ÅR 11, NR. 2 ISSN Spindet. Saerudgave: Jesper Hermann s afskedsforlæsning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅR 11, NR. 2 ISSN 1603 7979. Spindet. Saerudgave: Jesper Hermann s afskedsforlæsning"

Transkript

1 ÅR 11, NR. 2 ISSN Spindet Saerudgave: Jesper Hermann s afskedsforlæsning

2 SPINDET (2011), ÅRGANG 11, NR. 2, DECEMBER: JESPER HERMANN S AFSKEDSFORLÆSNING REDAKTION PÅ DETTE NUMMER: KONTAKT: Tina Linder Thomsen Bent Holshagen Hemmingsen HJEMMESIDE: LAYOUT: Bent Holshagen Hemmingsen ISSN: UDGIVER: FAFOS INSS UDGIVELSESDATO: 31/12/2011 INDHOLDSFORTEGNELSE: LEDER i /v Bent Holshagen Hemmingsen Hvad er sprogpsykologi om jeg må spørge? /v Jesper Hermann NYT FRA FAFOS /v Maja Sofie Voss-Knude LEDER 1 14 af Bent Holshagen Hemmingsen, cand. mag. i Sprogpsykologi Velkommen til årets anden udgave af Spindet! I denne omgang en kort en af slagsen, men derimod en betydelig en. Vi siger pænt farvel til Sprogpsykologis fader, Jesper Hermann, der om nogen, har formet faget, lært det at ånde, taget det med på mangfoldige rejser og (vi håber!) givet det stærke ben, at gå på fremover. Jesper gav d. 13. oktober i år sin afskedstale eller sin slutsang der var en rig opsummering af de mest centrale erkendelser, han er kommet frem til på fagets vegne. Vi har fået lov til at bringe manuskriptet, og har gjort dette i en kun lettere redigeret form, sådan så både de, der gik glip af vores lektor i topform, og de fremtidige studerende, der gerne vil have ord og idéer knyttet til det allerede nu sagnomspundne navn, får lov til at nyde godt af Jespers arbejde. Den faste læser vil måske studse over, at jeg for et år siden lo- vede, at være væk fra roret på denne skude, men nu atter sidder ved tasterne og trodser de unge kræfter. Jeg blev i fællesskab med den nye redaktion enig om, at vi burde bringe Jespers slutsang i Spindet, og har haft fornøjelsen af at gæste Spindets redaktion denne gang, for at lægge en kærlig hånd på Jespers manuskript, skabe et layout, og at indlede denne særudgave med et par ord. Det er en ekstra fornøjelse, da det både er en god mulighed for at vise min respekt for og sige min afsked til en person, som jeg betragter som en mentor, og de universitetsgange som jeg på det seneste har hjemsøgt som et slags husspøgelse. Nu hvor Jesper har overdraget faklen ikke blot til den næste generation, men til de, der kommer til at tage faget ind i næste epoke Søren, Christina, Ali, Charlotte, Line og sågar min tidligere medstuderende, Randi er vi sikret rækker af kritisk tænkende sprogpsykologistuderende, der måske uden at vide det, alle kommer til at bære en smule af Jespers indsigt og ambition med sig. Dette er et hold, som vi knap nok kendte til for blot to år siden, men som nu synes, at bære opgaven med iver og værd, og emmer af undervisningslyst og akademisk nysgerrighed. Året 2012 kunne nemt have været blevet et tumultiøst år. I stedet lader det til at blive endnu et stort år for faget sprogpsykologi. En masse nye frontfigurer og store erkendelser vil uden tvivl figurere fremover, og til læse-, tænke- og diskussionslysten, ønsker vi på Spindet jer blot, at i lærer et par vers fra Jespers slutsang, så i er veludstyrede til at synge for, når de store spørgsmål om sprog, selvet og forståelse går jer i møde. Godt nytår, og et godt nyt år! S

3 Hvad er sprogpsykologi, om jeg må spørge? - en guidet tur efter mere end 40 år af Jesper Hermann Lektor Emeritus i Sprogpsykologi, KU Kun hviskende/ og i konjunktiv / tør kornet / formulere sine principper - Ivan Malinovski Jeg vil hellere kende nogle af spørgsmålene, end alle svarene. - James Thurber Verdens mysterium ligger i det synlige og ikke i det usynlige. - Oscar Wilde A llerede Niels Bohr sagde, at man ikke kan måle et system uden at påvirke det så allerførst vil jeg på dansk fortælle noget fra William James psykologi. Noget, der handler om hvordan det er med ordene og det de betegner og os. Ord for elementære sansekvaliteter som: klar, højlydt, rød, blå, varm og kold er nogen som både kan bruges på en subjektiv og en objektiv måde = i forklarende parentes: [dvs. de kan både betegne noget jeg føler, og noget som karakteriserer ting der findes uden for mig]. De står både for nogle ydre kvaliteter ved tingene, og for de følelser som tingene fremkalder. Den objektive, udvendige betydning er den oprindelige af dem; den dag i dag bliver vi nødt til at beskrive en mængde følelser ved navnet på den ting som tiest har forvoldt dem. En orange farve, en violduft, en osteagtig smag, et tordnende brag, en lummer fims osv., vil genkalde hvad jeg sigter til. Fordi vi ikke har et særligt ordforråd til at betegne vore subjektive følelser med, så bliver studiet af andre end de allergroveste af følelserne forhindret. Senere siger jeg mere om William James betydning for sprogpsykologi, derfor er det vigtigt i har fået dette førstehåndsindtryk af ham! Der er især én ting af det jeg vil sige som jeg vil lægge jer på sinde at mindes: pointen om forståelserne; nu skal i høre: Når vi rigtigt fungerer og folder os ud, hænger alting sammen for os i et flow, alt hvad vi tænker og føler, siger og gør. Sådan bør beskrivelser af [vort tankeliv og os] også hænge sammen. Fx når vi blir bedt ka du ikke lige sige det samme igen, så gentager vi det altid med nogle andre ord => eller ved at sige noget som gengiver 3

4 det der er ideen med det. Dette tager jeg som tegn på at vi oplever og tænker i sammenhængende helheder, eller det William James kalder for TANKEOBJEKTER. Som I allerede har bemærket, og vil kunne det foredraget igennem, er jeg glad for at citere; det skyldes at de fleste gode pointer allerede findes formuleret at den dybe tallerken ER opfundet (tager den frem her!). Det jeg så gør ved at citere dem idag, svarer til det kunsthåndværkeren Anne Fabricius- Møller gør ved sine dybe tallerkner: hvis der går et skår af dem ved at de indgår i MIN sammenhæng så gør man et nummer ud af at understrege skåret, den nye sammenhæng, og så give dem EN NY PLET GLASuR på skåret = lader en ny betydnings-nuance komme til syne i dem!...når jeg har kaldt denne slutsang for HVAD ER SPROGP- SYKOLOGI OM JEG NU MÅ SPØRGE!, er det fordi det har været mig livet om at gøre, IKKE at definere, dvs. én gang for alle at bestemme, hvordan faget sprogpsykologi skal forstås! altså kan jeg først nu, efter jeg er holdt inde, spørge: hvad er så sprogpsykologi? Lad mig gentage et eksempel mange vil kende: Prøv at tænke på din egen mor. Hun er for dig i dag den samme, som sidst du tænkte på hende; men det tankeobjekt, der knytter sig til hende, er helt nyt for dig hver gang, det er afhængigt af dín nuværende tid og dit nuværende sted og din nuværende sammenhæng. Vi tænker på de samme måder fra gang til gang, men vi gør det med forskelligt indhold og vi tænker forskelligt om det samme, hver eneste gang, vi tænker på det. Sådan er sprogpsykologi personforankrede studier af kommunikationssituationer med noget vi kan kalde betydningsdannelser i fokus. SPROG OG PSYKOLOGI ER ET FLETVÆRK FOR SPROG- PSYKOLOGER, ligesom Følelser og tanker aldrig optræder hver for sig, sådan som vores måder at tale om dem på ellers forudsætter. Alle følelser er hver især forbundet med nogle tanker. Om dét, vi føler noget for. Og alle tanker er hver især følelsesmæssigt indfarvede alene den interesse vi viser noget bare ved at tale om det, er tegn på et vist følelsesmæssigt engagement. Studerende kan blive vilde i varmen, når de opdager det her, en af de kvikkere har tilmed citeret Oscar Wilde for det herlige udsagn, at den, der kun kalder en spade for en spade, burde udstyres med én. Her er så det første vers om: I Forhold mellem det betegnede og betegnelsen Når som helst vi har fået et ord til at betegne en bestemt gruppe fænomener, er vi tilbøjelige til at antage at der så også findes et noget selvstændigt noget som eksisterer ud over fænomenerne og som ordet må være navn på. F.ex: [vi ser glade mennesker omkring os i mange forbindelser - så tror vi uden videre at glæde kan eksistere i verden (forstået som andet end ordbogen...) uden der osse er nogen personer som er glade]. Men lige så tit er det manglen på et ord som fører til den stik modsatte fejl. Så er vi tilbøjelige til at antage at så kan der heller ikke findes nogen selvstændig enhed; og på denne måde forledes vi til at overse fænomener hvis eksistens ville være åbenlys for os alle, var vi bare vokset op med at høre den velkendt omtalt af andre. 1 Vi har vanskeligt ved at koncentrere vor opmærksomhed om det navnløse, sådan fremkommer visse blinde pletter i mange beskrivelser. Her standser jeg først ved betegnelsen Kommunikation, og siden ved betegnelsen tankestrøm. Det første tror vi vi kender, selv om det kan være svært at finde ud af hvad det dækker over; det andet har de færreste hørt før, men alle vil nikke genkendende til det, når jeg om lidt forklarer hvad det betegner. Vi har vanskeli centrere vor hed om det na fremkommer pletter i mange Når vi hurtigt skal forklare udenforstående hvad sprogpsykologi er, så siger vi frejdigt at det handler om kommunikation. Men hvorfor er kommunikation som det almindeligt bruges et uklart ord? For det første, hvis man nu ville ud-tyde det ud fra hvad det kommer af [eller etymologisk ud fra at LATIN commune, som det kommer af, betyder fælles ] så er der ikke er noget der bliver gjort spor fælles ved det; og termen bliver derved et ex. på det jeg lige citerede fra William James [s. 195 i bd 1]: 4 1 På engelsk findes ikke engang den (fælles) skelnen mellem tingen-der-tænkes-på og tanken-der-tænker-på-den, som på tysk udtrykkes ved modsætningen mellem Gedachtes og Gedanke, på latin ved den mellem cogitatum og cogitatio.

5 vi har et ord og tror automatisk der så også må findes noget fænomen det dækker over. Men nu findes der faktisk en del tomme imponator-ord i omløb ( forandringsagenter, mentale byggeklodser, kvalitetets-sikring, [vrængende] kompetencekompas osv.)! og alle de ord er både farvede af deres brugeres tidligere erfaringer, dvs. de værdiopfattelser af dem de har fået, og af den situation de lige nu optræder i. gt ved at konopmærksomvnløse, sådan visse blinde beskrivelser. Vi kan fx se hvad der står om dem i en ordbog som Ordbog over det danske sprog, ODS. På nettet finder man den dag i dag selve det oprindelige opslag om kommunikation (det med troppebevægelsers kommunikationslinjer i) fra ODS. Derimod skal man have fat i en trykt udgave af ODS for at opsnappe, at de pågældende sider i bind X er rentrykt 4/ , altså for præcis 83 år siden. Og der er siden dengang løbet meget vand over betydningernes strand og har skyllet gamle ordklange ud: på bare de sidste 40 år er ordet kommunikation s betydninger i forbindelse med militære kommunikations-linjer som veje ad hvilke både oplysninger, men også tropper og forsyninger kan passere, blevet skubbet i baggrunden til fordel for nyere betydninger. Ved så at slå efter i sprognævnets håndbøger om Nye ord i dansk viser den brug af ordet kommunikation som vi kender i vore dage sig at stamme fra 1970 erne. Men dengang jeg voksede op i 1950 erne inden ordet fandtes med dagens betydninger, foregik der så måske intet af det som vi idag kender som/ og kalder for/ kommunikation? - - Bevirkede opkomsten af ordet at vi skiftede perspektiv på de fænomener vi kendte så godt, fx det at fortælle nogen noget nyt? Vi tror jo at ord betyder noget bestemt, og at det er noget som dem der sidder på Sprognævnet véd hvad er (i en parentes er p.t. de tre af dem sprogpsykologer) Men vi tror fejl, gør vi, for vi glemmer at ord ifølge Danmarks - også i vore dage - berømteste sprogforsker Otto Jespersen, kun er nogle (sproglige) vaner vi har fælles; og at det kun er størstedelen af ordenes betydninger som er fælles for os. Sådan som det ord kommunikere er et af de ord vi alle ved hvad betyder, men hvis vi bliver bedt om at forklare det, har vi svært ved at sige noget nøjere om hvad det faktisk dækker og hvornår det gør det. Og ligeså længe vi opfatter [ sprog som en ting] eller som et bestemt noget, lige så længe ledes vi til at se på alle mulige andre fænomener som er forbundet med det, sådan som fx her kommunikation, - som om de også var nogle ting. Derfor fraråder jeg at vi spørger Hvordan er det med kommunikation?, (jeg peger i stedet på hvordan vi bare regner med at ordene har bestemte betydninger), for bedre at kunne se, hvordan det altid nok så meget er situationsomgivelserne som låner ordene den betydnings-nuance de står med lige her på dette sted. Hvor begynder det henne (hos jer eller hos mig?!), og hvor holder det op? (igen: hos jer eller hos mig som står her og snakker?!) Hvad er det som adskiller: en kommunikationssituation, fra enhver anden situation? Hvor stor en rolle spiller nogens hensigt med det, for at vi kan tale om at der kommunikeres? Hvem er det der kommunikerer mest, dem som snakker eller dem som lytter? Og Hvilken rolle spiller det endelig om noget bliver forstået? Som I her kan forstå, er der meget at hænge sig i. Med udtrykket det betegnede og en betegnelse sigter jeg til at vi somme tider kan komme i tvivl om hvordan eller hvad vi skal forstå ved det vi hører eller læser; når nu fx min søn i Marketing-branchen fortæller mig at vi hver dag bliver udsat for mellem 4 og 5 tusinde påduttede kommunikationer, så er de nok ikke kommunikation af den slags der er egnede til sprogpsykologiske studier af forståelser det måtte snarere blive af hvordan vi værger os mod at blive forstyrret af Kommunikation. (i anførselstegn). Nogle af de nye betydninger blev noteret af min kollega Peter Harms Larsen allerede i 1970! hvor han i Meddelelser fra Dansklærerforeningen skrev: Når der pludselig dukker et modeord op i den offentlige debat er det ikke sjældent symptom på at der er ved at ske en bevidstgørelse omkring et problemkompleks som tidligere har været negligeret. Kommunikation er et sådant modeord. Dets fremkomst har bl.a. medvirket til en stadig kraftigere focusering på dén ene side af sproget som har at gøre med dets funktion som kommunikationsmiddel. (op.cit.10) 5

6 Før jeg giver andre eksempler på hvordan kommunikation og kommunikere bruges, omskriver jeg det til at nogen får noget at vide, dvs. nogen personer bearbejder tankeobjekter i deres tankestrøm. Det betyder, at de dær nogen får noget at tænke på, som medfører de tænker lidt anderledes på noget af det de før forestillede sig, eller de får måske NOGET HELT NYT at tænke på? Ofte bliver ordet Komm. brugt synonymt med reklame, men når noget benævnes kommunikere ser det mindre aggressivt ud end hvis det blev kaldt reklame. Hvis vi igen går til de ordbøger om Nye Ord i dansk som Pia Jarvad har samlet om udviklinger i betegnelsernes brug, finder vi deres nyere betydninger. I håndbogen Nye ord i dansk noteres de første forekomster af det fra 1950 erne. Allerede maj 1975 har man i ugebladet Alt for Damerne kunnet finde denne kommentar: Kommunikere. Det hedder ikke: Man snakker godt sammen. Man kommunikerer. Det er blevet et slidt ord de sidste par år. Her tredive-fyrre år efter dengang i 1975, hvor det allerede forekom slidt, er kommunikere stadig et slidt ord som nu bruges endnu mere omfattende. Det er altid positivt ladet og dækker flere sider ved meddelelses-processer, både den tale eller de skrevne tekster som indgår i dem, og nogen gange de mulige resultater hos dem der udsættes for dem. Trods den diffuse bredde som ifølge en lærebog fra 2007 stadig kendetegner termen, bruges den hårdnakket som samleterm for som der osse står, citat overførsel og udveksling af meningsbærende tegn 2 citat slut. Til den meget udbredte opfattelse af hvordan man skal definere noget, har vi fra sprogpsykologi disse ideer til supplering: i vort perspektiv er det vigtigste, HVEM der overfører og udveksler tegnene, og I HVILK- EN SITUATION det foregår. Som I selv kan se har kommunikation flere, forskellige betydninger; og det fælles for dem er at de ikke betegner noget bestemt, konkret. * Når vi af og til får, med et citat fra min hustru, Ingrid: tanke-flugt ved at høre en kedelig tekst oplæst mono-tont (eller nogen sige noget længere i en mono-log som jeg gør her) - så er det fordi vi har brug for hvilepunkter for at de selvstændige tilstande (dem med tankeobjekterne) kan brede sig i tankestrømmen. Jeg tror samtaler er præget af at vi anbringer pause / / eller invitation til at stafetten overtages af samtalepartnere / efter at det for os centrale tankeobjekt er blevet præsenteret. Det tænker uophørligt i os - Jeg ved jo ikke hvad I sidder og kommer i tanker om lige nu, men jeg ved hvordan I gør det - nemlig på denne måde ved hele tiden også at komme i tanker om noget andet. Her er det så jeg vil minde om den episode i Peter Plys-bogen hvor han er på honningjagt oppe i træet. Den episodes pointe er, som han udtrykker det: Man kan aldrig vide / hvad bier tænker! Dette gælder også mennesker. Jeg har kun meget ringe anelse om hvad I tænker. Men William James og Peter Naur har bragt mig på sporet af Hvordan det foregår når vi tænker! 3 Det er klart vi må bruge billedlige udtryk eller metaforer når vi prøver at tale sammenhængende om det der foregår i vort sind eller tankeliv. Derfor må vi vælge betegnelser der skaber de rette tankeknytninger eller associationer til andre forestillinger hos os. Og her vil jeg gå videre med den nylig afdøde Erik Wedersøe. Da han for et par år siden var gæst i Koplevs Krydsfelt på radioens P1 med sin nye bog Søforklaring begynder han pludselig at kommentere at hjernen virker på underlige måder. Han fortæller højt OM SIN TANKESTRØM og sine associationer i den, idet han undrer sig over, hvordan synet af studieværtens sweater får ham til at tænke på hans afdøde morbror som havde en sweater magen til vel at mærke mens han fortæller om sin karriere og motiverne bag bogen. Det både supplerer hans forklaring og ændrer hans tale. Det er ikke unormalt. Sådan forløber samtaler almindeligvis. Det der sker i tankestrømmen er at skiftende tankeobjekter hænger sammen og afløser hinanden, i en kæde af associationer. Det er sådan det er, HELE TIDEN mens vi er vågne;...og særlig når vi ligger og ikke kan falde i søvn: så er det tankestrømmen der løber af med os. 2 Men Hvem er det lige der her er bærere af meningerne?! Og hvordan bærer de sig ad dermed? Hvordan kan tegn gøre det af sig selv? 6 3 Det er fx almindeligt at ligge under for, citat: tænkning-som-sprog-vildfarelsen, den opfattelse at vor mentale aktivitet hovedsagelig består af en bearbejdning af sproglige udtryk. Vildfarelsen hænger sammen med talen om viden i form af sproglige udsagn. [Naur 1999:94]

7 Som tankestrømmen bevæger sig gennem os, forløber den ikke i ord. Mange øjeblikke optræder der ord i den, men ord er ikke nødvendige for dens strømmen. Hvad angår dens forhold til ord, deler tankestrømmen vilkår med alle andre ting i verden. Det vilkår nemlig, at så såre vi vil gøre noget til [genstand for flere personers samtidige opmærksomhed], så må vi ty til ord for at artikulere og styre hinandens interesseretninger. Vi behøver ikke bruge ord til dette, billeder og toner er lige så egnede. De er dog lidt besværligere at bruge. Det er få personer der går rundt med et musikinstrument de lige kan slå tonen an med, så det meste af det vi vil meddele os om, nøjes vi med at bruge ord om. Vor tankestrøm er hverken ordafledt eller ord-afhængig. Ellers ville det være uforklarligt hvorfor vi sommetider ikke er i stand til at udtrykke med ord, det der ligger os på sinde. En anden grund er den at hvis vi altid koblede fænomenet tankestrøm sammen med ord, så ville vi let glemme hvordan vi alle er psykisk til stede på ensartet måde qva en tankestrøm gennem hver af os, og det uafhængigt af hvor mange ord vi kender eller har været ude for! Ved at tale om tanker som noget vi har, udtrykker vi os derfor helt i modstrid med det vi alle erfarer hvis vi vender vor opmærksomhed indad i et af vore vågne øjeblikke: der er nemlig et mylder af forskellige forestillinger, følelser og tankeobjekter i gang i en stadig vekslende strømmen gennem bevidstheden. Selv nu mens I hører mig sige dette, er der uafladelig andet i jeres hoveder end bare de ord jeg siger og de forestillinger de vækker. Vi kan ikke i tankestrømmen 4 skelne mellem skarpt afgrænsede dele eller elementer af nogen art. Hvert øjeblik er vor tanke opfyldt af noget der er sammensat, men som vi oplever som en helhed. Det er de helheder William James kalder tankeobjekter. Der SKER NOGET NYT HVER ENESTE GANG VI SIGER EL- LER HØRER NOGET, selv om vi bruger tilvante udtryk; og vor indsigt omfatter altid meget mere end det vi kan give udtryk for. Derfor får vi noget andet ud af samtaler end den eller dem vi taler med. Vi skaber hver sin udgave af det der bliver sagt (Jespersen 1954:16; Hermann 1975: 113; Hermann 1992:43f.). Selv om vi taler om det samme, er det om hver især vores individuelle version af det. Derfor er det vigtigere hvordan deltagerne opfatter det der siges, end hvordan de fordeler replikkerne mellem sig, for ordene skaber ikke nogen simpel transport af betydninger mellem deltagerne (jf. Harris 1998:5; Mey 2000:234 & 399). Vi må selv skabe os de betydninger vi arbejder videre med. Ordene der falder udgør en ubetydelig del af den psykologiske bølgegang som foregår i os ved lyden af dem. * Her er nu andet afsnit i den guidede tur efter 42 år: II Forståelser som sprogpsykologis berettigelse 1. Hvorfor tryllebinder ordet sprogpsykologi, dvs. virker interessevækkende og mobiliserende på enhver som møder det? Det gør det takket være heldig afsmitning fra en gængs værdiopfattelse af ordet psykolog. Det er den opfattelse at en psykolog er en man går til når man har noget i vejen der nok er noget psykisk snarere end lægelegemligt = så går ræsonnementet, at altså må en sprogpsykolog vel være en man går til, når man har noget hvor der er noget sprogligt i vejen? og hvem har ikke ofte det?! Mobiliserende om et ord betyder: at man fantaserer videre ud fra sin idé om det, eller idé om den situation man møder det i. Når man siger det til nogen som ikke har hørt det før, virker det som en krog der bliver bidt på; jeg har overvejet at gå i Carl Gustav Jungs fodspor (han var for 106 år siden manden bag de første associations-testninger), og altså bruge ordet som en projektiv test, dvs. en test som får folks ufrivillige forestillinger på banen! og hvad ville man så vide noget om ud fra dem?! Hvad der lå dem lige på tungen eller i frontallapperne eller hvor det nu er, de næste tankeobjekter (dvs. det som kommer i vor opmærksomheds fokus) stiller sig i kø for at komme til. 2 Hvordan indfrier vi ordet sprogpsykologi s forjættelser? Fra 40 års jubilæumsoplaget (hermed det tredje) af Mennesket i sproget kommer her 4...forståelsen af den sproglige ytring består af tanker og følelser i en persons tankestrøm. [...] Det er således klart at det at opfatte talte ytringer eller skrevne tekster foregår ved perception og at det der derved fremkommer er tankeobjekter i tankestrømmen. (Naur 2002: 48.) 7

8 den ny sprogpsykologiske efterskrift; (den er samtidig Min SLUTSANG efter 42 års arbejde med faget på Universitetet:) VI INDFRIER FORJÆTTEL- SERNE Ved at sammenflette de perspektiver som er vore udgangspunkter: Det PSYKOLOGISKE perspektiv gør det nødvendigt at FORANKRE undersøgelser i bestemte, oplevende INDIVIDer. Det SPROGLIGE perspektiv gør det også nødvendigt at forankre undersøgelser i de selv samme individers Forståelser af UDSAGN eller TEKSTER. Og det mest forjættende ligger måske i at fagets mål kan siges ganske enkelt: DE STUDERENDE SKAL LÆRE AT TÆNKE SELV OM DERES SPROGLIGHED for kun sådan kan de fortsætte universitetets tradition for at udvikle NYE INDSiGTER; Og hvordan lærer de så dét? Ved et tilfælde snublede jeg over Metoden der kan hjælpe det på vej: gennem Modsætninger eller Modsigelser bygget skjult ind i timerne, som fx det at blive sat til at læse en højvidenskabelig artikel, som DU SELV skal opdage er VÅS. Eller det kan være modsætningen mellem kursets erklærede mål, og så en lille opgave jeg entusiatisk sætter dem til at løse. I begge tilfælde arbejder jeg på at få dem til at opdage noget af det de uden videre går ud fra og har forudsat, nemlig Jesper siger altid det rigtige! og ligeledes p.g.a. autoritetsstrukturen i studiet: at vi altid læser det bedste af det bedste, og at dette er kursustilrettelæggerens ansvar, så...de behøver ikke tænke selv! Hvordan passer SprogPsykologi så ind i modsigelsernes pædagogik? Ved at være født med, eller midt ind i, en endnu større (selv)modsigelse, for både sprog og psykologi er vanskelige at tage alvorligt i deres traditionstunge udgaver: psykologi fordi den i vore dage næsten altid bedrives som de andres, tredjepersoners psykologi i usammenhængende opdelinger af vor oplevede menneskelige helhed; og sprog fordi det holdes fast som en abstrakt (dvs. som Kjeld Petersen sagde: abstrakt--- det er et bjerglandskab som ikke er der ), tænkt ting bag tilsynekomsterne i vor fejlfulde sprogbrug der ikke rigtig tæller... Vi tilbyder et aktivitetskrævende studieforløb. Det vi lærer om, fx forhold mellem billeder og tekst på en udstilling, afhænger også af den studerendes egen lyst til mere indsigt, af hans eget arbejde, og af samarbejdet blandt studerende om, sammen at finde ud af mere, blive klogere. * På turen gennem de egtl. sprogpsykologi-provinser begynder vi med den vigtigste; 3 Tyngdepunktet hos personers forståelser vi taler ofte om forståelser som om de er uproblematiske, automatiske begivenheder, OG ENS for os alle. Men sprogpsykologi går også ud på at finde ud af, HVAD der får os til at forstå noget og hvordan vi gør det. Først er to psykologiske funktioner nødvendige, Opmærksomhed og Interesse. Så skal der ske et forsøg fra vor side på at indordne det der nye vi er ved at forstå, ind i det som Frans Gregersen og jeg i 1978 navngav som: VORES REL- EVANSSTRUKTUR dvs. den udgave af verden vi går rundt med på os. Når vi hører eller læser noget, er det vigtigste der sker /at så forstår vi noget mer, noget nyt går op for os! Fordi vi nu forstår, så kan vi gøre noget andet end vi kunne før. Mine kolleger og jeg / kan synes hvad vi vil / om tegn og de betydninger, nogen lægger i dem, men folk har deres vaner med dem, og gør bare som de plejer. Fx kan vi have at gøre med én eller flere PERSONER som vil finde ud af, hvad det nu ér vi har aftalt, hvor på Hovedbanen det var vi skal mødes i morgen klokken halv ti??! Det de så hver især bliver nødt til for at kunne finde ud af det, DET ER AT FORSTÅ hvad der bliver sagt som svar. Og den proces der foregår når vi forstår noget kan bedst beskrives som: at vi forbinder det her nye noget med noget andet som vi kender i forvejen (mødestedet i morgen/ forbindes med buret med Information under uret/ midt på hovedbanen), dvs. vi skubber det nye på plads i relevansstrukturen. DET HER ER ET EKSTREMT FORSIM- PLET TILFÆLDE forestil jer så hvordan det er hvis det vi vil forstå er hvad det mørke stof er for noget, som efter sigende fylder allermest i hele universet?! Desuden, og navnet sprog - psykologi er her egentlig misvisende! kan din forståelse af et sprogligt udtryk ikke skilles ad fra dine forståelser af alle mulige andre ting! For det meste foregår vort forståeri uden at vi skænker det separate tanker. Forståelserne befordres ved at du uvilkårligt tankeknytter, associerer, dvs. forbinder noget du allerede har i dig og som du kender, sammen med det nye som fx jeg nu 8

9 siger. Og det du i forvejen kender er helt dit eget, og derfor bliver det du forstår ved at koble noget nyt du hører sammen med det, også særegent for netop dig. Vi sidder eller står uvægerligt med hver sin forståelse af det selv samme som jeg siger. Det vigtigste sprogpsykologiske jeg selv har opdaget eller tilføjet til det som ved min indsats gennem 40 år er vokset fra studieordning til fag, er ikke så meget udsagnenes og forståelsernes bestandige Individ-Forankring, selv om den er vigtig, men det er nok så meget min undren over at vi som vor umistænksomme indstilling altid uden videre går ud fra at de andre véd det samme som vi gør /eller/ ser tingen ud fra vort perspektiv; ved den sidste tilføjelse bliver det næsten som det, idéhistorikeren Vilhelm Grønbech citeres for i Msk. i spr.- noten til side 59, Vor dumhed / ligger i at vi alle sammen går ud fra noget som vi kalder / det almenmenneskelige ; det betyder at jeg er rigtig og at alle i grunden er ligesom jeg og burde vedkende sig det... Jeg er normen for det menneskelige; det er det dannede menneskes faktum; Vilhelm Grønbech 1943, Sprogets musik; citeret efter JH 2011 (1992), Mennesket i sproget, 103, noten til s. 59. For det første tror vi uvilkårligt at den måde vi forstår ordene på, da selvfølgelig er den måde alle andre osse forstår dem på; og for det andet er det naturligvis den rigtige! MEN: det kan jo heller ikke være rigtigt at vi forstår ordene ens; for hvis vi forstod ordene eller verden på de samme måder, så havde vi jo ikke noget at snakke om! Eller: Ingen grund til at sige noget! Vi er forskellige personer, og vores forståelser er lige så forskellige som os i øvrigt. Derfor er det nødvendigt at skelne imellem dem ved, altid, at omtale dem i flertal. Faget som studerer forståelserne må altså forankres i de subjekter som forstår. Derfor bliver også William James psykologi et fint udgangspunkt med dens klare forankring i introspektion, altså netop hos subjekterne. Sprogpsykologi får sit tyngdepunkt ved de forståelser vi hver især når frem til, og går rundt med til de blive fornyede. * 4 Hvilke Sprogpsykologiske fænomener afspejler samfund? (eller Hvordan får vi øje på SamfundsSkoven bag Ordenes Træer?) Der findes fænomenerne vi ser eller fornemmer, og så er der på den anden side de ord vi bruger til at beskrive dem med. Det sproglige er noget vi hver især har vores egen private adgang til. Den var imidlertid intet værd, hvis ikke det sproglige osse var fælles for os, som Storm P. har sagt det på sin flue-korte måde: Hvad har man ud af det hvis man kan elleve sprog, og ingen alligevel forstår én? Som tankestrømmen bevæger sig gennem os, forløber den ikke i ord. Mange øjeblikke optræder der ord i den, men ord er ikke nødvendige for dens strømmen. og det vi har fælles er ifl. afdøde prof. i anvendt sprogvidenskab, HS-H lige fælles for os alle. Min indgangsbøn til dette om sprogpsykologi i samfundet består i at jeg i min egen oversættelse genudsender lidt af et foredrag fra BBC i april 1937 om Håndværk [ Craftmanship]; et par ord fra en forfatter der er grund til at skatte højt, Virginia Woolf. Hun sagde altså i BBC i 1937 om (sprogligt) Håndværk : Vi ved kun lidt som er sikkert om ord, men dette ved vi virkelig: ord frembringer aldrig noget nyttigt [eller i originalen:..., but this we do know words never make anything that is useful;]; og ord er de eneste ting som siger sandheden og intet andet end sandheden.[91] Lad os som udgangspunkt tage den påstand, at ord er til ingen 9

10 nytte. Skilte fra undergrundsbanen som Passing Russell Square betyder at toget kører forbi den plads, netop ikke at det kommer til den; ligesom Do not lean out of the window kan få os narret til netop dét, selv om vi risikerer bødestraf eller en brækket hals...vi er så ofte blevet narret af ord, de har så tit bevist at de hader at være nyttige og at det ligger i deres natur, ikke at udtrykke en enkel konstatering men tusinde muligheder det har de gjort så tit at vi er ved at se denne kendsgerning i øjnene. [92] Ordene synes, hvis de bliver brugt rigtigt [properly] at leve evigt. Hvad er da, kan vi spørge, den rigtige brug af ordene? Vi har sagt at det ikke er til at fremsige nyttige udsagn med; for et nyttigt udsagn er et udsagn som kun kan betyde én ting. Og det ligger i ords natur at betyde mange ting. Tag den enkle sætning Passing Russell Square. Den viste sig at være unyttig fordi den ved siden af overfladebetydningen indeholdt så mange sunkne betydninger. Ordet passing antød tingenes forbigående karakter, tidens gang og menneskelivets omskiftelser. Så fremkaldte ordet Russell mindelser om løvs raslen og vindens rusken i bladene eller skørters raslen over et bonet gulv; også hertug Russell af Bedford og meget af Englands historie hvor den familie spillede en rolle. Endelig bringer ordet square en faktisk lille plads inden for synsvidde, koblet sammen med regelrette udsmykninger på husene omkring pladsen. Således genkalder en meget enkel sætning på kun tre ord forestillinger, erindringer, hørte og sete sanseindtryk det kommer alt sammen til live ved at den læses. Men det kobler sig selv sammen, det kobler sig ubevidst sammen. I samme øjeblik vi fremhæver og understreger forestillingerne som det her er sket, bliver de uvirkelige; og vi bliver også selv uvirkelige vi bliver til specialister, ord-freaks (eller ord-handlende/-mongers), udtryksjægere, ikke længere læsere. [93f.] Hvor ligger skylden for at vi idag ikke skriver langt bedre end Shakespeare gjorde for 400 år siden? Ikke hos professorerne som underviser i litteratur; ikke hos anmelderne af den; ikke hos vore skribenter; men hos ordene. Det er ordene som bærer skylden. De er de vildeste, frieste, mest uansvarlige og u-underviselige af alle ting. Naturligvis kan vi fange dem og sortere dem og placere dem i alfabetisk orden i ordbøger. Men ord lever ikke i ordbøger. De bor i sindet. Hvis du ønsker bevis på dette, så tænk på hvor ofte vi i følelsesfulde øjeblikke, når vi har mest brug for ord så ingen kan finde. Men ordbogen findes jo; der står til vort forføjende over en halv million i alfabetisk orden. Men kan vi bruge dem? Nej, for ord bor ikke i ordbøger. De lever i sindet. Hos den danske filosof og teolog Knud Ejler Løgstrup finder vi hos den anden sætning i det følgende citat en beslægtet tankegang:,...samtalen består i at tilskrive den anden [det vil med vore dages term sige: at mentalisere ] de tankefølelser og bevæggrunde, der på stedet er i hans mine, blik, holdning, gestus, ord og tavshed. For ordenes vedkommende tages de ikke for hvad de siger, men for hvad de skjuler. K.E.Løgstrup i Politikens kronik 3/9 1978, Sansning og Symbol. Med tilbagekobling til mit første James-citat om sansningers subjektive og objektive udtryk, møder vi her på vejen en ord-praktiker med vanskeligheder: Hvad er madanmelderens største udfordring? Det allersværeste men også det sjoveste er at viderebringe oplevelsen til læserne. Det at beskrive, hvordan maden smager, er mit største fokus, for ord smager jo ikke af noget. Adam Price i I Byen, tillæg til Politiken fredag 21 oktober 2011, s. 6. Med disse citater af Woolf, Løgstrup og Price tales der indirekte også om at noget ændrer virkelighedskarakter for os. Her er vi på sporet af en mulig kognitiv konsekvens af at den nu nye og udbredte internet brug tvinger os til at fungere maskinelt eller BOGSTAVITISK, bare ét forkert bogstav: og opslagsordet kommer ikke frem, forsvinder eller gået tabt. Men dette er ingen NATUR- LOV [se hertil Wille 2007, 68f.. ], for som vi citerede som vor Frontespice i 1978 til Gennem sproget [ hurtigt igennem ]: Det, vi kan formulere, udsætter man os som regel ikke for. Det, vi ikke kan formulere, udsætter man os for. [Lars Gustafsson 1977] Men det betyder NETOP ikke at kun det vi kan formulere er virkeligt! Snarere at det formulable kan virke på bestemte, samfundsbefordrede måder (det kan fx bevirke eller betyde at noget lever op til en eller anden Kvalitetssikrings krav). For som Johannes V. Jensen 10

11 skrev for 100 år siden, [...] tværtimod vilde det være frugten af en ægte Studerekammerhjærne at antage at hvad der ikke siges / eller kan læses på Tryk [ ] heller ikke eksisterer i Virkeligheden. [Johs. V. Jensen 1912, Rudyard Kipling, Kap. Kipling og Kvinden, 72] og som skrivepsykologen Lotte Rienecker, udtrykte det i sommer (14. juni 2011): Folk overvurderer det skriftlige, de har det med at tage noget bogstaveligt bare fordi det er skrevet! Mellem sprog[brug] og så handling (i samfundet?) er der hverken nogen motorvej, eller nogen mangel på sammenhæng; det gælder om at undersøge de faktiske forbindelser der er. Men hvor finder vi værktøj til dette? I hvert fald kan der hentes inspiration fra bogen Det glade vanvid af Merete Pryds Helle. Den handler om Det man siger og det man mener som et af kapitlerne hedder [2005,48ff.] Det viser hvordan...betydningen pakkes ind i ordpapir, og handler om...grænsen mellem ordene og deres betydning., som er der hvor den kvindelige hovedperson går og befinder sig [ibid.]. Eller med et par af den danske filosof Peter Zinkernagels yndlingsudtryk, Det vi beskæftiger os bevidst med, eksisterer kun i kraft af det vi ikke beskæftiger os med. For der er jo (Der er) en afgrund mellem (x) det vi siger explicit, og (z) det vi samtidig forudsætter. Den kan ikke overvurderes. * Her kommer vi til: 5 Perspektiver for det 21. årh.s sprogpsykologi inkl. Dem vi endnu ikke kan se Sprogpsykologi prøver at se selvfølgeligheder i øjnene, dvs. det vi tager for givet som en selvfølge..., fx at en eksamen er noget man kan dumpe til - gælder det stadig? Og Hvordan får vi så øje på de perspektiver vi endnu ikke kan se?! : Ved at gå sidelæns langs bøger og personer og lade blikket flakke over dem, browsing hedder det nuomdage. Så her vil jeg se en smule frem. Som en af adjunkterne forleden betroede mig, kan vi nok anse den eksplosive tilstrømning som dette semester er begyndt med (mellem fyrre og firs deltagere på hvert undervisningshold modsat gennem de rigtig mange år hvor vi var få, dvs. kun en eller to lærere og en snes studerende) for udtryk for en tendens eller en TREND, dvs. noget som for tiden er moderne. Og som teologen, prof. Løgstrup sagde i 1980 erne når man forholdt ham tidens Gudløshed: Det kan vende! Eller måske er trenden blot følgen af at jeg omsider er blevet afløst! Den må i hvert fald betyde at sprogpsykologi for tiden stadig er et fag med fremtid i. Det har det godt nok ALTID være; for dengang jeg i 1965 faldt over dets studieordningshæfte, fandtes det kun som en forordning, altså som noget der kun fandtes på papiret! Eller som Højholt skrev Samtidig i samlingen Min hånd 66: Det er kun på Pap-i-i-ret, verden ser ud som den gør. Her er det svært at lade være med at sende en venlig tanke til den da endnu ikke-eksisterende og end-ikke drømte om AKKREDI- TERINGS-Instans, for havde den været der dengang, så havde den bestemt sørget for at professsor Diderichsens tysk (Cassirer)- inspirerede drøm, tanketingen SPROGPSYKOLOGI, aldrig var blevet til noget: der fandtes jo hverken lærere, studenter eller undervisning, hvad det dog for noget! Og hvad ville en godkendelse ikke kunne føre til?!.. G.K. Chesterton skrev i sin bog Charles Dickens fra 1905 (her citeret efter 15. Oplag 1925) i sidste kapiel A NOTE ON THE FUTURE OF DICKENS i min oversættelse: Få mennesker ser i øjnene at læsning og skrivning kun er vilkårlige [arbitrary] og måske forbigående [temporary] færdigheder [sciences], på samme måde som heraldik [våbenskjoldvidenskab] var det. Det udødelige sind vil vedvare [remain] og af det vil skribenter som Dickens få en sikker dom. op.cit fremtiden er det så jeres [= adj. Søren & Christinas] job at forme! * og som det sjette, 6 Hvem er Sprogpsykologis... venner og slægtninge? Med udtrykket venner og slægtninge (fra Peter Plys om Ninka Ninus ) sigter jeg til nogen som kan komme os til undsætning når vi får brug for legitimerende forbilleder, forgængere eller forløbere, i andre tider og i andre lande. Som fx tyskeren, litteraten og biskoppen Johann Gottfried Herder [1764?-1816?] som meget groft sagt mente at et sprog udtrykker et folkeslags sjæl. 11

12 Sprogpsykologi er en uautoriseret eller apokryf disciplin med få dyrkere i spredte europæiske lande. Den svenske lingvist prof. Jan Anward gjorde os i september opmærksom på at vi som fag her i landet er unikke i hele verden; der har imidlertid været nordiske og andre forløbere. Da jeg begyndte at interessere mig for det for nogle & fyrre år siden kunne jeg fx opsøge psykologen Ragnar Rommetveit i Oslo, og lingvisten Inger Ahlgren i Stockholm; eller senere tjekken, psykolog og eleven af Rommetveit, Ivana Markova, i Skotland, som alle arbejdede med noget vi siden tog op her i byen. Faget kan forstås både som en emnekreds eller som et perspektiv i Andersson og Furbergs [Språk och påverkan-] forstand. Fidusen ved at forskyde perspektivisk ligger i at det ikke længere bliver afgørende om selve ordet sprogpsykologi optræder; på denne måde bliver det berettiget at se vidt omkring for at finde eksempler på sprogpsykologiske iagttagelser. Her kommer den danske essayist Jens Schelderup Sneedorff [ ] fra 1700-tallets første halvdel ind som den første. Han hævdede i en disput 1761ff. at lødig digtning på Modersmaalet kan forfine hjertet, fremme moralen og saaledes forbedre samfundet! Desværre kendte jeg ikke til ham før vores guldmedalje-undersøgelse i 1972 om forståelser hos forskellige befolkningsgrupper; så var vi nok kommet længere end vi gjorde, for Sneedorff slog også fast at Man begriber ikke Tingene ret, førend man kan sige, hvad man tænker, saaledes at andre kunne forstaa det. J.S. Sneedorff Mit bidrag har været min vedvarige undren over at vi som umistænksom indstilling altid går ud fra at de andre véd det samme som vi gør / og / vi osse tror de ser tingene ud fra vort perspektiv. Jeg vil strække Sneedorffs pointe så langt som muligt. Den kan lidt firkantet læses som en påstand om forståelser, eller om det at begribe ret hvad man tænker. Det vil sige vi kan forstå ham sådan her: at vi først rigtig forstår hvad vi selv tænker (eller har udtænkt) når vi kan forklare andre det og dernæst få det vi tænkte tilbage igen fra dem. Det at fortælle andre noget vi tænker på, får det til at fremtræde på en ny og forståeligere måde for os selv. De forståelser vi selv når frem til ( at begribe tingene ret ) de eksisterer heller ikke før vi kan videregive dem til andre, dvs. få dem i omløb! På denne måde bliver de andre vores pragmatiske garanti for at det faktisk er en forståelse af noget vi har, og ikke nogen hallucination. Videre blandt danske sprogpsykologer bør man nævne Poul Martin Møller og hans arbejde med forstillelse, det han kaldte affektation; det er også ham vi kan takke for ordet og fænomenet Strøtanker (En af dem lød: Husk, at vi ej tænker i ord blot.) Nærmere vor egen tid kan vi møde Ludvig Feilberg [ ] (om Ligeløb og kredsløb i tankeverdenen), forfatteren Knud Hjortø, sprogforsker OTTO JESPERSEN og som nævnt religions- og idéhistoriker Vilhelm Grønbech og hans elev dramaturgen Tage Hind. Forgængerne har hjulpet mig på vej til at turde formulere banale indsigter som disse: Vi véd mere end vi kan sige! Og alligevel forstår vi i praksis hinanden. Gennem den sidste halve snes år har jeg undervist med William James psykologi som indgang til at studere vore sprogpsykologiske erfaringer. Han prøver at bevare læseren i forbindelse med den faktiske bevidste helhed som enhver af os til hver en tid føler sig som. Og han begrænser sin påstand om helhed til det der kan bekræftes empirisk, nemlig enhver forbipasserende bølges, tankestrøms eller ethvert bevidsthedsområdes oplevede Helhed. Konklusionen efter alt dette bliver derfor denne: Det vigtige er ikke det vi siger men det vi får hinanden til at tænke (på). Eller som min mangeårige helt, den norske Kriminolog Nils Christie for nylig skrev, Inden for samfundsfagene er det meget sjældent jeg møder noget vigtigt som ikke kunne udtrykkes med helt almindelige ord! Christie, 12

13 2009,8 og videre: måske burde vi bruge mere energi på at lære de ordløses sprog. Ibid., 15. Det kán årets nobelpristager i litteratur fra sidste uge, Tomas Tranströmer, hør blot: Træt af alle der kommer med ord, ord men ikke noget sprog Rejste jeg til den snedækkede ø. Det vilde har ingen ord. De uskrevne sider breder sig i alle retninger! Jeg støder på spor af rådyrklove i sneen. Sprog men igen ord. Samlede Tranströmer ( Fra Marts 79 ) Nu har jeg nævnt et par vigtige forbilleder for faget (men ikke W.Wundt, G.A. Miller mfl.) hvad har så været mit bidrag? Herom i sidste afsnit. * 7 Det jeg ville finde ud af min vej til faget Som ung studerende henvendte jeg mig på universitet til flere videnskaber (i tur og orden: dansk, psykologi, sprogpsykologi) for at få beskrevet hvordan det gik til når jeg forstod noget nogen havde skrevet eller som de sagde. Men jeg blev skuffet. Først nu forstår jeg hvorfor og hvordan det negative resultat måtte fremkomme. Jeg husker det jeg var optaget i slutningen af mit danskstudium, da jeg opdagede sprogpsykologistudieordningen: hvordan kunne vi få noget ud af at læse det andre havde skrevet, også forfattere fra langt tidligere tider? Det kan vi stadig undre os over; men det er diffust og vagt formuleret, først femogtyve år senere kunne jeg offentliggøre en artikel der hed Hvor er betydningen henne? Mit bidrag har været min vedvarige undren over at vi som umistænksom indstilling [i Herbert Iversensk forstand] altid går ud fra at de andre véd det samme som vi gør /og / vi osse tror de ser tingene ud fra vort perspektiv. * Da jeg var barn hed det, Hvis man venter længe nok, kan man blive konge af Sverige med tanke på Napoleons Bernadotte. I dagens eller fagets anledning kan man omskrive det således: Hvis man venter længe nok, kan man blive til et AKKRREDITERET fag med mere end 100 studerende og flere faste lærere!!!! og til et slutvers som Sprogpsykologi kan der nu bygges videre på, fordi den tvinger os til at medforstå SITUATIONERNE det sproglige eller kommunikationen sker i; For det andet fordi den er MObiliserende ved at være MOdsigelsesfuld: hvordan skal vi dog foretage videnskabelige beskrivelser af situations-afhængige fænomener? Derfor kan vi hverken få nok af sprogpsykologiske studier, eller af studerende! Her på falderebet kan jeg nå lidt om videnskab sådan som vi argumenterer for den: Videnskabelige beskrivelser udmærker sig i forholdt til bageopskrifter og andre beskrivelser ved udtrykkeligt at indbefatte og forholde sig til forgængere, og ved at lokalisere det beskrevne i forhold til andre, nærstående emner for beskrivelse af fænomener i det samme felt. [f. Peter Naur 1995 Knowing and the Mystique of Logic and Rules, London, Routledge & Kegan Paul, 317ff. & JH om Hvorfor v i d e n s k - ab...beskrivelser i Spindet nr. 1, 2009] De her sidste ord om bageopskrifter og videnskab fører til det med at smage på noget, eller: En af mine venner læser til ernæringsekspert. De bruger en lærebog der hedder Tankeføde. Idag håber jeg I har kunnet smage inspirationen fra forestillingen om dét! Så nu vil jeg slutte med at lade Niels Bohr fortælle os, at det ikke er så indviklet som vi gerne vil tro, for Niels Bohr gjorde den afgørende opdagelse at vi kun har eet problem, nemlig at bruge vore ord og begreber rigtigt. At det må forholde sig sådan er let at indse, idet al viden kan udtrykkes som en viden om hvilke påstande der er rigtige, hvilke forkerte. Ved vi alt om dette, så ved vi alt hvad der er at vide. [Her citeret efter Peter Zinkernagel 1989, Virkelighed, 15f.] For 93 år siden skrev min farfar Aage Hermann i Ekstrabladet et digt som jeg stadig får royalty fra (det bruges i dansktimer); jeg synes det er en passende afslutning på dette potpourri: Græd ikke så aflangt, du grønne Ansjos, Endnu kan dit træben vel spille; [...] Men vil du stege din høje Hat, Nuvel saa skal Vindfløjen falme, For den der har Børn med sin Hustrus Mand, Faar ingen Agurk paa sin Palme Og ridder Skaarup paa Risengryn, Saa tager jeg Lokomotivet Og lægger Skorstenen under min Seng, Mens Hesten synger i Sivet. S 13

14 HENVISNINGER Christie, Nils (2009). Små ord for store spørsmål. Oslo: Univ.forlaget. Dalager, Stig (u.å.) Opgøret med det entydige. KBH: C.A. Reitzel. Gadamer, Hans-Georg (1960). Wahrheit und Methode, 345ff. Grønbech Vilhelm (1943). Sprogets musik. KBH: Gyldendal. Hermann, Jesper (1991). Hvor er betydningen henne? in SAML 1, Skrifter om Anvendt og Matematisk Lingvistik, Københavns Universitet, Hermann, Jesper (2009). Hvorfor består det videnskabelige arbejde i at lave sammenhængende beskrivelser? in Spindet 2009 nr. 1. Hermann, Jesper (2010). Ordene lyser op imellem os. Univ.avisen 3/6. Hermann, Jesper (in press 2011). Hvorfor virker ordmagi? Dansk sprognævns skrifter /&/ <sprogmuseet.dk> James, William (1890). Principles of Psychology James/Principles/ James, William (1910). Forord til italiensk udgave af Psykologis Principper; citeret fra James 1981, Principles of Psychology xviiif. London, Harvard Univ. Press. Jensen, Johs. V. (1912). Rudyard Kipling. Kbh. Gyldendal. Jespersen, Otto. (1943). Sproget. KBH: Gyldendal, 177. Larsen, Peter Harms (1970). Dansk et middel til kommunikation? in Meddelelser fra Dansklærerforeningen, Louv, Richard (2011). Nature Principle Human Restoration and the End of Nature Deficit Disorder fra Weekend Avisen, 27. Maj 2011, Ideer s.10. Løgstrup, K. E. (2005). Sansning og symbol. Politikens Kronik, lør 3/9. [opr. 29/ ] Malinovski, Ivan (1965). Poetomatics. Naur, Peter (1995). Knowing and the Mystique of Logic and Rules. London: Routledge & Kegan Paul, 317ff. Naur, Peter (1999). Antifilosofisk Leksikon, Naur, Peter (2008). The neural embodiment of mental life by the synapse- state theory, www. peternaur.com Powerpoint. Hvorfor ikke i 2011 : Price, Adam (2011). Der er en fundamental ensomhed forbundet med at være anmelder, I Byen-tillægget s.4-6, Politiken fredag 21/10. Tranströmer, Thomas (2011). Samlede Transtrømer. KBH: Rosinante, Wille, Niels Erik (2007). Fra tegn til tekst. Forlaget Samfundslitteratur. Woolf, Virginia (1937). Craftmanship BBC 29/4 1937, trykt in The Listener 5/5 s.a. & i VW 2011, Collected Essays vol. 6, Zinkernagel, Peter (1992). Virkelighed. KBH: Munksgaard s. 15. For 106 år siden udtrykte Otto Jespersen et vigtigt begyndested for sprogligheds forskning, dvs. sprogpsykologisk forskning, således: Sprog er ikke nogen Naturting... Sprog er, som allerede W. v. Humboldt har hævdet, ikke noget Værk (et `εργoν), men en stadig fortsat Virksomhed (enérgeia =`ενε εργεια). Ordene eksistere ikke i og for sig uden for Mennesket, men kun i det Øjeblik de tænkes og siges. Allerede deri ligger, at Sprog ikke er noget fast, uforanderligt, men er undergivet stadig Skiften[...]for rigtig at forstaa de sproglige Teelser maa man bestandig spørge, hvad det virkelig er, der foregaar i eller foretages af de talende og hørende Mennesker. [Fra artiklen Sprog i Salmonsens Konversationsleksikon 1905, bd.xvi: 552 sp.1-2.] 14

15 Forår 2012 på Sprogpsykologi Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser /v Randi Skovbjerg Sørensen Man 9:00-12:00, lok Sprogpsykologisk kommunikationsteori og -analyse /v Christina Fogtmann Fosgerau Ons 8:00-11:00, lok Særligt studeret emne: Sprog, personlighed og identitet /v Randi Skovbjerg Sørensen Tors 14:00-17:00, lok Særligt studeret emne: Politisk kommunikation /v Ali Hansen Man 14:00-17:00, lok Spindet 15

16 Nyt fra FAFOS af Maja Sofie Voss-Knude Efteråret 2011 var semestret, hvor Sprogpsykologi for første gang skulle akkrediteres. En håndfuld studerende repræsenterede fagets studerende foran det udsendte ACE Danmark-panel og blev efterfølgende rost meget for deres aktive deltagelse og kommunikative kompetencer. Den afgørende akkrediteringsrapport forventes at være klar i begyndelsen af Det sprogpsykologiske fagråd kunne i dette semester glæde sig over at få tildelt midler fra Studiemiljøpuljen. Oven i købet vandt FAFOS, sammen med resten af fagrådene på INSS, konkurrencen om højeste besvarelsesprocent på KUA i studiemiljøundersøgelsen. Det har derfor været muligt at fortsætte de sprogpsykologiske gratisarrangementer: Semestret blev skudt i gang med et vellykket intro-arrangement i Sprogkrogen for de nye studerende. Aktivitetsansvarlige Sofie Winther indførte, sammen med resten af FAFOS, en ugentlig hæng-ud-tradition i Sprogkrogen, som hver torsdag har budt på kaffe, hygge og afslappet faglig snak. Sidst på semestret var Randi Skovbjerg Sørensen og Ali Hansen inviterede til at give lyn-introduktioner til det kommende forårs to særligt studerede emner: Sprog & Identitet og Politisk Sprogpsykologi. Semestret blev afsluttet d. 16. december med julefrokost i Soranernes Hus. Det var en julefrokost med det hele! FAFOS-formand Maja Sofie Voss-Knude takker af for nu. Jeg håber, den nye generation af sprogpsykologistuderende vil videreføre det sociale liv, der er blevet en tradition på faget. Tak til alle jer der har givet en hånd og bakket op omkring arrangementer og det sociale sammenhold. S - MSVK DET VAR ALT FRA 2011! GODT NYTÅR, OG VI SES I STARTEN AF NÆSTE SEMESTER MED EN DUGFRISK UDGAVE AF Spindet 16

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd.

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. 4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. Hjælp til Selvhjælp til Professionel Selvudvikling Mette Alleslev 2011 Alle rettigheder er forbeholdt SamtaleAkademiet 1 Forord Om Professionelt Selvværd

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

SNEMÆND. Transmogrifferen er blevet lavet om til en tidsmaskine, og I er landet

SNEMÆND. Transmogrifferen er blevet lavet om til en tidsmaskine, og I er landet SNEMÆND Transmogrifferen er blevet lavet om til en tidsmaskine, og I er landet midt i en kold og snerig vinter udenfor Steens hus. Steen og Stoffer er helt vilde med at lave snemænd om vinteren. Men de

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer En Smuk Bog Unge der har mistet Michelle Dettmer og Matilde, Ditte, Steffan, Rikke, Martin, Martin, Louise, Nicklas, Ida, Line, Camilla, Camilla, Johannes, Sofie, Martin, Tina, Malene, Ann og Karin 5 Michelle

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Baggrundsnote om logiske operatorer

Baggrundsnote om logiske operatorer Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første

Læs mere

Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b

Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b Undervisningsforløb udarbejdet af Eskild Højgaard for Dansklærerforeningen februar 2003. Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b Læsningens mål og midler 7.b At lade eleverne få en oplevelse Lade eleverne

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

udtrykket lever i harmoni med stedet

udtrykket lever i harmoni med stedet udtrykket lever i harmoni med stedet Den opmærksomme beskuer vil have iagttaget, at der er sket ting og sager på nogle af skolens gangarealer gennem det sidste halve års tid. Århuskunstneren Niels Rahbæk

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907?

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907? Hvor længe kan du overleve i 1907? Forestil dig Køge som den så ud i 1907. Det er en helt anderledes by, fyldt med fremmede mennesker som du ikke kender. For at kunne begå dig, må du kende de indfødtes

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Find nye veje i følelsernes labyrint

Find nye veje i følelsernes labyrint Find nye veje i følelsernes labyrint Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 9 Kap 1: Find din primære følelse i nuet 11 Kap 2: Læg afstand til dine tanker 19 Kap 3: Undgå unødvendige konflikter 23 Kap

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Det Store, Venskabelige, men dog grav alvorlige, Sommerdystkonkurrence-show

Det Store, Venskabelige, men dog grav alvorlige, Sommerdystkonkurrence-show Det Store, Venskabelige, men dog grav alvorlige, Sommerdystkonkurrence-show 2014 Alle som én deltog i konkurrencen. Tak for det. Dommerne havde 130 billeder at forholde sig til og gav dem point fra 1-5.

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere