H J E R T E S P R O G

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "H J E R T E S P R O G"

Transkript

1 H J E R T E S P R O G Erindringer fra grænselandet M a r i e M e y e r

2 Hjertesprog Erindringer fra grænselandet

3 Hjertesproget Mors modersmål var sønderjysk, min fader talte gerne tysk, min hjembys kønne dialekt er plattysk, som jeg kan perfekt. Kun frisisk fik jeg aldrig lært, desværre, for det er mig kært, det minder mig og stedse om, hvorfra min oldemoder kom. I mine årer flyder blod, som stammer fra min danske rod, men to årtier skulle gå, før dansk jeg lærte at forstå. Så mange mål det er! Og dog blev eet kun til mit hjertesprog, blev sproget, som jeg bedst kan li og drømmer mine drømme i. Hvad årevis for mig var gemt, nu flyder vingelet og nemt: Ord føjer sig og værket gror, som trak jeg perler på en snor. Marie Meyer, 1989

4 Marie Meyer Hjertesprog Erindringer fra grænselandet Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Nr. 41 Flensborg 1999

5 Studieafdelingen takker for støtte til udgivelsen fra Brødrene Brovst s Legat til Støtte for Danskheden i Slesvig Lauritz og Augusta Dahls Mindelegat Johanne og Ejnar Flach-Bundegaards Fond H. P. Hanssens Mindefond Idagaardfonden Gdr. Chr. Larsen og Hustrus Mindelegat til fremme af danskheden i Sydslesvig Oberst H. Parkovs Mindefond Marie Meyer: Hjertesprog Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, 1999 Sats og tryk: Winds Bogtrykkeri A/S, Haderslev Bogbind: J. P. Møller Bogbinderi A/S, Haderslev Forfatteren og Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig I kommission hos Padborg Boghandel, DK-6330 Padborg Redaktion: Lars N. Henningsen ISBN ISSN

6 Indhold Min tilblivelse Gråsten Vort eget hus Aprilsnar Første skolegang Kongeligt besøg i Gråsten Mudder Ley Det tyske mindretal Problemer med identiteten Oma Holebøl Oma i Stafstedt Landsbyliv Fra Gråsten til Kobbermølle Den danske skole i Kobbermølle Sommerhuset Hitlerjugend »Strafversetzt«til Klein Rheide Kinnergil og Peermarkt 70 Uwe Jens Lornsenskolen Nationalsocialisme Krigen bryder ud Danmark besat Jungmädelführerin Russiske krigsfanger Jungmädel-aktiviteter.. 92 Modige mænd Ungdomsvielse I KLV-lejr Atter i skole Mimi i fængsel Sommeren Præstehjemmet i Busdorf Krigsfangelejren og de bomberamte Far bliver indkaldt Nye veninder Politimandens søn Vinter og jul 1943/ Bergedorf og Neuengamme Helmuth HJ-stævne i Segeberg Alene på besøg i Stafstedt Socialtjeneste Karins fødsel og Uwes død Volkssturm og beskyttelsesrum Førerbilledet der faldt ned

7 Helmuth ist gefallen Arbejdstjeneste i Ditmarsken Indetjeneste og undervisning »Außendienst« Fritiden Juleaften Sidste tid i lejren Indkaldt til værnemagten Uddannelsen Ved lyskasteren Uventet hjemsendelse Hamborg en lukket by. 192 Dybflyverangreb Flygtningetrækket Mod Neumünster Farvel til Heini og Claus Hjemme i Klein Rheide 203 Englænderne kommer. 204 Karins barnedåb og min konfirmation Far og Hein vender hjem Efterkrigstid Atter i skole Kontakt til England og USA Et årsmødeoptog Vandrelærer Jørgensen. 225 Ansgarskolen Slesvighus Christian X-mindestund på Dannevirke Til Danmark Danebod Højskole Højskoleliv Skårup på Fyn Præparandklassen og Karl Otto Skoleferierne Seminarist Karl Otto og jeg bliver kærester Karl Otto frier Fra Skårup til Skovlund 265 Vort bryllup Skovlund danske skole 269 Barakliv Fadderskabsbesøg Den ny skole- og to demonstrationer Et travlt år Sagen mod Karl Otto Nye nabokolleger Karl Otto bliver rehabiliteret Tiden der fulgte Studieafdelingens udgivelser

8 Min tilblivelse Som ældste barn af Martha Maria Auerbach fra Holbøl i Nordslesvig og Arthur Leopold Johannes Hoop fra Stafstedt i Holsten blev jeg født den 17. december 1926 i Kiel. I dåben fik jeg navnene Maria Meta, Maria efter min tyske farmor og Meta efter min danske mormor. Indtil jeg var voksen, blev jeg dog af de fleste, også af lærerne i de tyske skoler, jeg har gået i, kaldt Mariechen. Senerehen strøg jeg chen-tilføjelsen og er siden blevet kaldt Marie, skønt jeg er døbt Maria, men det tænkte jeg ikke på, før det var for sent endnu engang at lave om på kaldenavnet. Min mor er uddannet syerske og var, da hun første gang mødte min far, ansat som leder af en systue i Gråsten. Min far blev læreruddannet på seminariet i Rendsborg og fik sin eksamen i inflationstiden, da der ingen lærerstilling var at få. Han fik da arbejde på Finanzamt i Rendsborg, hvor han sad i 2 år, indtil han på Arbeitsamt fik at vide, at der nu var blevet oprettet tyske mindretalsskoler i Nordslesvig. Far søgte og fik en stilling ved den tyske skole i Gråsten. En aften lagde min mor sig i seng med et brændende ønske om, at hun måtte komme til at drømme om den mand, som hun dengang var forelsket i. Men i stedet for at drømme om denne, drømte hun, at hun stod foran alteret med en helt anden. Hans ansigt så hun ganske tydeligt i drømmen og kunne bagefter ikke glemme det. Derfor gav hendes hjerte sig til at banke ganske voldsomt, da hun kort tid efter blev konfronteret med dette ansigt i virkeligheden. Det skete på det pensionat over for banegården i Gråsten, hvor min mor i systuens middagspause indtog sine måltider, og ansigtet tilhørte den nyansatte 7

9 I sandkassen til den lejede villa i Gråsten nyder jeg forårssolens stråler. På min frakke sidder en nål med bogstaverne DT = Deutscher Turnerbund. Måske er det skyld i, at jeg aldrig blev god til gymnastik? lærer ved den tyske privatskole i Gråsten, Arthur Hoop. De sås nu dagligt på pensionatet. Den unge lærer følte sig tiltrukket af den 3 3/4 år yngre Martha og smigret over den unge piges åbenlyse forelskelse i ham. Det gik, som sådan noget alt for let kunne gå, dengang p-pillen endnu ikke var opfundet: da naturen en skønne martsdag gik over optugtelsen, blev jeg undfanget. Men da min mor fortalte min far, at hun var med barn, trak han efter bedste romanmanér en forlovelsesring op af lommen og bekendtgjorde, at han desværre ikke kunne gifte sig med hende, fordi han allerede var forlovet med en anden. Denne anden var en lærerdatter fra hans hjemegn, som han ikke sådan uden videre kunne svigte, men selvfølgelig ville han da heller ikke svigte sin Martha, som var den eneste, han virkelig elskede! Derfor skaffede han hende en»pålidelig adresse«i Flensborg, og betalingen for konsultationen skulle han nok tage sig af, forsikrede han hende. 8

10 Imidlertid havde han gjort regning uden vært. Min mor var ikke til sinds at tage imod dette tilbud. På den anden side var hun hunderæd for at fortælle sine forældre noget om situationen. Det endte med, at fars kusine Käthe, som var lærerinde i Kiel, trådte hjælpende til. Hun kendte en dame i Kiel, som ville tage den nyfødte i pleje straks efter fødslen, med en senere adoption for øje. Fødslen skete den 17. december på en klinik i Kiel. Det blev altså en fremmed dame i Kiel, som lærte mig at gå og at tale de første ord. Hun lærte mig at tale tysk og at kalde hende»mutti«. Jeg tør slet ikke tænke den tanke til ende, hvordan mit liv ville have formet sig, dersom jeg var blevet adopteret af damen i Kiel. At jeg ikke blev det, skyldtes min bror Hein, som var frugten af de hyrdetimer, som far tilbragte hos mor i tiden efter min fødsel. Den 16. december 1927 blev min bror Heinrich Hermann født. Godt 5 måneder forinden var mine forældre bleven gift, således at Hein blev født indenfor ægteskabet, omend på et upassende tidspunkt. Ikke desto mindre fejrede mine forældre kirkebryllup, og mor havde både hvid kjole og slør på, så hendes forunderlige drøm var altså blevet til virkelighed. Sløret og den tørrede brudebuket har jeg senere sommetider snuset til, når jeg havde et ærinde i forældrenes klædeskab, hvor de lå på øverste hylde, sammen med fars chapeauclac-hat. En af mine mostre har fortalt mig, at hun ved bryllupsfesten har hørt min farmor sige til far:»ach mein Addi, was für ein trauriger Tag ist das doch für Anni (fars eksforlovede)«. Efter Heins fødsel skulle der dog gå endnu trekvart år, før jeg blev forenet med den familie, som jeg med blodets bånd hører hjemme i. 9

11 Gråsten Mit første møde med min rigtige familie i Gråsten, bestående af mine forældre og min 3/4 år gamle bror Heinrich, skete ved hånden af mors ældre søster Meta, som havde hentet mig i Kiel hos fars kusine Käthe, hos hvem min plejemor havde afleveret mig. Det skete i efteråret 1928, da jeg var 1 3/4 år gammel. Efter hvad min moster senere har fortalt mig, har jeg været alt andet end begejstret for denne»hjemkomst«, men har været helt opløst i gråd og blev grædende ved med at gentage sætningen:»ich will zu meiner Mutti hin, ich will zu meiner Mutti hin«, hvormed jeg mente plejemoderen i Kiel. Med min ankomst var vi nu blevet fire, som skulle bo i den lille taglejlighed i»villa Guldborg«, som mine forældre efter brylluppet i 1927 havde lejet sig ind i. Under et billede af villaen i et gammelt fotoalbum har far skrevet:»hier, hinter dem oberen Fenster, befand sich unsere erste Wohnung. Das Gold befand sich jedoch nur in der unteren Etage«. I september 1929 blev min næstældste bror Hans Uwe født, og da var mine forældre så heldige, at de snart efter hans fødsel kunne forlade den trange lejlighed i Villa Guldborg, for at flytte ind i en villa på Stengeroddevej. Denne villa havde de fået mulighed for at leje som en overgangsløsning, indtil deres eget hus var færdigbygget. De havde nemlig købt nabogrundstykket til villaen, med det formål at bygge eget hus derpå. Fra de ca. to år i den lejede villa husker jeg kun to begivenheder, og ingen af dem for det gode. Den ene foregik i badeværelset. Jeg havde haft frygtelig mavepine og kunne ikke nå at komme på WC, før det gik galt og i bukserne. Mor var beskæftiget med mine brødre og gav derfor tante Mimi (mors yngste søster, som dengang var ung pige hos os) besked på at skifte mig. Det har åbenbart ikke behaget min moster, som selv kun var en stor pige, og så snart hun var i enrum med 10

12 Det lejede hus på Stengeroddevej i Gråsten, hvor vi boede mig, fik jeg det at mærke. Ikke at hun slog mig, men jeg husker den dag i dag den store skam, hun fik mig til at føle på trods af, at jeg ikke var mig nogen skyld bevidst. Den anden begivenhed foregik på en familieudflugt med den tyske forening til et skovområde i Gråstens omegn. Et sted skulle vi passere en træbro, som førte over en grøft i skoven; en grøft, som forekom mig at være bundløs, og jeg var overbevist om, at en ond drage lå på lur i den, for at få fat i lille mig. Jeg nægtede at passere broen og sparkede og råbte på hjælp, da man ville bære mig over. Over kom jeg dog, men i mange år derefter har denne begivenhed forfulgt mig i onde drømme. Fars fritidsinteresse var sejlsporten. Han var medgrundlægger af den tyske roklub, som havde sit klubhus og sine både ude ved den del af Nybølnoret, som blev kaldt Sildekule. Her foregik også badningen på de varme sommerdage. 11

13 Gråsten by var ikke stor. Vi havde ikke langt til købmand Jakobsen på hjørnet af Stengeroddevej, og mange 5-ører blev her givet i bytte for saltpastiller eller lakridsbånd; indtil far forbød os at købe hos Jakobsen, fordi denne engang skulle have været uhøflig mod far. Siden handlede vi hos købmand Neithard, som havde sin forretning et stykke inde mod byen. Hans lakridsruller med en sukkerkugle i midten var heller ikke at foragte, og så havde han noget så ejendommeligt som hvid chokolade, og alt, som er nyt og anderledes, udøver jo en magisk tiltrækningskraft på børn. Hos bager Strøh kunne man ved påsketid købe farvede og pyntede sukkeræg, som i deres hule indre gemte en fingerring med en farvestrålende similisten, lige noget for en pyntesyg lille pige. I mors papkasse med gamle billeder fandt jeg også et, der viser Gråsten i vinterdragt, med et tykt lag sne i haverne og på hustagene, og med træer, hvis grene er tynget ned af rimfrost. Dette foto vækkede i mig erindringen om sådan en snevinter i Gråsten. Jeg kunne for mit indre øje se far trække Hein og mig på den slæde, vi havde fået i julegave, igennem byen og ud af denne, indtil vi kom til en bakke, som vrimlede med varmt påklædte børn og voksne, der enten susede ned ad bakken på deres kælke eller travede op igen, med kælkene på slæb. Og jeg kunne tydeligt huske min første kælketur ned ad denne bakke. Far sad bag ved mig og holdt om mig, og så gik det nedad i susende fart. Det er forunderligt, hvordan smag og lugte kan vække erindringer om steder, hvor man for første gang i en bestemt sammenhæng har lagt mærke til dem. Mens vi boede i Gråsten, opstod der en børnelammelsesepidemi. For at sikre os mod smitte skulle vi flere gange om dagen gurgle halsen med en desinficerende gul væske, som havde en bitter smag. Bagefter skulle vi sutte på en formalintablet fra et glasrør, som far i denne periode altid havde på sig. Hver gang, jeg siden har smagt noget med samme ejendommelige smag, kom jeg til at 12

14 »Hein mit Mariechen«har far skrevet bag på dette billede af min bror og mig i sandkassen ved det lejede hus i Gråsten. Foto tænke på en bestemt situation. Sammen med et par andre pjattende tøser var jeg undervejs i byen, da en bleg dreng kom os i møde på krykker, hans tynde ben var spændt fast i metalskinner. Da drengen havde passeret os, løb jeg rædselsslagen hjem og spurgte med rystende stemme, om jeg kunne få en formalintablet, for jeg var blevet smittet med børnelammelse. Far forklarede mig, at der ikke var noget at frygte, for den dreng var selvfølgelig ikke smittefarlig mere. Men han sagde også, at jeg burde skamme mig, for med min handlemåde havde jeg jo gjort drengen endnu mere ked af det, end han i forvejen måtte være. Igen engang undrede jeg mig over de voksne, som først med deres advarsler mod sygdommen gjorde os ræd for 13

15 To påskebørn Hein med hvid hue. Foto denne og bagefter ville have, at jeg skulle skamme mig over den angst, som de forinden dog selv havde sat i mig. En anden af mine lugt-erindringer stammer fra destruktionsanstalten, som vi på vej til Sildekulen var nødt til at passere. Så gjaldt det om at holde sig for næsen og spæne af sted, indtil man mente at være udenfor lugtområdet. Da vi fik at vide, at man på anstalten kogte sæbe af døde dyrekroppe, gav dette os en velkommen anledning til at protestere mod brugen af sæbe på os. Denne protest kom vi dog ikke langt med. 14

16 Vort eget hus Da vort hus var færdigbygget, var flytningen en let sag, idet indboet kun skulle flyttes over til nabogrunden. Det nye hus var rummeligt, med to etager, foruden kælder og loft. I stueetagen blev der indrettet en systue til mor, som havde fået næringsbrev og med dette også ret til at uddanne lærepiger. Det var indtægten fra systuen, som familien levede af, mens fars lærerløn gik til banken, til at betale byggemateriale og håndværkerregninger med. Far hadede at have gæld. Systuen blev snart mit yndlingsopholdssted. Sypigerne havde altid så meget sjovt at fortælle. Det sønderjyske sprog, som de talte, kom jeg hurtig efter, det var jo det samme sprog, som også min mormor og mors søskende talte, i hvert fald, når min far ikke var til stede. Dengang tålte han ikke, at der blev talt dansk i hans hus.»in meinem Hause wird nur deutsch gesprochen«skal han ifølge en af mine mostre engang i en temmelig brysk tone have sagt til sin svigermor, da denne talte sønderjysk med sin datter, hvad der kun yderligere animerede mig til at lære mors modersmål. Rigsdansk havde jeg derimod ikke mange muligheder for at lære. I forretningerne i Gråsten talte man sønderjysk, og i de hjemmetyske kredse taltes der også sønderjysk i mange hjem, jeg hørte i hvert fald aldrig rigsdansk dér. Mor havde blandt sine kunder på systuen dog en del rigsdansk-talende, det var fruer til de embedsmænd, som efter Genforeningen var kommet til Nordslesvig fra»det gamle land«. Desværre blev jeg, når mor havde kunder til måltagning eller prøvning, sendt ud af systuen. Sommetider lykkedes det mig dog at forholde mig så stille, at jeg forblev upåagtet. Så stod jeg i et hjørne bag nogle stofruller, og med alle antennerne ude lyttede jeg til, hvad der blev sagt. Derved fik jeg ganske vist ikke fat i den ordrette betydning af det sagte, men sprogets klang må allerede dengang have rørt ved en streng i mit hjerte. Mor havde ellers ikke så meget 15

17 tilovers for de tilrejste rigsdanskere, hun havde det indtryk, at de så ned på det sønderjyske. I husets stueetage var der foruden systuen et stort spisekøkken med indbyggede skabe og et spisebord midt på gulvet. Desuden var der en spisestue og en dagligstue. Disse betegnelser er imidlertid misvisende, idet vi kun ved festlige lejligheder benyttede spisestuen til at spise i og meget sjældent benyttede dagligstuen til daglig. Vi indtog vore måltider i køkkenet, og her spiste også sypigerne deres medbragte smørrebrød. Jeg husker svagt den ene af dem, hun hed Ruth Levi og var datter af en hjemmetysk ortodoks jødisk familie. Hun havde kun en enkelt rundtenom i sin madpakke, men brugte lige så lang tid til at spise denne ene, som de andre brugte til 3 stykker. Det kom sig af, fortalte mor mig, at Ruth ifølge sin tro skulle tygge hver enkelt mundfuld 30 gange, før hun måtte synke den. I smug prøvede jeg at gøre hende kunsten efter, men jeg nåede aldrig ret langt i den nedtælling. I spisestuen spiste vi kun ved højtiderne og når vi havde gæster. Når det sidste var tilfældet, blev vi børn dog for det meste spist af i køkkenet. Dagligstuen blev kaldt ved sit tyske navn»die gute Stube«, og den husker jeg især fra den jul, da vort juletræ gik op i luer. Træet stod i et hjørne af stuen og var pyntet med glaskugler, chokoladekringler, lametta og levende lys. Da vi havde sunget de traditionelle tyske julesange, deriblandt også»oh Tannenbaum, oh Tannenbaum, wie grün sind deine Blätter«, ville far fornøje os børn med at tænde stjernekastere, som han hængte op i træet. Hein var helt vild med denne form for underholdning og blev ved med at tigge:»vati, noch einen, Vati, noch einen!«og far, som selv syntes godt om denne leg, tændte den ene stjernekaster efter den anden, indtil juletræet pludselig stod i lys lue. Så blev der en renden med vandspande fra køkkenet ind i stuen, og en klasken med vandmasser over juletræ, tapet og gulvtæppe, alt imens vi børn skyndte os at redde vore julegaver på det tørre. 16

18 »Oh Tannenbaum, oh Tannenbaum«mor med mig og Hein i juletræets skær Hjertesprog 17

19 Bagefter sad Hein og jeg i skøn forening på trappen til 1.sal og sang:»oh Tannenbaum, oh Tannenbaum, wie schwarz sind deine Blätter!«Der var dog andet end juletræets nåle, som var blevet sort i den pæne stue. Værst var det gået ud over træloftet, der måtte en snedker til for at reparere det. At vi siden da ikke mere brugte stjernekastere og altid havde flere spande vand stående i nærheden af træet, siger sig selv. Forældrenes soveværelse lå på første sal, med vindue mod øst. Jeg kan tydeligt se det for mit indre øje, i flere sammenhænge. Engang ser jeg os tre børn, med et flot fastelavnsris i hånden, anført af tante Mimi marchere ind i soveværelset. Med risene bankede vi løs på dynerne, hvorunder forældrene sov rævesøvn. Fastelavnsrisene var blevet fremstillet i den tyske børnehave, som lå for enden af Stengeroddevej og som min lillebror Uwe gik i. Vi råbte»fastelavn, fastelavn«og fik, da forældrene havde stukket hovederne frem, lov til at krybe op i sengene til dem. Bagefter fik vi hedeviker (fastelavsboller) til morgenmaden. Mor læste aldrig op for os børn, det kan jeg i hvert fald ikke huske noget om, men hun fortalte og sang for os. Så havde hun nemlig hænderne fri til samtidig at kunne beskæftige sig med et håndarbejde. Hun var god til at fortælle, og hendes repertoire var vidtfavnende, fra historier om nisser og underjordiske til deklamationer af alle de tyske ballader og digte, hun i sin skoletid har skullet lære udenad. Og så sang hun danske viser for os, dem havde hun lært af sin mor og sin»oldmoe (sønderjysk udtryk for bedstemor).»skamlingsbanke«,»jens Vejmand«,»Hjalmar og Hulda«og»I dragkisten lå, mens endnu vi var små«er dem, jeg husker bedst. Mors yndlingsdigter er Theodor Storm, og mange af hans noveller har hun givet os et resumé af. Jeg elskede især at høre om Pole Poppemspeeler og hans datter Lisei. 18

20 Aprilsnar Fra flere år senere stammer et andet erindringsbillede fra forældrenes soveværelse. Den 3. april 1935 om morgenen blev jeg vækket af far, som fortalte mig, at jeg havde fået en lillebror. Den historie ville jeg imidlertid ikke tro på, for to dage forinden havde far narret os børn i en grad, der gjorde os helt til grin, og mig som den ældste selvfølgelig mest: Far havde i et af kælderrummene indrettet et værksted, og her havde han under vores store opmærksomhed bygget en kano. Jeg husker endnu, hvor spændende det var, da skelettet af bøjede lister blev betrukket med lærred, som derefter blev olieret i flere omgange. Nu var båden færdig og skulle til vands, lige så snart det blev vejr dertil. Da vi den 1. april sad ved morgenbordet, sagde far, at han lige ville se til båden, om lakken nu også var helt tør. Han forsvandt ned i kælderen, men kom kort tid efter stormende op igen, for ophidset at forkynde, at båden havde fået en unge. Alle tre styrtede vi i hælene på ham ned i kælderen, hvor vi selvfølgelig ikke kunne få øje på nogen båd-baby. Vi var blevet narret april! Men af skade bliver man som bekendt klog, så mig skulle man bestemt ikke narre april en gang til! Heller ikke den 3. april ved at fortælle noget om en stork og en lillebror (dengang fik børn ikke noget at vide om en ventet familieforøgelse, før den var bleven en kendsgerning). Men så tog far mig på armen og bar mig ind i soveværelset, hvor den nyfødte lillebror lå og sov i Uwes gamle barneseng, som havde hvid-malede tremmer og et for af blå silke. Sengen var så nysselig, syntes jeg, mens babyen ikke interesserede mig synderligt. Havde det endda været en pige, men brødre havde jeg jo to af i forvejen.»kan du se, at sukkeret, som vi havde lagt i vinduet til storken, nu er forsvundet?«spurgte far og bar mig derefter hen til mors seng, som jeg til min store skuffelse ikke måtte krybe ned i, for»storken har bidt mor 2* 19

21 Vi manglede ikke legetøj Hein og jeg fik nye cykler til jul og Uwe både bamse og dukke. Foto i benet«. Da jeg igen lå i min egen seng, grublede jeg over, hvordan mon babyen var kommet ud af mors mave, for mig 8- årige pige kunne de da ikke narre med storken. Men det turde jeg ikke fortælle de voksne, for så blev jeg nok nødt til at røbe, hvor jeg havde min viden fra. Fra 1. sal førte en trappe op til en dør, bag hvilken der gemte sig et spændende rige, et loft, som strakte sig over hele husets længde. Oppe i tagspæret hang endnu kransene fra rejsegildet, de var nu visnede og gav loftet et eventyragtigt skær. En dag, da jeg igen engang var ved at udforske det på egen hånd, stødte jeg på en trækasse med gamle bøger. Blandt disse fandt jeg et digert værk, som hed»die Hausärztin«. Med fornemmelsen af, at jeg befandt mig på forbudt område, bladede jeg rundt i det og fandt flere helsides farveplancher, hvoraf de før- 20

22 ste to forestillede en mand og en kvinde i al deres nøgenhed, både forfra og bagfra. På de følgende plancher så man, hvad der befandt sig under huden, først musklerne, så fulgte blodårer og hjertet, maven og indvoldene, og på sidste side skelettet. På kvinden var der indsat en ekstra låge i underlivet, og når man åbnede den, kunne man se et billede af et foster, som svømmede rundt i livmoderen, forbundet med denne gennem en tyk streng. Nej, man skulle ikke komme til mig med storken! Jeg vidste nok, hvor de små babyer befandt sig, før de blev født. Men det var bare så ærgerligt, at jeg ikke vidste, hvordan babyerne kom ud fra maven, og hvorfor mor havde så ondt i benet, så hun var nødt til at blive i sengen. Børneværelset lå på første sal, mellem forældrenes soveværelse og pigekammeret, og det havde et stort vindue ud mod gaden. Jeg husker den glæde, som gennemstrømmede mig, da jeg fik en ny seng. Den var i voksenstørrelse og grønlakeret, og den forblev min, indtil jeg som voksen flyttede hjemmefra.»bei Hoopens hat jeder ein Bett«var en af fars yndede talemåder, og så fortalte han gerne historien om skolebørnene, som havde fået til opgave at skrive en stil over emnet»wenn ich ein Kaiser wär«, og hvor en pige havde skrevet:»ich wäre gerne Kaiser, weil bei Kaisers hat jeder ein Bett«. Vi manglede ikke legetøj, hvilket fremgår af de billeder, som far har taget af os som børn. På et foto fra en juleaften sidder Hein og jeg på hver sin trehjulede cykel, og på et andet, taget ude i det fri ved påsketid, sidder vi begge i en flot trækvogn. En gyngehest manglede heller ikke, men bedst af alt husker jeg en stor gul bjørn, som var monteret på et bræt med fire hjul under. På bjørnens nakke sad der en ring i en snor, som frembragte en brummende lyd, når man trak i den. 21

23 Første skolegang Efter påsken 1933 begyndte jeg i den tyske skole i Gråsten, den skole, som far var lærer ved. Ham havde jeg heldigvis ikke som klasselærer, men jeg havde ham til skrivning og sang. Skønt far efter sigende skal have været en god pædagog, var han det ikke for sine egne børn. Jeg fik ustandselig at vide, at jeg sang falsk, og at min skrift ikke var pæn, hvilket havde til følge, at jeg ikke turde synge højt, og at jeg af angst for ikke at skrive pænt nok holdt så krampagtigt omkring penneskaftet, at mit skønskrivningshefte blev fuldt af blækklatter. Formskriften var endnu ikke blevet indført, så vi lærte at skrive efter sytterlinsystemet. I sangtimerne sang vi efter en speciel sangbog for det tyske mindretal, hvorfra jeg dog foruden julesangene kun kan huske enkelte vers fra en sang, som også blev sunget ved de voksne mindretalsmedlemmers sammenkomster:»klein sind deine Berge, du mein Heimatland, keine wilden Schluchten, keine Felsenwand, Berge nicht, noch Täler, noch Lawinenschall, nirgends schaut das Auge wilden Wasserfall«. Jeg syntes, det lød så skønt, når de voksne sang den flerstemmigt. For ikke at blive beskyldt for at foretrække sine egne børn var far meget strengere mod mig, og senere også mod Hein, end mod de andre elever, hvilket vi selvfølgelig syntes var uretfærdigt. Jeg husker især en episode, hvor jeg fik en ørefigen af far, fordi jeg havde pjattet i en time, mens de andre to, som havde begyndt pjatteriet, gik fri. At de ikke meldte sig frivilligt, kunne jeg sådan set godt forstå, men at de bagefter i frikvarteret hånede mig for fars håndaftryk på min kind, var en bitter erfaring for mig. Vores klasselærer Frl. Bade kunne vi godt lide. Når hun var nødt til at straffe os, slog hun ikke, men lod os sidde efter. Engang var jeg også med på eftersidningsholdet, men i stedet for at lade os blive en time længere på skolen, fik vi besked på 22

24 at møde om eftermiddagen hos hende privat. Og så sad vi da på hendes hyggelige værelse hos gartner Lieker, og blev, efter vi havde lavet vores»strafarbeit«færdig, beværtet med kakao og negerkys. Med denne annonce fra august 1924 indledtes mors karriere som systueleder i Gråsten. 23

25 Kongeligt besøg i Gråsten Den tyske privatskole lå dengang lige ved siden af Gråsten Husholdningsskole. Engang rygtedes det, at Kong Christian og Dronning Alexandrine ville besøge husholdningsskolen. Vore lærere gav os da lov til midt i en time at gå ud på skolepladsen, så vi kunne få kongeparret at se. Kongen, som sammen med dronningen sad på bagsædet af en bil med nedslået kaleche, var i uniform og havde skråhue på. På husholdningsskolen stod pigerne opstillet på begge sider af hovedindgangens trappe, de havde alle hvide kjoler på og små dannebrogsflag i hånden. Der blev overrakt blomster og råbt hurra, og minsandten om kongen ikke også havde et smil tilovers for den flok hjemmetyske skolebørn, som stod der og måbende gloede på det festlige optrin. Det gjorde et stærkt indtryk på mig. I frikvartererne legede vi på skolegården tag-fat, hoppe paradis, boldspil mod væggen og andre af de spil, som jeg senere opdagede også blev brugt af piger på danske skolegårde. Den eneste forskel var, at vi brugte de tyske navne Tick, Himmel und Hölle og Probe. Når vi på grund af dårligt vejr måtte tilbringe frikvarterene indendørs, byttede vi glansbilleder, eller vi spillede om dem. Til det formål brugte vi udtjente skolehefter, hvor siderne var blevet foldet ind mod midten af heftet, så der dannedes en slags lommer. I halvdelen af disse puttede vi et glansbillede, mens hver anden lomme forblev tom. Modspillerens opgave var det så, med et af sine glansbilleder at»udstikke«en side. Var siden tom, måtte han efterlade sit billede der, mens han vandt et billede, når han havde ramt en side med indhold. Engang kom jeg i en slem forlegenhed, da jeg overfor to piger havde pralet med nogle vældig store og flotte engleglansbilleder, som jeg påstod at have gemt derhjemme, men som i virkeligheden ikke eksisterede. Jeg havde ikke regnet 24

26 med, at pigerne endnu samme dag ville dukke op hjemme hos mig for at spørge, om de måtte få lov til at se glansbillederne. For ikke at blive afsløret brugte jeg en ny løgn, noget med en nøgle, der var forsvundet. Selvfølgelig spurgte pigerne mig derefter gentagne gange, om jeg havde fundet nøglen. Tilsidst var jeg trængt op i en krog og måtte gå til bekendelse, hvilket føltes så flovt, at jeg har haft det i baghovedet siden, som en advarende pegefinger, når lysten til at prale igen skulle komme over mig. Mudder Ley Mor holdt altid os børn pænt i tøj, som hun for det meste selv havde syet. Med strikkepindene var hun efter min mening dog ikke altid så heldig som med tøjet. I hvert fald kunne jeg slet ikke lide den blå hue, hun en vinter havde strikket til mig, men da jeg ikke ville fryse om ørene, tog jeg den alligevel på, når jeg legede på gaden uden for vort hus. I Gråsten boede der en fiskekone fru Ley, som en gang om ugen gik gennem gaderne med en trækvogn, hvorfra hun solgte fisk. På systuen blev hun aldrig kaldt andet end»mudder Ley«, og nogle prøvede på at efterligne hendes stemme:»nå lille madam, ska vi ha fiiisk i dav?«hun kom forbi en dag, da jeg hoppede paradis uden for vort hus, og bemærkede»nå, do hæ nok fåt en ny kalot?«jeg havde ikke hørt det ord før, og jeg blev enig med mig selv om, at det måtte være et grimt skældsord for min hue; men selv om jeg ikke kunne lide den, så skulle mudder Ley i hvert fald ikke komme og gøre nar af den! Så næste gang jeg mødte hende på vejen, efterabede jeg hendes stemme og råbte:»nå Mudder Ley, ska vi ha fiiisk i dav?«men i stedet for at skælde mig ud, hvad jeg havde været forberedt på, lod hun fiskevognen stå midt på vejen og ilede 25

27 ind til mine forældre for at klage over mig. Det kan nok være, at jeg blev hed om ørene, da jeg hørte far give mudder Ley mange undskyldninger samt en lovning på, at han nok skulle give sin datter en endefuld. Helst var jeg løbet min vej, for hvad det betød, vidste jeg fra fars mellemværende med mine brødre. Det foregik nede i vores kulkælder og blev ledsaget af høje skrig fra drengene. Den bekomst slap jeg dog for denne gang og kunne, efter jeg havde fortalt kalothistorien, nøjes med nogle formaninger. Siden skete det dog en gang, at jeg sammen med mine brødre måtte ned i kælderen for der at vente på at blive afstraffet for en forsyndelse, som vi havde begået i fællesskab. Far lod os vente meget længe, hvilket var en tortur i sig selv. Da han kom, fik mine brødre ordre på at bukke sig for at modtage spanskrøret. Drengene hylede i vilden sky, hvilket selvfølgelig gjorde mig endnu mere bange. Da det blev min tur, blev jeg lagt over fars knæ. Allerede ved første slag tissede jeg i buk- Her er jeg rigtig kommet i pinsesnittet og Hein og Uwe i matrostøj. Foto

28 serne af skræk, hvilket også gik ud over fars bukseben. Derfor blev det ved dette ene slag, men jeg fik at vide, at jeg næste gang ikke ville slippe så let, men da skulle få klø i den bare ende. Hele optrinet føltes så frygtelig flovt, at jeg herefter prøvede på at undgå enhver tænkelig medvirken i mine brødres skarnsstreger, hvilket de selvfølgelig hånede mig for. Det tyske mindretal Når den tyske forening holdt møder, var skolen og dens elever ofte medvirkende. Ved et sådant møde på Strandhotellet skulle jeg sammen med en dreng fra klassen optræde i en sketch, som hed»der Puppendoktor«. Det var min første optræden, og jeg husker endnu, hvordan lampefeberen angreb mig, da jeg så den fyldte sal, helst ville jeg slet ikke træde frem på scenen. Men alt gik godt, da jeg først var kommet i gang. Ved samme møde optrådte min brors klasse med et sangstykke om husdyr. Ved hvert nyt vers kom et nyt husdyr ind på scenen. Det var i og for sig en ganske almindelig børnesang, men alle de optrædende husdyr havde så fantastiske kostumer på og optrådte med sådan en iver, at bifaldet blev ved, og der var flere fremkaldelser. En af den tyske forenings julefester har jeg i særlig god erindring. Højdepunktet den aften var de voksnes teaterstykke. Handlingen kan jeg ikke huske, kun at jeg var meget fascineret af den, især af afslutningen, hvor scenebilledet var en julepyntet stue med et tændt juletræ. Alle istemte sangen»am Weihnachtsbaume die Lichter brennen«, og da der ved ordene»zwei Engel sind dann herein getreten«trådte to voksne piger, udklædt som engle med store flotte vinger, ind på scenen, og da englene så ved ordene»sie gehn zum Weihnachtstisch und beten, und wenden leise sich und gehn«vir- 27

29 kelig agerede som der stod i sangen, ja da kunne jeg bare ikke holde tårerne tilbage. Stemningen holdt dog ikke ret længe, for Hein kunne ikke lade være med bagefter at gøre mig til grin hos sine legekammerater ved at kalde mig»heulsuse«(tudemarie), og for at gøre det endnu værre gav han sig til at skråle»am Weihnachtsbaume da hängt ne Pflaume«, og så var stemningen selvfølgelig borte. På skolevejen fulgtes vi ad med et par andre børn fra Stengeroddevej og der omkring. Jeg husker Lisa Petersen, hvis forældre havde en møbelforretning. Med sine forældre talte Lisa sønderjysk, og når hun talte tysk, var det med en sjov accent. Skolevejen førte forbi banegården, foran hvilken der stod en af disse drikkevandssøjler, ved hvilke man kunne slukke sin tørst ved at holde munden over en vandstråle, som man kunne fremkalde ved et bestemt tryk. Drengene havde fundet ud af, hvordan man kunne manipulere med vandstrålen, så den forandrede retning. En spændende leg var at prøve på at komme forbi vandstrålen uden at blive våd. Knap så spændende var det at komme i skole med våde klæder. Var vi kommet forbi banegården, fulgte vi en sti forbi gartner Liekers drivhuse. Liekers var medlemmer af det tyske mindretal og hører til de få mennesker fra tiden i Gråsten, som jeg kan huske. Det er især denne særlige atmosfære af drivhusfrodighed og store grønne planter, som har sat sig fast i min erindring, og Liekers to døtre, som var enæggede tvillinger og ældre end jeg. Det var både fascinerende og irriterende, at de lignede hinanden så meget, så jeg aldrig rigtig vidste, hvem af dem der var hvem. Og så havde de et pragtfuldt tykt hår, som jeg misundte dem af hjertet. Mit eget hår var meget tyndt, hvorfor mine forældre havde udset mig en drengefrisure, idet de havde en teori om, at jo kortere håret blev klippet, des fyldigere ville det senerehen blive. Flot hår havde også den tyske præst pastor Wasners datter Gudrun, som jeg gik i klasse med. Engang i adventstiden 28

30 Uwe (med hovedet på sned) i den tyske børnehave i Gråsten. Foto var jeg inviteret til børnekomsammen hos hende. Midt under chokolade-bordet, da det allerede var ved at skumre udenfor, hørte vi klokkeklang og englesang, og det lød, som om lydene kom udefra. Tryllebundet stirrede vi alle hen mod vinduet, hvor vi kunne se en kurv fyldt med godter komme svævende ned fra højere regioner. Den standsede lige uden for vinduet. Fru Wasner lukkede en vinduesfløj op og hentede kurven ind, idet hun råbte»danke und Fröhliche Weihnachten«efter de usynlige engle, hvis sang langsomt fortonede sig i det fjerne. Selv om jeg derhjemme troligt satte en sko i vinduet hver lørdag aften i adventstiden, var jeg forlængst holdt op med at tro på julemanden. Men engle, og så i et præstehjem, det 29

31 måtte vel være sandt? Først langt senere blev jeg klar over, at kurven var bleven hejst ned fra et vindue i en øvre etage, og at musikken var kommet fra en grammofon. Men skønt var det, så længe jeg endnu havde min engletro. Mine forældre var passive medlemmer af den tyske menighed i Gråsten, men de var dog kirkelig viet, havde ladet deres børn døbe, og så længe vi var små, bad vores mor eller far aftenbøn med os. Vi lærte to yderst korte bønner, hvoraf den ene hed:»lieber Gott, mach mich fromm, dass ich in den Himmel komm«, og den anden:»ich bin klein, mein Herz ist rein, soll niemand drin wohnen als Gott allein«. Senere, da vi ikke mere boede i Gråsten og ikke mere blev fulgt til sengs af mor eller far, lod de dog et stykke tid endnu deres godnatønsker følges af et formanende»husk nu at bede«. Det tog vi dog ikke særlig alvorligt, jeg husker nogle gange, hvor vi forinden afholdt væddemål om, hvem der kunne lire bønnerne af på hurtigste tid. Til dette formål brugte vi fars stopur, med hvilket vi på skift kontrollerede hinanden, og det havde vi megen morskab af. Min barnetro var begyndt at vakle. I Gråsten var den som sagt endnu i behold, men Jesusbarnet og englene måtte dele pladsen i mit hjerte med Nis Puk. Nis Puk var vores husnisse og boede i adventstiden på vores loft. Vi elskede at høre mor fortælle om den lille spilopmager, og jeg troede meget længe på hans virkelige eksistens. Det skete nemlig, at vi ved juletid, når vi bragte grød op på loftet, fandt små nissebeklædningsgenstande liggende på gulvet. Det kunne være et lille rødt halstørklæde eller en sok eller vante, og de var placeret, så det så ud, som om nissen havde tabt dem i skyndingen, da han flygtede i skjul for os menneskebørn. Tænk, at min travle mor dengang virkelig har taget sig tid til at strikke dette miniaturetøj! Jeg troede meget længe på vores husnisse, og da jeg ikke gjorde det mere, blev han dog den bedste eventyrfigur for mig, og således har mor dengang ofte med sin fantasi og fortælleevne gjort H. C. Andersen og brød- 30

32 Med vore kæledyr på havebænken fra venstre Hein, jeg, vor hushjælp og Uwe. rene Grimm rangen stridig. Mor fortalte sine historier om aftenen på systuen, når sypigerne var gået hjem. Så tog hun fat på et rutinesyarbejde, som ikke krævede den store koncentration og derfor satte hende i stand til at beskæftige sig med os. Det kunne hun gøre, fordi mors yngste søster Mimi var ansat hos os som pige i huset. Mimi havde sit værelse ved siden af børneværelset, for enden af gangen. Overfor pigeværelset lå endnu et værelse, det havde mine forældre lejet ud til en ung mand fra mors hjemby Holbøl, han var ansat som lærling i Gråsten Bank. Senere, da Mimi fik en anden plads, havde vi en pige, som kom fra en hjemmetysk familie fra Tønderegnen. Hun talte dog tysk med dansk accent. Engang ville hun belære far om, at der fandtes både»gelbe Erbsen«og»grüne Erbsen«, hvilket fik far til at mistænke hende for at være opvokset med dansk som hjemmesprog, for på tysk kendte man ikke til farvede ærter. 31

33 Når min fars familie fra den tyske side af grænsen var på besøg, blev der naturligvis også snakket en hel del politik, det kan ikke have været anderledes i årene omkring Hitlers magtovertagelse. Jeg var 6 år, da nazisterne kom til magten, og 9 år, da vi flyttede fra Gråsten, men alligevel har jeg kun fået grumme lidt med af disse diskussioner, sandsynligvis, fordi de ikke har interesseret mig. Når jeg alligevel husker ord som»versailler Schandvertrag«,»unser Führer«og»heim ins Reich«, er det nok, fordi de i forbindelse med diskussionerne er faldet ret ofte. I dag ved jeg og har nok også vidst det dengang, at far var medlem af det nordslesvigske NSDAP. At han ejede den tilhørende uniform og ved visse lejligheder også har brugt den, gik først op for mig langt senere, da jeg blev præsenteret for et fotografi af far iført denne uniform. Selv mindes jeg ikke at have set den, hverken på far eller på andre. Derimod kan jeg tydeligt huske en episode, som står i forbindelse med det første og eneste hagekorsflag, jeg, udover dem på billeder, har set i min Gråstentid. En dag fik vi besøg af selveste politimester Bjerre, hos hvem der var indgået en anmeldelse af far for ulovlig hejsning af et hagekorsflag. Da far ikke havde kendskab til en sådan forseelse, bad politimesteren ham om at måtte gå med ud i vores baghave, hvor flaget var blevet set af en rejsende i et af de forbikørende tog. I hælene på far og politimesteren fulgte jeg med ud i baghaven, og ganske rigtigt hang korpus delicti der, sat fast på tørresnoren med nogle tøjklemmer. Det viste sig, at det var et forholdsvis lille flag, som Uwe havde taget med fra børnehaven, hvor han havde fået det foræret af besøgende sydfra. I mangel af en flagstang havde drengene hængt det op på tørresnoren. Vores far slap med en formaning om, at han i fremtiden skulle holde bedre øje med, hvad børnene foretog sig. Drengene fik da også en ordentlig omgang skældud af far, men da han bagefter i køkkenet gav historien til bedste for mor og de tilstedevæ- 32

34 rende sypiger, blev mine brødre nærmest til små helte og den anonyme anmelder fra toget til tyskerhader, mens politimesteren blev betegnet som»ein ganz anständiger Kerl«. Mig forekom det mærkeligt, at far altså kun havde skældt mine brødre ud på skrømt, og det ærgrede mig, at min skadefryd havde været ganske omsonst. Jeg stod mig ikke for godt med Hein og Uwe på det tidspunkt. Da jeg engang i begyndelsen af 50erne sammen med Karl Otto opsøgte politimester Bjerre i Gråsten, for hos ham at lægge et godt ord ind for mine forældre, så de kunne få deres beslaglagte ejendomme i Gråsten og Kollund Østerskov tilbage, spurgte politimesteren mig:»ved De, at Deres far var medlem af Schleswigsche Kameradschaft«. Efter en pause, hvori han bladrede rundt i papirerne foran sig, fortsatte han:»nå, men jeg kan berolige Dem med, at Deres far ikke hørte til de slemme«. Problemer med identiteten Skolen blev nu for mig den helle, hvor de to brødre ikke kunne nå mig, Uwe gik i børnehave og Hein og hans skolekammerater gad ikke beskæftige sig med tøser. Jeg var dog også glad for skolen af andre grunde, for jeg var videbegærlig og havde ingen vanskeligheder med hensyn til at følge med i undervisningen, mens flere af klassekammeraterne med dansk som hjemmesprog ikke havde det let med den tyske retskrivning. Bortset fra enkelte undtagelser var undervisningen interessant nok til at aflede min opmærksomhed fra de kaotiske tanker, som i disse år begyndte at fylde mit sind meget af tiden. Ude af stand til selv at få orden på tankerne, turde jeg dog ikke henvende mig til forældrene om hjælp. Jeg var bange for at få 3 Hjertesprog 33

35 »Unser Püppchen!«bekræftet min mistanke, som gik ud på, at jeg måtte være et stedbarn. Mistanken om, at min mor måske ikke var min rigtige mor, kom ikke pludselig, men begyndte at spire og gro ganske langsomt, indtil den i de sidste år af Gråstentiden stod i fuldt flor. Da var jeg, som en anden detektiv, begyndt at lede efter indicier og mente også at have fundet en del: Hvorfor gav min mor mig aldrig et knus? Hvorfor forsvarede hun mig ikke over for mine brødres drillerier? Jeg så helt bort fra, at mine brødre jo heller ikke fik kys og knus, og at mor dårligt nok kunne forsvare mig over for brødrene, når jeg af angst for deres hævn ikke havde fortalt hende noget om drillerierne. En skønne dag fandt jeg dog noget, som jeg mente var et rigtigt bevis: Som ivrig hobbyfotograf havde far taget mange 34

36 billeder af Hein og mig. Dem havde han samlet i to albums, hvoraf vi hver fik sit. Som andre børn kunne også jeg godt lide at se på billeder af mig selv, og derfor var mit album en tidlang min yndlingslekture. I den tro, at Heins album indeholdt de samme billeder som mit, havde jeg ikke vist det nogen interesse, indtil jeg kom til at blade i det ved et tilfælde og her fandt fotos, som ikke fandtes i mit album. Der var flere billeder af Hein alene, både som baby og som kravlebarn. Først med den jul, hvor jeg en uge forinden fyldte to år og Hein et år, begyndte billederne i Heins og mit album at blive identiske. På dem var vi i reglen afbildet sammen, senere var også Uwe med. I mit album fandtes der kun ét billede af mig selv fra tiden før julen 1928, og det var et cirkelrundt udsnit fra et større fotografi. Da det blev taget, må jeg have været ca. 1/2 år gammel og sad på armen af en dame, hvis hovede man ikke kunne se. Under billedet havde far skrevet:»unser Püppchen«. Jeg spekulerede nu meget på, hvem denne dame kunne være, lige som mine tanker blev ved med at kredse omkring spørgsmålet, hvor jeg mon havde befundet mig, da de tidlige billeder af Hein var blevet taget. For eksempel det, hvor mor sidder med den lille Hein på skødet, mens far står ved siden af dem, med armen omkring mors skulder. Under billedet har far skrevet:»wer hat sich mehr erschreckt? 2 1/2 Monate alt, März 1928«. Og så var der flere små amatørfotos under fællesbetegnelsen»ferienzeit und Mutterglück in Stafstedt Juli 1928«. Hvorfor var jeg ikke med på disse billeder heller? Jeg blev mere og mere sikker på, at jeg var et stedbarn, og at den hovedløse dame i mit album måtte være min rigtige mor, især også fordi jeg i mine nat- og dagdrømme tydeligt kunne se damens ansigt for mig. Jeg burde selvfølgelig straks ved mine første tvivl have spurgt mine forældre om sagens rette sammenhæng. At jeg ikke gjorde det, skyldtes nok angsten for at få et bekræftende svar, for jeg holdt jo af mor og ønskede ikke at miste hende 3* 35

37 og alt, hvad der hørte hende til: historierne, atmosfæren på systuen og hendes søster Mimi. Imidlertid var jeg nu kommet så vidt, at jeg måtte have sandheden frem, derfor samlede jeg alt mit mod og gik med fotoalbumet i hånden ind til far og spurgte ham, hvem damen på billedet var. Han studerede det længe, hvorefter han sagde, at det nok var en af mine tanter, og hvorfor jeg ville vide det? I mellemtiden havde modet dog forladt mig, og jeg skyndte mig bare væk. Mine tvivl havde dog ikke forladt mig, tværtimod mente jeg nu at have fået endnu en henvisning til, at min mistanke ikke var grundløs. Hvorfor havde far tøvet så længe med svaret, og hvorfor havde han virket så forlegen? Oma Holebøl For i omtale at kunne skelne vore to bedstemødre fra hinanden, kaldte vi dem efter det sted, hvor de boede, min mormor for»oma Holebüll«og min farmor for»oma Stafstedt«. Selv om Holbøl ikke ligger så langt fra Gråsten, kan jeg kun huske meget lidt om min mormors besøg hos os. Til gengæld står hun så meget tydeligere i min erindring fra mine besøg hos hende i Holbøl (som af mor og hendes søskende blev kaldt for»våbøl«). Hun levede da alene i»skomagerhuset«, som huset blev kaldt af folk i byen, efter min morfar Hermann Auerbachs profession. Han var opvokset i Allenstein i Østpreussen og kom til Nordslesvig som naver, hvor han arbejdede hos skomager Jørgen Møller i Kværs, som sidenhen blev hans svigerfar. Foruden min bedstefar kom også to af hans brødre som navere til Nordslesvig, hvoraf Julius nedsatte sig som barber i Gråsten. Alle mine forfædre Auerbach har været håndværkere, min oldefar Heinrich var pottemager og min tipoldefar Daniel var smed. Min tiptipoldefar Josef 36

38 Oma Holebøl foran haveporten til»skomagerhuset«på Holbøl mark. Jeg gemmer mig bag ved haveporten. Foto

39 Auerbacher var kommet til Østpreussen som Füsilier, dvs. infanterist, han kom fra byen Auerbach i Sydøsttyskland ved grænsen til Tjekkiet og var jøde, men er senere konverteret til kristendommen. Min bedstefar døde i august 1927, en måned efter mine forældres bryllup, og efter hvad mor på mit spørgsmål desangående har fortalt mig uvidende om min eksistens. Han døde i en alder af 61 år på sygehuset i Aabenraa af mavekræft, som han ganske givet har fået af den megen berøring med beg, som han i sit erhverv omgikkes dagligt, ja han slikkede endda på begtråden, for at gøre den mere smidig. Dengang vidste man endnu ikke, at beg og andre tjæreforbindelser giver øget kræftrisiko. Mange år senere fik jeg af en dame fra Holbøl fortalt, at Auerbach havde stemt dansk i 1920, det havde han meddelt til flere af sine kunder. Mine morforældre fik sammen 10 børn, hvoraf Hans og Kathrine døde som små. Da den næste dreng blev født, fik også han navnet Hans, skønt et overtroisk familiemedlem havde advaret forældrene imod det. Den nye Hans kom efter konfirmationen i mejerilære i Tinglev. Da han på en fridag ville hjem til Holbøl, var han for sent på den og prøvede at springe på toget, der allerede var begyndt at køre. Hans fik benet kørt af og døde kort tid efter på sygehuset i Aabenraa. Af de 7 øvrige børn var min mor den tredieældste. Foruden de 10 børn, mine morforældre fik sammen, har min mormor også født en datter uden for ægteskabet, hvilket jeg har kunnet læse i en kirkebog på landsarkivet. Pigen døde ung og»blev begravet uden klokkeklang«. Det må have været strengt for mine oldeforældre Møller, der efter min mors udsagn skal have været meget religiøse. Min mormor fik efter sin mands død mindstebeløbet i understøttelse fra kommunen, hvilket hun umuligt kunne leve af. Hun fik da arbejde som rengøringskone ved Holbøl skole. Noget af det, der står tydeligst i min erindring fra mine 38

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 1 Historien om Speedy En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 2 Hejsa Tamara. Ja, jeg synes lige jeg ville skrive og fortælle dig lidt om

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor.

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Mormor var ved at fjerne de visne blomster i haven og havde slet ikke set, at Gro var gået

Læs mere

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden Askepot De brødrene Grimm - KHM 021 D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden nærmede sig, kaldte hun på sin eneste datter og sagde: Bliv ved at være from og god, min lille

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish

Lene Møller. Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Lene Møller Hvorfor lige mig? En Historie om mobning. Saxo Publish Andre udgivelser af Lene Møller: Molly Den Magiske Ko Hvorfor lige mig? En historie om mobning. ISBN: 9788740444230 Copyright 2013, Lene

Læs mere

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og Tom og skønheden I den lille landsby var der mange goder man kunne tage på markedet og handle frugt og grønt og tage til slagteren og købe den lækreste flæskesteg. Eller man kunne gå en tur i det fri og

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Dukketeater til juleprogram.

Dukketeater til juleprogram. Dukketeater til juleprogram. Dukketeater 1: (Der er brug for to dukker, en frisk og glad drengedukke (dukke 1), der er spændt på at det er jul og en lidt fornuftig pigedukke (dukke 2), der ikke kommet

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Personlige erfaringer med kræft

Personlige erfaringer med kræft August 2003 29-årig kvinde fortæller om, hvordan hun som 19-årig mistede sin mor på grund af kræft i lungerne og hjernen. Jeg begyndte, at blive væk fra skole, men ikke for at passe min mor. Jeg tog af

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Et rigtigt familieliv

Et rigtigt familieliv For et år siden fik jeg en mail fra en gammel kæreste, hvor der stod, at jeg var far til en pige på ti. Nå ja, Nando, men du er jo også latino, siger jeg drillende. Ja, lidt cucaracha kakerlak er jeg.

Læs mere

Du må være med! -4. Børn må være med

Du må være med! -4. Børn må være med Du må være med! -4 Børn må være med Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor, men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning, at de er

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Malene Fenger-Grøndahl Annemette Bramsen

Malene Fenger-Grøndahl Annemette Bramsen Malene Fenger-Grøndahl Annemette Bramsen CDR FORLAG Kan man spise softice med pinde? 2011 by Malene Fenger-Grøndahl og Annemette Bramsen og CDR-Forlag Tekst: Malene Fenger-Grøndahl Illustrationer: Annemette

Læs mere

Julen nærmer sig! Klik her

Julen nærmer sig! Klik her Julen nærmer sig! Klik her < Mit navn er Jack Stump. Jeg er blevet ringet op af skoleleder Boris Loftager. Han vil igen have mig til at kigge på en gammel sag. Nej, nu må han da snart holde op. Jeg fandt

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

ER DENNE HISTORIE SAND?

ER DENNE HISTORIE SAND? ER DENNE HISTORIE SAND? Dette er en bog om h å b. Men set i lyset af det postyr, der tidligere er opstået i forbindelse med udgivelsen af erindringer, der har indeholdt tvivlsomme fakta, er det rimeligt

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert Mester Westphaler Leonard Udgivet af Dansk Dukketeaterforening 2004 Scenen forestiller en gade på Holbergs tid. Når tæppet går op, står på scenen. kommer ind. Godmorgen, lille pige. Jeg så, du kom ud fra

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

ROBERT Må Sally godt lege? MOREN Ikke lige nu Robert. Gå ud og leg med dine venner. Moren kigger på Sally, som smiler til hende og sukker.

ROBERT Må Sally godt lege? MOREN Ikke lige nu Robert. Gå ud og leg med dine venner. Moren kigger på Sally, som smiler til hende og sukker. 1 SC. 1. EXT. KALKBRUDDET - FORÅR - DAG står ved kalkbruddet og flyver med sin drage. Dragen flager i vinden. I baggrunden spiller tre DRENGE på Roberts alder fodbold og råber til hinanden. Roberts drage

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den

Læs mere

Heksen Helga Håndvask

Heksen Helga Håndvask Historien om hvorfor Heksen Helga Håndvask lærte at vaske hænder Historie: Lisa Spangby Illustration: Daniel, Dubba PIIIISSSTTT. Ja, det er dig jeg kalder på kom og sæt dig ned, så skal jeg fortælle en

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Jeg er aldrig flov over min mor

Jeg er aldrig flov over min mor Jeg er aldrig flov over min mor Mennesker, der lever af at være humoristiske er ikke nødvendigvis særligt sjove derhjemme, men det er Lisbet Dahl, forsikrer hendes yngste søn Gustav. Især når hun slår

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere