Johannes V. Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Johannes V. Jensen 1873-1950"

Transkript

1 Johannes V. Jensen DEN STILLE MOGENS (1898) Nu om stunder elsker bønderfolk hinanden lige så yndeligt som de fine, sagde Kirsten Smed; hun sad midt i en glad juleslagtning mellem fruentimmerne og pindede pølser, med tykke messingbriller uden pä hovedldædet, funklende af lune, spilfuld af stærke ungdomsminder. Som jeg siger, nu til dags er folk mere kælne og ømskindede end i fordums tid. De har lært, hvad der skal til, de kan sådan sige det. er fremtalende om hvad de fornemmer og skal have guldringe til vitterlighed og sidde og siege for hinanden højt oppe i storstuen og gå spadseregang og ly'e på fuglene. Folk læser meget i albenaker, og vore præster er af et andet slav nu end før i tiden; Bønderfolk må ikke være syndere nu mere, det skulk vi være i min ungdomstid, ellers var nåden jo ikke til noget. Det kan også godt være, at der er ligesom mere jefefe mellem folk i vore dage, og det vil jeg ikke have forandret, for der er flere, der trænger til at blive følt for nu om dage, end der var før, og som tiden er, huer os folk; men i min ungdom var det anderledes. VI var jo sådan nogle grove kroppe, forvovne, ja sa missel var vi så, vi vidste ingen besked med det inden for vore sideben, der skulle lede og styre os, vi var simpelfolk, der var ingen til at beskytte os uden os selv, og vi klarede os da for resten helt godt, så længe det var det grove arbejde der skulle gøres det værste og det bedste her i verden har skaberen selv sørget for, det behøver ikke at læres, sandlig nej, det falder mere hårdt at lægge det af. yndeligt, tiltrækkende, behageligt fruentimmerne: kvinderne fordums: gammel vitterlighed: at gøre almindelig kendt stege: kæle, kærtegne, være indsmigrende fy'e på: lytte på aibenaker. hedder: almanak: en kalender med oplysninger til gavn for landmanden samt naive noveller slav: slags huer os: synes vi om forvovne: dumdristig missel: min sjæl, en ed, hvor man sværger ved sin sjæl sideben: ribben 111) JOHANNES V. JENSEN " DEN STILLE MOGENS

2 Det var det, der pinte os, skulle jeg tro, men sådan er del ikke mere; nu bliver godtfolk deres børn lagt til med meget hovedbrud og elsker vi hinanden eller elsker vi ikke hinanden, og kan vi bære ansvaret, og skal vi så, eller er vi for fornemme til det, og sådan videre med mange paragraffer. Vi andre vi gik rask omkuld... Gamle Kirsten gav her sin tale et drøjt ordsprogligt eftertryk, hvorunder hun gjorde sig tyk som en høne og skrukkede himmelhøjt. Men... vedblev hun klog og fornøjet, mens hun ivrigt stoppede en ny pølse og prikkede den i skindet for al fä luftblærerne ud... så forklagede vi heller ingen, når vi kom til skade, nej. Der var ikke mange fejl grovere, end at vi jo selv kunne begå dem, Og det kan nu aldrig gå helt galt, når der ingensteder står skrevet, at det skal være så stort og godt alt sammen. Nårenstid det der skal ske, vil have sin gang, bliver det til vor velsignelse, det er min tro. Jeg kommer til at tænke på Martine, Justes datter i Stenbæk -ja hun har været død i åringer, og der er ingen af jer, der har set hende eller kan huske hende. Se Martine... men jeg vil hellere fortælle jer det, sådan som det kom. I skal ikke høre enden på historien først, bitte piger, for så er det ingen lære for jer, sä kunne I alle sammen have været lige så kloge. Martine var den villes te og kønneste pige i Stenbæk og i mange byer deromkring. Hun kunne få hvem hun ville have, hun blev bejlet til af alle karlene, men hun gav dem nej hver en. Martine "ville ikke giftes. For det var ikke hendes tid endnu. Den skulle komme. Jeg tjente for pige på Stenerslevgård dengang, ikke fordi jeg behøvede det, men for at lære de fornemme folks håndtering; jeg var en tøs på seksten ar. og I kan tro jeg var nysgerrig; der passerede ikke meget som jeg ikke gjorde mig langøret efler og det i mange miles omkreds. Jeg har altid søgt oplysning ret som om jeg vidste jeg skulle blive gammel og være den, der kunne fortælle. Jeg kendte godt Martine, jeg var en af de første der vidste besked, skønt det der skete var en hcmmcliggodtfolk deres børn: almindelige menneskers børn drøjt, voldsomt skrukkede: sagde som en høne, der ruger forklagede: anklagede nårenstict. når, hvis villeste: dygtigste for. som JOHANNES V.JENSEN DEN STTI.T.F, MOGFNS -l.

3 hed. Siden da ingen længere kunne tage forargelse, blev det stille bekendt, alle folk vidste det. men snakkede ikke om det, og det var ikke Martine til nogen skam. Ja, og nu er de jo døde hvem det hele vedrørte. Martine blev tkændt en sankthansnat... Kirsten så sig omkring og nikkede uende imod hver enkelt af pigerne, der gav deres skræk og nysgerrighed luft i sukkende udråb; hun blev ved at tie, og nyde pigernes minespil, som udtrykte mere og mere spørgende ve. Ja hun gjorde, sagde Kirsten omsider og nikkede af, meget tilfreds med virkningen af sine ord. Ja hun gjorde, bitte piger, hun blev skændt, som i krigens tid, en sankthansnat. Og nu skal I høre. Der blev blusset den aften af de unge oppe på den store bavnehøj Î Stenbæk Hede. Det er over et halvt århundrede siden nu. Jeg var jo også kommen med, og det var såmænd den allerførste gang jeg fik lam en sankthansaften. De havde givet mig en af de små karle på gården, og der gik mange dage hen inden vi turde se til hinanden, så undselige var vi begge to. Karlene dengang var ligesom mere sky af sig end de er iiu, sådan at lade til. Jeg kunne også fortælle jer en historie om en karl, der både lå på sine knæ og bad nâdcligt for sig og græd og måtte købe sig fri med en flaske brændevin, da han var bleven alene mellem pigerne i engen og de ville kysse ham med magt. Sådan en ræd en var den karl, jeg fik til lam; vi blev begge to Uge røde i hovedet, når vi mødtes, længe efter. Se Mogens, som jeg nu skal fortælle om, han var nu ikke af den slags, for vi må vel ikke kalde en karl undselig, der kan få sig til at gøre det, Mogens gjorde. Skalu ville jeg ikke kalde ham heller. Men han var sådan et stille menneske. Ja det var Mogens. Han havde det på den måde., at. han ingenting kunne sige. Han var fra en stille gård. Jeg kan fortælle jer, at i min ungdom var der gårdsteder, hvor der ikke blev sagt et enligt ord dage igennem, hvor de gik og passede hvad de skulle og tav til og var lige venner for det. Ikke at de var kede af det, men skændt voldtaget ve: smerte blusset lavet hal bavnehøj: en høj, hvor man fra gammel tid signalerede med bal lam: en gammef skik, hvor de unge blev sat sammen parvis for et år ad gangen, hver fik et lam eller gadelam som dansepartner skalu: jaloux JOHANNES V. JENSEN DEN STILLE MOGENS

4 hvad, der var jo ingen årsag til at snakke, de savnede det ikke. Mogens var fra sådan et sted. Han overdrev det nu, jeg har aldrig kendt et menneske af så få ord som han. Der var dem der ville påstå, han var stum, men det er nu ikke sandt for jeg har da hørt ham sige både nej og ja; men der vrikke meget mere at snakke om. når han først havde ytret en af delene. Han skadede visselig ikke noget på tungebåndet, sådan, men give en forklaring, udtale sig, bruge flere ord ad gangen, det var ikke Mogens 1 sag. Det kunne han ikke. Veltalenhed lå langt fra ham. Mogens og Martine var med til det blus. De havde ikke fået hinanden til lam, det var ikke sådan det begyndte; men Mogens forså sig på Martine den aften, og det så der var ingen råd for det. Det gjorde de da for resten til hobe. Å, de ville være tiende nær alle sammen, de skulle endelig sige noget til hende, som var lækkert at høre på. Mogens sagde ingenting. Han kunne ikke, sølle karl, vidste ingen udvej. Der var ingen, stadse ord i hans mund. Nu kan man jo se på øjensynet, når et karlemenneske er i elskovs klemme, og det var let nok at se på Mogens ; men man måtte da være en sær pige om man forstod det afsig selv. Der skal mere til, høviske ord. og vil du have mig, og du er endda køn, og alt det I ved nok. Mogens sagde ingenting. Ak'e nej. Men da blusset var brændt ned, og Martine gik hjem, så mødte hun Mogens i heden. Hun havde været i følge med flere, men de skulle hver til sin kant en efter en anden, og til sidst kom Martine til at gå ene. Justes gård lå for sig selv mellem bakkerne ved Stenbæk A. Mogens havde spekuleret ud. at hun ville komme til at gå alene det sidste stykke, og var gået i forvejen og havde gemt sig i heden. Han ville velsagtens bare påse, at hun kom godt hjem. Lige med et rejser han sig op af lyngen foran Martine og kunne jo ikke sige et ord! Hun blev forskrækket, som da ikke underligt var, og gav et brøl fra sig. og det blev hørt af flere af dem, hun havde været i følge med; men de troede, det var et vildt dyr eller en skadede: fejlede visselig: bestemt stadse: fine høviske: dannede, høflige JOHANNES V. JENSEN UE_N STILLE MOGENS 113

5 og vild af at se derop. Det knagede og sprang i tømmeret, og ilden suste og slog skrald, og bitte børn den varme der var, da vi kom nær til gården! Mari skulle ikke tro det, men mange alen fra gården, hvor hverken ild eller røg nåede hen, der kunne luften skære en i kinderne som en kopkmv og Lørre en ud ved tænderne, så man ikke kunne snakke. Da vi kom nær til gården, hørte vi hestene skrålc og sparke, det tordnede i spilbommcnc, de var ikke kommet ud af stalden. Karlene sprang da ind i gården, porten brændte over dem, og her så de manden, Just, rende med svedent hår og mådsle med en spand i hænderne; han var gået halvt fra forstanden og vidste ikke, hvad han gjorde. De stemte stalddøren ind med et læssetræ, kopkniv, en kniv der brugtes til at sætte kopper, tidlig form for koppevaccination spilbommene: en bom der skiller båsene i en stald mådsle: mosle, mase eller tumle med noget Oluf Høst: Slettegård brænder, Olie på lærred. 97x198 cm. llfi JOHANNES V. JENSEN DEN STILLE MOGENS

6 og en bitte karl fløj ind i røg og ild og skar grimeskafterne over, det var ellers mit lam, der gjorde det, sä nu var lian ikke undselig. Det var på den høje tid, for var hestene blevet mere vilde, havde de aldrig sanset at finde døren. Nu kom de ud den ene efter den anden, nok så villigt, den sidste med manken i brand, og da de først var ude i gården, satte de i galop gennem porten og ud pä agrene og slog op og vendte hovedet og vrinskede, som om nu skulle vi ellers have tak. nu ville de ikke være i sådan en gård mere. Kreaturerne var i marken og kom ikke noget til. Men der brændte ikke så få grise, og det var en ynk at høre på. De hvællcdc og klagede sig jammerligt, og vi hørte dem springe op og kratte med benene inde i svinestien for at komme ud. En fandt på at ramme en bjælke gennem ydermuren og lavede et hul ind til dem, men da var de døde på nær en, som kom ud med alle fire ben brændt over. Den løb på stumperne, det arme uskyldige dyr, og en kunne ligefrem høre på gryntet, hvor det lindede, da den blev stukket og kom af med livet. Ved det lag var der kommet en hoben folk til. hele Stenbæk by, med brandhager og stiger, for at redde; slukke var umuligt. De stødte karmene ind og prøvede at trække noget af bohavet ud med brandhagerne, men det blev ikke til meget. Næsten alting brændte. Vi kunne stå og se, hvordan bordet inde i stuen brændte, indtil ølkovsen kom i kog og sprak hvor den stod, vi så skabene brænde og skilderierne på væggene og sengene og alting. Men så lige med ét begyndte folk al råbe og løbe forstyrret omkring mellem hverandre, og vi hørte Justes kone græde og jamre så ulykkeligt, at det ikke var til at tåle. Hun havde ligget besvimet ude i kålgården lige fra manden havde hjulpet hende ud af sovekammervinduct, og da hun kom til sig selv, spurgte hun konerne, der var kommen og sad hos hende, hvor Martine var. Martine, hvor var Martine! Jo de troede da alle sammen at hun var i engen med karlen og pigen, og at de la nede i stakken og sov. Nej. nej, nej, Martine lå og sov til middag grimeskafterne: et stykke tovværk i hestenes hovedtøj ved de! lag: på det tidspunkt ølkovsen: lerskål kålgården: køkkenhaven JOHANNES V.JENSEN DEN STILLE MOGENS 117

7 inde i huset! Å søde Gud, de måtte holde moderen, for at hun ikke skulle rende ind i ilden, og der lå hun og råbte på Martine som et elendigt væsen, og nu vidste vi det alle sammen, og det var jo en gru. der ikke var til at bære. Jeg blev som om hele mit bryst ville krænge sig ud af min mund. Martine! kaldte vi, Martine, Martine! De løb rundt om huset så tæt som de turde og så ind gennem vinduerne, for om de kunne få øje på hende. Hun var ikke at se nogen steder. A men selv om de havde fundet hende, var det jo unyttigt, for stuerne inde i huset var allerede brændt i et, skillevæggene var faldet. og loftet begyndte at sykke under kornet, som brændte ovenpå. Det var én hvid ildovn derinde, så der var jo ikke tanker om, at Martine kunne være levende mere. Men de midredes over, at hun ikke var at se nogen steder derinde, hun kunne jo ikke være brændt op endnu, man skulle da kunne se noget af hende. Moderen forklarede, så vidt hun kunne for sorg og forstyrrelse, at Martine havde lagt sig til at sove pä bænken inde Î stuen, men der var ingen spor at se af hende. I udhusene var hun heller ikke, medmindre det da skulle have været i nødset, men det var allerede skredet sammen og en ild- dynge. Så lige med ét råber moderen: Kælderen! À hun er i kælderen! Og hvordan hun nu kunne komme i tanker om det, det ved den alvidende! Se det kunne hun ikke. Kælderen i huset var jo som på de fleste gårde kun en grav i jorden under spisekamret med en lem ned til og ellers ingen udgang. Men allernederst i husmuren ud til kålgården var der et lufthul, som førte ned til kælderen, og her krøb en hen under gnisterne og med en våd sæk om hovedet for varmen og kiggede ned. Jo, Martine hendes moder havdeje&, hvor hun var. Martine var i kælderen, og hun var levende! Rere krøb hen og så hende sidde Inderst inde på en øltønde, de kaldte på hende, og hun så også ud på dem; hun var levende! Nu blev der jo eii tummel og en glæde, men også en stor angst for at de ikke skulle få hende reddet alligevel, nødset: kostalden 118 JOHANNES V. JENSEN DEN STILLE MOGENS

8 skønt de kunne se hende. Det lille hul i muren kunne ingen menneske komme igennem, og det var svær kampeslensmur. Men det lod sig jo bryde større. Imidlertid flygtede de bitterligt for, at taget skulle skride ned og forhindre dem fra at komme muren nær, og lige så farligt var det, når loftet faldt, for så ville spisekammer gulvet på et øjeblik brænde igennem. Og det skete, mens de tvivlrådige stod og snakkede om det, loftet skred, ilden blussede forfærdeligt op. og der føg så mange gløder og funker ud, at ingen kunne være i husets nærhed, men måtte trække sig væk for en stund. Da troede de jo at Martine var fortabt, hele gruriden inde i huset var én dynge af hvidgloende cmrncr. Men der var noget der havde reddet hende, endnu, og det var kornet på loftet. Der lå tyve tønder rug lige oven over spisekamret, og den var nok i brand, men ilden kan jo ikke æde sig gennem en korndynge sådan lige på en gang, og se alt dette korn faldt ned på spisekammergulvet og beskyttede det foreløbigt. Da vi så det, fattede vi håb, og da nogle af karlene med fare for at blive svedet fordærvet havde kylet nogle spande vand ind på kornet for at det skulle holde sig længere, syntes vi det så helt godt ud fra den side. Men nu var det taget, som vi kunne vente ville skride hvert øjeblik. Der blev der også hittet på råd. De kørte en vogn ind i kålgården og rejste den på skrå op imod muren med hjulene i vejret, sådan at faddingeii dækkede over kældcrhullct, og oven på vognen spredte de sække, der hele tiden blev pjasket igennem med vand. Nu kunne man da krybe ind under vognen, skønt der var en varme til al bage brød ved under den, og skulle taget så skride, kunne det ikke begrave nogen og heller ikke lukke for hullet i muren. Da det var gjort, tog de fat ved stålstænger og hamre på at bryde muren funker, gnister faddingen: bund og sider af en vogn Kirsten sukkede dybt ud. Ja det var en dag jeg aldrig skal glemme. Den ene efter den anden af karlfolkene kravlede ind og hug' løs på muren, og vi andre stod rundtomkring så nær som vi JOHANNES V. JENSEN DEN STTI.LF MOGE1VS 119

9 turde komme og hoppede i vor tvivl og græd for Martine. Og når de ikke kunne holde det ud længere for varme og anstrengelse, kravlede de tilbage, styrtefærdige og ukendeligc af røg, men der var altid en anden der stod og trippede og bad til sin Gud om det måtte forundes ham at komme til og fri Martine ud. For alle Stenbæk-karle var til stede, og der var jo ikke en imellem, der ikke ville have vovet liv og helsen for Martine. Og da de nu alle sammen efter tur havde været inde og holdt deres ånde og slidt med stålstangen i kampestensmuren, så fik de jo kætdergluggen gjort så stor, at et menneske kunne komme igennem den. Da råbte vi et hurra. Og vi kaldte på Martine, og vi var så glade alle sammen. Men da var det, at det ufattelige kom. Martine ville ikke ud! Nej hun ville ikke. Ikke på nogen sag eller made. Den ene efter den anden kom krybende baglæns ud under vognen og forklarede, at Martine ikke ville komme hen til hullet i muren, sä de kunne hjælpe hende op. Ikke at hun sad fast eller var kommet Î klemme. ikke heller at hun var fra sig selv, hun sad dernede i god behold; der var jo svalt endnu nede i kælderen, men hun ville, ikke derfra! Som folk blev bestyrtede og radløse! Den jammer der blev over at Martine ikke ville lade sig redde! Ingen kunne forstå det. Men sagen var jo den, at hun ikke ville overleve sin skam. Hun var inde på, al hun ville dø, hellere end at leve efter det der var overgået hende. Og nu tror I jo, at det var hende selv der havde sat ild på gården for at finde sin død på den måde. Men her kan jeg fortælle jer med det samme, at det havde hun ikke, for det havde Mogens gjort. Ja sande tro havde han så, det er mig bekendt. Da dagen kom, og han havde ladet Martine gå, så Mogens sin gerning og gruede for følgerne. Hvis han blev meldt, ville han komme i.slaveriet, det var der ingen redning for. Han blev ude i heden hele fonniddagen med sin skræk over den ulykke, han havde styrtet Martine og sig selv i, og lad os håbe, at han har gået ret inderlig meget igennem i de timer. helsen: helbred kældergluggen: et lyshul i muren ned til kælderen 12Ü JOHANNES V.JENSEN DEN STILLE MOGENS ^ ^rt'..

10 lad os bede til, at han har set q&nmden og svimlet ordentlig for den! Ved middagstide, da der ingen folk var at se nogen steder, listede han op til Justes gård, for om han kunne fa Martine at se og måske bede hende om forladelse. Men da han kiggede ind ad vinduerne og sä, at de lå og sov alle sammen, fik han den gruelige tanke at fri sig for ansvar og følger ved at brænde dem inde! At gå ind og vække Martine og snakke sig til rette med hende, forklare sig, det var jo en tanke der var lige så umulig for Mogens som det er for kornet at bede om regn når det er tørt, det fuwde jo vist sig. Og før fornuften kunne få overhånd i hans hoved, forstyrret af anger og elendighed som han var. havde han gjort det. Noget måtte der jo gøres. Det er så nemt at rive en svovlstik og sætte den til et tagskæg, og jeg spørger mere om, hvad det er der til daglig forhindrer os fra at gøre det. Ingen sä Mogens' udåd. og han slap også væk fra gården uden at blive set. Men sådan var ilden opstået. Og da Martine vågnede op og så, at det brændte, slog det hende som en styrelse. Nu kunne hun dø. uden at hendes ulykke blev bekendt for et eneste menneske. For ikke at blive fundet og båret ud havde hun så fjælet sig i kælderen; den skulle være hendes grav, og ilden skulle dække til over hende. A, der har aldrig været set sådan en sorg og bevægelse som da Martine i Stenbæk ikke ville lade sig redde. og karlene bad og tiggede hende og la på jorden og græd for hende, det er aldrig før kommet frem, hvor alverden holdt af og længtes efter en eneste pige! Havde de ikke bejlet før, karlene, så gjorde de det nu, og det hver for sig med alle de bønner og anråbelser og tårer, der er givet et menneske. Men hun ville ikke komme. Hendes elendige moder krøb på sine knæ ind til hullet i muren og kaldte på hende og lokkede for hende som da hun var en bitte pige, det nyttede ikke; hun bad i den dybeste kval og pine og vred sine hænder; men Martine ville ikke komme. Der var nogen der mente, at hun ikke skulle tages for tilregnelig, men at en skulle krybe ned og trække hende ud med magt, for de kendte jo ikke fjæiet skjult JOHANNES V.JENSEN * DEN STILLE MOGENS 121 -

11 årsagen til hendes beslutning; men det blev ikke gjort. Der var ingen der ville lægge hånd på hende; og en der vil dø, skal man jo heller ikke forhindre deri, for det er jo at blande sig i skæbnen, ligesom det åbner for dødsriget at genoplive folk, der har hængt sig. Da Martincs moder så, at ingen jordiske røster mere nåede hende. forlangte hun i sin utrøstelighed, at der skulle gå bud efter præsten, for at hendes datter kunne blive berettet, inden hun døde. Og der blev også sendt en vogn af sted efter præsten. Men der var en der kom førend ham. Der var en der ikke kunne bære sit nag og sin frygt, og det var Mogens. Da han langvejsfra så gården brænde, og ild og røg pulse til himmels, blev han så usalig bange for, at Martine virkelig skulle brænde inde. at han ikke kunne holde sig selv ud. han smed træskoene og stak i rend tilbage, han løb sig hoserne af fødderne og hatten af sit hoved, og sådan kom han til gården med fråde for tænderne og øjnene ud af hovedet. Han kom lige som der var hårdt brug for ham. Nu skal I da høre, at aldrig sä såre havde Mogens hørt, hvordan det stod til og kylet sig ned ved hullet i muren og kaldt, først en gang og så en gang til, så kom hun, så kom Martine! Aja, bitte piger, da kom hun. For var han den. der havde fømedret hende, så var han også den eneste i verden der kunne give hende oprejsning. Husk på det. bitte piger, glem aldrig det! Og så skal jeg sige jer én ting dl... Alle træk lagde sig i Kirstens furede ansigt, så at det lyste stille, af sødme, af dristighed og af megen alvor: Jeg skal sige jer, det var nu ham hun havde faet smag på, så kan det være det samme. Det var Mogens uden mange ord hun -ville leve for, ja det var så. Å, Mogens kunne få Martine til at komme! I kan tro, han var ikke god at se til, Mogens, da han havde baret hende ud og stod imellem os med hende på sine arme og truede os og alverden med øjnene og snorkede som berettet forberedt hoserne', strømperne 122 JOHANNES V. JENSEN ' DEN STILLE MOGENS

12 en hest; men der var sandelig ingen der gjorde ham hende stridig, nej der var endda ikke. Ikke den gang og heller aldrig siden. De levede sammen i fyrretyve år. og jeg har aldrig set folk der undte hinanden det bedre end de to, sådan i det daglige. Megen snak og kæresteri kendte vi ikke til i min tid, det regnede vi for de fine deres händtering; men i Mogens'- gård der vil jeg nu sige, at de var tavse af sig. Manden led ikke veltalenhed, og så sagde de andre heller ikke noget; derfor kunne de godt være flinke at komme til! De fik kønne børn. Ja det er længe siden nu... Den gang de blev gift, sad folk nede i kirken og var så spændt på, om Mogens nu ville sige ja, når præsten spurgte ham; de ville jo mene at det var overflødigt og derfor faldt ham tungt, hi, men han fik det skam sagt. Men han var da også så træt i tungen, al han ikke sagde et ord, mens hele gildet stod på. Ja, det var Mogens, og nu har han længe været død. Tiden går frem, og jeg er en gammel en der er bleven tilbage, ja, ja, ja, der er ingenting varende... og så sidder jeg og fornemmer det hele, som om det var sket for en time siden. Kirsten tav. håndtering: beskæftigelse led ikke: brød sig ikke om ingenting varende: der er ingenting, der varer ved Fra: Himmerlandsßlk, 1898

13 DEN STILLE MOGENS Enkeltvis En novelle er ofte en rarnmefortælling, dvs. at der er en fortælling uden om den egentlige fortælling. Blichers Hosekræmmeren" er et eksempel på en rammefortælling. Hvad danner ramme i Den stille Mogens"? Beskriv, hvad der foregår i rammen. Giv en karakteristik af fortælleren, Kirsten Smed. Hvem fortæller hun til? Hvem fortæller orn Kirsten Smeds fortælling i den yderste ramme - en der er tilhører eller en udenforstående? Hvor kan man se det? Hvad fortæller hun orn den store forskel på pardannelse og kærlighedsforhold, dengang Kirsten var ung, og så nu, hvor hun er en gammel og livsklog kone? Vælg det afsnit i novellen, du synes bedst om, og øv dig i at læse det højt. Hvorfor er det det bedste? Grupper Hvorfor synes Kirsten bedre om den måde, man får en partner på nu? Historien om Martine og Mogens handler meget om ild. Find de steder, hvor l synes, man kan tale om ild. Afbrændingen af gården er koblet sammen med erotikken i historien. Hvad siger gårdbranden om den erotiske drift? Brug så rnange detaljer fra branden som muligt. Klassen Hvorfor mon Martine beslutter sig til at ville brænde inde? Hvorfor reagerer Mogens, som han gør? Diskuter, hvad Johannes V. Jensen vil sige med novellen. Kan den sige os noget i dag? 124 JOHANNES V.JENSEN DEN STILLE MOGENS

HEJ SØSTER. og grædt det samme snot uden dig var det aldrig gået godt

HEJ SØSTER. og grædt det samme snot uden dig var det aldrig gået godt HEJ SØSTER 1. HEJ SØSTER Hej, søster, kan du ikke se komikken, så står vi her igen med fletningerne langt nede i postkassen hej, søster, det er ligesom bukseelastikken har fået et knæk og sikkerhedsnålen

Læs mere

Klimaet har ændret sig gennem flere tusinde år. Fra istid til tempereret klima med stor betydning for mennesker, dyr og planters betingelser.

Klimaet har ændret sig gennem flere tusinde år. Fra istid til tempereret klima med stor betydning for mennesker, dyr og planters betingelser. Klimaet har ændret sig gennem flere tusinde år. Fra istid til tempereret klima med stor betydning for mennesker, dyr og planters betingelser. Undervisningshæftet Klima og historie giver et indblik i seks

Læs mere

yngre engle, som godt kunne lide at komme ind i det lidt lumre men også dragende

yngre engle, som godt kunne lide at komme ind i det lidt lumre men også dragende For mange tusinde år siden var der en ærkeengel ved navn Mikael, som gjorde sig ret så bemærket blandt øvrige engle. Han var den sejeste af alle englene, kunne han slet ikke lade være med at styre dem

Læs mere

Du skal adlyde din mor

Du skal adlyde din mor Du skal adlyde din mor af Sørine Steenholdt fra novellesamlingen: Ung i Grønland, ung i Verden Oversat til dansk af Aminnguaq Dahl Petrussen Kommentarer af psykolog Jonna Ketwa Novelle 2 En ung kvinde

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

Den anden Jeppe. En vandring med Jeppe Aakjær 2014. Sally Altschuler

Den anden Jeppe. En vandring med Jeppe Aakjær 2014. Sally Altschuler Den anden Jeppe En vandring med Jeppe Aakjær 2014 Sally Altschuler 1. BAGHAVEN/BUSTEN (Knasen af grus og kviste ) Åh jeg må have blundet. Lige her, midt i roserne. Hvor ejendommeligt Ja, undskyld, men

Læs mere

er en dokumentarisk roman om opvækst og revolution.

er en dokumentarisk roman om opvækst og revolution. Sam Nik og Michael Svennevig: er en dokumentarisk roman om opvækst og revolution. Det er en fortælling, der giver indblik i livet i skyggen af den religiøse revolution i Iran i 1979, og er begyndelsen

Læs mere

De er døde, begge to

De er døde, begge to De er døde, begge to De er døde, begge to. 2012 Ved Vivi Petersen. Alle rettigheder forbeholdes. Tryk: Eurographic, Denmark Design af omslag: Frede Uhrskov Forlagsredaktør: Vibeke Uhrskov Larsen Forsidefoto:

Læs mere

Historien om. Hvem har flyttet min ost?

Historien om. Hvem har flyttet min ost? Historien om Hvem har flyttet min ost? DER VAR ENGANG, for længe siden i et land langt væk, fire små størrelser, der løb igennem en labyrint for at finde ost, som skulle gøre dem mætte og lykkelige. To

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 2 side 38 Støtte i sorgen side 40. Landsforeningen Spædbarnsdød

Indholdsfortegnelse. Del 2 side 38 Støtte i sorgen side 40. Landsforeningen Spædbarnsdød Når I har mistet Når I har mistet Rymarksvej 1 2900 Hellerup Telefon: 3961 2451 Kontonr.: 9884 104990 www.spaedbarnsdoed.dk forening@spaedbarnsdoed.dk Landsforeningen Spædbarnsdød er på Facebook Tekst:

Læs mere

BLIV EN GLADERE KÆRESTE

BLIV EN GLADERE KÆRESTE BLIV EN GLADERE KÆRESTE Af Carl-Mar Møller Carl-Mar Møller Avderødvej 45 2980 Kokkedal www.carl-mar.dk 77@Carl-Mar Møller www.parterapeutskolen.dk Sexolog og Parterapeut Skolen Udgivet som e-bog i 2012

Læs mere

DE FRAFALDNE. 20 fortællinger af unge om frafald fra ungdomsuddannelser UNGDOMSBUREAUET

DE FRAFALDNE. 20 fortællinger af unge om frafald fra ungdomsuddannelser UNGDOMSBUREAUET DE FRAFALDNE 20 fortællinger af unge om frafald fra ungdomsuddannelser UNGDOMSBUREAUET DE FRAFALDNE 20 fortællinger af unge om frafald fra ungdomsuddannelser De Frafaldne En samling af fortællinger om

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Når man bor i en anden familie

Når man bor i en anden familie Når man bor i en anden familie Tanker og gode råd fra unge, der selv har været i pleje Center for Familiepleje Udgivet med støtte fra Denne bog er udarbejdet af en gruppe unge, som er eller har været i

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

MIT BARN hvor er du? Første bog i Danmark om adoption fortalt af den biologiske mor. Aniella Bonnichsen

MIT BARN hvor er du? Første bog i Danmark om adoption fortalt af den biologiske mor. Aniella Bonnichsen MIT BARN hvor er du? Første bog i Danmark om adoption fortalt af den biologiske mor. Aniella Bonnichsen MIT BARN HVOR ER DU? BAGSIDETEKST Adoption bringer mange tanker og følelser i spil. I bøger, aviser,

Læs mere

ET DUKKEHJEM. Skuespil i tre akter af Henrik Ibsen.

ET DUKKEHJEM. Skuespil i tre akter af Henrik Ibsen. ET DUKKEHJEM. Skuespil i tre akter af Henrik Ibsen. Henrik Ibsen: Et Dukkehjem 1 PERSONERNE: Advokat Helmer. Nora, hans hustru. Doktor Rank. Fru Linde. Sagfører Krogstad. Helmers tre små børn. Anne Marie,

Læs mere

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler

Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk ung 1 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Fortællinger om familiekonflikter fra unge med minoritetsbaggrund 2 Alle unge har ret til et liv uden pres og trusler Etnisk Ung Etnisk Ung

Læs mere

han løftede den op. Den ene arm faldt slapt ned til siden og dinglede mod hans hofte, da han begyndte at gå i regnen. Vandet løb ned ad hendes kinder

han løftede den op. Den ene arm faldt slapt ned til siden og dinglede mod hans hofte, da han begyndte at gå i regnen. Vandet løb ned ad hendes kinder * Da han rettede sig op, sank de nye, blanke Lloyd sko, han ellers kun brugte til pænt brug, ned i mulden, og han var ved at falde bagover. Fornemmelsen af noget skrøbeligt, der bliver knust mellem fingrene,

Læs mere

Tid til at fødes, og tid til at dø

Tid til at fødes, og tid til at dø Tid til at fødes, og tid til at dø 1 Lise Andreasen Tid til at fødes, og tid til at dø Appendix A, rejseplanen. Beskrivelse Fokus Tidspunkt (alle ca.) Tidsrum A Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle

Læs mere

Klaus Rifbjerg: Den kroniske uskyld

Klaus Rifbjerg: Den kroniske uskyld Klaus Rifbjerg: Den kroniske uskyld Klaus Rifbjerg Den kroniske uskyld Det Schønbergske Forlag København 1958 Copyright 1958 by Det Schønbergske Forlag. Omslag: Thomas Winding. 2. oplag november 1958.

Læs mere

Tag dig nu sammen, skat

Tag dig nu sammen, skat Lisbeth Fruensgaard Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af stress eller angst Go Bog Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Jeg kunne påstå, at det var. Den unge soldats lidelser. Novelle

Jeg kunne påstå, at det var. Den unge soldats lidelser. Novelle Novelle Det handler om hemmeligheder. Månedens forfatter tager i 2012 udgangspunkt i én af læsernes hemmeligheder. Vil du være med til at inspirere forfatterne? Se, hvordan du gør på side 64. Og smugkig

Læs mere

Et dukkehjem. grunntekst, 1. utg.

Et dukkehjem. grunntekst, 1. utg. Et dukkehjem 1879 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Maria Alnæs, Ingrid Falkenberg, Mette Witting 1 ET DUKKEHJEM. 2 ET DUKKEHJEM. SKUESPIL I TRE AKTER AF HENRIK IBSEN.

Læs mere

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ

DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ 1 DE MENTALE LOVE MÅDEN SINDET FUNGERER PÅ af Barbara Berger (Copyright Barbara Berger 2000/2009) 2 Indhold Introduktion 3 De Mentale Love / Måden sindet fungerer på - Loven om at tanker opstår 4 - Loven

Læs mere