Speciale kursus i Artek, efterår Energirenovering af et grønlandsk hus. Søren Peter Bjarløv Petra Vladykova

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Speciale kursus i Artek, efterår 2009. Energirenovering af et grønlandsk hus. Søren Peter Bjarløv Petra Vladykova"

Transkript

1 Speciale kursus i Artek, efterår 2009 Energirenovering af et grønlandsk hus Vejledere: Professor Arne Villumsen Søren Peter Bjarløv Petra Vladykova Skrevet af: Nick Nielsen, S Reza Rad, S Dato: 15. december 2009

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Resume på kalaallisut (grønlandsk) ) Problemfelt ) Problemstilling ) Beskrivelse og registreringen af eksisterende forhold ) Gennemgang af klimaskærm ) Facadebeklædningen ) Vinduer ) Taget ) Etageadskillelse mod kælderen ) Termografi ) Termografi af facader ) Termografi af vinduer og yderdøre ) Termografi af naturlig ventilation i form af aftrækskanal ) Termografi af utætheder i konstruktionen ) Tekniske anlæg ) Oliefyr ) Termografi af tekniske anlæg ) Indeklima ) Perioden for målinger ) Relativ fugtighed (RF): ) Ude og inde temperatur: ) Dugpunkttemperatur: ) Del konklusion ) Energiforbrug ) Olie påfyldning ) Belysning ) Registrering af eksisterende belysning ) Analyse af eksisterende forhold ) Fremtidige forhold ) Klimaskærm DTU BYG Dato 15/ Side 1

3 5.1.1) Opdeling af klimaskærm ) Ydervæg ) Tag ) Dæk mod uopvarmet kælder ) Kælder ydervæg ) U-værdi beregninger ) Fugt diffusion i konstruktion ) Be06 beregning ) Standardhus ) lavenergi klasse 2 huse ) Lavenergi klasse 1 huse ) Tekniske anlæg ) Valg af oliefyr anlæg ) Valg af ventilationsanlæg ) Energiforbrug ) Olieforbrug ) Elforbrug ) Belysning ) Fremtidige belysningsanlæg ) Materiale valg ) Alternative isoleringsmaterialer ) Hør som isolering ) Halm som isolering ) Papiruld ) Valg af materialer, del konklusion: ) Økonomi ) Konklusion Litteratur DTU BYG Dato 15/ Side 2

4 Forord Vi arbejder til dagligt som energikonsulenter her i Danmark, hvor vi beskæftiger os med energibesparelser indenfor eksisterende bygninger. Vi har begge to valgt at læse videre på overbygningsdelen af en ingeniøruddannelse her på Danmarks Tekniske Universitet, hvor vi har beskæftiget os med forskellige fag. Center for Arktisk Teknologi, Artek ikke mindst Professor Arne Villumsen har givet os inspiration og udfordring til at løse en problemstilling på Grønland. Det har været naturligt at vælge en problemstilling indenfor energi, da vi arbejder med det til dagligt. Opgaven har været anderledes i forhold til det opgaver vi laver her i Danmark, da forudsætningerne er helt anderledes på Grønland, hvor arktiske forholde gøre sig gældende, navnlig ekstremt lave udetemperatur på -20 celcius grader. Vi vil gerne benytte lejligheden til at rette en stor tak til Rie Oldenburg leder af A-21, der har hjulpet os med at skaffe nødvendige materialer til projektet. Til Leif W. Baadh for praktiske anvisninger og ligeledes for de givende vejledningstimer hos Søren Peter Bjarløv, Petra Vladykova og Professor Arne Villumsen. Nick Nielsen Sted: Dato: Underskrift: Reza Rad Sted: Dato: Underskrift: DTU BYG Dato 15/ Side 3

5 Indledning Det er gået hurtigt med udviklingen på Grønland! Husene har udviklet sig fra at være tørvehytter/igloer til moderne højhuse i løbet af en forholdsvis kort periode på 50 år. I dag lever der stadigvæk grønlændere som har boet i igloer, men der er meget få af dem tilbage. De byggetraditioner som i dag er fremherskende på Grønland stammer tilbage fra 60 erne, hvor man tog udgangspunkt i den danske byggestil med enkelte justeringer som tager højde for de arktiske forhold. I store træk bygger man småhuse af træ med et fundament af beton støbt på stedet. Det er også tilfældet med det hus A-21 i Narsaq, der undersøges i dette projekt. Huset er bygget i slutning af 1950 erne af Grønlands Tekniske Organisation, GTO (eksisterende tegninger). Huset var oprindeligt bygget til at drive et elværk, men elværket blev flyttet til en anden større bygning, da byen blev større og elværket havde brug for mere kapacitet. De fleste bygninger fra 1950 erne er dårlig isoleret i forhold til bygninger i dag, hvilket er også tilfældet med A-21, hvor der er gennemsnitligt kun 80 mm isolering i ydervægge og tag. Elværketsbygningen blev købt butikskæden KNI, da elværket blev flyttet til en større bygning. KNI lavede en butiksafdelingen, hvor man solgte møbler i en kort periode før Narsaq Kommune købte bygningen. I dag ejes bygningen af Kommunen i Sydgrønland, Kommuneqarfik Kujalleq. Huset er et service hus for lokalbefolkningen, hvor museumskontoret, forebyggelseskonsulenten holder til. Huset bliver også brugt til børn, hvor børn kan komme og hygge sig og lave nogle kreative ting som at tegne og male, sy, arbejde med lejr mv. og efterfølgende lave udstilling i huset udstillingsrum. Huset er meget utæt og kold på grund af manglende vedligeholdelse, derfor ønsker brugerne en plan for energirigtig renoveringen. Der er i projektet lavet en plan for hvordan huset kan renoveres, renoveringsplanen bygger på at halvere (mindst) nuværende energiforbrug som svare til energiforbrug af 3 parcelhuse. Projektet er ligeledes bygget op på to valgmuligheder indenfor isoleringsmaterialer, konventionelt isoleringsmateriale med Rockwool og alternative isoleringsmateriale med papiruld. At renovere A-21 ikke kun fornyelse men også en investering i det globale miljø, da det føre til CO2 besparelse. Det er måske ikke så stort besparelse, men hvis alle huse renoveres på samme måde kan det føre til store besparelse indenfor energi området. Grønlands klimaudspil med besparelse på 5 % af CO2 udledningen bygger bl.a. på renoveringsopgaver indenfor den eksisterende boligmasse, derfor er det oplagt at eksisterende boliger halvere deres energiforbrug ligesom A-21 vil halvere, hvis projektet her kan realiseres. DTU BYG Dato 15/ Side 4

6 Resume på kalaallisut (grønlandsk) Innaallangissiorfiusimasoq Narsami illu 1958-minngaannersoq uani projekt-imi nutarterneqarnissaa sammineqarpoq. Sanaartornerup iluani nutarterineq assingiinngitsutingut ingerlanneqarsinnaavoq, uani projekt-imi pingaartinneqarpoq illup nutarterneqarnissaa avatangiisinut ajornartorsiutaanani atortussanillu atuinissamut nungusaataanngitsunik atuinissap siunertaqarnissaa. Illu A21 center-imik pineqartartoq uani eqqartorneqarpoq, illu taanna kujataani kommune-p pingivaa. Illu oqaatingineqareertutuut innaallangissiorfiusimavoq taassumalu kingorna KNIp pisattanut pisiniarfittut illu atorsimallungu. Ullumikkut illu allaffittut illu sullivittullu (service hus) atorneqarpoq, katersungaasivimmi pinaveersaartitsinermilu aqutsisut aamma ulluinnarni A21-mi allaffeqarput. Illu sullivittut atorneqarneranut atatillungu meeqqat sammisassaqartinnerat qitiutinneqarpoq. Kiassarnermut illu A21 ukiumut atuisupilussuuvoq, uani peqqutaavoq illup sananeqarnerminiit ullumikkumut aserfallattaalineqarsimannginnera. Nunatsinni nalinginnaasumik illut pisoqqat oqorsarneqartarneri annikittuararsuupput, kiffiutissat iikani, illup qilaavani natianilu nalinginnaasumik taamaallaat mm issussuseqartarput. Illu A21 80 mm-imik agguaqatingiisillungu sananeqarnermini oqorsarneqarsimavoq. Ukiut ingerlaneranni iikkap isungutammut killilimmik illersorneqarsimanera peqqutaalluni qisuit silamiittut atorneqarsinnaaneri killeqarput aasimaneri peqqutaallutik. Taamaattumik siunnersuuteqarpungut silamiittut qisuit tamarmik taarserneqarnissaannik. Nutarterinissami erseqqissarneqassaaq illumi qisuit napatitsisut kisimik atoqqinneqassammata. Sanaartornermi inatsit tunngaviusoq 2006-miit (bygningsreglement 2006) uani pilersaarusiornermi malinneqarsimavoq, kisianni qallunaat nunaanni sanaartornermi inatsit 2008-meersoq (bygningsreglement 2008) tapertaalluartarsimavoq illumik oqorsaanerup tungaatingut sakkortunerusunik piumasaqaateqarnera peqqutaalluni. Uani anguniakkat ilangimmangu illup A21-ip kiammut atuinini affaannanngortissangaa, tamanna anguneqassappat nunatsinni sanaartornerup tunngaviusumik inatsisaa atussallungu naammanngimmat. Illup nutarterneranut oqorsaatissiat avatingiisinut nungusaataanngittut atorneqarsimapput, sanaartornermi inatsit tunngaviusoq naapertorlungu sukannersunik malittarisassaqarpoq qanoq iikkap sananeqarnissaanut ikuallattoqassangaluarpat illersornissaq eqqarsaatingalungu. Iingaq 2 x 15 mm iluaniit silataaniillu 20 mm gips-imik sananeqassapput malittarsisassat naapertorlungit tamannalu uani suliatsinni aamma siunnersuutingisimavarput. DTU BYG Dato 15/ Side 5

7 Illu siunnersuutingut naapertorlungit suliarineqarpat kiassarnermut atuinera ullumikkumut sanilliullungu affaannanngussaaq. Siunnersuutitsinni taakkartorpangut oqorsaatissat assingiinngittut marluk uani nammineq aalajangerneqassaaq suna siunnersuut atuutinneqassasoq siunnersuupput piviusunngortinneqassappat. Billedet er udenfor A21 center DTU BYG Dato 15/ Side 6

8 1) Problemfelt Fordelingen af forbruget af energi kan i grov træk opdeles i 3 store områder på Grønland. For det første har Grønland har én af verdens længste kyststrækninger, hvor der hentes store ressourcer op fra havet af fiskeindustrien, som findes alle steder på Grønland og udgør det største erhverv. Denne industris energiforbrug er størst og udgør ca. 50 % af det samlede energiforbrug, se bilag A. Befolkningen er meget lille på Grønland i forhold til andre lande og folk bor meget spredt på verdens største ø. Der er forholdsvis stor trafik mellem byerne på Grønland med skibs- og luftfragt. Energiforbruget indenfor transportsektor udgør ca. 18 % af det samlede energiforbrug, se bilag A. Energiforbruget indenfor boliger/bygninger udgør ca. 32 % af det samlede energiforbrug, se bilag A. Der bygges ikke så mange boliger/bygninger på Grønland, derfor kan man forestille sig, at en stor del af dette energiforbrug anvendes til drift og vedligehold af den eksisterende boligmasse. Der bliver foretaget mange renoveringsopgaver indenfor byggebranchen i det senere år på Grønland. De fleste boliger/bygninger stammer fra 1960 erne, hvilket gør at boligerne/bygningerne er renoveringsmodne i dag. 2) Problemstilling Langt de fleste renoveringsopgaver løses som totalrenovering på baggrund af traditionelle løsninger som bygger på gamle regler og normer. De traditionelle løsninger hæfter sig ved bygningsreglement fra 1982 og Det nye bygningsreglement fra 2006 svarer til den danske fra 1995 modificeret med grønlandske forhold. Indenfor byggeri på Grønland løses opgaverne uden hensyn til miljørigtig projektering og bæredygtighed indenfor valg af materialer. Det vil være langt at foretrække at udarbejde en omfattende bygningsgennemgang, hvor energiforbrugende kilder kortlægges før renovering foretages. Dette kan gøres ved bl.a. at anvende nyere udstyr som eksempelvis termografi. Det er nemmere at tage stilling til hvor meget der skal renoveres, når man ved hvor bygningen har sine svagheder. DTU BYG Dato 15/ Side 7

9 I projektet arbejdes der på at energirenovering et grønlandsk hus. Dette hus ligger i Narsaq i Sydgrønland. Huset anvendes som servicehus af kommune i Sydgrønland, Kommuneqarfik Kujalleq, se bilag N. I den første del af projektet arbejdes der med de eksisterende forhold og i den sidste del af projektet forslås hvordan huset kan renoveres. Der er taget højde for at man kan arbejde med 2 forskellige isoleringsmaterialer, den økologiske og den traditionelle løsning. Der er konstateret et meget højt olieforbrug i huset A-21 og udfordringen har været at halvere olieforbruget. Billedet udenfor A21 center i grønlandsk vinter måned DTU BYG Dato 15/ Side 8

10 3) Beskrivelse og registreringen af eksisterende forhold Gruppen har fysisk været i Narsaq for at registrere eksisterende forholdene som rapporteres i følgende afsnit. 3.1) Gennemgang af klimaskærm I det følgende afsnit gennemgås registrering af eksisterende forhold i klimaskærmen af A-21 center ) Facadebeklædningen Klimaskærmen er fra bygnings opførsels tidspunktet 1958 og består af brædderne med mål på 25 x 110 mm. Der er blevet foretaget måling af fugt indholdet i brædderne hele klimaskærmen. Træet kan ikke anvendes længere som en del af klimaskærmen, hvis fugtindholdet overstiger mere end 18 % (Træ 57, side 24). Fugtindholdet i luften er lille på Grønland i forhold til andre lande, derfor Sydøst facade af bygningen Agenda 21 rådner træet ikke så nemt som udgangspunkt. Terrænniveauet er varierende omkring bygningen. Denne terrænvariation forsager områder med næsten ingen sokkelhøjde. De områder er udsat for ophobning af sne dermed varig fugt i klimaskærmen. Klimaskærm som er beskadig af fugt pga. regn og ophobning af sne. DTU BYG Dato 15/ Side 9

11 Der er registreret fugtindhold op til 45 % i mest belastede områder. Træet er rådden i det steder, hvor huset er beskadig af fugt. Det er svært at vurdere hvor længe huset har været udsat for fugt, men der er ingen tvivl om at hele vægkonstruktionen har taget skade af den, inklusiv bærende del. Det skønnes at 15 % af trækonstruktionen er beskadig. Fugtmåler viser 44 % fugtindhold i træ U-værdi for facadekonstruktion betragtes som inhomogen. U værdi for facaden er beregnet til 0.47 W/m 2 K, se bilag C og M ) Vinduer Der er registreret forskellige vinduer i bygningen. Vinduerne er med 1 lag glas, forsatsruder, termoruder og energiruder. De ældre vinduer med 1 lag glas og forsatsruder er generelt i dårlig stand og utætte på grund af manglende vedligeholdelse. Der er registret stort fugtindhold i vindueskarmene, se billedet til højre. Vinduerne med termoog energiruder er forholdsvis nye ca. 3-5 år gamle og er i god stand. Vinduerne Vindueskarmen har et fugtindhold på ca. 100 % der vender mod syd i den østlige del af facaden er med nye vinduer. Der er også nyere vinduer i den østlige del af den nordlige facade. Vinduerne med forsatsruder en placeret i den vestlige del af den nordlige facade. Den gennemsnitlig U-værdi for vinduer er anslået til at være 3.9 W/m 2 K, se bilag B. DTU BYG Dato 15/ Side 10

12 3.1.3) Taget Taget er fra opførselstidspunktet og er beklædt med tagpap. Taget er utæt visse steder på grund af manglende vedligeholdelse. Billederne nedenfor viser utætheden af tagkonstruktionen hvor regnvandet opsamles i en spand. Der er ligeledes konstateret fugtpletter på indvendige vægge. Den beregnede U-værdi for taget er 0.54 W/m 2 K, se bilag D. Regn trænger ind via tagkonstruktionen Ca. 100 % fugtindhold i spærende 3.1.4) Etageadskillelse mod kælderen Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af uisoleret beton i hele bygningen, hvorimod gulvet i tilbygning mod syd består af træbjælkelag med isolering jævnfør tegningsmaterialet. Personalet i bygningen oplyser at gulvet opleves fodkoldt året rundt. Den beregnede U-værdi for etageadskillelse er 2.78 W/m 2 K, se bilag E. Uisoleret etageadskillelse DTU BYG Dato 15/ Side 11

13 3.2) Termografi 3.2.1) Termografi af facader Øst- og vestfacade: Termovisionen viser, at varmen siver primært ud af bygningen via facaden, vinduer og kælder. Største varmetab konstateres ved punkt 1 med 8,6 C. Gavl mod øst: Termovisionen viser, at varmen siver ud via et lem der oprindeligt var regnet til en trisse. Desuden konstateres der varmetab via yderdøren Største varmetab konstateres ved punkt 1 med 8,0 C. Utætheder ved udhæng giver anledning til utæthed. Nord- og østfacade: Termovisionen viser, at varmen siver ud via kælder (pkt. 8) og samlinger ved udhæng (pkt. 7). Største varmetab konstateres ved punkt 8 med 3,8 C som burde være omkring 0 C. Nord- og østfacade: Resten af samme facade. Varmetabet er tydeligt via træfacade Største varmetab konstateres ved punkt 7 med 4,8 C som burde være omkring 0 C. DTU BYG Dato 15/ Side 12

14 Nord- og østfacade: Termovisionen viser varmetab via vindue og udhæng. Største varmetab konstateres ved punkt 3 med 7,3 C som burde være omkring 0 C. Desuden konstateres der en del varmetab via dårlig facadeelementer der består af træ. Nord- og østfacade: Termovisionen viser uregelmæssigt varmetab via facadeelementer, herunder pkt. 3, 5 og 6. Ved sammenligning af punkter 3-6 med punkter 7-10, bemærkes en stor temperatur afvigelse. Afvigelsen opstår på baggrund af utætheder. Typisk betonfundament: Manglende/ for lidt isolering af etageadskillelse og kælderydervæg giver anledning til ekstra varmetab via betonelementer. Temperaturbåndet viser flowet via facaden. Største varmetab registreres ved pkt. 1. Lem ved hovedtrappen: Ved punkt 1 aflæses en temperatur på 10,4 C. Lemmen har ingen funktion længere og bør derfor fjernes ved renoveringen. DTU BYG Dato 15/ Side 13

15 Betonfundament: Manglende/ for lidt isolering af etageadskillelse og kælderydervæg giver anledning til ekstra varmetab via betonelementer. Varmetabet i dette tilfælde går begge vej såvel via fundamentet som via træfacaden. Facade ved udhæng: Det svageste led ved facade og loftsamling viser varmetab. Temperaturbåndet 3, 4 og 5 giver en variation mellem 8,3 11,1 C 3.2.2) Termografi af vinduer og yderdøre Facade ved udhæng og vinduesoverlægger: Termobilledet viser varmetab både fra samlingen mellem væg og loft samt varmetab fra vinduesoverlægger. Temperaturbåndet 4-10 giver en variation mellem 0,4 7,9 C. varmetabet foregår primært opad facaden. Døre og vinduer samt naturligt aftræk: Største varmetab konstateres ved døren samt samlinger omkring vinduer. Punkt 1 viser desuden varmetab via ventilationskanal. Højeste temperatur er målt til 14,7 C ved punkt 7. DTU BYG Dato 15/ Side 14

16 Dør til kælderen: Største varmetab konstateres ved oversiden af døren, noget tyder på at døren ikke er isoleret. Højeste temperatur er målt til 6,3 C ved punkt 4. Vinduer, termograferet indefra: Kuldenedfald fra vindueskarmen (punkt 2-4) sammenlignet med punkt. 5-9 viser en betragtelig temperaturforskel på max. 8 C DTU BYG Dato 15/ Side 15

17 3.2.3) Termografi af naturlig ventilation i form af aftrækskanal Naturlig aftrækskanal: Billedet viser temperaturforløbet, hvor varmen siver ud af bygningen og det kolde luft trænger ind via loftet ) Termografi af utætheder i konstruktionen Spær ender: Der er ved punkt 2 konstateret utæt tag, hvor regnvand trænger ind gennem loftet. Konstruktionen er ej udsat for destruktiv undersøgelse, hvilke betyder at omfanget af skaden ikke kan afgøres. Der anbefales nærmere undersøgelse. DTU BYG Dato 15/ Side 16

18 Uisoleret overflade ved skorstengennem 1. sal: Det blå område (punkt 2) viser mærkbar temperatur nedstigning, muligvis pga. manglende isolering. Tildækket ovenlysvindue på 1. sal: Ovenlysvinduet er blevet blændet med krydsfiner plade, hvilke er årsag til temperaturnedsættelse på ca. 8 C. Der konstateres ligeledes kondensmærke på pladen. DTU BYG Dato 15/ Side 17

19 3.3) Tekniske anlæg 3.3.1) Oliefyr Det skønnes at oliefyret er fra opførelsestidspunktet Oliefyret er bestykket med en varme spiral som anvendes til brugsvandsopvarmning. Desuden konstateres en cirkulationspumpe til varmeanlægget, pumpen er af fabrikat Grundfos type UPS med en effekt på Watt. Det er en 3-trins pumpe (indstillet på trin 3) uden isoleringskappe. Der er Ældre oliefyr i A-21 generelt dårlig isolering af rør installation både til varme og brugsvand. Rørene er ikke isoleret i uopvarmet kælder. Opvarmning af bygningen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Alle radiatorerne er forsynet med termostatventiler af ældre dato og desuden findes der returbegrænser af mærke Danfoss type AMH23. Temperatur sættet er aflæst til 60/40 grader celsius ) Termografi af tekniske anlæg Placering af radiatorer: Radiatorer i høj lokale er placeret ved loftet. Ulempen ved denne løsning er at radiatorer opvarmer den øverste del af lokalet og temperaturen falder trinvis. Jo tættere til arbejdshøjden, des koldere bliver overfladen. Temperaturbåndet viser at temperaturen er faldende. DTU BYG Dato 15/ Side 18

20 Ureguleret varmeanlæg: En ureguleret radiator har ens temperatur alle steder som vist på billedet ca. 50 C En reguleret radiator har højere temperatur på toppen og koldere temperatur i bunden. Oliefyr anlæg: Anlægget er af ældre dato. Oplysninger på infopladen mangler. Ved besigtigelse konstateres anlægget at være ineffektiv, da anlægget mangler isolering. Overflade temperaturen er målt til ca. 60 C. Fyrrummet som er uopvarmet rum er 23 C. Automatikken er af ældre dato. Rør og komponenter: Rør og komponenter mangler delvis isolering. Den del af rør som er isoleret, anses at være i dårlig stand og bør udskiftes. DTU BYG Dato 15/ Side 19

21 3.4) Indeklima I det følgende afsnit gennemgås og analyseres data fra indeklimamålinger. Analysering af disse dataer vil danne grundlag til forbedring af ejendommen ) Perioden for målinger Det følgende 2 diagrammer viser resultat af indeklimamålinger, der er blevet foretaget fra torsdag den 14. oktober til lørdag den 16. oktober Dataloggeren registrer den relative fugtighed, rumtemperatur og dugpunktstemperaturen. Desuden viser diagrammer udetemperaturen der kan vægtes mod indetemperaturen og andre parametre ) Relativ fugtighed (RF): Den relative fugtighed (den relative fugtighed) varierer i løbet af dagen. Når temperaturen stiger om dagen, falder den relative fugtighed og når temperaturen falder om natten, stiger den relative fugtighed. Op- og nedsvingningen er afhængig af de antal mennesker dom bruger ejendommen og panter/blomster samt at der tørres vasketøj m.m. i lokalet som giver bidrag til luftfugtighed (Indeklimahåndbogen, SBI anvisning 182). Det laveste relative fugtighed i målte periode er målt til ca. 20 % ved ca. kl og det højeste procent er registreret til omkring 30 % som registreres ved lukketid (kl ). I komfortområdet (20-21 C ) for temperaturen, har den relative fugtighed en lille indflydelse. En stigning på 20 % i relativ fugtighed kan kompenseres af en temperatursænkning på 0,5 C. Luftens maksimale fugtindhold varierer meget med temperaturen: Ved -10ºC kan luften maksimalt indeholde ca. 1,5 g vandamp pr. kg tør luft. Ved 0ºC kan luften maksimalt indeholde ca. 3,8 g vandamp pr. kg tør luft. Ved 10ºC kan luften maksimalt indeholde ca. 7,7 g vandamp pr. kg tør luft. Ved 22ºC kan luften maksimalt indeholde ca. 16,5 g vandamp pr. kg tør luft. Et eksempel: Hvis man tager udeluft, der indeholder så meget vand, som den kan en koldt vinterdag ved -10ºC, og varmer den op til 22ºC, vil den relative luftfugtighed blive 100 x 1,5/16,7. Det svarer til ca. 9 pct. og er en meget lav luftfugtighed. Der er dog i forvejen en vis produktion af fugt i et arbejdslokale, så luftfugtigheden reelt bliver højere. Det skyldes bl.a. sved, fugtigt tøj og kaffe. Ved meget lav luftfugtighed kan slimhinderne tørre ud. Man taler om meget lav luftfugtighed, når der er ca. 20 pct. relativ fugtighed. DTU BYG Dato 15/ Side 20

22 Luftfugtigheden kan være meget lav, hvis det er meget koldt udenfor eller der er et stort luftskifte i lokalet uden, at der foregår fugtproduktion (Indeklimahåndbogen, SBI anvisning 182). I A-21 må man konkludere at begge tilfælde er tilstedet og derfor bør man overveje renovering af ejendommen med hensyn til efterisolering og effektiv ventilationsanlæg. Hvis man synes, at luften er tør en regnfuld vinterdag, hvor temperaturen er ca. 0 ºC udendørs, hjælper det ikke på fugtigheden at åbne vinduet. Resultaterne for indeklimamålinger, stueetage: 3.4.3) Ude og inde temperatur: Som grafen viser, varier disse to parametre uafhængig af hinanden, da eksempelvis indetempereturen er ca. 22 C er udetemperaturen ca. 3 C og igen da indetempereturen er ca. 20 C er udetemperaturen ca. 11 C,hvilke er tegn på at der ikke forefindes et klimareguleret varmeanlæg. 0I et klimareguleret varmeanlæg vil udetemeraturkurven følge indetemperaturkurven. Der konstateres ligeledes at indetemperaturkurven følger dugpunkttemperaturkurven. DTU BYG Dato 15/ Side 21

23 3.4.4) Dugpunkttemperatur: Dugpunktstemperaturen kan opfattes som endnu en måde at udtrykke luftens fugtighed på - høj fugtighed i luften giver et højt dugpunkt. Resultaterne for indeklimamålinger, 1. sal: 3.4.5) Del konklusion Undersøgelse af indeklimamålinger viser at der ikke er sammenhæng mellem ude- og inde temperatur ligesom den relative fugtighed viser at være mindre end 30 %, hvilket anses for at være under det acceptable niveau som er %. Lavere RF kan medføre ineffektiv arbejdsplads og vil blive betragtet som en gene for menneskets velvære. DTU BYG Dato 15/ Side 22

24 3.5) Energiforbrug Udfra de oplyste forbrugsdata for oliefyr og el gennemgås ejendommens energiforbrug i det følgende afsnit ) Olie påfyldning Der forefindes ikke oplysninger vedr. energiforbrug eller en månedlig registrering af forbruget, men til gengæld er data brugbar omkring oliepåfyldning. For at vurdere energiforbruget, er der brugt nøgletal fra olietank påfyldning som giver en god indikation af ejendommens olieforbrug. Årstal Mængde Omregnet oliepåfyldning til [år] [Liter] [kwh] De sidste 2 måneder er skønnet fra tallene i 2009, se bilag K og L. Grafisk billede af olie påfyldning i A-21 Se bilag K og L. DTU BYG Dato 15/ Side 23

25 3.5.2) Belysning Belysningsanlægget består af en blanding af nyere belysningskilder og ældre belysningskilder. Der er hovedsagelig anvendt belysningskilde af lysstofrør med traditionelle spoler i alle lokaler med manuel styring. I lokale 2 og 3, (store kontorer i stueetage) er alle armaturer tilsluttet en zone. Ligesom er der anvendt manuel styring af belysningen i andre lokaler i stueetage. Alle arbejdspladser er i øvrigt bestykket med skrivebordslampe, hvilke ikke er blevet registreret. I rum 13, vaske/tørrerum er der monteret ældre tykke lysstofrør som ikke længere kan anskaffes på markedet. I WC, bad, lager, teknikrum, vindfang m.m. er der anvendt glødepære / sparepære. Kantinen på 1. sal er bestykket med spot gruppe, 5 x 3 x 3 x 60 W. Disse spot er konstateret slukket bed besigtigelsen. Baglokale på 1. sal er bestykket 4 x 40 W glødepære. Størstedelen af armatur og reflektorer er af ældre dato, hvilke forringer amaturernes virkningsgrad med ca. 35 %, kilde: Fagerhult. Der opleves at en del armaturer flimrer. Årsag til flimrende armaturer er at forkoblingen er Følgende skema viser status for eksisterende belysning af ejendommen. Udstillingsrummet i A-21 DTU BYG Dato 15/ Side 24

26 3.5.3) Registrering af eksisterende belysning Rum Betegnelse Ru m nr. Areal [m 2 ] Belysnings kilde Effekt [W/h] Antal Samlet effekt [W/h] [W/m 2 ] Vindfang 1 2 sparepære M Udstilling 2 50 Lysstofrør 45 5x M Udstilling 3 30 Lysstofrør 45 6x M Ledelse 4 16 Lysstofrør M Gang til ledelse 5 8 Lysstofrør 45 6x M Teknikrum 6 6 Glødepære M Værksted 7 4 Glødepære M Genbrugsbutik 8 20 Lysstofrør 45 3x M WC 9 6 Glødepære M gang til rum Glødepære M Depot 11 7 Lysstofrør 50 2x M Kontor Lysstofrør/ glødepære 45/50 4x2/ M tørrerum/ wc Lysstofrør/glødepære 68/50 4 og M Kantine Spot M Familie/kul Glødepære M Styrin g Samlet effekt 4405 Samlet areal w/m 2 h DTU BYG Dato 15/ Side 25

27 4) Analyse af eksisterende forhold I analysen konkluderes at der er sket fugt ophobning i klimaskærmen i en årrække som forårsager alvorlige bygningsskader. Fugt ophobningerne i klimaskærmen dokumenteres i fugtmålingerne som blev fortaget under bygningsbesigtigelse og i bilagene C og D. Bygningen er samtidigt blevet misligholdt i en årrække som har medført den stand bygningen har i dag. Derfor skal der laves en større indgreb for at bringe bygningen up to date. Med udgangspunkt i projektets registrering og undersøgelse samt gennemgang af eksisterende tegningsmateriale og energiforbrug kan det konkluderes at hvis ejendommen skal forsat anvendes som kontor, bør ejendommen bringes i orden således at man imødekommer både myndighedernes krav angående brand, lufttæthed, indeklima samt brugerens ønsker og problemstillinger bliver løst forsvarligt. Disse kriterier kan opfyldes ved at renovere bygningen med de krav og retningslinier der er nævnt i BR08 fra DK og BR06 fra GRL. DTU BYG Dato 15/ Side 26

28 5) Fremtidige forhold 5.1) Klimaskærm 5.1.1) Opdeling af klimaskærm Klimaskærmen opdeles i 4 konstruktioner, som er følgende: - Ydervæg - Tag - Dæk mod uopvarmet kælder - Kælder ydervæg Det er i grov træk kun de bærende søjler og bjælker som bliver bevaret i fremtidig forhold og alt andet er nyt ) Ydervæg Væggen har en samlet tykkelse på 331 mm, hvoraf 230 mm er med isolering. Facadebeklædning er nyt og består af træ. Indvendig beklædningen består af 2 x gipsplader i alt på 30 mm. Det er forholdsvis en stor tykkelse, men for at overholde brandkravene som iflg. lovgivning skal indvendige vægge består mindst af 2 x 15 mm gipsplader. Udvendig beklædning før ventilationslaget skal sikres med mindst 15 mm vindspær i forhold til brandkravene, hvilket er opfyldt i projektet med 20 mm vindspær (Anvisning 207), se bilag Alternative isoleringsmaterialer, erfaringsblad , se tegning nr. A ) Tag Taget har en samlet tykkelse på 400 mm, hvoraf 300 mm er med isolering. Taget er beklædt med ny tagpap. Indvendig beklædningen består af 2 x gipsplader i alt på 30 mm. Det er for at overholde brandkravene ligesom overnævnte konstruktion (Anvisning 207), se bilag Alternative isoleringsmaterialer, erfaringsblad , se tegning nr. A ) Dæk mod uopvarmet kælder Dæk mod uopvarmet rum består 150 mm armeret beton med 30 mm slidlag. Dækket er efterisoleret med 200 mm mineraluld og afsluttet med 13 mm gipsplade ) Kælder ydervæg Den eksisterende stribe fundament efterisoleres med 100 mm mineraluld og afsluttes med 13 mm gipsplade. DTU BYG Dato 15/ Side 27

29 5.2) U-værdi beregninger Konstruktion Eksisterende u-værdi Fremtidig u-værdi [type] [W/m 2 K] [W/m 2 K] Ydervæg Tag Dæk mod uopvarmet kælder Kælder ydervæg Se bilag C, D, E, F, G, H, I, J og M. 5.3) Fugt diffusion i konstruktion Der er lavet fugt undersøgelser i hver konstruktionsdel. Fugt undersøgelse startes med: 1) Undersøgelse af temperaturforløb i givet konstruktion med formel (Bygningsmaterialer): toi tou A,hvor t oi isoleres R m t oi t ou R m A indvendig temperatur udvendig temperatur isolans areal 2) Mætningstrykket bestemmes med tilnærmet formel, (Bygningsmaterialer): Over en vandoverflade A b E( T) a T b T T højere end 0 C T lavere end 0 C ) Mætningstrykket sammenlignes i forhold til det aktuelle tryk i konstruktionen: Det er her vigtigt at få det rette informationer om vanddamppermeabilitet δ eller fugtmodstandstallet Z for hvert lag som anvendes i givet konstruktion. Efterfølgende findes trykforskel i konstruktionen med formelen, (Bygningsmaterialer): ri pi ru pu p Z Z m DTU BYG Dato 15/ Side 28

30 r i r u p i p u Z ΔP relativ fugtighed, indvendig relativ fugtighed, udvendig Indvendig damptryk udvendig damptryk modstandstal trykforskel 4) Det aktuelle tryk skal være mindre i forhold mætningstrykket i givet lag, hvis det aktuelle tryk er større dannes der kondens i konstruktionen, hvilket er dårligt for konstruktionen. I projektet er lavet undersøgelser for hver konstruktion. Der er ikke kondens i hver konstruktionsdel i fremtidig forhold, se bilag G, H, I, J. 5.4) Be06 beregning 5.4.1) Standardhus Lovgivningen stiller krav til energiforbruget ved nybyggeri. I nye kontorbyggeri må det samlede behov for tilført energi pr. m² opvarmet etageareal højst være: ( /A) kwh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. Det vil sige, at det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal højst må være 95 kwh/m² pr. år tillagt 2200 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Ved beregning tages der hensyn til solindfald, personvarme og bygningens varmeakkumulerende egenskaber (Bygningsreglement 2008) ) lavenergi klasse 2 huse For lavenergi klasse 2 er energirammen ca. 26 % mindre end energirammen for referencehuset. Det vil sige at en bolig, hvis samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 70 kwh/m² pr. år tillagt 1600 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal, kan klassificeres som et lavenergihus klasse 2. Det forventes, at lavenergiklasse 2 bliver et lovkrav fra Energiforbruget i en lavenergiklasse 2 hus må altså ikke overstige: DTU BYG Dato 15/ Side 29

31 ( /A) kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. For at opnå lavenergi klasse2 i et nyt hus opvarmet oliefyr, skal der typisk installeres mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding, 2-lags lavenergivinduer med argon/ krypton gas og 100 mm ekstra vægisolering i forhold til referencehuset (Bygningsreglement 2008). Netto-merprisen er ca % når der bygges lavenergiklasse 2 i forhold til standardhus. Besparelse er omkring % af udgifterne til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand ) Lavenergi klasse 1 huse For lavenergi klasse 1 er energirammen 50 % mindre end energirammen for referencehuset. Det vil sige at en bolig, hvis samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand ikke overstiger 50 kwh/m² pr. år tillagt 1100 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal, kan klassificeres som et lavenergihus klasse 1. Det forventes, at lavenergiklasse 1 bliver et lovkrav fra Energiforbruget i et lavenergiklasse 1 hus må altså ikke overstige: ( /A) kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. Et nyt hus med oliefyr kan typisk opnå lavenergiklasse 1 ved at installere mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding, 100 mm ekstra væg isolering i forhold til referencehuset, solvarme, 3-lags lavenergivinduer og en forbedret lufttæthed af klimaskærmen samt foranstaltninger som sikrer en mere effektiv naturlig ventilation på varme, solrige sommerdage (Bygningsreglement 2008). Netto-merprisen for et parcelhus, der bygges som lavenergiklasse 1, er ca % Besparelse er ca. 50 % af udgifterne til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. Udfra ovenstående begreb for energiramme, er der udarbejdet et skema der sammenligner energirammeberegninger fra BR08, herunder overholdelse af rammebetingelser for hhv. klasse 1 og klasse 2 huse. DTU BYG Dato 15/ Side 30

32 Disse energirammer sammenlignes med den grønlandske BR06. Ligeledes vil klasse 1 og klasse 2 begrebet fra BR08 overføres tilsvarende til det grønlandske forhold. Energiramme sammenligningen med dansk/ grønlandsk reglement for en ikke beboelses bolig: Dansk BR , stk , stk , stk. 1 Standard energiramme: Lavenergibygning, kasse 2 Lavenergibygning, kasse 1 kwh/m 2 år kwh/m 2 år kwh/m 2 år ( /A) ( /A) ( /A) Eksempel på 392 m 2 kontor ( /392) ( /392) ( /392) Energiramme, kwh/m 2 år Grønlansk BR Energirammen for andre Standard energiramme: svarende til kasse 2 begreb svarende til kasse 1 begreb bygninger end boliger, MJ/m 2 år 290+ (13000/Abyg) + (280/e) ) 203+ (9300/Abyg) + (196/e) ) 145+ (6500/Abyg) + (140/e) ) Konvertering af MJ til kwh: 81+ (3614/Abyg) + (78/e) ) 56+ (2530/Abyg) + (54/e) ) 41+ (1807/Abyg) + (39/e) ) Eksempel på 392 m 2 kontor 81+ (3614/282) + (78/1,4) ) 56+ (2530/282) + (54/1,4) ) 41+ (1807/282) + (39/1,4) ) Energiramme, kwh/m 2 år Henvisning (Bygningsreglement dk 2008 og bygningsreglement grl 2006) Resultater af be06 beregninger for A21 center Netto behov, rumopvarmning kwh/m 2 år Samlet energibehov kwh/m 2 år Eksisterende forhold 591,3 873,6 Fremtidige forhold UDEN solfangeranlæg UDEN brugsvand +Ydervæg U-værdi 0,15 W/m 2 K ,3 +Tag U-værdi 0,12 W/m 2 K +Etagedæk U-værdi 0,18 W/m 2 K +kld.væg U-værdi 0,33 W/m 2 K +Modstømsveksl, VGV =0,8 % Fremtidige forhold Med ovenstående og solfangeranlæg. Der er taget højde for brugsvand, 250 l/person/dag ,3 - Se bilag Q, R, S. DTU BYG Dato 15/ Side 31

33 Ovenstående beregninger viser, at ejendommens nuværende energiforbrug på 873,6 kwh/m 2 år kan nemt nedsættes til et niveau, svarende til noget mellem standard hus og klasse 2 hus. 5.5) Tekniske anlæg 5.5.1) Valg af oliefyr anlæg Ud fra registreringen og analyse af indeklima, konkluderes at der skal nye oliefyranlæg til ejendommen. Oliefyr anlæg har med tiden ændret sig meget med hensyn til effektivitet og virkningsgrad. Der forefindes to slags effektive oliefyranlæg på markedet p.t. Den først og mest effektive anlæg kaldes kondenserende oliefyr kedel som har en teoretisk virkningsgrad på %. Dvs. anlægget har en positiv virkningsgrad mellem 3-7 % da man anvender den latente energi i form af meget lavere afkast temperatur. Disse anlæg er i vis omfang kompliceret med hensyn til automatik og drift samt, at hvis/når komponenter går i stykker kræver det stor kompetence at bringe anlægget i stand. Det andet type oliefyr bygger på den traditionelle teknik med støbejern kedler og dog meget mere effektive nyttevirkningsgrad på omkring 92 %, hvilke kan opnås da oliefyr arbejder efter vendeflammeprincippet, som sikrer en effektiv forbrænding ved passende høj temperatur. Når de hede røggasser igen ledes frem mod flammen i den vandret liggende fyrboks opnås en effektiv forbrænding, og via en god varmeovergang i de vandretliggende røgrør med turbulatorpladerne føres varmen over i kedelvandet (Håndbogen for energikonsulenter 2006). Resultatet er et oliefyr med en effektiv og miljøvenlig energiudnyttelse med fyringsteknisk virkningsgrad på over 92 %. BF-O er godt isoleret med kraftig mineraluld og energiøkonomien kan gøres endnu bedre ved installation med lodret balanceret aftræk. Disse anlæg har den fordel at vvs installatøren er fortrolig med typen. Med denne baggrund anbefales at anvende en oliefyranlæg der ikke bygger på kondensering men blot bedre nyttevirkningsgrad på ca. 92 %, se bilag P. Energirammeberegningen viser at den opdaterede bygning har et varmetab på ca. 200 kwh/m 2 år i forhold til den hidtil forbrug på ca. 600 kwh/m 2 år, se bilag Q. DTU BYG Dato 15/ Side 32

34 Kriterier for det nye oliefyranlæg: - Nyttevirkningsgrad på ca. 92 %. - Præisoleret kedel med in. 50 mm PUR isolering. - 2 trins brænder, der sørger for at anlægget kan køre med lille flamme i mindre belastende situationer. - Klimareguleret anlæg. - Anlæg skal kunne kobles til solfangeranlæg. - Varmt brugsvand prioritet. Udfra disse kriterier kan følgende anlæg anbefales: Sime, Aqua 40, som Solo, dog udbygget med 120 L varmtvandsbeholder og varmtvandsprioritering (via pumpe), med traditionelt aftræk. Nytte effekt, 35,5 KW, se bilag P og T. Solfangeranlæg som Wolf Solfanger med 2 sæt 8 m 2 solfanger F3-1 inkl. 300 liter buffertank og inkl. Styring. Varmtvandsbeholder som Smart Line Multi Energi 300 som er bestykket med ekstra tilgang for solfangeranlæg, se bilag O. Anslået pris til oliefyr anlæg inkl. solfanger og automatik er kr ,00, se bilag V ) Valg af ventilationsanlæg Ventilationsanlæggets formål er at løfte tre 2 væsentlige opgaver, nemlig at sikre renluft til ejendommen og at holde luftfugtigheden i balance. Disse to opgaver kan løftes med forskellige ventilations teknik men udfordringen lægger i at løfte kunne løfte opgaven med hensyn til lavere driftsøkonomi og bæredygtigt (Indeklimahåndbogen, SBI anvisning 182). A-21 huset ventileres p.t. via naturlige aftrækskanaler der er monteret i alle lokaler. Disse aftrækskanaler står åbent konstant, hvilke betyder konstant varmetab via disse kanaler. Om vinteren er der dug på næsten alle vinduer og om sommeren åbner man døre/vinduer for at ventilere. Der opleves trækgener generelt. I fremtiden, tænkes at bygningen ventileres med et ventilationsanlæg med varmegenvinding med eftervarmer som foranstaltning mod tilisning. Ventilation med varmegenvinding: På grund af meget lave temperatur, der kan forårsage rimdannelser på ventilationsanlæg kan de mest højeffektive traditionelle modstrømsvekslere ikke anvendes i de arktiske områder som Grønland. DTU BYG Dato 15/ Side 33

35 Den typisk anvendte varmeveksler i ventilationssystemer i Grønland er krydsvarmeveksleren (VGV 65 %), men denne er dog ikke så effektiv som modstrømveksleren (VGV 85 %). Da afkastluftens temperatur til tider vil komme under frysepunktet, vil den fugt, der er i indeluften sætte sig som rim i veksleren. Volumenstrømmen vil i løbet af ganske kort tid stoppe pga. rimdannelsen ved traditionelle ventilationsløsninger (Mekanisk ventilation med varmegenvinding i arktiske klima, rapport R-106). En mulighed for at nedsætte rimdannelsen, vil være at udforme ventilationsanlægget således, at luftindtaget bliver forvarmet. Det kan lade sige gøre ved at lade kanalen der forsyner anlægget med friskluft går gennem et varmere område, eksempelvis ved lofttet over radiatorer. Da friskluft temperaturen bliver nogle grader varmere end udetemeraturen, vil risiko for rimdannelsen blive minimeret og derved mere driftsikre ventilationsanlæg. Idéen medfører merudgift til længere kanalføring og det æstetiske forhold bør overvejes og drøftes. Besparelsen heraf vil være mindre driftsomkostninger til elvarmefladen. Der er ligeledes en anden idé for at eliminere isdannelser i anlægget. Denne idé går ud på, at blande en del af tilluften som har en temperatur på ca C med friskluft som er -6 til -10 C om vinteren. Blanding af disse to temperaturer vil i gennemsnit give -1 til 1 C, hvilke betyder at ved at øge omdrejningen for tilluftsventilatoren, vil risiko for isdannelse elimineres. Idéen indebærer kortere kanalføring og ingen elvarmeflade. figuren er hentet fra Exhausto A/S hjemmeside DTU BYG Dato 15/ Side 34

36 Følgende figur viser eftervarmebehov for både krydsveksler og modstrømsvekslere. Modstrømsvekslere har stor set ingen behov for eftervarmer. figuren er hentet fra Exhausto A/S hjemmeside Valg af Aggregat: Exhausto VEX 340 med væskebaseret eftervarmer inkl. automatik. Virkningsgrad, VGV, 85 % dog skal der regnes med nedsættelse af vgv til % pga. blanding af tilluft med friskluft, anlægspris er kr ,00, se bilag U. Prisen er hentet fra Exhausto s salgsafdelingen. 5.6) Energiforbrug 5.6.1) Olieforbrug Be06 beregningen viser at ejendommen bruger 591 kwh/m 2 pr. år om året som gennemsnit. Denne beregning er i fin overensstemmelse med det aktuelle gennemsnitsforbrug. Der er ligeledes udarbejdet forskellige scenarier for at nedsætte ejendommen energiforbrug. Undersøgelserne eller scenarierne viser at energiforbruget kan bringes til ca. 1/3 af nuværende niveau. DTU BYG Dato 15/ Side 35

37 5.6.2) Elforbrug Ejendommens elforbrug i de sidste fem år er afspejlet i følgende skema. I betragtning af at ejendommen er blevet taget i brug som A-21 center fra 2006, må der ses bort fra elforbruget i 2004 og Gennemsnitselforbrug pr. år er ca kwh. Ud over standard elforbrug for ejendommen, skyldes en del elforbrug af, at A-21 centeret har en genbrugsbutik, hvor brugte beklædninger vaskes, tørres ved tørretumbler og stryges. Da ejendommen opvarmes med supplerende varmeblæsere i kolde vintre, vil denne påvirke elforbruget. Pumper med konstant løbere er af andre årsager til højt elforbrug ligesom standby forbruget til opladere. Grafisk billede af el-forbruget i A-21: 5.6.3) Belysning Registrering af ejendommens belysning har vist, at ejendommen bruger ca. 17 W/m 2. Bygningsreglementets maksimum effektkrav til belysning er 10 W/m 2, (BR08) Dvs. ejendommen bruger i gennemsnit 7 W/m 2 mere energi til belysningen end BR s krav. For at DTU BYG Dato 15/ Side 36

38 imødekomme bygningsreglementets energikrav til belysningen bør følgende effektforslag anvendes. Følgende paradigma anvendes til planlægning af lysforhold til forskellige anvendelses områder. Anvendelsesområde, gange og trapper: Belysningsstyrke: 50 henholdsvis 100 lux. Armaturer: Nedhængte eller loftsmonterede lysarmaturer, Loftslamper, væglamper, pendler med elsparepærer eller kompakt lysstofrør. I flugtveje skal armaturer være af brandrobust materiale. Installeret effekt: 6 W/m 2 Lysstyring: Tænd/sluk med bevægelsesmelder. Anvendelsesområde, små kontorer: Rumbelysning: 8 W/m 2 ved lux. Arbejdslamper: 6 W/m 2 eller 30 W pr. arbejdslampe. Total: W/m 2 inkl. arbejdslamper, plante, reol- og mødebordsbelysning. Energiforbrug: 20 kwh/m 2 /år. Lysstyring: Zoneopdeling, Mindst 2 kontanter, én som tænder armaturer i område med meget lys (langs vinduer med skumringsrelæ) og én som tænder armaturer i områder med mindre dagslys bestykket med bevægelsesmelder og afbryder. Anvendelsesområde, møderum og undervisningslokale: Belysningsstyrke: 20 lux som notatbelysning, 50 lux i rummet til færdsel og rengøring, 200 lux på borde til læsning og 500 lux på tavle/udstilling. Blændingsklasse: Klasse M. Rumbelysning: Væg- eller loftslamper med kompaktrør eller elsparepære. Armaturer med halogenglødelamper eller lysstofrør med HF-drift og regulerbare. Mødebordbelysning: Pendler med kompaktlysstofrør, elsparepærer eller glødelamper. Halogenspots eller lysrørarmatur, der følger bordets omkreds. Udstilling: DTU BYG Dato 15/ Side 37

39 Direkte og indirekte belysning enten lysstofrør eller halogenpære med reguleringsmulighed. Energiregnskab: Installeret effekt, Rumbelysning: 8 W/m 2 Total: 15 W/m 2 Lysstyring: Zoneopdeling, Mindst 2 kontanter, én som tænder armaturer i område med meget lys (langs vinduer med skumringsrelæ) og én som tænder armaturer i områder med mindre dagslys bestykket med bevægelsesmelder og afbryder. Ved tavler, mødebord, udstillingsreoler m.m. separat tænd og sluk med lysregulator. Ud fra ovenstående kriterier er der valgt at anvende T5-lysrør kombineret med HF forkoblinger som den primære lyskilde. HF-Forkoblingens anvendelse med Hz giver en flimmerfrit lys med bedre lyskvalitet. Desuden giver T5 rør ca. 4 % bedre lysudbytte fra lysrøret (104 lm/w). Af andre miljømæssige fordele ved T5 rør er mængde kviksølv i hvert lysrør som er ca. 3 mg. DTU BYG Dato 15/ Side 38

40 Følgende skema viser status for fremtidig belysning af ejendommen ) Fremtidige belysningsanlæg Rum Betegnelse Rum nr. Areal [m 2 ] Belysnings kilde Effekt [W/h] Antal Samlet effekt [W/h] [W/m 2 ] Vindfang 1 2 sparepære A Udstilling 2 50 Lysstofrør A Udstilling 3 30 Lysstofrør A Styring Ledelse 4 16 Lysstofrør M/A Gang til ledelse 5 8 Lysstofrør A Teknikrum 6 6 Lysstofrør A Værksted 7 4 Lysstofrør A genbrugsbutik 8 20 Lysstofrør A WC 9 6 Sparepære A gang til rum Lysstofrør A Depot 11 7 Lysstofrør A Kontor Lyssto/ sparepære M/A Tørrerum/ wc Lysstof/sparepære A Kantine Spot A Familie/kul Lysstofrør A Samlet effekt 2026 Samlet areal w/m 2 h Ved at overholde ovenstående retningslinier, vil ejendommens el-forbrug til belysningen blive mere end halveret. Effekt til belysningskilden vil falde fra 17 W/m 2 til 8 W/m 2. DTU BYG Dato 15/ Side 39

41 6) Materiale valg 6.1) Alternative isoleringsmaterialer Alternative isoleringsmaterialer er fremstillet med tanken om bæredygtighed i forhold til det traditionelle isoleringsmateriale som mineraluld. Fremstilling af alternative isoleringsmaterialer er baseret på økologi. Én af fordelene ved alternative isoleringsmaterialer er at disse ikke er generende at arbejde med set i forhold til kravene i arbejdsmiljø. Udfordringen for alternative isoleringsmaterialer er at opfylde minimumskravene jvf. bygningsreglementets krav omkring U-værdier, lufttæthed, fugtdiffusion og brandkrav. Det kan lade sig gøre at konstruere en bygningsmasse med alternative isoleringsmaterialer, men det skal gøres med omtanke og videnbaseret erfaringer. Følgende afsnit handler om de mest gængse alternative isoleringsmaterialer der findes på markedet ) Hør som isolering Det er fibrene fra hørplantens stængel der anvendes til at lave isoleringsmateriale med. Materialet fremstilles både i ruller og måtter. Hør er brandfarlig, derfor tilsættes som regel naturligt kemikalier som natriumsilikat for at hæmme brandbarheden. Hør isolere bedre i forhold til mineraluld, men ulempen er at priserne for isolering af hør er højre end mineraluld. Hør er heller ikke så nemt at arbejde med i forhold til mineraluld, da hør er svær at klippe og tilpasse til en hver konstruktionsdel ) Halm som isolering Det skal først og fremmest nævnes at halm er yderst brandfarlig i forhold til andre isoleringsmaterialer. Derfor skal halm pakkes med ikke brandbart materialer som gipsplade før det kan anvendes som isoleringsmateriale i en konstruktion. Det er ikke så nemt at fastsætte isoleringsevnen for halm i forhold til andre isoleringsmaterialer. Isoleringsevnen for halm afhænger af hvor meget materialet er blevet komprimeret i en konstruktionsdel. Halm er ikke god angående fugt! Dette er i øvrigt et generelt problem for alternative isoleringsmaterialer, da materialerne behandles i DTU BYG Dato 15/ Side 40

42 begrænset omfang mod fugt. Fugt kan føre til dårligere isoleringsevne og problemer med indeklima som føre til astma og allergi problemer. Fugt kan til sidste ende beskadige bygningen med skimmelsvamp. Derfor skal man være opmærksom på, hvordan halmen opbevares før det tages i brug som isoleringsmateriale. Halm er nemt at anskaffe, da materialet er biprodukt fra kornproduktionen. Dette betyder at halm er konkurrence dygtigt i forhold til andre materialer indenfor alternative isoleringsmaterialer ) Papiruld Papiruld har næsten samme egenskaber som hør og halm, dog skal det siges at papir er nemmere at fremskaffe, da produktet er restprodukt i massevis. Papiruld er meget brandfarligt materiale og derfor følger strenge brandkrav hvis materialet skal indgår i husbygning. Papiruld er ligesom halm konkurrence dygtigt indenfor valg af alternative isoleringsmaterialer. Erfaringerne viser at der sker en komprimering af papiruld over en tidshorisont som forringer isoleringsevnen, derfor skal der tages højde for minimum 25 % mere isolering på vandrette flader (Anvisning 207). 6.2) Valg af materialer, del konklusion: Papiruld vælges som oplagt mulighed som alternativt isoleringsmateriale i projektet. Der er allerede arbejdet med papiruld på Grønland, hvor papiruld er testet i det arktiske forhold. Det giver også mulighed for at lokal arbejdskraft kan bruges som ressource i det her tilfælde, hvis man valgte at arbejde med papirisolering (Turisthytter og klimaforandringer). DTU BYG Dato 15/ Side 41

Speciale kursus i Artek, efterår 2009. Energirenovering af et grønlandsk hus. Søren Peter Bjarløv Petra Vladykova

Speciale kursus i Artek, efterår 2009. Energirenovering af et grønlandsk hus. Søren Peter Bjarløv Petra Vladykova Speciale kursus i Artek, efterår 2009 Energirenovering af et grønlandsk hus Vejledere: Professor Arne Villumsen Søren Peter Bjarløv Petra Vladykova Skrevet af: Nick Nielsen, S053058 Reza Rad, S959473 Dato:

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer.

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer. SIDE 1 AF 7 Adresse: Boelsvej 14 Postnr./by: 4750 Lundby BBR-nr.: 390-025725-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Næsgårdvej 7 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-090766-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Standardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013

Standardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013 Standardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013 ID_gl. ID_ny Titel 105300 Belys 1 Udskiftning af 10 W halogenbelysning med 1,5 W LED belysning 105450 Belys

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. -70 kwh el 450,0 m³ naturgas. -67 kwh el 477,3 m³ naturgas. -61 kwh el 618,2 m³ naturgas

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. -70 kwh el 450,0 m³ naturgas. -67 kwh el 477,3 m³ naturgas. -61 kwh el 618,2 m³ naturgas SIDE 1 AF 28 Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Slotshaven 3 A 4300 Holbæk BBR-nr.: 316-012401-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Broagervej 001 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107614 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 33 Adresse: Lyseng Alle 1 Postnr./by: 8270 Højbjerg BBR-nr.: 751-289596-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Karenvej 7 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-061040 Energikonsulent: Marie-Louise Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Øster Alle 4 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-060581-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Tilbygningen består af en "hovedbygning" i 2 etager og tagetage samt en mellembygning i 2 etager med fladt tag.

Tilbygningen består af en hovedbygning i 2 etager og tagetage samt en mellembygning i 2 etager med fladt tag. SIDE 1 AF 7 Adresse: Hammelev Bygade 18 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-000000-000 Energikonsulent: Jens Kierstein Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 Ny behovstyret Alpha pumpe 598 kwh el 1180 kr. 4000 kr. 3.4 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 Ny behovstyret Alpha pumpe 598 kwh el 1180 kr. 4000 kr. 3.4 år SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Munkedammen 19 Postnr./by: 4320 Lejre BBR-nr.: 350-010294 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Esbjerg

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 10 Adresse: Bøndergårdene 24 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-003500-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Øbyvej 12 6990 Ulfborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. september 2012 Til den 24. september 2022. Energimærkningsnummer 310005802

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Ud over besigtigelsen, danner byggeriets tilsendte tegningsmateriale dateret 11-02-2011 grundlag for mærket.

Energikonsulentens kommentarer Ud over besigtigelsen, danner byggeriets tilsendte tegningsmateriale dateret 11-02-2011 grundlag for mærket. SIDE 1 AF 5 Adresse: Ved Stranden 66 Postnr./by: 9560 Hadsund BBR-nr.: 846-023290-001 Energikonsulent: Kurt Lynge Christensen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst.

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Standardværdikatalog logbog - 2015 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Ændring 06.02.2015 Følgende ændringer er foretaget den

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rimsø Bygade 20 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-105639 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Piledamsvej 7 6000 Kolding 621-104683-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Strøvej 94 Postnr./by: 3330 Gørløse BBR-nr.: 219-152752 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 20 Adresse: Robstrupvej 44 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-096101-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Adresse: Ulsevej 45 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Ulsevej 45 Postnr./by: SIDE 1 AF 8 Adresse: Ulsevej 45 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-083714-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3 gældende. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Diget 10 Postnr./by: 4100 Ringsted BBR-nr.: 329-000000 Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TopDahl

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 12740 kwh Fjernvarme 66 kwh Elvarme, -833 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 12740 kwh Fjernvarme 66 kwh Elvarme, -833 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gråbrødre Kirke Str. 3 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-036259 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Skolevej 2 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-001752-002 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

254.611 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

254.611 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Ved Amagerport 14 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Skyums Totalrestaurering Jordkærvej 1 8600 Sikleborg Olaf Ryes Vej 14 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trompeterbakken 11 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-144316 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

XXXX 1051 Vejrkompencering incl. motorventil på 2 strenget fjernvarmeanlæg

XXXX 1051 Vejrkompencering incl. motorventil på 2 strenget fjernvarmeanlæg Ny ref. Ref Gl værdi Ny værdi Gammel benævnelse Ny benævnelse 1051 Vejrkompencering incl. motorventil på 2 strenget fjernvarmeanlæg 00 1503 0 3000 1232 0 3100 154 0 4000 1232 0 Fjernvarmeanlæg, afkølings

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Arsenalvej 41 Postnr./by: 9800 Hjørring BBR-nr.: 860-10049 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Elme Alle 6 8963 Auning Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. december 2012 Til den 14. december 2022. Energimærkningsnummer 310017534

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 7 Adresse: Rymarksvej 23 Postnr./by: 2900 Hellerup BBR-nr.: 101-004715-002 Energikonsulent: Michael Nørnberg Larsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Hovedgaden 13 Postnr./by: 8830 Tjele BBR-nr.: 791-219646-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dansgade 7 Postnr./by: 8260 Viby J BBR-nr.: 751-072929 Energikonsulent: Ole Toustrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Aarhus/Ebeltoft

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Laenvej 12 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-103581-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nykøbingvej 160 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-022663 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Adresse: Gårdboesvej 19 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Gårdboesvej 19 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Gårdboesvej 19 Postnr./by: 9800 Hjørring BBR-nr.: 860-012348-001 Energikonsulent: Ole Christensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Bausager 008 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Bausager 008 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Bausager 008 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-008440-001 Energikonsulent: Erik Ilsøe Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Adresse: Infanterivej 14 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Infanterivej 14 Postnr./by: SIDE 1 AF 41 Adresse: Infanterivej 14 Postnr./by: 8930 Randers NØ BBR-nr.: 730-012962-001 Energikonsulent: Per Skouboe Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Standardværdier Indhold

Standardværdier Indhold Standardværdier Indhold Belysning... 2 Cirkulationspumper... 4 Kontorudstyr... 5 El diverse... 6 Klimaskærm... 7 Tagkonstruktioner... 7 Ydervægge... 9 Kælderydervægge...13 Vinduer...15 Dæk mod uopvarmet

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 37 Adresse: Gransangervej 11 Postnr./by: 2400 København NV BBR-nr.: 101-390632-001 Energikonsulent: Anders Bojsen-Møller Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Bavnehøjvej 31 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-010347-002 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Møllebankevej 2 Postnr./by: 4840 Nørre Alslev BBR-nr.: 376-014415 Energikonsulent: Søren Surrow Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2729 kwh Elvarme. 2269 kwh Elvarme. 11524 kwh elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2729 kwh Elvarme. 2269 kwh Elvarme. 11524 kwh elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Pilevænget 4 Postnr./by: 9850 Hirtshals BBR-nr.: 860-002885 Energikonsulent: Michael Dissing Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 10 Adresse: Østerhøjvej 66 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2750 Ballerup BBR-nr.: 151-143865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af toiletter 48 m³ vand 1680 kr. 13290 kr. 7.9 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af toiletter 48 m³ vand 1680 kr. 13290 kr. 7.9 år SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkestien 001 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108332 Energikonsulent: Michael Ørsøe Barup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11

Enfamiliehuse. Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Ansøgningsprøve til beskikkelse som energikonsulent Enfamiliehuse Varighed: 3 timer Antal sider inkl. bilag: 16 Antal bilag: 11 Opgave nummer Vægtet % point pr. spørgsmål. % point pr. gruppe af spørgsmål

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -2.8 MWh Fjernvarme, 5444 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -2.8 MWh Fjernvarme, 5444 kwh el SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kalmargade 31 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-233353 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 18 Adresse: Nødager 032 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-012040-001 Energikonsulent: Annette Hallgård Christensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 12 kwh el 380,9 m³ naturgas 8 kwh el 252,7 m³ naturgas

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 12 kwh el 380,9 m³ naturgas 8 kwh el 252,7 m³ naturgas SIDE 1 AF 8 Adresse: Ægirsvej 3 Postnr./by: 4700 Næstved BBR-nr.: 370-021629-001 Energikonsulent: Erling Lyskov Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Munkedammen 22 Postnr./by: 4320 Lejre BBR-nr.: 350-010295 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

118.586 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

118.586 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Schaldemosevej 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af varmerør i kælder. 2.3 MWh Fjernvarme 1290 kr. 2760 kr. 2.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af varmerør i kælder. 2.3 MWh Fjernvarme 1290 kr. 2760 kr. 2. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Englandsvej 29 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2300 København S BBR-nr.: 101-125068 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Møllemarken 2 Postnr./by: 9800 Hjørring BBR-nr.: 860-016150 Energikonsulent: Mette Bebe Juel Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Brix

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1,12 MWh fjernvarme. 2,17 MWh fjernvarme

Årlig besparelse i energienheder. 1,12 MWh fjernvarme. 2,17 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 10 Adresse: Bergthorasgade 39 Postnr./by: 2300 København S BBR-nr.: 101-043924-001 Energikonsulent: Søren Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Tungelundskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Tungelundskolen. Projektkatalog. Answers for energy Tungelundskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1 Bygninger... 5 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer...

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 9 Adresse: Ramten Hedevej 11 Postnr./by: 8586 Ørum Djurs BBR-nr.: 707-101618-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Adresse: Bjernevej 35 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Bjernevej 35 Postnr./by: SIDE 1 AF 36 Adresse: Bjernevej 35 Postnr./by: 5600 Faaborg BBR-nr.: 430-003626-001 Energikonsulent: Svend Mosekjær Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BBR-nr.: 851-000000 Energimærkning nr.: 200003904 Gyldigt 5 år fra: 07-12-2007 Energikonsulent: Henrik Gøthgen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-000000 Energimærkning nr.: 200003904 Gyldigt 5 år fra: 07-12-2007 Energikonsulent: Henrik Gøthgen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstemarken 46b Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-000000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tårnvej 2 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-055010 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Maskinhus Vadgårdsvej 45 2860 Søborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 25. juni 2014 Til den 25. juni 2024. Energimærkningsnummer

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Kløvermarken 2 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011076-004 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere