ÅR 11, NR. 2 ISSN Spindet. Saerudgave: Jesper Hermann s afskedsforlæsning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅR 11, NR. 2 ISSN 1603 7979. Spindet. Saerudgave: Jesper Hermann s afskedsforlæsning"

Transkript

1 ÅR 11, NR. 2 ISSN Spindet Saerudgave: Jesper Hermann s afskedsforlæsning

2 SPINDET (2011), ÅRGANG 11, NR. 2, DECEMBER: JESPER HERMANN S AFSKEDSFORLÆSNING REDAKTION PÅ DETTE NUMMER: KONTAKT: Tina Linder Thomsen Bent Holshagen Hemmingsen HJEMMESIDE: LAYOUT: Bent Holshagen Hemmingsen ISSN: UDGIVER: FAFOS INSS UDGIVELSESDATO: 31/12/2011 INDHOLDSFORTEGNELSE: LEDER i /v Bent Holshagen Hemmingsen Hvad er sprogpsykologi om jeg må spørge? /v Jesper Hermann NYT FRA FAFOS /v Maja Sofie Voss-Knude LEDER 1 14 af Bent Holshagen Hemmingsen, cand. mag. i Sprogpsykologi Velkommen til årets anden udgave af Spindet! I denne omgang en kort en af slagsen, men derimod en betydelig en. Vi siger pænt farvel til Sprogpsykologis fader, Jesper Hermann, der om nogen, har formet faget, lært det at ånde, taget det med på mangfoldige rejser og (vi håber!) givet det stærke ben, at gå på fremover. Jesper gav d. 13. oktober i år sin afskedstale eller sin slutsang der var en rig opsummering af de mest centrale erkendelser, han er kommet frem til på fagets vegne. Vi har fået lov til at bringe manuskriptet, og har gjort dette i en kun lettere redigeret form, sådan så både de, der gik glip af vores lektor i topform, og de fremtidige studerende, der gerne vil have ord og idéer knyttet til det allerede nu sagnomspundne navn, får lov til at nyde godt af Jespers arbejde. Den faste læser vil måske studse over, at jeg for et år siden lo- vede, at være væk fra roret på denne skude, men nu atter sidder ved tasterne og trodser de unge kræfter. Jeg blev i fællesskab med den nye redaktion enig om, at vi burde bringe Jespers slutsang i Spindet, og har haft fornøjelsen af at gæste Spindets redaktion denne gang, for at lægge en kærlig hånd på Jespers manuskript, skabe et layout, og at indlede denne særudgave med et par ord. Det er en ekstra fornøjelse, da det både er en god mulighed for at vise min respekt for og sige min afsked til en person, som jeg betragter som en mentor, og de universitetsgange som jeg på det seneste har hjemsøgt som et slags husspøgelse. Nu hvor Jesper har overdraget faklen ikke blot til den næste generation, men til de, der kommer til at tage faget ind i næste epoke Søren, Christina, Ali, Charlotte, Line og sågar min tidligere medstuderende, Randi er vi sikret rækker af kritisk tænkende sprogpsykologistuderende, der måske uden at vide det, alle kommer til at bære en smule af Jespers indsigt og ambition med sig. Dette er et hold, som vi knap nok kendte til for blot to år siden, men som nu synes, at bære opgaven med iver og værd, og emmer af undervisningslyst og akademisk nysgerrighed. Året 2012 kunne nemt have været blevet et tumultiøst år. I stedet lader det til at blive endnu et stort år for faget sprogpsykologi. En masse nye frontfigurer og store erkendelser vil uden tvivl figurere fremover, og til læse-, tænke- og diskussionslysten, ønsker vi på Spindet jer blot, at i lærer et par vers fra Jespers slutsang, så i er veludstyrede til at synge for, når de store spørgsmål om sprog, selvet og forståelse går jer i møde. Godt nytår, og et godt nyt år! S

3 Hvad er sprogpsykologi, om jeg må spørge? - en guidet tur efter mere end 40 år af Jesper Hermann Lektor Emeritus i Sprogpsykologi, KU Kun hviskende/ og i konjunktiv / tør kornet / formulere sine principper - Ivan Malinovski Jeg vil hellere kende nogle af spørgsmålene, end alle svarene. - James Thurber Verdens mysterium ligger i det synlige og ikke i det usynlige. - Oscar Wilde A llerede Niels Bohr sagde, at man ikke kan måle et system uden at påvirke det så allerførst vil jeg på dansk fortælle noget fra William James psykologi. Noget, der handler om hvordan det er med ordene og det de betegner og os. Ord for elementære sansekvaliteter som: klar, højlydt, rød, blå, varm og kold er nogen som både kan bruges på en subjektiv og en objektiv måde = i forklarende parentes: [dvs. de kan både betegne noget jeg føler, og noget som karakteriserer ting der findes uden for mig]. De står både for nogle ydre kvaliteter ved tingene, og for de følelser som tingene fremkalder. Den objektive, udvendige betydning er den oprindelige af dem; den dag i dag bliver vi nødt til at beskrive en mængde følelser ved navnet på den ting som tiest har forvoldt dem. En orange farve, en violduft, en osteagtig smag, et tordnende brag, en lummer fims osv., vil genkalde hvad jeg sigter til. Fordi vi ikke har et særligt ordforråd til at betegne vore subjektive følelser med, så bliver studiet af andre end de allergroveste af følelserne forhindret. Senere siger jeg mere om William James betydning for sprogpsykologi, derfor er det vigtigt i har fået dette førstehåndsindtryk af ham! Der er især én ting af det jeg vil sige som jeg vil lægge jer på sinde at mindes: pointen om forståelserne; nu skal i høre: Når vi rigtigt fungerer og folder os ud, hænger alting sammen for os i et flow, alt hvad vi tænker og føler, siger og gør. Sådan bør beskrivelser af [vort tankeliv og os] også hænge sammen. Fx når vi blir bedt ka du ikke lige sige det samme igen, så gentager vi det altid med nogle andre ord => eller ved at sige noget som gengiver 3

4 det der er ideen med det. Dette tager jeg som tegn på at vi oplever og tænker i sammenhængende helheder, eller det William James kalder for TANKEOBJEKTER. Som I allerede har bemærket, og vil kunne det foredraget igennem, er jeg glad for at citere; det skyldes at de fleste gode pointer allerede findes formuleret at den dybe tallerken ER opfundet (tager den frem her!). Det jeg så gør ved at citere dem idag, svarer til det kunsthåndværkeren Anne Fabricius- Møller gør ved sine dybe tallerkner: hvis der går et skår af dem ved at de indgår i MIN sammenhæng så gør man et nummer ud af at understrege skåret, den nye sammenhæng, og så give dem EN NY PLET GLASuR på skåret = lader en ny betydnings-nuance komme til syne i dem!...når jeg har kaldt denne slutsang for HVAD ER SPROGP- SYKOLOGI OM JEG NU MÅ SPØRGE!, er det fordi det har været mig livet om at gøre, IKKE at definere, dvs. én gang for alle at bestemme, hvordan faget sprogpsykologi skal forstås! altså kan jeg først nu, efter jeg er holdt inde, spørge: hvad er så sprogpsykologi? Lad mig gentage et eksempel mange vil kende: Prøv at tænke på din egen mor. Hun er for dig i dag den samme, som sidst du tænkte på hende; men det tankeobjekt, der knytter sig til hende, er helt nyt for dig hver gang, det er afhængigt af dín nuværende tid og dit nuværende sted og din nuværende sammenhæng. Vi tænker på de samme måder fra gang til gang, men vi gør det med forskelligt indhold og vi tænker forskelligt om det samme, hver eneste gang, vi tænker på det. Sådan er sprogpsykologi personforankrede studier af kommunikationssituationer med noget vi kan kalde betydningsdannelser i fokus. SPROG OG PSYKOLOGI ER ET FLETVÆRK FOR SPROG- PSYKOLOGER, ligesom Følelser og tanker aldrig optræder hver for sig, sådan som vores måder at tale om dem på ellers forudsætter. Alle følelser er hver især forbundet med nogle tanker. Om dét, vi føler noget for. Og alle tanker er hver især følelsesmæssigt indfarvede alene den interesse vi viser noget bare ved at tale om det, er tegn på et vist følelsesmæssigt engagement. Studerende kan blive vilde i varmen, når de opdager det her, en af de kvikkere har tilmed citeret Oscar Wilde for det herlige udsagn, at den, der kun kalder en spade for en spade, burde udstyres med én. Her er så det første vers om: I Forhold mellem det betegnede og betegnelsen Når som helst vi har fået et ord til at betegne en bestemt gruppe fænomener, er vi tilbøjelige til at antage at der så også findes et noget selvstændigt noget som eksisterer ud over fænomenerne og som ordet må være navn på. F.ex: [vi ser glade mennesker omkring os i mange forbindelser - så tror vi uden videre at glæde kan eksistere i verden (forstået som andet end ordbogen...) uden der osse er nogen personer som er glade]. Men lige så tit er det manglen på et ord som fører til den stik modsatte fejl. Så er vi tilbøjelige til at antage at så kan der heller ikke findes nogen selvstændig enhed; og på denne måde forledes vi til at overse fænomener hvis eksistens ville være åbenlys for os alle, var vi bare vokset op med at høre den velkendt omtalt af andre. 1 Vi har vanskeligt ved at koncentrere vor opmærksomhed om det navnløse, sådan fremkommer visse blinde pletter i mange beskrivelser. Her standser jeg først ved betegnelsen Kommunikation, og siden ved betegnelsen tankestrøm. Det første tror vi vi kender, selv om det kan være svært at finde ud af hvad det dækker over; det andet har de færreste hørt før, men alle vil nikke genkendende til det, når jeg om lidt forklarer hvad det betegner. Vi har vanskeli centrere vor hed om det na fremkommer pletter i mange Når vi hurtigt skal forklare udenforstående hvad sprogpsykologi er, så siger vi frejdigt at det handler om kommunikation. Men hvorfor er kommunikation som det almindeligt bruges et uklart ord? For det første, hvis man nu ville ud-tyde det ud fra hvad det kommer af [eller etymologisk ud fra at LATIN commune, som det kommer af, betyder fælles ] så er der ikke er noget der bliver gjort spor fælles ved det; og termen bliver derved et ex. på det jeg lige citerede fra William James [s. 195 i bd 1]: 4 1 På engelsk findes ikke engang den (fælles) skelnen mellem tingen-der-tænkes-på og tanken-der-tænker-på-den, som på tysk udtrykkes ved modsætningen mellem Gedachtes og Gedanke, på latin ved den mellem cogitatum og cogitatio.

5 vi har et ord og tror automatisk der så også må findes noget fænomen det dækker over. Men nu findes der faktisk en del tomme imponator-ord i omløb ( forandringsagenter, mentale byggeklodser, kvalitetets-sikring, [vrængende] kompetencekompas osv.)! og alle de ord er både farvede af deres brugeres tidligere erfaringer, dvs. de værdiopfattelser af dem de har fået, og af den situation de lige nu optræder i. gt ved at konopmærksomvnløse, sådan visse blinde beskrivelser. Vi kan fx se hvad der står om dem i en ordbog som Ordbog over det danske sprog, ODS. På nettet finder man den dag i dag selve det oprindelige opslag om kommunikation (det med troppebevægelsers kommunikationslinjer i) fra ODS. Derimod skal man have fat i en trykt udgave af ODS for at opsnappe, at de pågældende sider i bind X er rentrykt 4/ , altså for præcis 83 år siden. Og der er siden dengang løbet meget vand over betydningernes strand og har skyllet gamle ordklange ud: på bare de sidste 40 år er ordet kommunikation s betydninger i forbindelse med militære kommunikations-linjer som veje ad hvilke både oplysninger, men også tropper og forsyninger kan passere, blevet skubbet i baggrunden til fordel for nyere betydninger. Ved så at slå efter i sprognævnets håndbøger om Nye ord i dansk viser den brug af ordet kommunikation som vi kender i vore dage sig at stamme fra 1970 erne. Men dengang jeg voksede op i 1950 erne inden ordet fandtes med dagens betydninger, foregik der så måske intet af det som vi idag kender som/ og kalder for/ kommunikation? - - Bevirkede opkomsten af ordet at vi skiftede perspektiv på de fænomener vi kendte så godt, fx det at fortælle nogen noget nyt? Vi tror jo at ord betyder noget bestemt, og at det er noget som dem der sidder på Sprognævnet véd hvad er (i en parentes er p.t. de tre af dem sprogpsykologer) Men vi tror fejl, gør vi, for vi glemmer at ord ifølge Danmarks - også i vore dage - berømteste sprogforsker Otto Jespersen, kun er nogle (sproglige) vaner vi har fælles; og at det kun er størstedelen af ordenes betydninger som er fælles for os. Sådan som det ord kommunikere er et af de ord vi alle ved hvad betyder, men hvis vi bliver bedt om at forklare det, har vi svært ved at sige noget nøjere om hvad det faktisk dækker og hvornår det gør det. Og ligeså længe vi opfatter [ sprog som en ting] eller som et bestemt noget, lige så længe ledes vi til at se på alle mulige andre fænomener som er forbundet med det, sådan som fx her kommunikation, - som om de også var nogle ting. Derfor fraråder jeg at vi spørger Hvordan er det med kommunikation?, (jeg peger i stedet på hvordan vi bare regner med at ordene har bestemte betydninger), for bedre at kunne se, hvordan det altid nok så meget er situationsomgivelserne som låner ordene den betydnings-nuance de står med lige her på dette sted. Hvor begynder det henne (hos jer eller hos mig?!), og hvor holder det op? (igen: hos jer eller hos mig som står her og snakker?!) Hvad er det som adskiller: en kommunikationssituation, fra enhver anden situation? Hvor stor en rolle spiller nogens hensigt med det, for at vi kan tale om at der kommunikeres? Hvem er det der kommunikerer mest, dem som snakker eller dem som lytter? Og Hvilken rolle spiller det endelig om noget bliver forstået? Som I her kan forstå, er der meget at hænge sig i. Med udtrykket det betegnede og en betegnelse sigter jeg til at vi somme tider kan komme i tvivl om hvordan eller hvad vi skal forstå ved det vi hører eller læser; når nu fx min søn i Marketing-branchen fortæller mig at vi hver dag bliver udsat for mellem 4 og 5 tusinde påduttede kommunikationer, så er de nok ikke kommunikation af den slags der er egnede til sprogpsykologiske studier af forståelser det måtte snarere blive af hvordan vi værger os mod at blive forstyrret af Kommunikation. (i anførselstegn). Nogle af de nye betydninger blev noteret af min kollega Peter Harms Larsen allerede i 1970! hvor han i Meddelelser fra Dansklærerforeningen skrev: Når der pludselig dukker et modeord op i den offentlige debat er det ikke sjældent symptom på at der er ved at ske en bevidstgørelse omkring et problemkompleks som tidligere har været negligeret. Kommunikation er et sådant modeord. Dets fremkomst har bl.a. medvirket til en stadig kraftigere focusering på dén ene side af sproget som har at gøre med dets funktion som kommunikationsmiddel. (op.cit.10) 5

6 Før jeg giver andre eksempler på hvordan kommunikation og kommunikere bruges, omskriver jeg det til at nogen får noget at vide, dvs. nogen personer bearbejder tankeobjekter i deres tankestrøm. Det betyder, at de dær nogen får noget at tænke på, som medfører de tænker lidt anderledes på noget af det de før forestillede sig, eller de får måske NOGET HELT NYT at tænke på? Ofte bliver ordet Komm. brugt synonymt med reklame, men når noget benævnes kommunikere ser det mindre aggressivt ud end hvis det blev kaldt reklame. Hvis vi igen går til de ordbøger om Nye Ord i dansk som Pia Jarvad har samlet om udviklinger i betegnelsernes brug, finder vi deres nyere betydninger. I håndbogen Nye ord i dansk noteres de første forekomster af det fra 1950 erne. Allerede maj 1975 har man i ugebladet Alt for Damerne kunnet finde denne kommentar: Kommunikere. Det hedder ikke: Man snakker godt sammen. Man kommunikerer. Det er blevet et slidt ord de sidste par år. Her tredive-fyrre år efter dengang i 1975, hvor det allerede forekom slidt, er kommunikere stadig et slidt ord som nu bruges endnu mere omfattende. Det er altid positivt ladet og dækker flere sider ved meddelelses-processer, både den tale eller de skrevne tekster som indgår i dem, og nogen gange de mulige resultater hos dem der udsættes for dem. Trods den diffuse bredde som ifølge en lærebog fra 2007 stadig kendetegner termen, bruges den hårdnakket som samleterm for som der osse står, citat overførsel og udveksling af meningsbærende tegn 2 citat slut. Til den meget udbredte opfattelse af hvordan man skal definere noget, har vi fra sprogpsykologi disse ideer til supplering: i vort perspektiv er det vigtigste, HVEM der overfører og udveksler tegnene, og I HVILK- EN SITUATION det foregår. Som I selv kan se har kommunikation flere, forskellige betydninger; og det fælles for dem er at de ikke betegner noget bestemt, konkret. * Når vi af og til får, med et citat fra min hustru, Ingrid: tanke-flugt ved at høre en kedelig tekst oplæst mono-tont (eller nogen sige noget længere i en mono-log som jeg gør her) - så er det fordi vi har brug for hvilepunkter for at de selvstændige tilstande (dem med tankeobjekterne) kan brede sig i tankestrømmen. Jeg tror samtaler er præget af at vi anbringer pause / / eller invitation til at stafetten overtages af samtalepartnere / efter at det for os centrale tankeobjekt er blevet præsenteret. Det tænker uophørligt i os - Jeg ved jo ikke hvad I sidder og kommer i tanker om lige nu, men jeg ved hvordan I gør det - nemlig på denne måde ved hele tiden også at komme i tanker om noget andet. Her er det så jeg vil minde om den episode i Peter Plys-bogen hvor han er på honningjagt oppe i træet. Den episodes pointe er, som han udtrykker det: Man kan aldrig vide / hvad bier tænker! Dette gælder også mennesker. Jeg har kun meget ringe anelse om hvad I tænker. Men William James og Peter Naur har bragt mig på sporet af Hvordan det foregår når vi tænker! 3 Det er klart vi må bruge billedlige udtryk eller metaforer når vi prøver at tale sammenhængende om det der foregår i vort sind eller tankeliv. Derfor må vi vælge betegnelser der skaber de rette tankeknytninger eller associationer til andre forestillinger hos os. Og her vil jeg gå videre med den nylig afdøde Erik Wedersøe. Da han for et par år siden var gæst i Koplevs Krydsfelt på radioens P1 med sin nye bog Søforklaring begynder han pludselig at kommentere at hjernen virker på underlige måder. Han fortæller højt OM SIN TANKESTRØM og sine associationer i den, idet han undrer sig over, hvordan synet af studieværtens sweater får ham til at tænke på hans afdøde morbror som havde en sweater magen til vel at mærke mens han fortæller om sin karriere og motiverne bag bogen. Det både supplerer hans forklaring og ændrer hans tale. Det er ikke unormalt. Sådan forløber samtaler almindeligvis. Det der sker i tankestrømmen er at skiftende tankeobjekter hænger sammen og afløser hinanden, i en kæde af associationer. Det er sådan det er, HELE TIDEN mens vi er vågne;...og særlig når vi ligger og ikke kan falde i søvn: så er det tankestrømmen der løber af med os. 2 Men Hvem er det lige der her er bærere af meningerne?! Og hvordan bærer de sig ad dermed? Hvordan kan tegn gøre det af sig selv? 6 3 Det er fx almindeligt at ligge under for, citat: tænkning-som-sprog-vildfarelsen, den opfattelse at vor mentale aktivitet hovedsagelig består af en bearbejdning af sproglige udtryk. Vildfarelsen hænger sammen med talen om viden i form af sproglige udsagn. [Naur 1999:94]

7 Som tankestrømmen bevæger sig gennem os, forløber den ikke i ord. Mange øjeblikke optræder der ord i den, men ord er ikke nødvendige for dens strømmen. Hvad angår dens forhold til ord, deler tankestrømmen vilkår med alle andre ting i verden. Det vilkår nemlig, at så såre vi vil gøre noget til [genstand for flere personers samtidige opmærksomhed], så må vi ty til ord for at artikulere og styre hinandens interesseretninger. Vi behøver ikke bruge ord til dette, billeder og toner er lige så egnede. De er dog lidt besværligere at bruge. Det er få personer der går rundt med et musikinstrument de lige kan slå tonen an med, så det meste af det vi vil meddele os om, nøjes vi med at bruge ord om. Vor tankestrøm er hverken ordafledt eller ord-afhængig. Ellers ville det være uforklarligt hvorfor vi sommetider ikke er i stand til at udtrykke med ord, det der ligger os på sinde. En anden grund er den at hvis vi altid koblede fænomenet tankestrøm sammen med ord, så ville vi let glemme hvordan vi alle er psykisk til stede på ensartet måde qva en tankestrøm gennem hver af os, og det uafhængigt af hvor mange ord vi kender eller har været ude for! Ved at tale om tanker som noget vi har, udtrykker vi os derfor helt i modstrid med det vi alle erfarer hvis vi vender vor opmærksomhed indad i et af vore vågne øjeblikke: der er nemlig et mylder af forskellige forestillinger, følelser og tankeobjekter i gang i en stadig vekslende strømmen gennem bevidstheden. Selv nu mens I hører mig sige dette, er der uafladelig andet i jeres hoveder end bare de ord jeg siger og de forestillinger de vækker. Vi kan ikke i tankestrømmen 4 skelne mellem skarpt afgrænsede dele eller elementer af nogen art. Hvert øjeblik er vor tanke opfyldt af noget der er sammensat, men som vi oplever som en helhed. Det er de helheder William James kalder tankeobjekter. Der SKER NOGET NYT HVER ENESTE GANG VI SIGER EL- LER HØRER NOGET, selv om vi bruger tilvante udtryk; og vor indsigt omfatter altid meget mere end det vi kan give udtryk for. Derfor får vi noget andet ud af samtaler end den eller dem vi taler med. Vi skaber hver sin udgave af det der bliver sagt (Jespersen 1954:16; Hermann 1975: 113; Hermann 1992:43f.). Selv om vi taler om det samme, er det om hver især vores individuelle version af det. Derfor er det vigtigere hvordan deltagerne opfatter det der siges, end hvordan de fordeler replikkerne mellem sig, for ordene skaber ikke nogen simpel transport af betydninger mellem deltagerne (jf. Harris 1998:5; Mey 2000:234 & 399). Vi må selv skabe os de betydninger vi arbejder videre med. Ordene der falder udgør en ubetydelig del af den psykologiske bølgegang som foregår i os ved lyden af dem. * Her er nu andet afsnit i den guidede tur efter 42 år: II Forståelser som sprogpsykologis berettigelse 1. Hvorfor tryllebinder ordet sprogpsykologi, dvs. virker interessevækkende og mobiliserende på enhver som møder det? Det gør det takket være heldig afsmitning fra en gængs værdiopfattelse af ordet psykolog. Det er den opfattelse at en psykolog er en man går til når man har noget i vejen der nok er noget psykisk snarere end lægelegemligt = så går ræsonnementet, at altså må en sprogpsykolog vel være en man går til, når man har noget hvor der er noget sprogligt i vejen? og hvem har ikke ofte det?! Mobiliserende om et ord betyder: at man fantaserer videre ud fra sin idé om det, eller idé om den situation man møder det i. Når man siger det til nogen som ikke har hørt det før, virker det som en krog der bliver bidt på; jeg har overvejet at gå i Carl Gustav Jungs fodspor (han var for 106 år siden manden bag de første associations-testninger), og altså bruge ordet som en projektiv test, dvs. en test som får folks ufrivillige forestillinger på banen! og hvad ville man så vide noget om ud fra dem?! Hvad der lå dem lige på tungen eller i frontallapperne eller hvor det nu er, de næste tankeobjekter (dvs. det som kommer i vor opmærksomheds fokus) stiller sig i kø for at komme til. 2 Hvordan indfrier vi ordet sprogpsykologi s forjættelser? Fra 40 års jubilæumsoplaget (hermed det tredje) af Mennesket i sproget kommer her 4...forståelsen af den sproglige ytring består af tanker og følelser i en persons tankestrøm. [...] Det er således klart at det at opfatte talte ytringer eller skrevne tekster foregår ved perception og at det der derved fremkommer er tankeobjekter i tankestrømmen. (Naur 2002: 48.) 7

8 den ny sprogpsykologiske efterskrift; (den er samtidig Min SLUTSANG efter 42 års arbejde med faget på Universitetet:) VI INDFRIER FORJÆTTEL- SERNE Ved at sammenflette de perspektiver som er vore udgangspunkter: Det PSYKOLOGISKE perspektiv gør det nødvendigt at FORANKRE undersøgelser i bestemte, oplevende INDIVIDer. Det SPROGLIGE perspektiv gør det også nødvendigt at forankre undersøgelser i de selv samme individers Forståelser af UDSAGN eller TEKSTER. Og det mest forjættende ligger måske i at fagets mål kan siges ganske enkelt: DE STUDERENDE SKAL LÆRE AT TÆNKE SELV OM DERES SPROGLIGHED for kun sådan kan de fortsætte universitetets tradition for at udvikle NYE INDSiGTER; Og hvordan lærer de så dét? Ved et tilfælde snublede jeg over Metoden der kan hjælpe det på vej: gennem Modsætninger eller Modsigelser bygget skjult ind i timerne, som fx det at blive sat til at læse en højvidenskabelig artikel, som DU SELV skal opdage er VÅS. Eller det kan være modsætningen mellem kursets erklærede mål, og så en lille opgave jeg entusiatisk sætter dem til at løse. I begge tilfælde arbejder jeg på at få dem til at opdage noget af det de uden videre går ud fra og har forudsat, nemlig Jesper siger altid det rigtige! og ligeledes p.g.a. autoritetsstrukturen i studiet: at vi altid læser det bedste af det bedste, og at dette er kursustilrettelæggerens ansvar, så...de behøver ikke tænke selv! Hvordan passer SprogPsykologi så ind i modsigelsernes pædagogik? Ved at være født med, eller midt ind i, en endnu større (selv)modsigelse, for både sprog og psykologi er vanskelige at tage alvorligt i deres traditionstunge udgaver: psykologi fordi den i vore dage næsten altid bedrives som de andres, tredjepersoners psykologi i usammenhængende opdelinger af vor oplevede menneskelige helhed; og sprog fordi det holdes fast som en abstrakt (dvs. som Kjeld Petersen sagde: abstrakt--- det er et bjerglandskab som ikke er der ), tænkt ting bag tilsynekomsterne i vor fejlfulde sprogbrug der ikke rigtig tæller... Vi tilbyder et aktivitetskrævende studieforløb. Det vi lærer om, fx forhold mellem billeder og tekst på en udstilling, afhænger også af den studerendes egen lyst til mere indsigt, af hans eget arbejde, og af samarbejdet blandt studerende om, sammen at finde ud af mere, blive klogere. * På turen gennem de egtl. sprogpsykologi-provinser begynder vi med den vigtigste; 3 Tyngdepunktet hos personers forståelser vi taler ofte om forståelser som om de er uproblematiske, automatiske begivenheder, OG ENS for os alle. Men sprogpsykologi går også ud på at finde ud af, HVAD der får os til at forstå noget og hvordan vi gør det. Først er to psykologiske funktioner nødvendige, Opmærksomhed og Interesse. Så skal der ske et forsøg fra vor side på at indordne det der nye vi er ved at forstå, ind i det som Frans Gregersen og jeg i 1978 navngav som: VORES REL- EVANSSTRUKTUR dvs. den udgave af verden vi går rundt med på os. Når vi hører eller læser noget, er det vigtigste der sker /at så forstår vi noget mer, noget nyt går op for os! Fordi vi nu forstår, så kan vi gøre noget andet end vi kunne før. Mine kolleger og jeg / kan synes hvad vi vil / om tegn og de betydninger, nogen lægger i dem, men folk har deres vaner med dem, og gør bare som de plejer. Fx kan vi have at gøre med én eller flere PERSONER som vil finde ud af, hvad det nu ér vi har aftalt, hvor på Hovedbanen det var vi skal mødes i morgen klokken halv ti??! Det de så hver især bliver nødt til for at kunne finde ud af det, DET ER AT FORSTÅ hvad der bliver sagt som svar. Og den proces der foregår når vi forstår noget kan bedst beskrives som: at vi forbinder det her nye noget med noget andet som vi kender i forvejen (mødestedet i morgen/ forbindes med buret med Information under uret/ midt på hovedbanen), dvs. vi skubber det nye på plads i relevansstrukturen. DET HER ER ET EKSTREMT FORSIM- PLET TILFÆLDE forestil jer så hvordan det er hvis det vi vil forstå er hvad det mørke stof er for noget, som efter sigende fylder allermest i hele universet?! Desuden, og navnet sprog - psykologi er her egentlig misvisende! kan din forståelse af et sprogligt udtryk ikke skilles ad fra dine forståelser af alle mulige andre ting! For det meste foregår vort forståeri uden at vi skænker det separate tanker. Forståelserne befordres ved at du uvilkårligt tankeknytter, associerer, dvs. forbinder noget du allerede har i dig og som du kender, sammen med det nye som fx jeg nu 8

9 siger. Og det du i forvejen kender er helt dit eget, og derfor bliver det du forstår ved at koble noget nyt du hører sammen med det, også særegent for netop dig. Vi sidder eller står uvægerligt med hver sin forståelse af det selv samme som jeg siger. Det vigtigste sprogpsykologiske jeg selv har opdaget eller tilføjet til det som ved min indsats gennem 40 år er vokset fra studieordning til fag, er ikke så meget udsagnenes og forståelsernes bestandige Individ-Forankring, selv om den er vigtig, men det er nok så meget min undren over at vi som vor umistænksomme indstilling altid uden videre går ud fra at de andre véd det samme som vi gør /eller/ ser tingen ud fra vort perspektiv; ved den sidste tilføjelse bliver det næsten som det, idéhistorikeren Vilhelm Grønbech citeres for i Msk. i spr.- noten til side 59, Vor dumhed / ligger i at vi alle sammen går ud fra noget som vi kalder / det almenmenneskelige ; det betyder at jeg er rigtig og at alle i grunden er ligesom jeg og burde vedkende sig det... Jeg er normen for det menneskelige; det er det dannede menneskes faktum; Vilhelm Grønbech 1943, Sprogets musik; citeret efter JH 2011 (1992), Mennesket i sproget, 103, noten til s. 59. For det første tror vi uvilkårligt at den måde vi forstår ordene på, da selvfølgelig er den måde alle andre osse forstår dem på; og for det andet er det naturligvis den rigtige! MEN: det kan jo heller ikke være rigtigt at vi forstår ordene ens; for hvis vi forstod ordene eller verden på de samme måder, så havde vi jo ikke noget at snakke om! Eller: Ingen grund til at sige noget! Vi er forskellige personer, og vores forståelser er lige så forskellige som os i øvrigt. Derfor er det nødvendigt at skelne imellem dem ved, altid, at omtale dem i flertal. Faget som studerer forståelserne må altså forankres i de subjekter som forstår. Derfor bliver også William James psykologi et fint udgangspunkt med dens klare forankring i introspektion, altså netop hos subjekterne. Sprogpsykologi får sit tyngdepunkt ved de forståelser vi hver især når frem til, og går rundt med til de blive fornyede. * 4 Hvilke Sprogpsykologiske fænomener afspejler samfund? (eller Hvordan får vi øje på SamfundsSkoven bag Ordenes Træer?) Der findes fænomenerne vi ser eller fornemmer, og så er der på den anden side de ord vi bruger til at beskrive dem med. Det sproglige er noget vi hver især har vores egen private adgang til. Den var imidlertid intet værd, hvis ikke det sproglige osse var fælles for os, som Storm P. har sagt det på sin flue-korte måde: Hvad har man ud af det hvis man kan elleve sprog, og ingen alligevel forstår én? Som tankestrømmen bevæger sig gennem os, forløber den ikke i ord. Mange øjeblikke optræder der ord i den, men ord er ikke nødvendige for dens strømmen. og det vi har fælles er ifl. afdøde prof. i anvendt sprogvidenskab, HS-H lige fælles for os alle. Min indgangsbøn til dette om sprogpsykologi i samfundet består i at jeg i min egen oversættelse genudsender lidt af et foredrag fra BBC i april 1937 om Håndværk [ Craftmanship]; et par ord fra en forfatter der er grund til at skatte højt, Virginia Woolf. Hun sagde altså i BBC i 1937 om (sprogligt) Håndværk : Vi ved kun lidt som er sikkert om ord, men dette ved vi virkelig: ord frembringer aldrig noget nyttigt [eller i originalen:..., but this we do know words never make anything that is useful;]; og ord er de eneste ting som siger sandheden og intet andet end sandheden.[91] Lad os som udgangspunkt tage den påstand, at ord er til ingen 9

10 nytte. Skilte fra undergrundsbanen som Passing Russell Square betyder at toget kører forbi den plads, netop ikke at det kommer til den; ligesom Do not lean out of the window kan få os narret til netop dét, selv om vi risikerer bødestraf eller en brækket hals...vi er så ofte blevet narret af ord, de har så tit bevist at de hader at være nyttige og at det ligger i deres natur, ikke at udtrykke en enkel konstatering men tusinde muligheder det har de gjort så tit at vi er ved at se denne kendsgerning i øjnene. [92] Ordene synes, hvis de bliver brugt rigtigt [properly] at leve evigt. Hvad er da, kan vi spørge, den rigtige brug af ordene? Vi har sagt at det ikke er til at fremsige nyttige udsagn med; for et nyttigt udsagn er et udsagn som kun kan betyde én ting. Og det ligger i ords natur at betyde mange ting. Tag den enkle sætning Passing Russell Square. Den viste sig at være unyttig fordi den ved siden af overfladebetydningen indeholdt så mange sunkne betydninger. Ordet passing antød tingenes forbigående karakter, tidens gang og menneskelivets omskiftelser. Så fremkaldte ordet Russell mindelser om løvs raslen og vindens rusken i bladene eller skørters raslen over et bonet gulv; også hertug Russell af Bedford og meget af Englands historie hvor den familie spillede en rolle. Endelig bringer ordet square en faktisk lille plads inden for synsvidde, koblet sammen med regelrette udsmykninger på husene omkring pladsen. Således genkalder en meget enkel sætning på kun tre ord forestillinger, erindringer, hørte og sete sanseindtryk det kommer alt sammen til live ved at den læses. Men det kobler sig selv sammen, det kobler sig ubevidst sammen. I samme øjeblik vi fremhæver og understreger forestillingerne som det her er sket, bliver de uvirkelige; og vi bliver også selv uvirkelige vi bliver til specialister, ord-freaks (eller ord-handlende/-mongers), udtryksjægere, ikke længere læsere. [93f.] Hvor ligger skylden for at vi idag ikke skriver langt bedre end Shakespeare gjorde for 400 år siden? Ikke hos professorerne som underviser i litteratur; ikke hos anmelderne af den; ikke hos vore skribenter; men hos ordene. Det er ordene som bærer skylden. De er de vildeste, frieste, mest uansvarlige og u-underviselige af alle ting. Naturligvis kan vi fange dem og sortere dem og placere dem i alfabetisk orden i ordbøger. Men ord lever ikke i ordbøger. De bor i sindet. Hvis du ønsker bevis på dette, så tænk på hvor ofte vi i følelsesfulde øjeblikke, når vi har mest brug for ord så ingen kan finde. Men ordbogen findes jo; der står til vort forføjende over en halv million i alfabetisk orden. Men kan vi bruge dem? Nej, for ord bor ikke i ordbøger. De lever i sindet. Hos den danske filosof og teolog Knud Ejler Løgstrup finder vi hos den anden sætning i det følgende citat en beslægtet tankegang:,...samtalen består i at tilskrive den anden [det vil med vore dages term sige: at mentalisere ] de tankefølelser og bevæggrunde, der på stedet er i hans mine, blik, holdning, gestus, ord og tavshed. For ordenes vedkommende tages de ikke for hvad de siger, men for hvad de skjuler. K.E.Løgstrup i Politikens kronik 3/9 1978, Sansning og Symbol. Med tilbagekobling til mit første James-citat om sansningers subjektive og objektive udtryk, møder vi her på vejen en ord-praktiker med vanskeligheder: Hvad er madanmelderens største udfordring? Det allersværeste men også det sjoveste er at viderebringe oplevelsen til læserne. Det at beskrive, hvordan maden smager, er mit største fokus, for ord smager jo ikke af noget. Adam Price i I Byen, tillæg til Politiken fredag 21 oktober 2011, s. 6. Med disse citater af Woolf, Løgstrup og Price tales der indirekte også om at noget ændrer virkelighedskarakter for os. Her er vi på sporet af en mulig kognitiv konsekvens af at den nu nye og udbredte internet brug tvinger os til at fungere maskinelt eller BOGSTAVITISK, bare ét forkert bogstav: og opslagsordet kommer ikke frem, forsvinder eller gået tabt. Men dette er ingen NATUR- LOV [se hertil Wille 2007, 68f.. ], for som vi citerede som vor Frontespice i 1978 til Gennem sproget [ hurtigt igennem ]: Det, vi kan formulere, udsætter man os som regel ikke for. Det, vi ikke kan formulere, udsætter man os for. [Lars Gustafsson 1977] Men det betyder NETOP ikke at kun det vi kan formulere er virkeligt! Snarere at det formulable kan virke på bestemte, samfundsbefordrede måder (det kan fx bevirke eller betyde at noget lever op til en eller anden Kvalitetssikrings krav). For som Johannes V. Jensen 10

11 skrev for 100 år siden, [...] tværtimod vilde det være frugten af en ægte Studerekammerhjærne at antage at hvad der ikke siges / eller kan læses på Tryk [ ] heller ikke eksisterer i Virkeligheden. [Johs. V. Jensen 1912, Rudyard Kipling, Kap. Kipling og Kvinden, 72] og som skrivepsykologen Lotte Rienecker, udtrykte det i sommer (14. juni 2011): Folk overvurderer det skriftlige, de har det med at tage noget bogstaveligt bare fordi det er skrevet! Mellem sprog[brug] og så handling (i samfundet?) er der hverken nogen motorvej, eller nogen mangel på sammenhæng; det gælder om at undersøge de faktiske forbindelser der er. Men hvor finder vi værktøj til dette? I hvert fald kan der hentes inspiration fra bogen Det glade vanvid af Merete Pryds Helle. Den handler om Det man siger og det man mener som et af kapitlerne hedder [2005,48ff.] Det viser hvordan...betydningen pakkes ind i ordpapir, og handler om...grænsen mellem ordene og deres betydning., som er der hvor den kvindelige hovedperson går og befinder sig [ibid.]. Eller med et par af den danske filosof Peter Zinkernagels yndlingsudtryk, Det vi beskæftiger os bevidst med, eksisterer kun i kraft af det vi ikke beskæftiger os med. For der er jo (Der er) en afgrund mellem (x) det vi siger explicit, og (z) det vi samtidig forudsætter. Den kan ikke overvurderes. * Her kommer vi til: 5 Perspektiver for det 21. årh.s sprogpsykologi inkl. Dem vi endnu ikke kan se Sprogpsykologi prøver at se selvfølgeligheder i øjnene, dvs. det vi tager for givet som en selvfølge..., fx at en eksamen er noget man kan dumpe til - gælder det stadig? Og Hvordan får vi så øje på de perspektiver vi endnu ikke kan se?! : Ved at gå sidelæns langs bøger og personer og lade blikket flakke over dem, browsing hedder det nuomdage. Så her vil jeg se en smule frem. Som en af adjunkterne forleden betroede mig, kan vi nok anse den eksplosive tilstrømning som dette semester er begyndt med (mellem fyrre og firs deltagere på hvert undervisningshold modsat gennem de rigtig mange år hvor vi var få, dvs. kun en eller to lærere og en snes studerende) for udtryk for en tendens eller en TREND, dvs. noget som for tiden er moderne. Og som teologen, prof. Løgstrup sagde i 1980 erne når man forholdt ham tidens Gudløshed: Det kan vende! Eller måske er trenden blot følgen af at jeg omsider er blevet afløst! Den må i hvert fald betyde at sprogpsykologi for tiden stadig er et fag med fremtid i. Det har det godt nok ALTID være; for dengang jeg i 1965 faldt over dets studieordningshæfte, fandtes det kun som en forordning, altså som noget der kun fandtes på papiret! Eller som Højholt skrev Samtidig i samlingen Min hånd 66: Det er kun på Pap-i-i-ret, verden ser ud som den gør. Her er det svært at lade være med at sende en venlig tanke til den da endnu ikke-eksisterende og end-ikke drømte om AKKREDI- TERINGS-Instans, for havde den været der dengang, så havde den bestemt sørget for at professsor Diderichsens tysk (Cassirer)- inspirerede drøm, tanketingen SPROGPSYKOLOGI, aldrig var blevet til noget: der fandtes jo hverken lærere, studenter eller undervisning, hvad det dog for noget! Og hvad ville en godkendelse ikke kunne føre til?!.. G.K. Chesterton skrev i sin bog Charles Dickens fra 1905 (her citeret efter 15. Oplag 1925) i sidste kapiel A NOTE ON THE FUTURE OF DICKENS i min oversættelse: Få mennesker ser i øjnene at læsning og skrivning kun er vilkårlige [arbitrary] og måske forbigående [temporary] færdigheder [sciences], på samme måde som heraldik [våbenskjoldvidenskab] var det. Det udødelige sind vil vedvare [remain] og af det vil skribenter som Dickens få en sikker dom. op.cit fremtiden er det så jeres [= adj. Søren & Christinas] job at forme! * og som det sjette, 6 Hvem er Sprogpsykologis... venner og slægtninge? Med udtrykket venner og slægtninge (fra Peter Plys om Ninka Ninus ) sigter jeg til nogen som kan komme os til undsætning når vi får brug for legitimerende forbilleder, forgængere eller forløbere, i andre tider og i andre lande. Som fx tyskeren, litteraten og biskoppen Johann Gottfried Herder [1764?-1816?] som meget groft sagt mente at et sprog udtrykker et folkeslags sjæl. 11

12 Sprogpsykologi er en uautoriseret eller apokryf disciplin med få dyrkere i spredte europæiske lande. Den svenske lingvist prof. Jan Anward gjorde os i september opmærksom på at vi som fag her i landet er unikke i hele verden; der har imidlertid været nordiske og andre forløbere. Da jeg begyndte at interessere mig for det for nogle & fyrre år siden kunne jeg fx opsøge psykologen Ragnar Rommetveit i Oslo, og lingvisten Inger Ahlgren i Stockholm; eller senere tjekken, psykolog og eleven af Rommetveit, Ivana Markova, i Skotland, som alle arbejdede med noget vi siden tog op her i byen. Faget kan forstås både som en emnekreds eller som et perspektiv i Andersson og Furbergs [Språk och påverkan-] forstand. Fidusen ved at forskyde perspektivisk ligger i at det ikke længere bliver afgørende om selve ordet sprogpsykologi optræder; på denne måde bliver det berettiget at se vidt omkring for at finde eksempler på sprogpsykologiske iagttagelser. Her kommer den danske essayist Jens Schelderup Sneedorff [ ] fra 1700-tallets første halvdel ind som den første. Han hævdede i en disput 1761ff. at lødig digtning på Modersmaalet kan forfine hjertet, fremme moralen og saaledes forbedre samfundet! Desværre kendte jeg ikke til ham før vores guldmedalje-undersøgelse i 1972 om forståelser hos forskellige befolkningsgrupper; så var vi nok kommet længere end vi gjorde, for Sneedorff slog også fast at Man begriber ikke Tingene ret, førend man kan sige, hvad man tænker, saaledes at andre kunne forstaa det. J.S. Sneedorff Mit bidrag har været min vedvarige undren over at vi som umistænksom indstilling altid går ud fra at de andre véd det samme som vi gør / og / vi osse tror de ser tingene ud fra vort perspektiv. Jeg vil strække Sneedorffs pointe så langt som muligt. Den kan lidt firkantet læses som en påstand om forståelser, eller om det at begribe ret hvad man tænker. Det vil sige vi kan forstå ham sådan her: at vi først rigtig forstår hvad vi selv tænker (eller har udtænkt) når vi kan forklare andre det og dernæst få det vi tænkte tilbage igen fra dem. Det at fortælle andre noget vi tænker på, får det til at fremtræde på en ny og forståeligere måde for os selv. De forståelser vi selv når frem til ( at begribe tingene ret ) de eksisterer heller ikke før vi kan videregive dem til andre, dvs. få dem i omløb! På denne måde bliver de andre vores pragmatiske garanti for at det faktisk er en forståelse af noget vi har, og ikke nogen hallucination. Videre blandt danske sprogpsykologer bør man nævne Poul Martin Møller og hans arbejde med forstillelse, det han kaldte affektation; det er også ham vi kan takke for ordet og fænomenet Strøtanker (En af dem lød: Husk, at vi ej tænker i ord blot.) Nærmere vor egen tid kan vi møde Ludvig Feilberg [ ] (om Ligeløb og kredsløb i tankeverdenen), forfatteren Knud Hjortø, sprogforsker OTTO JESPERSEN og som nævnt religions- og idéhistoriker Vilhelm Grønbech og hans elev dramaturgen Tage Hind. Forgængerne har hjulpet mig på vej til at turde formulere banale indsigter som disse: Vi véd mere end vi kan sige! Og alligevel forstår vi i praksis hinanden. Gennem den sidste halve snes år har jeg undervist med William James psykologi som indgang til at studere vore sprogpsykologiske erfaringer. Han prøver at bevare læseren i forbindelse med den faktiske bevidste helhed som enhver af os til hver en tid føler sig som. Og han begrænser sin påstand om helhed til det der kan bekræftes empirisk, nemlig enhver forbipasserende bølges, tankestrøms eller ethvert bevidsthedsområdes oplevede Helhed. Konklusionen efter alt dette bliver derfor denne: Det vigtige er ikke det vi siger men det vi får hinanden til at tænke (på). Eller som min mangeårige helt, den norske Kriminolog Nils Christie for nylig skrev, Inden for samfundsfagene er det meget sjældent jeg møder noget vigtigt som ikke kunne udtrykkes med helt almindelige ord! Christie, 12

13 2009,8 og videre: måske burde vi bruge mere energi på at lære de ordløses sprog. Ibid., 15. Det kán årets nobelpristager i litteratur fra sidste uge, Tomas Tranströmer, hør blot: Træt af alle der kommer med ord, ord men ikke noget sprog Rejste jeg til den snedækkede ø. Det vilde har ingen ord. De uskrevne sider breder sig i alle retninger! Jeg støder på spor af rådyrklove i sneen. Sprog men igen ord. Samlede Tranströmer ( Fra Marts 79 ) Nu har jeg nævnt et par vigtige forbilleder for faget (men ikke W.Wundt, G.A. Miller mfl.) hvad har så været mit bidrag? Herom i sidste afsnit. * 7 Det jeg ville finde ud af min vej til faget Som ung studerende henvendte jeg mig på universitet til flere videnskaber (i tur og orden: dansk, psykologi, sprogpsykologi) for at få beskrevet hvordan det gik til når jeg forstod noget nogen havde skrevet eller som de sagde. Men jeg blev skuffet. Først nu forstår jeg hvorfor og hvordan det negative resultat måtte fremkomme. Jeg husker det jeg var optaget i slutningen af mit danskstudium, da jeg opdagede sprogpsykologistudieordningen: hvordan kunne vi få noget ud af at læse det andre havde skrevet, også forfattere fra langt tidligere tider? Det kan vi stadig undre os over; men det er diffust og vagt formuleret, først femogtyve år senere kunne jeg offentliggøre en artikel der hed Hvor er betydningen henne? Mit bidrag har været min vedvarige undren over at vi som umistænksom indstilling [i Herbert Iversensk forstand] altid går ud fra at de andre véd det samme som vi gør /og / vi osse tror de ser tingene ud fra vort perspektiv. * Da jeg var barn hed det, Hvis man venter længe nok, kan man blive konge af Sverige med tanke på Napoleons Bernadotte. I dagens eller fagets anledning kan man omskrive det således: Hvis man venter længe nok, kan man blive til et AKKRREDITERET fag med mere end 100 studerende og flere faste lærere!!!! og til et slutvers som Sprogpsykologi kan der nu bygges videre på, fordi den tvinger os til at medforstå SITUATIONERNE det sproglige eller kommunikationen sker i; For det andet fordi den er MObiliserende ved at være MOdsigelsesfuld: hvordan skal vi dog foretage videnskabelige beskrivelser af situations-afhængige fænomener? Derfor kan vi hverken få nok af sprogpsykologiske studier, eller af studerende! Her på falderebet kan jeg nå lidt om videnskab sådan som vi argumenterer for den: Videnskabelige beskrivelser udmærker sig i forholdt til bageopskrifter og andre beskrivelser ved udtrykkeligt at indbefatte og forholde sig til forgængere, og ved at lokalisere det beskrevne i forhold til andre, nærstående emner for beskrivelse af fænomener i det samme felt. [f. Peter Naur 1995 Knowing and the Mystique of Logic and Rules, London, Routledge & Kegan Paul, 317ff. & JH om Hvorfor v i d e n s k - ab...beskrivelser i Spindet nr. 1, 2009] De her sidste ord om bageopskrifter og videnskab fører til det med at smage på noget, eller: En af mine venner læser til ernæringsekspert. De bruger en lærebog der hedder Tankeføde. Idag håber jeg I har kunnet smage inspirationen fra forestillingen om dét! Så nu vil jeg slutte med at lade Niels Bohr fortælle os, at det ikke er så indviklet som vi gerne vil tro, for Niels Bohr gjorde den afgørende opdagelse at vi kun har eet problem, nemlig at bruge vore ord og begreber rigtigt. At det må forholde sig sådan er let at indse, idet al viden kan udtrykkes som en viden om hvilke påstande der er rigtige, hvilke forkerte. Ved vi alt om dette, så ved vi alt hvad der er at vide. [Her citeret efter Peter Zinkernagel 1989, Virkelighed, 15f.] For 93 år siden skrev min farfar Aage Hermann i Ekstrabladet et digt som jeg stadig får royalty fra (det bruges i dansktimer); jeg synes det er en passende afslutning på dette potpourri: Græd ikke så aflangt, du grønne Ansjos, Endnu kan dit træben vel spille; [...] Men vil du stege din høje Hat, Nuvel saa skal Vindfløjen falme, For den der har Børn med sin Hustrus Mand, Faar ingen Agurk paa sin Palme Og ridder Skaarup paa Risengryn, Saa tager jeg Lokomotivet Og lægger Skorstenen under min Seng, Mens Hesten synger i Sivet. S 13

14 HENVISNINGER Christie, Nils (2009). Små ord for store spørsmål. Oslo: Univ.forlaget. Dalager, Stig (u.å.) Opgøret med det entydige. KBH: C.A. Reitzel. Gadamer, Hans-Georg (1960). Wahrheit und Methode, 345ff. Grønbech Vilhelm (1943). Sprogets musik. KBH: Gyldendal. Hermann, Jesper (1991). Hvor er betydningen henne? in SAML 1, Skrifter om Anvendt og Matematisk Lingvistik, Københavns Universitet, Hermann, Jesper (2009). Hvorfor består det videnskabelige arbejde i at lave sammenhængende beskrivelser? in Spindet 2009 nr. 1. Hermann, Jesper (2010). Ordene lyser op imellem os. Univ.avisen 3/6. Hermann, Jesper (in press 2011). Hvorfor virker ordmagi? Dansk sprognævns skrifter /&/ <sprogmuseet.dk> James, William (1890). Principles of Psychology James/Principles/ James, William (1910). Forord til italiensk udgave af Psykologis Principper; citeret fra James 1981, Principles of Psychology xviiif. London, Harvard Univ. Press. Jensen, Johs. V. (1912). Rudyard Kipling. Kbh. Gyldendal. Jespersen, Otto. (1943). Sproget. KBH: Gyldendal, 177. Larsen, Peter Harms (1970). Dansk et middel til kommunikation? in Meddelelser fra Dansklærerforeningen, Louv, Richard (2011). Nature Principle Human Restoration and the End of Nature Deficit Disorder fra Weekend Avisen, 27. Maj 2011, Ideer s.10. Løgstrup, K. E. (2005). Sansning og symbol. Politikens Kronik, lør 3/9. [opr. 29/ ] Malinovski, Ivan (1965). Poetomatics. Naur, Peter (1995). Knowing and the Mystique of Logic and Rules. London: Routledge & Kegan Paul, 317ff. Naur, Peter (1999). Antifilosofisk Leksikon, Naur, Peter (2008). The neural embodiment of mental life by the synapse- state theory, www. peternaur.com Powerpoint. Hvorfor ikke i 2011 : Price, Adam (2011). Der er en fundamental ensomhed forbundet med at være anmelder, I Byen-tillægget s.4-6, Politiken fredag 21/10. Tranströmer, Thomas (2011). Samlede Transtrømer. KBH: Rosinante, Wille, Niels Erik (2007). Fra tegn til tekst. Forlaget Samfundslitteratur. Woolf, Virginia (1937). Craftmanship BBC 29/4 1937, trykt in The Listener 5/5 s.a. & i VW 2011, Collected Essays vol. 6, Zinkernagel, Peter (1992). Virkelighed. KBH: Munksgaard s. 15. For 106 år siden udtrykte Otto Jespersen et vigtigt begyndested for sprogligheds forskning, dvs. sprogpsykologisk forskning, således: Sprog er ikke nogen Naturting... Sprog er, som allerede W. v. Humboldt har hævdet, ikke noget Værk (et `εργoν), men en stadig fortsat Virksomhed (enérgeia =`ενε εργεια). Ordene eksistere ikke i og for sig uden for Mennesket, men kun i det Øjeblik de tænkes og siges. Allerede deri ligger, at Sprog ikke er noget fast, uforanderligt, men er undergivet stadig Skiften[...]for rigtig at forstaa de sproglige Teelser maa man bestandig spørge, hvad det virkelig er, der foregaar i eller foretages af de talende og hørende Mennesker. [Fra artiklen Sprog i Salmonsens Konversationsleksikon 1905, bd.xvi: 552 sp.1-2.] 14

15 Forår 2012 på Sprogpsykologi Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser /v Randi Skovbjerg Sørensen Man 9:00-12:00, lok Sprogpsykologisk kommunikationsteori og -analyse /v Christina Fogtmann Fosgerau Ons 8:00-11:00, lok Særligt studeret emne: Sprog, personlighed og identitet /v Randi Skovbjerg Sørensen Tors 14:00-17:00, lok Særligt studeret emne: Politisk kommunikation /v Ali Hansen Man 14:00-17:00, lok Spindet 15

16 Nyt fra FAFOS af Maja Sofie Voss-Knude Efteråret 2011 var semestret, hvor Sprogpsykologi for første gang skulle akkrediteres. En håndfuld studerende repræsenterede fagets studerende foran det udsendte ACE Danmark-panel og blev efterfølgende rost meget for deres aktive deltagelse og kommunikative kompetencer. Den afgørende akkrediteringsrapport forventes at være klar i begyndelsen af Det sprogpsykologiske fagråd kunne i dette semester glæde sig over at få tildelt midler fra Studiemiljøpuljen. Oven i købet vandt FAFOS, sammen med resten af fagrådene på INSS, konkurrencen om højeste besvarelsesprocent på KUA i studiemiljøundersøgelsen. Det har derfor været muligt at fortsætte de sprogpsykologiske gratisarrangementer: Semestret blev skudt i gang med et vellykket intro-arrangement i Sprogkrogen for de nye studerende. Aktivitetsansvarlige Sofie Winther indførte, sammen med resten af FAFOS, en ugentlig hæng-ud-tradition i Sprogkrogen, som hver torsdag har budt på kaffe, hygge og afslappet faglig snak. Sidst på semestret var Randi Skovbjerg Sørensen og Ali Hansen inviterede til at give lyn-introduktioner til det kommende forårs to særligt studerede emner: Sprog & Identitet og Politisk Sprogpsykologi. Semestret blev afsluttet d. 16. december med julefrokost i Soranernes Hus. Det var en julefrokost med det hele! FAFOS-formand Maja Sofie Voss-Knude takker af for nu. Jeg håber, den nye generation af sprogpsykologistuderende vil videreføre det sociale liv, der er blevet en tradition på faget. Tak til alle jer der har givet en hånd og bakket op omkring arrangementer og det sociale sammenhold. S - MSVK DET VAR ALT FRA 2011! GODT NYTÅR, OG VI SES I STARTEN AF NÆSTE SEMESTER MED EN DUGFRISK UDGAVE AF Spindet 16

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

GRATIS GUIDE. 3 simple trin til at forstå dine drømme

GRATIS GUIDE. 3 simple trin til at forstå dine drømme GRATIS GUIDE 3 simple trin til at forstå dine drømme Forstå dine drømme - og find modet til at være dig selv Introduktion Denne guide er især tiltænkt dig, som gerne enten vil gå i gang med drømmearbejde,

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd.

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. 4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. Hjælp til Selvhjælp til Professionel Selvudvikling Mette Alleslev 2011 Alle rettigheder er forbeholdt SamtaleAkademiet 1 Forord Om Professionelt Selvværd

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar Amors tjener Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM Efter en ide af Shahbaz Sarwar Benjamin Dahlerup (2013) Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU. Roman. Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen. Vild Maskine

Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU. Roman. Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen. Vild Maskine Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU Roman Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen Vild Maskine FUCK OFF / I LOVE YOU er oversat fra nynorsk af Arko Højholt og Mads Heinesen. Copyright Det Norske Samlaget 2013

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie 15: Transskription af interview med Stephanie I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Stephanie. Spørgsmål vil være i fed og svar

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Kun den fattige ved hvad kærlighed er.

Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Kun den fattige ved hvad kærlighed er. Prædiken til den 29. juni (som i kirkens kalenderår hedder 2. trinitatis) 2012 i Havdrup Kirke Salmer: 752,604,685,681,367 Prædikenteksten er taget fra Lukasevangeliet

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION 2005

PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION 2005 Denne prædiken blev holdt ved konfi rmationerne i Allerslev kirke fredag den 22. april og i Osted kirke torsdag den 5. maj 2005 med enkelte lokale varianter. PRÆDIKEN TIL KRISTI HIMMELFARTSDAG KONFIRMATION

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Gud har en plan -3 Plan nr. 3: Jeg giver dig evigt liv! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 3: At give mennesker evigt liv. Gud giver sig selv, for at intet nogensinde vil kunne stå i vejen for et evigt

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Guide: Bryd vanerne - og få succes privat og på job

Guide: Bryd vanerne - og få succes privat og på job Guide: Bryd vanerne - og få succes privat og på job Drømmer du om nyt job, et godt kærlighedsliv eller varigt vægttab? Så skal du først og fremmest droppe 'plejer'. Lær hvordan du får nye og bedre vaner

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 fyldt af glæde 28 De dybeste lag i mit hjerte 414 Den mægtige finder vi ikke 412 v.4-5 Af som vintræs grene 266 Mægtigste Kriste

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere