SØNDERJYLLANDS POLITISKE OG ADMINISTRATIVE FORHOLD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SØNDERJYLLANDS POLITISKE OG ADMINISTRATIVE FORHOLD"

Transkript

1 SØNDERJYLLANDS POLITISKE OG ADMINISTRATIVE FORHOLD ved M. MACKEPRANG P å grund af de spegede og indviklede forhold i Nordslesvig, der på så mange måder afviger fra de kongerigske, har redaktionen anset det for nyttigt at indlede dette bind med en kort oversigt over landsdelens politiske og administrative forhold navnlig i kirkelig henseende. Forholdene i perioden er dog kun omtalt, hvor sammenhængen kræver det. Fra gammel tid havde kongerne i Sønderjylland, som i flere af de øvrige grænselande, en særlig ombudsmand, en jarl, hvis titel i de latinske kilder,»dux«, oversattes med det tyske hertug. Men til alt held for rigets enhed blev dette kun hernede en fast institution. I Valdemarstiden var det på vej til at blive en slags»secundogenitur«inden for kongeslægten, idet kongens næstældste søn blev»dux jutiæ«(hertug i Jylland). Denne udvikling afbrødes dog ved Abels død 1252, da ikke hans ældste søn, men hans broder Kristoffer I. blev konge, medens sønnen, Valdemar, blev hertug i Sønderjylland, der vedblev at være et arveligt len i hans slægt, indtil denne uddøde 1375, samme år som den sidste ætling af den gamle kongestamme, Valdemar Atterdag. Det ville føre for vidt her i enkeltheder at gøre rede for den stærke holstenske indflydelse, der allerede var begyndt et halvt århundrede tidligere. Så længe havde de holstenske grever af grev Gerts æt»den kullede greve«dels som danske lensmænd, dels som pantehavere rådet over hele landet eller dele af det, og ved Valdemar Atterdags død sad de i virkeligheden som uafhængige herrer. Allerede 1386 lykkedes det dog dronning Margrethe at få dem til at anerkende Danmarks lensoverhøjhed. Hendes med»den bløde hånds politik«så heldigt påbegyndte forsøg på helt at forene landet med det øvrige Danmark afbrødes dog ved hendes pludselige død (1412), og efterfølgeren, Erik af Pommerns ihærdige kamp for at nå det samme mål førte heller ikke til noget resultat. Sammen med de holstenske grever var også den talstærke og dygtige holstenske adel (ridderskabet) godt i gang med at få fodfæste, navnlig i landets sydøstlige dele. To ønsker stod for dem i første række, bevaringen af den intime

2 32 SØNDERJYLLANDS POLITISKE OG ADMINISTRATIVE FORHOLD forbindelse mellem Slesvig og Holsten og et fredeligt forhold til Danmark i stedet for fortidens ødelæggende krige. Da den sidste holstenske greve og sønderjyske hertug døde 1459, valgte de derfor kong Christiern I. både til hertug i Slesvig og greve i Holsten, men ganske vist kun mod vidtgående privilegier, hvoraf det vigtigste i politisk henseende var det senere slesvigholstenske slagord, at de to lande skulle blive sammen»up ewig ungedeelt«. Nå,»evigheden«varede strengt taget kun en menneskealder, thi da man efter Christiern I.s død havde valgt hans to sønner, kong Hans og den senere Frederik I. til hertuger, deltes landene mellem dem (1490). Denne første deling blev dog kun en kortvarig episode, der ophørte med Christiern I I.s fordrivelse Langt mere dybtgående, så dybtgående, at den efter nogles mening endnu kan spores den dag i dag, blev delingen 1544 mellem kong Christian III. og hans brødre. Af dem fik Hans (d. æ.) i Sønderjylland: Haderslev, Tønder og Løgumkloster amt, kongen Als og Sundeved, samt et bælte tværs over landet, og Adolf foruden Åbenrå amt Sydslesvig med Gottorp som residens. En fjerde broder (Frederik) afspistes med det over hele landet spredte gods, der tilhørte det kort efter ophævede Slesvig bispesæde, efter bispernes hovedborg kaldet Svavsted amt, og som senere blev et stridens æble mellem kongerne og Gottorperne. Hertug Hans døde imidlertid barnløs 1580, og ved arvedelingen efter ham fik kongen Haderslev amt, medens de to andre tilfaldt Gottorperne. Officielt var det kun indtægterne af amterne (dvs. krongodset), der deltes, medens ridderskabets besiddelser og stæderne styredes i fællesskab. Men i virkeligheden var delingen reel nok, hvad der navnlig viste sig, da forholdet mellem kongen og Gottorperne i løbet af 17. århundrede blev mere og mere spændt, ikke mindst efter at disse stærkt havde nærmet sig vor daværende arvefjende Sverige. Under den store nordiske krig kom katastrofen, idet kongen 1713 officielt 1721 inddrog den gottorpske del af Sønderjylland uden dog som påtænkt administrativt at indlemme hele hertugdømmet i kongeriget. Følgen var, at det tyske administrations- og retssprog, der næsten altid havde været enerådende i de højere instanser, bredte sig mere og mere, indtil det 1833 havde fortrængt dansk fra det sidste herredsting i Haderslev amt. Selv efter 1721 rådede kongen dog ikke over hele hertugdømmet. I 1564 havde Frederik II. nemlig overladt en trediedel af sin andel til sin broder Hans (d. y.), der i Sønderjylland fik Ærø, som dengang hørte til hertugdømmet, Als, største parten af Sundeved og noget senere også Rydkloster i Angel, som han helt nedrev og erstattede med Lyksborg. I endnu højere grad fortsattes delingen efter hertugens død Han havde nemlig ialt haft 22 børn, hvad der forklarer, at han både blev en stor godssamler og en arg bondeplager. Ganske vist var største parten af denne flok døtre, og flere af sønnerne døde

3 SØNDERJYLLANDS POLITISKE OG ADMINISTRATIVE FORHOLD 33 før faderen eller som ganske små. Men der var fem sønner tilbage, der alle skulle forsørges. Af dem fik tre len i Nordslesvig. Den ældste fik Ærø, og da han døde barnløs 1633, deltes øen mellem hans fire brødre og kom først 1749 tilbage til kronen. En anden broder (Alexander) fik hovedslottet Sønderborg, en tredie Nordborg. Men da ingen af dem mægtede at sætte tæring efter næring, og deres små hertugdømmer desuden led stærkt under Svenskekrigene, kom de i bundløs gæld og gik konkurs, henholdsvis 1667 og Medens hertugdømmet Sønderborg forsvandt for stedse, genoprettedes Nordborg allerede 1671 til fordel for en af Hans efterkommere, der hidtil havde siddet i Holsten, og bestod indtil I 1779 uddøde den fjerde, lyksborgske linie 1, der foruden navneslottet også rådede over største delen af Sundeved, således at også dette len kunne inddrages. Den linie af Hans d. y.s slægt, der kom til at spille den største politiske rolle, nemlig Augustenborgerne, nedstammer fra en anden af Alexanders sønner, Ernst Günther, der begyndte som jævnstor godsejer. I modsætning til de fleste af sine slægtninge trådte både han og hans efterfølgere i dansk statstjeneste, og efterhånden udvidedes deres besiddelser så meget, at de ikke blot fik Sønderborg slot med tilliggende (1764), men o ejede største parten af Als Sdr. herred med patronatsret til dets kirker. Her opførte de deres residensslot Augustenborg med den skønne slotskirke, efter at de allerede 1725 ved Ahlefeldternes konkurs havde erhvervet det af dem opførte Gråsten slot, hvis rige barokkirke heldigt overlevede den brand, der 1757 lagde det pragtfulde slot øde. Da Augustenborgerne 1848 havde sluttet sig til Slesvigholstenerne, inddrog den danske stat deres besiddelser, for hvilke hertugen dog 1852 fik 3 mill. rdr. i affindelsessum. Efter 1864 tilbagekøbte de imidlertid flere af gårdene, deriblandt Gråsten slot, og ved deres endelige udsoning med Prøjsen fik de 1885 stamslottene Sønderborg og Augustenborg forærende, som vi derfor måtte købe tilbage efter Den ældste administrative inddeling er her som i det øvrige land syslerne 2, der dog ikke omfattede Als og Ærø eller de af Friserne beboede landskaber og øer på Sydslesvigs vestkyst. Nordligst lå Barved syssel, hvis nordgrænse gik fra Kolding ås udløb i fjorden langs Kongeåen til dennes udløb i Vesterhavet ved Vilslev spange, en mils vej norden for Ribe. Sydgrænsen gik lige sønden for denne by, skråt ned gennem landet til Genner bugt, midtvejs mellem Haderslev og Åbenrå, hvor den synes at falde sammen med grænsen mellem disse to amter. Det omfattede efter den 1231 daterede»hovedliste«i kong Valdemars jordebog 3 herrederne Tyrstrup, hvis nuværende deling skriver sig fra 1864, Haderslev, Gram, Frøs samt Rangstrup, hvis deling i Nr. og Sdr. Rangstrup dog alt kan spores i jordebogen, omend den ikke var gennemført, da herredet optræder som en helhed i den ca. 100 år yngre kirkeliste i Danmarks Kirker, Haderslev amt 3

4 34 SØNDERJYLLANDS POLITISKE OG ADMINISTRATIVE FORHOLD»Ribe Oldemoder«(p. 108). Midten af landet dannede Ellum syssel, der havde navn efter landsbyen Ellum ved Løgumkloster. Dets sydgrænse falder på det nærmeste sammen med vor nuværende grænse, idet det dog også omfattede Kær herred (nu syd for grænsen), men ikke de nu danske Bov sogn og Frøslev by. De hørte nemlig til landets sydligste og største syssel, Isted syssel. Efter jordebogen bestod Ellum syssel foruden altså af Kær herred af herrederne Hvidding, Lø, Højer, af hvilket Tønder herred dog alt var udsondret , Rise, Sundeved samt Locthorp og Kliplev herreder. Allerede i 14. århundrede har de to sidstnævnte dog skiftet navn og fået deres nuværende, Slogs og Lundtoft. Noget kunne tyde på, at herreds-, måske også sysselinddelingen, er yngre hernede end i det øvrige land, og i hvert fald er herredernes territoriale grænser mindre stabile end i kongeriget. For at tage et enkelt eksempel omfattede Gram herred efter Pontoppidans Danske Atlas (VII p ) ikke blot de nu under det liggende sogne, men havde også tingpligtige i en hel række omliggende herreder helt ned til Ris hrd. ved Åbenrå. Selve navnebyen Gram, der tidligere naturligvis lå i sit eget herred (jfr.»ribe Oldemoder«p. 108), hørte derimod ligesom nu under Frøs herred. Endnu mere forvirrede blev dog efterhånden forholdene på Als, for hvilke landsarkivar Joh. Hvidtfeldt har gjort rede i»sønderjydske Aarbøger«1942 (kort p. 57), hvortil henvises. Medens herrederne som retskredse endog overlevede 1864 og først forsvandt ved den prøjsiske uniformering af lokaladministrationen m.m. i 1888, mærker vi sandt at sige grumme lidt til sysselinddelingen bortset fra, at den i nogen grad lå til grund for den kirkelige administration (provstiinddelingen). Og Sønderjyllands særlige landsting på Urnehoved tæt østen for Bolderslev i Bjolderup sogn (en nøjagtig lokalisering af selve tingpladsen lader sig ikke gennemføre) synes helt at have udspillet sin rolle ved middelalderens slutning 5. Som i det øvrige Danmark er også amterne i Nordslesvig opstået ved en sammenlægning af de efter hovedborgene opkaldte len. Sammenlægningen var dog mindre gennemført end i kongeriget. Indtil Prøjsen efter dets endelige overtagelse af landet i 1867 rationaliserede forholdene, fandtes der foruden de nuværende fire nordslesvigske amter, yderligere to, der vel nok kunne have amtmand fælles med naboamtet, men ellers havde indre selvstændighed. Det var Nordborg amt, der nogenlunde faldt sammen med Als Nr. herred, og Løgumkloster amt. Det sidste var det gamle klostergods, der efter klostrets sekularisering 1548 stadig administrativt holdtes samlet, på samme måde som Slesvig-bispens besiddelser indtil 1702 dannede et særligt amt, Svavsted amt 6. Foruden af»birket«, dvs. Løgumkloster landsogn og Nr.-Løgum sogn, hvor klostret var eneejer, bestod det af strøgods i Tønder, Åbenrå, Haderslev og Ribe amter 7. Med ægte slesvigsk konservatisme bevaredes dette besynderlige

5 SØNDERJYLLANDS POLITISKE OG ADMINISTRATIVE FORHOLD 35 amt til Lad så være, at det en tid lang havde amtmand fælles med Åbenrå, fra 1850 med Tønder, der så at sige til gengæld dengang afstod Lundtoft herred til Åbenrå amt 8. Praktisk talt dannede de augustenborgske besiddelser i Als Sdr. herred også et særligt amt indtil Endelig var der på vestkysten, navnlig i Lø herred, de kongerigske enklaver,»de blandede distrikter«, som deres officielle navn med rette lød, der statsretlig ikke hørte til hertugdømmet, men til kongeriget. Her gjaldt f.eks. ikke som ellers i hertugdømmet Jydske lov, men Christian V.s danske lov, og skatten pålignedes ikke som ellers hernede efter»plovtal«, men efter hartkorn. Det var gammelt Ribe-bispegods, som bisperne dels havde haft fra arilds tid som Møgeltønderhus, det nuværende Schackenborg, dels Trøjborg med dets tilliggende. Dette havde dronning Margrethe 1407 erhvervet af den mægtige sønderjyske adelsslægt Limbekkerne, kort efter pantsat det til Ribe bispedømme og straks lagt det ind under Viborg landsting. Ved reformationen kom alt dette ligesom andet bispegods i kongeriget derfor i kronens eje og indlemmedes ikke i hertugdømmet. Foruden af adskilligt strøgods i Tønder og Haderslev amt bestod enklaverne efter Trap: Kongeriget Danmark, 1. udg., II, 2 p af sognene Ballum, Døstrup, Mjolden, Randerup, Visby, Daler, Møgeltønder og Rømø (administrativt sammenfattet i Lø herred, Ballum og Møgeltønder birker), der var helt eller overvejende kongerigske. At dette dog må forstås cum grano salis, fremgår af forholdene på Rømø. Her var sønderlandet med kirken helt kongerigsk, men af de øvrige syv byer var kun een helt kongerigsk, een hertugelig og resten blandet 9. Strengt taget var også Ribe og de omliggende sogne enklaver, da byen og dens nærmeste omegn helt var indkapslet i hertugdømmet, hvis nordgrænse var Vilslev spange. Ved freden 1864 afstodes de egentlige enklaver, mod at Danmark til gengæld fik Ærø, Nr.-Tyrstrup herred (»de otte sogne«) samt Hjortslund og Kalvslund herreder. Også amterne kunne have deres enklaver. Det såkaldte»bolderslev fogderi«, oprindelig vist gammelt krongods i Bjolderup sogn, Åbenrå amt, hørte således først til Flensborg, senere indtil 1850 til Haderslev amt 10. Varnæs i Sundeved, der fra gammel tid var et særligt birk, hørte til Åbenrå amt, uagtet det lå i Lundtoft herred, der som ovenfor anført indtil 1850 lød under Tønder amt. Ligesom Wienerfreden 1864 medførte forskellige ændringer i amternes omfang, var dette også tilfældet ved genforeningen Navnlig gik det ud over Haderslev amt, der i sin tid var opstået ved en sammenlægning af de to gamle len Haderslev og Tørninglen. Først i 17. århundrede smeltede de dog helt sammen, men forskellen mellem de to dele: øster- og vesteramtet gjorde sig længe gældende. Amtet strakte sig indtil 1920 fra Østersø til Vesterhav, men måtte nu afgive sit vestligste herred, Hvidding, til Tønder amt, der ved af- 3*

6 36 SØNDERJYLLANDS POLITISKE OG ADMINISTRATIVE FORHOLD stemningen 1920 var bleven skåret midt over, og fik ikke»de otte sogne«(nr.- Tyrstrup hrd.) tilbage fra Vejle amt. Derimod fik Åbenrå amt en lille udvidelse mod syd, nemlig Bov sogn og Frøslev by i Handved sogn, som begge lå i det gamle Vis herred i Flensborg amt. I kommunal henseende gør der sig på et bestemt område den dag i dag en forskel gældende mellem Nordslesvig og det øvrige land. Man skelner nemlig dernede mellem købstæder og flækker, et begreb der nu administrativt er ukendt i det gamle kongerige. Begge styres de af borgmestre og byråd, men desuden har de fire købstæder hver en magistrat bestående af borgmesteren og fire rådmænd, en institution, der mangler i de fem flækker Augustenborg, Christiansfeld, Højer, Løgumkloster og Nordborg. Endnu mere kringlet og kroget var Nordslesvigs inddeling i kirkelig henseende. Ligesom Sønderjylland i sin helhed var fastlandet i middelalderen delt mellem Slesvig og Ribe stift, medens Als og Ærø lød under Odense-bispen. Selve tredelingen er i og for sig forståelig nok. Som alt nævnt regnedes Als i den ældre middelalder ikke til hertugdømmet, men opføres i Valdemars jordebog 11 ligesom Ærø og de øvrige sydfynske øer under Fyn. Og hvad fastlandet angår, ligger det nær at antage, at de to handelscentrer Slesvig og Ribe også har været de egentlige missionscentrer. I begge disse byer vides det jo rent historisk, at Ansgar opførte kirker. Intet var da rimeligere, end at de delte landet mellem sig, da den gennem hele middelalderen gældende stiftsordning blev gennemført kort efter midten af 11. århundrede. Men den måde, hvorpå delingen blev gennemført, er unægtelig såre besynderlig og har voldt forskerne meget hovedbrud, uden at man endnu er nået en absolut rimelig løsning. Den nyeste forklaring på den mærkelige grænse mellem de to stifter, der imod gammel sæd og skik lod hånt om sysselgrænserne og mod nord endog overskar herrederne, er givet af Hugo Matthiessen i»hærvejen«(p. 95). Grunden, mener han, er, at Slesvigbispen på denne måde fik hele hærvejen, der ved Skodborghus overskred Kongeåen, under sit stift. Hypotesen kan måske støttes af en landevejstold, der ganske vist først kan påvises i begyndelsen af 17. århundrede, men sandsynligvis er langt ældre. Den opkrævedes nemlig ved den nu nedlagte, engang så berømmelige Toldsted kro i Bjolderup sogn (»Hærvejen«p. 112), hvilket kunne synes besynderligt, da kroen ligger et godt stykke inde på gottorpsk territorium. Når man alligevel havde valgt den til opkrævningssted, kan dette, så vidt jeg kan se, kun forklares ved, at den lå i den gaffel, hvor en tværvej fra Ribe, der i 17. århundrede omtales som»gammel Ribe landevej«, støder sammen med hærvejen. Nogen anden grund end denne rent fiskale, kan jeg ikke se, skulle gøre Slesvigbispen interesseret i at optræde som»færdselspoliti«på hærvejen.

7 Fig. 1. Nordslesvigs stiftsgrænser til Landegrænse efter Grænse mellem Ribe og Slesvig stifter indtil Grænse mellem Slesvig og Århus stift. Ganske naturligt kom hele vestkysten indtil den nuværende grænse, altså Hvidding, Lø, Tønder og Højer herreder, til at høre under Ribe bispestol, men denne havde også en del sogne i de nuværende Haderslev og Åbenrå amter. I det første således hele Nr.-Rangstrup hrd., Frøs hrd. med undtagelse af Skodborg sogn samt det nu forsvundne Emdrup, Gram 12, Skrydstrup og Nustrup i Gram hrd. Og i Åbenrå amt bød Ribebispen over hele Sdr.-Rangstrup hrd. på nær Øster-Løgum sogn. Dette store sogn, der går helt ud til

8 38 SØNDERJYLLANDS POLITISKE OG ADMINISTRATIVE FORHOLD Lillebælt, dannede så at sige broen mellem de to dele, hvoraf Slesvig stift bestod, nemlig hele Sydslesvig og, nord for den nuværende grænse, Slogs hrd. i Tønder amt samt på østkysten Sundeved, Lundtoft og Rise herreder. Men hertil kom mod nord foruden det nysnævnte Skodborg sogn største parten af Gram hrd. samt hele Haderslev og Tyrstrup hrd., der jo som nævnt nåede op til Koldingfjord. Dette nordlige»anneks«,»præpositura Barwithsyssel«, som dets officielle navn lød, og som omfattede 32 sogne, synes efterhånden at have fået en vis særstilling (sml. p. 49). Ligesom i Roskilde stift fandtes der nemlig i Haderslev et til byens Frue kirke knyttet kollegiatkapitel, der første gang lader sig påvise I slutningen af 15. århundrede 13 fik dette nemlig overdraget disse sogne, der tidligere havde været administreret af kapitlet i Slesvig, og som til 1864 og i noget indskrænket omfang endnu den dag i dag udgør Haderslev provsti 14. Det andet af de gamle sysselprovstier, præpositura Ellum syssel, der omfattede Kær, Slogs, Ris og Lundtoft hrd. samt Sundeved, blev uvist når annekteret»storprovstiet«, det største af prælaturerne ved domkapitlet i Slesvig 15. Sogn for sogn lader Ribe bispedommes andel i Sønderjylland sig først fastslå gennem den fra o stammende kirkeliste 16 i»ribe Oldemoder«(p. 108), men enkelte eksempler tyder på, at denne andel går adskilligt længere tilbage. Foruden de nu forsvundne kirker i Emdrup (Gram sogn), Anflod (Højer landsogn) samt den allerede i»oldemoder«som»øde«(desolata) betegnede Dover i Lintrup sogn lød 45 sognekirker og klosterkirken i Løgum, henved halvdelen af Nordslesvigs gamle kirker, under Ribe. Efter»Oldemoder«var kapitlets ærkedegn regnskabsprovst for Hvidding, Lø, Tønder, Højer og Gram herreder, kantoren for Frøs og Kalvslund herreder. Bortset fra en kortvarig episode i selve reformationstiden bevarede Ribe stift sine 45 nordslesvigske kirker indtil 1544, men ved den i dette år foretagne deling af landet (jfr. ovenfor) ændredes forholdet. Efter den protestantiske opfattelse burde forvaltningen af kirkerne nemlig følge landsherren, og Christian III. overlod da også godvilligt tre af Ribes kirker i Sdr.-Rangstrup herred (Bedsted, Hellevad og Egvad) til sin broder hertug Adolf, i hvis andel (Åbenrå amt) de lå. Om kirkerne i Haderslev og Tønder amt førte Frederik II. derimod en årelang strid med sin ellers så fredsommelige farbroder Hans d. æ. Den endte med et forlig 1576, hvor man enedes om at overlade afgørelsen til en tysk fyrstes voldgiftskendelse, og da denne 1578 faldt ud til hertugens fordel, mistede Ribe alle sine sønderjyske kirker med undtagelse af enklavekirkerne Ballum, Mjolden, Randerup, Møgeltønder, Daler og Rømø, der statsretligt hørte til kongeriget (se p. 35). Det varede dog ikke længe, inden det fik største parten tilbage, thi da Frederik II. efter Hans' død 1580 fik Ha

9 SØNDERJYLLANDS POLITISKE OG ADMINISTRATIVE FORHOLD 39 derslev amt som sin arvelod, retablerede han straks den gamle ordning, således at Ribe atter overtog de i amtet liggende kirker, der som Tørninglen provsti indtil 1864 hørte til stiftet, med hvilket de 1920 genforenedes. Derimod genvandt man ikke de i Tønder og Løgumkloster amter liggende kirker: Tønder, Højer, Ubjærg, Abild, Brede, Skast og Hjerpsted samt Løgumkloster og Nr.- Løgum. Disse to amter tilfaldt nemlig hertug Adolf, der lagde de pågældende kirker ind under sin superintendent, således at Ribe dog en tid lang beholdt tilsynet med kirkernes regnskab 17. Først ved genforeningen vendte de atter tilbage til deres gamle stift, der yderligere fik Slogs herreds seks kirker. Mere konstante var forholdene på Als og Ærø. Ganske vist søgte Frederik II.s broder, hertug Hans d. y., efter at han 1564 bl.a. havde overtaget disse øer som sin arvelod, at lægge deres kirker ind under sig, men dette strandede på kongens absolutte modstand. Med undtagelse af kirken i hans residensby Sønderborg og den af ham 1615 byggede kirke på halvøen Kejnæs, bevarede de øvrige deres tilknytning til Odense lad så være at flere af Hans efterkommere uden videre selv indsatte provster måske også præster i deres andel. Båndet løsnedes først, da man 1819 af hensyn til hertugen af Augustenborg oprettede lilleputbispedømmet Als og Ærø, der kun omfattede 18 sogne og vel at mærke ikke de to nysnævnte 18. Disses øverste kirkelige myndighed var generalsuperintendenten i Slesvig, der efter inkorporationen af den gottorpske del af Slesvig 1721 havde afløst de generalsuperintendenter, de to landsherrer efterhånden havde indsat i deres andel, og som sammen med overkonsistoriet på Gottorp nu styrede alle kirker i det gamle Slesvig stift. Først 1854 indsattes en biskop over Slesvig stift, der fik sæde i Flensborg, ikke som tidligere i Slesvig, hvortil han dog 1864 flyttede tilbage som generalsuperintendent over hele Slesvig, Als inclusive. Selv efter oprettelsen af bispedømmet Als og Ærø vedblev øerne i kirkeligadministrativ henseende at ligge under»danske kancelli«(senere kultusministeriet), hvilket havde til følge, at med enkelte undtagelser (jfr. nedenfor) gjaldt her den kongerigske kirkelige lovgivning, ikke den specielt slesvigske. Det samme var også tilfældet i Tørninglen og enklaverne, og i hvert fald i nogle af disse vedvarede dette forhold lige til genforeningen. Med hensyn til patronatsretten henvises til de enkelte sognes historik. Her skal blot, så vidt det er gørligt, gives en almindelig oversigt over, hvorledes man i det hele blev præst i Sønderjylland og navnlig da i Nordslesvig. Let er dette ikke, thi Slesvig var på dette som på andre områder, som det med rette er blevet sagt,»usancens og sædvanens land«. Som indledning navnlig til de middelalderlige forhold skal her først gøres opmærksom på, at man ikke af fyrstelige eller biskoppelige overdragelser af patronatsretten altid kan slutte, at de pågældende helt besad denne. Ikke

10 40 SØNDERJYLLANDS POLITISKE OG ADMINISTRATIVE FORHOLD sjældent har der nemlig her som i det øvrige land rådet den såkaldte»compatronatsret«, hvor enten hele menigheden eller dennes»bedste mænd«(dvs. storbønderne) også havde del i den (jfr. Hal Koch: Danmarks Kirke II, 51 f.). Et godt eksempel herpå er Brede i Lø herred. Her ejede kongeslægten fra gammel tid gods, og antagelig støttet herpå overdrog kong Abel 1252 patronatsretten til Løgumkloster, men uagtet dette bekræftedes både af hans efterfølgere, Ribe bisp og ærkebispen, gik sagen ikke helt i orden, før en række enkeltpersoner åbenbart sognets»bedste mænd«1327 havde givet deres tilslutning 19. I middelalderen ejede Slesvigbispen 40 kirker i hertugdømmet, deraf 23 i Barved syssel, hvilket i denne sammenhæng må forstås som Haderslev provsti 20. I den kirkelige grundlov for hertugdømmerne efter reformationen, kirkeordinansen af 1542, der i det hele bygger på den for kongeriget og hertugdømmerne fælles, latinske kirkeordinans fra 1537, hedder det meget ubestemt om præstevalget, at det skal ske»ved dem, som have dermed at skaffe«(quorum interest). Ifølge den af provsten Jørgen Bøje (Georg Boethius) for hertug Hans d. æ. udarbejdede redegørelse for forholdene i Haderslev provsti, er det sognet, der har valgret,»dog med hertugens forlov og efter provstens råd«altså i virkeligheden kun en præsentationsret medens hertugen har patronatsret til alle kirker og altså skal konfirmere valget 21. Helt anderledes og ret omstændelig var ordningen i det under Ribe stift hørende Tørninglen provsti, der ganske forståeligt bygger på den danske kirkeordinans. Her skulle syv af sognet kårne mænd sammen med provsten vælge den bedst skikkede ansøger; derefter skulle bispen eksaminere ham og amtmanden anerkende valget, før han blev ordineret. Ikke mindst fordi bisp og amtmand hørte under forskellige myndigheder, den første under danske, den anden under tyske kancelli, gav denne ordning anledning til evig kiv og splid, der tilspidsedes i, at amtmanden påstod, at han havde ret til at præsentere kandidaterne. Først 1670 bortfaldt amtmandens ret til at godkende valget, men endnu 1732 måtte det udtrykkeligt indskærpes, at dette også gjaldt for Tørninglen provsti 22. Noget lignende var i tiden nærmest efter reformationen også tilfældet i den gottorpske del af Vestslesvig, hvor menigheden eller dens repræsentanter, de såkaldte»ottemænd«dog med provstens og amtmandens tilslutning både valgte og kaldte deres præst. Men efterhånden blev det almindeligt, at øvrigheden præsenterede, og menigheden kaldte, idet kaldsretten dog skulle anerkendes af hertugen 23. I de kirker, hvortil privatpersoner eller institutioner havde patronatsret, var det dem, der kaldte, idet der dog som oftest holdtes prøveprædikener. For øvrigt behøver det næppe at siges, at både kongen, hertugen og menighederne ofte satte sig ud over disse regler ikke mindst på grund af den meget udbredte sædvane, at sønnen eller svigersønnen efterfulgte faderen i

11 SØNDERJYLLANDS POLITISKE OG ADMINISTRATIVE FORHOLD 41 kaldet, således at der opstod rene præstedynastier 24. Medvirkende hertil var det sikkert, at præstegårdene mange steder måtte indløses af efterfølgerne. I tidens løb forsvandt menighedens indflydelse på præstevalgene mere og mere i de gamle kongelige dele 25 her altså Haderslev amt i sin gamle udstrækning mens den holdt sig bedre i de tidligere hertugelige amter Tønder og Åbenrå. Efter en oversigt fra 1786 besattes 64 landsogne og flækker i Nordslesvig umiddelbart af kongen henholdsvis gennem danske og tyske kancelli. Andre 28 var de såkaldte»valgkald«, til hvilke amtmand og provst præsenterede henholdsvis to og en kandidat, mellem hvilke menigheden valgte efter forudgående prøveprædiken. Valgret havde enhver, der havde»fod under eget bord«(»eigene Feuer und Herd«). Sluttelig måtte valget naturligvis konfirmeres fra oven. Endelig var der dengang en snes privatpatronatskald, der væsentlig samlede sig i to store grupper. Den ene var enklaverne med de to gamle storgårde Schackenborg (Møgeltønderhus) og Trøjborg, den anden Als Sdr. herred, hvor hertugen af Augustenborg havde kaldsret til alle kirkerne. I købstæderne, hvor der i reglen var flere præster, blev førstepræsten umiddelbart indsat af kongen, medens magistraten havde indflydelse på valget af andenpræst (diakonen) 26. Tiendeforholdene var efter reformationen meget forskellige fra kongerigets og kunne snart sagt veksle fra sogn til sogn 27. Et synes dog at være fælles i det mindste for den del af Nordslesvig, der hørte under Slesvig og Ribe stift, nemlig at den særlige bispetiende, der i kongeriget blev til kongetiende, forsvandt i Da ophævedes den af hertug Christian den senere Christian III. i de af ham styrede amter Haderslev og Tørning, og har vel efterhånden fået samme skæbne i de øvrige amter om ikke før så ved den sidste katolske biskop Godske Ahlefeldts død Ophævelsen betød altså, at bønderne ikke som tidligere skulle afgive hvert tiende neg, men kun hvert femtende, der så skulle deles lige mellem præst og kirke. Dette skete dog ikke, idet kongen i Tørninglen provsti ikke at forveksle med Tørning len og en tid lang også i Haderslev provsti forbeholdt sig halvparten af kirkens andel. Hvorledes det forholdt sig i enklaverne, ligger meget uklart (Hvidtfeldt p. 92). Trods gentagne forbud fra myndighedernes side, blev det dog efterhånden meget almindeligt, at tienden ikke ydedes i kærven, men i skæppen, altså i tærsket korn 28a, eller simpelt hen afløstes med en pengeafgift. Dette forklarer måske, at kirkelader så at sige er ukendte i Nordslesvig, medens de f.eks. på Fyn efter Jacob Madsens visitatsbog o fandtes ved næsten hver eneste kirke 29. Tilsynet med kirkerne udøvedes af kirkevisitatorerne, der bestod af amtmand og provst, på de såkaldte»specialvisitatorier«en ordning, der synes at gå meget langt tilbage og holdt sig efter Uden deres tilladelse måtte der ikke foretages større arbejder; de reviderede kirkeregnskaberne og førte

12 42 SØNDERJYLLANDS POLITISKE OG ADMINISTRATIVE FORHOLD ligeledes tilsyn med kirkernes midler (jfr. Trap. 1. udg. Almindelig del, p. 196) 30. I Tørninglen provsti gjaldt dog rimeligvis allerede fra 1581 delvis andre regler. Medens provstiets ni kirker i Frøs og Kalvslunds herred som sædvanlig bestyredes af visitatoriet, udøvedes dettes funktioner i den øvrige del af provstiet af ærkedegnen og senere, da hans embede 1652 var bleven forenet med bispens, af denne (Trap: Slesvig. Speciel del, p. 6 f.). Som noget for Sønderjylland særligt må nævnes den for Haderslev provsti»fælles kirkekasse«, i hvilken de enkelte kirkers ofte ret betydelige midler indgik. Dens oprindelse skjuler sig i mørket, og antagelig har den udviklet sig sædvanemæssigt, da noget lovbud om den ikke kendes. Den ophævedes 1742, men levede videre i praksis og genindførtes derfor på ny 1782 for endelig at blive officielt ophævet fra 1. april Også Als og Ærø havde hver deres fælles kirkekasse. På Als ophævedes den 1885, på Ærø derimod først Kirkernes hovedindtægt var selvfølgelig tienden og udbyttet af det jordegods, som flere af dem vedblev at eje længe efter reformationen. En anden, ganske vist meget lille indtægt, havde man i de såkaldte»jernkøer«, køer, der i middelalderen var skænket kirken som sjælemessegave. De udlejedes regelmæssigt til bønderne mod en meget lille årlig afgift (1½ à 2 sk. lybsk), men til gengæld var brugeren forpligtet til at anskaffe en ny ko, når den gamle døde. De kendes også fra det øvrige land 32, men holdt sig man fristes til at sige naturligvis længst hernede. I Matthiæs førnævnte værk fra 1786 opføres de (I, 19 B) mellem kirkens ejendomme, og endnu en menneskealder eller mere senere figurerer de som»kohyre«i kirkeregnskaberne med en afgift på 2 sk. pr. høved; antallet kan nå op til en stykker! Ejendommeligt for Sønderjylland, eller for at være på den sikre side, for Slesvig stift de forekommer nemlig ikke i Ribe Oldemors kirkeliste var den forskel, der i middelalderen gjordes på kirker (ecclesiæ) og kapeller (capellæ). Ganske vist kendes der også i kongeriget en del kapeller, men disse er enten knyttede til en bestemt begivenhed (som Knud Lavards kapel i Haraldsted ved Ringsted og hellig Margrethes kapel ved Køge strand) eller til en helligkilde (Helenæ kilde i Nordsjælland, kildekapellet ved Rær i Thy og Skærum i Ringkøbing amt) og havde ingen bestemt menighed. De eneste undtagelser i kongeriget er de sene bornholmske købstadskirker i Allinge, Svaneke og Neksø, der endnu i Lunde stifts jordebog fra 1569 kaldes kapeller og var annekser til de gamle nabo-landkirker, samt hvad der også ligger i navnet den 1464 opførte Kappel kirke på Låland 33. I Slesvig stift må de derimod have været meget almindelige, hvilket fremgår af forskellen i de afgifter, kapitlets prælater oppebar af kirkerne i deres jurisdiktionskreds, hvor der udtrykkelig skelnes mellem ecclesiæ og capellæ 34 ; de sidste, mellem hvilke der må være adskillige gamle kirker, betalte kun det halve af, hvad ecclesiæ

13 SØNDERJYLLANDS POLITISKE OG ADMINISTRATIVE FORHOLD 43 udredte (henholdsvis 16 : 8 og 12 : 6 skilling lybsk), og må altså have haft et mindre eller mindre frugtbart sogn end disse. Alligevel må de have været sognekirker, omend så at sige af anden grad, og kan have været annekterede til en anden kirke således som Asbøl til Ullerup 35 og Jægerup til Magstrup, Frørup til Stepping og Ødis til Taps, der i den ældste liste over bispecathedraticum fra er betegnede med en klamme og i fællesskab betalte henholdsvis 24 og 18, 18, 18 sk. i cathedraticum 36. I den yngre liste fra 1509 er derimod ved disse kirker denne klamme bortfaldet og hver enkelt opført med sin afgift, der dog sammenlagt to og to svarer til den tidligere anførte 37. Ingen af disse lister skelner dog mellem kirker og kapeller, en benævnelse der kun forekommer et par gange i Sydslesvig (Bredsted og Gettorf), men de deler samtlige kirker i tre klasser, der betaler henholdsvis 24, 12 og 6 sk. lybsk i bispeafgift. Anderledes derimod den kun i afskrift bevarede, fra tiden mellem 1362 og 1462 stammende»vertekeniss aller propositurn«38. Den sondrer i en række tilfælde mellem de to kategorier, men uheldigvis kun i begyndelsen af listen, senere er det langtfra konsekvent gennemført, idet adskillige kirker kun opføres med deres sognenavn uden artsbestemmelse. Og for Nordslesvig er dens værd grumme ringe. Rent bortset fra, at afskriveren åbenbart ikke har kunnet læse originalens stednavne, der ofte er forvansket næsten til ukendelighed, har han (eller forlæggets skriver) åbenbart været overmåde skødesløs. I begyndelsen anfører han regelmæssigt ud for sognenavnene, om kirkerne var ecclesiæ eller capellæ; men meget hurtigt sløjer han af og nøjes oftest med sognenavnet alene, og til slut bliver dette reglen, således at der for kirkerne i de tre nordligste herreder (Haderslev, Gram og Tyrstrup) overhovedet kun findes sognets navn. For stiftets nordslesvigske område, Nørre-Tyrstrup hrd. medregnet, betegner han kun 11 kirker som ecclesiæ, nemlig Ravsted og Bylderup (Slogs hrd.). Ris og Åbenrå (Ris hrd.), Broager, Sottrup, Ullerup og Varnæs (Sundeved), Uge, Kliplev og Felsted (Lundtoft hrd.), alle i storprovstiet; kun een eneste, Kværs i Lundtoft hrd., kalder han kapel, og det oven i købet med tilføjelsen»olim«(forhen), uagtet Åstrup, Grarup og Moltrup i Haderslev hrd. samt Bjerning (Tyrstrup hrd.) i et bispebrev fra betegnes som kapeller, der»ab antiquo«(fra gammel tid) var annekteret Frue kirke i Haderslev 40. Af de ovenfor nævnte ecclesiæ betalte de syv 24 sk. i cathedraticum, tre (Åbenrå, Kliplev og Ullerup), ligesom fire af kapellerne, derimod kun 12 sk. Felsted, hvis sogn er stort og gennemgående frugtbart, betalte ingen bispeafgift, antagelig fordi den var annekteret ærkedegnedømmet, og Moltrup var fritaget for sin armods skyld. Til sammenligning med disse tal (11 og 5) skal det nævnes, at efter cathedraticumslisterne betalte 21 kirker 24 sk., 25 betalte 12, mens 9 nøjedes med 6 sk.!

14 44 SØNDERJYLLANDS POLITISKE ØG ADMINISTRATIVE FORHOLD Hvis man overhovedet tør drage nogen slutning ud fra dette meget skrøbelige materiale, må det være, at»24 skillings kirkerne«betragtes som ecclesiæ, resten oftest som capellæ, der ikke havde nogen selvstændig sognepræst, men enten var annekterede til en større kirke eller til hinanden. Men unægtelig kvier man sig ved at kalde Oksenvad i Gram hrd., en af Nordslesvigs stovteste kvaderstenskirker, et kapel, hvad den efter det lige anførte burde være, da den kun betalte 6 sk. i bispepenge! Måske vil den nærmere undersøgelse af bygningerne vise, at»12 eller 6 skillings kirkerne«er mindre og yngre end de 24 skillings. Om nogen større aldersforskel tror jeg dog ikke, der kan blive tale, da de alle måske med undtagelse af den lille teglstenskirke i Asbøl så vidt jeg kender dem, er romanske. Men i det hele er dette intrikate problem vist uløseligt; det eneste skulle da være, at»kapellerne«har slæbt dette navn med som en arv fra deres nu længst forsvundne forgængere*. En anden forskel mellem de sønderjyske og kongeriske kirker var også, at de førstnævnte og da navnlig de nordslesvigske på få undtagelser nær var og vedblev at være selvstændige, juridiske personer, altså selvejende eller tilhørende kronen. Det i kongeriget navnlig fra slutningen af 17. århundrede så almindelige salg af statskirker til private fandt kun i ringe grad sted hernede. Ja, selv kirker med en adelig patron som Dybbøl, der tilhørte grevskabet Sandbjerg, betragtedes som selvejende 41. Medens den ejendommelige grænse mellem de to stifter nu kun har historisk interesse lad så være, at den går igen i stiftsdelingen mellem Haderslev og Ribe stift blev der i reformationsårhundredet trukket en anden grænse tværs over landet, der endnu gør sig gældende, nemlig grænsen mellem dansk og tysk kirke og det dermed i nøje forbindelse stående skolesprog. Selv om dette falder uden for»danmarks Kirker«s rammer, har jeg alligevel fundet det rigtigst at afslutte denne lille oversigt med en kort omtale af dette forhold 42. Uden tvivl er det nemlig dybest inde netop det, der har gjort det muligt, at disse bind om min hjemstavn har kunnet indgå i»danmarks Kirker«. I den for kongeriget og hertugdømmerne fælles latinske kirkeordinans af 1537 blev det bestemt, at gudstjenesten eller rettere prædikenen skulle holdes»in lingva vernacula«, altså på hjemstavnens sprog. Da folkesproget på den tid var dansk til en linie fra Husum til Ekernførde fjord eller i hvert fald til Slien, burde prædikesproget norden herfor have været dansk, således som det også fremgår af den af hertug Christian (III) allerede 1528 udstedte kirkeordinans for hans to amter Haderslev og Tørning 43. I den af landdagen 1542 vedtagne, på nedertysk udstedte særlige kirkeordinans for hertugdømmerne blev»lingva vernacula«imidlertid til»dudsch«, og herefter skulle tysk altså være guds- * Jeg skylder dr. Ellger ved Landesamt f. Denkmalspflege i Kiel megen tak for den dybtgående undersøgelse af dette spørgsmål, han har været så elskværdig at sende mig.

15 SØNDERJYLLANDS POLITISKE OG ADMINISTRATIVE FORHOLD 45 tjenestesprog op til Kongeåen. Så galt gik det dog ikke. Såvel Nordslesvig som indtil o også nogle sogne i Angel fik dansk prædiken. Vel at mærke dog egentlig kun landsognene. I købstæderne blev dansk henvist til froprædikenen, der holdtes på en så urimelig tid som 5 5½ om morgenen, hvorimod højmessen var tysk. Men i hele Syd- og største delen af Mellemslesvig blev gudstjenestesproget tysk, først nedertysk og fra o højtysk. At dette skete i Svansen og Sydangel, hænger vel sammen med, at her havde den holstenske adel sat sig godt fast, hvorimod det ikke lader sig forklare i midtlandet, der dengang var dansktalende ned til Danevirke, og hvor adelen ikke spillede nogen større rolle. Blot det rent negative kan siges, at det ikke hænger sammen med de politiske delinger. Det kongerigske Flensborg amt havde således tysk, det gottorpske Åbenrå amt dansk kirke- og senere skolesprog. Men hvad årsagen end har været, blev virkningen den, at der i tidens løb dannede sig et kulturskel, der næsten i eet og alt falder sammen med vor nuværende statsgrænse. KILDER OG HENVISNINGER 1 Når vor nuværende kongeslægt alligevel kaldes den lyksborgske, forklares dette ved, at Christian IX.s fader, der var en efterkommer af den ovenfor nævnte Alexander, både var dansk officer og beslægtet med kongehuset. Han fik derfor, da den sidste virkelige hertuginde af Lyksborg døde 1825, både overdraget slottet og titlen hertug af Lyksborg, men intet af hertugdømmets tilliggende. 2 Utydeligt kort i Danmarks Riges Historie I, 452; bedre i Schultz Danmarkshistorie I, Udg. ved Svend Aakjær. I, 7 f. 4 P. Hasse: Schleswig-Holstein-Lauenburgische Regesten und Urkunden. Hamburg-Leipzig III, Jfr. Hugo Matthiessen: Hærvejen p. 118 f. Forøvrigt fik Als ligesom flere andre øer sit særlige landsting senere. Jfr. SJyAarb p. 17 ff. 6 Trap: Slesvig p Kort i SJyAarb p Jfr. SJyAarb p. 65 ff. og Trap: Slesvig, p. 97 f. 9 SJyAarb p Se kortet i»haandbog i det nordslesvigske Spørgsmaals Historie« p. 318, der er bedre end skitsen i Trap. 4. udg. I, Jfr. Bjolderup Sogns Historie p. 46 ff. 11 I, Nu som alt nævnt i Frøs hrd. 13 Kendt fra 1474 (Hans von Schubert og Ernst Feddersen: Kirchengeschichte Schleswig-Holsteins rk. III, 251). 14 Jfr. Annaler f. nord. Oldkynd p. 352 f. og»slesvigs delte Bispedømme« p Quellensammlung der Gesellschaft für Schleswig-Holsteinischen Geschichte VI, Dateringen er taget fra P. Severinsens afhandling i Hardyssels Aarbog. III, Jfr. Sønderjyllands Historie II, 354 og Hvidtfeldts Bidrag til belysning af de kirkelige forhold (SJyAarb p. 54 f.). 18 SJyAarb p SJyAarb p. 79 ff. Også i det nærliggende Daler, der annekteres 1227, var det galt (smst. p. 77). 20 Slesvigs delte Bispedømme p. 49 ff. Jfr. Sønderjyllands Historie. II, 440 ff. 21 Redegørelsen, der åbenbart skyldes, at hertugen selv ikke har kunnet finde rede i forholdene, er trykt i Ny kirkehist. Saml. II, 265 f., men findes delvis afskrevet i adskillige af provstiets ældste kirkeregnskaber. 22 Jfr. Hvidtfeldts redegørelse i SJyAarb p. 62 ff. 23 Jfr. Hvidtfeldt, anf. afhandl. p. 70 f. 24 Jfr. Hejselbjerg Paulsen i Slesvigs delte Bispedømme p. 146 ff. 25 Måske under indflydelse af suverænitetens indførelse 1660, jfr. H. N. A. Jensen: Kirchliche Statistik, I, 94 95, til hvis fremstilling af præstevalgene (p. 91) i det hele henvises. 26 Opgø

16 46 SØNDERJYLLANDS POLITISKE OG ADMINISTRATIVE FORHOLD relsen er foretaget efter listerne i Matthiæ: Kirchenverfassung in den Herzogtümern Schleswig und Holstein II, 149 ff., der synes at stemme overens både med Jensens Kirchliche Statistik og Trap. 27 Jfr. Hvidtfeldts anf. afhandl. p. 90 ff. 28 Nogen særlig forordning om bispetiendens ophævelse i de to nævnte len kendes ikke, men at den bliver ophævet, fremgår klart af Slesvigbispens gentagne forgæves klager til hertugen fra sommeren 1525 (jfr. Kirkehist. Samlinger: 4. rk. I, ). 28:1 Som erstatning for strået betaltes dog en tid lang en lille afgift, de såkaldte»stråpenge«(strohgeld). 29 Jfr. min afhandling i»smaaskrifter tilegnede Aage Friis« p Forøvrigt kan det i denne sammenhæng bemærkes, at kirkeværgerne (jurati, die kirchschworne) synes at have haft større betydning end i kongeriget. 31 Jfr. Becker: Haderslev Provstis fælles Kirkekasse p. 37, 45, 50. Efter godhedsfuld meddelelse fra Haderslev og Odense bispeembede. 32 Fynske eksempler i Steenstrups»Studier over kong Valdemars jordebog« p DK. VIII. Maribo amt p Quellensammlung. VI, 126, jfr Jfr. A. D. Jørgensen i SJyAarb p Quellensammlung VI, 260, Quellensamlung VI, 278, ZSchlHolst. XXIV, Repertorium 2. rk. nr I sin afhandling om kirken (ZSchlHolst XX, 16) siger Lorentzen, at det skete Hans kilde har ikke kunnet findes, således at det ikke kan afgøres, om de dengang kaldtes ecclesiæ eller capellæ. 41 Efter godhedsfuld meddelelse fra Haderslev stiftskontor. 42 Jfr. Hejselbjerg Paulsens redegørelse i Slesvigs delte bispedømme p Jfr. A. D. Jørgensen i SJyAarb p. 218 ff.

17 KØBSTADSKIRKER

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen Slesvigske godser Carsten Porskrog Rasmussen Indledningsforelæsning ved forsvaret af disputatsen Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsdrift i hertugdømmet Slesvig 1524-1770 den 26. september

Læs mere

Den kirkelige sproggrænse

Den kirkelige sproggrænse Den kirkelige sproggrænse Af Troels Fink. (Foredrag holdt ved Historisk Samfunds årsmøde 27. maj 1956) Det er en kendt sag, at den nuværende grænse mellem Danmark og Tyskland omtrent svarer til den kirkelige

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Christian 3. indførte Reformationen ved en lov, som blev vedtaget af Rigsdagen i 1536, og den blev i 1537 fulgt op af Kirkeordinansen, som gav regler for kirkens

Læs mere

TROELS WINTHER. på Astrupgård og hans slægt

TROELS WINTHER. på Astrupgård og hans slægt TROELS WINTHER på Astrupgård og hans slægt Foredragets indhold: Troels Winther og hans søn Peder Troelsen; hvem var de? hvilken tid levede de i? Efterslægtens udbredelse med hovedvægt på Sønderjylland

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen Att: vicedirektør Anne Mette Rahbæk H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Sønderborg, 20.11.08/pd/ia Jr. 1.

Kulturarvsstyrelsen Att: vicedirektør Anne Mette Rahbæk H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Sønderborg, 20.11.08/pd/ia Jr. 1. Kulturarvsstyrelsen Att: vicedirektør Anne Mette Rahbæk H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Sønderborg, 20.11.08/pd/ia Jr. 1.3 Til tentativlisten for Verdenskulturarven, kategorien: kulturarv,

Læs mere

Leif Hansen Nielsen TYSKE FLYGTNINGE I NORDSLESVIG 1945-1948

Leif Hansen Nielsen TYSKE FLYGTNINGE I NORDSLESVIG 1945-1948 Leif Hansen Nielsen TYSKE FLYGTNINGE I NORDSLESVIG 1945-1948 Skrifter udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland Nr. 108 Aabenraa 2013 Indholdsfortegnelse Forord 5 Indholdsfortegnelse 7 1. Indledning

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Rådstuearkiver og deres brug Indlæg om rådstuer efter pjece af Ole Degn Statens Arkiver 1994

Rådstuearkiver og deres brug Indlæg om rådstuer efter pjece af Ole Degn Statens Arkiver 1994 Rådstuearkiver og deres brug Indlæg om rådstuer efter pjece af Ole Degn Statens Arkiver 1994 Grundlag for købstaden Fra katolicisme til protestantisme Chr.3 1537 Chr. 4 købstadsforordning 1619 Frederik

Læs mere

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland

Slesvigs nordgrænse 1914-18. Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark. 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1864 Slesvigs nordgrænse 1914-18 Sønderjyder i tysk krigstjeneste 1920 Sønderjylland genforenet med Danmark 1940-45 Danmark besat af Nazityskland 1955 København-Bonn Erklæringerne Slesvig bliver preussisk,

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Fra Ansgar til Kaftan

Fra Ansgar til Kaftan Giinter Weitling Fra Ansgar til Kaftan Sydslesvig i dansk kirkehistorie 800-1920 Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Nr. 51 Flensborg 2005 Indhold Sydslesvig et særområde

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Bornholmske kirkebøger

Bornholmske kirkebøger Bornholmske kirkebøger Bornholms Ø-arkiv råder over mikrofiche af samtlige hovedministerialbøger fra de 23 bornholmske kirkesogne.derudover findes de tilsvarende kontraministerialbøger på mikrofilm, og

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege Om Møns indbyggertal Mølleporten i Stege Omkring 1650 var indbyggertallet på Møn ca. 5500. Der var på det tidspunkt 546 gårde, 254 huse og 10 ikke-landmænd (præster, degne og ridefogder). De største landsbyer

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Side 1 af 5 Gårdejer Rasmus Knudsens optegnelser (Høje, Lunde sogn) i afskrift v. Alfred Abrahamsen, Lunde. Originalen i privat eje? Aar 1670. Kørtes der med Slæde fra Nyborg til Korsør i 12 Uger. 1709

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Slægtsforskning i Sønderjylland

Slægtsforskning i Sønderjylland Slægtsforskning i Sønderjylland v. Arkivar Mai-Brit Lauritsen, Landsarkivet for Sønderjylland www.sa.dk Formålet med i dag Formålet med foredraget i dag er at give inspiration til, hvordan man kan komme

Læs mere

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910 Af Bent Hartvig Petersen Den 18. februar kan Solrød sogn fejre et 100 års jubilæum for den over 800 år gamle Solrød Landsbykirke. Det er på denne dag 100 år siden, at kirken overgik til selveje og blev

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Efter Grevens Fejde (1534-1536) gennemførte Christian 3. (1503-1559) reformationen i Danmark ved recessen (loven) af 30. oktober 1536. Reformationen var overgangen

Læs mere

De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er:

De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: 1. Lensforvaltningen i Island 1550 til 1682 og lensarkivet. numer to. Præsters og provsters arkiver i Nationalarkivet, et projekt som

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

oplev Koldinghus Mødet MelleM nyt og gammelt

oplev Koldinghus Mødet MelleM nyt og gammelt oplev Koldinghus Mødet mellem nyt og gammelt Kæmpetårnet Kirkesalen Riddersalen Bibliotekssalen Christian 3.s Kapel Ruinsalen Facade med moderne træbeklædning Det nye trappetårn INDGANG Kæmpetårnet De

Læs mere

Reformationen. i Sønderjylland/Slesvig. Elevhæfte

Reformationen. i Sønderjylland/Slesvig. Elevhæfte Reformationen i Sønderjylland/Slesvig Elevhæfte Indledning Reformationen i Sønderjylland/Slesvig Her kan du læse historien om en spændende og turbulent periode i Danmarks og Tysklands historie:indførelsen

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Budgetsamråd på Folkehjem. Tirsdag d. 26. august 2014

Budgetsamråd på Folkehjem. Tirsdag d. 26. august 2014 Budgetsamråd på Folkehjem Tirsdag d. 26. august 2014 Side 6 Side 9 Næste side: Muligheder, som menighedsrådene har Side 10 Udlændinge i sognene: Via www.menighedsraad.dk Til DAP (it-skrivebordet) Aabenraa

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Grundlovsmøder på Brøderup Højskole/Ungdomsskole 1946-1950 (af John Gravesen) Side 1 (af 15)

Grundlovsmøder på Brøderup Højskole/Ungdomsskole 1946-1950 (af John Gravesen) Side 1 (af 15) Side 1 (af 15) RESUMÉ: Grundlovsmøde i 1946 afholdtes på Mogenstrup kro, hvorefter man igen flyttede til Brøderup højsk. 5.6. 1946 Forstander Hans Lund, Rødding højskole, talte om folkestyrets ide og bærende

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 6. september 2011. Kl. 16,30 Mødested: Provstikontoret

Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 6. september 2011. Kl. 16,30 Mødested: Provstikontoret Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 6. september 2011. Kl. 16,30 Mødested: Provstikontoret Per Søgaard deltog i mødet under punkt 8 Mødepunkt Beslutning 1 Godkendelse af dagsorden 2 Referat fra

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Lavsarkiver på Sjælland.

Lavsarkiver på Sjælland. Lavsarkiver på Sjælland. Indledning. Hovedparten af de bevarede lavsarkivalier fra Sjælland udenfor København samt fra Lolland- Falster findes i det sjællandske lands-arkiv. I den foreliggende registratur

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

Referat for: Aabenraa Provstiudvalg. PU møde 19. august 2014. Kl. 16,30 Mødested: provstikontor. 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt

Referat for: Aabenraa Provstiudvalg. PU møde 19. august 2014. Kl. 16,30 Mødested: provstikontor. 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 19. august 2014. Kl. 16,30 Mødested: provstikontor Mødepunkt Beslutning 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt 2 Referat fra sidste møde Godkendt 3 Bjolderup kirke

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Fra tingsted til rådhus

Fra tingsted til rådhus Fra tingsted til rådhus Mange af os har sikkert en lidt romantisk forestilling om, hvorledes vore forfædre, i hvert fald de af dem der var udpeget som byernes eller sognenes forhandlere, holdt rådslagninger

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

HISTORISK SAMFUND FOR SØNDERJYLLAND. Hverdag og Fest, Vestslesvigske Minder. Udsolgt. Jørgen Paulsen og Poul Kurstein: Omkring nytår udkommer:

HISTORISK SAMFUND FOR SØNDERJYLLAND. Hverdag og Fest, Vestslesvigske Minder. Udsolgt. Jørgen Paulsen og Poul Kurstein: Omkring nytår udkommer: HISTORISK SAMFUND FOR SØNDERJYLLAND henleder opmærksomheden på sine nye publikationer, hvoraf følgende er udsendt i 1964: Peder H. Smidt: Hverdag og Fest, Vestslesvigske Minder. Udsolgt. Jørgen Paulsen

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

SØNDERJYSKE ÅRBØGER HISTORISK SAMFUND FOR SØNDERJYLLAND UDGIVET AF

SØNDERJYSKE ÅRBØGER HISTORISK SAMFUND FOR SØNDERJYLLAND UDGIVET AF SØNDERJYSKE ÅRBØGER UDGIVET AF HISTORISK SAMFUND FOR SØNDERJYLLAND I 1971 bliver SØNDERJYSK MÅNEDSSKRIFT større, men abonnementsprisen bliver ikke større. Der bliver plads til flere artikler, flere billeder

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar Forklaringsgudstjeneste for konfirmander Søndag den 27. oktober i Skibet kirke Prædiken Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Menighedssvar Da kom Peter til Jesus og spurgte:»herre, hvor

Læs mere

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIENS REGENTER 1384-1419 Philip den Dristige Philip den Dristige var født den 17.jan 1342 som den yngste

Læs mere

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

Der er to gader i Slangerup

Der er to gader i Slangerup Ejegod Tidende 1.09, s. 10-16 14/02/09 12:46 Side 2 10 Skt. Nikolaj Kirke og Vor Frue Kloster Stig Colbjørn Nielsen Der er to gader i Slangerup midtby, der er væsentlig yngre end de øvrige. Det er Svaldergade

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Velkommen til Ballumhus!

Velkommen til Ballumhus! Hotel Ballumhus Velkommen til Ballumhus! Introduktion Hotel Ballumhus ligger klods op ad Nationalpark Vadehavet, og I bor således lige i nærjeden af fantastiske naturoplevelser - det er bare med at udforske

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Ved denne artikel forsøger sig at sammenfatte de oplysninger, som jeg er stødt på, uden, at omfanget bliver alt for voldsomt.

Ved denne artikel forsøger sig at sammenfatte de oplysninger, som jeg er stødt på, uden, at omfanget bliver alt for voldsomt. Efter Andreas Jacobsen, f. i Lovrup, har gjort opmærksom på, at der i 1632 var en stor stormfoldskatestrofe i Vadehavet langs med den nord- og sydslesvigske kyst,. (Området omfatter egentligt fra Ho Bugt

Læs mere

Klage over terrænregulering i henhold til byggelovens 13

Klage over terrænregulering i henhold til byggelovens 13 Klage over terrænregulering i henhold til byggelovens 13 Byggestyrelsens og boligministeriets standpunkt, hvorefter en klage over, at X kommune ikke havde anset en terrænregulering for at være til ulempe

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Arbejdsform. Introduktion til Ejendomshistorie ved Peter Korsgaard side 1. Tingbog. idag. Skatteliste, Almindelig vurdering. urtid

Arbejdsform. Introduktion til Ejendomshistorie ved Peter Korsgaard side 1. Tingbog. idag. Skatteliste, Almindelig vurdering. urtid Arbejdsform Når man arbejder med ejendomshistorie, ligegyldigt om det er i form af slægtsforskning, gårdshistorie eller som lokalhistoriker ser på en hel landsby, er identifikationen at den enkelte ejendom

Læs mere

Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 "Christian Skeel", Nygade 23, Tønder

Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 Christian Skeel, Nygade 23, Tønder Tirsdag den 3. maj 1011 Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 "Christian Skeel", Nygade 23, Tønder Velkomst: Søster Distriktsdeputeret Storsire

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Referat for: Aabenraa Provstiudvalg. PU møde 3. juni 2014. Kl. 16,30 Mødested: Provstikontoret

Referat for: Aabenraa Provstiudvalg. PU møde 3. juni 2014. Kl. 16,30 Mødested: Provstikontoret Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 3. juni 2014. Kl. 16,30 Mødested: Provstikontoret Fraværende med afbud: Kjeld Sørensen, Ove Steiner Rasmussen og Jens Kvist Mødepunkt Beslutning 1 Godkendelse

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 30. november 2014 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække Salmer. DDS 74 Vær velkommen Dåb DDS 84 Gør døren høj - - - DDS

Læs mere