Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11"

Transkript

1 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11

2

3 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Forfatter: Lone Juul Hune UNI C UNI C,

4 Indhold Indhold Resumé Nystartende elever i børnehaveklasse... 7 Køn Herkomst... 7 Skoletype... 8 Forældrebaggrund... 8 Fødselskvartal... 8 Piger kommer tidligere i skole end drenge Skolens geografiske placering Alder ved skolestart påvirkes af forældrenes højeste fuldførte uddannelse Omgængere i børnehaveklasse Antal omgængere Køn Anden etnisk herkomst Fødselstidspunkt Skoletype Koncentration af elever af anden etnisk herkomst Region Forældrebaggrund Data og metode Opgørelsesmetode UNI C,

5 Resumé Antallet af elever der starter rettidigt i børnehaveklasse er stigende, mens færre starter sent (ca. samme andel starter før det normerede skoleår). I en tilsvarende undersøgelse 2005/06 var det 83,0 pct 1. der startede rettidigt, i 2009/10 2 var det 84,7 pct. og i 2010/11 var det 87,0 pct. af eleverne der startede rettidigt. I skoleåret 2010/11 var der elever, der for andet år var registreret som elever i børnehaveklassen. Dette svarer til, at 2,42 pct. i børnehaveklasse er omgængere. I undersøgelsen i 2005/06 var det samme tal 2,11 pct. Ved sammenligning af omgængere med førstegangsstartende elever i skoleåret 2010/11 ses: En overvægt af omgængerne er startet tidligt (dvs. før det normerede skoleår) 11 pct. af omgængerne mod 2 pct. af de førstegangsstartende elever. Inden for gruppen af børn, som indskrives rettidigt, ses en betydelig forskel i risikoen for, at barnet skal gå om, afhængigt af fødselskvartal. Blandt børn født i årets første kvartal er sandsynligheden 1,0 pct. for, at barnet skal tage et ekstra år i børnehaveklasse. Denne sandsynlighed er ca. 4 gange større (4,37pct.), hvis barnet er født i årets sidste kvartal. En overvægt af drenge blandt omgængerne 66 pct. af omgængerne er drenge mod 51 pct. af de førstegangsstartende elever. Omregnet til omgængerrisici er der 1,74 pct. risiko for, at en pige skal gå om, mod en risiko på 3,19 pct. for drengene. En større andel indvandrere og efterkommere blandt omgængerne 3 pct. af omgængerne er indvandrere mod 1 pct. af de førstegangsstartende, og 19 pct. af omgængerne er efterkommere mod 8 pct. af de førstegangsstartende elever. Omregnet giver det en risiko på 2,13 pct. for at gå om, hvis man er af dansk herkomst, mod 5,66 pct. og 5,83 pct. for henholdsvis indvandrere og efterkommere. En overvægt af omgængernes forældre har grundskole eller erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelse 18 pct. henholdsvis 40 pct. af omgængernes forældre har grundskole henholdsvis erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelse mod 7 pct. henholdsvis 34 pct. af de førstegangsstartendes forældre. Omvendt har en langt mindre andel af omgængernes forældre en mellemlang eller lang videregående uddannelse 18 pct. henholdsvis 8 pct. mod 27 pct. henholdsvis 18 pct. 1 I 2005/06 var der tale om en survey undersøgelse, mens denne undersøgelse for 2010/11 er baseret på tal fra Danmarks Statistik. 2 Først fra skoleåret 2009/10 er det blevet obligatorisk, at en elev starter i børnehaveklasse, jf. Folkeskolelovens 3. UNI C,

6 Resumé Dette kan også omsættes til, at en elev har 1,18 pct. risiko for at gå om, hvis elevens forældre har en lang videregående uddannelse, mod 5,98 pct. hvis forældrenes højeste fuldførte uddannelse er en grundskoleuddannelse. Risikoen for at gå om afhænger ikke væsentligt af skoletype eller region. 6 UNI C,

