Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0241 Bilag 2 Offentligt

Transkript

1 Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0241 Bilag 2 Offentligt Supplerende grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Øget energieffektivitet ved hjælp af informations- og kommunikationsteknologi KOM (2008) 241 endelig Optrykt på baggrund af grundnotat af 19. juni Ændringer er markeret med streg i margenen. 10. oktober Resumé Kommissionen har udsendt en meddelelse om informations- og kommunikationsteknologis (IKT) rolle i bestræbelserne på at øge energieffektiviteten i samfundet. Meddelelsens hovedformål er at sætte fokus på IKT s rolle for energieffektiviteten og synliggøre dette for interessenter i både energi- og IKT-sektorerne. Som opfølgning på meddelelsen lægger Kommissionen op til en partnerskabs- og høringsproces, hvor erhvervsliv, forskningsverdenen og offentlige myndigheder bringes sammen med henblik på mere konkret at analyse IKT s potentiale for energieffektiviteten samt at identificere fremtidige indsatsområder. Det understreges i meddelelsen, at IKT spiller en dobbelt rolle i denne henseende, da det både vurderes at være en del af løsningen og en del af selve problemet (det anslås, at IKT-sektoren bruger cirka to procent af verdens samlede energiforbrug). Holsteinsgade København Ø Telefon Telefax E-post itst@itst.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Peter Mikael Ostenfeld Telefon E-post pmo@itst.dk I meddelelsen identificerer Kommissionen en række områder, hvorpå IKTsektoren selv kan reducere sit CO2-udslip, og hvor IKT kan bidrage til en øget energieffektivitet. Dette vurderes at være tilfældet i produktion og distribution af elektricitet, i bygninger samt på belysningsområdet. 2. Baggrund I foråret 2007 fremhævede EU s stats- og regeringschefer på Det Europæiske Råds forårstopmøde i 2007, at det var en topprioritet at udforme en bæredygtig integreret europæisk klima- og energipolitik. De vedtog en energi- og klimapakke, der skal lede Europa mod en konkurrencebaseret energiøkonomi og energisikkerhed og samtidig fremme energibesparelser og brug af klimavenlige energikilder.

2 På den baggrund iværksatte Kommissionen i november 2007 den såkaldte energiteknologiplan 1, hvorunder IKT blandt andre faktorer vurderes at spille en potentiel rolle for opnåelsen af øget energieffektivitet i EU. 3. Hjemmelsgrundlag Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant. 4. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. 5. Formål og indhold Kommissionens hovedsigte med sin meddelelse er at øge alle interessenters bevidsthed om IKT s nuværende og potentielle fremtidige rolle i indsatsen mod en øget energieffektivitet. IKT s rolle i indsatsen for en øget energieffektivitet kan overordnet inddeles i tre aspekter: - For det første kan IKT gennem forskningen i nye intelligente løsninger bidrage med at reducere energiintensiteten ved mange tænkelige aktiviteter - For det andet kan IKT-sektoren i sig selv ses som en del af problemet, da denne selvstændigt tegner sig for cirka to procent af verdens CO2-udslip 2 - Slutteligt kan øget, strategisk anvendelse af IKT i diverse forretningsgange i erhvervslivet og den offentlige sektor erstatte en del fysisk aktivitet, som eksempelvis videokonferencer frem for flyrejser. Det understreges, at IKT rolle i denne sammenhæng er dobbelt, idet IKT både skaber en del af problemerne ved it-udstyrs væsentlige energiforbrug, men samtidig kan være med til at skabe løsningerne i form af mere intelligente systemer og en øget strategisk anvendelse af IKT i samfundet. Med denne meddelelse lægger Kommissionen op til en efterfølgende hørings- og partnerskabsproces med henblik på at udmønte nærværende meddelelse i mere konkrete initiativer. IKT som en del af problemet Hvad angår IKT s rolle som problemskaber, identificeres en afgørende strukturændring i IKT-sektoren at være nødvendigt for at mindske dennes CO2-forbrug. Dette vil indebære en omlægning af forretningsgange hen imod mere digitale, og dermed mindre energiintensive, arbejdsformer. Dette inkluderer også en øget anvendelse af miljøvenlige teknologier ved eksempelvis drift af servere og andet energiforbrugende it-udstyr. Vejen frem i denne henseende vurderes af Kommissionen at være gennemførelse af et pilotprojekt med henblik på at få afdækket muligheden for at indgå frivillige aftaler med virksomheder i IKT-sektoren om miljøvenlig indkøbspolitik. Derudover tilskynder Kommissionen også til en best practice-tilgang med det formål at 1 KOM(2007) 723 endelig af 22. november En strategisk energiteknologiplan for EU (SET-plan) - mod en fremtid med lavere kulstofemissioner" 2 Jf. Gartner-undersøgelsen fra april 2007: 2

3 identificere områder, hvor det rent faktisk er lykkedes for virksomheder at styrke deres grønne profil. Et andet nødvendigt element i bestræbelserne på at mindske sektorens CO2- forbrug er fremme af innovative løsninger, som sikrer, at viljen til at anvende grøn teknologi også ledsages af reelle løsningsmodeller for IKT-sektoren. For at stimulere øget innovation i denne henseende henviser Kommissionen til de allerede eksisterende IKT-temaer under EU s syvende rammeprogram for forskning og programmet for konkurrenceevne og innovation (CIP). IKT som en del af løsningen Hvad angår IKT s rolle som problemløser identificerer Kommissionen tre konkrete områder, hvor IKT vurderes at kunne give en afgørende bidrag til øget energieffektivitet. For det første ses der en mulighed for, at man gennem IKT-løsninger kan optimere el-produktion og -distribution. Liberaliseringen af det europæiske energimarked, mangedoblingen af lokale energinet, integration af vedvarende energikilder, udbredelsen af kraftvarmeproduktion og mikro-kraftvarme samt forbrugernes nye behov kræver, at der anvendes de mest avancerede teknologier til overvågning og styring samt til elektronisk handel med elektricitet. Dette vil dels kræve en bevidstgørelse af aktørerne i el-sektoren om, at IKT kan være med til at afhjælpe de ovenfor beskrevne udfordringer, dels en tværfaglig forskningsindsats med henblik på udvikling af konkret anvendelige IKT-værktøjer i denne sektor. For det andet ses IKT som et vigtigt element at tænke ind i bygningsområdet, hvad enten det drejer sig om at energioptimere eksisterende bygninger eller design af nye bygninger. IKT s rolle hér kan eksempelvis være udviklingen af avancerede energistyringssystemer med henblik på regulering af lysindtag, ventilering, isolering etc. Der forudses store energibesparelser at hente i netop denne sektor, som vurderes at stå for omkring 40 procent af Europas samlede energiforbrug. I lighed med el-sektoren finder Kommissionen, at bevidstgørelse af IKT s bidragende rolle og en styrket, tværfaglig forskningsindsats er vigtig for at realisere IKT s potentiale i sektoren, ligesom foregangseksempler i eksempelvis offentligt byggeri vurderes at være gavnligt. Et tredje og sidste område, hvor IKT kan spille vigtig rolle for energieffektiviteten, er inden for både indendørs og udendørs (gade-) belysning, hvor intelligente lysstyringssystemer sammen med udviklingen energieffektive lyskilder (eksempelvis lysdiodeteknologi) vurderes at kunne indfri et stort effektiviseringspotentiale. En hørings- og partnerskabsproces Fremadrettet ser Kommissionen en udfordring i at forene to forskellige sektorer som energi og IKT i én samlet strategi. Derfor er hovedsigtet med nærværende meddelelse at synliggøre potentialet for IKT, som medspiller i processen hen imod en øget energieffektivitet. Der lægges derfor op til en såkaldt hørings- og partnerskabsproces med henblik på at inddrage interessenter, såsom virksomheder i begge sektorer, forskningsverdenen, nationale og lokale myndigheder etc. 3

4 Denne proces bør ifølge Kommissionen blandt andet koncentreres om en koordineret oplysningsindsats, en mere konkret prioritering af forskningsaktiviteter samt en anbefaling af opfølgende tiltag på baggrund af denne meddelelse. For at skabe et ordentligt grundlag for sådanne aktiviteter lægges der desuden op til en mere systematisk indsamling af informationer og analyse af IKT s nuværende og potentielle for betydning energieffektivitet. Medlemsstaterne inviteres i denne sammenhæng til selv at igangsætte initiativer i tråd med denne meddelelse. 6. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget. 7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor Ikke relevant. 8. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet Meddelelsen i sig selv har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige konsekvenser, og det forventes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet. Det kan dog ikke afvises, at initiativer, som kan tænkes at tage udgangspunkt i denne meddelelse vil kunne have denne type konsekvenser. Dette vil imidlertid blive vurderet i forbindelse med de konkrete initiativer. 9. Høring Meddelelsen har været sendt i høring i EU-specialudvalget for it og telekommunikation, hvilket ikke har givet anledning til nogen bemærkninger. 10. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen ser med tilfredshed på, at Kommissionen anerkender IKT s potentielle rolle som bidragsyder til en mere effektiv udnyttelse af energi i samfundet. Det bemærkes endvidere, at Kommissionens fokus på IKT, som både en del af problemet og en del af løsningen ligger godt i tråd med regeringens fokus på området. Regeringen ser nærværende meddelelse som et oplæg til fremtidige initiativer og en nærmere vurdering af disse må bero på mere konkrete udspil fra Kommissionen. 11. Generelle forventninger til andre landes holdning Kommissionens meddelelse er blevet præsenteret på arbejdsgruppeniveau i Rådet, hvilket ikke gav anledning til debat. 4

5 12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27. juni