NOTAT. KulturDanmark arbejdsgruppe Børns og unges møde med og engagement i kunst og kultur

Transkript

1 NOTAT Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard København V Telefon Telefax KulturDanmark arbejdsgruppe Børns og unges møde med og engagement i kunst og kultur post@kulturstyrelsen.dk 1. oktober 2013 På KulturDanmark-mødet 12. marts 2013 nedsatte kulturministeren arbejdsgruppen Børns og unges møde med og engagement i kunst og kultur. Arbejdsgruppens anbefalinger vedrører børns og unges muligheder for at møde kunst og kultur samt muligheder for at deltage aktivt og engageret i kulturelle aktiviteter, herunder børns og unges muligheder for selv at prøve kræfter med kunsten. Resumé Arbejdsgruppen anbefaler, at kulturministeren arbejder videre med: 1. B-kiD Børnekultur i Danmark En treleddet børnekulturel struktur med et nationalt kompetencecenter (BKK); regionale koordinatorer (BKR) og kommunale læringstjenester (BKL). 2. Etableringen af et nationalt Videnscenter for Ungekultur (VUK); at der oprettes ungeambassader; at det sættes fokus på synliggørelse af unges muligheder for at møde med den professionelle kunst, og der skabes synlighed om ungekulturen gennem et Ungekulturår (UKÅ). Der er et behov for at videreudvikle eksisterende aktiviteter, skabe overblik, fremhæve best practice og understøtte nye samarbejdsformer. Derfor styrker det børne- og ungekulturen at arbejde med netværksdannelser på tværs af sektorer, fagligheder og geografi. Kunst- og kulturaktiviteter bør synliggøres, styrkes og ressourceoptimeres mere gennem tværfaglige samarbejder, som når ud til børn og unge i hele landet. Forankring lykkes dér, hvor man inddrager børn og unge i kulturaktiviteterne ( af og med børn og unge). Samtidig skal vi fastholde og udbygge børn og unges møde med professionelle produktioner og kunstnere ( for børn og unge). Arbejdsgruppen mener, at økonomi til produktion og formidling indenfor alle kunstarter i børn og unges hverdag kan prioriteres højere. De samlede anbefalinger sondrer skarpt mellem børne- og ungekultur, fordi det er forskellige metoder, der bruges i arbejdet. Alle anbefalingers foreslåede indhold og strukturer skal kvalificeres i samarbejde med en bred vifte af relevante interessenter.

2 Anbefaling 1 Det er langtfra alle børn og unge, der bruger og møder kunst og kultur i deres hverdag. Derfor skal der skabes en koordinerende børnekulturel struktur, B-kiD, der forenkler praksis ved bl.a. også at indskrive sig i landets kulturaftaler, herunder bl.a. i forhold til driftsmuligheder og større samarbejdsprojekter. B-kiD skal rumme: Et nationalt kompetencecenter (BKK), der sikrer en høj kvalitet indenfor alle kunstarter, og som kan opdeles i en synliggørelses- og vidensdel samt en produktions- og formidlingsdel. Dette kan fx løftes af hhv. Kulturstyrelsen/Børnekulturens Netværk og de nationale kompetencecentre for kunstarter. Kommunale projekter som fx Aarhus Kommunes tværfaglige kompetencecenter med relation til Kulturby 2017 kan også tænkes ind. Regionale koordinatorer (BKR), der sikrer koordinering, netværksdannelse og kompetenceudvikling. Dette niveau skal videreudvikles og konkretiseres, men er inspireret af projektet vedr. netværk af skoletjenester på museumsområdet, som på denne vis udbygges til at rumme tilbud til dagtilbud foruden alle kunstarter og kulturinstitutioner. Kommunale læringstjenester (BKL), der sikrer, at indsatsen forankres lokalt i alle kommuner. Den lokale læringstjeneste henvender sig primært til dagtilbud og skoler, hvor børn opholder sig en stor del af deres opvækst. Kunst og kultur i både dagtilbud og skole kan netop forenes organisatorisk, da kunstfaglighed, leg og læring er tæt forbundne størrelser. Der findes allerede mange eksempler på eksisterende skoletjenester og BKL er i fx Kulturregion Storstrøm og Aarhus Kommune samt under udvikling fx i Københavns Kommune og Viborg Kommune. Foreningen af børne- og ungekulturkonsulenter, FABUK, skal inddrages i udviklingen af BKL-niveauet. Kunst og kultur skal være en naturligt integreret del af børns hverdag. B-kiD skal samlet set understøtte samarbejde nationalt, regionalt og kommunalt om at kvalificere og skabe fokus på: Kunst og kultur for, af og med alle børn ved at synliggøre fx Huskunstnerordningen, Teaterrefusionsordningen og Levende Musik i Skolen mere overfor dagtilbud og skoler samt og at skabe en inspirationsbog til aftaler om kulturinstitutioners og kunstneres besøg i dagtilbud og skoler. Inddragelse af alle kunstarter ud fra et bredt kulturbegreb og inkludere kunstarter som arkitektur og design samt dans, cirkus og gøgl i samarbejde med lokale foreninger og organisationer. 2

