Biodiesel Danmark. Teknologisk Institut. Forsøg med AFME biodiesel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biodiesel Danmark. Teknologisk Institut. Forsøg med AFME biodiesel"

Transkript

1 Teknologisk Institut Biodiesel Danmark Forsøg med AFME biodiesel 17 stk. B15 Statoil B15 Fynbus 32 stk. B10 B stk. Kim Winther; Max Bjerrum; Torben Nørgaard Projektnummer Udført for Trafikstyrelsen, J. nr. FS

2 Indholdsfortegnelse English Summary... 4 Baggrund og formål... 5 Organisering... 5 TP1 Laboratorieforsøg... 6 Ydelse og forbrug... 9 Emissioner Øvrige data TP2 4 Driftsforsøg Køretøjer Brændstoffer Driftsdata Vinterdrift Brændstoffiltre Inspektion af køretøjer Havariundersøgelser Omkostninger TP5 Emissionsreducerende udstyr Køretøjer, udstyr og brændstof Kontrolmålinger Driftserfaringer TP6 Nedbrydning af smøreolier Skifteintervaller Brændstoffortynding Korrelationer med kilometertal TP7 Oliefyr i busser Beskrivelse af oliefyr Testopstilling Testprogram Måleresultater Øvrige målinger

3 Måling af partikler Visuelle betragtninger Oliefiltre Holdbarhed Fryseforsøg Feltforsøg TP8 Videnformidling SAE Paper Radio Hjemmeside Aviser og blade Øvrige præsentationer TP9 Litteraturstudie Technical University of Graz Grazer Verkehrs Betriebe GVB Rethman/Saria/Ecomotion SAE DoE Konklusion Referencer

4 English Summary In order to demonstrate the higher blends of Tallow Methyl Ester (TME) up to 30% in Nordic regions and to highlight possible technical obstacles regarding distribution and long term use in standard vehicles, a largescale demonstration took place in Denmark. The project has demonstrated the practical year round use of TME blends in standard vehicles. From November 2008 until April 2010, a fleet of 158 vehicles covered almost 11 million km and used 4 million liters of TME based B5, B10, B15 and B30. Investigations included chassis dynamometer tests, emission measurements, filter plugging issues, engine oil deterioration and durability of auxiliary equipment. The output of the project was an insight into both economic and technical obstacles and benefits arising from a broader introduction of higher blend TME fuels in the Nordic regions. The most significant fleet tests of TME in Europe so far have been made by Austrian City of Graz and German corporation Saria Ecomotion. The experiences from these projects are quite comprehensive and relevant also to this project. However, both have focused on neat TME or TME/RME mix used in modified vehicles. This project focuses instead on blended TME used in standard vehicles. The B15 blend was usable as winter fuel with night time temperatures reaching 8 C. B30 formed visible sediments at temperatures below 2 C and was therefore not used in winter. Low temperature stability was not consistently dependent on base fuel's cold properties. Instead, base fuel's aromatic contents seemed to have greater influence on the stability of the blends. No significant acceleration in the deterioration of engine oils was found. Problems with retrofit exhaust after treatment equipment were observed. However, these could not be directly attributed to the use of biodiesel. Fuel filter plugging was only observed in a few cases. However, the findings of polyethylene in some filter deposits could suggest a potential problem. Power and torque dropped 4.7% and 4.1% respectively which is consistent with the volumetric energy content of the fuels. The change was however not noticeable to the drivers. Emissions of HC and PM decreased 11% and 21% respectively while NO X and CO did not change significantly. Specific fuel consumption on mass basis did not change significantly either. One brand of auxiliary heaters for buses was successfully tested long term and at cold start with temperatures down to 5 C on B30. The cost of TME was a minor issue compared to the cost of extra service, base diesel price and fuel logistics. The strength of this work is that it includes a large real life test of standard vehicles. Furthermore a full scale blending facility was demonstrated, which represents a feasible setup for broader introduction of TME based fuels in the region. The project involved not only fuel producers but also many local equipment suppliers and fleet owners. A relatively large number of measurements were made both on the road with portable equipment and on the chassis dynamometer. 4

5 Baggrund og formål Projektets hovedformål er at afprøve og demonstrere praktisk anvendelse af animalsk baseret biodiesel (AFME) produceret af DAKA Biodiesel. Projektet udspringer oprindeligt af EU direktiv 2003/30/EF, som forpligter medlemslandene til at opstille et kvantitativt mål for andelen af biobrændstof i transportsektoren. Danmark valgte 0,1 % som det kvantitative mål, og hertil blev der afsat 60 mio. kr. på finansloven. Folketinget udfærdigede på denne baggrund Aktstykke 168, og Færdselsstyrelsen udarbejdede derpå Bekendtgørelse nr. 1258, som skulle regulere anvendelsen af de 60 mio. kr. I december 2007 var ansøgningsrunden afsluttet. Der var indkommet ti seriøse ansøgninger med et samlet budget på 170 mio. kr. Der blev udvalgt fire projekter, hvor hovedaktørerne var Niras, CBMI/EOF/Region Midt, Odense/DTU samt Teknologisk Institut. Denne rapport omhandler sidstnævnte projekt. Projektet startede den 29. april Organisering Projektets styregruppe bestod af følgende medlemmer: Hans Ove Hansen (formand) Teknologisk Institut Århus C Kim Winther (projektleder) Teknologisk Institut Århus C Kaj Nielsen Arla Foods Holstebro Peter B. Engelbrektsen Arla Foods Viby J Poul Wibe Sørensen Arla Foods Hobro Jan Hartmann DPF Service Skævinge Bent Loftager Stroco Hammel Kjær Andreasen DAKA Biodiesel Løsning Jacob Mogensen CBMI Tjele Eric Lauridsen Esbjerg Kommune Esbjerg Ø Alice Knudsen Esbjerg Kommune Esbjerg Ø Martin Sølbeck Bitsch Esbjerg Kommune Esbjerg Ø Benny Nymann Rasmussen Tide Buss Odense C Jesper Almar Fynbus Odense C Bob Seymour Statoil Hedehusene Jørgen Hermansen Alm. Brand Århus C Willy Munk Alm. Brand Århus C Niels Frees Færdselsstyrelsen København K Færdselsstyrelsen etablerede desuden en følgegruppe bestående af repræsentanter fra landbruget, transportbranchen m.fl. Projektet er inddelt i ni teknologiprojekter TP1 TP9, som beskrives særskilt i det følgende. 5

6 TP1 Laboratorieforsøg For at undersøge langsigtede ændringer i emissioner og motorydelse blev der udvalgt otte køretøjer, som løbende blev undersøgt af Teknologisk Institut på et AHS ELP 500 A/D rullefelt. De otte køretøjer er vist nedenfor. Tabel 1 Oversigt over køretøjer udvalgt til rullefeltsforsøg i TP1 Model Motortype Volumen Klasse Effekt Moment Scania P380 DC12 DC HPI 11,7 liter Euro 4 279kW@1800rpm 1900Nm@1220rpm Scania 114 P380 DC11 DC ,6 liter Euro Nm@1300rpm Volvo B12 DH12B (m/pf) 12 liter Euro 3 250kW@1800rpm 1700Nm@1200rpm Volvo B12 BLE DH12B (m/pf) 12 liter Euro 3 250kW@1800rpm 1700Nm@1200rpm Volvo B12 BLE DH12B (m/pf) 12 liter Euro 3 250kW@1800rpm 1700Nm@1200rpm Volvo B10 BLE DH10A (m/pf) 12 liter Euro 2 180kW@1800rpm 1050Nm@1200rpm Mercedes Vito 111 CDI 2,2 CDI 2,2 liter Euro 4 80kW@3800rpm 270Nm@2000rpm Mercedes Vito 109 CDI 2,2 CDI 2,2 liter Euro 3 65kW@3800rpm 220Nm@2000rpm Figur 1 Tidebus Volvo B12BLE på rullefelt Målinger af motorydelse, brændstofforbrug, CO, NO, NO 2, HC og PM blev i første runde udført med dansk efterårsdiesel (Statoil EuroDiesel10 ) som reference, og derefter tre gange i løbet af driftsperioden med biodiesel. Proceduren var en forenklet 88/77/EEC procedure kendt som 5 mode test. Som i 88/77/EEC fås resultatet ved et vægtet gennemsnit blot af fem belastningspunkter (modes) i stedet for 13 og med ændrede vægtningsfaktorer. 6

7 Tabel 2 De anvendte fem modes og deres vægtning EEC Mode nr. Vægtningsfaktor Belastning Omdrejningstal 1 25 % 0 % Tomgang 3 16 % 25 % Maksimalt moment 4 16 % 50 % Maksimalt moment 6 25 % 100 % Maksimalt moment 8 18 % 100 % Maksimal effekt 5 mode testen har tidligere vist sig at give sammenlignelige resultater i forhold til 13 mode [7] 1. Det er dog ikke formålet med denne test at sammenligne resultater direkte med 13 mode tests. Varevogne og lastbiler (Scania og Mercedes) blev påfyldt B15 2, mens busserne anvendte henholdsvis B10 (Volvo B12BLE) og B30 (Volvo B12 og B10 BLE). Da der ikke var signifikant forskel i måleresultaterne på de tre blandinger, er det valgt at vise alle resultater for biodiesel samlet. Laboratorieforsøgene med referencediesel blev udført med efterårsspecifikation Statoil EuroDiesel10 i september, oktober og november. Laboratorieforsøgene med biodiesel blev udført med B10, B15 og B30, den samme som blev anvendt i driftsforsøgene. Alt brændstof stammer i princippet fra same batch, som lå på lager hos Statoil i hele projektperioden. Ved den første testrunde med biodiesel var der dog ikke tilsat Statoil vinterdiesel (beskrives nærmere i Figur 15 side 24). Hovedformålet med målingerne var at bestemme den totale ændring i de undersøgte motorers ydelse og emissioner ved skift fra fossil til biodiesel. Denne ændring blev beregnet på følgende måde: R b a a 100% R betegner den procentvise ændring af en given parameter [%] a betegner den målte parameter ved brug af fossil diesel b betegner den samme parameter ved brug af biodiesel n er antallet af udførte tests. Usikkerheden for hvert parameter i 5 mode testen blev beregnet ved hjælp af en Type B evaluering i henhold til ISO GUM. Type B evalueringer baseres på aggregering af alle kendte tolerancer for hvert måleinstrument, der indgår i testen. Den kombinerede usikkerhed for en gruppe på otte køretøjer blev også beregnet i henhold til ISO GUM ved antagelse af fast usikkerhed på hvert målt parameter. Dette tager højde for det forhold, at den kombinerede usikkerhed af flere tests er betydeligt lavere end usikkerheden på hver enkelt test. Der blev anvendt en dækningsfaktor på k=2 i alle usikkerhedsberegninger, svarende til konfidensniveau 95,45 %. 1 Se litteraturliste bagerst i rapporten 2 B15: Dieselbrændstof tilsat 15 % vol AFME; B10: Dieselbrændstof tilsat 10 % vol AFME; B30: Dieselbrændstof tilsat 30 % vol AFME 7

8 Da de otte køretøjer ikke udgør en repræsentativ stikprøve af alle køretøjer i Danmark, skal den angivne usikkerhed ikke tages som et interval gældende for alle biler. Usikkerheden betegner kun laboratoriets evne til at måle korrekt på de otte biler. Det samlede resultat efter én referencemåling og to målinger på biodiesel vises i Figur 2 sammen med den kombinerede usikkerhed. Når ændringen mellemm måling og referencemåling er større end den kombinerede usikkerhed, kan resultatet betegnes som signifikant. Dettee er tilfældett for HC, PM, Effekt og Moment, som dermed er signifikante, mens resten af ændringerne ligger inden for usikkerheden. 120% Samlet resultat efter 3 målerunder 100% 80% 60% 40% 20% 0% NOx HC CO PM Forbrug Effekt Moment Gns. 1. målerunde (ref) Gns. 2. målerunde Gns. 3. målerundee Figur 2 Samlet resultat af rullefeltsmålinger Figur 2 viser hvilke ændringer, der er registrerett som signifikante. Samtidig ses at de konstaterede ændringer generelt har været små. I hver af figurerne Figur 3 Figur 9 vises målinger i detaljer for hvert af de otte køretøjer. Man skal her være opmærksom på, at usikkerheden på en enkelt måling er noget større end usikkerheden på den samlede ændring vist i Figur 2. Usikkerhederne på biodiesel er desuden mindre end på referencemålingen, fordi der ved biodiesel er tale om et gennemsnit af to 5 mode resultaterr på hver bil. 8

9 Ydelse og forbrug 4,7 ±1,3% Reference effekt [kw] Biodiesel effekt [kw] Scania P380 DC12 Scania 114 P380 DC11 Volvo B12 Volvo B12 BLE Volvo B12 BLE Volvo B10 BLE Mercedes Vito 111 CDI Mercedes Vito 109 CDI Figur 3 Maksimal effekt på de otte biler Ved overgangen fra almindelig til biodiesel sketee der et gennemsnitligt fald i motoreffekt på 4,7 %, hvilket hovedsageligt kan skyldes det laveree energiindhold i brændstoffet. Volvomotorerne ydede betydeligt mindre end deres nominelle effekt. Dette skyldess imidlertid en omprogrammering i motorstyringen, som anvendes af Tidebus af hensyn til holdbarhed og brændstofforbrug, og er derfor ikke tegn på en fejl. 9

10 4,1 ±1,3% Reference moment [Nm] Biodiesel moment [Nm] Scania P380 DC12 Scania 114 P380 DC11 Volvo B12 Volvo B12 BLE Volvo B12 BLE Volvo B10 BLE Mercedes Vito 111 CDI Mercedes Vito 109 CDI Figur 4 Maksimalt drejningsmoment Momentmålingerne fulgte samme mønster som effektmålingerne med et samlet fald på 4,1 %. Dette er ikke overraskende, da det forventede fald skyldes et lavere energiindhold pr. volumenenhed brændstof indsprøjtet i motoren. Derved falder både effekt og moment proportionalt med dette energiindhold. Det forventede tab var 3 4 % baseret på energiindholdet som vist i Tabel 7 ( side 20). 10

11 Reference forbrug [g/kwh] Biodiesel forbrug [g/kwh] 0,4 ±1,1% Volvo B10 BLE Volvo B12 BLE Volvo B12 BLE Mercedes Vito 109 CDI Volvo B12 Mercedes Vito 111 CDI Scania P380 DC12 Scania 114 P380 DC Figur 5 Specifikt brændstofforbrug Det specifikke brændstofforbrug steg med 0,4 %, hvilket dog er noget mindre end usikkerheden. Derfor kan der ikke påvises nogen signifikant ændring her i. Brændstofforbrug på rullefeltet er angivet på vægtbasis, mens forbruget i driftsforsøgene angives i liter. Derfor vil forbruget i vejforsøgene have større tendens til at stige som følge af den lavere vægtfylde i biodieselblandingerne. 111

12 Emissioner 21 ±6% Reference PM [g/kwh] Biodiesel PM [g/kwh] Mercedes Vito 109 CDI Mercedes Vito 111 CDI Volvo B12 BLE w/o PF Volvo B12 BLE w/o PF Volvo B12 w/o PF Volvo B12 BLE Scania P380 DC12 Volvo B10 BLEw/o PF Volvo B10 BLE Scania 114 P380 DC11 Volvo B12 BLE Volvo B12 0,00 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 0,30 Figur 6 Partikelmasse Partikelmålingerne (Figur 6) blev foretaget under vanskeligee forhold, idet varmeudviklingen i dækkene begrænsedee måleperioden til fem minutter ved fuld last. Dette begrænser igen den mængde partikler, der kan opsamles på filtrene. Derfor er her relativt høje usikkerheder. Overordnet kan man dog se, at langt de fleste køretøjer havde reduceret partikelemission ved drift på biodiesel. Samlet set er reduktionenn på knap 21 %, og dette er langt højere end den kombinerede usikkerhed. Derfor kan det siges med stor sikkerhed, at partikelemissionen reelt blev reduceret. I følge [9 10] er emissionerne fra AFME og RME meget ens. Den forventede reduktion for RME ifølge [11 12] er omkring %. Dette stemmer rimeligt overens med dette projekt, hvor den kombinerede usikkerhed er beregnet til 6 %. PM målingerne viste også, at filtervirkningsgraderne for bussernes partikelfiltre var uændrede eller let forbedrede ved anvendelse af biodiesel. Filtervirkningsgraderne lå på % på to af busserne, mens de øvrige to lå på %. Det blev bemærket, at filtervirkningsgraden hænger meget sammen med den vedligeholdelsesmæssige tilstand af filtret. 12

13 0,1 ±1,4% Reference CO [g/kwh] Biodiesel CO [g/kwh] Mercedes Vito 109 CDI Volvo B12 BLE w/o PF Volvo B12 BLE w/o PF Volvo B12 w/o PF Scania 114 P380 DC11 Volvo B10 BLEw/o PF Volvo B10 BLE Volvo B12 BLE Volvo B12 BLE Volvo B12 Scania P380 DC12 Mercedes Vito 111 CDI 0,00 0,500 1,00 1,50 2,00 2,50 Figur 7 CO målinger Figur 7 viser CO målinger på de otte biler samt før filter målinger (w/o PF) på fire biler. Totalt set var ændringen i CO mindre end usikkerheden, og der kunne derfor ikke påvises nogen signifikant tendens. Den forventede reduktion af CO emissionen ifølge [11 12] er ca %, men dette kunne altså ikke bekræftes. 13

14 11,4 ±3,6% Reference HC [g/kwh] Biodiesel HC [g/kwh] Scania 114 P380 DC11 Mercedes Vito 109 CDI Volvo B10 BLEw/o PF Volvo B12 BLE w/o PF Volvo B12 w/o PF Volvo B12 BLE w/o PF Volvo B12 BLE Volvo B12 BLE Volvo B12 Scania P380 DC12 Volvo B10 BLE Mercedes Vito 111 CDI 0,00 0,02 0,04 0,06 0,08 0,10 Figur 8 Kulbrinteemissioner Kulbrinteemissionerne (Figur 8) viste en betydelig reduktion på mere end 11 %, hvilket er langt større end usikkerheden. Den forventede ændring ifølge [11 12] var %. 14

15 Reference NOx [g/kwh] Biodiesel NOx [g/kwh] +0,5 ±1,8% Volvo B10 BLEw/o PF Volvo B10 BLE Mercedes Vito 111 CDI Volvo B12 BLE Volvo B12 BLE w/o PF Mercedes Vito 109 CDI Volvo B12 BLE w/o PF Volvo B12 BLE Volvo B12 Volvo B12 w/o PF Scania 114 P380 DC11 Scania P380 DC12 0,0 2,0 4,,0 6,0 8,0 10,0 Figur 9 NO X Ændringerne i NO X emissionerne var generelt små, selv om der var nogen variation imellem køretøjerne. En stigning på 2 3 % var forventet ifølge [11 12], men dette kunne ikke bekræftes. Totalt set steg værdien kun 0,5 % med en usikkerhed på 1,8 %, altså ikke signifikant. Det skal bemærkes, at den observerede ændring i ydelse og emissioner sandsynligvis skyldes en kombination af MK 1 og AFME. Ændringer kan ikke tilskrivess AFME alene. Et studie [13] af MK 1 i sammenligning med et referencebrændstof viste lavere CO ( 2.2 %), lavere NOX ( 111 %) samt lavere PM ( 11 %) men højere HC (+ +12 %). Dettee forklarer ikke alle resultaterne i dette projekt, men det kunne være en delvis forklaring på, at der ikke ses en NO X stigning i Figur 9. En del af forklaringen skal også findes i Figur 3 og Figur 4, idet motorerne har fået mindre last og dermed lavere effektivt middeltryk med biodiesel. Samlet set er konklusionen, at ændringerne i emissioner er små og overvejende til det bedre. Ændringerne i effekt og moment er signifikante, når der ikke kompenseress i motorstyringen for brændstoffets lavere energiindhold. Øvrige data Som tidligere nævnt er det vanskeligt at adskille resultaterne for B10, B15 og B30, da de ikke er testet på de samme køretøjer. Dettee vises i Figur 10. Det tyder på, at ændringer på de fleste parametre er slået mest igennem på busmotorerne, mens varevogne og lastbiler viser mindre ændringer. Ser man på NOx og HC, synes der at være en forventelig sammenhæng mellem MK 1/AFME koncentration til at konkludere endeligt og emissionsmålingerne, men tallene er dog for usikre på. 15

16 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 30,0% 35,0% NOx HC CO PM BSFC Effekt Moment B10 B15 B30 Figur 10 Procentvise ændringer i specifikke emissioner og ydelsestal opdelt på produkttyper i forhold til referencediesel I forbindelse med den forlængede driftsperiode som blev indført for at få vinteren 2009/2010 med i erfaringsgrundlaget, blev der foretaget en 4. målerunde. Denne måling viste betydelige systematiske afvigelser på især HC emissionerne og i mindre grad CO og PM. Ud over de ekstremt lave temperaturer denne vinter, faldt målingen sammen med at Statoil i efteråret 2009 overgik til en ny additivpakke. Da det ikke kan udelukkes, at netop additivpakken og/eller temperaturerne har haft for stor indflydelse, er det valgt at udelade 4. målerunde fra Figur 2 Figur 9. Resultaterne fra 4. målerunde angives derfor i tabelform. Tabel 3 Målerunde 4 med ny additivpakke (ikke medregnet i samlet resultat). Procentvis ændring ift. referencediesel. Køretøj NOx [ ] HC [ ] CO [ ] PM [ ] Forbrug [ ] Effekt [ ] Moment [ ] Scania P380 DC12 +14,18% +56,03% 49,67% 31,59% 4,24% +10,74% +6,21% Scania 114 P380 DC11 +7,54% +11,48% +44,24% 2,02% 0,75% +5,57% 4,15% Mercedes Vito 109 CDI 0,20% +77,97% 15,63% 45,46% 4,56% +5,18% 2,13% Mercedes Vito 111 CDI 1,93% +430,06% 76,23% 69,94% 8,07% +6,65% +16,75% Volvo B12 BLE w/o PF 5,76% +61,50% +8,26% 11,18% 1,68% 10,02% 1,61% Volvo B12 BLE 4,50% +52,97% +2,94% 24,48% 1,66% 10,02% 1,61% Volvo B10 BLE w/o PF +4,20% +76,42% +29,86% 1,05% +2,90% 5,55% 3,04% Volvo B10 BLE +3,91% +331,85% 12,64% +7,31% +1,49% 5,55% 3,04% Volvo B12 BLE 12,56% +95,93% 14,73% 64,52% 0,51% 0,96% +4,54% Volvo B12 BLE w/o PF 9,70% +52,45% +35,82% 11,78% 7,17% 0,96% +4,54% Volvo B12 w/o PF +1,85% +52,30% +6,30% 32,15% +2,45% 0,66% +0,09% Volvo B12 4,60% +118,47% +4,06% +0,00% +0,01% 0,66% +0,09% Samlet ændring 0,85% +65,51% +7,49% 24,88% 1,74% 0,50% +0,76% Til orientering ses samtlige målte data i Tabel 4. 16

17 Tabel 4 Alle data fra rullefelttest NOx [g/kwh] HC [g/kwh] CO [g/kwh] PM [g/kwh] Køretøj Fuel 1 (ref) 2 (bio) 3 (bio) 4 (bio) 1 (ref) 2 (bio) 3 (bio) 4 (bio) 1 (ref) 2 (bio) 3 (bio) 4 (bio) 1 (ref) 2 (bio) 3 (bio) 4 (bio) Scania P380 DC12 B15 5,2 5,6 5,4 6,0 0,010 0,005 0,009 0,016 0,06 0,03 0,04 0,03 0,11 0,18 0,09 0,07 Scania P380 DC11 B15 5,3 5,3 5,5 5,7 0,074 0,064 0,045 0,083 0,61 0,72 0,72 0,88 0,09 0,11 0,11 0,09 Mercedes Vito 109 CDI B15 6,5 7,0 6,1 6,5 0,067 0,056 0,051 0,119 1,99 1,94 1,95 1,68 0,26 0,38 0,14 0,14 Mercedes Vito 111 CDI B15 7,5 7,7 6,6 7,4 0,002 0,004 0,001 0,011 0,03 0,11 0,02 0,01 0,22 0,16 0,06 0,07 Volvo B12 BLE før PF B10 6,2 6,0 6,7 5,8 0,046 0,059 0,046 0,074 1,39 1,36 1,40 1,50 0,18 0,13 0,11 0,16 Volvo B12 BLE B10 6,0 6,1 6,8 5,7 0,017 0,016 0,019 0,027 0,16 0,12 0,18 0,16 0,14 0,08 0,08 0,10 Volvo B12 BLE før PF B10 6,8 6,0 6,3 6,1 0,049 0,049 0,051 0,075 1,14 1,31 1,02 1,54 0,15 0,13 0,11 0,14 Volvo B12 BLE B10 6,9 5,8 6,5 6,0 0,014 0,013 0,026 0,028 0,26 0,15 0,20 0,22 0,01 0,01 0,00 0,00 Volvo B12 før PF B30 5,8 6,0 6,3 5,9 0,049 0,044 0,052 0,074 0,90 0,91 0,90 0,96 0,15 0,08 0,10 0,10 Volvo B12 B30 6,0 6,0 6,3 5,7 0,012 0,012 0,017 0,025 0,15 0,15 0,15 0,15 0,00 0,00 0,06 0,06 Volvo B10 BLE før PF B30 8,6 8,1 8,6 9,0 0,060 0,039 0,036 0,106 0,45 0,50 0,53 0,58 0,10 0,07 0,06 0,10 Volvo B10 BLE B30 7,7 8,1 8,7 8,0 0,009 0,004 0,006 0,040 0,27 0,17 0,19 0,23 0,08 0,05 0,04 0,09 Forbrug [g/kwh] Effekt [kw] Moment [Nm] Køretøj Fuel 1 (ref) 2 (bio) 3 (bio) 4 (bio) 1 (ref) 2 (bio) 3 (bio) 4 (bio) 1 (ref) 2 (bio) 3 (bio) 4 (bio) Scania P380 DC12 B Scania P380 DC11 B Mercedes Vito 109 CDI B Mercedes Vito 111 CDI B Volvo B12 BLE før PF B Volvo B12 BLE B Volvo B12 BLE før PF B Volvo B12 BLE B Volvo B12 før PF B Volvo B12 B Volvo B10 BLE før PF B Volvo B10 BLE B

18 TP2 4 Driftsforsøg Køretøjer Projektet omfattede 158 køretøjer, hvoraf 32 var lette, og 126 var tunge køretøjer. Køretøjerne var af forskellige mærker og emissionsklasser som vist i Tabel 5 Tabel 6. Driftsmønstrene for de enkelte køretøjer var meget forskellige, hvilket var tilsigtet i projektet. Esbjerg Kommunes varevogne kører relativt korte distancer, og enkelte biler kunne stå stille i flere uger med det samme brændstof i tanken. Modsat ville fx Arlas lastbiler ofte køre mere end km pr. måned. Tabel 5 Køretøjerne opdelt på Euro klasser Euro klasse Lastbiler Busser Varevogne Total Total Tabel 6 Køretøjerne opdelt på fabrikat Fabrikat Lastbiler Busser Varevogne Total Citroën 1 1 Ford 7 7 Mercedes Mitsubishi 1 1 Opel 2 2 VW 7 7 Volvo Scania Total Køretøjerne i projektet var ikke dækket af normal motorgaranti, og i stedet blev der tegnet en teknisk forsikring hos Alm. Brand. I løbet af projektperioden opstod der imidlertid kun et enkelt motorhavari, som viste sig at have helt andre årsager. Der blev derfor ikke udløst erstatninger i projektperioden. Alle køretøjer i projektet blev tilset af den faste mekanikerstab. Data relateret til motor, brændstof og emissionssystem blev indsamlet i en central database, som kunne tilgås via internettet. Databasen havde flere formål, dels at registrere brændstofforbruget på hvert enkelt køretøj, dels at holde styr på olieanalyser og dels at sikre, at den nødvendige vedligeholdelse blev gennemført. Databasen afslørende ingen uventede servicebehov eller nedbrud. 18

19 Brændstoffer De anvendte blandinger var B10, B15 og B30 baseret på forestret svine og oksefedt. Alle blandinger overholder det Europæiske Brændstofdirektiv 98/70/EC inklusive densitet som beskrevet i EN590. Af hensyn til densiteten blev der taget udgangspunkt i en let basisdiesel, Svensk MK 1, som også er kendt for gode kuldeegenskaber. Dog var det ikke muligt at opnå en CFPP på 24 C svarende til normal dansk vinterdiesel. Opbevaring af biodiesel foregik i både over og underjordiske tanke. Begge løsninger fungerede tilfredsstillende. For at reducere risikoen for mikrobiologisk vækst og for at undgå store mængder snavs opløst af biodiesel blev alle hovedtankene renset før den første påfyldning af biodiesel. Det blev dog ikke vurderet nødvendigt at rense samtlige bilers tanke. Hos Arla Foods var den eksisterende jordtank umiddelbart brugbar. Esbjerg Kommune havde en nedgravet benzintank, som ikke blev benyttet, og denne blev derfor anvendt til biodiesel. Hos Fynbus skulle der etableres en separat rørledning fra hver af de to fritstående tanke, således at man kunne håndtere to forskellige brændstoffer. Dette var nødvendigt, dels for at sikre busdriften i tilfælde af pludselig frost og dels for at kunne friholde bestemte køretøjer af forsøget. Hos Statoil blev der opbygget et nyt inlineblandeanlæg samt en opvarmet AFME tank. Første sending af B15 biodiesel blev leveret til Esbjerg Kommune samt Arla Foods den 20. november Figur 11 Det anvendte inlineblandeanlæg hos Statoil 19

20 Figur 12 Konstruktion af opvarmet AFME tank hos Statoil Egenskaber og forbrugte mængder for de tre blandinger er vist i Tabel 7. Værdierne gælder for Statoil vinterdiesel og de MK 1 baserede blandinger. Blanding Tabel 7 Egenskaber og mængder for brændstof brugt i projektet Densitet kg/m3 Brændværdi (nedre) MJ/l CFPP C CP C Mængde Liter Referencediesel , B , B , B , Det er vigtigt at bemærke, at det lavere energiindhold i biodieselblandingerne ikke kun skyldes AFME, men også er et resultat af den lette basisdiesel. Et højere energiindhold kunne være opnået men ikke uden at overskride den tilladte densitet i EN590. Referencediesel (Statoil EuroDiesel10 ) blev indkøbt lokalt og kun brugt til referenceforsøg i laboratoriet (rullefelt) og som iblandingskomponent. Kvaliteten af lokalt indkøbt Statoil EuroDiesel10 er rimelig konstant, idet det kun leveres fra ét raffinaderi (Kalundborg), og råolien stammer fra et begrænset antal oliefelter i Nordsøen. Dog varierer densiteten en smule med årstiden grundet justering af CP og CFPP til danske vinter og efterårsspecifikationer. Dette giver en mindre forskel på den diesel, der anvendes til referenceforsøg og til iblanding. Dette er dog ikke så afgørende, da indflydelsen fra MK 1 og AFME tilsætningen er langt større. Til iblanding blev der anvendt vinterspecifikationer som vist i Tabel 7. 20

21 Driftsdata Det totale forbrug af biodiesel som blev registreret af operatørerne, fremgår af Tabel 8. Busserne blev opdelt i to grupper, som kørte henholdsvis B10 og B30. En mindre mængde B5 indgik også i leverancen, selv om det ikke er projektets hovedformål at teste B5. Varebiler og lastbiler blev påfyldt B15. Tabel 8 Brændstofforbrug (liter) for hele projektperioden registreret af operatørerne Sum af Brændsel i alt B5 B10 B15 B30 Hovedtotal Bus Lastbil Varebil Hovedtotal Det samlede antal kørte kilometer fremgår af Tabel 9. Sum af Kilometer i alt Tabel 9 Antal kørte kilometer i hele projektperioden B5 B10 B15 B30 Hovedtotal Bus Lastbil Varebil Hovedtotal Det registrerede forbrug i km/liter ses i Tabel 10. Da last og kørselsmønster varierer meget for især heavy duty køretøjerne, var det ikke muligt at vurdere, om forbruget var højere end normalt. Det blev derfor vurderet, at energiindholdet i blandingerne (Tabel 7) er det bedste mål for ændringen i forbrug. Tabel 10 Brændstofforbrug i [km pr. liter] for hele projektperioden Busser Lastbiler Varebiler Alle Alle 2,24 2,69 9,57 4,92 21

22 Brændstof påfyldt i perioden [liter] Kilometer kørt i perioden [km] Lastbil Bus Varebil Figur 13 Brændstofforbrug og tilbagelagt strækning for de enkelte køretøjer B30 B10 B15 nov 08 dec 08 jan 09 feb 09 mar 09 apr 09 maj 09 jun 09 jul 09 aug 09 sep 09 okt 09 nov 09 dec 09 jan 10 feb 10 mar 10 Figur 14 Total mængde B10, B15 og B30 brændstof leveret af Statoil i perioden Figur 14 viser leverancerne pr. måned af de tre forskellige blandinger. Det fremgår, at B30 i vintermånederne blev erstattet med B10. Når man sammenholder leverancerne i Figur 14 med det registrerede forbrug i Tabel 8, fremkommer en difference mellem leveret og forbrugt mængde. Det skyldes, at der i projektperiodens første fem måneder er leveret nogle sendinger B0 til de samme tanke, som indeholdte biodiesel. Det meste af dette forbrug er af operatørerne registreret som B10, B15 og B30, mens det reelt har været fortyndet med B0, altså en lidt 22

23 lavere koncentration. Den samlede brændstofmængde stemmer dog inden for 2 %, hvilket kan tilskrives udsving i lagerbeholdningen hos operatørerne. Disse har til sammen en tankkapacitet på ca liter. Tabel 11 Sammenhæng mellem leveret mængde og registreret forbrug hos operatørerne (liter) B0 B5 B10 B15 B30 Total Registreret forbrug Leveret af Statoil Vinterdrift I løbet af den første vinterperiode blev det klart, at en blanding af MK 1 og dansk standardvinterdiesel var mere kuldestabil end den oprindeligt valgte MK 1 base (se Figur 15). Derfor blev den største del af driftsforsøgene udført med en blanding af MK 1 og standardvinterdiesel som basisdiesel. Der blev ikke anvendt additiver ud over standardadditivpakken fra Statoil. Den rå metylester blev transporteret med uopvarmede tankbiler fra DAKA ved Hedensted til Statoils oliedepot i Aalborg ca. 170 km væk. Her blev det opbevaret i en opvarmet isoleret tank. Blanding med basisdiesel skete ved hjælp af inlinemixing ved rampen, altså direkte ned i tankbilen. Blandingerne blev derefter transporteret med standardtankbiler til de tre lokaliteter, som alle ligger inden for en afstand af 260 km (se oversigtskort på rapportens forside). I løbet af den første vinterperiode , hvor nattemperaturerne lå omkring 8 C, kunne der tydeligt ses udfældninger af stearin og palmitinsyre. Disse blandinger var baseret på MK 1 basisdiesel. På denne baggrund blev der iværksat en nærmere undersøgelse af kuldeegenskaberne og deres afhængighed af den valgte basisdiesel. Disse tests viste, at forskellige typer af basisdiesel reagerer forskelligt i blandinger med AFME. Testene blev udført i en termostatsstyret fryseboks, hvor temperaturen blev varieret fra 10 C til +10 C og tilbage ca. hver 6. time. Efter flere dages påvirkning blev blandingernes konsistens observeret. Den visuelle vurdering (Figur 15) var, at biodiesel baseret på MK 1 var mere følsom over for kulde end blandinger baseret på en almindelig dansk vinterdiesel. Forskellen kunne ikke ses klart i CFPP tests, hvilket måske skyldes, at udfældninger ikke sker momentant men over tid. Af hensyn til densitetskravet kunne der ikke anvendes ren vinterdiesel. Baseret på de udførte kuldetest blev der fremstillet en ny basisdiesel med 41 % vol. MK 1 og 59 % vol. vinterdiesel (Statoil EuroDiesel10 ). Kombineret med AFME gav denne blanding en god opløselighed uden synligt bundfald, omend produktet godt kunne være en anelse uklart (Figur 15, til højre). Da den forbedrede basisdiesel også var billigere, blev den omgående introduceret i driftsforsøgene, mens den første serie laboratorieforsøg dog blev fuldført med den originale MK 1 baserede blanding. 23

Forsøgsordning med biodiesel. Civilingeniør Niels Frees Center for Grøn Transport

Forsøgsordning med biodiesel. Civilingeniør Niels Frees Center for Grøn Transport Forsøgsordning med biodiesel Civilingeniør Niels Frees Center for Grøn Transport Baggrund EU s biobrændselsdirektiv 2003/30/EF forpligtede medlemslandene til at opstille et mål for andelen af biobrændstof

Læs mere

Forsøgsordning med biodiesel

Forsøgsordning med biodiesel Forsøgsordning med biodiesel Civilingeniør Niels Frees Center for Grøn Transport TØF årskonference 12-13. oktober Baggrund EU s biobrændselsdirektiv 2003/30/EF forpligtede medlemslandene til at opstille

Læs mere

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Partikelfiltre til dieselkøretøjer Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion

Læs mere

Forsøgsordning med biodiesel aktiviteter i 2008

Forsøgsordning med biodiesel aktiviteter i 2008 Forsøgsordning med biodiesel aktiviteter i 2008 Færdselsstyrelsen administrerer danmarkshistoriens mest omfattende forsøg med biodiesel. Her er et vue over aktiviteterne i 2008. Forsøgsordningens forløb

Læs mere

Forsyning med højere iblandinger i afgrænsede flåder. Niels Bahnsen NIRAS A/S nba@niras.dk

Forsyning med højere iblandinger i afgrænsede flåder. Niels Bahnsen NIRAS A/S nba@niras.dk Forsyning med højere iblandinger i afgrænsede flåder Niels Bahnsen NIRAS A/S nba@niras.dk RME forsøget Teknologi Myndighedsforhold Forsøgets deltagere Forsøgets indhold Forsøgets resultater Perspektivering

Læs mere

Efterbehandlingsudstyr på tunge køretøjer i Danmark

Efterbehandlingsudstyr på tunge køretøjer i Danmark Efterbehandlingsudstyr på tunge køretøjer i Danmark Markedet for efterbehandlingsudstyr har et kolossalt potentiale, og danske producenter og leverandører kan få betydelig del heri. Det er anslået, at

Læs mere

Forsyningsforsøg B5 biodiesel iht. EN 590. Kjær Andreasen, Daka Biodiesel Formand for styregruppen B5next

Forsyningsforsøg B5 biodiesel iht. EN 590. Kjær Andreasen, Daka Biodiesel Formand for styregruppen B5next Forsyningsforsøg B5 biodiesel iht. EN 590 Kjær Andreasen, Daka Biodiesel Formand for styregruppen B5next Baggrund for projekt: Kosteffektiv CO2-reduktion med biobrændstoffer Biodiesel iblandet alm. diesel

Læs mere

Hvordan vurderes effektiviteten af eftermonterede NOx og partikelfiltersystemer? Trafikdage Aalborg 2017 Sten Frandsen

Hvordan vurderes effektiviteten af eftermonterede NOx og partikelfiltersystemer? Trafikdage Aalborg 2017 Sten Frandsen Hvordan vurderes effektiviteten af eftermonterede NOx og partikelfiltersystemer? Trafikdage Aalborg 2017 Sten Frandsen Ny SCRT informationsordning Med baggrund i de erfaringer, der er opnået i København

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Miljøtilsyn af HT-busser

Miljøtilsyn af HT-busser Miljøtilsyn af HT-busser Civilingeniør Bodil Sonne Andreasen, Hovedstadsområdets Trafikselskab Baggrund: Siden 1997 har der i HT været arbejdet på at udvikle et miljøtilsyn på busser i drift. HT har en

Læs mere

Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport

Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport Niels-Anders Nielsen, Chefkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Temadag: Emissionssystemer til tunge

Læs mere

Forsøgsordning med biodiesel: Teknisk demonstration af RME-blandinger

Forsøgsordning med biodiesel: Teknisk demonstration af RME-blandinger Forsøgsordning med biodiesel: Teknisk demonstration af RME-blandinger Trafikdage i Aalborg Tirsdag d. 25. august 2009 Niels Bahnsen, energichef nba@niras.dk Og Anne Gedved Christoffersen ach@niras.dk Disposition

Læs mere

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 19.10.2004 J.nr: 1131338-08 Principgodkendelse nr. 05b Det attesteres herved at Purefi A/S, PUREFI QSF overholder Færdselsstyrelsens kravspecifikation

Læs mere

FORSØG MED BIODIESEL. sammenfattende rapport

FORSØG MED BIODIESEL. sammenfattende rapport FORSØG MED BIODIESEL sammenfattende rapport Januar 2011 Trafikstyrelsen, Center for Grøn Transport Gl. Mønt 4 1117 København K Tlf.: 33 92 91 00 Mail: info@trafikstyrelsen.dk FORSØG MED BIODIESEL sammenfattende

Læs mere

Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn

Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn Karsten Fuglsang, FORCE Technology, TINV Målekampagner udført for Københavns Lufthavne A/S i 2013-2014 af: Thomas Rosenørn, FORCE Technology

Læs mere

Ansættelsessted: Center for Grøn Transport - Trafikstyrelsen

Ansættelsessted: Center for Grøn Transport - Trafikstyrelsen Titel: Forsøgsordning med biodiesel Forfatters titel: Civilingeniør Navn: Niels Frees Ansættelsessted: Center for Grøn Transport - Trafikstyrelsen Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN 1603-9696

Læs mere

Ny godkendelsesordning for kombinationssystemer

Ny godkendelsesordning for kombinationssystemer Ny godkendelsesordning for kombinationssystemer Niels-Anders Nielsen, chefkonsulent Trafikdage Kombinationssystem Baggrund og formål Ordningen udarbejdet med baggrund i forsøg og praktiske erfaringer fra

Læs mere

5-modetest på rullefelt

5-modetest på rullefelt 5-modetest på rullefelt Stamdata Projekt Archimedes Køretøj Scania Type Omnilink Motor DC 929 Reg. nr.: AW 88543 Euroklasse Euro 4 - EEV Emissionsreducerende udstyr n.a. Brændstof B0 Testdato 23-09-2010

Læs mere

partikelfiltre til lastbiler Erfaringer med

partikelfiltre til lastbiler Erfaringer med Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Erfaringer med partikelfiltre til lastbiler Ove Holm, cheføkonom Ja til miljøzoner som i Sverige og som foreslået i Aalborg Afvejning af Miljø

Læs mere

Diesel partikel filtre: Vores nærmiljø

Diesel partikel filtre: Vores nærmiljø Diesel partikel filtre: Vores nærmiljø MT Filter Aps Metalgangen 7 Karlslunde Hvad laver en filterrenser? Anno 2003 : Taastrup-Hedehusene-Karlslunde 2 ovne -9 ovne 2 fuldautomatiske rensemaskiner Indgå

Læs mere

Diesel partikel filtre: Vores nærmiljø

Diesel partikel filtre: Vores nærmiljø Diesel partikel filtre: Vores nærmiljø MT Filter Service Partikelfiltret funktion Erfaringer med service Gode råd mht. vedligehold MT Filter 2017: Specialværksted kun filtersystemer Karlslunde 500m², Hedehusene

Læs mere

Agenda. Hvorfor bruge additiver? 2. Benzin 4. Diesel 8. Smøreolie 16

Agenda. Hvorfor bruge additiver? 2. Benzin 4. Diesel 8. Smøreolie 16 Agenda Hvorfor bruge additiver? 2 Benzin 4 Diesel 8 Smøreolie 16 1 Hvorfor bruge additiver? Tekniske årsager Forbedre brændstofkvalitet Forbedre køretøjets effektivitet Reducere vedligeholdelses omkostninger

Læs mere

Purefi A/S. Reduktion af NOx ved hjælp af diesel. Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1

Purefi A/S. Reduktion af NOx ved hjælp af diesel. Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1 Purefi A/S Reduktion af NOx ved hjælp af diesel Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1 Om Purefi Purefi A/S blev etableret i februar 2003. Purefi har udelukkende fokus på emissionsreducerende

Læs mere

PEMS og RDE. Kim Winther

PEMS og RDE. Kim Winther PEMS og RDE Kim Winther Udklip fra Bilmagasinet December 2016 PEMS? Hvad er PEMS og hvor kommer det fra? PEMS er en forkortelse for Portable Emission Measurement System PEMS er lovmæssigt forankret i et

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2

Læs mere

TG 800. Betjeningsvejledning. Power Line Motor 2003 / 1

TG 800. Betjeningsvejledning. Power Line Motor 2003 / 1 2003 / 1 Betjeningsvejledning Power Line Motor TG 800 Texas Andreas Petersen A/S Knullen 2 DK-5260 Odensse S Tlf. 6395 5555 Fax 6395 5558 post@texas.dk - www.texas.dk ADVARSEL - Læs altid betjeningsvejledningen

Læs mere

Alternative drivmidler

Alternative drivmidler NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT 1 Alternative drivmidler Alternative drivmidler - tilgængelighed Michael Mücke Jensen Energi- og Olieforum NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT

Læs mere

Gasbilens karakteristika Gas-konference 16. april 2015

Gasbilens karakteristika Gas-konference 16. april 2015 Gasbilens karakteristika Gas-konference 16. april 2015 Christian Hedegaard Gravesen Projektleder for Måleprogram for tunge CNG-køretøjer Teknologisk Institut Gasbilens karakteristika Ikke offentliggjorte

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 17.12.2008 J.nr: 1131338-27 Principgodkendelse nr. 25 Det attesteres herved at Baumot BA B partikelfilter overholder Færdselsstyrelsens kravspecifikation

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. 1)

Bekendtgørelse om krav til lastbiler og busser i kommunalt fastlagte miljøzoner m.v. 1) BEK nr 700 af 24/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52520-00002 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN

Læs mere

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 10.05.2004 J.nr: 1131338-10 Principgodkendelse nr. 06a Det attesteres herved at H. Daugbjerg A/S, Scan-Filter Systems overholder Færdselsstyrelsens kravspecifikation

Læs mere

Analyse af udvikling i arbejdstid for ansatte i fleksjob under ny fleksjobordning

Analyse af udvikling i arbejdstid for ansatte i fleksjob under ny fleksjobordning 20.december 2017 Analyse af udvikling i arbejdstid for ansatte i fleksjob under ny fleksjobordning J.nr. Viden og Analyse ABO/CHN Sammenfatning I denne analyse ses der på udviklingen i arbejdstid for personer

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

RAPPORT. Opfølgning på Færdselsstyrelsens storskalademonstrationsprojekt. - Emissionsmålinger efter 1 års drift 2. UDKAST. Dato: 31.

RAPPORT. Opfølgning på Færdselsstyrelsens storskalademonstrationsprojekt. - Emissionsmålinger efter 1 års drift 2. UDKAST. Dato: 31. RAPPORT Opfølgning på Færdselsstyrelsens storskalademonstrationsprojekt med partikelfiltre i Odense - Emissionsmålinger efter 1 års drift 2. UDKAST Dato: 31. januar 2001 Sagsnr.: 270-0-0088 Sagsbehandler:

Læs mere

Partikelfiltre til biler

Partikelfiltre til biler Partikelfiltre til biler Trafikdage 23. 24. august 2010 i Ålborg Peter Jessen Lundorf Ingeniør Center for Grøn Transport Bilteknisk afdeling Trafikstyrelsen Overblik Emissioner fra dieselmotorer Partikler

Læs mere

Ren gas: Ny Scania P 280 renovationslastbil med gasmotor, Euro6-miljønorm

Ren gas: Ny Scania P 280 renovationslastbil med gasmotor, Euro6-miljønorm Ren gas: Ny Scania P 280 renovationslastbil med gasmotor, Euro6-miljønorm 2 Source: GM MTZ Biofuels Conference Hamburg Nov. 2007 Scania engines for alternative fuels Bio-diesel (RME) Different fuel filter

Læs mere

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi CRT / SCRT Busser. >Project Proposal for Dennis Busses > Per Lavmand.

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi CRT / SCRT Busser. >Project Proposal for Dennis Busses > Per Lavmand. Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi CRT / SCRT Busser Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder

Læs mere

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 29.06.2010 J.nr: 1131338-30 Principgodkendelse nr. 28a Det attesteres herved at Proventia Proair partikelfilter overholder Færdselsstyrelsens kravspecifikation

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lastbiler på biobrændstoffer 25/9 2009

Lastbiler på biobrændstoffer 25/9 2009 1 Lastbiler på biobrændstoffer 3 Source: GM MTZ Biofuels Conference Hamburg Nov. 2007 THE SAHARA FOREST PROJECT Input: Saltwater Nutrients CO2 Sun Output: New biomass - food - bioenergy Electricity Freshwater

Læs mere

Efterhånden som fjernelse af partikler er blevet mere rutinepræget, er der kommet mere og mere fokus på reduktion af NO x.

Efterhånden som fjernelse af partikler er blevet mere rutinepræget, er der kommet mere og mere fokus på reduktion af NO x. Side 1 af 6 Modulært, fleksibelt system til begrænsning af forureningen fra dieseldrevne køretøjer Project Chemist Abstract Dinex Emission Technology A/S har udviklet et integreret system til rensning

Læs mere

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas

Læs mere

RAPPORT. Manual for miljøsyn. Foretaget for: HUR. Dato: 5. december 2001. Sagsbehandler: Michael Grouleff Jensen Civilingeniør. Sagsnr.

RAPPORT. Manual for miljøsyn. Foretaget for: HUR. Dato: 5. december 2001. Sagsbehandler: Michael Grouleff Jensen Civilingeniør. Sagsnr. RAPPORT Manual for miljøsyn Foretaget for: HUR Dato: 5. december 2001 Sagsbehandler: Michael Grouleff Jensen Civilingeniør Sagsnr.: 270-0-0449 Resultat af undersøgelsen må kun gengives i sin helhed. I

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Historiske benzin- og dieselpriser 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Benzin- og dieselpriser for december 2011 Priser i DKK Pr. liter inkl. moms Pr. 1000 liter ekskl. moms pris på servicestation

Læs mere

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 05.12.2008 J.nr: 1131338-26 Principgodkendelse nr. 24 Det attesteres herved at Bay & Riisager Minifilter overholder Færdselsstyrelsens kravspecifikation

Læs mere

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2

Læs mere

Information til beslutningstagere om anvendelse af biodiesel i den kollektive transport

Information til beslutningstagere om anvendelse af biodiesel i den kollektive transport Information til beslutningstagere om anvendelse af biodiesel i den kollektive transport 2 3 Kolofon Agro Business Park/Innovationsnetværket for Biomasse - udgivet i samarbejde med Midttrafik og Region

Læs mere

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 09.12.2008 J.nr: 1131338-13 Principgodkendelse nr. 10b Det attesteres herved at H. Daugbjerg A/S, Scan-Filter Systems Active overholder Færdselsstyrelsens

Læs mere

Notat. Til: Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Miljøstyrelsen. 30. september Redegørelse om partikel- og støjudledning

Notat. Til: Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Miljøstyrelsen. 30. september Redegørelse om partikel- og støjudledning Notat Til: Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Miljøstyrelsen Sagsnummer Sagsbehandler CST Direkte +45 36 13 18 83 Fax - cst@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 30. september

Læs mere

Alternative drivmidler

Alternative drivmidler Alternative drivmidler 1 Nyborg Strand 16. april 2013 Alternative Drivmidler 2 De mest relevante alternative drivmidler for renovationsbiler i et kortsigtet tidsperspektiv Komprimeret gas Bioethanol Biodiesel

Læs mere

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede

Læs mere

BARDAHL PROFF CLEANER (Rensemaskine til indsprøjtnings systemer)

BARDAHL PROFF CLEANER (Rensemaskine til indsprøjtnings systemer) PROFFESSIONEL RENS BARDAHL PROFF CLEANER (Rensemaskine til indsprøjtnings systemer) BARDAHL PROF CLEANER er designet til effektivt at rense indsprøjtningssystemet i motorer på benzinog dieselbiler, samt

Læs mere

Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København

Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København 3 Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København Steen Solvang Jensen, Morten Winther, Matthias Ketzel DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Roskilde Præsentation

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Efterbehandling Emissioner. Lars Christian Larsen

Efterbehandling Emissioner. Lars Christian Larsen Efterbehandling Emissioner Lars Christian Larsen Dinex Group New Technology Centre 2007 The new R&D head quarter of the Dinex Group Russia 2007 Production of exhaust & emission systems Turkey 2008 Production

Læs mere

Nye dieselmotorer og benzinmotorer med og uden turbo

Nye dieselmotorer og benzinmotorer med og uden turbo Motorer Nye dieselmotorer og benzinmotorer med og uden turbo Valgmulighed mellem syv motorer ved lanceringen, alle Euro 5 certificerede Nye 2,0 l dieselmotorer ned lavt forbrug giver rækkevidde op til

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Trafikdage på Aalborg Universitet 22-23. august 20163 Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Morten Winther, Aarhus Universitet,

Læs mere

TechData. Duron E Motorolier.:

TechData. Duron E Motorolier.: Duron E Motorolier.: Introduktion: Petro-Canadas Duron-E multigrade motorolier er 1. klasses heavy duty motorolier, der overgår de gældende krav for API CJ-4, og er anvendelige i 07 EPA - lav emissions

Læs mere

Titel: Partikelfiltre til biler. Forfatters titel: Diplomingeniør. Navn: Peter Jessen Lundorf

Titel: Partikelfiltre til biler. Forfatters titel: Diplomingeniør. Navn: Peter Jessen Lundorf Titel: Partikelfiltre til biler Forfatters titel: Diplomingeniør Navn: Peter Jessen Lundorf Ansættelsessted: Center for Grøn Transport - Trafikstyrelsen Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN 1603-9696

Læs mere

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand.

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand. Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi NON-Road Maskiner Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder

Læs mere

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas

Læs mere

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre

Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 28.11.2007 J.nr: 1131338-17 Principgodkendelse nr. 15a Det attesteres herved at DPF Service, DPF type L og type C Aktiv overholder Færdselsstyrelsens

Læs mere

The two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric.

The two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ny metode til at indsamle interviewdata om rejser med overnatning. Linda Christensen

Ny metode til at indsamle interviewdata om rejser med overnatning. Linda Christensen Linda Christensen lch@transport.dtu.dk Undersøgelse af udlandsrejser med overnatning Hvorfor? Indenlandske rejser med overnatning er fravalgt Med de senere års TU haves rimelig god viden om indenlandske

Læs mere

Katalytisk rensning af emissioner fra lette dieselkøretøjer. - effekt af teknologi på emission af NO 2

Katalytisk rensning af emissioner fra lette dieselkøretøjer. - effekt af teknologi på emission af NO 2 Katalytisk rensning af emissioner fra lette dieselkøretøjer - effekt af teknologi på emission af NO 2 Indhold Hvorfor dieselkøretøjer EU normer Testmetoder og kørecyklus Emissionsbegrænsende udstyr Katalytiske

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale

Læs mere

Forslag til indlæg på Trafikdagene 2005

Forslag til indlæg på Trafikdagene 2005 Forslag til indlæg på Trafikdagene 2005 Indlæggets titel: Forslag til emneindplacering: Forslagsstiller: Har paperet været præsenteret på andre konferencer? nej Hvis ja, hvilke: Omhandler paperet et projekt,

Læs mere

BILMÆRKE / MODEL: ÅRGANG: MOTORKODE:

BILMÆRKE / MODEL: ÅRGANG: MOTORKODE: Side 1 af 5 BILMÆRKE / MODEL: ÅRGANG: MOTORKODE: Alle Alle Alle EMNE / SYMPTOM / FEJLKODE: Hvilken motorolie skal jeg hælde på AFHJÆLPNING: Spørgsmål om olie er blevet en genganger i vor bil tekniske hotline

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

DPF INSTRUKTIONER OG CHECKLISTE

DPF INSTRUKTIONER OG CHECKLISTE DPF INSTRUKTIONER OG CHECKLISTE VIGTIG INFORMATION! DIESEL PARTIKEL FILTRE - HVAD DU UBETINGET SKAL CHECKE VED UDSKIFTNING! ENGINEERED IN GERMANY W200_A5_Walker_DPF_Check_List_Cover_Color_DK_02.indd 1

Læs mere

Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden

Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden I dette notat gør analyze! status på, hvordan det ser ud med etableringen af fleksjob et år efter, at fleksjobreformen trådte i kraft, hvilket

Læs mere

BENZIN SYSTEMRENS HØJEFFEKTIV RENS TIL BRUG I WIC 4000 PLUS ELLER WIC 5000

BENZIN SYSTEMRENS HØJEFFEKTIV RENS TIL BRUG I WIC 4000 PLUS ELLER WIC 5000 BENZIN SYSTEMRENS HØJEFFEKTIV RENS TIL BRUG I WIC 4000 PLUS ELLER WIC 5000 Kan anvendes til alle benzin indsprøjtningssystemer. Renser og plejer indsprøjtningssystemet, eliminerer koldstartsproblemer,

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

WIC 4000 Plus INSTRUKTIONSBOG

WIC 4000 Plus INSTRUKTIONSBOG WIC 4000 Plus INSTRUKTIONSBOG 1 1 2 3 6 4 7 5 8 9 10 12 13 21 11 20 18 19 16 17 14 15 2 I. Tekniske Data Model: WIC 4000 Plus. Tilslutning: 12V DC via. krokodillenæb. Strømforbrug: 192 W. Dimensioner:

Læs mere

Vintersæsonen

Vintersæsonen Vintersæsonen 2016-17 Indledning Dette notat indeholder en kort beskrivelse af vintervejret, aktivitetsniveauet samt de største begivenheder i sæsonen. Notatet er det første i en årligt tilbagevendende

Læs mere

KOMMISSIONENS DIREKTIV /../EU. af XXX

KOMMISSIONENS DIREKTIV /../EU. af XXX EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ](2013) XXX draft KOMMISSIONENS DIREKTIV /../EU af XXX om ændring af bilag I, II og III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/37/EF om typegodkendelse

Læs mere

Nr. 5-2008 Den rene os Fag: Kemi A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, februar 2009

Nr. 5-2008 Den rene os Fag: Kemi A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, februar 2009 Nr. 5-2008 Den rene os Fag: Kemi A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, februar 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Hvilke fordele er der ved dieselmotorer i forhold til benzinmotorer?

Læs mere

Vehicle to equipment (V2E) E-MOBILITY CITY & LOGISTICS 2. februar 2017

Vehicle to equipment (V2E) E-MOBILITY CITY & LOGISTICS 2. februar 2017 Vehicle to equipment (V2E) E-MOBILITY CITY & LOGISTICS 2. februar 2017 V2E Projektet + vs + Ingen CO2 Ingen NOx Ingen Partikler Ingen støj Kendt af operatører Kendt af offentlige indkøbere Baggrund for

Læs mere

Temperaturmåling - Økonomistyring i staten

Temperaturmåling - Økonomistyring i staten Temperaturmåling - Økonomistyring i staten 22. marts 2013 Resultater 2012 Som led i Finansministeriets arbejde med at implementere god økonomistyring i staten gennemføres en årlig, kvantitativ undersøgelse

Læs mere

Demonstrationsprojekt med partikelfiltre i Odense

Demonstrationsprojekt med partikelfiltre i Odense Demonstrationsprojekt med partikelfiltre i Odense Centerchef Ken Friis Hansen, Teknologisk Institut, Energi/Motorteknik Projektleder Niels-Anders Nielsen, Færdselsstyrelsen Baggrund Odense Kommunes og

Læs mere

fakta Det er imidlertid ikke altid fejl på motoren, der er årsag til driftsforstyrrelser.

fakta Det er imidlertid ikke altid fejl på motoren, der er årsag til driftsforstyrrelser. 89 Et er jo forskellige motortyper, et andet er deres virkemåde. Selv om man passer og plejer sin motor efter alle kunstens regler sker det jo at noget ikke helt går efter planen. Det er derfor vigtig

Læs mere

Novozymes Miljø rapportering Transport 25/03/2011

Novozymes Miljø rapportering Transport 25/03/2011 Novozymes Miljø rapportering Transport 2 Agenda: 1. Historik 2. Erfaringer på den hårde måde 3. Forsøg på ensretning 4. Data indsamling 5. Eksempler på intern information. 6. Næste opgave(r) 3 Peter Hansen

Læs mere

Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og miljø. Hans Otto Kristensen. hohk@mek.dtu.dk. Tlf: 45 25 13 95 alt. 40 45 90 20

Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og miljø. Hans Otto Kristensen. hohk@mek.dtu.dk. Tlf: 45 25 13 95 alt. 40 45 90 20 Nærskibsfart med bundlinieeffekt: Klima og Hans Otto Kristensen hohk@mek.dtu.dk Tlf: 45 25 13 95 alt. 4 45 9 2 Sidste nyt vedr. TEMA 21 ang. lastbiler Effekt og fartafhængighed for skibe Baggrund for DTU

Læs mere

Sammenlignende måling af partikler i udstødningsgas samt omgivelsesluft

Sammenlignende måling af partikler i udstødningsgas samt omgivelsesluft Sammenlignende måling af partikler i udstødningsgas samt omgivelsesluft Peugeot 308 Sammenlignende måling af partikler i udstødningsgas samt omgivelsesluft Peugeot 308 Udarbejdet for: KW Bruun Udarbejdet

Læs mere

MAN Nutzfahrzeuge Aktiengesellschaft Serviceinformation

MAN Nutzfahrzeuge Aktiengesellschaft Serviceinformation MAN Nutzfahrzeuge Aktiengesellschaft Serviceinformation Dato 24.06.2010 Redigeret af SASIC Nummer: Tillæg 1, 180911c Biodiesel FAME Supplement til drift af køretøjer med OBD2 med FAME For køretøjer med

Læs mere

CITROËN. Gode råd fra UDSTØDNING. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig

CITROËN. Gode råd fra UDSTØDNING. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig UDSTØDNING mere viden bedre vedligeholdelse Oplev hvad kan gøre for dig UDSTØDNING mere viden bedre vedligeholdelse Udstødningen er en teknisk kompliceret del, som både er underlagt lovgivningens miljønormer

Læs mere

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Renseteknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. Per Lavmand. Lavmands A/S

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Renseteknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. Per Lavmand. Lavmands A/S Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Renseteknologi Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder indenfor emissionsteknologi,

Læs mere

Principgodkendelse nr. 25A. Det attesteres herved at. Baumot BA-B partikelfilter. overholder Trafikstyrelsens kravspecifikation og er

Principgodkendelse nr. 25A. Det attesteres herved at. Baumot BA-B partikelfilter. overholder Trafikstyrelsens kravspecifikation og er Principgodkendelsesordning for partikelfiltre Dato: 20. februar 2013 J.nr:TS2060107-00001 Principgodkendelse nr. 25A Det attesteres herved at Baumot BA-B partikelfilter overholder Trafikstyrelsens kravspecifikation

Læs mere

Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"

Afgrænsning af definitionen større entreprenørmaskiner Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 9. november 2015

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere