Hjørring som mærkevare

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjørring som mærkevare"

Transkript

1 Hjørring som mærkevare -det er ik noget at prale af! Aalborg Universitet, november 2004 danskstudiet, 10. semester vejleder: Søren Frimann Trads skrevet af: Helle Julie Vigsø Henriksen Christina Øllegaard Larsen

2 Helle og Kaisa Christina og Villads

3 Forord Det sidste års tid har været en spændende tid - såvel fagligt som privat. Sideløbende med arbejdet på dette speciale har vi begge gennemgået graviditet og fødsel med de glæder og bekymringer, det har bragt med sig. Inden dette speciale kan tage sin begyndelse, vil vi derfor gerne rette en tak til vores mænd for at være overraskende huslige og fleksible, så vi - på trods af vores status som nybagte mødre - har haft tid og mulighed for at afslutte specialet. Ligeledes tak til vores dejlige børn for at lade os opøve kompetencer inden for multitasking og strukturering af sparsom tid. Derudover også en stor tak til Hjørring Kommune, som har været meget villige til at bidrage med materiale og svar på spørgsmål. Deltagerne i vores fokusgruppeinterviews skal også takkes for deres tid og velvillighed intet speciale uden dem. Slutteligt skal vores vejleder, Søren Frimann Trads, have tak for sin forståelse over for vores situation og det specielle forløb, den har medført.

4 INDHOLD Indledning 08 Læsevejledning 09 1 Kommuners situation i dag 14 Kommunesammenlægningen 16 Det postmoderne 18 Den postmoderne by 20 Beskrivelse af Branding Hjørring 21 Kommunen 21 Baggrunden 22 Formålet 22 Brandingprocessens forløb 22 Logoet 24 Brand Board 25 Værdierne 25 Konkurrenterne 26 Målgruppen 26 Hjørring i medierne 28 2 Hermeneutisk tilgangsvinkel 32 Hans-Georg Gadamer og Poul Ricaeur 33 Hermeneutik og reception 27 Semiotikken 38 Tegnbegrebet ifølge Peirce 38 Den uendelige semiosis 40 Denotation og konnotation 41 4

5 Umberto Eco 44 Modellæser 44 Koder 46 Indkodning og afkodning 46 Tomme pladser 46 Tekstsamarbejde 49 Diskussion af Ecos teori 51 Branding og semiotik 51 Betydningsdannelse 54 Vores kommunikationsforståelse 56 Modtagerens nye rolle 56 Autokommunikation 59 Sprogbrugsteori 61 Modalitet 61 Præsupposition 63 Branding 65 Corporate branding 65 Fra produktbranding til corporate branding 67 Opbygningen af virksomhedens brand 69 -Identitet 72 -Vision 73 -Image 73 Corporate branding tool-kit 75 Vision-kultur kløften 76 Image-kultur kløften 76 Vision-image 77 Formidling af værdierne 80 Formidling af værdierne til eksterne interessenter 80 Formidling af værdierne til interne interessenter 82 Opsummering på valg af teorier 84 5

6 3 En model for analysen 90 Analytisk ramme for analysen af tekstmaterialet 91 Analyse af Hjørring Kommunes reklamefilm og profilbrochure 92 Analyse af reklamefilmen 92 Det denotative niveau 92 Det konnotative niveau 95 Analyse af billederne i profilbrochuren 101 Det konnotative niveau 110 Modellæser 113 Reklamematerialets formidling af værdier Teori og metode til empiriindsamling og analyse 120 Valg af fokusgruppedeltagere 120 Fokusgruppedeltagerne 121 Udarbejdelse af interviewguide 122 Interviewerens rolle 122 Etiske forholdsregler 123 Interviewenes forløb 124 Transskription 125 Analytisk ramme for analysen af empiri 126 Analyse af første fokusgruppeinterview 127 Hjørring 127 Kampagnen 130 Værdierne 133 Opsummering 134 Analyse af andet fokusgruppeinterview 136 Hjørring 136 Kampagnen 137 Værdierne 141 Opsummering 148 6

7 5 Gap-analyse 154 Vison-kultur kløften 154 Image-kultur kløften 155 Vision-image kløften 155 Evaluering af brandet 157 Brandet i fremtiden 159 Konklusion 164 Executive summary 166 Litteraturliste 170 Bilag Bilag A - Logbog Bilag B - Handlingsplan andet halvår 2003 Bilag C - Handlingsplan første halvår 2004 Bilag D - Handlingsplan andet halvår 2004 Bilag E - Sekvensinddeling af reklamefilmen Bilag F - Transskription af fokusgruppe 1 Bilag G - Transskription af fokusgruppe 2 7

8 Indledning I de senere år er offentlige institutioner og den offentlige administration trådt ind på markedet i den forstand, at de er begyndt at markedsføre sig, som det længe har været tilfældet for private virksomheder. Byer, kommuner og nationalstater har således allieret sig med reklamebranchen for at udvikle brands, der skal tegne deres profiler udadtil. Branding er, argumenteres det ofte, nødvendigt for virksomheder for at virksomhedens interessenter ved, hvad den står for. Denne nødvendighed er blandt andet opstået med den politiske forbruger, der markerer sig selv, sine holdninger og sin identitet gennem forbrug. Emnet for dette speciale udspringer af en undren over, hvad det er, der gør det nødvendigt for det offentlige, som eksempelvis kommuner, at brande, og hvad de får ud af det når det ikke drejer sig om turistfremstød. Branding handler om værdier, og kommune-branding handler om at finde frem til de værdier, der gør kommunen unik. Dét som netop dén kommune kan tilbyde og som ikke findes i nogen anden kommune. Men spørgsmålet er, om dette kan lade sig gøre med afsæt i de samme brandingstrategier, som bliver benyttet i det private erhvervsliv? Med udgangspunkt i et konkret tilfælde, nemlig Hjørring Kommunes brandingkampagne, som har været i gang i nogle år efterhånden, er det vores mål at finde nogle svar på vores spørgsmål vedrørende kommuner og branding. Vi vil finde frem til, hvorvidt Hjørring Kommunes erklærede værdier formidles effektivt til de definerede målgrupper. For at nå frem til en sådan konklusion vil vi sammenholde betydningsindholdet i reklamefilmen og billederne fra profilbrochuren med fokusgruppedeltagernes betydningsdannelser. Derudfra vil vi svare på følgende: Hvilke værdier kommer til udtryk i reklamematerialet? Hvordan forholder henholdsvis de interne og eksterne interessenter sig til reklamematerialet og de formidlede værdier? Ovenstående skal desuden lede os hen imod en konklusion vedrørende relevansen af kommune-branding. 8

9 Læsevejledning Vi vil i denne læsevejledning gøre rede for, hvilke afsnit der indgår i specialet, hvilken rækkefølge de optræder i samt knytte nogle overordnede kommentarer til udarbejdelsen af specialet. Første kapitel indeholder vores indledende afsnit, og de skal forstås som en beskrivelse af den kontekst, som vores speciale bevæger sig indenfor. Kapitlet indledes med en gennemgang af kommuners situation i dag, hvor vi gennemgår den udvikling, kommunerne står overfor med blandt andet den kommende kommunesammenlægning. Den postmodernistiske by kan være en af forklaringerne på, hvorfor flere kommuner og byer vælger at kommunikere sine værdier ved hjælp af branding. Vi vil derfor kort fortælle om postmodernismen og den tilgangs syn på byernes udvikling. Som afslutning på vores indledende afsnit vil vi beskrive vores case, Hjørring Kommunes brandingkampagne, så læseren kan bringe denne viden med sig videre i specialets øvrige afsnit. Casebeskrivelsen indeholder fakta om kampagnens forløb og opbygning. Andet kapitel redegør for vores valg af teori og metode. Indledningsvist præsenterer vi vores videnskabelige ståsted, nemlig hermeneutikken, hvor vi tager udgangspunkt i Hans-Georg Gadamer og Poul Riceaurs teorier om subjektets afkodning og betydningsdannelse. Den hermeneutiske tankegang vil vi bære med os igennem hele specialet, og hvor vi finder det relevant, kommenteres det eksplicit. Dette efterfølges af semiotikken, som vi bruger til at beskrive tegnets og derved også værdiens flertydighed. Ligeledes vil vi dette afsnit sammenholde semiotikken med brandingfænomentet. Derudover skal semiotikken bruges til analyserne af Hjørring Kommunes brandingmateriale. Vi lægger vægten på Umberto Ecos og Roland Barthes teorier, da de skal hjælpe os med at afdække, hvilke værdier materialet kommunikerer, og hvem der kommunikeres til. Afsnittet afsluttes med en gennemgang af de udvalgte teoretikere, som skal give os et billede af begrebet branding. Vi har valgt primært at arbejde med Majken Schultz og Mary Jo Hatch men introducerer også andre teoretikere inden for feltet. Formålet med afsnittet er at teoretisere over vores undren kan kommuner uden videre tage 9

10 brandingteorien til sig? Afsnittet skal derfor fungere som et forsøg på at sammenkoble kommuner og brandingteorierne. Vi inddrager Schultz & Hatchs»Corporate Branding Tool-Kit som skal hjælpe os med at afdække positive og negative sider af Hjørring Kommunes brand. Afsnittet leder os videre til vores kommunikationsforståelse, som netop er inspireret af de benyttede teoretikeres syn på afkodning og branding. I vores kommunikationsforståelse tilføjer vi endnu en teoretiker, nemlig Lars Thøger Christensen og hans teori om autokommunikation. Kapitlet afsluttes med en opsamling på teoretikernes syn på subjektets betydningsdannelse. Dette er vigtigt for specialet, da vi netop arbejder med de betydninger, brandingmaterialet danner og ligeledes fokusgruppedeltagernes betydningsdannelse. Ligeledes kommenterer vi sammenhængen mellem vores udvalgte teorier. Tredje kapitel rummer vores analyser af Hjørring Kommunens reklamemateriale, og indledes med vores analysemodel. Modellen er inspireret af Schultz & Hatchs Tool Kit, og skal hjælpe os med at finde frem til kløfterne mellem Hjørring Kommunes vision (brandingmaterialet), kultur (fokusgruppeinterview med Hjørrings borgere) og image (fokusgruppeinterview med materiales eksterne målgruppe). Via en identifikation af disse kløfter kan vi finde frem til, hvad, der i Hjørring Kommunes materiale, skal afhjælpes. Modellen efterfølges af en analyse af Hjørring Kommunes reklamefilm samt en analyse af profilbrochuren, som er sendt ud til alle kommunens borgere. Analyserne afsluttes med en samlet modellæser, som skal repræsentere Hjørrings vision i den efterfølgende gap-analyse. Første afsnit i kapitel fire omhandler vores valg af teori og metode til empiriindsamlingen og analyserne. Dernæst præsenteres fokusgruppernes deltagere, hvilket efterfølges af analyserne. I første fokusgruppe deltager, som vi har været inde på, borgere fra Hjørring Kommune og analysen skal afdække kommunens kultur. Anden fokusgruppe skal, som nævnt, repræsentere kommunens image og deltagerne er fundet ud fra kommunens definerede målgrupper. 10

11 I femte kapitel tager vi vores tool-kit i brug og analyserer på kommunes vision, kultur og image. Viser det sig, at Hjørring Kommunes brandingkampagne indeholder kløfter imellem de tre begreber, vil vi i dette kapitel ligeledes komme med forslag til, hvordan de kunne være undgået. Afslutningsvist ser vi på, hvilken fremtid Hjørring Kommunes brand kan menes at have efter kommunesammenlægningen. Strukturreformen er ligeledes udgangspunktet for mere generelle overvejelser om, hvilken fremtid begrebet kommunebranding går i møde. Rent formelt skal det tilføjes, at noter er at finde i slutningen af hvert hovedkapitel. 11

12

13

14 14 Kommuners situation i dag Det er, som nævnt, ikke kun private virksomheder, der har taget ideen om branding til sig. Også det offentlige, som eksempelvis nationalstater og kommuner, er i stor udstrækning begyndt at brande. Men for at kunne forstå baggrunden for dette, skal vi se på hvordan kommuners situation ser ud i dag. Hvis kommunerne kun profilerer sig på»produktet«, som er kommunens serviceydelser og på prisen, som er skatteprocenten, vil der ikke være tilstrækkelig mulighed for at adskille sig fra konkurrenterne der skal andet og mere til for at sælge kommunen. Derfor er tidens management trend corporate branding blevet relevant også for kommuner. En kommune kan siges at have en alt for kompleks og mangfoldig identitet, hvorfor det må være umuligt at definere og administrere den. Mange kommuner har dog alligevel de senere år benyttet branding for at gøre sig synlige og profilere sig i forhold til andre, konkurrerende kommuner. Blandt andet byer som Kolding, Randers, Brønderslev, Nibe og Hjørring har aktuelle brandingkampagner, hvorigennem de arbejder bevidst med byens identitet og værdier. Idet flere og flere kommuner benytter sig af branding, kan det blive af afgørende karakter i kommunernes konkurrence om virksomheder, turisme og borgere. Dette fordi, er én kommune begyndt, må de andre følge trop for ikke at blive glemt på markedet. Samtidig kan man dog også sige, at når alle kommuner brander bliver det endnu sværere at skille sig ud fra mængden. Folk bosætter sig, hvor der er jobs og gode betingelser for familien som helhed, eksempelvis i form af pasningsordninger, uddannelsesmuligheder, fritidstilbud og lignende. Lykkes det for et område at skabe vækst og dermed nye jobs, tiltrækker det som naturlig konsekvens heraf også kvalificeret arbejdskraft, hvilket dermed skaber et godt skattefundament for kommunen. Derfor er det målet for kommunerne branding eller ej at tiltrække og fastholde virksomheder og dermed gode skatteborgere. Dette er også en årsag til, at nogle områder oplever kraftig vækst i befolkningen, mens andre kun oplever langsom vækst og andre igen langsomt affolkes. Ifølge befolkningsfremskrivninger 1 spås der stor fremgang for fire amter i Danmark frem til 2040, nemlig Hovedstadsregionen, Vestsjællands, Århus

15 og Vejle amter, hvorimod de resterende amter kun må forvente en langsom vækst i befolkningen. Direkte negativ befolkningstilvækst forventes endda i to amter; Bornholms og Sønderjyllands amter. Ifølge Thomas Beck Sørensen [2003] er det netop de ovenfor nævnte faktorer, som er vigtige for eksempelvis familien, der står over for et huskøb:»i den slags situationer er det langt mere konkrete ting, der kommer i første række: Er der gode skoler og daginstitutioner? Er huspriserne rimelige? Først langt nede på listen kommer spørgsmålet om, hvorvidt byen har et godt ry eller ej.«[sørensen, 2003] Vi mener dog ikke, at Sørensen har helt ret i sin konstatering, da en bys eller kommunes image kan spille en stor rolle i borgernes valg om til- eller fraflytning. 2 Familier og virksomheder vælger vel næppe at flytte til en by eller kommune med et dårligt ry, medmindre der er afgørende grunde til det som eksempelvis arbejde. Har byen et dårligt ry, kan det dog medføre, at en familie vælger at bo i en nærliggende by, med et bedre ry, hvorfor image bestemt er en afgørende faktor. Byer med et dårligt image kan ved hjælp af branding forsøge at skabe nogle nye billeder af byen for derigennem at bryde med fortiden og opnå et bedre image. Bybranding handler nemlig om byens kultur og fællesskab, som via branding ideelt set bør kunne ændres eller fastholdes. Med branding kan byen arbejde bevidst med at bevare dens gode kvaliteter og imødekomme den stigende globalisering med en bevarelse af det lokale. Samtidig kan brandingen i så fald det lykkes styrke borgernes fællesskabsfølelse og tilføre byen nogle værdier, som borgere og mulige tilflyttere kan identificere sig med.»tankegangen er, at hvis man kan definere byens kompetencer, vil det styrke indadtil og vinde udadtil. Man vil styrke de indre rækker, fordi borgerne i det lokale samfund vil føle sig bestyrket i at tilhøre en særlig kultur, der ikke bare er dansk, men regional eller lokal. Og man vil vinde udadtil, fordi man kan gå ud med en klar definition af, hvorfor det er særlig relevant for den interessante (læs: veluddannede) arbejdskraft eller interessante (læs: vidensbaserede) virksomhed at flytte til Kolding. Horsens, Roskilde eller Hjørring.«[Sørensen, 2003] 15

16 Alt i alt handler det, som ved branding af virksomheder, om at skabe en økonomisk gevinst. Det er velkendt, at folk er villige til at betale mere for produkter fra én producent end fra en anden, også selvom der ikke nødvendigvis er forskel på produkterne. Når kommuner brander, gør de det ud fra den betragtning, at det samme kan være gældende for kommuner og byer, der vælger at brande. Målet er, ideelt set, som Beck Sørensen er inde på, at skabe vækst i antallet af borgere og virksomheder. Spørgsmålet er dog om kommuner umiddelbart kan bruge samme strategi som virksomheder og om det i det hele taget er relevant, hvilket er omdrejningspunktet for dette speciale. Kommunesammenlægningen Den nuværende kommunale struktur i Danmark har vi haft siden kommunalreformen fra Det vil sige, at Danmark i mere end 30 år har været inddelt i 277 kommuner, hvoraf omkring 270 har under indbyggere. Den 24. juni 2004 besluttede regeringen sammen med Dansk Folkeparti at nedlægge amterne og reducere antallet af kommuner til fordel for 5 regioner og et endnu ukendt antal kommuner med minimum indbyggere. De fem regioner er henholdsvis Region København, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og til slut Region Nordjylland, som bliver den mindste med indbyggere. 4 Indenfor de fem regioner skal kommunerne finde sammen i færre og større kommuner, og der er tre kategorier af sammenlægninger: De ubestridelige, der er godkendt af Indenrigsministeriet, de lukkede, hvor der ikke er brug for flere kommuner og de åbne, hvor andre kommuner stadig kan inviteres med. Hjørring Kommune har netop 5 bebudet, at de slår sig sammen med de tre kommuner Sindal, Hirtshals og Løkken-Vrå. Dermed bliver den nye kommune den næststørste i Region Nordjylland med omkring indbyggere. Hjørring borgmester, Bent Brown, mener at de, med sammenlægningen, bliver landets erhvervsmæssigt stærkeste kommune, da Hjørring har industri, handel og uddannelse, Hirtshals har havnen, Sindal landbruget og Løkken-Vrå turismen. Styrken i den ny storkommune skal derved findes i de nuværende kommuners for- 16

17 skellighed. 6 Efter diskussioner om den sammenlagte kommunes navn, hvor særligt Hirtshals borgmester, Knud Størup, mente, at navnet skal være kendetegnende for hele området endte det med enighed om at kalde den nye kommune for Hjørring. 7 Formålet med strukturreformen er, ifølge regeringen, at bringe det offentlige tættere på borgerne og styrke det lokale demokrati med stærke og bæredygtige kommuner. Regeringen ønsker derfor at gennemføre en gennemgribende reform af den kommunale struktur. Den offentlige sektor skal moderniseres, så den lever op til fremtidens udfordringer med hensyn til nærhed, kvalitet og effektivitet. 8 En følge heraf er, at kommunerne får ansvaret for at løse langt de fleste velfærdsopgaver, og derved skal den offentlige sektor blive mere enkel med færre niveauer. Det stiller krav til kommunernes størrelse og faglige kompetencer, da man vil sikre, at kommunerne er i stand til at løse de nye opgaver. Hvem de enkelte kommuner vælger at gå sammen med for at danne større kommuner, har de frihed til selv afgøre, og der er deadline 1. januar Den samlede reform træder i kraft den 1. januar Region Nordjylland får efter strukturreformen langt færre kommuner, som alle har Aalborg som»hovedstad«. Regionen bliver derfor delt op i Aalborg og så resten af Nordjylland. Flere fremtrædende nordjyder 9 har derfor pointeret fordelene ved, at hele regionen markedsfører sig samlet, da de øvrige kommuner i Nordjylland så vil kunne drage nytte af, at Aalborgs kultur- og universitetsliv udvikles og hele landsdelen taler med én stemme og har samme budskab. Ovenfor har vi redegjort for, hvordan kommuners situation ser ud i dag med deres indtræden på markedet og deraf følgende behov for at synliggøre sig og adskille sig fra andre kommuner ved hjælp af markedsføringsstrategier. Vores indgangsvinkel til det følgende afsnit om det postmoderne er, at postmodernismen indeholder en mulig forklaring på, hvorfor det offentlige har taget branding til sig. 17

18 Det postmoderne I dette afsnit vil vi kort komme ind på postmodernismen i den udstrækning, vi finder det relevant i forhold til vores emne. Det er således ikke vores hensigt at komme med en længere redegørelse for begrebet, ligesom vi ikke vil komme nærmere ind på de mange teoretikere, der har beskæftiget sig med emnet. Modernismen:»the world is knowable and (...) true knowledge of it is possible«[barker, 2003: 195] Postmodernismen:»For postmodernism, no universalizing epistemology is possible because all truth claims are formed within discourse. There are no universal philosophical foundations for human thought or action: all truth is culturebound«[barker, 2003: 203] Disse to citater siger en del om forskellen mellem modernismen og postmodernismen. I modernismen er der en tro på, at der er en sandhed om verden, og at det er muligt at nå frem til den. For postmodernismen er det derimod et kendetegn, at der ikke findes en endegyldig sandhed fordi, hvad der opfattes som sandt altid er dannet med afsæt i en bestemt kultur. Således vil man kun være i stand til at bedømme, hvad der er sandt ud fra ens egen overbevisning:»such judgements [about the true and the good] can only be made by reference to our values and not to a trancendental truth«[barker, 2003: 203]. Barker opstiller følgende fire punkter som kernen i det postmoderne: a sense of the fragmentary, ambiguous and uncertain nature of living an awareness of the centrality of contingency a recognition of cultural difference an acceleration in the pace of living [Barker, 2003: 207] Disse fire punkter viser en erkendelse af, at livet i dag leves hurtigere end nogensinde før, at verden er præget af kulturelle forskelle, tilfældigheders spil samt livsvilkår, der er fragmentariske, flertydige og usikre. Den sikkerhed man havde som vilkår i modernismen, hvor det var muligt at finde frem til den endegyldige sandhed, er i postmoder- 18

19 nismen ikke eksisterende. Dette tvinger den enkelte til evig stillingtagen til de mange valgmuligheder, som livet bringer:»modern life may appear as a series of proliferating choices to be made without foundations. This encourage us to be more reflexive about ourselves since we have no certainties to fall back on«[barker, 2003: 207]. Uden nogen sikker viden som grund for ens valg, bliver subjektet mere selvreflekterende. Før i tiden var man født ind i en sammenhæng, der definerede hvem man var, det være sig eksempelvis i kraft af social status, forældrenes job eller politisk overbevisning. I den postmoderne virkelighed er det derimod nødvendigt konstant at definere sig selv. Dette kan blandt andet gøres igennem forbrug, hvor man ved at bruge bestemte varer fortæller omverdenen, hvem man er, og hvad man står for, som også følgende citater erkender:»identity projects and the aestheticization of daily life are linked together within consumer culture through the creation of lifestyles centred on the consumption of aesthetic objects and signs«[barker, 2003: 210]»consumers are self-conscious bricoleurs selecting elements of material commodities and meaningful signs and arranging them into a personal style«[barker, 2003: 214] Når den enkelte er tvunget til at definere sig selv gennem forbrug, bliver samfundet, som en naturlig følge deraf, til et samfund, hvor forbrugerlivsstil bliver dominerende og hvor alt»drejer sig om forbrug og om fokusering på frembringelse af behov og ønsker. Alt bliver til varer«[lyon, 1995: 78] Byer er også omfattet af denne tendens, og når byer bliver til varer følger»derfor også investeringen i image, en faktor der er afgørende for succes for storbyer, der har mistet deres industrielle eller økonomiske grundlag«[lyon, 1995: 80] 19

20 Den postmoderne by Ifølge Kevin Robins handler postmodernismen om en»tilbakevending til forskjell og partikularitet«, hvorimod modernismen blev»drevet fram av universaliserende krefter«[aspen & Pløger, 1997: 319]. Der er altså tale om, at byer forsøger at finde tilbage til sine unikke kendetegn, der gør at de adskiller sig fra andre byer. Dette bliver dog et problem når byer begynder at markedsføre sig:»et sted tenkes ofte på som et unikt sett av kjennetegn i en unik lokalitet. Særlig gjælder dette før et sted blir «kommersialisert». Derfor kan vi forvente at når et sted «trer inn på markedet», så å si, må det reklamere for seg selv som noe som har generiske kvaliteter slik som det å være tilgjengelig og å ha denne eller hin type bekvemmelighet. Etter hvert som steder blir «konsumert», mister de mye av sin tidligere unikhet. Kommersialisering får dem til å virke mer lik andre steder. Ved dette punkt må de (i likhet med andre generisk masseproduserte produkter) differentiere seg fra konkurrende steder.«[robins i Aspen & Pløger, 1997: ] Problemet, med at byer begynder at markedsføre sig, er ifølge dette citat, at det får dem til at fremstå på samme måde som andre steder eftersom det, de markedsfører sig på, i stor udstrækning vil være det samme, nemlig tilgængeligheden og serviceniveauet. Citatet understreger ligeledes vigtigheden af, at byer formår at differentiere sig fra andre steder, og muligheden for dette bliver ved at markedsføre sig gennem værdier og image. Ifølge Robins er denne nødvendighed opstået fordi»de urbane identitetene i økende grad er blitt»tynne««og det er således»blitt nødvendig å engasjere reklame- og markedsføringsbyråer for å framstille slike distinksjoner. Det er et spørgsmål om distinksjon i en verden som er gått hinsides forskjeller«[robins i Aspen & Pløger, 1997: 322]. Ved at udvikle kampagner om byens værdier og image er det altså hensigten, at byen skal kunne markere sig og fremstå unik i en verden, hvor forskelle ellers forsvinder. 20

21 Beskrivelse af Branding Hjørring Efter nu at have gennemgået, hvordan kommuners situation ser ud i dag, samt kort at have skitseret de postmoderne livsvilkår, der, blandt andet, ligger til grund herfor, vil vi i det følgende beskrive vores case. Dette afsnit er derfor en beskrivelse og præsentation af Hjørring Kommune og dens brandingsproces. 10 Afsnittet skal give et indblik i kommunens hensigt og arbejde med branding og skal ses som en indgangsvinkel til vores speciale. Afsnittet skrives på baggrund af et møde, vi holdt med Hjørring Kommunes brandmanager Bente Schjønning. Derudover har vi hentet informationer i en såkaldt»logbog«, som Hjørring Kommune har udarbejdet i samarbejde med Dafolo Marketing 11, samt i brochurer, nyhedsbreve og hjemmesiden: skal ( ) fokusere på at fi nde det unikke ved Hjørring i forhold til konkurrenterne det som kun fi ndes i Hjørring. Markedsføringsstrategien er en såkaldt branding strategi hvor Hjørring skal sælges som en mærkevare. Vi skal fi nde frem til de værdier, der kendetegner Hjørring.«[Logbog: 2] Kommunen Inden vi går i gang med at beskrive kampagnen, vil vi først præsentere Hjørring. Hjørring Kommune ligger i Vendsyssel ud mod vestkysten. Hjørring by ligger ca. 14 km. fra kysten og er én af hovedbyerne i Vendsyssel. Kommunen havde pr. 1/ indbyggere, hvoraf de var bosat i Hjørring by. Dette gør Hjørring Kommune til Vendsyssels største, tæt fulgt af Frederikshavn

22 Baggrunden I efteråret 2001 vedtog Hjørring byråd enstemmigt at gennemføre en markedsføringsindsats, som skulle tiltrække nye borgere og virksomheder til kommunen. Dette skulle gøres på tværs af kommunens øvrige markedsføring af virksomheds- og handelsliv og skulle have en udstrakt betydning og være af varig karakter. Målet var at færdigarbejde brandingkampagnen, så den var klar til at blive lanceret ved motorvejsåbningen i oktober I kommunen regnede man med, at den tilgængelighed, motorvejen skulle åbne op for, ville gøre det mere attraktivt at være og blive borger og virksomhed i kommunen. Motorvejsåbningen var derfor anledningen til hele kampagnen, men ikke selve omdrejningspunktet. Formålet Formålet med brandingaktiviteterne var i første omgang at fastholde indbyggertallet og på længere sigt at tiltrække nye borgere og virksomheder til kommunen. I Handlingsplanen for andet halvår beskrives samme mål, og det begrundes samtidig med, at indbyggertallet har været faldende igennem en del år. Formålet var også at give et fælles og entydigt billede af byen og kommunen igennem en mere ensartet kommunikation for hele Hjørring Kommune. Kommunen ville altså fortælle den unikke historie om Hjørring og omegn og folkene, der bor der. Brandingen skulle resultere i en markedsførings-værktøjskasse, som alle i kommunen kunne bruge, det være sig kommunen selv, handelslivet, forskellige uddannelsesinstitutioner og andre organisationer, der udtrykker sig eksternt. Brandingprocessens forløb Den 29. oktober 2001 blev marketingstrategien»hjørring som mærkevare«præsenteret for erhvervs-, og organisationsfolk samt interesserede borgere. Her fremlagdes processens første tre trin: Trin 1/ Hjørring Logoet og udgivelsen af Brandmanualen. Dette efterfølges af Brand Boardets arbejde med de bærende værdier for den generelle profilering af Hjørring fremover. Selve markedsføringskam- 22

23 pagnen skydes i gang med åbningen af motorvejen i oktober Et af de første tiltag i kampagnen er at skabe lokal opmærksomhed omkring brandet med logokonkurrencen»vi brander for Hjørring«. Både borgerne og virksomhederne i kommunen kan være med i konkurrencen. Trin 2/ Kommunen udsender en husstandsomdelt værdibrochure. Målet med brochuren er at få alle Hjørrings borgere med på ideen, så de kan være repræsentanter for kommunen. Når borgerne er blevet informeret om brandingprocessen, og forhåbentlig er fortrolige med værdierne og logoet, kommer turen til de virkelige målgrupper; de potentielle tilflyttere og nye virksomheder. Kommunen har igennem hele processen valgt at være meget åbne om projektet og har derfor givet alle en mulighed for at følge med via hjemmesiden På hjemmesiden kan borgerne og andre interesserede læse om formålet, baggrunden og strategien. Ideen med åbenheden er samtidig at få så mange som muligt til at forstå værdien af at brande Hjørring. Trin 3/ Forskellige aktiviteter for andet halvår af 2003 og for første halvår af Aktiviteterne omfatter blandt andet en tv-reklame, som skal præsentere Hjørrings værdier og skabe opmærksomhed og dermed interesse for at flytte til Hjørring Kommune. Reklamen indgår som en del af vores analysemateriale. I handlingsplanen for andet halvår af 2004 fremgår det, at aktiviteterne fortsættes og kommunens borgere og Nordjyllands borgere bibeholdes som målgruppe, dog tilføjes resten af Danmark som en del af målgruppen. 23

24 Logoet Logoet har en helt speciel betydning for Hjørring kommunes branding. Det blev udarbejdet som det første og brugt i offentligheden, før værdierne blev fastlagt af Brand Boardet. Logoet er ikke en erstatning for kommunens byvåben, Hjørring kommunes eller andre interessenters logo, men skal bruges som et supplement hertil. Logoet blev præsenteret i en Brand Manual, som deltes ud til alle kommunens medarbejdere og derudover fik institutioner, foreninger og virksomheder i Hjørring Kommune et eksemplar. Manualen beskriver logoet og reglerne for brugen af det. Samtidig opfordres alle til at bruge logoet i forbindelse med deres egen eksterne kommunikation. Bente Schjønning beskriver logoets to r er og ø et som det centrale. De to r er, hvor det første er spejlvendt, skal symbolisere åbne arme, motorvejen og det, at de i Hjørring er tæt på de to have, Kattegat og Skagerak. Ø et, hvor stregen ikke går helt igennem men nærmere peger ind på midten, skal fortælle modtageren, at Hjørring er Vendsyssels centrum og kraftcenter. Ifølge Schjønning har Hjørring med logoet fået deres helt egen identitet. På hjemmesiden beskrives logoet som:»afhængigt af øjnene der ser ( ) kultur natur fortid fremtid opadstræben åbne muligheder gæstfrihed motorvej mellem to have centrum.«[www.hjoerringbranding.dk] For at lancere logoet blandt borgerne og kommunens virksomheder blev der, som nævnt, iværksat en logokonkurrence»vi brander for Hjørring«. Borgere med et Hjørring-logo på bilen var med i en konkurrence om en kør-selv-ferie med DTF Travel. Virksomhederne skulle i deres konkurrence dokumentere, hvordan de havde brugt logoet i deres markedsføring. Vinderne blandt virksomhederne fik gratis indrykninger i Nordjyske Stiftstidende. I 2003 solgte eller gav kommunen logoer væk til biler, knallerter og barnevogne. 24

25 Også politiets og hjemmehjælpens biler fik logo på. Derudover kom der logo på busstoppestederne og nogle af bybusserne i kommunen. Fodboldholdet Fortuna Hjørring ændrede deres udebanetrøjer til sort kun med Hjørringlogo og ingen andre reklamer. Der blev udviklet en del logo-merchandise ud over logoet, som sælges fra KommuneButikken og Vendsyssel Kunstmuseum. Brand Board Mærkevarebestyrelsen, Brand Boardet, havde til opgave at finde frem til de værdier, billeder og ord, som profileringen af Hjørring skal bygge på. Opgaven var at finde frem til det, der er helt unikt for Hjørring udtrykt i korte, klare og kommunikerbare budskaber. Brandingen af Hjørring skal komme indefra, og derfor var alle i Boardet fra Hjørring. Alle blev valgt ud fra deres erfaring, viden, visioner og engagement.»brand Boardet er bredt repræsenteret ikke for at sikre politisk rygdækning, men for at skabe perspektiv og for at gøre resultatet værdifuldt«. 14 Boardet bestod af tolv personer, der dækkede erhvervsliv, handelsliv, uddannelsessektoren, den finansielle sektor samt kultur og sport. Derudover var der repræsentanter fra Dafolo Marketing og Hjørring Kommune var repræsenteret i kraft af Bente Schjønning. Brand Boardet afsluttede deres arbejde efter, at værdierne er fundet, men med logokonkurrencerne og det generelle arbejde med at få synliggjort logoet i kommunen, mener de at have en forudsætning for, at Hjørring brandet lever videre og bliver anvendt og taget til sig af borgerne. Værdierne Som nævnt begyndte arbejdet med værdierne først efter, at logoet havde været i omløb i kommunen i et stykke tid. Alligevel var målet med værdierne at få dem inkorporeret i receptionen af brandet og logoet. Hvert Brand Board medlem gav flere bud på det, de mente kunne beskrive Hjørring og det, som gør Hjørring unik. Efter flere møder og mange associationer blev alle forslagene kogt ned. Dette blev gjort ud fra devisen»hvad ville verden savne, hvis Hjørring ikke var der?«. Ifølge Brand Boardet skiller Hjørring kommune sig ud fra 25

26 de øvrige kommuner med: Dana Cup, Fortuna Hjørring, Lønstrup (natur og kultur mødes, havet og kunsthåndværk), Hjørring Revyen, kulturen (Nørkjærs Plads, Bechs, kunst i gaderne, musikken), uddannelseslivet (skolerne, oplevelserne, livet, de unge) og det grønne Hjørring (parkerne, markerne og sundheden). 15 Værdierne blev fundet ud fra flere gruppearbejder med spørgsmål som: hvad betyder netop dette ord for os? Hvilke associationer giver ordet? Hvilke historier gemmer sig bag ordet? Værdierne blev til sidst reduceret til seks med den begrundelse at:»jo færre ord jo nemmere at kommunikere«. 16 De seks værdier er: naturlig original lune mini-metropol nærhed mangfoldighed Konkurrenterne I princippet ser Hjørring alle danske kommuner som konkurrenter. Dog er de primære konkurrenter de kommuner, der ligger langs det nordjyske motorvejsnet, for eksempel Brønderslev og Frederikshavn fordi det netop er disse kommuner, der, som Hjørring, gerne vil tiltrække tilflyttere til regionen. Hjørring Kommune påpeger dog selv, at de ikke skal forsøge at konkurrere med Aalborg til trods for, at de også ser sig selv som en uddannelsesby med, blandt andet, et pædagog- og lærerseminarium. Samtidig er Hjørring også stærk på IT området med Kvægtorvet og Vækstcenter Nord, hvilket ifølge dem selv er et supplement til IT-udviklingen i Aalborg. De accepterer således, at Aalborg er hovedbyen i regionen. Målgruppen Handlingsplan for andet halvår indeholder et budget til opmærksomhedsskabende aktiviteter fordeles på tre geografiske områder, som er henholdsvis 1) Hjørring Kommune, 2) Nordjyllands Amt og 3) Resten af Danmark. Aktiviteterne inden for kommunen har som mål at bekræfte borgerne i, at de bor et dejligt sted, samt skabe opbakning til branding processen og gode ambassadører for Hjørring. Dette vil de gøre ved at fortsætte med lokale konkurrencer. I den forbindelse videreføres idéen fra logokonkurrencen ved at 26

27 lave en cykelkonkurrence, hvor det synlige logo, der præmieres, er udformet som en refleks. Derudover videreudvikles hjemmesiden og der skal satses på hurtig integration af tilflyttere, hvilket skal ske gennem en velkomstpakke, som skal medvirke til at nye borgere hurtigt vil føle sig hjemme i Hjørring. For at nå ud i Nordjyllands Amt vil der blive produceret en ny brochure, der skal fortælle om kommunen. Samtidig vil der blive afsat en annonceringspulje, der skal sikre at der bliver fulgt op på annonceringschancer og behov. Derudover vil der fortsat blive gjort en indsats for at give pendlere til Hjørring relevante informationer i forhold til overvejelser om flytning til Hjørring Kommune. I forhold til at nå ud i resten af Danmark vil der blive udarbejdet en»hjemve«kampagne, der skal forsøge at opretholde kontakten med fraflyttere ved hjælp at et nyhedsbrev, så de bevarer deres tilknytning til Hjørring. 18 Derved bliver denne sidste gruppe fraflytterne ligeledes en målgruppe for kampagnen. Naturligvis vil Hjørring gerne have fat i alle, der overvejer at flytte til Nordjylland, men den primære massekommunikation eksponeres i de nordjyske medier som 24Nordjyske og Nordjyske Stiftstidende, hvilket primært gør brandingen synlig for dem, der allerede bor i Nordjyllands Amt. Den 23. maj 2004 blev der sendt et tillæg om Hjørring ud sammen med Morgenavisen Jyllands-Posten og dermed nåede kampagnen ud i resten af landet. Brandingen spænder dog endnu bredere med den omtalte hjemmeside og samarbejdet med for eksempel turistforeningerne, ejendomsmæglerne og boligselskaberne. Hjemmesiden indeholder relevante informationer til personer, der overvejer at flytte eller netop står overfor at skulle flytte til Hjørring Kommune. Derudover er Hjørrings værdier og logo tilføjet kommunens udsendte salgsmateriale til potentielle grundkøbere. Og der er udarbejdet en særlig Hjørring messestand, der kan præsentere og tegne en profil af Hjørring med udgangspunkt i værdierne ved messer, udstillinger og andre relevante begivenheder. Mulighederne for at nå ud over Nordjylland bliver derfor større. 27

28 28 Hjørring i medierne Da Hjørring påbegyndte brandingprocessen, havde de et tæt samarbejde med Nordjyske Stiftstidende og fik god omtale af deres aktiviteter. Hjørring har dog også været i medierne i forbindelse med negative historier. Onsdag den 5. november 2003 omtaltes lukningen af Hjørring Revyen i Nordjyske Stiftstidende og den 10. januar 2004 omtalte TV2 Nord samme emne. Der tjentes ingen penge på revyen, og det kunne derfor ikke længere betale sig at holde fast i den revy, som ellers i mange år har været blandt det, der, ifølge Brand Boardet, er med til at gøre Hjørring unik. Dog skal det i denne sammenhæng nævnes, at det senere er kommet på tale, at revyen genopstår fra D. 24. september 2004 bragte TV2 Nord et indslag, der fortalte at Per Pallesen genopliver revyen fra Han har spillet på Hjørring Revyen fra og synes, som en begrundelse for at sige ja til arbejdet, at Hjørring Revyen er en del af sommeren i Vendsyssel. Dermed er revyen sikret overlevelse efter kun et års pause. 19 I oktober og november 2003 kom Hjørring i medierne i forbindelse med episoder, hvor unge ned til års alderen havde fået serveret alkohol på flere diskoteker i Hjørring by. Både Nordjyske Stiftstidende, TV Nord, 24Nordjyske og også de landsdækkende medier tog emnet op. Medierne har løbende gjort grin med den nye og ikke særligt trafikerede motorvej, som Hjørring ellers ynder at fremhæve som et trækplaster for kommunen. Motorvejen har derfor ikke været så stor en succes, som Hjørring Kommune havde håbet. Det kan være fristende at sige, at motorvejen har gjort det lige så nemt at komme fra Hjørring, som at komme dertil. I årets løb er der sket lukninger af flere store arbejdspladser i Nordjylland og således også i Hjørring. 20 Senest har der været tale om, at Danish Crowns Hjørring afdeling skulle lukke. I den forbindelse har medarbejderne lavet en cd, som de har sendt ud til radiostationer i hele landet for at skabe opmærksomhed med håb om at redde afdelingen. Initiativet blev omtalt flere steder blandt andet af 24Nordjyske og TV2 og fik også opmærksomhed fra P3, som spillede cd en og bragte et interview med en af de ansatte fra Danish Crown i programmet»stram op«d. 21. oktober 2004.

29 Mange af de historier, der har været bragt har været negative. Negativ omtale er dog stadig omtale, og det er derfor med til at skabe synlighed og placere Hjørring på landkortet. Men hvorvidt denne negative omtale har påvirket synet på Hjørring Kommune, vil vi komme ind på senere. I denne beskrivelse af Hjørring Kommunes brandingstrategi fremstår ideen om branding som et mirakelmiddel, hvilket der selvfølgelig kan være flere opfattelser af. Senere i specialet vil vi redegøre for teorier inden for branding for derigennem at kunne forholde til om det overhovedet er relevant for kommuner at brande. Noter 1 Befolkningsfremskrivninger kan findes på Danmarks Statistiks hjemmeside: Der tales her om amter, selvom disse bliver nedlagt fra Se afsnittet»branding«p Sammenfatning af Strukturkommisionens betænkning nr. 1434, januar Ibid. 5 D. 14. oktober Blandt andet i Nordjyske Stiftstidende. 6 Nordjyske Stiftstidende d. 14. oktober Ibid. d. 2. november Ifølge regeringens rapport»det nye Danmark«fra april Nordjyske Stiftstidende d. 5. februar 2004, 27. februar 2004 og 19. november Se afsnittet»branding«p. 65 for en redegørelse for brandingbegrebet. 11 Dafolo Marketing er bureauet i Hjørring, som har udarbejdet reklamematerialet. 12 www2.netborger.dk/kommunefakta 13 Se handlingsplanen i bilagsmappen. Bilag B. 14 Logbog, Bilag A. 15 Ibid. 16 Ibid. 17 Se handlingsplanen i bilagsmappen. Bilag D. 18 Se handlingplanerne i bilagsmappen. Bilag C og D. 19 Indslaget kan ses på: =:10:10&duration=0:2:7&file= wmv&file2=&dato= Blandt andet er det besluttet at flytte Hærens Materiel Kommando, der pt. er placeret i Hjørring og d. 8. november skrev Nordjyske Stiftstidende at kagefabrikken Bisca også lukker. 29

30

31 2

32 Hermeneutisk tilgangsvinkel I dette afsnit vil vi beskrive specialets overordnede metode, hermeneutikken. Denne videnskabsteori er valgt ud fra specialets interessefelt - branding og modtagerens reception heraf. En pointe hos de hermeneutiske grundholdninger er nemlig de individuelle forståelsesog fortolkningsevner i forhold til afkodning og reception. Vi vil kort gennemgå humanvidenskaberne, som hermeneutikken tager sit udgangspunkt i for derefter at beskrive de af Hans-Georg Gadamer og Poul Ricaeur tanker, vi mener, er relevante for specialet. Humanvidenskaberne beskæftiger sig med mennesket som subjekt, dvs. som et tænkende, følende, handlende og kommunikerende væsen. Dertil skal det tilføjes, at humanvidenskaberne er koncentreret om mennesket som kulturskabende og kulturskabt, da det både skaber kultur og bliver skab af kulturen [Collin & Køppe, 2003: 10]. På den måde adskiller de sig fra natur- og samfundsvidenskaberne, der beskæftiger sig med henholdsvis den fysiske og biologiske del af mennesket og med de menneskelige kollektiver og grupper og deres egenskaber. Skellet mellem human- og samfundsvidenskaberne er dog lille, da vi ikke altid kan beskæftige os med individet uden at tænke på samfundet, det begår sig i og omvendt. Generelt for humanvidenskaberne er, at de til forskel fra naturvidenskaberne, søger en dyberegående forståelse af menneskelige aktiviteter og produkter; altså fænomener der har mening, da de har deres udspring i mennesker, der mener og vil noget [Collin & Køppe, 2003: 140f]. Indenfor videnskaber generelt og således også inden for humanvidenskaberne er der to videnskabelige fremgangsmåder, der gør sig gældende; den ideografiske og den nomotetiske. Den ideografiske beskæftiger sig med at beskrive det enkelte tilfælde i dets fulde individualitet og det nometetiskes sigte er det generelle og muligheden for at opstille lovmæssigheder [Collin & Køppe, 2003:15]. Med vores speciale hælder vi mest til det ideografiske, idet vi vil sige noget generelt ud fra et konkret tilfælde, nemlig Hjørring Kommunes bran- 32

33 dingkampagne. Ud fra vores case vil vi udføre analyse af både tekst og empiri for ad denne vej at nå frem til en form for generalisering omkring vores endelige resultat. Dog har vi for øje, at det vil blive et udsnit af virkeligheden, som er indsamlet og analyseret ud fra vores synsvinkel og vores valg af teori og metode. Det er hermeneutikernes opfattelse, at enhver ny epoke eller generation vil fortolke en given tekst på hver deres måde og ud fra hver deres synsvinkel [Collin & Køppe, 2003: 34]. Vores forforståelse vil således aldrig være endegyldig eller afsluttet, da vi igennem specialet kan opnå nye erkendelser og reflektere over nye dele i problemstillingen. Hans-Georg Gadamer og Poul Ricaeur Hans-Georg Gadamer [2004] mener, at mennesket er forbundet med den tid, det lever i og den historie, der går forud, altså traditioner og betydninger, som påvirker vores forståelse af verden. Mennesket kan derfor aldrig sætte sig helt ud over sit udgangspunkt i sin forståelse, hvilket han blandt andet er inde på i følgende citat:»fortolkerens egen horisont (er) en bestemmende faktor, men ikke som et personligt standpunkt, man holder fast ved eller søger at sætte igennem; den er snarere en mening og mulighed, man bringer i spil og sætter på spil, og som hjælper med til, at man virkelig kan tilegne sig det, der siges i teksten«[gadamer, 2004: 367] Gadamer indfører derfor begrebet forforståelse, som et udtryk for, at enhver forståelse har udgangspunkt i en tidligere forståelse. Når man skal forstå menneskelig handling og kommunikation, sker det på baggrund af forforståelse, og menneskets subjektive opfattelse ligger til grund herfor. Ifølge Gadamer kan vi, som citatet fortæller, kun forstå en tekst, hvis der er overlapning mellem dens og vores egen forståelse af personlighed, værdier og verden. Dette kaldes for vores forståelseshorisont. Ofte er forståelseshorisonten ikke bevidst, men den påvirker måden, hvorpå vi lever vores liv og forstår verden. I for- 33

34 tolkningen eller forståelsen af en tekst tilegner vi os den og anvender den på vores eget liv og tilføjer den til vores forståelseshorisont, hvis vi kan acceptere, hvad teksten siger. Vi må altså tage aktivt stilling til teksten, hvis vi vil forstå eller fortolke den [Gadamer, 2004]. Gadamers fortolkningsmåde forudsætter dog, at teksten har en mening eller en sag, som er værd at beskæftige sig med, og som vi kan tage alvorligt. 1 Det er ikke altid tilfældet med reklametekster, at målgruppen gider involvere sig og lade teksten korrigere eller udvide dens forståelseshorisont. Det er derfor vigtigt, at teksten deler forståelseshorisont med læseren, før denne vil finde teksten interessant. Afsender skal altså forsøge at imødegå modtagerens horisont i sin tekst, da modtageren altid vil tolke på teksten ud fra sin egen forforståelse. At være åben over for en tekst og lytte til afsenderens meninger, uden dog at glemme sin egen, er centralt i Gadamers hermeneutik. [Gadamer, 2004]. På samme måde mener vi, at modtageren har et valg om ikke passivt at modtage afsenderens budskab. 2 Det bliver altid modtaget og fortolket på baggrund af modtagerens egen forståelsesverden. I forhold til kommerciel kommunikation er det naturligt at forholde sig til afsenderens intentioner, hvorfor det også er mere åbenlyst at vælge en hermeneutik, der tager højde for det frem for kun at tage udgangspunkt i teksten og forsøge at finde den rigtige udlægning af teksten. Eksempelvis kan en tolkning af litterære tekster nemt ændre sig i takt med, at samfundet og historien ændrer sig, hvilket Gadamer netop tager højde for i sin hermeneutik. 3 En modsætning til Gadamers mening om, at der skal være et sammenfald mellem teksten og modtagerens forståelseshorisont er den franske filosof Poul Ricaeur [Ricaeur i Hermansen, 2002]. Ricaeur mener, at jo større objektivitet og distance, der er mellem tekst og fortolker, jo større chance er der for selverkendelse [Ricaeur i Hermansen, 2002: 46]. Da kommunikation er en del af selvdannelsen kan vi sige, at fortolkeren, ifølge Ricaeur, aldrig vil kunne forholde sig passivt til en tekst. 34

35 I Reicaeurs teori distancerer teksten sig fra forfatteren, fortolkeren og den verden, den taler om, idet teksten opfattes som noget objektivt og ahistorisk [Ricaeur i Hermansen, 2002: 56ff.]. Teksten består af tegn og betydninger, som modtageren fuldender i sin læsning. 4 Når vi som modtagere fortolker og forstår tekstens betydningsindhold, forstår vi også os selv, da vi spejler os i teksten. Vi oplever dermed verden igennem tolkninger af den. I fortolkningen opstår der en spænding mellem fortolkerens selvopfattelse og teksten, hvilket i sidste ende udmunder i en større selvforståelse hos fortolkeren [Ricaeur i Hermansen, 2002: 46f]. Fortolkningsmulighederne af en tekst er altså næsten uendelige, da de er frigjorte fra forfatterens subjektivitet. Samtidig får teksten først liv i modtagerens fortolkningsarbejde, som er præget af dennes forforståelse og samtid. Til trods for fortolkerens forholdsvis frie tøjler ligger der i teksten en begrænsning på fortolkningen, og det er derfor ikke muligt at tolke alt ind i en given tekst [Ricaeur i Hermansen, 2002: 54]. Vi tilegner os Gadamers idé om forforståelse, da vi ligeledes mener, at fortolkning afhænger af hvilke oplevelser, værdier og normer vi har med i vores bagage. Vi er også af den overbevisning, at kommerciel kommunikation har størst chance for at fange modtagerens interesse, hvis der er overlapninger mellem tekstens og modtagerens værdier og verden. Det betyder samtidig, at vi i dette tilfælde ikke er enige med Ricaeur i, at der skal være distance mellem teksten og fortolkeren. Dog er det muligt, at vi opnår en ny erkendelse om os selv i tilfælde af, at vi giver os i kast med tekster, vi ikke har noget kendskab til. Det er bare ikke altid tilfældet med reklamer. Reklamen får os til at købe produktet, hvis den kommunikerer nogle værdier, der passer ind i vores eget værdiunivers. Både Ricaeur og Gadamer har en idé om, at modtageren tager teksten alvorligt, og ifølge Gadamer udvider vi vores forforstålse, hvis vi involverer os i en tekst. Ricaeur mener, at vi opnår selverkendelse igennem teksten. Fortolkeren forholder sig derved ikke passivt, hverken hos Gadamer eller hos Ricaeur. Igen kan vi sige, at det er et 35

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Introduktion til kommunebranding

Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Kommunernes interesse for branding som kommunikations- og ledelsesstrategi synes at være stigende i disse år. Den øgede opmærksomhed kan

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Isabella Vores konkurrenter skal vide, at vi er de bedste

Isabella Vores konkurrenter skal vide, at vi er de bedste Isabella Vores konkurrenter skal vide, at vi er de bedste Frøene til det, vi i dag kender som Isabella A/S, blev sået i 50 erne af den visionære Søren Odgaard. Fra en mindre detailbutik i Vejle lavede

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Syddjurs Danmarks sundeste kommune. V/ Pernille Brinch

Syddjurs Danmarks sundeste kommune. V/ Pernille Brinch Syddjurs Danmarks sundeste kommune V/ Pernille Brinch Agenda Hvorfor fokusere på idræt og folkesundhed? Hvordan kan Syddjurs markere sig på landkortet? 2 Hvorfor fokusere på idræt og folkesundhed? Den

Læs mere

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet 1-09 Magasin om potentialet i at udvikle og markedsføre virksomhedskultur 02 Virksomhedens personlighed 10 Krisens mulighed 18 Interview med Chr. Kurt Nielsen 24 CSR og bæredygtig profit 30 Ole Fogh Kirkeby

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 KOMMUNIKATION/IT Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 Introduktion Vi har valgt at tage udgangspunkt i case 2 affaldshåndtering, og som fokuspunkt

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Kommunikationspolitik Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Åben og offensiv kommunikation i 10 punkter Kommunikationspolitikken skal understøtte Viborg Kommunes vision. Den skal samtidig hjælpe med at

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Bosætning som strategi

Bosætning som strategi Bosætning som strategi Hans Thor Andersen 22. NOVEMBER 2013 Bosætning som strategi Baggrund hvorfor bosætningsstrategi? Udfordringerne funktionel og regional forandring Det regionale billede Lokale akvisitionsstrategier

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

København og Aarhus er ude af krisen

København og Aarhus er ude af krisen STORBYFEST København og Aarhus er ude af krisen Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 23. september 2014, 05:00 Del: facebook twitter Google+ Google+ Send mail Både i København og Aarhus er der

Læs mere

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT 1. OPGAVEN Opgaven omfatter, at Faxe Erhvervsråd igangsætter og driver et projekt, som tiltrækker virksomheder og dermed skaber nye arbejdspladser.

Læs mere

FÅBORG MIDTFYN KONKURRENTANALYSE 19.01.2009 LANGELAND: "Vores Ø" SVENDBORG: "Cittaslow mere mellem øerne" ODENSE: "At lege er at leve" (bruges perifært) ASSENS: "Mulighedernes land" Nyborg: "De bedste

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Pia Fuglsang Bach, community redaktør, Berlingske. KAPITEL ET... 9 LinkedIn for virksomheder

INDHOLDSFORTEGNELSE. INDLEDNING... 7 Pia Fuglsang Bach, community redaktør, Berlingske. KAPITEL ET... 9 LinkedIn for virksomheder INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 7 Pia Fuglsang Bach, community redaktør, Berlingske KAPITEL ET... 9 LinkedIn for virksomheder Hvorfor have en virksomhedsprofil på LinkedIn?... 10 Overvejelser inden du

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Case: Messearrangør Sund Livstil

Case: Messearrangør Sund Livstil Case: Messearrangør Sund Livstil Opsummering Livstils messen er en årlig event. Arrangøren har altid udført markedsføring gennem print og TV, samt mail, men målgruppen fanges ikke længere gennem traditionelle

Læs mere

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER ÅRLIGE RAPPORT OM UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER med fokus på læring, HR og vidensdeling Resultat af landsdækkende undersøgelse udført i marts 2012 2012 Social Business Learning Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

Den 6. april 2006 Århus Kommune

Den 6. april 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 6. april 2006 Århus Kommune Ledelsessekretariat Borgmesterens Afdeling Initiativer der skal styrke forståelsen for respekt, dialog

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

ROTARYs brand vi er, hvad vi gør!

ROTARYs brand vi er, hvad vi gør! ROTARYs brand vi er, hvad vi gør! AGENDA Kl. 18.00 Velkomst ved Guvernøren Kl. 18.10 Kort intro af Access PR og Karin Lund-Frank Kl. 18.20 Hvorfor fokus på branding og image? PR organisation og PR aktivitetskalender

Læs mere

Afrapportering af HvidovreBibliotekernes markedsføringsprojekt

Afrapportering af HvidovreBibliotekernes markedsføringsprojekt 1 Afrapportering af HvidovreBibliotekernes markedsføringsprojekt Indholdsfortegnelse Indledende research... 2 Projektforslagets mål... 3 Målgruppe... 3 Målgruppebeskrivelse... 3 Kendskabsgrad hos målgruppen...

Læs mere

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer København den 8. januar 2008 Klage over ulovlig tv-reklame for Danske Spil A/S sendt på TV 2 Sport Henrik

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Den vigtige kommunikation

Den vigtige kommunikation Ørenlyd Den vigtige kommunikation 2 3 VI SKABER ØRENLYD Succes handler i høj grad om at få ørenlyd, såvel privat som professionelt. Mange råber højt for at få deres budskab ud. Nogle finder på noget skørt

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009 Læringsstile Motivationsnøglen til læring Program Overordnet hvad er læringsstile for noget? Hvad kan læringsstile bruges til? Hvad er årsagen til at det er vigtigt

Læs mere

De juridiske og rettighedsmæssige perspektiver ved anvendelse af sociale medier i markedsføringen

De juridiske og rettighedsmæssige perspektiver ved anvendelse af sociale medier i markedsføringen De juridiske og rettighedsmæssige perspektiver ved anvendelse af sociale medier i markedsføringen Advokat Peter Lind Nielsen BvHD IT-Forum Midtjylland Silkeborg, den 4. september 2012 Markedsføring på

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

BRUG FOR EN. x-tra? Hvordan arbejder jeg sammen med studerende? Find din perfekte praktikant eller den helt rette til dit studiejob

BRUG FOR EN. x-tra? Hvordan arbejder jeg sammen med studerende? Find din perfekte praktikant eller den helt rette til dit studiejob BRUG FOR EN x-tra? Hvordan arbejder jeg sammen med studerende? Find din perfekte praktikant eller den helt rette til dit studiejob Forord Uddannelsesrådet ved Aalborg Kommune har i samarbejde med University

Læs mere

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup #30DageMedBranding Følgende er en enkel guide til et bedre personligt brand på internettet. Processen løber over 30 dage og hver dag skal du gøre en ny ting. Nogen gange vil du blive nødt til at udskyde,

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK?

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? TI KE L M Ja ÅN nu ED ar r 2 EN 01 S 4 AR HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? - Statistik er som en bikini: den viser noget interessant og skjuler noget væsentligt. Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen,

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel -

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - Hvad er det? Hvilke erfaringer er der? Hvilke strategier kan anvendes? Hvordan kan bibliotekerne indbygge Audience Development i

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

Synliggør din virksomhed markedsføringstendenser. Allerød, 4. oktober 2012 ved Vækstkonsulent Per Nygaard

Synliggør din virksomhed markedsføringstendenser. Allerød, 4. oktober 2012 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Synliggør din virksomhed markedsføringstendenser. Allerød, 4. oktober 2012 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Agenda Tidens tendenser i markedsføring Sociale medier og nutidens digitale netværk Behøver jeg

Læs mere