Uddannelse Erhvervs-, efter- og videreuddannelse. 8. årgang nr 3 april erhvervsmagasin for byggeri, anlæg og industri. 2 Klimavenlig isolering

Transkript

1 8. årgang nr 3 april 2010 erhvervsmagasin for byggeri, anlæg og industri 2 Klimavenlig isolering 2 Energirigtig empire 2 3d gør byggeprocessen nemmere Uddannelse Erhvervs-, efter- og videreuddannelse 1

2 Cramo A/S udlejer byggemaskiner, lifte, anlægsmaskiner, tårn- og larvebåndskraner, ramme- og vandbygningsudstyr og byggepladsetablering. Desuden er vi en af landets største udlejere af alt inden for skurvogne, letvogne, moduler og toiletfaciliteter. Som en af de eneste er Cramo A/S kvalitets- og miljøcertificeret i henhold til ISO 9001 og ISO Vi er den fleksible, lokale udlejningsvirksomhed, men vi har samtidig stor international styrke derfor er det lejende let hos Cramo A/S. MATERIEL OG MASKINUDLEJNING TLF

3 Leder 5 dansk byggeri har fået gode kort på hånden Direktør Børge Elgaard 22 Llokalkendskab, trofasthed - og alt det andet man ikke kan læse sig til Aalsrode Tørerfirma A/S har rundet de 100 år. Fagligt Tema: Uddannelse Temaet ser på erhvervsuddannelserne og de mange muligheder for efter- og videreuddannelse 6 Erhvervsuddannelser - det smarte valg 8 Ny uddannelsespolitik skal styrke erhvervsskolernes image 8 Flittig AMU-kunde 9 Godt skole-virksomhedssamarbejde i Nordjylland 10 Udsyn fra den akademiske helikopter 11 Modulopbyggede elevatorer tilpasset markedets behov Kort og Godt 13 Nyt fra bygge- og anlægsbranchen Mennesker med Mening 18 Klimavenlig isolering Aars Tømrer & Snedkerfirma, Leif Thomsen A/S bruger papiruld som isoleringsmateriale og det har mange fordele. 20 Energirigtig empire En lang række af Dansk Byggeris medlemmer har været involveret i renoveringen af kronprinseparrets fremtidige bolig på Amalienborg med Jakon A/S og TN Entreprise A/S som to af hovedentreprenørerne 8. årgang nr 3 april Klimavenlig isolering 2 energirigtig empire 2 3d gør byggeprocessen nemmere erhvervsmagasin for byggeri, anlæg og industri Uddannelse Erhvervs-, efter- og videreuddannelse April Pprojektafdelingen håndterer virksomhedernes udfordringer Dansk Byggeris Projektafdelings opgaver består i at give bud på, hvordan virksomhederne håndterer løser de skiftende udfordringer 26 ID-Kort gør arbejdsmiljø synligt på byggepladsen Tømrer- og snedkervirksomheden bgb a/s har indført id-kort 27 3D gør byggeprocessen nemmere Visualisering minimerer fejlprocenterne og skaber større overblik 28 Botica kigger dybere ind i tallene 30 Lempelse i praksis i forhold til beskatning af fri bil SERVICESTOF 31 Paragraffer 33 Nye kurser i Dansk Byggeri 35 Produktnyheder 37 Kalender indkøbsnyt 38 Nyt fra indkøbspartnerne 3i n d h o l d Redaktion Inger Petersen Thalund (ansv.) Martin K.I. Christensen (Redaktør.) Henriette Døssing, Mogens Hjelm, Christian Juliussen og Christian Møller Nielsen Design salomet-lucky group. Layout Ditte Brøndum og salomet-lucky group. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon , redaktionen@danskbyggeri.dk Annoncesalg Jan Hesselberg, Dansk Byggeri, Postboks 2125, 1015 København K, telefon , fax , jkh@danskbyggeri.dk Oplag , 9 gange årligt. Tryk Elbo Grafisk A/S, Nørrebrogade 14-16, 7000 Fredericia. ISSN Elektronisk ISSN Oplagskontrol Fagpressens Medie Kontrol (FMK). Indhold i annoncer og lignende er udelukkende annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, annoncer skal leve op til Dansk Byggeris etiske retningslinjer, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i redaktionelt materiale og læserbreve. Forside: Monteringsarbejde hos Botica. Foto: Leif Tuxen

4 Transit fra kr. ekskl. moms og levering. CO g/km. Brændstoføkonomi 8,8-13,9 km/l. Levering kr. Bilen er vist med ekstraudstyr. - Ogilvy Køb en ny Ford Transit og spar penge! Feel the difference Det er en dyr fornøjelse, når varebilen er på værksted. Beregn hvor meget du kan spare hver måned med en ny Ford Transit på eller kom ind til din Ford forhandler og hør nærmere. 4

5 BØRGE ELGAARD, direktør, Dansk Byggeri foto Ricky JOHN MOLLOY leder Dansk byggeri har fået gode kort på hånden. Verden forandrer sig også for et af de mest konkurrenceprægede og konjunkturfølsomme erhverv, nemlig byggeriet. I mange år har konkurrencen begrænset sig til en hård kamp om opgaverne på hjemmemarkedet efter klare regler og kamp på pris og kvalitet. Men mange, især nye EU-borgere fra øst, forsøger nu at skabe sig en tilværelse ved at prøve lykken i Danmark og tilbyde deres arbejdskraft til langt under den pris, som ellers har været den normale i et land med høj skat. Og rigtig mange almindelige boligejere har da også gjort sig blandede erfaringer med billig udenlandsk arbejdskraft. Også danske entreprenørvirksomheder har mærket konkurrencen fra øst, hvor det ganske enkelt ofte er umuligt at matche de priser på arbejde, som mange af disse virksomheder tilbyder først og fremmest fordi de kan få deres ansatte til at arbejde for lønninger, der ligger langt under, hvad danske virksomheder må betale. På bygge- og anlægsområdet har udenlandsk arbejdskraft derfor spillet en stor rolle i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, hvor det glædeligvis er endt med meget klare aftaler om hurtigt og effektivt at slå ned på konstaterede brud på danske overenskomster. Der er med andre ord en fælles forståelse hos lønmodtagere og arbejdsgivere om at værne om den danske model og sikre de danske virksomheder mod unfair konkurrence på det danske marked. Det fagbevægelsen kalder social dumping, kalder arbejdsgiverne unfair konkurrence, og det er stort set samme sag. Når en udenlandsk virksomhed stikker af fra betaling af løn, pension mv. for millionbeløb, har den ikke bare snydt sine medarbejdere men også taget sig en konkurrencefordel overfor danske virksomheder, som de slår af banen for derefter at løbe fra regningen. "Det, fagbevægelsen kalder social dumping, kalder arbejdsgiverne unfair konkurrence, og det er stort set samme sag." - Børge Elgaard Arbejdsgiverne vil med den nye overenskomst i hus få langt bedre mulighed for aktivt at modarbejde svindel og undergravning af aftalerne på arbejdsmarkedet. I Dansk Byggeri ser vi overenskomstaftalen som det væsentligste værktøj på især det professionelle marked mod unfair konkurrence. På andre områder vil de nye regler for registrering af udenlandsk arbejdskraft RUT komme til at spille en afgørende rolle. Med de nye regler pålægges alle, der hverver udenlandsk arbejdskraft, at sikre registrering af disse personer og virksomheder til det offentlige RUT-register. Med en fordobling af bøder for manglende indberetning bør mange private tænke sig om en ekstra gang, inden de hyrer udenlandske virksomheder til priser, som endda slår gammeldags sort arbejde. Vi bør derfor se med en vis optimisme på fremtiden. Det står klart, at konkurrencen udefra slipper vi ikke for, og det vil også komme til at påvirke den danske løndannelse. Men det står også klart, at med de håndslag, der er givet mellem arbejdsmarkedets parter og den lydhørhed, som Dansk Byggeri har opnået omkring stramning af RUTregistreringen, så har danske byggevirksomheder fået gode kort på hånden

6 Erhvervsuddannelser det smarte valg 6

7 Uddannelse Regeringens mål om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, har sat det faglige niveau på de tekniske skoler under pres. Og det er en skam. For erhvervsuddannelserne leverer kernearbejdskraften til den danske byggebranche og er uddannelser med traditioner og en historie, der går langt tilbage. Den faglige stolthed omkring håndværksfagene skal vi bevare og udvikle af Sidse Frich Thygesen, sft@danskbyggeri.dk, illustration MORTEN VOIGT. Dansk Byggeris arbejdsstyrkefremskrivninger viser, at der i 2020 vil være op mod færre med en erhvervsuddannelse. Så der skal sættes spot på, at erhvervsuddannelserne er det smarte valg. At fagligheden skal være i top, og at der er mange muligheder i de tekniske erhvervsuddannelser. Erhvervsuddannelserne har længe lidt under, at gymnasiet har tiltrukket mange af de ressourcestærke unge, alt imens erhvervsskolerne har tiltrukket de mindre stærke unge. Og dette har ikke været uden omkostninger. Alt for mange unge starter på en erhvervsuddannelse uden at være parate til det. De har ikke fået de kvalifikationer i folkeskolen, som er nødvendige for at tage en uddannelse. På den anden side er der også elever, der dropper erhvervsuddannelsen, fordi det faglige niveau er for lavt. Så det gælder om at finde en balance, hvor både gode og mindre gode elever motiveres og udfordres. Det er vigtigt at vise, at erhvervsuddannelserne er en god investering. Der er brug for håndværkerne i fremtiden, og erhvervsuddannelserne giver mange muligheder både for at blive selvstændig og for at fortsætte på videre uddannelse. Så det er et smart valg at uddanne sig til håndværker, og en håndværksuddannelse kan være første skridt på vejen i en lang karriere. Det gælder om at få sat erhvervsuddannelserne på dagsordenen som solide uddannelser med høj faglig kvalitet, med traditioner der går flere 100 år tilbage, og som uddannelser med muligheder. Folkeskolen leverer materialet til erhvervsuddannelserne De unge skal motiveres og inspireres allerede i folkeskolen. Bygge- og anlægsbranchen er et relevant, håndgribeligt og interessant område for mange, og det skal der gøres opmærksom på tidligt som i projektet 'Byg et Hus', der er målrettet folkeskolerne. Men det er ikke nok kun at skabe interesse for fagene. Eleverne skal være fagligt godt klædt på, når de forlader folkeskolen, for en bedre erhvervsskole hænger sammen med en bedre folkeskole. En håndværksuddannelse kan føre mange steder hen En erhvervsuddannelse inden for bygge- og anlæg kan man være stolt af. Det er en spændende branche, der konstant udvikler sig inden for fx energi, klima og teknologi. Der forskes i ledelse, i nye forskallingsteknikker og i energireduktion for blot at nævne nogle få projekter, der gør, at branchen konstant får tilført ny viden. Når svendebrevet er i hus er der mulighed for at blive selvstændig eller blive en del af en stor eller lille virksomhed. Der er mulighed for at efteruddanne sig på et utal af AMU-kurser eller videreuddanne sig til eksempelvis bygningskonstruktør. Efter bygningskonstruktøruddannelsen er der mulighed for at læse en kandidatgrad i eksempelvis teknologi og samfund eller noget helt andet. Det er budskabet, der skal spredes, hvis erhvervsuddannelserne igen skal være prestigefyldte håndværksfag, fyldt med traditioner såvel som udviklingsmuligheder og innovative tiltag. Det skal gøres synligt, at en håndværksuddannelse i byggebranchen ikke er en blindgyde, men derimod kan føre mange steder hen. I Dansk Byggeris uddannelsespolitik kan man læse mere om, hvilke indsatsområder Dansk Byggeri fremadrettet fokuserer på inden for uddannelsesområdet

8 Ny uddannelsespolitik skal være med til at styrke erhvervsskolernes image Dansk Byggeris nye uddannelsespolitik sætter fokus på behovet for at styrke erhvervsskolernes image. Det kom frem ved lanceringen på en mini-konference på Københavns Tekniske Skole tirsdag den 6. april tekst og foto Anja Binderup, Louise Pihl præsenterede Dansk Byggeris nye uddannelsespolitik På konferencen kunne deltagerne blandt andet høre indlæg af Lars Storr-Hansen, Hans-Ulrik Jensen og René Martin Larsen. Det skal være attraktivt for de unge at tage en erhvervsuddannelse. Uddannelserne skal være forbundet med stolthed, et højt fagligt niveau og gode muligheder for at bygge ovenpå med en videregående uddannelse. Sådan lyder målsætningen i Dansk Byggeris nye uddannelsespolitik. Desværre slås erhvervsskolerne i dag med et stort frafald blandt eleverne og et blakket ry. "Vi kan ikke ændre erhvervsuddannelsernes image bare ved hjælp af et par smarte plakater og en tv-reklame. Det handler i høj grad om at få de gode historier ud. Historier om de positive ting, der er ved et job i byggeriet, og de gode eksempler på, hvad en erhvervsuddannelse kan føre til," sagde afdelingschef i Dansk Byggeri Louise Pihl. En erhvervsuddannelse behøver ikke at ende i en blindgyde uden mulighed for at videreuddanne sig. Det kunne deltagerne på konferencen få bekræftet med indlægget fra bygningskonstruktør og MBA René Martin Larsen, der fortalte om sin vej fra tømrer til Executive Master og udviklingsleder i Bjerg Arkitektur. Attraktive erhvervsskoler Men et godt image gør det ikke alene. Rammerne for, at erhvervsskolerne kan være attraktive uddannelsessteder, skal også være i orden. "I dag bliver erhvervsskolerne desværre brugt som holdeplads for skoletrætte unge. Det er med til at sænke det faglige niveau på uddannelserne og gøre frafaldet urimeligt stort," fortalte Louise Pihl. Ikke mindre end 50 % af eleverne dropper ud. Frafaldet koster årligt 750 mio. skattekroner. "Vi foreslår, at erhvervsskolerne skal have indflydelse på, hvem de optager. Til gengæld skal de i langt højere grad end i dag finansieres gennem færdiggørelsestaxametre altså en pose penge pr. elev, der består grundforløbet," fortsatte Louise Pihl. Politisk opbakning På konferencen kunne deltagerne desuden møde uddannelsesordfører Rasmus Jarlov fra De Konservative, som bakkede op om Dansk Byggeris forslag om et nyt taxametersystem. Han gav også sin støtte til de øvrige forslag i den nye uddannelsespolitik. De øvrige indlægsholdere var adm. direktør i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen, der bød velkommen og guidede deltagerne igennem dagens oplægsholdere, samt formanden for Dansk Byggeris uddannelsesudvalg, Hans-Ulrik Jensen. 2 uddannelsespolitik Flittig AMU-kunde En af de virksomheder, der benytter AMU-kurserne, er den store entrepenørvirksomhed Aarsleff, som har hjemme i Aabyhøj ved Århus. Blandt andet er alle medarbejderne to gange årligt på kursus i arbejdsmiljø og sikkerhed af Mikkel Røddik Christensen, mrc@danskbyggeri.dk, foto Aarsleff fotoarkiv. "Vi bruger AMU-kurserne i stor stil," fortæller arbejdsmiljøchef Anne Birgitte Bonde fra Aarsleff. På hendes arbejdsområde benytter Aarsleff AMU-kurserne for alle medarbejderne flere gange årligt: "To gange årligt er vores medarbejdere på kursus i arbejdsmiljø og sikkerhed. Her har de mulighed for at diskutere spørgsmål omkring sikkerhed på arbejdspladsen. På mødet kommer folk også med ideer til, hvordan arbejdsmiljø og sikkerhed kan forbedres, og det sætter nogle tanker i gang hos medarbejderne og giver en ansvarlighed over for sin egen og kollegaernes sikkerhed på byggepladsen," forklarer hun. Kurserne, som Aarsleff benytter sig af i forbindelse med, at virksomheden er blevet arbejdsmiljøcertificeret, er populære blandt medarbejderne: "Det er mit indtryk, at folk er glade for, at vi sætter fokus på området," fortæller arbejdsmiljøchefen. Efterlyser fleksibilitet Ud over sikkerhedskurserne har Aarsleff medarbejdere af sted til forskellige andre AMU-kurser som for eksempel de lovpligtige kurser i svejsning, faldsikring og brug af epoxy. Lige netop sidstnævnte giver hos Aarsleff anledning til deres eneste anke over for AMU-systemet: "Mange af vores medarbejdere finder det kedeligt og langtrukkent, og derudover er det også besværligt at få medarbejderne igennem det," mener Anne Birgitte Bonde og uddyber: "Vi har før oplevet, at der går tre måneder mellem hvert kursus, og så sker det nogle gange, at det bliver aflyst på grund af for få tilmeldte. Det er frustrerende." Hun så gerne, at de obligatoriske kurser kunne afholdes af andre end AMU: "Det ville give noget mere fleksibilitet, hvis kurserne blev udbudt oftere eller nogle andre steder end bare på AMU-centrene." 2 8

9 Uddannelse Godt skole-virksomhedssamarbejde i Nordjylland Hos EUC Nord i Hjørring er der fokus på det gode samarbejde mellem skolen og virksomhederne. Samarbejdet har bl.a. det formål at gøre skolen til omdrejningspunktet for udvikling og uddannelse af både lærlinge, svende og mestre. På den måde fungerer skolen som et slags videncenter, hvor der er gode muligheder for at møde branchefæller, udveksle erfaringer og styrke sit netværk bl.a. igennem skolens forskellige efteruddannelsestilbud Astrid Zimmer Nielsen, azn@danskbyggeri.dk, foto RICKY JOHN MOLLOY. Synlighed og synergi mellem uddannelserne Ifølge uddannelseschef på EUC Nord, Hans Ulrik Møller, handler det i høj grad om at se skolen ud fra et forretningsmæssigt perspektiv: "De gode relationer opfindes ikke fra den ene dag til den anden. Ved at se skolen som en forretning, er vi tvunget til at sætte fokus på kvaliteten. Det handler om at være kendt, anerkendt og efterspurgt blandt virksomhederne." At tilbyde uddannelser og kurser af høj kvalitet er en måde at gøre sig attraktiv over for virksomhederne. På EUC Nord er det, i modsætning til mange andre skoler, de samme lærere, der underviser på lærlingeuddannelsen og efteruddannelsen, og det har ifølge Hans Ulrik Møller sine klare fordele: "Når man har en lærlinge- og en efteruddannelse, der er smeltet meget sammen i form af fælles rammer og de samme lærere, så vil lærerne hele tiden være tæt på virkeligheden og up to date med, hvad der foregår på byggepladserne. Det får så automatisk en positiv afsmittende effekt på lærlingeuddannelserne," forklarer han. Fokus på den enkelte elev Når vi spørger Murermester Henning Østergaard, hvad der kendetegner EUC Nord, fremhæver han især det fokus og tætte samarbejde, der er omkring den enkelte elev mellem skolen og virksomheden: "Skolen er god til at tage initiativet til at indkalde os virksomheder til et møde på skolen om, hvordan det går. Det skaber en god og åben dialog mellem alle tre parter; skolen, virksomheden og lærlingen," fortæller Henning Østergaard og tilføjer, at skolen også er opmærksom på at tage eventuelle problemer i opløbet: "De tager hånd om de svage elever, informerer mester om problemet og sørger for ekstra kurser til eleven, så virksomheden ikke først op til en svendeprøve bliver bekendt med, at deres lærling har problemer med et bestemt område." For at sikre sig de bedste betingelser for hver enkelt elevs gennemførsel af uddannelsesforløbet, bliver der jævnligt skrevet ind i en logbog, hvad eleven har lært på henholdsvis skole og praktikplads. På den måde er der aldrig tvivl fra skolen eller virksomhedens side om, hvor der fx er behov for ekstra fokus. Henning Østergaard betegner logbogen som et yderst vigtigt dokument for alle tre parter, og han er som medlem af det lokale uddannelsesudvalg for murere med til at sikre, at logbogen er med hver gang skolen og virksomheden mødes. Fyraftensmøder For at mestrene og skolen hele tiden er opdaterede med, hvad der rører sig hos den anden part, arrangerer skolen jævnligt fyraftensmøder, hvor alle mestre i området inviteres ind på skolen til aftensmad og en snak: "Det skaber en afslappet stemning, hvor vi har mulighed for at diskutere forskellige problemstillinger. Det kan være alt fra en specifik udfordring, vi som virksomhed er rendt ind i på et byggeprojekt til et konkret kursus, vi ønsker skolen skal arrangere," siger Henning Østergaard og fortsætter: "På mange måder kan man sige, at skolen her i Nordjylland fungerer som bærende kraft i samarbejdet, også på tværs af virksomhederne, fordi skolen formår at knytte virksomhederne til sig," siger han og tilføjer afslutningsvist, at skolen og uddannelsesudvalget også tit har holdt fyraftensmødet ude i virksomhederne i fx Skagen, Sæby og Brønderslev

10 Udsyn fra den akademiske helikopter Vinduesproducenten Inwido er omdrejningspunktet i ph.d.-studerende Mette Vedels afhandling om indirekte salg af ordreproducerede byggevarer. Det betyder, at Mette Vedel har haft skrivebord hos Inwido og indsamlet data ved møder, interview og læsning i ringbindene. Til gengæld har virksomheden haft adgang til hendes undersøgelser og konklusioner af Christian Møller Nielsen, redaktionen@danskbyggeri.dk, foto ULRIK SAMSØE FIGEN. Øst for Herning, i det økonomiske væksthus Innovatorium, har Udviklingscenter for Møbler og Træ (UMT) til huse. Her arbejder projektleder Ove Andersen og kollegerne på løbende at starte samarbejdsprojekter op mellem erhvervsliv og forskning. Målet er at styrke innovationen i møbel- og træbranchen. "Vi ved fra virksomhederne, hvad der rører sig, og hvad der kan være interessant for en forsker at undersøge. Vi har så et netværk af organisationer, forskere og offentlige institutioner og erfaring med finansiering af udviklingsprojekter," fortæller Ove Andersen om UMT, der er en selvejende institution under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Det var således på initiativ fra UMT, at ph.d.-projektet "Sourcing og markedsdrevet innovation" blev til i Ove Andersen og hans kolleger indgik et samarbejde med tre forskere fra Copenhagen Business School, Fra Inwidos produktion som har en afdeling i samme bygning, og skaffede de deltagende virksomheder og kapitalen, der blandet kommer fra Dansk Byggeris Industrisektion. Bag den indviklede projekttitel skjuler sig tre ph.d.-studerende, der groft sagt søger at analysere og kortlægge virksomhedernes adfærd på markedet og over for kunder og leverandører, for at finde ud af, hvordan innovativ virksomhedsdrift opstår. "Det er vigtigt at understrege, at de er forskere og ikke konsulenter, som man bare giver en liste over problemer og får en facitliste over løsninger retur. Forskeren er jo en studerende, der går ind og selv vælger emnet og analyserer virksomhedens afsætningsbillede med åbent sind. Men det har vist sig, at virksomhederne lærer en masse om sig selv og om, hvordan de driver virksomhed," siger Ove Andersen. Godt samspil Ph.d.-studerende Mette Vedel afleverede sin afhandling i januar og skal forsvare den i foråret. Hun brugte det meste af et år på at indsamle data og være til stede i Inwido for at opnå tillid fra medarbejderne. Hun har et klart bud på, hvad det betyder at engagere en akademiker. "Den tekniske viden om byggevarer har virksomheden jo selv masser af. Det, jeg bidrager med, er helikopterperspektivet. Jeg stillede en hel masse dumme spørgsmål i starten: hvorfor gør i sådan og sådan? Det hjælper selvfølgelig til at indkredse problemstillingen, men det får også virksomheden til at reflektere over, hvordan de agerer i det daglige," forklarer Mette Vedel. Både Mette Vedel og Ove Andersen, der var med til at starte projektet, mener således, at en akademiker giver inspiration til at tænke nyt og udfordre vanetænkningen. Det økonomiske indskud i projektet og den ekstra tid, forskerens undersøgelser kræver, kan altså betale sig. "Hvis jeg som forsker kommunikerer godt undervejs i processen med virksomheden, kan det ikke undgå at give afkast i form af større selvindsigt og viden om markedet. Alle virksomheder er jo blevet en del af et indviklet, globalt marked og værdikæderne er blevet længere. Dét er det vigtige, så alle virksomheder kan bruge den her viden," slutter Mette Vedel industrisektionen alufacadesektionen Sektioner i Dansk Byggeri har bidraget økonomisk Industrisektionen og Alufacadesektionen har bidraget økonomisk til tre ph.d.-projekter, der analyserer og kortlægger virksomhedernes adfærd på markedet og over for kunder og leverandører, for at finde ud af, hvordan innovativ virksomhedsdrift opstår. Mette Vedels ph.d.- projekt Mange virksomheder opfatter sig selv som et punkt på en linje med leverandøren i på den ene side og kunden på den anden. Mette Vedel argumenterer for, at virksomheden skal se sig selv i et netværk, hvor parterne gensidigt påvirker hinanden. Vibeke Vad Baunsgaards ph.d.-projekt Vibeke Baunsgaard har forsket i 'dominerende organisationslogikker' hos blandt andet HP3 Huse. Begrebet dækker over, at mange virksomheder har en indgroet måde at arbejde på og har svært ved at se sig selv udefra. Og hun ændrede vinkel efter at have set nærmere på virkeligheden i firmaet. Frederik Winthers ph.d.-projekt Dansk Byggeris Alufacadesektion har støttet projektet økonomisk med kr. til Ph.d.-projektet 'Intelligente glasfacader et eksperimentelt studium' på Aalborg Universitet. Derudover leverer en del af sektionens medlemsvirksomheder komponenter og knowhow til Frederik Winthers projekt. Han vil teste facadekomponenter og materialer, som til dels er leveret af sektionens medlemmer for at undgå, at det bliver teori det hele. 10

11 Uddannelse Et eksempel på Ringsted Bygningsentreprises Easyvator-projekt Figuren viser belastningen af reposbjælke og vægge. Stålvinkler i det bærende system stabiliserer for vandret last fra hhv. vind og elevator Rasmus Karkovs projektet påviser, hvordan kombinationen af markedsføring og ingeniørteknik, gør det muligt at rationalisere og konceptualisere byggeriet med afsæt i kundens værdier Modulopbyggede elevatorer tilpasset markedets behov Mens Rasmus Karkov tog en HA-uddannelse, arbejdede han som murer. Begge dele har været en fordel for ham i hans afgangsprojekt som bygningsingeniør, hvor han har været med til at udvikle et elevatorkoncept som samlesæt for Ringsted Bygningsentreprise af Martin K.I. Christensen, mic@danskbyggeri.dk. I byggeriet skræddersyer man typisk projekterne til den enkelte kunde og sælger det så billigt som muligt. I mange andre brancher er skræddersyede projekter undtagelsen, og kunden betaler ekstra for det. Derfor er vejen frem, at udvikle et koncept og modulopbygge så meget som muligt på forhånd, og det har været udgangspunktet i Rasmus Karkovs afgangsprojekt som bygningsingeniør. Han arbejdede oprindelig som flisemurer og murerarbejdsmand, og samtidig læste han markedsføring på handelshøjskolen, og siden gik han i gang med den ingeniøruddannelse, han netop har afsluttet. I hans afgangsprojekt har han brugt elementer fra sin håndværksmæssige baggrund, sin viden om markedsføring og ingeniørtekniske færdigheder til at skrue en løsning sammen for Ringsted Bygningsentreprise og deres Easyvator-projekt. "Sagt helt kort drejer det sig om at udvikle et menukort med nøje udvalgte produkter, som giver kunden mulighed for en følelse af individualisme en individualisme som bygger på standardløsninger," siger Rasmus Karkov. Undersøgelse af markedet "Jeg foretog en klassisk markedsundersøgelse, hvor jeg fandt ud af, at der var grundlag for elevatorer i eksisterende ejendomme. Selv efter en meget grov sortering af data fra Danmarks Statistik viser det sig, at der er et markedspotentiale på 8,8 mia. kr. i Region Hovedstaden alene blandt andet på grund af den stigende andel af ældre, der gerne skulle blive længst muligt i eget hjem," fortæller Rasmus Karkov. "Men for mange både professionelle og private bygherrer forekommer det som en uoverskuelig og meget dyr løsning at etablere elevatorer." Teknologiske faktorer Men det handler ikke kun om at få en god idé. Det gælder også om at finde frem til en teknisk løsning, der gør projektet muligt. Og det var også del af Rasmus Karkovs afgangsprojekt. Han undersøgte de gamle bygningsreglementer fra slutningen af 1800-tallet, hvor en stor del af de københavnske boliger blev bygget, og fandt ud af, at blandt andet reposbjælkens placering gør det muligt at optage vandrette laster fra elevatoren. På den baggrund udviklede han et 'stativ', der kan sættes op inde i den eksisterende trappeopgang og er med til at bære elevatoren. "Under uddannelsen har jeg haft meget stor nytte af min praktiske baggrund som håndværker. Hermed har jeg gennem hele forløbet været i stand til at relatere teori og projektarbejde til 'den virkelige verden' og forholde mig kritisk undervejs," siger Rasmus Karkov og fortæller, at han arbejdede tæt sammen med Ringsted Bygningsentreprises håndværkere: "De kom med mange gode idéer, som var med til at forbedre projektet og gøre det bygbart og det er jo med til at gøre det rentabelt i sidste ende."

12 Er din virksomhed sikret mod indbrud i netbanken? I Byggeriets forsikringsservice laver vi ikke andet end at forsikre håndværkere og andre virksomheder med tilknytning til byggebranchen. Vi er 100% ejet af Dansk Byggeri og kan tilbyde dig forsikringer med skræddersyede fordele, som du ikke får andre steder. Ring og hør mere eller besøg os på Fordi vi kender din hverdag Nørre Voldgade København K Postadresse: Postboks København K Tlf.: fax:

13 1 k o r t o g g o d t Byggeriet får sin egen havarikommission Skal antallet af alvorlige ulykker og dødsulykker i bygge- og anlægsbranchen nedbringes, er det nødvendigt at branchen videndeler, så ulykkerne ikke sker igen. Med det udgangspunkt har det særlige Branchearbejdsmiljøråd for Bygge & Anlæg nu oprettet en havarikommission i et særligt pilotprojekt, hvor viden om alvorlige ulykker skal undersøges. "Det er vigtigt, at alvorlige ulykker bliver behandlet professionelt og systematisk analyseret, så virksomheden og branchen lærer noget af ulykkerne," siger arbejdsmiljøchef Mette Møller Nielsen fra Dansk Byggeri, som er en af initiativtagerne til havarikommissionen. arbejdsmiljø Lavenergi-byggeri får nu billig varme Som det eneste fjernvarmeselskab i landet er Fredericia Fjernvarme a.m.b.a. nu ude med et godt tilbud til lavenergibygninger, som fremover kan nøjes med at betale halv pris, når og hvis de tilsluttes byens fjernvarmesystem. Dansk Byggeri bifalder initiativet, som, organisationen mener, burde gælde i hele landet. Hver femte byggeriarbejder er arbejdsløs Arbejdsløsheden hærger i byggebranchen. På to år er ledigheden femdoblet. Det betyder, at lidt mere end hver femte byggeriarbejder nu står uden arbejde. "Selvom der har været store stigninger i ledigheden på landsplan, så er det altså ikke noget at regne for den stigning, der har været i bygge- og anlægsbranchen," siger økonomisk konsulent Andreas Fernstrøm, Dansk Byggeri. analyse Byggevareeksporten Den internationale krise har betydet nedgang i den danske byggevareeksport Anita Kurowska Larsen af Mogens Hjelm, moh@danskbyggeri.dk, foto RICKY JOHN MOLLOY. Efter fem år med imponerende vækstrater brød den danske vare- og byggevareeksport nærmest sammen på grund af finanskrisen. Den samlede vareeksport blev ramt hårdt, og vi skal helt tilbage til for at finde et tilsvarende lavt niveau. Byggevareeksporten, der udgør ca. 8 % af den samlede vareeksport, er dog knap så hårdt ramt og er kun faldet tilbage på 2006-niveauet. I 2009 faldt byggevareeksporten med 18 % i forhold til 2008 og endte på 39 mia. kr. Tilbagegangen var kraftigst omkring årsskiftet 2008/2009. Herefter viste byggevareeksporten svag fremgang i andet, tredje og fjerde kvartal. "Det er nærliggende at tro, at de mange hjælpepakker, EU-landene satte i gang, har været medvirkende til den positive udvikling i af Martin K.I. Christensen, mic@danskbyggeri.dk. Da Dansk Byggeri ved årsskiftet gik over til at sende Byggeriet ud dels med Post Danmark og dels med Bladkompagniet, fordi den tidligere distributør, City Mail, lukkede, skete det fordi Bladkompagniet havde lovet, at de ville kunne komme adresser på udsendelserne fra og med april. Dette er desværre ble- Magasinet Byggeriet Problemerne i forbindelse med udsendelsen fortsætter desværre lidt endnu vet forsinket. Bladkompagniet har hidtil været specialiseret i at omdele aviser, reklamer og meget store blade. De er gået ind i markedet for mindre blade, som Byggeriet med sit oplag på eksemplarer er blandt. Det giver meget store portobesparelser for Dansk Byggeri at bruge Bladkompagniet, som arbejder de tre sidste kvartaler," siger Anita Kurowska Larsen, eksportrådgiver i Dansk Byggeri. Halvdelen af den danske byggevareeksport går til Tyskland, Sverige, UK og Norge, som tilbage i 2008 alle kunne levere tocifrede vækstrater for de tre sidste kvartalers byggevareeksport. Det gik dog drastisk ned ad bakke i Ikke overraskende er Storbritannien og Sverige hårdest ramt med fald på hhv. 36 og 21 %. Forklaringen skal ud over finanskrisen og den stærke konjunkturafkøling søges i begge landes svage valutaer og svage boligmarkeder. I Norge og Tyskland er det ikke gået helt så galt med konjunkturen. Her var tilbagegangen på hhv. 14 og 7 % - måske fordi begge lande har været meget hurtige til at fremrykke offentlige investeringer. "Når Norge nøjes med en tilbagegang på 7 %, er det fordi, pessimismen i samfundet og branchen ikke har været så stor. Oliepengereserven giver en vis tryghed, og Norge har også en relativ stærk økonomi, folk har arbejde, og der er penge i samfundet," forklarer Anita Kurowska Larsen. Hun oplyser, at Dansk Byggeri i øjeblikket mærker en kraftig efterspørgsel fra medlemmer på Norgesog Tysklandsvejledninger, og det er udtryk for, at de udførende medlemmer af Dansk Byggeri ser muligheder på disse markeder. "Fra alle fire markeder har vi set de første positive meldinger, primært om boligmarkedet. For eksempel har Tyskland for første gang i lang tid kunnet fremvise positive vækstrater, når det gælder antallet af byggetilladelser. Og i Sverige har en frisk undersøgelse fra SEB vist, at over halvdelen af de svenske husholdninger tror på, at boligpriserne fortsætter med at stige i 2010." årgang nr 3 april Klimavenlig isolering 2 energirigtig empire 2 3d gør byggeprocessen nemmere erhvervsmagasin for byggeri, anlæg og industri Uddannelse Erhvervs-, efter- og videreuddannelse hårdt på at kunne levere det lovede. Redaktionen vil følge udviklingen tæt, og oplever man stor problemer med modtagelsen af Byggeriet, kan man skrive til redaktør Martin K.I. Christensen, mic@ danskbyggeri.dk

14 k o r t o g g o d t Netbank kan dræbe små firmaer Ifølge Dansk Byggeri ville det være oplagt hvis bankerne var tvunget til at dække mindre virksomheders tab ved indbrud i netbanken. En anden løsning end lovgivning vil være, at små virksomheder selv må tegne forsikringer for at dække sig ind. Men ifølge Mads P. Gede fra Dansk Byggeri er de forsikringer, der findes i dag, enten så dyre eller så omfattende, at de ikke vil være realistiske for små firmaer. Han henviser til, at det samlede tab ved netbanksindbrud i virksomheder sidste år var på under 3 millioner kroner. analyse Fugebranchen er det nye navn Fugebranchens Samarbejds- og Oplysningsråds (FSO), vedtog på sin 30. generalforsamling i marts 2010 at ændre navn til Fugebranchen. Garantiordningen, som har fungeret siden 1980, fortsætter uforandret. Ordningen betyder, at arbejde udført af Fugebranchens medlemmer er underkastet en garanti med mulighed for erstatning. Hjælp til den gode idé Videnskabsministeriet er klar med nye videnkuponer. Dansk Byggeri har med baggrund i erfaringerne fra ordningen i 2008/2009 set frem til relanceringen. "En række virksomheder i byggeriet har fået bevilget midler til konkrete projekter, og det er dokumenteret, at der er opnået positive resultater af de gennemførte aktiviteter - fx øget effektivisering i driften eller etablering og videreudvikling af virksomhedens kernekompetencer," siger projektchef i Dansk Byggeri, Jørn Jensen. Dansk Byggeris Årsdag Konference - Danmark i Vækst af Martin K.I. Christensen, mic@danskbyggeri.dk. Dansk økonomi oplever i øjeblikket det kraftigste konjunkturtilbageslag siden 30'erne. Ikke mindst byggeriet er hårdt ramt. Interessen samler sig derfor om, hvordan vi kommer ud af den nuværende økonomiske situation og ikke mindst, hvordan vi skaber det bedste fundament for en høj vækst i fremtiden. Konferencen 'Danmark i vækst' kommer med bud på byggeriet bidrag til fremtidens vækst. Efter konferencens indledning deler deltagerne sig op i tre temamø- af Henriette Døssing, hed@danskbyggeri.dk. Trenden med at bedømme virksomheder på nettet er nu også nået til byggebranchen Det har i lang tid været muligt at bedømme en restaurant eller et hotel via hjemmesider som aok. dk, ibyen.dk og hotels.com, og nu er turen kommet til virksomheder i bygge- og anlægsbranchen. Som noget nyt kan forbrugere, som søger efter en virksomhed via læse og skrive en bedømmelse af virksomhederne. Dermed bliver det lettere for forbrugerne at orientere sig om, hvilke oplevelser, tidligere kunder har haft. Glade kunder er gode ambassadører Tidligere var det 'mund-til-øre-metoden', som blev brugt, men med internettet er den form for bedømmelse og anbefalinger af virksom- der, hvor der gås i dybden med tre af de områder, der bliver helt centrale for den fortsatte udvikling. TEMA: Vækst, viden og uddannelse I dette tema sættes der fokus på byggeerhvervets styrkepositioner, og hvor fremtidens muligheder ligger. Medarbejderne som ressource vil være i centrum. TEMA: Innovation og grøn vækst Der er behov for en betydelig indsats og betydelige forbedringer, hvis målet om at Danmark skal blive fossil-frit i 2050, skal kunne opnås. TEMA: Infrastruktur En velfungerende og tidssvarende infrastruktur er af afgørende betydning for et samfunds udvikling og muligheden for at øge velstanden i samfundet. Danmark står over for betydelige udfordringer i de kommende år på infrastrukturområdet. 2 årsdag2010 Økonomi Fortsat tilbagegang i byggebranchens omsætning af Henriette Døssing, hed@danskbyggeri.dk. Den indenlandske omsætning i bygge- og anlægsbranchen var 26 % lavere i januar 2010 i forhold til året før. "Det er et ganske voldsomt fald især når man tager med ind i overvejelserne, at krisen var sat ind med fuld styrke i starten af 2009," understreger økonomisk konsulent Andreas Fernstrøm, Dansk Byggeri. Hvis man i stedet tager de seneste tre eller seks måneder og sammenligner med de tilsvarende perioder året før, har faldet i den indenlandske omsætning været på henholdsvis 22 % og 21 %. "Faldet i omsætningen er desværre ikke et nyt fænomen. Årsagen til at faldet er større i den seneste måned, skal nok findes i det hårde vintervejr, Krak.dk Virksomheder får karakterer på internettet heder blevet mere udbredt og lettere for forbrugerne at deltage i. Uanset, hvor mange penge, man som virksomhed bruger på annoncer og hjemmeside, så er og bliver den bedste og mest effektive reklame anbefalinger fra tidligere kunder, så har man udført et godt stykke arbejde til kundens tilfredshed, kan det være en god idé at spørge om kunden vil skrive en bedømmelse af virksomheden. Omvendt kan det være rigtig ærgerligt at få en dårlig bedømmelse, og i sådant et tilfælde kan man som virksomhed vælge at ignorere bedømmelsen eller tage kontakt til den pågældende kunde for at få rettet eventuelle misforståelser omkring arbejdet. Når alt det så er sagt, så er det en god idé også at huske på, at man som virksomhed og forbruger skal tage bedømmelserne med et gran salt. som har gjort, at ekstra meget arbejde har stået stille. På den anden side er det bestemt ingen indikation af, at krisen er ved at aftage." siger han. "Der er desværre heller ingen udsigt til, at billedet vil ændre sig lige foreløbigt. Virksomhedernes ordrebøger er nemlig i øjeblikket meget hurtigt læst." 2 Virksomhedssøgning via Dansk Byggeris hjemmeside Med Kraks nye tiltag kan forbrugere, som søger en virksomhed via Dansk Byggeris hjemmeside indtil videre også læse bedømmelser af virksomhederne. Krak arbejder dog på en løsning, så bedømmelserne ikke bliver medtaget i søgninger, der sker via Dansk Byggeris hjemmeside. Løsningen er efter planen på plads i løbet af et par måneder. Forbrugere, der søger en virksomhed via Kraks egen hjemmeside vil dog fortsat kunne læse og skrive bedømmelser af virksomheden

15 Gravminder er også kunst Stenhuggerlauget under Dansk Byggeri står bag en udstilling af gravminder, der skal vise gravstenens mange betydninger. Gravminder har betydning på mange planer. For de efterladte er det et sted at mindes og føle nærværet gennem erindringer, og for besøgende på kirkegårdene er de en kulturhistorisk kilde med oplysninger om personhistorie og om gravskik gennem tiden. lauget.dk Regeringen var advaret om tinglysningskaos Regeringen har flere gange nægtet, at man på forhånd var advaret om tinglysningsskandalen. Men nye dokumenter viser, at Justitsministeriet blev advaret to måneder før lanceringen af et projekt, der har kostet skatteydere og virksomheder mia. af kr. Ejendomsforeningen Danmark vurderer, at tinglysningsskandalen koster erhvervssektoren en mia. kr. om måneden, og udregninger fra Dansk Byggeri viser, at almindelige danskere har mistet en mia. kr. i uforskyldte renteudgifter. Rekord-antal konkurser i byggeriet De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at der i marts måned var 102 konkurser i bygge- og anlægsbranchen. Det er næsten en fjerdedel mere end i første kvartal i onkurstallene for bygge- og anlægsbranchen for det første kvartal i 2010 taler deres tydelige sprog. Krisen er ikke overstået endnu. Hvor der er i første kvartal i 2009 var 231 konkurser i byggeog anlægsbranchen, var der i 2010 hele 287 konkurser, udtaler økonomisk konsulent Andreas Fernstrøm, Dansk Byggeri. analyse TUNBYG 2010 Byggemesse i god stemning På Rationels stand kiggede Kronprinsen på det intelligente vindue Energi+ hvor visionen er at opnå en positiv Eref værdi af Jan Hesselberg, jkh@danskbyggeri.dk.der blev præsenteret mange nyheder på messen og Trælasthandlerunionen TUN, der arrangerer messen, introducerede tre nye klimapriser, der blev overrakt af Kronprins Frederik. Klimaprisen gik til Komproment/ Nordic Energi Group, der producerer patenterede solfangere, som er integreret i taget. Firmaet har stiftet en landsdækkende sammenslutning håndværksvirksomheder med speciale i tagarbejde kaldet Tagprofferne som løbende uddannes i energiløsninger i forbindelse med tagudskiftninger. Energiprisen gik til Rationel A/S for deres nye Energi+ vindue, som tekst og foto Martin K.I. Christensen, mic@ danskbyggeri.dk. For mange danske byggevirksomheder er Sverige et stort marked. Og derfor var både mange udstillere og mange af de besøgende på Nordbygg i 2010 i Stockholm sidst i marts danske. 10 af de danske virksomheder udstillede på en 180 kvadratmeter stor dansk fællesstand. Nordbyggs danske repræsentant, Marianne Sjöberg, fortæller om stor tilfredshed i den danske lejr. "Igen i år kan jeg konstatere, at det at deltage på den danske fæl- Nordbygg 2010: besøgte svensk rekordmesse lesstand, er en udmærket måde for danske virksomheder at prøve det svenske marked af på." Et par af udstillerne kunne endog konstatere, at mens det danske marked fortsat er vigende, så har de kunnet registrere en øget interesse fra det svenske markeds side. Energirigtig energirenovering Energi og energirigtig renovering var i fokus på flere af udstillingsområderne. Både i form af løsninger til renovering af eksisterende bygninger og udstyr til at bygge de mest energieffektive nye huse. Kronprins Frederik på Komproments stand efter prisoverrækkelsen, hvor Dans Byggeri-medlemmet Komproment fik Klimaprisen. Det er Niels Heidtmann fra Komproment til højre for Kronprinsen tilfører boliger mere energi i fyringssæsonen, end der forsvinder. Rationel har desuden udviklet en ny montage- og indbygningsløsning, der minimerer kuldebroer og varmetab omkring vinduet. Miljøprisen gik til Troldtekt for deres Troldtekt Akustik, som kan dokumentere bæredygtig skovdrift, minimal miljøbelastning ved produktion, brug og bortskaffelse samt indeklimamærkning og bidrager dermed til et bedre miljø i hele produktets livscyklus. Produktet kan genanvendes, og 95 % af energien til produktionen kommer fra CO2-neutralt brændsel. Initiativet blev belønnet med et besøg af protektor for Klimakonsortiet Kronprins Frederik, og klimatemaet afspejlede sig også på standene, idet klima, energi og miljø er i højsædet hos en lang række af byggeriets leverandører. Dansk Byggeri var som vanligt udstiller på messen, og mange medlemmer besøgte standen, hvor der også var medarbejdere fra Byggeriets forsikringsservice og EG Byg og Installation (tidligere Bygteq it). Desuden viste Pension Danmark, hvordan de nye overenskomster med den nye sundhedsforsikring, giver mulighed for at få masseret ømme rygmuskler. BYG Garanti tiltrækker nye medlemmer, og også på årets messe var der interesserede virksomheder, der fik en introduktion til medlemskab af Dansk Byggeri. 2 Den danske fællesstand Samtidig havde de intelligente løsninger sin egen hal, hvor der blev præsenteret mange nye produkter. Nordbygg 2010 vil finde sted i Stockholm den marts 2012, 15

16 k o r t o g g o d t Ældre i byggebranchen gavner alle Byggeriets Samarbejdsudvalg, BYG-SAM, vil med en ny informationsportal og pjece hjælpe byggebranchen med at fastholde ældre medarbejdere. Det sker ud fra den holdning, at en aktiv seniorpolitik gavner både unge og ældre medarbejdere samt virksomheden som helhed, og det skal der sættes øget fokus på. Ifølge arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Byggeri, Ann Mills Karlslund, der sidder i BYG-SAM, er en seniorpolitik vigtig, fordi den kommer både seniorerne og de yngre medarbejdere til gode. Samtidig skaber det et socialt godt miljø, når der er plads til alle og der bliver lyttet til den enkelte, mener Ann Mills Karlslund. arbejdsmiljø Send byggeansøgninger via kommunens hjemmeside Pilotprojekt i Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og tre andre kommuner gør det nemt og hurtigt at lave en byggeansøgning - og få svar fra kommunen. Hos Dansk Byggeri ser man store perspektiver i den nye løsning. "Digitaliseringen vil i høj grad være med til at effektivisere sagsbehandlingen hos byggevirksomheden. Man kan få adgang til rådgivning om lokale forhold, og dermed få afklaret en række spørgsmål, inden ansøgning sendes af sted. Det bliver en gevinst for alle deltagende parter i en byggesag," siger Jørn Jensen, projektchef i Dansk Byggeri. Generalforsamling i Træsektionen Fokus på det lokale arbejde Direktør Michael R. Lund, Lund & Staun A/S, ny formand for Træsektionen af Martin K.I. Christensen, mic@danskbyggeri. dk, foto Michael Bo Rasmussen. Generalforsamlingen i Dansk Byggeris Træsektionen den 12. marts blev ramme om formandsvalg, udskiftning i bestyrelsen og fokus på sektionens lokale arbejde. Den hidtidige næstformand, Michael Lund, blev valgt som ny formand efter Kurt F. Sørensen, der havde valgt at trække sig fra posten. Da Knud F. Sørensen var blevet syg, fik Michael Lund sin ilddåb og holdt blandt andet beretningen om det forløbne års arbejde. På generalforsamlingen blev der holdt en workshop, hvor del- af Martin K.I. Christensen, mic@danskbyggeri.dk, foto Poul Andersen. Baggrunden for, at Diamantentreprenørerne står over for at skifte status fra en interessegruppe til en sektion i Dansk Byggeri, er et ønske om et tættere samarbejde en lang række emner, der har betydning for branche. Fx arbejdsmiljø, en målrettet kvalitetssikring og en certificeringsordning, som skal være med til at markedsføre branchen som en seriøs medspiller. Jeanette Brandt understregede i sin beretning, at der har været en dialog med Dansk Byggeri om rammerne for overgangen fra interessegruppe til sektion Et af de emner, som hun fremhævede var behovet for en højnel- tagerne drøftede Træsektionens arbejde i lokalområderne. Der fremkom en lang række idéer og forslag til at optimere sektionens arbejde og dermed få mere ud af de ressourcer, der afsættes fra sektionen og Dansk Byggeri til arbejdet for at øges synligheden lokalt. Knud F. Sørensen blev behørigt fejret ved aftenens middag, hvor Michael Lund i sin tale lagde vægt på, at han overtager en veldrevet sektion, hvor en række underudvalg har fået mandat til at varetage sektionens interesser, hvilket giver formanden tid til at koncentrere sig om formandshvervet. Den ny bestyrelse Michael Lund grundlagde i 1997 Lund & Staun A/S sammen med makkeren Henrik Staun. De har gennem årene opkøbt flere mindre byggevirksomheder, og i 2003 blev tømrer- og snedkervirksomheds forretningsområde udvidet gennem opkøb af en mindre murervirksomhed. Lund og Staun A/S har modtaget seks Børsen Gazeller og fik i 2007 tildelt Arbejdstilsynets grønne smiley. Michael Lund har været medlem af Træsektionens bestyrelse siden 2006, blev valgt til næstformand 2008 og er aktiv i en lang række netværk - lige fra Dansk Byggeris Lokalforening BYG Himmerland til ExecutiveBusinessNetwork, Udover Kurt F. Sørensen valgte Bent Sønderskov, Villy Jønsson og Steen Justesen at træde ud af bestyrelsen. De fire nye medlemmer i bestyrelsen er Erik Nimb, Martin Skou Heidemann, Allan Olesen og Klaus Allermann Kurt F. Sørensen, der blev valgt som næstformand for Træsektionen i 2003 og formand året efter, vil fortsat være at finde i Dansk Byggeris hovedbestyrelse og i bestyrelsen for Nyhussektionen. 2 Generalforsamling Diamantentreprenørernes Brancheforening fra interessgruppe til sektion se af arbejdsmiljøet: "Holdningen på mange pladser er tit, at en diamantentreprenør i underentreprise sagtens kan stå med en håndholdt maskine hele dagen uden pauser. Det er en holdning, som det har været svært at gøre op med. Dansk Byggeri vil støtte os i, at vi som forening skal forsøge at løse problemet ved at fremme vores interesser hos bygherre, hovedentreprenør, ingeniør og arkitekter." "Hvis fx diamantboring og skæring lægges i en selvstændig fagentreprise, vil vi som fag have meget større indflydelse på byggeprocessen, og derfor også arbejdsmiljøet for vores montører på den enkelte plads," fortsatte Jeanette Brandt. Jeanette Brandt, formand Brancheforeningen søgte sidste år om at blive en sektion i Dansk Byggeri, det er blevet godkendt af bestyrelsen og skal nu endelig godkendes af Dansk Byggeris Repræsentantskabsmøde skaering.dk 16