Målsætning i Mulighedernes Vuggestue og Børnehave Udfra Blooms og Kratwanis Læringstaxonomi Side 1/8

Transkript

1 Ethvert barn skal have kendskab til sin familie Målsætning i Mulighedernes Vuggestue og Børnehave Side 1/8 Ethvert barn opnår en realistisk mestringsopfattelse Ethvert barn kan mærke og sætte sine egne grænser Ethvert barn kan mærke sult og tørst Barnet ved at der er noget der hedder mor og far Barnet ved, at det kan noget. F.eks kan det sparke/slå til ting sådebevæger sig Barnet ved at Stop / Nej kommandoer betyder at det skal stoppe Barnet ved at mad/drikke skal i munden og ved at spise det, får barnet det godt, hvis der er behov Barnet ved hvem egen mor og far er og kan referere til egen mor og far. Barnet kender lyden af søskendes navne Barnet forstår at det kan tage ting, brug kroppen til at komme frem, råbe og få kontakt osv. Barnet stopper,når der bliver sagt/vist stop. Barnet græder, råber, signallerer ved egne grænser Barnet kan mærke,at det er sultent eller tørstig og kan bede om mad/drikke. Barnet kan synke maden problemfrit. Barnet kan spise og drikke selv. Barnet mærker maden med fingre og mund Personlig udvikling Ethvert barn skal kende sit værd Kan sige/udtrykke mor, far og søskede,som titel og navn. Kalder f.eks. ikke personalet eller andre for mor Barnet kan anvendesig selv og sin krop. Kan ved egen hjælp flytte sig hen, hvor det vil, kan komme, når der kaldes, lege med legetøj, være med på fagter i sangene, kan kopiere og være selvstændigt aktiv Barnet kan gengive F.eks Jeg må ikke, fordi. Barnet kan aktivt sige/vise Jeg vil ikke have at du. Barnet har erfaring for hvor grænserne normalt er Barnet ved, hvad der bør og ikke bør komme i munden. Mærker med fingre, lugter til og berørr med læber/formund ved ny mad Barnet ved at alle børn i institutionen har forskellig familie. At min mor ikke er din mor Barnet kender egne bedsteforældre og evt. onkler/tanter mv. Barnet erkender, at noget er let og noget er svært. Barnet kan udfordres til at udfordre grænserne for egen formåen og barnet har bevidsthed om, at der er noget, der mestres mindre godt Barnet kan så småt analysere, at andre børn og voksne afviser og grænsesætter. Barnet kan mærke når der er behov for at trække sig, sætte grænser for andre og kan gøre det Barnet har erfaring for og bevidsthed om, hvad det kan og ikke kan lide. Har evne til med øjne og hænder at vurdere ny mad. Har evnen til at pillepålæg,der ikke ønskes af rugbrøddet ogkan vælge til madpakke Barnet kan forstå,hvem andre børns bedsteforældre og fjernere familiemedlemmer er og kan forklar det F.eks Din mormor er din mors mor Barnet ved at der er forskel på hvad der er let og svært for forskellige mennesker. Barnet har kendsab til at egen og andres mestring ikke er ens. Barnet kan kompensere for områder med lav mestring. Barnet kan forudse at grænsen vil blive nået, og kan undgå at nå grænsen. Barnet kan trække sig i tide og/eller regulere legen. Barnet kan se på andre om grænsen er ved at være nået. Inden den hårde grænsesætning. Barnet kan selv hente og småproducere mad efter ønske Barnet kan rumme abstraktionen i andre familieformer. F.eks: Ingen far,to mødre, Tante, der reelt er mors veninde osv Barnet accepterer, hvad detmestrer på hvilket niveau. Kan bruge sine ressourcer til at imødekomme sine begrænsninger, og ved at andre gør eller kan gøre det samme Barnet kan sætte ord på tanker og følelser, frustrationer og argumentere for sine grænser. Og barnet kan hjælpeandre til at gør det samme. Barnet er selvstændigt ift at producere og indtage mad

2 Side 2/8 Ethvert barn skal føle sig accepteret i gruppen med den social rolle hvert enkelt besidder begyndende evne til at forstå andres synspunkter og handlemåder (Empati) Ethvert barn skal evnen til at selektere blandt dets relationer. Ethvert barn skal have minimum en god ven Barnet har en begyndnde fornemmelse af sig selv tilhørende en gruppe Barnet mærker egne følelser Barnet opfatter sig selv som værende adskildt fra andre Barnet opfatter sig selv som værende en del af en gruppe. Sociale kompetencer Forhindre negativ social arv og eksklussion Barnet har forståelse for sin gen påvirkning af andre individer i gruppen. (Sociale kompetencer) Barnet kan identificere egne følelser. Det kan mærke forskel på glad og trist osv Barnet forstår at det er i samspil med andre Barnet forstår at det med sin adfærd kan påvirke de andre i gruppen Barnet har forståelse for sine egne sociale kompetencer og kan på den baggrund finde sin plads i gruppen. F.ks ved barnet at det er god til at bygge bilbaner, mn ikke til fangeleg Barnet kan handle på sine følelser, når det identificerer dem. Feks ved barnet at det lindrer følelsen af forladthed, at søge trøst hos sin kontaktvoksne i institutionen Barnet forstår at forskellige samspilsrelationer har forskellig tæthed i relationen. F.eks der er forskel på mor og naboen Barnet forstår at indrette sin adfærd så samspillet(legen) med andre lykkes og bliver givende.feks ved barnet at legen går i stykker, hvis man slår. Barnet har en forståelse for sin egen social identitet. Barnet er bekendt med sin rolle i gruppen og er bekendt med, at denne har værdi or andre. F.eks barnet forstår dets speifikke kompetencer som at være god til at bygge bilbaner værdsættes af andre i leg, men at det ikke værdsættes på samm måde når der skal løbes stærkt i institutionen. Barnet forstår forskellige tegn på forskellige følelser/sindsstemninger Barnet forstår i de primære omgivelser, at agere forskelligt ift. tæthedsgrad, F.eks giver barnet gerne mor et kys,men ikke naboen. Barnet forstår at overfør sin adfærd i leg til andre situationer,også udenfor institutionen eller hjemmet. F.eksforstår barnet at man kommer tættere på andre børn ved at udvise positiv adfærd. Barnet kan overføøre en social identitet fra en gruppesammenhæng til en anden. F.eks forstår barnet, at dets specifikke sociale kompetencer i institutionen har samme værdi i andre sammenhænge udenfor institutionen Barnet kan genkende følelsers generelle fællestræk i individuelle udtryk hos andre Barnet evner i forskellige sammenhænge at have overblik over relationers tæthedsgradog at kunne forholde sig forskelligt ti hver enkel relation alt efter graden af tilknytning. F.eks barnet kan lege med vennens storebror, men ikke med et hvilket som helst større barn Barnet forstår at overføre hensigtsmæssige handlemønstre som imødekommenhed, initiativer og åbenhed ikke bare i forskellige situationer men også overfor forskellige personer. Barnet formår at udvælge relationer.f.eks formår barnet at vælge de personer, der giver positiv rspons på dets adfærd. Barnet er i stand til, bevidst, med sin sociale identitet at påvirke egne og andres roller i gruppen. Barnet evner at tolke andrs følelser og derved møde andre på en rigtig måde Barnet er i stand til at vurdere graden af tilknytning i enhver sammenhængog at handle hensigtsmæssegt derefter, men også at udelukke uhensigtsmæssige relationer., selvom graden af tilknytning er stor. (værne om egne grænser) F.eks Barnet er i stand til at sætte skarpe grænser ovrfor en nær omsorgsperson, hvis dets grænser overskrides. Barnet forstår at bruge hensigtsmæssige handlemønstre overfor andre,men også at fravælge relationer, hvis de er forbundet med negative ting.

3 Side 3/8 kendskab til naturpleje (Passe på naturen) kendskab til at bruge naturen kendskab til årstiderne kendskab til naturens kredsløb Barnet kan sanse naturen F.eks mærke græsset, mærke regnen Barnet ved at der er et udenfor. Barnet ved at vejret skifter Barnet ved at der er et udenfor Barnet har en forståelse for at naturen lever og vokser. F.eks blomster gror men stopper med at gro når de bliver plukket. Barnet har en forståelse for at det udenfor kan ændre sig. F.eks. Nogen gange er græsset tørt andre gange vådt Barnet har en forståelse for at der findes forskellige årstider og kan høre årstidsbetegnelserne Barnet oplever naturen modsætninger F.eks mørkt/lyst, vådt/tørt. Natur og naturoplevelser Barnet ved at det kan bruge naturen men forstår at det samtidig kan skade naturen. F.eks barnet ved at det er sjovt at hive hunden i halen, men ved også at det gør ondt på hunden. Barnet har forståelse for hvordan vejrfænomenerne kan bruges, F.eks at når det regner så kan vi lave mudder. barnet ved at det er varmt om sommeren og koldt om vinteren. Barnet kan også koble en årstidsbetegnelse på årstidens kendetegn Barnet forstår naturens modsætninger opstår F.eks at det er nat når det er mørkt og dag når det er lyst Barnet ved at det der kommer fra naturen, kan forgå i naturen og ved at metal, plast og papir er affald. Barnet bruger naturens elementer og redskaber (blade, grene, jord) til at lege. F.eks gren=stok, kniv. Barnet forstår at begå sig i årstiden. F.eks hvornår det skal have varmt tøj på og omvendt Barnet forstår at det godt kan være mørkt selvom det ikke er nat. F.eks mørke skyer når det tordner, kan se ud som om det er ved at blive aften, selvom det er midt på dagen og morgendug om sommeren kan gøre ting våde selvom det ikke har regnet. Barnet ved at uanset hvor det kommer - hjemme, ude, udlandet at affaldet er det samme alle steder og hvor det skal smides hen - skraldespanden Barnet kan anvende naturens elementer og redskaber uden for de kendte rammer. Barnet kender årets gang. F.eks at man skal så før man høster. Barnet ved også hvilken årstid der kommer efter det nuværende og hvilken højtid der skal fejres Barnet ved at der er en vekselvirkning F.eks nat-dagnat-dag, bladene på træerne visner falder af- nye skud/knopper Barnet ved at affaldet bliver hentet af en stor bil og at det derefter bliver kørt til en stor losseplads hvor det genanvendes. Barnet ved også hvordan det genanvendes. Barnet kan problemløse med og i naturen. F.eks kan finde hjem eller gå i læ hvis man fryser. Barnet formår at planlægge efter årstiderne. F.eks at regntøj ikke er nødvendigt når det er højt solskinsvejr/hedebølge. Barnet ved at alt starter forfra når det visner. Barnet kender kredsløbet og kan føre det over til andre situationer F.eks menneskets fysiologi.

4 Side 4/8 Ethvert barn skal være i stand til at udtrykke ønsker og behov Ethvert barn skal være i stand til at formidle følelser Ethvert barn skal være i stand til at være i dialog og indgå i samspil med andre kendskab til bogstavers forme og lyde. begyndende tal-- og mængdeforståelse. Barner forsår at det får reaktioner fra andre ved frembringelse af bestemte lyde. Feks kan basale behov tilfredsstilles via gråd Barnet forstår at kontakt fra andre er rettet mod barnet selv Barnet forstår at skelne imellem sig selv og andre Barnet forstår at der findes et skrevet sprog Barnet har forståelse for at et tal angiver en mængde Barnet forstår at frembringelse af bestemte lyde/ord hentyder til bestemte ting. Feks: Bold betyder den at trillemed og ikke den at tegne med Barnet forstår at kontakten med andre kan bruges til et samspil Barnet forstår at man kan opnå kontakt med disse andre ved selv at respondere på andres kontakt. F.eks smile tilbage, vende ryggen til, ved talte ordosv Barnet forstår at tegn danner lyde Barnet forstår hvilket tal der hører til den enkelte mængde. Sproglig udviking Barnet forstår at frembringe specifikke lyde hentydende til specifikke ting Feks bruger barnet det specifikke ord Vand når det er tørstig og Mad når det er sultent Barnet forstår, at i interaktion med andre er barnet selv med til at påvrike den anden med sin måde at agere på. Barnet forstår at indgå i dialoger med lyttende og talende adfærd Barnet forstår hvilke lyde, der hører til hvilke tegn og kender lyden til hvert nkelt tegn Barnet forstår hvilke at anvende tal i forhold til mængde ogmængder i forhold til hinanden F.eks barnet ved at 3 pærer på fadet er det antal man beskriver som 3 Barnet forstår at forskellige lyde/ord sat sammen på særegne måder påvirker handlinger hos andre F.eks. Kop, nej betyder noget andet end kop ja Barnet forstår, at graden af interaktion er afhængig af, hvem kontakten rettes imod F.eks der er forskel på,hvordan mor og en tilfældig forbipasserende trøster Barnet forstår reglerne for diaglog og kan anvende den blandt enhver samspilspartner i forskellige sammenhænge. Barnet forstår at hver enkelt lyd/bogstav sat sammen med andre lyde/ogstaver danner ord Barnet forstår at sætte tal sammen, så de giver en bestemt mængde, plus og minus Barnet forstår at måden ordene er sammensat på og i de sammnhænge de foregår, toneleje, gestus og andet har betydning for reaktionen fra andre F.eks Jeg skal tisse NU giver en anden reaktion end Jeg skal måske tisse om lidt Barnet forstår at anvende sin forståelse til at kontakten til andre er afhængig af typen af relation og hvor tæt relationen er Feks Man kan give mor et knus efter askildelse, men ikke kassedamen Barnet forstår at selektere i måden man indgår i dialog/samspil med andre på F.eks kropssprog bruges i større omfang i dialog med nære omsorgspersoner end det gør i dialog med fjernere personer og det talte sprog undgås i de fleste situationer med ikke kendt mennesker Barnet forstår selv at udvælge de rette bogstaver til bestemte ord. Sagt med andre ord. Barnet kan læse simple tekster Barnet forstår at de samme tal kan anvendes på forskellige måder Feks at der er forskel på 2+3 og 2x3 Barnet er istand til at vurdere i situationen hvilke sproglige strategier, der er mest hensigtsmæssige at bruge for at få behovet/ønsket opfyldt F.eks ved barnet at det er hensigtsmæssigt at vente med at bede om mlæken til den voksne er færdig med at skære et andet barns mad ud. Barnet forstår at skelne imellem relationer og situationer, når det giver udtryk for følelser. Feks er derforskel på at formidle følelser hjemme hos en primær person eller ude i det offentlige rum. Barbet forstår at vurdere interaktionen og på den lægge dialogen tilrette til de aktuelle samspilspersoner, så dialogen bevares mest konstruktivt. F.eks. i leg kan barnet vurdere, at det er mest hensigtsmæssigt at forhandle end at stå på sin ret Barnet mestrer det skrevne sprog Barnet mestrer de fire regneregler

5 Side 5/8 Ethvert barn opnår kendskab til årets højtider Ethvert barn opnår kendskab til egne og andres etniske træk Ethvert barn oplever og udlever kunstneriske udtryksformer Producerer og reproducerer Ethvert barn oplever kultur i nærmiljøet og fra andre kulturer Barnet ved at der er noget der hedder jul og påske. Barnet kan høre ordene brugt i tale og sang Barnet kan se sig selv i spejlet og kan se, at andre børn er den samme slags Barnet kan kigge og pege efter billeder på vægge, lege med perlekæder. Barnet kan se på at andre børn er kreative og kan lege med en farve eller lign. Barnet kan se de ting vi går forbi. Kan se huse, maskiner, film det bliver præsenteret for Barnet forstår at f.eks ordet jul hænger sammen med de traditioner vi støtter op om, også selvom barnet ikke har konkret erindring fra sidste år Barnet kan genkende egne/kendte træk. Kan feks pege og sige baby til et lille barn, mor til en dame osv. Barnet kan på opfordring udpege et billede på væggen Barnet kan tegne med farver fingermaling og kan på den måde så småt være aktivt producerende Barnet kender ordene for huse,arbejdsmaskiner, film, kirken og andet i nærmiljørt Kulturelle oplevelser og værdier Børnene skal mestre livet Barnet kan deltage i forberedelse til højtiderne. Kan udtrykke og forstå at forberedelserne hører til højtiden også selvom højtidsdagen ikke er i dag Barnet kan skelne sig selv fra andre baby, Barnet kan dermed se at feks hårfarve kan variere. Barnet kan se at et billede er et billede selvom det ikke hænger på væggen, hvis det f.eks er afbilledet i en bog. Barnet ved at det tegner/maler eller laver perlekæder. Barnet kan tegne prikker og streger og prøver at lave andre former. Barnet kan bruge en saks og limstift med hjælp Barnet forstår at mennesker bruger maskinerne og bygger huse, veje, Barnet ved at film er inde i TV'et og at de ikke er virkelige Barnet kan forstå årsagen til/baggrunden for, at vi fejrer højtiderne og forbereder os til dem. Barnet kan selv tage initiativ til nogleforberedelser (lave gaver, masker mv) Barnet kan se og give udtryk for at vi serforskellige ud. Kan f.eks udtrykke at drengen har mørk hud, men jeg har lys. Barnet kan forstå, at disse forskelle ikke handler om værd, køn, alder eller lign Barnet skelner kreationer i deres formål f.eks:det er billeder dem der hænger på væggen og et armbånd mor har på armen. Barnet kan tegne hvad det bliver bedt om, dog uden detaljerigdom og ikke nødvendigvis sammenhængende. Barnet forstår og prøver at klippe efter stregerne. Barnet har kendskab til hvordan mennesker bruger værktøj og maskiner til at konstruere. Barnet ved at man andre steder i verden ikke har de samme værktøjer mv som vi har. Barnet ved at man andre steder bruger andre materialer og har en anden stil Barnet kan forstå sammenhængen imellem højtiderne forstår historien i grove træk og har kendskab til hvorfor fejringen foregår som den gør. Barnet ved hvad forberedelserne kræver af maretialer, og ved hvordan de tilvejebringes Barnet forstår så småt hvorfor etniske træk varierer og barnet ved at alle etnisiteter er lige værdifulde. Barnet kan udfra at se på et kunstværk sige hvad det er for et kunstværk helt overordnet F.eks er det ene billede malet og det andet syet. Barnet kan indenfor nogle genre producere og reproducre Kan f.eks tegne, male, klippe, bygge perleplader,lave perlekæder. Barnet kan forklare hvad værktøj og maskiner bruges til. Barnet har kendskab til håndværk og konstruktørrnes titler. Barnet kan se om en bygning er gammel eller ny. Barnet ved at der er forskellige typer af film Barnet kan finde altrnativer til de kendte løsninger i forberedelsen, hvis de krævede materialer ikke forefindes. Barnet har det fulde overblik over årets højtider og formår selvstændigt at forberede i rette tid og fejre. Barnet kender til de forskellige etnisiteters historie, forstår hvilk mekanismer der er på spil ifm.f.eks mobning. Barnet har indsigt i forskellige kunstformer. Barnet kender sine egne evner og formår indenfor de forskellige kunstformer at producere og reproducere selvstændigt med de færdigheder barnet har Barnet ved hvordan de samme materialer bliver anvendt til mange ting. Barnet har kendskab til hvordan nogle materialer fremkommer. Barnet har kendskab til hvordan arkitekturen har udviklet sig igennem tiden,barnet ved at de forskellige typer af film har udviklet sig igennem tiden

6 Ethvert barn oplever og producrer musik og dans Målsætning i Mulighedernes Vuggestue og Børnehave Side 6/8 Ethvert barn lærer konstruktive rammer for et måltid Ethvert barn opnår en sund blufærdighed Ethvert barn lærer at begå sig indenfor de almene rammer for pli. Barnet ved hvad musik er. Kan lytte til musik og evt. bevæge sig i takt Barnet ved at vi sidder sammen ved bordet og spiser. Barnet sidder med, spiser med og observerer Barnet ved at det skal have tøj på i andres nærvær Barnet kan se hvordan andre opfører sig og taler og kan mærke om opførslen er rar eller ej Barnet forstår hvilke lydkilder der giver musik Barnet kan prøve at deltage i musikken med lyde og bevægelser Barnet har forståelse for, at der er regler for måltidet. Barnet observerer at de andre børn bliver siddende, at der er nogle regler for at tage mad osv. Barnet forstår at tøjet skal blive på og ved hvem der normalt skifter barnet Barnet forstår at toneleje,mimik og kropssprog er afgørende for om det er rart at være i samspil med en person Barnet kan deltage i fagterne i sanglege kan vælge sang udfra objekter eller med ord Barnet kan efterkomme de simple regler med at sut,legetøj mv. ikke skal være på bordet, hvordan man tager mad fra faddet, og at alle bliver ved bordet Barnet accepterer at blive hjulpet ud fra toiletrummet, hvis det ikke har æriende der. Og accepterer at blive bedt om at gå ud til toilettet og tage tøjet på igen Barnet forstår at det selv kan påvirke stemningen positivt ved at være smilende, imødekommende, hjælpsom og høflig Barnet kan synge og lave fagter til kndte sange. Kan genkende kendte sange på trods af at de kommer fra forskellig lydkilder. Barnet kan høre om det spiller melodisk på instrument eller stomp Barnet kender måltidets ramme,og kan derfor selv sørge for at vaske hænder og lægge legetøj på plads inden de går til bords. Barnet kan vente til der bliver sagt værsågod og kan bede om tingene på bordet. Barnet siger tak for mad Barnet kan vurdere, hvornår det er ok at gå med på institutionens badeværelse. Barnet ved hos hvem det skal søge hjælp og ved at det skal være påklædt før det forlader toiletrummet Barnet kan se fællestræk i dette rare samspil. Barnet kender de gængse forventninger om pli F.eks Barnet ved,hvornår det skal sige tak, ved at det er god skik at tilbyde at bære med osv Barnet kan kombinere de enkelte aspekter forskelligt. Kan synge ny tekst på kendt melodi, kan genkende melodien instrumentalt eller med ny tekst.barnet kan spille instrument på gehør (Kan opøve en melodi) Barnet ved at rammerne fra et måltid varierer fra sted til sted. Barnet kan overføre de kendte elementer til andre situationer, så barnet kan kopiere elementerne fra det kendte måltid til at indgå hensigtsmæssigt i et andet måltidsfællesskab Barnet kan anvende de tillærte uskrevne regler for passende påklædning, nærvær i intime situationer og diskression i andre rammer end de primære Barnet kan vurdere de fleste situationer og relationer forstå hvilken grad af imødekommenhed og hjælpsomhed der er passende Barnet kan selvstændigt analysere et stykke musik og kan selvstændigt producere musik. Barnet forstår at de kendte rammer er brugbare og overførbare til ethvert måltidsfællesskab og barnet formår at tilpasse sig rammen. Barnet kan forklare hvorfor måltidets ramme ser ud som den gør. Barnet kan i enhver situation vurdere hvad der er passende adfærd ift. at respektere egne og andres grænser og blufærdighed. Feks barnet ved at på trods af at det evt er ok at gå på toiletter for åben dør hjemme, og det måske er ok at snakke igennem den lukkede dør fra toilettet hos bedstemor, så er det måske upassende i andr sammenhænge. Barnet kan i enhver situation begå sig med passende afmålt pli

7 Side 7/8 kendskab til egne grovmotoriske færdigheder kendskab til egne finmotoriske færdigheder kendskab til egen koordination og balance renlighed Barnet ved at det kan bevæge kroppen Barnet ved at det har hænder, fingre og mund Barnet ved at det kan bruge sine legmesdele i forskellige retninger Barnet har viden om at man kan sidde på toilettet eller potten og at det handler om noget der hedder tisse Barnet har en forståelse for hvordan det kan kordinere sin krop så det kan trille, kravle Barnet har en forståelse at det selv kan bestemme om fingrene skal bevæge sig Barnet kan holde kroppen i lodlinie mod tyngden (liggende, siddende stående) Barnet har begyndende forståelse af at det er succes, når der kommer noget i potten og kan måske kan barnet forstå sammenhængen med tis og afføring i bleen Krop og bevægelse Barnet forstår at det kan bruge forskellige redskaber til at rejse sig op F.eks bruge et bord eller stol. Barnet bruger omverdenen til at nå sit mål. F.eks bede en voksen om hjælp ved F.eks at sige: Aaaa Barnet kan ved at bevæge fingrene samle de ting op/gribe fat om det, som det vil lege med. Barnet kan sige målrettet lyde F.eks aaaaarrrhhh! og kan efterligne mimik. Barnet øver sig i at gå ved at flytte sine fødder fremad og derved også at balancere med hele kroppen for ikke at falde. Barnet kan anvende toilettet, når de bliver sat på det. Barnet skal hjælpes til at komme på toilettet rettidigt, men ved godt at meningen er at man skal tisse og lave stort når man sidder der og er stabil i at vide, hvordan man gør Bleen tages af Barnet for en forståelse af hvordan det mærkes at benene er bøjet og strækt og kan kopirere andre børn og kombinere sine bevægelser, så det gør det samme F.eks hoppe. Barnet for en forståelse af at det kan rejse sig op og gå fra rum til rum uanset hvor det befinder sig. Barnet kan anvende kraftgreb og derefter topgreb F.eks Barnet kan hjælpe med at rydde op eller bygge et tårn. Barnet kan efterligene lyde. Barnet kan gå fra a til b uden at falde over ting der ligger på gulvet F.eks barnet kan hente ting, gå ved siden af barnevognen og hente ting. Barnet kan selv analysere kroppens signaler og mærke at det skal på toilettet. Barnet kan selvstændigt gå på toilettet, hvis ikke der er noget der gør situationen kompleks (for barnet) - Barnet oplever at det kan løbe, hoppe osv på alle underlag. Barnet kan anvende redskaber F.eks en saks og kan anvende tre punkt greb. Barnet kan kordinere flere ting på en gang F.eks bære en kop eller tallerken, med noget på over på et bord. Barnet kan mærke behovet og handle på det selvom situationen er let kompleks (for barnet) barnet kan måske holde sig lidt på opfordring, kan gå på toilettet andre steder end hjemme Barnet mestre alle grovmotoriske færdigheder i et omfang der gør det muligt for barnet at bruge dem når det er nødvendigt i alle situationer. Barnet finmotoriske styring er optimal. Barnet kan tegne, skrive, klippe præcis efter en steg, binde snørebånd, fløjte. Barnet kan kordinere sine bevægelser mest hensigtsmæssigt. Barnet kan cykle. Her kan barnet vurdere behovet for toiletbehov i sin sammenhæng med succes. Barnet kan mærke at det skal på toilettet selvom det leger og kan mærke om det er hensigtsmæssigt at holde sig eller hensigtsmæssigt at gå på toilettet nu. Barnet kan tænke frem og vurdere hvornår det vil være hensigtsmæssigt at tisse af inden gåturen eller skoletimen

8 Ethvert barn udvikler sig sensomotorisk Ethvert barn skal nå kendskab til egen krop selvhjulpenhed Målsætning i Mulighedernes Vuggestue og Børnehave Side 8/8 Barnet sanser sine omgivelser, ser i farver og mønstre, kigger efter lyset. Barnet søger berøring, og kan smage og dufte kendte og afholdte stimuli. Barnet responderer på kendte stemmer og toneleje Barnet er i stand til at skelne sig selv fra andre. Barnet forstår, at det kan påvirke andre med sine reaktioner. Barnet forstår at det ser bedst når det er lyst, forstår at respondere på lyd med lyd, forstår, at opsøge berøring med berøring. Barnet opfatter verden igennem det barnet sanser Barnet forstår, at de forskellige kropsdele barnet ser/mærker tilhører det selv. F.eks. forstår barnet, at fødderne, som barnet ser, er dets egne. Barnet forstår, at det selv kan påvirke en bestemt handling. F.eks. at det at række ud efter mælk får andre til at hælde mælk op til en. Barnet koordinerer sansernes indtryk og eksperimenterer med den oplevede verden. f.eks skubber til en bold og erfarer at den triller, hvorimod en brik ikke triller, barnet erfarer derved at runde ting triller. Barnet sanser med sig selv i centrum F.eks: Hvis barnet holder sig for ørerne, så forsvinder lyden (for alle, Hvis det holder sig for øjnene, er det væk Barnet forstår, at de forskellige kropsdele kan anvendes til at opnå ønskede ting eller handlinger. F.eks. at arme kan gribe en bold og at ben kan bruges til at bære en og til at forflytte sig med. Barnet forstår, at bruge en udviklet færdighed til bestemte ting. F.eks. en udviklet finmotorik kan bruges, når man skal hapse ryttere. Barnet kan generalisere sine sansemæssige erfaringer. Barnet forstår at enhver rund ting kan trille. Barnet ved at det kan vurdere smagsoplevelsen ved at lugte til maden, Barnet kan høre og se på en person om denne er glad og mild eller det modsatte. Barnet forstår en mere kompleks brug af kroppen. F.eks. at benene kan bruges til at gå/løbe/hinke med og at hænderne blandt andet kan bruges til at gribe med og til at tegne med. Barnet forstår at bruge en erhvervet færdighed i mange sammenhænge. F.eks. en udviklet finmotorik kan ikke bare bruges til at spise med men også til at knappe knapper med. Barnet kan udfra sin egen sansemæssige stimueringsgrad mærke behov for at regulere stimuleringsgraden og kan i det små reagere på det ved at skærme/ trække sig, bede om fred eller opsøge stimuli. Barnet kan kompensere for begrænsede sanser. F.eks kan i mørke lytte efter bilerne. Kan med lukkede øjne mærke med hænderne eller lugte, hvem det står overfor. Barnet kan finde og navngive ting i sansekasser Barnet forstår, at differentiere sine bevægelser efter aktuelle forhold. F.eks. kan barnet bruge alle dele af kroppen, når det klatre i træer. Barnet forstår at bruge flere erhvervede færdigheder både alene men også samtidig. F.eks. kan barnet selv både hente, udvælge tøj og klæde sig på i fuldt vinterudstyr. Barnet formår i enhver situation at graduere sin stimuleringsgrad. Barnet kan bevidst og intuitivt i enhver situation tilpasse sansernes samspil til at analysere den omgivende verden. Barnet forstår at få kroppens dele til at fungere med største præcision. F.eks. i elitegymnastik. Barnets færdigheder er nu automatiserede og kan bruges i nuancerede sammenhænge. F.eks. kan barnet knappe jakke med en hånd og tage støvler på med en anden for at spare tid.