elevens elever. Ved elevens læring. Kan kan en elevplan. henblik på Kan Kan ven er desu- i evaluetydelige, ngen bliver som

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "elevens elever. Ved elevens læring. Kan kan en elevplan. henblik på Kan Kan ven er desu- i evaluetydelige, ngen bliver som"

Transkript

1 [ Evalueringshåndbogen CMK 1] 2011 INSPIRATION TIL EVALUERING I DIN UNDERVISNING

2 TEST OG PRØVER Test og prøver bruges som bekendt ofte afsluttende på et forløb (summativ evaluering), som fx grundforløbseksamen, afgangsprøve, osv. Men de kan selvfølgelig sagtens indgå i den daglige undervisning (formativ evaluering), hvor formålet er at styrke elevens faglige udvikling. Tests bliver ofte kritiseret for at være firkantede, og lægge op til paratviden, men brugt på den rigtige måde, kan de udgøre et vigtigt værktøj for læreren til at følge op på elevens læreproces. Test og prøver er velegnede til vurdering og niveaudeling: karaktergivning evalueringer i Elevplan brug af holddannelse ønsker om at kunne planlægge en mere differentieret undervisning og sætte fokus på særlige indsatser i forhold til den enkelte eller grupper af elever. Spørgsmål til lærerens undersøgelse og afklaring ved udvælgelse af test, prøver og opgaver Hvilke aktuelle læringsmål for klassens elever dækker testen/prøven? Hvilke læringsmål for klassen eller enkelte elever bliver ikke tilgodeset? Hvilke andre evalueringsværktøjer kan med fordel inddrages i forhold til evalueringsfokus og læringsmål? Spørgsmål til lærerens overvejelser om brug af test, prøver og opgaver Hvordan skal testen eller prøven placeres i forløbet (forud for/undervejs/efter? Er der regler og bekendtgørelser der skal tages stilling til? Skal klassen/den enkelte elev forberede sig? Skal hjemmet orienteres? Skal andre lærere medvirke? Skal enkelte elever fritages? Spørgsmål til lærerens overvejelser om opsamling, konklusion, formidling og opfølgning Hvem skal vurdere besvarelserne (læreren, læsevejlederen, eleven)? Hvordan vurderes elevbesvarelserne sammenholdt med overvejelserne om evalueringens formål? Hvem formidler hvad til hvem (lærer/elever/forældre/klasse/team/leder)? Hvordan, hvornår og hvem skal følge op på resultatet? Skal prøven, testen eller opgavematerialet gentages? 1

3 DELPHI-METODEN Delphi-metoden er et evalueringsværktøj, der både indeholder en skriftlig- og en mundtlig del. Den skriftlige del består af et skema, som eleverne udfylder, og den mundtlige del består af en struktureret samtale, hvor læreren sørger for, at alle elever kommer til orde. Delphi-metoden kan bruges i mange forskellige situationer. Det er oplagt at bruge værktøjet til at kvalificere fx et undervisningsforløb, et samarbejde i fx et lærerteam/klasse, et udviklingsprojekt på skolen eller i forbindelse med en event. Metoden kan også bruges i forbindelse med forebyggelse af konflikter og egentlig konfliktløsning. Deltagerne kan være elever, lærere og ledere. Evaluering ved Delphi-metoden igangsættes ved, at eleverne får udleveret et skema med to kolonner, som de skal udfylde hver for sig. Eleverne skriver tre gode ting samt tre ting, der kan forbedres fx i forhold til samarbejdet i klassen i venstre kolonne. Læreren beder eleverne skrive deres svar, så de er let- læselige og forståelige. Eleverne får også at vide, at det er vigtigt, at de gode og dårlige aspekter, som de skriver i skemaet, skal være konkrete. Når alle eleverne har udfyldt venstre kolonne i skemaet, cirkulerer de udfyldte skemaer i samme retning, indtil eleven igen sidder med sit eget skema. Hver gang en elev modtager et skema, læser eleven udsagnene, reflekterer over og forholder sig til dem og sætter et kryds i højre kolonne ud for de udsagn, som eleven er enig i. Læreren indsamler herefter skemaerne og foretager en optælling. Det sker ved, at læreren noterer de fremkomne udsagn og ved at angive, hvor mange elever der har erklæret sig enige i de enkelte synspunkter. Læreren vælger de udsagn, der har fået flest og færrest tilkendegivelser, og skriver dem op på tavlen. Herefter reflekterer eleverne og læreren sammen over resultatet og indgår i en fælles samtale. Samtalen, som ledes af læreren, kan tage udgangspunkt i og have særligt fokus på de synspunkter, som flest elever har erklæret sig enige i. Samtalen kan fx tage udgangspunkt i følgende typer spørgsmål: Hvorfor fremkommer netop disse synspunkter? Hvilke gode aspekter ved praksis er værd at fremhæve? Hvilke forbedringsbehov peger de dårlige aspekter på? Hvilke handlinger/aktiviteter skal der til for at skabe konkrete forbedringer af praksis? Samtalen vil naturligt både afsløre enighed og uenighed blandt eleverne. Det er således afgørende, at samtalen er åben og præget af et fælles ønske om at identificere både problemstillinger og løsninger på disse. Eleverne skal være lyttende og anerkende hinandens synspunkter. Målet med evalueringen er netop at tilvejebringe nye synspunkter og at opnå konsensus om forbedrings- og handlemuligheder. Hvis samtalen præges af verbale angreb og forsvar, vil det være umuligt at nå frem til et fælles resultat, som alle kan acceptere. Læreren har her et særligt ansvar for at sikre, at samtalen er fri og åben, men at den samtidig bliver så struktureret, at alle eleverne kommer til orde, og at de væsentligste problemstillinger berøres. 2

4 ELEVLOGBOG Elevlogbogen skrives af eleven og anvendes af læreren til at få informationer om undervisningen og indsigt i elevens læreproces. Formålet med elevlogbogen er at styrke elevens selvvurdering af sit arbejde i forhold til de opstillede mål. Samtidig fungerer elevlogbogen som et redskab til dokumentation af elevens læring og udvikling. Elevlogbogen kan fx bruges i forbindelse med projektarbejde, hvor eleven undervejs reflekterer over og justerer processen. På CMK har vi tidligere brugt MALEBOGEN i forskellige værksteder. Malebogen var en projektplan med indlagt opfølgning, så læreren (og eleven selv) kunne følge med i elevens fremskridt. Elevlogbogen er et værktøj til brug i undervisningen og udgør en del af den løbende evaluering. Det er en personlig, men offentlig dagbog, hvor eleven sætter mål, noterer og optegner centrale begivenheder, tanker og refleksioner i forhold til det arbejde, han er i gang med. Det er en faglig og personlig dagbog med vægt på det faglige. Elevlogbogen er et evalueringsværktøj, der kan varieres og anvendes på alle holdtyper. Rent fysisk kan logbogen være papir- eller IT baseret. Det kan være refleksioner i en kinabog, kladdehæfte eller på almindeligt papir til tegninger, små ord eller sætninger fra dagen eller ugens bedste hændelser. Inden man beslutter sig for at anvende elevlogbogen som evalueringsværktøj i undervisningen, bør læreren i samarbejde med eleverne drøfte og afklare, hvad hensigten med logbogsskrivning er: Hvorfor og til gavn for hvem skrives der logbog? Hvilken læringsmæssig funktion vil man tilstræbe, at logbogen får? Hvilke udviklings- og fokusområder er værd at skrive om? Hvordan anvendes logbogen af hvem, hvorfor, hvornår og hvordan? Hvordan opleves logbogsskrivningen af eleverne? Af lærerne? Skal den rettes/gives feedback på? Arbejdet med elevlogbogen forudsætter, at målene for undervisningen er tydelige. Dette er fundamentet for den refleksion, som forbindes med logbogsskrivningen. I praksis anvendes logbogen på mange niveauer. Den kan variere fra at fungere som dagbogsskrivning, hvor elevens tanker og vurderinger kommer til udtryk, til at man som lærer vælger at strukturere elevens vurderinger i forhold til konkrete refleksionsområder, fx hvad eleven har lært i en given periode, elevens syn på undervisningen, det eleven behøver hjælp til i faget osv. Den kan også indeholde elevens selvevaluering af sin egen udvikling i forhold til de mål, der er opstillet på forhånd. Logbogen kan altså variere fra fri refleksion til refleksion over bestemte mål og intentioner i forhold til undervisningen afhængig af, hvad det er, man ønsker at opnå med logbogsskrivningen. At arbejde med logbog fordrer en variation af refleksionsspørgsmål, så eleverne kommer fra beskrivelsesfasen til refleksionsfasen. Hvad har du lavet? Hvad var svært? Hvad/hvem hjalp dig, hvis det var svært? Hvad har du været særlig glad for? Hvad har du lært? Hvordan har din egen indsats været? Hvad skal du gøre bedre næste gang? 3

5 KAN KAN NÆSTEN Værktøjet fokuserer på undervisningen og elevernes udbytte heraf, elevernes selvrefleksion og dialogen mellemm lærere og elever. Ved elevens refleksion over nuværende færdigheder åbenbares styrker og svagheder, hvormed der kan planlægges en fremadrettet indsatss for elevens læring. Kan kan næsten kan anvendes som s refleksionsværktøj, som dialog- en redskab mellem lærer og elev og som grundlag for at udarbejde elevplan. Kan - kan næsten er et evalueringsværktøj, der tager udgangspunkt i, hvadd eleven kan her og nu, hvad eleven næsten kan, og hvad eleven gerne vil kunne. Således er derr både en statusdel og en fremadrettet del i værktøjet. Den fremadrettedee del fokuserer på det næste skridt med henblik på at lave en plan for nye indsatsområder eller mål for den enkelte elev. Det er lærerens ansvar at gøre målene for et forløb tydelige. Dette være sig både faglige og soci- med ale mål. Hvert mål har et bogstav eller et nummer. Hver elev placerer, eventuelt i samspil læreren, sine tal/bogstaver i de givne cirkler: Kan-cirklen udfyldes med tallene/bogstavernee svarende til t de udsagn/mål, eleven mener, at han/hun kan. Kan næsten-cirklen udfyldes med tallene/bogstaverne svarende til de udsagn/mål, ele- eleven mener, at han/hun ikke kan endnu. ven mener, at han/hun næsten kan.. Kan ikke endnu-cirklen udfyldes med tallene/bogstavernee svarende til de udsagn/mål, Arbejdet med kan kan næsten som evalueringsværktøj forudsætter, at målene for undervis- ningen er tydelige for eleverne, og at eleverne forstår målene. Eleverne bør inddrages i oversæt- er desu- telsen af målene til elevsprog. Det kan bådee foregå på klasseniveau 1 og elevniveau. Det den oplagt at koble arbejdet med Kan kann næsten til arbejdet med portfolio. Begge evalueringsværktøjer byggerr på det samme læringssyn, hvor elevinddragelsen og elevens mulighed for refleksion over egen læreproces spiller en væsentlig rolle i evaluetydelige, ringsprocessen. Begge evalueringsværktøjer fokuserer på, at målene for undervisninu ngen bliver og at refleksionen over processen frem mod målene bliver central. Elevens portfolioarbejde kan være med til at dokumentere og evaluere den udvikling, som eleven har valgt at satse s på med udgangspunkt i Kann - kan næsten. Kan kan næsten kan anvendes i det daglige arbejde for at understøtte den løbende iagttagelse og evaluering af elevens udvikling. Elevenss selvevaluering er et godt g udgangspunkt for en læ- elevens rer-elev-samtale hvor Kan kan næsten bliver et dialogredskabb i forhold til at diskutere præstationer, næste udviklingsområder samt planer for, hvorledes disse bedst opnås. Dokumentationen af elevens udbytte af undervisningen kan ligeledes anvendes på Elevplan, hvor lærerens iagttagelser og elevens selvevaluering giver et godt udgangspunkt for såvel s en statusbeskrivelse som for diskussionen af elevens næste mål. 1 se Klasseparlament 4

6 KLASSEPARLAMENT Klasseparlamentet kan ses som et struktureret møde, hvor lærere og elever beskriver, drøfter og kommer med idéer til løsning af de problemer og udfordringer, som klassen står overfor. Det er en måde at organisere og tilrettelægge reflekterende evaluering i klassen, der muliggør bred involvering af eleverne og en effektiv dialog. Værktøjet kan fokusere på både faglige og sociale problemstillinger i undervisningen og er især velegnet til at arbejde med at udvikle elevernes forståelse for demokratiske problemstillinger. Målet er at finde løsninger, opstille principper eller finde fremgangsmåder, som er fælles forpligtende for alle. Det tager en undervisningslektion at gennemføre klasseparlamentet. Formålet med at afholde et klasseparlament er dobbelt. For det første er evalueringsværktøjet velegnet til at få et fokuseret og nuanceret billede af synspunkterne og holdningerne i klassen frem. For det andet kan evalueringsværktøjet bidrage til at forme og udvikle holdningerne i klassen. Klasseparlamentet er et værktøj, der ud over at rammesætte en evaluering, kan hjælpe med at styre processer, fastholde fokus og give eleverne indsigt i, hvordan man træffer beslutninger i et demokratisk samfund. Evalueringsprocessen i klasseparlamentet følger en enkel struktur i seks faser, som skal muliggøre, at dialogen udvikler sig i retning af øget fælles bevidsthed og en fælles beslutning. 1. Læreren indkalder til møde i klasseparlamentet. I den forbindelse deles klassen op i et antal referencegrupper med fire-fem elever i hver. Alle grupper vælger herefter en ambassadør fra egne rækker. 2. Læreren introducerer det tema, den problemstilling eller den aktivitet, som skal være i fokus for evaluering i klasseparlamentet. 3. Hver referencegruppe diskuterer temaet i 5-10 minutter. Gruppen giver ambassadøren mandat til at fremføre gruppens synspunkter i det centrale klasseparlament. 4. Klasseparlamentet samles midt i klasselokalet. Til stede er samtlige ambassadører og læreren. Referencegrupperne overværer tavst og lyttende klasseparlamentets møde. 5. Efter et passende stykke tid sendes ambassadørerne tilbage i deres respektive referencegrupper, hvor man tager stilling til de fremførte synspunkter. Ambassadøren (eller en ny) sendes tilbage i parlamentet, til fornyet diskussion. 6. Ambasadørerne sendes frem og tilbage indtil tiden er gået, eller enighed er opnået. Læreren samler op på dagens dialog, og nedskriver resultaterne til offentliggørelse i klassen for at sikre, at de fastholdes i elevernes erindring. Læreren kan gennemføre en mere summativ evaluering senere, hvor fokus er på, i hvilken udstrækning de formulerede mål (fx principperne) er blevet opfyldt. Læreren kan også vælge at afslutte et klasseparlament med udarbejdelse af en samarbejdskontrakt, hvor elevernes og lærerens gensidige forventninger til hinanden skaber en forpligtende ramme for samarbejde. Endelig kan læreren vælge at gennemføre en evaluering med fokus på de refleksioner, som har fundet sted undervejs i klasseparlamentet. 5

7 KVALITETSSTJERNEN Kvalitetsstjernen kan bl.a. bruges til at fast-- skabt en sammenhæng mellemm det, læreren ønsker sætte mål og sørge for, at der bliver at opnå, og de tiltag og handlinger, som læreren planlægger for at opnå det. Kvalitetsstjernen er et redskab, der kan bru- ges på alle niveauer i skolen. Kvalitetsstjer- til att planlægge og beskrive områder, der kræver særlig opmærksomhed på processen med at nen er særdeles velegnet som redskab udvælge og formulere mål. Værktøjet skal ikke ses som en fast struktur, men derimod som et værktøj, hvor man har mulighed for frit at bevæge b sig mellem de forskelli- i et ge kategorier, som værktøjet indeholder, såå det passer til konteksten. Efter hvert delelement udviklingsforløb sammenholdess notaternee fra planlægningsfasen og nye notater og justeringer skrives til. Eksempler på anvendelse: En skole anvendte Kvalitetsstjernen, da de planlagde og beskrev b dett kommende års arog motion. bejde med udvikling af dokumentat tionen på Elevplan. En afdeling brugte Kvalitetsstjernen, da de planlagde et fælles forløbb om kost Et lærerteam anvendte Kvalitetsstje ernen til planlægning af a et forløb med særligt fokus på udvikling af elevernes samarbejdskompetencer. Kvalitetsstjernens fem spidser repræsenterer hver et af de elementer, der indgår i modellen. Ud- er nu på gangspunktet er en vurdering aff status, en kortfattet beskrivelse af, hvordann situationen det pågældende område: Hvor langt er vi? Hvad har vi gjort hidtil? Det er centralt, at læreren specifikt får formuleret det er vellykket, når Det er ikke tilstrækkeligt for læreren kun at opstille kvalitetskriterier. Det er også nødvendigt at formulere konkrete og præcise mål for området. Det kan være enn præcisering af, hvad læreren konkret ønsker, der skal være opnået, når forløbet eller arbejdet er færdigt. Et mål skal være så præcist som muligt, så det efterfølgende err muligt at måle eller vurdere, v i hvor høj grad målet er opnået. Med udgangspunkt i status, kvalitetskriterierne og mål beskriver b læreren i en handlings- plan, hvordan målenee skal nås. Det er i denne forbindelse relevant at spørgee sig selv "Hvad skal jeg/vi gøre for at nå de enkelte mål? Hvem skal gøre hvad og hvornår?". I en handlingsplan angiver læreren, hvilke aktiviteter, metoderr midler mv. der skal bidrage b til att opnå de opstillede mål. Efter endt forløb - eller måske undervejs - er det nødvendigt at evaluere processen. En evalue- hvad ringsplan kan være en kortfattett beskrivelse, evt. i skemaform, der skaber ett overblik over, der skal evalueres inden for det pågældende indsatsområde. Dett er her relevant at overveje, hvilke værktøjer der er velegnede til at evaluere de enkelte mål. Også O overvejelser om,, hvordan det skal gøres, hvem der skal gøre det, og hvem det skal formidles til, vil indgå i evalueringspla- nen. 6

8 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE En spørgeskemaundersøgelse er et evalueringsværktøj, der bruges til at indsamle data. Data kan benyttes forskelligt alt efter, hvilket formål de skal tjene. En af de største fordele er, at de kan anvendes i statistiske analyser, der kan tilvejebringe repræsentativ statistisk viden om et givet problemfelt. På RTS abonnerer vi på en on-line survey tjeneste, der hedder Du kan rekvirere adgang, og måske et minikursus hos Henrik Daugaard. En spørgeskemaundersøgelse er brugbar i mange forskellige sammenhænge og på alle niveauer i skolen. Det kan fx være i forbindelse med undervisningen, hvor man efter endt undervisningsforløb kan undersøge, hvad den enkelte elev eller klassen samlet set har fået ud af det gennemførte forløb for på den måde at undersøge, og om der er sammenfald mellem det tilsigtede og det faktiske udbytte for den enkelte elev eller klassen. Hvad er vigtigt, når man laver et spørgeskema? For det første er det vigtigt, at man gør sig klart, hvad det er, man ønsker at undersøge. For det andet skal man i forlængelse heraf overveje, hvad det er relevant at spørge om. Denne del af processen kan godt være tidskrævende, da det er vigtigt, at man formulerer spørgsmålene i et let tilgængeligt og forståeligt sprog, så de ikke er upræcise, tvetydige og dermed med høj risiko for misforståelse. Spørgeskemaundersøgelsen kan bruges i sammenspil med andre evaluerings-, planlægningsog beskrivelsesværktøjer. Hvis man fra skolens side eksempelvis ønsker at undersøge stærke og svage sider ved skolevirksomheds-samarbejdet, kan man vælge at gennemføre en tilfredshedsundersøgelse, hvor virksomhederne besvarer et spørgeskema, hvor samarbejdet vurderes ud fra en række konkrete kriterier. Kriterierne og de fastsatte mål danner grundlag for de spørgsmål, der stilles. Når man ønsker at undersøge skole-virksomheds-samarbejdet, kunne nogle af de relevante kriterier bl.a. være tilliden mellem skole og virksomhed, skolens lydhørhed, virksomhedernes indflydelse på undervisningen o.l. Spørgeskemaet kan også anvendes som metode til at undersøge, hvad eleverne har fået ud af et fagligt forløb. Spørgeskemaet kan bruges i forbindelse med udformningen af en faglig test, hvor formålet er at screene, hvad eleverne kan. En af fordelene ved dette redskab er, at man kan indsamle mange data ved brug af forholdsvis få ressourcer. Spørgeskemaundersøgelsen og den efterfølgende statistiske analyse er rigtig gode til at sige noget generelt om et område og til at identificere nogle elementer, man skal sætte større fokus på for at opnå sine fastsatte mål. En ulempe kan være, at man, i modsætning til en samtale eller interview, kun får svar på de ting, man spørger om. Nogle emner er mere velegnede at belyse via en spørgeskemaundersøgelse end andre. Nogle emner kræver mere nuancering, end det er muligt at opnå gennem et spørgeskema, hvor svarkategorierne ofte er opstillet på forhånd. Tabet af nuancer skal dog ses i forhold til muligheden for at indsamle store mængder af data. 7

9 EVALUERINGSSAMTALER I en evalueringssamtale opstår en fælles refleksion mellem lærer og elever. I og med det foregår i dialogform, kan man med denne evalueringsform komme vidt omkring, og dens omfang og fokus kan tilrettes mens den foregår. Der kan endvidere opnås en meget tæt integration af evaluering og undervisning ved at bygge videre på, og trække paralleller til den forudgående undervisning. Evalueringssamtalerne kan organiseres på flere måder. F.eks. Lærer og én elev i klassens påhør, Samtale mellem læreren og hele klassen. Elev til elev Lærer og elev i enerum (som fx kontaktlærersamtale) Evt. kan de forskellige måder bruges i forlængelse af hinanden. Først observerer klassen mens en elev og læreren samtaler. Resten af klassen tager evt. notater og kan senere byde ind med kommentarer. Elev til elevsamtaler kan evt. bruges som midtvejsevaluering, hvor eleverne præsenterer deres planlægning og projekter over for hinanden. En anden form for evalueringssamtale er den mere uformelle slags, hvor læreren i starten af et forløb åbner op for løbende kommentarer og forbedringsforslag fra eleverne. At starte med at give udtryk for en åben og anerkendende dialogform kan samle mange ting op i opløbet, frem for at elevernes inputs først kommer til udtryk når forløbet slutter. Det kan være en god idé at sætte rammerne for, hvad der er i fokus i evalueringen. Disse rammer hænger som oftest nøje sammen med de mål, der blev opsat ved opgavens udlevering. Det kan være nogle specifikke faglige mål, graden af kreativitet, samarbejde, arbejdsfordeling, teknikker m.m. Det er vigtigt, at der skabes en orden i klassen, så alle ved hvornår der lyttes, hvornår der tales, og hvordan man begrunder sine kommentarer. Alt i alt er det vigtigt at skabe en tryk stemning, hvor elever føler, at de ikke kan risikere at blive nedgjort. Lærerens spørgeteknik og håndtering af svar i evalueringssamtalen kan kategoriseres således: Autentiske spørgsmål - læreren ikke selv kender svaret på. Overhøringsspørgsmål Optag (At viderebygge på det eleven har sagt) Læreren fremhæver gode ting og bygger videre på de mere usikre ting eleven har sagt. Lærerens ignorering af kommentarer kan forstås som manglende værdsætning. Platform - Hvis en elev ikke har noget svar eller ikke har noget sammenhængende svar, må læreren forsøge at opbygge en platform (eller et stillads), som eleven kan stå på. Det kan være i form af at søge efter relaterede faglige elementer, eleven i forvejen kender til, og samle dem sammen til en faglig platform, som eleven accepterer at stå på. Herfra kan samtalen bringes videre. 8

10 LÆRERENS VURDERING I modsætning til den dialogbaserede evaluering, efterspørger eleven ofte en mere håndgribelig vurdering fra læreren i form af en karakter eller en skriftlig udtalelse. Denne envejs-vurdering er muligvis en forsimplet vurdering, men kommunikerer klart, og alene det at den er skriftlig giver den værdi. Skriftligheden giver let overblik og kan dermed på en overskuelig måde give et udtryk for faglig udvikling samt gør vurderingernee velegnet til jobsøg- indsats i ning og anden præsentationsmateriale. Elevplan er et meget oplagt værktøj at bruge til lærerens skriftlige evaluering af elevens en given læringsaktivitet. Dette kan dog være noget tidskrævend de. ITALESÆTTE IKKE MÅLSAT LÆRIN NG Nogle gange opstår læring også gennem ikke tilrettelagte oplevelser ting man ikke har målsat. For at styrke udbyttett af disse oplevelser, kan man med en vis form for systematik evaluere på dem. Det kan være nødvendigt for at bevidstliggøre udbyttet af disse oplevelser og konkrett tale om, hvordan man kan bruge den nye erfaring fremover. Denne evaluering er dialogbaseret og bør udføres med en vis form for systematik. Evalueringssamtalen kan trinvis deles ind som modellen foreslår: 9

11 PORTFOLIO En portfolio er elevens eget udvalg af repræsentative arbejder, samlet gennem en periode. Rent fysisk kan en portfolio være en mappe, et ringbind, en video, en hjemmeside eller anden form for digital medie indeholdende tekster, animationer, multimediepræstationer osv. Portfolien tydeliggør mål, proces og produkter. Et formål med portfolio er at styrke elevens selvvurdering af sit arbejde i forhold til opstillede mål. Derudover dokumenterer eleven med portfolioen både sin læreproces og sit standpunkt. Portfolien kan danne grundlag for en dialog mellem lærer, elev, forældre og potentiel arbejdsgiver, hvor både vurderinger og nye mål i fællesskab kan besluttes. Ofte skelnes mellem arbejdsportfolio og præsentationsportfolio. Arbejdsportfolien består af igangværende elevarbejder og indeholder sammenlignelige produkter, hvor en evt. progression kan ses eksempelvis en række grafikelementer, video, rapporter osv. Præsentationsportfolien består af en begrundet udvælgelse af elevarbejder, som afspejler elevens bedste præstationer inden for et givet område. På CMK optræder den desuden ofte som et stærkt og ofte påkrævet redskab til jobsøgning i kreative brancher. Fordelene ved at arbejde med portfolio er, at det: Giver eleven mulighed for at demonstrere stærke sider i højere grad end svage sider. Fremmer elevens fortrolighed med skriftlig formulering og visuel fremstilling. Giver mulighed for gensidig (elev-elev/makker) støtte, respons og vurdering. Gør eleverne bevidste om, hvad de har arbejdet med, og hvad de har lært. Giver eleverne ejerskab til deres arbejde og udvikling medansvar for egen læring herunder faglige, personlige og sociale udvikling. Giver læreren et redskab til at vurdere og dokumentere elevens fremskridt. Giver eleverne mulighed for at blive bevidste om de mål, som undervisningen sigter imod. Ulemper ved portfolio er at den kan være tidskrævende, og det kan være omstændeligt at dokumentere i en så høj grad. 10

12 SAMARBEJDSKONTRAKT Samarbejdskontrakten er en skriftlig aftale. En central pointe i en samarbejdskontrakt er, at de involverede parter i fællesskab får formuleret nogle klare succeskriterier samt, at det at bede om en underskrift på en skriftlig aftale løfter samarbejdet op på et mere forpligtende niveau (omend den ikke nødvendigvis er juridisk bindende). En samarbejdskontrakt kan udtrykke ønsker om adfærdsændring elevnotat! En samarbejdskontrakt kan også gælde hele grupper af lærere eller elever og gå på både faglige og samarbejdsmæssige mål. Eksempel: Samarbejdskontrakt for gruppearbejde Vi er alle i projektgruppen medansvarlige for, at vores samarbejde bliver godt og lærerigt. Vi ønsker både en god proces og et godt resultat. Derfor forpligter vi os til at overholde følgende principper for samarbejdet: Alle møder op til aftalte tidspunkter Alle er velforberedte til dagens opgaver Alle har en positiv indstilling til opgaverne Alle bidrager til at løse eventuelle konflikter i gruppen Alle arbejder seriøst og bidrager aktivt til gruppearbejdet Vi fordeler arbejdsopgaverne ligeligt mellem gruppens medlemmer Resultatet af vores gruppearbejde skal være tilfredsstillende og gerne bedømmes til over middel. Hvis man ikke overholder de aftalte syv principper, beslutter gruppen en straf, som står i rimeligt forhold til forsømmelsen. Det kan fx være at yde en ekstra indsats i gruppearbejdet eller at bage kage til et møde i gruppen UNDERVISNINGSIAGTTAGELSE Med hjælp fra en tredje part en observerende kollega, kan dannes endnu en vinkel på vurdering af elevernes læring. Observationen kan have forskellig fokus, men har ofte som formål at justere på ting som undervisningens indhold, arbejdsformer, valg af evalueringsformer mv. I princippet kan alle didaktiske elementer være et fokus eller et tema for observationen/ iagttagelserne, så længe det handler om at klarlægge sammenhængen mellem de tilsigtede mål for undervisningen og elevernes arbejdsprocesser og resultater. Eksempler på temaer kan være et fokus på dialog: Spørgeteknik: Hvilken type af spørgsmål stiller jeg? Hvilke reaktioner får jeg? Hvordan bruger jeg elevernes svar? Gentager jeg? Omformulerer jeg? Helheden er i fokus i dette tema. Særlige elever: Hvornår reagerer jeg? Hvordan viser det sig? Den enkelte elev er i fokus. Min rolle i elevdiskussioner: Hvor fremmer jeg den? Hvor blokerer jeg? Helheden er i fokus. 11

13 KILDER De fleste evalueringsværktøjer er inspireret af de mange gode værktøjer på hvor du kan finde endnu flere end der har været plads til her. 12

14 EGNE NOTER 13

15 EGNE NOTER 14

16 EGNE NOTER 15

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Kvalitet i elevens uddannelse ved brug af den personlige uddannelsesplan.

Kvalitet i elevens uddannelse ved brug af den personlige uddannelsesplan. Kvalitet i elevens uddannelse ved brug af den personlige uddannelsesplan Baggrund: I det sidste år har vi bevidst arbejdet med at forbedre kvalitet i arbejdet med den personlige uddannelsesplan er er arbejdet

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ".. " #

%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ..  # $ %%% ' ' ' ) * +,-. /+.. 0'1 23 $ % ' ' $%% % $ ' ' $ % ' ) '% ' $ )) ' *' ) ) ' ) + Nogle elever lærer bedst med musik i baggrunden. Dette bliver vi nødt til at tage alvorligt i testsituationen. Test

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Hvert år opstilles en evalueringsform og metode, hvor et særligt område på Stubbekøbing efterskole evalueres. I 14/15 evaluerede

Læs mere

PÆDAGOGISK KOMPETENCEFORLØB - LEDERKURSUS

PÆDAGOGISK KOMPETENCEFORLØB - LEDERKURSUS PÆDAGOGISK KOMPETENCEFORLØB - LEDERKURSUS OPGAVESÆT TIL LEDERKURSUS 2 OCTAVIA, ROSKILDE KOMMUNE 9. marts 2016 Frydendalsalle 8 3450 Allerød +45 3110 1441 nikolaj@trautner.nu NOTER TRAUTNERS 6 TRIN TIL

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Nyboder Skole som uddannelsessted

Nyboder Skole som uddannelsessted Praktik uddannelsesplan Nyboder Skole Øster Voldgade 15, 1350 København K, tlf. 3366 4950 Praktik ansvarlig på Nyboder Skole: Mariann Würtz, tlf. 8232 8550 eller 2630 1734 mawurt@nyboderskole.kk.dk, Nyboder

Læs mere

EVALUERING / FEEDBACK

EVALUERING / FEEDBACK EVALUERING / FEEDBACK ELEVENS SKRIFTLIGE PROGRESSION Lise Aarosin & Helle Villum Christensen 16. April 2015 AGENDA Formålet med evaluering Evalueringsformer Formativ - vs. summativ evaluering Vores erfaringer

Læs mere

Projektbeskrivelse (aktiviteter) (Se projektbeskrivelse bilag 1)

Projektbeskrivelse (aktiviteter) (Se projektbeskrivelse bilag 1) Til Specialkonsulent Mads Egsholm Børne- og ungeområdet Skoleafdelingen maeg03@frederiksberg.dk Ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen Projekttitel Systematisering af faglig fordybelse i Folkeskolen

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd på GF2

UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd på GF2 UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd på GF2 Elevnavn: Sidst revideret d. 6. juli 2017 Holdnavn: 1 Indholdsfortegnelse: Sådan skal du bruge uddannelsesbogen side 3 Portfolie og logbog side 4 Hvem gør hvad side

Læs mere

Fokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning

Fokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning er ved & observation vurdering Observation og vurdering I det seneste OECD-Review fra 3. maj 2011 anbefales Danmark at integrere lærervurderinger i evalueringssystemet. Skolelederne skal overvære lærernes

Læs mere

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation

Læs mere

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens

Læs mere

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet Udarbejdet februar 2014 0 INDLEDNING Denne pjece er udarbejdet med henblik på at støtte og inspirere Kalundborg

Læs mere

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler

Guide til Medarbejder Udviklings Samtaler Her får du en guide til, hvordan du kan forberede, gennemføre og følge op på en medarbejder-udviklingssamtale (MUS). Der findes et utal af skemaer og anbefalinger til, hvordan en MUS skal forløbe. Det

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol

Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen. ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Gør vi det rigtige og gør vi det rigtigt? - evalueringskultur på erhvervsskolen ESB-netværkets temadag 13. juni 2012 Stig Guldberg, NCE Metropol Evaluering 5 elementære spørgsmål: - hvad? - hvorfor? -

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Portfolio i erhvervsuddannelserne

Portfolio i erhvervsuddannelserne Portfolio i erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriets temahæfteserie nr. 5 2008 Indhold 4 Introduktion 5 Portfolio i erhvervsuddannelserne 5 To former for portfolio 6 Portfolio som evalueringsmetode

Læs mere

Formativt evalueringsskema

Formativt evalueringsskema Formativt evalueringsskema I skemaet nedenfor markerer du i forbindelse med hver samtale de faglige mål, som du mener at have styr på. Inden evalueringssamtalen med din lærer, vil han/hun tilsvarende sætte

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Mange elever ved ikke, hvad de bliver bedømt på i skolen. Når man ikke kender eller forstår, hvilke kvalitetskriterier man skal leve op til, kan det nemt afføde stress og

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Tema Samarbejde: Den gode gruppe

Tema Samarbejde: Den gode gruppe Tema Samarbejde: Den gode gruppe Mål Målet med undervisningsforløbet er, at eleverne skal blive bevidste om gruppevalg, dvs. at de skal træffe valg om, hvem de vil være i gruppe med ud fra saglige og faglige

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

De samlede kvantitative data, en kort kommentar til evalueringen samt eventuel handleplan offentliggøres på UCL hjemmesiden.

De samlede kvantitative data, en kort kommentar til evalueringen samt eventuel handleplan offentliggøres på UCL hjemmesiden. Studerendes evaluering i den kliniske undervisning 1. De studerendes evaluering af læringsmiljø i den kliniske undervisning Evalueringen foretages ved afslutning af klinisk undervisning på henholdsvis

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Indledning: Denne uddannelsesplan er lavet i henhold til 13.2 jf. BEK nr. 231 af 8/3-2013. Uddannelsesplanen er et

Læs mere

Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune

Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune Evalueringspraksis for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Nordfyns Kommune Forfatter: Christina Askholm Nissen Revideret den 6-01- 2015 Godkendt af: Gitte Lauersen, Drifschef for Aktiv Pleje

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Fokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning

Fokuspunkter ved. vurdering. & observation. af undervisning er ved & observation vurdering af undervisning Inspirationsmateriale til observation og vurdering af undervisning Lærervurdering er en naturlig del af skoleledelsens ansvarsområde, og Skolelederforeningen

Læs mere

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Portfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt

Portfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt Portfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt Redigeret november 2009 Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Portfolio... 3 2.1 Portfolio og læringsmål i uddannelsen... 3 2.2 Samarbejdsportfolio/

Læs mere

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Introduktion for proceskonsulent Revideret version juni 2009 Indhold 1. Hvad er en proceskonsulent i MARS? 2 2. Hvorfor bruge ekstern proceskonsulent?

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Kvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole

Kvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole Kvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole Lærergruppen Vester Mariendal skole har med udgangspunkt i Oldenburg Dekalogen i opstillet 10 kendetegn ved god undervisning. Forskerne ved

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Evalueringsfaglighed på spil

Evalueringsfaglighed på spil Evalueringsfaglighed på spil 8. årgang Hvad ville vi?: Udforme et redskab til selvevaluering i alle fag Skabe basis for større bevidsthed hos eleverne om egen læring og arbejdsindsats med henblik på at

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere