rapporten om cyberkriminalitet: Den menneskelige konsekvens

Transkript

1 rapporten om cyberkriminalitet: Den menneskelige konsekvens

2

3 rapporten om cyberkriminalitet: Den menneskelige konsekvens 3 INDLEDNING Cyberkriminalitet er blevet en stille, global, digital epidemi. Denne chokerende sandhed afsløres af Norton-rapporten om cyberkriminalitet: Den menneskelige konsekvens.* Denne banebrydende undersøgelse afslører den alarmerende udbredelse af cyberkriminalitet og den følelse af magtesløshed og mangel på retfærdighed, som ofre verden over sidder med. Den påpeger folks stærke følelser over for gerningsmændene, og de ofte mangelfulde skridt folk tager for at forhindre og løse cyberkriminalitet. Undersøgelsen fastslår de reelle omkostninger ved cyberkriminalitet og rejser spørgsmål om folks egen etik og adfærd på nettet. Denne undersøgelse viser, at hvert klik tæller. Den fremhæver nødvendigheden af større bevidsthed om og uddannelse af alle internetbrugere og giver eksperters indblik og råd om, hvordan vi kan vriste internettet ud af hænderne på de cyberkriminelle. Over voksne fordelt på 14 lande** deltog i undersøgelserne bag Norton-rapporten om cyberkriminalitet: Den menneskelige konsekvens *I denne rapport omfatter cyberkriminalitet: Computervira/malware; svindel med kreditkort på nettet; online-hacking; forfølgelse på nettet; onlineidentitetstyveri; onlinesvindel (f.eks. svindellotterier/ansættelsestilbud); seksuel forfølgelse på nettet og phishing. **Australien, Brasilien, Canada, Frankrig, Indien, Italien, Japan, Kina, New Zealand, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og USA

4 DEN STILLE, DIGITALE EPIDEMI VI BLIVER ALLE UDSAT FOR CYBERKRIMINALITET Cyberkriminalitet er blevet en stille, global, digital epidemi. Hovedparten af internetbrugere verden over har været ofre, og de føler sig utrolig magtesløse over for anonyme cyberkriminelle. DET STILLE FLERTAL For første gang afslører denne rapport, at næsten to tredjedele af voksne verden over har været offer for en eller anden form for cyberkriminalitet (65 %). De steder, hvor flest har været udsat for cyberkriminalitet, er: 83 % i Kina 76 % i Brasilien og Indien Computervira og malware-angreb er de mest udbredte former for cyberkriminalitet, folk udsættes for, hvor 51 % af voksne verden over mærker konsekvenserne af dem. I New Zealand, Brasilien og Kina er det endnu værre, idet over seks ud af ti computere bliver inficeret (hhv. 61 %, 62 % og 65 %). Voksne i hele verden har også været udsat for onlinesvindel, phishing-angreb, hacking af profiler på sociale netværk og svindel med kreditkort. Syv procent af voksne har endda været udsat for seksuel forfølgelse på nettet. 73 % i USA

5 rapporten om cyberkriminalitet: Den menneskelige konsekvens 5 CYBERKRIMINALITET OPLEVES GLOBALT Computervira/ malware 51 % Onlinesvindel 10 % 9 % Phishing 7 % Hacking af profiler på sociale netværk 7 % Svindel med kreditkort på nettet 7 % Seksuel forfølgelse Computer- og onlinekriminalitet er anderledes end kriminalitet i den "virkelige verden". Den er ikke håndgribelig eller synlig for de fleste og er vanskelig at opklare. Det er derfor afgørende at have en opdateret sikkerhedssoftware på plads, for i forhold til onlinekriminalitet er et gram forebyggelse lige så meget værd som et ton behandling. Anne Collier, redaktør af NetFamilyNews.org og en af lederne af Online Safety & Technology Working Group og medforfatter på rapporten

6 Alle har et svagt punkt, og de kriminelle er rigtig dygtige til at vide, hvornår de skal slå til. Jagdeep, Indien

7 rapporten om cyberkriminalitet: Den menneskelige konsekvens 7 LAMMET AF MAGTESLØSHED LAMMET AF FRYGT Det er et trist faktum, at næsten ni ud af ti voksne (86 %) spekulerer over cyberkriminalitet, og over en fjerdedel (28 %) forventer at blive snydt eller udsat for svindel på nettet. Kun en lille minoritet (3 %) regner ikke med, at de vil blive udsat for cyberkriminalitet. På trods af den universelle trussel og forekomst af cyberkriminalitet er det alligevel kun halvdelen (51 %), der siger, at de ville ændre den måde, de opfører sig på online, hvis de blev offer for cyberkriminalitet. Hvor mange procent verden over forventer ikke at blive offer for cyberkriminalitet? Kun3% Hvorfor accepterer vi cyberkriminalitet? If. professor i psykologi, ph.d., ved Loyola Marymount University, Joseph LaBrie, drejer det sig om det, der kaldes "tillært hjælpeløshed". "Tillært hjælpeløshed forekommer, når folk ikke ved nok om et problem eller ikke ved, hvordan man løser det. Det er som at blive snydt på et bilværksted - hvis du ikke ved nok om biler, kan du ikke argumentere med mekanikeren. Folk accepterer bare situationen, selvom de ikke har det godt med det". Og tingene står skidt til, når under en ud af ti (9 %) siger, at de føler sig "meget" sikre online. Du vil på et eller andet tidspunkt få et eller andet [virus eller malware]. Sandy, USA

8 79 % forventer ikke, at cyberkriminelle vil blive stillet til ansvar.

9 rapporten om cyberkriminalitet: Den menneskelige konsekvens 9 MANGEL PÅ RETFÆRDIGHED OVER FOR ANONYME KRIMINELLE Magtesløsheden styrkes af troen på, at anonyme kriminelle er hovedmændene bag kriminaliteten, og næsten otte ud af ti voksne forventer ikke, at cyberkriminelle bliver stillet til ansvar. Hvem er skyld i cyberkriminaliteten? 56 % 21 % Adam Palmer, Norton Lead Cyber Security Advisor, mener, at disse tal fortæller flere ting. Han siger: "Mange kriminelle befinder sig i udlandet, så det er ikke nogen overraskelse, at folk betragter dem som anonyme, for det er de. Og da international cyberkriminalitet er så svær at opklare og retsforfølge, oplever folk virkelig ikke, at retfærdigheden sker fyldest". "Men hvad, der overrasker mig mere, er gabet mellem det lille antal (21 %), der mener, at organiserede kriminelle står bag onlinekriminaliteten og vores oplysninger om, at 90 % af vore dages cyberangreb er et direkte resultat af organiseret kriminalitet". Anonyme kriminelle Anonymitet skræmmer. Du kan ikke forklare det. Det gør det sværere at pege på nogen. Der er ingen, der ved, hvem personen er. Todd, USA Organiserede kriminelle grupper

10 VRED, SNYDT OG EFTERLADT MED EN FØLELSE AF SELV AT VÆRE SKYLD I DET Voksne verden over er vrede, irriterede og føler sig snydt af cyberkriminalitet. Det vækker store følelser... Jeg følte mig krænket. Sandy, USA Jeg ville have hævn. Suzanne, Storbritannien Jeg blev mere vred end bange. Hana, Japan Top 10 følelsesmæssige reaktioner på cyberkriminalitet 58 % 51 % VRED IRRITERET 40 % 38 % 38 % 36 % 30 % 30 % 29 % 26 % SNYDT RYSTET FRUSTRERET KRÆNKET VÆMMET MISTROISK ANGST/BEKYMRET HJÆLPELØS

11 rapporten om cyberkriminalitet: Den menneskelige konsekvens 11 GREBET AF SKYLD Når cyberkriminelle slår til, tager ofrene det meget personligt og påtager sig selv skylden for visse tilfælde af cyberkriminalitet. Selv når det drejer sig om chikane på nettet eller om at blive udsat for seksuel forfølgelse, påtager nogle ofre sig stadig skylden (hhv. 41 % og 47 %). Voksne føler et stort ansvar for: 78 % Phishing 77 % Onlinesvindel 73 % Joseph LaBrie, ph.d., professor i psykologi ved Loyola Marymount University "Disse følelser er normale og realistiske - det er den samme følelse et offer i den virkelige verden oplever", forklarer Joseph LaBrie. "Men med en interessant drejning... "Vi har udviklet visse forventninger til teknologi, som vi ikke har i forbindelse med andre ting. Så når vores grundlæggende ret til at bruge teknologi kompliceres af cyberkriminalitet, bliver vi irriterede, for det var ikke sådan, det skulle være!" Du begynder at spekulere på, hvordan det egentlig skete. Du begynder at give dig selv og alle andre skylden... Kate & Walt, Storbritannien Computervira/malware-angreb

12 RÅB OM HJÆLP Når cyberkriminelle slår til, ringer under halvdelen af alle ofre til deres bank eller politiet, og kun lidt over en tredjedel kontakter webstedets ejer eller -leverandøren. Hvem ofre kontakter 48 % 44 % 34 % Deres bank Politiet Leverandør af websted/ I Storbritannien og USA er der større sandsynlighed for, at de ringer til deres bank (hhv. 63 % og 59 %), mens de i Sverige og Japan sandsynligvis vil ringe til politiet (hhv. 74 % og 52 %).

13 rapporten om cyberkriminalitet: Den menneskelige konsekvens 13 RÆKKER UD EFTER HALMSTRÅ Ca. en fjerdedel af ofrene griber til egne måder at håndtere cyberkriminaliteten på. Desværre for dem siger vores eksperter, at det, de gør, ikke nødvendigvis hjælper dem og muligvis ikke engang er sikkert. F.eks.: 32 % begrænser, hvilke websteder de besøger Det begrænser kun fornøjelsen ved internettet. Sikkerhedssoftware med et rådgivningsværktøj knyttet til søgninger vil fortælle dig, om webstedet er sikkert. 26 % får et familiemedlem eller en ven til at løse problemet Mange trusler opdages ikke af forældede eller ufuldstændige sikkerhedsløsninger, så med mindre dine venner er sikkerhedseksperter, vil du stadig være sårbar. 25 % forsøger at finde den kriminelle og få vedkommende stillet til ansvar Samarbejd altid med myndighederne. Gør det ikke alene.

14 TABER PÅ DEN ENE ELLER DEN ANDEN MÅDE Denne undersøgelse viser, at det er svært at finde en løsning. Ud over at ramme tegnebogen hårdt er cyberkriminalitet et stort irritationsmoment for alle verden over. For næsten tre ud af ti ofre (28 %) er det største irritationsmoment, at det tager så lang tid at få udredt tingene. Det er næppe overraskende, når man tager i betragtning, at det tager fire uger at opklare en gennemsnitlig cyberforbrydelse. Derudover er der den følelsesmæssige bagage, hvor ca. en femtedel af ofrene føler, at det har gjort dem stressede, vrede og flove (19 %), og 14 % begræder tabet af uerstattelige data eller ting af affektionsværdi såsom fotosamlinger. OPKLARING AF CYBERKRIMINALITET;: Tager i gennemsnit: 28 dage Koster i gennemsnit: US $ 334 Canada 17 dage, $ 561,45 USA 24 dage, $ 127,87 Brasilien 43 dage, $ 1.408,09 Sverige 9 dage, $ 177,66 Storbritannien 25 dage, $ 153,13 Tyskland 58 dage, $ 137,68 Frankrig 17 dage, $ 141,60 Spanien 18 dage, $ 527,78 Italien 36 dage, $ 114,47 Indien 44 dage, $ 113,84 Australien 29 dage, $ 529,87 Kina 23 dage, $ 944,70 Japan 32 dage, 178,57 New Zealand 28 dage, $ 374,92 Det koster tid og penge at opklare cyberkriminalitet

15 rapporten om cyberkriminalitet: Den menneskelige konsekvens VI BETALER ALLE SAMMEN "Selv i lande, hvor omkostningerne i forbindelse med den enkelte cyberkriminalitet måske ikke er så høj, betaler vi i sidste ende alle sammen, da banker og forsikringsselskaber overfører omkostningerne ved deres tab til os alle sammen", bemærker Adam Palmer. "Cyberkriminelle stjæler bevidst små beløb for ikke at blive opdaget, men til sammen løber det op. Hvis du undlader at anmelde et tab, hjælper du den kriminelle, fordi du forhindrer myndighederne i at få kendskab til det fulde omfang af forbrydelser og i muligheden for at rejse anklage". OPKLARES ALDRIG For øjeblikket siger næsten en tredjedel af ofre verden over (31 %), at de aldrig fik opklaret forbrydelsen. Voksne i Spanien ser ud til opnå de bedste resultater med kun 14 % af cyberkriminaliteten, der er uopklaret. Det tal stiger til 45 % i Indien og 49 % i Kina, mens Japan næsten ryger uden for skemaet, idet 60 % af ofrene aldrig får deres sag opklaret. 15

16 HVOR PEGER DET MORALSKE KOMPAS HEN PÅ NETTET? IKKE MOD SANDHEDEN! Jeg stjæler ikke, altså... Jeg downloader kun det, der er frit tilgængeligt for enhver. Jeg ville stjæle, hvis jeg tog noget i supermarkedet... Internettet er åbent, alle downloader musik, det er ikke kun mig. Mirela, Brasilien Samtidig med at folk med rette er vrede over svindlere og organiserede kriminelle, giver denne undersøgelse også en indsigt, der rejser spørgsmålet "hvem er de kriminelle?" Svarene tyder på, at folks egne moralske kompasser peger i alle mulige mystiske retninger.

17 rapporten om cyberkriminalitet: Den menneskelige konsekvens 17 FRISTET TIL UETISK ADFÆRD Den gennemsnitlige mand eller kvinde på gaden vil sandsynligvis aldrig se sig selv som kriminel, men samlet set mener næsten halvdelen, at det er "lovligt" at downloade et enkelt musiknummer, en musik-cd eller en film uden at betale (hhv. 17 %, 14 % og 15 %). Ud over det moralske morads i forhold til musik ser der ud til at være en stor gråzone i forhold til adfærd over for enkeltpersoner. Mens nogen synes, det er helt ok at snuse rundt, bryder andre sig ikke om at gøre det - omend begge parter mener, at det er lovligt. Adfærd der betragtes som lovlig* 30 % At dele eller redigere andres billeder FÅ FORTRYDER På trods af denne tvivlsomme etik og adfærd siger kun en femtedel af voksne (22 %), at de fortryder noget, de har gjort på nettet. Hvordan kan det være? Hvorfor er det så fristende at foretage sig noget uetisk på nettet? Er det en del af internettets natur? Det mener psykologerne: "Vi er blevet vant til at få så meget af det, vi gerne vil have ganske gratis via internettet. Derfor er det svært at vænne folk til at skulle betale for noget på dette sted, hvor alt ellers er gratis. De ser ikke på det på samme måde som normal handel. Psykologien i forhold til internettet er, at hvis det findes derude, så står det dig frit for at forsøge at få det". Joseph LaBrie, ph.d. HVORFOR DET BETYDER NOGET 24 % 17 % Hemmeligt at kigge i andres s eller browserhistorik At bruge andres forsknings- /arbejdsresultater Nortons Adam Palmer siger, at antallet af folk, der downloader ulovligt indhold, er virkelig bekymrende, fordi det åbner dig over for mere cyberkriminalitet: "Cyberkriminelle lusker rundt på steder, hvor folk downloader ulovligt indhold, og de bruger de samme kanaler til at udsende trusler". "Netto "lovlige" tal består af det, folk anser som "lovligt og helt ok" og "lovligt, men jeg vil ikke have det godt med at gøre det".

18 HVIDE LØGNE OG FALSKE ID'ER ER UDBREDTE HVEM SIGER SANDHEDEN? Vores undersøgelse tyder på, at ca. halvdelen* af alle mennesker verden over gerne fortæller en løgn på nettet i forbindelse med deres personlige oplysninger, herunder deres navn, alder, økonomiske eller familiemæssige status, deres udseende og selv deres nationalitet. En tredjedel af alle voksne har anvendt falske identiteter på nettet - fra et falsk navn til en totalt opdigtet identitet. Lyver og snyder på nettet 33 % af voksne har anvendt en falsk identitet på nettet Tyskerne er bedst til at lyve: Over halvdelen har anvendt en falsk, onlineidentitet eller løjet om personlige oplysninger på nettet (hhv. 53 % og 51 %). Over halvdelen af kinesiske, brasilianske og indiske voksne indrømmer, at de har løjet i forbindelse med personlige oplysninger på nettet (hhv. 58 %, 56 % og 55 %). Ca. fire ud af ti italienere, brasilianere og newzealændere har også brugt falske identiteter på nettet (hhv. 41 %, 41 % og 38 %). Briterne er derimod mere tilbageholdende - de viser sig at være dem, der sjældnest bruger falske onlineidentiteter (18 %) eller lyver om personlige oplysninger (33 %). 45 % af voksne har løjet om deres personlige * oplysninger 45 % er et nettotal for alle dem, der har løjet om personlige oplysninger på nettet.

19 rapporten om cyberkriminalitet: Den menneskelige konsekvens 19 Anne Collier, redaktør af NetFamilyNews.org og en af lederne af Online Safety & Technology Working Group og medforfatter på rapporten "Sommetider opretter folk forskellige identiteter eller skærmnavne online, hvis de ønsker at sige noget anonymt. Undersøgelser viser også, at brugere vil opdigte deres profiler på sociale netværk for at holde folk væk, som de ikke er venner med i den virkelige verden. Onlineanonymitet kan være positiv eller negativ, beskyttende eller bedragerisk. Denne undersøgelse viser, at for at beskytte sig skal folk tænke lige så grundigt over, hvad de ser og downloader, som hvad de lægger ud på nettet", siger onlinesikkerhedsekspert Anne Collier. "Hvis alle snyder og kommer med hvide løgne, ved vi så hvem det i virkeligheden er, vi taler med? Det kan nemt åbne for farer på nettet.*

20 INGEN LASERKIRUGI KAN FJERNE EN DIGITAL TATOVERING

21 rapporten om cyberkriminalitet: Den menneskelige konsekvens 21 DIGITAL TATOVERING Næsten halvdelen af alle voksne verden over mener, at man aldrig helt kan genoprette et negativt omdømme på nettet (45 %). Uanset om det er et upassende billede, der er lagt ud på nettet, negativ sladder eller måske en besked, som du senere fortryder, vil aktiviteter på nettet efterlade en lang, mørk skygge. Når du først har ødelagt dit omdømme på nettet, er det som en digital tatovering - men der findes ingen laseroperation, der kan fjerne den. Canadiske, spanske, australske og amerikanske voksne er de mest pessimistiske over for genoprettelse af omdømme - mere end halvdelen mener, at det aldrig kan genoprettes (hhv. 57 %, 54 %, 51 % og 51 %), mens det lader til, at optimismen trives i Kina, hvor kun en fjerdedel (26 %) frygter, at de aldrig helt kan genoprette deres omdømme på nettet. DIGITAL RESPEKT Men for at vende tilbage til det optimistiske og positive tyder undersøgelsen også på, at folk ser ud til at forstå, at det at være en god digital borger dybest set drejer sig om respekt. Personlige regler, etikette på nettet og god opførsel er ens over hele verdenen. Kun en lille minoritet (2 %) har ingen regler. Der findes en global etikette på nettet 80 % 80 % Lad være med at genere eller forfølge nogen online Lad være med at genere eller true andre online Jeg måtte bruge falske oplysninger for at komme ud (af netværksstedet), men jeg var ligeglad. Hvis du søger på mig nu, indeholder det falske oplysninger. Kirby, USA 77 % 74 % Lad være med at videresende spam Lad være med at videresende pinlige fotos

22 FORSØGER AT BESKYTTE OS SELV, MEN DET LYKKES IKKE Heldigvis er der en masse mennesker rundt omkring i verden, som aktivt forsøger at beskytte sig mod cyberkriminelle ved at følge nogle enkle og fornuftige regler. Fornuftige regler 75 % 73 % 71 % 69 % 69 % Oplys aldrig adgangskoder til andre Giv aldrig personlige oplysninger, med mindre det er nødvendigt Åbn ikke vedhæftede filer og links fra fremmede Vær på vagt over for tilbud, der er "for gode til at være sande" Beskyt økonomiske oplysninger Knap så fornuftigt... Eksperter er imidlertid også hurtige til at pege på, at nogle af de såkaldt fornuftige tilgange ikke altid er så fornuftige. F.eks.: 27 % siger, at man kun skal besøge websteder for store varemærker, de kender. Selv store varemærker bliver angrebet. Brug en sikkerhedsrådgiver i forbindelse med søgninger for at sikre, at webstedet er sikkert. 29 % siger, at det er bedst at lytte til anbefalinger fra venner. Cyberkriminelle hacker adressebøger for at sende "anbefalinger" af inficerede websteder til "venner". 29 % siger, at man skal se efter "s" efter http i webadressen. De kan godt være falske. For at kunne shoppe sikkert kræves en fuld sikkerhedspakke og ikke kun en antivirusløsning.

23 rapporten om cyberkriminalitet: Den menneskelige konsekvens 23 Folk undlader mærkeligt nok at beskytte sig selv og deres computere, fordi de tror, at det er for kompliceret. Det, jeg elsker ved disse fornuftige regler, er, at det er enkle regler, som alle kan følge. Anne Collier

24 DU ER VÆNNET TIL AT "KLIKKE HER" OG DERMED FALDE FOR CYBERKRIMINALITET

25 rapporten om cyberkriminalitet: Den menneskelige konsekvens 25 FORNUFTIGE REGLER DU IKKE KAN IGNORERE at cyberkriminelle åbner alle dine konti på nettet 83 % bruger ikke en separat -adresse til køb på nettet at gøre det nemt for cyberkriminelle Brug forskellige -adresser til forskellige konti Vi er vænnet til at "klikke her" og falde for cyberkriminalitet. I øjeblikket er der for mange, der gør det for nemt for de cyberkriminelle. Ved at følge nogle få, fornuftige forholdsregler kan vi stoppe de cyberkriminelle og forhindre alle mulige ting i at ske. at en cyberkriminel tømmer din bankkonto 74 % bruger et betalingskort til køb på nettet at cyberkriminelle sletter alle filer på din computer 69 % laver ikke regelmæssigt backup af deres filer at cyberkriminelle kan få fat i dine kontanter Brug et særligt kreditkort med en lille kreditramme at cyberkriminelle ødelægger uerstattelige data Lav regelmæssig backup (og brug det også som bevismateriale) at en cyberkriminel gætter din adgangskode 62 % ændrer ikke regelmæssigt adgangskoder eller bruger komplekse adgangskoder at cyberkriminelle får nem adgang Brug komplekse adgangskoder til hver konto på nettet, og opdatér dem ofte at en cyberkriminel lokker dig ind på et falsk websted 60 % bruger ikke en browserrådgiver ved søgninger at cyberkriminelle får fat på dit klik Surf sikkert på internettet med den rigtige sikkerhedssoftware

26 TAG DIT INTERNET TILBAGE FRA DE CYBERKRIMINELLE... DEN RIGTIGE SIKKERHED KAN HOLDE DEM VÆK Ofre verden over skal stå fast over for cyberkriminalitet. Kombinationen af sund fornuft og den rette computersoftware gør en kæmpe forskel ved bekæmpelse af cyberkriminalitet. Det er på tide at: holde op med at være handlingslammet af frygt og vende ydmygelse til styrke Alle kan bidrage. Almindelig fornuft er gratis, men gratis sikkerhed eller antivirussoftware alene er ikke nok. Cyberkriminelle er altid på udkig efter måder at omgå sikkerhedssoftware på, så jo mere omfattende din sikkerhedspakke er, jo bedre. Den rette software holder dem væk. rapportere alle hændelser til myndigheder, så cyberkriminalitetens sande billede kommer frem støtte det globale internetsamfund ved at tage individuelle skridt. Jo sikrere du er, jo sikrere kan andre blive

27 rapporten om cyberkriminalitet: Den menneskelige konsekvens Jeg kan helt ærligt ikke komme forbi det, og det er der ingen her, der kan. Norton har virkelig dræbt vores vira MOD3RN H4X3R, cyberkriminel. Jeg tror, at Norton har slået os hackere i det her spil Dartz, cyberkriminel. 27

28 VEND DEN NEDADGÅENDE SPIRAL

29 rapporten om cyberkriminalitet: Den menneskelige konsekvens 29 STATISTIK VI GERNE VIL ÆNDRE Det er uacceptabelt at: 65 % af voksne verden over har været ofre for cyberkriminalitet. Kun9 % føler sig meget sikre på nettet. Kun3 % regner ikke med, at de vil blive udsat for cyberkriminalitet. Adam Palmer, Norton Lead Cyber Security Advisor Vi bør kunne have glæde af internettet uden at være bange for at blive offer. Større viden vil opstå ved at hæve bevidstheden om problemer i forbindelse med cyberkriminalitet og uddanne brugere i gode vaner og de rette produkter og teknologier for at undgå at blive offer. Vi satser på at stå forrest i kampen mod cyberkriminalitet for at se disse tal blive bedre år for år. Du kan finde flere oplysninger på adressen

30 METODE NORTON-rapporten om cyberkriminalitet: Den menneskelige konsekvens bygger på undersøgelser foretaget fra 2. til 22. februar 2010 af StrategyOne, der er et uafhængigt markedsundersøgelsesfirma, på vegne af Symantec Corporation. StrategyOne foretog en undersøgelse på nettet blandt voksne over 18 år fordelt på 14 lande (Australien, Brasilien, Canada, Frankrig, Indien, Italien, Japan, Kina, New Zealand, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og USA). Undersøgelsen blev udført på det pågældende lands sprog. Der blev stillet de samme spørgsmål på tværs af alle lande. Fejlmargin for den totale testgruppe af voksne (N=7.066) er + 1,16 % ved 95 % sandsynlighed. Citater fra enkeltpersoner er hentet fra en international, kvalitativ undersøgelse, som Infinia Foresight lavede i november BIDRAGYDERE Ekspertkommentarer, råd og tips er givet af: Joseph LaBrie, ph.d., professor i psykologi ved Loyola Marymount University. Anne Collier, redaktør af NetFamilyNews.org og en af lederne af Online Safety & Technology Working Group og medforfatter på rapporten Adam Palmer, MBA, JD, Norton Lead Cyber Security Advisor LANDEOPLYSNINGER Hvert datablad fremhæver landespecifikke oplysninger om cyberkriminalitet og de særlige konsekvenser for folk i det enkelte land. Datablade for alle de 14 undersøgte lande findes på: Copyright 2010 Symantec Corporation. Alle rettigheder forbeholdes. Symantec, Symantecs logo og Norton er varemærker eller registrerede varemærker, der tilhører Symantec Corporation eller associerede selskaber i USA og andre lande. Andre navne kan være varemærker, der tilhører deres respektive ejere. INGEN GARANTI. Symantec stiller dette dokument til rådighed, som det er og garanterer på ingen måde for dets nøjagtighed eller anvendelse. Oplysningerne i dette dokument kan indeholde unøjagtigheder eller slåfejl og vil muligvis ikke afspejle den allernyeste udvikling, og Symantec hævder ikke eller garanterer ikke for, at de er dækkende, præcise eller opdaterede, ligesom Symantec på ingen måde garanterer for holdninger udtrykt eller henvisninger i dokumentet. Ændrede forhold kan ændre nøjagtigheden af indholdet heri. Holdninger udtrykt i dette dokument afspejler vurderinger ved offentliggørelsen og kan ændres. Enhver brug af oplysninger i dette dokument er på brugerens eget ansvar. Symantec påtager sig intet ansvar for fejl, undladelser og skader, der skyldes brug af eller tillid til oplysninger heri. Symantec forbeholder sig ret til at foretage ændringer uden forudgående varsel.

31 fra symantec

32 Symantec Corporation Globalt hovedkvarter 350 Ellis Street Mountain View, CA 94043, USA +1 (650)