Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr.

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i indonesisk/sydøstasienstudier (revideret afgørelsesbrev) Kandidatuddannelsen i indonesisk/sydøstasienstudier (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelorog kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 20 og 28. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 5. marts 2010 behandlet Københavns Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. revideret udgave, januar Akkrediteringsrådet 22. april 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3

2 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 12. marts 2010 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 23. marts 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.mag. i indonesisk/sydøstasienstudier Master of Arts (MA) in Indonesian/Southeast Asian Studies Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 6746 AUDD 6746 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for thai, koreansk og tibetansk, der også dækker indonesisk. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3 i lovbekendtgørelse nr af 7. december 2007 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 1. april 2016, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode.

3 Adgangskrav Bacheloruddannelsen i indonesisk/sydøstasienstudier er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen i indonesisk/sydøstasienstudier. Der er ikke er fastsat adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen i indonesisk/sydøstasienstudier. Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på jef@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Bachelor- og kandidatuddannelse i indonesisk/sydøstasienstudier Københavns Universitet Turnusakkreditering, efterår 2009

5 Turnusakkreditering, efterår 2009 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 8 Resumé af kriterievurderingerne... 9 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Censorkorps Sprog Adgang De faglige mindstekrav Parallelforløb og fællesuddannelser Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen nedsættes et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for indonesisk/sydøstasienstudier Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for indonesisk/sydøstasienstudier Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i indonesisk/sydøstasienstudier består af: Kernefaglig ekspert: Førsteamanuensis Olaf H. Smedal, Institutt for sosialantropologi, Universitetet i Bergen Aftagerrepræsentant: Overinspektør Ulf Dahre, Etnografisk Samling, Nationalmuseet Studerende: Stud.ling.merc. Isabelle Jørgensen, spansk, CBS Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 28. september 2009 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 20. november 2009 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 18. januar 2010 Høringssvar modtaget Københavns Universitet har ikke haft bemærkninger til akkrediteringsrapporten Sagsbehandling afsluttet 19. februar 2010 Bemærkninger oktober 2009 modtaget supplerende dokumentation ang. bilag til dokumentationsrapporten for eskimologi, som også er relevante for bachelor- og kandidatuddannelsen i thai/sydøstasienstuider samt indonesisk/sydøstasienstudier - 5. november 2009 modtaget supplerende dokumentation ang. frafald på bacheloruddannelsen - 8. december 2009 modtaget supplerende dokumentation ang. dimittendernes beskæftigelsessituation januar 2010 modtaget yderligere supplerende dokumentation om uddannelsens titel januar 2010 modtaget supplerende dokumentation om uddannelsens titel februar 2010 modtaget supplerende dokumentation om uddannelsens titel 5

9 Ang. den propædeutiske undervisnings rolle i akkrediteringen Det er Universitets- og Bygningsstyrelsen,... der træffer afgørelse om propædeutisk undervisning i tilknytning til en bacheloruddannelse. Propædeutik er hjemlet i universitetslovens 4, stk. 3, mens ACE s godkendelseskompetence alene omfatter uddannelser efter 4, stk. 1, jf. universitetslovens 3, stk ACE skal altså ikke foretage en faglig vurdering af tilrettelæggelsen af den propædeutiske undervisning, men indstille dette til UBST (sammen med UBST-forholdene). (mail fra Universitets- og Bygningsstyrelsen modtaget 19. juni 2009) I relation til ACE Denmarks indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen vedr. tilskudsmæssig indplacering, titel, specifikke adgangskrav for bacheloruddannelsen, normeret studietid samt evt. maksimumsramme gør UBST gældende, at:... universitetet i sin ansøgning om akkreditering og godkendelse af en (ny) bacheloruddannelse til ACE også ansøger om propædeutik, og at ACE medtager dette i sin indstilling. Baggrunden er, at omfanget af propædeutisk undervisning forlænger den normerede studietid (antallet af ECTS-point), jf. uddannelsesbekendtgørelsens 13, stk. 2. Normeringen er et af de forhold, som UBST skal forholde sig til, jf. akkrediteringslovens 10, stk. 2. Problemstillingen vedrørende propædeutik skal også ses på baggrund af, hvordan spørgsmålet om specifikke adgangskrav til bacheloruddannelsen er løst. Adgangskrav indstilles til UBST. ACE foretager ikke en direkte faglig vurdering af adgangskravene i forbindelse med akkrediteringen, men vurderer i hvilken kategori uddannelsen mest hensigtsmæssigt tilhører, jf. bilag 1 til adgangsbekendtgørelsen. (mail fra Universitets- og Bygningsstyrelsen modtaget 19. juni 2009) 6

10 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i indonesisk/sydøstasienstudier til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i indonesisk/sydøstasienstudier på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Samlet set vurderes uddannelsen at opfylde de væsentligste akkrediteringskriterier. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) - uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) - kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) - uddannelsens struktur (kriterium 6), - undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) - uddannelsens faglige profil (kriterium 9) - uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi det vurderes at være uklart, hvordan aftagerpanelets udtalelser og anbefalinger anvendes på uddannelsesniveau - dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2), fordi det vurderes at være uklart, hvor mange dimittender, der reelt er uddannet fra bacheloruddannelsen i indonesisk/sydøstasienstudier - løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8), fordi det vurderes, at kvalitetssikringssystemet stadig er under opbygning, samt at uddannelsesniveauet kun nogen grad understøttes i at indhente den information, der er nødvendig for at kunne identificere eventuelle problemer på uddannelsen 7

11 Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i indonesisk/sydøstasienstudier til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i indonesisk/sydøstasienstudier på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Samlet set vurderes uddannelsen at opfylde de væsentligste akkrediteringskriterier. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) - uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) - uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) - kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) - uddannelsens struktur (kriterium 6), - undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) - uddannelsens faglige profil (kriterium 9) - uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte (kriterium 10) Uddannelsen vurderes på delvis tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi det vurderes at være uklart, hvordan aftagerpanelets udtalelser og anbefalinger anvendes på uddannelsesniveau. Dertil kommer, at det vurderes at være uklart, hvordan systematikken i dialogen med uddannelsens dimittender understøttes, - løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8), fordi det vurderes, at kvalitetssikringssystemet stadig er under opbygning, samt at uddannelsesniveauet kun nogen grad understøttes i at indhente den information, der er nødvendig for at kunne identificere eventuelle problemer på uddannelsen 8

12 Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende

13 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted København Sprog Uddannelsen udbydes på dansk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Antal nye studerende opgjort som antal personer, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: Indonesisk: 3, thai: 9 Kandidatuddannelsen: Indonesisk: 0, thai: 5 Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: Indonesisk: 21, thai: 33 Kandidatuddannelsen: Indonesisk: 6, thai: 5 Antal fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimittender fra uddannelsen) Bacheloruddannelsen: Indonesisk: 0, thai: 1 Kandidatuddannelsen: Indonesisk: 0, thai: 1 Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret Bacheloruddannelsen: 0 Kandidatuddannelsen: - 10

14 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil En bachelor i Sydøstasienstudier har erhvervet en række kompetencer gennem et uddannelsesforløb, der overvejende er foregået i et internationalt forskningsmiljø, der arbejder med Sydøstasienstudier. Bacheloren har grundlæggende kendskab til og indsigt i Sydøstasienstudiernes teorier, metoder og videnskabelighed samt et solidt kendskab til moderne talt og skrevet thai eller indonesisk. Bachelorgraden i Sydøstasienstudier kvalificerer til videreuddannelse på kandidatuddannelsen i Sydøstasienstudier m.fl., samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen. En bachelor Sydøstasienstudier kan, i ikke-prioriteret rækkefølge: Analysere praktiske problemstillinger i en professionel sammenhæng på en akademisk baggrund. Træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger. Kommunikere kontekstuelt korrekt på moderne indonesisk eller thai i de fleste situationer. Håndtere og forholde sig kritisk til indonesisk- eller thaisproget materiale på de fleste niveauer og i de fleste genrer under anvendelse af hjælpemidler. Oversætte fra indonesisk eller thai til dansk under anvendelse af hjælpemidler. Kompetencemål: En bachelor i Sydøstasienstudier opnår: Generelle humanistiske kompetencer. Sproglige kompetencer i indonesisk eller thai. Analytiske kompetencer inden for mindst to af de følgende emneområder med relation til Sydøstasien: samfundsvidenskabelige, historiske eller kulturelle emner. De generelle humanistiske kompetencer gør bacheloren i stand til at: Fungere som mediator og formidler mellem den studerede kultur og andre kulturer. Strukturere sin egen læring og arbejde effektivt, både selvstændigt og sammen med andre. Demonstrere indsigt i og vurdere centrale discipliner, teorier og metoder med relevans for det studerede fag. Foretage analyser ved hjælp af kritisk anvendelse af videnskabelig metode, herunder tilegne sig, formulere og formidle analysens problemstilling og resultater. Finde og udvælge relevant faglitteratur og andet materiale om givne problemstillinger. Planlægge og strukturere en større rapport om en faglig problemstilling, dvs. BA-projektet. De sproglige kompetencer gør bacheloren i stand til at: Forstå og benytte materiale på indonesisk eller thai samt videnskabelige tekster inden for fagområdet på dansk, engelsk og eventuelt andre fremmedsprog. Læse tekster på moderne indonesisk eller thai, på de fleste niveauer og i de fleste genrer, og oversætte dem til korrekt og genretilpasset dansk under anvendelse af hjælpemidler, samt analysere moderne indonesisk eller thai grammatisk. Kommunikere korrekt og situationstilpasset på talt moderne indonesisk eller thai. Identificere og analysere samspillet mellem indonesisk eller thailandsk sprog og kultur i konkrete kontekster, herunder have generel indsigt i Sydøstasiens sproglige forhold. De analytiske kompetencer i samfundsvidenskabelige, historiske eller kulturelle emner med relation til Sydøstasien gør, at bacheloren inden for mindst to af de følgende områder har kompetence i at: a) Samfundsvidenskabelige emner: Besidde konkret viden om Sydøstasiens moderne samfund og kultur. 11

15 Formidle og analysere udvalgte forhold inden for Sydøstasiens moderne samfund og kultur. Analysere og forstå den processuelle karakter af sydøstasiatiske identitetsdannelser og selvopfattelser og deres bundethed til tid og rum. Analysere Sydøstasiens moderne samfund og kultur i et komparativt perspektiv. Analysere og problematisere Sydøstasien samspil med omverdenen i en global tidsalder. b) Historiske emner: Besidde konkret viden om Sydøstasiens historie, herunder åndshistorie. Formidle og analysere udvalgte forhold inden for sydøstasiatisk historie og/eller åndshistorie. Analysere og problematisere samspillet mellem Sydøstasien og omverdenen. Analysere Sydøstasiens historiske og/eller åndshistoriske udvikling i et komparativt perspektiv. c) Kulturelle emner: Besidde konkret viden om sydøstasiatisk kultur og/eller populærkultur. Formidle og analysere udvalgte forhold inden for sydøstasiatisk kultur og/eller populærkultur. Analysere og problematisere sammenhængen mellem sociale og litterære, kunstneriske og/eller idehistoriske udviklinger. Analysere sydøstasiatisk kultur og/eller populærkultur i et komparativt perspektiv (studieordning for bacheloruddannelsen i sydøstasienstudier, 2005) 12

16 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Uddannelsen har til formål at uddanne humanistiske kandidater med professionelle og videnskabeligt baserede kompetencer i Asiatiske sprog og kultur, således at kandidaten efter uddannelsens afslutning er kvalificeret til at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder, herunder for Japan- og Kinastudiers vedkommende de gymnasiale uddannelser. Det sker på baggrund af faglig viden og indsigt i humanistiske og andre for den pågældende uddannelse relevante teorier og metoder. En kandidat i Indologi, Japanstudier, Indonesisk/Sydøstasienstudier, Kinastudier, Koreastudier, Thai/Sydøstasienstuder samt Indologi er i stand til selvstændigt at løse faglige opgaver under anvendelse af videnskabelige metoder og påtage sig faglige formidlingshverv. I det følgende betegnes de nævnte fag samlet som Asienstudier. Uddannelsen udbygger den studerendes faglige viden og kunnen og øger de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet. Den giver den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, og videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt arbejde. Endelig kvalificerer den til videreuddannelse, herunder ph.d.-uddannelsen. En kandidat i Asienstudier har faktuel viden om sproget og generelle forhold i det valgte asiatiske område og dets relation til resten af Asien. Derudover har kandidaten tillige en indsigt i de videnskabelige discipliner, som faget benytter sig af (Historie, Kulturvidenskab og Kulturteori, Kunsthistorie, Litteraturvidenskab, Samfundsvidenskab, Sproghistorie, mv.) og et dybtgående kendskab til det valgte asiatiske sprog og kultur. Kandidaten kan identificere problemer, forholde sig kritisk til dem og opstille løsningsforslag ud fra flere synsvinkler. En kandidat i Asienstudier dokumenterer gennem sine eksamener og prøver, at han/hun: behersker det valgte asiatiske sprog i tale og skrift på højt niveau (moderne sprog) har opnået kendskab til nyere teorier og metoder inden for studiet af asiatiske sprog og kultur, herunder lingvistik, litteratur, kultur, historie og samfundsforhold etc., og er i stand til selvstændigt at anvende disse ved analyse inden for et selvvalgt empirisk felt. kan reflektere over de måder, hvorpå viden om såvel historiske som samtidige forhold opnås og viderebringes. kan formidle sin viden om det valgte asiatiske sprog og kultur på flere niveauer. kan analysere og perspektivere det valgte asiatiske områdes historiske og kulturelle bidrag til verdenssamfundet, inklusive til Europas kultur. En kandidat i Asienstudier er kvalificeret til at arbejde med undervisning, forskning og formidling samt deltage i generelle projekter, der vedrører mødet mellem forskellige kulturer, og til arbejde med Asien og især det valgte asiatiske område i almindelighed. Han/hun kan indgå i alle slags arbejdssammenhænge, hvori sprog og kultur indgår, f.eks. ved gymnasier, forskningsbiblioteker, universiteter, ministerier, administration, NGO er og erhvervsvirksomheder, herunder eksportvirksomheder. En kandidat fra en humanistisk uddannelse har viden inden for et eller flere fagområder, som på udvalgte felter er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde forstår og er i stand til at forholde sig kritisk til fagområdets viden kan identificere videnskabelige problemstillinger og angive løsninger på disse på videnskabeligt grundlag. En kandidat fra en humanistisk uddannelse besidder følgende færdigheder: behersker fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber 13

17 har generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne kan vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige metoder, redskaber og generelle færdigheder kan opstille nye analyse- og løsningsmodeller kan diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikkespecialister. En kandidat fra en humanistisk uddannelse besidder følgende kompetencer: kan styre komplekse arbejds- og udviklingssituationer kan håndtere uforudsigelige situationer, der forudsætter nye løsningsmodeller kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. (Studieordning for kandidatuddannelsen i asienstudier, 2008) 14

18 Bacheloruddannelsens struktur Dokumentationsrapport, s

19 Kandidatuddannelsens struktur 1. semester ECTS Modul 1 Sprogfærdigheder: Moderne sprog 15 Modul 2 Tværfagligt tema: Interdisciplinary issues in Asian Studies (tilvalg) semester Modul 3 Tekstbaseret emne: valgfrit emne 15 Modul 4 Valgfag: Emnekursus A, projektorienteret forløb, formidling semester Modul 5 Forskningsoversigt 15 Modul 6 Emnekursus B (tilvalg) semester Modul 7 Speciale 30 Dokumentationsrapport, s. 31 Kandidatuddannelsens første semester består af moduler inden for det centrale fag samt kandidattilvalget. Uddannelsens andet semester består udelukkende af moduler inden for det centrale fag. Det tredje semesterbestår af moduler inden for det centrale fag samt kandidattilvalget. Modul 1 skal være bestået, for at man kan indstille sig til prøven i Modul 3. Modul 7 skal aflægges som den sidste prøve. Et eventuelt udlandsophold anbefales placeret på 3. semester (bilag 7: Studieordning for KAuddannelsen 2008 i asienstudier) 16

20 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Aftagerpanel Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at universitetet i september 2007 har etableret et aftagerpanel, som dækker alle 25 uddannelser ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS) herunder de små Asienstudier, dvs. kinastudier, japanstudier, koreastudier, tibetologi, indologi og sydøstasienstudier (thai og indonesisk). Det fremgår yderligere af dokumentationsrapportens side 4, at Dialog med aftagere med henblik på at sikre kvalitet og relevans af BA-uddannelsen i Sydøstasienstudier og KA-uddannelsen i Indonesisk/Sydøstasienstudier og Thai/Sydøstasienstudier foregår primært i fagets aftagerpanel, sekundært i dialogen med censorformandskabet og mindre direkte i Københavns Universitets alumneforening (dokumentationsrapport, s. 4). Aftagerpanelet består af 7 personer fra både den private og offentlige sektor og fordeler sig over brancher som undervisning, museumsverdenen, private konsulentvirksomheder, forlagsvirksomhed, offentlig administration, forskningsinstitutioner og internationale forhold (Novozymes A/S, Nordsjællands Grundskole og Gymnasium, Billetkontoret A/S, Kristelig Dagblad, Verve Books, Dansk Jødisk Museum, Udenrigsministeriet). Det er akkrediteringspanelets vurdering, at medlemmerne af aftagerpanelet i nogen grad repræsenterer relevante dele af arbejdsmarkedet for dimittender i sydøstasienstudier primært i kraft af repræsentanterne fra Novozymes (eksport), Billetkontoret (turisme) og Udenrigsministeriet. Dog bemærkes det, at der ikke umiddelbart findes en repræsentant med spidskompetence inden for thai og indonesisk. Aftagerpanelet afholder møder med repræsentanter fra ToRS 3-4 gange årligt af 2 timers varighed. Studienævnet har en stående invitation til disse møder, hvor følgende forhold med relevans for bachelor- og kandidatuddannelsen i sydøstasienstudier har været drøftet: Udarbejdelse af den nye uddannelse i Tværkulturelle studier Aftagernes vurdering af, hvorledes prioriteringen skal være mellem fagspecifikke og generelle humanistiske kompetencer Hvordan regional kulturforståelse skal forstås i en globaliseret verden. Disse forhold anser institutionen for at have betydning ikke bare for fagets udvikling af studieordninger, men i lige så høj grad for hvorledes selve undervisningen udmønter sig indenfor den allerede eksisterende studieordning. Aftagerpanelet spiller i stigende grad også en rolle i at knytte praksisfeltet til ToRS. (Dokumentationsrapporten, s. 4). Det fremgår samtidig af dokumentationsrapporten, at aftagerpanelet har bemærket nytten af de to sprog, der udbydes under uddannelsen. Der er ikke fremkommet nogen særlige forslag fra panelets side. Ansættelsen af en adjunkt i Thai (Martin Platt) blev modtaget med glæde (dokumentationsrapport, s. 4). Af mødet med uddannelsen fremgik det, at ovenstående udtalelse om sydøstasienstudier skete på det indledende møde med aftagerpanelet, hvor medlemmerne forholdt sig overordnet til behovet for samtlige uddannelser på ToRS. 17

21 Akkrediteringspanelet vurderer, at ToRS har etableret en løbende dialog med aftagerpanelet, som er beskrevet i et kommissorium (bilag 1 til dokumentationsrapporten for eskimologi). Det fremgår af side 4 i dokumentationsrapporten, at dialogen med aftagere for dimittender fra sydøstasienstudier primært foregår gennem aftagerpanelet, og det vurderes, at aftagerpanelet har forholdt sig overordnet til relevansen af bachelor- og kandidatuddannelsen i sydøstasienstudier, og at det vil blive inddraget i forbindelse med større ændringer af uddannelsen. Dog vurderes det at være uklart, hvordan aftagerpanelets generelle udtalelser og anbefalinger anvendes på uddannelsesniveau i den løbende sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Aftagere Gælder kun for kandidatuddannelsen Det fremgår af side 4f i dokumentationsrapporten, at der føres en løbende dialog med de aftagerrepræsentanter, der sidder censorformandskabet, i form af et årligt fællesmøde samt ved væsentlige ændringer af de eksisterende studieordninger. Desuden fremhæver universitetet ToRS erhvervsvejleder, som værende medvirkende til at give de studerende mulighed for at knytte an til erhvervslivet via projektorienterede forløb, arbejdspladsbesøg, oplæg og workshops i tilknytning til undervisning og seminarer. I den forbindelse fremhæves det endvidere, at universitetet får uformelle tilkendegivelser fra arbejdsgiver via de studerendes projektorienterede forløb. Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid, at det er uklart hvordan den dialog, der sker gennem f.eks. erhvervsvejledningen anvendes i den løbende sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Det fremgik yderligere af besøget på uddannelsen, at uddannelsens VIP er i høj grad inddrager deres kontakter i erhvervslivet i forhold til uddannelsen og de studerende f.eks. i forhold til ambassaderne i den sydøstasiatiske region og forskellige interesseorganisationer. Kontakten med relevante aftagere vurderes også at ske gennem VIP ernes engagement i den årlige Southeast Asia in Context Summer School, der er et samarbejde mellem National University of Singapore og Yale University, hvor der inddrages repræsentanter fra praksisfeltet. Mødet med de studerende bidrog til at sandsynliggøre, at der i høj grad er fokus på anvendeligheden af deres viden, færdigheder og kompetencer på arbejdsmarkedet bl.a. havde flere af de studerende fundet relevante studiejobs og virksomheder til projektorienterede forløb, formidlet af uddannelsens VIP er. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at den uformelle kontakt, som uddannelsens VIP er har til potentielle aftagere, anvendes løbende i forhold til at sikre uddannelsens relevans. Gælder kun for bacheloruddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapportens side 8, at der pr. marts 2009 fra årgang ikke er uddannet dimittender fra bacheloruddannelsen i indonesisk/sydøstasienstudier. Akkrediteringspanelet bemærker imidlertid, at det er uklart, hvor mange bachelorer, der reelt er dimitteret fra uddannelsen, idet det fremgår af side 60 i dokumentationsrapporten, at der er afleveret 3 bachelorprojekter på indonesisk/sydøstasienstudier inden for de seneste 3 år. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at det i nogen grad er sandsynliggjort, at den løbende dialog med bachelordimittendernes umiddelbare aftagere foregår gennem dels studielederen på ToRS og dels uddannelsens 2 VIP er, der de centrale undervisere på både bachelor- og kandidatuddannelsen i indonesisk/sydøstasienstudier. Dimittender/alumner Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet bemærker jf. ovenstående, at det er uklart, om der reelt er dimitteret bachelorer fra bacheloruddannelsen i indonesisk/sydøstasienstudier. Gælder kun for kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at universitetet i 2009 har etableret ToRS Kandidatnetværk for dimittender fra instituttet. Netværket er i første omgang en måde, hvorpå instituttet kan holde kontakten til alle færdiguddannede kandidater, og det er også en mulighed for kandidaterne til at holde kontakt og faglig viden ved lige. Det er hensigten, at dette netværk skal muliggøre erhvervs- og arbejdsmarkedsundersøgel- 18

22 ser samt fokusgruppemøder, hvor f.eks. relationen mellem aftagernes forventninger, dimittendernes erfaringer og uddannelsens indhold og udvikling kan gøres til genstand for frugtbar diskussion. (Dokumentationsrapporten, s. 5) Desuden redegøres der for, at der fra centralt hold er etableret en samlet alumneforening, Kubulus, for alle KU s dimittender. Om Kubulus fremgår følgende: Kubulus' overordnede formål er at styrke og udvikle kontakten mellem Københavns Universitet og universitetets alumner og også dermed sikre tæt kontakt til omverdenen både fagligt og socialt (Dokumentationsrapporten, s. 5). Af side 34 i dokumentationsrapporten fremgår det, at der hvert semester arrangeres en fest for studerende og de færdige dimittender, som bl.a. har til formål at skabe netværk og erfaringsudveksling. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af besøget på uddannelsen, at der foregår en løbende uformel dialog mellem uddannelsens VIP er og visse dimittender, men at denne dialog kun i nogen grad understøttes på et mere systematisk niveau, og at det er uklart, hvordan den inddrages løbende i udviklingen af uddannelsens kvalitet og relevans. Det vurderes, at denne dialog vil have fordel af en øget grad af formalisering, og at initiativet om et kandidatnetværk på ToRS i nogen grad vil kunne udfylde dette behov og understøtte det arbejde, uddannelsens VIP er lægger i at opretholde kontakten til dimittenderne. Samtidig vurderes det at være uklart i hvilket omfang, dialogen mellem dimittenderne og bachelor- og kandidatuddannelsen i indonesisk/sydøstasienstudier vil kunne sikres gennem det centrale alumnenetværk på Københavns Universitet, Kubulus. Det vurderes yderligere, at Humanistundersøgelsen fra 2007 og de uddannelsesspecifikke opgørelser, der fremgår af bilag 4, i nogen grad giver et billede af dimittendernes situation, men at det er uklart, hvordan denne viden indgår i den løbende sikring og udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 er opfyldt på delvist tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer at det er uklart, hvordan aftagerpanelets udtalelser og anbefalinger anvendes på uddannelsesniveau i den løbende sikring af uddannelsens kvalitet og relevans, selvom dialogen med aftagerpanelet nævnes som primær i forhold til f.eks. censorformandskabet og alumneforeningen. Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid, at det er sandsynliggjort, at den uformelle dialog mellem uddannelsens VIP er og aftagere ud over aftagerpanelet i nogen grad anvendes i den løbende sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Dertil kommer, at idet de fleste bachelordimittender fortsætter på kandidatuddannelsen i asienstudier, vurderes dialogen med uddannelsens dimittender og aftagere at ske løbende. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 er opfyldt på delvist tilfredsstillende vis. Akkrediteringspanelet vurderer at det er uklart, hvordan aftagerpanelets udtalelser og anbefalinger anvendes på uddannelsesniveau i den løbende sikring af uddannelsens kvalitet og relevans, selvom dialogen med aftagerpanelet nævnes som primær i forhold til f.eks. censorformandskabet og alumneforeningen. Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid, at det er sandsynliggjort, at den uformelle dialog mellem uddannelsens VIP er og aftagere ud over aftagerpanelet i nogen grad anvendes i den løbende sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. I forhold til dialogen med uddannelsens dimittender vurderer akkrediteringspanelet, at der foregår en løbende uformel dialog mellem uddannelsens VIP er og dimittenderne, men at det er uklart, hvordan den inddrages systematisk i udviklingen af uddannelsens kvalitet og relevans. Kandidatnetværket på ToRS vurderes at være under opbygning. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 4-5 Bilag 1 (eskimologi): Kommissorium for aftagerpanel Bilag 1: Medlemmer af aftagerpanelet for små Asienfag 19

23 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet bemærker, at de kvantitative opgørelser, der fremgår af dokumentationsrapporten under kriterium 2, ikke alene kan danne grundlag for at vurdere dimittendernes arbejdsmarkedssituation, da der er tale om meget små populationer, der indgår i meget sammensatte grupperinger (Universitets- og Bygningsstyrelsens beskæftigelsestal småfag, særkørsler fra Danmarks Statistik ( ) og Humanistundersøgelsen ( )). Der er derfor efterspurgt supplerende dokumentation for at få et mere direkte billede af situationen. Det betyder, at vurderingen i mindre grad bygger på et entydigt statistisk sammenligningsgrundlag og i højere grad på de oplysninger, som er fremskaffet i forbindelse med akkrediteringen. Gælder kun for bacheloruddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapportens side 8, at der pr. marts 2009 (årgang )ikke er uddannet dimittender fra bacheloruddannelsen i indonesisk/sydøstasienstudier. Akkrediteringspanelet bemærker imidlertid, at det er uklart, hvor mange bachelorer, der reelt er dimitteret fra uddannelsen, idet det fremgår af side 60 i dokumentationsrapporten, at der er afleveret 3 bachelorprojekter på indonesisk/sydøstasienstudier. Gælder kun for kandidatuddannelsen I dokumentationsrapporten henvises der til den uddannelsesspecifikke opgørelse fra Humanistundersøgelsen fra 2007 (dimittender fra perioden ), hvor der er redegjort for én dimittend fra kandidatuddannelsen i indonesisk/sydøstasienstudier, som er i beskæftigelse. Af den supplerende dokumentation modtaget 8. december 2009 fremgår følgende redegørelse for uddannelsernes dimittender: 1 kandidat i 2005 (Indonesisk): Fik arbejde i farmaceutisk virksomhed i Danmark. Givet uklarheden om de få bachelorer, der jf. ovenstående i de seneste år er fortsat på kandidatuddannelsen i indonesisk/sydøstasienstudier, vurderes det imidlertid, at den supplerende dokumentation udgør en dækkende redegørelse for uddannelsens seneste dimittender. På den baggrund vurderer, akkrediteringspanelet, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse i et omfang, der er på niveau med hovedområdet på landsplan. Den supplerende dokumentation vurderes yderligere at sandsynliggøre, at dimittenderne finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 er opfyldt på delvist tilfredsstillende vis. Det vurderes, at det er uklart, hvor mange dimittender, der er uddannet fra bacheloruddannelsen i opgørelsesperioden. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 2a: UBST s opgørelser for småfag, BA-niveau Bilag 2b: UBST s opgørelser for småfag, KA-niveau Bilag 3: Særkørsler fra Danmarks Statistik, Asienfag Bilag 4a: Uddrag fra Humanistundersøgelsen 2007, indonesisk Supplerende dokumentation modtaget 8. december

24 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmæssig dækning for uddannelsens fagområder Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af side 12 i dokumentationsrapporten, at den forskningsmæssige dækning for bachelor- og kandidatuddannelsen i thai/sydøstasienstudier hhv. indonesisk/sydøstasienstudier primært er funderet i uddannelsernes 2 VIP er og sekundært i relevante forskningsmiljøer på ToRS. På baggrund af bilag 7a og 7b, der indeholder cv er for uddannelsernes VIP er, vurderes det, at uddannelsens 2 VIP ers forskningsområder supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde. Akkrediteringspanelet vurderer således, at de væsentlige dele af de fagområder, der undervises i, er dækket af forskning. Adjunkt Martin Platt vurderes at have fokus på litteratur og sprog inden for moderne thai og indonesisk, mens lektor Cynthia Chou har et antropologisk fokus på kulturer og samfund i Sydøstasien. Dertil kommer, at det fremgik af besøget på uddannelsen, at der aktuelt er ansat 1 ph.d.-studerende med antropologisk fokus, der primært dækker Thailands politiske historie. Samlet set vurderes det umiddelbare forskningsmiljø bag uddannelsen således at dække såvel realiadelens emneområder inden for sydøstasiatisk kultur, samfund og historie som sprogdelen. Akkrediteringspanelet vurderer yderligere, at det på baggrund af besøget på uddannelsen er sandsynliggjort, at forskningsmiljøet understøttes af forskningsaktiviteterne i Nordic Institute for Asian Studies (NIAS). Uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at studieordningen for bacheloruddannelsen i indonesisk/sydøstasienstudier overordnet set sandsynliggør, at uddannelsens kompetenceprofil understøttes af læringsmålene i de enkelte fagelementer. Sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil er således uddybet på side 13f i dokumentationsrapporten. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at fagelementerne inden for realiadelen er fælles for bacheloruddannelserne i thai og indonesisk, og vurderer at dette afspejles i uddannelsernes kompetenceprofil, således at de studerende på bacheloruddannelsen opnår en bred, komparativ forståelse af kulturelle, samfundsmæssige og historiske forhold i hele den sydøstasiatiske region, men specialiserer sig i ét af de to sprog. Gælder kun for kandidatuddannelsen Det fremgår af side 30 i dokumentationsrapporten, at kandidatuddannelsen i indonesisk/sydøstasienstudier indgår i den fælles kandidatuddannelse i asienstudier. Studieordningen for kandidatuddannelsen i asienstudier er en rammestudieordning, der består af en række fagelementer, hvis indhold udfyldes af den specifikke kandidatuddannelse: Kandidatuddannelsen består af ét sprog, det studerede sprog. Ansøgere er begrænset til at studere det samme sprog som det centrale fag i den adgangsgivende bacheloruddannelse. (Studieordning, 3 stk. 2). På kandidatuddannelsen i indonesisk/ sydøstasienstudier er sprogdelen integreret i de emneorienterede fagelementer. I forhold til de fælles realiaemner på bacheloruddannelsen vurderes fagelementerne på kandidatuddannelsen således at give et mere specialiseret fokus på Indonesien. På baggrund af redegø- 21

25 relsen på side i dokumentationsrapporten vurderer akkrediteringspanelet vurdering, at det er sandsynliggjort, at fagelementernes læringsmål grundlæggende set understøtter kompetenceprofilen. Fagområdets videnskabelige teorier og metoder Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsen i indonesisk/sydøstasienstudier giver de studerende viden om fagområdets videnskabelige teorier og metoder og færdigheder i at vurdere og anvende fagområdets metoder - primært i kraft af de obligatoriske fagelementer i Humanistisk videnskabsteori og videnskabelig metode (10 ECTS) samt Sydøstasienstudiernes videnskabsteori (5 ECTS). Dertil kommer, at institutionen har sandsynliggjort, at færdighederne i at vurdere og anvende fagområdets metoder udvikles yderligere gennem koblingen til emneområderne i realiadelen og specifikt i forhold til bachelorprojektet. Gælder kun for kandidatuddannelsen I forhold til kandidatuddannelsen, vurderer akkrediteringspanelet, at fagområdets teorier og metoder er integreret i sprog- og emnefagelementerne og specifikt i fagelementet Forskningsoversigt (15 ECTS). Fagelementet Forskningsoversigt ligger umiddelbart før specialet, som i sidste ende vurderes at sikre, at de studerende opnår erfaring med kritisk at vurdere og vælge blandt fagområdets metoder og teorier samt færdigheder i at anvende videnskabelige metoder. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 er opfyldt på tilfredsstillende vis Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 er opfyldt på tilfredsstillende vis Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 5: BA-studieordningen for Sydøstasienstudier 2005 Bilag 6: KA-studieordningen for Asienstudier 2008 Bilag 7a: CV for VIP Cynthia Chou, Sydøstasienstudier Bilag 7b: CV for VIP Martin Platt, Sydøstasienstudier Bilag 8a: Publikationslister, Sydøstasienstudier (Indonesisk) Bilag 8b: Publikationslister, Sydøstasienstudier (Thai)

26 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens tilrettelæggere Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at de to VIP er, der har ansvaret for tilrettelæggelsen af bachelor- og kandidatuddannelsen i indonesisk/sydøstasienstudier, repræsenterer en central del af det forskningsmiljø, der er relevant for uddannelsen. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at selvom VIP erne formelt set er tilknyttet hver deres uddannelse, så er de begge i praksis ansvarlige for tilrettelæggelsen af begge uddannelser. Af dokumentationsrapportens side 22 fremgår det, at det er de 2 VIP er, der i samarbejde med studielederen på ToRS planlægger undervisningen. På besøget fremgik det desuden, at uddannelsens VIP er havde deltaget i udviklingen af den fælles studieordning for kandidatuddannelsen i asienstudier, der trådte i kraft i Antal studerende pr. VIP Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Uddannelsens 2 VIP er varetager hovedparten af undervisningen og vejledningen på bachelor- og kandidatuddannelsen. Af grundoplysningerne i dokumentationsrapporten (side 61) fremgår det, at der var indskrevet 54 studerende på bacheloruddannelserne i thai/sydøstasienstudier og indonesisk/sydøstasienstudier og 11 på kandidatuddannelserne i thai/sydøstasienstudier og indonesisk/sydøstasienstudier pr. 1. oktober Samtidig fremgår det af Bilag 15: Studieprogression på BA- og KA-uddannelsen , at det samlede antal af ressourceudløsende studerende på bachelor- og kandidatuddannelsen i thai/sydøstasienstudier var hhv. 9, 10 og 9 i årene 2006, 2007 og 2008 og i indonesisk/sydøstasienstudier hhv. 12, 8 og 5 i årene 2006, 2007 og Akkrediteringspanelet bemærker, at den store forskel mellem antallet af indskrevne og ressourceudløsende studerende er med til at gøre det reelle billede uklart, men vurderer, at forholdet mellem antallet af ressourceudløsende studerende og uddannelsens VIP er sandsynliggør, at de studerende kan have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. Akkrediteringspanelet bemærker yderligere, at den ph.d.-studerende også vurderes som VIP i denne sammenhæng, selvom vedkommende ikke har undervist på uddannelsen endnu. Det fremgik af besøget, at uddannelsens VIP er som udgangspunkt var let tilgængelige for de studerende, og at der var en hensigtsmæssig og nær kontakt. Akkrediteringspanelet vurderer, at det tætte samarbejde mellem de to uddannelsers VIP er er med til at sikre, at de studerende også kan have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø i de tilfælde, hvor den ene f.eks. er frikøbt til forskning eller er på længerevarende udlandsophold. Akkrediteringspanelet vurderer samtidig på baggrund af besøget på uddannelsen, at de studerende ligeledes har gode muligheder for at have tæt kontakt til de relevante forskningsmiljøer på Afdeling for Asienstudier og NIAS. VIP/DVIP-ratio Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapportens side 11, at der i forårssemestret 2009 ikke har været anvendt DVIP er i undervisningen på bacheloruddannelsen udover sprogunderviserne, der kun er tilknyttet propædeutikken. Akkrediteringspanelet bemærker, at det således ikke er meningsfyldt at tale om en egentlig VIP/DVIP-ratio, og vurderer, at de 2 VIP er, der er formelt er tilknyttet hhv. bachelor- og kandidatuddannelsen i thai/sydøstasienstudier og indonesisk/sydøstasienstudier er de mest centrale undervisere og vejledere på begge uddannelser. Samtidig vurderes det på baggrund af besøget på uddannelsen, at uddannelsens VIP er 23

27 sikrer forskningsbaseringen, af den undervisning, der er evt. måtte blive varetaget af DVIP, ved at planlægge undervisningen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 7a: CV for VIP Cynthia Chou, Sydøstasienstudier Bilag 7b: CV for VIP Martin Platt, Sydøstasienstudier 24

28 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Bacheloruddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af opgørelsen over forskningspublikationer på side 24 i dokumentationsrapporten samt de 2 VIP ers CV er og publikationer, som fremgår af bilag 7 og 8, at det er sandsynliggjort, at forskningsmiljøet bag uddannelsen har en høj kvalitet. Akkrediteringspanelet vurderer således, at begge VIP er ofte publicerer inden for områder, der vurderes at være centrale for bachelor- og kandidatuddannelsen i indonesisk/sydøstasiatisk. Adjunkt Martin Platt vurderes jf. kriterium 3, at have fokus på litteratur og sprog inden for moderne thai og indonesisk men også andre sydøstasiatiske sprog. Lektor Cynthia Chou har særligt haft fokus på bådfolket Orang Suku Laut, men vurderes derudover at have et bredt antropologisk fokus på kulturer og samfund i Sydøstasien herunder Islams betydning i regionen. Dertil kommer den ene ph.d.-studerende, som med et antropologisk fokus dækker Thailands politiske historie. Uddannelsens VIP er vurderes således til sammen at have et bredt emnemæssigt og tematisk fokus på det sydøstasiatiske område. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at Martin Platts forskningspublikationer ikke er registreret i CURIS, men fremgår af CV et i bilag 7. Dertil kommer, at det fremgik af besøget på uddannelsen, at Martin Platt aktuelt var frikøbt for undervisningen for at færdiggøre en bog om emnet Writing and Regionalism in Modern Thailand (bilag 7b: CV for Martin Platt). Akkrediteringspanelet vurderer yderligere, at det på baggrund af besøget på uddannelsen er sandsynliggjort, at forskningsmiljøet understøttes af de relevante forskningsmiljøer på ToRS samt af aktiviteterne i NIAS jf. kriterium 3 og 4. Dertil kommer, at redegørelsen, som fremgår af side 25f i dokumentationsrapporten, vurderes at sandsynliggøre, at forskningsmiljøet i høj grad deltager i internationalt forskningssamarbejde, og akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af besøget på uddannelsen, at den internationale dimension er central i uddannelsen. Uddannelsens VIP er vurderes at have et internationalt udgangspunkt for deres forskningsmæssige aktiviteter og vurderes i høj grad at gøre brug af deres internationale netværk, primært i Singapore, Holland og USA. Af oversigten på side i dokumentationsrapporten fremgår det f.eks., at uddannelsens VIP er deltager i redaktionen på tidsskriftet Journal of South-East Asian Studies, samt at de tilsammen har arrangeret 3 internationale konferencer i de seneste 3 år. Akkrediteringspanelet vurderer, at den internationale dimension i forskning kommer de studerende på uddannelsen til gode idet det bl.a. vurderes at være i kraft af disse netværk, at uddannelsens VIP er fungerer som medarrangører af den årlige Southeast Asia in Context Summer School, der er et samarbejde mellem National University of Singapore og Yale University. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s Bilag 7a: CV for VIP Cynthia Chou, Sydøstasienstudier Bilag 7b: CV for VIP Martin Platt, Sydøstasienstudier Bilag 8a: Publikationslister, Sydøstasienstudier (Indonesisk) Bilag 8b: Publikationslister, Sydøstasienstudier (Thai)

29 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Bacheloruddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil Gælder kun for bacheloruddannelsen På side i dokumentationsrapporten har institutionen redegjort for bacheloruddannelsens struktur og faglige progression, og akkrediteringspanelet vurderer, at det anbefalede studieforløb sikrer en hensigtsmæssig sammenhæng mellem de enkelte fagelementer og en tydelige faglig progression, der understøtter uddannelsens kompetenceprofil både inden for den sproglige del, den videnskabsteoretiske og metodiske, realiadelen og i deres kobling. Bacheloruddannelsen starter således med den propædeutiske undervisning, som udgør 60 ECTS og har til formål at sikre de grundlæggende sproglige kompetencer, der gøre det muligt for de studerende at beskæftige sig med indonesisk på et akademisk niveau. Den propædeutiske undervisning på de første 3 semestre er kombineret med en bred introduktion til den sydøstasiatiske region og fagområdets videnskabsteori, inden den studerende møder den egentlige sprogundervisning og den emneorienterede realiadel, hvor de studerende skal beskæftige sig med mindst 2 af emneområderne historie, samfund og kultur i hele den sydøstasiatiske region. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at det faglige niveau på uddannelsens første semestre er tilpasset adgangskravene. Det fremgik af besøget på uddannelsen, at de studerende overordnet set oplevede bacheloruddannelsens struktur som overskuelig og sammenhængende. Akkrediteringspanelet vurderer yderligere, at den faglige progression strukturelt set understøttes gennem eksamensforudsætninger, som betyder, at den studerende f.eks. ikke kan gå til eksamen i fagelementet Introduktion til Sydøstasiens kultur uden at have bestået eksamen i Introduktion til Sydøstasiens historie. Gælder kun for kandidatuddannelsen Det fremgår af side 30f i dokumentationsrapporten, at kandidatuddannelsen i indonesisk/sydøstasienstudier indgår i den fælles kandidatuddannelse i asienstudier. Studieordningen for kandidatuddannelsen i asienstudier er en rammestudieordning, der består af en række fagelementer, hvis indhold udfyldes af den specifikke kandidatuddannelse: Kandidatuddannelsen består af ét sprog, det studerede sprog. Ansøgere er begrænset til at studere det samme sprog som det centrale fag i den adgangsgivende bacheloruddannelse. (Studieordning, 3 stk. 2). På kandidatuddannelsen i indonesisk/sydøstasienstudier er sprogdelen integreret i de emneorienterede fagelementer. Det er akkrediteringspanelets vurdering, at det anbefalede studieforløb for kandidatuddannelsen skaber en hensigtsmæssig overgang fra bacheloruddannelsen, og at strukturen grundlæggende set understøtter kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet bemærker imidlertid, at det fremgår af side 12 dokumentationsrapporten, at der ikke er udbudt undervisning på kandidatuddannelsen i sydøstasienstudier i det seneste semester på grund af for få studerende (det er ToRS politik, at der skal 3 studerende til, før der udbydes undervisning), men at de kandidatstuderende har mulighed for at følge undervisningen på bacheloruddannelsen, hvis emnet er relevant. På besøget på uddannelsen blev det dog sandsynliggjort, at uddannelsens VIP er har fokus på at sikre, at strukturen og den faglige progression opretholdes også i de tilfælde, hvor de kandidatstuderende følger undervisningen på bacheloruddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer således, at den tætte kontakt til uddannelsens VIP er og den individuelle vejledning sikrer sammenhæng og progression i uddannelsen. 26

30 Frafald og studieprogression Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at populationen, der ligger til grund for opgørelserne for frafald og studieprogressionen for både bachelor- og kandidatuddannelsen er meget lille, hvilket medfører risikoen for store udsving i procentsatserne og ikke uden videre kan stilles over for tallet for hovedområdet på landsplan. Akkrediteringspanelet anerkender således institutionens holdning: at statistikken bør læses med forbehold, samtidig med at fokus rettes mod de tiltag, der gøres for at mindske frafald og styrke studieprogressionen (Dokumentationsrapport, side 29). Akkrediteringspanelet vurderer samtidig, at frafaldet og studieprogressionen under alle omstændigheder bør analyseres og søgt hhv. nedbragt og forbedret, hvilket også vurderes at være institutionens udgangspunkt: Det er nødvendigt at forbedre gennemførselshastigheden og det er gavnligt at mindske frafaldsprocenten. (bilag 17: ToRS-instituttets uddannelsesstrategi, side 142). Frafald Gælder kun for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at opgørelserne for bacheloruddannelsens frafald inkluderer det frafald, der sker under propædeutikken samt at bacheloruddannelsen i indonesisk/sydøstasienstudier kun har optag hvert 2. år. Af bilag 11a: Frafald på BA-uddannelsens 1. år 2007 og bilag 11b: Frafald på BAuddannelsens 1. år 2008 fremgår det, at ingen af de 8 studerende, der startede på bacheloruddannelsen i indonesisk/sydøstasienstudier i 2007 faldt fra i løbet af det første år (i 2008 faldt 2 ud af 7 fra). På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at frafaldet på bacheloruddannelsens første år er på niveau med hovedområdet på landsplan. Bilag 14: Frafald og gennemførsel på BA-uddannelsen ud over 1. år 2006 og 2008 viser imidlertid, at frafaldet efter første år er lidt højere end hovedområdet på landsplan: Alle 8 studerende, der startede på bacheloruddannelsen i indonesisk/sydøstasienstudier i 2002 var således faldet fra i For årgang 2003 var der tale om 5 ud af 9. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet i nogen grad har undersøgt årsagerne til frafaldet på bacheloruddannelsen. Universitetet skriver: Det er erfaringen på Sydøstasienstudier, at de mest almindelige årsager til frafald omfatter uvished om, hvad uddannelsen karrieremæssigt kan bruges til, og at de studerende tager fuldtidsarbejde, hvilket gør det umuligt at passe studiet (Dokumentationsrapport, side 33). Akkrediteringspanelet vurderer, at det er uklart, præcist hvordan årsagerne til frafaldet er blevet undersøgt, men vurderer samtidig, at Det Humanistiske Fakultet, ToRS og uddannelsens VIP er arbejder med at forhindre denne form for frafald. Af dokumentationsrapporten side 33 fremgår det således, at de studerende informeres tidligt i studieforløbet om uddannelsens krav, hvilket sker for at opfordre de studerende til at planlægge deres tid omhyggeligt. Som supplement til dette mødes undervisere og de studerende på tomandshånd med henblik på, at underviserne kan hjælpe de studerende med at planlægge sidstnævntes tid, så de kan fuldføre studiet inden for normeret tid. Fagets undervisere diskuterer tidligere studerendes karriereveje med de nuværende studerende, og det er ligeledes planlagt at lave skriftligt informationsmateriale om disse karriereveje. I tråd hermed arrangerer faget en årlig fest for nuværende og tidligere studerende, så disse kan mødes, og de førstenævnte kan lære af de sidstnævntes erfaringer. For at udbrede det generelle kendskab til faget og dermed potentielt tiltrække flere studerende opfordres de studerende endvidere til at medbringe en ven til festen (dokumentationsrapport, s. 33). Hvad angår undervisningsplanen, tilstræbes det at lade repetitions- og opsummering indgå på strategiske passende tidspunkter for at formindske frafald pga. faglige vanskeligheder, ligesom undervisningen tilrettelægges med så afvekslende undervisningsformer som muligt for at undgå monoton indlæringsproces og inddrage gæsteforelæsninger og andre arrangementer i undervisningsforløbene. Som eksempel herpå er lektor Cynthia Chou i færd med at arrangere en studierejse til universitetet i Leiden, Holland, med henblik på, at KU's Sydøstasien-studerende kan mødes med studiekammerater og udveksle tanker og idéer om faglige projekter (dokumentationsrapport, s. 34). 27

31 Akkrediteringspanelet vurderer yderligere, at uddannelsens VIP er arbejder målrettet på at skabe et godt fagligt og socialt studiemiljø på uddannelsen, som kan bidrage til at fastholde de studerende. I dokumentationsrapporten fremhæves f.eks. sommerskolerne, som tjener mindst tre formål: For det første finder undervisningen fysisk sted i den sydøstasiatiske region, hvilket styrker følelsen af uddannelsens relevans og anvendelighed. For det andet får de studerende mulighed for at interagere med andre internationale studerende, hvilket giver en positiv læringsoplevelse og inspiration til at fuldføre studiet. For det tredje er antallet af pladser på sommerskolerne begrænset, og udvælgelsen af deltagere er konkurrencebaseret. Dette motiverer de studerende til at holde studierne på sporet og præstere godt med henblik på at øge chancen for at blive valgt som deltager i sommerskolen. Samtidig betyder sommerskolerne, at de studerende kan optjene ECTSpoint i deres sommerferie, hvilket i sig selv øger sandsynligheden for at fuldføre inden for normeret tid. [.] Ud over disse initiativer kan også nævnes, at der generelt søges opbygget et studiemiljø, hvor de studerende animeres til at finde sammen og mødes på tværs af årgangene, konkret i en "kaffeklub" for Sydøstasienstuderende, og hvor ældre studerende kan fungere som støttegruppe for de yngre. Den tidlige information om studieforløbets krav følges op af vejledning og tilbud til de studerende om individuelle samtaler med fagets undervisere, både i propædeutikfasen og senere, for bedst muligt at sikre, at de er på rette vej og får mulighed for hurtig feedback om deres studiesituation. [ ] Endelig foregår der jævnligt arrangementer i forlængelse af undervisningsforløbene, på Sydøstasienstudier er der således hvert semester fælles madlavning og fest (dokumentationsrapport, s. 34). Der er derudover en række tiltag på henholdsvis institut- og fakultetsniveau, som har til formål at nedbringe frafaldet primært på bacheloruddannelsen og primært i forhold til at skabe et hensigtsmæssigt studiestartforløb. Det fremgår af side 32 i dokumentationsrapporten, at der f.eks. udarbejdes informationsmateriale til potentielle studerende, samt at der gennemføres åbent hus-dage på instituttet. Dertil kommer, at fakultetets uddannelse af tutorer og de fælles introduktionsuger på ToRS vurderes at bidrage positivt til den faglige og sociale integration på uddannelsen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Af tabel 11 på side 33 i dokumentationsrapporten fremgår det, at der ikke har været frafald på kandidatuddannelsen i indonesisk/sydøstasienstudier blandt de studerende, der startede i 2004 og Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at frafaldet på kandidatuddannelsen ikke udgør et problem. Studieprogression Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at opgørelserne for bacheloruddannelsens studieprogression inkluderer den STÅ, der optjenes under propædeutikken. Det bemærkes, at sammenligningsgrundlaget for hovedområdet på landsplan er en samlet ratio for både bachelor- og kandidatuddannelser. Institutionen redegør for den samlede ratio for bachelor- og kandidatuddannelsen i indonesisk/sydøstasienstudier i følgende tabel: (Bilag 15: Studieprogression på BA- og KA-uddannelsen ) 28