Rimelig. udligning. udgifter. Favrskov kommune. Odder kommune. Skanderborg. kommune Syddjurs kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rimelig. udligning. udgifter. Favrskov kommune. Odder kommune. Skanderborg. kommune Syddjurs kommune"

Transkript

1 Rimelig udligning af til udlændinge udgifter Synspunkter til Finansieringsudvalget om udligningg af udgifter til udlændinge Der er et stort behov for justering af udligningen vedrørende udlændinge. De nuværendee ordninger giver anledning til dobbeltudligning, idet 9 mio.kr. omfordeles til kommuner r uden begrundelse i de faktisk afholdte udgifter. 19 hovedstadskommuner og 6 kommuner i resten af landet betaler i dag 699 mio. kr. til 1 hovedstadskommuner og mio. kr. til 8 kommuner k udenfor hovedstaden uden rimelig begrundelse. Favrskov kommune Hedensted kommune Odder kommune Silkeborg kommune Skanderborg kommune Syddjurs kommune 1 8 1

2 Indhold Indledning og resumé... Fakta... Det særlige udlændingetilskud udligner 168 % af udgifterne... Udgifter for milliarder udlignes både ved udlændingeudligning og ved v den generelle udligning... Indvandrerkriteriet i den generellee udligning er uden reel begrundelse... 9 Konklusionn... 1 Bilag Kommissorium for Finansieringsudvalgetss arbejde til ultimo Konsekvens af ændrede tilskudsbeløb pr. udlænding i den særlige udlændingeudligning... Udligningsmæssig konsekvenss af indvandrer-kriteriet i den generelle tilskuds- og udligningsordning... Samlet udligningsmæssig effekt af revideret udligning knyttet til udlændinge ifølge beregningerne i dette notat...

3 Rimelig udligning af udgifter til udlændinge Indledning og resumé Den særlige udligningsordning vedr. udlændinge skal sikre en effektiv udligning af udgifterne til udlændinge og bidrage til synlighed om udgifterne ved udlændinge. Samspil mellem flere udligningsordninger gør, at det er uoverskueligt, hvordan pengene flyttes rundt for at kompensere kommunerne for udgifter til udlændinge, og o det viserr sig, at der flyttes betydelige midler mellem kommunerne udenn rimelig begrundelse. Finansieringsudvalget har som en del af sit kommissorium i 111 at opstille et revideret grundlag for tilskudsbeløbene i den nuværende udligningsordning vedr. udlændinge, samt overveje en eller flere modeller for inkorporering af udlændingeudligningsordningenn i det eksisterende system. De 6 østjyske kommuner ønsker med dette notat at fremlægge et indspil til Finansieringsudvalgets overvejelser. Notatet vurderer alene udligningen og ikke omfangett af kommunernes udgifter. Notatet indeholder følgende hovedpunkter: Tilskud i den særlige udlændingeudligning udligner 68 % mere m end dee faktiske udgifter kan begrunde vurderet ud fra Finansieringsudvalgets spørgeskemaundersøgelse fra 1. Tilskuddene bør derfor justeres. Den særlige udlændingeudligning udligner, mia. kr., som samtidigg også udlignes via den generelle udligningsordning. Årsagen er, at allerede udlignede udlændingeudgifter ikke fratrækkes i kommunernes samlede nettodrifts- udligning. Dette harr ubegrundet ført til udligning af og anlægsudgifter, som danner grundlag for beregningen af generelle tilskud og for store beløbb i den generelle udligningsordning. Udgifter svarende til de forlods udlignede udgifter bør derfor udgå af udligningsgrundlaget i den generelle udligningsordning. Indvandrerkriteriet, som anvendes till beregning af det sociale udgiftsbehov i den generelle udligningsordning, er insignifikant i analyser af forskellighe den i kommunernes udgifter, når disse korrigeres for de udgifter, som allerede er udlignet viaa den særlige udlændingeudligning. Konsekvensenn er, at kriteriet giver anledning til dobbeltudligning af indvandrer-relaterede merudgifter. Indvandrerkriteriet bør derfor udgå af den generelle udligningsordning. Der er således god grund til, at partierne bag justeringen af udligningsordningen i 1 aftalte, at Finansieringsudvalget skal kikke på udlændingeudligningen i 1. 1 Jf. bilag side 1 Tilskudsmeddelelsen fra Økonomi- og Indenrigsministeriet for 1.

4 Fakta Udligningen af udgifter til udlændinge sker på måder: Udgifter til forsørgelse, introduktionsprogrammer og administrationn finansieres i betydeligt omfang via grundtilskud og refusion i den -årige integrationsperiode. Kommunernes samlede regnskaber viser beskedne nettoudgifter på p 89 mio.kr. i 1, 96 mio. kr. i 11, og mio. kr. i 1. Stigningen i 1 skal sess i sammenhæng med, at grundtilskuddet blev nedsat, idet kommunerne samtidigt blev kompenseret ved højere budgetgaranti, som herefter fordeles via generelle tilskud og udligning, hvor kommunerne har forskellige f udligningsgrader. Udgifter til særlige foranstaltninger for flygtninge, indvandrere og efterkommee ere fra ikke-vestlige lande efter integrationsperioden tilstræbes t udlignet fuldt ud ved den særlige udligningsordning for udlændinge i i lov om kommunal udligning. Tilskuddet udbetales ved et beløb pr. - årig, et beløbb pr årig, og et beløb pr. alle indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande, i alt, mia. kr. i 1, som finansieres af alle kommuner ved et kronebeløbb pr. indbygger. Udgifter som følge af udlændinges eventuelle overrepræsentation som modtagere af øvrige overførslerr og servicee udlignes via generellee tilskud- og udligning, idet det sociale udgiftsbehov blandt andet beregnes ud fra kriteriet, indvandrere og efterkomme re. Her har r kommunerne forskellige udligningsgrader. Udligningsordningernee spiller sammen i en sådan grad, at finansieringen af kommunernes udgifter forbundet med udlændinge er meget vanskeligt gennemskuelig for offentligheden og for landets kommuner. Det særlige udlændingetilskud udligner 168 % af udgifterne De gældende tilskud til udlændinge er fastlagt med udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse fra Finansieringsudvalget oplyser, att denne undersøgelsess resultater skal tages med forbehold, idet det er meget svært at opgøre disse merudgifter objektivt, da oplysningerne ikke umiddelbart har kunnet hentes direktee i regnskaberne. Undersøgelsen bygger alene på 1 kommuners bedste skøn over merudgifterr til flygtninge og indvandrere. Beløbene fra denne undersøgelse er blevet efterfølgende reguleret årligt. Økonomi- og Indenrigsministeriets nye spørgeskemaundersøgelsee om kommunernes udgifter til særlige foranstaltninger for indvandrere og efterkommere i 9 viste v følgende forskellee til de nuværendee beløb: Hvor præcisionen er uden betydning anvendes i notatet termenn udlændinge i stedet for den mere præcise, menn længere formulering indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande. Vedrørende den generelle udligningsordning anvendes dog termen indvandrerkriteriet svarende til almindeligt kendt sprogbrug. Finansieringsudvalgets rapport om et nyt tilskuds- og udligningssystem, december, s. 1. Betænkning 1, side 8

