Indholdsfortegnelse: 1.Indledning Videnskabsteori og Metode 8. 3 Teori 18. Abstract 1 Resumé Problemfelt Problemformulering 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse: 1.Indledning 5. 2. Videnskabsteori og Metode 8. 3 Teori 18. Abstract 1 Resumé 2. 1.1 Problemfelt 5 1.2 Problemformulering 7"

Transkript

1 Abstract A consequence of the massively growing mobility during the latest decades has been the emergence of a series of travel phenomena that are alternatives to the more commercial and touristic forms of travelling. Transport systems have become markedly more efficient in relation to both time and economy. Humans travel over faster and more often over long distances by plane, train, and car. It has involved a democratisation of the global transport system. This boom of not only business travels but also private travels has globally had a great impact on the travel environment. Many people have become tired of being tourists, tired of being isolated from the local environt in hotels, severed from the authemtic local milieu. During the latest decade a new travel phenomenon has emerged. Through a qualitative analysis of this phenomenon, it is argued in the present paper that a new form of travelling that is a reaction against mass-tourism has an impact on the concept and place of home. This phenomenon appears in a particularly clear way on the Internet, where online services reach out to private consumers with a need for mobility at different economic levels. The Internet had allowed for the successful evolution of I have here chose to call private-hotelism, satisfying the needs of both parties involved. Private-hotelism consists on the one hand in creating non-touristic places of residence during travels, and on the other hand in generating revenue that can cover one s own travel expenses while renting one s own residence to other travelers. Ironically, due to online dissemination, this phenomenon has by itself developed into a tourist attraction in its own right. Through a visual ethnographical and discursive analysis, the present paper describes how the private home is transformed into a commodity, becoming the object of the touristic glance (Larsen, Urry 2011). It is demonstrated how private-hotelism not only allows for new non-touristic travel destinations, but also creates the basis for a less locally confined existence and promotes a new cosmopolitical lifestyle. 1

2 Resumé Over de seneste årtier er der som konsekvens af en massivt voksende mobilitet sket en opblomstring af en række rejsefænomener som alternativer til mere kommercielle og turistede rejseformer. Transport systemerne er markant effektiviseret både i henseende til tid og økonomi. Mennesker rejser over lange strækninger med fly, tog og bil: hurtigere, længere og oftere. Der er sket en demokratisering af det globale transportsystem. Dette har haft stor indflydelse på globale miljøer pga. den øgede rejseaktivitet. Dette gælder ikke kun forretningsrejser men også private rejser. Mange mennesker er trætte af at være turister. Trætte af at være isoleret fra lokalmiljøet på hoteller, distanceret fra det autentiske og lokale liv. Inden for det sidste årti er et nyt fænomen i rejselivet vokset frem. Gennem en kvalitativ analyse af fænomenet, argumenteres der her for hvordan en ny rejseform, som reaktion mod masse-turismen påvirker hjemmet som sted. Fænomenet ytres på internettet hvor online institutioner møder private personer med behov for mobilitet og dertilhørende økonomiske muligheder. Via internettet udvikles en dobbeltsidig tilfredsstilling af dette behov i form af, hvad jeg har valgt at navngive privat-hotelisme. Privat-hotelisme handler om på den ene side at give opholdssteder til ikke-turistede rejsemål og på den anden side at dække rejseudgifter gennem udlejning af egen bolig til andre rejsende. Dette fænomen har ironisk nok selv udviklet sig til en turistattraktion gennem online udbredelse. Gennem en visuel etnografisk og diskursiv analyse, beskrives det private hjem, når det undergår en forvandling og bliver til en vare bliver genstnd for Turisblikket (Larsen, Urry 2011). Det påvises hvordan privat-hotelisme ikke kun giver mulighed for nye ikke-turistede rejsemål, men skaber et udgangspunkt for en mindre stedbundet tilværelse og skaber en mulighed for en ny kosmopolitisk livsform. 2

3 Indholdsfortegnelse: Abstract 1 Resumé 2 1.Indledning Problemfelt Problemformulering 7 2. Videnskabsteori og Metode Ontologi og epistemologi Forforståelser Horisontsammensmeltning Visualitet Empiri Valg af metode Billedanalyse Diskursiv metode Etnografisk metode Interview Metode etik Metode refleksion 17 3 Teori Sted Stedsrytmik Online steder og mobilitet Kosmopolisme Gæstfrihed Gæstfrihedssteder Host-storytelling Turisme Hoteller Hjemmet Turister Rejsende Turistblikket 22 3

4 4 Analyse Institutionelle diskurser Stedet airbnb.com et etnografisk blik Where are you going? Host-storytelling Standardisering Iscenesættelse af hjemmet Hjem eller hotel? Motivation 38 5 Konklusion 43 6 Perspektivering 45 7 Litteraturliste 46 Bilag 48 4

5 1 Indledning Over de sidste år er omfanget af den menneskelige bevægelse steget markant. Mennesker rejser, bevæger og flytter sig fra sted til sted oftere, hurtigere, billigere, og længere end tidligere. En systematisk og organiseret mobilisering af mennesker synes at være kendetegnende for en markant voksende mobilitet i verden, som på et utal af fronter har influeret måden, hvorpå mennesker lever i dag. Bevægelse af mennesker spænder vidt, og dækker over et utal af grupper, lige fra forretningsrejsende, udvekslingsstuderende og importeret arbejdskraft, til flygtninge, immigranter og turister. Den såkaldte demokratisering (billige billetter) af bl.a. fly- og togtransport, og det stigende behov for mobilitet, har bl.a. medført en omfattende turistindustri. Denne har over de foregående tohundrede år forgrenet og differentieret sig i et utal af retninger. I en globaliseret og hyper-mobil verden er der stort set ingen steder tilbage, hvor turismen ikke har fundet sin vej hen. Den bredt favnende turistindustri har medført en omfattende masse-turisme, som over især de sidste halvtreds år har bredt sig fra overklassen og ud i de lavere samfundsklasser (Larsen, Urry 2010:13). Standardiseringen af turistrejsen som den eksempelvis er kendetegnet ved charterrejser, hvor alting er planlagt forinden rejsen, og enhver potentiel konflikt på forhånd er forberedt løsninger for, har medført en omfattende adskillelse af lokalbefolkning og turister. 1.1 Problemfelt Over de seneste årtier er der som konsekvens af en udbredelse af masse-turisme sket en opblomstring af en række rejsefænomener som alternativer til mere kommercielle og turistede rejseformer. Couchsurfing er et godt eksempel. Couchsurfing som bestemt ikke er noget nyt fænomen, men som modstrøm til masse-udbredte rejseformer har vundet bred udbredelse, via online communities, betegner en post-modernistisk rejseform, baseret på en non-monetary gæstfrihed, hvor fremmede forbindes og tilbyder gensidig husly tværs over kloden. Som Jennie Germann Molz (forthcoming) påpeger i sine studier af couchsurfing, er fænomenet blandt andet blomstret op i forlængelse af et behov for en mindre turistet rejseform (Molz: forthcoming). Mange mennesker er trætte af at være turister. Trætte af at være isoleret fra lokalmiljøet på hoteller, distanceret fra det autentiske og lokale liv. Couchsurfing er midlet til en mere lokallivs-orienteret 5

6 måde at rejse på, hvor man som turist i højere grad agerer som en rejsende end som en turist, og hvor oplevelsen af det autentiske at møde og opleve lokale mennesker og steder, og selv agere som lokal frem for som fremmede, at søge luksus og seværdigheder, er hovedattraktionen. Couchsurfing er en post-modernistisk rejseform, der fremstår som en afstandtagen til kommercielle og masseturistede rejseformer (Molz: forthcoming). Inden for de sidste par år er et lignende, men alligevel anderledes fænomen blomstret op. Fænomenet, som jeg i denne rapport kalder privathotel-isme betegner en kommercialisering af couchsurfingens non-monetary exchange imellem gæst og vært (Molz: forthcoming). Her er udvekslingen udskiftet med en monetary exchange, og værten er ikke længere til stede. Når gæsten kommer, forlader værten hjemmet. Hvor hoteller og hotelrejser i et kulturgeografisk lys repræsenterer det standardiserede rum det de-territorialiserede og upersonlige sted - places of modernity (Lynch et.at.2007: 124) - repræsenterer privat-hotelisme en rejseform, hvor oplevelsen af det autentiske, det ikke-standardiserede og lokallivs-orienterede - unique places around the world (airbnb.com) - er i centrum. Hvor couchsurfing afspejler en anti-kapitalistisk, anti-industriel og kosmopolitisk livsanskuelse blandt brugerne (Molz 2007:76) repræsenterer privat-hotelisme en kapitalistisk fortolkning af fænomenet. Privat-hoteller er vært-gæst-steder, places of hospitality (Lynch et.al.2007: 124), som i deres grundbetydning indikerer sharing of space (ibid:124). Her danner hjemmet rammerne for det, som Lynch kalder for hospitality businesses, a venue for paid.for accomodayions for visitors (ibid). Som en række studier af storbyer argumenterer for, hersker der en konsensus omkring, at byer i stigende grad ligner lufthavne, da de ligeledes påvirkes af internationale og mobile strømme og strømninger (Urry 2007:265). Kan man analogt til denne tankegang sige, at private hjem i stigende grad ligner hoteller, når de bliver genstand for mobile strømninger i forbindelse med turisme? Har den organiserede turistindustri, som den kendetegnes ved charterrejser og lignende masseturismefænomener, taget ny form? Og hvad sker der, når hjemmet bliver til en turristattraktion og en vare når hjemmet bliver genstand for the turist gaze? (Larsen, Urry:2011). Disse spørgsmål drøftes og søges besvaret i denne rapport. Jeg har gennem en virtuel linse valgt at kategorisere airbnb.com som et sted - et online og globalt sted. Et sted, som dagligt gennemstrømmes af mobilitet, der reflekteres ud i samfundet i form af diskurser og mobile møder. Det er med henblik på en analyse af airbnb.com s institutionelle diskurser og brugere af hjemmesidens repræsentationer af private hjem, at fænomenet privathotelisme analyseres, set i lyset af et post-modernistisk turistblik. Det er hensigten at analysere 6

7 hvilken påvirkning de institutionelle diskurser, som udtrykkes gennem airbnb.com, har på fysiske steder, når de reflekteres og videreformidles gennem communitiets brugeres annoncer og forplanter sig i virkeligheden. 1.2 Problemformulering Hvordan påvirker online stedet airbnb.com fysiske steder? 7

8 2 Videnskabsteori og Metode 2.1 Ontologi og epistemologi Denne rapport tager afsæt i en hermeneutisk videnskabsteoretisk position og dens grundprincip om, at al forklaring forudsætter forståelse og fortolkning, og at fortolkning og forståelse er et grundvilkår for den menneskelige eksistens (Højbjerg 2009:320). Når en filosofisk hermeneutisk videnskabsteoretisk position er valgt, er det på baggrund af antagelsen af: at mennesket er et forstående og fortolkende væsen (ibid:312). Det er grundlæggende for hermeneutikken, at det er i mødet med genstanden ( ), at meningen skabes mellem genstanden og fortolkeren (ibid:312). En genstand skal ikke forstås som værende i sin egen historiske kontekst, men erkendes og fortolkes ud fra en subjektiv position, hvor fra én sandhed opstår. Det er med fordel, at den hermeneutiske cirkel inddrages som et videnskabsteoretisk værktøj. Den hermeneutiske cirkel betegner som udgangspunkt, at sandhed opstår i en vekselvirkning mellem del og helhed (ibid:312). Det betyder, at en del er kontekstafhængig og ikke kan forstås uden for den situation, den analyseres i. I den hermeneutiske cirkel foretages en cirkulær bevægelse fra fortolker til genstand, der ved gentagelse illustrerer en spiral, der indikerer, at man som forsker hele tiden bliver klogere på sin genstand, og hele tiden viderefortolker ud fra den netop opnåede erkendelse. Det cirkulære princip illustrerer samtidig, at: fortolkeren er en aktiv medspiller i meningsdannelsen (ibid:321) Forforståelser Et grundlæggende hermeneutisk princip er, at forståelse er uadskillelig fra subjektive fordomme. Ethvert fænomen indgår derfor altid i samspil med fortolkerens forforståelser. Med forforståelser menes, at der altid går en tidligere forståelse forud for vores nuværende forståelse (ibid:322). Som fortolker er vores forståelse af sociale fænomener altid præget af både bevidste og ubevidste subjektive fordomme og på forhånd indtagne holdninger til fænomener. Det er derfor afgørende, at fordommene indgår i den fremstillede sandhed og som del af forståelsen. Inden for den filosofiske hermeneutiske videnskabsteori er fordomme kulturelt og historisk betinget. Dette indikerer det absolutte opgør med troen på den enegyldige og objektive sandhed. Den kulturelle og subjektive arv, som man som forsker er bærer af, kaldes forståelses-horisonten 8

9 (ibid:322). Forståelseshorisonten udtrykker samspillet mellem forforståelser, fordomme og genstand, som værende indbyrdes konstituerende samt medbestemmende for, hvordan man som menneske orienterer sig og handler i verden (ibid:322). Herigennem underbygges også argumentet for, at fordomme er forudsætningen for al forståelse, og at det derfor er afgørende at acceptere fordomme som en produktiv forudsætning for erkendelse af verden (ibid:322). Netop denne antagelse nødvendiggør en åbenhed i forsøget på at forstå. Da det ikke skal forstås som, at man fralægger sig et videnskabeligt ansvar og fremstiller viden på baggrund af fordomme og forforståelser, men derimod erkender, at man som forsker og individ er et produkt af en kulturel sammenhæng, er det vigtigt, at man yder sit yderste for at prøve at forstå fænomener så neutralt som muligt. Forståelseshorisonten er foranderlig og er i konstant forvandling, som Gedammer formulerer det: the horizon is, rather something into which we move and that moves with us (citeret fra Gedammer i Højbjerg 2009:324). Forståelseshorisonten bliver herigennem udvidet i takt med, at man som forsker gør sig nye erfaringer. Ved at sætte sine fordomme på spil, opnår man en hermeneutisk erfaring (ibid:325) Horisontsammensmeltning Begrebet horisontsammensmeltning hentyder til et livsverdens-kompromis, hvor mødet mellem fortolker og genstand producerer forståelse og mening (ibid:324). Da både fortolker og genstand er bærere af betydnings- og meningssammenhænge forinden et møde, er det mødet, der genererer en ny mening i en ny tidssammenhæng (ibid:324). Dette kaldes horisontsammensmeltning, og er ikke nødvendigvis udtryk for delte holdninger, men blot udtryk for forståelse af den andens situation, og hvad der kommunikeres om. Formålet er, at man ved et møde med et fænomen får provokeret sine fordomme og får udvidet sin viden Visualitet Mennesker fødes ind i en specifik kultur, som gennem livet influerer og påvirker måden, hvorpå fænomener opleves og fortolkes. Dette betegnes af Gillian Rose som: scopic regime eller visuality (Rose 2007:2). I et fænomenologisk lys er måden, hvorpå individer erfarer verden, afgjort af måden, hvorpå vi sanser. Perception er et nøgleord her. Måden hvorpå vi perciperer sanser og efterbearbejder vores sanseindtryk - er i en væsentlig grad kulturelt betinget, hvilket i et 9

10 vestligt anliggende er en udpræget visuel kultur. Som Gillian Rose formulerer det indledningsvist: the visuel is central to the cultural construction of social life in contemporary western societies (Rose 2007:2). Som Gillian Rose også påpeger, er der en udbredt holdning om, at the visual are the most fundamental of all senses (Rose 2007:2). Dette skal ikke tolkes som et udtryk for, at mennesker fysiologisk ser bedre, end vi eksempelvis hører, men derimod som et udtryk for en udbredt teknologisk og kulturelt konstrueret visualitet, der over mange år har undermineret de andre sanser. En række studier af turisme og turister har vist, at turistindutrien i høj grad repræsenteres og opleves visuelt. Det er på baggrund af læsning af The tourist Gaze (Urry, Larsen 2010), som omhandler turismens iboende visualitet, en visuelt dominerende repræsentationsform og en udbredt visuel oplevelsesform blandt turister, at denne rapports epistemologiske position vælges. Argumentet lyder: vigtigheden af det visuelle indenfor turisme nødvendiggør et studie af det visuelle i turistorienterede repræsentationer. Som Urry og Larsen formulerer det: the organising sense in tourism is visual (Urry, Larsen 2011:18). 2.2 Empiri Det empiriske materiale i denne rapport, er baseret på tekstuelle og visuelle repræsentationer fra airbnb.com, samt interview med én bruger af airbnb.com. Det foreliggende data-materiale består henholdsvis af etnografiske observationsstudier og diskursivt udvalgte intertekstualiteter fra hjemmesiden airbnb.com samt fra et interview med en bruger af hjemmesiden. Da hjemmesiden indeholder et så omfattende materiale, at en grundig gennemgang af hele materialet praktisk talt er umulig, har jeg foretaget en række metodiske og empiriske valg og fravalg som jeg vil uddybe senere. 2.3 Valg af Metode Som den primære metodiske fremgangsmåde har jeg valgt at benytte mig af en visuel etnografisk tilgang i samspil med billedanalyse. I denne sammenhang har jeg taget udgangspunkt i Gillian Rose udlægning af en diskursiv billedanalyse. Som supplement har jeg benyttet mig af et 10

11 kvalitativt interview med udgangspunkt i læsning af Steiner Kvale & Svend Brinkmans (2009) udlægning af det kvalitative interview. Når en sådan metodisk fremgangsmåde er valgt, er det på baggrund af en anderkendelse af virtuelle steder, som værende steder, online steder som på samme måde som fysiske steder skal observeres og sanses for at kunne forstås. Da hjemmesiden også bliver brugt som arkiv og research-sted, er en flersidet metodisk tilgang til materialet nødvendig. I analysen af hjemmesider hersker der et behov for en metodisk fleksibilitet. Derfor har jeg valgt at kategorisere airbnb.com som et sted for metodisk at kunne overskue og behandle hjemmesiden som udtryk for menneskelige aktiviteter. Da hjemmesiden også bruges arkivisk og til research, er det en udfordring at sammensætte et metodisk apparat, der distingverer søgninger og anden research fra de etnografiske observationer, da de netop har tendens til at overlappe hinanden. For at imødekomme denne metodiske problemstilling har netop en virtuel linse, hvorigennem hjemmesiden anskues som sted været fordelagtig. Da jeg i denne rapport både er interesseret i at opleve og observere hjemmesiden, samt at analysere og indsamle de institutionelle diskurser, som kommer til udtryk igennem hjemmesiden, er en diskursiv tekstuel og billedlig analyse kombineret med et etnografisk blik fordelagtigt. Som et supplement til den online baserede empiri har jeg inddraget et interview med en bruger af hjemmesiden for herigennem at opnå en dybdegående indsigt i, hvordan fænomenet påvirker mennesker Billedanalyse I min analyse af billeder er jeg inspireret af Gillian Rose tre overordnede modaliteter. For at kunne analysere og uddrage mening fra et billede er det nødvendigt at forstå, hvordan et billede er blevet til, hvad det indeholder og hvilken kontekst billedet er taget i. Ifølge Rose er det muligt at afkode og uddrage mening gennem en analyse af billeders modalitetet. Gillian Rose argumenterer for tre modaliteter: teknologi, komposition og socialitet. Teknologi Der er væsensbestemte forskelle på billeder, som er taget med forskellige foto-teknologier. Med de meget avancerede moderne kameraer er der mange nuancerede indstillinger, som kan fremme et bestemt udtryk i et billede. I dag er de fleste kameraer så avancerede, at det kan være svært, såfremt man ikke er foto-ekspert, at afkode hvilken kameratype, der er blevet brugt til at fremstille et billede, samt hvilken brug af post-produktionelle softwareredskaber som eksempelvis Adobe Photo- 11

12 shop, der er anvendt. Når man betragter et billedes teknologi, er det derfor interessant at se nærmere på, hvordan kameraet bruges til at fremme formidlingen af et bestemt motiv, eksempelvis ved at zoome, eller ved at fokusere på bestemte genstande. Forskellige teknologier fremmer forskellige motiver. Eksempelvis er der en afgørende forskel på et billedes udtryk, afhængigt af om det er taget med et mobiltelefonkamera, eller med et professionelt kamera. Her er især billedets kvalitet afgørende for billedets produktion, men også motivet afhænger af kamerateknologien. Komposition Når man analyserer billeders komposition, er det især indholdet af billederne, der er i fokus. Hvad kan man se på et billede, og hvad kan man ikke se. Når man kigger på et billedes komposition, kan det være fordelagtigt at se billedet i sammenhæng med andre billeder. På den måde kan man bestemme nogle tendenser, eller afkode nogle fælles træk mellem billeder, som skaber en form for gennemgående komposition i billederne. Når der fremstår en sammenhæng mellem flere billeder, kan man tale om en genre. En genre fremstiller en speciel kompositorisk sammenhæng mellem billeder. Som Rose formulerer det: a particular genre will share a specific set of meaningful objects and locations (Rose 2007:10). Når man ser på billeders komposition er det især billedernes indhold, farver og rumlige organisering der tages højde for (ibid:13). Gennem billeders komposition, bliver det muligt at uddrage samfundsmæssige tendenser. Eksempelvis kan en speciel fotografisk æstetik afspejle hvilken målegruppe der forsøges at ramme. Socialitet Social modalities er betegnelsen på de samfundsorienterede omstændigheder, som ligger til grund for en billedlig repræsentation. Socialitet er betegnelsen for den linse, igennem hvilken, man ser billedets sammenhæng med resten af verden. Socialitet peger på konteksten, som billederne er taget i. Konteksten ligger som udgangspunkt bag billedets produktion, men kan også læses ud af billeder. Eksempelvis, som det er beskrevet ovenfor, kan der fremstå en kompositionel sammenhæng mellem billeder, som udtrykker samfundsmæssige tendenser, på samme måde som objekter eller manglende objekter i et billede kan udtrykke en bestemt diskurs. Eksempelvis, at turister tager billeder af seværdigheder, kan være udtryk for en diskurs om, at turister vil dokumentere at de rent faktisk har været der - set det med deres egne øjne. Modaliteten socialitet er især vigtig i en diskursiv billedanalyse, da billeder i en diskursiv analyse skal forstås i en social kontekst. 12

13 2.3.2 Diskursiv metode Diskursanalyse er ofte sat i forbindelse med analyser af sproglige og tekstuelle fænomener, men det er her med udgangspunkt i Gillian Rose' fremlægning af en diskursiv visuel metode hensigten at overføre og benytte denne metode til både visuelt og tekstuelt materiale. Som Rose formulerer det: visuality is viewed as the topic of research, and the discourse analyst is interested in how images construct accounts of the social world (ibid 2007:146). Jeg tilskriver mig idéen om, at diskurser er socialt producerede og skal forstås i en kontekst - det som Rose kalder: social modality (Rose 2007:146). Som han formulerer det: the range of economic, social, and political relations, institutions and practices that surround an image and through which it is seen and used (Rose 2007:13). Det er hensigten med en diskursanalyse at se på den kontekst, som fænomener finder sted i. Herigennem kigger man både på, hvad en given diskurs udtrykker, samt hvad en udtrykt diskurs producerer i en given sammenhæng. Doing a discourse analysis assumes that you are concerned with the discursive production of some kind of authoratative account and perhaps too about how that account was or is contested and with the social practices both in which that production is embedded and which it itself produces. Discourses are articulated through a huge range of images, texts and practices. However, and any and all of these are legitimate sources for a discourse analysis (ibid:148). Indsamling af Empiri Når man arbejder med diskurser metodisk, foregår der en i højere grad eklektisk og ad hoc indsamling af empiri, end der eksempelvis gør ved en indholdsanalyse. Ved en indholdsanalyse ville man typisk opstille en række tilfældighedsskabende indikatorer, som sikkerhed for at empirien ikke bliver for subjektivt udvalgt eller ideologisk bestemt. Med den diskursive metode er det typisk en sporadisk, og ukontrolleret måde indsamlingen foregår under. Dette har jeg til en vis grad forsøgt at undgå, men samtidig ser jeg det som en kvalitet ved denne metode, at man her igennem fordrer en mere empirisk og inter-tekstuelt drevet indsamling af empiri. I henhold til Gillian Rose har jeg defineret et starting point som er hjemmesiden airbnb.com. Gennem internet-surfing er nye tanker og idéer kommet i spil i form af intertekstuelle erfaringer. Her er det fordelagtigt at benytte sig af det, som Rose kalder: key themes, som indikerer de tendenser, som jeg mener, er gennemgående på airbnb.com. Det er afgørende for forståelsen at redegøre for hvilken sammenhæng de empiriske uddrag er taget 13

14 fra, samt i en tekstuel sammenhæng at redegøre for, hvem der skriver hvad. Som Rose formulerer det: there is a concern for the social context of those statements (ibid: 156). Med en diskursiv metodisk fremgangsmåde er det the richness of textual (eller billedlig. red.) detail der er central (ibid:156). Gennem en kompositorisk orienteret analyse tvinges forskeren til, at se efter detaljer. Det, som Rose kalder: immerse yourself in the materials (ibid:157). På samme måde er det argumentet, for ikke at benytte en positivistisk metode eller et for stort antal af billedlige repræsentationer, men begrænse den detaljerede læsning til enkelte fotos som værende repræsentanter for et større materiale. I en kompositorisk analyse er det vigtigt, at man lader detaljerne dirigere undersøgelsen (ibid:161). Derfor har jeg i min analyse brugt lang tid på at gennemgå billederne for detaljer og ledt efter ting, som ikke umiddelbart er i øjenfaldende, og tilmed prøvet at se, hvad man ikke kan se på billederne. Dette er afgørende og vigtigt at gøre, når man arbejder diskursivt. Det man i en tekstuel sammenhæng kan kalde at læse mellem linjerne, kan i en billedlig sammenhæng eksempelvis være at se, hvad der ikke forekommer på et billede. Eksempelvis, at der sjældent er billeder af mennesker på airbnb.com, har en helt speciel betydning for den diskursive læsning af billederne i sammenhæng og enkeltvis. Dette kaldes for invisibility (ibid:165) Etnografisk metode Etnografisk metode er kendetegnet ved en gennemgående kvalitativ karakter. Med en etnografisk metode er det hensigten at få en dybere forståelse, af hvad der ellers fremstår umiddelbart. I min søgen efter indtryk på hjemmesiden har jeg benyttet mig af forskellige etnografiske metoder. Dels har jeg observeret hjemmesiden, men har samtidig interageret med hjemmesiden i forbindelse med at surfe rundt mellem annoncer og klikke, taste og e. Ved hjælp af observationer og noteringer af gentagende fænomener samt screen-dumps, har jeg indsamlet min visuelle og tekstuelle empiri. I et etnografisk lys, kan man sammenligne det at surfe på hjemmesiden med flanéur-isme, hvor jeg visuelt har sanset airbnb.com som et sted, sammensat af flere steder, og på fænomenologisk vis observeret tendenser på hjemmesiden og dannet mig et indtryk af airbnb.com (Pink 2008: 180). I forbindelse med mine observationer har jeg benyttet mig af en form for aidemémoire (Bryman 2008: 424), som en hjælp til min hukommelse. I stedet for at notere skriftligt har jeg affotograferet hjemmesiden ved hjælp af screen-dumps for på denne måde at indsamle det 14

15 visuelle materiale som er afgørende for rapporten. Gennem screen-dumps har det været muligt at fastlåse øjeblikke. Det er med denne metode muligt at dokumentere præcis hvad jeg så under observationerne. På denne måde er jeg i stand til at forlænge varigheden af øjeblikket. Denne egenskab giver en enestående mulighed for efterfølgende at kunne studere billederne Interview Som supplement har jeg valgt at inddrage ét kvalitatativt interview. Dette giver mig en dybere indsigt i, hvordan hjemmesiden og fænomenet opfattes og benyttes fra et brugerperspektiv, og jeg kan herigennem danne et stærkere empirisk grundlag for at undersøge mit genstandsfelt. Hvor den billedbaserede empiri er fordelagtig til at analysere forholdet mellem mennesker og steder gennem visuelle repræsentationer, giver en interviewbaseret empiri, i denne kontekst bedre indsigt i de praksisser som knyttes til fænomenet. Semistruktureret livsverdensinterview Med et kvalitativt interview er det hensigten at forstå subjektets forståelse af genstandsfeltet og herigennem fordre en bredere og mindre subjektiv fortolkning. Herigennem kan jeg med målrettede spørgsmål få indsigt i interviewpersonens erfaringer. Som Steiner Kvale og Svend Brinkman formulerer det: [semistrukturerede livsverdensinterview] defineres som et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydninger af de beskrevne fænomener (Kvale & Brinkman 2009:17). Jeg har på forhånd forberedt spørgsmål, som skal afdække de sider af de respektive begreber, som er svære at analysere ud fra billedmaterialet. Dog forholder jeg mig åben overfor at afvige fra spørgsmålene, tilføje underspørgsmål m.m. i tilfælde af at nogle uforudsete situationer dukker op. Dette stemmer overenes med den diskursive tilgang, som er valgt i den visuelle analyse, hvor det er en vigtig pointe, at man lader sig dirigere af genstandsfeltet. Jeg har ikke valgt at benytte en interviewguide, da min metodiske fremgang er baseret på en empirisk drevet samtale, hvor situationen og svarene styrer spørgsmålene. Af samme grund har jeg ikke tematiseret mine spørgsmål og heller ikke kategoriseret dem eksempelvis efter rapportens teoretiske apparat. Når dette er tilfældet, er det fordi jeg mener, at en kategorisering kan komme til at blokere en talestrøm og ødelægge et samtale-flow. Jeg anerkender, at en interviewguide kan være 15

16 fordelagtig, hvis man foretager flere interviews, men da dette ikke er tilfældet, har jeg valgt at udelade den. De forberedte spørgsmål forefindes som bilag bagest i rapporten (Bilag 1). Formålet med spørgsmålene er først og fremmest at få et indblik i brugerens motiv for at benytte hjemmesiden samt at forstå brugerens personlige kontekst. Her er det eksempelvis alder, beskæftigelse, køn m.m., der tilsammen tegner et generelt billede af personen og personens kontekst. Konteksten, hvorfra holdninger og meninger uddrages, er en væsentlig faktor, når man ønsker at få indsigt i hvilke ritualer og praksisser, som udføres i forbindelse med et fænomen. De mere dybdegående og personlige spørgsmål er rettet mod personlige vaner, følelser, praksisser og stedslige forståelser samt forholdet til hjemmet. Herigennem er det formålet at opnå en forståelse af brugerens forståelseshorisont. Generelt ønsker jeg at få så umiddelbare svar som muligt, men som det fremgår af spørgsmålene, fordrer de, at interviewpersonen reflekterer over sin egen situation. Her er det vigtigt, at jeg som forsker ikke går for hurtigt frem, da dette kan virke intimiderende, men samtidig er det netop de personlige og private oplysninger jeg ønsker, hvilket fordrer, at jeg går interviewpersonen på klingen for at fremprovokere nogle mindre generelle og mere personlige svar. Udførelse af interview Interviewet blev afholdt på en nærliggende café af praktiske årsager. Det forløb sådan, at vi i en stille og rolig samtale med udgangspunkt i spørgsmålene snakkede om emnet. Jeg havde forinden gjort opmærksom på, at jeg optog samtalerne, og at de ville blive brugt til en analyse i en skolehenseende. Interviewpersonen ønskede ikke at være anonym, derfor benyttes hans rigtige navn i rapporten. Emil, som jeg interviewer, er en bekendt, som jeg på grund af vores perifere forhold ikke mener har nogen indflydelse på validiteten af udtalelserne, men tværtimod fremmede en mere ærlig samtale, hvor vi begge var godt tilpas i situationen. Under interviewet fandt vi på at gennemgå hans egen airbnb.com-profil. Her opstod en pludselig form for virtual walk-along, hvor jeg fik mulighed for at spørge ind til mere konkrete ting i hans lejlighed, mens vi gennemgik billederne af hans hjem. Det fremgår tydeligt, at det sidste spontane interview ikke var planlagt. 16

17 2.4 Metode etik De etiske overvejelser, som gør sig gældende i denne rapport, er i høj grad fokuseret på måden, hvorpå man behandler online materiale. Når man som forsker bruger materiale fra internettet, eksempelvis som det er tilfældet i denne rapport, tages oplysninger ud af deres oprindelige kontekst og overføres i en ny. I de visuelle præsentationer har jeg begrænset mig til at anvende materiale, som ligger frit tilgængeligt på kommercielt udbudte sider på internettet. Tilsvarende har jeg valgt at benytte fiktive navne. Herigennem opnås en anonymitet, som jeg mener, at man som forsker skal opretholde, såfremt man ikke kan komme i kontakt med vedkommende og spørge om lov. Hvad angår interviewet har jeg indhentet tilladelse til at anvende det i dette projekt. Det er i sin fulde længde vedlagt den skriftlige rapport på en cd (bilag 2). 2.5 Metodisk refleksion Da jeg benytter mig af interviews som supplement til en visuelt-orienteret empiri, og fordi projektet er tidsbegrænset, har jeg begrænset mig til ét enkelt interview. Det kunne være interessant at få flere meninger og holdninger i spil gennem flere interviews, på samme måde som det også ville være interessant at få endnu flere indtryk fra hjemmesiden igennem flere observationer, end der er bragt her. Da rapporten er skrevet ud fra en hermeneutisk ontologi, vil flere interviews eller flere observationer dog ikke nødvendigvis give mig en mere sandfærdig fortolkning, blot en anden fortolkning. Under udarbejdelsen af metodeapparatet er jeg stødt på en række komplikationer på grund af det komplekse genstandsfelt på internettet. Netop det overordnede fokus på mobilitet har været en central pointe i mine metodiske overvejelser, om hvorvidt det overhovedet er muligt at studere mobile fænomener. Som jeg forklarede tidligere, opstod der under interviewet en form for virtual walk-along, som var meget interessant. Under interviewet tog min informant uventet sin computer frem og fremviste den lejlighed, interviewet handlede om, i billeder. Havde jeg haft tiden og muligheden for at gøre nogle metodiske valg om, så ville det være oplagt at benytte en målrettet mobil interviewform eksempelvis en form for virtuel udgave af en walk-along. Denne metode indskriver sig under Mobile Methodologies og stemmer overens med mit empiriske materiale. 17

18 3 Teori I dette afsnit redegøres der for de teoretiske begreber som udgør rapportens teoriapparat. De valgte teorier vil blive udredt i henhold til rapportens overordnede kultur-geografiske ramme. Når netop disse begreber er valgt, er det fordi der forestår en begrebslig sammenhæng begreberne imellem, som derfor bidrager til en mere præcis analyse. 3.1 Sted Inden for den kulturgeografiske forskningstradition, er begrebet sted hyppigt anvendt. Rum og steder står i forhold til hinanden. Hvor rum indikerer det teoretiske udgangspunkt for rumlig tænkning, repræsenterer begrebet sted en mere konkret rumlig forståelse, betegnet som et meningsforhold mellem mennesker og rum (Cresswell 2004:7). Begrebet sted betegner relationen mellem på den ene side rum og på den anden side individers forståelse af rum perciperede rum det vi til daglig kalder steder (ibid:7). Et sted er et afgrænset rum, som er tillagt mening. I Paris, som kunne indikere en forståelse af, at her snakkes der fransk, og her går man ture langs Seinen, kunne være et eksempel på dette. Som Christoffer Tilley formulerer det: places constitute centers of human meaning (Tilley 94:14). Mennesker erfarer kropsligt og mentalt. Gennem fysisk tilstedeværelse i rum, gennem sansning og mental efterbearbejdelse af sanseindtryk perception - og gennem mentale forestillinger skabt af repræsentationer af rum gøres rum til steder (Ibid:14) Stedsrytmik I et socialkonstruktivistisk lys er bevægelse en stedsliggørende proces, som bidrager til konstitutionen af et sted i form af en stedsrytmik (Simonsen 2008:48). I denne optik er det afgørende, at der netop tages højde for den gentagende rytmik, eller fraværet af samme. Som Jennie Germann Molz formulerer det: The place-ballet of people's movements on a daily basis make up the particular rhytmic geographies that make places specific (Molz 2010: 49). Det er her udførligt beskrevet, at steder er socialt konstrueret gennem menneskelig praksis. Hvor praksisser er udtryk for en flygtighed, står de spor af praksisser som forankres i rum, ved gentagelse af specifikke praksisser, i relation til steder. Som Germann Molz formulerer det: Practices are still more ephemeral they do not remain after they happen. While their traces may be inscribed in the structure of things the actions themselves need to be repeated again and again to retain association 18

19 with place (ibid:49) Online steder og mobilitet I lyset af den stigende mobilitet, hvor mennesker ved hjælp af internet og andre kommunikationsteknologier er til stede flere steder på en gang, skabes der eksempelvis steder på nettet online og virtuelle steder. Steder som kan erfares, observeres, sanses og bruges. På samme måde som steder skabes af strømme af mennesker, opstår der gennnem mobile online strømninger af kommunikation og information nye steder på nettet. Online steder skaber grundlag for et nyt og mere mobilt udgangspunkt og en mindre stedsbundet livsform, for hver dag der går. Mobilitet har en iboende selvgenererende effekt. Argumentet hedder, at mobile steder skabes af mobile praksisser og adfærdsmønstre, som påvirker og rekonstruerer fysiske steder. Tids-rums kompression er begrebet for det. Med udgangspunkt i the annihilation of space by time (Massey 1991:1) er det den tidslige reduktion forårsaget af menneskers, genstandes og kommunikationens hurtigere bevægelse igennem rum, som tilintetgør steder i traditionel forstand. Her bliver steder til strømmenes rum, mobile steder (ibid:2). I en tid hvor mennesker i stigende grad arbejder hjemmefra, eller arbejder fra bærbare computere, bliver fysisk tilstedeværelse på arbejdspladser mindre nødvendigt. Mennesker kan i mange tilfælde nøjes med at være til stede via kommunikationsteknologier, og mennesker bliver herigennem mindre afhængige af faste steder. Det er en samtid som påvirkes af muligheden for mobilitet og menneskers voksende behov for at komme først, at nå det hele, eller bare at følge med. 3.2 Kosmopolitisme En kosmopolit betegner verdensborgeren. En der har hjemme i verden. Kosmopolitisme kan betragtes som udtryk for en tendens eller en livsform, hvor man i mindre grad er knyttet til ét sted, men derimod har hjemme i flere steder. Kosmopolitisme og mobilitet er uadskilleligt. Kosmopolitisme indbefatter en udtrykt og udlevet nysgerrighed efter fremmede steder at have sans for det fremmede. Som Jennie Germann Molz formulerer det: subject who delights in and desires to consume difference (Molz 2010:76). I denne rapport læses begrebet kosmopolitisme som udtryk for en friere og mindre stedsbundet 19

20 hjemlighed i verden det at have hjemme på farten. Det er ysten til at opleve fremmede steders lokalliv og mennesker der kendetegner kosmopolitismen, men i denne rapport fortolkes begrebet som udtryk for muligheden for mobilitet mulighed for at opleve lokale steder. Kosmopolitisme har referencer til the global village, hvor mennesker på tværs af kulturer interagerer og møder hinanden (Molz 2007:77). I en tid-rum komprimeret verden hvor steder er flygtige og rum er i bevægelse, og mennesker i stigende grad er til stede mentalt, hvor mennesker arbejder og er tilstede i online steder, kan man tale om en mere kosmopolitisk livsform. 3.3 Gæstfrihed Gæstfrihed betegner forholdet mellem vært og gæst. Hvor værten er stedsbundet er gæsten mobil. Som David Bell formulerer det: Hospitality is marked by an assymetri of mobility (Bell 2007: 29). Som udgangspunkt er værten hjemme, hvorimod gæsten er på besøg. I en samtid hvor menneskelig bevægelse er udslagsgivende for forståelse af fænomener, opstår en situation hvor rollen som gæst og som vært også er noget som kan performes. Gæsten repræsenterer en midlertidighed, men såfremt midlertidigheden når et vist omfang, eller omstændighederne tillader det, kan en gæst blive til vært. På samme måde kan en vært rejse væk og være gæst et andet sted (ibid:29). Dette kaldes for transaction (Lynch et.al 2007:131) Gæstfrihedssteder Indenfor turismestudier bliver værts-begrebet ofte kædet sammen med det at yde service. Som en god vært lever man op til gæstens forventninger, på samme måde som den gode gæst lever op til forventningerne hos værten. Et sådan vært-gæst-forhold forefindes ofte på hoteller. Vært-gæst forhold, er tidsligt og stedsligt betingede. Hoteller, som repræsenterer en standardiseret vært-gæst rumlighed, er netop konstrueret gennem regelmæssige iscenesættelser, og korte ophold. Herigennem forankres spor af en gentagen stedsrytmik i stedet, som gennem genstande, indretning m.m. iscenesættes som gæstfrihedssted (ibid:126). Gennem bevidst eller ubevidst brug af rum fremstilles steder som værende mere eller mindre indbydende for gæster. Skiltning såsom privat og brug af gæstfrihedssymboler, såsom sammenrullede håndklæder, vidner om en brug af en gæstfrihedsdiskurs, hvor værter bevidst benytter sig af referencer til standardiserede gæstfrihedssteder som eksempelvis hoteller. 20

21 Forhold mellem sted og bevægelse er konceptuelt og skaber places of mobility gæstfrihedssteder (Lynch et.al. 2007:124) Host-storytelling Et udbredt fænomen indenfor gæstfrihedssteder er begrebet host-storytelling. Objects tell stories to the guest (ibid:136). Gennem udstilling af objekter er det som vært muligt at fortælle noget om, hvem man er som vært. Herigennem hvad en gæst kan forvente i mødet med både værten og værtsstedet. Hvor begrebet i andre sammenhænge kædes sammen med en undskyldning for at socialisere, tolkes det i denne rapport som en måde hvorpå værter benytter storytelling til at tillokke gæster altså som en form for reklame. 3.4 Turisme Turisme handler om at gøre steder, mennesker og objekter til attraktioner. Alle steder er potentielle turistattraktioner. Det handler om at (op)finde stedets potentiale for turisme. Som John Urry og Jonas Larsen formulerer det: Anything is potentially an attraction (ibid:12). Steder som foran Notre Dame, Den lille Havfrue, Frihedsgudinden eller Kheops pyramide, kan alle kategoriseres som turist-steder. Steder, som har fundet deres mere eller mindre unikke attraktion. Turiststeder forbindes ofte med steder, hvor der er mange turister, souvenir-butikker, blinkende kamera-blitser eller lignende Hoteller Men turiststeder er også hoteller. Hoteller er hjemsted for vært-gæstrelationer. På hoteller er der redte senge, tomme skabe, lobbyer, receptioner, uåbnede sæber m.m. Det er steder, hvor alle spor af mennesker jævnligt slettes. På hoteller er værelser konstrueret af og specielt indrettet til en bestemt check-in rytmik, og der er ofte meget få genstande på værelserne. Hoteller repræsenterer det deterritorialiserede, upersonlige og standardiserede rum, som indbyder rejsende til at agere som turister. Hoteller bliver på samme måde som eksempelvis rejseformer også kritiseret for at være u- autentiske, standardiserede steder places of modernity (Lynch et. al. 2007:124). 21

22 3.4.2 Hjemmet Hoteller står i modsætning til hjemmet. Hvor hjemmet symboliserer det autentiske, det oprigtige og det private rum, som afspejler menneskelig aktivitet, eller spor af mennesker i steder, så repræsenterer hoteller det modsatte. Hoteller er turist steder, som er konstitueret af en gentagen rytmik der er forårsaget af et kommercielt vært-gæst forhold Turister Begrebet turist har over tid ændret betydning. Fra at være betegnelsen på individer på en forlystelsesrig tour for rige mennesker, forskellig fra en mere formålsorienteret rejseform, som eksempelvis en forretningsrejse, som man typisk vil sætte i forbindelse med en rejsende, har begrebet turist i dag i sammenspil med den stigende mobilitet og demokratiseringen af flytransport, ændret betydning til at være kendetegnende for en lavere-middelklasselig rejsende. Turister fremstilles ofte i et negativt lys, hvor den rejsende udtrykker en mere sofistikeret og reflekterende rejseform. Turister er lokallivet og lokalmiljøets fjende nummer et Rejsende Som modstrøm til den indtil for få år siden voksende masseturisme er der opstået et identitetsmæssigt skel mellem turisten og den rejsende: other people are tourists, while I am a traveller (ibid:10). Her afspejler begrebet en rejsende en afstandtagen fra en mindre sofistikeret rejseform på grænsen til misbrug af fremmede steder. Den rejsende derimod søger det autentiske - det ikke turistede. Fælles for den rejsende og turisten er, at de begge to afspejler en midlertidighed. At være turist, eller rejsende er, at være i steder, som er forskellige fra, hvor man normalt er, eller har hjemme. Som John Urry og Jonas Larsen fremlægger det: Tourist experiences involve some aspect or element that induces pleasurable experiences which, by comparison with the everyday, are out of the ordinary (Urry, Larsen 2010:15) Turistblikket Det at være turist, kan beskrives som værende visually out of the ordinary (ibid:14). Der er en åbenlys sammenhæng mellem turisme og synet. Denne sammenhæng kan betegnes med begrebet 22

23 turistblikket. Turistblikket er social konstrueret og tager udgangspunkt i en forståelse af, at synssansen er en fundamental faktor for måden hvorpå turister oplever og forbruger fremmede steder. Turistblikket er betegnelsen for, at turist ser og oplever på en speciel måde. Som Urry og Larsen formulerer det: The tourist gaze is not a matter of individual psychology but of socially patterned and learnt ways of seeing (ibid:2). Turistblikket betegner et specielt forbrugsorienteret blik. Med Turistblikket følger forbrugsstederr, som betegner det som John Urry og Jonas Larsen kalder spaces of consumption (ibid:28). Hvor turister oplever og forbruger med blikket, bliver steder, objekter og mennesker genstande for blikke genstande for turistblikket (ibid:15). 23

24 4 Analyse 4.1 Institutionelle diskurser Hjemmesiden airbnb.com kalder sig selv for a community marketplace for unique spaces (http://www.airbnb.com/home/about). Unique spaces refererer til de lejligheder som kan lejes på hjemmesiden. Det er italesættelsen af det ikke-standardiserede sted. Det er det modsatte af hoteller. Sloganet vidner om en målrettet diskurs, rettet mod udlejere, og ikke lejere. Men ved nærmere eftertanke opstår en fornemmelse af, at netop udlejer og lejer, kan være den samme. Ved at udleje, får man mulighed for at rejse, og ved at rejse får man mulighed for at udleje. Det er muligt at tjene penge på at rejse. Hjemmet får her en funktion som middel til mobilitet. Sloganet er udtryk for en kosmopolitisk og kapitalistisk genfortolkning af hjemmets funktion. Det bringer en ny fortolkning af individets forhold til hjemmet: en imaginær rekonstruktion af hjemmet som gæstfrihedssted. We connect people who have space to spare with those who are looking for a place to stay. Guests can build real connections with their hosts, gain access to distinctive spaces, and immerse themselves in the culture of their destinations. Whether it's an urban apartment or countryside castle, Airbnb makes it effortless to showcase your space to an audience of millions, and to find the right space at any price point, anywhere (http://www.airbnb.com/home/about). We connect people who have space to spare with those who are looking for a place to stay. Umiddelbart så lyder det som en god gerning. Udsagnet, som er et uddrag af airbnb.coms aboutpage appellerer til brugerens følelse af at gøre en forskel. Der appelleres til følelsen af at bidrage til et større fællesskab med frivilligt eller humanitært arbejde. Det er en klar reference til centrale centrale kosmopolitiske værdier. Det er opgøret med den fremmede. Det kan fortolkes som, at indenfor dette community, der foregår der en sammenførelse mellem mennesker på tværs af kulturer. Det er et udpræget geopolitisk udsagn, der refererer til en medmenneskelighed på tværs af kulturer. Selve handlen, som er hjemmesidens omdrejningspunkt, fremgår ikke som et bærende element. Som det fremgår så er det hensigten med airbnb.com at Guests can build real connections with their hosts. Hjemmet er det sociale rum, det mobile rum, hvor værter og gæster mødes og knytter bånd. Som det nært beslægtet med couchsurfings kosmopolitiske værdigrundlag i form af 24

25 forestilling om the global village handler det på airbnb.com om mødet mellem mennesker fra forskellige kulturer. Som det udtrykkes kan man med airbnb.com, gain access to distinctive spaces. Man fornemmer her en afstandtagen fra mere traditionelle og turistede rejseformer. Det er interessant hvordan budskabets indhold udtrykker et alternativ til en kommerciel rejseform, men udtrykt igennem brug af en turistdiskurs i form af en eventyrliggørelse af fænomenet. Gennem airbnb.com er det muligt som rejsende, at fordybe sig i fremmede kulturer og steder: immerse themselves in the culture of their destinations. Igen en appel til at hjælpe den rejsende med at finde husly. Denne sætning udtrykker samtidig et rolleskift fra lokal til turist. Den såkaldte transaction (Lynch m. fl. 2007:131). Her får turisten mulighed for at agere som lokal, eller rent faktisk blive lokal midlertidigt. På den ene side kan man sige, at det er en anti-turist diskurs, og på den anden side, at det netop er en post-modernistisk turist diskurs. Især de kosmopolitiske undertoner er interessante at fremhæve. Tanken om at man kan fordybe sig i andre steder, have hjemme i sin destination andet sted end der hvor man har hjemme, er indbegrebet af en kosmopolitistisk tankegang. Det er forestillingen om verdensborgeren, der er hjemme i verden. Som drevet af nysgerrighed efter det fremmede, infiltreres i the cultures of their destination. Det er en evne, lysten til og fremfor alt muligheden for at fordybe sig, som formidles gennem en kosmopolitisk diskurs. Det er gennemgående en anti-konsumerisk diskurs som præger airbnb.coms koncept og som er så kendetegnende for den post-modernistiske forestilling som er et gennemgående og centralt element på hjemmesiden. Kosmopolitisme og turisme, synes at være hinandens modsætninger, men som det fremgår her, synes den kapitalistiske udgave af en kosmopolitisk ideologi som den udtrykkes på airbnb.com at have væsentlige fælles træk med turismen. Der tegner sig et billede af en form for post-modernistisk turisme. 4.2 Stedet airbnb.com et ethnografisk blik Klikker man sig ind på airbnb.com lander man almindeligvis på forsiden (foto:1). Her ses en række visuelle elementer, som man som observatør kan interagere med. Tøver man et øjeblik og lader blikket glide henover hjemmesiden, støder man på et iscenesættende udsagn: rent from real people in 19,732 cities in 192 countries (airbnb.com, ). Dette udsagn bevidner konceptets verdensomspændende udbredelse samt en bevidst afstandtagen fra andre gæstfrihedskoncepter. Dels udtrykkes en storhed i antallet af byer og lande, og dels er udsagnet med til at formidle at denne hjemmeside er helt speciel. Real people vidner om en fremstilling af, at andre, mere traditionelle vært-gæst relationer eksempelvis hoteller er mere inhumane og upersonlige. Det er italesættelsen af 25

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk BIID11 Lektion 7 Personas & scenarios Mogens Jacobsen / moja@itu.dk Dagens program 2 8:00-8:20: Exemplarium 10,11 og 12 8:20-8:30: Feedback på visioner 8:30-8:50: Dourish kap 4. 8:50-9:00 Pause 9:00-10.00

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

NÅR KØNSNORMERNE LARMER

NÅR KØNSNORMERNE LARMER NÅR KØNSNORMERNE LARMER - En kritisk diskursanalyse af, hvordan konstruktioner af maskulinitet influerer på unge mænds oplevelse af kærestevold Af: Amalie Frederikke Stender og Malene Laustsen Blædel Vejleder:

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv

Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv Astrid Jespersen, Center for Humanistisk Sundhedsforskning & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Center for Sund Aldring (CESA) Theme 1: Health

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16 Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål. Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget bruges fortsat som kommunikationsmiddel,

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17

Årsplan 9. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17 Hovedformål Årsplanen for 9. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget

Læs mere

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC Agenda 1. Ph.d. forsknings mål 2. Foreløbige resultater Nyt for den akademiske verden Nyt (?)

Læs mere

Humanistisk Disruption. Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016

Humanistisk Disruption. Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016 Humanistisk Disruption Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016 Verden er midt i to simultane transformationer der vil ændre måden hvorpå vi leder, innoverer

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

GREEN KEY GREEN DREAMS

GREEN KEY GREEN DREAMS GREEN KEY GREEN DREAMS EN VI RON MENT 1 VI TÆNKER PÅ MILJØET OG DIN KOMFORT Du har valgt en Green Key (Grøn Nøgle) virksomhed. Det betyder, at du automatisk er med til at passe på miljøet, da vi lever

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Baggrund for oplægget

Baggrund for oplægget ESDH-systemer og videndeling Lone Smith Jespersen Rigsarkivets konference 4. november 2015 Baggrund for oplægget Afsluttende opgave i forbindelse med Master i IT, linjen organisation, ved IT-VEST Udgangspunkt

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

Sådan laver du et godt Pitch

Sådan laver du et godt Pitch Dansk HG AAJ september 2015 Sådan laver du et godt Pitch Definition (wikipedia): Et pitch er en ultrakort præsentation, med det formål at "sælge" en idé, et koncept eller lignende, typisk en forretningsidé

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

PORTEFØLJEOPGAVE 1 Brugsdesign. Digital Design 1. semester Bui (Kasper), Victor, Amanda og Christina. 30. September 2015 Uge 40. Anslag: 12.

PORTEFØLJEOPGAVE 1 Brugsdesign. Digital Design 1. semester Bui (Kasper), Victor, Amanda og Christina. 30. September 2015 Uge 40. Anslag: 12. PORTEFØLJEOPGAVE 1 Brugsdesign Digital Design 1. semester Bui (Kasper), Victor, Amanda og Christina 30. September 2015 Uge 40 Anslag: 12. 860 Indholdsfortegnelse Indledning Analyse af Stiftens skærm Nutids-

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Janni Nielsen Department of Informatics HCI Research Group

Janni Nielsen Department of Informatics HCI Research Group Janni Nielsen Department of Informatics HCI Research Group SKAL VI SE PÅ BRUGERNE? - KULTURSPECIFIKKE PERSPEKTIVER PÅ USABILITY WORLD USABILITY DAY, 14 NOVEMBER, 2006 Globale digitalisering - verdens borgere

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg

At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV. ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg At skabe bedre målsætninger i rehabilitering med TRIV ERGO15 Jacob Madsen & Gunner Gamborg Program TRIV og bedre målsætninger i rehabilitering. Vi kan allerede måle TRIV. Diskussion. Situationel og relationelt

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NETVÆRKSMEDIER Lisbeth Klastrup STRATEGISK KOMMUNIKATION

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK

Tegnet kommunikerer REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK REPRÆSENTATION, KODER & SEMIOTIK Introduktion til værktøjet 1. Tegnet og repræsentationen: Tegn som repræsentative via semiotik 2. Den rigtige verden og tegnet: Repræsentation og mening 3. Tegnets natur:

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Sproget som strategisk ledelsesressource

Sproget som strategisk ledelsesressource IDA konference 2014 Sproget som strategisk ledelsesressource Jørn Helder Cphbusiness Academy Programtekst Stadige forandringer og stor kompleksitet er et vilkår for såvel ledere som medarbejdere. Hvor

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu.

Delaflevering. Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk. Kenneth Hansen, kenhan@itu. Delaflevering Webdesign og webkommunikation, (hold 2), IT Universitetet, f2011. Kim Yde, kyd@itu.dk Kenneth Hansen, kenhan@itu.dk 1 Indholdsfortegnelse Problemfelt - Problemformulering... 3 Målgruppe...

Læs mere

Remember the Ship, Additional Work

Remember the Ship, Additional Work 51 (104) Remember the Ship, Additional Work Remember the Ship Crosswords Across 3 A prejudiced person who is intolerant of any opinions differing from his own (5) 4 Another word for language (6) 6 The

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere