Omfanget af misbrug blandt herbergsbrugere med anden etnisk baggrund end dansk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omfanget af misbrug blandt herbergsbrugere med anden etnisk baggrund end dansk"

Transkript

1 Dato: Sagsnr.: Dok.nr.: Omfanget af misbrug blandt herbergsbrugere med anden etnisk baggrund end dansk Det tidligere Familie- og Arbejdsudvalg besluttede d. 16. marts 2005 at afsætte 0,325 mill. kr. til Projekt etniske hjemløse 1. Midlerne skulle bl.a. anvendes til en undersøgelse af omfanget af misbrug af rusmidler, særligt khat blandt herbergsbrugere med anden etnisk baggrund end dansk 2 (FAU 115/2005). Socialforvaltningen gennemførte i første omgang en kvalitativ undersøgelse om misbrug blandt en lille gruppe somaliske mænd på herberg. Somaliere er den største gruppe af herbergsbrugere, med andet end dansk, nordisk eller vestligt statsborgerskab. Den kvalitative undersøgelse blev forelagt Socialudvalget i 2006 sammen med en redegørelse for anvendelsen af en del af midlerne under Projekt etniske hjemløse (SUD 185/2006). Den kvalitative undersøgelse gav indblik i baggrunden for den somaliske gruppes hjemløshed og misbrug, og har betydet, at Socialforvaltningen har iværksat et rådgivningsprojekt for somaliere, Projekt Isbadal. Der er tale om et metodeudviklingsprojekt finansieret af satspuljemidler. Nu har Socialforvaltningen, også som en del af Projekt etniske hjemløse, gennemført en kvantitativ undersøgelse på kommunens herberger 3. Den kvantitative undersøgelses formål er at afdække arten og omfanget af misbrug blandt alle herbergsbrugere med andet end dansk, nordisk eller vestligt statsborgerskab. Der er desuden sat særskilt fokus på rusmidlet khat, der primært anvendes blandt somaliere. Konklusioner Den kvantitative undersøgelse bygger på spørgeskemaer, som medarbejderne på herbergerne har udfyldt for alle de brugere med andet end dansk, nordisk eller vestligt statsborgerskab, der var indskrevet på et herberg d. 27. juli Hovedkonklusionerne fra den kvantitative undersøgelse: 1 Projekt etniske hjemløse blev til på baggrund af et ønske fra det tidligere Familie- og arbejdsmarkedsudvalg, der havde bedt om forslag til en styrkelse af indsatsen for brugere med anden etnisk baggrund end dansk på 107- og 110 botilbud og kvindekrisecentre. 2 anden etnisk baggrund end dansk, omfatter heller ikke borgere med nordisk eller vestlig baggrund. 3 Herbergerne er Mændenes Hjem, Kirkens Korhærs Herberg, Herbergscentret, Kollegiet Gl. Køge Landevej, KFUM s Kollegium og Hørhuset - Frelsens Hærs botilbud til hjemløse. Derudover medtog man Specialinstitutionen Forchhammersvej i undersøgelsen.

2 Somaliere tegner sig fortsat for en stor andel af den samlede gruppe af herbergsbrugere med andet end dansk, nordisk eller vestligt statsborgerskab. Somaliere udgør 45 procent af de brugere, der indgår i undersøgelsen. Somalierne skiller sig ikke ud fra den samlede undersøgelsesgruppe, hvad gælder misbrug, psykiske problemer eller socialt netværk. Det er udelukkende somaliere, der gør brug af rusmidlet khat og somalierne gør mindre brug af de hårdere rusmidler end den samlede undersøgelsesgruppe. Khat er langt mindre skadeligt og fysisk vanedannende end andre rusmidler. Således har somalierne et lettere forbrug af rusmidler end den samlede undersøgelsesgruppe. Der er forskel på undersøgelsesgruppens og medarbejdernes vurdering af, hvor alvorligt undersøgelsesgruppens forbrug af rusmidler er. Undersøgelsesgruppen oplever ikke, at deres forbrug er så alvorligt. 50 procent af undersøgelsesgruppen vurderes at have psykiske problemer. Af dem vurderes 62 procent at gøre brug af rusmidler. 87 procent af undersøgelsesgruppen vurderes at have et socialt netværk. Brugernes stærkeste relationer er til andre brugere med anden etnisk baggrund end dansk. De brugere, der gør brug af rusmidler har det stærkeste sociale netværk til andre brugere og et svagere netværk til familien. Af den samlede undersøgelsesgruppe på 118 personer udgør 28 personer eller 24 procent en såkaldt minimalgruppe. Minimalgruppen er brugere, der hverken gør brug af rusmidler eller har psykiske problemer og som har et socialt netværk. Side 2 af 19 Det er vigtigt, at der sættes fokus på en kvalificeret udredning af de sociale problemer hos den gruppe af herbergsbrugere, der har en minimal belastning, hvad gælder misbrug, psykiske problemer og socialt netværk, den såkaldte Minimalgruppe. Hvis der er brugere i minimalgruppen, der ikke er belastede i en sådan grad, at de hører til herbergernes målgruppe, skal man på herbergerne i højere grad henvise dem til mere relevante tilbud, frem for at indskrive dem på herberg og arbejde på at få dem hurtigt videre, hvis de allerede er indskrevet på herberg. Der kan være en sammenhæng mellem forskellen på, hvor alvorligt brugere og medarbejdere vurderer forbruget af rusmidler og i hvilket omfang brugerne modtager behandling. Der er behov for, at man på herbergerne i højere grad arbejder

3 på at motivere brugere med anden etnisk baggrund end dansk til at erkende deres misbrug og modtage behandling herfor. Der er behov for, at man på herbergerne arbejder på at få de unge somaliere hurtigere videre fra herbergerne. Derudover bør man arbejde for, at de i mindre grad indskrives på herberg. Det handler primært om at få dem henvist til mere relevante tilbud, når de henvender sig på socialcentrene eller selv møder op på herbergerne. Side 3 af 19 Implementering af viden om misbrug og hjemløshed blandt brugere med anden etnisk baggrund end dansk Socialforvaltningen arbejder på at udbrede den viden, der er opnået i den kvantitative undersøgelse og de andre aktiviteter under Projekt etniske hjemløse, til de aktører i og udenfor kommunen, der arbejder med målgruppen. I Sektorplan for Københavns Kommunes indsats overfor stofmisbrug er der desuden sat fokus på brugere med anden etnisk baggrund end dansk. Herunder udvikler og tilpasser Socialforvaltningen løbende de eksisterende tilbud til også at rumme brugere med anden etnisk baggrund end dansk: I 2005 iværksatte Socialforvaltningen i samarbejde med Als Research rådgivningstilbudet Interkulturel Rådgivning Danmark. Tilbudet er henvendt til misbrugere med anden etnisk baggrund end dansk og deres pårørende. Tilbudet er finansieret af midler fra Socialministeriet, under projektet Nye Veje. Socialforvaltningen har som nævnt tillige iværksat projekt Isbadal, rådgivning af somaliere, finansieret af Satspuljemidler. Målene med projektet er at reducere målgruppens misbrugsproblemer, at udvikle og dokumentere effektive metoder til at reducere målgruppens misbrugsproblemer og at formidle de anvendte metoder til behandlingssystemet for stofmisbrugere. I 2005 iværksatte Socialforvaltningen en særlig indsats for svært problematiske stofmisbrugere med anden etnisk baggrund end dansk, der opholder sig på Indre Vesterbro. Området havde oplevet en stigende tilgang af målgruppen gennem de seneste 2 år. Aktiviteterne videreføres i perioden af Mændenes Hjem med finansiering fra Vesterbro Puljen under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Socialforvaltningen opstillede som en del af Københavns Kommunes budgetaftale for 2007 mål for integrationsindsatsen på de forskellige områder. Målet på stofmisbrugsområdet er, at antallet af nyindskrevne stofafhængige i behandling, der angiver at være indvandrer eller flygtning skal årligt være på mindst 50 personer. Målet på

4 hjemløseområdet er, at 70 procent af brugerne skal udskrives efter en plan. Resultaterne på målene var tilfredsstillende i både 2005 og Side 4 af 19

5 1. Undersøgelsens metode og opbygning Den kvantitative undersøgelses konklusioner bygger på 118 spørgeskemaer udfyldt med informationer om herbergsbrugere med anden etnisk baggrund end dansk. Herbergsbrugerne er blevet spurgt til deres egen opfattelse af deres situation, herunder bl.a. socialt netværk, psykiske problemer og brug af rusmidler. Desuden er herbergsmedarbejderne blevet bedt om at vurdere undersøgelsesgruppens brug af rusmidler. I afsnit 3.5 ses henholdsvis undersøgelsesgruppens egen vurdering af deres brug af rusmidler sammenlignet med herbergsmedarbejdernes vurdering af undersøgelsesgruppens brug af rusmidler. Spørgeskemaerne er udfyldt af herbergmedarbejderne, enten i samarbejde med herbergbrugerne eller ud fra medarbejdernes kendskab til brugerne. Der er udfyldt spørgeskemaer for samtlige 118 brugere. Socialforvaltningen har modtaget de udfyldte spørgeskemaer i anonymiseret form fra herbergerne og brugt dem som grundlag for den kvantitative analyse. Side 5 af 19 De 118 brugere var indskrevet på de københavnske herberger en dag i juli Der skulle udfyldes spørgeskemaer for alle de 88 personer med andet end dansk, nordisk eller vestligt statsborgerskab, der var indskrevet på herbergerne på denne dag. Derudover var der på dette tidspunkt også indskrevet brugere med anden etnisk baggrund end dansk på herbergerne, der har opnået dansk statsborgerskab. Der blev desuden indskrevet enkelte brugere med andet end dansk, nordisk eller vestligt statsborgerskab i dagene efter den oprindelige udvælgelse. På den baggrund udpegede herbergerne yderligere 30 personer til at indgå i undersøgelsen. Den samlede undersøgelsesgruppe er således på 118 personer.

6 2. Målgruppen køn, nationalitet og alder Af den samlede undersøgelsesgruppe på 118 personer er der 7 kvinder og 111 mænd. Side 6 af 19 Undersøgelsesgruppen består af 29 forskellige nationaliteter: Tabel 1 Nationaliteter i undersøgelsesgruppen Nationalitet Antal Procent Somalia 53 44,9 Tyrkiet 7 5,9 Pakistan 6 5,1 Sudan 6 5,1 Gambia 5 4,2 Irak 5 4,2 Øvrige ,6 I alt Somaliere udgør 45 procent og er således den største gruppe. Derfor er der senere en særskilt gennemgang af denne gruppe. Undersøgelsesgruppens aldersgennemsnit er 37,7 år og fordeler sig således: Tabel 2 Undersøgelsesgruppens alder Alder Antal Procent år 10 8, år 30 25, år år år 3 2, år 3 2,6 I alt Gruppen øvrige består af personer med statsborgerskab fra Algeriet, Iran, Bosnien- Hercegovina, Filippinerne, Jugoslavien, Kina, Libanon, Marokko, Vietnam, Afghanistan, Bangladesh, Bulgarien, Burma, Burundi, Cuba, Elfenbenskysten, Ghana., Guinea, Libyen, Makedonien, Syrien, Tanzania og Tunesien.

7 3. Brugen af rusmidler, dets omfang og art herunder fokus på psykiske problemer og sociale netværk Flere i undersøgelsesgruppen har et forbrug af rusmidler alene eller kombineret med psykiske problemer. I det følgende afsnit gennemgås omfanget af deres brug af rusmidler og af de psykiske problemer blandt brugerne i undersøgelsesgruppen. Der sættes desuden fokus på sociale netværk. Sidst i afsnittet gennemgås den såkaldte minimalgruppe, den del af undersøgelsesgruppen, der hverken har et forbrug af rusmidler eller psykiske problemer og som har et socialt netværk. Side 7 af Brug af rusmidler Af undersøgelsesgruppen 118 personer gør 64 personer eller 54 procent brug af rusmidler. Tabel 3 Brug af rusmidler hele undersøgelsesgruppen Antal Procent Gør brug af rusmidler 64 54,2 Gør ikke brug af rusmidler 54 45,8 I alt De 64 personers brug af rusmidler fordeler sig på følgende vis, hvad gælder køn og rusmiddel: Tabel 4 Brug af rusmidler - Fordelt på køn og rusmiddel Rusmiddel Mænd Kvinder I alt Alkohol Hash Khat Kokain, heroin, amfetamin Nogle gør brug af mere end ét rusmiddel. Derfor summerer tabellen ikke til de 64 personer, der i alt gør brug af rusmidler.

8 Af de 64 personer der gør brug af rusmidler, er der 29, der bruger mere end ét rusmiddel. Det svarer til 45 procent. De 29 brugere kombinerer deres rusmidler på følgende vis: Side 8 af 19 Tabel 5 Kombination af flere rusmidler Rusmiddel Antal Procent Alkohol og hash 7 24,1 Alkohol og khat 7 24,1 Alkohol, hash og kokain, heroin og amfetamin 4 13,8 Alkohol og kokain, heroin og amfetamin 2 6,9 Alokohol, hash og khat 2 6,9 Hash og khat 2 6,9 Hash og kokain, heroin og amfetamin 2 6,9 Alkohol, khat og kokain, herion og amfetamin 2 6,9 Alkohol, hash, khat og kokain, herion og amfetamin 1 3,5 I alt Det er især alkohol og hash eller alkohol og khat, der kombineres. Af de 7 personer, der kombinerer alkohol og hash er der 4 somaliere. Alle de 7 personer, der blander alkohol og khat er somaliere. Der er således især somalierne, der kombinerer alkohol med khat eller hash. Dette bekræfter resultaterne i den tidligere gennemførte kvalitative undersøgelse om misbrug blandt somaliske mænd på herberg. Herunder ses aldersfordelingen for de 64 personer i undersøgelsesgruppen, der gør brug af rusmidler: Tabel 6 Personer, der gør brug af rusmidler Fordelt på alder og rusmiddel Rusmiddel år år år år år år I alt Alkohol 2,8 22,2 61,1 8,3 2,8 2,8 100 Hash 9,1 36,4 54, Khat 4,6 22,7 63,6 4,6 4, Kokain, heroin, amfetamin 0 30,4 56,5 13, Psykiske problemer Ifølge den tidligere gennemførte kvalitative undersøgelse om misbrug blandt somaliske mænd på herberg, skyldes de psykiske problemer hos somalierne bl.a. traumer, der stammer fra brugernes flygtningebaggrund. Det kan bl.a. handle om familiemæssige tab og om krigsoplevelser.

9 Det blev desuden konkluderet, at herbergsmedarbejderne har svært ved at hjælpe de af brugerne, der psykiske problemer i tide, bl.a. fordi medarbejderne ikke kender nok til den normale adfærd for en person med en anden kulturbaggrund, og derfor ikke opdager personens psykiske lidelser. Det er rimeligt at konkludere, at disse forhold også gælder for andre brugere med anden etnisk baggrund end dansk, end de somaliske brugere. Side 9 af 19 Socialforvaltningen gennemførte i efteråret og vinteren 2006 kurser for medarbejdere på herberger og kvindekrisecentre i socialt arbejde med etniske problemer. Formålet med kurserne var at styrke medarbejdernes kompetencer ift. de sociale, psykiske og misbrugsmæssige problemer blandt brugere med anden etnisk baggrund end dansk. Af undersøgelsesgruppens 118 personer er der 60, der har psykiske problemer. Det svarer til 50 procent af brugerne. 37 af disse personer har et forbrug af rusmidler, hvilket svarer til 62 procent. Aldersfordelingen for de 37 brugere, der både har et forbrug af rusmidler og har psykiske problemer er: Tabel 7 Alders fordeling hos brugere med psykiske problemer og forbrug af rusmidler Alder Antal Procent år 1 2, år 11 29, år 21 56, år 3 8, år 1 2, år 0 0 I alt Af disse 37 personer, er der 21, der bruger mere end ét rusmiddel. Der er således tale om en gruppe med en relativt høj grad af social belastning Socialt netværk 103 personer ud de 118 i undersøgelsesgruppen har et socialt netværk i et eller andet omfang. Det svarer til ca. 87 procent: Tabel 8 Hele undersøgelsesgruppen Socialt netværk Antal Procent Har socialt netværk ,3 Har ikke socialt netværk 15 12,7 I alt

10 De 103 brugeres sociale netværk kan beskrives på følgende vis, når det gælder hvem de har relationer til og hvor stærk relationen er: Side 10 af 19 Tabel 9 Personer med socialt netværk Fordelt på type af netværk og styrke Netværk Svag Middel Stærk I alt Familie 44,7 36,5 18,8 100 Brugere med anden etnisk baggrund end dansk 16,3 37,8 45,9 100 Brugere med dansk baggrund 57,2 33,3 9,5 100 Andre brugere 39 36,6 24,4 100 Socialarbejdere 56,8 31,1 12,1 100 Brugernes sociale netværk er stærkest, når det gælder andre brugere med anden etnisk baggrund end dansk. Det gælder 45 af de 96 brugere, der vurderes at have et stærkt socialt netværk. Der er flere brugere, der har en stærk relation til deres familie end til brugere med dansk baggrund. Således lader det til, at brugere med anden etnisk baggrund end dansk ikke har meget at gøre med de danske herbergsbrugere. Socialforvaltningen har ingen opgørelser over netværk blandt brugere med dansk baggrund, men der vurderes at være færre i denne gruppe, der har et stærkt netværk til deres familie end det det gælder for undersøgelsesgruppen. Socialt netværk og brug af rusmidler 58 af de 103 brugere, der har et socialt netværk har også et forbrug af rusmidler. Det svarer til 56 procent: Tabel 10 Brugere med socialt netværk med brug af rusmidler Antal Procent Har et socialt netværk og gør brug af rusmidler Har et socialt netværk og gør ikke brug af rusmidler I alt For de 58 brugere, der har et socialt netværk og som også har et brug af rusmidler udgør graden af socialt netværk følgende: Tabel 11 Oversigt over graden af socialt netværk for de, der bruger rusmidler Netværk Svag Middel Stærk I alt Familie 57,8 28,9 13,3 100 Brugere med anden etnisk baggrund end dansk 11,1 48,2 40,7 100 Brugere med dansk baggrund 54,3 34,3 11,4 100 Andre brugere 28,3 39,1 32,6 100 Socialarbejdere 64,4 17,8 17,8 100

11 55 af de brugere, som har et forbrug af rusmidler, vurderes at have et stærkt socialt netværk, men relationen er stærkest i forhold til andre brugere med anden etnisk baggrund end dansk. Side 11 af 19 Desuden ses det, hvis man sammenligner tabellerne 9 og 11, at brugere med et forbrug af rusmidler har et stærkere netværk til andre brugere, mens deres hhv. stærke og middel stærke netværk til deres familie er mindre end for brugere uden brug af rusmidler. I den tidligere gennemførte kvalitative undersøgelse om misbrug blandt somaliske mænd på herberg blev det bl.a. konkluderet, at misbruget blandt de somaliske mænd ofte skyldes kedsomhed og ensomhed samt ønsket om at indgå i et socialt netværk. Desuden opleves misbrug af rusmidler som skamfuldt for familien, hvorfor forholdet til familien svækkes for misbrugerne. Den kvantitative undersøgelse viser, at disse forhold også gælder for den samlede gruppe af misbrugere med anden etnisk baggrund end dansk Minimalgruppen Af den samlede undersøgelsesgruppe på 118 personer er der 54, der ikke gør brug af rusmidler. Heraf er der 31 brugere der heller ikke vurderes at have psykiske problemer. 28 af disse 31 personer har desuden et socialt netværk i et eller andet omfang. Denne gruppe på 28 personer benævnes i det følgende som minimalgruppen og den udgør 24 procent af den samlede undersøgelsesgruppe. Hjemløshed er en sammensat problemstilling, der sjældent kan beskrives på enkelte parametre. Personerne i minimalgruppen kan sagtens være socialt belastede i et sådan omfang, at de tilhører herbergernes målgruppe, selvom de har den mindste sociale belastning indenfor den samlede undersøgelsesgruppe. Det er dog vigtigt, at der sættes fokus på en kvalificeret udredning af de sociale problemer hos netop denne gruppe af herbergsbrugere. Hvis der er brugere i denne gruppe, der ikke er belastede i en sådan grad, at de hører til herbergernes målgruppe, skal man på herbergerne blive bedre til at få dem bragt videre til mere relevante tilbud, frem for at indskrive dem på herberg. Socialforvaltningen vil sætte fokus på denne problemstilling i den kommende tid.

12 3.5. Brugernes og herbergsmedarbejdernes vurdering af brugen af rusmidler I dette afsnit bliver brugernes egne vurderinger af deres forbrug af rusmidler sat overfor herbergsmedarbejdernes vurdering heraf. Side 12 af 19 I nedenstående tabel gennemgås hhv. brugernes og medarbejdernes vurderinger af karakteren af undersøgelsesgruppens forbrug af de forskellige rusmidler: Tabel 12 Brugere og herbergsmedarbejderes vurdering af forbrugets karakter Brugernes vurderinger Herbergsmedarbejdernes vurderinger Antal Procent Antal Procent Alkohol Almindeligt 24 66,6 5 13,8 Lettere 10 27, ,2 Stærk 2 5, ,8 I alt Hash Almindeligt 20 90,9 1 4,5 Lettere 1 4, Stærk 1 4,5 8 36,3 I alt Khat Almindeligt 20 90, ,4 Lettere 1 4,5 8 36,3 Stærk 1 4,5 4 18,1 I alt Kokain, heroin og amfetamin Almindeligt 5 21,7 2 8,7 Lettere 3 13,0 2 8,7 Stærk 15 65, ,6 I alt Den generelle tendens er, at herbergsmedarbejderne vurderer brugernes forbrug af rusmidler til at være mere omfattende end brugerne selv gør. Kokain, heroin og amfetamin er det rusmidler, som herbergsmedarbejderne vurderer flest til at have et stærkt forbrug af. Der er dog flest, der har et forbrug af alkohol, men generelt vurderer både herbergsmedarbejdere og brugere alkoholforbruget til at være mindre omfattende for den enkelte. 5 ud af 22 brugere vurderes af herbergsmedarbejderne til at have et almindeligt forbrug af alkohol, hvilket svarer til 14 procent af dem, der har et forbrug af alkohol. 66 pct. af dem, der bruger alkohol har selv vurderet deres forbrug til at være almindeligt. 17 brugere vurderes af herbergsmedarbejderne til at have et lettere forbrug af alkohol, hvilket svarer til 47 procent af dem, der bruger alkohol. 28 procent af dem der bruger alkohol har selv vurderet deres forbrug til at være lettere. 14 brugere vurderes af herbergsmedarbejderne til at

13 have et stærkt forbrug af alkohol, hvilket svarer til 39 procent. Kun 5,5 procent af dem, der bruger alkohol har selv vurderet deres forbrug til at være stærkt. Side 13 af 19 1 ud af 22 brugere af hash vurderes af herbergsmedarbejderne til at have et almindeligt forbrug. Det svarer til 4,5 procent af dem, der har et forbrug af hash. 91 procent af dem, der bruger hash har selv vurderet deres forbrug til at være almindeligt. 13 brugere vurderes at have et lettere forbrug af hash, hvilket svarer til 59 procent af dem, der bruger hash. 4,5 procent af dem, der bruger hash har selv vurderet deres forbrug til at være lettere. 8 brugere vurderes af medarbejderne til at have et stærkt forbrug af hash, hvilket svarer til 36 procent af dem, der bruger hash. 4,5 procent af dem, der bruger hash har selv vurderet deres forbrug til at være stærkt. 10 brugere vurderes af herbergsmedarbejderne til at have et almindeligt forbrug af khat, hvilket svarer til 45 procent af dem, der bruger khat. 90 procent af dem, der bruger khat har selv vurderet deres forbrug til at være almindeligt. 8 brugere vurderes af herbergsmedarbejderne til at have et lettere forbrug af khat, hvilket svarer til 36 procent af dem, der bruger khat. 4,5 procent af dem, der bruger khat har selv vurderet deres forbrug til at være lettere. 4 brugere blev af herbergsmedarbejderne vurderet til at have et stærkt forbrug af khat, hvilket svarer til 18 procent af dem, der bruger khat. 4,5 procent af brugerne har selv vurderet deres forbrug af khat til at være stærkt. Herbergsmedarbejderne har, ligesom brugerne, vurderet, at der er flest, der har en stærk grad af kokain-, heroin- eller amfetaminforbrug. Herbergsmedarbejderne vurderer, at 19 ud af 23 eller 82 pct. af dem, der har et forbrug af kokain, heroin eller amfetamin har en stærk grad af kokain-, heroin- eller amfetaminforbrug. 65 procent af dem, der har et forbrug af kokain, heroin eller amfetamin har selv vurderet deres forbrug til at være stærkt Misbrugsbehandling Socialforvaltningen har et mål om at øge andelen af brugere med anden etnisk baggrund end dansk, som modtager behandling for stofmisbrug. En del af de brugere, der er indskrevet på herbergerne er også indskrevet i stofmisbrugsbehandling. Det må formodes, at en vis andel af de herbergsbrugere, der har anden etnisk baggrund end dansk også har behov for behandling for stofmisbrug. Derfor blev der i spørgeskemaerne også spurgt til brugernes behandlingshistorik. Resultaterne gennemgås i det følgende.

14 12 ud af undersøgelsesgruppens 118 personer var i behandling for stof- eller alkoholmisbrug. Side 14 af 19 Tabel 13 Hele undersøgelsesgruppen Behandling for stof- eller alkoholmisbrug Antal Procent Er i behandling for misbrug 12 10,2 Er ikke i behandling for misbrug ,8 I alt er i behandling for misbrug af kokain, heroin eller amfetamin mens 2 er i behandling for misbrug af alkohol. Som beskrevet foroven har herbergsmedarbejderne vurderet 14 personer til at have et stærkt forbrug af alkohol og 19 personer til at have et stærkt forbrug af kokain, heroin eller amfetamin. Der kan således være en sammenhæng mellem forskellen på, hvor alvorligt brugere og medarbejdere vurderer forbruget af rusmidler og i hvilket omfang brugerne modtager behandling. Der kan altså være behov for, at man på herbergerne i højere grad arbejder på at motivere brugere med anden etnisk baggrund end dansk for at erkende deres misbrug og modtage behandling herfor. Af den samlede undersøgelsesgruppe har 19 brugere på et eller andet tidspunkt været i behandling for misbrug. Det svarer til 16 procent af undersøgelsesgruppen. 7 af de 12 brugere, der var i behandling, da spørgeskemaerne blev udfyldt indgår i de 19 personer der på et eller andet tidspunkt har været i behandling. De 19 personer, som har været i behandling, er blevet behandlet for misbrug af følgende rusmidler: Tabel 14 Rusmidler som brugerne har modtaget behandling for Rusmidler Antal Procent Alkohol 4 21,0 Alkohol og hash 1 5,3 Alkohol og kokain, heroin eller amfetamin 2 10,5 Kokain, heroin eller amfetamin 12 63,2 I alt Af de 19 brugere, der har været eller fortsat er i behandling, har 16 brugere fortsat et misbrug. Det svarer til 84 procent.

15 4. Brugere med somalisk statsborgerskab Af de 29 nationaliteter, der er repræsenteret i undersøgelsesgruppen, udgør somaliere langt den største andel med 53 brugere eller 45 procent. Ingen andre nationaliteter udgør mere end 6 procent af den samlede undersøgelsesgruppe. Side 15 af 19 Som nævnt har Socialforvaltningen tidligere gennemført en kvalitativ undersøgelse om misbrug blandt somaliske mænd på herberg. Hovedkonklusionerne var: Årsagerne til somaliernes misbrug er kedsomhed, ensomhed, traumer fra livet som flygtning og eftervirkningerne. Derudover er misbruget en del af et socialt netværk Brugerne mente, at det at bruge rusmidler er den enkeltes valg. Derfor er det også ens eget ansvar at blive stof og alkoholfri. Brug af alkohol og hårde stoffer er skamfuldt i en somalisk social og især familiemæssig sammenhæng. Det er meget grænseoverskridende for misbrugerne at skulle fortælle om deres personlige problemer. Derfor skal socialarbejdere indledningsvist fokusere mere på materielle problemer som økonomi, bolig- og beskæftigelsesmuligheder. Det er vigtigt at socialarbejdere forstår den enkelte ud fra dennes baggrundshistorie og ikke ud fra ideer, om en bestemt nationalitetsgruppe Køn og alder Ud af den samlede gruppe på 53 somaliske herbergsbrugere er der 51 mænd og 2 kvinder. I nedenstående tabel sammenlignes somaliernes alder med den samlede undersøgelsesgruppes alder: Tabel 15 Alder Somaliere og hele undersøgelsesgruppen Somaliere Hele undersøgelsesgruppen Antal Procent Antal Procent år 6 11,3 10 8, år 16 30, , år 25 47, år 4 7, år 2 3,8 3 2, år ,6 I alt De fleste af somalierne, eller 47,2 procent, er mellem 35 og 44 år, hvilket er i overensstemmelse med, at herbergsbrugere i København generelt er mellem 35 og 45 år gamle. Denne andel er dog normalt lidt større, som det også er tilfældet for undersøgelsesgruppen generelt, hvor det gælder 50 procent.

16 Andelen af brugere under 24 år er på 11,3 procent og er således lidt større for somalierne end det generelt er tilfældet for alle herbergsbrugere og for den samlede undersøgelsesgruppe. Side 16 af 19 Der kan være behov for, at man på herbergerne arbejder på at få de unge somaliere hurtigere videre fra herbergerne. Derudover bør man arbejde for, at de i mindre grad indskrives på herberg. Det handler primært om at få dem henvist til mere relevante tilbud, når de henvender sig på socialcentrene eller selv møder op på herbergerne Brug af rusmidler Ud af de 53 somaliere er der 31 personer eller 58 procent, der gør brug af rusmidler: Tabel 16 Somaliere - Brug af rusmidler Antal Procent Bruger rusmidler 31 58,5 Bruger ikke rusmidler 22 41,5 I alt Blandt somalierne gør de fleste brug af khat, alkohol og hash, mens relativt få gør brug af kokain, heroin eller amfetamin. Af den samlede undersøgelsesgruppe er der 36 procent, der gør brug af kokain, heroin eller amfetamin. Somalierne er som nævnt den eneste nationalitet i undersøgelsesgruppen, der gør brug af khat. Tabel 17 Somaliere Brug af forskellige rusmidler Procent af de 31, der gør Rusmiddel Antal brug af rusmidler Alkohol 18 58,1 Hash 11 35,5 Khat Kokain, heroin eller amfetamin 4 12,9 * Det samlede antal summerer ikke til de 31 personer, der gør brug af rusmidler. Årsagen er, at nogle gør brug af mere end ét rusmiddel. ** Den kolonne, der angiver procenten summerer ikke til 100. Årsagen er, at det er andelen af de 31 personer, der gør brug af rusmidler, som opgøres i kolonnen. Da nogle, som nævnt, gør brug af mere end ét rusmiddel, er der nogle personer, der figurerer under flere rusmidler. Af de 31 somaliere, der gør brug af rusmidler, er der 18 der gør brug af mere end ét rusmiddel. Det svarer til 58,1 procent. Tabel 18 Somaliere Brug af mere end ét rusmiddel Antal Procent Gør brug af ét rusmiddel 31 58,5 Gør brug af flere rusmidler 18 58,1

17 De 18 personers brug af flere rusmidler, fordeler sig således: Side 17 af 19 Tabel 19 Somaliere - Brug af flere rusmidler Rusmiddel Antal Procent Alkohol og hash 4 22,2 Alkohol og khat 7 38,9 Alkohol, hash og khat 2 11,1 Alkohol, hash, khat og kokain, heroin eller amfetamin 1 5,6 Hash og khat 2 11,1 Alkohol, khat og kokain, heroin eller amfetamin 2 11,1 I alt Det er især alkohol og khat samt alkohol og hash, der blandes, hvilket stemmer overens med resultaterne af den kvalitative undersøgelse som Socialforvaltningen tidligere har gennemført. Ifølge den kvalitative undersøgelse mener somalierne, som nævnt, at det er den enkeltes eget ansvar at blive stof- eller alkoholfri. Derudover har somalierne et dårligt kendskab til både de sundhedsmæssige konsekvenser af et misbrug og til rusmidlers afhængighedsskabende virkning. Det kan derfor være svært for herbergsmedarbejdere mv. at hjælpe med misbrugsproblemerne. Socialforvaltningen har som nævnt iværksat et forsøg med et særligt rådgivningstilbud for somaliere med misbrug. Behandlingshistorik Af den samlede gruppe på 53 somaliere har 6 personer på et eller andet tidspunkt været i behandling for misbrug. Det er en relativt lille gruppe, taget i betragtning, at der er 31 personer i gruppen, der gør brug af rusmidler. Det er dog værd at bemærke, at de 6 somaliere, der har været i behandling udgør 50 procent af de 12 personer fra den samlede undersøgelsesgruppe, der har været i behandling, hvilket ligger lidt over de 45 procent somalierne udgør af den samlede undersøgelsesgruppe. I nedenstående tabel gennemgås det, hvilke rusmidler brugerne har været i behandling for misbrug af: Tabel 20 Behandling for misbrug De enkelte rusmidler Antal Procent Alkohol 2 33,3 Alkohol og hash 1 16,7 Alkohol og kokain, heroin eller amfetamin 2 33,3 Kokain, heroin eller amfetamin 1 16,7 I alt 6 100

18 4.3. Psykiske problemer 26 personer eller 49 procent af de 53 somaliere vurderes at have psykiske problemer. Af de 26 personer med psykiske problemer er der 18, der gør brug af rusmidler. Side 18 af 19 Ifølge den kvalitative undersøgelse skyldes de psykiske problemer traumer fra somaliernes flygtningebaggrund. Det kan enten handle om familiemæssige tab og om krigsoplevelser. Derudover konkluderede man i den kvalitative undersøgelse, at det kan være svært for herbergsmedarbejderne at hjælpe de somaliske brugere med deres psykiske problemer. Man vurderede, at medarbejderne mangler kendskab til de kulturelle forhold hos brugere med anden etnisk baggrund end dansk. Derfor kan medarbejderne have svært ved at identificere psykiske problemer hos disse brugere. Som nævnt gennemførte Socialforvaltningen i efteråret og vinteren 2006 kurser for medarbejdere på herberger og kvindekrisecentre i socialt arbejde med etniske minoriteter Socialt netværk Af de 53 somaliere er der 49, der har et socialt netværk: Tabel 21 Somaliere Socialt netværk Antal Procent Har socialt netværk 49 92,5 Har ikke socialt netværk 4 7,5 I alt Graden af de 49 brugeres sociale relationer kan beskrives således: Tabel 22 Somaliere - Graden af socialt netværk Svag Middel Stærk I alt Familie 56,1 29,3 14,6 100 Brugere med anden etnisk baggrund 16,6 41,7 41,7 100 end dansk Brugere med dansk baggrund 66,7 24,2 9,1 100 Andre brugere 39,5 42,1 18,4 100 Socialarbejdere 60,0 30,0 10,0 100 Somalierne har de stærkeste relationer til andre brugere med anden etnisk baggrund end dansk, men lidt under halvdelen har også en middel eller stærk relation til deres familie. Som det var tilfældet hos den samlede undersøgelsesgruppe er det få af somalierne, der har en stærk relation til andre brug med etnisk dansk baggrund.

19 Graden af de sociale relationer hos de 31 somaliere, der har et forbrug af rusmidler kan beskrives således: Side 19 af 19 Tabel 23 Somaliere der gør brug af rusmidler Graden af socialt netværk Netværk Svag Middel Stærk I alt Familie 65,2 26,1 8,7 100 Brugere med anden etnisk baggrund 3,7 55,5 40,8 100 end dansk Brugere med dansk baggrund 72,2 22,2 5,6 100 Andre brugere Socialarbejdere Den største forskel mellem den samlede gruppe af somaliere og de af somalierne, der gør brug af rusmidler er, at relationerne til familien svækkes for dem, der gør brug af rusmidler. 8,7 procent af de somaliere, der gør brug af rusmidler har en stærk relation til deres familie, mens 14,6 procent af alle somalierne har en stærk relation til deres familie. Der er dog tale om en ganske lille gruppe. Derfor er det kun enkelte personers svagere relation til deres familie, der udgør forskellen på de 5,9 procentpoint mellem de to grupper.

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6. Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor April 2014 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Opgørelse viser, at hver femte af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Opgørelse viser, at hver femte af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Opgørelse viser, at hver femte af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Den nyeste opgørelse af indsatte og klienters etniske baggrund i Kriminalforsorgen, foretaget den 6. november 2007,

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. Juni Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. Juni Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik Juni 2017 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser over klienter

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Opgørelse af indsatte og klienters etniske baggrund pr. 2. november 2010. Den nyeste opgørelse af indsatte og klienters

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser over indsatte og tilsynsklienter i Kriminalforsorgen.

Læs mere

Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden

Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden 23. november 18 Befolkning og Uddannelse Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden For at give et indtryk af, hvordan indvandrere og efterkommere

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere

November. Udrejseform Skønnet udrejst Påset udrejst Selv udrejst År til dato Måned. Ledsaget udrejst

November. Udrejseform Skønnet udrejst Påset udrejst Selv udrejst År til dato Måned. Ledsaget udrejst fordelt på udrejseform i forbindelse med den seneste registrerede udrejse/udsendelse i perioden ' '` 1 Afghanistan 3 52 26 373 6 103 2 16 37 544 Albanien... 1. 3... 4 Algeriet. 6 4 83 1 46 1 1 6 136 Armenien.

Læs mere

Udgifter til tolke i 2016

Udgifter til tolke i 2016 Fritid Afghanistan 4.657,76 20.475,65 25.133,41 Armenien 664,60 664,60 Bulgarien 1.907,49 1.907,49 Burundi 23.809,08 12.978,06 36.787,14 Colombia 6.502,91 8.418,99 14.921,90 Congo, Dem. Rep. 3.083,50 43.578,19

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Flygtningelande 2007

Flygtningelande 2007 Flygtningelande 2007 Dækningsgrad på baggrund Asylprocent Danmarks Statistik har dannet en ny variabel for indvandrere og efterkommere, som det er nærmere beskrevet i i Danmark 2008, kapitel 2. For at

Læs mere

Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K

Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 272 Offentligt (01) Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 4. november 2005 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 18 % har udenlandsk

Læs mere

!" " # $% & ' ( # ) #! % * ' &% & ' +, -.%. '! """ -&/% / '!""!" "!"".!" " -, 0 %1 2 0!! " # + *! * ) ( &'! " # $! %!

!  # $% & ' ( # ) #! % * ' &% & ' +, -.%. '!  -&/% / '!! !.!  -, 0 %1 2 0!!  # + *! * ) ( &'!  # $! %! !""#$%&'(#) #!%*'&%&'+,-.%.'!""" -&/%/'!""!""!"".!""-, 0%12 0!!"# &'()*!*+!" # $! %! $%"" & 2008 2009 2010 Antal indvandrere og efterkommere Århus 40.835 42.993 43.933 Region Midtjylland 91.964 97.274

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 7. november 2006 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 19 % har udenlandsk

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2004

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2004 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2004 Nr. 10. 11. maj 2004 Befolkning 1. januar 2004 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

Aktivitetscentret Sundholm

Aktivitetscentret Sundholm Aktivitetscentret Sundholm Dokumentationsrapport efterår 2018 2 3 Indhold Resumé s. 5 Aktivitetscentrets mål s. 6 Beskæftigelse s. 8 Misbrug s. 10 Bolig s. 12 Socialudvalgets undersøgelse s. 13 4 5 Resumé

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 Nr. 1.03 April 1997 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998 Nr. 1.10 Sept. 1998 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998. x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

Orientering. Befolkning i København 1. januar Ledelsesinformation. 16. maj juli 2008

Orientering. Befolkning i København 1. januar Ledelsesinformation. 16. maj juli 2008 2007 Orientering Ledelsesinformation 7. juli 2008 16. maj 2007 Befolkning i København 1. januar 2008 Den 1. januar 2008 boede der 509.861 personer i København. I løbet af 2007 steg folketallet med 6.162

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2014

Befolkning i København 1. januar 2014 30. juli 2014 Befolkning i København 1. januar 2014 Den 1. januar 2014 boede der 569.557 personer i København. I løbet af 2013 steg folketallet med 10.117 personer. I 2014 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2013

Befolkning i København 1. januar 2013 30. juli 2013 Befolkning i København 1. januar 2013 Den 1. januar 2013 boede der 559.440 personer i København. I løbet af 2012 steg folketallet med 10.390 personer. I 2013 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

Bilagsdel til rapport: Brug af khat blandt personer med somalisk baggrund i Danmark. en undersøgelse af omfang og holdning

Bilagsdel til rapport: Brug af khat blandt personer med somalisk baggrund i Danmark. en undersøgelse af omfang og holdning Bilagsdel til rapport: Brug af khat blandt personer med somalisk baggrund i Danmark en undersøgelse af omfang og holdning 2009 Bilagsdel til rapport: Brug af khat blandt personer med somalisk baggrund

Læs mere

Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter

Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter Niels Sandø November 2007 Udfordringerne - overordnet Hvem er indvandrere og efterkommere Kommunernes indsats Regionernes

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Orientering. Befolkning i København 1. januar maj Ledelsesinformation

Orientering. Befolkning i København 1. januar maj Ledelsesinformation 2007 Orientering Ledelsesinformation 16. maj 2007 Befolkning i København 1. januar 2007 Den 1. januar 2007 boede der 503.699 personer i København. I løbet af 2006 steg folketallet med 2.541 personer. I

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik august 2006 Statsborgerskab og herkomst i Århus Kommune, 1. juli 2006 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk

Læs mere

Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2003

Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2003 Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i Kµbenhavn 1. januar 2003 Nr. 6. 13. marts 2003 Befolkning 1. januar 2003 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN

DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN ARBEJDSPAPIR 115 IMMIGRATION OG INTEGRATION AUGUST 2016 De illegale indvandrere i Danmark Arbejdspapir 115 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2012 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016 Side2 Side3 Indhold RESUMÉ s. 4 AKTIVITETSCENTRETS MÅL s. 5 BESKÆFTIGELSE s. 7 MISBRUG s. 8 BOLIG s. 10 SUD S UNDERSØGELSE s. 11 Side4 Resumé Denne undersøgelse bekræfter, at Aktivitetscentret i høj grad

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkningen efter herkomst i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Nr. 21. 24. september 2003 Befolkningen efter herkomst i København 1.1.1994-2003 Martha Kristiansen

Læs mere

Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere

Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere Offentligt forsørgede Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere Fuldtidsmodtagere beregnes ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og den varighed, som de hver især har været på ydelsen.

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger August 2017 RAPPORT Forsorgshjem og herberger i Danmark Undersøgelse blandt ledere ved forsorgshjem og herberger

Læs mere

Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed

Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Middelfart 2. september 2008 Disposition for

Læs mere

64 pladser (+8 vinterpladser

64 pladser (+8 vinterpladser KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Socialpolitik og Udvikling NOTAT 31. december Bilag 1 - Status på antal pladser og belægningen på hjemløseområdet I København findes tre typer af overnatningstilbud

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1997

Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugsbehandling i amterne Amterne overtog den 1.1.1996 ansvaret for, at der tilbydes stofmisbrugsbehandling

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik september 2009 Statsborgerskab og herkomst i Århus Kommune, 2000-2009 Antallet af borgere med udenlandsk herkomst i Århus Kommune (indvandrere og efterkommere)

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik september 2008 Statsborgerskab og herkomst i Århus Kommune, 1999-2008 x Antallet af borgere med udenlandsk herkomst i Århus Kommune (indvandrere og efterkommere)

Læs mere

Analyse af borgere i misbrugsbehandling

Analyse af borgere i misbrugsbehandling Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten

Læs mere

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

I denne pjece præsenteres de væsentligste resultater fra en undersøgelse af brug af og holdninger til khat blandt personer

I denne pjece præsenteres de væsentligste resultater fra en undersøgelse af brug af og holdninger til khat blandt personer I denne pjece præsenteres de væsentligste resultater fra en undersøgelse af brug af og holdninger til khat blandt personer med somalisk baggrund i Danmark. Der har deltaget 848 personer i undersøgelsen.

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Følgende er forvaltningens redegørelse for ansvarsfordelingen.

Følgende er forvaltningens redegørelse for ansvarsfordelingen. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til Socialudvalget Orientering om ansvarsfordeling for psykiatri, alkohol- og misbrugsbehandling mellem kommuner og regioner På socialudvalgsmødet d. 18. maj 2016 blev Socialforvaltningen

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 2. marts 2017 Kontor: Enheden for Internationalt Politisamarbejde Sagsbeh: Sofie Anne Marner Sagsnr.: 2017-0030-5247

Læs mere

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt.

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Befolkning Folketallet har været stigende fra 1990 til, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Den 1. januar boede der 183.912 personer i Odense Kommune, svarende til 3,5 procent af hele danmarks

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere Kriminalitet hvordan måler vi det? Lisbeth Lavrsen 18 pct. af de personer, der blev dømt i 2015 havde udenlandsk oprindelse er det meget eller lidt? 2 Afhænger selvfølgelig

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik september 2007 Statsborgerskab og herkomst i Århus Kommune, 1998-2007 x Antallet af borgere med udenlandsk herkomst i Århus Kommune (indvandrere og efterkommere)

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

En ny chance for alle

En ny chance for alle En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Status Indvandreres beskæftigelse: Status Analysen, der er nr. et af tre i forbindelse med En ny chance for alle, er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,

Læs mere

Etniske minoriteters sundhed

Etniske minoriteters sundhed s sundhed - En kvantitativ undersøgelse af sammenhængen mellem integration og sundhed blandt etniske minoriteter i Danmark Baggrund Sundhedsprofilen s sundhed Forskel i sundhed mellem etniske minoriteter

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 333 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 333 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 333 Offentligt Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik Dato: 24. februar 2015 Vil ministeren

Læs mere

Ansøgning om støtte til projekt Avancementsmentor Opfølgning på undersøgelsen "Små skridt - store forandringer" (Socialministeriets j.nr.

Ansøgning om støtte til projekt Avancementsmentor Opfølgning på undersøgelsen Små skridt - store forandringer (Socialministeriets j.nr. Dato: 10-10-2006 Sagsnr.: 313706 Dok.nr.: 1885253 Ansøgning om støtte til projekt Avancementsmentor Opfølgning på undersøgelsen "Små skridt - store forandringer" (Socialministeriets j.nr. 8411-0018) 1.

Læs mere

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig?

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 10 3. Kryds med alder... 17 4. Kryds med Region... 24 5. Kryds med Indkomst... 31 6. Kryds med oprindelsesland... 38 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Hjemløshed i Danmark Lars Benjaminsen, VIVE

Hjemløshed i Danmark Lars Benjaminsen, VIVE Hjemløshed i Danmark 2019 Lars Benjaminsen, VIVE Opbremsning i hjemløsheden i 2019 efter stigende tendens fra 2009-2017 7000 6000 5000 4000 3000 2000 Andet Kortvarige udslusningstilbud Familie og venner

Læs mere

Bilag 2: Tilbud og indsatser, der endnu ikke er sikret finansiering fra 2018 og frem

Bilag 2: Tilbud og indsatser, der endnu ikke er sikret finansiering fra 2018 og frem KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Bilag 2: og indsatser, der endnu ikke er sikret finansiering fra 2018 og frem 1.1: Støtte- og kontaktpersonordning for hjemløse Støtte- og

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 204 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. december 2018.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 204 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. december 2018. Retsudvalget 2018-19 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 204 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 21. december 2018 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Ansøgningsskema 2014 om støtte til frivilligt, socialt arbejde

Ansøgningsskema 2014 om støtte til frivilligt, socialt arbejde Aalborg Kommune giver tilskud til frivilligt, socialt arbejde jf. Servicelovens 18 og Aalborg Kommunes retningslinjer. Der kan søges to gange om året: Den 15. oktober og den 15. april. Foreninger, der

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

Odense Kommune. Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave

Odense Kommune. Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave Odense Kommune Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave Januar 2019 Hvad kan jeg bruge kvalitetsstandarden til? Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

Eksemplets titel: Analyse af befolkningsudvikling- og befolkningssammensætning. Kategori: Analyse. Kommune: Faxe. Kontaktperson: Brian Sørensen

Eksemplets titel: Analyse af befolkningsudvikling- og befolkningssammensætning. Kategori: Analyse. Kommune: Faxe. Kontaktperson: Brian Sørensen Eksemplets titel: Analyse af befolkningsudvikling- og befolkningssammensætning Kategori: Analyse Kommune: Faxe Kontaktperson: Brian Sørensen Beskrivelse: Faxe Kommune har lavet en analyse over befolkningsudviklingen

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE,

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.11 August 2000 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, 1991-2000 x 6,7 % af befolkningen i Århus Kommune er udenlandske statsborgere. Antallet

Læs mere

Repatriering i Marts 2018

Repatriering i Marts 2018 Repatriering i 2012-2017 Marts 2018 Opsummering Efter en kraftig stigning i antallet af repatrierede fra 2009 til 2011, er antallet stabiliseret på 300-350 repatrierede årligt i perioden 2014-2017. De

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012 Ankestyrelsens statistikker Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012 Årsrapport 2012 TAL OG FAKTA OM DANSKUDDANNELSERNE INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning 3 1.1

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Analyse af opholdslængde for personer på ulovligt ophold

Analyse af opholdslængde for personer på ulovligt ophold RIGSPOLITIET 2018 Arbejdspapir: Analyse af opholdslængde for personer på ulovligt ophold Empirisk estimeret udskiftningsrate 2013-2017 1 Indledning Der findes en række undersøgelser, som forsøger at estimere

Læs mere

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 1. Indledning Integrationsministeriet gennemførte i 2003 en analyse af integrationen af kvoteflygtninge, som ankom til Danmark i perioden 1997-2001. Analysen

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Prøvedeltagere og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017

Prøvedeltagere og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017 og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017 Opsummering 3.545 personer deltog i indfødsretsprøven 30. november 2017. 54 pct. bestod prøven. HVEM BESTÅR INDFØDSRETSPRØVEN? Jo ældre prøvedeltagere,

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Gennemgang af målgruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere mv.

Gennemgang af målgruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere mv. Gennemgang af målgruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere mv. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, 7. februar 2017 www.ballerup.dk Overordnet 80% Andelen som de aktivitetsparate udgør af målgrupen

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JANUAR 2001

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JANUAR 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.04 Marts 2001 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JANUAR 2001 x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JANUAR 2003

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JANUAR 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.02 Februar 2003 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JANUAR 2003 x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med

Læs mere

Unge på offentlig forsørgelse. i Østdanmark

Unge på offentlig forsørgelse. i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Unge på offentlig forsørgelse i Østdanmark Nøgletal for Gribskov Kommune December 2008 Rambøll Management A/S Beskæftigelsesregion Nørregade 7A Hovedstaden &

Læs mere

Velfærdspolitisk Analyse

Velfærdspolitisk Analyse Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer

Læs mere

Unge på offentlig forsørgelse. i Østdanmark

Unge på offentlig forsørgelse. i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Unge på offentlig forsørgelse i Østdanmark Nøgletal for Odsherred Kommune December 2008 Rambøll Management A/S Beskæftigelsesregion Nørregade 7A Hovedstaden

Læs mere

Ligestillingssekretariatet. 3F-medlemmer. herkomst og køn

Ligestillingssekretariatet. 3F-medlemmer. herkomst og køn Ligestillingssekretariatet 3F-medlemmer herkomst og køn Forord 3F s vigtigste faglige-politiske grundlag er respekt for medlemmernes mangfoldighed. Hvad betyder det i praksis? I første omgang er det vigtigt

Læs mere

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares 30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE -

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - ÅRSRAPPORT 28 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - Årsrapporten er baseret på løbende registrering og dokumentation i KABS Klientregistreringssystem. Rapporten er udarbejdet af KABS Administration

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2012

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2012 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, KVARTAL BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, hovedstof og tidligere kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. marts 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 350 (alm. del), som hermed besvares.

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 28. marts 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 350 (alm. del), som hermed besvares. Beskæftigelsesudvalget 2018-19 BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 350 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.26 Artikler 19 artikler. adfærd måde som et individ eller en gruppe af individer udfører en aktivitet på Adfærd skal her forstås som aktiviteter, der kan iagttages af udøveren selv

Læs mere