Handlingsplan 2013 for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune

Transkript

1 1 Handlingsplan 213 for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune

2 Ydre vilkår, grundlag og strategi Aarhus Kommune har i samarbejde med Østjyllands Politi årligt udarbejdet en årsrapport, som har fungeret som SSPs afrapportering. Med Folketingets vedtagelse af den såkaldte Ungepakke i 21, skal kommunerne (under Servicelovens 19, stk. 2 og 3) som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik udarbejde en plan for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminalitet. I forlængelse Retsplejelovens 113 skal der i hver kommune etableres lokalråd, der varetager den tætte kontakt til lokalsamfundet. Det fremgår også, at lokalrådets opgaver navnlig vil være drøftelse af den kriminalitetsbekæmpende og kriminalpræventive indsats i lokalområdet, herunder i tilknytning til SSP-samarbejdet. Af lokalrådscirkulæret (dec. 26) fremgår det, at Lokalrådet også vil kunne bidrage med udarbejdelsen af en handlingsplan. I Aarhus Kommune har Byrådet besluttede at delegere beslutningskompetencen til rådmændene for Børn og Unge samt Sociale forhold og Beskæftigelse. Handlingsplanen udarbejdes i regi af Lokalråd Aarhus SSP i et samarbejde mellem Østjyllands Politi og Aarhus Kommune. Handlingsplanen har to formål: For det første har handlingsplanen til formål at give en status på udviklingen i ungdomskriminaliteten i det forgangne år. For det andet tegner handlingsplanen retningen for den kriminalpræventive indsats overfor børn og unge på tværs af Aarhus Kommune og Østjyllands Politi i de(t) kommende år. Handlingsplanen bygger således på en strategisk vurdering af den aktuelle udvikling i ungdomskriminaliteten og Aarhus Kommunes generelle tilgang til forebyggelse. Aarhus har en lang tradition for tværfagligt samarbejde generelt og særligt på det kriminalpræventive område. Aarhus Byråd vedtog i sommeren 212 Forebyggelsesstrategien. Der arbejdes i strategien med et sæt af indikatorer (tegn) på, at en elev er i øget risiko for at udvikle en risikoadfærd. Det kan defineres som adfærd, hvor der er risiko for, at man påfører sig selv eller andre skader af psykisk, fysisk og/eller social karakter. Der er en klar sammenhæng mellem en høj grad af risikofaktorer og graden af risikoadfærd. Dette ses for eksempel ved, at børn, der er vokset op i familier med alkoholproblemer, har 2½ gange så stor risiko for at blive indlagt på psykiatrisk hospital, og er i dobbelt så høj risiko for selvmordsforsøg end andre børn. Der er ligeledes et ret entydigt mønster i tyngden af risikoadfærd hos den enkelte unge, idet unge, der har en høj grad af risikoadfærd på én indikator, ofte vil have høj grad af risikoadfærd på andre indikatorer. Dette skyldes, at de grundlæggende komplekse årsager til risikoadfærden hænger sammen med graden af beskyttende faktorer og risikofaktorer. Disse sammenhænge forklarer, at metoder til at mindske risikoadfærd og mulige tegn på mistrivsel - kan være de samme, selvom der er tale om vidt forskellige former for adfærd. 2

3 Principperne for forebyggelsesstrategien er: Forebyggelse for alle Forebyggelse på tværs af alder og problemstillinger Forebyggelse styrker beskyttende faktorer og begrænser risikofaktorer Forebyggelse for den enkelte, fællesskabet og de institutionelle rammer Mængden af beskyttende faktorer og risikofaktorer såvel som indikatorer og indsatser kan systematiseres ud fra tre felter, der her illustreres i form af en trekant: Denne trekant kaldes her forebyggelsestrekanten. En central pointe er, at forebyggelsestrekanten skal ses som en helhed. En anden central pointe er, at en indsats i det grønne felt også virker på unge med problemstillinger af en tyngde, der er lokaliseret i trekantens røde felt. Basen for det kriminalpræventive arbejde er således alt det positive arbejde, der dagligt leveres af forældrene til kommunens børn og unges samt af de lærere og pædagoger, som dagligt arbejder for at skabe gode og trygge rammer for vores alles børn og unge. Dette er på glimrende vis udtrykt i Børn og unge-politikkens vision, ifølge hvilken Aarhus Kommune arbejder for at skabe: Glade, sunde børn og unge med selvværd Personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge, som har et højt fagligt niveau og er rustede til at møde fremtidens udfordringer Børn og unge, der oplever medborgerskab og bruger det Børn og unge, der deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber Denne brede forebyggende og trivselsskabende indsats er for klart flertallet af Aarhus børn og unge nok til at sikre, at de trives i sådan grad, at de ikke påbegynder en kriminel løbebane. Men en lille gruppe af børn og unge har behov for en yderligere indsats, hvis de skal afholdes fra kriminalitet. 3

4 Der er tale om meget få børn og unge, der i løbet af deres barndom eller ungdom stifter bekendtskab med lovens lange arm. Dette galt i 212 mindre end to ud af hver hundrede børn og unge i kommunen Ud af knapt 27. børn og unge i alderen 1-17 år blev blot 463 individer sigtet for et kriminelt forhold. Dette udgør blot 1,73% af den samlede population. Et så lavt niveau gør også, at der i den statistiske gennemgang, der følger dette afsnit, er tale om meget små tal og meget små bevægelser. Handlingsplanen bygger som sagt videre på det brede forebyggende arbejde, som dagligt leveres i normalområdet, og har til sigte at styrke det forebyggende, foregribende og indgribende arbejde. Denne bredde betyder også, at dokumentet her ikke er et forsøg på at lave en udtømmende liste over samtlige indsatser, tiltag og projekter, der i sidste ende bidrager til den samlede kriminalitetsforebyggende indsats. Status og fokuspunkter Børn og Unge, Sociale forhold og Beskæftigelse samt Østjyllands Politi hæfter sig ved, at ungdomskriminaliteten fortsat ligger på et meget lavt niveau. 212 udgør det næstlavest niveau siden 25, som er den periode, Aarhus Kommunes statistik dækker. Med udgangspunkt i udviklingen i ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune, konstaterer samarbejdsparterne, at ungdomskriminaliteten er steget i 212. Der er dog tale om en marginal stigning på blot,18 procentpoint set i forhold til den samlede population af 1-17 årige i Aarhus Kommune. Den største årsag til stigningen skal findes i berigelseskriminalitet. Konkret udgør stigningen i butikstyveri blandt kommunens 1-14 årige 6-7% af den samlede stigning mellem 211 og 212. Sociale forhold og Beskæftigelse samt Børn og Unge Børn er betænkelig ved, at stigningen skal findes i den yngste gruppe af børn/unge. Det er derfor en udvikling, som vil være et fokuspunkt i 213. På kommunens fem 115-mødefora 1 vil der fremadrettet være et øget fokus på førstegangsforseelser hos de børn og unge, hvor man ser en øget risiko for gentagelseskriminalitet (recidiv) gennem tilstedeværelsen af andre risikofaktorer. Børn og Unge, Sociale forhold og Beskæftigelse samt Østjyllands Politi finder det omvendt glædeligt at kunne konstatere, at den personfarlige kriminalitet fortsat er faldende. Siden 26 er antallet af sigtelser for vold faldet med 7%. Hvor den personfarlige kriminalitet samlet set er faldende, konstaterer Lokalrådet desværre en stigning i de to mest alvorlige typer af personfarlig kriminalitet kvalificeret vold samt drab og drabsforsøg. Det understreges, at der er tale om meget små tal og meget små bevægelser, men Lokalrådet tager denne udvikling særdeles alvorligt. Ungesamrådet og et nyetablerede samarbejde mellem Aarhus Kommuen og Østjyllands Politi kaldet Tværgående 1 Retsplejelovens 115, gør det muligt at udveksle personfølsomme oplysninger i et kriminalitetsforebygge øjemed. 4

5 Ungesamarbejde (TUS) vil være omdrejningspunktet for et øget fokus på en lille hårde kerne af unge, som begår disse meget alvorlige forbrydelser. I 212 er der blevet foretaget en afdækning af udbredelsen af hash i Viby Syd og på kommunens folkeskoler. Børn og Unge samt Sociale forhold og Beskæftigelse finder det positivt at kunne konstatere, at kommunens folkeskoler overordnet set handler, som de bør, når der opstår en bekymring omkring unges brug af hash. Afdækningen viser også et behov for at have fokus på fakta og modvirke rygtedannelse om unges brug af rusmidler. Der er behov for bedre og mere kommunikation såvel internt i kommunen som i samarbejdet med byens almene boligforeninger. Samarbejdsparterne hæfter sig også positivt ved, at det gennemsnitlige antal sigtelser per sigtet individ falder for tredje år i træk. Selvom der er tale om små bevægelser tegner udviklingen en tendens til, at de unge i højere grad afholdes fra gentagne lovovertrædelser. Lokalrådet finder dog i forlængelse heraf, at netop det høje antal gennemsnitlige sigtelser specifikt indenfor indbrud i sammenhæng med, at indbrud skaber utryghed i befolkningen samt kræver en højere grad af planlægning og et større fortsæt, begrunder, at indbrud bliver et fokuspunkt for arbejdet i 213. Der planlægges en undersøgelse ind i eventuelle specifikke risikofaktorer relateret til netop forbrydelsen indbrud. Denne viden skal dernæst omsættes aktivt til forebyggelse ind i den eksisterende organisering. 5

6 Kort og godt Det er meget få børn og unge, som sigtes for kriminalitet. De, der sigtes, er oftest drenge i aldersgruppen år. Berigelseskriminaliteten udgør en voksende del af ungdomskriminaliteten. Personfarlig kriminalitet er faldende og udgør en mindre del af ungdomskriminaliteten. Gentagelseskriminaliteten er faldende. Kriminaliteten er ikke organiseret. Der kan ikke lokaliseres en sammenhæng mellem indbrud og lov om euforiserende stoffer. Der kan ikke lokaliseres en typisk kriminalitetstrappe for gruppen af unge, som gentagne gange sigtes for indbrud. Antallet af unge, som sigtes for besiddelse af euforiserende stoffer, har været nogenlunde konstant igennem en længere årrække. Tesen, om at en mindre andel af de unge begår en større andel af kriminaliteten, kan ikke bekræftes. Sociale forhold og Beskæftigelse, Børn og Unge samt Østjyllands Politi vil i 213 fortsætte det tætte kriminalitetsforebyggende arbejde med særlig fokus på: Børn og unge, der i forbindelse med deres førstegangsforseelse vurderes at være i øget risiko for gentagelseskriminalitet. Dette sker gennem en systematisk risikovurdering af førstegangssigtede med særligt fokus på 1-14 årige. Børn og unge, der sigtes for berigelseskriminalitet - særligt indbrud. Der planlægges en undersøgelse af specifikke risikofaktorer relateret til netop forbrydelsen indbrud. Denne viden skal dernæst omsættes aktivt til forebyggelse ind i den eksisterende organisering. Børn og unge, som begår alvorlig personfarlig kriminalitet. Dette sker gennem det nyetablerede samarbejde Tværfagligt Ungesamråd (TUS) og Ungesamrådet. Kommunikationen omkring børn og unges brug af hash. Foruden ovenstående fokuspunkter vil samarbejdsparterne fortsat arbejde med generel forebyggelse. Der vil fortsat være fokus på eksisterende indsatser med et eksplicit kriminalitetsforebyggende formål. Som eksempel kan nævnes social pejling, konfliktmægling og konfliktråd, anti-radikaliserings- og mentorindsatser, tidlig opsporing og identifikation samt løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af kommunens 115-møder. 6

7 Antal sigtede Antal sigtelser Et statistisk overblik over kriminaliteten blandt de 1-17 årige i Aarhus Kommune Nedenfor præsenteres et overblik over udviklingen i ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune. Opgørelsen baserer sig på et udtræk den 16. januar 213 og dækker den periode, som kommunens database omfatter (25-212). Indledningsvist er der fokus på de generelle tendenser i udviklingen. Dernæst brydes data ned i en række yderligere forhold såsom kriminalitetsindhold, alder og køn. Dette har til formål at komme en forklaring på udviklingen nærmere. Generelle tendenser Det kan konstateres, at udviklingen i ungdomskriminaliteten mellem 211 og 212 viser en mindre stigning. Konkrete er der tale om en stigning på 44 sigtede unge sammenlignet med 211. Dette tilsvar en stigning fra 1,55% af den samlede population af 1-17 årige i 211 til 1,73% i 212. Der er altså tale om en stigning på blot,18 procentpoints. Ungdomskriminaliteten er fortsat på det næstlaveste niveau gennem den målte periode. Graf 1 Udviklingen i ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune Antal sigtede Antal sigtelser Kalenderår Læsevejledning: viser udviklingen i kriminaliteten blandt de unge under 18 år bosat i Aarhus Kommune i perioden

8 Antal sigtede Nedbryder vi typen af lovovertrædelser i en række kategorier (graf 2), kan vi se, at stigningen er afgrænset til de to kategorier berigelseskriminalitet og øvrige, mens de resterende kategorier er enten stagnerende eller faldende. Graf 2 Udviklingen i antallet af sigtede individer (aggregerede kategorier) (Gade-)røveri Berigelseskriminalitet Lov om euforiserende stoffer Personfarlig kriminalitet Sædelighedsforbrydelse Øvrige Læsevejledning: viser udviklingen i kriminaliteten blandt de unge under 18 år bosat i Aarhus Kommune i perioden opgjort indenfor en række aggregerede kategorier. Er en person både sigtet for brugstyveri og butikstyveri indenfor samme år, vil denne person således tælle for 1 sigtet indenfor den aggregerede kategori. Berigelseskriminaliteten udgør i % af det samlede antal sigtelser. Til sammenligning var dette 48,3% i 211. Den personfarlige kriminalitet udgjorde i ,1% af sigtelserne. Dette er i 212 faldet til 11%. I nominelle tal er der tale om et fald i den personfarlige kriminalitet fra 128 sigtelser fordelt på 1 sigtede individer til 8 sigtede individer med i alt 16 sigtelser. Den personfarlige kriminalitet er således på det laveste niveau nogensinde (igennem den periode der måles på). Antallet af sigtelser per sigtet individ er ligeledes faldende i 212, hvilket er en tendens, der har gjort sig gældende siden 21. Nedenfor uddybes udvalgte kategorier og bestemte sigtelsestyper med det formål at lokalisere mere handlingsorienterede tendenser. 8

9 Berigelseskriminalitet Dette afsnit har til formål at lokalisere og præcisere stigningen i berigelseskriminalitet. Der er desuden et eksplicit fokus på indbrud. Omtrent hver anden sigtelse overfor en person under 18 år findes indenfor kategorien berigelseskriminalitet, der omfatter følgende lovovertrædelser: Butikstyveri Tyveri Brugstyveri Indbrud Graf 3 viser, at den største stigning skal findes i antallet af unge, der sigtes for butikstyveri. I nominelle tal er der tale om en stigning på 31 sigtede individer mellem 211 og 212. Dette udgør således en betragtelig del af den samlede stigning i ungdomskriminaliteten. Det er dog ikke muligt at opgøre denne som en andel af den samlede stigning på 44 sigtede, da der er tale om forskellige opgørelsesmetoder (se læseforklaringen til graf 3). Et forsigtigt skøn 2 være, at stigningen i butikstyveri forklarer mellem 6-7% af baggrunden for den samlede stigning mellem 211 og 212. Der ses også en stigning i tyveri på 17 individer mellem 211 og 212. Tre fjerdedele af de sigtede er drenge og halvdelen findes i aldersgruppen år. Graf 3 Udvikling i antallet af sigtede indenfor berigelseskriminalitet vil Brugstyveri Butikstyveri Indbrud Tyveri Læsevejledning: viser udviklingen i antallet af sigede indenfor hver af kriminalitetstyperne under den samlede kategori berigelseskriminalitet. En person, som både er sigtet for brugstyveri og butikstyveri indenfor samme år, vil tælle som 1 sigtet i begge. Tabel 1 adskiller sig således fra graf 2. 2 Forskellen mellem de to opgørelsesmetoder giver en stigning på henholdsvis 44 og 51 individer. 44 er det konkrete tal, når vi taler om den samlede stigning. De 51 fås ved at fordele de sigtede på gerningsindhold. Da man både kan blive sigtet for butikstyveri og indbrud indenfor ét kalenderår, vil man da tælle som to sigtede. Forskellen er altså 7 individer, hvor stigningen i butikstyveri alene er 31. 9

10 Grafen viser også, at niveauet på tværs af såvel butikstyveri som brugstyveri, indbrud og tyveri fortsat udgør et lavet lavt niveau når vurderet over hele perioden. Ser vi på antallet af sigtelser (graf 4) kan man se, at forholdet mellem butikstyveri, tyveri og indbrud udlignes. Graf Udvikling i antallet af sigtelser indenfor berigelseskriminalitet Brugstyveri Butikstyveri Indbrud Tyveri Læsevejledning: viser udviklingen i antallet af sigtelser indenfor hver af kriminalitetstyperne under den samlede kategori berigelseskriminalitet. Dette betyder, at butikstyveri ligger lavere end de tre andre lovovertrædelser, når vi ser på det gennemsnitlige antal sigtelser per sigtet individ. I tabel 1 er de fire lovovertrædelser opgjort specifikt. Tabellen viser, at det for klart flertallets vedkommende forbliver en engangsforseelse at begå (blive sigtet for) butikstyveri. Tabel 1 Antal sigtelser per sigtet individ 212 Antal sigtede Antal sigtelser Gns. sigtelser per individ Brugstyveri ,47 Butikstyveri ,9 Indbrud ,19 Tyveri ,95 Hovedtotal ,57 Læsevejledning: angiver det gns. antal sigtelser per sigtet individ indenfor hver af de anførte lovovertrædelser i 212. En person, som både er sigtet for brugstyveri og butikstyveri i 212 vil tælle som 1 sigtet i begge. Tabel 1 adskiller sig således fra graf 2. 1

11 Antal Gns. sigtelser per sigtet Tabellen viser også, at indbrud er den lovovertrædelse med det højeste gennemsnitlige antal sigtelser per sigtet. Hver ung, som i 212 blev sigtet for indbrud, sigtes gennemsnitligt for flere end to forhold. Indbrud Indbrud er en type af kriminalitet, der bidrager negativt til borgernes subjektive (følte) tryghed. Indbrud er også en type af kriminalitet, som kræver en højere grad af planlægning og derved indbefatter en et større forsæt hos gerningsmanden. Graf 5 Indbrud og alder (antal sigtede og sigtelser) Sigtede Sigtelser Sigtelser per sigtet Alder 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Læsevejledning: viser forholdet mellem den sigtedes alder og antallet af sigtelser for indbrud. Data dækker perioden Graf 5 viser, at alderen 14 år er et breakingpoint ift indbrud. Grafen viser også, at antallet af sigtelser per sigtet individ stiger i kraft med, at de unge bliver ældre. Fra et indsatsmæssigt synspunkt kan vi afgrænse målgruppen til drenge over den kriminelle lavalder. I 212 var 57 af i alt 67 sigtede i aldersgruppen år og de stod for 137 af de i alt 147 sigtelser. Ser vi på hele perioden , kan vi konstatere, at de årige stod for 85% af sigtelserne for indbrud. 11

12 %andel af samlede antal sigtede indenfor frekvensområdet (X-aksen) Gentagelseskriminalitet: indbrud 3 Syv ud af ti unge, der i 212 blev sigtet for indbrud, blev kun sigtet for ét forhold, mens én ud af ti blev sigtet for fem eller flere forhold. I alt blev tre unge sigtet for flere end 1 forhold. Udtrykt grafisk ser frekvensfordelingen ud som vist i diagram 1. Diagram 1 Indbrud og gentagelseskriminalitet , 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, >8 Antal sigtelser det pågældende år Læsevejledning: viser en frekvensfordeling af de unge, som er sigtet for indbrud. X-aksen viser antallet af sigtelser, de unge havde i henholdsvis 25, 29 og 212. Y-aksen viser andelen af unge, som befinder indenfor frekvensområdet på X-aksen. I tilfældet af indbrud synes grafen at understøtte tesen om, at ungdomskriminaliteten bevæger sig i en retning, hvor en mindre del af de unge begår en voksende andel af forbrydelserne. Hvor én motivation for gentagne indbrud kunne tænkes at være finansieringen af et misbrug, kan der ikke lokaliseres en sammenhæng mellem sigtelser for indbrud og sigtelser for lov om euforiserende stoffer. Dette er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at der ikke kan være en sammenhæng, da begge kriminalitetstyper har et ikke ubetydeligt mørketal. Det tyder heller ikke på, at de, der senere sigtes for indbrud, avancerer fra butikstyveri over tyveri af f.eks. knallerter til indbrud. Der kan således ikke lokaliseres en typisk kriminalitetstrappe for gruppen af unge, som gentagne gange sigtes for indbrud 4. 3 Der skelnes ikke mellem gentagne tilfælde af sigtelser for enkelte forhold samt enkeltstående tilfælde, hvor en ung sigtes for flere forhold. 4 Unge, der sigtes for indbrud minimum tre år og har mindst 6 sigtelser indenfor perioden

13 Antal sigtede For gruppen af unge med mange sigtelser ses en klar tendens til, at gruppen generelt har mange sigtelser på tværs af mange kriminalitetstyper. Politiet vurderer desuden, at de unges indbrud overordnet set ikke er organiseret. Det høje antal gennemsnitlige sigtelser per sigtet individ (2,2) sammen med det faktum at indbrud er en utryghedsskabende forbrydelse, som endivdere kræver planlægning og fortsæt, begrunder, at indbrud vil være et fokuspunkt for SSP-samarbejdet i 213. Det vil blive undersøgt, om det er muligt at pege på en række forhold (generelle såvel som specifikke), der kan bidrage til en tidlig opsporing af netop de unge, som er i risiko for gentagne sigtelser for indbrud. Denne metode er før blevet brugt til at forbedre forståelsen af stigningen i gaderøverier i 29. Uddybelse af personfarlig kriminalitet I dette afsnit er der fokus på udviklingen indenfor den personfarlige kriminalitet. Kategorien personfarlig kriminalitet omfatter følgende lovovertrædelser: Vold Kvalificeret vold Drab og drabsforsøg Samt øvrige personfarlige Der er desuden fokus på henholdsvis røveri og gaderøveri, som måske nok finder sit motiv i berigelse, men de adskiller sig ved at indbefatter enten vold eller truslen herom. Hvor vi samlet set kan konstatere en stigning i antallet af sigtede og sigtelser i 212, kan det også konstateres, at den personfarlige kriminalitet fortsat falder. Graf 6 Udviklingen indenfor den personfarlige kriminalitet Antal sigtede Antal sigtelser Kalenderår Læsevejledning: viser udviklingen i antal sigtede og sigtelser for overtrædelser indenfor den personfarlige kriminalitet i perioden

14 Antal sigtede Udover et generelt fald i den personfarlige kriminalitet er der også tale om meget få antal sigtelser per sigtet (inden for et kalenderår). Graf 7 Udviklingen indenfor specifikke sigtelsestyper Drab og drabsforsøg Vold Vold, kvalificeret Øvrige personfarlige Læsevejledning: viser udviklingen i antal sigtede indenfor undergrupperne af den personfarlige kriminalitet i perioden Graf 7 viser, at faldet i den personfarlige kriminalitet skal findes indenfor vold med cirka en tredjedel færre sigtede i 212 sammenlignet med året før. Siden peaket i 26 er der tale om et fald på næsten 7%. En tilsvarende opgørelse på antallet af sigtelser tegner et lignende billede. Grafen viser også, at antallet af sigtede for kvalificeret vold samt drab og drabsforsøg har været stigende siden 28. Der er fortsat tale om meget små bevægelser og en meget afgrænset gruppe af unge. I 212 var der tale om i alt 26 personer. Denne meget begrænsede gruppe udgjorde dog samlet mere end 12% af det samlede antal sigtelser. Lokalrådet tager udviklingen meget alvorligt og vil i 213 og frem have en øget opmærksomhed på denne meget alvorlige kriminalitet. Omdrejningspunktet for den personorienterede handling er disse tilfælde det Tværgående Ungesamarbejde (TUS) eller Ungesamrådet. 14

15 Antal sigtelser (for vold) I graf 8 vises forholdet mellem antallet af sigtelser overfor henholdsvis drenge og piger. Graf 8 Kønsspecifik udvikling i antallet af sigtelser for vold Drenge Piger Læsevejledning: viser udviklingen i antallet af sigtelser for vold perioden opgjort på køn. Størsteparten af de sigtede er drenge. I 212 udgjorde drengene 8% af sigtelserne indenfor personfarlig kriminalitet. Det er også hos drengene, at det største fald ses, mens antallet af sigtelser hos pigerne er mere svingende dog med en faldende tendens. Medtages sigtelserne for kvalificeret vold bliver forskellen mellem kønnene mere udtalt. Holder vi den personfarlige kriminalitet op imod de sigtedes alders, kan vi se, at 7% af både sigtede og sigtelserne findes i aldersgruppen år. 15

16 Antal sigtede Antal sigtelser (Gade-)røveri Lokalrådet har siden 29 har et særligt fokus på gaderøveri. Grundet stigningen i antallet af sigtelser for røveri i 211, vil der i 213 ligeledes være fokus herpå. Ser vi på udviklingen indenfor de to kriminalitetstyper, får vi følgende billede: Graf 9 Udviklingen indenfor røveri og gaderøveri Gaderøveri - antal sigtede Gaderøveri - antal sigtelser Røveri -antal sigtede Røveri -antal sigtelser Læsevejledning: viser udviklingen over tid i antallet af sigtede og sigtelser i perioden Grafen viser et kontinuerligt fald indenfor gaderøverier siden 28/9. Dette gælder både for antallet af sigtede samt antallet af sigtelser. Hvad angår udviklingen indenfor røveri, så er der tale om et fald mellem 211 og 212. Grafen viser også et betragteligt fald i det gennemsnitlige antal sigtelser per sigtet individ (afstanden mellem de to kurver). Der er altså en positiv udvikling i både omfanget af problemet og tyngden af den individuelle unges problem. Antallet af røverier ligger dog fortsat højt sammenlignet med hele perioden. Der ses næsten ingen sigtelser for hverken røveri og gaderøveri hos pigegruppen. På baggrund af den negative udvikling i 211 indenfor røveri igangsatte man et afdækningsarbejde på en gruppe konkrete unges motivation for at begå en række røverier. Nedenstående er produktet af en række interviews, som tog udgangspunkt i undringen: Hvordan kunne det ske, at så unge mennesker kommer så langt ud i deres kriminalitet? Det er karakteristika for de unge, som bygger på egne udsagn fra de unge. De har varierende eller svag tilknytning til skolen. De har afbrudte forløb bag sig: bolig, skole, tilbud fra socialforvaltningen, fritidstilbud. De har megen fritid, men uden institutionelle rammer. De har generel ringe tilknytning og kontakt til voksne. 16

17 De vil gerne være en del af fællesskabet /være med og være sammen med nogen. De har en oplevelse af stærk kammeratskabsfølelse til gruppen. De har en svag kammeratstilknytning til klassekammerater. De har hyppigt haft kontakt til myndighederne, politiet og socialforvaltningen. De har en oplevelse af ringe koordinering blandt de professionelle omkring dem. De oplever og beskriver deres verden i ekstremer som kedeligt eller spændende. De beskriver ingen mellemvej. De føler, at ting skal være lettilgængelige. Fremstår noget som svært, har de tendens til at give op. De beskriver sig selv som unormale gennem ønsket om at være en del af det normale. De har ikke blik for konsekvenserne af deres handlinger overfor andre mennesker. De ønsker ikke andre ondt, men sig selv godt. Deres handlinger er drevet af en positiv motivation i forholdet til sig selv. De ønsker at leve et lykkeligt liv med familie, lejlighed og uddannelse. De vil gerne gå i en normal skole. De vil gerne opleve tillid, spørges, høres, støttes og respekteres. De vil gerne støtte og hjælpe andre. De drømmer om et normalt liv. I interviewene fremstår det tydeligt, at flere synlige risikofaktorer har været virkeligheden for flere af de unge. De beskriver blandt andet forhold som misbrug, fravær, tobak, seksuel (u)sundhed og kriminalitet. Lokalrådet planlægger, at der igennem områdets 115-møde skal være et øget fokus på tidlig handling generelt og specifikt over de respektive unges yngre brødre. I afdækningen skal der være et særligt fokus på de risikofaktorer, som de unge omtaler som bidragende til, at de påbegyndte deres kriminelle løbebane. Der planlægges ydermere lokale monofaglige og tværfaglige udviklingsprocesser for de professionelle, der arbejder i det område. Denne proces har til formål at skabe mere samarbejde og en øget koordinering på tværs af fagligheder og tilbud. 17

18 Antal sigtede/sigtelser Gns sigtelser per sigtet Uddybelse af lov om euforiserende stoffer Når der er tale om børn og unge, der sigtes efter lov om euforiserende stoffer, så er der stort set altid tale om hash. Graf 1 nedenfor viser udviklingen i sigtede og sigtelser. Siden 29 viser sigtelsestallet en nogenlunde stagnerende udvikling med små sving år for år. Årsagen til stigningen mellem 27 og 28 skal ifølge politiets specialpatrulje findes i synligheden af hash (mis-)brug hos en række særlige subkulturer, hvor hash er mere udbredt end normalt. Graf 1 Udviklingen indenfor lov om euforiserende stoffer Antal sigtede Antal sigtelser Gns sigtelser per sigtet 2 1,9 1,8 1,7 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 Læsevejledning: viser udviklingen over tid i antallet af sigtede, sigtelser og gns. antal sigtelser per sigte individ i perioden specifikt for lov om euforiserende stoffer. Overordnede set viser tallene, at : 96% af de sigtede findes i aldersgruppen år. 9% af de sigtede er drenge. Det er altså tale om en meget afgrænset målgruppe. Der er endvidere en række socioøkonomiske forhold som sandsynliggøre, at målgruppen kan afgrænses yderligere til udsatte unge. Koncentrationen heraf vil være størst i kommunens forskellige udsatte boligområder. I 212 har Aarhus Kommune i samarbejde med Østjyllands politi og de lokale boligforeninger foretaget en afdækning udbredelsen af hash i Søndervang, Kjærslund og Rosenhøj. Afdækningen blev igangsat grundet forlydender om, at der var mange af områdets unge, som røg hash. 18

19 Afdækningen viste, at: Svarene er meget forskellige afhængigt af, hvem man spørger. Der opleves en højere graf af synlighed, da salget af euforiserende stoffer er flyttet fra lejligheder til gaden. Der opleves en del trafik ifbm køb og salg. Dette omfatter også ikke-lokale beboere. Gruppen af (mis-)brugere kan i høj grad afgrænses til unge over 18 år. De professionelle reagerer, som de skal, når de får kendskab til mindreårige (under 18år) som har et (mis-)brug af hash. Det ofte de samme historier, som går igen fra person til person. Det ofte historier, som er flere år gamle. De personer, der fortæller historierne, ikke selv førstehåndsvidner. Når spurgt konkret til de lokale børn og unges brug af hash, så viser afdækningen, at hovedparten af de, som forbruger hash, er mellem 17 og 25 år. Dette billede bekræftes af politiets sigtelser i området, der de seneste tre år kun har omfattet unge/voksne over 18 år. Blot én elev i en lokal 6. klasse svarer (når spurgt anonymt), at de set én person ryge- og én person sælge hash. Ingen af eleverne har selv nogle erfaringer med rusmidler. En rundspørge hos Aarhus Kommunes folkeskoler viser, at man igennem de seneste par år har interveneret i alt 33 gange overfor børn/unge på baggrund af konkrete bekymringer. Rundspørgen viser, at skolerne handler, som de bør i denne type situationer. Undersøgelser af den generelle udvikling i ungdommens forhold til rusmidler peger på en udvikling i retning af en højere grad af tilbageholdenhed blandt flertallet af unge, mens et fåtals adfærd bliver mere markant (Narkosituationen i Danmark, Sundhedsstyrelsen, 212). Der sker altså til dels en polarisering. Afdækningen og rundspørgens konklusioner viser, at der er behov for bedre og mere kommunikation omkring udbredelsen af rusmidler. Dette gør sig både gældende internt i kommunen og i samarbejdet med byens almene boligforeninger. I afdækningen bemærkes det også, at man fra kommunens side har kendskab til gruppen af (mis-)brugere i aldersgruppen over 18 år. Man har af lovgivningsmæssige årsager ikke de samme muligheder for at skride ind overfor denne gruppe. Ønsker en person over 18 år at få hjælp til at stoppe et misbrug, så findes der en række forskellige tilbud i Aarhus. 19

20 Køn Der findes ovenfor flere opgørelser på de sigtedes køn og alder med udgangspunkt i specifikke kriminalitetstyper. Som man kan se ovenfor, kan der være store kønsspecifikke forskelle indenfor udvalgte kriminalitetstyper. En sammenligning mellem sigtede drenge og piger giver følgende billede: Diagram 2 Læsevejledning: viser det samlede antal sigtede i perioden 25 og 212 fordelt på drenge og piger. Man kan også se på diagram 2, at der de senere år er sket en øget forskydning i retning af, at drengene begår en større andel af kriminaliteten. I graf 11 nedenfor kan se vi, at 4 gange så mange drenge som piger blev sigtet i 212. Samtidigt tegner drengene sig for 6 gange så mange sigtelser. 2

21 Forholdet mellem drenge og piger Graf 11 Forhold mellem antallet af sigtede og sigtelser overfor drenge sammenlignet med piger pba sigtelser pba sigtede 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, Læsevejledning: viser forholdet mellem antallet af sigtelser (blå) og sigtede (lilla) mellem drenge og piger. En værdi på Y-aksen på 2 angiver, at drengegruppen har dobbelt så mange sigtede/sigtelser end pigerne det pågældende år, 1 samme antal og 4 fire gange så mange. Der er også forskel på den type af kriminalitet, henholdsvis drenge og piger sigtes for. I diagram 3 er sigtelsestallene kønsmæssigt fordelt på de seks kriminalitetskategorier. Diagram 3 Læsevejledning: viser fordelingen af sigtede indenfor de 6 kriminalitetskategorier. Opgørelsen dækker den samlede periode