3 Kunst og kultur i børns hverdag ved at sende flere kulturinstitutioner og kunstnere ud i dagtilbud og skoler. Desuden skal der formuleres konkrete målsætninger og output for kunstnerne, så flere motiveres til at formidle til børn. At udarbejde strategier for børn og unges møde med kunstarterne i samarbejde med relevante kunstkyndige udvalg under den kommende Statens Kunstfond. At kvalificere ordninger, der skaber kunst- og kulturmøder i børns hverdag, herunder samarbejder og projekter, der også inkluderer SFO og familien i samarbejde med børnekulturformidlere, børnekulturkonsulenter, pædagoger, lærere og pædagogiske konsulenter. At skabe kulturelle fælles mål i samarbejde med kulturinstitutioner, dagtilbud og skoler samt samarbejde med kommunalbestyrelser og skolebestyrelser om at konkretisere og udforme skolereformens krav og muligheder overfor kultur- og fritidsinstitutioner. At understøtte samarbejder, der inddrager børns familier og børns frie tid udenfor dagtilbud og skoler i samarbejde med fx. kulturelle foreninger, biblioteker, kunst- og kulturskoler og lokale kulturinstitutioner. Samarbejder med det lokale erhvervsliv, som gennem kunstfaglige processer kan skabe nye læringsrum. Kompetenceløft hos alle pædagoger og lærere, ved at stat og kommuner mødes og aftaler konkrete handlinger til opfyldelse af kompetencebehovet vedr. formidling af kunst og kultur i dagtilbud og skoler. Tværfaglige kompetenceudviklingskoncepter ved at skabe tværgående dialog mellem forvaltninger, institutionstyper og kunstfagligheder. Praksisorienteret kompetenceudvikling, som mange kommuner arbejder med, fx Aarhus Kommune. Formidling af kunst- og kulturtilbud til dagtilbud og skoler ved at synliggøre lokale, regionale og nationale tilbud gennem forskellige medier. Skabe sammenhæng med Huskunstnerordningen og oprette lokale kulturambassadørkorps i dagtilbud og på skoler som fx KulturCrew-modellen. Kunstnerisk grundforskning i samarbejde med professionshøjskoler og universiteter samt dokumentere, synliggøre og formidle effekterne ved mødet med kunst og kultur i dagtilbud og skole og effekten på livslang sigt. Transportproblematikken: Synliggøre eksisterende rabatordninger som i Odense Kommunes Kulturpas. Skabe samlede løsninger ved fx at forhandle med transportudbyderne og fremhæve best practice på, hvordan man forhandler sådanne transportaftaler på plads. 3

4 Frie midler og understøttelse af samfinansieringsmodeller mellem forvaltninger; understøtte udviklingsprojekter og skabe rum for eksperimenter, der ikke kan rummes i de eksisterende ordninger, samt supplere egenfinansieringsdelen i Huskunstnerordningen til særlige projekter. Anbefaling 2 Det selvorganiserede ungekulturområde er voksende og vigtigt, da det giver unge erfaring og kompetencer indenfor iværksætteri og aktivt medborgerskab. Der mangler faglighed, formidling, viden og kompetencer i kommunerne til at understøtte denne type ungekultur. Derfor skal der etableres et Videnscenter for ungekultur (VUK), der skal udvikle denne faglighed og skabe national og international opmærksomhed ikke som en overbygning på en børnekulturel læringstjeneste, men som en egen selvstændig enhed som skal have tre indgangsdøre: én for unge, én for kommuner og én for kulturinstitutioner og kulturaktører. Koordineringen kan fx ligge hos Kulturstyrelsen/Børnekulturens Netværk. VUK skal tilbyde uddannelse, rådgivning og konsulentfunktion med henblik på et bredt kompetenceløft til kommuner, institutioner m.fl., der ønsker at udvikle tilbud, der understøtter unges egen kunst- og kulturproduktion. VUK skal beskrive metoderne og udvikle dem til mere almindgyldig viden, som kan anvendes af andre aktører på området. Derfor skal der afsættes midler til at kortlægge viden, metoder og effekt, dér hvor man har erfaring med arbejdet med den selvorganiserede ungekultur. VUK skal samarbejde med landets kommuner og fokusere på udvikling af faglighed og understøttelse af unge gennem fx: Tilbud, der understøtter unges egen kulturproduktion, hvor voksne skaber rammerne og tilbyder genrefaglighed, fx ungdoms- og fritidsklubber som Fristedet i Aalborg Kommune, som er en klub med særlig musikprofil. Tilbud, der understøtter unges egen kulturproduktion i helt eller delvist selvorganiserede rammer, og hvor voksne tilbyder projektfaglighed, fx projektværksteder, ungdomskulturhuse som Kraftwerket i Københavns Kommune, Frontløberne i Aarhus Kommune og ungerådet i Thy. VUK skal understøtte ungekulturområdet med tværgående tiltag, fx gennem et fokus på inklusion og mangfoldighed, herunder skabe samarbejder med ungdomsuddannelser. Desuden skal VUK understøtte internationale perspektiver, herunder promovere og bistå ved ansøgning til EU-programmer. 4

5 Det anbefales, at VUK understøtter lokale ungeambassader, der kan varetage opgaver omkring synliggørelse og formidling af ungekulturtilbud, der understøtter unges egen kunst- og kulturproduktion samt opsporer best practice i samarbejde med VUK. Så vidt muligt vælges ungeambassaderne blandt eksisterende tilbud, der allerede arbejder og har erfaring med understøttelse af den selvorganiserede ungdomskultur. Ungeambassaderne er samlingssted for selvorganiserende unge, der formidler kontakt mellem unge og kulturtilbud, og samtidig er de adgangsvej for eksterne interessenter, herunder internationale samarbejdspartnere. Huskunstnerordningen, ungdomsrabat, gratis entré mv. giver gode muligheder for unge, der selv opsøger den professionelle kunst. Der skal dog skabes mere synlighed omkring mulighederne, og ordningerne skal udvides med fx Kulturpas, der kan tilskynde mødet med nye kunstformer. Det anbefales at fokusere på unge, der ikke selv søger mødet med den professionelle kunst ved fx at samarbejde med gadeplansmedarbejdere, frivillige sociale foreninger m.v., som tilbydes mulighed for at introducere unge til den professionelle kunst gennem fx fribilletter, transporthjælp og særlige rabatordninger. For at sikre synliggørelse af ungekulturområdet og styrke etableringen af VUK anbefales det at iværksætte et Ungekulturår (UKÅ). UKÅ åbner med en event og afsluttes med et internationalt ungekulturelt topmøde. UKÅ s indhold skal udfoldes, så det bruges strategisk til at sætte fokus på ungekultur. UKÅ skal bygge videre på erfaringerne fra de ti projekter i ungemodelforsøget under Børnekulturens Netværk, der afsluttes i maj UKÅ skal bl.a. rumme mulighed for at: Unge sætter ting i gang og bygger på deres egen kunst- og kulturproduktion og deres egne interesser. Italesætte, hvordan kommunerne kommer i dialog med de unge, og understøtte unges egne idéer. Kulturinstitutionerne eksperimenterer med ungekulturpraktikker som fx Teatret Fair Play fra Holbæk i smaarbejde med Holbæk Teater og Kulturkasernen. Facilitere og understøtte unges kontakt med professionelle organisationer inden- og udenlands som fx Ungdomsringen. Unge søger risikovillige puljer, hvor der også er plads til at fejle og lære. Unge søger puljer, der støtter nye fællesskaber. Unge får bistand til at søge større puljer. 5