7 1 Nystartende elever i børnehaveklasse I dette afsnit belyses elevgrundlaget i børnehaveklasse i skoleåret 2010/2011. Omgængere fra året før er taget ud, dvs. vi ser kun på nystartende elever. Eleverne beskrives i forhold til køn, herkomst, fødselstidspunkt, forældrenes højeste fuldførte uddannelse, regionale forskelle samt skoletype. Vi ser kun på skoletyperne folkeskole og frie grundskoler. For skoleåret 2010/11 har vi registeret børnehaveklassedata for skoler af denne type. Køn.. På de skoler var der i skoleåret 2010/2011 indskrevet nystartende elever i børnehaveklasse fordelt på drenge (=51,1 pct.) og piger (=48,9 pct.). Herkomst På skolerne var af eleverne af anden etnisk herkomst (954 indvandrere og efterkommere), hvilket svarer til 9,6 pct. af det samlede antal på elever. Det kan have analytisk interesse, at kategorisere skolerne efter andel af anden etnisk herkomst med henblik på at analysere eventuelle sammenhænge med andelen af omgængere. I Tabel 1 vises grupperingen af de skoler. 39 pct. af skolerne har ingen elever af anden etnisk herkomst i børnehaveklasserne. 37 pct. af skolerne har op til 10 pct. med anden etnisk herkomst i børnehaveklasserne. Herefter ses det, at 15 pct. af skolerne har mellem 11 pct. og 25 pct., samt at 6 pct. af skolerne har mellem 26 pct. og 50 pct. af anden etnisk herkomst. Endelig har 3 pct. af skolerne en majoritet af elever af anden etnisk herkomst i børnehaveklasse. Det skal nævnes, at der i de frie grundskoler forekommer en større grad af polarisering af andelen af elever af anden etnisk herkomst i børnehaveklasse, set i forhold til folkeskolerne. Tabel 1 Skoler fordelt efter procentdel af elever med anden etnisk herkomst i skolens børnehaveklasser Alle skoler Antal Alle skoler Pct. Kun folkeskoler Kun frie grundskoler Alle skoler ,0 % 100,0 % 100,0 % a) 0 % anden etnisk herkomst ,0 % 36,0 % 50,3 % b) 1 10 % anden etnisk herkomst ,0 % 39,9 % 25,7 % c) % anden etnisk herkomst ,1 % 16,0 % 11,5 % d) % anden etnisk herkomst 104 5,8 % 6,1 % 4,5 % e) % anden etnisk herkomst 58 3,2 % 2,0 % 8,1 % UNI C,

8 1 Nystartende elever i børnehaveklasse Skoletype Af de nystartende elever i børnehaveklasse startede de (89 pct.) i en folkeskole og de (11 pct.) i en fri grundskole. Forældrebaggrund Nedenfor ses fordelingen af de elever på forældrenes højeste fuldførte uddannelse. At kun 3 pct. af forældrene har en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, skal selvfølgelig forklares ved, at de fleste typisk har læst videre efterfølgende. Opdelt på skoletype ses, at flere elever i de frie grundskoler har forældre med en lang videregående uddannelse. Tabel 2 Elever i børnehaveklasse fordelt på forældre baggrund Alle skoler Antal Alle skoler Pct. Kun folkeskoler Kun frie grundskoler Alle skoler ,0 % 100,0 % 100,0 % Uoplyst 719 1,1 % 1,1 % 1,8 % Grundskole mv ,4 % 7,7 % 4,9 % Erhvervsfaglig uddannelse ,0 % 35,0 % 26,4 % Gymnasial uddannelse ,4 % 3,3 % 4,2 % Kort videregående uddannelse ,4 % 8,5 % 7,6 % Mellemlang videregående udd ,4 % 27,2 % 29,6 % Lang videregående uddannelse ,2 % 17,2 % 25,7 % Fødselskvartal For skoleår 2010/11 er en elev startet rettidigt i børnehaveklasse, hvis eleven er født i Elever født tidligere, dvs. i 2003 eller før, betegnes som værende startet i børnehaveklasse sent, mens elever født senere, dvs. i 2005, betegnes som værende startet tidligt. De elever fordeler sig procentvis på fødselskvartaler, som vist i Figur 1. Langt hovedparten af de elever, som startede i børnehaveklasse i skoleåret 2010/11, var født i et af kvartalerne i 2004, jf. Figur 1. Af eleverne født i 2004 er de fleste født i et af de første tre kvartaler. Skolestart for elever født i slutningen af året udskydes ofte til året efter, hvilket også ses af den forholdsvis store andel elever, der er født i 4. kvartal 2003 (7 pct.) og som begyndte i skole i 2010/11. 8 UNI C,

9 Figur 1 Fødselskvartal for elever startet i børnehaveklasse, 2010/11, pct. 30% 25% 20% 15% 22% 23% 24% 18% 10% 5% 0% 1% 2. kvartal 2003 eller tidligere 2% 3. kvartal % 4. kvartal kvartal kvartal kvartal % 4. kvartal 1. kvartal eller senere Kilde: UNI C Statistik & Analyse Samlet set er 87 pct. af eleverne i børnehaveklasse startet rettidigt, jf. figur 3 de blev således 6 år i Kun få elever starter tidligt (2 pct.), mens andelen af elever, der er startet sent, er noget højere (godt 11 pct.). I 2006 blev der lavet en undersøgelse af omgængere i børnehaveklasse i skoleåret 2005/06. Denne viste, at 83,0 pct. startede rettidigt i børnehaveklasse. Der kan således konstateres en stigning på 4,0 pct. point i andelen af elever, som starter rettidigt, sammenlignet med kortlægningen for 5 år siden. I Figur 2 vises skolestart for årene 2005/06, 2009/10 og 2010/11 opdelt på køn. Figur 2 Skolestart i børnehaveklasse fordelt på køn og skoleår, pct. Tidligt Rettidigt Sent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 88% 79% 89% 81% 90% 20% 18% 10% 8% 7% 2% 1% 3% 1% 3% 1% Skolestart 05/06 piger Skolestart 05/06 drenge Skolestart 09/10 piger Skolestart 09/10 drenge Skolestart 10/11 piger 84% 15% Skolestart 10/11 drenge UNI C,

10 1 Nystartende elever i børnehaveklasse En større andel af eleverne på de frie grundskoler starter tidligt end på folkeskoler, og en mindre andel starter sent. Næsten samme andel starter rettidigt. Eleverne i børnehaveklasse er altså generelt lidt yngre i frie grundskoler end i folkeskoler. Figur 3 Skolestart i børnehaveklasse fordelt på skoletype, 2010/11, pct. Tidligt Rettidig Sent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 87% 86% 87% 11% 6% 8% 11% 2% 2% Folkeskoler Frie grundskoler Samlet Kilde: UNI C Statistik & Analyse For såvel folkeskoler som frie grundskoler er der dog naturligvis tale om store forskelle fra skole til skole. Piger kommer tidligere i skole end drenge Pigerne starter tidligere i skole end drengene, jf. figur 4. I skoleåret 2010/11 startede 93 pct. af pigerne tidligt eller rettidigt i børnehaveklasse mod 85 pct. af drengene. Figur 4 Skolestart i børnehaveklasse fordelt på køn, 2010/11, pct. Tidligt Rettidigt Sent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 84% 15% 1% 3% Drenge 90% Piger 7% Kilde: UNI C Statistik & Analyse 10 UNI C,

11 Opdeler man efter både køn og herkomst, kommer billedet til at se således ud: Figur 5 Skolestart i børnehaveklasse fordelt på køn og herkomst Tidligt Rettidig Sent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 91% 84% 83% 87% 74% 73% 21% 15% 11% 1% 3% 7% 5% 16% 14% 2% 5% 8% Af informationen i ovenstående fremgår: 1) Drenge kommer senere i skole end piger, og 2) Elever af dansk herkomst og efterkommere fordeler sig næsten ens med hensyn til skolestart. 3) Der er større spredning i skolestarttidspunktet for indvandrere end for dansk herkomst/efterkommere. Skolens geografiske placering Skolens geografiske placering i forhold til regioner har umiddelbart ikke den store betydning for alderen ved skolestart pct. af eleverne starter rettidigt i børnehaveklasse, jf. figur 6. I Region Hovedstaden er der dog en lidt større andel af eleverne, der starter tidligt, end i de øvrige regioner. UNI C,

12 1 Nystartende elever i børnehaveklasse Figur 6 Skolestart i børnehaveklasse fordelt på region, 2010/11, pct. Tidligt Rettidigt Sent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 87% 86% 86% 87% 88% 10% 12% 12% 12% 10% 3% 1% 1% 2% 2% Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Kilde: UNI C Statistik & Analyse Ser vi i stedet på kommuner, ses ved fordeling af andel elever med sen skolestart, en relativt stor spredning kommunerne i mellem, jf. Tabel 3 og Tabel 4. Andelen af elever med sen skolestart varierer fra 5 pct. i Syddjurs Kommune til 20 pct. i Samsø Kommune. Det skal dog bemærkes, at flere af kommunerne med mange "sene" er mindre skolevæsener, hvorfor blot en ganske lille ændring slår kraftigt igennem på procenten. Tabel 3 De 10 kommuner med mindst andel elever med sen skolestart, 2010/11 Antal elever, der starter sent Antal elever i alt Andel elever, der starter sent Syddjurs % Fredericia % Ishøj % Holbæk % Odense % Gentofte % Haderslev % Svendborg % Køge % Hjørring % Kilde: UNI C Statistik & Analyse 12 UNI C,

13 Tabel 4 De 10 kommuner med størst andel elever med sen skolestart, 2010/11 Antal elever, der starter sent Antal elever i alt Andel elever, der starter sent Samsø % Langeland % Bornholm % Fanø % Nyborg % Mariagerfjord % Brønderslev % Helsingør % Randers % Roskilde % Kilde: UNI C Statistik & Analyse Alder ved skolestart påvirkes af forældrenes højeste fuldførte uddannelse Den sidste faktor, der er undersøgt for i relation til alder ved skolestart i børnehaveklasse, er forældrenes højest fuldførte uddannelse. Figur 7 viser fordelingen af skolestart (tidlig, rettidig, sen) inden for hver uddannelsesgruppe. Den generelle tendens er, at jo højere uddannelse elevens forældre har, jo mindre er sandsynligheden for, at eleven starter sent. Således starter 22 pct. af eleverne med forældre, hvis højest fuldførte uddannelse er grundskolen, sent i børnehaveklasse, mens det samme kun gør sig gældende for 8 pct. af eleverne, hvor forældrene har en lang videregående uddannelse (LVU). UNI C,

14 1 Nystartende elever i børnehaveklasse Figur 7 Skolestart i børnehaveklasse fordelt på forældrenes højeste fuldførte uddannelse, 2010/11, pct. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1% 1% 3% 5% 2% 3% 81% 22% Grundskole mv. 86% 86% 88% 88% 90% 13% 11% 15% 9% 8% Erhvervsfaglig udd. Sent Rettidigt Tidligt Gymnasial udd. KVU MVU LVU Note: Kategorien Grundskole mv. indeholder også forældre med en ikke kompetencegivende uddannelse. KVU, MVU, LVU står for henholdsvis kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Kilde: UNI C Statistik & Analyse 14 UNI C,

15 2 Omgængere i børnehaveklasse I dette kapitel belyses omgængerne i børnehaveklasse, dvs. hvor mange elever der i skoleåret 2010/11 var i gang med deres 2. år i børnehaveklasse. Omgængerne fordeles endvidere efter køn, herkomst, alder, skoletype, region og forældrebaggrund. Og på baggrund heraf udledes risikoen for, at børn med bestemte karakteristika må gå om. Antal omgængere Der er registreret i alt omgængere ud af elever i børnehaveklasse i skoleåret 2010/11. Andelen / svarer til, at 2,42 pct. af børnene i børnehaveklasse er omgængere. I en tilsvarende undersøgelse i 2005/06 var det samme tal 2,11 pct 3. Andelen af omgængere i den aktuelle population er dog ikke et korrekt estimat for sandsynligheden for, at en nystartet børnehaveklasseelev skal gå om. Dette estimat er / ( ) = 2,48 pct., jf. metodefodnoten 4. Tabel 5 Totale antal omgængere Køn.. Antal omgængere Elevtal Andel omgængere Risiko for at ny elev skal gå om I alt ,42 % 2,48 % De omgængere fordeler sig på drenge (66 pct.) og 538 piger (34 pct.). Man skal dog huske, at antallet af drenge og piger er lidt forskelligt, hvorfor det er mere præcist, at sammenligne omgænger andele blandt de to køn. Omgængerandelen for drenge er 3,09 pct. (1.030 ud af ), og tilsvarende er omgængerandelen for piger 1,71 pct. (538 ud af ). Omgængerandelen er altså næsten dobbelt så stor for drenge som for piger. Risikoen for at en nystartet pige eller dreng må gå om er ligeledes angivet i nedenstående tabel. 3 I 2005/06 var der tale om en survey undersøgelse, mens denne undersøgelse for 2010/11 er baseret på tal fra Danmarks Statistik. 4 Metodebemærkning: Den præcise metode til at belyse omgængerandelen er at følge en årgang førstegangs skolestartere, og herefter kortlægge hvordan det gik dem. Det vil give den eksakte omgængerandel. I denne undersøgelse betragter vi alle nuværende elever i børnehaveklassen, hvilket både omfatter førstegangs skolestartere og omgængere fra tidligere år. Derfor beregnes andelen med formlen omgængerandel = omgængere / (elevantal omgængere). UNI C,

16 2 Omgængere i børnehaveklasse Tabel 6 Omgængere fordelt efter køn Antal omgængere Elevtal Andel omgængere Risiko for at ny elev skal gå om I alt ,42 % 2,48 % Dreng ,09 % 3,19 % Pige ,71 % 1,74 % Anden etnisk herkomst De omgængere fordeler sig på 54 indvandrere (3 pct.), 297 efterkommere (19 pct.) og 1217 med dansk herkomst (78 pct.). Omgængerandelen er for indvandrere 5,36 pct. (54 ud af 1.008), for efterkommere 5,51 pct. (297 ud af 5.388), og tilsvarende er omgængerandelen for dansk herkomst 2,09 pct. (1.217 ud af ). Omgængerandelen er altså mere end dobbelt så høj for elever af anden etnisk herkomst. Tabel 7 Omgængere fordelt efter herkomst Antal omgængere Elevtal Andel omgængere Risiko for at ny elev skal gå om I alt ,42 % 2,48 % Indvandrere ,36 % 5,66 % Efterkommere ,51 % 5,83 % Dansk herkomst ,09 % 2,13 % Note: Én elev har ukendt herkomst. Opdeler man efter både herkomst og køn, er billedet som i Tabel 8. Her er grupperne med efterkommere og indvandrere lagt sammen. Tabellen viser, at yderpunkterne mht. sandsynligheden for at skulle gå et år ekstra i børnehaveklasse er 1,42 pct. for en pige af dansk herkomst og 6,88 pct. for en dreng af anden etnisk herkomst. Tabel 8 Omgængere fordelt efter køn og herkomst Antal omgængere Elevtal Andel omgængere Risiko for at ny elev skal gå om I alt ,42 % 2,48 % Indvandrere/efterkommere drenge ,43 % 6,88 % Indvandrere/efterkommere piger ,51 % 4,72 % Dansk herkomst drenge ,73 % 2,81 % Note: Én elev har ukendt herkomst. Dansk herkomst piger ,40 % 1,42 % 16 UNI C,

17 Fødselstidspunkt Blandt omgængerne er 11 pct. som er startet for tidligt, 86 pct. er startet rettidigt og 3 pct. er startet sent i børnehaveklasse. Elevernes fordeling på fødselskvartal er vist i Tabel 9, kolonne A. Denne fordeling er fratrukket omgængere, hvorved fremkommer populationen af nystartede elever (kolonne B.) Denne fordeling holdes op i mod omgængernes fødselskvartaler (kolonne C). Derved fås estimater for omgængersandsynligheder for eleverne mht. fødselskvartal. Tabellen viser, at blandt børn med udskudt skolestart, er der 0,78 pct. risiko for at gå om. Blandt børn med fremskudt skolestart er risikoen derimod 13,22 pct. Inden for gruppen af børn, som indskrives rettidigt, ses en betydelig forskel i risikoen for, at barnet skal gå om, afhængigt af fødselskvartal. Blandt børn født i årets første kvartal er sandsynligheden 1,0 pct. for, at barnet skal tage et ekstra år i børnehaveklasse. Denne sandsynlighed er ca. 4 gange større (4,37 pct.), hvis barnet er født i årets sidste kvartal. Tabel 9 Omgængere fordelt efter fødselstidspunkt A: Antal børn i børnehave klassen 10/11 B: Antal nystartede i børnehaveklassen 10/11 C: Antal omgængere i 10/11, forskudt til deres skolestartår, som var 09/10 D: Risiko for at en ny elev skal gå om I alt ,48 % Et eller flere år før det normerede skolestartår ( for sen skolestart) ,78 % 1. kvartal i det normerede skolestartår ,00 % 2. kvartal i det normerede skolestartår ,87 % 3. kvartal i det normerede skolestartår ,92 % 4. kvartal i det normerede skolestartår ,37 % Året efter det normerede skolestartår ( for tidlig skolestart) ,22 % Hvis man inddrager viden om barnets køn i kombination med fødselstidspunkt, så får man de kønsspecifikke omgængerrisici, som er vist i Tabel 10. UNI C,

18 2 Omgængere i børnehaveklasse Tabel 10 Omgængere fordelt efter fødselstidspunkt og køn Antal nystartende drenge i børnehaveklasse 10/11 Risiko for at en ny elev skal gå om, hvis eleven er en dreng Antal nystartende piger i børnehaveklasse 10/11 Risiko for at en ny elev skal gå om, hvis eleven er en pige I alt ,19 % ,74 % Et eller flere år før det normerede skolestartår ( for sen skolestart) ,89 % ,52 % 1. kvartal i det normerede skolestartår ,43 % ,52 % 2. kvartal i det normerede skolestartår ,51 % ,22 % 3. kvartal i det normerede skolestartår ,19 % ,70 % 4. kvartal i det normerede skolestartår ,99 % ,05 % Året efter det normerede skolestartår ( for tidlig skolestart) ,00 % 913 9,09 % Af ovenstående ses, at det især for drengene får større og større betydning, jo yngre barnet sættes i skole. Således er risikoen, for at en dreng skal gå om, hvis han får dispensation til at komme for tidligt i skole, oppe på 24 pct. Skoletype Andelen af omgængere er kun svagt påvirket af skoleformen. I folkeskolens børnehaveklasser er 2,38 pct. omgængere, mens andelen ligger lidt højere 2,77 pct. hos de frie grundskoler. Tabel 11 Omgængere fordelt efter skoletype Antal omgængere Elevtal Andel omgængere Risiko for at ny elev skal gå om I alt ,42 % 2,48 % Folkeskole ,38 % 2,44 % Frie grundskoler ,77 % 2,85 % Koncentration af elever af anden etnisk herkomst Det er tidligere i rapporten vist, at elever af anden etnisk herkomst har større sandsynlig for at skulle gå om end elever af dansk herkomst. Derfor vil man naturligvis også finde 18 UNI C,

19 en større andel omgængere på skoler med høj koncentration af elever af anden etnisk herkomst end på skoler uden elever af anden etnisk herkomst. Tabel 12 viser, hvorledes risikoen for at gå om afhænger af koncentrationen af elever af anden etnisk herkomst i skolens børnehaveklasser. Det har kun meget svag indflydelse på omgængerrisikoen, om der er pct. eller slet ingen. Risikoen for at gå om ligger i gennemsnit fra 2,10 pct. til 2,50 pct. Risikoen tager derimod et spring op, når man betragter skoler med en koncentration af elever med anden etnisk herkomst på pct. eller over 50 pct. I disse to grupper af skoler er risikoen for at gå om i gennemsnit fra 3,96 pct. til 6,75 pct. Tabel 12 Omgængere fordelt efter skolens koncentration af elever af anden etnisk herkomst i børnehaveklasse Antal omgængere Elevtal Andel omgængere Risiko for at ny elev skal gå om I alt ,42 % 2,48 % 0 % ,43 % 2,50 % 1 10 % ,05 % 2,10 % % ,24 % 2,29 % % ,81 % 3,96 % 51 % eller højere ,32 % 6,75 % I forlængelse heraf er det naturligt at undersøge, hvorledes elever af dansk herkomst og anden etnisk herkomsts risiko for at skulle gå om i børnehaveklasse hver især afhænger af, om barnet går i en skole med lav eller høj koncentration af elever af anden etnisk herkomst. Tabel 13 Omgængere fordelt efter skolens koncentration af elever af anden etnisk herkomst i børnehaveklasse og herkomst Antal elever af anden etnisk herkomst i børnehaveklasse 10/11 Risiko for at en ny elev skal gå om, hvis eleven er af anden etnisk herkomst Antal elever af dansk herkomst i børnehaveklasse 10/11 Risiko for at en ny elev skal gå om, hvis eleven er af dansk herkomst I alt ,81 % ,13 % 0 % ,50 % 1 10 % ,51 % ,98 % % ,25 % ,73 % % ,36 % ,73 % 51 % eller højere ,61 % 504 4,78 % Note: Én elev har ukendt herkomst. UNI C,

20 2 Omgængere i børnehaveklasse Ovenstående tabel viser, at risikoen for at en elev af anden etnisk herkomst skal gå om, øges jo større koncentrationen er af elever af anden etnisk herkomst i skolens børnehaveklasser. Ligeledes er det således, at risikoen for at en elev af dansk herkomst skal gå om øges, jo større koncentrationen er af elever af anden etnisk herkomst i skolens børnehaveklasser. Region Endvidere er de regionale omgængerrisici kortlagt. Nordjylland ligger som det eneste område på en omgængersandsynlighed på over 3 pct. Mens Midtjylland ligger lavest med 2,18 pct. i omgængersandsynlighed. Tabel 14 Omgængere fordelt efter region Antal omgængere Elevtal Andel omgængere Risiko for at ny elev skal gå om I alt ,42 % 2,48 % Hovedstaden ,33 % 2,38 % Midtjylland ,14 % 2,18 % Nordjylland ,41 % 3,53 % Sjælland ,56 % 2,63 % Syddanmark ,32 % 2,38 % Forældrebaggrund Blandt omgængerne er der 3 pct. med uoplyst forældre baggrund, 18 pct. af forældrene har grundskole som højeste fuldførte uddannelse, 40 pct. har erhvervsfaglig uddannelse, 5 pct. har gymnasial uddannelse, 7 pct. har en KVU, 18 pct. med MVU og 9 pct. har en LVU som højeste fuldførte uddannelse. Omgængerrisiciene kan beregnes som: Tabel 15 Omgængere fordelt efter forældrenes højeste fuldførte uddannelse Antal omgængere Elevtal Andel omgængere Risiko for at ny elev skal gå om I alt ,42 % 2,48 % Uoplyst ,52 % 5,84 % Grundskole mv ,64 % 5,98 % Erhvervsfaglig udd ,86 % 2,95 % Gymnasial udd ,76 % 3,90 % KVU ,16 % 2,21 % MVU ,58 % 1,60 % LVU ,16 % 1,18 % 20 UNI C,

21 3 Data og metode Opgørelsesmetode Udgangspunktet for opgørelsen er elever i børnehaveklasse i skoleåret 2010/11 i folkeskoler og frie grundskoler. Elever i specialskoler og dagbehandlingshjem indgår ikke i opgørelsen. Endvidere bemærkes, at elever, der påbegynder børnehaveklasse for anden gang, dvs. omgængere i børnehaveklasse, ikke er medtaget i opgørelserne i afsnittet om elevgrundlaget i børnehaveklasse. Disse elever er derimod beskrevet i afsnittet om omgængere. Fra skoleåret 2009/10 er det blevet obligatorisk, at en elev starter i børnehaveklasse, jf. Folkeskolelovens 3. Eleverne skal som udgangspunkt begynde i børnehaveklasse det år, de fylder seks år. Alder ved skolestart er således i dette notat opgjort pr. 31. december For omgængerne ses på alderen forskudt til deres første skolestart i børnehaveklasse. En elev er startet rettidigt i børnehaveklasse, hvis eleven er født i Elever født tidligere, dvs. i 2003 eller før, betegnes som værende startet i børnehaveklasse sent, mens elever født senere, dvs. i 2005, betegnes som værende startet tidligt. I alt omfatter opgørelsen (både nystartende og omgængere) elever i børnehaveklasse, hvoraf elever er startet i folkeskole og elever er startet i frie grundskoler. På grund af invalide cpr numre er 17 elever ikke medtaget i beregningerne. Én elev i denne opgørelse har ukendt herkomst. UNI C,

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2016/17 viser, at: I skoleåret 2016/2017 startede ca. 66.300 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08

Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08 Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08 Af Lars Ebsen Boldt og Doro Knudsen Ifølge folkeskoleloven skal tosprogede elever, der har behov for sprogstøtte, modtage undervisning i dansk

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Elevtal for grundskolen 2010/2011 Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17

Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Sådan er elevernes fravær i skoleåret 2016/17 Fravær kan få konsekvenser for, hvordan man trives i skolen, og hvor godt man klarer sig fagligt i skolen. Fravær kan også have konsekvenser for, hvordan hele

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse i hvordan går det?

Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse i hvordan går det? Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse i 2030 - hvordan går det? Med aftalen i efteråret 2017 om den forberedende grunduddannelse blev der formuleret

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal på specialområdet. Derudover beskriver notatet,

Læs mere

REGISTERANALYSE AF UDDANNELSESVALG

REGISTERANALYSE AF UDDANNELSESVALG REGISTERANALYSE AF UDDANNELSESVALG EPINION FOR FM & MBUL RAPPORTERING SEPTEMBER 2016 NATIONALT NIVEAU MED FAKTISKE TAL 2 FORDELING AF KARAKTERGENNEMSNIT BLANDT DE ELEVER SOM ER I ET GIVENT FORBEREDENDE

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016 Klokketimer pr. uge Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal. Derudover beskriver

Læs mere

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014 Eleverne opnår især høje karakterer i mundtlig dansk og engelsk Karakterniveauet er stort set uændret over tid i de fleste fagdiscipliner i

Læs mere

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU)

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU) på forberedende voksenundervisning (FVU) Undervisningsene 2004/05-2006/07 Af Jens Andersen og Asger Hyldebrandt Pedersen Et stigende antal voksne (over 18 ) deltager i forberedende voksenundervisning (FVU).

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere

Fakta om frie skoler

Fakta om frie skoler Fakta om frie skoler FAKTA OM FRIE SKOLER Af Christina Lüthi og Bettina Carlsen, Nationalt Videncenter for Frie Skoler Rapporten er blevet peer reviewet Nationalt Videncenter for Frie Skoler, maj 2012

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012

UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2012 Ajourført den 12. januar 2014 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet

4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet 4 ud af 10 opfylder ikke karakterkrav på 7 til gymnasiet Indfører man et karakterkrav på 7 i dansk og matematik fra afgangsprøverne for at komme ind på de gymnasiale uddannelser, vil det ramme mange tusinde

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Resumé Fordelingen af uddannelsesparate versus ikke-uddannelsesparate elever er i 2017 meget lig de foregående to år. Samlet set er 28 procent af de elever,

Læs mere

Tosprogede elever i grundskolen 2006/07

Tosprogede elever i grundskolen 2006/07 Tosprogede elever i grundskolen 2006/07 Af Lars Ebsen Boldt Andelen af tosprogede elever i grundskolen er de seneste 10 år vokset fra 7,7 pct. til 10,1 pct. Efter en periode med relativ høj vækst i antallet

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 Bilag De gymnasiale eksamensresultater og karakterer Bilagsfigur Fordelingen af eksamensresultater inkl. bonus A blandt studenterne fra hf*, Gns.inkl. bonus A:,,,,,,,,, 3, 3,,, 5, 5,,, 7,,, 9, 9,,,,, Note

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 215 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Elevfravær i folkeskolen 2010/2011. Resultater på de indberettede data

Elevfravær i folkeskolen 2010/2011. Resultater på de indberettede data Elevfravær i folkeskolen 2010/2011 Resultater på de indberettede data Elevfravær i folkeskolen 2010/2011 Resultater på de indberettede data Forfatter: Jesper Lund/Lone Juul Hune UNI C UNI C, 25.01.2012

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013 Det samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 12.000 over de sidste fem år. Omkring 82 procent af eleverne går i en

Læs mere

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Af Rasmus Schulte Pallesen De samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 6.200 børn over de sidste fem år. Ca. 81 procent af eleverne

Læs mere

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Folkeskolen taber terræn i hele landet

Folkeskolen taber terræn i hele landet Folkeskolen taber terræn i hele landet Flere og flere danske skolebørn går i privatskole. Siden 27 er andelen af elever i privatskoler steget. De seneste tal viser, at hvert sjette barn i 1. klasse går

Læs mere

Velfærdens Danmarkskort - Skolen

Velfærdens Danmarkskort - Skolen 1 Velfærdens Danmarkskort - Skolen Velfærdens Danmarkskort kortlægger udviklingen på nogle af de mest centrale velfærdsområder i Danmark. Dette notat fokuserer på udviklingen i den danske folkeskole gennem

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere