University of Copenhagen Ynglefugle i galleriskov langs åen i Århus indre by
|
|
- Nora Kvist
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 university of copenhagen University of Copenhagen Ynglefugle i galleriskov langs åen i Århus indre by Provencal, Philippe Published in: Flora og Fauna Publication date: 2008 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Citation for published version (APA): Provencal, P. (2008). Ynglefugle i galleriskov langs åen i Århus indre by. Flora og Fauna, 114(3-4), 1-7. Download date: 06. Feb. 2017
2 Ynglefugle i galleriskov langs åen i Århus indre by Philippe Provençal 1 Occurence and nesting densitiy of birds in riverine urban environment. In 2007 and 2008, the author studies the bird fauna including occurence and density of nesting birds in a small tree- and shrub covered area of 7,2 ha along a river stretch of 929 m in the city center of Århus (Denmark) using the territorial mapping method. In all, 38 bird species were recorded, among which 19 species were recorded as breeding. Great Tit Parus major and Chifchaf Phylloscopus collybita dominated in both years. Compared to similar studies in Denmark, the results showed a much greater occurence of hole nesting species, and of Chifchaf Phylloscopus collybita, Wren Troglodytes troglodytes, Wood Pigeon Columba palumbus and Blackcaps Sylvia atricapilla and a low density of Blackbird Turdus merula. Key words: Bird census, urban environment, riverine environment, territorial mapping,århus, Denmark I 2007 og 2008 undersøgte jeg ynglefuglene ved Århus Å på en ca. 1 km lang strækning i det indre Århus by fra Thorvaldsens Gade til Ringgaden (Fig. 1). Området har karakter af en galleriskov langs åen. Som naturområde, der får lov til at passe sig selv, er det unikt i midtbyen, hvis grønne arealer ellers består af plejede parker og haver. blanding af vilde og dyrkede arter. Der gror bl.a. Æble Malus sp., Spidsløn Acer platanoides, Ahorn Acer pseudoplatanus, Pil Salix sp., og Poppel Populus sp. Der er også ask Fraxinus excelsior og Eg Quercus sp. Specielt Pil og Poppel kan være høje, så vegetationen har karakter af partier med høje træer vekslende med krat og mindre træer. I selve åen er der områder med Tagrør Phragmites australis, sine steder 3-4 m brede. Længere væk fra åen er der bebyggede områder og ruderater. Metodens grunddata findes i tabel 1. I alt blev der registreret 21 gange i 2007 og 23 gange i Det samlede tidsrum i 2007 var på 15 t og 55 min. (gns. 45 min.), og i t og 36 min. (gns. 33 min.). I 2007 var registreringsperioden på 121 dage (5/3-3/7). Observationerne skete mellem kl. 9.06, og I 2008 var registreringsperioden på 115 dage (21/3-13/7). Observationerne fandt sted mellem kl. 8.08, og og kl Alle observerede fugle blev artsbestemt og plottet ind på et kort til senere kortlægning af territorier. Ud Metode Den undersøgte strækning er på i alt 929 m. Området er sammenlagt på 7,2 ha og er den inderste del af en grøn kile, som begynder ved Brabrand Sø vest for Århus og følger Århus Å mod byens centrum. Området, der er omgivet af beboelsesejendomme og erhvervsbygninger, er forsynet med asfalterede gang- og cykelstier, men der er ingen motortrafik. Vegetationen er ret varieret, da området i høj grad får lov til at passe sig selv, og består af en Figur 1. Kort over området med angivelse af gærdesmutte-territorier i Kort tegnet af Lars Skipper efter forlæg fra forfatteren. Produktion: Århus Kommune. Teknik og Miljø. Informatikområdet. November Map of the Census Area showing Wren-territories in Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Allé 210, 8000 Århus C. Flora og Fauna 114(3): Århus
3 Grønirisken har svag territorialitet, og rederne kan være placeret tæt ved hinanden (Hansen 2002b, ss ). Selv om der blev registreret adskillige sangobservationer og observationer af sangflugt, er det derfor ikke muligt at opgøre, hvor mange par grønirisker der ynglede i området. Sammenligningen af artsforekomsten mellem årene er gjort ved hjælp af henholdsvis et index for artslighed og et for tæthedslighed. Index for artslighed (Sørensens index) = 2z/(x+y); hvor z = antal af fælles arter i de to undersøgelsesår, og x og y er det respektive antal arter for hvert af årene. Indexet går fra 0 til 1, hvor 1 angiver total lighed Figur 2. Århus Å og censusområdet fra Ringgaden og mod centrum. A view of the river Århus Å and the census area over fuglenes adfærd blev også noteret: sang, simultan sang fra to eller flere individer, sangflugt/parringsflugt, varsel, territoriale stridigheder, yngleadfærd (redebygning, rugning, fodring, pasning af unger). Desuden blev positionen af reder noteret, hvor artsbestemmelsen var sikker. Observationerne af de enkelte arter og disses adfærd blev senere plottet ind på artskort, således at disse kunne danne basis for kortlægning af de enkelte arters territorier. Territorierne blev kortlagt efter territorial mapping method (Bibby et al. 1992; Nordisk Ministerråd 1983). Der blev brugt mindst to sangobservationer som minimumskriterium for et territorium. Kriterierne for, at en art blev betragtet som ynglefugl, var redebygning, rugning, voksne i selskab med unger og/eller territorium. Index for tæthedslighed (density similarity index) = 2 minimum (d1i,d2i)/(d1+d2); hvor minimum (d1i,d2i) = det tal, som er det mindste i talparret d1i og d2i, og hvor tallene d1i og d2i står for det respektive antal af territorier for hver art i de to undersøgelsesår, mens tallene D1 Og D2 står for det samlede antal territorier i de respektive år. Indexet går fra 0 til 1, hvor 1 angiver total lighed i tætheden. Resultater I alt observeredes der 38 fuglearter i et eller begge af de to år (Tabel 2). I 2007 var der 14 og i Tabel 1. Oversigt over grundlæggende metodeoplysninger i hhv og Basic information on recording conditions in 2007 and 2008, resp. 54
4 Figur 3. Musvitten udmærker sig ved den højeste dominans både hvad angår det samlede antal af territorier og tæthed begge år. Great tit had the greatest number of territories and the greatest density in both years. Figur 4. Ringduen havde en forholdsvis høj tæthed især i Wood pigeon appeared at a relatively high density, especially in ynglende arter - i alt 19 ynglende arter. Arterne, antallet af territorier samt territorietætheden fremgår af Tabel 4 og 5. I 2007 blev der i alt registreret 43, i 2008 i alt 56 territorier samt i begge år - et ukendt antal territorier af grønirisk. Skovspurv, grønbenet rørhøne, gråkrage og husskade havde alle kun et territorium i et eller i begge år, men deres reder og yngleadfærd er observeret over mange dage. Husskaden gennemførte ikke udrugning, formentlig pga. forstyrrelser. Gråspurv blev tit set i undersøgelsesområdet, og småflokke havde deres foretrukne buskadser, men der blev ikke observeret yngleaktivitet. I 2008 var der et forøget antal registrerede territorier i forhold til 2007, ca. 20%, som især skyldtes forøget yngleaktivitet hos ringdue, blåmejse og gransanger. Begge år var musvit og gransanger dominerende arter (Tabel 3). Der var elleve arter, som ynglede begge år. Disse repræsenterer 79% af arterne i 2007 og 69% af arterne i Hvad angår territorierne, var de dominerende arter (> 5% territorier det pågældende år se tabel 3) i 2007: Solsort, musvit, gærdesmutte, gransanger, munk og bogfinke. I 2008 var det: Ringdue, solsort, blåmejse, musvit, gærdesmutte, gransanger, munk og bogfinke. I 2007 udgjorde de dominerende arter 79%, i 2008 udgjorde de 88%. Index for arts-similaritet for de ynglende arter (species similarity index, Sørensens index) 2 var 0,76. Index for artstætheds-similaritet (density similarity index) for de registrerede territorier var 0,77. Diskussion Konkurrenceforhold Da musvit er en huleruger, nyder den godt af, at områdets træer får lov til at passe sig selv, hvilket giver mange huller i træerne. At musvit klart dominerer over blåmejse (musvit havde 19% af samtlige registrerede territorier mod blåmejsens 6%) skyldes formentlig, at de to arter konkurrerer om redehullerne, men at musvit som den største og stærkeste får overtaget (Møller 2002, s. 643). Gransanger findes i blandskov samt krat på fugtige steder, hvor der også er høje løvtræer (Laursen 2002, s. 614). Dette passer godt med undersøgelsesområdet. Gransanger lever dog i stærk konkurrence med løvsanger (Laursen 2002, s ), og dette er måske en af forklaringerne på, at løvsanger mangler som yngleart i området. Der er spredte observationer af løvsanger, men den har ikke ynglet i området 2 Grønirisken er taget med i index for artslighed. Figur 7 55
5 siden midten af 1990 erne (Provençal 2007). Munk er en kraftig konkurrent til havesanger, og de to arter accepterer sjældent hinanden inden for deres territorier. Da munk om foråret ankommer før havesanger, må sidstnævnte kile sig ind mellem munkenes territorier (Laursen 2002, s. 610, 612). Dette kan forklare, at munk fandtes i området med henholdsvis 3 og 4 territorier i de to undersøgelsesår, mens havesanger kun optrådte med 1 territorium og kun i 2008 (tabel 4 og 5). Derimod kan det undre, at gærdesanger ikke har etableret sig som ynglefugl, da området habitatmæssigt passer den fortrinligt (Laursen 2002, s. 607). Habitat og trofiske forhold To fuglearter hørte klart til akvatiske habitater, nemlig gråand og grønbenet rørhøne. Hertil kan også regnes rørsanger og kærsanger. Blandt de arter, som hører til kratog skovhabitater, fandtes her ringdue, blåmejse, musvit, solsort, rødhals, gærdesmutte, gransanger, munk, havesanger, bogfinke og grønirisk. Alle disse arter har desuden tilpasset sig kulturlandskabet og villahaver. Husskade og krage er arter fra mere åbne landskaber, men som har tilpasset sig byernes levesteder, hvorimod tornsanger er en art, som ynder det åbne landbrugsland, dog evt. ruderater med spredte buske. Der var en klar overvægt af insektivore fuglearter (Tabel 4), hvor insekter og andre invertebrater spiller den største rolle som føde i yngletiden. Omnivorer er arter, som lever i lige så høj grad af dyrisk føde som planteføde, mens herbivorer er arter, som lever overvejende af planteføde. Af omnivore arter var der fem arter, og af herbivorer var der kun to arter. Området domineredes af arter, hvis reder anbringes i krat eller træer. De stod for 69% af samtlige registrerede territorier, dertil må lægges et ukendt antal grønirisk-reder. Området blev dernæst karakteriseret af det store antal hulrugere, som udgjorde 26% af samtlige registrerede territorier. Arterne omfatter musvit, blåmejse og skovspurv. Det bør i denne sammenhæng nævnes, at der ikke er set redekasser i området. De resterende territorier (5%) var arter, der anbringer deres rede på jorden, på vandet, i tagrør eller i vegetation, hvor tagrør går over i anden vegetation. Tabel 2. Registrerede fuglearter i undersøgelsesområdet i et eller begge år. Total list of bird species recorded in the census area in one or both years. Sammenligning med andre undersøgelser Andre undersøgelser af tætheder i villahaver i Århus og Ålborg fra 1971, 1972 og 1975 viser, at solsort var den klart dominerende med op til 38 territorier pr. 10 ha (Møller 1976). Til sammenligning fandt jeg kun tætheder på 8,3 og 6,9 territorier pr. 10 ha i hhv og Det svarer mere til de tæt- 56
6 Figur 5. Gransangeren var den næstdominerende, både hvad angår det samlede antal af territorier og tæthed. Chifchaf was second in number of territories and density. Figur 6. Blåmejsen klarer sig dårligt i konkurrence med musvitten på censusområet. Blue tit is outcompeted by great tit in the census area. heder, man finder i artens naturlige habitat skov, op til 10 territorier pr. 10 ha (Hansen 2002a, s. 580). Møller (1976) fandt tætheder for musvit i tre villakvarterer på 6,6; 6,6 og1,8 territorier pr. 10 ha. Til sammenligning fandt jeg tætheder på 11 og 15 territorier pr. 10 ha i de to år. Det formodes, at forskellen skyldes, at villahaver og andre plejede områder i Møllers (1976) undersøgelse indeholdt færre træer med naturlig ældning og huldannelse. Møller (1976) omtaler ikke tilstedeværelse af redekasser i sin artikel. Tabel 3. Antal registrerede territorier (N) i det 7,2 ha store censusområde sammen med artsdominans (D) og territorietæthed pr. 10 ha (D/10 ha). Total number of territories (N) within the7,2 ha census area along with species dominance (D) and density of territories (D/10 ha). Sammenligning af territorietætheder for ringdue, gærdesmutte og munk viser også større tætheder for alle arter i min undersøgelse sammenlignet med Møller (1976). Også det kan sandsynligvis tilskrives et stort antal af høje træer med veludviklet busk- og kratvegetation, som man ikke finder i velplejede villahaver. Antallet af gransanger og løvsanger har gennem de sidste 30 år udviklet 57
7 gennemlæsning af manuskriptet og for god rådgivning. Lars Skipper takkes for at have tegnet kortet til Fig. 1. Figur 7.Bogfinken hører til de dominerende ynglearter i området. Chaffinch belonged to the dominating breeding species in the census area. sig forskelligt, da gransanger er gået frem og løvsanger tilbage (DOFpunkttællinger, Den forskel kommer også frem ved sammenligning med Møller (1976). Han fandt få eller ingen gransanger, mens jeg fandt en stor tæthed af gransanger. For løvsanger forholdt det sig omvendt. Jeg havde ikke ynglende løvsanger i mit område, men Møller (1976) havde flere løvsangere i tælleområdet i den nordlige del af Århus. Tak Seniorforsker Poul Hansen, Naturhistorisk Museum, takkes varmt for engageret rådgivning og rettelser af manuskriptet. Cand. scient. PhD. Ole Frimer takkes meget for kritisk Tabel 4. Antal registrerede (og andel af) arter, fordelt på fødegruppe. Number of recorded species (and proportion of species) by main groups of feeding biology. Citeret litteratur Bibby CJ Burgess ND & Hill DA Bird census techniques. Academic Press, London. Cramp S & Brook DJ (red.) Handbook of the birds of Europe, the Middle East and North Africa. Vol. VI, Warblers. Oxford University Press. Frimer O & Provençal P Fuglepopulationer på østskråningen af Causse Méjean, Sydfrankrig med noter om bemærkelsesværdige fugleobservationer i Florac-området , årsrapport Zoologisk Museum Svendborg, Naturhistorisk Museum, Århus. Hansen P 2002a. Drosselfugle. I: Meltofte H & Fjeldså J (red.), Fuglene i Danmark. Gyldendal. Hansen P 2002b. Finker. I: Meltofte H & Fjeldså J (red.), Fuglene i Danmark. Gyldendal. Laursen K Sangere. I: Meltofte H & Fjeldså J (red.). Fuglene i Danmark. Gyldendal. Møller AP Ynglefugleoptællinger i tre villaog bymæssige bebyggelser i Danmark. Dansk Ornit. Foren. Tidsskr. 70: Møller AP Mejser. I: Meltofte H & Fjeldså J (red.). Fuglene i Danmark, Gyldendal. Nordisk Ministerråd Metoder til overvågning af fuglelivet i de nordiske lande. Provençal P Fuglene lang Århus Å. Gejrfuglen, årgang 43, nr. 1:
BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005.
BILAG 1: Fredningskort for fredning af Råmosen, Ballerup Kommune jvf. Fredningskendelse af 21. oktober 2005. BILAG 2: Ejerforhold 4b 3d 5d 4i 8ac 1bc 5a 4ah 3b 1cx 1cu 5d 4ae 2ae 8at 3s 5i 5b 5h 1a 1h
Læs mereYnglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S
Statusopgørelse Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer 3621500038 Projektleder Erik
Læs mereNATUROVERVÅGNINGSRAPPORT
NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT YNGLEFUGLE I DE FREDEDE JORDBASSINER 2015 Den nyetablerede ø i bassin 15 marts 2015 Vordingborg kommune Afdeling for Land og Miljø Rapport for Vordingborg Kommune v/ Konsulent
Læs mere6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ
6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6 Af +HQQLQJ(WWUXSRUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJYHG%UDEUDQG6. Ved Brabrand Sø har Danmarks Ringmærkerforening i
Læs mereFUGLE VED VÆNGE SØ 2014
FUGLE VED VÆNGE SØ 2014 Vænge Sø blev færdigretableret i løbet af 2013 og vandstanden i søen nåede det planlagte niveau omkring årsskiftet. Fuglene er blevet systematisk optalt gennem hele 2014 bortset
Læs mereVinterfugle ved foderbrættet
Vinterfugle ved foderbrættet Vinteren 2010-2011 ved foderbrættet ved Benth Micho Møller Fra slutningen af november, hvor den første sne faldt og kulden satte ind, begyndte jeg at fodre på mine to foderbræt
Læs mere28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse.
28 februar Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Arreskov Sø: Grågås 17, Gravand 1. Erik Ehmsen. 27. februar Stor Skallesluger - Blishøns - Gråand Stor Flagspætte
Læs mereHavørn 1 AD R, Brushane 2 R, Sortklire 2 R, Fjordterne 1 R, Landsvale 600 R. Erik Ehmsen
30. juni Brændegård Sø (12:40-14:00): Toppet Lappedykker 10 R, Skarv 400 R, Fiskehejre 2 R, Knopsvane 12 R, Grågås 180 R, Gravand 8 AD R, Gravand 14 PUL R, Knarand 4 R, Krikand 3 R, Gråand 30 AD R, Gråand
Læs mereYnglende fugle ved Skenkelsø Sø 2013. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S
Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer
Læs mereAmatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov
Amatørprojekt Ynglefugletællinger ved Lehnskov i Fredskov Området ved Lehnskov ligger i den allervestligste udkant af Svendborg, Rantzausminde, som ses til højre. Skoven og kysten er meget benyttede til
Læs mereFuglelivet på Christianshavns Vold
Fuglelivet på Christianshavns Vold Fugletælling 2000-2001 Vej & Park, Københavns Kommune Rapporten er udarbejdet af biolog Ayla S.N. Elkjær Fuglelivet på Christianshavns Vold Baggrund I efteråret 2000
Læs mereKulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau
university of copenhagen Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2011
Læs mereYnglefuglene på Sprogø i 2018
Ynglefuglene på Sprogø i 2018 Tekst: Peter Pelle Clausen 2018 Naturkonsulent.dk Udarbejdet for Sund og Bælt A/S 1 Indhold Sammenfatning 3 Ynglepar, kystfugle 4 Oversigt over udviklingen i antallet af kystfugle
Læs mereYnglende fugle ved Skenkelsø Sø 2015. Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S
Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer
Læs mereRapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen
Rapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen I starten af 2009 blev en forbedret onlineversion af DOFbasen taget i brug. Der optræder nu følgende
Læs mereConstant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen
Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007 Af Peter Søgaard Jørgensen Constand Effort Site (CES) projektet fik trods sin lange historie i flere europæiske lande først sin start i Danmark i 2004
Læs mereFUGLE I BYEN. Guide til 25 fuglearter
FUGLE I BYEN Guide til 25 fuglearter FUGLE I BYEN rummer 25 af de mest almindelige fuglearter i Botanisk Have i København. Hæftet er velegnet til bestemmelse af fuglearter i de fleste bymiljøer. Fuglene
Læs mereStor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004
Stor Tornskade Observation søndag den 26. december 2004 Stor Tornskade i Halkær Ådal syd for Vegger den 8. oktober 2008 kl. 11.15. Af Brian Nilsson Indhold Forsiden 1 Indhold 2 Forord 2 Observationerne,
Læs mereTur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015
Tur til Mecklenburg-Vorpommern Lørdag den 23.5 2015 Turdeltagere: Flemming Olsen, Gunnar Boelsmand Pedersen. Rene Christensen. Turbeskrivelse: Hovedformålet med turen var, at besøge nogle af de lokaliteter
Læs mereSå er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.
Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en
Læs mereScanbird Extremadura 26.4-3.5 2015
Scanbird Extremadura 26.4-3.5 2015 Fugle-, patterdyr- og orkidéliste Foto: Stor Hornugle i Storke-koloni 30/4-15 Fugleliste Alle registrerede arter er nævnt og selvfølgelig ikke set af alle i gruppen.
Læs mereVestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005
Vestlige Kreta 2.juli - 16.juli 2005 Af Per Rasmussen Turen til Kreta var ikke mit første besøg på øen, og som tidligere besøg var dette også lagt an på familieferie. Men som fuglekikker vil man jo gerne
Læs mereFugle i Guldager Plantage
Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.
Læs mereBestandsindeks for ynglende danske skovfugle
Bestandsindeks for ynglende danske skovfugle 1976-1997 ERIK MANDRUP JACOBSEN (With a summary in English: Woodland indices of common Danish breeding birds 1976-1997) Indledning Af Danmarks samlede 43 000
Læs mereDamhusengen og Damhussøen Fugle og forvaltning 2017
Damhusengen og Damhussøen Fugle og forvaltning 2017 Rapport til Københavns Kommune Udarbejdet af Lars Maltha Rasmussen September 2017 Datablad Titel: Damhussøen og Damhusengen, Fugle og forvaltning 2017
Læs mere30. juni. 28. Juni. 27. juni. Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Espe: Blåvinget Pragtvandnymfe 1.
30. juni Tarup Grusgrave: Sildemåge 22 AD R. Per Rasmussen. [dofbasen.dk] Blåvinget Pragtvandnymfe 1. 28. Juni Gøg 1, Tårnfalk 2, Musvåge 1, Ravn 1. Rød glente 1 R. Erik Ehmsen. [Snatur] Øster Hæsinge:
Læs mereYnglende fugle ved Skenkelsø Sø Det nye vådområdes betydning for fuglelivet. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S
Det nye vådområdes betydning for fuglelivet Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer
Læs mereOpsamling på atlaslejrene i Thy, Søhøjlandet og Vendsyssel i Af Timme Nyegaard og Michael Fink Jørgensen
Opsamling på atlaslejrene i Thy, Søhøjlandet og Vendsyssel i 2017 Af Timme Nyegaard og Michael Fink Jørgensen I 2017 blev der planlagt og gennemført hele 3 atlaslejre fra centralt hold. Formålet med lejrene
Læs mereFugle, padder og krybdyr pa Amager Fælled 2013
Fugle, padder og krybdyr pa Amager Fælled 2013 Biomedia Rapport til Københavns Kommune Udarbejdet af Lars Maltha Rasmussen og Anders N. Michaelsen Antal sider: 45 December 2013 Datablad Titel: Fugle, padder
Læs mereYnglende ringduer i september, oktober og november
Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereRelativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015
Læs mereLars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1
Lars Heltborg Fugleobservationer 12-02-2013 Side 1 Fugleobservationer 2012 L Heltborg, 6091 Bjert. Dato Art Antal Sted Bemærk 24-02-12 Knopsvane Solkær enge Gråand Do Alm. skarv Do Krikand Do Grågæs Do
Læs mereYnglende fugle ved Skenkelsø Sø 2011
- det nye vådområdes betydning for ynglende fugle Kunde Rådgiver Egedal kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon: 72 59 73 15 Telefon 46 30 03 10 Telefax 46
Læs mereFugle i Danmark - ved foderbrættet. Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved foderbrættet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads
Læs mereRingmærkning ved Gedser Odde 2008
En rapport fra Gedser Fuglestation af Bo Kayser Version 1 Juli 2018 Gedser Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. ÅRETS GANG... 3 3. MATERIALER OG METODER... 3 3.1 Materialer...
Læs mereINDHOLD Beplantning for fugle Fodring af vildfugle Foder til vildfugle
FUGLE I HAVEN INDHOLD Side 2 Side 3 Side 4-5 Side 6-7 Side 8-9 Beplantning for fugle Fodring af vildfugle Foder til vildfugle Fugle i haven Hvad spiser fuglene, og hvor hyppigt forekommer de? Side 10-11
Læs mereLok. Nr. 26 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2014
Lok. Nr. 26 Lokalitetsskema: Fælleskommunalt overvågningsprojekt i Roskilde Fjord 2014 Lokalitet: Selsø Sø Kommune: Frederikssund Besøgsdatoer: 14.05.2014 og 9.06.2014 Observatører: Erik Mandrup Jacobsen,
Læs mereFuglene omkring. Danfoss Universe. Februar - september 2008. af Bjarne Nielsen
Fuglene omkring Danfoss Universe Februar - september 2008 af Bjarne Nielsen Langesø, 1. oktober 2008 Euring-nr. dansk navn, latinsk navn (antal observationer, antal observerede individer, formodet antal
Læs mereVinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle
Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul
Læs mereKeldsnor Fuglestation 2008
Ringmærkningen på Keldsnor Fuglestation 2008 Keldsnor, 11. september 2008. Fuglestationens første ringmærkede Natravn slippes fri. Foto: Hans Rytter. Efteråret 2008 blev året, hvor stationen endelig nåede
Læs mereRørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009
09-013 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse
Læs mereEN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?
Den bynære natur EN BID AF NATUREN Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Nej naturen er lige uden for døren. Det kan være det grønne fællesareal,
Læs mereRingmærkning ved Gedser Odde 2015
En rapport fra Gedser Fuglestation af Bo Kayser Version 1 Juli 2018 Gedser Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. ÅRETS GANG... 3 3. MATERIALER OG METODER... 3 3.1 Materialer...
Læs mereDen eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens
university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation
Læs mereSTENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger
ktivitetsark 2 af 2 Side 1 af 5 yens måger Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger Måger yngler i kolonier, og deres territorium er ofte begrænset til reden og dens nære omgivelser. et er en stor fordel
Læs mereBeregning af arealet med habitatskov ud fra Danmarks Skovstatistik Nord-Larsen, Thomas; Johannsen, Vivian Kvist
university of copenhagen Københavns Universitet Beregning af arealet med habitatskov ud fra Danmarks Skovstatistik Nord-Larsen, Thomas; Johannsen, Vivian Kvist Publication date: 2017 Document Version Også
Læs mereYnglefugle på Hirsholmene i 2008
Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet
Læs mereKeldsnor Fuglestation 2006
Ringmærkningen på Keldsnor Fuglestation 2006 Hele syv Skovsangere blev mærket i 2006, denne er fra 20. august. Foto: Erhardt Ecklon. 2006 var 13. år i træk med ringmærkning i efterårsmånederne på Sydlangeland.
Læs mereSyddansk Universitet. Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister. Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas. Publication date: 2015
Syddansk Universitet Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas Publication date: 2015 Citation for pulished version (APA): Breum, L., & Madsen, T. Hønen
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 48, 1999 CZARNOWSKO, POLEN Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter. Indsendt af George Indruszewski. Undersøgt af Niels Bonde, Aoife Daly, Orla Hylleberg
Læs mereRingmærkning ved Gedser Odde 2016
En rapport fra Gedser Fuglestation af Bo Kayser Version 1 Juli 2018 Gedser Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. ÅRETS GANG... 3 3. MATERIALER OG METODER... 3 3.1 Materialer...
Læs mereArtsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013
Artsoptegnelser fra turen til Brandenburg 25. april 28. april 2013 Torsdag den 25. april Sejltur fra Rønne til Neu Mukran kl. 8.00 11.30. Ederfugl 15 T, Sortand 9 T, Fløjlsand 1 T, Havlit 11 T + 30 R,
Læs mereFuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag.
Fuglearter set i grusgravsområdet Tarup/Davinde fra 1982 til i dag. Arterne er primært set indenfor Tarup/Davinde I/S s område. Listen bliver løbende opdateret Rødstrubet Lom Sjælden trækgæst: 1 6/10-14.
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2011 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereRETHINK. BYENS FUGLE tiden til? Hvad bruger. Med på en kigger. Viden om: Tips til undervisningen. TIL LÆREREN Formål:
Med på en kigger Fugle i flok eksempel med gråspurv og skovspurv Der går ikke mange dage, uden vi ser en gråspurv eller en skovspurv, der jo lever tæt knyttet til mennesker. De optræder ofte sammen i flok,
Læs mereRAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR
RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR Mandag d. 17. juni: Gråkragetur til Kølsen-Skals Engsø. Bedre vejr til en tur kan man næppe ønske sig, og der var da også møde 30 deltagere frem denne dag, så parkeringspladsen
Læs mereEtablering af vildtstriber i hedehøgens kerneområde
Etablering af vildtstriber i hedehøgens kerneområde Afsluttende rapport 2014 Journal nr. NST-304-00068 Af Iben Hove Sørensen, projektleder og biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) Vildtstribe mellem
Læs mereRingmærkning ved Gedser Odde 2007
En rapport fra Gedser Fuglestation af Bo Kayser Version 1 Juli 2018 Gedser Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. ÅRETS GANG... 3 3. MATERIALER OG METODER... 3 3.1 Materialer...
Læs mereOversigt over fuglearter til spillekort
Oversigt over fuglearter til spillekort 1. Drosselfugle - Smådrosler Rødhals Blåhals Husrødstjert Rødstjert Bynkefugl Sortstrubet bynkefugl Stenpikker - Egentlige drosler Ringdrossel Solsort Sjagger Sangdrossel
Læs mere30. november. 29. november. 28. november. 27. november. 26. november. Snarup: Musvåge 2. Espe: Musvåge 1, Tårnfalk 1.
30. november Snarup: Musvåge 2. Musvåge 1, Tårnfalk 1. 29. november Sollerup / Arreskov Sø (14:10-16:00): Toppet Lappedykker 8 R, Skarv 2 R, Fiskehejre 4 R, Knopsvane 2 R, Taffeland 1 R, Troldand 70 R,
Læs mereMLF 01848, Nygårdsvej 3 (FHM 4296/2389)
MLF 01848, Nygårdsvej 3 (FHM 4296/2389) Kursorisk analyse af trækul fra et stolpehul og gruber fra et neolitisk palisadeanlæg Welmoed Out, ph.d. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum
Læs mereRingmærkningen på Keldsnor Fuglestation 2018 Resultater
Ringmærkningen på Keldsnor Fuglestation 2018 Resultater Ringing at Keldsnor Fuglestation during the year 2018 Results En rapport fra Keldsnor Fuglestation A report from Keldsnor Fuglestation af Alejandro
Læs merePå jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose
På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose Om brochuren Dette lille hæfte er lavet af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Lyngby- Taarbæk Kommune. Vi håber, at det vil kunne give jer en ekstra
Læs mereStandardiseret ynglefuglefangst ved Brabrand Sø med fokus på Rørsanger (Acrocephalus scirpaceus), Rørspurv (Emberiza
Standardiseret ynglefuglefangst ved Brabrand Sø 6-13 - med fokus på Rørsanger (Acrocephalus scirpaceus), Rørspurv (Emberiza schoeniclus) og Skægmejse (Panurus biarmicus) Henning Ettrup 1, Morten Jenrich
Læs mereEspe: Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse 2, Solsort 5, Gråkrage 6, Stor Flagspætte 1.
30. september Gransanger 1, Hvid Vipstjert 1, Gråkrage 15, Solsort 7, Grønirisk 5. 29. september Brobyværk (10:30): Grågås 500 SØ. Peder Blommegård 28. september Natugle 1, Husskade 1, Grønirisk 10, Sumpmejse
Læs mereNaturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur
Læs mereKeldsnor Fuglestation 2007
Ringmærkningen på Keldsnor Fuglestation Hvidbrynet Løvsanger, 1. oktober. Foto: Ole Tønder. Efteråret var en atypisk sæson for ringmærkningen på Keldsnor Fuglestation. Den normalt bedste måned, august,
Læs mereGotland. Fugle og blomster 16/6-23/6 2015. Lilly Sørensen og Niels Bomholt. Närsholmen med blomstrende slangehoved
Gotland Fugle og blomster 16/6-23/6 2015 Lilly Sørensen og Niels Bomholt Närsholmen med blomstrende slangehoved Gotland ligger lige midt i Østersøen, og er Sveriges største ø. Den har været svensk siden
Læs mereFuglenes urbanisering
Fuglenes urbanisering Inden for de seneste 50 til 150 år er der sket en urbanisering af adskillige fuglearter, gråand, ringdue, grønirisk, musvit, solsort, spurvehøg m.fl. For flere af arterne var deres
Læs mereStrategisk forvaltning af det grønne med borger og for borger: erfaringer fra Danmark og udlandet
Strategisk forvaltning af det grønne med borger og for borger: erfaringer fra Danmark og udlandet Natalie Gulsrud, PhD, cand. scient. Adjunkt IGN Sektion for landskabsarkitektur og planlægning Københavns
Læs mereNordfyns Feltstation 2007
Ringmærkning på Nordfyns Feltstation 2007 Den største fugl i nettene blev ubetinget denne Skovhornugle d. 25. maj 2007 I efteråret 2006 var der en elev med på Keldsnor Fuglestation, og et par stykker mere
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.
Jernspurv En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske
Læs mereNotat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik
university of copenhagen Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
Læs mereVejledning til TimeTælleTure (TTT)
Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereGråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)
Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen
Læs mereFuglenes urbanisering
Fuglenes urbanisering Inden for de seneste 50 til 150 år er der sket en urbanisering af adskillige fuglearter, gråand, ringdue, grønirisk, musvit, solsort, spurvehøg, duehøg m.fl. For flere af arterne
Læs mereAalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015
Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University
Læs mereFokus på levesteder. Fugle og pattedyrs krav til levesteder 25. januar 2017 Lars Dinesen
Fokus på levesteder Fugle og pattedyrs krav til levesteder 25. januar 2017 Inspiration fra Andes EU direktiverne NOVANA og rapportering Natura 2000 Habitatdirektivets bilag 4 og 3 Afsluttende bemærkninger
Læs mereRingmærkning ved Gedser Fuglestation i årene fra 2007 til Resultater og analyser
Ringmærkning ved Gedser Fuglestation i årene fra 2007 til 2017 - Resultater og analyser Ringing at Gedser Bird Observatory and Ringing Station in the years from En rapport fra Gedser Fuglestation af Bo
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2010 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereOmkostninger ved alternative virkemidler til ændret vandløbsvedligeholdelse Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Omkostninger ved alternative virkemidler til ændret vandløbsvedligeholdelse Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereFritidslivet i bevægelse
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 02, 2016 Fritidslivet i bevægelse Nielsen, Thomas Alexander Sick Published in: Byplan Publication date: 2011 Link to publication Citation (APA): Nielsen, T. A. S. (2011).
Læs mereSmør- og Fedtmosen. Frank Desting Herlev år 2017
Herunder beskrivelser af specielt fuglelivet i Herlev lokalområde's fugle- og naturområder, nemlig Smør- og Fedtmosen, Sømosen og Kagsmosen, som alle delvis hører ind under Herlev Kommune. Med link til
Læs mereUniversity of Copenhagen
university of copenhagen University of Copenhagen Anlægsrapport - F392/FP405 skovæble (Malus sylvestris) vestanlæg - fremavl af træer og buske til landskabsformål 2001-2010 Jacobsen, Birgitte; Jensen,
Læs mereRørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland
09-020 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland Af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse
Læs mereRød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen
Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til
Læs mereRegistrering af træer og krat i Nordpolen Oktober 2018
Registrering af træer og krat i Nordpolen Oktober 2018 Foto: Mogens Hansen Udarbejdet af Mogens Hansen og Gunner Thalberg København 2. november 2018 Den 29. oktober foretog vi en registrering af træer
Læs mereØstrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007
Østrig Ungarn 14. til 29. Maj 2007 Turen Vores tur til Østrig Ungarn i de sidste to uger af Maj måned. Var et længe næret ønske om at få et godt kendskab til den midteuropæiske natur typer, speciel at
Læs mereSide2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren
Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.
Læs mereDyrk også agerlandsfuglene.
Dyrk også agerlandsfuglene. Ornitologiske optællinger og oplevelser i landbrugslandet er sjældne, men det bør opdyrkes: Der gemmer sig nemlig gode muligheder for at forøge vores viden om nogle af de folkekære
Læs mereDuer og hønsefugle Agerhøne
Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100
Læs mereIndhold. Albertslund Kommune Att: Mikkel Holmberg Stolz Roholmparken: Potentielle levesteder for flagermus
13. juni 2019 Notat Albertslund Kommune Att: Mikkel Holmberg Stolz (mikkel.holmberg.stolz@albertslund.dk) Roholmparken: Potentielle levesteder for flagermus Projekt nr.: 10402932-002 Dokument nr.: Version
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2014
Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereNY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING
FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige
Læs mereDen store fortælling om nature og det grønne: erfaringer fra Danmark og udlandet
Den store fortælling om nature og det grønne: erfaringer fra Danmark og udlandet Natalie Gulsrud, PhD, cand. scient. Adjunkt IGN Sektion for landskabsarkitektur og planlægning Københavns Universitet Oversigt
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 31, 1998 ELLING KIRKE, HJØRRING AMT Sæby Museum. Indsendt af Bent Bang Larsen. Undersøgt af Aoife Daly. NNU j.nr. A7571 I alt er 15 prøver af Quercus sp., eg,
Læs mere