komme til Det Hvide Hus øjeblikkeligt. Comey fortalte Card, at han ikke ville mødes med ham uden et vidne. Ikke efter den opførsel han lige havde været vidne til på hospitalet. Card sagde, at han ikke forstod, hvad Comey mente. Han og Gonzales havde jo blot besøgt Ashcroft for at ønske ham god bedring. Comey insisterede imidlertid. Efter det, han lige havde overværet, ville han ikke mødes med Card uden et vidne. Og det vidne skulle være DetHvide Hus' sagfører for den amerikanske Højesteret Theodore Olson. Ved 23-tiden samme aftenankom Comeyog Olson til Det Hvide Hus. Her var stemningen heldigvis lettet en smule. Andrew Card var nu mere afdæmpet og bad blot om at få at vide, hvad der var årsagen til, at Justitsministerietnu efter to år havdefået kolde fødder over NSA-programmet. Comey holdt fast i, at programmet, som det så ud nu, var ulovligt. Efter et par korte ordvekslinger endte mødet uden nogen aftaler. Til stor overraskelse for Justitsministeriet valgte Bush næste morgen at fortsætte NSA-programmet - uden Justitsministeriets godkendelse. Præsidenten valgte altså at fortsætte med at aflytte amerikanske statsborgere, selvom hans eget justitsministerium mente, at det var ulovligt. I sandhed en stor beslutning. Da Comey hørte, at Bush ville fortsætte NSA-programmet, besluttede han sig for at sige op. Og det skulle ske dagen efter - om fredagen. Samme konklusion nåede FBI's direktør Robert Mueller til; han havde også fået nok af juristerne i Det Hvide Hus. Under en samtale med Ashcrofts stabschef David Ayres samme dag, blev de dog overtalt til at vente med at sige op til efter weekenden. For om mandagen ville Ashcroft være kommet sig så meget efter sin operation, at han kunne sige op sammen med dem. En fælles opsigelse af justitsministeren, dennes næstkommanderende og direktøren for FBI ville skabe genlyd. Især i et år, hvor der var præsidentvalg. Dagen efter - om fredagen - gav James Comey sin vanlige briefing i Det Hvide Hus om den aktuelle sikkerhedssituation i USA. 114 Han sagde intet om, at han og de andre topfolk i Justitsministeriet agtede at sige op tre dage senere. Efter briefingen blev han dog trukket til side af præsidenten, der ville vide, hvad Justitsministeriet havde gang i. Bush havde af Andrew Card fået at vide, at der var uro i ministeriet. Comey gentog sinbekymring over NSAprogrammets lovlighed og bad præsidenten vende spørgsmålet med direktøren for FBI, Robert Mueller. Bush talte med Mueller og bad herefter Justitsministeriet om at lave de ændringer i NSAprogrammet, som de mente var nødvendige. I kampen mod juristerne i Det Hvide Hus havde Justitsministeriet altså i sidste ende trukket det længste strå. Ved at give efter for Justitsministeriets topfolk havde Bush ikke bare rettet op på programmets lovlighed. Uden at vide det havde han også reddet sig selv fra et par dage senere at skulle forklare en undrende amerikansk befolkning, hvorfor landets to øverste jurister og direktøren for FBIhavde valgt at sige op i protest. Efter sejren over juristerne i Det Hvide Hus besluttede James Comey, Robert Mueller og JohnAshcroft sig nemlig for, at de alligevel ikke ville sige deres stillinger op om mandagen. Måske, tænkte man i Justitsministeriet, var der alligevel håb om, at Bush også havde fået nok af teorien om den udøvende magts enhed? *** Ved indgangen til sin anden - og sidste - præsidentperiode i januar 2005 var George W. Bush nødt til at forholde sig til den dårlige kemi mellem de juridiske rådgivere i Det Hvide Hus og juristerne i Justitsministeriet. Der var ganske enkelt en grænse for hvor mange konfrontationer som denpåjohnashcrofts sengeleje, hans regering kunne holde til. Og sammenstødet om NSA-programmet var ikke det eneste opgør, der havde været om lovligheden af den igangværende terrorpolitik. Efter de rebelske jurister i Justitsministeriet havde været lige ved at trække tæppet væk under det hemmelige NSA-program, havdejack Goldsmith og hans kolleger i ministeriet i sommeren2004 også fået kolde fødder over et andet 115

8 notat udarbejdet af JohnYooi Office of Legal Counsel. Den22.juni 2004 bekendtgjorde Jack Goldsmith, James Comey og Patrick Philbin således foran snurrende kameraer, at Justitsministeriet havde besluttet at trække Yoo's berygtede 'torturnotat' tilbage. Dette var et andet helt centralt notat i krigen mod terror, og beslutningenfik på samme måde somjustitsministeriets beslutning om at nægte at fortsætte støtten til NSA-programmet juristerne i Det Hvide Hus op i det røde felt. George W. Bush stod med et valg mellem at fortsætte krigen mod terror som hidtil eller at ændre kurs. Og det var et valg af overordentlig storbetydning, ikke kun for Bush selv, menfor præsidentembedets fremtid. Bush stod nemlig med et valg mellem en fortsættelse af det kejserlige præsidentembede eller en anderledes og mere ydmyg stil. Hvem skulle tegne krigen mod terror i hans sidste fire år? Justitsministeriets folk eller hans egne? Hvilket præsidentembede ville han efterlade til sin afløser? Et kejserligt eller et mere moderat? George W. Bush kunne på den ene side vælge at fortsætte med at stole på de råd og den vejledning, han fik af sine nærmeste juridiske rådgivere i Det Hvide Hus såsomalberto Gonzales og David Addington. Vælge at tro på, at han som præsident virkelig havde de beføjelser, som de fortalte ham, at han havde, og at Justitsministeriets top entenhavde misforstået juraen eller overdramatiserede situationen. På den anden side kunne Bush vælge at stole mere på Ashcrofts nye folk i Justitsministeriet. Han kunne se oprøret i Justitsministeriet som et vink med en vognstang om, at han i sin anden periode skulle anlægge en mindre aggressiv ledelsesstil og i højere grad inkludere Kongressen i krigen mod terror. Som så mange gange før løb rådgiverne i Det Hvide Hus af med sejren. Præsident Bush valgte at fortsætte sin egenrådige linje. De erfarne folk i Det Hvide Hus vandt med andre ord magtkampen mod Justitsministeriets nye folk om krigen mod terror. Bush valgte hermed også at fortsætte det kejserlige præsidentembede. Ikke uventet fik 'taberne' i Justitsministeriet hurtigtsejrherrerne i Det Hvide Hus' 'kærlighed' at føle. Man sætter sig ikke op mod 116 folk som Richard Cheney og David Addington uden at betale en pris. Det første synlige offer blev JohnAshcroft, der blev udskiftet som justitsminister. Et tydeligt signal om, hvem der reelt havde vundet magtkampen mellem Det Hvide Hus og Justitsministeriet. Set i bakspejlet er det ikke svært at forstå, hvorfor Bush valgte at udskifte sin justitsminister. Det var nemlig hverken første eller sidste gang, at den mere og mere egenrådige Ashcroft havde sat sig op mod Det Hvide Hus. Det kan derfor heller ikke undre, at en præsident som Bush, der mere end noget andet satte pris på loyalitet hos sine nærmeste medarbejdere, begyndte at kigge sig om efter en afløser til posten. Og set i det lys er det heller ikke mærkeligt, at Bush valgte at lade Ashcroft afløse af en person, der mere end nogen anden i Washington havde stået last og brastmed præsidenten. En person, der aldrig havde lagt skjul på sit nærmest faderlige forhold til Bush, og som utvivlsomt aldrig ville være nået hele vejen til Washington og Det Hvide Hus, hvis det ikke havde været for hans loyalitet og nære forhold til Bush. Alberto Gonzales er på mange måder personificeringen af den amerikanske drøm. Den fattige søn af mexicanske immigranter, der på trods af sin opvækst i små kår fik en juraeksamen"fraharvard og nåede toppen af det amerikanske samfund. Gonzales og George W. Bush havde kendt hinanden i mange år, inden q,onzales blev præsidentens juridiske rådgiver i Da Bush var guvernør i Texas havde Gonzales - eller 'mi amigo' som Bush kaldte ham - også været Bush's personlige juridiske rådgiver, lige indtil Bush fik ham udpeget som dommer i Texas' Højesteret. Valget af Gonzales som juridisk rådgiver i Det Hvide Hus var imidlertid utraditionelt, for Gonzales var hverken eksperti politik eller i den amerikanske forfatning. Men hvad han ikke havde i faglige kompetencer havde han i loyalitet. Gonzales kunne aldrig finde på at gå bag om ryggen på præsidenten. Præsident Bush's beslutning om at udnævne Alberto Gonzales til justitsministervar i udprægetgrad udtryk for manglende dømmekraft. Karakteristikken af Gonzales er stort set enslydende: En 117

9 stille og behagelig mand, der var nærmest ikke-eksisterende som mødeleder, og som foretrak, at alle kom godtud af det med hinanden. Og Gonzales' tendens til konfliktskyhed var bestemt ikke en styrke som justitsminister. Flere fortæller, at Gonzales kun sjældent ville give sin personlige mening til kende om noget som helst, og at han tydeligvis ikke kunne stå imod presset fra folk som bl.a. DavidAddington. En af Gonzales' nærmeste medarbejdere beretter, at han i begyndelsen var i tvivl om, hvorfor Gonzales altid var så stille. For det kunne jo både betyde, at han var så klog, at han ikke behøvede at sige noget, eller at han ganske enkelt ikke fattede noget som helst. Desværre viste det sig, at det var det sidste, der var tilfældet. Gonzales' begrænsninger blev for alvor udstillet, da han i april 2007 måtte gennem en offentlig ydmygelse i Kongressen efter afsløringer af, at han umiddelbart efter sin tiltrædelse som minister havde besluttet at fyre tolv offentlige anklagere, som angiveligt ikke var tilstrækkeligt loyale over for Bush-regeringen. Intet mindre end 72 gange beklagede Gonzales, at han desværre ikke kunne erindre de samtaler, som han tydeligvis havde haft. For Richard Cheney og David Addington i Det Hvide Hus var udnævnelsen af Alberto Gonzales imidlertid en god nyhed. For med en mere føjelig chef i det magtfulde justitsministerium fik Det Hvide Hus nu endnu lettere ved at cementere sin kontrol over de mest centrale og kontroversielle dele af krigen mod terror. Og endnu lettere ved at implementere den kontroversielle teori om den udøvende magts enhed. JohnAshcroft var ikke den eneste i det amerikanske justitsministerium, der fik nederlaget til juristerne i Det Hvide Hus at mærke på egen krop. Bag kulisserne havde David Addington og Alberto Gonzales nemlig allerede uddelt lussinger til to af de mest rebelske jurister i ministeriet. Jack Goldsmith meddelte allerede i sommeren2004, at hanforlod Office of LegalCounsel. I Terror Presidency skriver Goldsmith, der i dag er professor på Harvard, at hans beslutning bl.a. skyldtes, at Bush-regeringen havde mistet tilliden til ham. Det må siges at være noget af en underdrivelse. Hævnen 118 over Patrick Philbin lod heller ikke vente længe på sig. TilPhilbins store ærgrelse blev han nemlig ganske uventet forbigået som Det Hvide Hus' nye vicesagfører i den amerikanske Højesteret. En stilling, som de fleste mente, at Philbin ellers havde gjort sig fortjent til og ville mestre til perfektion. Men Addington og Cheney ville det anderledes, og de fik blokeret for Philbins forfremmelse. Han forlod kort tid efter Bush-regeringen til fordel for et job i et advokatfirma. Den eneste af de centrale rebeller i Justitsministeriet, der holdt stand i længere tid, var James Comey. Først 18 måneder senere - i august forlod han Justitsministeriet. Det hører også med til historien, at det ikke kun var i Justitsministeriet, at Det Hvide Hus ved begyndelsen af præsident Bush's anden periode skilte sig af med sine værste kritikere. Det samme gjaldt i Udenrigsministeriet. Efter fire år havde Colin Powell fået nok af Bush og topfolkene i Det Hvide Hus, og Det Hvide Hus havde fået nok af Powell. Ny udenrigsminister blev Condoleezza Rice, der hele vejen igennem havde været meget loyal over for Bush. Med roen og det kejserlige præsidentembede genoprettet kunne Det Hvide Hus fra begyndelsen af George W. Bush's anden valgperiode så småt begynde at se sig om efter nye fronter i den evige krig for at udvide præsidentembedets beføjelser. Og heldigvis for præsidenten behøvede de ikke at vente længe. I sommeren 2005 åbnede der sig nemlig en helt ny mulighed. Endda en af de helt store. *** Den 1. juli 2005 modtog George W. Bush et uventet brev fra en af sine ni højesteretsdommere. Afsenderen var Sandra Day O'Connor, den første kvindelige dommer i Højesteret. I sit brev til Bush bekendtgjorde O'Connor, at hun havde besluttet at træde tilbage som dommer for at kunne bruge mere tid på at tage sig af sin mand, der led af Alzheimers. Selvom det ikke var nogen 'temmelighed, at O'Connors mand var syg, var hendes fratræcelse ikke 119

10 desto mindre uventet. For O'Connor selv fejlede ikke noget, og det er nærmest kutyme, at dommerne i USA's øverste domstol så at sige skal bæres ud af den pompøse hvide retsbygning på First Street. De fleste regnede i stedet med, at højesteretspræsidenten William Rehnquist ville være den dommer, der først skulle erstattes. BO-årige Rehnquist var alvorlig syg af kræft, og han havde i perioder været fraværende fra retten. Mange konservative republikanere var lettede over den uventede nyhed om Sandra Day O'Connors afgang. Den tidligere så konservative O'Connor havde nemlig i løbet af sit virke i den amerikanske Højesteretbevæget sig i en mere og mere moderat og pragmatiskretning. I en række principielle sager havde O'Connor til stor frustration for USA's mange konservative kræfter vendt Højesterettens konservative fløj ryggen for at stemme med rettens mere liberale fløj. I modsætning til flere af de andre dommere kunne O'Connor flyttes fra sit traditionelle konservative udgangspunkthenover midten i en sag. Og som årene skred frem, blev hun derfor i praksis den vigtigste såkaldte 'swing-vote' i Højesteret: En dommer der kunne påvirkes i både den ene eller den anden retning. Med O'Connors afgang fra Højesteret var det nu op til Bush at udpege en efterfølger. Udnævnelsen af dommere til den kun ni mand store Højesteret er en af de vigtigste beslutninger, en amerikansk præsident kan træffe. Og udnævnelsen af en afløser for Sandra Day O'Connor var den første udnævnelse, siden Bill Clinton udpegede Stephen Breyer i I kraft af sine beføjelser til at fortolke amerikansk lovgivning og den amerikanske forfatning med bindende virkning for landets regering og delstater er Højesteret et af det amerikanske samfunds mest betydningsfulde institutioner. Det er eksempelvis Højesterets fortolkning af forfatningen, der er udslagsgivende for, om de enkelte delstater må forbyde abort, tillade dødsstraf, positiv særbehandling af mindretal eller begrænse borgernes muligheder for at bære våben. Spørgsmål, der i høj grad deler det amerikanske samfund. Det er derfor også helt naturligt, at den til enhver tid siddende præsident i Det Hvide 120 Hus gør sig stor umage med at udpege nye dommere til USA's øverste domstol. Som med andre magtfulde positioner i Washington gælder det imidlertid også for dommere i Højesteret, at de skal godkendes af Kongressen. Og godkendelsesprocessen er på ingen måde blot en formalitet. Kongressen har således ved flere lejligheder forkastet de kandidater, som præsidenten har udpeget. Kunsten for præsident Bush og hans rådgivere var derfor også at finde en kandidat, derpå den ene side var tilstrækkelig konservativ til at tilfredsstille Det Hvide Hus og de konservative vælgere, men på den anden side ikke finde en så konservativ kandidat, at det ville få Kongressen til at afvise kandidaten. Præsident Bush's juridiskerådgivere i Det Hvide Hus havde allerede udarbejdet en liste over mulige konservative kandidater til Højesteret, i fald der pludselig skulle vise sig en åbning. En af de første ting, som Gonzales bad sine underordnede om efter Bush's indtræden i 2001, var faktisk at forberede sig på, at der kunne komme et eller flere ledige dommersæder i Højesteret. Når åbningen kom, og en ny dommer skulle findes, ønskede Bush nemlig at have mulighed for en hurtig beslutning og ikke et langstrakt mediecirkus. Det var også vigtigt, at man var godt forberedt og ikke kom til at gentage tidligere republikanske præsidenters fejl. Det var således før sket, at republikanske præsidenter havde udpeget dommere til Højesteret, der alligevel ikke var så konservative, som man havde troet. Mange konservative husker kun alt for godt, hvordan det bl.a. var mislykkedes for Nixon at få udpeget tilstrækkeligt konservative dommere og herved få standset det, sommange konservative så som Højesterets utilbørlige aktivisme. Og det selvom han havde udpeget hele fire nye højesteretsdommere, inklusive en ny højesteretspræsident. Det måtte man ikke gentage. Når der skal vælges nye dommere til Højesteret, fokuserer medier og eksperter som regel på eventuelle kandidaters holdning til et parcentrale spørgsmål. Spørgsmål, der i høj grad deler amerikanerne og demokrater og republikanere. Er en kandidat til Højeste- 121

11 ret for eller imod dødsstraf, positiv særbehandling af minoriteter eller måske abort? Mediedækningen i 2005 var ingen undtagelse. Eksperterne var først og fremmest optaget af, ompræsident Bush's mulige afløser for Sandra Day O'Conner var for dødsstraf og abort eller måske stamcelleforskning. Fokuseringen på disse spørgsmål var ganske naturlig, for Bush havde udtalt sig markant om disse emner, og alle forventede derfor, at han ville udnytte et ledigt sæde i Højesteret til at fremme disse sager. Men de fleste eksperter overså noget væsentligt. For topfolkene i Det Hvide Hus drejede udnævnelsen af en erstatningfor Sandra Day O'Connor sig ikke så meget om de vanlige konservative mærkesager. For folk som Richard CheneyogDavid Addington var O'Connors afgang fra Højesteret nemlig en kærkommen lejlighed til at få udpeget en dommer, der var tilhænger af et stærkt præsidentembede. Efterhåndensom krigen mod terror langsomt, men sikkert, var begyndt at finde vej ind i de amerikanske retssale, var de ni dommere i Højesteret nemlig også så småt begyndt at tage stilling til omfanget af præsidentens beføjelser. Af de eksisterende dommere i Højesteretten var det i sommeren 2005 kun de meget konservative Clarence Thomas og Antonin Scalia, som Cheney og Addington kunne være sikre på ville bakke deres teori om den udøvende magts enhed op. Det samme ville Højesteretspræsident William Rehnquist muligvis gøre, men det var ikke helt sikkert. Selvom Rehnquist var chef for Office of Legal Counsel under Richard Nixon i 1970'erne, havde han flere gange i løbet af sine 19 år i Højesteret overraskende tilsluttet sig moderate afgørelser. Resten af dommerne - herunder O'Connor - måtte forventes at være endog meget kritiske over for den utraditionelle fortolkning af forfatningens magtdeling. Så jo flere tilhængere af et stærkt præsidentembede, Det Hvide Hus kunne få placeret i Højesteret, jo bedre. Heldigvis var der en kandidat, der passede til profilen. Den 19. juli 2005 kunne præsident Bush foran et stort medieopbud i Det Hvide Hus præsentere Sandra Day O'Connors afløser. Valget var faldet påjohn Glover Roberts [r., der var dommer i den 122 vigtige appelret for District af Columbia. Roberts var med sine 50 år enforholdsvis ung kandidat til USA's øverste domstol og kendt somen meget skarp juridiskhjerne. Roberts karriere havde på stort setalle punkter været strømlinetog nærmest tilrettelagtmed henblikpå Højesteret. Hanhavde både en fortid i Justitsministeriet og som sagfører for George H.W. Bush-regeringen ved Højesteret. Timingen af udpegelsen af Roberts var bemærkelsesværdig. Fire dage indenvar han nemlig den ene af tre dommere i appelretten, der i Hamdan v. Rumsjeldhavde givetdethvide Hus medhold i, at præsidenten som øverstkommanderende for de væbnede styrker havde beføjelser til at oprette sine egne særlige militærkommisioner til at retsforfølge mistænkte terrorister fra krigen mod. terror. Et spørgsmål, der netop står og falder med omfanget af præsidentens beføjelser i forfatningen. Roberts var som de andre mulige kandidater faktisk til møde i Det Hvide Hus om stillingen som Højesteretsdommer samme dag, som hans afgørelse i appelretten blev offentliggjort. Med tanke på at Bush først offentliggjorde Roberts navn, efterappelrettens afgørelse var kendt, er det svært ikke at få den tanke, at Det Hvide Hus ville have Roberts. til at bevise, at han nu også var den tilhænger af et stærkt præsidentembede, som han påstod at være, inden han blev udpeget som dommer i Højesteret. Roberts bestod tydeligvis testen. Inden John G. Roberts nåede at blive godkendt af Kongressen, indløb der imidlertid nyheder til DetHvide Hus. Den3. september 2005 døde William Rehnquist i sit hjem i Arlington, Virginia, så nu fik præsident Bush og hans rådgivere pludselig travlt: Endnu et dommersæde skulle udfyldes. Og hvem skulle overtage det magtfulde embede som højesteretspræsident efter Rehnquist? Bush besluttede at trække Roberts' kandidatur til Sandra Day O'Connors ledige stol og bad i stedet Kongressen bekræftehamsomny højesteretspræsident. Det gjorde Kongressen den 29. september Tilbage stod opgaven med at finde en afløser tor O'Connor. Så Det Hvide Hus måtte på jagt efter endnu en egnet konservativ kandidat. En kandidat, som, man også kunne være sikker på, var tilhænger af et stærkt præsidentembede. 123

12 Præsident Bush's første bud på en ny højesteretsdommer var ikke godt. Han havde siden O'Connors beslutning om at fratræde været under pres for at finde en kvinde, der var egnet som ny dommer. Og som Jeffrey Toobin skriver i The Nine, så er udvalget af republikanske kvindelige dommere med højesteretspotentiale ikke overvældende. Måske derfor faldt Bush's valg på Harriet Miers, der havde afløst Alberto Gonzales som juridisk rådgiver i Det Hvide Hus. Ligesom Gonzales var Miers en af Bush's loyale støtter fra tiden som guvernør i Texas. Og ligesom Gonzales var underkvalificeret til jobbet som justitsminister, ville Miers efter de flestes vurdering også have været underkvalificeret til jobbet som dommer i Højesteret. Udpegningen af Miers var da også upopulær, selv blandt konservative jurister. Et par uger efter nomineringen måtte Bush derfor meddele, at han trak Miers kandidatur som højesteretsdommer tilbage. Et par dage efter den ydmygendebeslutning om at trække Harriet Miers kandidatur, kunne præsident Bush så meddele, at han nu havde fundet en ny kandidat. Det var den 55-årige Samuel Alito. En mand, der som John G. Roberts var kendt som en konservativ appelretsdommer. Og en mand, der ligesom Roberts var tilhænger af et stærkt præsidentembede. Godkendelsen af Alito i Kongressen i januar 2006 gik dog ikke helt smertefrit, for Alito fik kun opbakning fra 58 ud af 100 senatorer. Alito blev dermed indsat som ny dommer i Højesteret med den næstmindste opbakning, siden Clarence Thomas blev indsat med kun 52 positive stemmer. Men indsat blev han. Tilbage stod spørgsmålet: Hvor stærk en tilhænger af et præsidentembede var han, når det kom til stykket? Når han sad i sin sorte kåbe i USA's øverste domstol? Alitos første prøve lod ikke vente længe på sig. Allerede få måneder efter hans tiltræden i Højesteret sku1le USA's øverste domstol nemlig i Hamdan v. Rumsfeld i sommeren 2006 tage stilling til, om præsidenten havde beføjelser til selv at stå for retsforfølgningen af mistænke terrorister i krigen mod terror. Det mente DetHvide Hus, og det mente man som nævnt i den appelret, som 124 den nye højesteretspræsidentjohn G. Roberts indtil året forinden havde været en del af. Det samme mente dommer Samuel Alito. Sammen med Højesterets notorisk mest konservative dommer, Clarence Thomas, tilsluttede Alito sig nemlig en udtalelse forfattet af Antonin Scalia, der gav Det Hvide Hus medhold i, at præsidenten selv kan retsforfølge mistænkte terrorister. For som Scalia skriver, så bør Højesteret forsøge at undgå at blande sig på et område, hvor præsidentens beføjelser er maksimale. Desværre for Det Hvide Hus var Scalias udtalelse en mindretalsudtalelse. Højesterets flertal på fem dommere mente nemlig ikke, at præsidenten havde en sådan beføjelse. Men Alito havde bestået sin prøve. Han var tydeligvis tilhænger af et stærkt præsidentembede. På trods af Det Hvide Hus' nederlag i sagen illustrerede den altså, at Bush havde haft en heldig hånd med begge udnævnelser til Højesteret. Nederlaget for Det Hvide Hus i sagen om retsforfølgningen af mistænkte terrorister i krigen mod terror, Hamdan v. Rumsfeid, skygger herved over en tankevækkende kendsgerning. For hvor tilhængerne af teorien om den udøvende magts enhed ved indgangen til præsident Bush's anden præsidentperiode i 2005 kun kunne regne med opbakning fra to af ni dommere i Højesteret, så det et år senere markant anderledes ud. Med udnævnelsen af John Roberts (der undlod at stemme i sagen om retsforfølgningen af de mistænkte terrorister, fordi han havde været dommer i sagen i appelretten) og Samuel Alito er fire ud af de ni dommere nu positivt stemt over for teorien om den udøvende magts enhed. DetHvide Hus' seneste udnævnelser til Højesteretbetyder derfor også, at tilhængerne af den meget kontroversielle teori i praksis kun er en dommer fra at sidde på de påkrævede fem stemmer. Og det kan bestemt ikke udelukkes, at de fire konservative dommere en dag bliver en del af et flertal. Både den ældste dommer - John Pau1 Stevens på 88 år - og dennæstældste dommer - Ruth Bader Ginsburg på 75 år - udgør nemlig en del af den moderate fløj i Højesteret. Tilhængerne af teorien om den udøvende magts enhed 125

13 kan hermed i bogstaveligste forstand også være blot et hjerteslag. fra at få USA's øverste domstols ord for, at deres kontroversielle fortolkning af magtdelingen i den amerikanske forfatning ikke længere - er forkert, men den korrekte. Og hvis det sker, så er der noget, der tyder på, at magtdelingen i USA for første gang siden forfatningens oprettelse i 1787 forrykker sig. Et tankevækkende perspektiv.

14 Kapitel 6 KRIG ER IKKE EN BLANKOCHECK»We have long since made clear that astate ofwar is not ablank check forthe President when it comes to the rights ofthe Nation's citizens... Whatever power the United States Constitution envisions forthe Executive in itsexchanges with other nations orwith enemy organizations in times ofconflict, it most assuredly envisions arole for all three branches when inoividual llbertiesare atstake.«højesteretsdommer Sandra Day Q'Connor i Hamdi li. Rumsield" 'Drikker du whisky?', spurgte hun med sin accent fra det amerikanske midtvesten. Under normale omstændigheder ville mit svar falde prompte. Især ved synet af denvariant af den gullige spiritus, som hun havde fundet frem. Jeg drikker ikke whisky. Og slet ikke den amerikanske version - bourbon. Faktisk er bourbon noget af det værste, jeg ved. Men denne gang kunne jeg ikke sig nej. Så jeg smilede og sagde 'selvfølgelig drikker jeg whisky. Og jeg elsker bourbon'. Det er trods alt ikke hver dag, at man bliver budt på en drink af en tidligere amerikansk Højesteretsdommer. Sandra Day O'Connor og jeg befandt os i den hyggelige gamle bierstube i kælderen under den imponerende spisesal i Schloss Leopoldskron i Salzburg, Østrig. Slottet Leopoldskron ligger ved en sø i smukkebjergrige omgivelser ti minutters gang fra centrum af Salzburg. Og stedet er berømt for to ting. Dels for at have lagt landskab tilindspilningenaf The Sound bfmusic, og dels for at være det sted, hvor der afholdes årlige amerikanske akademiske semi- " narer i absolut topklasse. De såkaldte 'Salzburg Global Seminars'. Seminarer, der er berømte for at tiltrække de allerbedste og mest attraktive foredragsholdere, Jeg var i september 2007blevet inviteret til at deltage i et fem-dages 'Salzburg Global Seminar' om terrorbekæmpelse. Og her sadjeg så om aftenen på tredjedagen over 145

15 for Sandra Day O'Connor og prøvede at begrænse trækningerne i ansigtet, mens jeg lod indholdet af mit alt for store whiskyglas forsvinde ned i svælget. 'Er det dig, der er fra Skandinavien?', spurgte hun. Det måtte jeg jo sige ja til. Danmark nærmere bestemt. 'Hvorfor deltager du i dette seminar?', ville hun vide. Jeg fortalte hende den korte version. At jeg havde skrevet en ph.d. om den retlige krig mod terror på Københavns Universitet, så emnet for seminaret interesserede mig meget. 'Spændende', svarede hun. 'Hvad synes du så? Om vores krig mod terror i USA. Hvad tænker en europæer som dig?' Jeg var i et øjeblik i tvivl om, hvad jeg skulle svare. For hvad skal man sige til Sandra Day O'Connor? En kvinde, der har siddet i over 20 år i den amerikanske Højesteret, og som i løbet af sin tid i Højesteret var med til at behandle flere af sagerne i krigen mod terror. Jeg valgte at sige min ærlige mening, men at nedtone retorikken. Jeg sagde til hende, at jeg nok var mindre kritisk over for krigen mod terror end så mange af mine europæiske kolleger. Det var såmænd rigtigt nok. I modsætning til stort set alle andre i det akademiske juridiske miljø i Danmark var jeg villig til at acceptere flere af Det Hvide Hus' centrale retlige argumenter ikrigen mod terror. Der er nu engang forskel på den retlige og politiske virkelighed. Jeg måtte dog indrømme, at jeg havde visse problemer med noget af det, som Bush-regeringen foretog sig. Det var også rigtigt, om end noget af enunderdrivelse. 'Faktisk', sagde jeg til hende, 'så synes jeg, at det allerstørste problem ved hele krigen mod terror er netop det, som du selv påpegede i paneldiskussionen i formiddag'. Samme formiddag havde SandraDayO'Connor været deltager i et panel, der havde debatteret det retlige grundlagfor tilbageholdelsen af fangerne på Guantanamo. Kunne fangerne tilbageholdes? Og i givet fald i henhold til hvilke regler? I paneletsad udover O'Connoren anerkendt ekspert i menneskerettigheder fra FN og det amerikanske udemigsministeriums øverste juridiske rådgiver _ John Bellinger III. Under debatten blev Bellinger af en tilhører 146 spurgt, hvordan USAkunne vide, at alle fangerne på Guantanamo var så farlige, som man påstod. For de havde jo endnu ikke haft mulighed for at rejse spørgsmålet for en uafhængig dommer, og så kunne man vel ikke udelukke, at der var sket fejl. Tilhøreren spurgte også Bellinger, hvorfor USA ikke bare gav fangerne den adgang til en dommer, som de bad om. Detkunne der vel ikke ske nogetved. For man varjo åbenbart sikker på, at de alle varfarlige, så dommeren ville vel bare give regeringen medhold, og så ville regeringen jo være fri for at høre på al kritikken. John Bellinger nåede kun ganske kart ind i sit svar, inden han blev afbrudt. Da hansagde, at fangerne påguantanamo ikke havde noget egentligt kravpå en sådanindividuel uafhængig prøvelse af grundlaget for deres årelange indespærring, blev han afbrudt af Sandra Day O'Connor, Uden at kigge på ham sagde hun med høj og klar stemme: 'Dette er forkert. Og jeg forstår ikke, hvorfor du og din chef ikke vil acceptere det. Vi har jo afgjort spørgsmålet.' O'Connors klare irettesættelse af den øverste juridiske rådgiver i det amerikanske udenrigsministerium var ikke til at tage fejl af. Bellinger nåede aldrig selv at besvare spørgsmålet. Ordstyreren gik videre til næste spørgsmål. Blandt tilhørerne kiggede folk på hinanden. Og smilede. *** Af alle præsident Bush's beslutninger i krigen mod terror er en mere kritisabel end andre. Da Bush i februar 2002 konkluderede, at alle fangerne i krigen mod terror var medlemmer af Taliban eller Al-Qaida, og at ingen af dem var beskyttede af krigens regler, traf han også en anden beslutning. Han besluttede nemlig, at ingen af fangerne skulle have mulighed for at stille spørgsmålstegn ved denne konklusion. De måtte bare acceptere, at Bush mente, de varfarlige terrorister, derønskede at bekæmpeusa. De kunne med andre ordikke forsvare sig mod Bush's anklager om, at de var medlemmer af Taliban eller Al-Qaida. Præsidenten besluttedeblot på egen hånd at spærre folk inde i årevis uden at lade en uvildig 147

16 instans sige god for det. Det var en monumental beslutning, der ikke er en retsstat værdig. Krigens regler er ellers klare. Som nævnt anerkender de, at en stat i krig kan holde medlemmer af fjenden tilbageholdt, til krigen er slut. Til gengæld kræver krigens regler så også, at en stat sørger for, at den ikke ved en fejl kommer til at holde de forkerte folk fanget. For konsekvenserne er store, en krig kan jo vare i årevis. Det står klart og tydeligt i Geneve-konventionerne, at en stat i tvivlstilfælde skal lade en 'kompetent domstol' afgøre, om en fange kan holdes fanget. Betydningen af denne bestemmelse kan næppe overvurderes. Al erfaring siger nemlig, at der sker fejl under krig, og at stater ofte kommer til at fange personer, der faktisk intet har med kamphandlingerne at gøre. I en krig med en privat organisation som Al-Qaida er behovet for en uvildig vurdering endnu større end i traditionelle krige mellem stater. For eftersom medlemmer af private organisationer somal-qaida jo ikke bærer uniformer, som staters soldater gør, er der en særlig stor risiko for, at netop de forveksles med uskyldige civile. Som andre pligteri internationale konventioner er pligten til at give fanger en individuel prøvelse selvfølgelig kun noget værd, hvis staterne har viljen til at respektere den. Og det havde USA ikke. Den amerikanske regering afviste nemlig fra begyndelsen at give fangerne i krigen mod terror en individuel prøvelse af deres tilbageholdelse ved en uvildig instans. Officielt med den begrundelse, at man ikke var i tvivl om, at alle fanger var medlemmer af Taliban eller Al-Qaida, og så var der jo ingen grund til at oprette en kompetent domstol og give dem en prøvelse. Interne notater fra de juridiske rådgivere i den amerikanske regering tegner imidlertid et andetbillede. Bush's juristervar nemlig godt klar over, at krigens regler krævede, at hver fanges sag og tilbageholdelse skulle afgøres individuelt. Det anerkender såvel Office of Legal Counselsomudenrigsministerieti internenotater," Derfor var det også pudsigt at høre John Bellinger argumentere for det modsatte i Salzburg. For jeg vidste, at han egentlig ikke selv mente, hvad han sagde. Også han vidste, at fangerne havde 148 krav på en individuel prøvelse, men i Salzburg var han nødt til at forsvare USA's officielle holdning. Som han altså ikke delte. I notatet fra Office of Legal Counsel skriver John Yoo, at præsidenten kan vælge at ignorere den internationale forpligtelse til at give fangerne en individuel prøvelse af deres sager, da han jo i forfatningen er beføjet til at fortolke indholdetaf USA's internationale forpligtelser. Så han kan bare konkludere, at der ikke er nogen tvivl om fangernes status, og så er den potte ude. Det er med andre ord teorien om den udøvende magts enhed, der her stikker sit hoved frem. Ingen kan begrænse præsidentens beføjelser til at føre krig, heller ikke international ret og krigens regler. Præsident Bush's ekstremt problematiskebeslutning om ikke at give fangerne i krigen mod terror adgang til en dommer skyldtes altså ikke, at man var sikker på, at alle fangerne var så farlige, som man mente. Eller at man ikke mente, at USA var forpligtet internationalt til at give fangerne en individuel prøvelse. For det var man udmærket klar over, at man var. Beslutningen handlede slet ikke om internationalret og krigens regler, for topfolkene i Bushregeringen var ligeglade med begge dele. Den handiede kun om amerikansk ret, og om præsidentens beføjelser i den amerikanske forfatning.. Havde det ikke været for topfolkenes kontroversielle fortolkning af den amerikanske forfatning, havde fangerne i krigen mod terror altså efter alt at dømme fået den individuelle prøvelse af deres tilbageholdelse, som USA var internationalt forpligtet til at give dem. Bush's beslutning om ikke at give fangerne en individuel prøvelse er af åbenlyse grunde blevet udsat for massiv kritik. En af kritikereer Jack Coldsmith, deri Terror Presidency skriver, at beslutningen ganske enkelt var en fejl. *** Da John Bellinger i Salzburg hævdede, at fangerne på Guantanamo ikke havde et egentlig krav på at få en individuel uvildig prøvelse af grundlaget for deres indespærring, henviste han ikke kun til 149

17 international ret. Han henviste også til national amerikansk ret. I amerikansk ret er enhver tilbageholdt person nemlig berettiget til at få en uafhængig dommer til at vurdere, om tilbageholdelsen er i orden. Det er den ret, der kaldes 'habeas corpus'. Dommeren vurderer ikke, om personen er skyldig i en forbrydelse eller ej, men kun om der er grundlag nok til at tilbageholde ham. Prøvelsen er med andre ord at sammenligne med et dansk grundlovsforhør. Som nævnt tidligere blev fangerne i krigen mod terror netop placeret på Guantanamo, fordi juristerne i den amerikanske regering mente, at de amerikanske domstole ikke kunne behandle klager fra Guantanamo, eftersom basen på Guantanamo ikke ligger på 'suverænt amerikansk territorium'. Og det var efter juristernes vurdering afgørende. Heldigvis for fangerne tog juristerne fejl. Sandra Day O'Connor var dommer i den amerikanske Højesteret fraseptember 1981 til januar I de første par år gik det ellers, som Bush's jurister havde forventet. De lavere amerikanske domstole mente ikke, at de kunne tage stilling til, om indespærringen af fangerne på Guantanamo var lovlig. Det gav loven dem ganske enkeltikke mulighed for. I de første par år var fangerne på Guantanamo derfor også reelt uden beskyttelse af såvel international som amerikansk ret og befandt sig i praksis i et retstomt rum, uden rettigheder og uden mulighed for at klage. Det skulle imidlertid ændre sig i sommeren 2004.For en tid i hvert fald. Med stemmerne 6-3 traf den amerikanske Højesteret nemligi Rasul v. Bush den 28. juni 2004 en historisk afgørelse. Sagen var anlagt af to australske og tolv kuwaitiske fanger på Guantanamo. Fangerne ville have Højesteret til at vurdere, om det virkelig kw.:me være rigtigt, at de amerikanske domstole ikke kunne tage stilling til deres indespærring. Højesteretten gav fangerne medhold. Fangerne befandt sig ikke i et retstomt rum, og domstolene kan godt behandle deres klagesager. Højesteret mente ikke, at det var afgørende, at militærbasen på Guantanamo ikke lå på 'suverænt amerikansk territorium', og konkluderede dermed, at præsidenten. ikke alene kunne bestemme, om fangerne på Cuantanamo kunne holdes fanget. Afgørelsen var Højesterets første lussingaf flere til Bush's Hvide Hus i krigen mod. terror. Endnu værre blev det for Det Hvide Hus i en anden afgørelse, somhøjesteretoffentliggjordesammedag. For detvarnemligikke kun fanger på Guantanamo, der ville have adgang til en dommer, det samme ville to af de fanger i krigen mod terror, der var tilbageholdt i USA: Yaser Esad Hamdi og Jose Padilla. I disse sager kunne Det Hvide Hus ikke påstå, at de amerikanske domstole ikke kunne behandle sagerne, for både Hamdi og PadlIla opholdt sig jo i USA. DetHvide Hus påstod i stedet, at de amerikanske domstole skulle lade være med at tage konkret stilling til, om de to fanger kunne tilbageholdes eller ej. Ifølge Det Hvide Hus skulle Højesteret kun vurdere, om præsidenten havde en generel ret til at tage fanger i krigenmodterror; ikke om denspecifikke tilbageholdelseaf Hamdi og Padilla var berettiget. 151

18 Det Hvide Hus baserede sin påstand på, at præsidenten er bedre egnet end domstolene til at træffe beslutninger i krig. For i modsætning til domstolene kan præsidenten træffe beslutninger hurtigt, hemmeligt og effektfuldt. Så præsidenten er derfor også bedre egnet til at vurdere, om en personbør tilbageholdes eller ej. Denne påstand fra Det Hvide Hus var ganske modig, for en ting er, at Det Hvide Hus påstår, at Kongressen ikke kan blande sig i, hvordan præsidenten fører krig. Noget helt andet er at påstå, at ej heller domstolene kan gøre det. I en retsstat, der hylder princippet om magtens tredeling, er dette en ret vidtgående påstand, og når man lufter sådan en påstand foran USNs øverste domstol, så er det reelt en krigserklæring. Og noget af en satsning. Jose Padillas sag blev afvist af Højesteret, fordi Padilla undervejs havde begåeten processuel fejl. Så Højesteret tog ikke stilling til, om han kunne tilbageholdes, men der var ingen grund til at afvise Yaser Hamdis sag. Højesteret indledte sin afgørelse i Hamdi v. Rumsfeld blødt. Den gav nemlig Det Hvide Hus medhold i, at præsidentensom øverstkommanderende for det amerikanske militær kan tage fanger i krig, for når han kan dræbe medlemmer af fjenden, kan han også holde dem fanget, til krigen er slut. Det var en klar sejr for Det Hvide Hus og et stort nederlag for mange kritikere af Guantanamo. Det var altså ikke i sig selv ulovligt, at USA tilbageholdt fanger i krigen mod terror uden at retsforfølge dem. Men så stoppede festen til gengæld også. På vegne af flertallet løftede Sandra Day O'Connor nemlig sin pegefinger over for Det Hvide Hus og deres teori om den udøvende magts enhed. Præsidenten kan nemlig ikke bare gøre, hvad han vil, når USA er i krig. Krig er ikke en 'blanko-check for præsidenten'. Domstolene skal ikke blande sig uden om og give præsidenten frie hænder til at føre krig og holde folk indespærret, for det vil være uforeneligt med magtens tredeling. I en retsstat er det nemlig den dømmende magt (domstolene), der frihedsberøver, ikke den udøvende magt (præsidenten). Der var derfor heller ikke tvivl om, at Hamdi var berettiget til at få prøvet grundlaget for sin tilbageholdelse ved en 152 domstol. O'Connors sprog kunne næsten ikke være klarere. Det Hvide Hus' teori om den udøvende magts enhed byggede ganske enkelt på en forkert fortolkning af den amerikanske forfatning. Kort og godt. Moazzam Begg beskriver i Enemy Combatant, at nyheden om den amerikanske Højesterets afgørelser hurtigtnåede til Guantanamo. Og så begyndte rygterne at løbe. Nu ville fangerne endelig komme til USA og blive stillet for en rigtig dommer, og de ville blive løsladt, hvis der var sket fejl! Andre rygter gik på, at Guantanamo ville blive lukket, og at fangerne ville komme hjem. For hvis fangerne nu havde adgang til de amerikanske domstole, var der ikke længere noget formål med at have dem siddende. Som så mange andre undervurderede fangerne, hvor stædige topfolkene i Det Hvide Hus var. Doktrinen om den ene procents risiko var intakt. *** Præsident Bush kunne have valgt at respektere de klare nederlag i højesteret. Han kunne have valgt at give fangerne adgang til de amerikanske domstole, hvilket jo grundlæggende var, hvad Højesteret bad ham om. Det ville have været den bedste løsning, og den der ville klæde Bush bedst. For Bush ville i så fald have slået to fluer med et smæk. Dels ville han lade fangerne få den prøvelse, som de havde krav på, hvilket vel ikke varfor meget at forlange, da de fleste af fangerne på daværende tidspunkt havde været spærret inde i næsten to et halvt år. Dels ville han sende et signal om, at Det Hvide Hus selvfølgelig respekterede den amerikanske Højesterets afgørelser. Den næstbedste løsning havde været, hvis Bush i stedet for at give fangerne adgang til de amerikanske domstole gav dem en tilsvarende prøvelse på Guantanamo. En sådan løsning ville der nok have været forståelse for, for der ville givetvis være praktiske problemer forbundet med at lade alle fangerne føre deres sager ved almindelige amerikanske domstole. Men okay. Det vigtigste var, at fangerne fik adgang til en uvildig prøvelse af deres tilba- 153

19 geholdelse. Om det skete i USA eller på Guantanamo var ikke så vigtigt. Et par uger efter afgørelserne i Højesteret meddelte den amerikanske regering så, at fangerne på Guantanamo ville blive stillet for et særligt tribunal på Guantanamo, som man ville oprette til lejligheden. Her ville fangerne få den prøvelse, som Højesteret pålagde Det Hvide Hus at give dem. Det så derfor i kort tid ud til, at præsident Bush havde valgt den næstbedste løsning. Fangerne ville få en individuel uvildig prøvelse på Guantanamo. Desværre var det ikke tilfældet. Et nærmere kig på de nye tribunalerviste nemlig, at Bush hverken havde valgt denbedste eller den næstbedste løsning - han havde valgt en rigtig ringe løsning. For det første gjorde det nye tribunal det muligt for DetHvide Hus at tilbageholde mange flere personer, end Højesteret havde lagt op til, og for det andet gav tribunalet ikke fangerne en ordentlig mulighed for at præsentere deres sag og vise, at de slet ikke burde være tilbageholdt. Det nye tribunal på Guantanamo var symptomatisk for den måde, som Bush-regeringen i sine otte år ved magten valgte at efterleve de påbud, som den fik af Højesteret i krigen mod terror på: ekstremt modvilligt, på grænsen til det obstruerende. Det Hvide Hus havde ganske enkelt svært ved at acceptere, at Højesteret ikke købte den kontroversielle fortolkning af præsidentens beføjelser og anerkendte, at præsidenten er bedre til at føre krig end domstolene. Og stædigheden og arrogancen var åbenbar for enhver. Resultatet var en langstrakt magtkamp mellem DetHvide Hus og Højesteret, der i årevis bølgede frem og tilbage. Mellem den udøvende og den dømmende magt i den amerikanske forfatning. Hver gang domstolene vendte tommelfingeren nedad, fandt juristerne i Det Hvide Hus enny måde at gøre stort set det samme på. Man lod, som om at man efterlevede afgørelserne fra domstolene, men gjorde det i praksis ikke. Gidslerne i denne magtkamp var fangerne i krigen mod terror, for så snart domstolene tændte et håb hos fangerne om en forbedring af deres situation, kom Det Hvide Hus og slukkede det igen. Fangerne kunne blot se magtes- 154 løst til, mens Det Hvide Hus og de amerikanske domstole bekæmpede hinanden. Uden at deres forhold reelt blev forbedret. *** Det Hvide Hus oprettede det nye tribunal på Guantanamo for at kunne sige til de amerikanske domstole, at fangerne nu fik den prøvelse, som de havde krav på, og at der derfor ikke var nogen grund til, at domstolene selv kiggede på sagerne. Præsident Bush løb dog hurtigt ind i problemer. De amerikanske domstole var nemlig tydeligvis ikke så imponerede over tribunalet, som han havde håbet. Flere domstole mente ganske enkelt ikke, at prøvelsen var tilstrækkelig god, og efterhånden som tiden gik, blev det mere og mere tydeligt, at den amerikanske Højesteret indenlænge ville kigge på sagen igen. Opfyldte tribunalet betingelserne i Højesterets afgørelse i Hamdi v. Rumsfeldt Det Hvide Hus var tydeligvis bekymrede over udsigten til endnu en runde i Højesteret. For hvad nu, hvis Højesteret ikke mente, at det nye tribunal var godt nok? Så kunile præsidentenjo i praksis blive nødt til at give fangerne adgang til de amerikanske domstole, og det var man på ingen måde interesseret i. For Det Hvide Hus lå løsningen på problemet i Kongressen, for hvis man kunne få Kongressen til at ændre den lov, der ifølge Højesterej gav fangerne på Guantanamo adgang til de amerikanske domstole, kunne man løse problemet og genskabe det rets tomme rum på Guantanamo, der var en realitet, indtil Højesterets afgørelse i Rasul v. Bushi sommeren Og det var jo netop et retstomt rum, som Det Hvide Hus var ude efter. For i et retstomt rum behøver man i sagens natur ikke at bekymre sig om folks rettigheder, men kan gøre med dem, hvad man vil. Missionen lykkedes for Det Hvide Hus. Da Kongressen i september 2006vedtog en lov om retsforfølgningen af mistænkte terrorister i krigen mod terror, fik Det Hvide Hus nemlig held med at tilføje en meget vigtig bestemmelse, der fastslår, at ingen amerikansk domstol kan behandle en klage fra en fange, som har fået 155

20 sin tilbageholdelse godkendt af det nye tribunal på Guantanamo. Ved vedtagelsen af loven lykkedes det altså for Det Hvide Hus at få Kongressen til at genoprette det retstomme rum for fangerne på Guantanamo, som man ønskede. Så nu var fangerne igen reelt uden rettigheder. Den nye lov bombedeherved i praksis fangerne tilbage til tiden før afgørelserne fra den amerikanske Højesteret i sommeren Vedtagelsen af den nye lov i Kongressen var bemærkelsesværdig af to grunde. For det første, fordi Det Hvide Hus havde været nødt til at bede om hjælp fra netop den institution, som man mente, at man kunne klare sig uden. Det Hvide Hus havde jo fra begyndelsen påstået, at det alene er præsidenten, der har beføjelser på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område, Kongressen har ingen. Efter pres fra de amerikanske domstole var Det Hvide Hus alligevel nødt til at gå den tunge gang og bede Kongressen omhjælp. Det må have været lidt af et nederlag for folk som Cheney og Addington. Den nye lov var for det andet bemærkelsesværdig, fordi den illustrerede, at det desværre ikke kun var Det Hvide Hus, der var villig til at se stort på fangerne på Guantanamos rettigheder. Det samme var Kongressen. På trods af lejlighedsvis kritik af Det Hvide Hus og dets måde at føre krigen mod terror på, var mange af politikerne i Kongressen i sidste ende ikke bedre selv, for da det kom til stykket, var også de bange for at komme til at fremstå for bløde over for terrorister, og det er der ingen politikere med ambitioner i Washington, der ønsker. Det var altså ikke kun den ene politiker i DetHvide Hus, der ikke kunne finde ud at bekæmpe terrorisme indenfor rammerne af frihedsrettighederne, det kunne de mange politikere i Kongressen heller ikke. Vedtagelsen af den nye lov i Kongressen illustrerede hermed endnu engang, at politikere er og bliver politikere, og at man ikke altid kan overlade ansvaret for opretholdelsen af borgernes frihedsrettigheder til politikere. Men heldigvis for fangerne på Guantanamo er der også jurister i Washington. Jurister, der hverken er tilhængere af denkontroversielle teori om den udøvende magts enhed eller mener, at det er 156 nødvendigt at begrænse personers adgang til en uvildig prøvelse for at forsvare nationen. I begyndelsen så det ellers ud til, at det ville lykkes for Det Hvide Hus (og nu også for Kongressen) at forhindre fangerne på Guantanamo i at få adgang til de amerikanske domstole. Det rets tomme rum var tilsyneladende genoprettet. I flere afgørelser afviste de lavere domstole i USA nemlig, at de efter lovændringen kunne behandle sagerne fra fangerne. Men efterhånden som fangernes advokater ankede afgørelserne i det amerikanske domstolssystem, begyndte blikket langsomt at blive rettet mod Højesteret. Hvordan ville USA's øverste domstol reagere på den nye lov? Ville de ni dommere stikke pibenind og bøje sig for kravet fra de folkevalgte politikere om at se stort på fangernes rettigheder? Eller ville de slå tilbage? Svaret kom i form af en afgørelse i en klagesag fra seks fanger på Guantanamo den 12. juni Boumediene v. Bush. Og det var tydeligt, at Højesteret ikke bare ville stikke piben ind. Højesterets afgørelse er nemlig et skarpt forsvar for den.dømmende magts rolle i en retsstat og et lige så skarpt angreb på Det Hvide Hus og Kongressen. Med dommer Anthony Kennedy i spidsen konkluderer Højesteret ganske vist, at vedtagelsen af den nye lov i Kongressen har fjernet den adgang til domstolene for fangerne på Guantanamo, der varbaseretpå amerikansk lovgivning. Højesteret konkluderer dog også, at den nye lov ikke har fjernet den adgang til domstolene, der er baseret på den amerikanskeforfatning. Den kan Det Hvide Hus og Kongressen nemlig ikke bare uden videre fjerne. Dommer Kennedy skriver meget klart, at den nye lov rejser spørgsmål omden rette magtdeling i den amerikanske forfatning. For hvem er det i USA, der skal bestemme, om folk kan frihedsberøves? Er det den lovgivende (Kongressen) og udøvende (præsidenten) magt? Eller er det den dømmende (domstolene) magt? Hvis detvar korrekt, at de amerikanske domstole ikke kanblande sig i, om Kongressen og præsidenten kan frihedsberøve folk på Guantanamo, ville det betyde, at den lovgivende og udøvende 157

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning Om Super Tuesday Optakt Kandidaterne Analyse: Er der nogen, der kan slå Trump og Clinton? Bud på vinder og taber

Indholdsfortegnelse. Indledning Om Super Tuesday Optakt Kandidaterne Analyse: Er der nogen, der kan slå Trump og Clinton? Bud på vinder og taber Indholdsfortegnelse Indledning Om Super Tuesday Optakt Kandidaterne Analyse: Er der nogen, der kan slå Trump og Clinton? Bud på vinder og taber Indledning Tak fordi du har downloadet denne e guide om Super

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Kill Your Darling. Manuskript af Michael Valentin og Lin Alluna. Gennemskrivning: 7. Dato: 31/3-2008

Kill Your Darling. Manuskript af Michael Valentin og Lin Alluna. Gennemskrivning: 7. Dato: 31/3-2008 Kill Your Darling Manuskript af Michael Valentin og Lin Alluna Gennemskrivning: 7. Dato: 31/3-2008 1 Scene 1 INT. FORHAL På SGI (STATENS GENINSTITUT) - DAY Lægen (30) går gennem forhallen og hilser på

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI 2010 2. SETRIN VESTER AABY KIRKE KL. 10.15 Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 Lad dit ord med glæden springe I vor høje gæstehal. Lad

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Tre familiemedlemmer søgte Justitsministeriet om arven efter en tante. Ansøgningen blev indsendt af en advokat. Arven stod til at tilfalde

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

studie Kristi genkomst

studie Kristi genkomst studie 14 Kristi genkomst 81 Åbningshistorie En aften, mens jeg gik i gymnasiet, sad jeg og spiste sammen med en af mine klassekammerater, og vi talte om Jesu genkomst. Som teenager havde jeg mange spørgsmål

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Arbejdspapir. Grib dagen livet venter ikke Navn...

Arbejdspapir. Grib dagen livet venter ikke Navn... Arbejdspapir Grib dagen livet venter ikke 2017 Navn... Din bedst mulige fremtid Livet er det, der sker, mens du har travlt med at lægge andre planer - John Lennon Tiden er nu, og det er tid til at sætte

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0250 Dok.: 1339443 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål B

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Fyr en fed vær som et træ

Fyr en fed vær som et træ Fyr en fed vær som et træ I mit sidste blogindlæg lovede jeg at skrive noget mere om, hvad du gøre for hurtigt at skifte din adfærd, så den passer til den opgave du skal løse, men hvorfor bruger jeg overhovedet

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B

SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B ESS DOKUMENTDATO: 09/09/10 Den europæiske samfundsundersøgelse (ESS) Us.Nr.: 4252 Periode: 2010-2011 SUPPLERENDE SPØRGESKEMA B ESS 5. RUNDE 2010 VERSION: B: H + I TIL INTERVIEWEREN: HVIS IP ER AF EN MAND,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Sandhed - del 2 To typer af sandhed

Sandhed - del 2 To typer af sandhed Sandhed - del 2 To typer af sandhed Her er nogle interessante citater fra Et Kursus i Mirakler : Frelse er genkendelsen af, at sandheden er sand, og at intet andet er sandt. Det har du måske hørt før,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK SERIE NEW YORK Advokat i udlandet FARVEL, DANMARK Det kræver sin kvinde eller mand at slå igennem som advokat i udlandet. Ikke bare skal de juridiske kompetencer være på plads. Den juridiske viden skal

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00

Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00 747 Lysets engel 448 Fyldt af glæde 441 Alle mine kilder 157 Betesdasøjlernes buegange Bernhard Christensen Nadververs 143 v. 7 på Op alle folk på

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~ Hændelsesforløb 2001 14. Folketingsbeslutning B37 om bl.a. danske specialoperationsstyrkers deltagelse i Operation december Enduring Freedom i Afghanistan. 2001 2002 9. januar - Tolken var udsendt med

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar Amors tjener Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM Efter en ide af Shahbaz Sarwar Benjamin Dahlerup (2013) Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale

Læs mere

Ærlighed med K Helen Eriksen, 20O3, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen.

Ærlighed med K Helen Eriksen, 20O3, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen. Ærlighed med K Helen Eriksen, 20O3, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen.dk HELEN ERIKSEN KLUMMEN HELEN ERIKSEN KLUMMEN - Hvordan bærer du dig egentlig

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og

Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og de havde en stor myretue bagerst i Zoo. Nederst i myretuen

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang Prædiken til skærtorsdag 17. april kl. 17.00 i Engesvang 178 Han står på randen af sin grav 448 Fyldt af glæde 457 Du som gik foran os 470 Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 473 Dit minde skal 366

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Ja, påskens budskab er et ord om, hvad der aldrig sker på jord, og det et ord helt stillet blot og værgeløst mod verdens spot.

Ja, påskens budskab er et ord om, hvad der aldrig sker på jord, og det et ord helt stillet blot og værgeløst mod verdens spot. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3. SEPTEMBER 2017 12. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 BRAHETROLLEBORG KL. 14 Tekster: Sl. 115,1-9; 2. Kor. 3,4-9; Mark. 7,31-37 Salmer: 28,309,443,388,10 Ja, påskens budskab

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem.

Julemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Kapitel 23 Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Goddag og velkommen Hr. Branzoo sagde hun henvendt til Johnny. Hun vendte sig om mod Jenny med et spørgende blik.

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

I har bidraget med Politisk Forum, elevråd, SEF, Operation Dagsværk, DFUNK for uledsagede flygtninge, Amnesty, fredagscaféer og mange andre sociale og

I har bidraget med Politisk Forum, elevråd, SEF, Operation Dagsværk, DFUNK for uledsagede flygtninge, Amnesty, fredagscaféer og mange andre sociale og DIMISSIONSTALE 2018 At blive student, det er stort for jer og for skolen. Og glæden over det, begejstringen og stoltheden den skal deles med andre, for rigtigt at kunne folde sig ud. Derfor er det noget,

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Justitsministeriet. hun agter at tage som opfølgning på udtalelserne i. Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer

Justitsministeriet. hun agter at tage som opfølgning på udtalelserne i. Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 145 Offentligt 02-06-05 Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 11. maj 2005 Dok.: DBO40164 Menneskeretsenheden Udkast til tale Til ministeren

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

NICOLE BOYLE RØDTNES. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

NICOLE BOYLE RØDTNES. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier NICOLE BOYLE RØDTNES Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Dæmonerne har eksisteret siden tidernes morgen. Det samme har vi kongelige. I gamle dage ledte vi landene og bekæmpede dæmonerne. I dag er vi

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 Sag 192/2016 A kærer bortvisningen af ham fra et retsmøde i sagen: Anklagemyndigheden mod T Kæren angår bortvisningen af A fra et retsmøde i en straffesag

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Studieprøven. Læseforståelse 2. Skriftlig del. November-december Delprøve 2A: De sidste oprørere. Opgavehæfte

Studieprøven. Læseforståelse 2. Skriftlig del. November-december Delprøve 2A: De sidste oprørere. Opgavehæfte Delprøve 2 Studieprøven November-deember 2018 Skriftlig del Læseforståelse 2 Opgavehæfte Delprøve 2A: De sidste oprørere Delprøve 2B: Den voldelige evolution Delprøve 3: Det er ikke relevant at være kriminel

Læs mere