Rimelig. udligning. udgifter. Favrskov kommune. Odder kommune. Skanderborg. kommune Syddjurs kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rimelig. udligning. udgifter. Favrskov kommune. Odder kommune. Skanderborg. kommune Syddjurs kommune"

Transkript

1 Rimelig udligning af til udlændinge udgifter Synspunkter til Finansieringsudvalget om udligningg af udgifter til udlændinge Der er et stort behov for justering af udligningen vedrørende udlændinge. De nuværendee ordninger giver anledning til dobbeltudligning, idet 9 mio.kr. omfordeles til kommuner r uden begrundelse i de faktisk afholdte udgifter. 19 hovedstadskommuner og 6 kommuner i resten af landet betaler i dag 699 mio. kr. til 1 hovedstadskommuner og mio. kr. til 8 kommuner k udenfor hovedstaden uden rimelig begrundelse. Favrskov kommune Hedensted kommune Odder kommune Silkeborg kommune Skanderborg kommune Syddjurs kommune 1 8 1

2 Indhold Indledning og resumé... Fakta... Det særlige udlændingetilskud udligner 168 % af udgifterne... Udgifter for milliarder udlignes både ved udlændingeudligning og ved v den generelle udligning... Indvandrerkriteriet i den generellee udligning er uden reel begrundelse... 9 Konklusionn... 1 Bilag Kommissorium for Finansieringsudvalgetss arbejde til ultimo Konsekvens af ændrede tilskudsbeløb pr. udlænding i den særlige udlændingeudligning... Udligningsmæssig konsekvenss af indvandrer-kriteriet i den generelle tilskuds- og udligningsordning... Samlet udligningsmæssig effekt af revideret udligning knyttet til udlændinge ifølge beregningerne i dette notat...

3 Rimelig udligning af udgifter til udlændinge Indledning og resumé Den særlige udligningsordning vedr. udlændinge skal sikre en effektiv udligning af udgifterne til udlændinge og bidrage til synlighed om udgifterne ved udlændinge. Samspil mellem flere udligningsordninger gør, at det er uoverskueligt, hvordan pengene flyttes rundt for at kompensere kommunerne for udgifter til udlændinge, og o det viserr sig, at der flyttes betydelige midler mellem kommunerne udenn rimelig begrundelse. Finansieringsudvalget har som en del af sit kommissorium i 111 at opstille et revideret grundlag for tilskudsbeløbene i den nuværende udligningsordning vedr. udlændinge, samt overveje en eller flere modeller for inkorporering af udlændingeudligningsordningenn i det eksisterende system. De 6 østjyske kommuner ønsker med dette notat at fremlægge et indspil til Finansieringsudvalgets overvejelser. Notatet vurderer alene udligningen og ikke omfangett af kommunernes udgifter. Notatet indeholder følgende hovedpunkter: Tilskud i den særlige udlændingeudligning udligner 68 % mere m end dee faktiske udgifter kan begrunde vurderet ud fra Finansieringsudvalgets spørgeskemaundersøgelse fra 1. Tilskuddene bør derfor justeres. Den særlige udlændingeudligning udligner, mia. kr., som samtidigg også udlignes via den generelle udligningsordning. Årsagen er, at allerede udlignede udlændingeudgifter ikke fratrækkes i kommunernes samlede nettodrifts- udligning. Dette harr ubegrundet ført til udligning af og anlægsudgifter, som danner grundlag for beregningen af generelle tilskud og for store beløbb i den generelle udligningsordning. Udgifter svarende til de forlods udlignede udgifter bør derfor udgå af udligningsgrundlaget i den generelle udligningsordning. Indvandrerkriteriet, som anvendes till beregning af det sociale udgiftsbehov i den generelle udligningsordning, er insignifikant i analyser af forskellighe den i kommunernes udgifter, når disse korrigeres for de udgifter, som allerede er udlignet viaa den særlige udlændingeudligning. Konsekvensenn er, at kriteriet giver anledning til dobbeltudligning af indvandrer-relaterede merudgifter. Indvandrerkriteriet bør derfor udgå af den generelle udligningsordning. Der er således god grund til, at partierne bag justeringen af udligningsordningen i 1 aftalte, at Finansieringsudvalget skal kikke på udlændingeudligningen i 1. 1 Jf. bilag side 1 Tilskudsmeddelelsen fra Økonomi- og Indenrigsministeriet for 1.

4 Fakta Udligningen af udgifter til udlændinge sker på måder: Udgifter til forsørgelse, introduktionsprogrammer og administrationn finansieres i betydeligt omfang via grundtilskud og refusion i den -årige integrationsperiode. Kommunernes samlede regnskaber viser beskedne nettoudgifter på p 89 mio.kr. i 1, 96 mio. kr. i 11, og mio. kr. i 1. Stigningen i 1 skal sess i sammenhæng med, at grundtilskuddet blev nedsat, idet kommunerne samtidigt blev kompenseret ved højere budgetgaranti, som herefter fordeles via generelle tilskud og udligning, hvor kommunerne har forskellige f udligningsgrader. Udgifter til særlige foranstaltninger for flygtninge, indvandrere og efterkommee ere fra ikke-vestlige lande efter integrationsperioden tilstræbes t udlignet fuldt ud ved den særlige udligningsordning for udlændinge i i lov om kommunal udligning. Tilskuddet udbetales ved et beløb pr. - årig, et beløbb pr årig, og et beløb pr. alle indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande, i alt, mia. kr. i 1, som finansieres af alle kommuner ved et kronebeløbb pr. indbygger. Udgifter som følge af udlændinges eventuelle overrepræsentation som modtagere af øvrige overførslerr og servicee udlignes via generellee tilskud- og udligning, idet det sociale udgiftsbehov blandt andet beregnes ud fra kriteriet, indvandrere og efterkomme re. Her har r kommunerne forskellige udligningsgrader. Udligningsordningernee spiller sammen i en sådan grad, at finansieringen af kommunernes udgifter forbundet med udlændinge er meget vanskeligt gennemskuelig for offentligheden og for landets kommuner. Det særlige udlændingetilskud udligner 168 % af udgifterne De gældende tilskud til udlændinge er fastlagt med udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse fra Finansieringsudvalget oplyser, att denne undersøgelsess resultater skal tages med forbehold, idet det er meget svært at opgøre disse merudgifter objektivt, da oplysningerne ikke umiddelbart har kunnet hentes direktee i regnskaberne. Undersøgelsen bygger alene på 1 kommuners bedste skøn over merudgifterr til flygtninge og indvandrere. Beløbene fra denne undersøgelse er blevet efterfølgende reguleret årligt. Økonomi- og Indenrigsministeriets nye spørgeskemaundersøgelsee om kommunernes udgifter til særlige foranstaltninger for indvandrere og efterkommere i 9 viste v følgende forskellee til de nuværendee beløb: Hvor præcisionen er uden betydning anvendes i notatet termenn udlændinge i stedet for den mere præcise, menn længere formulering indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande. Vedrørende den generelle udligningsordning anvendes dog termen indvandrerkriteriet svarende til almindeligt kendt sprogbrug. Finansieringsudvalgets rapport om et nyt tilskuds- og udligningssystem, december, s. 1. Betænkning 1, side 8

5 Tabel 1 Nuværende tilskudsbeløb (9) og resultat af undersøgelse af udlændingeudgifter i 9 6 I betænkningen gengives den byrdefordelingsmæssige konsekvens i 1 af f at ændre tilskudsbeløbene svarende til resultaterne fra undersøgelsen. Dette ville give anledning til, t at kommuner modtager i alt 8 mio. kr. mindre i netto udlændingetilskud, medens de øvrige kommuner har gevinst ved ændringen. Finansieringsudvalget konkludere dog vedrørende undersøgelsen, at den er r behæftet med betydelig usikkerhed grundet frafald i data og endog meget store udsving u i dee enkelte kommuners vurderinge af udgiftsniveauerne. Det vurderes såledess at udgøre et for usikkert grundlag for en revision af tilskudsbeløbene. Dett anbefales på et senere tidspunktt at gennemføre en mere fyldestgørende undersøgelse, evt. ved inddragelse af registerdata. Omvendt må de nuværende enhedsbeløb - baseret på en tilsvarende spørgeskemaundersøgelse helt tilbage fra i hvert fald anses for forældede, og undersøgelsen fra 1988 udgørr måske heller ikke kvalitetsmæssigt et væsentligt bedre grundlag end den nye undersøgelse. Der er i begge tilfælde alene tale om spørgeskemaundersøgelser og dermed baseret t på skøn. En mere fyldestgørende undersøgelse bør derfor gennemføres snarest muligt, således at den særlige indvandrerudligning kan gøres rimelig og velbegrundet. Men indtil da, er det interessant at studere konsekvenserne af, at tilskudsbeløt øbene tilsyneladende ikke svarerr til de faktiske udgifterr i kommunerne, for herved at få et e indtryk af det mulige omfang af problemstillingen. Reguleres tilskudsbeløbene fra Finansiering gsudvalgetss nye spørgeskemaundersøgelse op til 1 niveau og sammenlignes med de gældendee tilskudsbeløb i 1, fremkommer byrdefordelingsmæssige forskydninger, svarende til Finansieringsudvalgets beregninger. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen tyder på, at det ville have været dækkende for kommunernes udgifter, hvis man fordelte tilskud på knap, mia. kr. Der uddeltes imidlertid,6 mia. kr. i 1, hvilket således err 68 % meree end nødvendigt for at kunne dække de faktiske udgifter fuldt ud. Der skulle hermed opkræves 1, mia. kr. mindre i bidrag fra kommunerne til finansiering af ordningen. 6 Betænkning 1, side. Betænkning 1, side 9.

6 De største gevinster på landsplan ved tilretning af tilskudsbeløbene opnår Læsø med, 1 skatteprocentpoint, Bornholm, Langeland ogg Ærø med,1 skatteprocentpoint og dernæst Assens, Nordfyn, Lemvig, og Samsø med,1 skatteprocentpoint. Samtlige kommuner, som vil få f tab ved justering af tilskudsbelø øbene, fremgår af Tabel. Tabel Samtlige kommuner, hvor ændrede tilskudsbeløbb fører til byrdefordelingsmæssige tabb Nettotilskud 1 Nettotilskud 1 kr. efter ændring 1 kr. Virkning aff ændrede tilskudsbeløb 1 kr. Samlet virkning som ændring i beskatningsniveau (+= tab) Ishøj Albertslund Brøndby Høje-Taastrup Københavnn Vallensbæk Herlev Hvidovre Rødovre Odense Aarhus Ballerup Gladsaxe Glostrup Fredensborg Greve Frederiksberg Furesø Helsingør Ringsted Køge Slagelse I alt ,9,1,,,1,1,1,1,1,1,9,,,,6,,,,,,1,1 Det fremgår heraf, at eksempelvis Ishøj i 1 i dag kan undlade at a opkræve,9 procentpoint i skat, fordi kommunen modtager 18, mio. kr. mere i udlændingetilskud end den nye undersøgelse tyder på er nødvendigt. Københavns Kommune kan i dag undladee at opkrævee,1 procentpoint i skat, fordi kommunen modtager 1 mio. kr. mere end nødvendigt. Som det fremgår af undersøgelsen, er det et begrænset antal kommuner, somm modtager betydeligt mere i tilskud, end de faktiske udgifter nødvendiggør.

7 Udgifter for milliarder udlignes både ved udlændi ingeudligning og ved den generelle udligning Grundlaget for beregningen af generelle tilskud og udligning er kommunerness samlede budgetterede nettodrifts- og anlægsudgifterne i året før tilskudsåret. En del af disse udgifter nemlig udgifter svarende til de særlige udlændingetilskud - er imidlertid allerede udlignet mellem kommunerne via tilskuddene i den særlige udlændingeudligning. Da disse udgifter således allerede er udlignet, bør de ikke indgå i yderligere y udligningsberegninger og herved udlignes yderligere. De bør derfor fratrækkes i de samlede nettodrifts- og anlægsudgifter, der indgår som beregningsg grundlag i den generelle udligning. 8 En sådan beregningsmodel kendes fra beskæftigelsesudgifterne, som netop fratrækkes før beregning af de generelle tilskud, fordi beskæftigelsesudgifterne har h deres egen udligning ved det særlige beskæftigelsestilskud. De alleredee udlignedee udgifter på udlændingeområdet fratrækkes imidlertid ikke ligesom beskæftigelsesudgifterne. Hvis nettodrifts- og anlægsudgifterne som beregningsgrundlag varr nedsat med udgifter svarende til tilskuddenee til udlændinge, ville kommunern nes samledee udgiftsbehov være beregnet tilsvarende lavere og tilskud og udligning dermed beregnet og fordelt anderledes. Hvis man foretager en omberegning af den generelle tilskud- og udligningsordning i 9 9, hvor man korrigerer udligningsgrundlaget (de samlede drifts- og anlægsudgifter i budget 8) for de, mia. kr. i særligt udlændingetilskud, viser det sig, at tilskud og udligning for mio. kr. ville være fordelt på andre kommuner. Nogle kommuner har således modtaget m mio. kr. ekstra som følge af, at udligningsgrundlaget faktisk har inkluderet de allerede udlignede beløb på, mia. kr. Af de mio. kr. har de ugunstigt stillede kommuner modtaget dee 6 mio. kr. Denne byrdefordelingsmæssige konsekvens kan umiddelbart virke overraskende, daa de ugunstigt stillede kommuner, typisk har forholdsviss få udlændinge. Det skyldes, at også o deres strukturelle underskud er blevet beregnet højere. Dette sker ikke som følge af disse kommuners udlændingeudgifter, men som følge af indregningen af de allerede udlignede udgifter i det samlede drifts- og anlægsbudgetter på andsplan. af de 6 østjyske kommuner mistede knap, mio. kr. som følgee af den ekstra udligning af de, mia. kr., medens Syddjurs havde en gevinst på, mio. kr. Fra 1 blev grænsen for tilskud som ugunstigt stillet kommune låst fast i forhold til kommunernes gennemsnitlige strukturelle underskud. De 6 mio. kr. vil derfor ikke blive tilbageført, blot ved fremover at fratrække udgifter svarende til det samledee udlændingetilskud. Årsagen er, fradraget f både vil sænke underskuddet i kommuner med højt strukturelt underskud og sænke de gennemsnitlige strukturelle underskud. 8 De,6 mia. kr. kunne alternativt være ydet som driftstilskud pr. udlænding i forskellige aldersgrupper, hvorved de samlede drifts-- Nuværende metode adskiller sig kun herfra ved at a de,6 mia. kr. også indgår i den generelle udligningsberegning som følge af den anvendte og anlægsudgifter havde været,6 mia. kr. mindre og hvor finansieringen kunne ske ved nedsættelsee af statstilskuddet. konteringsmetode. 9 Landsudligning, hovedstadsudligning, tilskud til ugunstigt stilledee kommuner, overudligning og statstilskud.

8 Fradrag af de alleredee udlignedee udlændingeudgifter i de samledee nettodrifts-- kommuner, fordi bidraget til og anlægsudgifter, vil i ordningen efter 1 kun tilbageføre 9, mio. kr. til de 6 østjyske tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud nu ikke samlett set påvirkes. Fradrages de, mia. kr. i beregningen af tilskud og udligning efter justeringen af udligningssystemet fra 1, vil byrdefordel ingen for de fleste kommuner kunn ændres beskedent, men kommuner med særligt store strukturelle underskud vil skulle afgive tilskud svarende til op til,1 skatteprocentpoint. De østjyske kommuner må imidlertid fastholde, at den nuværendee byrdefordeling er opstået som følge af det manglende fradrag af allerede udlignede udlændingeudgifter, hvorved de 6 kommuner har lidt et årligt tab også fremadrettet på mio. kr. De udlignede udlændingeudgifter burde allerede før 9 være fratrukkett i beregningsgrundlaget for den generelle g udligning, på samme måde, som fradraget for beskæftigelsesudgifterne senere er blevet.

9 Indvandrerkriteriet i den generelle udlignin ng er uden reell begrundelse Endnu større betydning har det imidlertid, att Finansieringsudvalgets analyserr er foretage på udgifterne i de enkeltee kommuner uden fradrag af de allerede udlignede udlændingeudgifter. Analysernee har nemlig herved givet misvisende resultater, som har ført til forkert valg og vægtning af kriterier. Den analysemæssigee begrundelse for valg og vægtning af kriterie er, at kriterierne indgår signifikant i de bagvedliggende egressionsanalyser. I seneste betænkning 1 fra 1 indgår indvandrerkriteriet i regressionsanalyser, hvor: Antal indvandrere indgår signifikant i analyser af udgifter till bibliotek, fritid og kultur for hovedstadsområdet Antal indvandrere indgår signifikant i analyser af udgifter till skoler mv.. i model 1 og for hele landet og model for hovedstadsområdet. Antal indvandrere indgår signifikant på skoleområdet i de nye n SUR-modeller 1, som for første gang er taget i anvendelse i betænkningen for at tage hensyn til, at kommunerne agerer under en samlet budgetrestriktion Det fremgår endvidere, at Finansieringsudvalget har foretaget beregning af vægte for de enkelte kriterier med udgangspunkt i SUR-modellerne kombineret med en vurdering af de sociale forholds betydning på de forskellige udgiftsområder. Finansieringsudvalget skriver i betænkning 1, at analysen viser, at indvandrere og efterkommere har en positiv sammenhængg med udgifterne til skoleområdet. Resultater understøtte således, at socioøkonomiske faktorer også har en indflydelse påå forskellenee i kommunens udgifter til skoleområdet, som ellers betegnes som normalområdet. Det bemærkes dog, at kommunernee samtidig kompenseres for visse udgifter, som er mere direkte forbundet med udenlandske borgere fra ikke-vestlige lande, via v en særskilt udligningsordning. 11 Finansieringsudvalget er såledess opmærksomt på, at der i et eller andet omfang direkte via den særlige udligningsordning for udlændinge err taget højde for de særlige udlændingeudgifter i folkeskolen. I den særlige udlændingeudligning ydes et tilskud på. kr. pr årig udlænding, som fortrinsvis skal dække særlige indsatser i folkeskolen. 1 Tilskuddet er netop begrundet i merudgifter til blandt andet modtagelsesklasser / enkeltmands- undervisning, supplerende faglig undervisning/støtteundervisning samt modersmålsundervisning. 1 SUR-modellerne foretager sideløbende regressionsanalyser på alle områder, og tager dermed hensyn til, at merudgifter på et udgiftsområde sænker muligheden for merudgifter på andre udgiftsområder. Dette sikres ikke ved de traditionelle OLS-regressionsanalyser, som hidtil har været anvendt og som kun fokuserer på ét udgiftsområde ad gangen. 11 Teksten fremstår ikke fremhævet i betænkningen. 1 Hertil kommer.9 kr. pr. - årige udlænding og.6 pr. udlænding uanset alder.

10 Disse udgifter, som kommunernee er kompenseret for via den særlige udlændingeudligning, er ikke fratrukket i de enkeltee kommuners udgifter som led i Finansieringsudvalgets analyser på folkeskoleområdet. Når man udarbejder regressionsanalyser som anvendes til udvælgelse og vægtning af kriterier til den generelle ordning for tilskud og udligning, bør man korrigere folkeskoleudgifterne forr denne kompensation fra udlændingeudligningen 1. Man kommer uvægerligt til ellerss at lade de samme udlændinge-relaterede udgifter indgå som begrundelsee for både den generelle udligningg og den særlige udlændingeudligning. Der sker derved en kompensation for de samme udgifter to t gange. 1 De 6 østjyske kommuner har derfor undersøgt, hvor meget de allerede udlignede udlændingeudgifter påvirker signifikansen i sammenhængen mellem de samlede bogførte folkeskoleudgifter i regnskab 1 og antal indvandrere, som fremgår af Finansieringsudvalgets analyser. Det bemærkes, at det analyserede udgiftsområde ligesom i betænkningen udover de egentlige folkeskoleudgifter også omfatter specialundervisning, SFO, ungdomsskoler, fritidshjem og klubber. Først gennemføres en analyse med sammee variable som i Finansieringsudvalgets SUR-model på 1- på folkeskoleområdet i betænkning 1, jf. Tabel. Den her viste analyse er gennemført regnskabsdata. Den samlede forklaringsgrad (justeret R ) påå,9, svarer rimelig godt g til de, fundet i betænkning 1 på 1-data. De tre kriterier er alle signifikante med P-værdier under, ligesom i finansieringsudvalgets analyse. Tabel Regressionsanalyse af nettodriftsudgifter på folkeskole mvv pr årig, RE 1 Koefficienter P-værdi Nedre 9% Øvre 9% Skæring 9. 1,1E årige Indvandrere pr årig 1.89, Antal familier i visse boliger pr. indb.18,1e Nedgang i folketallet pr. indb 16.8,1E Justreret R-kvadreret,9 Kolonnerne, Nedre 9 % og Øvre 9 % viser, at man ud fra analysen kan sige, at merudgiften pr. indvandrerr med stor sikkerhed ligger et stedd mellem.8 og 9.1. Usikkerheden mellem de.8 og 9.1 er forholdsvis stort, men dog indenfor det normaltt accepterede konfidensinterval. 1 Hvis udlændingetilskuddet havde været 1 % statsrefusion på visse konti til særlige foranstaltninger for udlændinge, ville den anvendte a metode svare til at regressionsanalyserne gennemførtes på samtlige bruttodriftsudgifter, selv om der var 1 % refusion på nogle konti. 1 Som nævnt i afsnittet, Fakta, side, var tanken, at de særlige udlændingeudgifter skulle finansieres via den særllige udlændingeudligning, medens ekstra udgifter ved udlændinges øgede anvendelse a af generel service og indkomstoverførsler skulle udlignes via den generelle udligning.

11 Kolonnen med koefficienter viser, at det centrale skøn for ekstraudgifter pr. indvandrer blandt de 6-16 årige, er estimeret til 1.89 kr. P-værdien (,98) viser, at der kun er,,6 procent risiko for, at den sande e koefficient er mindre end kr. Da P-værdien er mindre end,, betyder det, at 6-16 årige indvandrere pr årige indbyggere er signifikant., er det gængse signifikansniveau, som s også anvendes aff Finansieringsudvalget. Herefter gennemføres præcist samme regressionsanalyse på samme datasæt, bortset fra, f at folkeskoleudgifterne nu fratrækkes de udgifter, som allerede er finansieret viaa det særlige udlændingetilskud knyttet til de 6-16 årige indvandrere og efterkommere. Udgifter svarende til dettee beløb er jo udlignet og finansieret forlods af den særlige udlændingeudligningg og bør derfor ikke indgå i en ny udligningsberegning. Herved bliver folkeskoleudgifterne pr årig lidt lavere og meree ensartede e i kommunerne, fordi der fratrækkes flere kroner pr. barn i de kommuner, som får finansieret udgifter til flest børn af udlændinge og som derfor også typisk anvender flere penge på folkeskoler m.v., jf. Figur 1. Figur 1 Udgifter til folkeskole mv. pr årig Tusinde Kommunerne udgifter til folkeskoler, SFO, fritidshjem og klubber pr årig Ekstraudgifter udlignet via særlige indvandrerudligning Folkeskole eksklusiv udgifter udlignet via tilskud til årige indvandrere Herning Sønderborg Ringkøbing Skjern Silkeborg Favrskov Vejle Vejen Billund Haderslev Assens Struer Viborg Holstebro Middelfart Rebild Skive Nyborg Odder Faxe Skanderborg Gentofte Frederikshavn Sorø Morsø Odense Tønder Hedensted Næstved Hjørring Lemvig Aabenraa Lejre Stevns Solrød Rudersdal d d l Vordingborg Faaborg Midtfyn Varde Kolding Køge Kerteminde Holbæk Thisted Esbjerg Svendborg Horsens Fredericia Lyngby Taarbæk Lyngby Taarbæk Brønderslev Ringsted Randers Mariagerfjord Vallensbæk Gribskov Ikast Brande Greve Hørsholm Allerød Ærø Syddjurs Bornholm Nordfyns Guldborgsund Jammerbugt Slagelse Egedal København Frederiksberg Furesø Vesthimmerlands Dragør Fanø Hillerød Kalundborg Aarhus Fredensborg Aalborg Roskilde Odsherred Gladsaxe Tårnby Frederikssund Læsø Hvidovre Helsingør Lolland h p Ballerup Norddjurs Rødovre Halsnæs Samsø Brøndby Høje Taastrup Glostrup Herlev Albertslund Ishøj Langeland Den nye egressionsanalyse ser nu kun på de blå udgifter i Figurr 1, altså udgifter til folkeskoleudgifter mv.., som ikke allerede err udlignet via den særlige udligningsordning.

12 Analysen giver følgende statistik: Tabel Regressionsanalyse af nettodriftsudgifter på folkeskoleområdet, RE 1 eksklusiv finansierede udgifter ved særlige udligningsordning Koefficienter P-værdi Nedre 9% % Øvre 9% Skæring 9. 1,1E årige Indvandrere pr årig 9.9, antal familier i visse boliger pr. indb.18,1e Nedgang i folketallet pr. indb 16.8,1E Justreret R-kvadreret, Forklaringsgraden (Justeret R ) er faldet fra,9 til, og det centrale skønn for koefficienten er nu estimeret til 9.9 kr. pr. indvandrer blandt de 6-16 årige. Ud fra analysen kan man kun med rimelig sikkerhed sige, at den sande s koefficient liggerr et sted mellem en mindreudgift på 1.8 kr. pr. indvandrer og en merudgift på. kr. pr. indvandrer. I modsætning til beregningen i Tabel, hvorr de allerede udlignedee udlændingeudgifter ikke var fratrukket, kan man nu ikke ud fra analysen udtale sig med nogen rimelig sikkerhed om, hvorvidt flere indvandrere giver besparelser eller merudgifter. Kriteriet indvandrere blandt 6-16 årige er derfor ikke længere signifikant, hvilket vises ved at P- værdien er på,8 og dermed (væsentligt) større end signifikansniveauet på,. Det anvendte signifikansniveau svarer til det niveau, som Finansiering sudvalget anvender på alle udgiftsområder. Denne enkle analyse viser, at der ikke er nogen tendens til, at kommunerne i 1 anvender flere penge på folkeskoleområdet end de penge, som forlods er tildelt via v den særlige udligningsordning for indvandrere og efterkommeree og som dermed allerede er udlignet. Indvandrer-kriteriet er altså kun signifikant på folkeskoleområdet, fordi f der er medregnet udgifter, som allerede er udlignet og finansieret via den særlige udlændingeudligning. En regressionsanalyse udført på de udgifter, som ønskes udlignett via den generelle udligningsordning, giver hermed ikke nogenn begrundelse for indvandrer-kriteriet i udligningsordningen.

13 Der kunne naturligvis være andre udgiftsområder, hvor indvandrere spiller enn væsentlig rolle, men indvandrerkriteriet er ifølge Finansieringsudvalgets seneste analyser heller ikke signifikant på andre udgiftsområderr 1. Ved justeringen af den generelle udligningsordning i 1 blev indvandrerkriteriet imidlertid tildelt øget vægt i landsudligningen, idet vægten steg fra, % til, % 16. Ovenstående test af indvandrerkriteriets signifikans, hvor analyse med og uden de allerede udlignede udlændingeudgifter sammenlignes, kan skærpes yderligere og mann kan nå frem til en endnu mere præcis forståelse. I det foregående afsnittet, Udgifter for milliarder udlignes både ved udlændingeudligning og ved v den generelle udligning, side 6, blev der redegjort for, at der igennem denn særlige udlændingeudligning vurderet ud fra Finansieringsudvalgets undersøgelse fra 9 fordeles mere i tilskud end kommunerne faktisk anvender på særlige foranstaltninger for udlændinge. Finansieringsudvalget spørgeskemaundersøgelse tydede på, at kommunernee kun anvendte 1. kr. ud af de tildelte. kr. i tilskud pr årig indvandrer og efterkommer. Om kommunerne anvender de resterende.1 kr. på generelle udlændingeudgifter i folkeskolen, på andre folkeskoleopgaver eller eventuelt til helt andre formål udenfor folkeskoleområdet, vides ikke. Hvis de ekstra.1 kr. slet ikke anvendes på folkeskoleområdet, kan dette naturligvis give anledning til at det særlige udlændingetilskud nedjusteres. Dette spørgsmål s er drøftet i afsnittet Det særlige udlændingetilskud udligner 1688 % af udgifterne. Men i forlængelse af analyserne i Tabel ogg Tabel undersøges nu, om indvandrerkriteriet er signifikant, når der kun fratrækkes forlods finansierede udgifter svarende til tilskudsbeløbet nedsat svarende til de faktiskk anvendte beløb på 1. kr. pr. indvandrer og efterkommer ifølge Finansieringsudvalgets nye spørgeskemaundersøgelse. Hvis man tester indvandrerkriteriet i forhold til kommunernes folkeskoleudgifter, som finansieres via skatter og generelle tilskud og udligning,, dvs. eksklusiv de 1. kr., så viser det sig, at indvandrer-kriteriet heller ikke er signifikant (P-værdi på,166) ). Endelig er det undersøgt, hvor lave tilskudsbeløbet pr. udlænding på folkeskoleområdet skal være, for at indvandrerkriteriet bliver signifikant i forklaringen af de resterende folkeskoleudgifter. Der foretages derfor korrektion af udgifternee til folkeskoler m.v. vedd forskelligee procentdele af det særlige udlændingetilskud knyttet til 6-16 årige 1. 1 I betænkning 1661 fra 1998 var indvandrerkriteriet signifikantt på bibliotek, fritids og kulturområdet på landsplan, medens området i betænkning 1 som nævnt kun er signifikant i hovedstaden. Man må derfor formode, at nogle af de andre tilskud fra udlændingeudligningen pr. udlænding og pr. - årig udlænding, antageligt anvendes på dette udgiftsområde. En modregningg vil dog muligviss også her vise, at der udover denne finansiering ikke anvendes ekstra midler, som s kan begrunde kriteriet i den generelle udligningsordning. 16 Der er ikke gennemført lignende test på, om antal indvandrere er signifikant i en regressionsanalyse på hovedstadsområdet alenee svarende til Finansieringsudvalgets bedste model. Denne har dog i forvejen knap så overbevisende signifikans, som landsmodellen, og Finansieringsudvalget oplyser, at hvis man operationaliserer kriteriet ved 6-16 årige indvandrere pr årige, så falder forklaringsgraden i modellen enn smule) jf. betænkning 1, side (og denne normering burde være den mest korrekte). Det er dermed meget sandsynligt, at kriteriet heller ikke er signifikant her, og dermed også burde udgå af hovedstadsudligningen. 1 Der er ikke mulighed for at vide, hvor mange kroner k de enkeltee kommuner faktisk anvender på de d særlige udlændingeudgifter påå folkeskoleområdet. Analysen viser dog, at indvandrerkriteriet er insignifikant, når blot en lille procentdel af tilskuddet på de særlige udlændingeudgifter.

14 Det viser sig, at indvandrerkriteriet kun lige netop er signifikant, såfremt kommunerne i 1 anvendte under 18 % af det særlige udlændingetilskud beregnet til de 6-16 årige på folkeskoleområdet, jf. Tabel. Dette svarer til, at kriteriet kun err signifikant,, såfremt kommunernee modtager og på folkeskoleområdet anvender under. kr. ud af de nuværende 1.69 kr. pr årig indvandrer. Tabel Regressionsanalyse af nettodriftsudgifter på folkeskoleområdet, RE 1 eksklusiv 1, % af de finansierede udgifter ved den d særligee udligningsordning Koefficienter P-værdi Nedre 9% Øvre 9% Skæring 9. 1,,1E årige Indvandrere pr årig.69,9.1 antal familier i visse boliger pr. indb.18,1e Nedgang i folketallet pr. indb 16.8,1E Justreret R-kvadreret, Det kan altså konkluderes, at indvandrerkriteriet kun er signifikant ved analyser på regnskab 1 fordi kommunerne anvender en del af tilskuddet til årige indvandrere og efterkommere på folkeskoleområdet, hvor tilskuddet netop er forudsat anvendt. Disse udgifter er altså finansieret og bør ikke indgå i den generelle udligningsberegning 18. Herefter er spørgsmålet, hvilken betydning det har, at indvandrerkriteriet indgår i den generelle udligningsordning, selv om det reelt er insignifikant. I den nugældende ordning for generelle tilskud og udligning indgår antallet af f indvandrere i opgørelsen af det sociale indeks med vægten % i landsudligningen, hvilket er, % højere end i -1. I hovedstadsudligningen indgår kriteriet uændret med %. I Finansieringsudvalgets arbejde igennem årene har der konsekvent været anvendt et signifikanskriterium på, for udvælgelse af de bedste kriterier til forklaring af forskellene i kommunernes udgifter på de enkelte områder. Finansieringsudvalget har som nævnt ovenfor foretage beregningg af vægte for de enkelte kriterier med udgangspunkt i SUR-modellerne kombineret med en vurdering af de sociale forholds betydning på de forskellige udgiftsområder. 18 Test på 1 regnskabstal viser, at forklaringsgraden falder fra, til, ved korrektion for de allerede finansierede folkeskoleudgifter, ligesom indvandrerkriteriet kun er signifikant, såfremt kommunerne i 1 anvendte mindre end 6 % af disse tilskud til finansiering af udgifter på folkeskoleområdet. Finansieringsudvalgets analyser må derfor være tilsvarende følsomme heroverfor.

15 Finansieringsudvalget skriver imidlertid, at det vælges, at fastholdee den hidtidige skønsmæssige metode for fastsættelse vægtenee for enkeltkriterier under hensyntagen til beregnede vægte 19, som dog ikke fremlægges i betænkningen. Som begrundelse for dette valg anføres, at det er uundgåeligt, at fastsættelsen af de enkelte kriteriers vægt ikke udelukkende kan bero på resultaterr fra regressionsanalyser og som nævnt må inddrages flere hensyn, herunder bl.a. incitamenter, historik og kriteriets fordeling. Ud fra disse betragtninger, at vægtene er fastlagt skønsmæssig under hensyntagen til de beregnedee vægte, må man gå ud fra, at derr er en vis sammenhæng mellem resultaternee i nuværendee og tidligere regressionsanalyserr og den faktiske vægtning i beregningen af udgiftsbehov i den generelle tilskuds- og udligningsordning. Man må m derfor gåå ud fra, at de fremlagte regressionsanalyser har haft betydning for udvælgelse og o tildeling af vægten af indvandrerkriteriet, herunder for den øgede vægtning af kriteriet fra 1. Konsekvensen af, at indvandrerkriteriet indgår i den generelle udligningsordning, vurderes derfor ved at undersøge den udligningsmæssige betydning af, om indvandrerkriteriet er med i udligningsordningen eller ikke. Det kan ikke forudsiges, hvordan udligningssystemet vil blive udformet, såfremt indvandrerkriteriet udgår. Den ulige fordeling af indvandrere er r hidtil betragtet som enn betydendee del af de socialt forskellige vilkår og dermed for begrundelse en for udligning af socialt betingede økonomiske vilkår i den generelle udligning. At indvandrerkriteriet rent faktisk er insignifikant, betyder, at de kommunaløkonomiske vilkår som følge af sociale forhold er mindre forskelligee end hidtil antaget netop fordi kommuner med mange udlændinge modtager et større tilskud til finansiering af udgifterne knyttet til indvandrere. Der er derfor regnet videre ud fra den forudsætning, at den socialee udligning mindskes svarende til de ubegrundede udligningsbeløb. 1 Den økonomiske konsekvens heraf beregnes ved at indsætte det faktiske antal indvandrere, henholdsvis et landsgennemsnitligt andel indvandrere, i den gældende model for generelle tilskud og udligning. Ved at forudsætte samme andel indvandrere i forhold til befolkningstallet i alle kommuner vil forskellige indvandrerandele ingen betydning have for f beregningen af det sociale udgiftsbehov og forskellene heri vil blive dæmpet tilsvarende. Ved sammenligning af de to beregninger findes den udligningsmæssige forskel som følge af at de enkelte kommuner faktisk har flere eller færre indvandrere end svarende til landsgennemsnittet. Beregningen viser, at den generelle udligningsordning opkræver 68 mio.kr. i flertallet af landets kommuner, og fordeler dem på et mindre antal kommuner med mange indvandrere. Dette sker altså, selv om udgifterne til disse udlændinge allerede er betalt viaa den særlige udligningsordning for udlændinge. 19 Betænkning 1, side 9. Betænkning 1, side 6. 1 En alternativ beregning kunne være, at man alene nulstiller vægten af indvandrer-kriteriet og øger de øvrige kriteriers vægt forholdsvis. Herved fastholdes den nuværende forskellighed i socialt udgiftsbehov. Enn sådan beregning omfordeler mio. kr. i forhold til gældende byrdefordeling, b altså samlet set kun lidt mindre end i hovedalternativet i nærværende notat.

16 Det bemærkes, at de 68 mio. kr. tildeles disse kommuner udoverr den tildeling, som de sociale forhold i øvrigt giver anledning til. De ekstra penge tildeles, fordi familier i et antal lejligheder er indvandrerfamilier og ikke blot danske familier med samme indkomst, uddannelse, beskæftigelsesgrad osv. Med den faktiske fordeling af indvandrerne, får nogle kommuner i kraft af fleree indvandrere pr. indbygger end landsgennemsnitligt deres udgiftsbehov i landsudligningen hævet 8.1 kr. pr. ekstra indvandrer eller i alt 98, mio. kr., heraf København med 1 mio. kr.. Udgiftsbehovet i landsudligningen er modsvarende sænket i kommuner med færre indvandrere pr. indbygger end landsgennemsnittet. Fordelingen af de 98, mio. kr. i udgiftsbehov i landsudligningen omfordeler r. kr. pr. indvandrerr eller 6 mio. tilskudskroner, som tilfalder kommuner med relativt mange indvandrere. Heraf modtager 19 kommuner i hovedstadsområdet de 8 mio. kr., hvor Københavns Kommune er største modtagerr med 19 mio. kr. Udgiftsbehovet påvirkes også i hovedstadsudligningen, men her er e det langt mindre gennemskueligt, hvad der sker. For hovedstadskommuner med mange indvandrere beregnes udgiftsbehovet i hovedstadsudligningen mio. kr. højere, heraf Københavnn mio. kr. Men selv om for eksempel Frederiksberg Kommune har forholdsvis lidt flere indvandreree end landsgennemsnitligt, fører det ikke til beregning af et højere udgiftsbehov i hovedstadsudligningen. Andre hovedstadskommuner harr nemlig forholdsvis flere indvandrere og får dermed en endnu højere andel af det samlede sociale udgiftsbehov i hovedstaden. Den anderledes virkningsmåde skyldes, at hovedstadsudligningenn er en lukket udligningsordning finansieret af hovedstadskommunerne internt. Derfor påvirkes hovedstadskommunerne forskelligt i landsudligningen og i hovedstadsudligningen. Via hovedstadsudligningen flyttes 11 mio. kr. internt mellem hovedstadens kommuner til t gavn for 1 kommuner med relativt flest indvandrere. Betydningen for det samlede s generelle tilskud og udligning udgør gennemsnitligt 6.9 kr. pr. ekstra indvandrer i hele landet. Langt de fleste kommuner udenfor hovedstaden har relativt få indvandrere. Deres udgiftsbehov beregnes derfor lavere. Som følge af relativtt færre indvandrere, modtager kommuner med højt strukturelt underskud således 9 mio. kr. mindre via dette tilskud. Kun Odense og et par mindre kommuner med relativt mange indvandrere modtager ca. 1 mio. kr. ekstra via tilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud. Det afgørende er naturligvis konsekvensen af indvandrerkriteriet for de samlede tilskud og udligningsbeløb. Disse fremgår for alle kommuner af bilaget side.

17 Konklusion Konklusionen på dettee notat er, At den nuværende særlige udligningsordning for udlændinge udligner r betydeligt større beløb end begrundet ud fra f Finansieringsudvalgets seneste spørgeskemaundersøgelse fra 9. At de generellee tilskud og udligningsbeløb beregnes ud fra et for højt samlet udgiftsbehov, eftersom en del af dette udgiftsbehov v forlods er udlignet viaa den særlige udligningsordning for udlændinge. At indvandrer-kriteriet i de hidtidige analyser har undladt at fratrække udgifter, som allerede er finansieret via er insignifikanti t og bør udgå af den generelle udligningsmodel, idet man den særlige udligningsordning. Hvis blot 18 % ud af det samlede tilskud pr årigudlændingg anvendes på folkeskoleområdet, fritidshjem, klubber m.v., er kriteriet insignifikant og dermed uden faglig begrundelsee i den generelle udligningsordning. Den samlede konsekvens af disse forhold er, at 9 mio. kr. i dag uden rimelig begrundelse omfordeles fra nogle kommuner til andre viaa udligningsordningerne. Tabel 6 Byrdefordelingsmæssig omfordeling ved mere rimelig og velbegrundet udligning af udgifter vedr. udlændinge, mia. kr. fratrukket i grundlag for generelle udligning Indvandrer kriterium udgår af generelle udligning Ændrede tilskud pr. udlænding ifølge undersøgelse Nettoresultat Hovedstadsområdet i alt Heraf kommuner med tab Og kommuner med gevinst (9) Kommuner udenfor hovedstaden i alt Heraf kommuner med tab Og kommuner med gevinst Samlet byrdefordelingsmæssig omfordeling

18 1 af hovedstadsområdets kommuner modtager i dag 699 mio. kr. uden rimelig begrundelse, hvortil kommer mio. kr. til 8 kommuner udenfor hovedstaden. Disse ubegrundede tilskud finansieress i dag af 19 hovedstadskommuner og 6 kommuner i resten af landet. De 6 østjyske kommuner bidrager hertil medd 1 mio. kr. uden rimelig begrundelse, jf. Tabel. Tabel Byrdefordelingsmæssig konsekvens for de 6 østjyske kommuner ved mere rimelig og velbegrundet udligning af udgifter vedr. udlændinge, mia. kr. fratrukket i grundlag for generelle udligning Indvandre r kriterium udgår af generelle udligning Ændrede tilskud t pr. udlænding u ifølge undersøgelse Nettoresultat Effekt i skatteprocent -point 66 Hedensted 1 Favrskov Odder 6 Skanderborg Silkeborg 6 Syddjurs (9) ,.9 -, ,6. -,. -, 1.8 -, 6 østjyske kommuner i alt Specificeret kommunefordeling fremgår af bilaget side.

19 Bilag Kommissorium for Finansieringsudvalgets arbejde til ultimo 1 Finansieringsudvalget under Økonomi- og Indenrigsministeriet behandler i perioden frem til udgangen af 1 blandt andet følgende f emne:. A. Udlændingeudligningen Af aftalen mellem regeringen og Enhedslisten om justeringer i det kommunalee tilskuds- og udligningssystem fremgår det herom: Udvalget kan ( )anmodes om at foretage en undersøgelse, som skal omfatte kommunernes merudgifte såsom rådgivning, administration, bibliotek og fritid samt særlige foranstaltninger vedrørendee børn og voksne, herunder i tilknytning til dagpasning og o folkeskole, som er relateret r til integration. En sådan undersøgelse vil væree tidskrævende og forudsætte ekstern bistand. På baggrund af undersøgelsens resultater vil kunne fås et bedre billede b af dee særlige udgifter, som ordningen forudsætter kompenseret samt, hvilke faktorer der kan påvirke kommunernes udgiftspress på området. Dette vil kunne danne grundlagg for en revision af tilskudsbeløbene i udligningsordningen eller en inkorporering af udlændingeudligningen i det generelle udligningssystem. Udvalget anmodes i forlængelse heraf om at: iværksætte en undersøgelse af de kommunale udgifter til særlige s indsatser for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige inddrages resultaterr fra evt. andre gennemførte undersøgelser. lande. Undersøgelsen gennemføress med ekstern bistand og der vil kunne På dette grundlag skal udvalget: opstille et revideret grundlag for tilskudsbeløbene i den nuværende udligningsordning vedr. udlændinge, samt overveje en eller flere modellerr for inkorporering af udlændingeudligningsordningen i det eksisterende system. Udvalget afrapportere om dette område vedd udgangenn af 1.

20 Konsekvens af ændredee tilskudsbeløb pr. udlænding i den særlige udlændingeudligning 11 København 1 Frederiksberg 11 Ballerup 1 Brøndby 1 Dragør 1 Gentofte 19 Gladsaxe 161 Glostrup 16 Herlev 16 Albertslund 16 Hvidovre 169 Høje-Taastrup 1 Lyngby-Taarbæk 1 Rødovre 18 Ishøj 18 Tårnby 18 Vallensbæk 19 Furesø 1 Allerød 1 Fredensborg 1 Helsingør 19 Hillerød Hørsholm Rudersdal Egedal Frederikssund Greve 9 Køge 6 Halsnæs 6 Roskilde 69 Solrød Gribskov 6 Odsherred 16 Holbæk Faxe 6 Kalundborg 9 Ringsted Slagelse 6 Stevns Sorø Lejre 6 Lolland Næstved 6 Guldborgsund 9 Vordingborg Bornholm 1 Middelfart Assens Faaborg-Midtfyn Nettotilskud 1 1 kr Reduceret tilskud 1 1 kr Nettovirkning af ændrede tilskudsbeløb Virkning på beskatningsprocent,1,,, -, -,,,,1,1,1, -,,1,9,1, -,,6, -,1 -, -, -, -,6,,1 -, -, -,6 -,9 -,11 -, -,1 -,8,,1 -,11 -,9 -,1 -, -, -,9 -,11 -,1 -,9 -,1 -,1 Beregnet ud fra Finansieringsudvalgets undersøgelse i 9 påå baggrund af betænkning 1 samt tilskudsudmeldingen for 1.

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Østjysk rapport om udligning og tilskud

Østjysk rapport om udligning og tilskud Østjysk rapport om udligning og tilskud 28. Februar 2010 Favrskov kommune Hedensted kommune Odder kommune Silkeborg kommune Skanderborg kommune Syddjurs kommune 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007

Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 1 Benchmarkundersøgelse af kommunernes tobaksforebyggelse 2007 Sund By Netværket 2008 Udarbejdet af Kristine Böhm Nielsen

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 26. juli 2012 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevareklyngen og Udkantsdanmark

Økonomisk analyse. Fødevareklyngen og Udkantsdanmark Økonomisk analyse 30. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen og Udkantsdanmark De seneste år har danske udkantsområder

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne

Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne e. Redegørelse Ungdomspolitikker og ungeindragelse i kommunerne Af Christina Faber, konsulent og Michael Hedelund, chefkonsulent DUF Dansk Ungdoms Fællesråd Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens

Læs mere

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 FOKUSPUNKTER DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Fokuspunkter DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Dansk Arbejdsgiverforening Redaktionen er afsluttet marts 2013 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 30. april 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt

Læs mere

Thisted Nykøbing Aabybro Brønderslev Hjørring Frederikshavn. Aalborg Aars Hobro

Thisted Nykøbing Aabybro Brønderslev Hjørring Frederikshavn. Aalborg Aars Hobro Udbudsområde (kommuner) Deltagere i Institutionssamarbejde Udbudssteder Erhvervstemaer Årligt optag Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Thisted, Morsø, Læsø EUC Nordvest, SOSU STV, SOSU Nord

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere