Målsætning i Mulighedernes Vuggestue og Børnehave Udfra Blooms og Kratwanis Læringstaxonomi Side 1/8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målsætning i Mulighedernes Vuggestue og Børnehave Udfra Blooms og Kratwanis Læringstaxonomi Side 1/8"

Transkript

1 Ethvert barn skal have kendskab til sin familie Målsætning i Mulighedernes Vuggestue og Børnehave Side 1/8 Ethvert barn opnår en realistisk mestringsopfattelse Ethvert barn kan mærke og sætte sine egne grænser Ethvert barn kan mærke sult og tørst Barnet ved at der er noget der hedder mor og far Barnet ved, at det kan noget. F.eks kan det sparke/slå til ting sådebevæger sig Barnet ved at Stop / Nej kommandoer betyder at det skal stoppe Barnet ved at mad/drikke skal i munden og ved at spise det, får barnet det godt, hvis der er behov Barnet ved hvem egen mor og far er og kan referere til egen mor og far. Barnet kender lyden af søskendes navne Barnet forstår at det kan tage ting, brug kroppen til at komme frem, råbe og få kontakt osv. Barnet stopper,når der bliver sagt/vist stop. Barnet græder, råber, signallerer ved egne grænser Barnet kan mærke,at det er sultent eller tørstig og kan bede om mad/drikke. Barnet kan synke maden problemfrit. Barnet kan spise og drikke selv. Barnet mærker maden med fingre og mund Personlig udvikling Ethvert barn skal kende sit værd Kan sige/udtrykke mor, far og søskede,som titel og navn. Kalder f.eks. ikke personalet eller andre for mor Barnet kan anvendesig selv og sin krop. Kan ved egen hjælp flytte sig hen, hvor det vil, kan komme, når der kaldes, lege med legetøj, være med på fagter i sangene, kan kopiere og være selvstændigt aktiv Barnet kan gengive F.eks Jeg må ikke, fordi. Barnet kan aktivt sige/vise Jeg vil ikke have at du. Barnet har erfaring for hvor grænserne normalt er Barnet ved, hvad der bør og ikke bør komme i munden. Mærker med fingre, lugter til og berørr med læber/formund ved ny mad Barnet ved at alle børn i institutionen har forskellig familie. At min mor ikke er din mor Barnet kender egne bedsteforældre og evt. onkler/tanter mv. Barnet erkender, at noget er let og noget er svært. Barnet kan udfordres til at udfordre grænserne for egen formåen og barnet har bevidsthed om, at der er noget, der mestres mindre godt Barnet kan så småt analysere, at andre børn og voksne afviser og grænsesætter. Barnet kan mærke når der er behov for at trække sig, sætte grænser for andre og kan gøre det Barnet har erfaring for og bevidsthed om, hvad det kan og ikke kan lide. Har evne til med øjne og hænder at vurdere ny mad. Har evnen til at pillepålæg,der ikke ønskes af rugbrøddet ogkan vælge til madpakke Barnet kan forstå,hvem andre børns bedsteforældre og fjernere familiemedlemmer er og kan forklar det F.eks Din mormor er din mors mor Barnet ved at der er forskel på hvad der er let og svært for forskellige mennesker. Barnet har kendsab til at egen og andres mestring ikke er ens. Barnet kan kompensere for områder med lav mestring. Barnet kan forudse at grænsen vil blive nået, og kan undgå at nå grænsen. Barnet kan trække sig i tide og/eller regulere legen. Barnet kan se på andre om grænsen er ved at være nået. Inden den hårde grænsesætning. Barnet kan selv hente og småproducere mad efter ønske Barnet kan rumme abstraktionen i andre familieformer. F.eks: Ingen far,to mødre, Tante, der reelt er mors veninde osv Barnet accepterer, hvad detmestrer på hvilket niveau. Kan bruge sine ressourcer til at imødekomme sine begrænsninger, og ved at andre gør eller kan gøre det samme Barnet kan sætte ord på tanker og følelser, frustrationer og argumentere for sine grænser. Og barnet kan hjælpeandre til at gør det samme. Barnet er selvstændigt ift at producere og indtage mad

2 Side 2/8 Ethvert barn skal føle sig accepteret i gruppen med den social rolle hvert enkelt besidder begyndende evne til at forstå andres synspunkter og handlemåder (Empati) Ethvert barn skal evnen til at selektere blandt dets relationer. Ethvert barn skal have minimum en god ven Barnet har en begyndnde fornemmelse af sig selv tilhørende en gruppe Barnet mærker egne følelser Barnet opfatter sig selv som værende adskildt fra andre Barnet opfatter sig selv som værende en del af en gruppe. Sociale kompetencer Forhindre negativ social arv og eksklussion Barnet har forståelse for sin gen påvirkning af andre individer i gruppen. (Sociale kompetencer) Barnet kan identificere egne følelser. Det kan mærke forskel på glad og trist osv Barnet forstår at det er i samspil med andre Barnet forstår at det med sin adfærd kan påvirke de andre i gruppen Barnet har forståelse for sine egne sociale kompetencer og kan på den baggrund finde sin plads i gruppen. F.ks ved barnet at det er god til at bygge bilbaner, mn ikke til fangeleg Barnet kan handle på sine følelser, når det identificerer dem. Feks ved barnet at det lindrer følelsen af forladthed, at søge trøst hos sin kontaktvoksne i institutionen Barnet forstår at forskellige samspilsrelationer har forskellig tæthed i relationen. F.eks der er forskel på mor og naboen Barnet forstår at indrette sin adfærd så samspillet(legen) med andre lykkes og bliver givende.feks ved barnet at legen går i stykker, hvis man slår. Barnet har en forståelse for sin egen social identitet. Barnet er bekendt med sin rolle i gruppen og er bekendt med, at denne har værdi or andre. F.eks barnet forstår dets speifikke kompetencer som at være god til at bygge bilbaner værdsættes af andre i leg, men at det ikke værdsættes på samm måde når der skal løbes stærkt i institutionen. Barnet forstår forskellige tegn på forskellige følelser/sindsstemninger Barnet forstår i de primære omgivelser, at agere forskelligt ift. tæthedsgrad, F.eks giver barnet gerne mor et kys,men ikke naboen. Barnet forstår at overfør sin adfærd i leg til andre situationer,også udenfor institutionen eller hjemmet. F.eksforstår barnet at man kommer tættere på andre børn ved at udvise positiv adfærd. Barnet kan overføøre en social identitet fra en gruppesammenhæng til en anden. F.eks forstår barnet, at dets specifikke sociale kompetencer i institutionen har samme værdi i andre sammenhænge udenfor institutionen Barnet kan genkende følelsers generelle fællestræk i individuelle udtryk hos andre Barnet evner i forskellige sammenhænge at have overblik over relationers tæthedsgradog at kunne forholde sig forskelligt ti hver enkel relation alt efter graden af tilknytning. F.eks barnet kan lege med vennens storebror, men ikke med et hvilket som helst større barn Barnet forstår at overføre hensigtsmæssige handlemønstre som imødekommenhed, initiativer og åbenhed ikke bare i forskellige situationer men også overfor forskellige personer. Barnet formår at udvælge relationer.f.eks formår barnet at vælge de personer, der giver positiv rspons på dets adfærd. Barnet er i stand til, bevidst, med sin sociale identitet at påvirke egne og andres roller i gruppen. Barnet evner at tolke andrs følelser og derved møde andre på en rigtig måde Barnet er i stand til at vurdere graden af tilknytning i enhver sammenhængog at handle hensigtsmæssegt derefter, men også at udelukke uhensigtsmæssige relationer., selvom graden af tilknytning er stor. (værne om egne grænser) F.eks Barnet er i stand til at sætte skarpe grænser ovrfor en nær omsorgsperson, hvis dets grænser overskrides. Barnet forstår at bruge hensigtsmæssige handlemønstre overfor andre,men også at fravælge relationer, hvis de er forbundet med negative ting.

3 Side 3/8 kendskab til naturpleje (Passe på naturen) kendskab til at bruge naturen kendskab til årstiderne kendskab til naturens kredsløb Barnet kan sanse naturen F.eks mærke græsset, mærke regnen Barnet ved at der er et udenfor. Barnet ved at vejret skifter Barnet ved at der er et udenfor Barnet har en forståelse for at naturen lever og vokser. F.eks blomster gror men stopper med at gro når de bliver plukket. Barnet har en forståelse for at det udenfor kan ændre sig. F.eks. Nogen gange er græsset tørt andre gange vådt Barnet har en forståelse for at der findes forskellige årstider og kan høre årstidsbetegnelserne Barnet oplever naturen modsætninger F.eks mørkt/lyst, vådt/tørt. Natur og naturoplevelser Barnet ved at det kan bruge naturen men forstår at det samtidig kan skade naturen. F.eks barnet ved at det er sjovt at hive hunden i halen, men ved også at det gør ondt på hunden. Barnet har forståelse for hvordan vejrfænomenerne kan bruges, F.eks at når det regner så kan vi lave mudder. barnet ved at det er varmt om sommeren og koldt om vinteren. Barnet kan også koble en årstidsbetegnelse på årstidens kendetegn Barnet forstår naturens modsætninger opstår F.eks at det er nat når det er mørkt og dag når det er lyst Barnet ved at det der kommer fra naturen, kan forgå i naturen og ved at metal, plast og papir er affald. Barnet bruger naturens elementer og redskaber (blade, grene, jord) til at lege. F.eks gren=stok, kniv. Barnet forstår at begå sig i årstiden. F.eks hvornår det skal have varmt tøj på og omvendt Barnet forstår at det godt kan være mørkt selvom det ikke er nat. F.eks mørke skyer når det tordner, kan se ud som om det er ved at blive aften, selvom det er midt på dagen og morgendug om sommeren kan gøre ting våde selvom det ikke har regnet. Barnet ved at uanset hvor det kommer - hjemme, ude, udlandet at affaldet er det samme alle steder og hvor det skal smides hen - skraldespanden Barnet kan anvende naturens elementer og redskaber uden for de kendte rammer. Barnet kender årets gang. F.eks at man skal så før man høster. Barnet ved også hvilken årstid der kommer efter det nuværende og hvilken højtid der skal fejres Barnet ved at der er en vekselvirkning F.eks nat-dagnat-dag, bladene på træerne visner falder af- nye skud/knopper Barnet ved at affaldet bliver hentet af en stor bil og at det derefter bliver kørt til en stor losseplads hvor det genanvendes. Barnet ved også hvordan det genanvendes. Barnet kan problemløse med og i naturen. F.eks kan finde hjem eller gå i læ hvis man fryser. Barnet formår at planlægge efter årstiderne. F.eks at regntøj ikke er nødvendigt når det er højt solskinsvejr/hedebølge. Barnet ved at alt starter forfra når det visner. Barnet kender kredsløbet og kan føre det over til andre situationer F.eks menneskets fysiologi.

4 Side 4/8 Ethvert barn skal være i stand til at udtrykke ønsker og behov Ethvert barn skal være i stand til at formidle følelser Ethvert barn skal være i stand til at være i dialog og indgå i samspil med andre kendskab til bogstavers forme og lyde. begyndende tal-- og mængdeforståelse. Barner forsår at det får reaktioner fra andre ved frembringelse af bestemte lyde. Feks kan basale behov tilfredsstilles via gråd Barnet forstår at kontakt fra andre er rettet mod barnet selv Barnet forstår at skelne imellem sig selv og andre Barnet forstår at der findes et skrevet sprog Barnet har forståelse for at et tal angiver en mængde Barnet forstår at frembringelse af bestemte lyde/ord hentyder til bestemte ting. Feks: Bold betyder den at trillemed og ikke den at tegne med Barnet forstår at kontakten med andre kan bruges til et samspil Barnet forstår at man kan opnå kontakt med disse andre ved selv at respondere på andres kontakt. F.eks smile tilbage, vende ryggen til, ved talte ordosv Barnet forstår at tegn danner lyde Barnet forstår hvilket tal der hører til den enkelte mængde. Sproglig udviking Barnet forstår at frembringe specifikke lyde hentydende til specifikke ting Feks bruger barnet det specifikke ord Vand når det er tørstig og Mad når det er sultent Barnet forstår, at i interaktion med andre er barnet selv med til at påvrike den anden med sin måde at agere på. Barnet forstår at indgå i dialoger med lyttende og talende adfærd Barnet forstår hvilke lyde, der hører til hvilke tegn og kender lyden til hvert nkelt tegn Barnet forstår hvilke at anvende tal i forhold til mængde ogmængder i forhold til hinanden F.eks barnet ved at 3 pærer på fadet er det antal man beskriver som 3 Barnet forstår at forskellige lyde/ord sat sammen på særegne måder påvirker handlinger hos andre F.eks. Kop, nej betyder noget andet end kop ja Barnet forstår, at graden af interaktion er afhængig af, hvem kontakten rettes imod F.eks der er forskel på,hvordan mor og en tilfældig forbipasserende trøster Barnet forstår reglerne for diaglog og kan anvende den blandt enhver samspilspartner i forskellige sammenhænge. Barnet forstår at hver enkelt lyd/bogstav sat sammen med andre lyde/ogstaver danner ord Barnet forstår at sætte tal sammen, så de giver en bestemt mængde, plus og minus Barnet forstår at måden ordene er sammensat på og i de sammnhænge de foregår, toneleje, gestus og andet har betydning for reaktionen fra andre F.eks Jeg skal tisse NU giver en anden reaktion end Jeg skal måske tisse om lidt Barnet forstår at anvende sin forståelse til at kontakten til andre er afhængig af typen af relation og hvor tæt relationen er Feks Man kan give mor et knus efter askildelse, men ikke kassedamen Barnet forstår at selektere i måden man indgår i dialog/samspil med andre på F.eks kropssprog bruges i større omfang i dialog med nære omsorgspersoner end det gør i dialog med fjernere personer og det talte sprog undgås i de fleste situationer med ikke kendt mennesker Barnet forstår selv at udvælge de rette bogstaver til bestemte ord. Sagt med andre ord. Barnet kan læse simple tekster Barnet forstår at de samme tal kan anvendes på forskellige måder Feks at der er forskel på 2+3 og 2x3 Barnet er istand til at vurdere i situationen hvilke sproglige strategier, der er mest hensigtsmæssige at bruge for at få behovet/ønsket opfyldt F.eks ved barnet at det er hensigtsmæssigt at vente med at bede om mlæken til den voksne er færdig med at skære et andet barns mad ud. Barnet forstår at skelne imellem relationer og situationer, når det giver udtryk for følelser. Feks er derforskel på at formidle følelser hjemme hos en primær person eller ude i det offentlige rum. Barbet forstår at vurdere interaktionen og på den lægge dialogen tilrette til de aktuelle samspilspersoner, så dialogen bevares mest konstruktivt. F.eks. i leg kan barnet vurdere, at det er mest hensigtsmæssigt at forhandle end at stå på sin ret Barnet mestrer det skrevne sprog Barnet mestrer de fire regneregler

5 Side 5/8 Ethvert barn opnår kendskab til årets højtider Ethvert barn opnår kendskab til egne og andres etniske træk Ethvert barn oplever og udlever kunstneriske udtryksformer Producerer og reproducerer Ethvert barn oplever kultur i nærmiljøet og fra andre kulturer Barnet ved at der er noget der hedder jul og påske. Barnet kan høre ordene brugt i tale og sang Barnet kan se sig selv i spejlet og kan se, at andre børn er den samme slags Barnet kan kigge og pege efter billeder på vægge, lege med perlekæder. Barnet kan se på at andre børn er kreative og kan lege med en farve eller lign. Barnet kan se de ting vi går forbi. Kan se huse, maskiner, film det bliver præsenteret for Barnet forstår at f.eks ordet jul hænger sammen med de traditioner vi støtter op om, også selvom barnet ikke har konkret erindring fra sidste år Barnet kan genkende egne/kendte træk. Kan feks pege og sige baby til et lille barn, mor til en dame osv. Barnet kan på opfordring udpege et billede på væggen Barnet kan tegne med farver fingermaling og kan på den måde så småt være aktivt producerende Barnet kender ordene for huse,arbejdsmaskiner, film, kirken og andet i nærmiljørt Kulturelle oplevelser og værdier Børnene skal mestre livet Barnet kan deltage i forberedelse til højtiderne. Kan udtrykke og forstå at forberedelserne hører til højtiden også selvom højtidsdagen ikke er i dag Barnet kan skelne sig selv fra andre baby, Barnet kan dermed se at feks hårfarve kan variere. Barnet kan se at et billede er et billede selvom det ikke hænger på væggen, hvis det f.eks er afbilledet i en bog. Barnet ved at det tegner/maler eller laver perlekæder. Barnet kan tegne prikker og streger og prøver at lave andre former. Barnet kan bruge en saks og limstift med hjælp Barnet forstår at mennesker bruger maskinerne og bygger huse, veje, Barnet ved at film er inde i TV'et og at de ikke er virkelige Barnet kan forstå årsagen til/baggrunden for, at vi fejrer højtiderne og forbereder os til dem. Barnet kan selv tage initiativ til nogleforberedelser (lave gaver, masker mv) Barnet kan se og give udtryk for at vi serforskellige ud. Kan f.eks udtrykke at drengen har mørk hud, men jeg har lys. Barnet kan forstå, at disse forskelle ikke handler om værd, køn, alder eller lign Barnet skelner kreationer i deres formål f.eks:det er billeder dem der hænger på væggen og et armbånd mor har på armen. Barnet kan tegne hvad det bliver bedt om, dog uden detaljerigdom og ikke nødvendigvis sammenhængende. Barnet forstår og prøver at klippe efter stregerne. Barnet har kendskab til hvordan mennesker bruger værktøj og maskiner til at konstruere. Barnet ved at man andre steder i verden ikke har de samme værktøjer mv som vi har. Barnet ved at man andre steder bruger andre materialer og har en anden stil Barnet kan forstå sammenhængen imellem højtiderne forstår historien i grove træk og har kendskab til hvorfor fejringen foregår som den gør. Barnet ved hvad forberedelserne kræver af maretialer, og ved hvordan de tilvejebringes Barnet forstår så småt hvorfor etniske træk varierer og barnet ved at alle etnisiteter er lige værdifulde. Barnet kan udfra at se på et kunstværk sige hvad det er for et kunstværk helt overordnet F.eks er det ene billede malet og det andet syet. Barnet kan indenfor nogle genre producere og reproducre Kan f.eks tegne, male, klippe, bygge perleplader,lave perlekæder. Barnet kan forklare hvad værktøj og maskiner bruges til. Barnet har kendskab til håndværk og konstruktørrnes titler. Barnet kan se om en bygning er gammel eller ny. Barnet ved at der er forskellige typer af film Barnet kan finde altrnativer til de kendte løsninger i forberedelsen, hvis de krævede materialer ikke forefindes. Barnet har det fulde overblik over årets højtider og formår selvstændigt at forberede i rette tid og fejre. Barnet kender til de forskellige etnisiteters historie, forstår hvilk mekanismer der er på spil ifm.f.eks mobning. Barnet har indsigt i forskellige kunstformer. Barnet kender sine egne evner og formår indenfor de forskellige kunstformer at producere og reproducere selvstændigt med de færdigheder barnet har Barnet ved hvordan de samme materialer bliver anvendt til mange ting. Barnet har kendskab til hvordan nogle materialer fremkommer. Barnet har kendskab til hvordan arkitekturen har udviklet sig igennem tiden,barnet ved at de forskellige typer af film har udviklet sig igennem tiden

6 Ethvert barn oplever og producrer musik og dans Målsætning i Mulighedernes Vuggestue og Børnehave Side 6/8 Ethvert barn lærer konstruktive rammer for et måltid Ethvert barn opnår en sund blufærdighed Ethvert barn lærer at begå sig indenfor de almene rammer for pli. Barnet ved hvad musik er. Kan lytte til musik og evt. bevæge sig i takt Barnet ved at vi sidder sammen ved bordet og spiser. Barnet sidder med, spiser med og observerer Barnet ved at det skal have tøj på i andres nærvær Barnet kan se hvordan andre opfører sig og taler og kan mærke om opførslen er rar eller ej Barnet forstår hvilke lydkilder der giver musik Barnet kan prøve at deltage i musikken med lyde og bevægelser Barnet har forståelse for, at der er regler for måltidet. Barnet observerer at de andre børn bliver siddende, at der er nogle regler for at tage mad osv. Barnet forstår at tøjet skal blive på og ved hvem der normalt skifter barnet Barnet forstår at toneleje,mimik og kropssprog er afgørende for om det er rart at være i samspil med en person Barnet kan deltage i fagterne i sanglege kan vælge sang udfra objekter eller med ord Barnet kan efterkomme de simple regler med at sut,legetøj mv. ikke skal være på bordet, hvordan man tager mad fra faddet, og at alle bliver ved bordet Barnet accepterer at blive hjulpet ud fra toiletrummet, hvis det ikke har æriende der. Og accepterer at blive bedt om at gå ud til toilettet og tage tøjet på igen Barnet forstår at det selv kan påvirke stemningen positivt ved at være smilende, imødekommende, hjælpsom og høflig Barnet kan synge og lave fagter til kndte sange. Kan genkende kendte sange på trods af at de kommer fra forskellig lydkilder. Barnet kan høre om det spiller melodisk på instrument eller stomp Barnet kender måltidets ramme,og kan derfor selv sørge for at vaske hænder og lægge legetøj på plads inden de går til bords. Barnet kan vente til der bliver sagt værsågod og kan bede om tingene på bordet. Barnet siger tak for mad Barnet kan vurdere, hvornår det er ok at gå med på institutionens badeværelse. Barnet ved hos hvem det skal søge hjælp og ved at det skal være påklædt før det forlader toiletrummet Barnet kan se fællestræk i dette rare samspil. Barnet kender de gængse forventninger om pli F.eks Barnet ved,hvornår det skal sige tak, ved at det er god skik at tilbyde at bære med osv Barnet kan kombinere de enkelte aspekter forskelligt. Kan synge ny tekst på kendt melodi, kan genkende melodien instrumentalt eller med ny tekst.barnet kan spille instrument på gehør (Kan opøve en melodi) Barnet ved at rammerne fra et måltid varierer fra sted til sted. Barnet kan overføre de kendte elementer til andre situationer, så barnet kan kopiere elementerne fra det kendte måltid til at indgå hensigtsmæssigt i et andet måltidsfællesskab Barnet kan anvende de tillærte uskrevne regler for passende påklædning, nærvær i intime situationer og diskression i andre rammer end de primære Barnet kan vurdere de fleste situationer og relationer forstå hvilken grad af imødekommenhed og hjælpsomhed der er passende Barnet kan selvstændigt analysere et stykke musik og kan selvstændigt producere musik. Barnet forstår at de kendte rammer er brugbare og overførbare til ethvert måltidsfællesskab og barnet formår at tilpasse sig rammen. Barnet kan forklare hvorfor måltidets ramme ser ud som den gør. Barnet kan i enhver situation vurdere hvad der er passende adfærd ift. at respektere egne og andres grænser og blufærdighed. Feks barnet ved at på trods af at det evt er ok at gå på toiletter for åben dør hjemme, og det måske er ok at snakke igennem den lukkede dør fra toilettet hos bedstemor, så er det måske upassende i andr sammenhænge. Barnet kan i enhver situation begå sig med passende afmålt pli

7 Side 7/8 kendskab til egne grovmotoriske færdigheder kendskab til egne finmotoriske færdigheder kendskab til egen koordination og balance renlighed Barnet ved at det kan bevæge kroppen Barnet ved at det har hænder, fingre og mund Barnet ved at det kan bruge sine legmesdele i forskellige retninger Barnet har viden om at man kan sidde på toilettet eller potten og at det handler om noget der hedder tisse Barnet har en forståelse for hvordan det kan kordinere sin krop så det kan trille, kravle Barnet har en forståelse at det selv kan bestemme om fingrene skal bevæge sig Barnet kan holde kroppen i lodlinie mod tyngden (liggende, siddende stående) Barnet har begyndende forståelse af at det er succes, når der kommer noget i potten og kan måske kan barnet forstå sammenhængen med tis og afføring i bleen Krop og bevægelse Barnet forstår at det kan bruge forskellige redskaber til at rejse sig op F.eks bruge et bord eller stol. Barnet bruger omverdenen til at nå sit mål. F.eks bede en voksen om hjælp ved F.eks at sige: Aaaa Barnet kan ved at bevæge fingrene samle de ting op/gribe fat om det, som det vil lege med. Barnet kan sige målrettet lyde F.eks aaaaarrrhhh! og kan efterligne mimik. Barnet øver sig i at gå ved at flytte sine fødder fremad og derved også at balancere med hele kroppen for ikke at falde. Barnet kan anvende toilettet, når de bliver sat på det. Barnet skal hjælpes til at komme på toilettet rettidigt, men ved godt at meningen er at man skal tisse og lave stort når man sidder der og er stabil i at vide, hvordan man gør Bleen tages af Barnet for en forståelse af hvordan det mærkes at benene er bøjet og strækt og kan kopirere andre børn og kombinere sine bevægelser, så det gør det samme F.eks hoppe. Barnet for en forståelse af at det kan rejse sig op og gå fra rum til rum uanset hvor det befinder sig. Barnet kan anvende kraftgreb og derefter topgreb F.eks Barnet kan hjælpe med at rydde op eller bygge et tårn. Barnet kan efterligene lyde. Barnet kan gå fra a til b uden at falde over ting der ligger på gulvet F.eks barnet kan hente ting, gå ved siden af barnevognen og hente ting. Barnet kan selv analysere kroppens signaler og mærke at det skal på toilettet. Barnet kan selvstændigt gå på toilettet, hvis ikke der er noget der gør situationen kompleks (for barnet) - Barnet oplever at det kan løbe, hoppe osv på alle underlag. Barnet kan anvende redskaber F.eks en saks og kan anvende tre punkt greb. Barnet kan kordinere flere ting på en gang F.eks bære en kop eller tallerken, med noget på over på et bord. Barnet kan mærke behovet og handle på det selvom situationen er let kompleks (for barnet) barnet kan måske holde sig lidt på opfordring, kan gå på toilettet andre steder end hjemme Barnet mestre alle grovmotoriske færdigheder i et omfang der gør det muligt for barnet at bruge dem når det er nødvendigt i alle situationer. Barnet finmotoriske styring er optimal. Barnet kan tegne, skrive, klippe præcis efter en steg, binde snørebånd, fløjte. Barnet kan kordinere sine bevægelser mest hensigtsmæssigt. Barnet kan cykle. Her kan barnet vurdere behovet for toiletbehov i sin sammenhæng med succes. Barnet kan mærke at det skal på toilettet selvom det leger og kan mærke om det er hensigtsmæssigt at holde sig eller hensigtsmæssigt at gå på toilettet nu. Barnet kan tænke frem og vurdere hvornår det vil være hensigtsmæssigt at tisse af inden gåturen eller skoletimen

8 Ethvert barn udvikler sig sensomotorisk Ethvert barn skal nå kendskab til egen krop selvhjulpenhed Målsætning i Mulighedernes Vuggestue og Børnehave Side 8/8 Barnet sanser sine omgivelser, ser i farver og mønstre, kigger efter lyset. Barnet søger berøring, og kan smage og dufte kendte og afholdte stimuli. Barnet responderer på kendte stemmer og toneleje Barnet er i stand til at skelne sig selv fra andre. Barnet forstår, at det kan påvirke andre med sine reaktioner. Barnet forstår at det ser bedst når det er lyst, forstår at respondere på lyd med lyd, forstår, at opsøge berøring med berøring. Barnet opfatter verden igennem det barnet sanser Barnet forstår, at de forskellige kropsdele barnet ser/mærker tilhører det selv. F.eks. forstår barnet, at fødderne, som barnet ser, er dets egne. Barnet forstår, at det selv kan påvirke en bestemt handling. F.eks. at det at række ud efter mælk får andre til at hælde mælk op til en. Barnet koordinerer sansernes indtryk og eksperimenterer med den oplevede verden. f.eks skubber til en bold og erfarer at den triller, hvorimod en brik ikke triller, barnet erfarer derved at runde ting triller. Barnet sanser med sig selv i centrum F.eks: Hvis barnet holder sig for ørerne, så forsvinder lyden (for alle, Hvis det holder sig for øjnene, er det væk Barnet forstår, at de forskellige kropsdele kan anvendes til at opnå ønskede ting eller handlinger. F.eks. at arme kan gribe en bold og at ben kan bruges til at bære en og til at forflytte sig med. Barnet forstår, at bruge en udviklet færdighed til bestemte ting. F.eks. en udviklet finmotorik kan bruges, når man skal hapse ryttere. Barnet kan generalisere sine sansemæssige erfaringer. Barnet forstår at enhver rund ting kan trille. Barnet ved at det kan vurdere smagsoplevelsen ved at lugte til maden, Barnet kan høre og se på en person om denne er glad og mild eller det modsatte. Barnet forstår en mere kompleks brug af kroppen. F.eks. at benene kan bruges til at gå/løbe/hinke med og at hænderne blandt andet kan bruges til at gribe med og til at tegne med. Barnet forstår at bruge en erhvervet færdighed i mange sammenhænge. F.eks. en udviklet finmotorik kan ikke bare bruges til at spise med men også til at knappe knapper med. Barnet kan udfra sin egen sansemæssige stimueringsgrad mærke behov for at regulere stimuleringsgraden og kan i det små reagere på det ved at skærme/ trække sig, bede om fred eller opsøge stimuli. Barnet kan kompensere for begrænsede sanser. F.eks kan i mørke lytte efter bilerne. Kan med lukkede øjne mærke med hænderne eller lugte, hvem det står overfor. Barnet kan finde og navngive ting i sansekasser Barnet forstår, at differentiere sine bevægelser efter aktuelle forhold. F.eks. kan barnet bruge alle dele af kroppen, når det klatre i træer. Barnet forstår at bruge flere erhvervede færdigheder både alene men også samtidig. F.eks. kan barnet selv både hente, udvælge tøj og klæde sig på i fuldt vinterudstyr. Barnet formår i enhver situation at graduere sin stimuleringsgrad. Barnet kan bevidst og intuitivt i enhver situation tilpasse sansernes samspil til at analysere den omgivende verden. Barnet forstår at få kroppens dele til at fungere med største præcision. F.eks. i elitegymnastik. Barnets færdigheder er nu automatiserede og kan bruges i nuancerede sammenhænge. F.eks. kan barnet knappe jakke med en hånd og tage støvler på med en anden for at spare tid.

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser.

SPROG bruger vi. når vi vil meddele os til vores omgivelser. Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. SPROG bruger vi når vi vil meddele os til vores omgivelser Sprog er ikke bare ord! Det er også gråd, latter, smil, mimik og bevægelser. til at tænke med Det er vigtigt at holde sig for øje, at udvikling

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,

Læs mere

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Hverdagen i dit barns daginstitution

Hverdagen i dit barns daginstitution Hverdagen i dit barns daginstitution 2 Indhold Hverdagen i dit barns daginstitution... 1 Hvad er en daginstitution?... 3 Derfor er det vigtigt at gå i daginstitution... 3 Hverdagen i daginstitutionen...

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

Læringsmål Pædagogiske tiltag Konkrete aktiviteter Observationer

Læringsmål Pædagogiske tiltag Konkrete aktiviteter Observationer Læreplaner for alsidig personlig udvikling Børn KAN kommunikere med børn, men det er spørgsmålet om voksne kan Hvis et barn har problemer i relationen med andre børn, så er der nok i virkeligheden et voksen/barn

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Værdigrundlag og læreplan

Værdigrundlag og læreplan Værdigrundlag og læreplan Fuglereden er en integreret institution, hvor vuggestuen og børnehaven blev sammenlagt i august 2010. At slå to institutioner, to personalegrupper, to kulturer og to faglige kontekster

Læs mere

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan

Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Dagplejen Favrskovs pædagogiske læreplan Denne pjece vil indeholde hvorfor og hvordan, vi arbejder med læreplaner, samt de værdier vores arbejde med børnene i Dagplejen Favrskov tager udgangspunkt i. I

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

LÆREPLANEN I KARISE BØRNEHUS INDSAT I LÆRINGSKOMPETENCESKEMA. Nedenstående indgår i vores organisering, som en fast del af hverdagen:

LÆREPLANEN I KARISE BØRNEHUS INDSAT I LÆRINGSKOMPETENCESKEMA. Nedenstående indgår i vores organisering, som en fast del af hverdagen: LÆREPLANEN I KARISE BØRNEHUS INDSAT I LÆRINGSKOMPETENCESKEMA Nedenstående indgår i vores organisering, som en fast del af hverdagen: Situation Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse

Læs mere

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år Børnehuset Tusenfryd, tjekliste til kompetenceplan/profilark Den intellektuelle sproglige Sprog klog 0-3 år 3-6 år Kan pludre, efterabe lyde Kan sige enkelte ord Kan svare på spørgsmål Kan pege på/vende

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Undervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen

Undervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen Undervisningsplan for børnehaveklassen på Michael Skolen Den primære ide i børnehaveklassen er at skabe en god og tryg skolestart, hvor barnet roligt vænner sig til skolelivet. Det er vigtigt at eleven

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Termometeret. Overbliksrapport

Termometeret. Overbliksrapport Overbliksrapport Rapportstatus Dagtilbuddets navn Viben... Antal reflektionsskemaer i rapporten... Refleksionsskemaets navn Viben24B... Dato for rapportudskrivningen 3--24... God fornøjelse! 2 Læsevejledning

Læs mere

Læreplaner Dagplejen ØST

Læreplaner Dagplejen ØST Læreplaner Dagplejen ØST 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Børn med særlige behov 4 Værdigrundlag, pædagogiske principper og læringsforståelse 4 Vores Værdier Anerkendelse 5 Rummelighed 6 Arbejdsglæde 7

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Tema i storebørnsgruppen: Lave billeder

Tema i storebørnsgruppen: Lave billeder Uge: 2 Lave billeder Sted: Børnehavens fysioterapi-rum at male med fine bevægelser på småt papir at give sig tid til aktiviteter at udvikle de kreative evner En god oplevelse, hvor børnene var koncentreret

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur

De lovkravsmæssige læreplanstemaer er: Personlig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kultur Læreplan for Hornsyld Idrætsbørnehus 1. august 2004 blev det vedtaget, at alle dagtilbud skal udarbejde læreplaner. Læreplanerne skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Ligeledes skal den

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

Læreplaner 2013 2015 for Frederik den VI s Asyl

Læreplaner 2013 2015 for Frederik den VI s Asyl LÆREPLAN jf. 8a Læreplanen omfatter børn fra 0 6 år. Loven om læreplaner trådte i kraft 1. august 2004. Frederiks personale arbejder kontinuerligt med analyse af den læring der finder sted gennem hverdagens

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen

Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen Børn og Unge Pædagogiske læreplaner i Horsens Kommune: Daginstitution Vestbyen Side 1 af 18 Februar 2010 G:\Læreplaner2010\Læreplaner 2010-11.doc Tema: Barnets alsidige Pædagogisk læreplan personlige udvikling

Læs mere

BMV. Børnemiljøvurdering. Børnehaven Kollegieparken. 2012

BMV. Børnemiljøvurdering. Børnehaven Kollegieparken. 2012 BMV Børnemiljøvurdering Børnehaven Kollegieparken. 2012 Forord I 2006 blev der vedtaget en ny Børnemiljølov. Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, BMV. En børnemiljøvurdering

Læs mere

Praksis / handleplan. Vi voksne arbejder i retning af at udvikle barnets forståelse for sin omverden og sig selv. Vi tilbyder barnet udfordringer.

Praksis / handleplan. Vi voksne arbejder i retning af at udvikle barnets forståelse for sin omverden og sig selv. Vi tilbyder barnet udfordringer. Kleinkindgruppe Pinguin Haus Tingleff og BMV 2015 for småbørnsgruppen (0-3 år) referent Renate Når børnene skal udvikle sig til handlekraftige, sociale og selvstændige individer med en alsidig personlighed,

Læs mere

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs Indledning Med udgangspunkt i at lade pædagogik og ergonomi gå hånd i hånd er følgende retningslinjer udarbejdet af Arbejdsmiljøgruppen i Daginstitution Dagnæs. Formålet med retningslinjerne er: at skabe

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Tylstrup Skoles Regelsæt

Tylstrup Skoles Regelsæt Tylstrup Skoles Regelsæt Revideret sommeren 2011. Tylstrup Skoles Grundregler Hils på hinanden Vis hensyn Tal pænt Lad andres ting være i fred. Adfærd på skolen indebærer: Brug indestemme. På gangen Gå

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Læreplaner 2015. Galten Børnehave og Vuggestue. Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Kulturelle udtryksformer og værdier

Læreplaner 2015. Galten Børnehave og Vuggestue. Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplaner 2015 Galten Børnehave og Vuggestue Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Kulturelle udtryksformer og værdier Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Side 1 af 11

Læs mere

Løfteteknik i Agerskov Børnehus

Løfteteknik i Agerskov Børnehus 1 Løfteteknik i Agerskov Børnehus Løfteteknik i Agerskov Børnehus Introduktion til medarbejder i Agerskov Børnehus---------------------------------------------------------------side 3 Indledning for personalet------------------------------------------------------------------------------------------------side

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1 Samlet resultat fra børnemiljøundersøgelsen Børnecentret Vesterparken Samlet antal besvarelser 20 Pige 7 Dreng 13 Svarmuligheder: Glad for at gå i børnehave. 19 1 Er glad for den stue, man går på 16 2

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger PÆDAGOGISK LÆREPLAN 2014-2016 Skårup Børnehus: Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 Skårup Børnehus Østerdalen Skårup Børnehus SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Dato:

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2 klasse, 3 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 24 / 82.76% 5 / 17.24%,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

Lege og aktiviteter der styrker motorikken

Lege og aktiviteter der styrker motorikken Lege og aktiviteter der styrker motorikken 1 Ideer til at styrke indskolingsbarnets motorik Jeres barn er nu startet i 0. klasse og er ca. 6 år gammelt. Det betyder at det som oftest kan: løbe, hoppe med

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Læreplan i dagplejen 2009

Læreplan i dagplejen 2009 Pædagogiske læreplaner 2009 1 Læreplan i dagplejen 2009 I Haderslev kommunale dagpleje har vi p.t 873 Dagplejen har ca. 873 indskrevne børn i alderen 0-3 år. Nogle børn har særlige behov: 2-sprogede, for

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Grundlæggende pædagogiske mål

Grundlæggende pædagogiske mål Grundlæggende pædagogiske mål Alsidig personlig udvikling I Spiren lægger vi op til at være et omsorgsfuldt og pædagogisk supplement til hjemmet. Vi vil skabe en tryg base for barnet, der kan være udgangspunkt

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Kære forældre Vi ønsker alle et godt nytår Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Tak for Jeres til- og frameldinger til vinterferien. Bedst som vinteren

Læs mere

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 Vi glæder os til at give jeres børn en god og tryg skolestart i førskole-gruppen samt skabe et godt og positivt forældresamarbejde med jer. Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 På Særslev-Hårslev

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter:

Beskrivelse af skoledagens aktiviteter: Kort beskrivelse af 1a s læringsmiljø: Undervisningen og skoledagen er inspireret af TEACCH. Således er klassen indrettet med fællesbord samt et arbejdsbord til hver elev, som er afskærmet for at opnå

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

4 trin + en dag REDOK

4 trin + en dag REDOK Årstid: Hele året Forløbets varighed: 4 trin + en dag Udfordringen Formålet I dette mærke bliver pigerne udfordret på deres kommunikationsevner, kreative tænkning og logiske sans. Pigerne vil lære om skjulte

Læs mere