RUST INDHOLD BRUG DIN STEMME

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RUST INDHOLD 4 6 8 10 14 16 17 18 20 26 28 29 30 32 36 38 39 BRUG DIN STEMME"

Transkript

1 NOVEMBER 2012

2 RUST INDHOLD BRUG DIN STEMME DEMOKRATIET KAN BLIVE DEN STORE TABER VED UNIVERSITETSVALGET Der er ikke megen eufori omkring valgene ved de danske universiteter. HVORNÅR ER DER VALG, OG HAR DU TÆNKT DIG AT STEMME? Vi har spurgt fem studerende DET ER SVÆRT AT SIGE, OM DET BOBLEDE UDEN FOR ELLER INDEN I MIG. DET BOBLEDE I HVERT FALD Jørgen Christian Bang har været med i styrelsesorganerne på universitetet i Odense i 46 år. OP PÅ VALGHESTEN I november måned er der valg på SDU og i USA. TALER STUDERENDES SAG Nicolai Holmgaard Schmidt ønsker, at flere studerende blev engagerede. UNIVERSITETSVALGET HVORDAN ER STRUKTUREN? Visuel oversigt over valget til de styrende organer. NÅR ENIGHEDEN NÅS TIL TRODS RUST kridter banen op og giver plads til både Syddanske Studerende og Borgerlige Studerende. PROFESSOR PÅ FULD TID Portræt: Holger Bech Nielsen er gået på pension. Men lediggang ligger ikke til den 71-årige fysikprofessor. ØGET OPTAG HAR KONSEKVENSER Antallet af dine medstuderende er fordoblet på blot fem år. Det har skabt pladsproblemer. UD AF BOBLEN Oplev foreningslivet på Syddansk Universitet. UNIVERSITETET UD OVER FORELÆSNINGER Studenterforeninger kan gøre studielivet bedre. SYDDANSKE STUDERENDE OG BORGERLIGE STUDERENDE Oplæg til valget fra formændene SKOLEBUS PÅ SKINNER Mange studerende pendler hver dag mellem København og Odense. RUST har fulgt en af pendlerne. 3, 2, 1 TIL SOFAEN SDU-studerende Helle Hadberg og musikproducer og DJ Simon Dokkedahl giver et par kulturelle tips. TELEGRAM FROM CAMPUS What can I do to make my university better? KALENDER Hvad sker der i din campusby i november?

3 oprettelse kr. 99 OPLEV JAMES BOND I ODENSES STØRSTE BIOGRAFSAL HUSK Første del af HOBBITTEN premiere skal opleves i Odenses største biografsal Odense Banegård Center biocity.dk tlf

4 RUST BRUG DIN STEMME! Kære medstuderende. Velkommen til denne måneds udgave af studiemagasinet RUST. Det er november, dagene er blevet kortere, og vi rykker lidt tættere sammen i auditoriet for at holde varmen. Men selvom det er blevet koldt udenfor, er det vigtigt, at vi ikke går i hi endnu. November er nemlig også måneden, hvor det såkaldte universitetsvalg finder sted. Universitetsvalget er din mulighed for at få indflydelse på dit universitet og dit studium. Der skal vælges repræsentanter til de instanser på universitetet, hvor de studerende har noget at skulle have sagt. Både på de enkelte studier og på allerhøjeste bestyrelsesniveau, hvor studerende som du og jeg kan få indflydelse på ledelsens beslutninger Og i en tid med mere og mere bureaukratisering og top-down-styring på universiteterne har vi for alvor brug for, at de studerende bliver repræsenteret i bestyrelser, fagråd, studienævn med mere. Sidste år valgte knap 12,8 procent af de studerende på SDU at stemme ved valget. Så lav en stemmeprocent var ikke gået ved præsidentvalget i Rusland, og det er heller ikke noget, vi som studerende på SDU kan være helt stolte af. Det kræver faktisk ikke ret meget at stemme til universitetsvalget. Der skal stemmes på repræsentanter til fem forskellige universitetsudvalg, og det kan klares over den bærbare på under et minut. Så hold øje med valget november, og brug din stemme, når nu du har chancen. Indholdet i denne måneds magasin bærer naturligvis præg af universitetsvalget, som bliver dækket fra alle vinkler. Men vanen tro bringer vi også meget andet. Hop for eksempel på morgentoget fra København med nogle af SDU s mange pendlere. Bliv klogere på universitetets mangfoldige foreningsliv, eller læs om problemerne med pladsmangel tidligere på året, som, rektor mener, nu er løst for fremtiden. Du kan også tage afsked med en af Danmarks mest folkekære forskere, der lod sig pensionere tidligere på året, i månedens portræt. Det er noget af det, du kan fornøje dig med i RUST i november. Vi modtager som sædvanlig ris, ros og henvendelser fra nye skribenter på Facebook og Rustonline.dk. God læselyst. Og lad os så se, om vi ikke i fællesskab kan give baghjul til sidste års valgdeltagelse. Sebastian Abrahamsen Sebastian Abrahamsen Ansv. chefredaktør Christian Birk Chefredaktør Anne Katrine Gregersen Redaktør Mads Frimann Redaktør Nina Aagaard Redaktør Fotograf: Simon Johansen Forsidefoto Gitte Post Udgiver Serviceområdet Kontakt Layout Christine Hedwig/Rosendahls Print - Design - Media Annonceansvarlig Lisbeth Kristensen Rosendahls Print - Design - Media Oplag 2.500, 8 gange årligt Tryk Rosendahls Print - Design - Media Distribution Alle afdelinger af SDU Web Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M ISSN

5 GOING ON AN ADVENTURE PÅ BYENS STØRSTE LÆRRED PREMIERE D CINEMAXX.DK Klumben & Raske Penge 9. NOVEMBER MAGASINET Spleen United 24. NOVEMBER MAGASINET Billetter med studierabat på

6 RUST Demokratiet kan blive den store taber ved universitetsvalget Af Christian Birk Studenterorganisationerne har en opgave i at mobilisere og fortælle de studerende, at der er valg, og at det rent faktisk betyder noget. Den opgave mener jeg ikke, de har været gode nok til at påtage sig. Når de ikke kan få fat i den menige studerende, så har det altså en negativ effekt, Klaus Levinsen, valgforsker og lektor på Institut for Stats kundskab ved SDU Hvornår ligger universitetsvalget, hvem stiller op, og hvad er det egentlig, vi stemmer om? Kan du svare på disse tre spørgsmål, så er du del af en eksklusiv klub i det danske universitetsmiljø. Der er nemlig ikke mange, der interesserer sig for universitetsvalgene, kandidaterne og den studenterpolitiske dagsorden i det hele taget. Det tyder det i hvert fald ikke på, hvis man tager udgangspunkt i stemmeprocenterne ved valget til universiteternes øverste myndighed, bestyrelsen. På Syddansk Universitet stemte 12,8 procent af de studerende, mens topscoreren i denne disciplin var Copenhagen Business School med en valgdeltagelse på næsten 25 procent. Længst mod nord, i Aalborg, gik kun knap syv procent til stemmeurnerne. Nogle steder har valgdeltagelsen tidligere været højere, men sjældent har mere end 20 procent bekendt kulør ved bestyrelsesvalgene. Så spørgsmålet er, hvor det lave engagement ligger begravet, og om det kan vækkes til live. Det har Klaus Levinsen, valgforsker og lektor på Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet, et bud på. Valgdeltagelsen kan først og fremmest bygge på de incitamenter, som de studerende har for at stemme. Og her kommer to modsatrettede tolkninger i spil. Hvis det kører, som det skal i ens dagligdag på universitetet, kan det være svært at finde en grund til at stemme. Samtidig tror de studerende måske slet ikke, at de alligevel kan ændre noget og få nogen indflydelse, hvis de vælger at give deres mening til kende, vurderer Klaus Levinsen og fortsætter: Og hvor synlig er studenterdemokratiet egentlig i dagligdagen? Ikke synligt nok, tror jeg. Hvis man vil ændre på valgdeltagelsen, kræver det, at de studerende bliver gjort opmærksomme på, at de er en del af en demokratisk arbejdsplads. DEMOKRATIET KAN BLIVE SORTEPER Ved det kommende universitetsvalg, der afholdes november, stiller to lister op til de to bestyrelsesposter, der er afsat til de studerende. Det drejer sig om Syddanske Studerende og Borgerlige Studerende. Og det er særligt studenterorganisationerne, der, ifølge Klaus Levinsen, bør påtage sig et ansvar, hvis valgdeltagelsen skal højere op, end den er i dag. Studenterorganisationerne har en opgave i at mobilisere og fortælle de studerende, at der er valg, og at det rent faktisk betyder noget. Den opgave mener jeg ikke, de har været gode nok til at påtage sig. Når de ikke kan få fat i den menige studerende, så har det altså en negativ effekt, påpeger Klaus Levinsen. Har universitetet ikke også en forpligtelse og et motiv til at engagere de studerende? De ønsker vel også, at flere stemmer, og at de bedst egnede træder ind i bestyrelsen? Jo, det har de. De skal fortælle de studerende, hvilke muligheder de har for indflydelse, og at de er en del af et demokrati på universitetet. Men jeg mener heller ikke, at universitetet skal blande sig for meget. De støtter jo foreninger og studenterorganisationer med tilskud, og så bør de af de demokratiske hensyn ikke involvere sig yderligere, mener Klaus Levinsen. Netop demokratiet kan blive sorteper, hvis udviklingen fortsætter. Klaus Levinsen advarer nemlig om faren ved, at den studenterpolitiske debat bliver et eliteanliggende, hvor kun de der sidder til højbords i bestyrelsen i råd og i nævn, får deres stemme hørt. Da der for to år siden blev afholdt valg til universitetets bestyrelse, erobrede Syddanske Studerende begge pladser. Dengang gik de til valg på at skabe et bedre studiemiljø, højere kvalitet i uddannelserne og lige vilkår til danske og internationale studerende. Den nuværende formand, Peter Lykkegaard Hansen, er enig i, at den faglige debat kan blive for sammenspist, men hvis det skal ændres, skal også universitetet og de studerende ud af ringhjørnet, Det handler både om de aktive, de ansatte og de studerende. Vi skal helt klart være bedre 6

7 RUST Der er ikke megen eufori omkring valgene ved de danske universiteter. Nej, snarere tværtimod. Valgdeltagelsen er i bund, og det kan ifølge en valgforsker betyde, at demokratiet trækker sorteper. Imens taler interesseorganisationer og administration om solidaritet. Men er det mon nok? til at kommunikere studenterpolitikken ud til de studerende, men universitetet kan også sagtens gøre det mere overskueligt, mens både institutter, centre og undervisere skal blive bedre til at fortælle de studerende, at de har indflydelse. Og mulighed for selv at tage den. Endelig skal de studerende også selv være mere kritiske. Synes de, at undervisningen, faciliteterne og mulighederne er gode nok? Hvis ikke, vil de så gøre noget ved det? spørger Peter Lykkegaard Hansen. INDFLYDELSEN ER INDEN FOR RÆKKEVIDE Over hele landet er meldingen altså den samme; de studerende gider ikke stemme. Hvis man spørger Torben Holm, formand for Danske Studerendes Fællesråd, skyldes det dog ikke, at de danske studerende er dovne og kun interesserer sig for deres studie. Jeg tror egentlig gerne, de studerende vil. Der foregår jo for eksempel masser af stærke sociale og faglige aktiviteter på universiteterne, her i blandt fredagsbarer og idrætsklubber. Så jeg tror ikke, det handler om, at de studerende ikke vil, men om at der skabes en bedre kobling mellem krydset i stemmeboksen og ens hverdag på studiet, siger Torben Holm. Ligesom Peter Lykkegaard Hansen mener Torben Holm, at vejen ud af den lave valgdeltagelse forudsætter dialog blandt interesseorganisationer, studerende og universitetet. Torben Holm håber, man kan stå sammen om en indsats, så det tydeliggøres for de studerende, at det nytter noget at involvere sig. Rektor ved Syddansk Universitet, Jens Oddershede, medgiver, at valgdeltagelsen er for lav. Han er selv fra en tid, hvor tredive til halvtreds procent af de studerende gav deres studenterpolitiske holdning til kende. Jens Oddershede lægger særlig vægt på det grundlæggende i, at de studerende føler, at deres engagement gør en forskel. Han nævner selv den nye fredagsbar og etableringen af det kommende studenterhus som bevis for, at det nytter noget, hvis man søger indflydelse. Den nye fredagsbar og studenterhus blev netop en realitet efter pres fra de studerende. Vi vil meget gerne have de studerendes råd. Og vi gør det jo ikke for vores egen skyld, men fordi vi gerne vil vide, hvad de mener, så vi kan gøre det bedre. Men det finder vi jo kun ud af, hvis de siger det højt, understreger Jens Oddershede. Også Klaus Levinsen mener, at indflydelsen er indenfor rækkevidde. Han nævner selv studienævnene som en platform, hvor de studerende har rig mulighed for at få indflydelse på deres egen dagligdag. Men i første omgang handler det om at få de studerende ned i stemmeboksen. Den væsentligste grund, til at folk ikke stemmer, er faktisk, at de ikke bliver opfordret til det, afslutter Klaus Levinsen. Vi skal helt klart være bedre til at kommunikere studenterpolitikken ud til de studerende, men universitetet kan også sagtens gøre det mere overskueligt, mens både institutter, centre og undervisere skal blive bedre til at fortælle de studerende, at de har indflydelse. Og mulighed for selv at tage den. Peter Lykkegaard Hansen., formand, Syddanske Studerende ENGAGEMENT: DER SIDDER TO STUDENTER- REPRÆSENTANTER I HVER AF DE DANSKE UNIVERSITETS- BESTYRELSER. Valgdeltagelse ved seneste universitetsbestyrelsesvalg. Og for fem år siden Københavns Universitet 13,9 14,6 Syddansk Universitet 10,6 12,8 Aarhus Universitet 14,8 18,9 Roskilde Universitetscenter 23,6 21,5 Aalborg Universitet 18,7 6,9 Copenhagen Business School 13,43 24,9 Det har desværre ikke været muligt at komme i besiddelse af valgresultaterne fra Danmarks Tekniske Universitet og IT-universitetet i København. 7

8 RUST Universitetsvalget Hvornår er det? Og har du tænkt dig at stemme? Af Signe Aarestrup og Heidi Yetkin Foto: Signe Aarestrup og Heidi Yetkin Mia Laursen 22 år og journaliststuderende på 3. semester Patricia Troest 23 år og medicinstuderende på 8. semester Ved du, hvornår der er SDU-valg? - Nææ her i efteråret engang. Regner med at se nogle opslag og plakater om det, når det er. Har du tænkt dig at stemme til valget? - Ja, det gjorde jeg også sidste år, men mest fordi jeg kendte en, der stillede op. I år stemmer jeg på de Borgerlige, som et modspil til de Syddanske som sidder på magten nu. Deres politik går jeg mere ind for. Ved du, hvornår der er SDU-valg? - Nej. Har du tænkt dig at stemme til valget? - Jeg har heller ikke tænkt mig at stemme, nej. Hvorfor ikke? - Fordi jeg ikke ved, hvilken forskel det gør, og jeg ved ikke, hvad de forskellige laver og står for. Milad Jami 23 år og studerer Master i Robot Systems på 1. år Caroline Jaque Hansen 22 år, studerer HA - Strategisk Kommunikation på 3. semester Mathias Rettig 22 år, studerer Idræt og Sundhed på 1. semester Ved du, hvornår der er SDU-valg? - Nej. Har du tænkt dig at stemme til valget? - Jeg kunne godt være interesseret i at stemme, men jeg ved ikke på hvem, da det er første gang, jeg hører om det. Ved du, hvornår der er SDU-valg? - Nej. Har du tænkt dig at stemme til valget? - Jeg gjorde det ikke sidste år. Men måske jeg skulle gøre det i år? Ved du, hvornår der er SDU-valg? - Nej. Har du tænkt dig at stemme til valget? - Nej. Jeg har ikke sat mig ind i det. Egentlig synes jeg, det er interessant nok, men jeg har så meget at lave uden for studiet, at jeg ikke synes, jeg har tid til at sætte mig ordent0ligt ind i det. 8

9 65% STudie- og U gerabat Gælder unge til og med 26 år og studerende med studiekort Scan koden: Se koncertkalender eller bestil billetter via smartphone Billettelefon: odensesymfoni.dk

10 RUST 10

11 RUST DET ER SVÆRT AT SIGE, OM DET BOBLEDE UDEN FOR ELLER INDEN I MIG. DET BOBLEDE I HVERT FALD I 46 år har Jørgen Christian Bang været med i styrelsesorganerne på universitetet i Odense. Han tror på, at det gør en forskel, når de studerende deltager i universitetsdemokratiet. Det gjorde han nemlig selv. Af Mads Frimann Foto:: Simon Johansen Vi befinder os på Odense Universitet. Helt præcist Teknikums blok E. Jørgen Christian Bang står sammen med 180 andre unge mennesker. De er det første hold studerende på det universitet, som pressen har udnævnt til studenternes universitet, og som 32 år senere omdøbes til Syddansk Universitet. Det er onsdag, og året er Solen brager, og efter taler og velkomstceremoni bliver der i folkelighedens tegn serveret kolde håndbajere på studenterrådets regning. Dengang var det kun omkring ti procent af en årgang, der fik en studentereksamen. Og det var ikke alle studenter, som valgte at læse på universitetet. Det var i den grad formuleret som en eliteuddannelse. Det prøvede vi at gøre op med, fortæller Jørgen Christian Bang. Og studerende med det ønske fik god hjælp udefra. Der var opbrud i tiden, og industrikulturen bankede derudaf. Unge fra landbomiljøerne søgte mod storbyerne for at prøve lykken i industrien eller for at erhverve sig en uddannelse. Resultatet var en uddannelseseksplosion delvist antændt af ledende socialdemokrater. For landets største parti var det blevet en mærkesag at fjerne universitetets elitære status. Ud med adgangsbegrænsning nu skulle alle have mulighed for at få en universitetsuddannelse. Det krævede flere universiteter, og en hurtig proces fik banket Odense Universitet på benene. Det var derfor, Jørgen Christian Bang stod dér foran Teknikums Blok E. DET FREDELIGE OPRØR 21. marts 1968 udbrød studenteroprøret på Københavns Universitetet. I ly af natten blev der på en af universitetets mure skrevet Medbestemmelse nu og Bryd professorvældet. De københavnske studerende krævede indflydelse på deres uddannelse. De ville have pladser i studienævnene og forlangte et opgør med det, som Jørgen Christian Bange kalder det feudale professorstyre. Inspirationen kom fra studenteroprørene i Frankrig og USA, men her til lands forløb oprøret anderledes fredeligt. De politiske vinde blæste nemlig de studerendes vej, og rygstødet kunne også mærkes i Odense. Vi følte medejerskab fra første færd med hensyn til selv at forme vores uddannelse. Jeg synes, det var sjovt, spændende og vigtigt. Det var ikke en sur pligt. Det var en livsform. Professorerne var meget interesserede i at inddrage de studerende i opbygningen af studienævn og fag. Det betød, at vi, der var med det første år, blev meget engagerede, husker Jørgen Christian Bang. Den daværende radikale undervisningsminister Helge Larsen blev udsat for, hvad historiebøgerne kalder en af de mest hadske personlige hetzkampagner i nyere tid. Ministeren var ikke desto mindre parat til at imødekomme de studerendes krav om medbestemmelse, og 4. juni 1970 kom det store gennembrud: Loven om universiteternes styrelse blev vedtaget i Folketinget. Den blev på det tidspunkt betegnet som den mest liberale i verdenen. Loven sidestillede professorer og lektorer og gav de studerende 50 procents indflydelse i studienævnene. ET POLITISK VÅBEN Op til vedtagelsen havde der været politiske soloforhandlinger med en håndfuld ledende studerende. En af dem var Jørgen Christian Bang. Tre år tidligere var han blevet formand for studenterrådet på Odense Universitet. Der var ikke det, der lignede kampvalg. Han havde været sekretær for rådet inden da og havde allerede opbygget et detaljeret kendskab til universitetet og dets organisatoriske maskinrum. Det var naturligt, at jeg skulle være det. Hans tæft for det parlamentariske spil blev uundværlig for forhandlingsdelegationen. At være med til at lave den allerførste styrelseslov for universiteterne - det var på alle planer noget stort. Det var virkelig en fornemmelse af, at vi ikke længere kun var en idealistisk ungdomsbevægelse. Vi var i gang med at forandre samfundet til noget, vi entydigt mente var bedre. At der overhovedet blev ført direkte forhandlinger med studentergruppen er, set med nutidens øjne, ret usædvanligt. Der lå selvfølgelig et politisk motiv bag. Fra politisk hold var der et indædt ønske om at fjerne professorerne fra magten på landets universiteter. Før 1970 var de ret beset en stat i staten. Det skulle der gøres op med, og her var de studerende et effektivt våben. HELE VERDEN LÅ ÅBEN Men det lagde vi ikke så meget mærke til. For Jørgen Christian Bang og de andre unge, 11

12 RUST der engagerede sig studenterpolitisk, var det helt andre ting, som fyldte. Min efterfølgende refleksion er anderledes, end den var undervejs. Det var helt klart fornemmelsen af at være med i en verdensbevægelse. I dag ved jeg godt, at vi var en minoritet. Men det var alligevel sådan, vi havde det. Vi følte, vi repræsenterede alle. Hele verden lå åben. Derfor havde Jørgen Christian Bang også en enorm ballast, når han som studenterrepræsentant troppede op til møder i universitetets konsistorium det, der i dag er hovedbestyrelsen. Han husker et møde, hvor et par professorer krævede egne toiletter. De mente, det var uhygiejnisk at dele toiletfaciliteter med de studerende. Jørgen Christian Bang rejste sig og sagde: Kan professorerne ikke bare lære at vaske deres hænder? Når Jørgen Christian Bang tog ordet, gjorde han det helt generelt, fordi han ikke kunne lade være. Når først han bevæger sig ind i noget, går han dybt ned i materien. Jeg synes, det var sjovt, spændende og vigtigt. Det var ikke en sur pligt. Det var en livsform. Jeg har hele mit liv interesseret mig for at arbejde kollektivt sammen med andre. I alle de år havde jeg fornemmelsen af, at jeg var sammen med nogle mennesker, der var kvikkere og dygtigere end mig selv. Dem lod jeg mig inspirere af. SJOV OG MUSIKALSK JULE- OG NYTÅRSCABARET! U18 og studerende DER ER MERE MELLEM 50% RABAT JUL OG NYTÅR VOLLSMOSE KULTURHUS 21. NOV DEC. STORE SCENE 31. DECEMBER KL Vi følte medejerskab fra første færd med hensyn til selv at forme vores uddannelse Den store nytårsedition! SYSTEMET MODARBEJDER MEDBESTEMMELSEN I 1974 blev Jørgen Christian Bang fastansat som lektor i dansk sprog og kommunikation på Odense Universitet. Fra den anden side af bordet fortsatte han med at være en del af stedets styrende organer: I konsistorium, det humanistiske fakultetsråd, som institutbestyrer, studienævnsformand og studieleder. Jørgen Christian Bang har deltaget i udarbejdelsen af alle lovrevisioner, der er lavet på universitetet i Odense. I dag er han - naturligvis - den videnskabelige repræsentant i hovedbestyrelsen på Syddansk Universitet. Universitetsdemokratiet er i dag et andet end dengang, han selv studerede. Jørgen Christian Bang mener, at universiteternes ledelsesstruktur siden 2003 og ledelsesinspiration fra erhvervslivet presser de studerendes medbestemmelse. Topledelsen, eller systemet, er ikke interesseret i demokratiske valg. Jo flere der engagerer sig i beslutningsprocessen, jo sværere er det at lede den topstyret. Et projekt som De Studerende i Centrum er et topledelsesprojekt, der handler om branding. Det tænkte vi slet ikke på dengang. Der var der ikke noget mere hult end det. Hvis man skulle se universitetet, så skulle man kigge ind i det. Der var ingen facade, der blev stillet op. Det er, ifølge Jørgen Christian Bang, grunden til, at oplysningen om det kommende valg til universitetsrådet, de fem akademiske råd, institutrådene og studienævnene ikke fylder meget på Syddansk Universitet. På SDU s hjemmeside er der kun en lille rubrik, der fortæller, at der er valg til de styrende organer, men intet om hvad der egentlig skal gøres. Hvor mange er klar over at inden 1. november, der skal man have indleveret kandidatlister? Man kunne forestille sig, at et parti eller en gruppe kunne lave et kup og sætte sig på alle organer, uden der var nogen, der opdagede det, før der skulle stemmes. Der er ikke nogen lige nu, der føler sig ansvarlige, vurderer han. Selvom stemmeprocenten ved sidste valg på Syddansk Universitet var på beskedne 12 procent, så mener Jørgen Christian Bang ikke, det skyldes, at de studerende er ligeglade. Jeg synes, at dagens studerende er dejlig kritiske. Du må regne med, at mange studerende i dag ikke primært ser universitetet som det store erkendelsesproducerende sted. Det er bare skridt i deres liv. Det er selvfølgelig sket, fordi universitetet har fået en masseuddannelsesfunktion. Det er jeg meget glad for, men det rejser nogle nye udfordringer. FAKTA OM JØRGEN CHRISTIAN BANG Lektor i dansk sprog og kommunikation på OU og SDU siden 1974 Var en del af den første studenterårgang, der startede på Odense Universitet i 1966 I dag medlem af SDU s bestyrelse som repræsentant for de videnskabelige medarbejdere samt DM-fællestillidsrepræsentant og næstformand i Det Humanistiske Fakultets samarbejds udvalg. Jørgen Christian Bang har aldrig været partipolitisk aktiv 12

13 >_gå nye veje. Sæt dine spor. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde. >_læs mere på annonce_210x148.indd 1 09/03/ BILLIG INDBOFORSIKRING uden selvrisiko Studerer du fagforening for dig! Som studentermedlem af Kommunikation og Sprog kan du få en af landets billigste forsikringer UDEN selvrisiko. Det betyder, at selv din iphone, cykel eller computer er dækket, hvis de skulle blive stjålet. Hvad koster den? *Pris på sms: almindelig sms-takst, betales via mobilregningen. Udbydes af Forbundet Kommunikation og Sprog, Hauser Plads 20, 1127 København K, telefon Hvis du vil høre nærmere, kan du sende en sms* til 1241 med teksten ksinfo så ringer vi til dig. Husk, at de første 6 måneders studentermedlemskab af KS er gratis.

14 RUST Af Stine Voigt de Klauman og Maria Rye Illustrationer: Maria Rye Valget i USA er som en forvirret kanin i en cirkusarena. Det kører i ring. Så snart en præsident er valgt, starter det, med en stor pose overdrivelse, forfra. Problemet ved det amerikanske valg er, at det næsten er en permanent proces, siger Niels-Bjerre Poulsen, lektor i amerikanske studier på SDU. Det samme ville være synd at sige om valget på SDU. Dette valg kan nærmere betegnes som en skildpadde i stilstand. Er der overhovedet valg på SDU? Sådan stiller samtlige adspurgte spørgsmålet, da vi en ganske almindelig grå efterårsdag i oktober går ned gennem Gydehutten. Jeg ved ikke noget om SDU-valget. Det er lidt flovt, men jeg har slet ikke hørt noget om det, siger 22-årige Lotte Birkekær, som studerer idræt og sundhed på tredje semester. SDU ER TRODS ALT AF EN ANDEN KALIBER Kristian Græsborg fra Valgsekretariatet på SDU mener, at det er de studerendes ansvar at annoncere og informere om det forestående valg. En uge før valget i november begynder valgkampagnerne for alvor, og det mener Kristian Græsborg er tilstrækkeligt. Hvis man halvanden måned før valget begyndte at føre valgkamp, så tror jeg, de studerende var begyndt at blive trætte af det nu. Allerede i januar 2007, halvandet år inden Obama blev valgt til præsident, begyndte hans kamp for indsamling af penge til meningsmålinger, samtaler og fokusgrupper, alene for at afklare hvorvidt der var en reel chance for at blive valgt til verdens mægtigste mand. Kandidaterne dypper så at sige storetåen i havvandet, inden de tør at overgive sig helt og tage springet ud i den hårde valgkamp. En proces som på godt amerikansk kaldes Testing the Waters. Det eneste man springer ud i på SDU på dette tidspunkt af året er formentlig at vælge ost frem for sild i kantinen. Og de eneste kampagner, der er at finde på Syddansk Universitet, er da også kun store flotte farverige bannere om den næste fancy fest med Fallulah. Nu skal man jo ikke skyde gråspurve med kanoner, siger Kristian Græsborg til spørgsmålet om, hvorvidt vi burde tage ved lære af de amerikanske valgkampagner. Når de kæmpende kandidater i USA når primærvalgene 10 til 11 måneder før præsidentvalget, gerne i januar måned, ligger SDU erne stadigvæk svøbt ind i farligt fedt fra julens udskejelser. Juleflæsk og snaps har sat sine spor i form af utrolig meget halsbrand, og en lad følelse sætter en stopper for kreativiteten og valggejsten. Valgkampagnen må vente. PRIMÆRVALG ELLER REALITY Under primærvalgene i USA buldrer det derud af. Det tordner frem med uheldige kommentarer og episoder. Hvem husker ikke den tidligere pizzaejer Herman Cain, som havde pinligt svært ved at forklare, hvad der var foregået i Libyen under Det Arabiske Forår. Det endte heller ikke med at gå ham så godt. Den 3. december 2011 suspenderede han sin valgkampagne på baggrund af rygter om utroskab. Heldigvis er det gået meget bedre for rigmanden Mitt Romney. I en skjult videooptagelse lykkedes det ham at håne Obamas tilhængere. I optagelsen påstod Romney, at de nassede på den amerikanske stat. 14

15 RUST I november måned er der både valg på SDU og i USA. Imidlertid er det de færreste SDU-studerende, som kender til universitetsvalget, og hvad udfaldet har af betydning for deres hverdag. Valget i USA kører sit eget tempofyldte liv. Den lidt uheldige episode er muligvis en af grundene til, at de nye love med krav om billedlegitimation er blevet indført. Op mod ti millioner latinamerikanere vil ikke kunne stemme ved valget på baggrund af dette, da minoritetsgrupper som disse ofte ikke har pas eller kørekort. Om dette er et lusket trick fra republikanernes side er uvist, men det kan betyde, at et stort antal vælgere, der ellers skulle have gået til Obama, muligvis går tabt 6. november, når valget afgøres mellem ham og Mitt Romney. SDU ERE KAN NEMT STEMME FRA KOLLEGIEVÆRELSET Ved det amerikanske valg i 2008 stemte cirka 61 procent, og det er selvom amerikanerne ikke kan stemme liggende på sofaen med fjernbetjeningen i hånden. De skal hele vejen ud af døren og aktivt registrere sig som vælgere. Dette er ikke tilfældet på SDU. Der er hverken krav om billedlegitimation, aktiv registrering eller lange vandreture til fjerntliggende valgsteder. De studerende kan blive på kollegieværelset og skal kun lukke ned for Facebook et split sekund for så nemt at kunne stemme fra computeren. På SDU afholdes der nemlig e-valg. De studerende vil modtage en mail forud for valget den november. Men på trods af den utroligt nemme fremgangsmåde var stemmeprocenten på sølle 12 procent ved sidste INDSTIL OBAMA TIL AKADEMISK VALG, SÅ SKAL DET NOK GÅ 12 procent er ikke meget i forhold til de 61 procent, der ved sidste valg i USA stemte. Men i forhold til valgprocenten mener Niels Bjerre- Poulsen ikke, at SDU kan tage ved lære af USA, når det kommer til valgkampagner. I Danmark er valgprocenten tit op mod de 80 procent ved folketingsvalg. Normalt er det jo USA som tager ved lære af Danmark, så hvorfor ikke bare lære af det danske system? Niels Bjerre-Poulsen har dog også en anden, nok lettere utopisk, løsning på den lave stemmeprocent: I skal bare få Obama til at stille op til akademisk valg. Det er vist fasttømret, at de studerende ikke ligefrem slår telt op for at sikre sig at få sat et kryds. Og SDU-valget er muligvis ikke på verdens-mægtigste-mand-niveau, men hvad, det egentlig drejer sig om, er en af grundstenene for de studerende lige nu. Nemlig livet omkring studiet. Jens Oddershede, rektor på SDU, skriver i et flyveblad vedrørende valget, at han håber, at de studerende kan finde gejsten til at stemme ved valget. Det udvider din horisont - og ikke mindst, det er vigtigt for Syddansk Universitet at høre din mening om dit studium og dit universitet. Kristian Græsborg, der også gerne ser, at de studerende iler til den virtuelle stemmeboks, mener, at SDU med en god kampagne i år burde kunne komme op på 15 procent. Så til trods for at vi her på SDU ikke skyder gråspurve med kanoner eller kan siges at være i nærheden af en amerikansk stemmeprocent, så er valgsekretariatet meget tilfredse, hvis det bare kan lade sig gøre at komme op på en stemmeprocent omkring

16 RUST Nicolai Holmgaard Schmidt sidder i studienævnet for Historie, Klassiske studier og Områdestudier Taler studerendes sag De studerende har brug for nogen, der varetager deres interesser i studienævnet. Derfor ville Nicolai Holmgaard Schmidt ønske, at flere studerende blev engagerede. Af Nina Aagaard Foto: Signe Aarestrup er aldrig blevet kontaktet af en studerende. Jeg har aldrig skullet tage noget op Jeg for nogen andre end mig selv. Og det er en skam, siger Nicolai Holmgaard Schmidt i kantinen i Odense. Lige nu er han ude på universitet for at arbejde på sit speciale, men når han ikke gør det, sidder han i studienævnet for Historie, Klassiske Studier og Områdestudier. Men Nicolai Holmgaard Schmidt synes, det virker som om, de andre studerende ikke aner, hvad de kan bruge studienævnet til. Og det er ærgerligt, synes han Jeg er ikke i tvivl om, at der er flere, som sidder med en masse gode ideer. Vi vil meget gerne bruges. Det er derfor, vi er der. Hvert institut på Syddansk Universitet har et studienævn, hvor der sidder undervisere og studerende. Studienævnet godkender undervisningsplaner og sikrer, at kravene til eksamen stemmer overens med den undervisning, de studerende får. Desuden behandler studienævnet sager om studerende, som for eksempel ansøger om dispensation, hvis de vil tage orlov. De studerende på Syddansk Universitet vælger op til fem repræsentanter for et år af gangen. Hvis en studerende vil have taget en sag op, kan de gå til deres repræsentant i studienævnet. IKKE BARE SMINKE For nylig udstedte Syddansk Universitet en garanti om, at de studerende skal have minimum 12 timers undervisning om ugen. Nicolai Holmgaard Schmidt arbejder sammen med resten af studienævnet på at finde ud af, hvordan de studerende kan få mest muligt ud af de ekstra timer. Indtil videre har de talt om at indføre temadage, hvor de studerende går i dybden med et emne, eller instruktortimer, hvor de studerende kan bruge de redskaber, de har lært, i praksis. Det er reel undervisning, der kan blive skrevet ind i studieordningen, så de studerende ved, hvad de har krav på, mener Nicolai Holmgaard Schmidt. Syddansk Universitet og en række andre universiteter besluttede at indføre garantien, efter det i medierne var blevet fortalt, hvordan man på nogle studier havde 16

17 RUST få undervisningstimer. Nicolai Holmgaard Schmidt vil undgå, at de ekstra timer bliver sminke af studieordningen: Noget der ser godt ud på papiret, men i virkeligheden ikke giver bedre undervisning. Sminke kunne være uformelle vejledningstimer, som han har hørt blive foreslået. For når der står uformelle vejledningstimer i studieordningen, ved de studerende ikke, hvad de har krav på. Hvad er uformelle vejledningstimer? Er det, at du går op og får en kop kaffe med en underviser? Hvad er det, de skal vejlede om? Og hvorfor skal det være uformelt? Uformelt er billigt, og det er en måde at få undervisningen til at se ud af mere, end det er, mener han. I teorien ser det ud af noget, men i praksis er det måske lidt mindre. Man kan sagtens få noget ud af en uformel vejledningstime, men det er ikke det samme som undervisning, som er skruet ind i det større forløb. DE STUDERENDES SYNSVINKEL Studienævnet kan arbejde for, at de studerende får bedre vilkår. Derfor mener Nicolai Holmgaard Schmidt, det er vigtigt, at der sidder studerende i studienævnet. De ved, hvordan det er at være studerende, og derfor kan de sikre, at studerendes interesser bliver varetaget. Ikke at instituttet og fakultetet bare forsøger at undergrave de studerendes uddannelse, men der vil altid være en forskel, for de ser det helt naturligt fra deres eget synspunkt, hvor de studerende jamen, de ser det fra deres virkelighed som studerende. Nicolai Holmgaard Schmidt har været medlem af studienævnet for Historie, Klassiske Studier og Områdestudier i et år. Tidligere på sin kandidat var han i praktik, og det betød, at han kom til at afvige fra det normale studieforløb. Da han begyndte at læse på universitetet igen, skulle han lave ansøgninger om dispensation til studienævnet for at fortsætte med fagene. Derfor blev han nysgerrig efter at finde ud af, hvad studienævnet egentlig laver, og da han fik at vide, at der ville komme to ledige pladser, besluttede han sig for at prøve at stille op. Gennem det sidste år har det overrasket ham, hvor meget magt de studerende egentlig har. Det her med 12 timer om ugen, at vi har enormt meget indflydelse på, hvad de 12 timer i ugen så skal være, siger Nicolai Holmgaard Schmidt, det er ikke bare noget, ledelsen beslutter. Det bliver sendt til høring i studienævnet, og her sidder der studerende, som kan sige; Vi vil have den her type undervisning. Vi vil ikke have det der, fordi det kan vi ikke bruge til noget, siger han og banker tre gange i bordet foran sig. Nicolai Holmgaard Schmidt stiller ikke op igen i år. Han er i gang med sit speciale, og han håber, at han er færdig til februar. Ellers så havde jeg stillet op igen. Det er et spændende sted at sidde. Det er spændende at repræsentere det studerendes interesser. 17

18 RUST RUST kridter banen op og giver plads til, at både Syddanske Studerende og Borgerlige Studerende kan blive kampklar inden valget på Syddansk Universitet d. 20 til 21. november. Når enigheden nås til trods Af Anne Katrine Gregersen Foto: Pressefotos Fløjten lyder, og kampen afblæses overraskende tidligt. De er overraskende enige og overholder alle fairplay-reglerne om, hvordan der diskuteres egen og andres politik. Hverken formand for Syddanske Studerende, Peter Lykkegaard Hansen, eller formand for Borgerlige Studerende, Signe Welander, mener, at der er grund til at stå på hver sin banehalvdel. Jeg tror ikke, der er noget mere skadeligt, end hvis man ser to studerende, der diskuterer imod hinanden. Så er det først, at universitetet siger, at hvis vi ikke selv ved, hvad vi egentlig gerne vil have, at de ændrer, så gør de det bare på deres måde, forklarer Peter Lykkegaard Hansen og uddyber, at de på trods af uenigheder ikke kan se de store ideologiske forskelle. Signe Welander, der også er kommunalbestyrelsesmedlem i Faaborg-Midtfyn Kommune erkender, at der er tydelig forskel på, hvordan hun agerer i byrådet og som formand for Borgerlige Studerende. Hun mener, at det ikke handler om at trampe på hinanden her, men mere om at få formidlet budskabet om, at det er vigtigt at stemme. Værdipolitik og studenterpolitik er to vidt forskellige ting. Det. der gør den studenterpolitiske valgkamp interessant, er ikke gnidningerne mellem to fløje, for den er der måske i virkeligheden ikke. Og Peter Lykkegaard Hansen er enig. Det interessante er, at vi har et rigtig godt samarbejde med Borgerlige Studerende. Det er som om, at når vi snakker om studenterpolitik, så er vi studerende enige om, hvor vi skal hen på trods af ideologi. ET VALG DER ER SVÆRT AT FORSTÅ Begge organisationer erkender, at den store udfordring er, at valget kan virke forvirrende for den enkelte studerende, og de arbejder på at gøre det mere jordnært. Peter Lykkegaard Hansen blev formand for Syddanske Studerende i februar, og da var synligheden et af de første emner, de tog op. Vores udfordring er, at vi bruger meget tid på det her studenterpolitik, og vi synes, at det er rigtigt spændende, og vi får rigtig mange spændende resultater. Men vi er nok meget nørdede i vores jargon og vores begreber, hvor vi nogle gange kan tabe den studerende, som ikke er inde i sagerne. Signe Welander har også siden valget til formandsposten i foråret fokuseret på mere oplysning. Der er rigtig mange, der ikke ved, at der er universitetsvalg, at der er studenterrepræsentanter, og at du som studerende har indflydelse rent studenterpolitisk. Jeg tror, at før vi kommer over den barriere og får noget mere oplysning og viden omkring det, så er det bare et langt, sejt træk. Men hvem er Syddanske Studerende så? Jeg vil sige, at det er de studerendes fælles stemme på Syddansk Universitet. Vi dyrker meget tanken om et studenterfællesskab; at vi sammen kan ændre nogle ting, hvis vi arbejder sammen og bruger hinanden på tværs af studier, på tværs af årgange, på tværs af politiske forskelle bruger hinanden til at sige, hvad kan vi gøre bedre, fortæller formand Peter Lykkegaard Hansen og forklarer mere konkret, hvordan organisationen er bygget op. På nuværende tidspunkt består Syddanske Studerende af en bestyrelse på elleve medlemmer, hvoraf to sidder i universitetsbestyrelsen. Derudover er der fjorten medlemmer i de forskellige akademiske råd og et utal af frivillige som hjælper til med forskellige sociale aktiviteter, som for eksempel semesterstartsfest. De to formænd er enige om mange af spillereglerne på universitetet, men Signe Welander fortæller om de borgerlige studerendes taktik. I virkeligheden går vi ind til opgaven rent studenterpolitisk med den overbevisning, at de studerende bare skal have en eller anden form for indflydelse, og så er det selvfølgelig med den borgerlige baggrund om, at der skal være noget kvalitet, personligt drive og at ens eget ansvar skal stråle igennem den måde, man går til studierne på. Så det handler lige så meget om, at folk skal stemme på os, hvis de selv har en borgerlig overbevisning, og at de kan stemme på en, der er lig dem, som så repræsenterer dem. Borgerlige Studerende er et levn fra tidligere tiders studenterpolitik, hvor der var små politiske foreninger rundt på universitetet. De er 18

19 RUST oprindeligt en kombination af både konservative og liberale studerende, men i øjeblikket fungerer de liberale, som ikke er en del af en organisation, mest som sympatisører. BOLDEN GIVES OP Peter Lykkegaard Hansen siger, at det er en udfordring at få de studerende til at engagere sig og til at indse, at de ting, som de er utilfredse med på universitetet, kan ændres. Der er mange studerende, som har en tilbagelænet holdning til hele universitetet, selv om universitetet er den uddannelsesinstans i Danmark, hvor vi studerende har allermest indflydelse. Også på skrift gennem lovtekst, forklarer han og fortæller, at der i studienævnet sidder 50 procent studerende og 50 procent ansatte. I studienævnet træffes beslutninger om pensum, undervisnings- og eksamensform. Signe Welander vil gerne gøre studenterpolitik til allemandseje, som alle kan forholde sig til, og som alle kan forstå og påvirke. Derfor påpeger hun også det vigtige i, at alle benytter sig af deres stemme, da det, ifølge hende, er et signal til de højere magter om, at de studerende mener, at medindflydelsen er vigtig. Vil du have en indflydelse på, hvor din fremtid skal ligge, og hvilken kvalitet du skal have på dit universitet, så er man nødt til at gå op og stemme. Det er lidt svært at råbe folk op og sige, at det er vigtigt, hvis der kun er 11 procent, der stemmer. Så kan de jo trække kortet og spørge, hvorfor der så ikke er flere, der engagerer sig. Og det er et benhårdt argument at argumentere imod. Signe Welander, formand for Borgerlige studerende Per Lykkegaard Hansen, formand for Syddanske Studerende ET ÅRS ARBEJDE Det kan til trods for forklaringerne være svært at forholde sig til, hvad det er, studenterorganisationer konkret beskæftiger sig med og kæmper for. Peter Lykkegaard Hansen tror på, at de fleste studerende trods forskelle har samme præferencer, når det gælder universitetet. De vil have ordentlig undervisning, ordentlige faciliteter og et ordentligt socialt miljø. Derfor siger han, at det, for Syddanske Studerende det seneste års tid, har handlet om at understøtte de foreninger, som er med til at skabe relationerne mellem de forskellige studier. Jeg ved godt, at der er nogle, der vil sige: Hvad har jeg til fælles med nogle, der går på et helt andet studie og på et helt andet fakultet? Jeg tror, det handler meget om, at man sgu på en eller anden måde er i samme båd, og man har på mange måder de samme relationer. Og Peter Lykkegaard Hansen påpeger, at der helt konkret arbejdes for at gøre det nemmere at være studerende. Vi har sagt, at der er et generelt problem på universitetet, hvor man har svært ved at få de informationer, som man gerne vil have, og man bliver sendt rundt fra kontor til kontor. Der er nogle ting, som er rimelig træls, hvis man kan sige det på den måde. Og der kan man se, at der er nogle resultater, som man godt kan skabe for eksempel med den nye studenterservice. Syddanske Studerende og Borgerlige Studerende er begge med i projektgrupper, der løbende skal forbedre forholdene på universitetet. Vi er sådan set fælles om at ville gøre de her ting bedre. Og der er vi også fuldstændig på linje, når vi snakker i de grupper. Det er ikke sådan, at vi sidder og råber af hinanden eller er fuldstændige uenige. Det er en rigtig god proces, slutter Peter Lykkegaard Hansen. RUST havde deadline, før beslutningen blev truffet om hvilke kandidater, der stiller op, samt hvad de primære fokusmål i valgkampen skulle være. 19

20 RUST Professor på fuld tid 20

21 RUST Af Sebastian Abrahamsen Foto: Gitte Post En af fysikforskningens sværvægtere er gået på pension. Men lediggang ligger ikke til den 71-årige fysikprofessor Holger Bech Nielsen. Arbejdet er hans et og alt, og han tænker sjældent på andet. Lobbyen er tom. Om en times tid vil en pensioneret fysikprofessor fortælle mig, at tid og rum ikke kan eksistere hver for sig. De kan ikke observeres separat. Derfor må man i stedet fokusere på begivenheder. Den røde viser tikker af sted på uret over trappen, og vores begivenhed burde være lige om hjørnet. Klokken er Så ringer min telefon. Hallo? Det er Holger. Vi har vist en aftale klokken 10? Ja, det er rigtigt. Jeg sidder faktisk allerede på instituttet og venter. Jeg tænkte, at jeg ville være i god tid. Oh, my goodness! Og så skal jeg være i dårlig tid? Jeg er stadig på Frederiksberg. Jeg tager af sted nu. Man skal jo arbejde. Nu er jeg også vant til det, og det har jo også stor interesse, ikke sandt. For det er meget fascinerende det med, at du ligesom søger teorien for det hele, og der sker noget udvikling i at finde den. Holger Bech Nielsen er en af landets, eller snarere verdens, fremmeste forskere inden for det felt, der kaldes højenergifysik. Det vil sige studiet af universets mindste bestanddele og deres færden i millisekunderne efter universets fødsel: Big Bang. Det er blandt andet denne forskning, som tidligere på året førte til opdagelsen af det forjættede Higgs-partikel i CERNreaktoren under Schweiz. For et par år siden antydede Holger Bech Nielsen drillende, at en form for almægtig urkraft forhindrede partiklen i at blive fundet, og at fundet af den ville føre til verdens undergang. Det har indtil videre vist sig ikke at holde stik. Men i en kort overgang spidsede verden alligevel ører, da en fugl tabte en brødkrumme ned i reaktoren og fik den til at bryde sammen. Tilfælde eller guddommelig indgriben? Det er netop den slags radikale udfordringer af normerne i den inden-for-boksen-tænkende forskerverden, der har gjort Holger Bech Nielsen fortjent til sin plads på fysikkens stjernehimmel. Gennem et halvt århundrede har han udforsket og udfordret abstrakte begreber som tid, relativitetsteori og universets udvidelse. I den brede befolkning er han blandt andet kendt for sine folkeforelæsninger og optrædener i tv, hvor han prædiker passioneret om emner og teorier, der går henover hovedet på de fleste mennesker. Altid iført butterfly og et kækt smil. Men for nylig holdt han sin afskedsforelæsning efter 44 års tro tjeneste på Niels Bohr Instituttet i København. Holger Bech Nielsens har nu titel af professor emeritus. En betegnelse for pensionerede professorer. Det skal dog ikke have lov at stå i vejen for den 71-årige professor. Han arbejder stadig på livet løs, selvom det kniber lidt med at få bevillinger, som han siger, da jeg møder ham i receptionen på Niels Bohr Instituttet. Jeg arbejder stadig på stort set samme måde. Den eneste forskel er de formelle problemer med økonomisk støtte og sådan noget. Hans ansigt flækker i et drenget grin. Ung- 21

22 RUST kompleks virkning og rotations-invarians flyder i en lind strøm, mens armene gestikulerer vildt i alle retninger. Men så snart samtalen drejer ind i den private sfære, bliver han mere tøvende. Kigger ned i bordet. Triller tommelfingre. Og griner lidt nervøst. Det er tydeligt, at fysikken er det, han helst vil tale om. Du har i 44 år forsket i nogle rimeligt abstrakte begreber som tidens relativitet og universets tilblivelse. Grundlaget for selve livet. Føler du, at du på nogen måde er blevet klogere på livet? Nu må vi jo sige, at i højenergifysik er det dybere inde i stoffet, vi får vores viden. Så i forhold til det som er rigtig relevant for livet, er det mere kemien og sådan noget, der er brug for. Men har du så lært noget på et mere personligt niveau? Mja, det ved jeg ikke. Nu er det heller ikke så personligt, det vi lærer, fordi det er sådan nogle abstrakte ting Han trækker på smilebåndet. Allerede i mellemskolen pløjede den unge Holger lystigt gennem Einsteins relativitetsteori. Og i tiden som studerende på Københavns Universitet afspejledes hans flid på karakterbladet. Hvis det ikke blev UG eller UG-minus, så var jeg egentlig lidt skuffet. Men det blev det næsten hver gang, husker professoren. Han fik sin kandidat i 1968 og blev straks ansat ved Niels Bohr Instituttet, hvor han har arbejdet lige siden. Blandt kollegerne er han kendt for at være den, der går senest hjem hver aften, og når en teori først har plantet sig i hjernen på ham, har han svært ved at lægge den fra sig, før den er undersøgt til bunds. Man skal jo arbejde. Nu er jeg også vant til det, og det har jo også stor interesse, ikke sandt. For det er meget fascinerende det med, at du ligesom søger teorien for det hele, og der sker noget udvikling i at finde den. dommens glimt i øjet er velbevaret mellem smilerynkerne, selvom håret er blevet lidt tyndt på toppen. Og det er ikke med hans gode vilje, at han er blevet emeritus. Nejnej! Det ville være løgn, griner han, så langt fra sandheden kan vi ikke gå, selvom vi skal være høflige. PENSION OG AKTIVERING Vi går hen for at trække en kop kaffe. Hej Holger, lyder det fra damerne i kantinen, og han svarer mumlende, mens han roder i mavebæltet efter sit kuponkort. Selv kaffen har Holger Bech Nielsen svært ved at få bevilling til. Han må nøjes med et klippekort, der giver ham hver tiende kop gratis. Holger Bech Nielsen er gået med til at fortælle mig noget om tiden. Både som begreb og om hans egen tid her på planeten. Vi slår os ned ved et bord i den tomme kantine. Hver gang snakken falder på et emne, som interesserer ham, lyser hans ansigt op, og begreber som Er det stadig den samme Holger, der sad i mellemskolen og læste Einstein, som ikke kan lade være med at fortsætte? Det kan godt være. Det er jo klart, der er nogen sammenhænge, selvom man siger, at man ikke er den samme i dag og i morgen, så er der jo alligevel en masse, der hænger sammen på den måde. Så det er det jo nok i virkeligheden, ja. Høhø. Men burde du ikke bare smække benene op og nyde dit otium? 22

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie 15: Transskription af interview med Stephanie I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Stephanie. Spørgsmål vil være i fed og svar

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Studentersamfundet - For alle studerende

Studentersamfundet - For alle studerende Uddannelsespolitisk Forum Aalborg, d. 16. december 2010 Møde i Uddannelsespolitisk Forum Den 13. december 2010 kl. 17.00 Lokale 407, Studenterhuset Revideret dagsorden 1.Formelt (B) [10 min] 2. SU (O)

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

KOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november

KOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november KOMMUNAL- OG REGIONSVALG 21. november Regionernes indsats for en høj stemmeprocent Kandidat? Dine vælgere vil møde kampagnen fra regionerne. Se mere her EN HØJ VALGDELTAGELSE En høj stemmeprocent er målsætningen

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Mwansa Tilsted Mumba Tlf. nr. 60 29 20 11 Mwansa91@hotmail.com Motivation Da jeg startede på Ingeniørhøjskolen Aarhus gik jeg direkte fra

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj.

Det er det talte ord, der gælder. har lyst til at mødes og bakke op om vores 1. maj. 1. maj tale af LO s næstformand Lizette Risgaard. Det er det talte ord, der gælder God morgen. Godt at se Jer. Hvor er det dejligt, at så mange så tidligt har lyst til at mødes og bakke op om vores 1.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Stykket mellem den første og den anden samtale

Stykket mellem den første og den anden samtale Stykket mellem den første og den anden samtale (Thomas har også forladt lokalet, nok for at gå på toilettet. Deres evaluering af ham starter først lidt inde, Thomas er ikke kommet tilbage endnu) [00:31:24.11]

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen

Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Spørgsmål og svar - om regler for deltagelse i undervisningen Hvad ser I på, når I bedømmer min indsats? Det kommer an på, om det drejer sig om en eksamen eller om et forløb, der skal bestås. Eksamen:

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper Slangetræf på Samsø Skrevet af Lonni Andersen www.la-music.dk Det er morgen, og solens stråler falder ind af vinduerne i restauranten på Brundby hotel, hvor jeg sidder og forsøger ruste mig til mit kommende

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads. Manuskript Engstrandskolen 10.com 3.gennemskrivning mobbet i døden SCENE 1. KLASSEVÆRELSE. DAG ELISA (16) sidder i et klasselokale og tegner hjerter rundt om mads navn. Elisa kigger op og får øjenkontakt

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med?

2. Spm1. Er det en fordel med et preformuleret(?) specialeprojekt? Og i givet fald hvorfor? Eller er det bedst selv at være med? Udkast til referat af fokusgruppeinterview angående temaet det gode specialeforløb. Tirsdag d 24.03.09, Det biovidenskabelige fakultet. Deltagere: Interviewer/ordfører: Jakob Lundgren Willesen Medinterviewer/logbogsholder:

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning 1. Int. Jakobs værelse. Dag. Jakob (14 år, kedeligt tøj: matte farver, gør ikke noget ud af sit hår) sidder ved sit skrivebord. Der ligger en stak

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Bilag 13: Transskription af interview med Marc

Bilag 13: Transskription af interview med Marc 13: Transskription af interview med Marc I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Marc. Spørgsmål vil være i fed og svar vil være i

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Julies rejsebrev fra Thailand

Julies rejsebrev fra Thailand Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Onsdag d. 25. marts 2015, kl. 17.00 UCH, Døesvej, 7500 Holstebro Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigenter 3. Valg af stemmeudvalg 4. Bestyrelsens beretning

Læs mere

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3.

Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Uddrag af en team-coachingsession. Opgave til coachstuderende: Der er indlagt nogle refleksionsopgaver i uddraget, som I bedes tage en snak om i grupper på 3. Forhistorie. Jeg,Birgitte er tilknyttet som

Læs mere

Evaluering af Industriøkonomi forelæsninger, forår 2003. Underviser: Christian Schulz

Evaluering af Industriøkonomi forelæsninger, forår 2003. Underviser: Christian Schulz Evaluering af Industriøkonomi forelæsninger, forår 2003 Underviser: Christian Schulz Er dine generelle forudsætninger for at følge faget tilstrækkelige? Meget gode 9 11,3% Gode 53 66,3% Middel 17 21,3%

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

Løgnen. Nyborg Friskole

Løgnen. Nyborg Friskole Løgnen af Nyborg Friskole SC. 1. EXT. PÅ BADEVÆRELSET - SOMMER - DAG Mie (17) er på badeværelset. Mie har taget en gravidtetstest. Vi ser Mie vente. Efter at have nølet i lang tid. Man ser nærbillede af

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Fransk Sprog, Litteratur og Kultur

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Fransk Sprog, Litteratur og Kultur US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Fransk Sprog, Litteratur og Kultur Navn på universitet i udlandet: Université Paris Ouest Nanterre la Défense Land: Frankrig Periode: Fra:04.02.13

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,

Læs mere

Referat af møde i Kemisk Studenterråd onsdag d. 26 april

Referat af møde i Kemisk Studenterråd onsdag d. 26 april Referat af møde i Kemisk Studenterråd onsdag d. 26 april Tilstedeværende: Cindy Knudsen Jesper Simonsen Kirsten Ørnsbjerg Jensen Lene Mosegaard Maria Riber-Hansen Markus Klinger Mette Schmøkel Stine Kristensen

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

EN LUKKET FEST. Af Lene Ravn

EN LUKKET FEST. Af Lene Ravn EN LUKKET FEST Af Lene Ravn De nye medicinstuderede blev budt velkommen som noget ganske særligt til studiestarten på Aarhus Universitet. Det traditionsrige studie præsenterede sig selv som verdens bedste

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur.

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur. Tyven SC 1. INT. KLASSEN VINTER MORGEN. Klassen sidder og laver gruppearbejde i klasseværelset. De har religion. sidder og arbejder sammen med. De sidder og arbejder med lignelsen om det mistede får. Man

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Tale til studiestart 25. august 2015

Tale til studiestart 25. august 2015 Tale til studiestart 25. august 2015 1 Velkommen God morgen God morning! Hjertelig velkommen til Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet. A very warm welcome to Engineering at SDU My name is Henrik

Læs mere

Koncept for møde om kommunalpolitik i UPF

Koncept for møde om kommunalpolitik i UPF Uddannelsespolitisk Forum Aalborg, d. 6. maj 2009 Koncept for møde om kommunalpolitik i UPF Mødet vil finde sted d. 13 maj, 2009 i lokale 407 på studenterhuset. Tidspunktet for mødestart vil være klokken

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Min Gud er en stor, stor Gud -2

Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er min Konge! Mål: At lære børnene, at Gud er vores konge og forsørger. Han ønsker at regere i os. Tekst: 1. Kongebog 17, 6-16 (Elias og enken i Sarepta). Visualisering:

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere