Speciale kursus i Artek, efterår Energirenovering af et grønlandsk hus. Søren Peter Bjarløv Petra Vladykova

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Speciale kursus i Artek, efterår 2009. Energirenovering af et grønlandsk hus. Søren Peter Bjarløv Petra Vladykova"

Transkript

1 Speciale kursus i Artek, efterår 2009 Energirenovering af et grønlandsk hus Vejledere: Professor Arne Villumsen Søren Peter Bjarløv Petra Vladykova Skrevet af: Nick Nielsen, S Reza Rad, S Dato: 15. december 2009

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Resume på kalaallisut (grønlandsk) ) Problemfelt ) Problemstilling ) Beskrivelse og registreringen af eksisterende forhold ) Gennemgang af klimaskærm ) Facadebeklædningen ) Vinduer ) Taget ) Etageadskillelse mod kælderen ) Termografi ) Termografi af facader ) Termografi af vinduer og yderdøre ) Termografi af naturlig ventilation i form af aftrækskanal ) Termografi af utætheder i konstruktionen ) Tekniske anlæg ) Oliefyr ) Termografi af tekniske anlæg ) Indeklima ) Perioden for målinger ) Relativ fugtighed (RF): ) Ude og inde temperatur: ) Dugpunkttemperatur: ) Del konklusion ) Energiforbrug ) Olie påfyldning ) Belysning ) Registrering af eksisterende belysning ) Analyse af eksisterende forhold ) Fremtidige forhold ) Klimaskærm DTU BYG Dato 15/ Side 1

3 5.1.1) Opdeling af klimaskærm ) Ydervæg ) Tag ) Dæk mod uopvarmet kælder ) Kælder ydervæg ) U-værdi beregninger ) Fugt diffusion i konstruktion ) Be06 beregning ) Standardhus ) lavenergi klasse 2 huse ) Lavenergi klasse 1 huse ) Tekniske anlæg ) Valg af oliefyr anlæg ) Valg af ventilationsanlæg ) Energiforbrug ) Olieforbrug ) Elforbrug ) Belysning ) Fremtidige belysningsanlæg ) Materiale valg ) Alternative isoleringsmaterialer ) Hør som isolering ) Halm som isolering ) Papiruld ) Valg af materialer, del konklusion: ) Økonomi ) Konklusion Litteratur DTU BYG Dato 15/ Side 2

4 Forord Vi arbejder til dagligt som energikonsulenter her i Danmark, hvor vi beskæftiger os med energibesparelser indenfor eksisterende bygninger. Vi har begge to valgt at læse videre på overbygningsdelen af en ingeniøruddannelse her på Danmarks Tekniske Universitet, hvor vi har beskæftiget os med forskellige fag. Center for Arktisk Teknologi, Artek ikke mindst Professor Arne Villumsen har givet os inspiration og udfordring til at løse en problemstilling på Grønland. Det har været naturligt at vælge en problemstilling indenfor energi, da vi arbejder med det til dagligt. Opgaven har været anderledes i forhold til det opgaver vi laver her i Danmark, da forudsætningerne er helt anderledes på Grønland, hvor arktiske forholde gøre sig gældende, navnlig ekstremt lave udetemperatur på -20 celcius grader. Vi vil gerne benytte lejligheden til at rette en stor tak til Rie Oldenburg leder af A-21, der har hjulpet os med at skaffe nødvendige materialer til projektet. Til Leif W. Baadh for praktiske anvisninger og ligeledes for de givende vejledningstimer hos Søren Peter Bjarløv, Petra Vladykova og Professor Arne Villumsen. Nick Nielsen Sted: Dato: Underskrift: Reza Rad Sted: Dato: Underskrift: DTU BYG Dato 15/ Side 3

5 Indledning Det er gået hurtigt med udviklingen på Grønland! Husene har udviklet sig fra at være tørvehytter/igloer til moderne højhuse i løbet af en forholdsvis kort periode på 50 år. I dag lever der stadigvæk grønlændere som har boet i igloer, men der er meget få af dem tilbage. De byggetraditioner som i dag er fremherskende på Grønland stammer tilbage fra 60 erne, hvor man tog udgangspunkt i den danske byggestil med enkelte justeringer som tager højde for de arktiske forhold. I store træk bygger man småhuse af træ med et fundament af beton støbt på stedet. Det er også tilfældet med det hus A-21 i Narsaq, der undersøges i dette projekt. Huset er bygget i slutning af 1950 erne af Grønlands Tekniske Organisation, GTO (eksisterende tegninger). Huset var oprindeligt bygget til at drive et elværk, men elværket blev flyttet til en anden større bygning, da byen blev større og elværket havde brug for mere kapacitet. De fleste bygninger fra 1950 erne er dårlig isoleret i forhold til bygninger i dag, hvilket er også tilfældet med A-21, hvor der er gennemsnitligt kun 80 mm isolering i ydervægge og tag. Elværketsbygningen blev købt butikskæden KNI, da elværket blev flyttet til en større bygning. KNI lavede en butiksafdelingen, hvor man solgte møbler i en kort periode før Narsaq Kommune købte bygningen. I dag ejes bygningen af Kommunen i Sydgrønland, Kommuneqarfik Kujalleq. Huset er et service hus for lokalbefolkningen, hvor museumskontoret, forebyggelseskonsulenten holder til. Huset bliver også brugt til børn, hvor børn kan komme og hygge sig og lave nogle kreative ting som at tegne og male, sy, arbejde med lejr mv. og efterfølgende lave udstilling i huset udstillingsrum. Huset er meget utæt og kold på grund af manglende vedligeholdelse, derfor ønsker brugerne en plan for energirigtig renoveringen. Der er i projektet lavet en plan for hvordan huset kan renoveres, renoveringsplanen bygger på at halvere (mindst) nuværende energiforbrug som svare til energiforbrug af 3 parcelhuse. Projektet er ligeledes bygget op på to valgmuligheder indenfor isoleringsmaterialer, konventionelt isoleringsmateriale med Rockwool og alternative isoleringsmateriale med papiruld. At renovere A-21 ikke kun fornyelse men også en investering i det globale miljø, da det føre til CO2 besparelse. Det er måske ikke så stort besparelse, men hvis alle huse renoveres på samme måde kan det føre til store besparelse indenfor energi området. Grønlands klimaudspil med besparelse på 5 % af CO2 udledningen bygger bl.a. på renoveringsopgaver indenfor den eksisterende boligmasse, derfor er det oplagt at eksisterende boliger halvere deres energiforbrug ligesom A-21 vil halvere, hvis projektet her kan realiseres. DTU BYG Dato 15/ Side 4

6 Resume på kalaallisut (grønlandsk) Innaallangissiorfiusimasoq Narsami illu 1958-minngaannersoq uani projekt-imi nutarterneqarnissaa sammineqarpoq. Sanaartornerup iluani nutarterineq assingiinngitsutingut ingerlanneqarsinnaavoq, uani projekt-imi pingaartinneqarpoq illup nutarterneqarnissaa avatangiisinut ajornartorsiutaanani atortussanillu atuinissamut nungusaataanngitsunik atuinissap siunertaqarnissaa. Illu A21 center-imik pineqartartoq uani eqqartorneqarpoq, illu taanna kujataani kommune-p pingivaa. Illu oqaatingineqareertutuut innaallangissiorfiusimavoq taassumalu kingorna KNIp pisattanut pisiniarfittut illu atorsimallungu. Ullumikkut illu allaffittut illu sullivittullu (service hus) atorneqarpoq, katersungaasivimmi pinaveersaartitsinermilu aqutsisut aamma ulluinnarni A21-mi allaffeqarput. Illu sullivittut atorneqarneranut atatillungu meeqqat sammisassaqartinnerat qitiutinneqarpoq. Kiassarnermut illu A21 ukiumut atuisupilussuuvoq, uani peqqutaavoq illup sananeqarnerminiit ullumikkumut aserfallattaalineqarsimannginnera. Nunatsinni nalinginnaasumik illut pisoqqat oqorsarneqartarneri annikittuararsuupput, kiffiutissat iikani, illup qilaavani natianilu nalinginnaasumik taamaallaat mm issussuseqartarput. Illu A21 80 mm-imik agguaqatingiisillungu sananeqarnermini oqorsarneqarsimavoq. Ukiut ingerlaneranni iikkap isungutammut killilimmik illersorneqarsimanera peqqutaalluni qisuit silamiittut atorneqarsinnaaneri killeqarput aasimaneri peqqutaallutik. Taamaattumik siunnersuuteqarpungut silamiittut qisuit tamarmik taarserneqarnissaannik. Nutarterinissami erseqqissarneqassaaq illumi qisuit napatitsisut kisimik atoqqinneqassammata. Sanaartornermi inatsit tunngaviusoq 2006-miit (bygningsreglement 2006) uani pilersaarusiornermi malinneqarsimavoq, kisianni qallunaat nunaanni sanaartornermi inatsit 2008-meersoq (bygningsreglement 2008) tapertaalluartarsimavoq illumik oqorsaanerup tungaatingut sakkortunerusunik piumasaqaateqarnera peqqutaalluni. Uani anguniakkat ilangimmangu illup A21-ip kiammut atuinini affaannanngortissangaa, tamanna anguneqassappat nunatsinni sanaartornerup tunngaviusumik inatsisaa atussallungu naammanngimmat. Illup nutarterneranut oqorsaatissiat avatingiisinut nungusaataanngittut atorneqarsimapput, sanaartornermi inatsit tunngaviusoq naapertorlungu sukannersunik malittarisassaqarpoq qanoq iikkap sananeqarnissaanut ikuallattoqassangaluarpat illersornissaq eqqarsaatingalungu. Iingaq 2 x 15 mm iluaniit silataaniillu 20 mm gips-imik sananeqassapput malittarsisassat naapertorlungit tamannalu uani suliatsinni aamma siunnersuutingisimavarput. DTU BYG Dato 15/ Side 5

7 Illu siunnersuutingut naapertorlungit suliarineqarpat kiassarnermut atuinera ullumikkumut sanilliullungu affaannanngussaaq. Siunnersuutitsinni taakkartorpangut oqorsaatissat assingiinngittut marluk uani nammineq aalajangerneqassaaq suna siunnersuut atuutinneqassasoq siunnersuupput piviusunngortinneqassappat. Billedet er udenfor A21 center DTU BYG Dato 15/ Side 6

8 1) Problemfelt Fordelingen af forbruget af energi kan i grov træk opdeles i 3 store områder på Grønland. For det første har Grønland har én af verdens længste kyststrækninger, hvor der hentes store ressourcer op fra havet af fiskeindustrien, som findes alle steder på Grønland og udgør det største erhverv. Denne industris energiforbrug er størst og udgør ca. 50 % af det samlede energiforbrug, se bilag A. Befolkningen er meget lille på Grønland i forhold til andre lande og folk bor meget spredt på verdens største ø. Der er forholdsvis stor trafik mellem byerne på Grønland med skibs- og luftfragt. Energiforbruget indenfor transportsektor udgør ca. 18 % af det samlede energiforbrug, se bilag A. Energiforbruget indenfor boliger/bygninger udgør ca. 32 % af det samlede energiforbrug, se bilag A. Der bygges ikke så mange boliger/bygninger på Grønland, derfor kan man forestille sig, at en stor del af dette energiforbrug anvendes til drift og vedligehold af den eksisterende boligmasse. Der bliver foretaget mange renoveringsopgaver indenfor byggebranchen i det senere år på Grønland. De fleste boliger/bygninger stammer fra 1960 erne, hvilket gør at boligerne/bygningerne er renoveringsmodne i dag. 2) Problemstilling Langt de fleste renoveringsopgaver løses som totalrenovering på baggrund af traditionelle løsninger som bygger på gamle regler og normer. De traditionelle løsninger hæfter sig ved bygningsreglement fra 1982 og Det nye bygningsreglement fra 2006 svarer til den danske fra 1995 modificeret med grønlandske forhold. Indenfor byggeri på Grønland løses opgaverne uden hensyn til miljørigtig projektering og bæredygtighed indenfor valg af materialer. Det vil være langt at foretrække at udarbejde en omfattende bygningsgennemgang, hvor energiforbrugende kilder kortlægges før renovering foretages. Dette kan gøres ved bl.a. at anvende nyere udstyr som eksempelvis termografi. Det er nemmere at tage stilling til hvor meget der skal renoveres, når man ved hvor bygningen har sine svagheder. DTU BYG Dato 15/ Side 7

9 I projektet arbejdes der på at energirenovering et grønlandsk hus. Dette hus ligger i Narsaq i Sydgrønland. Huset anvendes som servicehus af kommune i Sydgrønland, Kommuneqarfik Kujalleq, se bilag N. I den første del af projektet arbejdes der med de eksisterende forhold og i den sidste del af projektet forslås hvordan huset kan renoveres. Der er taget højde for at man kan arbejde med 2 forskellige isoleringsmaterialer, den økologiske og den traditionelle løsning. Der er konstateret et meget højt olieforbrug i huset A-21 og udfordringen har været at halvere olieforbruget. Billedet udenfor A21 center i grønlandsk vinter måned DTU BYG Dato 15/ Side 8

10 3) Beskrivelse og registreringen af eksisterende forhold Gruppen har fysisk været i Narsaq for at registrere eksisterende forholdene som rapporteres i følgende afsnit. 3.1) Gennemgang af klimaskærm I det følgende afsnit gennemgås registrering af eksisterende forhold i klimaskærmen af A-21 center ) Facadebeklædningen Klimaskærmen er fra bygnings opførsels tidspunktet 1958 og består af brædderne med mål på 25 x 110 mm. Der er blevet foretaget måling af fugt indholdet i brædderne hele klimaskærmen. Træet kan ikke anvendes længere som en del af klimaskærmen, hvis fugtindholdet overstiger mere end 18 % (Træ 57, side 24). Fugtindholdet i luften er lille på Grønland i forhold til andre lande, derfor Sydøst facade af bygningen Agenda 21 rådner træet ikke så nemt som udgangspunkt. Terrænniveauet er varierende omkring bygningen. Denne terrænvariation forsager områder med næsten ingen sokkelhøjde. De områder er udsat for ophobning af sne dermed varig fugt i klimaskærmen. Klimaskærm som er beskadig af fugt pga. regn og ophobning af sne. DTU BYG Dato 15/ Side 9

11 Der er registreret fugtindhold op til 45 % i mest belastede områder. Træet er rådden i det steder, hvor huset er beskadig af fugt. Det er svært at vurdere hvor længe huset har været udsat for fugt, men der er ingen tvivl om at hele vægkonstruktionen har taget skade af den, inklusiv bærende del. Det skønnes at 15 % af trækonstruktionen er beskadig. Fugtmåler viser 44 % fugtindhold i træ U-værdi for facadekonstruktion betragtes som inhomogen. U værdi for facaden er beregnet til 0.47 W/m 2 K, se bilag C og M ) Vinduer Der er registreret forskellige vinduer i bygningen. Vinduerne er med 1 lag glas, forsatsruder, termoruder og energiruder. De ældre vinduer med 1 lag glas og forsatsruder er generelt i dårlig stand og utætte på grund af manglende vedligeholdelse. Der er registret stort fugtindhold i vindueskarmene, se billedet til højre. Vinduerne med termoog energiruder er forholdsvis nye ca. 3-5 år gamle og er i god stand. Vinduerne Vindueskarmen har et fugtindhold på ca. 100 % der vender mod syd i den østlige del af facaden er med nye vinduer. Der er også nyere vinduer i den østlige del af den nordlige facade. Vinduerne med forsatsruder en placeret i den vestlige del af den nordlige facade. Den gennemsnitlig U-værdi for vinduer er anslået til at være 3.9 W/m 2 K, se bilag B. DTU BYG Dato 15/ Side 10

12 3.1.3) Taget Taget er fra opførselstidspunktet og er beklædt med tagpap. Taget er utæt visse steder på grund af manglende vedligeholdelse. Billederne nedenfor viser utætheden af tagkonstruktionen hvor regnvandet opsamles i en spand. Der er ligeledes konstateret fugtpletter på indvendige vægge. Den beregnede U-værdi for taget er 0.54 W/m 2 K, se bilag D. Regn trænger ind via tagkonstruktionen Ca. 100 % fugtindhold i spærende 3.1.4) Etageadskillelse mod kælderen Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af uisoleret beton i hele bygningen, hvorimod gulvet i tilbygning mod syd består af træbjælkelag med isolering jævnfør tegningsmaterialet. Personalet i bygningen oplyser at gulvet opleves fodkoldt året rundt. Den beregnede U-værdi for etageadskillelse er 2.78 W/m 2 K, se bilag E. Uisoleret etageadskillelse DTU BYG Dato 15/ Side 11

13 3.2) Termografi 3.2.1) Termografi af facader Øst- og vestfacade: Termovisionen viser, at varmen siver primært ud af bygningen via facaden, vinduer og kælder. Største varmetab konstateres ved punkt 1 med 8,6 C. Gavl mod øst: Termovisionen viser, at varmen siver ud via et lem der oprindeligt var regnet til en trisse. Desuden konstateres der varmetab via yderdøren Største varmetab konstateres ved punkt 1 med 8,0 C. Utætheder ved udhæng giver anledning til utæthed. Nord- og østfacade: Termovisionen viser, at varmen siver ud via kælder (pkt. 8) og samlinger ved udhæng (pkt. 7). Største varmetab konstateres ved punkt 8 med 3,8 C som burde være omkring 0 C. Nord- og østfacade: Resten af samme facade. Varmetabet er tydeligt via træfacade Største varmetab konstateres ved punkt 7 med 4,8 C som burde være omkring 0 C. DTU BYG Dato 15/ Side 12

14 Nord- og østfacade: Termovisionen viser varmetab via vindue og udhæng. Største varmetab konstateres ved punkt 3 med 7,3 C som burde være omkring 0 C. Desuden konstateres der en del varmetab via dårlig facadeelementer der består af træ. Nord- og østfacade: Termovisionen viser uregelmæssigt varmetab via facadeelementer, herunder pkt. 3, 5 og 6. Ved sammenligning af punkter 3-6 med punkter 7-10, bemærkes en stor temperatur afvigelse. Afvigelsen opstår på baggrund af utætheder. Typisk betonfundament: Manglende/ for lidt isolering af etageadskillelse og kælderydervæg giver anledning til ekstra varmetab via betonelementer. Temperaturbåndet viser flowet via facaden. Største varmetab registreres ved pkt. 1. Lem ved hovedtrappen: Ved punkt 1 aflæses en temperatur på 10,4 C. Lemmen har ingen funktion længere og bør derfor fjernes ved renoveringen. DTU BYG Dato 15/ Side 13

15 Betonfundament: Manglende/ for lidt isolering af etageadskillelse og kælderydervæg giver anledning til ekstra varmetab via betonelementer. Varmetabet i dette tilfælde går begge vej såvel via fundamentet som via træfacaden. Facade ved udhæng: Det svageste led ved facade og loftsamling viser varmetab. Temperaturbåndet 3, 4 og 5 giver en variation mellem 8,3 11,1 C 3.2.2) Termografi af vinduer og yderdøre Facade ved udhæng og vinduesoverlægger: Termobilledet viser varmetab både fra samlingen mellem væg og loft samt varmetab fra vinduesoverlægger. Temperaturbåndet 4-10 giver en variation mellem 0,4 7,9 C. varmetabet foregår primært opad facaden. Døre og vinduer samt naturligt aftræk: Største varmetab konstateres ved døren samt samlinger omkring vinduer. Punkt 1 viser desuden varmetab via ventilationskanal. Højeste temperatur er målt til 14,7 C ved punkt 7. DTU BYG Dato 15/ Side 14

16 Dør til kælderen: Største varmetab konstateres ved oversiden af døren, noget tyder på at døren ikke er isoleret. Højeste temperatur er målt til 6,3 C ved punkt 4. Vinduer, termograferet indefra: Kuldenedfald fra vindueskarmen (punkt 2-4) sammenlignet med punkt. 5-9 viser en betragtelig temperaturforskel på max. 8 C DTU BYG Dato 15/ Side 15

17 3.2.3) Termografi af naturlig ventilation i form af aftrækskanal Naturlig aftrækskanal: Billedet viser temperaturforløbet, hvor varmen siver ud af bygningen og det kolde luft trænger ind via loftet ) Termografi af utætheder i konstruktionen Spær ender: Der er ved punkt 2 konstateret utæt tag, hvor regnvand trænger ind gennem loftet. Konstruktionen er ej udsat for destruktiv undersøgelse, hvilke betyder at omfanget af skaden ikke kan afgøres. Der anbefales nærmere undersøgelse. DTU BYG Dato 15/ Side 16

18 Uisoleret overflade ved skorstengennem 1. sal: Det blå område (punkt 2) viser mærkbar temperatur nedstigning, muligvis pga. manglende isolering. Tildækket ovenlysvindue på 1. sal: Ovenlysvinduet er blevet blændet med krydsfiner plade, hvilke er årsag til temperaturnedsættelse på ca. 8 C. Der konstateres ligeledes kondensmærke på pladen. DTU BYG Dato 15/ Side 17

19 3.3) Tekniske anlæg 3.3.1) Oliefyr Det skønnes at oliefyret er fra opførelsestidspunktet Oliefyret er bestykket med en varme spiral som anvendes til brugsvandsopvarmning. Desuden konstateres en cirkulationspumpe til varmeanlægget, pumpen er af fabrikat Grundfos type UPS med en effekt på Watt. Det er en 3-trins pumpe (indstillet på trin 3) uden isoleringskappe. Der er Ældre oliefyr i A-21 generelt dårlig isolering af rør installation både til varme og brugsvand. Rørene er ikke isoleret i uopvarmet kælder. Opvarmning af bygningen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Alle radiatorerne er forsynet med termostatventiler af ældre dato og desuden findes der returbegrænser af mærke Danfoss type AMH23. Temperatur sættet er aflæst til 60/40 grader celsius ) Termografi af tekniske anlæg Placering af radiatorer: Radiatorer i høj lokale er placeret ved loftet. Ulempen ved denne løsning er at radiatorer opvarmer den øverste del af lokalet og temperaturen falder trinvis. Jo tættere til arbejdshøjden, des koldere bliver overfladen. Temperaturbåndet viser at temperaturen er faldende. DTU BYG Dato 15/ Side 18

20 Ureguleret varmeanlæg: En ureguleret radiator har ens temperatur alle steder som vist på billedet ca. 50 C En reguleret radiator har højere temperatur på toppen og koldere temperatur i bunden. Oliefyr anlæg: Anlægget er af ældre dato. Oplysninger på infopladen mangler. Ved besigtigelse konstateres anlægget at være ineffektiv, da anlægget mangler isolering. Overflade temperaturen er målt til ca. 60 C. Fyrrummet som er uopvarmet rum er 23 C. Automatikken er af ældre dato. Rør og komponenter: Rør og komponenter mangler delvis isolering. Den del af rør som er isoleret, anses at være i dårlig stand og bør udskiftes. DTU BYG Dato 15/ Side 19

21 3.4) Indeklima I det følgende afsnit gennemgås og analyseres data fra indeklimamålinger. Analysering af disse dataer vil danne grundlag til forbedring af ejendommen ) Perioden for målinger Det følgende 2 diagrammer viser resultat af indeklimamålinger, der er blevet foretaget fra torsdag den 14. oktober til lørdag den 16. oktober Dataloggeren registrer den relative fugtighed, rumtemperatur og dugpunktstemperaturen. Desuden viser diagrammer udetemperaturen der kan vægtes mod indetemperaturen og andre parametre ) Relativ fugtighed (RF): Den relative fugtighed (den relative fugtighed) varierer i løbet af dagen. Når temperaturen stiger om dagen, falder den relative fugtighed og når temperaturen falder om natten, stiger den relative fugtighed. Op- og nedsvingningen er afhængig af de antal mennesker dom bruger ejendommen og panter/blomster samt at der tørres vasketøj m.m. i lokalet som giver bidrag til luftfugtighed (Indeklimahåndbogen, SBI anvisning 182). Det laveste relative fugtighed i målte periode er målt til ca. 20 % ved ca. kl og det højeste procent er registreret til omkring 30 % som registreres ved lukketid (kl ). I komfortområdet (20-21 C ) for temperaturen, har den relative fugtighed en lille indflydelse. En stigning på 20 % i relativ fugtighed kan kompenseres af en temperatursænkning på 0,5 C. Luftens maksimale fugtindhold varierer meget med temperaturen: Ved -10ºC kan luften maksimalt indeholde ca. 1,5 g vandamp pr. kg tør luft. Ved 0ºC kan luften maksimalt indeholde ca. 3,8 g vandamp pr. kg tør luft. Ved 10ºC kan luften maksimalt indeholde ca. 7,7 g vandamp pr. kg tør luft. Ved 22ºC kan luften maksimalt indeholde ca. 16,5 g vandamp pr. kg tør luft. Et eksempel: Hvis man tager udeluft, der indeholder så meget vand, som den kan en koldt vinterdag ved -10ºC, og varmer den op til 22ºC, vil den relative luftfugtighed blive 100 x 1,5/16,7. Det svarer til ca. 9 pct. og er en meget lav luftfugtighed. Der er dog i forvejen en vis produktion af fugt i et arbejdslokale, så luftfugtigheden reelt bliver højere. Det skyldes bl.a. sved, fugtigt tøj og kaffe. Ved meget lav luftfugtighed kan slimhinderne tørre ud. Man taler om meget lav luftfugtighed, når der er ca. 20 pct. relativ fugtighed. DTU BYG Dato 15/ Side 20

22 Luftfugtigheden kan være meget lav, hvis det er meget koldt udenfor eller der er et stort luftskifte i lokalet uden, at der foregår fugtproduktion (Indeklimahåndbogen, SBI anvisning 182). I A-21 må man konkludere at begge tilfælde er tilstedet og derfor bør man overveje renovering af ejendommen med hensyn til efterisolering og effektiv ventilationsanlæg. Hvis man synes, at luften er tør en regnfuld vinterdag, hvor temperaturen er ca. 0 ºC udendørs, hjælper det ikke på fugtigheden at åbne vinduet. Resultaterne for indeklimamålinger, stueetage: 3.4.3) Ude og inde temperatur: Som grafen viser, varier disse to parametre uafhængig af hinanden, da eksempelvis indetempereturen er ca. 22 C er udetemperaturen ca. 3 C og igen da indetempereturen er ca. 20 C er udetemperaturen ca. 11 C,hvilke er tegn på at der ikke forefindes et klimareguleret varmeanlæg. 0I et klimareguleret varmeanlæg vil udetemeraturkurven følge indetemperaturkurven. Der konstateres ligeledes at indetemperaturkurven følger dugpunkttemperaturkurven. DTU BYG Dato 15/ Side 21

23 3.4.4) Dugpunkttemperatur: Dugpunktstemperaturen kan opfattes som endnu en måde at udtrykke luftens fugtighed på - høj fugtighed i luften giver et højt dugpunkt. Resultaterne for indeklimamålinger, 1. sal: 3.4.5) Del konklusion Undersøgelse af indeklimamålinger viser at der ikke er sammenhæng mellem ude- og inde temperatur ligesom den relative fugtighed viser at være mindre end 30 %, hvilket anses for at være under det acceptable niveau som er %. Lavere RF kan medføre ineffektiv arbejdsplads og vil blive betragtet som en gene for menneskets velvære. DTU BYG Dato 15/ Side 22

24 3.5) Energiforbrug Udfra de oplyste forbrugsdata for oliefyr og el gennemgås ejendommens energiforbrug i det følgende afsnit ) Olie påfyldning Der forefindes ikke oplysninger vedr. energiforbrug eller en månedlig registrering af forbruget, men til gengæld er data brugbar omkring oliepåfyldning. For at vurdere energiforbruget, er der brugt nøgletal fra olietank påfyldning som giver en god indikation af ejendommens olieforbrug. Årstal Mængde Omregnet oliepåfyldning til [år] [Liter] [kwh] De sidste 2 måneder er skønnet fra tallene i 2009, se bilag K og L. Grafisk billede af olie påfyldning i A-21 Se bilag K og L. DTU BYG Dato 15/ Side 23

25 3.5.2) Belysning Belysningsanlægget består af en blanding af nyere belysningskilder og ældre belysningskilder. Der er hovedsagelig anvendt belysningskilde af lysstofrør med traditionelle spoler i alle lokaler med manuel styring. I lokale 2 og 3, (store kontorer i stueetage) er alle armaturer tilsluttet en zone. Ligesom er der anvendt manuel styring af belysningen i andre lokaler i stueetage. Alle arbejdspladser er i øvrigt bestykket med skrivebordslampe, hvilke ikke er blevet registreret. I rum 13, vaske/tørrerum er der monteret ældre tykke lysstofrør som ikke længere kan anskaffes på markedet. I WC, bad, lager, teknikrum, vindfang m.m. er der anvendt glødepære / sparepære. Kantinen på 1. sal er bestykket med spot gruppe, 5 x 3 x 3 x 60 W. Disse spot er konstateret slukket bed besigtigelsen. Baglokale på 1. sal er bestykket 4 x 40 W glødepære. Størstedelen af armatur og reflektorer er af ældre dato, hvilke forringer amaturernes virkningsgrad med ca. 35 %, kilde: Fagerhult. Der opleves at en del armaturer flimrer. Årsag til flimrende armaturer er at forkoblingen er Følgende skema viser status for eksisterende belysning af ejendommen. Udstillingsrummet i A-21 DTU BYG Dato 15/ Side 24

26 3.5.3) Registrering af eksisterende belysning Rum Betegnelse Ru m nr. Areal [m 2 ] Belysnings kilde Effekt [W/h] Antal Samlet effekt [W/h] [W/m 2 ] Vindfang 1 2 sparepære M Udstilling 2 50 Lysstofrør 45 5x M Udstilling 3 30 Lysstofrør 45 6x M Ledelse 4 16 Lysstofrør M Gang til ledelse 5 8 Lysstofrør 45 6x M Teknikrum 6 6 Glødepære M Værksted 7 4 Glødepære M Genbrugsbutik 8 20 Lysstofrør 45 3x M WC 9 6 Glødepære M gang til rum Glødepære M Depot 11 7 Lysstofrør 50 2x M Kontor Lysstofrør/ glødepære 45/50 4x2/ M tørrerum/ wc Lysstofrør/glødepære 68/50 4 og M Kantine Spot M Familie/kul Glødepære M Styrin g Samlet effekt 4405 Samlet areal w/m 2 h DTU BYG Dato 15/ Side 25

27 4) Analyse af eksisterende forhold I analysen konkluderes at der er sket fugt ophobning i klimaskærmen i en årrække som forårsager alvorlige bygningsskader. Fugt ophobningerne i klimaskærmen dokumenteres i fugtmålingerne som blev fortaget under bygningsbesigtigelse og i bilagene C og D. Bygningen er samtidigt blevet misligholdt i en årrække som har medført den stand bygningen har i dag. Derfor skal der laves en større indgreb for at bringe bygningen up to date. Med udgangspunkt i projektets registrering og undersøgelse samt gennemgang af eksisterende tegningsmateriale og energiforbrug kan det konkluderes at hvis ejendommen skal forsat anvendes som kontor, bør ejendommen bringes i orden således at man imødekommer både myndighedernes krav angående brand, lufttæthed, indeklima samt brugerens ønsker og problemstillinger bliver løst forsvarligt. Disse kriterier kan opfyldes ved at renovere bygningen med de krav og retningslinier der er nævnt i BR08 fra DK og BR06 fra GRL. DTU BYG Dato 15/ Side 26

28 5) Fremtidige forhold 5.1) Klimaskærm 5.1.1) Opdeling af klimaskærm Klimaskærmen opdeles i 4 konstruktioner, som er følgende: - Ydervæg - Tag - Dæk mod uopvarmet kælder - Kælder ydervæg Det er i grov træk kun de bærende søjler og bjælker som bliver bevaret i fremtidig forhold og alt andet er nyt ) Ydervæg Væggen har en samlet tykkelse på 331 mm, hvoraf 230 mm er med isolering. Facadebeklædning er nyt og består af træ. Indvendig beklædningen består af 2 x gipsplader i alt på 30 mm. Det er forholdsvis en stor tykkelse, men for at overholde brandkravene som iflg. lovgivning skal indvendige vægge består mindst af 2 x 15 mm gipsplader. Udvendig beklædning før ventilationslaget skal sikres med mindst 15 mm vindspær i forhold til brandkravene, hvilket er opfyldt i projektet med 20 mm vindspær (Anvisning 207), se bilag Alternative isoleringsmaterialer, erfaringsblad , se tegning nr. A ) Tag Taget har en samlet tykkelse på 400 mm, hvoraf 300 mm er med isolering. Taget er beklædt med ny tagpap. Indvendig beklædningen består af 2 x gipsplader i alt på 30 mm. Det er for at overholde brandkravene ligesom overnævnte konstruktion (Anvisning 207), se bilag Alternative isoleringsmaterialer, erfaringsblad , se tegning nr. A ) Dæk mod uopvarmet kælder Dæk mod uopvarmet rum består 150 mm armeret beton med 30 mm slidlag. Dækket er efterisoleret med 200 mm mineraluld og afsluttet med 13 mm gipsplade ) Kælder ydervæg Den eksisterende stribe fundament efterisoleres med 100 mm mineraluld og afsluttes med 13 mm gipsplade. DTU BYG Dato 15/ Side 27

29 5.2) U-værdi beregninger Konstruktion Eksisterende u-værdi Fremtidig u-værdi [type] [W/m 2 K] [W/m 2 K] Ydervæg Tag Dæk mod uopvarmet kælder Kælder ydervæg Se bilag C, D, E, F, G, H, I, J og M. 5.3) Fugt diffusion i konstruktion Der er lavet fugt undersøgelser i hver konstruktionsdel. Fugt undersøgelse startes med: 1) Undersøgelse af temperaturforløb i givet konstruktion med formel (Bygningsmaterialer): toi tou A,hvor t oi isoleres R m t oi t ou R m A indvendig temperatur udvendig temperatur isolans areal 2) Mætningstrykket bestemmes med tilnærmet formel, (Bygningsmaterialer): Over en vandoverflade A b E( T) a T b T T højere end 0 C T lavere end 0 C ) Mætningstrykket sammenlignes i forhold til det aktuelle tryk i konstruktionen: Det er her vigtigt at få det rette informationer om vanddamppermeabilitet δ eller fugtmodstandstallet Z for hvert lag som anvendes i givet konstruktion. Efterfølgende findes trykforskel i konstruktionen med formelen, (Bygningsmaterialer): ri pi ru pu p Z Z m DTU BYG Dato 15/ Side 28

30 r i r u p i p u Z ΔP relativ fugtighed, indvendig relativ fugtighed, udvendig Indvendig damptryk udvendig damptryk modstandstal trykforskel 4) Det aktuelle tryk skal være mindre i forhold mætningstrykket i givet lag, hvis det aktuelle tryk er større dannes der kondens i konstruktionen, hvilket er dårligt for konstruktionen. I projektet er lavet undersøgelser for hver konstruktion. Der er ikke kondens i hver konstruktionsdel i fremtidig forhold, se bilag G, H, I, J. 5.4) Be06 beregning 5.4.1) Standardhus Lovgivningen stiller krav til energiforbruget ved nybyggeri. I nye kontorbyggeri må det samlede behov for tilført energi pr. m² opvarmet etageareal højst være: ( /A) kwh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. Det vil sige, at det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal højst må være 95 kwh/m² pr. år tillagt 2200 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Ved beregning tages der hensyn til solindfald, personvarme og bygningens varmeakkumulerende egenskaber (Bygningsreglement 2008) ) lavenergi klasse 2 huse For lavenergi klasse 2 er energirammen ca. 26 % mindre end energirammen for referencehuset. Det vil sige at en bolig, hvis samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 70 kwh/m² pr. år tillagt 1600 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal, kan klassificeres som et lavenergihus klasse 2. Det forventes, at lavenergiklasse 2 bliver et lovkrav fra Energiforbruget i en lavenergiklasse 2 hus må altså ikke overstige: DTU BYG Dato 15/ Side 29

31 ( /A) kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. For at opnå lavenergi klasse2 i et nyt hus opvarmet oliefyr, skal der typisk installeres mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding, 2-lags lavenergivinduer med argon/ krypton gas og 100 mm ekstra vægisolering i forhold til referencehuset (Bygningsreglement 2008). Netto-merprisen er ca % når der bygges lavenergiklasse 2 i forhold til standardhus. Besparelse er omkring % af udgifterne til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand ) Lavenergi klasse 1 huse For lavenergi klasse 1 er energirammen 50 % mindre end energirammen for referencehuset. Det vil sige at en bolig, hvis samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand ikke overstiger 50 kwh/m² pr. år tillagt 1100 kwh pr. år divideret med det opvarmede etageareal, kan klassificeres som et lavenergihus klasse 1. Det forventes, at lavenergiklasse 1 bliver et lovkrav fra Energiforbruget i et lavenergiklasse 1 hus må altså ikke overstige: ( /A) kwh/m 2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. Et nyt hus med oliefyr kan typisk opnå lavenergiklasse 1 ved at installere mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding, 100 mm ekstra væg isolering i forhold til referencehuset, solvarme, 3-lags lavenergivinduer og en forbedret lufttæthed af klimaskærmen samt foranstaltninger som sikrer en mere effektiv naturlig ventilation på varme, solrige sommerdage (Bygningsreglement 2008). Netto-merprisen for et parcelhus, der bygges som lavenergiklasse 1, er ca % Besparelse er ca. 50 % af udgifterne til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. Udfra ovenstående begreb for energiramme, er der udarbejdet et skema der sammenligner energirammeberegninger fra BR08, herunder overholdelse af rammebetingelser for hhv. klasse 1 og klasse 2 huse. DTU BYG Dato 15/ Side 30

32 Disse energirammer sammenlignes med den grønlandske BR06. Ligeledes vil klasse 1 og klasse 2 begrebet fra BR08 overføres tilsvarende til det grønlandske forhold. Energiramme sammenligningen med dansk/ grønlandsk reglement for en ikke beboelses bolig: Dansk BR , stk , stk , stk. 1 Standard energiramme: Lavenergibygning, kasse 2 Lavenergibygning, kasse 1 kwh/m 2 år kwh/m 2 år kwh/m 2 år ( /A) ( /A) ( /A) Eksempel på 392 m 2 kontor ( /392) ( /392) ( /392) Energiramme, kwh/m 2 år Grønlansk BR Energirammen for andre Standard energiramme: svarende til kasse 2 begreb svarende til kasse 1 begreb bygninger end boliger, MJ/m 2 år 290+ (13000/Abyg) + (280/e) ) 203+ (9300/Abyg) + (196/e) ) 145+ (6500/Abyg) + (140/e) ) Konvertering af MJ til kwh: 81+ (3614/Abyg) + (78/e) ) 56+ (2530/Abyg) + (54/e) ) 41+ (1807/Abyg) + (39/e) ) Eksempel på 392 m 2 kontor 81+ (3614/282) + (78/1,4) ) 56+ (2530/282) + (54/1,4) ) 41+ (1807/282) + (39/1,4) ) Energiramme, kwh/m 2 år Henvisning (Bygningsreglement dk 2008 og bygningsreglement grl 2006) Resultater af be06 beregninger for A21 center Netto behov, rumopvarmning kwh/m 2 år Samlet energibehov kwh/m 2 år Eksisterende forhold 591,3 873,6 Fremtidige forhold UDEN solfangeranlæg UDEN brugsvand +Ydervæg U-værdi 0,15 W/m 2 K ,3 +Tag U-værdi 0,12 W/m 2 K +Etagedæk U-værdi 0,18 W/m 2 K +kld.væg U-værdi 0,33 W/m 2 K +Modstømsveksl, VGV =0,8 % Fremtidige forhold Med ovenstående og solfangeranlæg. Der er taget højde for brugsvand, 250 l/person/dag ,3 - Se bilag Q, R, S. DTU BYG Dato 15/ Side 31

33 Ovenstående beregninger viser, at ejendommens nuværende energiforbrug på 873,6 kwh/m 2 år kan nemt nedsættes til et niveau, svarende til noget mellem standard hus og klasse 2 hus. 5.5) Tekniske anlæg 5.5.1) Valg af oliefyr anlæg Ud fra registreringen og analyse af indeklima, konkluderes at der skal nye oliefyranlæg til ejendommen. Oliefyr anlæg har med tiden ændret sig meget med hensyn til effektivitet og virkningsgrad. Der forefindes to slags effektive oliefyranlæg på markedet p.t. Den først og mest effektive anlæg kaldes kondenserende oliefyr kedel som har en teoretisk virkningsgrad på %. Dvs. anlægget har en positiv virkningsgrad mellem 3-7 % da man anvender den latente energi i form af meget lavere afkast temperatur. Disse anlæg er i vis omfang kompliceret med hensyn til automatik og drift samt, at hvis/når komponenter går i stykker kræver det stor kompetence at bringe anlægget i stand. Det andet type oliefyr bygger på den traditionelle teknik med støbejern kedler og dog meget mere effektive nyttevirkningsgrad på omkring 92 %, hvilke kan opnås da oliefyr arbejder efter vendeflammeprincippet, som sikrer en effektiv forbrænding ved passende høj temperatur. Når de hede røggasser igen ledes frem mod flammen i den vandret liggende fyrboks opnås en effektiv forbrænding, og via en god varmeovergang i de vandretliggende røgrør med turbulatorpladerne føres varmen over i kedelvandet (Håndbogen for energikonsulenter 2006). Resultatet er et oliefyr med en effektiv og miljøvenlig energiudnyttelse med fyringsteknisk virkningsgrad på over 92 %. BF-O er godt isoleret med kraftig mineraluld og energiøkonomien kan gøres endnu bedre ved installation med lodret balanceret aftræk. Disse anlæg har den fordel at vvs installatøren er fortrolig med typen. Med denne baggrund anbefales at anvende en oliefyranlæg der ikke bygger på kondensering men blot bedre nyttevirkningsgrad på ca. 92 %, se bilag P. Energirammeberegningen viser at den opdaterede bygning har et varmetab på ca. 200 kwh/m 2 år i forhold til den hidtil forbrug på ca. 600 kwh/m 2 år, se bilag Q. DTU BYG Dato 15/ Side 32

34 Kriterier for det nye oliefyranlæg: - Nyttevirkningsgrad på ca. 92 %. - Præisoleret kedel med in. 50 mm PUR isolering. - 2 trins brænder, der sørger for at anlægget kan køre med lille flamme i mindre belastende situationer. - Klimareguleret anlæg. - Anlæg skal kunne kobles til solfangeranlæg. - Varmt brugsvand prioritet. Udfra disse kriterier kan følgende anlæg anbefales: Sime, Aqua 40, som Solo, dog udbygget med 120 L varmtvandsbeholder og varmtvandsprioritering (via pumpe), med traditionelt aftræk. Nytte effekt, 35,5 KW, se bilag P og T. Solfangeranlæg som Wolf Solfanger med 2 sæt 8 m 2 solfanger F3-1 inkl. 300 liter buffertank og inkl. Styring. Varmtvandsbeholder som Smart Line Multi Energi 300 som er bestykket med ekstra tilgang for solfangeranlæg, se bilag O. Anslået pris til oliefyr anlæg inkl. solfanger og automatik er kr ,00, se bilag V ) Valg af ventilationsanlæg Ventilationsanlæggets formål er at løfte tre 2 væsentlige opgaver, nemlig at sikre renluft til ejendommen og at holde luftfugtigheden i balance. Disse to opgaver kan løftes med forskellige ventilations teknik men udfordringen lægger i at løfte kunne løfte opgaven med hensyn til lavere driftsøkonomi og bæredygtigt (Indeklimahåndbogen, SBI anvisning 182). A-21 huset ventileres p.t. via naturlige aftrækskanaler der er monteret i alle lokaler. Disse aftrækskanaler står åbent konstant, hvilke betyder konstant varmetab via disse kanaler. Om vinteren er der dug på næsten alle vinduer og om sommeren åbner man døre/vinduer for at ventilere. Der opleves trækgener generelt. I fremtiden, tænkes at bygningen ventileres med et ventilationsanlæg med varmegenvinding med eftervarmer som foranstaltning mod tilisning. Ventilation med varmegenvinding: På grund af meget lave temperatur, der kan forårsage rimdannelser på ventilationsanlæg kan de mest højeffektive traditionelle modstrømsvekslere ikke anvendes i de arktiske områder som Grønland. DTU BYG Dato 15/ Side 33

35 Den typisk anvendte varmeveksler i ventilationssystemer i Grønland er krydsvarmeveksleren (VGV 65 %), men denne er dog ikke så effektiv som modstrømveksleren (VGV 85 %). Da afkastluftens temperatur til tider vil komme under frysepunktet, vil den fugt, der er i indeluften sætte sig som rim i veksleren. Volumenstrømmen vil i løbet af ganske kort tid stoppe pga. rimdannelsen ved traditionelle ventilationsløsninger (Mekanisk ventilation med varmegenvinding i arktiske klima, rapport R-106). En mulighed for at nedsætte rimdannelsen, vil være at udforme ventilationsanlægget således, at luftindtaget bliver forvarmet. Det kan lade sige gøre ved at lade kanalen der forsyner anlægget med friskluft går gennem et varmere område, eksempelvis ved lofttet over radiatorer. Da friskluft temperaturen bliver nogle grader varmere end udetemeraturen, vil risiko for rimdannelsen blive minimeret og derved mere driftsikre ventilationsanlæg. Idéen medfører merudgift til længere kanalføring og det æstetiske forhold bør overvejes og drøftes. Besparelsen heraf vil være mindre driftsomkostninger til elvarmefladen. Der er ligeledes en anden idé for at eliminere isdannelser i anlægget. Denne idé går ud på, at blande en del af tilluften som har en temperatur på ca C med friskluft som er -6 til -10 C om vinteren. Blanding af disse to temperaturer vil i gennemsnit give -1 til 1 C, hvilke betyder at ved at øge omdrejningen for tilluftsventilatoren, vil risiko for isdannelse elimineres. Idéen indebærer kortere kanalføring og ingen elvarmeflade. figuren er hentet fra Exhausto A/S hjemmeside DTU BYG Dato 15/ Side 34

36 Følgende figur viser eftervarmebehov for både krydsveksler og modstrømsvekslere. Modstrømsvekslere har stor set ingen behov for eftervarmer. figuren er hentet fra Exhausto A/S hjemmeside Valg af Aggregat: Exhausto VEX 340 med væskebaseret eftervarmer inkl. automatik. Virkningsgrad, VGV, 85 % dog skal der regnes med nedsættelse af vgv til % pga. blanding af tilluft med friskluft, anlægspris er kr ,00, se bilag U. Prisen er hentet fra Exhausto s salgsafdelingen. 5.6) Energiforbrug 5.6.1) Olieforbrug Be06 beregningen viser at ejendommen bruger 591 kwh/m 2 pr. år om året som gennemsnit. Denne beregning er i fin overensstemmelse med det aktuelle gennemsnitsforbrug. Der er ligeledes udarbejdet forskellige scenarier for at nedsætte ejendommen energiforbrug. Undersøgelserne eller scenarierne viser at energiforbruget kan bringes til ca. 1/3 af nuværende niveau. DTU BYG Dato 15/ Side 35

37 5.6.2) Elforbrug Ejendommens elforbrug i de sidste fem år er afspejlet i følgende skema. I betragtning af at ejendommen er blevet taget i brug som A-21 center fra 2006, må der ses bort fra elforbruget i 2004 og Gennemsnitselforbrug pr. år er ca kwh. Ud over standard elforbrug for ejendommen, skyldes en del elforbrug af, at A-21 centeret har en genbrugsbutik, hvor brugte beklædninger vaskes, tørres ved tørretumbler og stryges. Da ejendommen opvarmes med supplerende varmeblæsere i kolde vintre, vil denne påvirke elforbruget. Pumper med konstant løbere er af andre årsager til højt elforbrug ligesom standby forbruget til opladere. Grafisk billede af el-forbruget i A-21: 5.6.3) Belysning Registrering af ejendommens belysning har vist, at ejendommen bruger ca. 17 W/m 2. Bygningsreglementets maksimum effektkrav til belysning er 10 W/m 2, (BR08) Dvs. ejendommen bruger i gennemsnit 7 W/m 2 mere energi til belysningen end BR s krav. For at DTU BYG Dato 15/ Side 36

38 imødekomme bygningsreglementets energikrav til belysningen bør følgende effektforslag anvendes. Følgende paradigma anvendes til planlægning af lysforhold til forskellige anvendelses områder. Anvendelsesområde, gange og trapper: Belysningsstyrke: 50 henholdsvis 100 lux. Armaturer: Nedhængte eller loftsmonterede lysarmaturer, Loftslamper, væglamper, pendler med elsparepærer eller kompakt lysstofrør. I flugtveje skal armaturer være af brandrobust materiale. Installeret effekt: 6 W/m 2 Lysstyring: Tænd/sluk med bevægelsesmelder. Anvendelsesområde, små kontorer: Rumbelysning: 8 W/m 2 ved lux. Arbejdslamper: 6 W/m 2 eller 30 W pr. arbejdslampe. Total: W/m 2 inkl. arbejdslamper, plante, reol- og mødebordsbelysning. Energiforbrug: 20 kwh/m 2 /år. Lysstyring: Zoneopdeling, Mindst 2 kontanter, én som tænder armaturer i område med meget lys (langs vinduer med skumringsrelæ) og én som tænder armaturer i områder med mindre dagslys bestykket med bevægelsesmelder og afbryder. Anvendelsesområde, møderum og undervisningslokale: Belysningsstyrke: 20 lux som notatbelysning, 50 lux i rummet til færdsel og rengøring, 200 lux på borde til læsning og 500 lux på tavle/udstilling. Blændingsklasse: Klasse M. Rumbelysning: Væg- eller loftslamper med kompaktrør eller elsparepære. Armaturer med halogenglødelamper eller lysstofrør med HF-drift og regulerbare. Mødebordbelysning: Pendler med kompaktlysstofrør, elsparepærer eller glødelamper. Halogenspots eller lysrørarmatur, der følger bordets omkreds. Udstilling: DTU BYG Dato 15/ Side 37

39 Direkte og indirekte belysning enten lysstofrør eller halogenpære med reguleringsmulighed. Energiregnskab: Installeret effekt, Rumbelysning: 8 W/m 2 Total: 15 W/m 2 Lysstyring: Zoneopdeling, Mindst 2 kontanter, én som tænder armaturer i område med meget lys (langs vinduer med skumringsrelæ) og én som tænder armaturer i områder med mindre dagslys bestykket med bevægelsesmelder og afbryder. Ved tavler, mødebord, udstillingsreoler m.m. separat tænd og sluk med lysregulator. Ud fra ovenstående kriterier er der valgt at anvende T5-lysrør kombineret med HF forkoblinger som den primære lyskilde. HF-Forkoblingens anvendelse med Hz giver en flimmerfrit lys med bedre lyskvalitet. Desuden giver T5 rør ca. 4 % bedre lysudbytte fra lysrøret (104 lm/w). Af andre miljømæssige fordele ved T5 rør er mængde kviksølv i hvert lysrør som er ca. 3 mg. DTU BYG Dato 15/ Side 38

40 Følgende skema viser status for fremtidig belysning af ejendommen ) Fremtidige belysningsanlæg Rum Betegnelse Rum nr. Areal [m 2 ] Belysnings kilde Effekt [W/h] Antal Samlet effekt [W/h] [W/m 2 ] Vindfang 1 2 sparepære A Udstilling 2 50 Lysstofrør A Udstilling 3 30 Lysstofrør A Styring Ledelse 4 16 Lysstofrør M/A Gang til ledelse 5 8 Lysstofrør A Teknikrum 6 6 Lysstofrør A Værksted 7 4 Lysstofrør A genbrugsbutik 8 20 Lysstofrør A WC 9 6 Sparepære A gang til rum Lysstofrør A Depot 11 7 Lysstofrør A Kontor Lyssto/ sparepære M/A Tørrerum/ wc Lysstof/sparepære A Kantine Spot A Familie/kul Lysstofrør A Samlet effekt 2026 Samlet areal w/m 2 h Ved at overholde ovenstående retningslinier, vil ejendommens el-forbrug til belysningen blive mere end halveret. Effekt til belysningskilden vil falde fra 17 W/m 2 til 8 W/m 2. DTU BYG Dato 15/ Side 39

41 6) Materiale valg 6.1) Alternative isoleringsmaterialer Alternative isoleringsmaterialer er fremstillet med tanken om bæredygtighed i forhold til det traditionelle isoleringsmateriale som mineraluld. Fremstilling af alternative isoleringsmaterialer er baseret på økologi. Én af fordelene ved alternative isoleringsmaterialer er at disse ikke er generende at arbejde med set i forhold til kravene i arbejdsmiljø. Udfordringen for alternative isoleringsmaterialer er at opfylde minimumskravene jvf. bygningsreglementets krav omkring U-værdier, lufttæthed, fugtdiffusion og brandkrav. Det kan lade sig gøre at konstruere en bygningsmasse med alternative isoleringsmaterialer, men det skal gøres med omtanke og videnbaseret erfaringer. Følgende afsnit handler om de mest gængse alternative isoleringsmaterialer der findes på markedet ) Hør som isolering Det er fibrene fra hørplantens stængel der anvendes til at lave isoleringsmateriale med. Materialet fremstilles både i ruller og måtter. Hør er brandfarlig, derfor tilsættes som regel naturligt kemikalier som natriumsilikat for at hæmme brandbarheden. Hør isolere bedre i forhold til mineraluld, men ulempen er at priserne for isolering af hør er højre end mineraluld. Hør er heller ikke så nemt at arbejde med i forhold til mineraluld, da hør er svær at klippe og tilpasse til en hver konstruktionsdel ) Halm som isolering Det skal først og fremmest nævnes at halm er yderst brandfarlig i forhold til andre isoleringsmaterialer. Derfor skal halm pakkes med ikke brandbart materialer som gipsplade før det kan anvendes som isoleringsmateriale i en konstruktion. Det er ikke så nemt at fastsætte isoleringsevnen for halm i forhold til andre isoleringsmaterialer. Isoleringsevnen for halm afhænger af hvor meget materialet er blevet komprimeret i en konstruktionsdel. Halm er ikke god angående fugt! Dette er i øvrigt et generelt problem for alternative isoleringsmaterialer, da materialerne behandles i DTU BYG Dato 15/ Side 40

42 begrænset omfang mod fugt. Fugt kan føre til dårligere isoleringsevne og problemer med indeklima som føre til astma og allergi problemer. Fugt kan til sidste ende beskadige bygningen med skimmelsvamp. Derfor skal man være opmærksom på, hvordan halmen opbevares før det tages i brug som isoleringsmateriale. Halm er nemt at anskaffe, da materialet er biprodukt fra kornproduktionen. Dette betyder at halm er konkurrence dygtigt i forhold til andre materialer indenfor alternative isoleringsmaterialer ) Papiruld Papiruld har næsten samme egenskaber som hør og halm, dog skal det siges at papir er nemmere at fremskaffe, da produktet er restprodukt i massevis. Papiruld er meget brandfarligt materiale og derfor følger strenge brandkrav hvis materialet skal indgår i husbygning. Papiruld er ligesom halm konkurrence dygtigt indenfor valg af alternative isoleringsmaterialer. Erfaringerne viser at der sker en komprimering af papiruld over en tidshorisont som forringer isoleringsevnen, derfor skal der tages højde for minimum 25 % mere isolering på vandrette flader (Anvisning 207). 6.2) Valg af materialer, del konklusion: Papiruld vælges som oplagt mulighed som alternativt isoleringsmateriale i projektet. Der er allerede arbejdet med papiruld på Grønland, hvor papiruld er testet i det arktiske forhold. Det giver også mulighed for at lokal arbejdskraft kan bruges som ressource i det her tilfælde, hvis man valgte at arbejde med papirisolering (Turisthytter og klimaforandringer). DTU BYG Dato 15/ Side 41

Speciale kursus i Artek, efterår 2009. Energirenovering af et grønlandsk hus. Søren Peter Bjarløv Petra Vladykova

Speciale kursus i Artek, efterår 2009. Energirenovering af et grønlandsk hus. Søren Peter Bjarløv Petra Vladykova Speciale kursus i Artek, efterår 2009 Energirenovering af et grønlandsk hus Vejledere: Professor Arne Villumsen Søren Peter Bjarløv Petra Vladykova Skrevet af: Nick Nielsen, S053058 Reza Rad, S959473 Dato:

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Vestergade 17 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113416-002 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Sdr Fælledvej 007 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-114451-002 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 12 liter Fuelolie, 211 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 12 liter Fuelolie, 211 kwh el SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Niels Iuels Plads 1 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-107209 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ingemannsvej 21 Postnr./by: 7000 Fredericia BBR-nr.: 607-052727 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 28 kwh el 0,71 Ton træpiller, i pose

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 28 kwh el 0,71 Ton træpiller, i pose SIDE 1 AF 8 Adresse: Ballevej 8 Postnr./by: 8560 Kolind BBR-nr.: 706-017577-001 Energikonsulent: Aage Hjortshøj Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Adresse: Langrejsvej 4 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Langrejsvej 4 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Langrejsvej 4 Postnr./by: 6600 Vejen BBR-nr.: 575-028683-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 9 Adresse: Åvej 2 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-105000-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kildeagervej 14 Postnr./by: 2690 Karlslunde BBR-nr.: 253-051639 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 9 Adresse: Solsikkevej 2 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-009657-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ravnsbjerg 28 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-107658 Energikonsulent: Henning Heiner Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: SIDE 1 AF 56 Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: 2720 Vanløse BBR-nr.: 101-361047-001 Energikonsulent: Jacob Wibroe Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr. SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Standardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013

Standardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013 Standardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013 ID_gl. ID_ny Titel 105300 Belys 1 Udskiftning af 10 W halogenbelysning med 1,5 W LED belysning 105450 Belys

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevænget 3 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-195055 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Konverteringstabel. Eksempel: Mad 01 > 127270. Besparelse kwh/år. Madlavning. Udskiftning af traditionelt elkomfur til induktionskomfur.

Konverteringstabel. Eksempel: Mad 01 > 127270. Besparelse kwh/år. Madlavning. Udskiftning af traditionelt elkomfur til induktionskomfur. Eksempel: Mad 1 > 12727 Madlavning Mad 1 traditionelt elkomfur til induktionskomfur keramisk elkomfur til induktionskomfur kwh/år 12727 12725 Mad 2 traditionelt el ovn til "A" mærket elovn 12726 Belysning

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Lange Eng 100 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Lange Eng 100 Postnr./by: SIDE 1 AF 6 Adresse: Lange Eng 100 Postnr./by: 2620 Albertslund BBR-nr.: 165-058763-001 Energikonsulent: Anne Svendsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Energimærke. Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8900 Randers C BBR-nr.: 730-009955-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Vollsmose Alle 16 Postnr./by: 5240 Odense NØ BBR-nr.: 461-514359-003 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2.7 MWh Fjernvarme, 957 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2.7 MWh Fjernvarme, 957 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolebakken 20 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-049804 Energikonsulent: Christian Holm Jørgensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Energimærke. Adresse: Slogbækvej 2 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Slogbækvej 2 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Slogbækvej 2 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-006572-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østvej 1 Postnr./by: 4880 Nysted BBR-nr.: 376-012074 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Sydagervej 9 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-111889-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Bygningen er beregnet efter SBI213 og Håndbog for energikonsulenter 2011.

Bygningen er beregnet efter SBI213 og Håndbog for energikonsulenter 2011. SIDE 1 AF 6 Adresse: Herslev Fælledvej 56 Postnr./by: 7000 Fredericia BBR-nr.: 607-044457-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Jernbanealle 4B 3050 Humlebæk BBR-nr.: 210-001691 Energikonsulent: Ole Søndergaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RIOS

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Energimærke. Adresse: Urtehaven 70 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Urtehaven 70 Postnr./by: SIDE 1 AF 33 Adresse: Urtehaven 70 Postnr./by: 2500 Valby BBR-nr.: 101-522997-001 Energikonsulent: Erik Christensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer.

Bygningsgennemgang: Ved gennemsynet var det muligt at besigtige hele boligen samt de tekniske installationer. SIDE 1 AF 7 Adresse: Boelsvej 14 Postnr./by: 4750 Lundby BBR-nr.: 390-025725-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Adresse: Hobrovej 44 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Hobrovej 44 Postnr./by: SIDE 1 AF 10 Adresse: Hobrovej 44 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-122044-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Elme Alle 6A 8963 Auning BBR-nr.: 707-114253-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1,02 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1,02 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 40 Adresse: Postnr./by: Dommervænget 4A 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-141226-001 Energikonsulent: Jacob Wibroe Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Broagervej 001 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107614 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Greve Alle 7 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-023231-001 Energikonsulent: Ejvind Endrup Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Næsgårdvej 7 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-090766-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 10 Adresse: Vinkelvej 99 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-117283-001 Energikonsulent: Niels Riis Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Lysager 2A 3250 Gilleleje BBR-nr.: 270-006568 Energikonsulent: Peter Høeg Hagen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Peter

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 9 Adresse: Kølsenvej 19 Postnr./by: 8831 Løgstrup BBR-nr.: 791-061660-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 2 x 95 mm mm mineraluld.

Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 2 x 95 mm mm mineraluld. SIDE 1 AF 5 Adresse: Strandvænget 6 Postnr./by: 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-000000-001 Energikonsulent: Bo Bramsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Energimærke. Adresse: Gillestedvej 15 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Gillestedvej 15 Postnr./by: SIDE 1 AF 11 Adresse: Gillestedvej 15 Postnr./by: 5240 Odense NØ BBR-nr.: 461-133312-001 Energikonsulent: Niels Hansen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Solvænget 6 Postnr./by: 6580 Vamdrup BBR-nr.: 621-254750-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er nyopført i 2009 med isoleringstilstand iht. gældende regler dvs. det opfylder kravene i BR08.

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er nyopført i 2009 med isoleringstilstand iht. gældende regler dvs. det opfylder kravene i BR08. SIDE 1 AF 6 Adresse: Bakkegårds Allé 98 Postnr./by: 5550 Langeskov BBR-nr.: 440-008792-001 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Assensvej 140B 5750 Ringe BBR-nr.: 430-012836 Energikonsulent: Henning M. Boisen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING status og forbedringer Energimærkningsrapport Hallingparken 33 2660 Brøndby Strand ens energimærke: Gyldig fra 10. april 2013 Til den 10. april 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1

Bygningsreglement 2015 02-07-2015 1 BR15 Bygningsreglement 2015 Udsendes primo august Ikrafttræden 1. januar 2016 02-07-2015 1 BR15 Agenda Den byggepolitiske agenda Hvordan er BR15 kommet til verden? Primære ændringer i BR15 Lavenergiklasse

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Gelskovvænget 17 5230 Odense M Bygningens energimærke: Gyldig fra 31. oktober 2012 Til den 31. oktober 2019. Energimærkningsnummer

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Rimsøvej 4 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-101166-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kragsbjergvej 121 Postnr./by: 5230 Odense M BBR-nr.: 461-214088 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 13 Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Bronzealdervej 70A 8210 Århus V BBR-nr.: 751-912242-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ærtebjergvej 65 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-114369 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. -70 kwh el 450,0 m³ naturgas. -67 kwh el 477,3 m³ naturgas. -61 kwh el 618,2 m³ naturgas

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. -70 kwh el 450,0 m³ naturgas. -67 kwh el 477,3 m³ naturgas. -61 kwh el 618,2 m³ naturgas SIDE 1 AF 28 Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Slotshaven 3 A 4300 Holbæk BBR-nr.: 316-012401-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Dyrlæge Jürgensensgade 6-8 og 1630 Dyrlæge Jürgensensgade 6 3740 Svaneke Bygningens energimærke: Gyldig fra 22. maj 2013 Til

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 9 Adresse: Rødager Alle 93 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-057714-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S SIDE 1 AF 7 Adresse: Nordbakken 17 Postnr./by: 8570 Trustrup BBR-nr.: 707-114855-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

1 of 6. Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Syddjurs Kommune, Kolind Central Skole. Udarbejdet af: Henrik Ernst

1 of 6. Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Syddjurs Kommune, Kolind Central Skole. Udarbejdet af: Henrik Ernst 1 of 6 Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Syddjurs Kommune, Kolind Central Skole Udarbejdet af: Henrik Ernst 2 of 6 Syddjurs Kommune Kolind Central Skole 1. Indledning I et samarbejde

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 33 Adresse: Lyseng Alle 1 Postnr./by: 8270 Højbjerg BBR-nr.: 751-289596-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent:

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent: SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energikonsulent: Annette Hallgård Christensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Energimærket er gældende for Trøjborgvej 8E, G, K og Niels Juels Gade 23-29.

Energikonsulentens kommentarer Energimærket er gældende for Trøjborgvej 8E, G, K og Niels Juels Gade 23-29. SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Trøjborgvej 8D 8200 Århus N BBR-nr.: 751-516452-001 Energikonsulent: Casper Høgh Sønnichsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Højvangen 2A Postnr./by: 8700 Horsens BBR-nr.: 615-057045 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Nygårds Plads 1E 2605 Brøndby Bygningens energimærke: Gyldig fra 9. april 2013 Til den 9. april 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 06 Varmerør

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Højgårdsvej 38 4683 Rønnede Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. marts 2014 Til den 5. marts 2021. Energimærkningsnummer

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 7.900 kwh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 7.900 kwh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Bangsboparken 5 Postnr./by: 8541 Skødstrup BBR-nr.: 751-966482-001 Energikonsulent: André Enemærke Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Afd. 1, Mølleparken 1 (1/2) Lillemosevej 4 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 27. juni 2014 Til den 27. juni 2024. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere