Handlingsplan 2013 for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handlingsplan 2013 for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune"

Transkript

1 1 Handlingsplan 213 for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune

2 Ydre vilkår, grundlag og strategi Aarhus Kommune har i samarbejde med Østjyllands Politi årligt udarbejdet en årsrapport, som har fungeret som SSPs afrapportering. Med Folketingets vedtagelse af den såkaldte Ungepakke i 21, skal kommunerne (under Servicelovens 19, stk. 2 og 3) som en del af en sammenhængende børne- og ungepolitik udarbejde en plan for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminalitet. I forlængelse Retsplejelovens 113 skal der i hver kommune etableres lokalråd, der varetager den tætte kontakt til lokalsamfundet. Det fremgår også, at lokalrådets opgaver navnlig vil være drøftelse af den kriminalitetsbekæmpende og kriminalpræventive indsats i lokalområdet, herunder i tilknytning til SSP-samarbejdet. Af lokalrådscirkulæret (dec. 26) fremgår det, at Lokalrådet også vil kunne bidrage med udarbejdelsen af en handlingsplan. I Aarhus Kommune har Byrådet besluttede at delegere beslutningskompetencen til rådmændene for Børn og Unge samt Sociale forhold og Beskæftigelse. Handlingsplanen udarbejdes i regi af Lokalråd Aarhus SSP i et samarbejde mellem Østjyllands Politi og Aarhus Kommune. Handlingsplanen har to formål: For det første har handlingsplanen til formål at give en status på udviklingen i ungdomskriminaliteten i det forgangne år. For det andet tegner handlingsplanen retningen for den kriminalpræventive indsats overfor børn og unge på tværs af Aarhus Kommune og Østjyllands Politi i de(t) kommende år. Handlingsplanen bygger således på en strategisk vurdering af den aktuelle udvikling i ungdomskriminaliteten og Aarhus Kommunes generelle tilgang til forebyggelse. Aarhus har en lang tradition for tværfagligt samarbejde generelt og særligt på det kriminalpræventive område. Aarhus Byråd vedtog i sommeren 212 Forebyggelsesstrategien. Der arbejdes i strategien med et sæt af indikatorer (tegn) på, at en elev er i øget risiko for at udvikle en risikoadfærd. Det kan defineres som adfærd, hvor der er risiko for, at man påfører sig selv eller andre skader af psykisk, fysisk og/eller social karakter. Der er en klar sammenhæng mellem en høj grad af risikofaktorer og graden af risikoadfærd. Dette ses for eksempel ved, at børn, der er vokset op i familier med alkoholproblemer, har 2½ gange så stor risiko for at blive indlagt på psykiatrisk hospital, og er i dobbelt så høj risiko for selvmordsforsøg end andre børn. Der er ligeledes et ret entydigt mønster i tyngden af risikoadfærd hos den enkelte unge, idet unge, der har en høj grad af risikoadfærd på én indikator, ofte vil have høj grad af risikoadfærd på andre indikatorer. Dette skyldes, at de grundlæggende komplekse årsager til risikoadfærden hænger sammen med graden af beskyttende faktorer og risikofaktorer. Disse sammenhænge forklarer, at metoder til at mindske risikoadfærd og mulige tegn på mistrivsel - kan være de samme, selvom der er tale om vidt forskellige former for adfærd. 2

3 Principperne for forebyggelsesstrategien er: Forebyggelse for alle Forebyggelse på tværs af alder og problemstillinger Forebyggelse styrker beskyttende faktorer og begrænser risikofaktorer Forebyggelse for den enkelte, fællesskabet og de institutionelle rammer Mængden af beskyttende faktorer og risikofaktorer såvel som indikatorer og indsatser kan systematiseres ud fra tre felter, der her illustreres i form af en trekant: Denne trekant kaldes her forebyggelsestrekanten. En central pointe er, at forebyggelsestrekanten skal ses som en helhed. En anden central pointe er, at en indsats i det grønne felt også virker på unge med problemstillinger af en tyngde, der er lokaliseret i trekantens røde felt. Basen for det kriminalpræventive arbejde er således alt det positive arbejde, der dagligt leveres af forældrene til kommunens børn og unges samt af de lærere og pædagoger, som dagligt arbejder for at skabe gode og trygge rammer for vores alles børn og unge. Dette er på glimrende vis udtrykt i Børn og unge-politikkens vision, ifølge hvilken Aarhus Kommune arbejder for at skabe: Glade, sunde børn og unge med selvværd Personligt robuste, livsduelige og kreative børn og unge, som har et højt fagligt niveau og er rustede til at møde fremtidens udfordringer Børn og unge, der oplever medborgerskab og bruger det Børn og unge, der deltager i og inkluderer hinanden i fællesskaber Denne brede forebyggende og trivselsskabende indsats er for klart flertallet af Aarhus børn og unge nok til at sikre, at de trives i sådan grad, at de ikke påbegynder en kriminel løbebane. Men en lille gruppe af børn og unge har behov for en yderligere indsats, hvis de skal afholdes fra kriminalitet. 3

4 Der er tale om meget få børn og unge, der i løbet af deres barndom eller ungdom stifter bekendtskab med lovens lange arm. Dette galt i 212 mindre end to ud af hver hundrede børn og unge i kommunen Ud af knapt 27. børn og unge i alderen 1-17 år blev blot 463 individer sigtet for et kriminelt forhold. Dette udgør blot 1,73% af den samlede population. Et så lavt niveau gør også, at der i den statistiske gennemgang, der følger dette afsnit, er tale om meget små tal og meget små bevægelser. Handlingsplanen bygger som sagt videre på det brede forebyggende arbejde, som dagligt leveres i normalområdet, og har til sigte at styrke det forebyggende, foregribende og indgribende arbejde. Denne bredde betyder også, at dokumentet her ikke er et forsøg på at lave en udtømmende liste over samtlige indsatser, tiltag og projekter, der i sidste ende bidrager til den samlede kriminalitetsforebyggende indsats. Status og fokuspunkter Børn og Unge, Sociale forhold og Beskæftigelse samt Østjyllands Politi hæfter sig ved, at ungdomskriminaliteten fortsat ligger på et meget lavt niveau. 212 udgør det næstlavest niveau siden 25, som er den periode, Aarhus Kommunes statistik dækker. Med udgangspunkt i udviklingen i ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune, konstaterer samarbejdsparterne, at ungdomskriminaliteten er steget i 212. Der er dog tale om en marginal stigning på blot,18 procentpoint set i forhold til den samlede population af 1-17 årige i Aarhus Kommune. Den største årsag til stigningen skal findes i berigelseskriminalitet. Konkret udgør stigningen i butikstyveri blandt kommunens 1-14 årige 6-7% af den samlede stigning mellem 211 og 212. Sociale forhold og Beskæftigelse samt Børn og Unge Børn er betænkelig ved, at stigningen skal findes i den yngste gruppe af børn/unge. Det er derfor en udvikling, som vil være et fokuspunkt i 213. På kommunens fem 115-mødefora 1 vil der fremadrettet være et øget fokus på førstegangsforseelser hos de børn og unge, hvor man ser en øget risiko for gentagelseskriminalitet (recidiv) gennem tilstedeværelsen af andre risikofaktorer. Børn og Unge, Sociale forhold og Beskæftigelse samt Østjyllands Politi finder det omvendt glædeligt at kunne konstatere, at den personfarlige kriminalitet fortsat er faldende. Siden 26 er antallet af sigtelser for vold faldet med 7%. Hvor den personfarlige kriminalitet samlet set er faldende, konstaterer Lokalrådet desværre en stigning i de to mest alvorlige typer af personfarlig kriminalitet kvalificeret vold samt drab og drabsforsøg. Det understreges, at der er tale om meget små tal og meget små bevægelser, men Lokalrådet tager denne udvikling særdeles alvorligt. Ungesamrådet og et nyetablerede samarbejde mellem Aarhus Kommuen og Østjyllands Politi kaldet Tværgående 1 Retsplejelovens 115, gør det muligt at udveksle personfølsomme oplysninger i et kriminalitetsforebygge øjemed. 4

5 Ungesamarbejde (TUS) vil være omdrejningspunktet for et øget fokus på en lille hårde kerne af unge, som begår disse meget alvorlige forbrydelser. I 212 er der blevet foretaget en afdækning af udbredelsen af hash i Viby Syd og på kommunens folkeskoler. Børn og Unge samt Sociale forhold og Beskæftigelse finder det positivt at kunne konstatere, at kommunens folkeskoler overordnet set handler, som de bør, når der opstår en bekymring omkring unges brug af hash. Afdækningen viser også et behov for at have fokus på fakta og modvirke rygtedannelse om unges brug af rusmidler. Der er behov for bedre og mere kommunikation såvel internt i kommunen som i samarbejdet med byens almene boligforeninger. Samarbejdsparterne hæfter sig også positivt ved, at det gennemsnitlige antal sigtelser per sigtet individ falder for tredje år i træk. Selvom der er tale om små bevægelser tegner udviklingen en tendens til, at de unge i højere grad afholdes fra gentagne lovovertrædelser. Lokalrådet finder dog i forlængelse heraf, at netop det høje antal gennemsnitlige sigtelser specifikt indenfor indbrud i sammenhæng med, at indbrud skaber utryghed i befolkningen samt kræver en højere grad af planlægning og et større fortsæt, begrunder, at indbrud bliver et fokuspunkt for arbejdet i 213. Der planlægges en undersøgelse ind i eventuelle specifikke risikofaktorer relateret til netop forbrydelsen indbrud. Denne viden skal dernæst omsættes aktivt til forebyggelse ind i den eksisterende organisering. 5

6 Kort og godt Det er meget få børn og unge, som sigtes for kriminalitet. De, der sigtes, er oftest drenge i aldersgruppen år. Berigelseskriminaliteten udgør en voksende del af ungdomskriminaliteten. Personfarlig kriminalitet er faldende og udgør en mindre del af ungdomskriminaliteten. Gentagelseskriminaliteten er faldende. Kriminaliteten er ikke organiseret. Der kan ikke lokaliseres en sammenhæng mellem indbrud og lov om euforiserende stoffer. Der kan ikke lokaliseres en typisk kriminalitetstrappe for gruppen af unge, som gentagne gange sigtes for indbrud. Antallet af unge, som sigtes for besiddelse af euforiserende stoffer, har været nogenlunde konstant igennem en længere årrække. Tesen, om at en mindre andel af de unge begår en større andel af kriminaliteten, kan ikke bekræftes. Sociale forhold og Beskæftigelse, Børn og Unge samt Østjyllands Politi vil i 213 fortsætte det tætte kriminalitetsforebyggende arbejde med særlig fokus på: Børn og unge, der i forbindelse med deres førstegangsforseelse vurderes at være i øget risiko for gentagelseskriminalitet. Dette sker gennem en systematisk risikovurdering af førstegangssigtede med særligt fokus på 1-14 årige. Børn og unge, der sigtes for berigelseskriminalitet - særligt indbrud. Der planlægges en undersøgelse af specifikke risikofaktorer relateret til netop forbrydelsen indbrud. Denne viden skal dernæst omsættes aktivt til forebyggelse ind i den eksisterende organisering. Børn og unge, som begår alvorlig personfarlig kriminalitet. Dette sker gennem det nyetablerede samarbejde Tværfagligt Ungesamråd (TUS) og Ungesamrådet. Kommunikationen omkring børn og unges brug af hash. Foruden ovenstående fokuspunkter vil samarbejdsparterne fortsat arbejde med generel forebyggelse. Der vil fortsat være fokus på eksisterende indsatser med et eksplicit kriminalitetsforebyggende formål. Som eksempel kan nævnes social pejling, konfliktmægling og konfliktråd, anti-radikaliserings- og mentorindsatser, tidlig opsporing og identifikation samt løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af kommunens 115-møder. 6

7 Antal sigtede Antal sigtelser Et statistisk overblik over kriminaliteten blandt de 1-17 årige i Aarhus Kommune Nedenfor præsenteres et overblik over udviklingen i ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune. Opgørelsen baserer sig på et udtræk den 16. januar 213 og dækker den periode, som kommunens database omfatter (25-212). Indledningsvist er der fokus på de generelle tendenser i udviklingen. Dernæst brydes data ned i en række yderligere forhold såsom kriminalitetsindhold, alder og køn. Dette har til formål at komme en forklaring på udviklingen nærmere. Generelle tendenser Det kan konstateres, at udviklingen i ungdomskriminaliteten mellem 211 og 212 viser en mindre stigning. Konkrete er der tale om en stigning på 44 sigtede unge sammenlignet med 211. Dette tilsvar en stigning fra 1,55% af den samlede population af 1-17 årige i 211 til 1,73% i 212. Der er altså tale om en stigning på blot,18 procentpoints. Ungdomskriminaliteten er fortsat på det næstlaveste niveau gennem den målte periode. Graf 1 Udviklingen i ungdomskriminaliteten i Aarhus Kommune Antal sigtede Antal sigtelser Kalenderår Læsevejledning: viser udviklingen i kriminaliteten blandt de unge under 18 år bosat i Aarhus Kommune i perioden

8 Antal sigtede Nedbryder vi typen af lovovertrædelser i en række kategorier (graf 2), kan vi se, at stigningen er afgrænset til de to kategorier berigelseskriminalitet og øvrige, mens de resterende kategorier er enten stagnerende eller faldende. Graf 2 Udviklingen i antallet af sigtede individer (aggregerede kategorier) (Gade-)røveri Berigelseskriminalitet Lov om euforiserende stoffer Personfarlig kriminalitet Sædelighedsforbrydelse Øvrige Læsevejledning: viser udviklingen i kriminaliteten blandt de unge under 18 år bosat i Aarhus Kommune i perioden opgjort indenfor en række aggregerede kategorier. Er en person både sigtet for brugstyveri og butikstyveri indenfor samme år, vil denne person således tælle for 1 sigtet indenfor den aggregerede kategori. Berigelseskriminaliteten udgør i % af det samlede antal sigtelser. Til sammenligning var dette 48,3% i 211. Den personfarlige kriminalitet udgjorde i ,1% af sigtelserne. Dette er i 212 faldet til 11%. I nominelle tal er der tale om et fald i den personfarlige kriminalitet fra 128 sigtelser fordelt på 1 sigtede individer til 8 sigtede individer med i alt 16 sigtelser. Den personfarlige kriminalitet er således på det laveste niveau nogensinde (igennem den periode der måles på). Antallet af sigtelser per sigtet individ er ligeledes faldende i 212, hvilket er en tendens, der har gjort sig gældende siden 21. Nedenfor uddybes udvalgte kategorier og bestemte sigtelsestyper med det formål at lokalisere mere handlingsorienterede tendenser. 8

9 Berigelseskriminalitet Dette afsnit har til formål at lokalisere og præcisere stigningen i berigelseskriminalitet. Der er desuden et eksplicit fokus på indbrud. Omtrent hver anden sigtelse overfor en person under 18 år findes indenfor kategorien berigelseskriminalitet, der omfatter følgende lovovertrædelser: Butikstyveri Tyveri Brugstyveri Indbrud Graf 3 viser, at den største stigning skal findes i antallet af unge, der sigtes for butikstyveri. I nominelle tal er der tale om en stigning på 31 sigtede individer mellem 211 og 212. Dette udgør således en betragtelig del af den samlede stigning i ungdomskriminaliteten. Det er dog ikke muligt at opgøre denne som en andel af den samlede stigning på 44 sigtede, da der er tale om forskellige opgørelsesmetoder (se læseforklaringen til graf 3). Et forsigtigt skøn 2 være, at stigningen i butikstyveri forklarer mellem 6-7% af baggrunden for den samlede stigning mellem 211 og 212. Der ses også en stigning i tyveri på 17 individer mellem 211 og 212. Tre fjerdedele af de sigtede er drenge og halvdelen findes i aldersgruppen år. Graf 3 Udvikling i antallet af sigtede indenfor berigelseskriminalitet vil Brugstyveri Butikstyveri Indbrud Tyveri Læsevejledning: viser udviklingen i antallet af sigede indenfor hver af kriminalitetstyperne under den samlede kategori berigelseskriminalitet. En person, som både er sigtet for brugstyveri og butikstyveri indenfor samme år, vil tælle som 1 sigtet i begge. Tabel 1 adskiller sig således fra graf 2. 2 Forskellen mellem de to opgørelsesmetoder giver en stigning på henholdsvis 44 og 51 individer. 44 er det konkrete tal, når vi taler om den samlede stigning. De 51 fås ved at fordele de sigtede på gerningsindhold. Da man både kan blive sigtet for butikstyveri og indbrud indenfor ét kalenderår, vil man da tælle som to sigtede. Forskellen er altså 7 individer, hvor stigningen i butikstyveri alene er 31. 9

10 Grafen viser også, at niveauet på tværs af såvel butikstyveri som brugstyveri, indbrud og tyveri fortsat udgør et lavet lavt niveau når vurderet over hele perioden. Ser vi på antallet af sigtelser (graf 4) kan man se, at forholdet mellem butikstyveri, tyveri og indbrud udlignes. Graf Udvikling i antallet af sigtelser indenfor berigelseskriminalitet Brugstyveri Butikstyveri Indbrud Tyveri Læsevejledning: viser udviklingen i antallet af sigtelser indenfor hver af kriminalitetstyperne under den samlede kategori berigelseskriminalitet. Dette betyder, at butikstyveri ligger lavere end de tre andre lovovertrædelser, når vi ser på det gennemsnitlige antal sigtelser per sigtet individ. I tabel 1 er de fire lovovertrædelser opgjort specifikt. Tabellen viser, at det for klart flertallets vedkommende forbliver en engangsforseelse at begå (blive sigtet for) butikstyveri. Tabel 1 Antal sigtelser per sigtet individ 212 Antal sigtede Antal sigtelser Gns. sigtelser per individ Brugstyveri ,47 Butikstyveri ,9 Indbrud ,19 Tyveri ,95 Hovedtotal ,57 Læsevejledning: angiver det gns. antal sigtelser per sigtet individ indenfor hver af de anførte lovovertrædelser i 212. En person, som både er sigtet for brugstyveri og butikstyveri i 212 vil tælle som 1 sigtet i begge. Tabel 1 adskiller sig således fra graf 2. 1

11 Antal Gns. sigtelser per sigtet Tabellen viser også, at indbrud er den lovovertrædelse med det højeste gennemsnitlige antal sigtelser per sigtet. Hver ung, som i 212 blev sigtet for indbrud, sigtes gennemsnitligt for flere end to forhold. Indbrud Indbrud er en type af kriminalitet, der bidrager negativt til borgernes subjektive (følte) tryghed. Indbrud er også en type af kriminalitet, som kræver en højere grad af planlægning og derved indbefatter en et større forsæt hos gerningsmanden. Graf 5 Indbrud og alder (antal sigtede og sigtelser) Sigtede Sigtelser Sigtelser per sigtet Alder 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Læsevejledning: viser forholdet mellem den sigtedes alder og antallet af sigtelser for indbrud. Data dækker perioden Graf 5 viser, at alderen 14 år er et breakingpoint ift indbrud. Grafen viser også, at antallet af sigtelser per sigtet individ stiger i kraft med, at de unge bliver ældre. Fra et indsatsmæssigt synspunkt kan vi afgrænse målgruppen til drenge over den kriminelle lavalder. I 212 var 57 af i alt 67 sigtede i aldersgruppen år og de stod for 137 af de i alt 147 sigtelser. Ser vi på hele perioden , kan vi konstatere, at de årige stod for 85% af sigtelserne for indbrud. 11

12 %andel af samlede antal sigtede indenfor frekvensområdet (X-aksen) Gentagelseskriminalitet: indbrud 3 Syv ud af ti unge, der i 212 blev sigtet for indbrud, blev kun sigtet for ét forhold, mens én ud af ti blev sigtet for fem eller flere forhold. I alt blev tre unge sigtet for flere end 1 forhold. Udtrykt grafisk ser frekvensfordelingen ud som vist i diagram 1. Diagram 1 Indbrud og gentagelseskriminalitet , 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, >8 Antal sigtelser det pågældende år Læsevejledning: viser en frekvensfordeling af de unge, som er sigtet for indbrud. X-aksen viser antallet af sigtelser, de unge havde i henholdsvis 25, 29 og 212. Y-aksen viser andelen af unge, som befinder indenfor frekvensområdet på X-aksen. I tilfældet af indbrud synes grafen at understøtte tesen om, at ungdomskriminaliteten bevæger sig i en retning, hvor en mindre del af de unge begår en voksende andel af forbrydelserne. Hvor én motivation for gentagne indbrud kunne tænkes at være finansieringen af et misbrug, kan der ikke lokaliseres en sammenhæng mellem sigtelser for indbrud og sigtelser for lov om euforiserende stoffer. Dette er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at der ikke kan være en sammenhæng, da begge kriminalitetstyper har et ikke ubetydeligt mørketal. Det tyder heller ikke på, at de, der senere sigtes for indbrud, avancerer fra butikstyveri over tyveri af f.eks. knallerter til indbrud. Der kan således ikke lokaliseres en typisk kriminalitetstrappe for gruppen af unge, som gentagne gange sigtes for indbrud 4. 3 Der skelnes ikke mellem gentagne tilfælde af sigtelser for enkelte forhold samt enkeltstående tilfælde, hvor en ung sigtes for flere forhold. 4 Unge, der sigtes for indbrud minimum tre år og har mindst 6 sigtelser indenfor perioden

13 Antal sigtede For gruppen af unge med mange sigtelser ses en klar tendens til, at gruppen generelt har mange sigtelser på tværs af mange kriminalitetstyper. Politiet vurderer desuden, at de unges indbrud overordnet set ikke er organiseret. Det høje antal gennemsnitlige sigtelser per sigtet individ (2,2) sammen med det faktum at indbrud er en utryghedsskabende forbrydelse, som endivdere kræver planlægning og fortsæt, begrunder, at indbrud vil være et fokuspunkt for SSP-samarbejdet i 213. Det vil blive undersøgt, om det er muligt at pege på en række forhold (generelle såvel som specifikke), der kan bidrage til en tidlig opsporing af netop de unge, som er i risiko for gentagne sigtelser for indbrud. Denne metode er før blevet brugt til at forbedre forståelsen af stigningen i gaderøverier i 29. Uddybelse af personfarlig kriminalitet I dette afsnit er der fokus på udviklingen indenfor den personfarlige kriminalitet. Kategorien personfarlig kriminalitet omfatter følgende lovovertrædelser: Vold Kvalificeret vold Drab og drabsforsøg Samt øvrige personfarlige Der er desuden fokus på henholdsvis røveri og gaderøveri, som måske nok finder sit motiv i berigelse, men de adskiller sig ved at indbefatter enten vold eller truslen herom. Hvor vi samlet set kan konstatere en stigning i antallet af sigtede og sigtelser i 212, kan det også konstateres, at den personfarlige kriminalitet fortsat falder. Graf 6 Udviklingen indenfor den personfarlige kriminalitet Antal sigtede Antal sigtelser Kalenderår Læsevejledning: viser udviklingen i antal sigtede og sigtelser for overtrædelser indenfor den personfarlige kriminalitet i perioden

14 Antal sigtede Udover et generelt fald i den personfarlige kriminalitet er der også tale om meget få antal sigtelser per sigtet (inden for et kalenderår). Graf 7 Udviklingen indenfor specifikke sigtelsestyper Drab og drabsforsøg Vold Vold, kvalificeret Øvrige personfarlige Læsevejledning: viser udviklingen i antal sigtede indenfor undergrupperne af den personfarlige kriminalitet i perioden Graf 7 viser, at faldet i den personfarlige kriminalitet skal findes indenfor vold med cirka en tredjedel færre sigtede i 212 sammenlignet med året før. Siden peaket i 26 er der tale om et fald på næsten 7%. En tilsvarende opgørelse på antallet af sigtelser tegner et lignende billede. Grafen viser også, at antallet af sigtede for kvalificeret vold samt drab og drabsforsøg har været stigende siden 28. Der er fortsat tale om meget små bevægelser og en meget afgrænset gruppe af unge. I 212 var der tale om i alt 26 personer. Denne meget begrænsede gruppe udgjorde dog samlet mere end 12% af det samlede antal sigtelser. Lokalrådet tager udviklingen meget alvorligt og vil i 213 og frem have en øget opmærksomhed på denne meget alvorlige kriminalitet. Omdrejningspunktet for den personorienterede handling er disse tilfælde det Tværgående Ungesamarbejde (TUS) eller Ungesamrådet. 14

15 Antal sigtelser (for vold) I graf 8 vises forholdet mellem antallet af sigtelser overfor henholdsvis drenge og piger. Graf 8 Kønsspecifik udvikling i antallet af sigtelser for vold Drenge Piger Læsevejledning: viser udviklingen i antallet af sigtelser for vold perioden opgjort på køn. Størsteparten af de sigtede er drenge. I 212 udgjorde drengene 8% af sigtelserne indenfor personfarlig kriminalitet. Det er også hos drengene, at det største fald ses, mens antallet af sigtelser hos pigerne er mere svingende dog med en faldende tendens. Medtages sigtelserne for kvalificeret vold bliver forskellen mellem kønnene mere udtalt. Holder vi den personfarlige kriminalitet op imod de sigtedes alders, kan vi se, at 7% af både sigtede og sigtelserne findes i aldersgruppen år. 15

16 Antal sigtede Antal sigtelser (Gade-)røveri Lokalrådet har siden 29 har et særligt fokus på gaderøveri. Grundet stigningen i antallet af sigtelser for røveri i 211, vil der i 213 ligeledes være fokus herpå. Ser vi på udviklingen indenfor de to kriminalitetstyper, får vi følgende billede: Graf 9 Udviklingen indenfor røveri og gaderøveri Gaderøveri - antal sigtede Gaderøveri - antal sigtelser Røveri -antal sigtede Røveri -antal sigtelser Læsevejledning: viser udviklingen over tid i antallet af sigtede og sigtelser i perioden Grafen viser et kontinuerligt fald indenfor gaderøverier siden 28/9. Dette gælder både for antallet af sigtede samt antallet af sigtelser. Hvad angår udviklingen indenfor røveri, så er der tale om et fald mellem 211 og 212. Grafen viser også et betragteligt fald i det gennemsnitlige antal sigtelser per sigtet individ (afstanden mellem de to kurver). Der er altså en positiv udvikling i både omfanget af problemet og tyngden af den individuelle unges problem. Antallet af røverier ligger dog fortsat højt sammenlignet med hele perioden. Der ses næsten ingen sigtelser for hverken røveri og gaderøveri hos pigegruppen. På baggrund af den negative udvikling i 211 indenfor røveri igangsatte man et afdækningsarbejde på en gruppe konkrete unges motivation for at begå en række røverier. Nedenstående er produktet af en række interviews, som tog udgangspunkt i undringen: Hvordan kunne det ske, at så unge mennesker kommer så langt ud i deres kriminalitet? Det er karakteristika for de unge, som bygger på egne udsagn fra de unge. De har varierende eller svag tilknytning til skolen. De har afbrudte forløb bag sig: bolig, skole, tilbud fra socialforvaltningen, fritidstilbud. De har megen fritid, men uden institutionelle rammer. De har generel ringe tilknytning og kontakt til voksne. 16

17 De vil gerne være en del af fællesskabet /være med og være sammen med nogen. De har en oplevelse af stærk kammeratskabsfølelse til gruppen. De har en svag kammeratstilknytning til klassekammerater. De har hyppigt haft kontakt til myndighederne, politiet og socialforvaltningen. De har en oplevelse af ringe koordinering blandt de professionelle omkring dem. De oplever og beskriver deres verden i ekstremer som kedeligt eller spændende. De beskriver ingen mellemvej. De føler, at ting skal være lettilgængelige. Fremstår noget som svært, har de tendens til at give op. De beskriver sig selv som unormale gennem ønsket om at være en del af det normale. De har ikke blik for konsekvenserne af deres handlinger overfor andre mennesker. De ønsker ikke andre ondt, men sig selv godt. Deres handlinger er drevet af en positiv motivation i forholdet til sig selv. De ønsker at leve et lykkeligt liv med familie, lejlighed og uddannelse. De vil gerne gå i en normal skole. De vil gerne opleve tillid, spørges, høres, støttes og respekteres. De vil gerne støtte og hjælpe andre. De drømmer om et normalt liv. I interviewene fremstår det tydeligt, at flere synlige risikofaktorer har været virkeligheden for flere af de unge. De beskriver blandt andet forhold som misbrug, fravær, tobak, seksuel (u)sundhed og kriminalitet. Lokalrådet planlægger, at der igennem områdets 115-møde skal være et øget fokus på tidlig handling generelt og specifikt over de respektive unges yngre brødre. I afdækningen skal der være et særligt fokus på de risikofaktorer, som de unge omtaler som bidragende til, at de påbegyndte deres kriminelle løbebane. Der planlægges ydermere lokale monofaglige og tværfaglige udviklingsprocesser for de professionelle, der arbejder i det område. Denne proces har til formål at skabe mere samarbejde og en øget koordinering på tværs af fagligheder og tilbud. 17

18 Antal sigtede/sigtelser Gns sigtelser per sigtet Uddybelse af lov om euforiserende stoffer Når der er tale om børn og unge, der sigtes efter lov om euforiserende stoffer, så er der stort set altid tale om hash. Graf 1 nedenfor viser udviklingen i sigtede og sigtelser. Siden 29 viser sigtelsestallet en nogenlunde stagnerende udvikling med små sving år for år. Årsagen til stigningen mellem 27 og 28 skal ifølge politiets specialpatrulje findes i synligheden af hash (mis-)brug hos en række særlige subkulturer, hvor hash er mere udbredt end normalt. Graf 1 Udviklingen indenfor lov om euforiserende stoffer Antal sigtede Antal sigtelser Gns sigtelser per sigtet 2 1,9 1,8 1,7 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 Læsevejledning: viser udviklingen over tid i antallet af sigtede, sigtelser og gns. antal sigtelser per sigte individ i perioden specifikt for lov om euforiserende stoffer. Overordnede set viser tallene, at : 96% af de sigtede findes i aldersgruppen år. 9% af de sigtede er drenge. Det er altså tale om en meget afgrænset målgruppe. Der er endvidere en række socioøkonomiske forhold som sandsynliggøre, at målgruppen kan afgrænses yderligere til udsatte unge. Koncentrationen heraf vil være størst i kommunens forskellige udsatte boligområder. I 212 har Aarhus Kommune i samarbejde med Østjyllands politi og de lokale boligforeninger foretaget en afdækning udbredelsen af hash i Søndervang, Kjærslund og Rosenhøj. Afdækningen blev igangsat grundet forlydender om, at der var mange af områdets unge, som røg hash. 18

19 Afdækningen viste, at: Svarene er meget forskellige afhængigt af, hvem man spørger. Der opleves en højere graf af synlighed, da salget af euforiserende stoffer er flyttet fra lejligheder til gaden. Der opleves en del trafik ifbm køb og salg. Dette omfatter også ikke-lokale beboere. Gruppen af (mis-)brugere kan i høj grad afgrænses til unge over 18 år. De professionelle reagerer, som de skal, når de får kendskab til mindreårige (under 18år) som har et (mis-)brug af hash. Det ofte de samme historier, som går igen fra person til person. Det ofte historier, som er flere år gamle. De personer, der fortæller historierne, ikke selv førstehåndsvidner. Når spurgt konkret til de lokale børn og unges brug af hash, så viser afdækningen, at hovedparten af de, som forbruger hash, er mellem 17 og 25 år. Dette billede bekræftes af politiets sigtelser i området, der de seneste tre år kun har omfattet unge/voksne over 18 år. Blot én elev i en lokal 6. klasse svarer (når spurgt anonymt), at de set én person ryge- og én person sælge hash. Ingen af eleverne har selv nogle erfaringer med rusmidler. En rundspørge hos Aarhus Kommunes folkeskoler viser, at man igennem de seneste par år har interveneret i alt 33 gange overfor børn/unge på baggrund af konkrete bekymringer. Rundspørgen viser, at skolerne handler, som de bør i denne type situationer. Undersøgelser af den generelle udvikling i ungdommens forhold til rusmidler peger på en udvikling i retning af en højere grad af tilbageholdenhed blandt flertallet af unge, mens et fåtals adfærd bliver mere markant (Narkosituationen i Danmark, Sundhedsstyrelsen, 212). Der sker altså til dels en polarisering. Afdækningen og rundspørgens konklusioner viser, at der er behov for bedre og mere kommunikation omkring udbredelsen af rusmidler. Dette gør sig både gældende internt i kommunen og i samarbejdet med byens almene boligforeninger. I afdækningen bemærkes det også, at man fra kommunens side har kendskab til gruppen af (mis-)brugere i aldersgruppen over 18 år. Man har af lovgivningsmæssige årsager ikke de samme muligheder for at skride ind overfor denne gruppe. Ønsker en person over 18 år at få hjælp til at stoppe et misbrug, så findes der en række forskellige tilbud i Aarhus. 19

20 Køn Der findes ovenfor flere opgørelser på de sigtedes køn og alder med udgangspunkt i specifikke kriminalitetstyper. Som man kan se ovenfor, kan der være store kønsspecifikke forskelle indenfor udvalgte kriminalitetstyper. En sammenligning mellem sigtede drenge og piger giver følgende billede: Diagram 2 Læsevejledning: viser det samlede antal sigtede i perioden 25 og 212 fordelt på drenge og piger. Man kan også se på diagram 2, at der de senere år er sket en øget forskydning i retning af, at drengene begår en større andel af kriminaliteten. I graf 11 nedenfor kan se vi, at 4 gange så mange drenge som piger blev sigtet i 212. Samtidigt tegner drengene sig for 6 gange så mange sigtelser. 2

21 Forholdet mellem drenge og piger Graf 11 Forhold mellem antallet af sigtede og sigtelser overfor drenge sammenlignet med piger pba sigtelser pba sigtede 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1,, Læsevejledning: viser forholdet mellem antallet af sigtelser (blå) og sigtede (lilla) mellem drenge og piger. En værdi på Y-aksen på 2 angiver, at drengegruppen har dobbelt så mange sigtede/sigtelser end pigerne det pågældende år, 1 samme antal og 4 fire gange så mange. Der er også forskel på den type af kriminalitet, henholdsvis drenge og piger sigtes for. I diagram 3 er sigtelsestallene kønsmæssigt fordelt på de seks kriminalitetskategorier. Diagram 3 Læsevejledning: viser fordelingen af sigtede indenfor de 6 kriminalitetskategorier. Opgørelsen dækker den samlede periode

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Indledning Dette er en tillægsrapport til Ishøj Kommunes fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende

Læs mere

Unges lovovertrædelser

Unges lovovertrædelser http://vidensportal.servicestyrelsen.dk/temaer/kriminalitet/statistik/ungeslovovertrae Unges lovovertrædelser Kriminelle unge straffes oftest for tyveri og hærværk, derefter kommer voldsforbrydelser og

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Faxe Kommune, Center for Børn & Familie. Analyse SSP

Faxe Kommune, Center for Børn & Familie. Analyse SSP Faxe Kommune, Center for Børn & Familie Analyse SSP Center for Børn & Familie 19-09-2013 Indhold Indledning:...2 Analysens opbygning:...3 Data:...3 Hvor mange er der tale om?...4 De unges basisoplysninger:...5

Læs mere

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune

Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune 2012 Formål Den sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet skal medvirke til at forebygge kriminalitet i Norddjurs Kommune.

Læs mere

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund www.albertslund.dk 1 STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS INDHOLDSFORTEGNELSE Den kriminalpræventive indsats

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Handlingsplan 2014-2018

Handlingsplan 2014-2018 Handlingsplan 2014-2018 SSP Fredensborg INDHOLD Indledning.......1 Ansvarsfordeling i forhold til handlingsplanen.......2 Generel forebyggelse..........4 Specifik forebyggelse...... 5 Fokuspunkter...7

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

Kriminalpræventiv handleplan 2011-2014

Kriminalpræventiv handleplan 2011-2014 Kriminalpræventiv handleplan 2011-2014 Bornholms regionskommune 2011 1 Forord...3 Indledning...3 Visionen for arbejdet...3 Bornholm i tal...4 Lovgivning...5 Aktører i det kriminalpræventive arbejde...9

Læs mere

Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune

Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune Lovgivning: Forpligtigelsen til at etablerer kriminalpræventivt samarbejde mellem Skole, Sociale myndigheder og Politi,

Læs mere

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Samarbejdsplan 2013. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Samarbejdsplan 2013 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Aabenraa Esbjerg Fanø Haderslev Sønderborg Tønder Varde Vejen Indledning Politiet kan ikke skabe tryghed,

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot

Hotspot. -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010. www.kk.dk/hotspot Hotspot -En tryghedsskabende områdebaseret indsats Integrationsministeriet Odense d. 8.4.2010 www.kk.dk/hotspot Hotspotprogrammet Det kortsigtede formål med Hotspot er At genskabe oplevelsen af tryghed

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

HANDLEPLAN 2012 Lokalrådet i Frederikshavns kommune

HANDLEPLAN 2012 Lokalrådet i Frederikshavns kommune HANDLEPLAN 2012 Lokalrådet i Frederikshavns kommune Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rammerne for Lokalrådets arbejde... 3 3. Lokalrådet i Frederikshavn kommune... 3 4. Det kriminalitetsforebyggende

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet

Arbejdsgrundlag. for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Arbejdsgrundlag for Trivselsforum og SSP-samarbejdet Trivselsforum og SSP-samarbejdet ses i Aalborg Kommune som en samlet størrelse. Dette skyldes,

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

Børn og unge. i politiets døgnrapporter. Hvem og hvorfor? Grønlands Arbejdsgiverforening 2004 Kirsten Ørgaard Jette Jensen.

Børn og unge. i politiets døgnrapporter. Hvem og hvorfor? Grønlands Arbejdsgiverforening 2004 Kirsten Ørgaard Jette Jensen. Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem og hvorfor? Grønlands Arbejdsgiverforening 2004 Kirsten Ørgaard Jette Jensen Sponsoreret af: nunatta naqiterivia Børn og unge i politiets døgnrapporter Hvem

Læs mere

HANDLEPLAN 2013. Lokalrådet i Frederikshavns kommune

HANDLEPLAN 2013. Lokalrådet i Frederikshavns kommune HANDLEPLAN 2013 Lokalrådet i Frederikshavns kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Rammerne for Lokalrådets arbejde...3 3. Lokalrådet i Frederikshavn kommune 3 4. Det kriminalitetsforebyggende

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2011 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

Kriminalitetsforebyggende Plan 2013-2016

Kriminalitetsforebyggende Plan 2013-2016 Kriminalitetsforebyggende Plan 2013-2016 Baggrund og ramme... 2 Antal sigtede børn og unge i Frederikssund Kommune... 2 Livsstilsundersøgelse i 8. og 9. klasse... 4 Udsatte børn i fritidsklubberne... 4

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI Projektbeskrivelse 26. oktober 2011 Forebyggelse af ungdomskriminalitet Baggrund for projektet Udviklingen i ungdomskriminaliteten har gennemløbet en forandring gennem de seneste 20 år. De lovlydige er

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Vi forebygger kriminalitet

Vi forebygger kriminalitet et i Haderslev Kommune Vi forebygger kriminalitet Hvad er et? et i Haderslev Kommune er et netværk for de personer og grupper, som arbejder med kriminalitetsforebyggelse blandt kommunens unge. et er både

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Kriminalitetsforebyggende Plan 2013-2016

Kriminalitetsforebyggende Plan 2013-2016 Kriminalitetsforebyggende Plan 2013-2016 Baggrund og ramme... 2 Antal sigtede børn og unge i Frederikssund Kommune... 2 Livsstilsundersøgelse i 8. og 9. klasse... 4 Udsatte børn i fritidsklubberne... 5

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

I gennem 2012 har der været en positiv udvikling i arbejdet i SSP lokalgrupperne og SSP-lærersamarbejdet. 3/19

I gennem 2012 har der været en positiv udvikling i arbejdet i SSP lokalgrupperne og SSP-lærersamarbejdet. 3/19 SSP årsrapport 2012 Indhold 1. Indledning... 3 2. Samarbejder... 4 2.1 Forebyggelseskonsulenter... 4 2.2 Det Kriminalpræventive Råd (DKR)... 4 2.3 Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO)... 4

Læs mere

BERIGELSESFORBRYDELSER

BERIGELSESFORBRYDELSER BERIGELSESFORBRYDELSER Undersøgelsen belyser strafudmålingen for tyveri ( 7), ulovlig omgang med hittegods ( 77), underslæb ( 78), bedrageri ( 79), mandatsvig ( 8), afpresning ( 81), skyldnersvig ( 83),

Læs mere

KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND

KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND 22. oktober 2007 KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND Af Niels Glavind Skal man tegne en social profil af et samfund, kan man ikke nøjes med samfundets solside. Man må også se på dets skyggesider. Kriminalitet

Læs mere

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2013

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2013 Læsø Kommune SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2013 Frederikshavn Kommune Hjørring Kommune Brønderslev Kommune Jammerbugt Kommune Vesthimmerlands Kommune Rebild Kommune Mariagerfjord Kommune Aalborg Kommune 1.

Læs mere

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Undervisningsvejledning/ læseplan for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Forord... 3 Mål for SSP - samarbejdet i Horsens Kommune... 4 Undervisningens indhold i børnehaveklassen

Læs mere

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016 Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4

Læs mere

HOTSPOT INDRE NØRREBRO

HOTSPOT INDRE NØRREBRO HOTSPOT INDRE NØRREBRO Nulpunktsmåling, forandringsteori og dokumentationsplan Hotspot Indre Nørrebro Nulpunktsmåling, forandringsteorier og evalueringsklargørelse af projekter finansieret af Integrationsministeriets

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD

Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD BØRN OG UNGE Den forebyggende og tidlige indsats - samordning af SSP og SSD I forbindelse med barnets reform skal der, som led i styrkelsen af den forebyggende og tidlige indsats overfor sårbare børn og

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Big data fra objektive kriterier til general og specifik forebyggelse i en SSP kontekst. Oplæg v/rené Bøye

Big data fra objektive kriterier til general og specifik forebyggelse i en SSP kontekst. Oplæg v/rené Bøye Big data fra objektive kriterier til general og specifik forebyggelse i en SSP kontekst Oplæg v/rené Bøye Agenda Velkomst og indledning. Big Data. Historik. om at udfinde kriminalitet og kriminelle. Risiko

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2012 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

Seminar om tværgående monitorering som forebyggelsesredskab. 19. September 2014. www.sspodense.dk

Seminar om tværgående monitorering som forebyggelsesredskab. 19. September 2014. www.sspodense.dk Seminar om tværgående monitorering som forebyggelsesredskab. 19. September 2014 Indhold Hvordan I kan hjælpe os. Vores tilgang. De to spor i KOMspot. Spørgsmål og dialog. Hvordan I kan hjælpe os. Hvilke

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

HANDLEPLAN 2014. Lokalrådet i Frederikshavns kommune

HANDLEPLAN 2014. Lokalrådet i Frederikshavns kommune HANDLEPLAN 2014 Lokalrådet i Frederikshavns kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Rammerne for Lokalrådets arbejde...3 3. Lokalrådet i Frederikshavn kommune 3 4. Det kriminalitetsforebyggende

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen

YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder. Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen YOT Team i Århus V -forebyggelse af kriminalitet i socialt udsatte boligområder Århus Kommune Socialcenter Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Socialcenter Vest YOT Team YOT Inddragelse af de unge og

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

SSP-LYNGBY Toftebæksvej 12 2800 Lyngby 45 97 30 95 ssp@ltk.dk

SSP-LYNGBY Toftebæksvej 12 2800 Lyngby 45 97 30 95 ssp@ltk.dk Lyngby-Taarbæk Kommune SSP-handlingsplan Børne- og Fritidsforvaltningen 2010-2012 SSP-LYNGBY Toftebæksvej 12 2800 Lyngby 45 97 30 95 ssp@ltk.dk Lyngby-Taarbæk Kommune Børne- og Fritidsforvaltningen SSP-handlingsplan

Læs mere

Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse

Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse November 2005 Henning Hansen CASA Kriminalitet blandt børn og unge i Københavns Kommune - en spørgeskemaundersøgelse November

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag.

Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Læseplan for SSP- området. Det er hensigten med planen dels at inspirere til aktiviteter indenfor området, dels at hjælpe med en struktur omkring de timeløse fag. Emnerne er dels specifikt rettet mod et

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Centrale nøgletal. Anmeldelser og sigtelser 2007-2012. Januar 2013

Centrale nøgletal. Anmeldelser og sigtelser 2007-2012. Januar 2013 Centrale nøgletal Anmeldelser og sigtelser 2007-2012 Januar 2013 INDHOLD Anmeldelser 2007-2012 Sigtelser 2007-2012 Side 2-8 Side 9-15 Januar 2013 Anmeldelser 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Straffeloven

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Virksomhedsplan for SSP-samarbejdet i Struer Kommune 2014-2016

Virksomhedsplan for SSP-samarbejdet i Struer Kommune 2014-2016 Virksomhedsplan for SSP-samarbejdet i Struer Kommune 2014-2016 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Virksomhedsplan for SSP-samarbejdet i Struer Kommune Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Visioner...

Læs mere

SSP i Vordingborg kommune

SSP i Vordingborg kommune SSP i Vordingborg kommune Forslag til strategi og struktur for SSP-samarbejdet i Vordingborg kommune Det følgende er en præcisering og justering af SSP-samarbejdet i Vordingborg kommune, så det vil være

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune

Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune Generel handlingsplan for 2010 Lokalrådet i Holstebro kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen 2010 for Midt- og Vestjyllands Politi og samtidig på baggrund af

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

STATUS- OG STRATEGINOTAT

STATUS- OG STRATEGINOTAT STATUS- OG STRATEGINOTAT SSP-samarbejdet i Viborg Kommune JANUAR 2014 INDLEDNING SSP-samarbejdet i Viborg Kommune tager sit afsæt i det brede generelle forebyggende arbejde i forhold til risikoadfærd blandt

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Fortællingen om Aarhus

Fortællingen om Aarhus Program Velkommen v. Kurt Præsentation af HU v. Lone Grosen og Jens Erik Stryhn Hvad er HU s opgave? Hvem er HU til for? HU som netværksskaber/relationel koordinering HU og Min Vej et tværmagistralt samarbejde

Læs mere

Tabeller og diagrammer

Tabeller og diagrammer Tabeller og diagrammer Udarbejdet af: Niels Jørgen Andreasen, VUC Århus nja@vucaarhus.dk Modul,7 - tabeller og diagrammer Side 7 : Tabellen og diagrammet herunder viser, hvor mange børn der blev født i

Læs mere