elevens elever. Ved elevens læring. Kan kan en elevplan. henblik på Kan Kan ven er desu- i evaluetydelige, ngen bliver som

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "elevens elever. Ved elevens læring. Kan kan en elevplan. henblik på Kan Kan ven er desu- i evaluetydelige, ngen bliver som"

Transkript

1 [ Evalueringshåndbogen CMK 1] 2011 INSPIRATION TIL EVALUERING I DIN UNDERVISNING

2 TEST OG PRØVER Test og prøver bruges som bekendt ofte afsluttende på et forløb (summativ evaluering), som fx grundforløbseksamen, afgangsprøve, osv. Men de kan selvfølgelig sagtens indgå i den daglige undervisning (formativ evaluering), hvor formålet er at styrke elevens faglige udvikling. Tests bliver ofte kritiseret for at være firkantede, og lægge op til paratviden, men brugt på den rigtige måde, kan de udgøre et vigtigt værktøj for læreren til at følge op på elevens læreproces. Test og prøver er velegnede til vurdering og niveaudeling: karaktergivning evalueringer i Elevplan brug af holddannelse ønsker om at kunne planlægge en mere differentieret undervisning og sætte fokus på særlige indsatser i forhold til den enkelte eller grupper af elever. Spørgsmål til lærerens undersøgelse og afklaring ved udvælgelse af test, prøver og opgaver Hvilke aktuelle læringsmål for klassens elever dækker testen/prøven? Hvilke læringsmål for klassen eller enkelte elever bliver ikke tilgodeset? Hvilke andre evalueringsværktøjer kan med fordel inddrages i forhold til evalueringsfokus og læringsmål? Spørgsmål til lærerens overvejelser om brug af test, prøver og opgaver Hvordan skal testen eller prøven placeres i forløbet (forud for/undervejs/efter? Er der regler og bekendtgørelser der skal tages stilling til? Skal klassen/den enkelte elev forberede sig? Skal hjemmet orienteres? Skal andre lærere medvirke? Skal enkelte elever fritages? Spørgsmål til lærerens overvejelser om opsamling, konklusion, formidling og opfølgning Hvem skal vurdere besvarelserne (læreren, læsevejlederen, eleven)? Hvordan vurderes elevbesvarelserne sammenholdt med overvejelserne om evalueringens formål? Hvem formidler hvad til hvem (lærer/elever/forældre/klasse/team/leder)? Hvordan, hvornår og hvem skal følge op på resultatet? Skal prøven, testen eller opgavematerialet gentages? 1

3 DELPHI-METODEN Delphi-metoden er et evalueringsværktøj, der både indeholder en skriftlig- og en mundtlig del. Den skriftlige del består af et skema, som eleverne udfylder, og den mundtlige del består af en struktureret samtale, hvor læreren sørger for, at alle elever kommer til orde. Delphi-metoden kan bruges i mange forskellige situationer. Det er oplagt at bruge værktøjet til at kvalificere fx et undervisningsforløb, et samarbejde i fx et lærerteam/klasse, et udviklingsprojekt på skolen eller i forbindelse med en event. Metoden kan også bruges i forbindelse med forebyggelse af konflikter og egentlig konfliktløsning. Deltagerne kan være elever, lærere og ledere. Evaluering ved Delphi-metoden igangsættes ved, at eleverne får udleveret et skema med to kolonner, som de skal udfylde hver for sig. Eleverne skriver tre gode ting samt tre ting, der kan forbedres fx i forhold til samarbejdet i klassen i venstre kolonne. Læreren beder eleverne skrive deres svar, så de er let- læselige og forståelige. Eleverne får også at vide, at det er vigtigt, at de gode og dårlige aspekter, som de skriver i skemaet, skal være konkrete. Når alle eleverne har udfyldt venstre kolonne i skemaet, cirkulerer de udfyldte skemaer i samme retning, indtil eleven igen sidder med sit eget skema. Hver gang en elev modtager et skema, læser eleven udsagnene, reflekterer over og forholder sig til dem og sætter et kryds i højre kolonne ud for de udsagn, som eleven er enig i. Læreren indsamler herefter skemaerne og foretager en optælling. Det sker ved, at læreren noterer de fremkomne udsagn og ved at angive, hvor mange elever der har erklæret sig enige i de enkelte synspunkter. Læreren vælger de udsagn, der har fået flest og færrest tilkendegivelser, og skriver dem op på tavlen. Herefter reflekterer eleverne og læreren sammen over resultatet og indgår i en fælles samtale. Samtalen, som ledes af læreren, kan tage udgangspunkt i og have særligt fokus på de synspunkter, som flest elever har erklæret sig enige i. Samtalen kan fx tage udgangspunkt i følgende typer spørgsmål: Hvorfor fremkommer netop disse synspunkter? Hvilke gode aspekter ved praksis er værd at fremhæve? Hvilke forbedringsbehov peger de dårlige aspekter på? Hvilke handlinger/aktiviteter skal der til for at skabe konkrete forbedringer af praksis? Samtalen vil naturligt både afsløre enighed og uenighed blandt eleverne. Det er således afgørende, at samtalen er åben og præget af et fælles ønske om at identificere både problemstillinger og løsninger på disse. Eleverne skal være lyttende og anerkende hinandens synspunkter. Målet med evalueringen er netop at tilvejebringe nye synspunkter og at opnå konsensus om forbedrings- og handlemuligheder. Hvis samtalen præges af verbale angreb og forsvar, vil det være umuligt at nå frem til et fælles resultat, som alle kan acceptere. Læreren har her et særligt ansvar for at sikre, at samtalen er fri og åben, men at den samtidig bliver så struktureret, at alle eleverne kommer til orde, og at de væsentligste problemstillinger berøres. 2

4 ELEVLOGBOG Elevlogbogen skrives af eleven og anvendes af læreren til at få informationer om undervisningen og indsigt i elevens læreproces. Formålet med elevlogbogen er at styrke elevens selvvurdering af sit arbejde i forhold til de opstillede mål. Samtidig fungerer elevlogbogen som et redskab til dokumentation af elevens læring og udvikling. Elevlogbogen kan fx bruges i forbindelse med projektarbejde, hvor eleven undervejs reflekterer over og justerer processen. På CMK har vi tidligere brugt MALEBOGEN i forskellige værksteder. Malebogen var en projektplan med indlagt opfølgning, så læreren (og eleven selv) kunne følge med i elevens fremskridt. Elevlogbogen er et værktøj til brug i undervisningen og udgør en del af den løbende evaluering. Det er en personlig, men offentlig dagbog, hvor eleven sætter mål, noterer og optegner centrale begivenheder, tanker og refleksioner i forhold til det arbejde, han er i gang med. Det er en faglig og personlig dagbog med vægt på det faglige. Elevlogbogen er et evalueringsværktøj, der kan varieres og anvendes på alle holdtyper. Rent fysisk kan logbogen være papir- eller IT baseret. Det kan være refleksioner i en kinabog, kladdehæfte eller på almindeligt papir til tegninger, små ord eller sætninger fra dagen eller ugens bedste hændelser. Inden man beslutter sig for at anvende elevlogbogen som evalueringsværktøj i undervisningen, bør læreren i samarbejde med eleverne drøfte og afklare, hvad hensigten med logbogsskrivning er: Hvorfor og til gavn for hvem skrives der logbog? Hvilken læringsmæssig funktion vil man tilstræbe, at logbogen får? Hvilke udviklings- og fokusområder er værd at skrive om? Hvordan anvendes logbogen af hvem, hvorfor, hvornår og hvordan? Hvordan opleves logbogsskrivningen af eleverne? Af lærerne? Skal den rettes/gives feedback på? Arbejdet med elevlogbogen forudsætter, at målene for undervisningen er tydelige. Dette er fundamentet for den refleksion, som forbindes med logbogsskrivningen. I praksis anvendes logbogen på mange niveauer. Den kan variere fra at fungere som dagbogsskrivning, hvor elevens tanker og vurderinger kommer til udtryk, til at man som lærer vælger at strukturere elevens vurderinger i forhold til konkrete refleksionsområder, fx hvad eleven har lært i en given periode, elevens syn på undervisningen, det eleven behøver hjælp til i faget osv. Den kan også indeholde elevens selvevaluering af sin egen udvikling i forhold til de mål, der er opstillet på forhånd. Logbogen kan altså variere fra fri refleksion til refleksion over bestemte mål og intentioner i forhold til undervisningen afhængig af, hvad det er, man ønsker at opnå med logbogsskrivningen. At arbejde med logbog fordrer en variation af refleksionsspørgsmål, så eleverne kommer fra beskrivelsesfasen til refleksionsfasen. Hvad har du lavet? Hvad var svært? Hvad/hvem hjalp dig, hvis det var svært? Hvad har du været særlig glad for? Hvad har du lært? Hvordan har din egen indsats været? Hvad skal du gøre bedre næste gang? 3

5 KAN KAN NÆSTEN Værktøjet fokuserer på undervisningen og elevernes udbytte heraf, elevernes selvrefleksion og dialogen mellemm lærere og elever. Ved elevens refleksion over nuværende færdigheder åbenbares styrker og svagheder, hvormed der kan planlægges en fremadrettet indsatss for elevens læring. Kan kan næsten kan anvendes som s refleksionsværktøj, som dialog- en redskab mellem lærer og elev og som grundlag for at udarbejde elevplan. Kan - kan næsten er et evalueringsværktøj, der tager udgangspunkt i, hvadd eleven kan her og nu, hvad eleven næsten kan, og hvad eleven gerne vil kunne. Således er derr både en statusdel og en fremadrettet del i værktøjet. Den fremadrettedee del fokuserer på det næste skridt med henblik på at lave en plan for nye indsatsområder eller mål for den enkelte elev. Det er lærerens ansvar at gøre målene for et forløb tydelige. Dette være sig både faglige og soci- med ale mål. Hvert mål har et bogstav eller et nummer. Hver elev placerer, eventuelt i samspil læreren, sine tal/bogstaver i de givne cirkler: Kan-cirklen udfyldes med tallene/bogstavernee svarende til t de udsagn/mål, eleven mener, at han/hun kan. Kan næsten-cirklen udfyldes med tallene/bogstaverne svarende til de udsagn/mål, ele- eleven mener, at han/hun ikke kan endnu. ven mener, at han/hun næsten kan.. Kan ikke endnu-cirklen udfyldes med tallene/bogstavernee svarende til de udsagn/mål, Arbejdet med kan kan næsten som evalueringsværktøj forudsætter, at målene for undervis- ningen er tydelige for eleverne, og at eleverne forstår målene. Eleverne bør inddrages i oversæt- er desu- telsen af målene til elevsprog. Det kan bådee foregå på klasseniveau 1 og elevniveau. Det den oplagt at koble arbejdet med Kan kann næsten til arbejdet med portfolio. Begge evalueringsværktøjer byggerr på det samme læringssyn, hvor elevinddragelsen og elevens mulighed for refleksion over egen læreproces spiller en væsentlig rolle i evaluetydelige, ringsprocessen. Begge evalueringsværktøjer fokuserer på, at målene for undervisninu ngen bliver og at refleksionen over processen frem mod målene bliver central. Elevens portfolioarbejde kan være med til at dokumentere og evaluere den udvikling, som eleven har valgt at satse s på med udgangspunkt i Kann - kan næsten. Kan kan næsten kan anvendes i det daglige arbejde for at understøtte den løbende iagttagelse og evaluering af elevens udvikling. Elevenss selvevaluering er et godt g udgangspunkt for en læ- elevens rer-elev-samtale hvor Kan kan næsten bliver et dialogredskabb i forhold til at diskutere præstationer, næste udviklingsområder samt planer for, hvorledes disse bedst opnås. Dokumentationen af elevens udbytte af undervisningen kan ligeledes anvendes på Elevplan, hvor lærerens iagttagelser og elevens selvevaluering giver et godt udgangspunkt for såvel s en statusbeskrivelse som for diskussionen af elevens næste mål. 1 se Klasseparlament 4

6 KLASSEPARLAMENT Klasseparlamentet kan ses som et struktureret møde, hvor lærere og elever beskriver, drøfter og kommer med idéer til løsning af de problemer og udfordringer, som klassen står overfor. Det er en måde at organisere og tilrettelægge reflekterende evaluering i klassen, der muliggør bred involvering af eleverne og en effektiv dialog. Værktøjet kan fokusere på både faglige og sociale problemstillinger i undervisningen og er især velegnet til at arbejde med at udvikle elevernes forståelse for demokratiske problemstillinger. Målet er at finde løsninger, opstille principper eller finde fremgangsmåder, som er fælles forpligtende for alle. Det tager en undervisningslektion at gennemføre klasseparlamentet. Formålet med at afholde et klasseparlament er dobbelt. For det første er evalueringsværktøjet velegnet til at få et fokuseret og nuanceret billede af synspunkterne og holdningerne i klassen frem. For det andet kan evalueringsværktøjet bidrage til at forme og udvikle holdningerne i klassen. Klasseparlamentet er et værktøj, der ud over at rammesætte en evaluering, kan hjælpe med at styre processer, fastholde fokus og give eleverne indsigt i, hvordan man træffer beslutninger i et demokratisk samfund. Evalueringsprocessen i klasseparlamentet følger en enkel struktur i seks faser, som skal muliggøre, at dialogen udvikler sig i retning af øget fælles bevidsthed og en fælles beslutning. 1. Læreren indkalder til møde i klasseparlamentet. I den forbindelse deles klassen op i et antal referencegrupper med fire-fem elever i hver. Alle grupper vælger herefter en ambassadør fra egne rækker. 2. Læreren introducerer det tema, den problemstilling eller den aktivitet, som skal være i fokus for evaluering i klasseparlamentet. 3. Hver referencegruppe diskuterer temaet i 5-10 minutter. Gruppen giver ambassadøren mandat til at fremføre gruppens synspunkter i det centrale klasseparlament. 4. Klasseparlamentet samles midt i klasselokalet. Til stede er samtlige ambassadører og læreren. Referencegrupperne overværer tavst og lyttende klasseparlamentets møde. 5. Efter et passende stykke tid sendes ambassadørerne tilbage i deres respektive referencegrupper, hvor man tager stilling til de fremførte synspunkter. Ambassadøren (eller en ny) sendes tilbage i parlamentet, til fornyet diskussion. 6. Ambasadørerne sendes frem og tilbage indtil tiden er gået, eller enighed er opnået. Læreren samler op på dagens dialog, og nedskriver resultaterne til offentliggørelse i klassen for at sikre, at de fastholdes i elevernes erindring. Læreren kan gennemføre en mere summativ evaluering senere, hvor fokus er på, i hvilken udstrækning de formulerede mål (fx principperne) er blevet opfyldt. Læreren kan også vælge at afslutte et klasseparlament med udarbejdelse af en samarbejdskontrakt, hvor elevernes og lærerens gensidige forventninger til hinanden skaber en forpligtende ramme for samarbejde. Endelig kan læreren vælge at gennemføre en evaluering med fokus på de refleksioner, som har fundet sted undervejs i klasseparlamentet. 5

7 KVALITETSSTJERNEN Kvalitetsstjernen kan bl.a. bruges til at fast-- skabt en sammenhæng mellemm det, læreren ønsker sætte mål og sørge for, at der bliver at opnå, og de tiltag og handlinger, som læreren planlægger for at opnå det. Kvalitetsstjernen er et redskab, der kan bru- ges på alle niveauer i skolen. Kvalitetsstjer- til att planlægge og beskrive områder, der kræver særlig opmærksomhed på processen med at nen er særdeles velegnet som redskab udvælge og formulere mål. Værktøjet skal ikke ses som en fast struktur, men derimod som et værktøj, hvor man har mulighed for frit at bevæge b sig mellem de forskelli- i et ge kategorier, som værktøjet indeholder, såå det passer til konteksten. Efter hvert delelement udviklingsforløb sammenholdess notaternee fra planlægningsfasen og nye notater og justeringer skrives til. Eksempler på anvendelse: En skole anvendte Kvalitetsstjernen, da de planlagde og beskrev b dett kommende års arog motion. bejde med udvikling af dokumentat tionen på Elevplan. En afdeling brugte Kvalitetsstjernen, da de planlagde et fælles forløbb om kost Et lærerteam anvendte Kvalitetsstje ernen til planlægning af a et forløb med særligt fokus på udvikling af elevernes samarbejdskompetencer. Kvalitetsstjernens fem spidser repræsenterer hver et af de elementer, der indgår i modellen. Ud- er nu på gangspunktet er en vurdering aff status, en kortfattet beskrivelse af, hvordann situationen det pågældende område: Hvor langt er vi? Hvad har vi gjort hidtil? Det er centralt, at læreren specifikt får formuleret det er vellykket, når Det er ikke tilstrækkeligt for læreren kun at opstille kvalitetskriterier. Det er også nødvendigt at formulere konkrete og præcise mål for området. Det kan være enn præcisering af, hvad læreren konkret ønsker, der skal være opnået, når forløbet eller arbejdet er færdigt. Et mål skal være så præcist som muligt, så det efterfølgende err muligt at måle eller vurdere, v i hvor høj grad målet er opnået. Med udgangspunkt i status, kvalitetskriterierne og mål beskriver b læreren i en handlings- plan, hvordan målenee skal nås. Det er i denne forbindelse relevant at spørgee sig selv "Hvad skal jeg/vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem skal gøre hvad og hvornår?". I en handlingsplan angiver læreren, hvilke aktiviteter, metoderr midler mv. der skal bidrage b til att opnå de opstillede mål. Efter endt forløb - eller måske undervejs - er det nødvendigt at evaluere processen. En evalue- hvad ringsplan kan være en kortfattett beskrivelse, evt. i skemaform, der skaber ett overblik over, der skal evalueres inden for det pågældende indsatsområde. Dett er her relevant at overveje, hvilke værktøjer der er velegnede til at evaluere de enkelte mål. Også O overvejelser om,, hvordan det skal gøres, hvem der skal gøre det, og hvem det skal formidles til, vil indgå i evalueringspla- nen. 6

8 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE En spørgeskemaundersøgelse er et evalueringsværktøj, der bruges til at indsamle data. Data kan benyttes forskelligt alt efter, hvilket formål de skal tjene. En af de største fordele er, at de kan anvendes i statistiske analyser, der kan tilvejebringe repræsentativ statistisk viden om et givet problemfelt. På RTS abonnerer vi på en on-line survey tjeneste, der hedder Du kan rekvirere adgang, og måske et minikursus hos Henrik Daugaard. En spørgeskemaundersøgelse er brugbar i mange forskellige sammenhænge og på alle niveauer i skolen. Det kan fx være i forbindelse med undervisningen, hvor man efter endt undervisningsforløb kan undersøge, hvad den enkelte elev eller klassen samlet set har fået ud af det gennemførte forløb for på den måde at undersøge, og om der er sammenfald mellem det tilsigtede og det faktiske udbytte for den enkelte elev eller klassen. Hvad er vigtigt, når man laver et spørgeskema? For det første er det vigtigt, at man gør sig klart, hvad det er, man ønsker at undersøge. For det andet skal man i forlængelse heraf overveje, hvad det er relevant at spørge om. Denne del af processen kan godt være tidskrævende, da det er vigtigt, at man formulerer spørgsmålene i et let tilgængeligt og forståeligt sprog, så de ikke er upræcise, tvetydige og dermed med høj risiko for misforståelse. Spørgeskemaundersøgelsen kan bruges i sammenspil med andre evaluerings-, planlægningsog beskrivelsesværktøjer. Hvis man fra skolens side eksempelvis ønsker at undersøge stærke og svage sider ved skolevirksomheds-samarbejdet, kan man vælge at gennemføre en tilfredshedsundersøgelse, hvor virksomhederne besvarer et spørgeskema, hvor samarbejdet vurderes ud fra en række konkrete kriterier. Kriterierne og de fastsatte mål danner grundlag for de spørgsmål, der stilles. Når man ønsker at undersøge skole-virksomheds-samarbejdet, kunne nogle af de relevante kriterier bl.a. være tilliden mellem skole og virksomhed, skolens lydhørhed, virksomhedernes indflydelse på undervisningen o.l. Spørgeskemaet kan også anvendes som metode til at undersøge, hvad eleverne har fået ud af et fagligt forløb. Spørgeskemaet kan bruges i forbindelse med udformningen af en faglig test, hvor formålet er at screene, hvad eleverne kan. En af fordelene ved dette redskab er, at man kan indsamle mange data ved brug af forholdsvis få ressourcer. Spørgeskemaundersøgelsen og den efterfølgende statistiske analyse er rigtig gode til at sige noget generelt om et område og til at identificere nogle elementer, man skal sætte større fokus på for at opnå sine fastsatte mål. En ulempe kan være, at man, i modsætning til en samtale eller interview, kun får svar på de ting, man spørger om. Nogle emner er mere velegnede at belyse via en spørgeskemaundersøgelse end andre. Nogle emner kræver mere nuancering, end det er muligt at opnå gennem et spørgeskema, hvor svarkategorierne ofte er opstillet på forhånd. Tabet af nuancer skal dog ses i forhold til muligheden for at indsamle store mængder af data. 7

9 EVALUERINGSSAMTALER I en evalueringssamtale opstår en fælles refleksion mellem lærer og elever. I og med det foregår i dialogform, kan man med denne evalueringsform komme vidt omkring, og dens omfang og fokus kan tilrettes mens den foregår. Der kan endvidere opnås en meget tæt integration af evaluering og undervisning ved at bygge videre på, og trække paralleller til den forudgående undervisning. Evalueringssamtalerne kan organiseres på flere måder. F.eks. Lærer og én elev i klassens påhør, Samtale mellem læreren og hele klassen. Elev til elev Lærer og elev i enerum (som fx kontaktlærersamtale) Evt. kan de forskellige måder bruges i forlængelse af hinanden. Først observerer klassen mens en elev og læreren samtaler. Resten af klassen tager evt. notater og kan senere byde ind med kommentarer. Elev til elevsamtaler kan evt. bruges som midtvejsevaluering, hvor eleverne præsenterer deres planlægning og projekter over for hinanden. En anden form for evalueringssamtale er den mere uformelle slags, hvor læreren i starten af et forløb åbner op for løbende kommentarer og forbedringsforslag fra eleverne. At starte med at give udtryk for en åben og anerkendende dialogform kan samle mange ting op i opløbet, frem for at elevernes inputs først kommer til udtryk når forløbet slutter. Det kan være en god idé at sætte rammerne for, hvad der er i fokus i evalueringen. Disse rammer hænger som oftest nøje sammen med de mål, der blev opsat ved opgavens udlevering. Det kan være nogle specifikke faglige mål, graden af kreativitet, samarbejde, arbejdsfordeling, teknikker m.m. Det er vigtigt, at der skabes en orden i klassen, så alle ved hvornår der lyttes, hvornår der tales, og hvordan man begrunder sine kommentarer. Alt i alt er det vigtigt at skabe en tryk stemning, hvor elever føler, at de ikke kan risikere at blive nedgjort. Lærerens spørgeteknik og håndtering af svar i evalueringssamtalen kan kategoriseres således: Autentiske spørgsmål - læreren ikke selv kender svaret på. Overhøringsspørgsmål Optag (At viderebygge på det eleven har sagt) Læreren fremhæver gode ting og bygger videre på de mere usikre ting eleven har sagt. Lærerens ignorering af kommentarer kan forstås som manglende værdsætning. Platform - Hvis en elev ikke har noget svar eller ikke har noget sammenhængende svar, må læreren forsøge at opbygge en platform (eller et stillads), som eleven kan stå på. Det kan være i form af at søge efter relaterede faglige elementer, eleven i forvejen kender til, og samle dem sammen til en faglig platform, som eleven accepterer at stå på. Herfra kan samtalen bringes videre. 8

10 LÆRERENS VURDERING I modsætning til den dialogbaserede evaluering, efterspørger eleven ofte en mere håndgribelig vurdering fra læreren i form af en karakter eller en skriftlig udtalelse. Denne envejs-vurdering er muligvis en forsimplet vurdering, men kommunikerer klart, og alene det at den er skriftlig giver den værdi. Skriftligheden giver let overblik og kan dermed på en overskuelig måde give et udtryk for faglig udvikling samt gør vurderingernee velegnet til jobsøg- indsats i ning og anden præsentationsmateriale. Elevplan er et meget oplagt værktøj at bruge til lærerens skriftlige evaluering af elevens en given læringsaktivitet. Dette kan dog være noget tidskrævend de. ITALESÆTTE IKKE MÅLSAT LÆRIN NG Nogle gange opstår læring også gennem ikke tilrettelagte oplevelser ting man ikke har målsat. For at styrke udbyttett af disse oplevelser, kan man med en vis form for systematik evaluere på dem. Det kan være nødvendigt for at bevidstliggøre udbyttet af disse oplevelser og konkrett tale om, hvordan man kan bruge den nye erfaring fremover. Denne evaluering er dialogbaseret og bør udføres med en vis form for systematik. Evalueringssamtalen kan trinvis deles ind som modellen foreslår: 9

11 PORTFOLIO En portfolio er elevens eget udvalg af repræsentative arbejder, samlet gennem en periode. Rent fysisk kan en portfolio være en mappe, et ringbind, en video, en hjemmeside eller anden form for digital medie indeholdende tekster, animationer, multimediepræstationer osv. Portfolien tydeliggør mål, proces og produkter. Et formål med portfolio er at styrke elevens selvvurdering af sit arbejde i forhold til opstillede mål. Derudover dokumenterer eleven med portfolioen både sin læreproces og sit standpunkt. Portfolien kan danne grundlag for en dialog mellem lærer, elev, forældre og potentiel arbejdsgiver, hvor både vurderinger og nye mål i fællesskab kan besluttes. Ofte skelnes mellem arbejdsportfolio og præsentationsportfolio. Arbejdsportfolien består af igangværende elevarbejder og indeholder sammenlignelige produkter, hvor en evt. progression kan ses eksempelvis en række grafikelementer, video, rapporter osv. Præsentationsportfolien består af en begrundet udvælgelse af elevarbejder, som afspejler elevens bedste præstationer inden for et givet område. På CMK optræder den desuden ofte som et stærkt og ofte påkrævet redskab til jobsøgning i kreative brancher. Fordelene ved at arbejde med portfolio er, at det: Giver eleven mulighed for at demonstrere stærke sider i højere grad end svage sider. Fremmer elevens fortrolighed med skriftlig formulering og visuel fremstilling. Giver mulighed for gensidig (elev-elev/makker) støtte, respons og vurdering. Gør eleverne bevidste om, hvad de har arbejdet med, og hvad de har lært. Giver eleverne ejerskab til deres arbejde og udvikling medansvar for egen læring herunder faglige, personlige og sociale udvikling. Giver læreren et redskab til at vurdere og dokumentere elevens fremskridt. Giver eleverne mulighed for at blive bevidste om de mål, som undervisningen sigter imod. Ulemper ved portfolio er at den kan være tidskrævende, og det kan være omstændeligt at dokumentere i en så høj grad. 10

12 SAMARBEJDSKONTRAKT Samarbejdskontrakten er en skriftlig aftale. En central pointe i en samarbejdskontrakt er, at de involverede parter i fællesskab får formuleret nogle klare succeskriterier samt, at det at bede om en underskrift på en skriftlig aftale løfter samarbejdet op på et mere forpligtende niveau (omend den ikke nødvendigvis er juridisk bindende). En samarbejdskontrakt kan udtrykke ønsker om adfærdsændring elevnotat! En samarbejdskontrakt kan også gælde hele grupper af lærere eller elever og gå på både faglige og samarbejdsmæssige mål. Eksempel: Samarbejdskontrakt for gruppearbejde Vi er alle i projektgruppen medansvarlige for, at vores samarbejde bliver godt og lærerigt. Vi ønsker både en god proces og et godt resultat. Derfor forpligter vi os til at overholde følgende principper for samarbejdet: Alle møder op til aftalte tidspunkter Alle er velforberedte til dagens opgaver Alle har en positiv indstilling til opgaverne Alle bidrager til at løse eventuelle konflikter i gruppen Alle arbejder seriøst og bidrager aktivt til gruppearbejdet Vi fordeler arbejdsopgaverne ligeligt mellem gruppens medlemmer Resultatet af vores gruppearbejde skal være tilfredsstillende og gerne bedømmes til over middel. Hvis man ikke overholder de aftalte syv principper, beslutter gruppen en straf, som står i rimeligt forhold til forsømmelsen. Det kan fx være at yde en ekstra indsats i gruppearbejdet eller at bage kage til et møde i gruppen UNDERVISNINGSIAGTTAGELSE Med hjælp fra en tredje part en observerende kollega, kan dannes endnu en vinkel på vurdering af elevernes læring. Observationen kan have forskellig fokus, men har ofte som formål at justere på ting som undervisningens indhold, arbejdsformer, valg af evalueringsformer mv. I princippet kan alle didaktiske elementer være et fokus eller et tema for observationen/ iagttagelserne, så længe det handler om at klarlægge sammenhængen mellem de tilsigtede mål for undervisningen og elevernes arbejdsprocesser og resultater. Eksempler på temaer kan være et fokus på dialog: Spørgeteknik: Hvilken type af spørgsmål stiller jeg? Hvilke reaktioner får jeg? Hvordan bruger jeg elevernes svar? Gentager jeg? Omformulerer jeg? Helheden er i fokus i dette tema. Særlige elever: Hvornår reagerer jeg? Hvordan viser det sig? Den enkelte elev er i fokus. Min rolle i elevdiskussioner: Hvor fremmer jeg den? Hvor blokerer jeg? Helheden er i fokus. 11

13 KILDER De fleste evalueringsværktøjer er inspireret af de mange gode værktøjer på hvor du kan finde endnu flere end der har været plads til her. 12

14 EGNE NOTER 13

15 EGNE NOTER 14

16 EGNE NOTER 15

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Mange elever ved ikke, hvad de bliver bedømt på i skolen. Når man ikke kender eller forstår, hvilke kvalitetskriterier man skal leve op til, kan det nemt afføde stress og

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Introduktion for proceskonsulent Revideret version juni 2009 Indhold 1. Hvad er en proceskonsulent i MARS? 2 2. Hvorfor bruge ekstern proceskonsulent?

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Bedre evaluering af undervisning

Bedre evaluering af undervisning Bedre evaluering af undervisning Inspirationsoplæg med spørgeramme og koncept til skolernes arbejde med undervisningsevaluering Som en del af Uddannelsesbenchmark og ESB-netværket s samarbejde etablerede

Læs mere

Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation

Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation Workshop 4: Løbende evaluering og Faglig dokumentation VUC Vingsted kursus Onsdag d. 11. August 2010 Christina Laugesen, Evalueringskonsulent Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvem er jeg? Christina Laugesen

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Fratrædelsessamtale. Procedure og vejledning

Fratrædelsessamtale. Procedure og vejledning Fratrædelsessamtale Procedure og vejledning Indholdsfortegnelse Fratrædelsessamtaler... 3 Fratrædelsessamtalen - et vigtigt strategisk værktøj... 3 Fratrædelsessamtaler - et ledelsesværktøj... 5 Processen

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Vurdering ved hjælp af portfolio

Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering ved hjælp af portfolio Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Kære sygeplejestuderende

Kære sygeplejestuderende Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.

1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår. Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater

EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater 2005 25. oktober kl. 17-20 EVALUERING evaluering af evalueringskulturen Fælles drøftelse i storteamene Fællesgørelse af aftenens drøftelser på møder og referater H. C. ANDERSEN SKOLEN Evalueringskultur

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af Guide til undersøgelse af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Undersøg den sociale kapital 4 Hvad er social kapital? 5 Hvorfor undersøge social kapital? 5 Flere dimensioner af social kapital 7 Sådan

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole

Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen

Læs mere

INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen

INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA Waves Education ApS & Madkulturen I forbindelse med MADlejr ønsker vi at teste evalueringsværktøjet Rubric. Rubric er et redskab, der skal hjælpe

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Klasseledelse og releationskompetence

Klasseledelse og releationskompetence Klasseledelse og releationskompetence [Lær at se på egen praksis] 1 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Frafaldsårsager...3 Hvad er klasseledelse? Et entydigt begreb?...4 God klasseledelse...4 Lederskabets

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen

Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen Nyhedsbrev nr. 64 Oktober 2012 Dialogbaseret Arbejdspladsvurdering (APV) Konsensus-modellen Det er tilladt at lave Arbejdspladsvurdering på mange forskellige måder. CRECEA har tidligere formidlet forskellige

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere