Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København"

Transkript

1 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København Nr juli 2003

2 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: I de senere år er der blevet stadig større fokus på befolkningens sundhed. Denne artikel vil belyse københavnernes sundhed gennem forbruget af sygesikringsydelser i almenpraksis og gennem antallet af sengedage på hospital. Forbruget vil blive beskrevet ved hjælp af materiale, der dækker årene 1998, 1999 og Trækket på (eller belastningen af) sundhedssektoren hænger i høj grad sammen med den enkelte persons alder, køn og socioøkonomiske forhold. Artiklen vil belyse antallet af kontakter til almen læge og sengedagsforbruget på hospitaler ud fra sammensætningen af den københavnske befolkning. I lyset af tidens debat inddrages oplysninger om den enkelte persons herkomst i analysen. Artiklen indledes med et afsnit om sammensætningen af den københavnske befolkning efter herkomst, alder og køn, da dette har betydning for forbruget af sundhedsydelser. Det samlede forbrug af lægeydelser uanset alder, men med hensyn til køn og herkomst belyses i afsnit 2. Forbruget beskrives for hvert af årene 1998, 1999 og I afsnit 3 analyseres kontakten 1 til almen læge og sengedagsforbruget for københavnere i alderen 6-44 år efter alder, køn og herkomst. Aldersgruppen 6-44 år er valgt, da alle herkomstgrupper er bedst repræsenteret inden for denne aldersgruppe. Afsnit 4 beskriver forbruget af sundhedsydelser blandt københavnere i alderen 6-44 år på udvalgte enkeltlande. Landene er udvalgt således, at der er et rimeligt antal af fremmed herkomst med oprindelse i landet. 1 En kontakt mellem patienten eller ydelsesmodtageren og lægen kan være en konsultation hos lægen, undersøgelser, vaccinationer o.l. Der kan gives flere ydelser ved en kontakt f.eks. en undersøgelse og en vaccination. I afsnit 5 belyses kontakten til almen læge efter den enkelte personens stilling, herkomst og køn for københavnere i alderen år. Aldersgruppen er valgt på grund af den gode repræsentation af personer i alle 3 herkomstgrupper, og at de fleste er erhvervsaktive i denne aldersgruppe. Afsnit 6 indeholder en beskrivelse af datagrundlaget og definitioner. Sidst i artiklen er det talmæssige grundlag opgivet i et særskilt tabelafsnit. Indhold 1. Den københavnske befolkning I figur 1 vises den københavnske befolknings procentvise fordeling mellem herkomstgrupperne. Tabel 4, sidst i artiklen, indeholder de talmæssige oplysninger for københavnerne opgjort efter alder, køn og herkomst i årene 1998, 1999 og Der er over årene blevet en større andel af københavnere med fremmed herkomst, men generelt er ændringerne meget små. Således udgør andelen af københavnere med dansk baggrund godt 84 pct. af befolkningen i 1998 og 83 pct. i år I figur 1 vises den procentvise udvikling i andelen af indvandrere og efterkommere. I figur 2 ses aldersfordelingen inden for hver enkelt herkomstgruppe. Aldersfordelingen vises kun pr , da der ikke er nogen nævneværdig ændring over årene , jfr. tabel 4, sidst i artiklen. Et typisk træk ved aldersfordelingen er, at andelen af indvandrere er lille i aldersgrupperne op til 5 år og omvendt for efterkommere, hvor der er en stor andel af efterkommerne i de yngre aldersgrupper helt op til 17 år. I aldersgruppen år er andelen af personer næsten lige stor i de 3 herkomstgrupper. Det er især efterkommernes aldersfordeling, der ændrer sig, efterhånden som de her fødte efterkommere bliver ældre. Opdeles befolkningen på køn ses det, at andelen af mænd henholdsvis kvinder inden for alle herkomstgrupper varierer tæt omkring 50 pct., jfr. figur 3. Blandt københavnere med dansk baggrund er lidt over halvdelen kvin- 2 Orientering 2003 nr. 17

3 Figur 1. Befolkningens procentvise fordeling efter herkomst, 1. januar 1998, 1999 og Pct der, mens det er omvendt for københavnere med indvandrer- og efterkommerbaggrund. Det er især blandt indvandrere, der er flere mænd end kvinder. I løbet af årene er der en tendens til, at der blandt københavnere med dansk baggrund bliver lidt flere mænd i forhold til kvinderne og lidt færre mænd blandt københavnere med indvandrerbaggrund. Den større andel af mænd blandt københavnere med dansk baggrund kan skyldes en ændring i dødeligheden. Hos københavnere med indvandrerbaggrund kan ændringen skyldes, at der kommer flere kvinder til Danmark bl.a. gennem familiesammenføring. Blandt efterkommerne er kønsfordelingen stabil. Generelt fødes der flere drenge end piger, men efter 50 års alderen er der så stort frafald blandt mænd, at der i de ældste aldre bliver flere kvinder end mænd. De flere mænd end kvinder blandt efterkommerne skyldes, at gruppen samlet set er yngre end danskerne. Af tabel 4 med de specificerede oplysninger fremgår det ligeledes, at der i aldersgruppen år er lidt færre mænd end kvinder blandt danskere og indvandrere, mens det især er blandt personer over 66 år, at kvinderne er i overtal. Generelt er der ikke sket de store ændringer i sammensætningen af den københavnske befolkning i årene 1998, 1999 og De vigtigste forskelle de tre herkomstgrupper imellem er, at der blandt københavnere med indvandrerbaggrund er relativt få i de yngste aldersgrupper, mens der er forholdsvis mange med efterkommerbaggrund. For både indvandrere og efterkommere gælder det totalt set, at der er flere mænd end kvinder, mens det er omvendt blandt københavnere med dansk herkomst. Orientering 2003 nr. 17 3

4 Figur 2. Aldersfordelingen inden for hver herkomstgruppe, Pct år 3-5 år 6-17 år år år år Over 66 år Figur 3. Befolkningens fordeling efter køn inden for hver herkomstgruppe, Pct Mænd Kvinder Dansk Indvandrerkommere Efter- Dansk Indvan- Efter- Dansk herkomskomskomst herdrerkommere her- 4 Orientering 2003 nr. 17

5 2. Det samlede forbrug af sundhedsydelser efter herkomst i hvert af årene 1998, 1999 og 2000 I dette afsnit beskrives det samlede forbrug af de to typer af sundhedsydelser. Ydelserne vil være opdelt på herkomst og køn, men ikke alder. I visse aldersgrupper er der så få personer fra herkomstgrupperne indvandrere og efterkommere, at materialet kun kan præsenteres i en samlet gruppe for at belyse det totale forbrug Forbruget af almene lægeydelser I tabel 1 vises den københavnske befolkning efter herkomst og kontakt til almen læge. Yderligere talmateriale kan ses i tabel 5 på side 18. Det gennemsnitlige antal kontakter pr. person er opgjort som antallet af kontakter i forhold til hele befolkningen i herkomstgruppen, dvs. også dem der reelt ikke har haft kontakt til almen læge. Det gennemsnitlige antal kontakter pr. person med kontakt til lægen er opgjort i forhold til de personer, der har haft mindst én kontakt til almen læge. Andelen af københavnere med kontakt til almen læge er beregnet for hver herkomstgruppe for sig. Orientering 2003 nr. 17 5

6 Tabel 1. Københavnere og deres kontakt 1 til almen læge opgjort efter herkomst og køn. I alt mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder 1998 Personer med mindst en kontakt til almen læge Pct. med mindst en kontakt... 73,6 90,1 68,2 83,4 79,2 82,6 73,1 89,1 Samlet antal kontakter til almen læge Kontakter i pct. efter herkomst og køn... 29,8 57,9 3,7 6,2 1,1 1,3 34,7 65,3 Gnstl. antal kontakter pr. person med kontakt til læge... 6,5 9,4 5,4 8,4 4,8 5,5 6,3 9,2 Gnstl. antal kontakter pr. person... 4,8 8,5 3,7 7,0 3,8 4,6 4,6 8, Personer med mindst en kontakt til almen læge Pct. med mindst en kontakt... 73,6 90,6 69,0 84,0 78,8 82,2 73,2 89,5 Samlet antal kontakter til almen læge Kontakter i pct. efter herkomst og køn... 29,7 57,2 4,0 6,6 1,2 1,3 34,9 65,1 Gnstl. antal kontakter pr. person med kontakt til læge... 6,5 9,3 5,5 8,5 4,7 5,5 6,3 9,1 Gnstl. antal kontakter pr. person... 4,8 8,4 3,8 7,1 3,7 4,5 4,6 8, Personer med mindst en kontakt til almen læge Pct. med mindst en kontakt... 73,8 90,1 68,6 83,3 78,4 82,3 73,3 89,0 Samlet antal kontakter til almen læge Kontakter i pct. efter herkomst og køn... 30,1 56,7 4,0 6,6 1,2 1,4 35,3 64,7 Gnstl. antal kontakter pr. person med kontakt til læge... 6,5 9,4 5,6 8,2 4,7 5,4 6,3 9,1 Gnstl. antal kontakter pr. person... 4,8 8,4 3,8 6,9 3,7 4,5 4,6 8,1 1 En kontakt mellem patient/ydelsesmodtager og lægen kan være en konsultation hos lægen, undersøgelser, vaccinationer o.l. Der kan gives flere ydelser ved en kontakt f.eks. en undersøgelse og en vaccination. Udviklingen fra 1998 til 2000 er yderst stabil. Uanset herkomstgruppe er der en større del af kvinderne, der har kontakt til almen læge. Blandt københavnere med dansk baggrund har 90 pct. af kvinderne haft mindst én kontakt til almen læge, mens tallet for mænds vedkommende er på knap 74 pct. Hos københavnere med indvandrerbaggrund har omkring 84 pct. af kvinderne mindst én kontakt til almen læge, mens det er 69 pct. blandt mændene. Blandt kvindelige københavnere med efterkommerbaggrund har godt 82 pct. haft mindst én kontakt til almen læge. Blandt mændene med efterkommerbaggrund er det værd at bemærke, at næsten 80 pct. har haft mindst én kontakt til almen læge, hvilket er mere end blandt mænd med dansk baggrund. En forklaring kan være, at efterkommerne i gennemsnit er yngre end de 2 andre herkomstgrupper, hvor især de helt små (0-2 årige) drenge har mange kontakter til almen læge. 87 pct. af det samlede antal kontakter til almen læge foretages af københavnere med dansk baggrund, mens indvandrere står for omkring 10 pct. og efterkommere for 2-3 pct. Kvinder med dansk baggrund står for 57 pct. af alle kontakter til almen læge. Det gennemsnitlige antal kontakter pr. år til almen læge er 4,8 for mænd med dansk bag- 6 Orientering 2003 nr. 17

7 grund og 3,7-3,8 for mænd med indvandrerog efterkommerbaggrund. For at eliminere effekten af de store aldersforskelle herkomstgrupperne imellem er der foretaget en standardberegning over forbruget i år 2000, idet danskernes aldersfordeling er lagt til grund. Tallene kan ses i tabel 14. For mændenes vedkommende viser det sig, at både indvandrere og efterkommere har et lavere forbrug af lægeydelser end danske mænd. Mænd med dansk baggrund har et forbrug på gennemsnitlig 4,8 kontakter til almen læge, hvor indvandrere har 4,3 og efterkommere 3,7 gennemsnitlige kontakter til almen læge. Kvinder med dansk baggrund kontakter lægen omkring 8,5 gange gennemsnitligt og kvinder med indvandrerbaggrund omkring 7 gange, mens kvinder med efterkommerbaggrund gennemsnitligt kontakter almen læge 4,5 gange. En standardberegning med den danske aldersfordeling lagt til grund viser, at indvandrerkvinder kontakter lægen 7,4 gange og efterkommerkvinder 4,5 gange Forbruget af sengedage Det gennemsnitlige antal sengedage er beregnet som henholdsvis antallet af sengedage delt med antallet af personer, der har haft en indlæggelse og antallet af sengedage delt med antallet af personer i herkomstgruppen. Orientering 2003 nr. 17 7

8 Tabel 2. Københavnere og deres sengedagsforbrug. I alt mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder 1998 Personer med mindst en indlæggelse Pct. af befolkningsgruppen med mindst en indlæggelse... 9,7 14,7 7,4 16,5 8,5 8,5 9,4 14,6 Antal indlæggelser Indlæggelser i pct. efter herkomst og køn... 32,4 54,1 3,6 7,7 1,1 1,1 37,1 62,9 Indlæggelser i pct. pr. person i gruppen... 14,6 22,3 10,1 24,4 10,6 10,9 13,8 22,1 Antal sengedage Sengedage i pct. efter herkomst og køn... 32,5 58,5 2,8 5,1 0,5 0,5 35,9 64,1 Gnstl. antal sengedage pr. indlagt 12,8 14,0 8,9 8,4 5,2 5,0 12,1 13,1 Gnstl. antal sengedage pr. person 1,2 2,0 0,7 1,4 0,4 0,4 1,1 1, Personer med mindst en indlæggelse Pct. af befolkningsgruppen med mindst en indlæggelse... 9,4 14,2 7,5 16,5 9,1 8,5 9,2 14,3 Antal indlæggelser Indlæggelser i pct. efter herkomst og køn... 32,5 53,0 3,9 8,1 1,3 1,2 37,7 62,3 Indlæggelser i pct. pr. person i gruppen... 14,0 20,9 10,1 23,6 11,6 10,9 13,3 20,9 Antal sengedage Sengedage i pct. efter herkomst og køn... 33,6 56,6 3,1 5,5 0,7 0,6 37,4 62,6 Gnstl. antal sengedage pr. indlagt 11,8 12,1 8,3 7,5 5,1 4,6 11,2 11,3 Gnstl. antal sengedage pr. person 1,1 1,7 0,6 1,2 0,5 0,4 1,0 1, Personer med mindst en indlæggelse Pct. af befolkningsgruppen med mindst en indlæggelse... 9,3 14,1 7,0 15,4 8,3 8,3 9,0 14,0 Antal indlæggelser Indlæggelser i pct. efter herkomst og køn... 33,6 52,3 3,9 7,6 1,3 1,3 38,8 61,2 Indlæggelser i pct. pr. person i gruppen... 13,9 20,0 9,5 20,4 10,3 10,3 13,1 19,7 Antal sengedage Sengedage i pct. efter herkomst og køn... 34,5 56,0 3,1 5,2 0,6 0,7 38,2 61,8 Gnstl. antal sengedage pr. indlagt 11,5 11,5 8,0 6,8 4,3 4,9 10,8 10,7 Gnstl. antal sengedage pr. person 1,1 1,6 0,6 1,0 0,4 0,4 1,0 1,5 8 Orientering 2003 nr. 17

9 I alt har knap personer været indlagt på hospital mindst én gang i hvert af årene Dette svarer til, at ca. 12 pct. af københavnerne har haft en indlæggelse. Blandt københavnere med dansk og indvandrerbaggrund ses samme mønster med en betydelig større indlæggelseshyppighed for kvinder end for mænd. Københavnere med dansk baggrund forbruger over 90 pct. af det samlede sengedagsforbrug, mens københavnere med indvandrerog efterkommerbaggrund forbruger henholdsvis 8-8,6 og 1 pct., og ud af det samlede forbrug i årene står kvinder med dansk baggrund for mellem pct. Forbruget af sengedage er dermed langt større blandt københavnere med dansk baggrund end blandt de to øvrige herkomstgrupper. Dette afspejler sig også i, at københavnere med dansk baggrund gennemsnitligt har et sengedagsforbrug pr. indlagt på dage, mens indvandrere er indlagt mellem 7-8 dage og efterkommere i omkring 5 dage. Her ses det, at kvinders forbrug af sengedage pr. indlagt er lidt større end mænds blandt dansker og omvendt blandt indvandrere, hvor mænds forbrug af sengedage pr. indlagt faktisk er større end kvindernes. Ser man dernæst på sengedagsforbruget i forhold til samtlige personer i herkomstgruppen viser det sig, at københavnerne i gennemsnit er indlagt 1-1,5 dage. Ses bort fra efterkommere er kvinder indlagt lidt længere end mænd. De lavere antal indlæggelser og sengedage blandt efterkommere skyldes blandt andet, at efterkommerne som gruppe er betydeligt yngre end de andre herkomstgrupper. Hos københavnere med efterkommerbaggrund ses et andet mønster, hvor kvinder og mænd har lige stort forbrug, eller mænds forbrug er endda lidt større end kvinders forbrug. Dette skyldes igen, at efterkommere er yngre end de to andre herkomstgrupper, så der er forholdsvis mange 0-2-årige, hvor drenge har forholdsvis mange indlæggelser. Standardberegningen, hvor den danske aldersfordeling ligger til grund viser, at både mænd og kvinder med indvandrerbaggrund henholdsvis efterkommerbaggrund har et lavere forbrug af sengedage. Hvor danske mænd har et forbrug på 1,1 ligger indvandrere og efterkommere på henholdsvis 0,8 og 0,4. Blandt kvinderne fordeler det sig med 1,6 gennemsnitlige sengedage for danske kvinder og henholdsvis 1,4 og 0,4 for indvandrer- og efterkommerkvinder. Generelt er der ikke de store udsving over årene Der ses dog et klart fald i antallet af sengedage, mens antallet af kontakter til almen læge er svagt stigende. For at undgå for store tilfældige udsving vil den følgende analyse blive foretaget på gennemsnittet af de 3 år, og for at undgå store påvirkninger af forskelle i aldersfordelingen imellem de 3 herkomstgrupperne vil analysen blive foretaget alene for aldersgrupperne mellem 6-44 år. 3. Forbruget af sundhedsydelser blandt københavnere i aldersgruppen 6-44 år I figur 4 vises det gennemsnitlige antal kontakter til almen læge fordelt efter herkomst, køn og alder. I tabel 5-7 er det muligt at se det bagvedliggende talmateriale. Orientering 2003 nr. 17 9

10 Figur 4. Københavnere 6-44 år og deres gennemsnitlige antal kontakter til almen læge efter herkomst, alder og køn. Gennemsnit Antal kontakter til almen læge år 6-17 år år år år år Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Blandt mænd er stigningen i antal kontakter moderat over aldersgrupperne, mens der er en stor stigning blandt kvinderne uanset herkomstgruppe. Generelt har københavnere med indvandrerbaggrund færre kontakter end københavnere med dansk og efterkommerbaggrund. Den eneste undtagelse ses hos mænd i aldersgruppen år, hvor alle tre herkomstgrupper ligger på samme niveau. Efterkommerne har derimod flest kontakter blandt mænd i aldersgruppen år, mens dette ligeledes gælder for kvinder i aldersgruppen år. I figur 5 vises det gennemsnitlige antal sengedage efter køn, alder og herkomst. Det gennemsnitlige antal sengedage er beregnet som antallet af sengedage delt med antallet af personer i herkomstgruppen. 10 Orientering 2003 nr. 17

11 Figur 5. Københavnere 6-44 år og deres gennemsnitlige sengedagsforbrug efter herkomst, alder og køn. Gennemsnit Antal sengedage pr. person i herkomstgruppen 1 0,8 0,6 0,4 0, år 6-17 år år år år25-44 år Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Bortset fra at forbruget af sengedage stiger med alderen, er der ikke noget fast mønster i forbruget. Det højere forbrug af sengedage blandt kvinder med dansk og indvandrerbaggrund, der fremgik af tabel 2, kan hovedsagelig tilskrives kvinder over 66 år. Hos københavnske mænd med dansk og indvandrerbaggrund er forbruget af sengedage størst i aldersgruppen år, mens det er omvendt for efterkommerne. Blandt kvinder med dansk baggrund stiger antallet af gennemsnitlige sengedage med alderen, mens der for kvinder med indvandrer- og efterkommerbaggrund ses et fald fra aldersgruppen år til år. I tabel 2 viser det sig, at københavnere med dansk baggrund sammenlagt har et lidt større gennemsnitligt antal sengedage end de to andre grupper. For kvinder med dansk baggrund er det mellem 1,6-2 gennemsnitlige sengedage, mens indvandrere og efterkommere har henholdsvis 1 og 1,5. For mænd er de tilsvarende tal henholdsvis 1, 0,6 og 0,5. Sammenholdes antallet af kontakter til almen læge og sengedagsforbruget viser det sig, at der er en tendens til, at kvinder med et stort antal kontakter til almen læge også har et større forbrug af sengedage, jfr. tabel 7 og 9. Dette gælder ikke for mænd. En del af forklaringen kan være de forskellige årsager til en indlæggelse og ikke mindst, at kvinder føder inden for aldersgruppen år og primært i alderen år, hvilket både medfører kontakt til almen læge og forbrug af sengedage i forbindelse med fødslen. I afsnit 4 belyses antallet af kontakter til almen læge yderligere på udvalgte enkeltlande. Derimod vil sengedagsforbruget ikke blive præsenteret på de udvalgte lande, da talgrundlaget er lille, og analysen dermed bliver for usikker. 4. Forbruget af sygesikringsydelser blandt københavnere i alderen 6-44 år opgjort efter herkomst og udvalgte enkeltlande I tabel 3 ses det gennemsnitlige antal kontakter til almen læge for årene under ét. Uanset hvilket land der betragtes, har kvinder flere kontakter til almen læge end mænd. Orientering 2003 nr

12 Blandt kvinder med indvandrerbaggrund ses det største antal gennemsnitlige kontakter blandt kvinder fra Pakistan i aldersgruppen år med 9,3 kontakter i gennemsnit. Hos mændene findes det største antal kontakter blandt indvandrere i aldersgruppen år fra Iran med 4,2 gennemsnitlige kontakter til almen læge. Det laveste antal kontakter til almen læge ses i aldersgrupperne 6-17 år og år for indvandrere fra landene Nordamerika og EU. Det lave antal kontakter til almen læge blandt disse grupper kan ikke tilskrives, at det er unge raske studerende, der kommer til landet, da langt de fleste er lønmodtagere på et eller andet niveau. Derimod kan det konstateres, at der er forholdsvis få arbejdsløse og pensionister mv. fra disse to områder. Tabel 3. Gennemsnitligt antal kontakter til almen læge efter herkomst, alder, køn og enkeltlande år år år 6-17 år år år mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder Danmark... 2,4 3,2 2,5 6,7 3,1 7,2 2,4 3,2 2,5 6,7 3,1 7,2 Europa ekskl. Danmark Norden... 1,4 2,7 1,5 4,1 2,2 5,4 2,0 2,8 2,1 8,3 2,7 7,5 EU... 1,4 1,7 1,1 2,4 2,1 4,4 2,0 2,2 2,4 5,1 3,1 7,8 Tidligere Jugoslavien 1,9 2,0 2,3 6,2 3,3 6,5 2,1 2,1 2,8 5,7 3,2 7,7 Tyrkiet... 1,8 2,3 2,9 8,1 3,4 8,2 2,2 2,4 3,3 8,1 2,2 9,1 Polen... 2,1 2,9 1,8 6,3 3,2 6,3 2,2 3,0 2,3 5,6 3,2 7,5 Øvrige Europa... 1,8 2,7 1,5 3,9 2,2 4,6 2,0 3,2 3,4 8,4 2,9 6,9 Afrika Marokko... 2,1 2,3 2,1 7,8 3,4 8,4 2,1 2,1 2,6 6,1 3,1 8,8 Somalia... 2,0 2,5 2,4 8,2 3,2 8,3 3,2 2, Øvrige Afrika... 1,6 2,3 2,5 7,7 3,3 7,6 2,5 2,4 2,9 5,3 2,6 8,5 Asien Irak... 2,0 2,1 2,7 8,5 3,9 8,6 2,7 2, Iran... 2,4 2,9 3,1 8,2 4,2 8,7 3,6 3, Pakistan... 2,4 2,6 2,6 7,6 3,9 9,3 2,5 2,7 2,8 6,4 3,2 9,5 Øvrige Asien... 1,9 2,2 2,4 7,3 3,6 6,3 2,2 2,2 2,7 5,5 2,7 9,6 Øvrige lande Nordamerika... 1,1 1,4 0,8 1,7 2,0 5,0 2,4 3,3 1,3 5,8 2,1 4,5 Andre lande... 2,2 4,3 2,2 6,4 2,7 7,1 2,5 2,8 3,1 6,6 2,8 5,4 I alt... 1,9 2,3 2,1 6,1 3,1 6,7 2,3 2,4 2,8 6,4 2,9 7,7 Anm.: Signaturen - angiver at, gruppen indeholder ingen eller for få personer. Det største gennemsnitlige antal kontakter til almen læge blandt efterkommerne ses hos kvinder i aldersgruppen år fra Pakistan og Øvrige Asien med henholdsvis 9,5 og 9,6 gennemsnitlige kontakter. Kvinder fra Tyrkiet og Marokko har henholdsvis 9,1 og 8,8 gennemsnitlige kontakter. Blandt efterkommerne har kvinder fra Norden, Tyrkiet og Øvrige Europa i aldersgruppen år ligeledes mange kontakter i gennemsnit med henholdsvis 8,3, 8,1 og 8,4. Det laveste antal kontakter ses blandt mænd i aldersgruppen år fra Nordamerika. I det følgende vil befolkningens kontakt til almen læge yderligere blive belyst efter personens tilknytning til arbejdsmarkedet. For at begrænse omfanget af analysen er det kun aldersgruppen år, der vil blive betragtet. 12 Orientering 2003 nr. 17

13 5. Forbruget af sundhedsydelser efter stilling I figur 6 ses det gennemsnitlige antal kontakter til almen læge efter køn, herkomst og stilling for københavnere i aldersgruppen år. Tallene kan ses i tabel 12. Hvis der er for få personer i den enkelte gruppe er denne udeladt. Generelt kan det konkluderes, at antallet af kontakter til almen læge stiger jo længere væk personen er fra arbejdsmarkedet. De fleste kontakter har pensionister mv. med i alt - uanset herkomstgruppe - 9,9 kontakter for mænd og 15,5 kontakter i gennemsnit for kvinder. Ses der bort fra pensionister og gruppen øvrige varierer antallet af kontakter mellem 2,4-3,4 blandt mændene og mellem 5,7-8 blandt kvinderne. Blandt mænd efterfølges det høje antal kontakter blandt pensionisterne af gruppen øvrige, hvor mænd med dansk baggrund har 4,2 gennemsnitlige kontakter og gruppen af arbejdsløse med henholdsvis 3,3 kontakter for mænd med dansk og indvandrerbaggrund og 3,8 kontakter for mænd med efterkommerbaggrund. Ses der bort fra gruppen uoplyst, hvor der er meget få personer, findes de færreste kontakter blandt mænd i gruppen af topledere med mellem 1,7-2,5 gennemsnitlige kontakter for alle herkomstgrupper. Blandt lønmodtagere på højeste niveau ligger det gennemsnitlige antal kontakter på 2,4-2,5. Blandt kvinderne er det grupperne af øvrige og arbejdsløse, der har flest kontakter, når der ses bort fra pensionister. I gruppen øvrige er det kvinder med dansk og efterkommerbaggrund, der har et stort antal kontakter med godt 9. I gruppen af arbejdsløse ligger antallet af kontakter mellem 7,4 og 8,3 for de 3 herkomstgrupper. Orientering 2003 nr

14 Figur 6. Gennemsnitligt antal årlige kontakter til almen læge efter køn, herkomst og stilling. Aldersgruppen år. Gennemsnit Mænd Selvstændige Medhjælp. ægtefælle Topledere Lønm. højeste niveau Lønm. mellemnivea Lønm. grundniveau Andre lønmodtagere Arbejdsløse Uddannelsessøgende Pensionister mv. Øvrige Uoplyst I alt Kvinder Selvstændige Medhjælp. ægtefælle Topledere Lønm. højeste niveau Lønm. mellemnivea Lønm. grundniveau Andre lønmodtagere Arbejdsløse Uddannelsessøgende Pensionister mv. Øvrige Uoplyst I alt Orientering 2003 nr. 17

15 Figur 7 viser det gennemsnitlige antal sengedage efter herkomst, køn og stilling for aldersgruppen år. I tabel 13 kan det bagvedliggende talmateriale ses. Generelt ses det samme mønster i det gennemsnitlige antal indlæggelser hos københavnere med dansk og indvandrerbaggrund. Blandt mænd ses det største antal sengedage hos pensionister, øvrige og arbejdsløse. Mænd med dansk baggrund har lidt flere sengedage end mænd med indvandrerbaggrund, undtagelsen er blandt selvstændige og lønmodtagere på højeste niveau. De bagvedliggende tal viser dog, at forskellene er meget små. Ses bort fra arbejdsløse har efterkommerne meget få sengedage. Blandt kvinderne er det igen pensionister og øvrige, der har flest sengedage efterfulgt af arbejdsløse og medhjælpende ægtefælle. Til forskel fra mændene er der flere stillingskategorier, hvor indvandrerkvinder har flere sengedage end danske kvinder. Dette gælder især blandt arbejdsløse og topledere. Efterkommerkvinderne har igen betydeligt færre sengedage end de to andre grupper. Datagrundlag og definitioner Datagrundlaget er leveret af Danmarks Statistik. Statusbefolkningen er opgjort pr , og Oplysningerne om sygesikringsydelser, sengedagsforbrug og stilling vedrører året op til statusbefolkningen, dvs. til statusbefolkningen er tilknyttet oplysninger om sygesikringsydelser og sengedagsforbrug i løbet af året 1997, mens oplysningerne om personens stilling er fra Opgørelsen omfatter antallet af kontakter mellem ydelsesmodtageren (patienten) og lægen såsom konsultation hos lægen, undersøgelser, vaccinationer, lægebesøg i hjemmet og lignende. Der kan gives flere ydelser ved en kontakt f.eks. en undersøgelse og en vaccination. Opgørelsen over sengedage bygger på ikkeambulante udskrivninger fra somatiske sygehusafdelinger. Et ophold på hospital giver anledning til en registrering af bl.a. antallet af sengedage. Grundlaget her er landspatientregistret. Ved en persons herkomst sondrers der mellem danskere, indvandrere og efterkommere defineres som personer født i udlandet, hvor begge forældre er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. er personer født i Danmark af forældre, som begge er indvandrere eller efterkommere. Herkomstgrupperne af henholdsvis indvandrere og efterkommere vil derfor omfatte personer med både dansk og udenlandsk statsborgerskab. En persons stilling opgøres i 12 hovedkategorier og defineres som den væsentligste beskæftigelse i årets løb. Kategorierne er selvstændige, medhjælpende ægtefælle, topledere, lønmodtagere på højeste niveau, lønmodtagere på mellemniveau, lønmodtagere på grundniveau, andre lønmodtagere, arbejdsløse, uddannelsessøgende, pensionister mv., øvrige og uoplyst. Orientering 2003 nr

16 Figur 7. Gennemsnitligt årligt antal sengedage efter køn, herkomst og stilling. Aldersgruppen år. Gennemsnit Mænd Selvstændige Topledere Lønm. højeste niveau Lønm. mellemnivea Lønm. grundniveau Andre lønmodtagere Arbejdsløse Uddannelsessøgende Pensionister mv. Øvrige I alt 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 Kvinder Selvstændige Medh. ægtefælle Topledere Lønm. højeste niveau Lønm. mellemnivea Lønm. grundniveau Andre lønmodtagere Arbejdsløse Uddannelsessøgende Pensionister mv. Øvrige I alt 0 0,5 1 1,5 2 2, Orientering 2003 nr. 17

17 Tabel 4. Befolkningen 1. januar efter herkomst, alder og køn. dansk herkomst indvandrere efter- i alt dansk ind- efter- i alt dansk indkommerkomsdrermerkomst hervankom- hervandrere efterkommere 0-2 år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder Over 66 år Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder pct år Mænd... 1,5-0,4 2,0 1,5-0,5 2,0 1,5-0,5 2,0 Kvinder... 1,5-0,4 1,9 1,4-0,4 1,9 1,5-0,4 1,9 3-5 år Mænd... 1,2 0,1 0,4 1,6 1,2 0,1 0,4 1,6 1,2 0,1 0,4 1,6 Kvinder... 1,1 0,0 0,3 1,5 1,1-0,4 1,5 1,2 0,1 0,4 1, år Mænd... 3,1 0,5 0,6 4,2 3,1 0,5 0,7 4,3 3,2 0,5 0,8 4,4 Kvinder... 2,9 0,4 0,6 4,0 3,0 0,4 0,7 4,0 3,0 0,4 0,7 4, år Mænd... 5,2 0,6 0,3 6,1 5,0 0,6 0,3 5,9 4,7 0,6 0,3 5,6 Kvinder... 6,1 0,8 0,2 7,2 6,0 0,8 0,3 7,0 5,6 0,9 0,3 6, år Mænd... 16,3 3,6 0,1 20,1 16,5 3,7 0,2 20,4 16,8 3,8 0,2 20,8 Kvinder... 15,0 2,7 0,1 17,8 15,1 2,9 0,2 18,2 15,4 3,0 0,2 18, år Mænd... 8,6 1,5-10,1 8,6 1,5-10,1 8,6 1,6-10,2 Kvinder... 8,7 1,1-9,8 8,6 1,2-9,8 8,6 1,2-9,9 Over 66 år Mænd... 4,3 0,2-4,5 4,1 0,3-4,3 3,9 0,3-4,1 Kvinder... 8,7 0,5-9,2 8,3 0,5-8,8 7,8 0,5-8,4 I alt Mænd... 40,2 6,5 1,9 48,5 40,0 6,6 2,0 48,6 39,9 6,8 2,1 48,8 Kvinder... 44,0 5,7 1,8 51,5 43,6 5,9 1,9 51,4 43,1 6,2 2,0 51,2 i alt Orientering 2003 nr.17 17

18 Tabel 5. Befolkningen i København. Gennemsnit år år år I alt mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder Danmark , , , , , , , ,3 Norden... 61,7 61,0 284,3 588,0 1280,7 1584,3 1626,7 2233,3 EU... 83,0 96,7 439,0 435,0 3250,0 1604,3 3772,0 2136,0 Tidligere Jugoslavien ,0 250,0 329,3 340,0 1418,7 1198,7 2058,0 1788,7 Tyrkiet ,0 189,7 428,7 435,0 1452,0 1113,3 2087,7 1738,0 Polen... 32,3 50,7 71,7 105,0 276,3 512,3 380,3 668,0 Øvrige Europa ,7 67,0 113,7 262,7 461,7 694,3 677,0 1024,0 Marokko... 79,0 74,0 125,7 160,0 746,3 626,0 951,0 860,0 Somalia ,7 175,3 121,0 133,3 641,0 485,3 990,7 794,0 Øvrige Afrika ,3 159,7 141,0 170,7 1336,3 778,3 1619,7 1108,7 Nordamerika... 10,3 15,3 95,3 85,0 543,0 328,3 648,7 428,7 Irak ,3 206,3 108,3 180,0 1159,7 550,7 1507,3 937,0 Iran... 83,0 70,7 94,0 96,0 1178,3 538,3 1355,3 705,0 Pakistan ,3 180,7 255,7 314,0 1247,7 1044,0 1719,7 1538,7 Øvrige Asien ,3 410,7 376,7 635,7 2613,0 2662,0 3393,0 3708,3 Øvrige lande... 44,0 46,0 119,7 130,7 669,0 534,3 832,7 711,0 I alt ,0 2053,7 3104,0 4071, , , , ,3 Norden... 78,3 66,7 73,0 70,0 202,3 206,0 353,7 342,7 EU... 94,3 96,0 59,7 60,3 210,0 202,7 364,0 359,0 Tidligere Jugoslavien ,7 368,7 162,7 177,3 81,0 90,3 620,3 636,3 Tyrkiet ,7 613,3 173,0 143,3 20,0 18,0 825,7 774,7 Polen ,7 107,3 63,7 53,3 45,3 41,3 209,7 202,0 Øvrige Europa... 37,7 30,7 19,7 27,0 52,3 48,3 109,7 106,0 Marokko ,3 337,7 133,0 135,3 23,0 13,3 533,3 486,3 Somalia... 30,7 20,0 1,3 4,3 1,0 0,7 33,0 25,0 Øvrige Afrika ,0 147,7 34,3 32,7 14,0 14,0 210,3 194,3 Nordamerika... 16,7 16,0 5,7 9,0 27,3 27,3 49,7 52,3 Irak... 64,3 60,3-1,3-0,7 64,3 62,3 Iran... 79,0 67,7 2,0 1,7 2,7-83,7 69,3 Pakistan ,3 724,3 426,3 398,0 54,0 51,7 1198,7 1174,0 Øvrige Asien ,7 601,0 149,0 138,0 63,3 45,0 836,0 784,0 Øvrige lande... 46,7 44,3 14,7 19,7 10,3 16,0 71,7 80,0 I alt ,0 3301,7 1318,0 1271,3 806,7 775,3 5563,7 5348,3 Total , , , , , , , ,0 Anm.: Øvrige lande består af Syd- og Mellemamerika, Oceanien, uoplyste og statsløse. 18 Orientering 2003 nr. 17

19 Tabel 6. Samlet antal kontakter til almen læge. Gennemsnit år år år I alt mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder Danmark , , , , , , , ,7 Norden... 87,7 167,3 416,7 2431,0 2848,0 8622,7 3352, ,0 EU ,0 167,7 484,7 1042,3 6797,3 7126,0 7398,0 8336,0 Tidligere Jugoslavien ,3 508,7 756,3 2110,0 4701,0 7799,0 6058, ,7 Tyrkiet ,3 433,3 1256,7 3529,0 4904,0 9165,0 6532, ,3 Polen... 69,3 149,0 127,3 662,7 877,0 3216,3 1073,7 4028,0 Øvrige Europa ,7 183,7 167,3 1018,0 1038,7 3205,0 1392,7 4406,7 Marokko ,3 167,3 266,7 1241,7 2532,3 5240,0 2967,3 6649,0 Somalia ,3 436,3 289,0 1095,3 2070,3 4019,3 2812,7 5551,0 Øvrige Afrika ,0 362,0 354,3 1322,0 4437,0 5912,0 5024,3 7596,0 Nordamerika... 11,7 21,3 80,3 140,7 1084,7 1643,7 1176,7 1805,7 Irak ,0 441,0 297,3 1527,7 4492,3 4731,7 5276,7 6700,3 Iran ,0 202,3 289,7 783,7 4943,0 4707,3 5432,7 5693,3 Pakistan ,7 465,7 677,3 2374,7 4866,3 9711,7 6054, ,0 Øvrige Asien ,7 904,0 920,7 4629,3 9385, , , ,7 Øvrige lande... 95,0 197,0 268,7 842,7 1839,0 3789,7 2202,7 4829,3 I alt ,0 4806,7 6653, , , , , ,0 Norden ,7 186,7 155,3 580,7 545,3 1548,0 859,3 2315,3 EU ,7 215,7 140,3 310,0 645,0 1575,3 978,0 2101,0 Tidligere Jugoslavien ,3 788,3 451,7 1004,3 255,7 696,3 1497,7 2489,0 Tyrkiet ,7 1442,0 563,7 1163,0 43,3 164,0 1977,7 2769,0 Polen ,0 317,7 146,7 300,0 144,7 311,3 511,3 929,0 Øvrige Europa... 76,0 99,0 66,3 227,7 149,3 334,0 291,7 660,7 Marokko ,0 725,0 348,7 831,0 71,0 117,0 1196,7 1673,0 Somalia... 97,7 47,3 102,3 72,3 Øvrige Afrika ,7 355,3 100,3 172,0 36,7 118,7 547,7 646,0 Nordamerika... 39,3 52,0 7,3 52,3 58,7 122,3 105,3 226,7 Irak ,3 145,7 174,3 155,0 Iran ,3 232,3 296,0 242,3 Pakistan ,7 1933,3 1211,3 2565,7 171,3 492,3 3185,3 4991,3 Øvrige Asien ,3 1329,3 400,3 762,0 172,7 433,0 1965,3 2524,3 Øvrige lande ,3 124,0 45,3 129,0 29,3 85,7 191,0 338,7 I alt ,0 7993,7 3646,3 8135,0 2329,3 6005, , ,7 Total , , , , , , , ,3 Anm. 1: Øvrige lande består af Syd- og Mellemamerika, Oceanien, uoplyste og statsløse. Anm. 2: Signaturen... angiver at, befolkningsgrundlaget er for lille til at medtage i beregningen. Orientering 2003 nr.17 19

20 Tabel 7. Gnstl. årligt antal kontakter til almen læge pr. person i herkomstgruppen. Gnstl år år år I alt mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder Danmark... 2,4 3,2 2,5 6,7 3,1 7,2 2,9 6,6 Norden... 1,4 2,7 1,5 4,1 2,2 5,4 2,1 5,0 EU... 1,4 1,7 1,1 2,4 2,1 4,4 2,0 3,9 Tidligere Jugoslavien... 1,9 2,0 2,3 6,2 3,3 6,5 2,9 5,8 Tyrkiet... 1,8 2,3 2,9 8,1 3,4 8,2 3,1 7,6 Polen... 2,1 2,9 1,8 6,3 3,2 6,3 2,8 6,0 Øvrige Europa... 1,8 2,7 1,5 3,9 2,2 4,6 2,1 4,3 Marokko... 2,1 2,3 2,1 7,8 3,4 8,4 3,1 7,7 Somalia... 2,0 2,5 2,4 8,2 3,2 8,3 2,8 7,0 Øvrige Afrika... 1,6 2,3 2,5 7,7 3,3 7,6 3,1 6,9 Nordamerika... 1,1 1,4 0,8 1,7 2,0 5,0 1,8 4,2 Irak... 2,0 2,1 2,7 8,5 3,9 8,6 3,5 7,2 Iran... 2,4 2,9 3,1 8,2 4,2 8,7 4,0 8,1 Pakistan... 2,4 2,6 2,6 7,6 3,9 9,3 3,5 8,2 Øvrige Asien... 1,9 2,2 2,4 7,3 3,6 6,3 3,3 6,0 Øvrige lande... 2,2 4,3 2,2 6,4 2,7 7,1 2,6 6,8 I alt... 1,9 2,3 2,1 6,1 3,1 6,7 2,9 6,1 Norden... 2,0 2,8 2,1 8,3 2,7 7,5 2,4 6,8 EU... 2,0 2,2 2,4 5,1 3,1 7,8 2,7 5,9 Tidligere Jugoslavien... 2,1 2,1 2,8 5,7 3,2 7,7 2,4 3,9 Tyrkiet... 2,2 2,4 3,3 8,1 2,2 9,1 2,4 3,6 Polen... 2,2 3,0 2,3 5,6 3,2 7,5 2,4 4,6 Øvrige Europa... 2,0 3,2 3,4 8,4 2,9 6,9 2,7 6,2 Marokko... 2,1 2,1 2,6 6,1 3,1 8,8 2,2 3,4 Somalia... 3,2 2,4 3,1 2,9 Øvrige Afrika... 2,5 2,4 2,9 5,3 2,6 8,5 2,6 3,3 Nordamerika... 2,4 3,3 1,3 5,8 2,1 4,5 2,1 4,3 Irak... 2,7 2,4 2,7 2,5 Iran... 3,6 3,4 3,5 3,5 Pakistan... 2,5 2,7 2,8 6,4 3,2 9,5 2,7 4,3 Øvrige Asien... 2,2 2,2 2,7 5,5 2,7 9,6 2,4 3,2 Øvrige lande... 2,5 2,8 3,1 6,6 2,8 5,4 2,7 4,2 I alt... 2,3 2,4 2,8 6,4 2,9 7,7 2,5 4,1 Total... 2,3 3,0 2,4 6,6 3,1 7,1 2,9 6,4 Anm. 1: Øvrige lande består af Syd- og Mellemamerika, Oceanien, uoplyste og statsløse. Anm. 2: Signaturen... angiver at, befolkningsgrundlaget er for lille til at medtage i beregningen. 20 Orientering 2003 nr. 17

21 Tabel 8. Årligt antal sengedage. Gennemsnitlig år år år I alt mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder Danmark ,0 2842,3 4201, , , , , ,7 Norden... 0,7 10,0 34,0 160,0 223,7 880,7 258,3 1050,7 EU... 32,0 9,3 50,7 90,0 721,7 800,3 804,3 899,7 Tidligere Jugoslavien... 57,0 53,0 46,3 329,3 461,7 1195,0 565,0 1577,3 Tyrkiet... 27,3 67,0 118,3 583,7 504,7 1006,3 650,3 1657,0 Polen... 12,3 5,0 48,0 49,7 89,3 323,7 149,7 378,3 Øvrige Europa... 6,3 8,0 38,7 96,7 151,7 363,3 196,7 468,0 Marokko... 13,7 7,3 69,3 225,3 206,0 666,7 289,0 899,3 Somalia... 63,0 51,7 139,3 268,3 384,3 995,7 586,7 1315,7 Øvrige Afrika... 24,3 18,7 70,0 207,7 428,3 1004,7 522,7 1231,0 Nordamerika... 0,3 1,0 7,0 8,7 66,3 163,0 73,7 172,7 Irak... 28,7 19,0 31,0 308,0 360,3 726,7 420,0 1053,7 Iran... 8,7 13,3 10,0 111,0 427,3 451,7 446,0 576,0 Pakistan... 37,7 43,0 31,3 546,7 490,0 1198,7 559,0 1788,3 Øvrige Asien... 89,7 94,0 89,7 698,3 734,3 2205,0 913,7 2997,3 Øvrige lande... 2,0 11,7 13,7 72,3 195,0 349,0 210,7 433,0 I alt ,7 412,0 797,3 3755,7 5444, ,3 6645, ,0 Norden... 19,3 4,7 7,0 34,3 42,3 92,3 68,7 131,3 EU... 21,0 7,3 12,0 22,3 46,3 130,0 79,3 159,7 Tidligere Jugoslavien... 47,3 25,7 17,0 87,3 43,3 82,0 107,7 195,0 Tyrkiet ,3 120,0 46,0 121,7 3,7 8,3 209,0 250,0 Polen... 9,3 9,0 0,7 6,7 6,7 16,3 16,7 32,0 Øvrige Europa... 4,3 0,7 2,0 14,7 2,7 39,3 9,0 54,7 Marokko ,3 36,7 47,0 72,3 0,0 16,3 172,3 125,3 Somalia ,0 4,3 126,0 6,0 Øvrige Afrika... 75,0 18,3 5,3 17,3 3,7 2,0 84,0 37,7 Nordamerika... 3,0 2,3 1,0 0,7 1,0 16,0 5,0 19,0 Irak... 4,3 4,3 4,3 4,3 Iran... 13,7 9,0 15,7 9,7 Pakistan ,0 114,3 138,7 393,7 0,7 42,0 317,3 550,0 Øvrige Asien ,7 111,7 15,7 118,7 14,3 42,3 134,7 272,7 Øvrige lande... 2,7 7,3 0,3 4,3 2,7 3,7 5,7 15,3 I alt ,3 475,7 294,7 896,3 167,3 490,7 1355,3 1862,7 Total ,0 3730,0 5293, , , , , ,3 Anm. 1: Øvrige lande består af Syd- og Mellemamerika, Oceanien, uoplyste og statsløse. Anm. 2: Signaturen... angiver at, befolkningsgrundlaget er for lille til at medtage i beregningen. Orientering 2003 nr.17 21

22 Tabel 9. Årligt gnstl. antal sengedage pr. person i herkomstgruppen. Gennemsnitlig år år år I alt mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder Danmark... 0,2 0,2 0,2 0,4 0,3 0,8 0,3 0,6 Norden... 0,0 0,2 0,1 0,3 0,2 0,6 0,2 0,5 EU... 0,4 0,1 0,1 0,2 0,2 0,5 0,2 0,4 Tidligere Jugoslavien... 0,2 0,2 0,1 1,0 0,3 1,0 0,3 0,9 Tyrkiet... 0,1 0,4 0,3 1,3 0,3 0,9 0,3 1,0 Polen... 0,4 0,1 0,7 0,5 0,3 0,6 0,4 0,6 Øvrige Europa... 0,1 0,1 0,3 0,4 0,3 0,5 0,3 0,5 Marokko... 0,2 0,1 0,6 1,4 0,3 1,1 0,3 1,0 Somalia... 0,3 0,3 1,2 2,0 0,6 2,1 0,6 1,7 Øvrige Afrika... 0,2 0,1 0,5 1,2 0,3 1,3 0,3 1,1 Nordamerika... 0,0 0,1 0,1 0,1 0,1 0,5 0,1 0,4 Irak... 0,1 0,1 0,3 1,7 0,3 1,3 0,3 1,1 Iran... 0,1 0,2 0,1 1,2 0,4 0,8 0,3 0,8 Pakistan... 0,2 0,2 0,1 1,7 0,4 1,1 0,3 1,2 Øvrige Asien... 0,2 0,2 0,2 1,1 0,3 0,8 0,3 0,8 Øvrige lande... 0,0 0,3 0,1 0,6 0,3 0,7 0,3 0,6 I alt... 0,2 0,2 0,3 0,9 0,3 0,9 0,3 0,8 Norden... 0,2 0,1 0,1 0,5 0,2 0,4 0,2 0,4 EU... 0,2 0,1 0,2 0,4 0,2 0,6 0,2 0,4 Tidligere Jugoslavien... 0,1 0,1 0,1 0,5 0,5 0,9 0,2 0,3 Tyrkiet... 0,3 0,2 0,3 0,8 0,2 0,5 0,3 0,3 Polen... 0,1 0,1 0,0 0,1 0,1 0,4 0,1 0,2 Øvrige Europa... 0,1 0,0 0,1 0,5 0,1 0,8 0,1 0,5 Marokko... 0,3 0,1 0,4 0,5 0,0 1,2 0,3 0,3 Somalia... 4,1 0,2 3,8 0,2 Øvrige Afrika... 0,5 0,1 0,2 0,5 0,3 0,1 0,4 0,2 Nordamerika... 0,2 0,1 0,2 0,1 0,0 0,6 0,1 0,4 Irak... 0,1 0,1... 0,1 0,1 Iran... 0,2 0,1 0,2 0,1 Pakistan... 0,2 0,2 0,3 1,0 0,0 0,8 0,3 0,5 Øvrige Asien... 0,2 0,2 0,1 0,9 0,2 0,9 0,2 0,3 Øvrige lande... 0,1 0,2 0,0 0,2 0,3 0,2 0,1 0,2 I alt... 0,3 0,1 0,2 0,7 0,2 0,6 0,2 0,3 Total... 0,2 0,2 0,2 0,5 0,3 0,8 0,3 0,6 Anm. 1: Øvrige lande består af Syd- og Mellemamerika, Oceanien, uoplyste og statsløse. Anm. 2: Signaturen... angiver at, befolkningsgrundlaget er for lille til at medtage i beregningen. 22 Orientering 2003 nr. 17

23 Tabel 10. Antal personer med mindst en indlæggelse. Gennemsnitlig år år år I alt mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder mænd kvinder Danmark ,3 692,7 978,7 2453,7 4203, ,0 5988, ,3 Norden... 0,7 2,3 6,7 35,0 46,7 199,0 54,0 236,3 EU... 2,7 2,0 10,3 22,3 115,7 171,0 128,7 195,3 Tidligere Jugoslavien... 17,0 10,7 17,3 78,3 87,3 195,3 121,7 284,3 Tyrkiet... 8,7 12,0 28,7 125,0 95,7 237,0 133,0 374,0 Polen... 2,3 3,0 2,7 13,3 17,0 61,0 22,0 77,3 Øvrige Europa... 4,0 3,3 2,7 26,0 16,7 70,3 23,3 99,7 Marokko... 3,0 3,3 5,3 45,0 43,3 139,0 51,7 187,3 Somalia... 12,0 8,7 9,3 40,3 53,0 172,0 74,3 221,0 Øvrige Afrika... 6,7 7,3 7,0 42,3 87,3 165,7 101,0 215,3 Nordamerika... 0,3 0,3 1,0 1,7 16,0 35,7 17,3 37,7 Irak... 12,0 7,0 8,3 70,0 82,3 159,0 102,7 236,0 Iran... 4,7 2,7 5,7 20,7 83,7 97,0 94,0 120,3 Pakistan... 13,3 7,3 12,0 92,7 84,0 231,3 109,3 331,3 Øvrige Asien... 19,7 21,7 19,0 163,3 152,7 507,0 191,3 692,0 Øvrige lande... 1,3 3,0 5,3 19,0 30,3 83,0 37,0 105,0 I alt ,3 94,7 141,3 795,0 1011,7 2523,3 1261,3 3413,0 Norden... 2,7 3,0 2,3 7,3 9,7 23,7 14,7 34,0 EU... 4,7 2,7 3,7 4,7 9,7 23,0 18,0 30,3 Tidligere Jugoslavien... 22,3 9,3 8,3 20,7 6,0 13,3 36,7 43,3 Tyrkiet... 36,0 30,3 9,0 27,7 0,7 2,0 45,7 60,0 Polen... 4,3 4,0 0,7 2,0 2,0 5,0 7,0 11,0 Øvrige Europa... 1,0 0,3 1,0 3,7 0,7 7,0 2,7 11,0 Marokko... 25,0 13,7 6,0 12,7 0,0 3,7 31,0 30,0 Somalia... 1,7 2,0 1,7 2,3 Øvrige Afrika... 10,3 5,7 1,3 4,7 2,3 1,3 14,0 11,7 Nordamerika... 1,7 0,7 0,3 0,7 1,0 3,7 3,0 5,0 Irak... 2,3 2,7 2,3 2,7 Iran... 4,7 1,3 5,3 1,7 Pakistan... 44,7 29,3 31,0 59,0 0,7 10,3 76,3 98,7 Øvrige Asien... 34,7 23,7 4,3 15,7 4,7 10,0 43,7 49,3 Øvrige lande... 1,7 1,3 0,3 2,0 0,3 0,3 2,3 3,7 I alt ,7 130,0 69,0 161,3 37,7 103,3 304,3 394,7 Total ,3 917,3 1189,0 3410,0 5252, ,7 7553, ,0 Anm. 1: Øvrige lande består af Syd- og Mellemamerika, Oceanien, uoplyste og statsløse. Anm. 2: Signaturen... angiver at, befolkningsgrundlaget er for lille til at medtage i beregningen. Orientering 2003 nr.17 23

24 Tabel 11. Befolkningen efter stilling. Gennemsnit Aldersgruppen år. I alt Selvstændige Mænd ,7 1734,0 67,3 6937,0 Kvinder ,7 468,7 32,7 2412,0 Medhjælpende ægtefælle Mænd... 9,0 7,7 0,0 16,7 Kvinder... 49,3 49,3 0,0 98,7 Topledere Mænd ,3 46,0 8,3 1177,7 Kvinder ,7 18,7 5,3 520,7 Lønmodtagere, højeste niveau Mænd ,7 1010,0 110, ,0 Kvinder ,0 592,0 91, ,0 Lønmodtagere, mellemniveau Mænd ,7 596,7 82, ,3 Kvinder ,0 677,3 96, ,3 Lønmodtagere, grundniveau Mænd ,0 2639,3 200, ,7 Kvinder ,3 1527,3 195, ,3 Andre lønmodtagere Mænd ,3 3485,0 118, ,3 Kvinder ,0 2037,7 78,0 9088,7 Arbejdsløse Mænd ,0 1735,7 50,3 5433,0 Kvinder ,0 898,7 54,7 4274,3 Uddannelsessøgende Mænd ,7 629,0 48,7 4948,3 Kvinder ,0 664,7 74,3 7247,0 Pensionister mv. Mænd ,7 349,3 27,3 2722,3 Kvinder ,3 143,7 19,0 1848,0 Øvrige Mænd ,3 6013,0 94, ,3 Kvinder ,0 7158,3 128, ,0 Uoplyst Mænd... 5,3 28,0 33,3 Kvinder... 3,0 18,3 21,3 I alt Mænd , ,7 806, ,0 Kvinder , ,7 775, ,3 Tilsammen , ,3 1582, ,3 Anm.: Signaturen... angiver, at befolkningsgrundlaget er for lille til at medtage i beregningen. 24 Orientering 2003 nr. 17

25 Tabel 12. Antal kontakter til almen læge opgjort efter stilling. Gnstl Aldersgruppen år. I alt Selvstændige Mænd ,7 5310,3 149, ,0 Kvinder ,3 3079,0 247, ,3 Medhjælpende ægtefælle Mænd... 84,3 Kvinder ,3 300,0 625,3 Topledere Mænd ,0 118,3 2945,7 Kvinder ,3 107,0 3081,0 Lønmodtagere, højeste niveau Mænd ,7 2539,7 265, ,7 Kvinder ,7 3322,0 623, ,0 Lønmodtagere, mellemniveau Mænd ,0 1735,7 227, ,7 Kvinder ,3 4265,3 574, ,3 Lønmodtagere, grundniveau Mænd ,0 8786,0 589, ,0 Kvinder , ,7 1582, ,3 Andre lønmodtagere Mænd , ,3 305, ,0 Kvinder , ,0 464, ,7 Arbejdsløse Mænd ,0 5742,0 151, ,3 Kvinder ,7 7159,3 479, ,3 Uddannelsessøgende Mænd ,3 1883,7 135, ,3 Kvinder ,3 4063,0 424, ,3 Pensionister mv. Mænd ,7 2422,0 194, ,0 Kvinder ,7 1861,3 332, ,7 Øvrige Mænd , ,0 302, ,7 Kvinder , ,7 1217, ,0 Uoplyst Mænd... 31,3 33,0 Kvinder... 36,3 47,7 I alt Mænd , ,3 2329, ,7 Kvinder , ,7 6005, ,0 Tilsammen , ,0 8334, ,7 Anm.: Signaturen... angiver, at befolkningsgrundlaget er for lille til at medtage i beregningen. (fortsættes) Orientering 2003 nr.17 25

26 Tabel 13. Antal kontakter til almen læge opgjort efter stilling. Gennemsnit Aldersgruppen år. (fortsat) I alt gennemsnit pr. person i gruppen Selvstændige Mænd... 2,8 3,1 2,7 2,8 Kvinder... 6,6 6,6 7,7 6,7 Medhjælpende ægtefælle Mænd... 2,4 Kvinder... 6,6 6,1 7,1 Topledere Mænd... 2,5 2,6 2,5 Kvinder... 5,9 5,7 5,7 Lønmodtagere, højeste niveau Mænd... 2,4 2,5 2,7 2,5 Kvinder... 6,0 5,6 7,4 6,0 Lønmodtagere, mellemniveau Mænd... 2,7 2,9 2,7 2,7 Kvinder... 6,6 6,3 6,4 6,6 Lønmodtagere, grundniveau Mænd... 2,9 3,3 2,8 2,9 Kvinder... 7,2 6,9 7,4 7,3 Andre lønmodtagere Mænd... 2,9 3,1 2,5 3,0 Kvinder... 6,9 6,5 6,0 6,9 Arbejdsløse Mænd... 3,3 3,3 3,8 3,3 Kvinder... 7,4 8,0 8,3 7,7 Uddannelsessøgende Mænd... 2,6 3,0 2,1 2,6 Kvinder... 6,7 6,1 5,6 6,7 Pensionister mv. Mænd... 9,9 6,9 6,4 9,9 Kvinder... 15,3 13,0 14,9 15,5 Øvrige Mænd... 4,2 2,9 2,5 3,4 Kvinder... 9,2 6,7 9,3 8,0 Uoplyst Mænd... 1,1 0,5 Kvinder... 2,0 1,9 I alt Mænd... 3,1 3,1 2,8 3,1 Kvinder... 7,2 6,7 7,6 7,2 Tilsammen... 5,0 4,7 5,1 5,0 Anm.: Signaturen... angiver, at befolkningsgrundlaget er for lille til at medtage i beregningen. 26 Orientering 2003 nr. 17

27 Tabel 13. Antal sengedage opgjort efter stilling. Gnstl Aldersgruppen år. I alt Selvstændige Mænd ,7 414,3 9,7 531,7 Kvinder ,7 318,3 0,3 508,0 Medhjælpende ægtefælle Mænd... 0,7 Kvinder... 48,0 32,0 30,0 Topledere Mænd ,3 4,7 104,7 Kvinder ,0 16,3 68,3 Lønmodtagere, højeste niveau Mænd ,3 232,3 9,7 933,0 Kvinder ,3 318,3 23,0 2763,0 Lønmodtagere, mellemniveau Mænd ,0 113,7 0,3 649,3 Kvinder ,7 406,7 16,3 3729,7 Lønmodtagere, grundniveau Mænd ,3 595,0 5,0 2218,0 Kvinder ,0 1169,0 30,3 5295,3 Andre lønmodtagere Mænd ,0 1056,0 4,3 1219,7 Kvinder ,0 1467,0 7,7 1866,7 Arbejdsløse Mænd ,7 411,3 20,7 822,3 Kvinder ,3 871,7 10,0 1391,3 Uddannelsessøgende Mænd ,0 99,0 0,7 320,0 Kvinder ,0 376,3 9,7 1334,3 Pensionister mv. Mænd ,0 674,3 1,0 2018,0 Kvinder ,0 285,7 0,3 1756,7 Øvrige Mænd ,0 1837,0 8,0 1959,3 Kvinder ,3 7066,3 48,0 4539,0 Uoplyst Mænd... 0,0 Kvinder... 2,7 2,3 I alt Mænd ,0 5444,7 59, ,7 Kvinder , ,3 145, ,7 Tilsammen , ,0 205, ,3 Anm.: Signaturen... angiver, at befolkningsgrundlaget er for lille til at medtage i beregningen. (fortsættes) Orientering 2003 nr.17 27

28 Tabel 13. Antal sengedage opgjort efter stilling. Gnstl Aldersgruppen år. I alt (fortsat) gennemsnit pr. person i gruppen Selvstændige Mænd... 0,2 0,2 0,1 0,1 Kvinder... 0,6 0,7 0,0 0,2 Medhjælpende ægtefælle Mænd... 0,0 Kvinder... 1,0 0,6 0,3 Topledere Mænd... 0,2 0,1 0,1 Kvinder... 0,5 0,9 0,1 Lønmodtagere, højeste niveau Mænd... 0,2 0,2 0,1 0,1 Kvinder... 0,7 0,5 0,3 0,2 Lønmodtagere, mellemniveau Mænd... 0,2 0,2 0,0 0,1 Kvinder... 0,7 0,6 0,2 0,2 Lønmodtagere, grundniveau Mænd... 0,3 0,2 0,0 0,1 Kvinder... 0,6 0,8 0,2 0,2 Andre lønmodtagere Mænd... 0,2 0,3 0,0 0,1 Kvinder... 0,6 0,7 0,1 0,2 Arbejdsløse Mænd... 0,4 0,2 0,4 0,2 Kvinder... 0,7 1,0 0,2 0,3 Uddannelsessøgende Mænd... 0,2 0,2 0,0 0,1 Kvinder... 0,6 0,6 0,1 0,2 Pensionister mv. Mænd... 2,1 1,9 0,0 0,7 Kvinder... 2,9 2,0 0,0 1,0 Øvrige Mænd... 0,7 0,3 0,1 0,2 Kvinder... 1,2 1,0 0,4 0,4 Uoplyst Mænd... 0,0 Kvinder... 0,1 0,1 I alt Mænd... 0,3 0,3 0,1 0,1 Kvinder... 0,8 0,9 0,2 0,3 Tilsammen... 0,5 0,5 0,1 0,2 Anm.: Signaturen... angiver, at befolkningsgrundlaget er for lille til at medtage i beregningen. 28 Orientering 2003 nr. 17

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Levendefødte børn efter statsborgerskab i København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Levendefødte børn efter i København 1992-1998 Nr. 27. 1. september 2 Levendefødte efter Levendefødte børn opgjort efter moderens nationalitet. København

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 20. august 2015 Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 Den 1. januar 2015 boede der 580.184 personer i København. I løbet af 2014 steg folketallet med 10.627 personer

Læs mere

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6. Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor April 2014 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Folkeregisteropgørelse primo oktober 2014 Københavns bydele

Folkeregisteropgørelse primo oktober 2014 Københavns bydele 24. november 2014 Folkeregisteropgørelse primo oktober 2014 Københavns bydele Folkeregisteropgørelse Københavns bydele, primo oktober 2014. Bydele: Danske statsborgere 1. Indre By 2. Østerbro 3. Nørrebro

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER FORDELT PÅ ETNICITET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 02 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999

Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999 Århus Kommune Økonomisk Afdeling April 2000 Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 1999 Statistisk Kontor Telefon 89 40 20 00 Rådhuset Telefax 89

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Orientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006

Orientering. Befolkning i København 1. januar 2006. Statistisk Kontor. Netpublikation: 7. april 2006 2006 Orientering Statistisk Kontor Netpublikation: 7. april 2006 Befolkning i København 1. januar 2006 Den 1. januar 2006 boede der 501.158 personer i København. I løbet af 2005 faldt folketallet med 1.204

Læs mere

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt.

Folketallet har været stigende fra 1990 til 2000, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Befolkning Folketallet har været stigende fra 1990 til, på nær i 1999, hvor befolkningstallet faldt. Den 1. januar boede der 183.912 personer i Odense Kommune, svarende til 3,5 procent af hele danmarks

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 7. november 2006 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 19 % har udenlandsk

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Opgørelse af indsatte og klienters etniske baggrund pr. 2. november 2010. Den nyeste opgørelse af indsatte og klienters

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Statistisk oversigt over Vollsmose

Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose 2012 2012 Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Indholdsfortegnelse Tabel IE001.

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2010

Befolkning i København 1. januar 2010 23. juni 2010 Befolkning i København 1. januar 2010 Den 1. januar 2010 boede der 528.208 personer i København. I løbet af 2009 steg folketallet med 9.634 personer. I 2009 steg antallet af indvandrere med

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2012

Befolkning i København 1. januar 2012 30. marts 2012 Befolkning i København 1. januar 2012 Den 1. januar 2012 boede der 549.050 personer i København. I løbet af 2011 steg folketallet med 9.508 personer. I 2012 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.04 Marts 2003 BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2002 I løbet af året 2001 er der kommet 500 flere personer fra 3. lande i

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001

BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.05 Maj 2002 BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLØSHED OPDELT PÅ HERKOMST 1. JAN. 2001 Beskæftigelsesprocenten i Århus Kommune for den samlede gruppe af 3. lande

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer Maj 2007 www.aarhus.dk/statistik - Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2005 I løbet af året 2004 er der kommet 342 flere personer fra

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Dommervagten Årene

Dommervagten Årene Dommervagten Årene 2007-2009 Udgivet af Københavns Politi, OPA (Operativ Planlægning og Analyse) ved Viggo Billstrøm INDHOLD FREMSTILLEDE I ALT side Væsentlige punkter. Kendelser.. Sigtelser Herkomst..

Læs mere

Ledigheden i Odense Kommune 2. kvartal 2003. Figur 1. Udviklingen i den kvartalsvise ledighed for udvalgte områder 2000-03 Ledigheden er stigende

Ledigheden i Odense Kommune 2. kvartal 2003. Figur 1. Udviklingen i den kvartalsvise ledighed for udvalgte områder 2000-03 Ledigheden er stigende NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs og Planlægningskontoret Nr. September Ledigheden i Odense Kommune. kvartal Resume Det gennemsnitlige antal ledige i Odense Kommune i. kvartal

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune

Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Til Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen Side 1 af 22 Udkast! Beskæftigelse og arbejdsløshed

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 4. november 2005 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 18 % har udenlandsk

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden 2006-2015 MED ANALYSER AF ABORTHYPPIGHEDER BLANDT INDVANDRERE, EFTERKOMMERE OG KVINDER MED DANSK OPRINDELSE 2017 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Indhold Tabel 1 Folketal Halsnæs Kommune 2 kvartal

Indhold Tabel 1 Folketal Halsnæs Kommune 2 kvartal Notat Sagsnr.: 214/683 Dato: 4. juli 214 Titel: Baggrundsmateriale Sagsbehandler: Karsten Guldbæk Borg Arbejdsmarkedskonsulent Indhold Tabel 1 Folketal Halsnæs Kommune 2 kvartal 214... 2 Tabel 2 Oprindelses

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2017 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer maj 2007 www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og arbejdsløshed i Århus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2006 Stor stigning i beskæftigelsen blandt personer fra Ikke vestlige

Læs mere

Kortlægning af integrationsområdet

Kortlægning af integrationsområdet 2011 Kortlægning af integrationsområdet Esbjerg Kommune Befolkning, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, socioøkonomisk status og bosætning Anders Knudsen, Per Hedevang og Margrethe Cæsar Bjerg Borger

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2014 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1.

Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i. perioden 1. januar 2006 til 1. Den 5. juni 2012 Beskæftigelse og arbejdsløshed i Aarhus Kommune opdelt på herkomst pr. 1. januar 2011 samt udviklingen i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Sammenfatning. I løbet af 2010 har der været

Læs mere

6,3 7,6. Afrika 10,7. Asien 6,6

6,3 7,6. Afrika 10,7. Asien 6,6 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi og Planlægningsafdelingen Nr. maj Ledigheden i Odense Kommune fra april kartal til januar kartal. Resumé I årsperioden. kt. til. kt. ar der gennemsnitlig.8

Læs mere

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Af Lasse Vej Toft, Analyse- og makroenheden, Økonomisk Sekretariat, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at beskrive udviklingen i andelen af fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998 Nr. 1.10 Sept. 1998 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998. x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

27. maj 2002 Per Alsøe

27. maj 2002 Per Alsøe 27. maj 2002 Per Alsøe Supplerende statistiske oplysninger om unge indvandrere og efterkommeres kriminalitet supplement til rapporten Unge nydanskere i forsvar og politi (Center for ungdomsforskning januar

Læs mere

Indvandrere og efterkommere Faktaoversigt

Indvandrere og efterkommere Faktaoversigt rside Indvandrere og efterkommere Faktaoversigt Nye tal om beskæftigelse og uddannelse Blandt 16-66 årige københavnere med dansk herkomst er 74 pct. beskæftigede. For de ikke-vestlige indvandrere gælder

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN

SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN STATISTISKE EFTERRETNINGER SOCIALE FORHOLD, SUNDHED OG RETSVÆSEN 2009:7 4. juni 2009 Sygehusbenyttelse 2007 Se på www.dst.dk/se100 Resumé: I alt 620.993 personer var i 2007 indlagt en eller flere gange

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 Nr. 1.03 April 1997 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Oktober 2017

Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Oktober 2017 Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse Oktober 2017 Hvem af børn af efterkommere? Børn af efterkommere er børn, som er : 1. Født i Danmark 2. Har forældre, hvoraf mindst én er efterkommer 3.

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

Dommervagten Årene

Dommervagten Årene Dommervagten Årene 2007-2010 Udgivet af Københavns Politi, OPA (Operativ Planlægning og Analyse) ved Viggo Billstrøm INDHOLD FREMSTILLEDE I ALT side Væsentlige punkter. Kendelser.. Sigtelser Herkomst..

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer maj 5 www.aarhus.dk/statistik Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 1. kvartal 5 Den samlede ledighed er faldet med knap 1.5 personer i forhold til samme periode sidste år. Faldet

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Genindlæggelser Tabel 1-4 er opgørelser over genindlæggelser

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer august 5 www.aarhus.dk/statistik Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal 5 Den samlede ledighed er faldet med. personer i forhold til samme periode sidste år. Faldet er reelt

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere - Få styr på definitionerne - Hvordan er sammensætningen i befolkningen lige nu Dorthe Larsen Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene

Læs mere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 6. januar 2017 Sammenfatning Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,9 pct. af den danske befolkning pr.

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 1. KVARTAL 2004

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 1. KVARTAL 2004 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Maj ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 1. KVARTAL x Den samlede ledighed stiger fortsat i forhold til samme periode sidste år. x Der var i marts en stigning

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere