Inspirationsmateriale. I forbindelse med implementering af folkeskolereformen 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspirationsmateriale. I forbindelse med implementering af folkeskolereformen 2014"

Transkript

1 Inspirationsmateriale I forbindelse med implementering af folkeskolereformen 2014 Opdateret 19. november 2013

2 Inspirationsmateriale i forbindelse med implementering af folkeskolereformen 2014 Udgivet af Vordingborg Kommune 2013 Udarbejdet af: Fagsekretariatet for skoler Vordingborg Kommune Valdemarsgade Vordingborg Tlf

3 Forord Den 31. oktober 2013 Af: Skolechef Per Larsen Vordingborg Kommunes skoler gør klar til den nye folkeskolereform I august 2014 vil der alle steder i landet ske store ændringer i folkeskoler, og i Vordingborg Kommune er man nu i gang med at planlægge alle de nye ting. Og noget af det nye er faktisk slet ikke nyt i Vordingborg Kommune. Kort før sommerferien 2013 blev alle folketingets partier - undtagen ét - enige om en samlet reform af folkeskolen, som træder i kraft til skoleåret Reformen betyder blandt andet, at eleverne får en ny og anderledes skoledag med tid til nye måder at lære på, daglig motion og bevægelse, og at skolerne vil åbne op mod det omkringliggende samfund og inddrage kultur-, forenings- og erhvervslivet i undervisningen. Reformens hovedidé er, at alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan. Reformen stiller krav om en længere og mere varieret skoledag, med mere og bedre undervisning og læring for alle elever. Eleverne vil få flere timer til dansk, engelsk, matematik osv. og samtidig kommer der et helt nyt tiltag, nemlig den understøttende undervisning. I Vordingborg Kommune vil eleverne få godt timer med understøttende undervisning, som hjælp til at styrke elevernes faglige niveau gennem forskellige aktiviteter og læringsformer, eksempelvis motion og bevægelse, lektiecafé, udeskole, projektarbejde, inddragelse af lokalsamfundet og meget mere. Vordingborgs skoler er allerede godt i gang med mange af de nye ting, fordi skolerne siden 2012 har arbejdet med at implementere den lokale skolereform Fokus på Folkeskolen, som indeholder mange af de samme visioner og målsætninger som den nye nationale folkeskolereform. Vordingborg Kommunes elever har således allerede i halvanden år haft en længere skoledag, skolerne har lektiecafeer, man arbejder med nye læringsformer, og den digitale skole er en del af hverdagen i alle klasser. Samtidig er lærere, pædagoger og ledere i fuld gang med at blive klædt på til de nye roller og opgaver gennem efteruddannelse og kompetenceudvikling. Folkeskolereformen passer som fod i hose ind i vores lokale reform fokus på folkeskolen, og derfor glæder det mig, at planlægningen af de nye ting kan ske samtidig med, at vi er i gang med at evaluere vores egen reform, siger Peter Jonassen, formand for Børne-, Unge og Familieudvalget. I de kommende måneder vil godt 120 medarbejdere og ledere fra kommunens folkeskoler deltage i arbejdet med at konkretisere hvad der skal til for at folkeskolereformen bliver en succes. Alle elevrådsrepræsentanter fra udskolingen vil komme med idéer og forslag på en innovationsdag, og i midten af januar vil de mange ideer blive præsenteret for en breds kreds af folk fra erhvervslivet, kultur- og foreningslivet, ungdomsuddannelserne, interesseorganisationer m.fl. Det hele bliver så samlet i et oplæg, som sendes i forhøring på skolerne, inden den politiske behandling i Børne- Unge og Familieudvalget i slutningen af marts

4 Inspirationsmateriale i forbindelse med implementering af folkeskolereformen 2014 Regeringen, Venstre og Dansk folkeparti har indgået en aftale om et fagligt løft af folkeskolen. Grundstenen i reformen er: - At folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan - At folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater - At tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Hvis du vil læse hele aftale teksten, så kan du finde den her: I Vordingborg Kommune er vi i gang med implementering af vores lokale reform fra Fokus på folkeskolen om at udvikle en helt ny skole, der har som mål, at alle børn lærer mere. Derfor skal vi nu ikke i gang med at implementere endnu en ny reform - men snarere justere, videreudvikle og realisere det arbejde, vi allerede har i gang mod udviklingen af en ny skole. - Vi vil derfor nu gerne invitere alle, der har tilknytning og interesse i folkeskolen med i processen mod udvikling af den nye skole. Vi har brug for alle gode ideer som inspiration til vores arbejde -, skolechef Per Larsen. For netop, at tilgodese og høre alle interessenter, har vi planlagt en proces bestående af en række inspirations- og arbejdsmøder, hvor relevante grupper inviteres til dialog. Det fulde procesdesign placeres på en infoside, hvor det kan tilgås digitalt, men et hurtigt overblik over datoerne er som følger: 4

5 PLAN FOR PROCESSEN 30. oktober : Styregruppemøde Ultimo oktober : Igangsætning af arbejdsgruppen Ny Skoleklub 11. oktober : Inspirations- og arbejdsmøde Indhold og Læring 18. november : Styregruppemøde 21.november : Inspirations og arbejdsmøde Nye roller, opgaver og ansvar - medarbejdere 5. december : Inspirations og arbejdsmøde med elevråd Brainstormers 11. december : Styregruppemøde Ultimo december : Et foreløbigt katalog med anbefalinger og Inspirationsmateriale udarbejdes Primo januar : Præsentation af materiale i MED-struktur / skolebestyrelser og hos andre interessenter 14. januar : Dialogmøde, hvor materialet præsenteres for interessenter 24. januar : Styregruppemøde 27. januar : Endeligt katalog udsendes til skolerne Uge 6-9 : Pædagogisk aften på alle skoler Uge 9-12 : For høring hos alle interessenter og instanser Uge 9-13 : Kataloget kobles med evaluering af Fokus på folkeskolen Uge 14 :Politisk behandling og implementering på skolerne. På inspirations og arbejdsmøderne er formålet, at generere ambitiøse og innovative ideer, som kan indgå i beskrivelsen af folkeskolen anno Vi ønsker, at dagene bliver præget af en nysgerrig og kreativ tilgang, hvor vi sammen arbejder med de nye muligheder, og tænker helt ud af folkeskolens gamle, vante, kendte rammer. Vi skal sammen komme med input til reformens nye og spændende elementer på følgende områder: - Understøttende undervisning - Lektiecafe - Motion og bevægelse ind i alle fag - Fagligt løft i alle fag - Den åbne skole - Bedre læringsmiljø - Styrket forældre og elevinddragelse - Bedre udskoling - Læringsledelse - Nye roller, opgaver og ansvar - Kompetenceløft - Digitalisering 5

6 LÆNGERE OG MERE VARIERET SKOLEDAG I Vordingborg Kommune skal eleverne have en lidt længere, men mere varieret skoledag, efter sommerferien.. Mere dansk og matematik 4.-9.kl Engelsk i 1. og 2. kl. Ekstra idræt i 1. kl. Ekstra musik i 1. og 5. kl. Håndværk og design i 4. kl. Ekstra natur og teknik i 2. og 4. klasse 2. fremmedsprog fra 5. kl. Mere valgfag fra 7. kl. UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING Som det allerede er i Vordingborg kommunes skoler nu, vil der i den nye skole bliver der mere tid til faglig fordybelse. Skolerne får samtidig mere frihed til at tilrettelægge tiden til den understøttende undervisning, så den imødekommer lokale behov og indsatsområder på de enkelte skoler. Det overordnede formål er: - Bedre udbytte af fagopdelt undervisning - Varierede og differentierede undervisningsformer, herunder øget holddannelse - Bevægelse - Faglig fordybelse - Træning i lektiecafeer 6

7 På ugebasis vil der være mellem 5-10 lektioner understøttende undervisning forskelligt fordelt på de 3 faser indskoling, mellemtrin og udskoling. Den understøttende undervisning kan sammen med den fagopdelte undervisning tilrettelægges på nye og varierede måder både inden for de enkelte fag, og på tværs af fag, grupper og årgange. Vi skal således bryde radikalt med 1 lærer, 1 klasse, 1 klasselokale og over mod meget mere holddeling, fleksible skemaer og undervisningsdifferentiering. Undervisningen tilrettelægges ud fra varierede og differentierede læringsformer,og inddrager praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer, der åbner skolen mod den omgivende verden med kodeord som innovation, entrepenørskab og kreativitet. HVEM VARETAGER DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING? Forskellige medarbejdergrupper kan varetage forskellige opgaver i den længere og varierede skoledag. Pædagoger og øvrigt personale inddrages i undervisningen i en understøttende rolle, og kan støtte og supplere læreren i de fagopdelte timer Pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer kan varetage den understøttende undervisning alene I indskolingen kan pædagoguddannede varetage afgrænsede undervisningsopgaver indenfor deres kompetencer og pågældende kvalifikationer Det lokale idræts-, kultur-, og foreningsliv De kommunale musik-og billedskoler Og en lang række andre aktører, som findes relevante for at kunne sikre læringsudbyttet for den enkelte. HVILKE LÆRINGSMÅL OG AKTIVITETER SKAL DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING INDEHOLDE OG HVILKE PERSONER INDDRAGES HVORNÅR? Ovenstående spørgsmål er i virkeligheden det helt centrale for inspirations- og arbejdsmøderne, og her, hvor vi virkelig har mulighed for skabe det bedste afsæt for morgendagens skole. For at sikre et øget læringsudbytte af dagen, er det vigtigt, at deltagerne har gjort sig klare overvejelser og tanker om mål og ønsket effekt af undervisningen. Det følgende afsnit vil indeholde en række links og ideer fra andre instanser til inspiration og forberedelse forud for møderne. 7

8 LINKS OG BESKRIVELSER I FORHOLD TIL DIVERSE INSPIRATIONSMATERIALE HELDAGSSKOLE PÅ STRANDGÅRDSKOLEN I ISHØJ Strandgårdskolen i Ishøj er en 2-3 sporet folkeskole, som siden 2008 har praktiseret helddagsskole med stor succes og gode erfaringer. Den længere skoledag giver mulighed for at arbejde med sammenhængende forløb over hele dagen. Der undervises på nye og alternative måder, som udfordrer forskellige sider hos eleven med udgangspunkt i barnets forudsætninger og potentialer. På skolen tænkes skole, læring, fritid og leg ind i en sammenhængende dag. På skolen har man en vision om, at børn og unge sejrer i eget liv samt, at børn og unge får mulighed for og rammer til at nå deres fulde potentiale. På skolen kobler man ude-læring med inde-læring, og udeskole er således en integreret del af den almene undervisning og læring i alle fag. Udeskolen bruges som metode til at bringe sanser, leg, bevægelse og omverdensforståelse i spil. Udeskolens arbejdsområde er grænseløst, og kan udspille sig mange forskellige steder. Fx i naturen, ved vandet i og omkring Danmark, i byrummet, fabrikken, butikken m.m. Kort sagt: Væk fra klasselokalet!! Det følgende YOUTUBE KLIP uddyber ovenstående: På skolens hjemmeside kan du læse meget mere om bl.a. deres udeskole: https://www.strandgaardskolen.skoleintra.dk Strandgårdskolens fysiske indretning tager også afsæt i et læringsperspektiv Skolen deltager i projektet Ny Nordisk Skole, hvor målene er - At udfordre alle børn, så de bliver så dygtige, de kan - At mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige begreber - At styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis På sitet om Ny Nordisk Skole finder du ligeledes en informativ artikel om Strandgårdskolen På baggrund af flere skolers deltagelse i projektet Ny Nordisk Skole har Rambøll udarbejdet en evalueringsrapport om heldagsskoler, som beskriver nogle af de elementer og virkemidler, som også indgår i den nye skolereform. På side 7 i rapporten er en illustrativ figur, som viser de elementer, som også skal tænkes ind i den nye skolereform. Der indsættes herunder link til rapporten, og opmærksomheden henledes til især kap. 3 (s. 10), hvor de særlige virkemidler som kendetegner heldagsskolen præsenteres. Til et hurtigt overblik kan du på følgende sider (i rapporten) læse om: 8

9 s. 13 : Temaer, projekter og ud af klasseværelset - aktiviteter s. 13 : Strukturerede undervisningsrelaterede aktiviteter med klare faglige mål s. 15 : Holddannelse s. 16 : Arbejde med elevernes sociale kompetencer og relationer s. 17 : Introducere levernes til et organiseret fritidsliv s. 17 : Udvidet tilbud om motion i skoletiden s. 18 : Samarbejde med virksomheder eller uddannelsesinstitutioner s. 18 :Forbedret samarbejde med pædagoger og teamsamarbejde s. 19 : Pædagogernes funktion i heldagsskolen. DK/Content/News/Udd/Folke/2012/Nov/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF12/121108%20 Evaluering%20af%20heldagsskoler%20endelig%20rapport%20oktober% ashx Inspirationskatalog til et styrket samarbejde mellem skoler og klubber på mellemtrin og i udskoling Klubberne (SFO 2) i Frederikssund kommune har udarbejdet et katalog med henblik på et styrket samarbejdet mellem skole og klubber på mellemtrin og udskoling. _skoler_2013.pdf Du kan læse hele materialet ved at klikke på ovenstående link, men kort opsummeret, tager materialet udgangspunktet i de kompetencer, som man fra klubbernes side kan byde ind med i forhold til den understøttende undervisning. I materialet deles den understøttende undervisning op i to grupper Direkte understøttende undervisning og Indirekte understøttende undervisning. Der gives en lang række eksempler og ideer til, hvordan dette kunne udmønte sig i praksis, hvilket uddybes i materialet. Overskrifter hertil er som følger: Den direkte understøttende undervisning Specialiserede læringsfællesskaber i praktisk-musiske og bevægelsesorienterede fag, som evt. kan fortsætte for interesserede elever efter skoletid. Teambuilding Brobygning til ungdomsuddannelserne Hands-on-læring Fordybelsestid, eftermiddagshold og rullende lektiecafé Supplerende sproglære og supplerende seksualundervisning Lege - og bevægelsespiloter Adventure forløb Fritidslokaler som læringsrum 9

10 Den indirekte understøttende undervisning Trivselsagenter Pigeprojekter Misbrugstemaer Teambuilding i frikvarterer Konfliktløsning Digitale mentorer Lejrskole, overnatninger og klassefester Trivselssamtaler med børn og forældre Forældremøder og workshops med forældre Brobygning med foreningslivet Ferietilbud Medborgerskab. I materialet peges på, at klubmedarbejdernes spidskompetencer ligger inden for den Indirekte undervisning, hvor man vil kunne bidrage til den generelle trivsel, inklusion m.m. Desuden findes en erfaringsopsamling af aktuelle og tidligere samarbejder mellem klub og skole. Devisen i materialet er at Fire skuldre løfter bedre end to, hvorfor samarbejdet mellem skole og fritid er positivt og generelt fremmende for det gode arbejdsmiljø. FRA FOKUS PÅ FOLKESKOLEN I forbindelse med arbejdsprocessen omkring Fokus på folkeskolen findes der et konkretiseringsmateriale under 17 stk.4-udvalget, som bl.a. beskriver, hvorledes skoledagen ville kunne se ud i indskolingen. Materialet kommer med bud på lærer/pædagogsamarbejdet, holddannelse, kontaktlærerbegreb og praktisk organisering. Materialet indeholder mange brugbare elementer, som er værd at genlæse i forbindelse med den nuværende proces. Afsnittet, som starter på side 35 finder du ved at gå ind på: g%20skoler/skoler/skolestruktur/ /currentversion/otte%20arbejdsgruppers %20konkretisering%20.pdf LEKTIECAFE OG FAGLIG FORDYBELSE Efter næste folketingsvalg vil det være obligatorisk for skolerne at tilbyde faglig fordybelse og lektiehjælp som en del af den længere skoledag. I perioden indtil næste folkeskoletingsvalg vil skolerne skulle tilbyde lektiehjælp i ydertimerne om eftermiddagen. Eleverne vil i denne periode kunne fravælge lektiehjælp og dermed få en kortere skoledag. Tiden til faglig fordybelse og tilbud om lektiehjælp mv. skal have fokus på at styrke elevernes faglige niveau ved bl.a. at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov. Tiden skal målrettes både de fagligt stærke elever og de fagligt svage elever. I Vordingborg Kommune er vi på forkant på dette område, idet vi allerede har implementeret lektiecafeer på alle skoler. Nedenstående link skal derfor blot ses som inspiration. Linket henviser til en publikation, som er udgivet af Biblioteksstyrelsen m.fl I publikationen beskrives forskellige måder at skabe lektiecafeer på bl.a. i samarbejde mellem skoler og folkebiblioteker. Der er ideer til, hvorledes lektiecafeerne gøres attraktive, og hvilke elementer, de bør indeholde. Et springbræt til en bedre skolegang 10

11 DEN FLEKSIBLE SKOLE Den nye reform giver rige muligheder for at organisere skoledagen på en måde, så den bedst muligt tilgodeser det enkelte barns læringspotentiale. Vordingborg Kommune har ydermere dispensation til at lave holddeling i op til 100 %, hvilket giver godt afsæt for innovative tanker. På 8. årgang på Kulsbjerg Skole udnyttes denne mulighed med stor succes. Lærerne, Lykke Larsen og Jesper Hellander, fortæller følgende: I vores team ser vi fleksibelt skema og holddannelse som tæt forbundne værktøjer i vores bestræbelser på at tilbyde vores elever et helhedsorienteret læringsmiljø. Fælles mål er vores fælles platform for planlægning af undervisning. På baggrund af Fælles mål placeres teamets lærere, således at alle tilknyttes fag, som de fagligt, didaktisk og pædagogisk mestrer. Herefter drøftes skemaønsker. Er det relevant med enkelte timer, moduler, halve eller hele dage med enkelte fag. Vi er bundet af et årligt timetal per fag, men vi er ikke tvunget til at fordele timetallet ligeligt over alle uger. Vi har fx 8 dansk lektioner p.t., da vi havde 4 lektioner i forrige periode. Når skemaet er lagt og fagkaptajnerne er kendt går fagmøderne i gang. Her planlægges fagenes og undervisningens ngens indhold. Samtaler om mål, rammer, ressourcer osv.danner basis for planlægning af holddannelse. I idræt ville vi fx gerne have større deltagelse blandt eleverne. Idrætstimerne i 7.kl. blev afviklet 'traditionelt', med ca.50 elever af blandet køn. Der var typisk et 'frafald' på 10-20%. I 8.kl. delte vi idræt efter køn, således at pigerne fik mulighed for at lave idræt med et strejf af 'tøse aktiviteter' (hullahop-stafet, dans, koreografi og lignende). Frafaldet blandt pigerne faldt til 5 % og deltagelsen var fremragende. Holddannelse foregår på tværs af hele årgangen, hvilket giver eleverne meget større mulighed for at finde sammen med en kammerat eller en faglærer, som de har god kemi med. Hvis ikke lærer 1 kan forklare en opgave, så eleven kan yde sit bedste, kan lærer 2, 3 eller 4 sandsynligvis. Venskaber og samarbejde på tværs af klasserne vægtes meget højt blandt eleverne. Holddannelse efter faglige forudsætninger har vist sig særdeles værdifulde ikke mindst i fremmedsprogene. Tidligere blev der måske undervist på 3 eller 4 forskellige niveauer med lige så mange eller flere tilgange. Det samme sker nu, blot i hold. Eleverne udtrykker tilfredshed med arbejdstempoet på holdene, og de stræber efter at dygtiggøre sig. Holdene er konstant foranderlige, og holdene forandres derfor langsomt men løbende. Interesser har ligeledes dannet baggrund for holddannelse, som det er tilfældet med vores linjer. Her har eleven aktivt tilvalgt et af i alt 4 linjer: Videnskab og verden, Sport og udeliv, Sprog og kultur (på dansk) og Sprog og kultur (fremmedsprog). 11

12 På Buskelund Skolen i Silkeborg har man ingen almindelige klasser. Her er eleverne organiseret i Hjemme- og Ude grupper. I Hjemme-grupperne er eleverne aldersintegrerede, og i Ude-grupperne tages der udgangspunkt i børnenes kompetencer og kvalifikationer. Skolen arbejder tæt sammen med Jan Tønnesvang, som er professor ved Aarhus Universitet. Hvis du vil vide mere, så kan du se følgende videoklip, som varer ca. 5 min. Den gamle firkantede enhedsskole med kasser, klasser og privatpraktisering er dybt forældet og ikke tidssvarende i forhold til, hvad vi vil med vores nye skole. Rasmus Alenkær forklarer i nedenstående link, hvorfor vi skal til at tænke skole på en anden måde, i en tegnefilm på ca. 10 minutter med titlen Den firkantede skoles farvel : På Holsted Skole i Næstved Kommune arbejder man med holddannelse og understøttende undervisning i det fænomen, som kaldes Emnebånd. Fra klasse har man emnebånd i 90 minutter hver dag. I emnebåndet arbejdes der på tværs af årgange og klasser med fokus på tværfaglighed og faglig fordybelse. Følgende videoklip giver en kort beskrivelse af, hvordan Emnebåndet udspiller sig: MERE IDRÆT, MOTION OG BEVÆGELSE På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Det kan fx ske ved korte sekvenser af bevægelsesaktiviteter som morgenløb, boldspil eller lignende, større og kontinuerlige aktiviteter fx i samarbejde med foreningsliv som idrætsforeninger, kulturforeninger mv., eller ved at bevægelse bruges pædagogisk til at arbejde med fagenes indhold I de følgende præsenteres en række links og ideer fra forskellige instanser. Disse kan bruges som gratis inspiration i det daglige, eller indgå i et mere formaliseret samarbejde: 12

13 Tilbud til skoler og SFO / inspiration til den understøttende undervisning fra DGI DGI CrossGym 7 timers kursus med fokus på funktionel træning både ude og inde, hvor alternative redskaber tænkes ind. Fx træstammer og traktordæk. CrossGym bygger på principper fra mange forskellige træningsformer og giver mulighed for træning med høj intensitet. Det betyder, at kredsløb og muskulatur bliver udfordret hver gang med stor variation, høj musik og godt humør. I træningen indgår kamplege og konkurrenceelementer, der udfordrer selv den sejeste deltager til at yde maksimalt hver gang. Aktiviteten vil især være egnet for udskolingen. Læs mere her. Badminton i skole og SFO Et arrangement på tre timer som fungerer som en aktivitetsdag for SFO eller indskolingen, hvor en DGI instruktør planlægger og afvikler arrangementet i samarbejde med idrætslærerne og den lokale badmintonforening. Læs mere her. Skoleturnering i badminton Ligger ideelt i forbindelse med: Badminton i skole og SFO i klasse samt et lærerkursus i badminton og leg, øvelser til den daglige undervisning og 7-badminton. Efterfølgende planlægges en skoleturnering for 4. klasse og 5. klasse, eller evt. 4./5. klasse samt skoleturnering for 8. og 10. klasse i samarbejde med Dansk Skoleidræt og DGI Storstrømmen. Klar, parat - tennisstart I samarbejde med en lokal tennisklub inviterer DGI Storstrømmen en eller flere klasser eller SFO er til at spille tennis på klubbens baner. Det er en tennisinstruktør fra DGI, som står for undervisningen i samarbejde med den lokale klub og DGI sørger for ketsjere og bolde til børnene. Inspirationskurser indenfor gymnastik - Inspiration til brug af redskaberne i gymnastiksalens/hallens redskabsrum og sikkerheden herom. - Inspiration til opvarmning i idrætsundervisningen - Inspiration til styrketræning, rytmisktræning, springtræning og modtagning, motorisk træning til børn mv. i idrætsundervisningen - Anatomi og fysiologi kursus, for dem der gerne vil vide mere om kroppens funktioner og træningens virkning 13

14 Skoleskydning Skoleskydningen er et tilbud til alle landets 5. klasser, hvor eleverne deltager i en landsdækkende skolekonkurrence gennem den lokale skytteklub. Læs meget mere på: (Findes i dag på Kulsbjerg Skole) DGI trænerguiden Få inspiration og værktøjer til at planlægge idræts- og bevægelsesforløb ved hjælp af DGI Trænerguiden, som forklarer øvelser i både ord, billeder og små videosekvenser. DGI tilbyder kurser med afsæt i trænerguidens øvelser, om hvordan man kan bygge længerevarende temaforløb op indenfor fx indenfor fodbold, atletik, basketball, bordtennis m.fl. Kan frit benyttes af alle. Se: Inspirationsmaterialer Bestil inspirationsmaterialer med fokus på idræt, leg og bevægelse indenfor diverse idrætter, skole- og SFO området mv. her: Bestil en sjov og anderledes idrætsdag for hele skolen Få en anderledes idrætsdag med fokus på sjove, overraskende og utraditionelle aktiviteter, som fx zumobrydning, teambuilding, afrikansk zumba, parkour, bobbel fodbold, klatring mv. DGI PowerBreak Få et 3 timers inspirationskursus i små bevægelseslege og øvelser, man kan bruge som pauser eller brainbreaks i løbet af en skoledag, fx som pause i den faglige undervisning. Læring i bevægelse Få inspiration til hvordan du kan lave faglig undervisning i bevægelse. Se mere her: Unge i front lederuddannelse til klasser Tilbyd de unge i 9. og 10. et ung lederuddannelse på 30 timer, hvor målet er, at de unge får lyst, mod og interesse for at ideudvikle, tage ansvar og igangsætte aktiviteter sammen med andre i og udenfor foreningen. En del af uddannelsen indeholder praktisk i en forening, hvor den unge skal planlægge, gennemføre og evaluere en selvvalgt opgave eller arrangement i foreningen. Læs mere her: Visionsseminar med udgangspunkt i idræt, leg og bevægelse 14

15 Ønsker I at sætte mere fokus på idræt, leg og bevægelse og står I overfor at skulle skabe et nyt samarbejde mellem lærere og pædagoger? Så kan I få DGI s proceskonsulenter ud til jer og lave et visionsseminar for hele eller dele af personalegruppen, hvor deltagerne i processen bliver hevet ud af deres vante tankemønstre og handlemåder og får mulighed for at se sig selv og deres situation i et nyt lys. I løbet af processen skaber vi plads til at italesætte behov, drømme, ideer og ønsker, og procesdeltagerne får mulighed for at sætte spot på det, der er særligt vigtigt og betydningsfuldt for dem indenfor idræt, leg og bevægelse i forbindelse med skole og SFO. Konsulenterne vil samtidig sikre mulighed for at disse drømme og ideer bliver omsat til konkret handling i jeres hverdag. Visionsseminaret indeholder lege og øvelser personalegruppen kan bruge i arbejdet med eleverne samt viden om hvorfor idræt, leg og bevægelse er så vigtig i forhold til børns indlæring og trivsel. Visionsseminaret indeholder: Et indledende planlægningsmøde ca. 1 time Del 1 af visionsseminaret: Hvor er I lige nu? Drømme og ideer ca. 2-3 timer Del 2 af visionsseminaret: Fra drøm til virkelighed fra ord til handling ca. 2-3 timer Opfølgningsmøde ca. 1 time Bliv DGI Profilskole Det er selve glæden og begejstringen ved at bevæge sig der er i fokus på DGI s profilskoleforløb, fordi det fremmer børn og unges lyst, mod og vilje til at bruge kroppen og derved skaber et fundament for livslang fysisk aktivitet og læring. Et DGI Profilskoleforløb involverer alle lærere og pædagoger på skolen og tager ca. et skoleår at gennemføre. Centralt i profilskolekonceptet er, at de voksne skal være rollemodeller i forhold til børnene. Det sikrer en målrettet indsats omkring mere fysisk aktivitet i skolen, der ikke kun bygger bro til et aktivt familie- og foreningsliv, men også gavner elevernes sundhed generelt. Det har desuden en lang række positive effekter i forhold til deres kognitive, motoriske, sociale, mentale og emotionelle udvikling. For at blive profilskole skal skolen gennemgå et fastlagt udviklingsforløb. Det skal skabe de kulturelle og faglige forudsætninger for, at skolens personale kan, tør og vil sikre, at idræt, leg og bevægelse bliver en fast og naturlig del af elevernes hverdag, ligesom forældre og lokale idrætsforeninger også involveres i processen. Skolen skal efter hvert af de tre temamoduler igangsætte aktioner, med henblik på at ændre hverdagspraksis. Læs mere her: DGI SFO idræt, leg og bevægelse At blive DGI SFO kræver deltagelse af hele personalet i et uddannelsesforløb over fem moduler samt udarbejdelse af en bevægelsespolitik og en handlingsplan for institutionen. Fokus er særligt på børnenes umiddelbare begejstring for bevægelse, det pædagogiske personale som rollemodeller og uddannelse på hjemmebane i institutionen. Denne tilgang gør en stor, positiv forskel for implementering af forløbet til dagligdagen. Læs mere her: 15

16 Kontakt: Maja Damgaard, Kommunekonsulent DGI Storstrømmen, tlf / , For at høre nærmere om ovenstående muligheder samt priser. FLERE PUBLIKATIONER TIL DOWNLOAD Rum der bevæger børn. Inspirationskatalog 7 timers idræt og motion om ugen for børn og unge. Fysisk aktivitet og motion i folkeskolen ationer/2010/folke/fysisk%20aktivitet%20og%20motion%20i%20folkeskolen/fysisk%20 aktivitet%20og%20motion%20i%20folkeskolen%20-%20web.ashx Motion i klassen et projekt i faglighed for alle onsmateriale.pdf Spot på fysisk aktivitet sundhedsundervisning med PlaySpots i skolen. oner/boeger/ playspot.light.pdf Politik for bevægelse i kommuner og skoler et inspirationsmateriale til teori og praksis 12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model. Anbefalinger på basis af litteraturen og lokale erfaringer. HJEMMESIDER TIL INSPIRATION TIL LÆRING, LEG OG BEVÆGELSE 16

17 FLERE TIMER I NATUR/TEKNIK Natur / teknik er et vigtigt dannelsesområde for alle elever, og et fag, der giver eleverne et grundlag til videreuddannelse inden for en række områder. Derfor forhøjes det vejledende timetal i natur / teknik i 2. og 4. klasse med én lektion om ugen. Ydermere skal den naturfaglige dimension tænkes ind i den understøttende undervisning. Samarbejde mellem Geocenter Møns Klint, NTS og Avnø Naturcenter Der er mulighed for at indgå i et samarbejde med Geocenter Møns Klint gennem projektet Xciters og i et formaliseret samarbejde med NTS-centeret (Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed) og Avnø Naturcenter. X-citers, naturvidenskab fra ung til ung, hedder projektet man på Geocenter Møns Klint tilbyder for 7. klasser i samarbejde med Experimentarium. X-citers er et uddannelsesprojekt, hvor idéen er at styrke interessen for naturvidenskab og teknik og at højne såvel elevernes som lærernes faglige niveau og især evnen til at formidle denne faglighed i grundskolen. Xciters ønsker at kombinere viden og erfaringer fra både lærere, elever og forskere med vægten lagt på naturvidenskab og formidling. Konkret etableres der et lokalt samarbejde om konceptet X-citers, der baserer sig på at en række 7. kl. elever uddannes til at formidle naturvidenskab for andre elever på deres egen skole. Princippet bygger på ung underviser ung. I praksis inviteres alle skoler i Vordingborg Kommune til at deltage. Hver skole udvælger en naturfagslærer, der skal være X-citers -elevernes kontaktlærer på skolen. I hver 7. klasse udvælges 3-4 X-citers elever. Dette foregår ud fra en faglig, social og formidlingsmæssig betragtning. Disse elever deltager sammen med kontaktlæreren på et internatophold på Geocenter Møns Klint. På kurset undervises eleverne i udvalget emner og formidlingsteknikker og i en række forsøg og demonstrationer. Alle aktiviteter bygger på Fælles mål. Erfaringen viser, at de deltagende elever udvikler sig enormt socialt og er med til at flytte indgroede rollemønstre i klasserne. Disse erfaringer gør projektet relevant både i forhold til linjemodellerne på udskolingsskolerne, men også i sammenhæng med etableringen af inkluderende læringsmiljøer. I kombination med X-citers -samarbejdet vil det være interessant at inddrage NTS-centeret. Centeret er til stede i mange grundskolerelateret sammenhænge og arbejder ud fra 7 centrale indsatsområder: 1. En styrket naturfagskultur på skolerne 2. Velfungerende netværk på tværs af institutioner 3. God undervisningspraksis 4. Efter- og videreuddannelse 5. Brobygning 6. Samarbejde mellem formelle og uformelle læringsmiljøer 7. Naturfaglige events NTS har flere projekter i gang, der naturligt vil kunne kobles med X-citers Blandt andet Projekt ung til ung, hvor målet er at give elever mulighed for at få indgående indblik i det faglige og sociale studiemiljø, der kendetegner det næste trin i deres uddannelsesforløb. Projektet har flere interessante delprojekter bl.a. venskabsklassesamarbejde mellem grundskoler og gymnasierne. I projektet arbejdes med innovativ udvikling, afprøvning og udbredelse af forløb indenfor natur, teknik og sundhed på tværs af sektorer, formelle og uformelle miljøer. 17

18 I arbejdet inddrages ligeledes Avnø Naturcenter, der er kommunens naturlige omdrejningspunkt for pædagogik, natur og science. Avnø kan med deres kompetencer være en værdifuld samarbejdspartner i arbejdet med formidling til og imellem elever og understøtte processen både på Avnø Naturcenter men også i de lokale skolemiljøer. ning/naturskoler/sjaelland/naturcenter/ KULTURTJENESTEN Fra april 2014 bliver Vordingborg Kommune en del af udviklingsprojektet Kulturtjenesten, som formidler og understøtter udviklingen af børne- og ungekulturtilbud af høj kvalitet. Kulturtjenesten formidler lokale kulturtilbud målrettet direkte til skoler, SFO og dagtilbud, såvel som kompetenceudviklingsforløb for lærere og pædagoger. Hvilket betyder at tilbuddene understøtter arbejdet med opfyldelse af trinmål og fælles mål. Kulturtjenesten udvikler løbende nye læringsforløb i samarbejde med kulturaktører og fagpersoner på skole- og dagtilbudsområdet. I sin nuværende form udbyder Kulturtjenesten n tilbud fra kulturaktører i Lolland og Guldborgsund kommuner, men fra april 2014 vil det også omfatte aktører fra Vordingborg Kommune. Læs mere om Kulturtjenesten, og se hvilke tilbud der udbydes p.t. på INSPIRATION FRA KULTUR OG FRITID 23. september afholdt Kultur og Fritid et dialogmødemøde, hvor skoleafdelingen var inviteret med. Målet var, at sætte den nye reform i spil sammen med forenings- og kulturlivet, urlivet, og få deres begyndende og gratis bud på, hvordan man kunne tænke et samarbejde mellem kommunens skoler og forenings- og kulturlivet. livet. Nedenstående materiale er mødets output, og de første tanker til inspiration for, hvordan man kan se samspillet i praksis. Inspirationsmateriale fra dialogmødet mellem Kultur-, Idræts og Fritidsudvalget Lokalhistorie: - Gamle håndværk i byen, Hvordan så byen ud før, lokal forankring Naturkendskab og bevægelse: - 4 uger 3 timer ugentligt (i sammenhæng) fra klase i nærområdet. Eksempelvis: på skolens udeområde, i byen, i skoven, ved stranden. 18

19 Gamle lege: - 2 timer i 4 uger fra klasse. Naturens spisekammer - for mellemtrinet: - Bål og brændenældesuppe, skvalderkål mm. - Høsttema: høste frugt og grønt, lave marmelader mm. - Tid til forberedelse, udførelse og efterbearbejdning. GPS-løb GEO-catching fra 3. klasse Hjemkundskab, matematik og natur/teknik: - Fokus på økologiske produkter og miljøbesparelser - Dyre velfærd (fx æg) mm. Krop, Kost, Mindfullness: Udskoling, Linjehold eventuelt i flere dage. Workshop/ værkstedslæring. Eleverne roterer i mindre grupper. Sang brug af stemmen - Maling udtrykker kroppen. - Mindfullness - Klovneri - Kostens betydning - Fysisk aktivitet (badning, ro, kajak- åbent vand aktivteter) - Hvem, hvad, hvor, hvornår? Almene instruktørkurser: - Klubberne kommer og uddanner udskolingselever, til gavn for klubber og skoler - der bliver flere til at hjælpe i undervisning/skole og klub samt til at hjælpe i foreningsarbejdet. Vi bor i Danmark med meget vand: - 4. og 5. klasse på Bogø Skole - Hver tirsdag mellem Hele skoleåret - Vandaktiviteter - Instruktørrotation mellem roklub, svømmeklub, kajakklub, dykkerklub - Aug-sept-okt: roklub - Nov-jan: dykkerklub - Feb-april: svømmeklub - Maj-juni: kajakklub Besøg en sejlklub: - Snuse til sejlerlivet - Små hold - 2 timer pr. gang - Sejlklubberne stiller instruktører til rådighed skolebåde med plads til 4 elever i hver. Fælles musik og idræts uge for udskolingen: Pigerne i 7.-9.klasse: - Rytmegymnastik ved gymnastikforening 19

20 - Laver musik og koreografi i musiktimen. - Underviser hinanden. - Mulighed for at rekruttere nye instruktører blandt de store elever. - Drengene: - Parkour - Crossfit - Regner på kalorier i matematik Ung lærer ældre Ipad/SMS Ældre lærer ung historie/digte Overvægtige elever udvalgt hold. - Kostvejledning - Kostudarbejdelse/forberedelse til et måltid - Motion herunder svømning - Vægttab procentregning - Indkøb handels regning - Motion målt i mad forbrænding Svømning i indskolingen: - Hver tirsdag - Total undervisningstid på 45 min - Høj aktivitetsniveau og differentieret træning - Lære at svømme de tre gængse svømmearter - springe, dykke og redde andre. - Fortrolighed med vand - Faglighed: matematik (tælle baner, omregne til meter, tælle armtag/vejrtrækning). - Kan bedst lade sig gøre i en svømmehal med 50 meter bassin..derfor stort ønske herom Morgengymnastik i indskolingen: - 1 time - 2 instruktører til pr. klasse (evt. incl. lærerne) - Kønsopdelt - Gymnastiske lege - Opvarmning - Motorik Krav til skolen: Facilitet med redskaber, løn til instruktørerne. Krav til foreningerne: Mødestabilitet, kvalificerede instruktører. Formål med deltagelse set fra forening: Flere medlemmer, nye instruktører. Måske kan foreningerne rekruttere nye trænere blandt arbejdsløse. Skiftende foreninger til den månedlige idrætsdag: - Linedans - Parkour - Geocatch - O-løb - -Cross fit - Svøm for sjov Lektiecafe: 20

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Kalø Økologiske Landbrugsskole den

Kalø Økologiske Landbrugsskole den Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

- Velkommen til den nye folkeskole

- Velkommen til den nye folkeskole - Velkommen til den nye folkeskole Velkommen - til den nye skole I august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Det betyder, at Faxe Kommunes elever vil møde en ny og forandret skole, når de møder

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

MØLLESKOLEN August 2014

MØLLESKOLEN August 2014 MØLLESKOLEN August 2014 Hvad ved vi nu? Hvad er opgaven? Fokus på læring Skoledagens opbygning Klasser Forventninger Lektiecafé og hjemmearbejde Næste skridt Spørgsmål Reformens mål Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Kære forældre på Spurvelundskolen

Kære forældre på Spurvelundskolen Kære forældre på Spurvelundskolen Så er Spurvelundskolen klar til Den Sammenhængende Skoledag pr. 1. august 2013. Derfor har vi sammensat denne skrivelse, hvori vi vil fortælle jer, hvordan jeres barns

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål:

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål: SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 27. oktober 2016 Tlf. dir.: 4477 2892 E-mail: mtk@balk.dk Kontakt: Mette Kristensen Sagsid: 17.01.15-A00-1-15 Udkast til ny udskolingsmodel for Ballerup Kommune Mål

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

Læs mere

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole på vej Skolereformen Skolereformen i praksis Farstrup skole lægger vægt på: Der er plads til alle elever Elever er forskellige og skal mødes forskelligt Eleverne mærker, at de ses og føler at de hører

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere