Evaluering af sundhedsaftalerne

Transkript

1 Evaluering af sundhedsaftalerne Opfølgning og indikatorer Sundhedsstyrelsen 30. september Implement Consulting Group P/S Slotsmarken 16 DK-2970 Hørsholm Tel CVR Bank

2 Indhold 1. Baggrund og formål Rapportens fokus og indhold Resumé Opfølgning og indikatorer i sundhedsaftalearbejdet Organisering af arbejdet med opfølgning og indikatorer Præmisser for arbejdet med indikatorer Indikatorer og opfølgningsmetoder Generelle betragtninger Indlæggelses- og udskrivningsforløb Træningsområdet Behandlingsredskaber og hjælpemidler Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse Indsatsen for mennesker med sindslidelser Opfølgning på utilsigtede hændelser National indikatorudvikling Ønsker til national indikatorudvikling Eksisterende kilder til opfølgning og indikatorer Bilag Metode Følgebrev til spørgeguide til fokusgruppeinterviews fremsendt til samtlige deltagere i fokusgruppeinterviews Guide til fokusgruppeinterviews Organisering af sundhedsaftalearbejdet

3 1. Baggrund og formål Som led i regeringens kvalitetsreform er det besluttet, at der skal foretages en evaluering af sundhedsaftalerne. Sundhedsstyrelsen er af Indenrigs- og Sundhedsministeriet blevet bedt om at forestå tilrettelæggelsen og udførelsen af denne evalueringsopgave. Sundhedsstyrelsen har på den baggrund indgået aftale med Implement Consulting Group om gennemførelse af en række opgaver i relation til den samlede evaluering. Det gælder således følgende delopgaver: - En kvalitativ afdækning af gode eksempler på allerede afprøvede aftaleelementer fra første generation af sundhedsaftalerne og af nye idéer, som forventes at komme til at indgå eller allerede indgår i nogle af andengenerationsaftalerne, ligesom erfaringer med organisering af arbejdet med sundhedsaftalerne indgår. - En kvalitativ afdækning af allerede anvendte indikatorer i relation til opfølgning på sundhedsaftalerne lokalt, samt regioners, kommuners og almen praksis ønsker til lokale og nationale indikatorer og perspektiver for øget anvendelse af indikatorer på området. Afdækningen og analysen afrapporteres i nærværende delrapport vedr. indikatorer. - Bidrag til indhold, oplæg, facilitering og workshops i forbindelse med Sundhedsstyrelsens afholdelse af national konference om sundhedsaftalerne i Udarbejdelse af konferencerapport. Der henvises til Sundhedsstyrelsens notat af 5. juli 2010 vedr. evaluering af sundhedsaftalerne for en nærmere redegørelse af baggrund, indhold og rammer. Dataindsamlingen til begge de ovennævnte rapporter har primært bestået i fokusgruppeinterviews. Interviewrunden er gennemført som en intensiv proces i perioden fra ultimo maj til medio juni I alt er der således aftalt interviews med mere end 150 enkeltpersoner, hvoraf 139 deltog fordelt på i alt 39 interviews. For en nærmere beskrivelse af den valgte metode, se bilag Rapportens fokus og indhold Nærværende delrapport vedrører således status for aftaleparternes arbejde med opfølgning og indikatorer som opfølgning på sundhedsaftalerne samt perspektiver for anvendelsen af lokale såvel som nationale indikatorer. Rapportens fokus er at give et billede af arbejdet med opfølgning på sundhedsaftalerne i de fem regioner og tilhørende kommuner overordnet og indenfor de seks indsatsområder. Der er således ikke taget systematisk udgangspunkt i de trykte sundhedsaftaler men i de løsninger og initiativer, som deltagerne i fokusgruppeinterviewene har nævnt. Dette gælder på samme vis for de anførte ønsker til fremtidige indikatorer og nationale indikatorer. Rapporten skal danne grundlag for arbejdet i Følgegruppen for Evaluering af Sundhedsaftalerne og den tværsektorielle arbejdsgruppe, der nedsættes i regi af Følgegruppen. Det skal understreges, at der på trods af en omfattende dataindsamling ikke er sikkerhed for, at der er tale om en fuldstændig kortlægning af eksisterende opfølgning og indikatorer i relation til sundhedsaftalerne, men det er vurderingen, at rapporten giver et generelt og dækkende billede af både det hidtidige arbejde og de fremadrettede planer og ønsker til opfølgning og indikatorer, herunder også ønsker til fælles nationale indikatorer. 3

4 Det skal samtidig understreges, at alle forslag og tilkendegivelser i rapporten er udtryk for interviewdeltagernes udsagn, og at der derfor ikke er tilføjet eksempler eller vurderinger udover dette Rapportens indhold og struktur Rapporten er inddelt i følgende kapitler: I kapitel 2 resumeres den samlede rapport. I kapitel 3 gives en status for arbejdet med opfølgning og indikatorer i sundhedsaftalearbejdet, herunder hvordan arbejdet er organiseret på tværs a regioner og kommuner. I kapitel 4 fokuseres på anvendte opfølgningsmetoder og identificerede indikatorer indenfor hver af de seks obligatoriske indsatsområder. Det specificeres herunder, hvilke indikatorer, som anvendes i dag, hvilke fremtidige ønsker der er nævnt i forbindelse med interviewrunden, samt hvordan alle de nævnte indikatorer samlet set vil kunne anvendes til at følge op på sundhedsaftalerne indenfor de enkelte indsatsområder jf. kravene til sundhedsaftalernes indhold. I kapitel 5 gennemgås de ønsker, som respondenterne har til nationale indikatorer, samt de umiddelbare muligheder og udfordringer, som ses i relation til udviklingen af nationale indikatorer. Afslutningsvis opsamles i kapitel 6 de forskellige bud på kilder til nationale indikatorer, som er blevet nævnt af deltagerne i forbindelse med interviewene. 4

5 2. Resumé Sundhedsstyrelsen er af Indenrigs- og Sundhedsministeriet blevet bedt om at forestå tilrettelæggelsen og udførelsen af en evaluering af sundhedsaftalerne. En del af denne evaluering består i en afdækning af allerede anvendte indikatorer i relation til opfølgning på sundhedsaftalerne lokalt, samt regioners, kommuners og almen praksis ønsker til lokale og nationale indikatorer. Denne del af evalueringen er foretaget af Implement Consulting Group på vegne af Sundhedsstyrelsen. Datagrundlaget for denne rapport er primært tilvejebragt gennem fokusgruppeinterviews med 139 repræsentanter fra landets regioner og kommuner samt almen praksis, som har været eller fortsat er involveret i sundhedsaftalearbejdet. På tværs af regioner og kommuner har man arbejdet intensivt med organiseringen af samarbejdet omkring sundhedsaftalerne og med udvikling af aftaleindholdet. Først i den sidste del af første aftaleperiode (første generation) har der været ressourcer til at arbejde med implementering og udarbejdelse af nye aftaler (anden generation). Man har derfor haft mindre fokus på opfølgning, og der er stor geografisk variation og variation på tværs af indsatsområderne i forhold til, hvor langt arbejdet er nået, både med opfølgning generelt og opfølgning på baggrund af indikatorer. Som primær udfordring for monitorering og opfølgning nævnes fra alle regioner undtagen Syddanmark, at der mangler fælles it-løsninger for primær og sekundær sektor. Man skeler derfor de fleste steder til udnyttelse af allerede eksisterende datakilder og audit som metode til at opnå den nødvendige information til opfølgning og læring. Det gælder også i relation til national indikatorudvikling, hvor Den Danske Kvalitetsmodel og de Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser eksplicit nævnes. For hovedparten af landet ser man de lokale samordningsudvalg/koordinationsudvalg som de rette ejere af monitoreringen, idet disse ses som værende dem, der skal anvende monitorering som læring og som værktøj med henblik på at rette fokus på løsning af konkrete problemstillinger i dagligdagen. Variationen af eksisterende opfølgningsværktøjer, herunder indikatorer, mellem de seks indsatsområder er markant. Inden for indlæggelses- og udskrivningsforløb, indsatsen over for mennesker med sindslidelser og til dels træningsområdet er der generelt opmærksomhed på opfølgning, og indikatorer er enten allerede i anvendelse eller under udvikling og implementering. For de øvrige indsatsområder; behandlingsredskaber og hjælpemidler, forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse er der fortsat et stort udviklingspotentiale. For så vidt angår opfølgning på utilsigtede hændelser, som ikke har været et obligatorisk indsatsområde i den første generation af aftalerne, er der naturligt nok fortsat et udviklingspotentiale. Indlæggelses- og udskrivningsforløb er således det område, sygehusene og kommunerne har arbejdet sammen om i længst tid, også længe før sundhedsaftalerne blev indført. I alle regioner er der fokus på opfølgning inden for dette indsatsområde, herunder også i form af indikatorer. Interviewrunden har vist, at anvendelse af eksisterende datasystemer og audit i dag er det mest udbredte grundlag for opfølgningen på sundhedsaftalerne inden for indsatsområdet. Der er desuden et udtalt behov for yderligere opfølgning, og selv om der allerede i dag indsamles data og følges op på en række indikatorer som fx antal færdigbehandlede patienter og antal genindlæggelser, er der samtidig givet udtryk for et behov for i højere grad at anvende eksisterende data i opfølgningen, ligesom der nævnes 5

6 et behov for at identificere de indikatorer, som kan synliggøre i hvor høj grad den aftalte kommunikation mellem parterne er implementeret. Træningsområdet og samarbejdet herom har i sundhedsaftalesammenhæng været præget af, at arbejdsdelingen mellem de to parter blev ændret markant pr. 1. januar Kommunerne har således overtaget en stor del af den genoptræning, som tidligere blev varetaget af sygehusene. Denne ændrede ansvarsfordeling har været det væsentligste tema for samarbejdet på genoptræningsområdet indtil nu. Dette afspejler sig i opfølgningen på området, som alle steder har taget afsæt i kvantitative data, som illustrerer, i hvilket omfang den nye arbejdsdeling er implementeret. I alle regioner er den løbende opfølgning på kvantitative data blevet anvendt som en kontinuerlig løftestang til at implementere den nye arbejdsdeling på området. I alle regioner følger man således systematisk op på hhv. antal specialiserede og almene genoptræningsplaner fordelt på kommuner. Derudover er opfølgningsarbejdet markant forskelligt mellem de fem regioner svingende fra systematisk anvendelse af audits med henblik på at vurdere kvaliteten af genoptræningsplanerne til ingen yderligere opfølgning indenfor indsatsområdet. Udover de anvendte indikatorer vedrørende genoptræningsplanerne udtrykkes der fra flere sider et ønske om i højere grad at kunne monitorere, fx om genoptræningsplanerne lever op til den aftalte standard, og om de fastsatte mål for ventetid på området overholdes. Indenfor indsatsområdet Behandlingsredskaber og hjælpemidler har ansvarsfordelingen mellem parterne på sundhedsområdet omkring udlevering og ikke mindst betaling af hjælpemidler fyldt meget i første generation af sundhedsaftalesamarbejdet. Generelt har der derfor indtil videre kun været begrænset fokus på opfølgning og indikatorer indenfor indsatsområdet. Ingen regioner har på nuværende tidspunkt udviklet indikatorer vedrørende hjælpemidler og behandlingsredskaber. Den overvejende holdning fra interviewpersonerne er, at der er behov for en mere systematisk opfølgning, men at kvantitative indikatorer ikke er velegnede på dette område. Der peges dog på en række potentielle indikatorer for indsatsområdet, fx tid fra udskrivning til hjælpemiddel er leveret, omfanget af patienter, som udskrives uden at hjælpemiddel er rekvireret og om patienten/borgeren har modtaget instruktion i hjælpemidlet/behandlingsredskabet. Indenfor indsatsområdet vedrørende Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse overtog kommunerne med kommunalreformen ansvaret for den forebyggelse på sundhedsområdet, som ikke foregår under indlæggelse. Med den ændrede arbejdsdeling har både kommuner og regioner siden 2007 arbejdet med at etablere et samarbejde om opgaven og med at formulere nye tilbud til patienter og borgere. En meget stor del af arbejdet på forebyggelsesområdet i regi af sundhedsaftalerne har været centreret omkring at udvikle evidensbaserede patientforløbsbeskrivelser. Disse er de fleste steder netop færdigudviklede og dermed kun akkurat eller endnu ikke implementeret. Interviewpersonerne på tværs af alle regioner har på den baggrund vurderet, at systematisk opfølgning på dette område er for tidligt til at give mening, og der er derfor endnu ikke udviklet indikatorer på området. Interviewpersonernes vurdering er generelt, at opfølgning indenfor området i vid udstrækning må tage udgangspunkt i audits. De kommunale sundhedsprofiler nævnes dog også som et muligt grundlag for opfølgning på indsatsen og samarbejdets effekt indenfor indsatsområdet. Der nævnes samtidig på tværs af landet en række indikatorer, som kunne være ønskeværdige at have data for. Det gælder fx antal standardiserede forløb pr. 6

7 kommune, sygehus og praksis, antal henvisninger til rehabilitering og forebyggelsestilbud pr. praksis og omfanget af og udviklingen i omfanget af faldulykker. Indsatsområdet for mennesker med sindslidelser, herunder såvel voksne som børn og unge, adskiller sig til en vis grad fra de øvrige områder, idet dette område dækker over alle dele af forløbet, dvs. både indlæggelse, udskrivning, forebyggelse og sundhedsfremme samt genoptræning og rehabiliterende indsatser. Opfølgningen inden for indsatsområdet tager derfor også sigte på stort set de elementer, som også indgår i de øvrige indsatsområder blot inden for det socialpsykiatriske og behandlingspsykiatriske område. Der er i alle regioner ambitioner om at følge op på sundhedsaftalerne inden for indsatsen over for mennesker med sindslidelser. Herunder er der fokus på at opnå læring om de tværsektorielle forløb. Der ses derfor gerne kvalitative vurderinger fra kontaktpersoner, borgeren/patienten mv. inddraget i opfølgningsarbejdet, mens deciderede indikatorer typisk ikke vægtes tungest. I forlængelse heraf forslås fra flere interviewdeltagere audit af udvalgte forløb på tværs af sektorer. På trods af fokuseringen på kvalitative vurderinger er der interesse i at identificere mere datadrevne indikatorer som supplement til de indikatorer, som også nævnes i relation til de øvrige indsatsområder. Der er dog ikke en entydig holdning hertil på tværs af landet, og der er relativt stor spredning i de forslag og ønsker til indikatorer, som nævnes. Følgende er eksempler på indikatorer, som går igen flere steder: indlæggelser under én uge, gennemsnitlig liggetid og antal afviste henvisninger. Indsatsområdet vedrørende Opfølgning på utilsigtende hændelser omfatter parternes samarbejde om rapporterede utilsigtede hændelser relateret til sektorovergange. Formålet med indsatsområdet er at forbedre patientsikkerheden ved at styrke samarbejdet mellem sektorene vedrørende systematisk registrering, analyse, videndeling, opfølgning samt læring af utilsigtende hændelser relateret til sektorovergange. Aftalen skal med det udgangspunkt skabe klarhed over, hvem der i samarbejdet varetager hvilke opgaver i relation til rapporterede utilsigtede hændelser sket i sektorovergange. Det gælder således specifikt også sikring af, at der sker en systematisk, koordineret opfølgning, erfaringsopsamling og læring af hændelserne i relevante medarbejdergrupper på sygehuse, i praksissektor og kommuner samt andre relevante aktører. Indsatsområdet vedrørende opfølgning på utilsigtede hændelser er først introduceret i forbindelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets reviderede bekendtgørelse i Derfor er der endnu ikke opbygget et tæt samarbejde mellem sundhedsaftalernes parter herom. Det har derfor betydning for parternes vurdering af mulige indikatorer for området, som derfor primært sigter mod vurdering af, i hvor høj grad indberetning finder sted, i hvor høj grad indberetningerne har tilstrækkelig kvalitet, samt i hvor stor udstrækning der sker opfølgning på de enkelte hændelser. Der nævnes dog også mere handlingsorienterede indikatorer, som gør det muligt at følge op på, hvor godt utilsigtede hændelser anvendes i relation til læring og ændring af praksis. Det gælder indikatorer som fx omfanget af medicineringsfejl, indikationsfejl og alvorlige hændelser. Generelt er der på det helt grundlæggende plan fortsat et behov for at etablere fælles ledelsesinformation på tværs af sektorerne, og der er fortsat et relativt stort uudnyttet potentiale i de eksisterende registreringer. I forbindelse med interviewrunden har de forskellige kommunale og regionale repræsentanter peget på en række indikatorer, som man vurderer, vil kunne bidrage til at opnå viden om sundhedsaftalernes effekt på patientforløbene, Det gælder ikke mindst i 7

8 relation til indsatsområdet vedrørende udskrivning og indlæggelse. Det omfatter i vid udstrækning indikatorer, som kan vise noget om, i hvor høj grad der leves op til de standarder og retningslinjer, der er aftalt parterne imellem, fx hvor godt henvisninger, indlæggelsesrapporter, forløbsplaner og udskrivningsrapporter er udfyldt. Blandt interviewpersonerne ses en betydelig uenighed om ønskerne til anvendelsen af nationale indikatorer. Det skyldes, at man er forskellige steder i arbejdet med sundhedsaftalerne i de fem regioner og tilhørende kommuner, ligesom der er forskel på modenheden indenfor de enkelte indsatsområder. Ambitionsniveauet for national indikatorudvikling bør derfor sættes på et niveau, som passer til det niveau for samarbejde og for implementering af konkrete faglige løsninger, som ses i dag i de fem regioner og tilhørende kommuner. Selvom der som nævnt er variation på tværs af regioner og indsatsområder, er det Implements generelle indtryk, at de fleste interviewdeltagere ønsker, at der i videst mulige omfang arbejdes med de samme indikatorer på tværs af landet. Nogle interviewpersoner ønsker derudover også muligheden for national sammenligning, som det bl.a. er sket i rapporten Monitorering af genoptræningsområdet, som fremhæves af mange interviewpersoner, som en nyttig inspirator til samarbejdet på genoptræningsområdet. 8

9 3. Opfølgning og indikatorer i sundhedsaftalearbejdet Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler (BEK nr. 778 af 13/08/2009) fastsætter, at aftaleparterne skal følge op på aftalen under hvert af de seks obligatoriske indsatsområder. Opfølgning vil ofte forudsætte, at der identificeres relevante organisatoriske og faglige indikatorer, og at der formuleres forudgående forventninger og målsætninger til aftalen. Af Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler (VEJ nr af 21/08/2009) fremgår det, at aftaleparterne fx kan fastsætte indikatorer for effekten af sundhedsaftalerne, og at udvælgelsen af indikatorer, i det omfang det er muligt, bør koordineres på tværs af regioner og kommuner. Helt konkret skal de fem sundhedskoordinationsudvalg således sikre, at der sker løbende opfølgning på sundhedsaftalerne og implementeringen heraf. Den løbende opfølgning og måling af effekten af aftalerne på patientforløbenes sammenhæng må ses som et nødvendigt element i bestræbelserne for at forbedre aftalerne, både for så vidt angår organiseringen af udarbejdelsen af sundhedsaftalerne, men også angående aftaleelementernes implementering og betydning for de konkrete patientforløb generelt og specifikt inden for de obligatoriske indsatsområder samt eventuelle frivillige indsatsområder. Dette er illustreret meget præcist ved følgende udsagn fra en repræsentant i en af de administrative styregrupper: Overordnet er sundhedsaftalerne gode, hvis man sikrer, at der hele tiden arbejdes med implementering. Implementeringen skal understøttes hele tiden og skal følges nidkært. Regionerne har i forskellig grad og forskellig form gennemført opfølgninger og evalueringer af førstegenerationsaftalerne. Implement er i interviewrunden stødt på forskellige holdninger til vigtigheden af at fokusere på opfølgning på sundhedsaftalernes implementering og effekt. Nogle interviewpersoner vurderer, at det er et unødigt arbejde at sætte i gang, og at man egentlig har en god fornemmelse af, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Andre interviewpersoner vurderer, at en mere systematisk opfølgning vil kunne medvirke til at fokusere samarbejdet de rigtige steder. I Region Nordjylland er der gennemført en semistruktureret evaluering, hvor hvert indsatsområde har skullet give en tilbagemelding til den administrative styregruppe. Tilbagemeldingen indeholder en status for det nuværende arbejde og en vurdering af behov og ønsker i relation til andengenerationsaftalerne. I Region Midtjylland har man i forbindelse med det afgående Sundhedskoordinationsudvalg lavet en opsamling på hvert enkelt punkt fra første generation af sundhedsaftalerne og for hver klynge, som blev afrapporteret til Sundhedskoordinationsudvalget. Evalueringen viste, at første aftale handlede mest om at etablere organisatoriske strukturer og at få samarbejdet til at fungere. Evalueringen viste desuden, at den første aftale var meget lidt konkret og dermed også svær at følge op på. Evalueringen har givet anledning til at have fokus på at være mere konkrete i den nye aftale. I Region Syddanmark er der ikke gennemført en systematisk evaluering af sundhedsaftalerne. Derimod er der gennemført journalaudits inden for flere af indsatsområderne. Desuden udsendes der løbende ledelsesinformation omkring antal genoptræningsplaner, fordelingen mellem specialiserede og almene ambulante 9

10 genoptræningsplaner, data på individniveau for ambulant genoptræning, færdigbehandlede patienter, genindlæggelser mv. Region Sjælland har gennemført en struktureret evaluering baseret på journalaudit og fokusgruppeinterviews. Evalueringen er ikke blevet politisk godkendt og er dermed ikke offentliggjort endnu. Region Hovedstaden udarbejder derudover løbende ledelsesinformation om status for genoptræningsplaner, 0-dagsindlæggelser, genindlæggelser og færdigbehandlede dage. Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik over udviklingen i den enkelte kommune, det enkelte hospital og det enkelte samordningsudvalg. Derudover blev der i efteråret 2009 lavet en mere generel opfølgning som indledning til udarbejdelse af den ny sundhedsaftale. Det overvejende indtryk er, at der samlet set har været fokus på udvikling af et relativt begrænset antal indikatorer i den første aftaleperiode. Flere interviewpersoner finder dette helt naturligt set i lyset af, at der efter kommunalreformen primært har været fokus på at få etableret nye organisationer og nye samarbejdsflader og derefter at få de nye samarbejdsrelationer til at fungere i praksis. Det er samtidig indtrykket fra interviewrunden, at der vil blive lagt mere vægt på udvikling af indikatorer i forbindelse med andengenerationsaftalerne. 3.1 Organisering af arbejdet med opfølgning og indikatorer De fem regioner har organiseret sig forskelligt i forhold til arbejdet med opfølgning og udvikling af indikatorer. I bilag 7.4 er indsat diagrammer for organiseringen af det samlede sundhedsaftalearbejde i hver af de fem regioner og herunder således også for opfølgning. Det fremgår heraf, at fire af regionerne på regionalt niveau på tværs af indsatsområder har etableret en særlig faglig arbejdsgruppe, som har ansvaret for at udvikle indikatorer og løbende udsende ledelsesinformation i forhold til sundhedsaftalerne. Region Nordjylland Region Nordjylland har etableret en projektgruppe vedr. økonomi og data. Gruppen har ansvaret for løbende at udarbejde ledelsesinformation om sundhedsaftalerne. Opfølgningen på ledelsesinformationen foregår som hos de ovenstående regioner i de lokale samordningsudvalg. Udviklingen af indikatorer foregår i de nedsatte udviklingsgrupper inden for hvert af de seks indsatsområder. Region Midtjylland Region Midtjylland har etableret en økonomigruppe, som har ansvaret for at udvikle indikatorer og tilvejebringe data til brug for opfølgning på sundhedsaftalerne. Kommunerne har organiseret sig i klynger i relation til de enkelte sygehusenheder, og hver klynge får en rapport med data om egne borgere. Region Syddanmark Region Syddanmark har forankret arbejdet med ledelsesinformation i regionens Afdeling for Sundhedsdokumentation. Der er således ikke etableret en selvstændig enhed inden for sundhedsaftaleorganisationen til denne opgave. Afdelingen for Sundhedsdokumentation sender regelmæssigt data vedr. eksempelvis ambulant genoptræning på individniveau og færdigbehandlede patienter ud til sygehusene. 10

11 Regionens kvalitetsafdeling er i øjeblikket ansvarlig for at videreudvikle nøgleindikatorer til brug for de lokale samordningsudvalg. Derudover foregår opfølgningen på indikatorerne i de lokale samordningsudvalg inden for hhv. somatikken og psykiatrien. Region Sjælland Region Sjælland har etableret en tværgående regional udviklingsgruppe for økonomi og generelle sundhedsdata, som har ansvaret for løbende at udsende data til opfølgning på sundhedsaftalerne. Derudover vil den konkrete udvikling af indikatorer fremadrettet foregå i de regionale faglige følge- og udviklingsgrupper inden for de seks indsatsområder. Opfølgningen på nøgletal og indikatorer foregår i de hospitalsbaserede samordningsudvalg inden for hhv. somatikken og psykiatrien. Region Hovedstaden Region Hovedstaden har etableret en følgegruppe om generering af økonomi- og aktivitetsdata. Regionsadministrationen udsender løbende ledelsesinformation vedr. sundhedsaftalerne. Ledelsesinformationen er desuden tilgængelig på regionens hjemmeside. Opfølgningen på ledelsesinformationen foregår i samordningsudvalgene baseret på de enkelte sygehuse og deres optagekommune inden for somatikken. Der laves endnu ikke systematisk ledelsesinformation inden for psykiatrien. Udviklingen af indikatorerne foregår i arbejdsgrupperne inden for de seks indsatsområder, mens selve driften af målesystemet foregår i følgegruppen om generering af økonomi- og aktivitetsdata. Selve driften af målesystemet foregår i regionsadministrationen. 3.2 Præmisser for arbejdet med indikatorer En væsentlig grundlæggende præmis for det kommende arbejde med udvikling og implementering af indikatorer til opfølgning på sundhedsaftalerne er, at der er store forskelle på udgangspunktet og dermed muligheden for at finde relevante og let tilgængelige indikatorer. Dels er de seks indsatsområder væsentligt forskellige i forhold til både det faglige indhold og tradition for registrering og dokumentation. Fx er der en lang tradition for at dokumentere indsatser omkring indlæggelses- og udskrivningsforløb, hvorimod der findes meget lidt dokumentation på indsatsniveau og effekt inden for forebyggelse og sundhedsfremme. Dels er de tre aktører i sundhedsaftalearbejdet væsentligt forskellige i forhold til, hvor meget data der indsamles, registreres og følges op på individniveau (borger/patient) i det daglige arbejde. Igen handler det om, at de organisatoriske enheder, som er domineret af den lægevidenskabelige tradition, har omfattende dokumentation af ydelser og effekter, mens de organisatoriske enheder, som er domineret af en mere forvaltningspræget tradition, ikke har samme tradition for at registrere på borgerniveau i forhold til indsatser og effekt. Det er kommet tydeligt frem i de regioner, som i forbindelse med opfølgning på førstegenerationsaftalerne har valgt at gennemføre audits. Her har det været vanskeligt at følge de enkelte patienter på tværs af sektorer, da dokumentation af ydelser på cprnummer-niveau ikke er lige så fremtrædende i kommunerne, som på sygehusene. 11

12 En anden grundlæggende præmis for det kommende arbejde med udvikling af indikatorer er det omfattende igangværende afbureaukratiseringsarbejde inden for rammerne af Kvalitetsreformen. Det igangværende arbejde har fokus på at reducere omfanget af administrativt arbejde hos frontpersonalet inden for velfærdsområderne, for at frigøre tid til direkte patient/borgerkontakt. Det vil derfor være væsentligt, at arbejdet med udvikling af indikatorer har fokus på det tidsforbrug, som vil være forbundet med at tilvejebringe data til de valgte indikatorer. Interviewpersonerne understregede i den sammenhæng entydigt, at det vil være væsentligt at fokusere på allerede eksisterende data og indikatorer frem for at lægge op til en række indikatorer, som vil medføre nye dokumentationskrav hos kommuner, sygehuse og i praksissektoren. 4. Indikatorer og opfølgningsmetoder Dette afsnit samler op på de indikatorer, der bruges i dag i forbindelse med opfølgning på sundhedsaftalerne og på de øvrige former for opfølgning, som foregår i regioner og kommuner i forhold til sundhedsaftalerne. Status for udarbejdelse og implementering af fælles ledelsesinformation fælles datagrundlag på tværs af sektorer er samtidig på betydeligt forskellige niveauer på tværs af landet, og det er tydeligt, at niveauet herfor direkte sætter rammerne for, hvor langt man lokalt er nået i arbejdet med systematiseret monitorering og opfølgning på baggrund af udvalgte indikatorer inden for de enkelte indsatsområder. I det følgende beskrives således det igangværende og planlagte arbejde med udvikling af indikatorer og monitorering af sundhedsaftalerne opdelt efter de enkelte indsatsområder. Der er lagt særligt vægt på at formidle tværgående tendenser. Respondenterne har ligeledes forholdt sig til, hvordan man fremadrettet ser de nationale sundhedsmyndigheders krav og anbefalinger til opfølgning, anvendelse af indikatorer og nationale indikatorer opfyldt. I de enkelte regioner og mellem indsatsområder er der i varierende grad taget konkret stilling til spørgsmålet, hvilket primært må ses som et resultat af, at arbejdet med at udarbejde sundhedsaftalerne (første generation), herunder etablering af samarbejdsstrukturer, implementering af aftaleelementer samt udarbejdelsen af nye sundhedsaftaler (anden generation) med justerede form- og indholdskrav, har krævet en stor indsats fra aftaleparterne. På tværs af de fem regioner og de tilhørende kommuner er der ønsker om yderligere opfølgning på sundhedsaftalerne. Dette er ligeledes nærmere beskrevet nedenfor. Det skal understreges, at der på trods af en omfattende dataindsamling ikke er tale om en fuldstændig kortlægning, men det er vurderingen, at opsummeringen giver en dækkende status for det hidtidige arbejde med første generation såvel som for det konkrete arbejde, der pågår vedr. anden generation af aftalerne. Opsummeringen er baseret på respondenternes udsagn. 4.1 Generelle betragtninger Overordnet set og på tværs af indsatsområderne har Implement observeret, at der er en række betragtninger, som går igen i flere hvis ikke alle regioner og kommuner. Overordnet fremhæves det på tværs af indsatsområder og regioner, at omfanget af registreringer ikke bør øges som resultat af en mere fokuseret og systematisk opfølgning. Samtidig er det generelt opfattelsen, at der i dag i vid udstrækning registreres de nødvendige data.. 12

13 Som primær udfordring for monitorering og opfølgning nævnes fra alle regioner undtagen Syddanmark, at der mangler fælles it-løsninger for primær og sekundær sektor. Man skeler derfor de fleste steder til audit som metode til at opnå den nødvendige information. For hovedparten af landet ser man de lokale samordningsudvalg/koordinationsudvalg/klyngestyregrupper, som de rette ejere af monitoreringen, idet disse ses som værende dem, der skal bruge monitorering som læring og som værktøj med henblik på at rette deres fokus på løsning af konkrete problemstillinger i dagligdagen. 4.2 Indlæggelses- og udskrivningsforløb Indlæggelses- og udskrivningsforløb er det område, sygehusene og kommunerne har arbejdet sammen om i længst tid, også længe før sundhedsaftalerne blev indført. I alle regioner er der fokus på opfølgning inden for dette indsatsområde, herunder også i form af opfølgning via indikatorer Opfølgning via indikatorer I Region Nordjylland er opfølgningen inden for indlæggelse og udskrivning i et vist omfang lagt ud i de enkelte kontaktudvalg (mellem sygehus og relaterede kommuner). De indikatorer, der arbejdes med inden for dette indsatsområde, omhandler bl.a. udviklingen i antallet af elektroniske MEDCOM-baserede beskeder sendt mellem sygehuse og kommuner, antal sengedage for færdigbehandlede patienter og antal genindlæggelser. I Region Midtjylland omfatter de eksisterende indikatorer inden for udskrivning og indlæggelse antal udskrivninger, antal sengedage, gennemsnitlig liggetid, antal færdigbehandlede patienter, kommunal medfinansiering, antal indbyggere og udgifter pr. indbygger for både somatik og psykiatri. Region Syddanmark har igangsat et arbejde i forhold til at finde relevante indikatorer for patientforløbene, og der foreligger endnu ikke nogen resultater. For at sikre et nogenlunde ensartet billede er der etableret et fælles ledelsesinformationssystem, hvor alle kommuner kan tilgå officielle data vedr. færdigbehandlede patienters sengedage osv. trukket fra e- sundhed. I Region Sjælland foregår opfølgningen på indikatorerne i de hospitalsbaserede samordningsudvalg. Inden for udskrivning og indlæggelse følges op på antal færdigbehandlede patienter. Regionen og kommunerne har indført en samarbejdsblanket til brug for udveksling af oplysninger mellem den enkelte kommune og det enkelte hospital på patientniveau. Der foregår løbende opfølgning på antal udarbejdede samarbejdsblanketter i hospitalsregi og antal modtagne samarbejdsblanketter i kommunerne. Hovedstadsregionen har haft særligt fokus på omfanget af sengedage til færdigbehandlede patienter med henblik på at nedbringe antallet af sengedage såvel som antallet af patienter, der er indlagt efter melding til kommunen om, at behandlingen er afsluttet. Der er således løbende foretaget opfølgning både foranlediget af sundhedsaftalerne, men i lige så høj grad på grund af den kommunale medfinansiering. Der følges derudover op på 0-dagsindlæggelser og genindlæggelser generelt. Mere specifikt har regionen og kommunerne i regionen aftalt, at der løbende følges op på otte indlæggelsesdiagnoser for patienter over 65 år med henblik på at forebygge omfanget af indlæggelser/genindlæggelser for så vidt angår borgere, som er kendte i det kommunale omsorgssystem. Data omkring de forskellige indikatorer rapporteres på kommuneniveau med efterfølgende rapportering til samarbejdsudvalgene og Sundhedskoordinationsudvalget. 13

14 4.2.2 Opfølgning i øvrigt På baggrund af interviewrunden synes anvendelse af eksisterende datasystemer og audit at være den mest udbredte form for opfølgning på sundhedsaftalerne inden for indsatsområdet indlæggelses- og udskrivningsforløb. I Region Midtjylland har regionen og kommunerne lavet fælles audit på enkelte patientforløb, som går på tværs af sektorerne, med henblik på at få konkrete input til, hvordan sundhedsaftalerne benyttes i praksis. Indtil videre er audit kun gennemført i mindre udstrækning, men det er et område, som regionen ønsker at opdyrke fremover. Interviewpersonerne i Region Midtjylland peger på, at den mest intensive opfølgning på sundhedsaftalerne foregår i forhold til den kommunale medfinansiering, hvor kommunerne selvsagt har fokus på, hvilken aktivitet der betales for. Løbende opfølgning er dog ikke systematiseret på tværs af region og kommuner, og der er endnu ikke en eksplicit implementering af denne opfølgning i sundhedsaftalerne og organisationen omkring tilblivelsen af sundhedsaftalerne. Der er dog gennemført en opfølgning på samarbejdet i forbindelse med det afgående Sundhedskoordinationsudvalgs sidste møde. Region Sjælland har gennemført en evaluering af sundhedsaftalerne baseret på audits og fokusgruppeinterviews. Evalueringen omfatter alle indsatsområder undtagen utilsigtede hændelser, som ikke var igangsat på daværende tidspunkt. Evalueringen er overordnet set udført på baggrund af standarden for Den Danske Kvalitetsmodel. Interviewpersonerne peger på, at evalueringen har givet et indtryk af, hvad der fungerer i dagligdagen. Der er ikke enighed om, at denne fremgangsmåde er hensigtsmæssig på tværs af temagrupperne i Region Sjælland, men repræsentanter fra temagruppen vedr. udskrivning og indlæggelse ser positivt på metoden. Der har været en række udfordringer i forhold til at gennemføre audits på tværs af regionen og kommunerne, da ikke alle de ønskede data har været tilgængelige i kommunerne. Tilsvarende har opfølgningen i Region Syddanmark primært været baseret på audits. Interviewpersonerne peger på, at audit er et godt værktøj på trods af, at det er ressourcekrævende Fremadrettede ønsker Opfattelsen blandt respondenterne er generelt, at der er behov for øget opfølgning inden for indsatsområdet. Herunder nævnes, at løbende monitorering er nødvendigt, fordi implementeringen af sundhedsaftalerne er vanskelig og krævende, hvorfor det er af stor betydning, at man stopper op ind imellem og ser nærmere på, om de igangsatte initiativer og løsninger virker. Flere steder i regionerne er et af hovedformålene for anden generation af aftalerne derfor at få udviklet værktøjer og indikatorer, som kan fungere i både regional og kommunal sektor. I dag er der mulighed for at trække data vedr. færdigbehandlede patienters sengedage fordelt på bopælskommuner. Det er dog ikke alle steder, disse data formidles parterne imellem. Det samme gælder for en lang række aktivitetsdata vedr. sygehusene, som i dag opsamles i regionalt regi i sygehusenes patientadministrative systemer og elektroniske patientjournaler. En stor del af disse data indberettes til nationale registre og er derfor også tilgængelige i Landspatientregistret. Der ønskes jf. respondenterne bredt set, at der kan ske opfølgning og monitorering på baggrund af automatiseret dataindsamling/-generering, men det påpeges, at der fra område til område vil være forskellige niveauer for registreringspraksis og itunderstøttelse. 14

15 Generelt er det indtrykket, at der på landsplan fortsat er et relativt stort uudnyttet potentiale i de eksisterende registreringer. Øget systematik og løbende opfølgning kommuner og regioner imellem pågår i dag langt fra så udbredt, som man kunne forvente. Generelt peges der i interviewene på, at det har været svært at prioritere ressourcer til denne del af opgaven, da etableringen af sundhedsaftalerne i sig selv har krævet en stor indsats. Det gælder også oplagte aktivitetsindikatorer for samarbejdet inden for indsatsområdet, herunder fx omfanget af afsendte og modtagne henvisninger, advis er mv., og rettidighed i kontakter/meddelelser i forbindelse med både Indlæggelses- og udskrivningsforløb, som vil være et udmærket udgangspunkt for det videre arbejde med indikatorer. I forbindelse med interviewrunden har de forskellige kommunale og regionale repræsentanter peget på en række indikatorer, som man vurderer, vil kunne bidrage til at opnå viden om sundhedsaftalernes effekt på patientforløbene, særligt i forbindelse med udskrivning og indlæggelse. Det gælder i vid udstrækning indikatorer, som kan vise noget om, i hvor høj grad der leves op til de standarder og retningslinjer, der er aftalt parterne imellem, fx hvor godt henvisninger, indlæggelsesrapporter, forløbsplaner og udskrivningsrapporter er udfyldt. Der efterlyses dog også indikatorer, som er udtryk for en forædling af aktivitetsdata: - Antal uhensigtsmæssige indlæggelser 1 - Omfanget af polyfarmaci De steder, hvor der ikke i dag deles informationer om omfanget af færdigbehandlede patienters sengedagsforbrug, er dette ligeledes et ønske til en fremtidig indikator. Der er tale om indikatorer, som i høj grad siger noget om, hvor godt samarbejdet mellem aktørerne i patientforløbet fungerer, men som samtidig kun vanskeligt kan genereres automatisk, men som typisk forudsætter omfattende audit. Derudover er der i de fleste dele af landet fokus på, i hvor høj grad varslingsregler, frister for afsendelse af epikriser og andre aftaler overholdes. Der er derfor bredt set et ønske om at kunne monitorere dette. Generelt er der fremadrettet ønske om opfølgning på følgende indikatorer, der viser noget om, hvordan kommunikationen mellem aktørerne i de forskellige sektorer foregår og udvikler sig. Specifikt er følgende procesindikatorer nævnt: - Omfanget og udviklingen i omfanget af elektroniske meddelelser, fx indlæggelsesadvis, indlæggelsesrapport, plejeplaner, udskrivningsrapport og epikrise samt kvitteringsmeddelelser. - Overholdelse af aftalte varslingsregler og aftaler for meddelelserne, fx epikrisemål Opsamling og status I tabellen nedenfor ses en samlet oversigt over eksisterende indikatorer og opfølgningsværktøjer i øvrigt samt akkumulerede ønsker til fremtidige indikatorer for indsatsområdet. Tabel 1. Indikatorer og opfølgning Indlæggelses- og udskrivningsforløb Eksisterende indikatorer Antal udskrivninger Antal sengedage Eksisterende opfølgning i øvrigt Audits Fokusgruppeinterviews 1 I andre sammenhænge benyttes termen forebyggelige indlæggelser delvist synonymt med uhensigtsmæssige indlæggelser. Interviewpersonerne har udelukkende anvendt termen uhensigtsmæssige indlæggelser, og derfor benyttes også dette udtryk i denne afrapportering. 15

16 Gennemsnitlig liggetid Antal sengedage for færdigbehandlede patienter Antal færdigbehandlede patienter Finansiering af færdigbehandlede patienter Antal 0-dagsindlæggelser Antal genindlæggelser Antal samarbejdsblanketter Kommunal medfinansiering Udgifter pr. indbygger Ønsker til fremtidige indikatorer Opfølgning på kommunal medfinansiering Omfanget af udvekslet elektronisk kommunikation Omfanget og udviklingen i omfanget af elektroniske meddelelser, fx indlæggelsesadvis, indlæggelsesrapport, plejeforløbsplaner, udskrivningsrapport og epikrise samt kvitteringsmeddelelser Overholdelse af aftalte varslingsregler og aftaler for meddelelserne, fx epikrisemål Antal genindlæggelser og uhensigtsmæssige indlæggelser Omfanget af polyfarmaci Kravene til indholdet i sundhedsaftalerne inden for indsatsområdet fremgår af bekendtgørelsen (BEK nr. 778 af 13/08/2009), bilag 1. I tabellen nedenfor er de ønskede indikatorer relateret til de enkelte krav. Tabel 2. Indikatorer relateret til krav til sundhedsaftalen inden for indlæggelses- og udskrivningsforløb Bekendtgørelsens krav til indhold Hvordan parterne sikrer, at relevante oplysninger om patientens behandling og pleje mv. udveksles mellem kommunen, almen praksis og sygehuset og evt. andre relevante aktører; hvordan det sikres, at informationerne leveres rettidigt; hvordan det sikres, at relevante informationer formidles til patienten og eventuelt pårørende, og at parterne er tilgængelige for videre dialog og spørgsmål fra patienten. Hvordan parterne forebygger uhensigtsmæssige indlæggelser. Hvordan parterne sikrer rettidig afklaring af den enkelte patients behov efter udskrivning fra sygehus, herunder koordinering af udskrivningstidspunkt og Vurdering - Antal samarbejdsblanketter - Omfanget og udviklingen i omfanget af elektroniske meddelelser, fx indlæggelsesadvis, indlæggelsesrapport, plejeforløbsplaner, udskrivningsrapport og epikrise samt kvitteringsmeddelelser - Overholdelse af aftalte varslingsregler og aftaler for meddelelserne, fx epikrisemål Disse indikatorer giver i vid udstrækning mulighed for at vurdere, i hvor høj grad kravet er opfyldt, men kan næppe stå alene. - Gennemsnitlig liggetid - Antal 0-dagsindlæggelser - Antal genindlæggelser og uhensigtsmæssige indlæggelser Indikatorerne dækker i et vist omfang effekten af parternes samarbejde vedr. forebyggelse af genindlæggelser og uhensigtsmæssige indlæggelser og vil suppleret med løbende opfølgning på udvikling i indlæggelsesmønstre give et dækkende billede. - Antal sengedage for færdigbehandlede patienter - Antal færdigbehandlede patienter Disse to indikatorer giver i begrænset omfang 16

17 udskrivningsbetingede ydelser. Hvordan parterne ved koordination af kapacitet mv. sikrer, at patienterne kan udskrives fra sygehus hurtigst muligt efter, at de er færdigbehandlede. Hvordan parterne følger op på aftalen. mulighed for at vurdere, i hvor høj grad kravet er opfyldt, men kan næppe stå alene i relation til en kvalitativ vurdering. - Antal sengedage for færdigbehandlede patienter - Antal færdigbehandlede patienter Indikatorerne giver ved udviklingen over tid i et vist omfang mulighed for at vurdere effekten af aftalens indhold på området. Ikke relevant. Samlet set kan det konkluderes, at der i et vist omfang er peget på indikatorer, som relaterer sig til de specifikke krav, der er stillet inden for indsatsområdet. Der vil dog være behov for udvikling af yderligere indikatorer eller for anvendelse af andre former for opfølgning, hvis opfølgningen skal kunne operationaliseres til konkrete forbedringer. 4.3 Træningsområdet Samarbejdet omkring genoptræningsopgaven på tværs af regioner og kommuner i løbet af første generation af sundhedsaftalerne har været præget af, at arbejdsdelingen mellem de to parter blev ændret markant pr. 1. januar Kommunerne har således overtaget en stor del af den ambulante genoptræning, som tidligere blev varetaget af sygehusene, og denne overgang har været det væsentligste tema for samarbejdet på genoptræningsområdet indtil nu. Dette afspejler sig i opfølgningen på området, som alle steder har taget afsæt i kvantitative data, som illustrerer, i hvilket omfang den nye arbejdsdeling er implementeret. I alle regioner er den løbende opfølgning på kvantitative data blevet anvendt som en kontinuerlig løftestang til at implementere den nye arbejdsdeling på området. Sundhedsstyrelsens (m.fl.) rapport Monitorering af genoptræningsområdet af maj 2008 er af mange blevet fremhævet som en stor støtte til samarbejdet, bl.a. fordi rapporten belyser data på tværs af alle regioner Opfølgning via indikatorer I alle regioner følger man systematisk op på hhv. antal specialiserede og almene genoptræningsplaner fordelt på kommuner. Typisk udsendes data månedligt eller kvartalsvis til temagrupperne eller til samordningsudvalgene, som på den baggrund drøfter fremadrettede tiltag. Data stilles til rådighed af Sundhedsstyrelsen på baggrund af lokale indberetninger, men i alle regioner er det fremhævet, at der er store problemer med validiteten af data. De fleste regioner har gennemført en optælling af antal genoptræningsplaner baseret på tal fra LPR. Når kommuner selv opgør tallene afviger de fra LPR s tal. I hovedparten af kommunerne registreres der flere genoptræningsplaner end registreret i LPR. I enkelte kommuner er det omvendt. Det nævnes af nogle interviewdeltagere, at der formentlig er forskel på registreringspraksis på området, og at det kan være årsag til forskellen på tallene. Alle regioner følger desuden løbende op på data vedr. fordelingen mellem hhv. specialiserede og almene genoptræningsplaner med henblik på at følge implementering af den nye arbejdsdeling på området. De fleste steder opdeler man data på kommuneniveau, så der er mulighed for at analysere på forskelle fra kommune til kommune. I Region Nordjylland har man fastsat et mål om, at 70% af genoptræningsplanerne skal være almene, og 30% skal være specialiserede. De fleste regioner har drøftet, hvad målet for fordelingen mellem almen og specialiseret træning bør være, men der har været 17

18 usikkerhed om det rigtige niveau, og man har derfor ikke villet lægge sig fast på et konkret niveau. I Region Midtjylland og i Region Nordjylland måler man desuden på antal genoptræningsplaner pr. indbygger, idet man benytter landsgennemsnittet som konkret mål for aktivitetsniveauet. I Region Syddanmark har man også et ønske om at følge op på antal genoptræningsplaner pr indbyggere pr. kommune for at følge, hvordan de enkelte kommuner adskiller sig fra hinanden, men man har valgt at vente med at bruge tallene mere aktivt til validitetsproblemet ovenfor er løst. I Region Midtjylland udarbejdes desuden løbende ledelsesinformation om udgifter til specialiseret ambulant genoptræning samt udgifter til genoptræning under indlæggelse. I Region Sjælland følger man op på antal genoptræningsplaner pr. diagnoseområde Opfølgning i øvrigt Som supplement til ovenstående indikatorer foregår der en række andre opfølgningsaktiviteter i regionerne og kommunerne. I Region Midtjylland laver man journalaudits de steder, hvor de kvantitative data falder bemærkelsesværdigt ud. Derudover arbejder man i Region Midtjylland med lokale brugertilfredshedsundersøgelser, som dog ikke har haft et særligt fokus i samordningsudvalgene. I Region Syddanmark følger man via et projekt systematisk op på, om sygehusene følger den regionale retningslinje for genoptræningsplaner endvidere følges der op på om genoptræningsplanerne indeholder tilstrækkelig faglig information til kommunerne, idet man primært baserer sin opfølgning på audits med fokus på, hvordan genoptræningsplanerne er udfyldt, herunder på om de lever op til de lovgivningsmæssige krav og formål samt på det faglige indhold. Ansvaret for at gennemføre audits er lagt ud i de lokale samordningsfora, hvor repræsentanter fra undergruppen vedr. genoptræning undervejs i forløbet er blevet uddannet i at gennemføre både kvalitative og kvantitative audits. Regionens Center for Kvalitet har indgået og indgår fremadrettet som støtte i arbejdet. Det er interviewpersonernes vurdering, at opgaven har været overkommelig for de lokale arbejdsgrupper. Den første audit blev lavet på 200 genoptræningsplaner pr. samordningsfora. I alt 1020 genoptræningsplaner. I 2009 blev der gennemført en audit, som havde karakter af en stikprøve, hvor der blev auditeret på 50 planer pr. samordningsforum. Til brug for arbejdet udviklede regionens stab et dokumentationsværktøj samt den efterfølgende afrapportering. Resultaterne af de enkelte audits vurderes af respondenterne til at være direkte brugbare og har bidraget til en kvalitetsudvikling af såvel den tekniske som den faglige side af genoptræningsplanerne. Et eksempel herpå er, at man i den første audit kunne se, at patienterne ikke blev informeret tilstrækkeligt om mulighederne om frit sygehusvalg. På den baggrund bliver genoptræningsplanerne i dag automatisk printet til patienterne med den nødvendige information. Respondenterne vurderer således, at audits er et værdifuldt redskab til opfølgning samt systematisk læring og udvikling for de fagprofessionelle, ledere og administratorer, således at der kan foretages de nødvendige justeringer til arbejdsprocesserne og værktøjerne. I Region Sjælland har det været drøftet, om man kan følge op på aftalerne inden for træningsområdet ved at anvende metoderne fra NIP, men man har vurderet, at det arbejde er for stort sammenlignet med effekten. Der har derfor alene været en løbende opfølgning på ovenstående indikatorer. 18

19 I Region Hovedstaden gennemføres der ikke opfølgning ud over de kvantitative data beskrevet ovenfor Fremadrettede ønsker Indikatorudviklingen på træningsområdet problematiseres af flere respondenter. Der er herunder vaskeligheder med manglende it-understøttelse og valide data. Derudover nævnes det, at der er mangel på evidens og forskning inden for genoptræningsområdet, og at der er alt for lille viden om, hvilken træningsindsats der er den rigtige. Denne mangel på viden vanskeliggør ifølge respondenterne opstillingen af indikatorer og diskussionen af effekt. Der efterlyses derfor effektvurderinger, medicinske teknologivurderinger mv., som kan bidrage med viden på træningsområdet. Det nævnes fra flere interviewpersoner på tværs af regioner, at den fremtidige opfølgning bør fokusere mindre på kvantitative data vedr. aktivitetsstørrelser og udgifter og mere på kvaliteten af genoptræningsplanerne og på effekten af selve genoptræningen. For så vidt angår kvaliteten af genoptræningsplanerne anses det for nødvendigt, at der løbende gennemføres audits, for at der kan følges op på, om standarder og retningslinjer følges. Fra enkelte respondenter, som har arbejdet med sundhedsaftalerne inden for indsatsområdet, er det dog vurderingen, at det alene er relevant at måle på resultatet af genoptræningsindsatsen og at der kun bør sammenlignes resultater af ensartede forløb med patienter af sammen type, alder osv. Der ytres fra flere sider et ønske om at følge op på ventetider vedr. genoptræning. Der savnes i den forbindelse en klar definition fra fx Sundhedsstyrelsen på ventetider på området. I forlængelse heraf nævnes, at registreringspraksis vedr. genoptræningsplaner varierer fra region til region. Nogle steder registreres behandling som genoptræning og andre steder omvendt. Der efterlyses også her en nærmere definition fra Sundhedsstyrelsen. Derudover nævnes i nogle regioner konkret følgende indikatorer som ønskelige for indsatsområdet (foruden de indikatorer, som der allerede følges op på): - Antal dage fra genoptræningsplan sendes til den modtages det rigtige sted i kommunen - Afsendes genoptræningsplanerne rettidigt - Fordeling mellem almene og specialiserede genoptræningsplaner fordelt på diagnoser, sygehuse og kommuner - Antal genoptræningsplaner pr. diagnose, kommune og sygehus pr indbyggere - Udgifter til almindelig ambulant genoptræning - Udarbejdes genoptræningsplaner efter aftalt standard eller retningslinje - Overholdes servicemålene for ventetid - Overholdes varslingsregler ved ændringer i kapacitetsbehov - Utilsigtede hændelser Der er dog langt fra enighed blandt respondenterne i de fem regioner om, hvilke indikatorer der er behov for på genoptræningsområdet. Nogle respondenter oplever ikke noget behov for indikatorer udover de data, der allerede eksisterer, mens andre har et ønske om at udvide brugen af indikatorer til også at omfatte indikatorer på kvalitet og effekt. For så vidt angår fordelingen mellem almene og specialiserede genoptræningsplaner synes der at være et behov for en nærmere vurdering eller analyse af, hvad en typisk eller rimelig fordeling er. Flere respondenter afviser dog, at fordelingen er en interessant indikator på, hvordan sundhedsaftalerne eller samarbejdet fungerer på genoptræningsområdet. 19

20 Der efterlyses fra flere sider entydighed i data vedr. antallet af genoptræningsplaner, idet der i dag ses større forskelle mellem de tal, som Sundhedsstyrelsen offentliggør, kommunernes tal og regionernes tal Opsamling og status I tabellen nedenfor ses en samlet oversigt over eksisterende indikatorer og opfølgningsværktøjer i øvrigt samt akkumulerede ønsker til fremtidige indikatorer for indsatsområdet. Tabel 3. Indikatorer og opfølgning Træningsområdet Eksisterende indikatorer Antal genoptræningsplaner fordelt på almene og specialiserede og på kommuner Procentvis fordeling mellem hhv. almene og specialiserede genoptræningsplaner Antallet af genoptræningsplaner pr indbyggere Fordeling af genoptræningsplaner pr. diagnose Udgifter til specialiseret ambulant genoptræning Udgifter til genoptræning under indlæggelse Ønsker til fremtidige indikatorer Eksisterende opfølgning i øvrigt Opfølgning på fordeling mellem almen og specialiseret genoptræning i form af journalaudit eller drøftelser Opfølgning på kvaliteten af genoptræningsplanerne i form af journalaudit Brugertilfredshedsundersøgelser Antal dage fra genoptræningsplan sendes til den modtages det rigtige sted i kommunen Afsendes genoptræningsplanerne rettidigt Fordeling mellem almene og specialiserede genoptræningsplaner fordelt på diagnoser, sygehuse og kommuner Antal genoptræningsplaner pr. diagnose, kommune og sygehus pr indbyggere Udgifter til almindelig ambulant genoptræning Udarbejdes genoptræningsplaner efter aftalt standard eller retningslinje Overholdes servicemålene for ventetid Overholdes varslingsregler ved ændringer i kapacitetsbehov Kravene til indholdet i sundhedsaftalerne inden for indsatsområdet fremgår af bekendtgørelsen (BEK nr. 778 af 13/08/2009), bilag 2. I tabellen nedenfor er de ønskede indikatorer relateret til de enkelte krav. Tabel 4. Indikatorer relateret til krav til sundhedsaftalen inden for træningsområdet Bekendtgørelsens krav til indhold Arbejdsdeling mellem region og kommuner i forhold til levering af genoptræning til patienter efter udskrivning fra sygehus samt beskrivelse af arbejdsdeling aftalt med tredjepart. Hvordan parterne sikrer kommunikation mellem kommunen, almen praksis og sygehuset i forbindelse med udskrivning fra sygehus af patienter med et genoptræningsbehov. Konkret skal aftalen fastlægge indholdet af en Vurdering - Procentvis fordeling mellem specialiserede og almene genoptræningsplaner Indikatoren vil kunne vise, hvordan arbejdsdelingen er, og det vil være muligt at følge, om en given indsats vil påvirke denne fordeling. - Antal dage fra genoptræningsplan sendes til den modtages det rigtige sted i kommunen - Afsendes genoptræningsplanerne rettidigt - Udarbejdes genoptræningsplaner efter aftalt standard eller retningslinje 20

21 kontaktpersonordning. - Overholdes servicemålene for ventetid - Overholdes varslingsregler ved ændringer i kapacitetsbehov De eksisterende og foreslåede indikatorer dækker i vid udstrækning den første del af kravet til indholdet. For så vidt angår kontaktpersonordning, er der ikke nævnt relaterede indikatorer. Hvordan parterne sikrer tilvejebringelse af det nødvendige grundlag for kommunens vejledning om det frie valg af genoptræningssted. Hvordan parterne gennem en løbende planlægning og styring af kapaciteten af genoptræningstilbud i regionen og kommunerne sikrer, at genoptræningen kan påbegyndes hurtigst muligt efter udskrivningen fra sygehuset. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er ikke i forbindelse med interviewrunden peget på indikatorer, der direkte relaterer sig til dette krav. - Overholdes servicemålene for ventetid - Overholdes varslingsregler ved ændringer i kapacitetsbehov De nævnte indikatorer kan suppleret med indikatorer om evnen til at omstille den samlede kapacitet anvendes til relevant opfølgning på området. Ikke relevant. Det kan konkluderes, at der blandt de eksisterende og ønskelige indikatorer inden for indsatsområdet til en vis grad er basis for opfølgning på proces og effekt af sundhedsaftalen. Der er dog fortsat behov for yderligere indikatorer samt anden form for opfølgning. 4.4 Behandlingsredskaber og hjælpemidler På tværs af de fem regioner har ansvarsfordelingen mellem parterne på sundhedsområdet omkring udlevering og ikke mindst betaling af hjælpemidler fyldt meget i første generation af sundhedsaftalesamarbejdet, mens øvrige forhold vedr. koordinering og samarbejde kun har været berørt i mindre grad. Generelt har der indtil videre kun været begrænset fokus på opfølgning og indikatorer på indsatsområdet. Nogle interviewpersoner på tværs af regioner har anført, at det ikke er relevant at arbejde med indikatorer og systematiske opfølgninger på dette område, fordi medarbejderne på området har en tæt kontakt med borgerne og dermed er bevidste om, hvad der går godt, og hvad der går mindre godt. Den overvejende del af interviewpersoner vurderer dog, at man med fordel kan benytte sig af en mere systematisk opfølgning Opfølgning via indikatorer Ingen regioner har på nuværende tidspunkt udviklet indikatorer vedr. hjælpemidler og behandlingsredskaber og derfor heller ingen registreringer. Den overvejende holdning fra interviewpersonerne er, at der er behov for en mere systematisk opfølgning, men at kvantitative indikatorer ikke er velegnede på dette område Opfølgning i øvrigt Den mest anvendte opfølgning inden for indsatsområdet vedr. hjælpemidler og behandlingsredskaber sker via den løbende dialog i temagrupperne/arbejdsgrupperne samt i de lokale samordningsudvalg, hvor det drøftes, hvad der fungerer godt, og hvad der fungerer mindre godt. Nogle gange tager dialogen udgangspunkt i konkrete problemcases, som deltagerne i de forskellige fora har taget med fra deres driftsniveau. Flere interviewpersoner vurderer, at den opfølgningsform giver et godt grundlag for at 21

22 vurdere, om samarbejdet fungerer, da drøftelserne foregår mellem personer, som er tæt på den daglige drift. I Region Nordjylland er der foretaget en opfølgning ved at indsatsgruppen vedr. hjælpemidler og behandlingsredskaber har skullet udarbejde en status for arbejdet til den administrative styregruppe. I Region Midtjylland og Region Hovedstaden har man ikke foretaget anden form for systematisk opfølgning. I Region Syddanmark har man i forbindelse med første generation af samarbejdet undersøgt, om den regionale del af den Landsdækkede Undersøgelse af Patientoplevelse (LUP) kan anvendes i forbindelse med opfølgningen, men man nåede ikke at få konkrete spørgsmål vedr. behandlingsredskaber og hjælpemidler med i den daværende omgang. I nogle kommuner i Region Midtjylland sender man systematisk et tilfredshedsskema med ud sammen med hjælpemidlet, så man løbende får feedback på borgerens oplevelse af forløbet. I Region Sjælland har man forsøgt sig med at gennemføre journalaudits på området, men har erfaret, at det ofte er svært at finde noget om hjælpemidler noteret i journalerne. Interviewpersonerne oplever, at der på dette indsatsområde kun dokumenteres begrænset for så vidt angår alle andre faggrupper end terapeuter, og at andre faggrupper kun har ringe kendskab til dokumentationskravene. Ingen andre regioner har nævnt, at de har gjort brug af audits specifikt rettet mod dette område Fremadrettede ønsker Inden for indsatsområdet behandlingsredskaber og hjælpemidler er der på tværs af kommuner og regioner fremadrettet særligt fokus på kvalitativ opfølgning på sundhedsaftalerne. Der er således et ønske om at få konkret viden om, hvad der fungerer godt, og hvad der fungerer mindre godt. Man ser samtidig udfordringer i at skaffe data, idet der ikke ses mange nøgletal for området. Journalaudit vurderes derfor af flere at være den eneste metode, som kan opfange de særlige vilkår, der knytter sig til de tværgående forløb. Derudover lægges der naturligvis stor vægt på, at borgernes/patienternes oplevelse af forløbene omkring behandlingsredskaber og hjælpemidler er sammenhængende og velkoordinerede. Samtidig peges der flere steder på, at opfølgning inden for indsatsområdet bør have fokus på, i hvor høj grad de frister, som er skrevet ind i aftalen for fx simpel boligindretning, overholdes. Graden af overholdelse af fristerne for de forskellige kommunale ydelser og hjælpemidler må generelt anses for at være en indikation på, hvor godt samarbejdet mellem sygehus og kommune fungerer på området. Konkret nævnes i flere regioner ønsket om at få systematisk og løbende afdækning af følgende: - Tid fra udskrivning til behandlingsredskabet og/eller hjælpemidlet er leveret - Patienter, som udskrives uden at behandlingsredskabet og/eller hjælpemidlet er rekvireret - Om det tildelte hjælpemiddel/behandlingsredskab er funktionsdueligt/installeret - Antallet af behandlingsredskaber, som kan hjemtages fra sygehuset og som siden hen kan overgå til hjælpemiddelstatus - Om patienter/borgere har modtaget den rigtige information rettidigt - Om patienten har fået tilknyttet kontaktperson i både sygehusregi og kommunalt regi - Om patienten/borgeren har modtaget instruktion i hjælpemidlet/behandlingsredskabet 22

23 Nogle af indikatorerne ovenfor egner sig formentlig bedst til opfølgning via audit, mens andre kan gennemføres ved patienttilfredshedsundersøgelser. Med de nuværende datakilder i regioner og kommuner vil det blive vanskeligt at udarbejde kvantitative data på dette område uden nye registreringer. Det nævnes dog, at nogle kommuner har data vedr. rekvirering af hjælpemidler og levering af hjælpemidler (bl.a. Høje Tåstrup Kommune) Opsamling og status I tabellen nedenfor ses en samlet oversigt over eksisterende indikatorer og opfølgningsværktøjer i øvrigt samt akkumulerede ønsker til fremtidige indikatorer for indsatsområdet. Tabel 5. Indikatorer og opfølgning Behandlingsredskaber og hjælpemidler Eksisterende indikatorer Ingen regioner har udviklet egentlige indikatorer vedr. hjælpemidler og behandlingsredskaber i første generation af sundhedsaftalerne. Eksisterende opfølgning i øvrigt Drøftelse af samarbejdet på møder Audits Den regionale del af LUP Lokale patienttilfredshedsmålinger Statusrapporter Ønsker til fremtidige indikatorer Tid fra udskrivning til behandlingsredskaber og/eller hjælpemiddel er leveret Patienter, som udskrives uden at behandlingsredskabet og/eller hjælpemidlet er rekvireret Om det tildelte hjælpemiddel/behandlingsredskab er funktionsdueligt/installeret Patienter, der udskrives uden, at behandlingsredskab og /eller hjælpemiddel er rekvireret Antallet af behandlingsredskaber, som kan hjemtages fra sygehuset og som siden hen kan overgå til hjælpemiddelstatus Om patienter/borgere har modtaget den rigtige information rettidigt Om patienten har fået tilknyttet kontaktperson i både sygehusregi og kommunalt regi Om patienten/borgeren har modtaget instruktion i hjælpemidlet/behandlingsredskabet Kravene til indholdet i sundhedsaftalerne inden for indsatsområdet fremgår af bekendtgørelsen (BEK nr. 778 af 13/08/2009), bilag 3. I tabellen nedenfor er de ønskede indikatorer relateret til de enkelte krav. Tabel 6. Indikatorer relateret til krav til sundhedsaftalen inden for behandlingsredskaber og hjælpemidler Bekendtgørelsens krav til indhold Arbejdsdeling mellem region og kommuner for tilvejebringelse af hjælpemidler og behandlingsredskaber til varigt såvel som til midlertidigt brug. Hvordan parterne sikrer planlægning og styring af kapaciteten i de regionale og kommunale hjælpemiddeldepoter. Hvordan parterne gennem dialog og Vurdering Der er i forbindelse med interviewrunden ikke peget på indikatorer, der følger op på den aftalte arbejdsdeling i fx casekataloger og lignende. - Tid fra udskrivning til behandlingsredskabet og/eller hjælpemidlet er leveret - Patienttilfredshed på forskellige parametre Indikatoren giver viden, om kapaciteten er tilstrækkelig til, at ventetiden på hjælpemidler kan holdes nede, ligesom patienternes tilfredshed og udviklingen over tid vil kunne supplere det samlede billede af målopfyldelsen på området. - Tid fra udskrivning til hjælpemiddel er leveret 23

24 afklaring af den enkelte patients behov for hjælpemidler eller behandlingsredskaber sikrer, at hjælpemidler og behandlingsredskaber, som patienten har behov for, er til rådighed, når patienten udskrives fra sygehus. Hvordan parterne sikrer nødvendig instruktion af patienten i brug af hjælpemidler og behandlingsredskaber, og at patienten har adgang til at få svar på spørgsmål herom. Hvordan parterne følger op på aftalen. - Om det tildelte hjælpemiddel/behandlingsredskab er funktionsdueligt/installeret Indikatorerne vurderes at være dækkende. - Har patienten modtaget den rette information om hjælpemidler rettidigt Dette må anses for at være en dækkende indikator, men det bemærkes, at indikatoren ikke registreres i dag. Ikke relevant. Samlet set kan det konkluderes, at der er krav til sundhedsaftalernes indhold inden for indsatsområdet, hvor der ikke er peget på relaterede indikatorer. Der er samtidig krav, hvor de eksisterende og ønskede indikatorer samlet set må siges at kunne give et dækkende billede. 4.5 Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse Kommunerne overtog med kommunalreformen ansvaret for den forebyggelse på sundhedsområdet, som ikke foregår under indlæggelse. Med den ændrede arbejdsdeling har både kommuner og regioner siden 2007 arbejdet med at etablere et samarbejde på opgaven og med at formulere nye tilbud til patienter og borgere. En meget stor del af arbejdet på forebyggelsesområdet i regi af sundhedsaftalerne har været centreret omkring at udvikle evidensbaserede patientforløbsbeskrivelser. Disse er de fleste steder netop færdigudviklede og dermed kun akkurat eller endnu ikke implementeret og højst i meget lille omfang. Interviewpersonerne på tværs af alle regioner har på den baggrund vurderet, at systematisk opfølgning på dette område er for tidligt til at give mening Opfølgning via indikatorer Ingen regioner har på nuværende tidspunkt udviklet indikatorer specifikt rettet mod forebyggelsesområdet. Den overvejende holdning fra interviewpersonerne er, at samarbejdet på nuværende tidspunkt er for umodent til at basere en opfølgning på kvantitative målinger. I Region Midtjylland nævnes det, at indlæggelsesdata gennemgås på klyngemøderne, og at disse også vurderes i relation til indsatsen vedr. forebyggelse og sundhedsfremme, dog efter interviewpersonernes eget udsagn indtil videre på et relativt lavt ambitionsniveau Opfølgning i øvrigt I Region Nordjylland har man løbende dialog i de forskellige fora i sundhedsaftaleorganisationen. Det vil sige i Samarbejdsforum for forebyggelse og sundhedsfremme og i kontaktudvalgene. Det nævnes, at man er i gang med at etablere en forskningsenhed i tilknytning til arbejdet med kronikerindsatsen. Forskningsenheden skal se på effektmål af forebyggelsesindsatser både i kommunalt regi og i praksis. De konkrete effektmål er endnu ikke defineret. I Region Nordjylland har man desuden igangsat to ph.d.- studier inden for hhv. forløbskoordination og sundhedsøkonomisk analyse af kommunal rehabilitering. I Region Midtjylland følges der i nogle klynger op på implementeringsstatus vedr. aftalerne på forebyggelsesområdet. De pågældende klynger har tilbagemeldt systematisk til Sundhedsstyregruppen, fx vedr. samarbejdet om patientskoler bilateralt i Norddjurs 24

25 Kommune, hvor der har været en aftale om 320 patienter. Det er langt fra alle klynger, der har arbejdet med denne form for målopfølgning. I Region Midtjylland er man også begyndt at benytte sundhedsprofilerne som opfølgningsværktøj. Interviewpersonerne vurderer, at sundhedsprofilerne giver et godt fundament for at vurdere udvikling inden for folkesundhedsområdet. Det nævnes som eksempel herpå, at den første profilkortlægning for Horsens viste, at der var et problem på alkoholområdet, hvilket der så aktivt er blevet arbejdet med for siden hen at sammenligne med den næste sundhedsprofil, som udarbejdes fire år efter. Interviewpersonerne vurderer, at denne måde at arbejde med opfølgning på er hensigtsmæssig på forebyggelsesområdet og forventer at gøre mere brug heraf fremadrettet. I Region Syddanmark aftalte man i forbindelse med førstegenerationsaftalerne, at der skulle laves audit på henvisninger til kommunale tilbud på forebyggelsesområdet. Det har dog vist sig at være en for stor og krævende opgave og er derfor ikke blevet til noget. Det nævnes i øvrigt, at der løbende har været en dialog om, hvordan man finder den rette balance mellem meningsfulde opfølgninger og et begrænset omfang af nye data. I Region Sjælland blev der i første del af 2010 foretaget en evaluering af sundhedsaftalerne. Evalueringen blev foretaget på tværs af indsatsområderne, men uden involvering af grupperne for de enkelte indsatsområder. Evalueringen blev primært gennemført på baggrund af journalaudits og det nævnes, at det var meget begrænset, hvad evalueringen viste om sundhedsaftalernes betydning for sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet i regionen. Region Hovedstaden tilkendegiver, at det kan være vanskeligt at følge op på effekten af forebyggelse og sundhedsfremme, fx effekten af patientskoler, når en enkelt kommune måske kun har fx 20 patienter igennem på et år Fremadrettede ønsker Inden for indsatsområdet forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse, nævner de interviewede repræsentanter fra temagrupperne på området, at opfølgning og monitorering på indsatserne kræver gennemførelse af audits. Eksempelvis anses audits for den eneste mulighed for at følge op på, om borgere, der har brug for rehabilitering, rent faktisk også får et tilbud herom. I forbindelse med implementeringen af forløbsprogrammer for kronisk sygdom arbejder en række regioner med at udvikle registreringssystemer på området. Enkelte interviewpersoner vurderer, at de kommunale sundhedsprofiler kan bruges aktivt i forbindelse med opfølgning på effekterne af sundhedsaftalerne inden for forebyggelse og sundhedsfremme. Udarbejdelsen af sundhedsprofilerne sker hvert fjerde år og giver ifølge interviewdeltagerne et godt fundament for at vurdere effekten af indsatsen på baggrund af udviklingen inden for folkesundheden i kommunen. Det vurderes bredt set at være vanskeligt at få løbende opfølgning på området til at fungere, men der er enighed om, at det er nødvendigt for at kunne få en bedre dialog om prioritering på området. Effekterne af indsatserne må desuden forventes at påvirke områder uden for sundhedsområdet, eksempelvis et fald i sygedagpengeudbetalinger på arbejdsmarkedsområdet. Der kræves derfor en meget bred tilgang, hvis effekterne af indsatsen på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet skal identificeres. Ønskerne til konkrete indikatorer, som kan anvendes i forbindelse med det løbende arbejde på indsatsområdet, knytter sig derfor til aktivitet samt varians mellem aktørerne: - Antal standardiserede forløb pr. kommune, sygehus og praksis, evt. fordelt på kronikerog/eller risikogrupper 25

26 - Andelen af fx hjertepatienter og andre relevante patientgrupper, som har fået tilbudt rehabilitering i forbindelse med udskrivning - Andelen af fx hjertepatienter og andre relevante patientgrupper, som deltager i et rehabiliteringsforløb efter udskrivning - Antal henvisninger til rehabilitering og forebyggelsestilbud pr. praksis, evt. fordelt på kroniker- og/eller risikogrupper - Antal borgere i kommunal rehabilitering pr. kvartal Der er tale om indikatorer, som sammen og hver for sig vurderes at kunne give et indtryk af, i hvor høj grad aftalerne på indsatsområdet er implementeret efter hensigten. Derudover foreslås fra nogle deltagere i interviewrunden følgende indikatorer for effekten af sundhedsaftalerne og indsatsen på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet: - Opfølgning på KRAM-faktorer kost, rygning, alkohol og motion eksempelvis via opfølgning på udviklingen i sundhedsprofilerne - Omfanget af og udviklingen i omfanget af faldulykker Opsamling og status I tabellen nedenfor ses en samlet oversigt over eksisterende indikatorer og opfølgningsværktøjer i øvrigt samt akkumulerede ønsker til fremtidige indikatorer for indsatsområdet. Tabel 7. Indikatorer og opfølgning Forebyggelse og sundhedsfremme Eksisterende indikatorer Ingen regioner har udviklet indikatorer vedr. forebyggelse og sundhedsfremme i første generation af sundhedsaftalerne. Ønsker til fremtidige indikatorer Eksisterende opfølgning i øvrigt Opfølgning på implementering, fx af patientskoler Opfølgning på sundhedsprofiler Forskningsaktiviteter Antal standardiserede forløb pr. kommune, sygehus og praksis, evt. fordelt på kroniker- og/eller risikogrupper Andelen af fx hjertepatienter og andre relevante patientgrupper, som har fået tilbudt rehabilitering i forbindelse med udskrivning Andelen af fx hjertepatienter og andre relevante patientgrupper, som deltager i et rehabiliteringsforløb efter udskrivning Antal henvisninger til rehabilitering og forebyggelsestilbud pr. praksis, evt. fordelt på kronikerog/eller risikogrupper Antal borgere i kommunal rehabilitering pr. kvartal Opfølgning på KRAM-faktorer kost, rygning, alkohol og motion eksempelvis via opfølgning på udviklingen i sundhedsprofilerne og screening på sygehusene Omfanget af og udviklingen i omfanget af faldulykker Kravene til indholdet i sundhedsaftalerne inden for indsatsområdet fremgår af bekendtgørelsen (BEK nr. 778 af 13/08/2009), bilag 4. I tabellen nedenfor er de ønskede indikatorer relateret til de enkelte krav. 26

27 Tabel 8. Indikatorer relateret til krav til sundhedsaftalen inden for forebyggelse og sundhedsfremme Bekendtgørelsens krav til indhold Arbejdsdeling mellem region og kommuner i forhold til den patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats. Hvordan parterne sikrer sammenhæng mellem de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Hvordan parterne sikrer dialog i forbindelse med tilrettelæggelse, udvikling og kvalitetssikring af den patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats. Hvordan parterne sikrer, at indsatsen over for patienter med et konstateret behov for patientrettet forebyggelse tilrettelægges i overensstemmelse med den faglige evidens og viden herom. Hvordan parterne sikrer kronisk syge patienter kontakt med de relevante aktører i region og kommune, som forestår patientrettede forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Hvordan parterne følger op på aftalen. Vurdering Der er ikke i forbindelse med interviewrunden peget på indikatorer, der direkte relaterer sig til dette krav. Der er dog generelt peget på opfølgning via LUP en, og det er i denne sammenhæng oplagt at læne sig op ad patienternes oplevelse. Der er ikke i forbindelse med interviewrunden peget på indikatorer, der direkte relaterer sig til dette krav. Der er dog generelt peget på opfølgning via LUP en, og det er ligeledes i denne sammenhæng oplagt at læne sig op ad patienternes oplevelse. - Antal henvisninger til rehabilitering og forebyggelsestilbud pr. praksis, evt. fordelt på kroniker- og/eller risikogrupper Den nævnte indikator vil kunne give et vist indtryk af, hvilken effekt sundhedsaftalens indhold om sikring af sammenhæng har. Det forudsætter dog, at der ses på udviklingen over tid. Der er ikke i forbindelse med interviewrunden peget på indikatorer, der direkte relaterer sig til dette krav. - Andelen af fx hjertepatienter og andre relevante patientgrupper, som har fået tilbudt rehabilitering i forbindelse med udskrivning - Andelen af fx hjertepatienter og andre relevante patientgrupper, som deltager i et rehabiliteringsforløb efter udskrivning - Antal henvisninger til rehabilitering og forebyggelsestilbud pr. praksis, evt. fordelt på kroniker- og/eller risikogrupper De tre nævnte indikatorer vil til en vis grad kunne anvendes i forbindelse med opfølgning på sundhedsaftalen i relation til bekendtgørelsens krav om sikring af patientens kontakt til de relevante aktører. Ikke relevant. Der er på indsatsområdet peget på få indikatorer, som relaterer sig til to ud af seks af bekendtgørelsens krav til indholdet i sundhedsaftalerne inden for indsatsområdet, og for så vidt angår de øvrige fire krav, vil der i vid udstrækning være mulighed for at anvende patienternes oplevelse som indikatorer. Dette vil dog fx kræve en justering af LUP en eller en supplering heraf. Der vil med fordel kunne identificeres enkelte datadrevne indikatorer som supplement hertil. 27

28 4.6 Indsatsen for mennesker med sindslidelser Indsatsområdet vedr. mennesker med sindslidelser, herunder såvel voksne som børn og unge, adskiller sig til en vis grad fra de øvrige områder, idet dette område dækker over alle dele af forløbet, dvs. både indlæggelse, udskrivning, forebyggelse og sundhedsfremme samt genoptræning og rehabiliterende indsatser. Opfølgningen inden for indsatsområdet tager derfor også sigte på stort set de elementer, som også indgår i de øvrige indsatsområder blot inden for det socialpsykiatriske og behandlingspsykiatriske område Opfølgning via indikatorer Region Nordjylland drøfter generelle problemstillinger vedrørende indlagte færdigbehandlede patienter som en indikator inden for indsatsområdet mennesker med sindslidelser. Der udarbejdes ikke data, som muliggør sammenligninger på tværs af kommuner. Fremadrettet har man planlagt at foretage en kvartalsmæssig opfølgning herpå, herunder en konkret gennemgang af cases med henblik på udredning af årsager til manglende udskrivning samt på håndteringen af henvisninger fra praktiserende læger. I Region Midtjylland er der på regionalt plan udarbejdet ledelsesinformation/afrapportering for hvert hospitalsområde gældende for alle indsatsområder. Inden for indsatsområdet mennesker med sindslidelser omfatter indikatorerne antal udskrivninger, antal sengedage, gennemsnitlig liggetid, antal færdigbehandlede patienter, kommunal medfinansiering stationær psykiatri, kommunal medfinansiering ambulant psykiatri, kommunal finansiering, antal indbyggere og udgifter pr. indbygger. Opfølgningen på afrapporteringen består i en præsentation af resultaterne for medlemmerne af samordningsudvalgene. Hvis der i forbindelse med afrapporteringen er blevet identificeret interessante eller afvigende elementer, foretager regionen typisk en nærmere analyse. I Region Syddanmark følges op på omfanget af færdigbehandlede patienters sengedagsforbrug. Ansvaret for den konkrete opfølgning og eventuelle efterfølgende indsats herpå foregår i regi af de lokale samordningsudvalg. For Region Hovedstadens vedkommende udarbejdes løbende en omfattende ledelsesinformation vedr. sundhedsaftalerne. Den eksisterende ledelsesinformation omfatter imidlertid udelukkende det somatiske område. Indsatsområdet mennesker med sindslidelser er dermed ikke omfattet af de eksisterende indikatorer, og omfattes først fra Opfølgning i øvrigt I Region Syddanmark er der inden for indsatsområdet mennesker med sindslidelser i modsætning til de øvrige indsatsområder endnu ikke gennemført audits. I Region Sjælland sker opfølgningen inden for indsatsområdet primært ved drøftelse af konkrete patientcases på møderne i de lokale samordningsudvalg bestående af repræsentanter fra et hospital og de tilhørende kommuner. Her drøftes, hvad der fungerer godt og mindre godt. Derudover har der været gennemført fokusgruppeinterviews som led i en regional evaluering af sundhedsaftalerne, som bestod af både journalaudits og fokusgruppeinterviews. Den gennemførte journalaudit inden for indsatsområdet mennesker med sindslidelser omfatter, om der for den enkelte patient/borger er dokumenteret: - Kommunal tovholder - Kontaktperson i behandlingspsykiatrien - Kommunal kontaktperson 28

29 - Dialog mellem kommunal og regional kontaktperson - Vurdering af, om der er børn med særlige behov - Underretning af kommunen - Modtagelse af kvittering fra kommunen på underretning - Resultat af underretning - Kommunal undersøgelse af familieforhold - Indkaldelse til planlægningskonference eller udskrivningskonference - Deltagelse i planlægningskonference eller udskrivningskonference Oplevelsen i forbindelse med den gennemførte audit har været, at det har været vanskeligt at tilvejebringe data om børn med særlige behov (børn af psykisk syge). Ønsket i undergruppen er at følge udvalgte borgeres forløb på tværs af sektorerne. Herunder har man særligt fokus på børn af psykisk syge, men der er p.t. ikke identificeret data, der kan afdække området. I Region Hovedstaden er der inden for indsatsområdet vedr. mennesker med sindslidelser fulgt op på, i hvor høj grad der foretages rettidig varsling mellem de forskellige aktører i patientforløbene. Opfølgningen er gennemført på baggrund af audits. Opfølgningen viste, at der er sket en klar forbedring fra 2008 til 2009, således at opfyldelsen af varslingsreglerne er over 90 procent Fremadrettede ønsker Der er i alle regioner ambitioner om at følge op på sundhedsaftalerne inden for indsatsen over for mennesker med sindslidelser. Herunder er der fokus på at opnå læring om de tværsektorielle forløb. Der ses derfor gerne kvalitative vurderinger fra kontaktpersoner, borgeren/patienten mv. inddraget i opfølgningsarbejdet, mens deciderede indikatorer typisk ikke vægtes tungest. I forlængelse heraf forslås audit af udvalgte forløb på tværs af sektorer. På trods af fokuseringen på kvalitative vurderinger er der interesse i at identificere mere datadrevne indikatorer, men der er på indsatsområdet relativt stor spredning i forslagene og ønskerne til indikatorer. Flere af forslagene til indikatorer er derfor alene stillet i enkelte regioner: - Genindlæggelser (samme diagnose inden for 30 dage) - Indlæggelser over 1 uge eller længden af indlæggelser generelt - Indlæggelser under 1 uge - Gennemsnitlig liggetid - Patienttyngde - Færdigbehandlede patienters sengedage Blandt praktiserende læger er der desuden et ønske om, at der følges nærmere op på årsagen til afviste henvisninger, herunder om det skyldes forkert henvisning, ufuldstændig henvisning, kapacitetsproblemer mv. Derudover ønskes der specifikke indikatorer for det børne- og ungdomspsykiatriske område: - Antal henvisninger - Antal afviste henvisninger - Antal uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser 29

30 For indsatsområdet vedr. mennesker med sindslidelser gælder desuden, at der efterspørges indikatorer for kommunikationen mellem aktørerne/sektorerne på samme vis som under indsatsområdet vedr. indlæggelses- og udskrivningsforløb Opsamling og status I tabellen nedenfor ses en samlet oversigt over eksisterende indikatorer og opfølgningsværktøjer i øvrigt samt akkumulerede ønsker til fremtidige indikatorer for indsatsområdet. Tabel 9. Indikatorer og opfølgning Indsatsen over for mennesker med sindslidelser Eksisterende indikatorer Antal udskrivninger Antal sengedage Gennemsnitlig liggetid Antal færdigbehandlede patienter Antal sengedage for færdigbehandlede patienter Finansiering færdigbehandlede, psykiatri Antal udskrivningssamtaler Antal koordinationsplaner Antal akutte uhensigtsmæssige indlæggelser, aften og weekend Kommunal finansiering Antal indbyggere Udgifter pr. indbygger Ønsker til fremtidige indikatorer Genindlæggelser (samme diagnose inden for 30 dage) Indlæggelser over 1 uge eller længden af indlæggelser generelt Indlæggelser under 1 uge Gennemsnitlig liggetid Patienttyngde Antal henvisninger Antal afviste henvisninger Uhensigtsmæssige indlæggelser Eksisterende opfølgning i øvrigt Audit Drøftelse af konkrete patientcases Fokusgruppeinterviews Kravene til indholdet i sundhedsaftalerne inden for indsatsområdet fremgår af bekendtgørelsen (BEK nr. 778 af 13/08/2009), bilag 5. I tabellen nedenfor er de ønskede indikatorer relateret til de enkelte krav. Tabel 10. Indikatorer relateret til krav til sundhedsaftalen inden for indsatsen over for mennesker med sindslidelser Bekendtgørelsens krav til indhold Arbejdsdeling mellem region og kommuner i forhold til indsatsen over for mennesker med sindslidelser, herunder på børne- og ungeområdet, samt for mennesker med en kendt sindslidelse, som tillige har et misbrug (dobbeltdiagnosepatienter). Hvordan parterne sikrer koordinering mellem den sundhedsfaglige indsats og den Vurdering Alle de nævnte eksisterende og ønskede indikatorer kan anvendes i relation til opfølgning på opfyldelsen af dette krav. For så vidt angår dette krav, gælder samme vurdering som ovenfor. Dog vil følgende 30

31 socialt faglige indsats, herunder fastlægger, hvem der i en given situation er ansvarlig for at tage et initiativ. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles til patienten og mellem sygehus, almen praksis og kommunen i forbindelse med indlæggelse og udskrivning fra sygehus, og at parterne er tilgængelige for videre dialog og spørgsmål fra patienten. Hvordan parterne sikrer, at der i forbindelse med udskrivning foretages en tværfaglig og tværsektoriel vurdering af patientens samlede behov sammen med patienten og relevante aktører, herunder koordinering af udskrivningstidspunkt og udskrivningsbetingede ydelser. Hvordan parterne sikrer, at der foretages en vurdering af behov for indsats i forhold til børn i familier, hvor der er et menneske med en sindslidelse, samt at ansvaret for varetagelse af disse behov fastlægges. Hvordan parterne sikrer planlægning og styring af kapaciteten i forhold til indsatsen over for mennesker med sindslidelser. Hvordan parterne følger op på aftalen. indikatorer være af særlig betydning: - Antal udskrivningssamtaler - Antal koordinationsplaner Der er ikke i forbindelse med interviewrunden peget på indikatorer, der direkte relaterer sig til dette krav. For så vidt angår dette krav, gælder samme vurdering som ovenfor. Også her vil følgende indikatorer være af særlig betydning: - Antal udskrivningssamtaler - Antal koordinationsplaner Der er ikke i forbindelse med interviewrunden peget på indikatorer, der direkte relaterer sig til dette krav. Det er vurderingen, at omfanget af vurderinger af børns behov samt antal indberetninger til kommunen herunder udviklingen over tid i begge vil kunne anvendes til opfølgning på kravet. - Antal færdigbehandlede patienter - Antal sengedage for færdigbehandlede patienter - Antal akutte uhensigtsmæssige indlæggelser, aften og weekend - Genindlæggelser (samme diagnose inden for 30 dage) - Indlæggelser over/under 1 uge - Uhensigtsmæssige indlæggelser En lang række af de eksisterende og ønskede indikatorer vil samlet set kunne give et dækkende billede af, om sundhedsaftalens indhold om planlægning og styring af kapaciteten har den ønskede og tilstrækkelige effekt. Ikke relevant. Det kan konkluderes, at indsatsområdet vedr. indsatsen over for mennesker med sindslidelser er identificeret og peger på en lang række indikatorer, som tilsammen vil kunne bidrage til en grundig opfølgning på, om og i hvor høj grad sundhedsaftalerne lever op til bekendtgørelsens krav og har den ønskede virkning i praksis. I relation til opfølgning på formidling af den rette information til patienterne og identificering af behov for indsats over for børn af sindslidende er der fortsat et udviklingsbehov. 4.7 Opfølgning på utilsigtede hændelser Indsatsområdet blev først introduceret i forbindelse med Indenrigs- og Sundhedsministeriets revidering af bekendtgørelsen i 2009, er arbejdet med utilsigtede 31

32 tværsektorielle hændelser i sundhedsaftalesammenhæng fortsat i sine første stadier. Det gælder derfor også parternes vurdering af mulige indikatorer for området. Indsatsområdet omfatter parternes samarbejde om rapporterede utilsigtede hændelser relateret til sektorovergange med det formål at forbedre patientsikkerheden gennem systematisk registrering, analyse, videndeling, opfølgning samt læring. Konkret skal rammerne for et forbedret samarbejde om utilsigtede hændelser således bidrage til at styrke regionens og kommunernes fælles forebyggende initiativer for at forbedre patientsikkerheden særligt i forbindelse med sektorovergange i patientforløbene. Aftalen skal med det udgangspunkt skabe klarhed over, hvem der i samarbejdet varetager hvilke opgaver i relation til rapporterede utilsigtede hændelser sket i sektorovergange. Det gælder således specifikt også sikring af, at der sker en systematisk, koordineret opfølgning, erfaringsopsamling og læring af hændelserne i relevante medarbejdergrupper på sygehuse, i praksissektor og kommuner samt andre relevante aktører Fremadrettede ønsker Flere steder nævnes, at det først vil være muligt at identificere relevante mål (og eventuelt effektindikatorer), når der er rapporteret en række utilsigtede hændelser, og der er opnået erfaring med typer og omfang af hændelser. På trods af at området er helt nyt i sundhedsaftalesammenhæng, har interviewpersonerne givet deres eget forslag til indikatorer. De foreslåede procesindikatorers sigte er derfor primært at give et indtryk af, i hvor høj grad indberetning finder sted, herunder i hvor høj grad indberetningerne har tilstrækkelig kvalitet, samt i hvor stor udstrækning der sker opfølgning på de enkelte hændelser: - Udviklingen i antallet af tværsektorielle rapporteringer over tid - Udviklingen i antallet af tværsektorielle færdigbehandlede hændelser - Udviklingen i antallet af tværsektorielle ikke-færdigbehandlede hændelser - Udviklingen i antallet af tværsektorielle hændelser fordelt på geografi, emner og fag - Antal anonyme rapporter - Antal rapporter, der tildeles en faktuel score 3 - Antal kerneårsagsanalyser - Oversigt over godkendte handlingsplaner Der er i forlængelse heraf overvejelser om, hvordan der følges på evnen til at handle på utilsigtede hændelser og skabe de nødvendige forandringer, som må forudsættes at være resultatet af den opnåede læring af hændelserne. Nogle af interviewpersonerne har endvidere peget på resultatindikatorer, som det på sigt kan blive interessant at arbejde med: - Medicineringsfejl - Identifikationsfejl - Fejl i forbindelse med prøvesvar - Allergi - Patienttransport - Patienternes oplevelse af samarbejdet mellem afdelingen, kommunal hjemme(syge)pleje og praktiserende læge - Alvorlige hændelser (score 3) Indikatorernes relevans afhænger af, hvor moden sikkerhedskulturen er i de enkelte organisationer. Her er det selv sagt af stor betydning, at sygehusene har arbejdet med 32

33 utilsigtede hændelser i en årrække, hvor kommunerne først skal til at begynde nu. Det vil derfor være vigtigt at udvikle indikatorer, som er relevante for både kommuner og regioner, hvilket betyder, at ambitionsniveauet i forhold til hvad der skal måles på, i starten må holdes på et relativt beskedent niveau Opsamling og status I tabellen nedenfor ses en samlet oversigt over akkumulerede ønsker til fremtidige indikatorer for indsatsområdet. Tabel 11. Ønsker til fremtidige indikatorer Utilsigtende hændelser Ønsker til fremtidige indikatorer Udviklingen i antallet af tværsektorielle rapporteringer over tid Udviklingen i antallet af tværsektorielle færdigbehandlede hændelser Udviklingen i antallet af tværsektorielle ikke-færdigbehandlede hændelser Udviklingen i antallet af tværsektorielle hændelser fordelt på geografi, emner og fag Antal anonyme rapporter Antal rapporter, der tildeles en faktuel score 3 Antal kerneårsagsanalyser Oversigt over godkendte handlingsplaner Medicineringsfejl Identifikationsfejl Fejl i forbindelse med prøvesvar Allergi Patienttransport Patienternes oplevelse af samarbejdet mellem afdelingen, kommunal hjemme(syge)pleje og praktiserende læge Kravene til indholdet i sundhedsaftalerne inden for indsatsområdet fremgår af bekendtgørelsen (BEK nr. 778 af 13/08/2009), bilag 6. I tabellen nedenfor er de ønskede indikatorer relateret til de enkelte krav. Tabel 12. Indikatorer relateret til krav til sundhedsaftalen inden for opfølgning på utilsigtede hændelser Bekendtgørelsens krav til indhold Arbejdsdeling mellem region og kommuner i forhold til modtagelse og analyse af utilsigtede hændelser, som er relateret til sektorovergange, og som er rapporteret til Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD). Hvordan parterne sikrer en koordineret læring af utilsigtede hændelser, herunder opfølgning på de resultater, som måtte opstå på baggrund af analysearbejdet. Vurdering Der er ikke i forbindelse med interviewrunden peget på indikatorer, der direkte relaterer sig til dette krav. - Udviklingen i antallet af tværsektorielle færdigbehandlede hændelser - Antal rapporter, der tildeles en faktuel score 3 - Antal kerneårsagsanalyser - Oversigt over godkendte handlingsplaner - Medicineringsfejl - Identifikationsfejl - Fejl i forbindelse med prøvesvar - Allergi - Patienttransport En række indikatorer kan på hver sin måde siges at vise, om sundhedsaftalerne medvirker til en bedre 33

34 koordinering på området. For dem alle gælder, at der må ses på udviklingen i omfanget over tid. Hvordan parterne sikrer, at der sker en koordineret erfaringsopsamling og formidling af viden mellem sygehus, praksissektoren og kommunen samt øvrige relevante aktører, herunder apotekssektoren. Hvordan parterne følger op på aftalen. - Antal kerneårsagsanalyser - Oversigt over godkendte handlingsplaner De to indikatorer giver i et vist omfang mulighed for at vurdere, i hvor høj grad kravet er opfyldt, men kan næppe stå alene. Ikke relevant. Samlet set kan det konkluderes, at der kun i begrænset omfang er peget på indikatorer, som relaterer sig til de specifikke krav, der er stillet inden for indsatsområdet. Der er således fortsat et behov for udvikling af indikatorer eller for anvendelse af andre former for opfølgning. 5. National indikatorudvikling Der er stor varians i interviewpersonernes holdning til, om og i hvilket omfang der bør udarbejdes nationale indikatorer for sundhedsaftalerne. Variansen ses på tværs af de fem regioner med tilhørende kommuner og på tværs af indsatsområder. I nogle regioner og inden for visse indsatsområder er der således et ønske om, at de nationale sundhedsmyndigheder, herunder eksplicit Sundhedsstyrelsen, i langt højere grad end i dag præciserer, hvilke indikatorer der vil være relevante, og desuden bistår med at udvikle og levere dem. I andre regioner er man i højere grad tilfreds med de nuværende rammer for opfølgningen. Her ønsker man selv at udvikle og udarbejde den lokale opfølgning frem for at få nationale rammer omkring opfølgningsarbejdet. De forskellige holdninger til nationale indikatorer afspejler, at de fem regioner befinder sig på forskellige stadier i forhold til samarbejdet omkring sundhedsaftalerne og måske især, at de forskellige indsatsområder også repræsenterer forskellige modenhedsniveauer i samarbejdet og ikke mindst i forhold til tradition for indikatorer og måling. Der findes kun ganske få indikatorer på det lokale niveau, og der er beskeden homogenitet i, hvad man følger op på de forskellige steder, og hvilke kilder man baserer sig på. Det ses i gennemgangen ovenfor i afsnit 4. Dermed er det formentlig kun enkelte af de nuværende indikatorer, der uden videre kan løftes til nationalt niveau. Holdningen fra flere interviewpersoner er generelt, at ambitionsniveauet for national indikatorudvikling sættes på et niveau, som passer til det niveau for samarbejde og for implementering af konkrete faglige løsninger, som ses i dag, og dermed at der på kort sigt kun stræbes efter udvikling af og løbende opfølgning på relativt få indikatorer. I takt med at samarbejdet i højere grad er implementeret, og vejen er banet for at skabe mærkbare forandringer i forhold til sammenhænge mellem sektorerne, kan takten i den nationale indikatorudvikling øges. Dette er i overensstemmelse med det indtryk, Implement har fået i forbindelse med interviewrunden. 5.1 Ønsker til national indikatorudvikling Selvom der som nævnt er varians på tværs af regioner og indsatsområder, er det Implements generelle indtryk, at de fleste interviewdeltagere ønsker, at der i videst muligt omfang arbejdes med de samme indikatorer på tværs af landet. Nogle interviewpersoner ønsker derudover også muligheden for national sammenligning, som det bl.a. er sket i rapporten Monitorering af genoptræningsområdet, der af mange interviewpersoner fremhæves som en nyttig inspirator til samarbejdet på genoptræningsområdet. 34

35 Generelt viser dataindsamlingen, at indsatsområderne udskrivning og indlæggelse og genoptræning er de to områder, som er kommet længst i samarbejdet inden for rammerne af sundhedsaftalerne i form af at udvikle og implementere konkrete løsninger. Det vil derfor være naturligt at starte udviklingen af indikatorer inden for netop disse to områder. Det er samtidig den generelle holdning blandt interviewdeltagerne, at de øvrige indsatsområder har brug for mere tid til reelt at få implementeret konkrete løsninger, og at det på nuværende tidspunkt vil være vanskeligt at finde nationale indikatorer, som kan understøtte det lokale arbejde. Indlæggelses- og udskrivningsforløb På dette indsatsområde har flere interviewpersoner fremhævet, at den gennemsnitlige indlæggelsestid kunne være en god indikator at følge nationalt, gerne fordelt på kommuner, diagnoser og aldersgrupper. Der er hos flere interviewdeltagere en bekymring for, at de nuværende varslingsregler kan betyde, at indlæggelsestiden i konkrete tilfælde bliver forlænget. Der er endvidere en oplevelse af, at nogle kommuner er bedre end andre til at modtage patienterne hurtigt. Interviewpersonerne vurderer derfor, at opfølgning på denne indikator vil kunne danne grundlag for at fastsætte nogle lokale mål for samarbejdet på området. På samme måde nævnes antallet af færdigbehandlingsdage som en indikator, der med fordel kunne følges op på nationalt og på tværs af kommuner. Endelig nævnes genindlæggelser som en mulig national indikator, om end det her understreges, at data skal fortolkes varsomt, da genindlæggelser både kan være hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige. Ud over omfanget af genindlæggelser er det den generelle vurdering, at der er knyttet mange vanskeligheder til at vurdere, hvornår en indlæggelse er uhensigtsmæssig. Selv om der er overordnet enighed om, at der bør følges op på uhensigtsmæssige indlæggelser, er der således megen tvivl om, hvorvidt det er muligt at identificere indikatorer herfor, som kan anvendes på nationalt plan. Som nævnt andetsteds i rapporten findes ovenstående data i de tilstedeværende systemer, men skal de anvendes nationalt, skal der opbygges en øget systematik omkring registreringerne, for at data bliver tilstrækkeligt sammenlignelige på tværs af landet. Indikatorer vedr. polyfarmaci nævnes som en relevant indikator, som måske ikke knytter sig direkte til indsatsområdet, men som af interviewpersonerne fremhæves som relevant, fordi den har væsentlige aspekter for den enkelte patient. Træningsområdet Genoptræningsområdet er som nævnt et af de to områder, hvor man indtil nu har arbejdet mest systematisk med opfølgning på data omkring samarbejdet og dermed intensionerne i sundhedsaftalerne. Opfølgningen har været centreret omkring aktivitetsstørrelser fordelt på almen og specialiseret genoptræning samt omkring aktivitetsstørrelser pr. kommune. I mange regioner og kommuner har man benyttet de løbende data til at diskutere fremdriften i implementeringen af samarbejdet og især af den ændrede arbejdsdeling på området. Der er forskel på, præcis hvilke aktivitetsdata man har valgt at fokusere på løbende, men generelt er der interesse for, at opfølgning på aktivitetsdata på genoptræningsområdet løftes op på et nationalt niveau, især fordi det vil give mulighed for tværregionale sammenligninger på området og dermed et bedre grundlag for at vurdere sin egen kommune/region. Rapporten Monitorering af genoptræningsområdet nævnes af mange som et nyttigt værktøj, og der efterspørges flere rapporter af tilsvarende type. 35

36 Flere regioner begynder at fokusere på også at måle på effekt af genoptræning, og ikke alene på aktivitetsstørrelser, og nogle steder foreslås det i den sammenhæng, at det ville være hensigtsmæssigt med en national database omkring effektmål af genoptræning. Det vil ifølge interviewpersonerne kræve, at der benyttes fælles testværktøjer på tværs af regioner, så en før- og eftermåling gennemføres på ensartet og sammenlignelig vis. Interviewpersonerne efterspørger i den sammenhæng, at Sundhedsstyrelsen udvikler et koncept for ensartet måling på tværs af landet og samtidig tager ansvaret for udvikling og vedligehold af en national database for genoptræning. Som nævnt i rapporten vedr. gode eksempler og udfordringer i sundhedsaftalearbejdet efterspørger flere interviewpersoner på genoptræningsområdet, at arbejdet med at udvikle evidensbaserede genoptræningsforløbsbeskrivelser forankres og støttes nationalt, og det foreslås derfor, at dette arbejde kobles med arbejdet med at udvikle en national database vedr. effekt af genoptræning. Flere interviewpersoner har desuden et ønske om, at der nationalt følges op på ventetider, idet det understreges, at der allerførst er behov for en nøjagtig national definition af ventetider på genoptræning. Behandlingsredskaber og hjælpemidler Ingen regioner eller kommuner har på nuværende tidspunkt gjort sig erfaringer med indikatorer inden for dette indsatsområde. Interviewpersonerne vurderer generelt, at det er et område, som er svært målbart, og at der er risiko for, at man etablerer nye registreringskrav, hvis man skal kunne følge området kvantitativt. I relation til en national opfølgning går ønskerne mest i retning af, at spørgsmål rettet mod hjælpemiddelområdet indarbejdes i den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP), hvor der generelt blandt interviewpersonerne på indsatsområdet er interesse for at udvikle målrettede spørgsmål. Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse Inden for forebyggelse og sundhedsfremme har regionerne endnu ikke gjort sig erfaringer med at arbejde med indikatorer. Fokus i samarbejdet retter sig mest mod udvikling og implementering af evidensbaserede forløbsprogrammer for forskellige kronikergrupper, og dermed er interessen for national indikatorudvikling også mest rettet mod opfølgning på forløbsprogrammerne. Samarbejde og implementering af konkrete løsninger på dette område er i øjeblikket på et niveau, hvor det største behov for støtte ligger i forhold til udvikling og definition af faglige indikatorer. Flere interviewpersoner efterspørger således, at Sundhedsstyrelsen engagerer sig endnu mere både i selve udviklingen af de evidensbaserede forløbsprogrammer og i definitionen af relevante indikatorer. Nogle interviewpersoner efterspørger, at der herefter etableres en fælles database, hvor fælles kvalitetsindikatorer på tværs af landet opsamles i en form, som er ensartet og sammenlignelig. Indsatsen for mennesker med sindslidelser Inden for indsatsområdet mennesker med sindslidelser har der generelt kun været ganske lidt fokus på kvantitativ opfølgning på samarbejdet og effekter. På tværs af interviewdeltagere er der imidlertid et ønske om at fokusere på en mere dataorienteret opfølgning fremadrettet. Der er flere bud på relevante indikatorer, herunder antal genindlæggelser, indlæggelser under 1 uge, indlæggelser over 1 uge mv., men generelt udestår der en diskussion af, hvilke indikatorer der egentlig kan sige noget relevant om sammenhæng og effekt. Der 36

37 synes at være forskel på relevante indikatorer for hhv. voksenområdet og børne-/ungdomsområdet, så det vil være relevant at skelne herimellem i en eventuel udviklingsproces omkring relevante indikatorer. I nogle regioner nævnes det, at der ikke er behov for at kunne sammenligne sig selv med resten af landet, da man inden for den enkelte region efter eget udsagn har rigeligt sammenligningsgrundlag. I en enkelt kommune/region nævnes det, at man har arbejdet med en systematisk resultatdokumentation, som gør det muligt at følge op på effekter af indsatsen rettet mod mennesker med sindslidelser. Interviewpersonerne fra dette område foreslår, at en sådan opsamling af resultater foretages nationalt ud fra en forudgående definition af målekriterier. Opfølgning på utilsigtede hændelser Set i lyset af, at samarbejdet vedr. indsatsområdet utilsigtede hændelser først er ved at blive etableret, har interviewpersonerne ganske mange idéer til, hvad man evt. kan følge op på, jf. afsnit 6. Idéerne retter sig mod både procesmål, som skal udtrykke, i hvilken grad utilsigtede hændelser er implementeret som et læringsværktøj i kommuner og region, og effektmål, som skal sige noget om, hvordan arbejdet med utilsigtede hændelser har påvirket kvaliteten. Flere interviewpersoner udtrykker interesse for, at der følges op på arbejdet nationalt, så man har mulighed for at sammenligne sig med andre, men der advares mod, at data meget vel kan afspejle forskellige modenhedsniveauer i indberetningerne mere end egentlige forskelle i antal fejl. I den forbindelse er der selvsagt stor forskel på modenheden i hhv. kommuner og regioner, idet man har arbejdet med området i en årrække i en regional kontekst. Det peger på, at det er for tidligt at låse sig fast på relevante nationale indikatorer på et tidspunkt, hvor arbejdet regionalt og kommunalt endnu ikke er veletableret, og hvor registreringssystemet ikke er færdigudviklet mv. 6. Eksisterende kilder til opfølgning og indikatorer Med udgangspunkt i vurderingerne fra respondenterne fra regioner og kommuner synes det at være et væsentligt princip for den nationale indikatorudvikling, at der i videst muligt omfang tages udgangspunkt i eksisterende eller allerede planlagte registreringer og datakilder. De følgende eksisterende kilder er nævnt af flere respondenter som værende relevante at inddrage i opfølgningen på sundhedsaftalerne. Indikatorer fra Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) vurderes fx af en række respondenter som værende gode, og da de alligevel skal indsamles, synes det at være oplagt at læne sig op ad disse i arbejdet fremadrettet. Implementeringen af DDKM vil dog ske trinvis, således at det aktuelt kun er apoteker og sygehuse, som er omfattet. Interviewdeltagerne har specifikt nævnt en række standarder og tilhørende indikatorer, som det vil være relevant at se nærmere på og eventuelt bringe i anvendelse i forbindelse med sundhedsaftalerne. Det gælder samlet set følgende standarder: - Vurdering og planlægning: Behandlingsplan i psykiatrien (2/5) - Medicinering: Medicinafstemning (4/6) - Overdragelse: Aftaler om samarbejde med primærsektoren (1/4) - Overdragelse: Information til kommune ved udskrivelse af patient fra institution (3/4) 37

38 - Rehabilitering: Rehabilitering (1/1) - Koordinering og kontinuitet: Forløbsansvar for patienter med kronisk sygdom (3/3) Interviewrunden har derudover afdækket, at det er udbredt lokalt at anvende stikprøver og audits som metode i forbindelse med opfølgning på sundhedsaftalerne inden for de fleste indsatsområder. Erfaringerne blandt interviewdeltagerne er, at audits kan give god læring i forhold til at forbedre patientforløbene på tværs, men at det samtidig kan være en tidskrævende tilgang. Der peges derfor i interviewene også på, at der bør sikres koordination mellem de journalaudits, der gennemføres som led i akkrediteringsprocessen i DDKM, og den løbende opfølgning i relation til sundhedsaftalerne. Interviewrunden har samtidig vist, at der på tværs af indsatsområderne og i de administrative styregrupper er stor interesse i at følge op på borgeres og patienters oplevelser med de tværgående forløb. Konkret nævnes de Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) derfor også generelt set som en relevant kilde til viden om patienternes oplevelse af effekten af sundhedsaftalerne. Inden for de enkelte indsatsområder fx hjælpemiddelområdet må den generelle borger/patienttilfredshed anses for at være en stærk indikator for, om der er sammenhæng i de kommunale og regionale sundhedstilbud, herunder om koordinationen og kommunikationen mellem aktørerne lever op til de intentioner, som sundhedsaftalerne har. Samtidig er det en indikator, som kan påvirkes betydeligt, hvis oplevelsen af forløbene omkring behandlingsmidler og hjælpemidler opleves negativt, hvilket gør patienttilfredshedsmålinger til en hensigtsmæssig indikator for samarbejdet på dette område. Det bør derfor overvejes, om LUP en kan udvides med ét til to specifikke spørgsmål inden for hvert indsatsområde med undtagelse af opfølgning på utilsigtede hændelser. Der er i øvrigt fra flere steder et ønske om, at en række spørgsmål i LUP en rettes direkte på opfølgning på sundhedsaftalerne. Det er dog Implements vurdering, at LUP en er for bredmasket i sin tilgang til at have tilstrækkeligt detaljeret værdi i forhold til den lokale opfølgning på sundhedsaftalerne. Det vil være nødvendigt at foretage og årligt gentage fx fokusgruppeinterviews med grupper af patienter/borgere, der har gennemgået udvalgte, specifikke forløb på tværs af sektorgrænser, som supplement til spørgeskemaundersøgelsen. Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) nævnes ligeledes fra flere sider som værende en kilde til indikatorer for virkningen af sundhedsaftalerne. Det gælder ikke mindst for en række af kronikergrupperne som fx diabetespatienter. Der er således også perspektiver for en nærmere analyse af muligheder i anvendelse af eksisterende registreringer i relation til NIP, før der indføres anden (og ny) registrering af indikatorer for sundhedsaftalerne. 38

39 7. Bilag 7.1 Metode Baggrund for valg af dataindsamlingsmetode Arbejdet er metode- og procesmæssigt gennemført i overensstemmelse med det oprindeligt udarbejdede opgavedesign, som er aftalt med Sundhedsstyrelsen. Formålet med evalueringen har været at opnå indblik i, hvad der blandt parterne inden for sundhedsaftalearbejdet opleves som bidragende til at skabe sammenhængende patientforløb af høj kvalitet, jf. sundhedsaftalernes overordnede formål. På den baggrund er evalueringen tilrettelagt metodisk med henblik på at afdække følgende: - Parternes individuelle OG fælles vurdering af samarbejdet, herunder udfordringer, barrierer og eksempler på gode organisatoriske løsninger. Det er et særligt fokusområde at identificere hensigtsmæssige måder at inddrage almen praksis i udarbejdelsen af sundhedsaftalerne. - Konkrete eksempler på aftaleelementer, som har bidraget til at understøtte sundhedsindsatsen på tværs af sektorerne, og som med fordel kan udbredes til hele landet, vil også blive fremdraget. - Nuværende og kommende indikatorer og o.a. monitoreringsinstrumenter samt aftaleparternes ønsker og forslag til yderligere indikatorer. I forbindelse med denne afdækning vil gode eksempler fra såvel første- som andengenerationsaftalerne blive beskrevet. - Aftaleparternes vurdering af eventuelle forslag til justeringer af grundlag, proces, organisation mv., som kan medvirke til at forbedre aftalernes nuværende effekt. På den baggrund har det været naturligt primært at vælge en kvalitativ dataindsamlingsmetode, som giver mulighed for at afdække parternes vurderinger og oplevelser af de forskellige punkter. Da der ydermere er tale om en afdækning af fælles vurderinger og oplevelser, er det valgt at gennemføre et større antal fokusgruppeinterviews i alle fem regioner. Som forberedelse til gennemførelsen af fokusgruppeinterviewene er der desuden indsamlet skriftligt dokumentation, fx: - Lovgivning på området - Sundhedsaftaler, første generation - Tilgængelige udkast til sundhedsaftaler, anden generation - Eksisterende lokale evalueringer af sundhedsaftalerne - Eksempler på udarbejdede løsninger På den baggrund er der i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Implement Consulting Group udarbejdet en spørgeramme samt drejebog for de enkelte fokusgruppeinterviews, der er gennemført semistrukturerede med fokus på at sikre, at samtlige delelementer i spørgerammen er blevet drøftet. Spørgeguiden er gengivet i bilag 1. 39

40 7.1.2 Omfang af fokusgruppeinterviews Der er i alt gennemført 34 fokusgruppeinterviews og 5 enkeltinterviews. Interviewrunden er gennemført som en intensiv proces i perioden fra ultimo maj til medio juni Centralt for sundhedsaftalerne er ud over det overordnede formål om sammenhængende patientforløb de specifikke formål, som knytter sig til de seks obligatoriske indsatsområder, der fremgår af sundhedslovens samt i Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, BEK nr. 778 af 13. august De enkelte indsatsområder fremgår af figuren nedenfor. Figur 1. Indsatsområder i sundhedsaftalerne De enkelte indsatsområder indebærer relativt forskellige opgaver og opgaveområder og involverer dermed også forskellige aktører i hhv. kommuner og regioner. En gennemgang af de fem regioner viser, at arbejdet med sundhedsaftalerne er eller har været tilrettelagt nogenlunde ensartet i de fem regioner, hvor det konkrete arbejde med udarbejdelsen af sundhedsaftalerne er organiseret i arbejdsgrupper omkring de seks indsatsområder. Arbejdsgrupperne er typisk sammensat af repræsentanter fra administrativt niveau og ledere fra de udførende enheder i hhv. kommuner (fx kommunalforvaltning og plejesektor) og regioner (fx regionsforvaltning og sygehuse), ligesom der i mange men langt fra alle tilfælde er repræsentation fra almen praksis. I hver region er der som koordinerende forum for arbejdsgrupperne ligeledes nedsat en administrativ styregruppe for arbejdet, som refererer direkte til Sundhedskoordinationsudvalget (SKU). På denne baggrund er der således gennemført følgende interviews i hver region: - Repræsentanter fra den administrative styregruppe - Repræsentanter fra arbejdsgruppe vedr. indlæggelses- og udskrivningsforløb - Repræsentanter fra arbejdsgruppe vedr. træningsområdet - Repræsentanter fra arbejdsgruppe vedr. behandlingsredskaber og hjælpemidler 40

41 - Repræsentanter fra arbejdsgruppe vedr. forebyggelse og sundhedsfremme - Repræsentanter fra arbejdsgruppe vedr. mennesker med sindslidelser - Repræsentanter fra arbejdsgruppe vedr. utilsigtede hændelser Af praktiske årsager har det ikke været muligt at samle repræsentanter fra alle de 35 grupper. Derfor har det været nødvendigt at afholde nogle få interviews med enkeltpersoner. Da almen praksis er en væsentlig aktør i sundhedsvæsenet, men ikke er egentlig part i sundhedsaftalerne og dermed heller ikke nødvendigvis repræsenteret i alle arbejdsgrupper på tværs af de fem regioner er der afholdt et supplerende interview med repræsentanter fra PLO s Kommune- og Forebyggelsesudvalg. I alt var der således aftalt interviews med 150 enkeltpersoner, hvoraf 139 deltog fordelt på i alt 39 interviews. 41

42 7.2 Følgebrev til spørgeguide til fokusgruppeinterviews fremsendt til samtlige deltagere i fokusgruppeinterviews Fokusgruppeinterview vedr. evaluering af sundhedsaftaler Indenrigs- og Sundhedsministeriet har som led i regeringens kvalitetsreform bedt Sundhedsstyrelsen igangsætte en evaluering af sundhedsaftalerne. Formålet med evalueringen er med udgangspunkt i de implementeringsmæssige udfordringer at vurdere sundhedsaftalernes virkning i praksis i forhold til at skabe mere sammenhængende forløb for borgerne. Evalueringen skal give kommunerne, regionerne og almen praksis et bedre grundlag for videndeling og mulighed for at sprede de gode løsninger. Derudover skal evalueringen afdække de nuværende opfølgningsinstrumenter og skabe grundlag for udvikling af relevante og brugbare indikatorer for aftaleparternes fortsatte udvikling af og opfølgning på sundhedsaftalerne. Endelig skal evalueringen bidrage til, at Sundhedsstyrelsen får mere viden om det igangværende arbejde med sundhedsaftalerne i regioner og kommuner. Evalueringen omfatter således både erfaringerne med første generation af sundhedsaftalerne og det igangværende arbejde med andengenerationsaftalerne. Implement bistår Sundhedsstyrelsen med indsamling og bearbejdning af viden og erfaringer med sundhedsaftalerne, herunder arbejdet med indikatorer. Indsamling af viden og erfaringer foregår gennem 36 fokusgruppeinterviews. Interviewrunden gennemføres som en intensiv proces i perioden fra ultimo maj til medio juni Det er fra Sundhedsstyrelsens side ønsket, at der gennem fokusgruppeinterviews sikres bred involvering af repræsentanter fra både regionalt niveau, kommunalt niveau og praksissektoren og inden for de seks indsatsområder: indlæggelsesog udskrivningsforløb, træningsområdet, behandlingsredskaber og hjælpemidler, forebyggelse og sundhedsfremme, indsatser over for mennesker med sindslidelser og opfølgning på utilsigtede hændelser. Fokusgruppeinterviews inden for de seks indsatsområder suppleres af interviews med repræsentanter fra de administrative styregrupper. Desuden gennemføres et interview med repræsentanter fra PLO s Kommune- og Forebyggelsesudvalg. Fokusgruppeinterviewene vil tage udgangspunkt i interviewguiden nedenfor. Interviewguiden skal opfattes som vejledende. Resultaterne af evalueringen vil bl.a. blive præsenteret og diskuteret på en national konference om sundhedsaftaler i Med venlig hilsen Implement Consulting Group 42

43 7.3 Guide til fokusgruppeinterviews Guiden skal sikre en struktureret opsamling af erfaringer og viden, for så vidt angår to overordnede områder: - Gode eksempler på løsninger samt på implementeringsmæssige erfaringer hvad virker godt, og hvad virker mindre godt (både praktiske løsninger og organisatorisk). - Eksempler på nuværende og ønskede opfølgningsinstrumenter, herunder relevante og brugbare indikatorer som bl.a. kan bruges til, at aftaleparterne kan holde fokus på aftalernes implementering, virkning og videre udvikling. Spørgsmålet om opfølgning og indikatorer (punkt VI) vil udgøre et særligt fokus i interviewet. Introduktion Kort introduktion til det aktuelle evalueringsforløb og til fokusgruppeinterviewet samt præsentation af deltagere og konsulenter. Konkrete løsninger inden for indsatsområdet Sundhedsaftalerne har ud over formålet om at understøtte sammenhængende patientforløb fem gennemgående delformål, som aftalerne inden for hvert indsatsområde skal understøtte. Disse er: 1) entydig arbejdsdeling, 2) koordinering af indsatserne, 3) effektiv og hensigtsmæssig kommunikation, 4) planlægning og styring af kapaciteten og 5) fælles ansvar for udviklingsarbejdet. - Beskriv de tre væsentligste konkrete løsninger, tilbud og/eller værktøjer, I har implementeret på jeres indsatsområde inden for rammerne af sundhedsaftalerne. - Beskriv evt. gode løsninger, som sikrer tydelig arbejdsdeling og koordination i forhold til, hvem der gør hvad i forhold til det enkelte patientforløb. - Beskriv evt. gode løsninger, som sikrer, at man kan få fat i de rigtige mennesker i hhv. sygehus, almen praksis og kommune. - Beskriv evt. gode løsninger, som sikrer, at kommunerne, almen praksis og sygehusene opnår fælles videndeling, læring og udvikling i forhold til de konkrete patientforløb. - Hvilke ønsker har I til fremtidige løsninger og indsatser i forhold til at skabe sammenhængende patientforløb? Samarbejdsstrukturer og samarbejdsformer - Beskriv kort, hvordan arbejdet omkring sundhedsaftalerne er organiseret. Hvem indgår i samarbejdet om sundhedsaftalerne? - Hvilke erfaringer har I i forhold til samarbejdet mellem parterne (fx mellem kommuner og almen praksis og mellem sygehuse og kommuner)? - Hvilke udfordringer ser I i forhold til samarbejdsstrukturer og samarbejdsformer? - I hvilket omfang og hvordan har patienter og pårørende været inddraget i samarbejdet om sundhedsaftalerne? - Hvilke ønsker har I til fremtidige samarbejdsstrukturer og samarbejdsformer? Sammenhængende patientforløb - Hvordan oplever I overordnet set, at sundhedsaftalerne understøtter sammenhængende patientforløb, herunder i forhold til kvalitet og effektiv ressourceudnyttelse? Oplever I, at sundhedsaftalerne giver relevante svar på de udfordringer vedr. samarbejdet og opgaveløsningen, som I hver især står over for? 43

44 Implementeringsmæssige udfordringer - Hvor ser I de største udfordringer i forhold til at etablere nye løsninger, som skaber sammenhængende og effektive patientforløb af høj kvalitet? - Hvordan har I søgt at løse udfordringerne i forhold til at etablere nye løsninger og få dem til at fungere i praksis? Opfølgning og indikatorer - Beskriv, hvordan der følges op på sundhedsaftalerne. Hvilke metoder og redskaber bruges i opfølgningen i dag? - Beskriv de eventuelle indikatorer, I arbejder med i dag, og hvilke måleredskaber I anvender. Hvem har ansvaret for at udvikle og følge op på indikatorer? - Hvilke ønsker har I til yderligere indikatorer inden for jeres indsatsområde? - Beskriv de 3-4 vigtigste indikatorer, som vil være væsentlige i det fremadrettede arbejde med at udvikle sammenhængende patientforløb inden for jeres indsatsområde. 44

45 7.4 Organisering af sundhedsaftalearbejdet 45

46 46

47 47

48 48

49 49