5 Tabel 1 Nuværende tilskudsbeløb (9) og resultat af undersøgelse af udlændingeudgifter i 9 6 I betænkningen gengives den byrdefordelingsmæssige konsekvens i 1 af f at ændre tilskudsbeløbene svarende til resultaterne fra undersøgelsen. Dette ville give anledning til, t at kommuner modtager i alt 8 mio. kr. mindre i netto udlændingetilskud, medens de øvrige kommuner har gevinst ved ændringen. Finansieringsudvalget konkludere dog vedrørende undersøgelsen, at den er r behæftet med betydelig usikkerhed grundet frafald i data og endog meget store udsving u i dee enkelte kommuners vurderinge af udgiftsniveauerne. Det vurderes såledess at udgøre et for usikkert grundlag for en revision af tilskudsbeløbene. Dett anbefales på et senere tidspunktt at gennemføre en mere fyldestgørende undersøgelse, evt. ved inddragelse af registerdata. Omvendt må de nuværende enhedsbeløb - baseret på en tilsvarende spørgeskemaundersøgelse helt tilbage fra i hvert fald anses for forældede, og undersøgelsen fra 1988 udgørr måske heller ikke kvalitetsmæssigt et væsentligt bedre grundlag end den nye undersøgelse. Der er i begge tilfælde alene tale om spørgeskemaundersøgelser og dermed baseret t på skøn. En mere fyldestgørende undersøgelse bør derfor gennemføres snarest muligt, således at den særlige indvandrerudligning kan gøres rimelig og velbegrundet. Men indtil da, er det interessant at studere konsekvenserne af, at tilskudsbeløt øbene tilsyneladende ikke svarerr til de faktiske udgifterr i kommunerne, for herved at få et e indtryk af det mulige omfang af problemstillingen. Reguleres tilskudsbeløbene fra Finansiering gsudvalgetss nye spørgeskemaundersøgelse op til 1 niveau og sammenlignes med de gældendee tilskudsbeløb i 1, fremkommer byrdefordelingsmæssige forskydninger, svarende til Finansieringsudvalgets beregninger. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen tyder på, at det ville have været dækkende for kommunernes udgifter, hvis man fordelte tilskud på knap, mia. kr. Der uddeltes imidlertid,6 mia. kr. i 1, hvilket således err 68 % meree end nødvendigt for at kunne dække de faktiske udgifter fuldt ud. Der skulle hermed opkræves 1, mia. kr. mindre i bidrag fra kommunerne til finansiering af ordningen. 6 Betænkning 1, side. Betænkning 1, side 9.

6 De største gevinster på landsplan ved tilretning af tilskudsbeløbene opnår Læsø med, 1 skatteprocentpoint, Bornholm, Langeland ogg Ærø med,1 skatteprocentpoint og dernæst Assens, Nordfyn, Lemvig, og Samsø med,1 skatteprocentpoint. Samtlige kommuner, som vil få f tab ved justering af tilskudsbelø øbene, fremgår af Tabel. Tabel Samtlige kommuner, hvor ændrede tilskudsbeløbb fører til byrdefordelingsmæssige tabb Nettotilskud 1 Nettotilskud 1 kr. efter ændring 1 kr. Virkning aff ændrede tilskudsbeløb 1 kr. Samlet virkning som ændring i beskatningsniveau (+= tab) Ishøj Albertslund Brøndby Høje-Taastrup Københavnn Vallensbæk Herlev Hvidovre Rødovre Odense Aarhus Ballerup Gladsaxe Glostrup Fredensborg Greve Frederiksberg Furesø Helsingør Ringsted Køge Slagelse I alt ,9,1,,,1,1,1,1,1,1,9,,,,6,,,,,,1,1 Det fremgår heraf, at eksempelvis Ishøj i 1 i dag kan undlade at a opkræve,9 procentpoint i skat, fordi kommunen modtager 18, mio. kr. mere i udlændingetilskud end den nye undersøgelse tyder på er nødvendigt. Københavns Kommune kan i dag undladee at opkrævee,1 procentpoint i skat, fordi kommunen modtager 1 mio. kr. mere end nødvendigt. Som det fremgår af undersøgelsen, er det et begrænset antal kommuner, somm modtager betydeligt mere i tilskud, end de faktiske udgifter nødvendiggør.

7 Udgifter for milliarder udlignes både ved udlændi ingeudligning og ved den generelle udligning Grundlaget for beregningen af generelle tilskud og udligning er kommunerness samlede budgetterede nettodrifts- og anlægsudgifterne i året før tilskudsåret. En del af disse udgifter nemlig udgifter svarende til de særlige udlændingetilskud - er imidlertid allerede udlignet mellem kommunerne via tilskuddene i den særlige udlændingeudligning. Da disse udgifter således allerede er udlignet, bør de ikke indgå i yderligere y udligningsberegninger og herved udlignes yderligere. De bør derfor fratrækkes i de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter, der indgår som beregningsg grundlag i den generelle udligning. 8 En sådan beregningsmodel kendes fra beskæftigelsesudgifterne, som netop fratrækkes før beregning af de generelle tilskud, fordi beskæftigelsesudgifterne har h deres egen udligning ved det særlige beskæftigelsestilskud. De alleredee udlignedee udgifter på udlændingeområdet fratrækkes imidlertid ikke ligesom beskæftigelsesudgifterne. Hvis nettodrifts- og anlægsudgifterne som beregningsgrundlag varr nedsat med udgifter svarende til tilskuddenee til udlændinge, ville kommunern nes samledee udgiftsbehov være beregnet tilsvarende lavere og tilskud og udligning dermed beregnet og fordelt anderledes. Hvis man foretager en omberegning af den generelle tilskud- og udligningsordning i 9 9, hvor man korrigerer udligningsgrundlaget (de samlede drifts- og anlægsudgifter i budget 8) for de, mia. kr. i særligt udlændingetilskud, viser det sig, at tilskud og udligning for mio. kr. ville være fordelt på andre kommuner. Nogle kommuner har således modtaget m mio. kr. ekstra som følge af, at udligningsgrundlaget faktisk har inkluderet de allerede udlignede beløb på, mia. kr. Af de mio. kr. har de ugunstigt stillede kommuner modtaget dee 6 mio. kr. Denne byrdefordelingsmæssige konsekvens kan umiddelbart virke overraskende, daa de ugunstigt stillede kommuner, typisk har forholdsviss få udlændinge. Det skyldes, at også o deres strukturelle underskud er blevet beregnet højere. Dette sker ikke som følge af disse kommuners udlændingeudgifter, men som følge af indregningen af de allerede udlignede udgifter i det samlede drifts- og anlægsbudgetter på andsplan. af de 6 østjyske kommuner mistede knap, mio. kr. som følgee af den ekstra udligning af de, mia. kr., medens Syddjurs havde en gevinst på, mio. kr. Fra 1 blev grænsen for tilskud som ugunstigt stillet kommune låst fast i forhold til kommunernes gennemsnitlige strukturelle underskud. De 6 mio. kr. vil derfor ikke blive tilbageført, blot ved fremover at fratrække udgifter svarende til det samledee udlændingetilskud. Årsagen er, fradraget f både vil sænke underskuddet i kommuner med højt strukturelt underskud og sænke de gennemsnitlige strukturelle underskud. 8 De,6 mia. kr. kunne alternativt være ydet som driftstilskud pr. udlænding i forskellige aldersgrupper, hvorved de samlede drifts-- Nuværende metode adskiller sig kun herfra ved at a de,6 mia. kr. også indgår i den generelle udligningsberegning som følge af den anvendte og anlægsudgifter havde været,6 mia. kr. mindre og hvor finansieringen kunne ske ved nedsættelsee af statstilskuddet. konteringsmetode. 9 Landsudligning, hovedstadsudligning, tilskud til ugunstigt stilledee kommuner, overudligning og statstilskud.

8 Fradrag af de alleredee udlignedee udlændingeudgifter i de samledee nettodrifts-- kommuner, fordi bidraget til og anlægsudgifter, vil i ordningen efter 1 kun tilbageføre 9, mio. kr. til de 6 østjyske tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud nu ikke samlett set påvirkes. Fradrages de, mia. kr. i beregningen af tilskud og udligning efter justeringen af udligningssystemet fra 1, vil byrdefordel ingen for de fleste kommuner kunn ændres beskedent, men kommuner med særligt store strukturelle underskud vil skulle afgive tilskud svarende til op til,1 skatteprocentpoint. De østjyske kommuner må imidlertid fastholde, at den nuværendee byrdefordeling er opstået som følge af det manglende fradrag af allerede udlignede udlændingeudgifter, hvorved de 6 kommuner har lidt et årligt tab også fremadrettet på mio. kr. De udlignede udlændingeudgifter burde allerede før 9 være fratrukkett i beregningsgrundlaget for den generelle g udligning, på samme måde, som fradraget for beskæftigelsesudgifterne senere er blevet.

9 Indvandrerkriteriet i den generelle udlignin ng er uden reell begrundelse Endnu større betydning har det imidlertid, att Finansieringsudvalgets analyserr er foretage på udgifterne i de enkeltee kommuner uden fradrag af de allerede udlignede udlændingeudgifter. Analysernee har nemlig herved givet misvisende resultater, som har ført til forkert valg og vægtning af kriterier. Den analysemæssigee begrundelse for valg og vægtning af kriterie er, at kriterierne indgår signifikant i de bagvedliggende egressionsanalyser. I seneste betænkning 1 fra 1 indgår indvandrerkriteriet i regressionsanalyser, hvor: Antal indvandrere indgår signifikant i analyser af udgifter till bibliotek, fritid og kultur for hovedstadsområdet Antal indvandrere indgår signifikant i analyser af udgifter till skoler mv.. i model 1 og for hele landet og model for hovedstadsområdet. Antal indvandrere indgår signifikant på skoleområdet i de nye n SUR-modeller 1, som for første gang er taget i anvendelse i betænkningen for at tage hensyn til, at kommunerne agerer under en samlet budgetrestriktion Det fremgår endvidere, at Finansieringsudvalget har foretaget beregning af vægte for de enkelte kriterier med udgangspunkt i SUR-modellerne kombineret med en vurdering af de sociale forholds betydning på de forskellige udgiftsområder. Finansieringsudvalget skriver i betænkning 1, at analysen viser, at indvandrere og efterkommere har en positiv sammenhængg med udgifterne til skoleområdet. Resultater understøtte således, at socioøkonomiske faktorer også har en indflydelse påå forskellenee i kommunens udgifter til skoleområdet, som ellers betegnes som normalområdet. Det bemærkes dog, at kommunernee samtidig kompenseres for visse udgifter, som er mere direkte forbundet med udenlandske borgere fra ikke-vestlige lande, via v en særskilt udligningsordning. 11 Finansieringsudvalget er såledess opmærksomt på, at der i et eller andet omfang direkte via den særlige udligningsordning for udlændinge err taget højde for de særlige udlændingeudgifter i folkeskolen. I den særlige udlændingeudligning ydes et tilskud på. kr. pr årig udlænding, som fortrinsvis skal dække særlige indsatser i folkeskolen. 1 Tilskuddet er netop begrundet i merudgifter til blandt andet modtagelsesklasser / enkeltmands- undervisning, supplerende faglig undervisning/støtteundervisning samt modersmålsundervisning. 1 SUR-modellerne foretager sideløbende regressionsanalyser på alle områder, og tager dermed hensyn til, at merudgifter på et udgiftsområde sænker muligheden for merudgifter på andre udgiftsområder. Dette sikres ikke ved de traditionelle OLS-regressionsanalyser, som hidtil har været anvendt og som kun fokuserer på ét udgiftsområde ad gangen. 11 Teksten fremstår ikke fremhævet i betænkningen. 1 Hertil kommer.9 kr. pr. - årige udlænding og.6 pr. udlænding uanset alder.

10 Disse udgifter, som kommunernee er kompenseret for via den særlige udlændingeudligning, er ikke fratrukket i de enkeltee kommuners udgifter som led i Finansieringsudvalgets analyser på folkeskoleområdet. Når man udarbejder regressionsanalyser som anvendes til udvælgelse og vægtning af kriterier til den generelle ordning for tilskud og udligning, bør man korrigere folkeskoleudgifterne forr denne kompensation fra udlændingeudligningen 1. Man kommer uvægerligt til ellerss at lade de samme udlændinge-relaterede udgifter indgå som begrundelsee for både den generelle udligningg og den særlige udlændingeudligning. Der sker derved en kompensation for de samme udgifter to t gange. 1 De 6 østjyske kommuner har derfor undersøgt, hvor meget de allerede udlignede udlændingeudgifter påvirker signifikansen i sammenhængen mellem de samlede bogførte folkeskoleudgifter i regnskab 1 og antal indvandrere, som fremgår af Finansieringsudvalgets analyser. Det bemærkes, at det analyserede udgiftsområde ligesom i betænkningen udover de egentlige folkeskoleudgifter også omfatter specialundervisning, SFO, ungdomsskoler, fritidshjem og klubber. Først gennemføres en analyse med sammee variable som i Finansieringsudvalgets SUR-model på 1- på folkeskoleområdet i betænkning 1, jf. Tabel. Den her viste analyse er gennemført regnskabsdata. Den samlede forklaringsgrad (justeret R ) påå,9, svarer rimelig godt g til de, fundet i betænkning 1 på 1-data. De tre kriterier er alle signifikante med P-værdier under, ligesom i finansieringsudvalgets analyse. Tabel Regressionsanalyse af nettodriftsudgifter på folkeskole mvv pr årig, RE 1 Koefficienter P-værdi Nedre 9% Øvre 9% Skæring 9. 1,1E årige Indvandrere pr årig 1.89, Antal familier i visse boliger pr. indb.18,1e Nedgang i folketallet pr. indb 16.8,1E Justreret R-kvadreret,9 Kolonnerne, Nedre 9 % og Øvre 9 % viser, at man ud fra analysen kan sige, at merudgiften pr. indvandrerr med stor sikkerhed ligger et stedd mellem.8 og 9.1. Usikkerheden mellem de.8 og 9.1 er forholdsvis stort, men dog indenfor det normaltt accepterede konfidensinterval. 1 Hvis udlændingetilskuddet havde været 1 % statsrefusion på visse konti til særlige foranstaltninger for udlændinge, ville den anvendte a metode svare til at regressionsanalyserne gennemførtes på samtlige bruttodriftsudgifter, selv om der var 1 % refusion på nogle konti. 1 Som nævnt i afsnittet, Fakta, side, var tanken, at de særlige udlændingeudgifter skulle finansieres via den særllige udlændingeudligning, medens ekstra udgifter ved udlændinges øgede anvendelse a af generel service og indkomstoverførsler skulle udlignes via den generelle udligning.

11 Kolonnen med koefficienter viser, at det centrale skøn for ekstraudgifter pr. indvandrer blandt de 6-16 årige, er estimeret til 1.89 kr. P-værdien (,98) viser, at der kun er,,6 procent risiko for, at den sande e koefficient er mindre end kr. Da P-værdien er mindre end,, betyder det, at 6-16 årige indvandrere pr årige indbyggere er signifikant., er det gængse signifikansniveau, som s også anvendes aff Finansieringsudvalget. Herefter gennemføres præcist samme regressionsanalyse på samme datasæt, bortset fra, f at folkeskoleudgifterne nu fratrækkes de udgifter, som allerede er finansieret viaa det særlige udlændingetilskud knyttet til de 6-16 årige indvandrere og efterkommere. Udgifter svarende til dettee beløb er jo udlignet og finansieret forlods af den særlige udlændingeudligningg og bør derfor ikke indgå i en ny udligningsberegning. Herved bliver folkeskoleudgifterne pr årig lidt lavere og meree ensartede e i kommunerne, fordi der fratrækkes flere kroner pr. barn i de kommuner, som får finansieret udgifter til flest børn af udlændinge og som derfor også typisk anvender flere penge på folkeskoler m.v., jf. Figur 1. Figur 1 Udgifter til folkeskole mv. pr årig Tusinde Kommunerne udgifter til folkeskoler, SFO, fritidshjem og klubber pr årig Ekstraudgifter udlignet via særlige indvandrerudligning Folkeskole eksklusiv udgifter udlignet via tilskud til årige indvandrere Herning Sønderborg Ringkøbing Skjern Silkeborg Favrskov Vejle Vejen Billund Haderslev Assens Struer Viborg Holstebro Middelfart Rebild Skive Nyborg Odder Faxe Skanderborg Gentofte Frederikshavn Sorø Morsø Odense Tønder Hedensted Næstved Hjørring Lemvig Aabenraa Lejre Stevns Solrød Rudersdal d d l Vordingborg Faaborg Midtfyn Varde Kolding Køge Kerteminde Holbæk Thisted Esbjerg Svendborg Horsens Fredericia Lyngby Taarbæk Lyngby Taarbæk Brønderslev Ringsted Randers Mariagerfjord Vallensbæk Gribskov Ikast Brande Greve Hørsholm Allerød Ærø Syddjurs Bornholm Nordfyns Guldborgsund Jammerbugt Slagelse Egedal København Frederiksberg Furesø Vesthimmerlands Dragør Fanø Hillerød Kalundborg Aarhus Fredensborg Aalborg Roskilde Odsherred Gladsaxe Tårnby Frederikssund Læsø Hvidovre Helsingør Lolland h p Ballerup Norddjurs Rødovre Halsnæs Samsø Brøndby Høje Taastrup Glostrup Herlev Albertslund Ishøj Langeland Den nye egressionsanalyse ser nu kun på de blå udgifter i Figurr 1, altså udgifter til folkeskoleudgifter mv.., som ikke allerede err udlignet via den særlige udligningsordning.

12 Analysen giver følgende statistik: Tabel Regressionsanalyse af nettodriftsudgifter på folkeskoleområdet, RE 1 eksklusiv finansierede udgifter ved særlige udligningsordning Koefficienter P-værdi Nedre 9% % Øvre 9% Skæring 9. 1,1E årige Indvandrere pr årig 9.9, antal familier i visse boliger pr. indb.18,1e Nedgang i folketallet pr. indb 16.8,1E Justreret R-kvadreret, Forklaringsgraden (Justeret R ) er faldet fra,9 til, og det centrale skønn for koefficienten er nu estimeret til 9.9 kr. pr. indvandrer blandt de 6-16 årige. Ud fra analysen kan man kun med rimelig sikkerhed sige, at den sande s koefficient liggerr et sted mellem en mindreudgift på 1.8 kr. pr. indvandrer og en merudgift på. kr. pr. indvandrer. I modsætning til beregningen i Tabel, hvorr de allerede udlignedee udlændingeudgifter ikke var fratrukket, kan man nu ikke ud fra analysen udtale sig med nogen rimelig sikkerhed om, hvorvidt flere indvandrere giver besparelser eller merudgifter. Kriteriet indvandrere blandt 6-16 årige er derfor ikke længere signifikant, hvilket vises ved at P- værdien er på,8 og dermed (væsentligt) større end signifikansniveauet på,. Det anvendte signifikansniveau svarer til det niveau, som Finansiering sudvalget anvender på alle udgiftsområder. Denne enkle analyse viser, at der ikke er nogen tendens til, at kommunerne i 1 anvender flere penge på folkeskoleområdet end de penge, som forlods er tildelt via v den særlige udligningsordning for indvandrere og efterkommeree og som dermed allerede er udlignet. Indvandrer-kriteriet er altså kun signifikant på folkeskoleområdet, fordi f der er medregnet udgifter, som allerede er udlignet og finansieret via den særlige udlændingeudligning. En regressionsanalyse udført på de udgifter, som ønskes udlignett via den generelle udligningsordning, giver hermed ikke nogenn begrundelse for indvandrer-kriteriet i udligningsordningen.

13 Der kunne naturligvis være andre udgiftsområder, hvor indvandrere spiller enn væsentlig rolle, men indvandrerkriteriet er ifølge Finansieringsudvalgets seneste analyser heller ikke signifikant på andre udgiftsområderr 1. Ved justeringen af den generelle udligningsordning i 1 blev indvandrerkriteriet imidlertid tildelt øget vægt i landsudligningen, idet vægten steg fra, % til, % 16. Ovenstående test af indvandrerkriteriets signifikans, hvor analyse med og uden de allerede udlignede udlændingeudgifter sammenlignes, kan skærpes yderligere og mann kan nå frem til en endnu mere præcis forståelse. I det foregående afsnittet, Udgifter for milliarder udlignes både ved udlændingeudligning og ved v den generelle udligning, side 6, blev der redegjort for, at der igennem denn særlige udlændingeudligning vurderet ud fra Finansieringsudvalgets undersøgelse fra 9 fordeles mere i tilskud end kommunerne faktisk anvender på særlige foranstaltninger for udlændinge. Finansieringsudvalget spørgeskemaundersøgelse tydede på, at kommunernee kun anvendte 1. kr. ud af de tildelte. kr. i tilskud pr årig indvandrer og efterkommer. Om kommunerne anvender de resterende.1 kr. på generelle udlændingeudgifter i folkeskolen, på andre folkeskoleopgaver eller eventuelt til helt andre formål udenfor folkeskoleområdet, vides ikke. Hvis de ekstra.1 kr. slet ikke anvendes på folkeskoleområdet, kan dette naturligvis give anledning til at det særlige udlændingetilskud nedjusteres. Dette spørgsmål s er drøftet i afsnittet Det særlige udlændingetilskud udligner 1688 % af udgifterne. Men i forlængelse af analyserne i Tabel ogg Tabel undersøges nu, om indvandrerkriteriet er signifikant, når der kun fratrækkes forlods finansierede udgifter svarende til tilskudsbeløbet nedsat svarende til de faktiskk anvendte beløb på 1. kr. pr. indvandrer og efterkommer ifølge Finansieringsudvalgets nye spørgeskemaundersøgelse. Hvis man tester indvandrerkriteriet i forhold til kommunernes folkeskoleudgifter, som finansieres via skatter og generelle tilskud og udligning,, dvs. eksklusiv de 1. kr., så viser det sig, at indvandrer-kriteriet heller ikke er signifikant (P-værdi på,166) ). Endelig er det undersøgt, hvor lave tilskudsbeløbet pr. udlænding på folkeskoleområdet skal være, for at indvandrerkriteriet bliver signifikant i forklaringen af de resterende folkeskoleudgifter. Der foretages derfor korrektion af udgifternee til folkeskoler m.v. vedd forskelligee procentdele af det særlige udlændingetilskud knyttet til 6-16 årige 1. 1 I betænkning 1661 fra 1998 var indvandrerkriteriet signifikantt på bibliotek, fritids og kulturområdet på landsplan, medens området i betænkning 1 som nævnt kun er signifikant i hovedstaden. Man må derfor formode, at nogle af de andre tilskud fra udlændingeudligningen pr. udlænding og pr. - årig udlænding, antageligt anvendes på dette udgiftsområde. En modregningg vil dog muligviss også her vise, at der udover denne finansiering ikke anvendes ekstra midler, som s kan begrunde kriteriet i den generelle udligningsordning. 16 Der er ikke gennemført lignende test på, om antal indvandrere er signifikant i en regressionsanalyse på hovedstadsområdet alenee svarende til Finansieringsudvalgets bedste model. Denne har dog i forvejen knap så overbevisende signifikans, som landsmodellen, og Finansieringsudvalget oplyser, at hvis man operationaliserer kriteriet ved 6-16 årige indvandrere pr årige, så falder forklaringsgraden i modellen enn smule) jf. betænkning 1, side (og denne normering burde være den mest korrekte). Det er dermed meget sandsynligt, at kriteriet heller ikke er signifikant her, og dermed også burde udgå af hovedstadsudligningen. 1 Der er ikke mulighed for at vide, hvor mange kroner k de enkeltee kommuner faktisk anvender på de d særlige udlændingeudgifter påå folkeskoleområdet. Analysen viser dog, at indvandrerkriteriet er insignifikant, når blot en lille procentdel af tilskuddet på de særlige udlændingeudgifter.

14 Det viser sig, at indvandrerkriteriet kun lige netop er signifikant, såfremt kommunerne i 1 anvendte under 18 % af det særlige udlændingetilskud beregnet til de 6-16 årige på folkeskoleområdet, jf. Tabel. Dette svarer til, at kriteriet kun err signifikant,, såfremt kommunernee modtager og på folkeskoleområdet anvender under. kr. ud af de nuværende 1.69 kr. pr årig indvandrer. Tabel Regressionsanalyse af nettodriftsudgifter på folkeskoleområdet, RE 1 eksklusiv 1, % af de finansierede udgifter ved den d særligee udligningsordning Koefficienter P-værdi Nedre 9% Øvre 9% Skæring 9. 1,,1E årige Indvandrere pr årig.69,9.1 antal familier i visse boliger pr. indb.18,1e Nedgang i folketallet pr. indb 16.8,1E Justreret R-kvadreret, Det kan altså konkluderes, at indvandrerkriteriet kun er signifikant ved analyser på regnskab 1 fordi kommunerne anvender en del af tilskuddet til årige indvandrere og efterkommere på folkeskoleområdet, hvor tilskuddet netop er forudsat anvendt. Disse udgifter er altså finansieret og bør ikke indgå i den generelle udligningsberegning 18. Herefter er spørgsmålet, hvilken betydning det har, at indvandrerkriteriet indgår i den generelle udligningsordning, selv om det reelt er insignifikant. I den nugældende ordning for generelle tilskud og udligning indgår antallet af f indvandrere i opgørelsen af det sociale indeks med vægten % i landsudligningen, hvilket er, % højere end i -1. I hovedstadsudligningen indgår kriteriet uændret med %. I Finansieringsudvalgets arbejde igennem årene har der konsekvent været anvendt et signifikanskriterium på, for udvælgelse af de bedste kriterier til forklaring af forskellene i kommunernes udgifter på de enkelte områder. Finansieringsudvalget har som nævnt ovenfor foretage beregningg af vægte for de enkelte kriterier med udgangspunkt i SUR-modellerne kombineret med en vurdering af de sociale forholds betydning på de forskellige udgiftsområder. 18 Test på 1 regnskabstal viser, at forklaringsgraden falder fra, til, ved korrektion for de allerede finansierede folkeskoleudgifter, ligesom indvandrerkriteriet kun er signifikant, såfremt kommunerne i 1 anvendte mindre end 6 % af disse tilskud til finansiering af udgifter på folkeskoleområdet. Finansieringsudvalgets analyser må derfor være tilsvarende følsomme heroverfor.

15 Finansieringsudvalget skriver imidlertid, at det vælges, at fastholdee den hidtidige skønsmæssige metode for fastsættelse vægtenee for enkeltkriterier under hensyntagen til beregnede vægte 19, som dog ikke fremlægges i betænkningen. Som begrundelse for dette valg anføres, at det er uundgåeligt, at fastsættelsen af de enkelte kriteriers vægt ikke udelukkende kan bero på resultaterr fra regressionsanalyser og som nævnt må inddrages flere hensyn, herunder bl.a. incitamenter, historik og kriteriets fordeling. Ud fra disse betragtninger, at vægtene er fastlagt skønsmæssig under hensyntagen til de beregnedee vægte, må man gå ud fra, at derr er en vis sammenhæng mellem resultaternee i nuværendee og tidligere regressionsanalyserr og den faktiske vægtning i beregningen af udgiftsbehov i den generelle tilskuds- og udligningsordning. Man må m derfor gåå ud fra, at de fremlagte regressionsanalyser har haft betydning for udvælgelse og o tildeling af vægten af indvandrerkriteriet, herunder for den øgede vægtning af kriteriet fra 1. Konsekvensen af, at indvandrerkriteriet indgår i den generelle udligningsordning, vurderes derfor ved at undersøge den udligningsmæssige betydning af, om indvandrerkriteriet er med i udligningsordningen eller ikke. Det kan ikke forudsiges, hvordan udligningssystemet vil blive udformet, såfremt indvandrerkriteriet udgår. Den ulige fordeling af indvandrere er r hidtil betragtet som enn betydendee del af de socialt forskellige vilkår og dermed for begrundelse en for udligning af socialt betingede økonomiske vilkår i den generelle udligning. At indvandrerkriteriet rent faktisk er insignifikant, betyder, at de kommunaløkonomiske vilkår som følge af sociale forhold er mindre forskelligee end hidtil antaget netop fordi kommuner med mange udlændinge modtager et større tilskud til finansiering af udgifterne knyttet til indvandrere. Der er derfor regnet videre ud fra den forudsætning, at den socialee udligning mindskes svarende til de ubegrundede udligningsbeløb. 1 Den økonomiske konsekvens heraf beregnes ved at indsætte det faktiske antal indvandrere, henholdsvis et landsgennemsnitligt andel indvandrere, i den gældende model for generelle tilskud og udligning. Ved at forudsætte samme andel indvandrere i forhold til befolkningstallet i alle kommuner vil forskellige indvandrerandele ingen betydning have for f beregningen af det sociale udgiftsbehov og forskellene heri vil blive dæmpet tilsvarende. Ved sammenligning af de to beregninger findes den udligningsmæssige forskel som følge af at de enkelte kommuner faktisk har flere eller færre indvandrere end svarende til landsgennemsnittet. Beregningen viser, at den generelle udligningsordning opkræver 68 mio.kr. i flertallet af landets kommuner, og fordeler dem på et mindre antal kommuner med mange indvandrere. Dette sker altså, selv om udgifterne til disse udlændinge allerede er betalt viaa den særlige udligningsordning for udlændinge. 19 Betænkning 1, side 9. Betænkning 1, side 6. 1 En alternativ beregning kunne være, at man alene nulstiller vægten af indvandrer-kriteriet og øger de øvrige kriteriers vægt forholdsvis. Herved fastholdes den nuværende forskellighed i socialt udgiftsbehov. Enn sådan beregning omfordeler mio. kr. i forhold til gældende byrdefordeling, b altså samlet set kun lidt mindre end i hovedalternativet i nærværende notat.

16 Det bemærkes, at de 68 mio. kr. tildeles disse kommuner udoverr den tildeling, som de sociale forhold i øvrigt giver anledning til. De ekstra penge tildeles, fordi familier i et antal lejligheder er indvandrerfamilier og ikke blot danske familier med samme indkomst, uddannelse, beskæftigelsesgrad osv. Med den faktiske fordeling af indvandrerne, får nogle kommuner i kraft af fleree indvandrere pr. indbygger end landsgennemsnitligt deres udgiftsbehov i landsudligningen hævet 8.1 kr. pr. ekstra indvandrer eller i alt 98, mio. kr., heraf København med 1 mio. kr.. Udgiftsbehovet i landsudligningen er modsvarende sænket i kommuner med færre indvandrere pr. indbygger end landsgennemsnittet. Fordelingen af de 98, mio. kr. i udgiftsbehov i landsudligningen omfordeler r. kr. pr. indvandrerr eller 6 mio. tilskudskroner, som tilfalder kommuner med relativt mange indvandrere. Heraf modtager 19 kommuner i hovedstadsområdet de 8 mio. kr., hvor Københavns Kommune er største modtagerr med 19 mio. kr. Udgiftsbehovet påvirkes også i hovedstadsudligningen, men her er e det langt mindre gennemskueligt, hvad der sker. For hovedstadskommuner med mange indvandrere beregnes udgiftsbehovet i hovedstadsudligningen mio. kr. højere, heraf Københavnn mio. kr. Men selv om for eksempel Frederiksberg Kommune har forholdsvis lidt flere indvandreree end landsgennemsnitligt, fører det ikke til beregning af et højere udgiftsbehov i hovedstadsudligningen. Andre hovedstadskommuner harr nemlig forholdsvis flere indvandrere og får dermed en endnu højere andel af det samlede sociale udgiftsbehov i hovedstaden. Den anderledes virkningsmåde skyldes, at hovedstadsudligningenn er en lukket udligningsordning finansieret af hovedstadskommunerne internt. Derfor påvirkes hovedstadskommunerne forskelligt i landsudligningen og i hovedstadsudligningen. Via hovedstadsudligningen flyttes 11 mio. kr. internt mellem hovedstadens kommuner til t gavn for 1 kommuner med relativt flest indvandrere. Betydningen for det samlede s generelle tilskud og udligning udgør gennemsnitligt 6.9 kr. pr. ekstra indvandrer i hele landet. Langt de fleste kommuner udenfor hovedstaden har relativt få indvandrere. Deres udgiftsbehov beregnes derfor lavere. Som følge af relativtt færre indvandrere, modtager kommuner med højt strukturelt underskud således 9 mio. kr. mindre via dette tilskud. Kun Odense og et par mindre kommuner med relativt mange indvandrere modtager ca. 1 mio. kr. ekstra via tilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud. Det afgørende er naturligvis konsekvensen af indvandrerkriteriet for de samlede tilskud og udligningsbeløb. Disse fremgår for alle kommuner af bilaget side.

17 Konklusion Konklusionen på dettee notat er, At den nuværende særlige udligningsordning for udlændinge udligner r betydeligt større beløb end begrundet ud fra f Finansieringsudvalgets seneste spørgeskemaundersøgelse fra 9. At de generellee tilskud og udligningsbeløb beregnes ud fra et for højt samlet udgiftsbehov, eftersom en del af dette udgiftsbehov v forlods er udlignet viaa den særlige udligningsordning for udlændinge. At indvandrer-kriteriet i de hidtidige analyser har undladt at fratrække udgifter, som allerede er finansieret via er insignifikanti t og bør udgå af den generelle udligningsmodel, idet man den særlige udligningsordning. Hvis blot 18 % ud af det samlede tilskud pr årigudlændingg anvendes på folkeskoleområdet, fritidshjem, klubber m.v., er kriteriet insignifikant og dermed uden faglig begrundelsee i den generelle udligningsordning. Den samlede konsekvens af disse forhold er, at 9 mio. kr. i dag uden rimelig begrundelse omfordeles fra nogle kommuner til andre viaa udligningsordningerne. Tabel 6 Byrdefordelingsmæssig omfordeling ved mere rimelig og velbegrundet udligning af udgifter vedr. udlændinge, mia. kr. fratrukket i grundlag for generelle udligning Indvandrer kriterium udgår af generelle udligning Ændrede tilskud pr. udlænding ifølge undersøgelse Nettoresultat Hovedstadsområdet i alt Heraf kommuner med tab Og kommuner med gevinst (9) Kommuner udenfor hovedstaden i alt Heraf kommuner med tab Og kommuner med gevinst Samlet byrdefordelingsmæssig omfordeling

18 1 af hovedstadsområdets kommuner modtager i dag 699 mio. kr. uden rimelig begrundelse, hvortil kommer mio. kr. til 8 kommuner udenfor hovedstaden. Disse ubegrundede tilskud finansieress i dag af 19 hovedstadskommuner og 6 kommuner i resten af landet. De 6 østjyske kommuner bidrager hertil medd 1 mio. kr. uden rimelig begrundelse, jf. Tabel. Tabel Byrdefordelingsmæssig konsekvens for de 6 østjyske kommuner ved mere rimelig og velbegrundet udligning af udgifter vedr. udlændinge, mia. kr. fratrukket i grundlag for generelle udligning Indvandre r kriterium udgår af generelle udligning Ændrede tilskud t pr. udlænding u ifølge undersøgelse Nettoresultat Effekt i skatteprocent -point 66 Hedensted 1 Favrskov Odder 6 Skanderborg Silkeborg 6 Syddjurs (9) ,.9 -, ,6. -,. -, 1.8 -, 6 østjyske kommuner i alt Specificeret kommunefordeling fremgår af bilaget side.

19 Bilag Kommissorium for Finansieringsudvalgets arbejde til ultimo 1 Finansieringsudvalget under Økonomi- og Indenrigsministeriet behandler i perioden frem til udgangen af 1 blandt andet følgende f emne:. A. Udlændingeudligningen Af aftalen mellem regeringen og Enhedslisten om justeringer i det kommunalee tilskuds- og udligningssystem fremgår det herom: Udvalget kan ( )anmodes om at foretage en undersøgelse, som skal omfatte kommunernes merudgifte såsom rådgivning, administration, bibliotek og fritid samt særlige foranstaltninger vedrørendee børn og voksne, herunder i tilknytning til dagpasning og o folkeskole, som er relateret r til integration. En sådan undersøgelse vil væree tidskrævende og forudsætte ekstern bistand. På baggrund af undersøgelsens resultater vil kunne fås et bedre billede b af dee særlige udgifter, som ordningen forudsætter kompenseret samt, hvilke faktorer der kan påvirke kommunernes udgiftspress på området. Dette vil kunne danne grundlagg for en revision af tilskudsbeløbene i udligningsordningen eller en inkorporering af udlændingeudligningen i det generelle udligningssystem. Udvalget anmodes i forlængelse heraf om at: iværksætte en undersøgelse af de kommunale udgifter til særlige s indsatser for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige inddrages resultaterr fra evt. andre gennemførte undersøgelser. lande. Undersøgelsen gennemføress med ekstern bistand og der vil kunne På dette grundlag skal udvalget: opstille et revideret grundlag for tilskudsbeløbene i den nuværende udligningsordning vedr. udlændinge, samt overveje en eller flere modellerr for inkorporering af udlændingeudligningsordningen i det eksisterende system. Udvalget afrapportere om dette område vedd udgangenn af 1.

20 Konsekvens af ændredee tilskudsbeløb pr. udlænding i den særlige udlændingeudligning 11 København 1 Frederiksberg 11 Ballerup 1 Brøndby 1 Dragør 1 Gentofte 19 Gladsaxe 161 Glostrup 16 Herlev 16 Albertslund 16 Hvidovre 169 Høje-Taastrup 1 Lyngby-Taarbæk 1 Rødovre 18 Ishøj 18 Tårnby 18 Vallensbæk 19 Furesø 1 Allerød 1 Fredensborg 1 Helsingør 19 Hillerød Hørsholm Rudersdal Egedal Frederikssund Greve 9 Køge 6 Halsnæs 6 Roskilde 69 Solrød Gribskov 6 Odsherred 16 Holbæk Faxe 6 Kalundborg 9 Ringsted Slagelse 6 Stevns Sorø Lejre 6 Lolland Næstved 6 Guldborgsund 9 Vordingborg Bornholm 1 Middelfart Assens Faaborg-Midtfyn Nettotilskud 1 1 kr Reduceret tilskud 1 1 kr Nettovirkning af ændrede tilskudsbeløb Virkning på beskatningsprocent,1,,, -, -,,,,1,1,1, -,,1,9,1, -,,6, -,1 -, -, -, -,6,,1 -, -, -,6 -,9 -,11 -, -,1 -,8,,1 -,11 -,9 -,1 -, -, -,9 -,11 -,1 -,9 -,1 -,1 Beregnet ud fra Finansieringsudvalgets undersøgelse i 9 påå baggrund af betænkning 1 samt tilskudsudmeldingen for 1.

Udligning af udgifter til udlændinge - Mere urimelig end tidligere antaget

Udligning af udgifter til udlændinge - Mere urimelig end tidligere antaget Udligning af udgifter til udlændinge - Mere urimelig end tidligere antaget Allonge til synspunkter til Finansieringsudvalget om udligning af udgifter til udlændinge De 6 østjyske kommuner udarbejdede i

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens Bilag 5 Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens 1 Byen vokser og indbyggerne har det bedre 2 66.000 flere indbyggere i KK Antal indbyggere 580.000 570.172 560.000 540.000 520.000 500.000 480.000

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Budgetår Hele kr priser

Budgetår Hele kr priser Social-udvalg Driftsønske Skema DRI Budgettering af Værdighedsmilliarden Forslag nr. 2 Budgetår Hele 1.000 kr. - 2017 priser 2017 2018 2019 2020 I alt 0 0 0 8.740 Indtægtsbudget vedr. Værdighedsmilliarden

Læs mere

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK. Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016

MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK. Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016 MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016 SAPA UDRULNING SAPA udrulningsforløb IDRIFTSÆTTELSESDATO GO-LIVE STS er konfigureret

Læs mere

Den 30. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2014, var 3000.

Den 30. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2014, var 3000. 2. Asylkontor db UDLÆNDINGESTYRELSEN Kommunernes Landsforening Kommune Kontaktrådene Dato: 12. december 2013 Sagsnummer: 13/013100 Sagsbehandler: pep Forhøjelse af landstallet for 2014 Det følger af Integrationslovens

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet 1 - Borgmesterbrev om nyeste nøgletal på skoleområdet. Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-31-16 Til borgmesteren Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T AKTUEL GRAF 8 Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010

Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010. Kirkeministeriet Frederiksholms

Læs mere

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger

Bilag: HK s ledighed fordelt på afdelinger Bilaget til HK s Ledighedsrapport omfatter ledighedsstatistik for medlemmer af HK s a-kasse fra Statistikbanken og jobindsats.dk opdelt på afdelingerne. Bilaget omfatter følgende tabeller: Tabel 1: Fuldtidsledige

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011 Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 04.07.2016 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere