Handlingsplan 2013 for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handlingsplan 2013 for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune"

Transkript

1 1 Handlingsplan 213 for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune

2 Ydre vilkår, grundlag og strategi Aarhus Kommune har i samarbejde med Østjyllands Politi årligt udarbejdet en årsrapport, som har fungeret som SSPs afrapportering. Med Folketingets vedtagelse af den såkaldte Ungepakke i 21, skal kommunerne (under Servicelovens 19, stk. 2 og 3) som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik udarbejde en plan for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminalitet. I forlængelse Retsplejelovens 113 skal der i hver kommune etableres lokalråd, der varetager den tætte kontakt til lokalsamfundet. Det fremgår også, at lokalrådets opgaver navnlig vil være drøftelse af den kriminalitetsbekæmpende og kriminalpræventive indsats i lokalområdet, herunder i tilknytning til SSP-samarbejdet. Af lokalrådscirkulæret (dec. 26) fremgår det, at Lokalrådet også vil kunne bidrage med udarbejdelsen af en handlingsplan. I Aarhus Kommune har Byrådet besluttede at delegere beslutningskompetencen til rådmændene for Børn og Unge samt Sociale forhold og Beskæftigelse. Handlingsplanen udarbejdes i regi af Lokalråd Aarhus SSP i et samarbejde mellem Østjyllands Politi og Aarhus Kommune. Handlingsplanen har to formål: For det første har handlingsplanen til formål at give en status på udviklingen i ungdomskriminaliteten i det forgangne år. For det andet tegner handlingsplanen retningen for den kriminalpræventive indsats overfor børn og unge på tværs af Aarhus Kommune og Østjyllands Politi i de(t) kommende år. Handlingsplanen bygger således på en strategisk vurdering af den aktuelle udvikling i ungdomskriminaliteten og Aarhus Kommunes generelle tilgang til forebyggelse. Aarhus har en lang tradition for tværfagligt samarbejde generelt og særligt på det kriminalpræventive område. Aarhus Byråd vedtog i sommeren 212 Forebyggelsesstrategien. Der arbejdes i strategien med et sæt af indikatorer (tegn) på, at en elev er i øget risiko for at udvikle en risikoadfærd. Det kan defineres som adfærd, hvor der er risiko for, at man påfører sig selv eller andre skader af psykisk, fysisk og/eller social karakter. Der er en klar sammenhæng mellem en høj grad af risikofaktorer og graden af risikoadfærd. Dette ses for eksempel ved, at børn, der er vokset op i familier med alkoholproblemer, har 2½ gange så stor risiko for at blive indlagt på psykiatrisk hospital, og er i dobbelt så høj risiko for selvmordsforsøg end andre børn. Der er ligeledes et ret entydigt mønster i tyngden af risikoadfærd hos den enkelte unge, idet unge, der har en høj grad af risikoadfærd på én indikator, ofte vil have høj grad af risikoadfærd på andre indikatorer. Dette skyldes, at de grundlæggende komplekse årsager til risikoadfærden hænger sammen med graden af beskyttende faktorer og risikofaktorer. Disse sammenhænge forklarer, at metoder til at mindske risikoadfærd og mulige tegn på mistrivsel - kan være de samme, selvom der er tale om vidt forskellige former for adfærd. 2

3 Principperne for forebyggelsesstrategien er: Forebyggelse for alle Forebyggelse på tværs af alder og problemstillinger Forebyggelse styrker beskyttende faktorer og begrænser risikofaktorer Forebyggelse for den enkelte, fællesskabet og de institutionelle rammer Mængden af beskyttende faktorer og risikofaktorer såvel som indikatorer og indsatser kan systematiseres ud fra tre felter, der her illustreres i form af en trekant: Denne trekant kaldes her forebyggelsestrekanten. En central pointe er, at forebyggelsestrekanten skal ses som en helhed. En anden central pointe er, at en indsats i det grønne felt også virker på unge med problemstillinger af en tyngde, der er lokaliseret i trekantens røde felt. Basen for det kriminalpræventive arbejde er således alt det positive arbejde, der dagligt leveres af forældrene til kommunens børn og unges samt af de lærere og pædagoger, som dagligt arbejder for at skabe gode og trygge rammer for vores alles børn og unge. Dette er på glimrende vis udtrykt i Børn og unge-politikkens vision, ifølge hvilken Aarhus Kommune arbejder for at skabe: Glade, sunde børn og unge med selvværd Personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge, som har et højt fagligt niveau og er rustede til at møde fremtidens udfordringer Børn og unge, der oplever medborgerskab og bruger det Børn og unge, der deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber Denne brede forebyggende og trivselsskabende indsats er for klart flertallet af Aarhus børn og unge nok til at sikre, at de trives i sådan grad, at de ikke påbegynder en kriminel løbebane. Men en lille gruppe af børn og unge har behov for en yderligere indsats, hvis de skal afholdes fra kriminalitet. 3

4 Der er tale om meget få børn og unge, der i løbet af deres barndom eller ungdom stifter bekendtskab med lovens lange arm. Dette galt i 212 mindre end to ud af hver hundrede børn og unge i kommunen Ud af knapt 27. børn og unge i alderen 1-17 år blev blot 463 individer sigtet for et kriminelt forhold. Dette udgør blot 1,73% af den samlede population. Et så lavt niveau gør også, at der i den statistiske gennemgang, der følger dette afsnit, er tale om meget små tal og meget små bevægelser. Handlingsplanen bygger som sagt videre på det brede forebyggende arbejde, som dagligt leveres i normalområdet, og har til sigte at styrke det forebyggende, foregribende og indgribende arbejde. Denne bredde betyder også, at dokumentet her ikke er et forsøg på at lave en udtømmende liste over samtlige indsatser, tiltag og projekter, der i sidste ende bidrager til den samlede kriminalitetsforebyggende indsats. Status og fokuspunkter Børn og Unge, Sociale forhold og Beskæftigelse samt Østjyllands Politi hæfter sig ved, at ungdomskriminaliteten fortsat ligger på et meget lavt niveau. 212 udgør det næstlavest niveau siden 25, som er den periode, Aarhus Kommunes statistik dækker. Med udgangspunkt i udviklingen i ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune, konstaterer samarbejdsparterne, at ungdomskriminaliteten er steget i 212. Der er dog tale om en marginal stigning på blot,18 procentpoint set i forhold til den samlede population af 1-17 årige i Aarhus Kommune. Den største årsag til stigningen skal findes i berigelseskriminalitet. Konkret udgør stigningen i butikstyveri blandt kommunens 1-14 årige 6-7% af den samlede stigning mellem 211 og 212. Sociale forhold og Beskæftigelse samt Børn og Unge Børn er betænkelig ved, at stigningen skal findes i den yngste gruppe af børn/unge. Det er derfor en udvikling, som vil være et fokuspunkt i 213. På kommunens fem 115-mødefora 1 vil der fremadrettet være et øget fokus på førstegangsforseelser hos de børn og unge, hvor man ser en øget risiko for gentagelseskriminalitet (recidiv) gennem tilstedeværelsen af andre risikofaktorer. Børn og Unge, Sociale forhold og Beskæftigelse samt Østjyllands Politi finder det omvendt glædeligt at kunne konstatere, at den personfarlige kriminalitet fortsat er faldende. Siden 26 er antallet af sigtelser for vold faldet med 7%. Hvor den personfarlige kriminalitet samlet set er faldende, konstaterer Lokalrådet desværre en stigning i de to mest alvorlige typer af personfarlig kriminalitet kvalificeret vold samt drab og drabsforsøg. Det understreges, at der er tale om meget små tal og meget små bevægelser, men Lokalrådet tager denne udvikling særdeles alvorligt. Ungesamrådet og et nyetablerede samarbejde mellem Aarhus Kommuen og Østjyllands Politi kaldet Tværgående 1 Retsplejelovens 115, gør det muligt at udveksle personfølsomme oplysninger i et kriminalitetsforebygge øjemed. 4

5 Ungesamarbejde (TUS) vil være omdrejningspunktet for et øget fokus på en lille hårde kerne af unge, som begår disse meget alvorlige forbrydelser. I 212 er der blevet foretaget en afdækning af udbredelsen af hash i Viby Syd og på kommunens folkeskoler. Børn og Unge samt Sociale forhold og Beskæftigelse finder det positivt at kunne konstatere, at kommunens folkeskoler overordnet set handler, som de bør, når der opstår en bekymring omkring unges brug af hash. Afdækningen viser også et behov for at have fokus på fakta og modvirke rygtedannelse om unges brug af rusmidler. Der er behov for bedre og mere kommunikation såvel internt i kommunen som i samarbejdet med byens almene boligforeninger. Samarbejdsparterne hæfter sig også positivt ved, at det gennemsnitlige antal sigtelser per sigtet individ falder for tredje år i træk. Selvom der er tale om små bevægelser tegner udviklingen en tendens til, at de unge i højere grad afholdes fra gentagne lovovertrædelser. Lokalrådet finder dog i forlængelse heraf, at netop det høje antal gennemsnitlige sigtelser specifikt indenfor indbrud i sammenhæng med, at indbrud skaber utryghed i befolkningen samt kræver en højere grad af planlægning og et større fortsæt, begrunder, at indbrud bliver et fokuspunkt for arbejdet i 213. Der planlægges en undersøgelse ind i eventuelle specifikke risikofaktorer relateret til netop forbrydelsen indbrud. Denne viden skal dernæst omsættes aktivt til forebyggelse ind i den eksisterende organisering. 5

6 Kort og godt Det er meget få børn og unge, som sigtes for kriminalitet. De, der sigtes, er oftest drenge i aldersgruppen år. Berigelseskriminaliteten udgør en voksende del af ungdomskriminaliteten. Personfarlig kriminalitet er faldende og udgør en mindre del af ungdomskriminaliteten. Gentagelseskriminaliteten er faldende. Kriminaliteten er ikke organiseret. Der kan ikke lokaliseres en sammenhæng mellem indbrud og lov om euforiserende stoffer. Der kan ikke lokaliseres en typisk kriminalitetstrappe for gruppen af unge, som gentagne gange sigtes for indbrud. Antallet af unge, som sigtes for besiddelse af euforiserende stoffer, har været nogenlunde konstant igennem en længere årrække. Tesen, om at en mindre andel af de unge begår en større andel af kriminaliteten, kan ikke bekræftes. Sociale forhold og Beskæftigelse, Børn og Unge samt Østjyllands Politi vil i 213 fortsætte det tætte kriminalitetsforebyggende arbejde med særlig fokus på: Børn og unge, der i forbindelse med deres førstegangsforseelse vurderes at være i øget risiko for gentagelseskriminalitet. Dette sker gennem en systematisk risikovurdering af førstegangssigtede med særligt fokus på 1-14 årige. Børn og unge, der sigtes for berigelseskriminalitet - særligt indbrud. Der planlægges en undersøgelse af specifikke risikofaktorer relateret til netop forbrydelsen indbrud. Denne viden skal dernæst omsættes aktivt til forebyggelse ind i den eksisterende organisering. Børn og unge, som begår alvorlig personfarlig kriminalitet. Dette sker gennem det nyetablerede samarbejde Tværfagligt Ungesamråd (TUS) og Ungesamrådet. Kommunikationen omkring børn og unges brug af hash. Foruden ovenstående fokuspunkter vil samarbejdsparterne fortsat arbejde med generel forebyggelse. Der vil fortsat være fokus på eksisterende indsatser med et eksplicit kriminalitetsforebyggende formål. Som eksempel kan nævnes social pejling, konfliktmægling og konfliktråd, anti-radikaliserings- og mentorindsatser, tidlig opsporing og identifikation samt løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af kommunens 115-møder. 6

7 Antal sigtede Antal sigtelser Et statistisk overblik over kriminaliteten blandt de 1-17 årige i Aarhus Kommune Nedenfor præsenteres et overblik over udviklingen i ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune. Opgørelsen baserer sig på et udtræk den 16. januar 213 og dækker den periode, som kommunens database omfatter (25-212). Indledningsvist er der fokus på de generelle tendenser i udviklingen. Dernæst brydes data ned i en række yderligere forhold såsom kriminalitetsindhold, alder og køn. Dette har til formål at komme en forklaring på udviklingen nærmere. Generelle tendenser Det kan konstateres, at udviklingen i ungdomskriminaliteten mellem 211 og 212 viser en mindre stigning. Konkrete er der tale om en stigning på 44 sigtede unge sammenlignet med 211. Dette tilsvar en stigning fra 1,55% af den samlede population af 1-17 årige i 211 til 1,73% i 212. Der er altså tale om en stigning på blot,18 procentpoints. Ungdomskriminaliteten er fortsat på det næstlaveste niveau gennem den målte periode. Graf 1 Udviklingen i ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune Antal sigtede Antal sigtelser Kalenderår Læsevejledning: viser udviklingen i kriminaliteten blandt de unge under 18 år bosat i Aarhus Kommune i perioden

8 Antal sigtede Nedbryder vi typen af lovovertrædelser i en række kategorier (graf 2), kan vi se, at stigningen er afgrænset til de to kategorier berigelseskriminalitet og øvrige, mens de resterende kategorier er enten stagnerende eller faldende. Graf 2 Udviklingen i antallet af sigtede individer (aggregerede kategorier) (Gade-)røveri Berigelseskriminalitet Lov om euforiserende stoffer Personfarlig kriminalitet Sædelighedsforbrydelse Øvrige Læsevejledning: viser udviklingen i kriminaliteten blandt de unge under 18 år bosat i Aarhus Kommune i perioden opgjort indenfor en række aggregerede kategorier. Er en person både sigtet for brugstyveri og butikstyveri indenfor samme år, vil denne person således tælle for 1 sigtet indenfor den aggregerede kategori. Berigelseskriminaliteten udgør i % af det samlede antal sigtelser. Til sammenligning var dette 48,3% i 211. Den personfarlige kriminalitet udgjorde i ,1% af sigtelserne. Dette er i 212 faldet til 11%. I nominelle tal er der tale om et fald i den personfarlige kriminalitet fra 128 sigtelser fordelt på 1 sigtede individer til 8 sigtede individer med i alt 16 sigtelser. Den personfarlige kriminalitet er således på det laveste niveau nogensinde (igennem den periode der måles på). Antallet af sigtelser per sigtet individ er ligeledes faldende i 212, hvilket er en tendens, der har gjort sig gældende siden 21. Nedenfor uddybes udvalgte kategorier og bestemte sigtelsestyper med det formål at lokalisere mere handlingsorienterede tendenser. 8

9 Berigelseskriminalitet Dette afsnit har til formål at lokalisere og præcisere stigningen i berigelseskriminalitet. Der er desuden et eksplicit fokus på indbrud. Omtrent hver anden sigtelse overfor en person under 18 år findes indenfor kategorien berigelseskriminalitet, der omfatter følgende lovovertrædelser: Butikstyveri Tyveri Brugstyveri Indbrud Graf 3 viser, at den største stigning skal findes i antallet af unge, der sigtes for butikstyveri. I nominelle tal er der tale om en stigning på 31 sigtede individer mellem 211 og 212. Dette udgør således en betragtelig del af den samlede stigning i ungdomskriminaliteten. Det er dog ikke muligt at opgøre denne som en andel af den samlede stigning på 44 sigtede, da der er tale om forskellige opgørelsesmetoder (se læseforklaringen til graf 3). Et forsigtigt skøn 2 være, at stigningen i butikstyveri forklarer mellem 6-7% af baggrunden for den samlede stigning mellem 211 og 212. Der ses også en stigning i tyveri på 17 individer mellem 211 og 212. Tre fjerdedele af de sigtede er drenge og halvdelen findes i aldersgruppen år. Graf 3 Udvikling i antallet af sigtede indenfor berigelseskriminalitet vil Brugstyveri Butikstyveri Indbrud Tyveri Læsevejledning: viser udviklingen i antallet af sigede indenfor hver af kriminalitetstyperne under den samlede kategori berigelseskriminalitet. En person, som både er sigtet for brugstyveri og butikstyveri indenfor samme år, vil tælle som 1 sigtet i begge. Tabel 1 adskiller sig således fra graf 2. 2 Forskellen mellem de to opgørelsesmetoder giver en stigning på henholdsvis 44 og 51 individer. 44 er det konkrete tal, når vi taler om den samlede stigning. De 51 fås ved at fordele de sigtede på gerningsindhold. Da man både kan blive sigtet for butikstyveri og indbrud indenfor ét kalenderår, vil man da tælle som to sigtede. Forskellen er altså 7 individer, hvor stigningen i butikstyveri alene er 31. 9

10 Grafen viser også, at niveauet på tværs af såvel butikstyveri som brugstyveri, indbrud og tyveri fortsat udgør et lavet lavt niveau når vurderet over hele perioden. Ser vi på antallet af sigtelser (graf 4) kan man se, at forholdet mellem butikstyveri, tyveri og indbrud udlignes. Graf Udvikling i antallet af sigtelser indenfor berigelseskriminalitet Brugstyveri Butikstyveri Indbrud Tyveri Læsevejledning: viser udviklingen i antallet af sigtelser indenfor hver af kriminalitetstyperne under den samlede kategori berigelseskriminalitet. Dette betyder, at butikstyveri ligger lavere end de tre andre lovovertrædelser, når vi ser på det gennemsnitlige antal sigtelser per sigtet individ. I tabel 1 er de fire lovovertrædelser opgjort specifikt. Tabellen viser, at det for klart flertallets vedkommende forbliver en engangsforseelse at begå (blive sigtet for) butikstyveri. Tabel 1 Antal sigtelser per sigtet individ 212 Antal sigtede Antal sigtelser Gns. sigtelser per individ Brugstyveri ,47 Butikstyveri ,9 Indbrud ,19 Tyveri ,95 Hovedtotal ,57 Læsevejledning: angiver det gns. antal sigtelser per sigtet individ indenfor hver af de anførte lovovertrædelser i 212. En person, som både er sigtet for brugstyveri og butikstyveri i 212 vil tælle som 1 sigtet i begge. Tabel 1 adskiller sig således fra graf 2. 1

11 Antal Gns. sigtelser per sigtet Tabellen viser også, at indbrud er den lovovertrædelse med det højeste gennemsnitlige antal sigtelser per sigtet. Hver ung, som i 212 blev sigtet for indbrud, sigtes gennemsnitligt for flere end to forhold. Indbrud Indbrud er en type af kriminalitet, der bidrager negativt til borgernes subjektive (følte) tryghed. Indbrud er også en type af kriminalitet, som kræver en højere grad af planlægning og derved indbefatter en et større forsæt hos gerningsmanden. Graf 5 Indbrud og alder (antal sigtede og sigtelser) Sigtede Sigtelser Sigtelser per sigtet Alder 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Læsevejledning: viser forholdet mellem den sigtedes alder og antallet af sigtelser for indbrud. Data dækker perioden Graf 5 viser, at alderen 14 år er et breakingpoint ift indbrud. Grafen viser også, at antallet af sigtelser per sigtet individ stiger i kraft med, at de unge bliver ældre. Fra et indsatsmæssigt synspunkt kan vi afgrænse målgruppen til drenge over den kriminelle lavalder. I 212 var 57 af i alt 67 sigtede i aldersgruppen år og de stod for 137 af de i alt 147 sigtelser. Ser vi på hele perioden , kan vi konstatere, at de årige stod for 85% af sigtelserne for indbrud. 11

12 %andel af samlede antal sigtede indenfor frekvensområdet (X-aksen) Gentagelseskriminalitet: indbrud 3 Syv ud af ti unge, der i 212 blev sigtet for indbrud, blev kun sigtet for ét forhold, mens én ud af ti blev sigtet for fem eller flere forhold. I alt blev tre unge sigtet for flere end 1 forhold. Udtrykt grafisk ser frekvensfordelingen ud som vist i diagram 1. Diagram 1 Indbrud og gentagelseskriminalitet , 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, >8 Antal sigtelser det pågældende år Læsevejledning: viser en frekvensfordeling af de unge, som er sigtet for indbrud. X-aksen viser antallet af sigtelser, de unge havde i henholdsvis 25, 29 og 212. Y-aksen viser andelen af unge, som befinder indenfor frekvensområdet på X-aksen. I tilfældet af indbrud synes grafen at understøtte tesen om, at ungdomskriminaliteten bevæger sig i en retning, hvor en mindre del af de unge begår en voksende andel af forbrydelserne. Hvor én motivation for gentagne indbrud kunne tænkes at være finansieringen af et misbrug, kan der ikke lokaliseres en sammenhæng mellem sigtelser for indbrud og sigtelser for lov om euforiserende stoffer. Dette er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at der ikke kan være en sammenhæng, da begge kriminalitetstyper har et ikke ubetydeligt mørketal. Det tyder heller ikke på, at de, der senere sigtes for indbrud, avancerer fra butikstyveri over tyveri af f.eks. knallerter til indbrud. Der kan således ikke lokaliseres en typisk kriminalitetstrappe for gruppen af unge, som gentagne gange sigtes for indbrud 4. 3 Der skelnes ikke mellem gentagne tilfælde af sigtelser for enkelte forhold samt enkeltstående tilfælde, hvor en ung sigtes for flere forhold. 4 Unge, der sigtes for indbrud minimum tre år og har mindst 6 sigtelser indenfor perioden

13 Antal sigtede For gruppen af unge med mange sigtelser ses en klar tendens til, at gruppen generelt har mange sigtelser på tværs af mange kriminalitetstyper. Politiet vurderer desuden, at de unges indbrud overordnet set ikke er organiseret. Det høje antal gennemsnitlige sigtelser per sigtet individ (2,2) sammen med det faktum at indbrud er en utryghedsskabende forbrydelse, som endivdere kræver planlægning og fortsæt, begrunder, at indbrud vil være et fokuspunkt for SSP-samarbejdet i 213. Det vil blive undersøgt, om det er muligt at pege på en række forhold (generelle såvel som specifikke), der kan bidrage til en tidlig opsporing af netop de unge, som er i risiko for gentagne sigtelser for indbrud. Denne metode er før blevet brugt til at forbedre forståelsen af stigningen i gaderøverier i 29. Uddybelse af personfarlig kriminalitet I dette afsnit er der fokus på udviklingen indenfor den personfarlige kriminalitet. Kategorien personfarlig kriminalitet omfatter følgende lovovertrædelser: Vold Kvalificeret vold Drab og drabsforsøg Samt øvrige personfarlige Der er desuden fokus på henholdsvis røveri og gaderøveri, som måske nok finder sit motiv i berigelse, men de adskiller sig ved at indbefatter enten vold eller truslen herom. Hvor vi samlet set kan konstatere en stigning i antallet af sigtede og sigtelser i 212, kan det også konstateres, at den personfarlige kriminalitet fortsat falder. Graf 6 Udviklingen indenfor den personfarlige kriminalitet Antal sigtede Antal sigtelser Kalenderår Læsevejledning: viser udviklingen i antal sigtede og sigtelser for overtrædelser indenfor den personfarlige kriminalitet i perioden

14 Antal sigtede Udover et generelt fald i den personfarlige kriminalitet er der også tale om meget få antal sigtelser per sigtet (inden for et kalenderår). Graf 7 Udviklingen indenfor specifikke sigtelsestyper Drab og drabsforsøg Vold Vold, kvalificeret Øvrige personfarlige Læsevejledning: viser udviklingen i antal sigtede indenfor undergrupperne af den personfarlige kriminalitet i perioden Graf 7 viser, at faldet i den personfarlige kriminalitet skal findes indenfor vold med cirka en tredjedel færre sigtede i 212 sammenlignet med året før. Siden peaket i 26 er der tale om et fald på næsten 7%. En tilsvarende opgørelse på antallet af sigtelser tegner et lignende billede. Grafen viser også, at antallet af sigtede for kvalificeret vold samt drab og drabsforsøg har været stigende siden 28. Der er fortsat tale om meget små bevægelser og en meget afgrænset gruppe af unge. I 212 var der tale om i alt 26 personer. Denne meget begrænsede gruppe udgjorde dog samlet mere end 12% af det samlede antal sigtelser. Lokalrådet tager udviklingen meget alvorligt og vil i 213 og frem have en øget opmærksomhed på denne meget alvorlige kriminalitet. Omdrejningspunktet for den personorienterede handling er disse tilfælde det Tværgående Ungesamarbejde (TUS) eller Ungesamrådet. 14

15 Antal sigtelser (for vold) I graf 8 vises forholdet mellem antallet af sigtelser overfor henholdsvis drenge og piger. Graf 8 Kønsspecifik udvikling i antallet af sigtelser for vold Drenge Piger Læsevejledning: viser udviklingen i antallet af sigtelser for vold perioden opgjort på køn. Størsteparten af de sigtede er drenge. I 212 udgjorde drengene 8% af sigtelserne indenfor personfarlig kriminalitet. Det er også hos drengene, at det største fald ses, mens antallet af sigtelser hos pigerne er mere svingende dog med en faldende tendens. Medtages sigtelserne for kvalificeret vold bliver forskellen mellem kønnene mere udtalt. Holder vi den personfarlige kriminalitet op imod de sigtedes alders, kan vi se, at 7% af både sigtede og sigtelserne findes i aldersgruppen år. 15

16 Antal sigtede Antal sigtelser (Gade-)røveri Lokalrådet har siden 29 har et særligt fokus på gaderøveri. Grundet stigningen i antallet af sigtelser for røveri i 211, vil der i 213 ligeledes være fokus herpå. Ser vi på udviklingen indenfor de to kriminalitetstyper, får vi følgende billede: Graf 9 Udviklingen indenfor røveri og gaderøveri Gaderøveri - antal sigtede Gaderøveri - antal sigtelser Røveri -antal sigtede Røveri -antal sigtelser Læsevejledning: viser udviklingen over tid i antallet af sigtede og sigtelser i perioden Grafen viser et kontinuerligt fald indenfor gaderøverier siden 28/9. Dette gælder både for antallet af sigtede samt antallet af sigtelser. Hvad angår udviklingen indenfor røveri, så er der tale om et fald mellem 211 og 212. Grafen viser også et betragteligt fald i det gennemsnitlige antal sigtelser per sigtet individ (afstanden mellem de to kurver). Der er altså en positiv udvikling i både omfanget af problemet og tyngden af den individuelle unges problem. Antallet af røverier ligger dog fortsat højt sammenlignet med hele perioden. Der ses næsten ingen sigtelser for hverken røveri og gaderøveri hos pigegruppen. På baggrund af den negative udvikling i 211 indenfor røveri igangsatte man et afdækningsarbejde på en gruppe konkrete unges motivation for at begå en række røverier. Nedenstående er produktet af en række interviews, som tog udgangspunkt i undringen: Hvordan kunne det ske, at så unge mennesker kommer så langt ud i deres kriminalitet? Det er karakteristika for de unge, som bygger på egne udsagn fra de unge. De har varierende eller svag tilknytning til skolen. De har afbrudte forløb bag sig: bolig, skole, tilbud fra socialforvaltningen, fritidstilbud. De har megen fritid, men uden institutionelle rammer. De har generel ringe tilknytning og kontakt til voksne. 16

17 De vil gerne være en del af fællesskabet /være med og være sammen med nogen. De har en oplevelse af stærk kammeratskabsfølelse til gruppen. De har en svag kammeratstilknytning til klassekammerater. De har hyppigt haft kontakt til myndighederne, politiet og socialforvaltningen. De har en oplevelse af ringe koordinering blandt de professionelle omkring dem. De oplever og beskriver deres verden i ekstremer som kedeligt eller spændende. De beskriver ingen mellemvej. De føler, at ting skal være lettilgængelige. Fremstår noget som svært, har de tendens til at give op. De beskriver sig selv som unormale gennem ønsket om at være en del af det normale. De har ikke blik for konsekvenserne af deres handlinger overfor andre mennesker. De ønsker ikke andre ondt, men sig selv godt. Deres handlinger er drevet af en positiv motivation i forholdet til sig selv. De ønsker at leve et lykkeligt liv med familie, lejlighed og uddannelse. De vil gerne gå i en normal skole. De vil gerne opleve tillid, spørges, høres, støttes og respekteres. De vil gerne støtte og hjælpe andre. De drømmer om et normalt liv. I interviewene fremstår det tydeligt, at flere synlige risikofaktorer har været virkeligheden for flere af de unge. De beskriver blandt andet forhold som misbrug, fravær, tobak, seksuel (u)sundhed og kriminalitet. Lokalrådet planlægger, at der igennem områdets 115-møde skal være et øget fokus på tidlig handling generelt og specifikt over de respektive unges yngre brødre. I afdækningen skal der være et særligt fokus på de risikofaktorer, som de unge omtaler som bidragende til, at de påbegyndte deres kriminelle løbebane. Der planlægges ydermere lokale monofaglige og tværfaglige udviklingsprocesser for de professionelle, der arbejder i det område. Denne proces har til formål at skabe mere samarbejde og en øget koordinering på tværs af fagligheder og tilbud. 17

18 Antal sigtede/sigtelser Gns sigtelser per sigtet Uddybelse af lov om euforiserende stoffer Når der er tale om børn og unge, der sigtes efter lov om euforiserende stoffer, så er der stort set altid tale om hash. Graf 1 nedenfor viser udviklingen i sigtede og sigtelser. Siden 29 viser sigtelsestallet en nogenlunde stagnerende udvikling med små sving år for år. Årsagen til stigningen mellem 27 og 28 skal ifølge politiets specialpatrulje findes i synligheden af hash (mis-)brug hos en række særlige subkulturer, hvor hash er mere udbredt end normalt. Graf 1 Udviklingen indenfor lov om euforiserende stoffer Antal sigtede Antal sigtelser Gns sigtelser per sigtet 2 1,9 1,8 1,7 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 Læsevejledning: viser udviklingen over tid i antallet af sigtede, sigtelser og gns. antal sigtelser per sigte individ i perioden specifikt for lov om euforiserende stoffer. Overordnede set viser tallene, at : 96% af de sigtede findes i aldersgruppen år. 9% af de sigtede er drenge. Det er altså tale om en meget afgrænset målgruppe. Der er endvidere en række socioøkonomiske forhold som sandsynliggøre, at målgruppen kan afgrænses yderligere til udsatte unge. Koncentrationen heraf vil være størst i kommunens forskellige udsatte boligområder. I 212 har Aarhus Kommune i samarbejde med Østjyllands politi og de lokale boligforeninger foretaget en afdækning udbredelsen af hash i Søndervang, Kjærslund og Rosenhøj. Afdækningen blev igangsat grundet forlydender om, at der var mange af områdets unge, som røg hash. 18

19 Afdækningen viste, at: Svarene er meget forskellige afhængigt af, hvem man spørger. Der opleves en højere graf af synlighed, da salget af euforiserende stoffer er flyttet fra lejligheder til gaden. Der opleves en del trafik ifbm køb og salg. Dette omfatter også ikke-lokale beboere. Gruppen af (mis-)brugere kan i høj grad afgrænses til unge over 18 år. De professionelle reagerer, som de skal, når de får kendskab til mindreårige (under 18år) som har et (mis-)brug af hash. Det ofte de samme historier, som går igen fra person til person. Det ofte historier, som er flere år gamle. De personer, der fortæller historierne, ikke selv førstehåndsvidner. Når spurgt konkret til de lokale børn og unges brug af hash, så viser afdækningen, at hovedparten af de, som forbruger hash, er mellem 17 og 25 år. Dette billede bekræftes af politiets sigtelser i området, der de seneste tre år kun har omfattet unge/voksne over 18 år. Blot én elev i en lokal 6. klasse svarer (når spurgt anonymt), at de set én person ryge- og én person sælge hash. Ingen af eleverne har selv nogle erfaringer med rusmidler. En rundspørge hos Aarhus Kommunes folkeskoler viser, at man igennem de seneste par år har interveneret i alt 33 gange overfor børn/unge på baggrund af konkrete bekymringer. Rundspørgen viser, at skolerne handler, som de bør i denne type situationer. Undersøgelser af den generelle udvikling i ungdommens forhold til rusmidler peger på en udvikling i retning af en højere grad af tilbageholdenhed blandt flertallet af unge, mens et fåtals adfærd bliver mere markant (Narkosituationen i Danmark, Sundhedsstyrelsen, 212). Der sker altså til dels en polarisering. Afdækningen og rundspørgens konklusioner viser, at der er behov for bedre og mere kommunikation omkring udbredelsen af rusmidler. Dette gør sig både gældende internt i kommunen og i samarbejdet med byens almene boligforeninger. I afdækningen bemærkes det også, at man fra kommunens side har kendskab til gruppen af (mis-)brugere i aldersgruppen over 18 år. Man har af lovgivningsmæssige årsager ikke de samme muligheder for at skride ind overfor denne gruppe. Ønsker en person over 18 år at få hjælp til at stoppe et misbrug, så findes der en række forskellige tilbud i Aarhus. 19

20 Køn Der findes ovenfor flere opgørelser på de sigtedes køn og alder med udgangspunkt i specifikke kriminalitetstyper. Som man kan se ovenfor, kan der være store kønsspecifikke forskelle indenfor udvalgte kriminalitetstyper. En sammenligning mellem sigtede drenge og piger giver følgende billede: Diagram 2 Læsevejledning: viser det samlede antal sigtede i perioden 25 og 212 fordelt på drenge og piger. Man kan også se på diagram 2, at der de senere år er sket en øget forskydning i retning af, at drengene begår en større andel af kriminaliteten. I graf 11 nedenfor kan se vi, at 4 gange så mange drenge som piger blev sigtet i 212. Samtidigt tegner drengene sig for 6 gange så mange sigtelser. 2

21 Forholdet mellem drenge og piger Graf 11 Forhold mellem antallet af sigtede og sigtelser overfor drenge sammenlignet med piger pba sigtelser pba sigtede 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, Læsevejledning: viser forholdet mellem antallet af sigtelser (blå) og sigtede (lilla) mellem drenge og piger. En værdi på Y-aksen på 2 angiver, at drengegruppen har dobbelt så mange sigtede/sigtelser end pigerne det pågældende år, 1 samme antal og 4 fire gange så mange. Der er også forskel på den type af kriminalitet, henholdsvis drenge og piger sigtes for. I diagram 3 er sigtelsestallene kønsmæssigt fordelt på de seks kriminalitetskategorier. Diagram 3 Læsevejledning: viser fordelingen af sigtede indenfor de 6 kriminalitetskategorier. Opgørelsen dækker den samlede periode

Handlingsplan for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune 2014

Handlingsplan for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune 2014 Handlingsplan for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune 2014 1 Ydre vilkår, grundlag og strategi Ifølge Folketingets vedtagelse af den såkaldte Ungepakke i 2010,

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

Bornholms Politi Analyse ungdomskriminaliteten Bornholms Politikreds 2007

Bornholms Politi Analyse ungdomskriminaliteten Bornholms Politikreds 2007 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 27 Forord: Denne analyse er udarbejdet af præventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede af den kendte

Læs mere

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...

Læs mere

Ringsted kommune. SSP årsrapport 2009. Indholdsfortegnelse

Ringsted kommune. SSP årsrapport 2009. Indholdsfortegnelse Ringsted kommune SSP årsrapport 009 Indholdsfortegnelse Side Indledning med hovedtendenser Side Ungdomskriminaliteten i tal Side Sigtede 10 17 årige i Ringsted kommune Side 5 Sigtede 1517 årige i Ringsted

Læs mere

Bornholms Politi Analyse ungdomskriminaliteten Bornholms Politikreds 2006

Bornholms Politi Analyse ungdomskriminaliteten Bornholms Politikreds 2006 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 26 Forord: Denne analyse er udarbejdet af præventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede af den kendte

Læs mere

Lokalråd for SSP-indsatsen i Aarhus Årsrapport Afrapportering af kriminalitetstal

Lokalråd for SSP-indsatsen i Aarhus Årsrapport Afrapportering af kriminalitetstal Lokalråd for SSP-indsatsen i Aarhus Årsrapport 2011 Afrapportering af kriminalitetstal SSP Aarhus, Børn og Unge, Grøndalsvej 2, 8260 Viby J. Telefon: 89 40 47 90. ssp@mbu.aarhus.dk FORORD Årsrapporten

Læs mere

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune

Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Helsingør Kommune Bilag 1 Center for Børn Unge og Familier Stab Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282990 lgo43@helsingor.dk Dato 4.7.2016 Sagsbeh. Lars Løgstrup Det arbejde i Helsingør Kommune 1. Indledning Det fremgår

Læs mere

Ringsted kommune. SSP årsrapport 2010. Indholdsfortegnelse

Ringsted kommune. SSP årsrapport 2010. Indholdsfortegnelse Ringsted kommune SSP årsrapport 200 Indholdsfortegnelse Side Indledning med hovedtendenser Side 4 Ungdomskriminaliteten i tal Side 4 Sigtede 0-7 årige i Ringsted kommune Side 5 Sigtede 5-7 årige i Ringsted

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

UNGERAPPORTEN Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion, Københavns Politi

UNGERAPPORTEN Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion, Københavns Politi Københavns Politi UNGERAPPORTEN 2013-2014 Udarbejdet af Den Kriminalpræventive Sektion, Københavns Politi Februar 2014 Indhold Forord... 3 Samlet antal sigtelser i Københavns Politikreds: 2013-2014...

Læs mere

Unges lovovertrædelser

Unges lovovertrædelser http://vidensportal.servicestyrelsen.dk/temaer/kriminalitet/statistik/ungeslovovertrae Unges lovovertrædelser Kriminelle unge straffes oftest for tyveri og hærværk, derefter kommer voldsforbrydelser og

Læs mere

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale

Læs mere

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Indledning Dette er en tillægsrapport til Ishøj Kommunes fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende

Læs mere

SSP samarbejde og handleplan

SSP samarbejde og handleplan SSP samarbejde og handleplan En samlet beskrivelse af SSP samarbejdet i Rebild Kommune maj 2015 Indholdsfortegnelse Formål med SSP samarbejdet 3 Organisering af SSP samarbejdet 4 Beskrivelse af ansvars-

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE. SSP Skole Socialforvaltning - Politi. Indsatsen mod ungdomskriminalitet

GLOSTRUP KOMMUNE. SSP Skole Socialforvaltning - Politi. Indsatsen mod ungdomskriminalitet GLOSTRUP KOMMUNE SSP Skole Socialforvaltning - Politi Indsatsen mod ungdomskriminalitet et tillæg til Børnepolitikken herunder den sammenhængende børnepolitik Vedtaget i Kommunalbestyrelsen d. 12. september

Læs mere

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2011 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet Pr. 1. juli 2010 blev den kriminelle lavalder sænket til fra 15 til 14 år. Det er derfor af særlig interesse

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011 Procent Faktaark om ungdomskriminalitet Indledning Ungdomskriminalitet er på sin vis et lidt misvisende begreb, idet kriminalitet som sådan langt hen ad vejen er et ungdomsfænomen. Unge mellem 15 og 24

Læs mere

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 16 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION FORORD INDLEDNING SAMMENFATNING AF HOVEDRESULTATERNE RESULTATER FOR HELE KØBENHAVN 3 4 5 7 KØBENHAVNS BYDELE AMAGER VEST AMAGER

Læs mere

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan

HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan HOTSPOT LØVVANGEN Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Løvvangen Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt

Læs mere

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK MARTS 15 TAK Rigspolitiet takker Peter

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 Punkt 11. Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Rusmiddelundersøgelsen 2015. Familie- og Socialudvalget orienteres ligeledes

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2009 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

115 møderne, YOT og Ungesamråd v/ Gitte Krogh Centerchef for Familiecentret

115 møderne, YOT og Ungesamråd v/ Gitte Krogh Centerchef for Familiecentret 115 møderne, YOT og Ungesamråd v/ Gitte Krogh Centerchef for Familiecentret 115 møderne Socialdistriktsbaserede møder, hvor der udveksles oplysninger om kriminalitetstruede unge mellem politi og kommune

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Faxe Kommune, Center for Børn & Familie. Analyse SSP

Faxe Kommune, Center for Børn & Familie. Analyse SSP Faxe Kommune, Center for Børn & Familie Analyse SSP Center for Børn & Familie 19-09-2013 Indhold Indledning:...2 Analysens opbygning:...3 Data:...3 Hvor mange er der tale om?...4 De unges basisoplysninger:...5

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Godkendt af Børne- og skoleudvalg og Lokalråd 2011 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet Som en del af den sammenhængende

Læs mere

Notat. Temadrøftelse: Ungdomskriminalitet, udsathed og årsagssammenhænge Børn og Unge-udvalget. Kopi til. Den 7. november 2014

Notat. Temadrøftelse: Ungdomskriminalitet, udsathed og årsagssammenhænge Børn og Unge-udvalget. Kopi til. Den 7. november 2014 Notat Emne Til Kopi til Temadrøftelse: Ungdomskriminalitet, udsathed og årsagssammenhænge Børn og Unge-udvalget Den 7. november 2014 Aarhus Kommune 0. Baggrund og indhold I forbindelse med Børn og Unge-udvalgets

Læs mere

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Skanderborg kommune 2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Trivsel Udskoling: Unge i Skanderborg har det som landsgennemsnittet. 4% føler sig mobbet 2-3 gange om måneden eller oftere er som gennemsnittet

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Notat KOMMISSORIUM. Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for. /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til

Notat KOMMISSORIUM. Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for. /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til Notat Emne KOMMISSORIUM og forretningsorden for /Lokalråd Århus SSP Til DTO-Styregruppemøde den 10. august 2010 Kopi til Sidst redigeret 24.06.2010/ 20.08.2010 KOMMISSORIUM 1. Baggrund Styregruppen tager

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder

Forslag til folketingsbeslutning om at sænke den kriminelle lavalder 2008/1 BSF 78 (Gældende) Udskriftsdato: 12. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. december 2008 af Marlene Harpsøe (DF), Rene Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Ydre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af

Læs mere

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund www.albertslund.dk 1 STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS INDHOLDSFORTEGNELSE Den kriminalpræventive indsats

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Nøgletal for retsrepræsentation og ungesamråd 2015

Nøgletal for retsrepræsentation og ungesamråd 2015 Nøgletal for retsrepræsentation og ungesamråd 2015 Døgnvagten Center for Forebyggelse og Rådgivning januar 2016 Indhold Retsrepræsentationen... 3 Datagrundlag Opmærksomhedspunkter og forbehold... 4 Det

Læs mere

SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN

SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN STATISTISKE EFTERRETNINGER SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN 2008:2 4. april 2008 Anmeldelser og sigtelser for lovovertrædelser 2007 Resumé: I 2007 var der i alt 445.300 anmeldte overtrædelser af straffeloven,

Læs mere

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011 Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2011 S. 03 INDLEDNING S. 04 SÅDAN HAR VI MÅLT S. 06 RESULTATER ØGET TRYGHED I KØBENHAVN S. 12 BORGERNES OPLEVELSE AF TRYGHED I DAG- OG AFTENTIMER S. 14 KRIMINALITET

Læs mere

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle Punkt 7. Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle maj 2012. 2012-24166. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2013 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2012 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2007

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2013 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2012 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2007 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2013 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2012 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2007 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik

Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik Indledning Kommunerne skal i henhold til lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper

Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper SSP konference d. 22. november 2012 Maria Libak Pedersen Baggrund Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet: Efter kommissionens

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

Kommunalpolitikernes rolle i forebyggelsen

Kommunalpolitikernes rolle i forebyggelsen Spørgsmålet til mig i dag Kommunalpolitikernes rolle i forebyggelsen Hvordan kan kommunalpolitikere sætte sig i spidsen for at udvikle og lede samarbejdet med de mange samarbejdspartnere, der kan bidrage

Læs mere

Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli der er færre der oplyser, at de har begået kriminalitet. Til gengæld er andelen Sagsbehandler: MBI

Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli der er færre der oplyser, at de har begået kriminalitet. Til gengæld er andelen Sagsbehandler: MBI Policy Paper om ungdomskriminalitet 20. juli 2012 Overordnet er udviklingen indenfor ungdomskriminalitet gået den helt rigtige vej over de sidste 20 år. Der er færre der registreres for kriminalitet, og

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2014 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2013 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2008

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2014 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2013 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2008 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2014 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2013 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2008 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget besluttede på mødet den 3. november 2015, at man fremover kun ville se ovennævnte opgørelser på halvårlig basis.

Beskæftigelsesudvalget besluttede på mødet den 3. november 2015, at man fremover kun ville se ovennævnte opgørelser på halvårlig basis. Notat Vedrørende: Statistisk opfølgning på unge kontanthjælpsmodtagere Sagsnavn: Muligheden for statistisk opfølgning på unge kontanthjælpsmodtagere Sagsnummer:.00.00-P05-1-14 Skrevet af: Troels Rasmussen

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016 / Ingeborg Degn, Chef for, Københavns Kommune Mail id@okf.kk.dk, tlf. 61 10 99 98 København 3. november 2016 programmet Historisk baggrund 2008/2009: København oplevede adskillige banderelaterede skyderier

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Handlingsplan 2014-2018

Handlingsplan 2014-2018 Handlingsplan 2014-2018 SSP Fredensborg INDHOLD Indledning.......1 Ansvarsfordeling i forhold til handlingsplanen.......2 Generel forebyggelse..........4 Specifik forebyggelse...... 5 Fokuspunkter...7

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

HANDLEPLAN ANG. SAGSBEHANDLING MELLEM NORDFYNS KOMMUNE OG FYNS POLITI I SAGER MED KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE.

HANDLEPLAN ANG. SAGSBEHANDLING MELLEM NORDFYNS KOMMUNE OG FYNS POLITI I SAGER MED KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE. HANDLEPLAN ANG. SAGSBEHANDLING MELLEM NORDFYNS KOMMUNE OG FYNS POLITI I SAGER MED KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE. Samarbejdet mellem Nordfyns kommune og Fyns Politi, bør indebære et standardiseret, skriftligt

Læs mere

Kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Kommunernes indsats på området for unge kriminelle Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes indsats på området for unge kriminelle Marts 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og konklusion 2 2 Oplysninger om den unge 6 2.1 Køn og alder

Læs mere

Livsstilsundersøgelsen 2011

Livsstilsundersøgelsen 2011 Livsstilsundersøgelsen 2011 Mikkel Nielsen Albertslund Februar 2012 Livsstilsundersøgelsen 2011 Side 1 Resume... 3 Indledning... 4 Antal svar og svarprocent... 5 Rygning... 6 Alkohol og fuldskab... 10

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI

SYDØSTJYLLANDS POLITI SYDØSTJYLLANDS POLITI Organisering af det kriminalitetsforebyggende arbejde i Sydøstjyllands Politi Indledning Forebyggelse af kriminalitet og især forebyggelse af ungdomskriminalitet er en af de væsentligste

Læs mere

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2011 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013 Indhold 1 Indledning 3 2 Design 5 3 Baggrundsdata 7 4 Tryghedsbarometer 9 5 Konkrete tryghedsskabere 16 6 Konkrete utryghedsskabere 18 7 Trygge og utrygge

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger

1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger Bevillingsområde 30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge uden for hjemmet Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune

Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune Lovgivning: Forpligtigelsen til at etablerer kriminalpræventivt samarbejde mellem Skole, Sociale myndigheder og Politi,

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Ringsted kommune Årsrapport 2012

Ringsted kommune Årsrapport 2012 Ringsted kommune Årsrapport 2012 Indholdsfortegnelse Side 3 Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 13 Side 20 Side 21 Indledning med hovedtendenser Ungdomskriminaliteten

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen Hvordan har unge det i dagens samfund? Det er et vigtigt spørgsmål, både lokalt og nationalt.

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

En Vej Ind. Afprøvning af metoder til forebyggelse af rekruttering til rocker- og bandemiljø

En Vej Ind. Afprøvning af metoder til forebyggelse af rekruttering til rocker- og bandemiljø En Vej Ind Afprøvning af metoder til forebyggelse af rekruttering til rocker- og bandemiljø V / N U U R A D I I N S. H U S S E I N, FA M I L I E - O G B E S K Æ F T I G E L S E S F O R VA LT N I N G E

Læs mere

SSP-samarbejdet Skanderborg kommune

SSP-samarbejdet Skanderborg kommune SSP-samarbejdet Skanderborg kommune Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler - Socialforvaltning - Politi Formål: At sikre de bedst mulige livsvilkår for børn og unge uden kriminalitet, misbrug og mistrivsel.

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere