Leca blokmure. Ydermure Skillevægge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Leca blokmure. Ydermure Skillevægge"

Transkript

1 blokmure Ydermure Skillevægge

2 Denne brochure omhandler blokkes og termblokkes anvendelse til ydervægge og skillevægge. Anvendelsesområderne spænder fra småhuse og boliger til kontorer og institutioner. Arbejdet udføres i normal sikkerhedsklasse og normal inspektionsklasse. blokke leveres i forskellige blokklasser og har tidligere haft benævnelser i relation til bl.a. styrker. Benævnelserne har nu kun relation til rumvægten (densiteten). Benævnelsen for de almindelige blokke er således blokke 600, mens styrkeblokke benævnes blokke 800. blokke 800 anvendes primært til fundamenter. Se brochuren» fundamenter«på hjeesiden www. weber.dk/leca Fremstilling af blokke blokke har i siden 1939 været brugt i dansk byggeri. Fra starten var det klart, at murmaterialerne gav en forbedret isolering. blokke fremstilles på en række fabrikker fordelt over hele landet. Deklarationer med blokkenes tekniske egenskaber, tolerancer m.m. udarbejdes af producenterne og kan rekvireres hos den aktuelle leverandør. Blokkene CEmærkes i henhold til DS/EN som kategori 1 byggesten. termblokke fremstilles af letklinkerbeton og polystyren. Letklinkerbetonen er den sae, som anvendes til blokke 600. flexhjørne anvendes ved opbygning af hjørner i konstruktioner med termblokke. blokke fremstilles af letklinkerbeton, som er et uorganisk materiale. Mål og vægt Længde Højde Bredde Middel tørvægt Transportvægt 2 Tabellen angiver blokkenes middeltørvægt og transportvægt. Efter oplagring uden beskyttelse mod nedbør kan blokkene have et noget større fugtindhold. blokke 600 termblokke Kg/stk ,6 6, ,7 7, ,4 9, ,6 12, ,9 14, ,2 18, ,4 21, ,6 22, ,8 25, ,0 12, ,6 16, ,8 17, ,8 17, ,0 16, ,1 16,2 flexhjørne Se foto 8,4 9,6 Tabel 1

3 Fugt og frost Da blokke er uorganiske, angribes de ikke af råd, svamp eller insekter. Fugtsugningen i blokke er meget ringe på grund af blokkenes struktur med grove porer mellem kornene. Det saenhængende system af grove porer tillader vand at løbe igennem blokken. Kun en lille fugtmængde afsættes på kornenes overflader og i cementen. Blokgruppen (BIB), en gruppe i Dansk Beton, har fået lavet forsøg hos Teknologisk Institut, Murværk, der resulterede i rapporten»optøning af frosne letklinkerblokke med gasbrænder«. Konklusionen på forsøget var:»teknologisk Institut, Murværk vurderer, at de fundne styrker i praksis ikke er reduceret i en grad, der er værd at tage i betragtning, idet der ved en påvirkning med hensyn til frost og gas, der ligger langt over den i praksis forekomne, kun var en reduktion på 6 %.«Rapporten kan i sit fulde omfang ses på BIB s hjeeside: Brand Vægge af blokke kan ikke brænde, giver ikke anledning til brandspredning og udvikler ikke sundhedsskadelige røggasser eller brændende dråber ved brandpåvirkning. Letklinkerbeton ( blokke) og mørtel er i henhold til EU-koissionens beslutning af 4. oktober 1996 begge opstillet på listen over byggevarer, der henhører under klasse A1»Intet bidrag til brand«og er dermed uden krav om yderligere dokumentation. Brandmodstandsevnen for murværk af blokke skal derimod eftervises i hvert enkelt tilfælde. Institut for Bygninger og Energi på DTU har for Blokgruppen (BIB), en gruppe i Dansk Beton, udviklet et beregningsprogram, der kan hjælpe med at eftervise brandmodstandsevnen for vægge af blokke. Beregningsprograet er dokumenteret ved fuldskalaforsøg hos Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut. Med baggrund i beregningsprograet har BIB udgivet en anvisning»blokmurværk & brand«, der indeholder brandmodstandsevnen for de mest almindelige vægtyper. Beregningsprograet og anvisningen kan hentes på BIB s hjeeside: Brandadskillende vægge opført af blokke som ikke bærende vægge kan opføres i henhold til tabel 2. Det forudsættes, at fuger og samlinger er udført korrekt, og at væggen er pudset. Vægtykkelse () EI 60 A2-s1, d0 (BS 60) Maks. højde (m) EI 120 A2-s1, d0 (BS 120) Maks. højde (m) 100 3, ,60 2, ,50 3, ,00 4, ,00 5, ,00 6,00 Tabel 2. Der kan endvidere henvises til Dansk Brand- og Sikringsteknisk Instituts brandtekniske vejledning nr. 30, som angiver brandtekniske eksempler, der kan indgå som dokumentation for en bygningsdels brandtekniske egenskaber. Levering blokke leveres på paller og beskyttes mod nedbør med hætter eller plastfolie. Blokkene bør altid overdækkes, også når der er taget blokke fra pallerne, hvorefter overdækning kan ske med presenning eller lignende. Ved levering vil blokke stadig indeholde en del vand fra produktionsprocessen. Vægten ved denne leveringstilstand betegnes transportvægten. Dette vand forsvinder først ved udtørring og fordampning i løbet af den første tid efter, at blokkene er indbygget i konstruktionen. 3

4 Varmeledningsevne I DS 418,»Beregning af bygningers varmetab«er reglerne for fastsættelse af materialers varmeledningsevne (λ-værdi) beskrevet. For murværk af blokke bestees varmeledningsevnen direkte fra DS 418, ud fra blokdensiteter. Dette giver de i tabel 3 angivne værdier: For murbjælker er der regnet med en middeldensitet på 1500 kg/m³. Varmeledningsevne l (W/m K) Opmuret med fyldte fuger Formure af blokke 600 udvendig anvendelse 0,23 Bagmure og skillevæge af blokke 600 indvendig anvendelse 0,22 murbjælker udvendig anvendelse 0,60 murbjælker indvendig anvendelse 0,57 Tabel 3. U-værdien for en hulmur 4 Kravene til varmeisoleringen af ydervægge fremgår af bygningsreglementet og af brochuren»br10 - de nye energibesteelser«, som kan ses og downloades på Ved besteelse af U-værdien for en hulmur skal der tages hensyn til eventuelle kuldebroer, herunder virkningen af reduceret isoleringstykkelse i dele af konstruktionen. Eksempler på kuldebroer: Udmuringer omkring vinduer og døre Bindere og forankringer Gennembrydninger Hulmurens U-værdi beregnes som: U = A 1 U 1 + A 2 U 2 + Yk l k A 1 + A 2 hvor A 1 og A 2 er delarealer U 1 og U 2 er delarealernes U-værdi Ψ k er linjetabet ved isoleringsspring l k er længden af lineær kuldebro Y sa U 2 Y k U 1 Udmuring Delarealernes resulterende U-værdi beregnes som: U 1 = U 1 + U 1,g + U 1,f hvor U 1 er delarealets ukorigerede U-værdi U 1,g er korrektion for luftspalter i isoleringen U 1,f er korrektion for bindere. Varmetabet i samlingen mellem muren og vinduer/døre samt placeringen af vinduer/døre i forhold til kuldebroisoleringen i murfalsen betegnes ved linjetabet Y sa. Der stilles i bygningsreglementet særskilt krav til linjetabet Y sa. Denne kuldebro indregnes således hverken i murens eller vinduernes/dørenes U-værdi, men skal indregnes i husets samlede varmetab. Hvis der er gennemgående dæk, søjler og andre konstruktioner, der gennembryder den hule ydervæg, skal disse kuldebroer indregnes i hulmurens U-værdi. Basiskonstruktion Basiskonstruktionens U 1 -værdi U-værdien, U 1, for basiskonstruktionen kan aflæses i tabel 4. Isoleringen er mineraluld med λ dekl. 0,037 W/m K. Der er regnet med 5 stk. 3 rustfaste trådbindere pr. m 2 jævnt fordelt over hele murfladen. Korrektionen for bindere ΔU f 0,005 W/m 2 K, og den skal derfor i henhold til DS 418 ikke medregnes. Korrektionen for luftspalter i isoleringslaget er indregnet med en ΔU på 0,01 W/m 2 K, som gælder for en bagmur i murværk med netop fyldte fuger. U 1 -værdier (W/m²K) Formur 100 blokke teglsten Tabel 4. Kuldebroisolering Isoleringstykkelse Isolering Bagmur af blokke ,23 0, ,20 0, ,16 0, ,13 0, ,24 0, ,21 0, ,17 0, ,13 0,13

5 Udmuringens U 2 værdi U-værdien, U 2, ved false og bjælker skal indregnes i murens samlede U-værdi. U-værdien, U 2, for udmuringen kan aflæses i tabel 5 og 6. U 2 -værdi ved murbjælker (W/m²K) Overligger formur murbjælke 100 Tegloverligger 108 Tabel 6. Linjetabet Ψ k Linjetabet Ψ k for udmuringer og ribber i hule mure er afhængig af kuldebroafbrydelsen og de anvendte materialer. Y k -værdier (W/m K) Kuldebroafbrydelse Overligger bagmur murbjælke murbjælke Tegl murbjælke Formur Tegl Bagmur blok blok blok Ingen 0,05 0,02 (0,01) 10 0,03 (0,01) , (0,01) - - Tabel 7. (værdier fra DS 418). Værdierne i tabel 7 viser linjetabet for ét enkelt spring i isoleringstykkelse, ved forskellige tykkelser af kuldebroafbrydelse. Isolering Vægtykkelse Værdier mindre end 0,02 W/m K kan i henhold til DS 418 sættes lig 0. U-værdi W/m²K , , , , , , , ,30 U 2 -værdier ved false (W/m²K) Formur 100 blokke teglsten Tabel 5. Vægisolering i Bagmur blokke Kuldebroisolering i l dekl. 0,037 W/m K ,61 0,54 0,36 0,54 0,48 0, ,57 0,51 0,35 0,51 0,46 0, ,52 0,47 0,33 0,47 0,42 0, ,45 0,41 0,30 0,41 0,38 0, ,74 0,64 0,41 0,64 0,56 0, ,69 0,59 0,39 0,59 0,52 0, ,61 0,54 0,36 0,54 0,48 0, ,52 0,47 0,33 0,47 0,42 0,31 Eksempel Dette eksempel viser, hvilken effekt udmuringens isolering ved vindues- og dørfalse har på væggens U-værdi. I eksemplet saenlignes en væg med 10 isolering ud for sidefalse med en væg med 50 isolering ud for sidefalse. Væggen er 6,0 m lang og 2,5 m høj. Døren er 2,1 m høj og 0,9 m bred. Der er udmuring langs de lodrette false. Vinduet er 1,5 m højt og 1,2 m bredt. Der er udmuring langs de lodrette false. Udmuringerne udføres i 0,10 m bredde. murbjælke over dør er 0,19 x 0,19 x 1,24 m i bagmur murbjælke over vindue er 0,19 x 0,19 x 1,49 m i bagmur I formur er der 108 tegloverligger over dør og vindue. Væggens opbygning er: Formur af tegl 190 hulmurisolering l dekl. 0,037 W/m K Bagmur af 100 blokke 600 Væggens U 1 -værdi kan i tabel 4 aflæses til U 1 = 0,17 W/m²K. A 1 beregnes til 10,07 m 2. Udmuringens U 2 -værdi ved 10 kuldebroisolering ved false kan i tabel 5 aflæses til U 2 = 0,54 W/m²K. A 2 beregnes til 0,72 m 2. Udmuringens U 2 -værdi ved overlukninger kan i tabel 6 aflæses til 0,30 W/m²K. A 2 beregnes til 0,52 m². Linjetabet kan i tabel 7 aflæses til Y k = 0,01 W/m K og derfor sættes til 0. U-værdi for vægkonstruktionen med 10 isolering ved udmuring beregnes til: 10,07 0,17 + 0,72 0,54 + 0,52 0, ,07 + 0,72 + 0,52 ~ 0,20 W/m²K Udmuringens U 2 -værdi ved 50 kuldebroisolering kan i tabel 5 aflæses til 0,36 W/m 2 K. U-værdi for vægkonstruktionen med 50 isolering ved udmuring beregnes til: 10,07 0,17 + 0,72 0,36 + 0,52 0, ,07 + 0,72 + 0,52 ~ 0,19 W/m²K 5

6 U-værdien for ydervægge af massive blokke og termblokke Tabel 8 viser U-værdien for massive ydervægge af blokke 600 og termblokke. Der er for hule fuger regnet med fugestriel eller 50 hulrum. Fugetykkelsen i liggefugen er 10. Væggen er regnet pudset på den ene side. Et 10 tykt lag puds har en isolans på 0,01 m²k/w. U-værdier (W/m²K) Blokbredde Massiv fuge Hul fuge Fuge med striel 190 1,00 0,89 0,86 blokke ,85 0,76 0, ,69 0,63 0, ,61 0,56 0, ,58 0,54 0, ,53 0,49 0, ,31 termblokke , , , ,12 Tabel 8. Ved nybyggeri, soerhuse og tilbygninger må U-værdier maks. være 0,30 W/m²K. U-værdien for skillevægge 6 I tabel 9 er angivet U-værdien for indvendige skillevægge af blokke 600 med henholdsvis tynd overfladebehandling og med pudset overflade. Tynd overfladebehandling med spartling og maling er ikke medregnet med nogen isolans. Overfladebehandlingen med puds er regnet som 10 puds med isolansen R = 0,01 m²k/w. Der er regnet med sae overfladebehandling på begge sider af væggen. Da der er tale om indvendige vægge, er overgangsmodstanden R si = 0,13 m²k/w benyttet for begge sider af væggen. U-værdier (W/m²K) blokke 600 Tabel massive liggefuger Tynd Puds 100 1,40 1, ,24 1, ,06 1, ,89 0, ,77 0, ,63 0, ,57 0, ,54 0, ,49 0,49

7 Styrkeforhold Styrkeegenskaberne i tabel 10 forudsætter, at mørtlens trykstyrke ML mindst svarer til murværkets basistrykstyrke, eller mørtlens trykstyrke MC mindst svarer til 0,5 gange murværkets basistrykstyrke. Ved bøjningstrækstyrkerne skal mørtelstyrken være ML 7 eller MC 3,5 MPa. Ved koncentrerede laster, hvor omgivende murværk yder tilstrækkelig sidestøtte, kan vederlagstrykket øges. Tilstrækkelig sidestøtte kan opnås, når bredden på det omgivende murværk på begge sider af vederlaget er mindst halvdelen af vederlagsbredden. Mørtel Der skelnes mellem fabriksfremstillet mørtel og byggepladsfremstillet mørtel. Fabriksfremstillet mørtel skal opfylde kravene i DS/EN Byggepladsfremstillet mørtel skal kontrolleres på byggepladsen, så kravene til bl.a. trykstyrke, elasticitetsmodul og fremstillingsmetode er overholdt og kan dokumenteres i henhold til DS/EN punkt Mørtels trykstyrke måles og defineres forskelligt afhængigt af det dominerende bindemiddel. Trykstyrken af kalkrige mørtler betegnes ML, og trykstyrken af cementrige mørtler betegnes MC. Funktionsmørtel er mørtel, der er foreskrevet og fremstillet til at opfylde nærmere fastlagte egenskaber. Fx er en weber FM 2½ funktionsmørtel fremstillet til at opfylde en trykstyrke på MC 2,5 MPa. Styrkeegenskaber Murværk i normal inspektionsklasse og normal sikkerhedsklasse Blokstyrke Basistrykstyrke Vederlagstryk Elasticitetsmodul Bøjningstrækstyrke i liggefugerne Bøjningstrækstyrke i studsfugerne Tabel 10. Trykstyrke, receptmørtler Blandingsforhold Minimum trykstyrke MPa KC 60/40/850 ML 0,8 KC 50/50/700 ML 1,8 MC 0,9 KC 35/65/650 MC 2,0 KC 20/80/550 MC 4,5 blokke 600 og termblokvanger [MPa] 5 % fraktil 2,6 f bk 50 % fraktil 3,0 Karakteristisk f cnk 2,3 Regningsmæssig g m = 1,60 f cnd 1,44 Regningsmæssig f cnd 1,44 Ved koncentreret last med tilstrækkelig sidestøtte f cnd 1,87 Karakteristisk E ok 2300 Regningsmæssig g m = 1,60 E od 1437 Karakteristisk f tlk 0,20 Regningsmæssig g m = 1,70 f tld 0,12 Karakteristisk f tsk 0,45 Regningsmæssig g m = 1,70 Receptmørtel er en mørtel, der er fremstillet i et forudbestemt blandingsforhold. KC 20/80/550 er en receptmørtel fremstillet i forholdet 20 kg hydratkalk, 80 kg cement og 550 kg sand. I henhold til DS/INF 167 (national vejledning til Eurocode 6) kan der regnes med de i tabel 11 nævnte trykstyrker for receptmørtler: Tabel 11. f tsd 0,26 Dilatationsfuger Bevægelser i murværk kan skyldes flere parametre. Temperaturudvidelseskoefficienten for murværk af blokke er C -1. Længdeændringen fra fugtindhold ved levering til fugtindhold ved normal indvendig anvendelse er 0,55. Den reversible fugtbevægelse er 0,10. For at kunne optage disse bevægelser bør der ved lange vægge af blokke udføres dilatationsfuger. Væglængderne i tabel 12 angiver maks. afstand mellem dilatationsfuger. Fugearmering skal afbrydes ved dilatationsfugerne. Maks. afstand mellem dilatationsfuger Udvendig anvendelse Indvendig anvendelse Tabel m m 7

8 Opmuring af blokke 8 Arbejdspladsen skal planlægges, så spildtid og for store fysiske belastninger undgås. Den skal indrettes hensigtsmæssigt for at undgå bl.a. kulde, fugt og træk. Håndteringen af blokkene skal foretages på en sådan måde, at sundhedsskadelige påvirkninger undgås. Arbejdet kan fx udføres med en såkaldt»blokløfter«, som er et enkelt, robust teknisk hjælpemiddel, som kan være med til at begrænse tunge løft og dårlige arbejdsstillinger. Blokløfteren monteres på stilladset eller på en rendegraver/gravemaskine. Via en svingarm med løbekat samt en aflaster løftes blokkene med en tang uden besvær fra pallen til opmuring. Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg Faktablad om Håndtering af letklinkerblokke og udstøbningsblokkke Tunge løft og belastende arbejdsstillinger er nogle af de væsentligste årsager til nedslidning og arbejdsskader. Manuel transport og håndtering af blokke er særligt belastende. Brug derfor altid egnede tekniske hjælpemidler, hvis det er muligt, så tunge løft og belastende arbejdsstillinger kan reduceres til et minimum. I dette faktablad er der beskrevet nogle få forholdsregler, som kan minimere og gøre risikoen for nedslidning og arbejdsskader mindre. l God planlægning og indretning af byggepladsen l Brug af egnede tekniske hjælpemidler Indretning af byggepladsen og transport af materialer så blokke og materialer let kan transporteres direkte til brugsstedet af vognmanden/leverandøren. l Få blokke og andre materialer leveret direkte på byggepladsen, hvis det er muligt. Sørg for gode adgangsforhold, l Hvis materialer og blokke skal transporteres fra en eventuel oplagringsplads til arbejdsstedet, skal adgangsvejen mellem oplagspladsen og arbejdsstedet være plan og stabil, så transport af blokke kan foregå ubesværet og ved hjælp af egnede tekniske hjælpemidler. Sørg for, at oplagringspladsen ligger så tæt som muligt på arbejdsstedet. l Placér materialer og udstyr, så der er plads til at bruge de rigtige tekniske hjælpemidler til transporten og mulighed for at koe til materialerne i den rækkefølge, de skal bruges. l En fjederbalance, som er monteret på en sving- Brug blokløfter til at begrænse tunge løft og dårlige arbejdsstillinger Der er udviklet flere tekniske hjælpemidler, som i princippet kan håndtere letklinkerblokke og udstøbningsblokke se mere på I dette faktablad ses et af disse hjælpemidler. Det er en såkaldt blokløfter, som kan reducere tunge manuelle løft af blokke til et minimum. Blokløfteren består af: som skal flyttes og opmures. arm. Fjederbalancen reducerer selve løftet til et minimum. Fjederbalancen justeres som angivet i leverandøranvisningen. lignende. entreprenørmaskine. Maskinen skal være slukket, og gravearm/pallegaffel skal hvile på terræn eller andet fast underlag. l En tang, som kan klee om og fastholde den blok l En svingarm, som er monteret på en rendegraver eller Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg, Bygmestervej 5, 2400 København NV Tlf Arbejdsmetoden og»blokløfteren«er beskrevet i et faktablad fra BAR. Underlaget, hvorfra der arbejdes, skal være plant, tørt og stabilt. Arbejdsstedet skal være overskueligt og med god og tilstrækkelig belysning. Snævre pladsforhold bør undgås. Det skal være muligt at placere materialerne hensigtsmæssigt og så tæt på brugsstedet som muligt. Mængden af blokke tilpasses forbruget, så håndtering af restblokke minimeres mest muligt. Ved håndtering af blokke under Arbejdtilsynets vægtgrænser (At-vejledning D.3.1 om løft, træk og skub) løftes blokkene tæt på kroppen på en måde, så ryggen forbliver rank, og der undgås vrid. Der bør anvendes egnede arbejdshandsker ved håndteringen. For at blokkene kan fungere optimalt i det færdige byggeri, er det vigtigt, at arbejdet med blokkene udføres korrekt. blokke og termblokke suger kun meget lidt vand og skal derfor ikke forvandes. Det er en stor fordel for mureren, der ikke skal løfte tunge, vanddrukne blokke. Den beskedne vandsugning betyder desuden, at der er bedre tid til at rette blokkene til, inden mørtlen»suges død«. Blokkene tørrer hurtigt efter en byge, men kan naturligvis blive gennemvædet af længere tids regn. Hold derfor blokkene tildækkede mod nedbør. Bliver det alligevel aktuelt at mure med fugtige blokke, så brug dem til lange flugter, hvor de kan nå at stabilisere sig i mørtelfugen, og brug tørre blokke til de korte vægfelter. Væggene skal beskyttes mod vejrligsskader. Mørtlen udlægges således, at mørtelfugerne bliver helt udfyldte og fugearmeringen fuldstændig omstøbt. En 2 kg klaphaer er en god hjælp, når blokkene skal rettes ind, men den må kun bruges umiddelbart efter, at blokkene er lagt i mørtlen. Til opmuringen anvendes weber FM 2½ funktionsmørtel eller receptmørtel KC 35/65/650 til ydervægge og KC 50/50/700 til skillevægge. Det forudsættes, at mørtlens trykstyrke kan dokumenteres og overholde kravene, der er forudsat i den aktuelle byggesag. Af styrkehensyn vil der ofte være foreskrevet en stærkere mørtel, fx weber FM 5 funktionsmørtel eller receptmørtel KC 20/80/550 til bærende vægge. Der mures med 10 fyldte fuger. Dog kan 190 og bredere blokke opmures med en indtil 50 bred luftspalte med eller uden isoleringsstriel midt i fugen. Tabel 13 viser det omtrentlige nettoforbrug af mørtel i liter pr. m² væg uden spild ved fugetykkelse 10. Mørtelforbrug Netto forbrug Liter/m² *Liter/m² 100 blokke blokke blokke blokke blokke blokke blokke blokke blokke (længde 490 ) *Gælder for blokke opmuret med 50 bred luftspalte midt i fugen. Tabel 13. Som alternativ til mørtel i studsfugerne kan disse udføres med weber bloklim som ca. 2 limede fuger. Ved anvendelse af blokke i bredden 390 og længden 248 vil der med 2 limfuge i studsfugen opnås et indbygningsmål på 250. termblokke mures med mørtel i liggefugen, der skal være helt udfyldt undtagen området mellem blokkenes isoleringskerner. Her placeres en fugefilt af mineraluld, der svarer til bredden af blokkenes isoleringskerner. Mørtel- og limforbrug Netto forbrug blokke 390 (længde 248) 330 termblokke 350 termblokke 390 termblokke 450 termblokke 490 termblokke Tabel 14. Mørtel til liggefuger l/m² Weber bloklim til studsfuger kg/m² 20 5,0 12 1,7 13 1,8 12 1,7 12 1,7 12 1,7

9 I studsfugerne anbefales anvendelse af weber bloklim. Ved studsfugerne er termblokkene udformet på en sådan måde, at blokkene - efter der er påført bloklim på vangerne med en tandspartel - kan henmures, så isoleringskernerne i studsfugerne stødes tæt saen. Vælger man at mure med traditionel 10 mørtel i studsfugerne, skal der som i liggefugen placeres en fugefilt af mineraluld ud for isoleringskernen. Murpap Under hule ydermure bør udlægges murpap. Pappens opgave er at danne et glidelag, hvor mindre bevægelser hidrørende fra bygningssvind og udtørring kan optages. For at hindre, at radon fra undergrunden trænger ind i bygningen, forlænges murpappen ind over gulvbetonen og fastklæbes til denne, eller pappen føres under gulvbetonen og fastholdes mellem gulvbetonen og isolering. For at sikre at fugt, der måtte trænge gennem formuren, føres ud af væggen igen, udlægges tillige en bane murpap med den ene side under formuren, og den anden ført op i fugen over bagmurens nederste blokskifte. Forbandt Der mures i forbandt (min. 0,4 x blokhøjden = 76 ). Ved anvendelse af termblokke murer man hjørnerne op med flexhjørner og fylder hullet ud med isolering af mineraluld eller polystyren i forbindelse med opmuringen. Ved hjørner med henholdsvis 450 eller 490 brede termblokke tilskæres den ene termblok i den indvendige vange i det indadgående hjørne. Tilskæring og tilpasning af termblokke Løs isolering Der bortskæres henholdsvis 60 x 200 ved 450 brede termblokke og 100 x 240 ved 490 brede termblokke. Hulruet, der opstår ved flexhjørnet, udfyldes med isolering af mineraluld eller polystyren. Alternativt kan forbandtet opnås ved at starte hvert skifte med en 120 blok 600, der tilskæres, så længden af denne svarer til termblokkens bredde. Enden af den første termblok stødes op til denne blok, men inden er vangen på indersiden afkortet i en længde, der svarer til isoleringsindlæggets bredde. Der fortsættes herefter med hele termblokke i begge retninger. Hulruet efter den vangedel, der er skåret bort, udfyldes med isolering af mineraluld eller polystyren. Ved næste skifte startes vinkelret på skiftet nedenunder. Til mure, der skal stå med synlige fuger i en tynd overfladebehandling, anvendes ofte en halv bloks forbandt. Vægge til pudsning mures ofte med det forbandt, der naturligt fremkoer, når opmuringen i hjørnerne udføres med hele blokke. Fugearmering For at forebygge revner som følge af bygningssvind og temperaturbevægelser indlægges en gennemgående fugearmering, når første skifte er henmuret, og herefter i hvert 3. skifte. Ved hule ydermure indlægges dog armering i hvert 2. skifte. Der ilægges desuden armering i fugerne over og under muråbninger samt i væggens øverste skifte. Armeringen skal være korrosionsfast i den eksponeringsklasse for miljøpåvirkning, hvor den anvendes. Til eksponeringsklasse MX1, fx indvendigt murværk i opvarmede og tørre lokaler, kan anvendes Bi-stål 40 eller 6 ribbet armeringsstål B 550. Til de fleste andre formål med murværk i eksponeringsklasse MX2, MX3 eller MX4 anvendes korrosionsbestandig svindarmering af rustfast Bi-stål 40 eller 6 rustfast ribbet armeringsstål W eller tilsvarende. Dette vil fx være tilfældet i formursvanger. Vangedel bortskæres og erstattes af løs isolering Over muråbninger til vinduer, døre m.m. anbringes murpap på tilsvarende måde. Her bør fugtisoleringen føres mindst 150 ud i hulruet i hver ende. 120 blok tilskæres på længde For- og bagmursvangerne i en hulmur tilhører ofte hver sin eksponeringsklasse og stiller dermed forskellige krav til svindarmeringens korrosionsbestandighed. Ydervægge med tynd overfladebehandling udvendig skal altid armeres med korrosionsfaste materialer. 9

10 I de tynde mure af 100, 120 eller 150 blokke lægges 1 stk. stål i midten af de fuger, der skal svindarmeres. Sidedæklag Eksponeringsklasse Ikke korrosionsfast armering Korrosionsfast armering MX MX2 og MX MX4 15 Tabel 15. Til 190 og tykkere mure bruges 2 stk. stål i hver armeringsfuge. De placeres i hver sin side af muren med et sidedæklag til udvendig mur som angivet i tabel 15. Fugearmering afbrydes ved dilatationsfuger. Bindere Hule mure forsynes med trådbindere i henhold til Eurocode 6, Murværkskonstruktioner og SBI-anvisning 157,»Trådbindere til forankring af skalmure og hule mure«. Bindere skal være korrosionsfaste i den eksponeringsklasse for miljøpåvirkning, hvori de anvendes. Udvendige hule mure hører normalt til i eksponeringsklasse MX2 eller MX3, og Forbindelsen mellem bagmure og tværstående skillevægge etableres sædvanligvis ved saenmuring i forbandt, men kan også udføres med 2 stk. 3 bindere i hvert blokskifte. I skiftet ud for etageadskillelser placeres 3 bindere pr. blok. Muråbninger I åbne false føres hulruets isolering helt frem i vindueslysningen. Senere dækkes isoleringen med tilsætninger af træ eller plademateriale, hvortil vinduesraerne fastgøres. I lukkede false skal forbindelsen mellem formur og bagmur fugtisoleres og forsynes med en kuldebroafbrydelse. Dette kan eksempelvis udføres med 30 tykke strimler af polystyren. murbjælkerne er forsynet med løfteøjer, som ved transport, oplagring og montage skal vende opad. Vederlaget fordeles ligeligt i begge sider. Tildanning Deling af blokke og termblokke kan udføres med en almindelig blokklipper. Ved termblokke skal man først gennemskære polystyrenen med en kraftig håndstiksav. Blokkene kan også deles og tilskæres ved at bruge en elektrisk bajonetsav med hårdmetalklinge. 10 kravet til korrosionsfasthed kan regnes opfyldt ved benyttelse af bindere af rustfast stål i henhold til DS/INF 167 (national vejledning til Eurocode 6). Vægge af termblokke betragtes som en hulmur, hvor der skal placeres bindere mellem for- og bagmur. Der placeres normalt 1 stk. 3 rustfast binder pr. blok i hvert andet skifte svarende til 5 stk. pr. m². Ved lodrette understøtninger, dilatationsfuger samt omkring huller ved vinduer og døre skal der udføres en effektiv forbindelse mellem for- og bagmur. Forbindelsen udføres ved hjælp af 1 ekstra binder i hvert skifte. murbjælker er præfabrikerede, armerede overliggere af letklinkerbeton, der anvendes til vindues- og døroverliggere i murede konstruktioner. murbjælker vejer ca. 35 % mindre end tilsvarende bjælker i almindelig beton. Bjælkerne leveres i længder svarende til blokkenes modul og i sae højde på 190, så højden også passer med 3 skifter mursten. Størrelser og bæreevnetabel kan ses i brochuren» murbjælker«på hjeesiden hvorfra den også kan downloades.

11 Til mindre opgaver og ved tilpasning af allerede opmurede blokke kan der med fordel anvendes en håndsav med hårdmetalklinge. Ofte kan man - fx til vinduesfalse eller døråbninger - med fordel save 3 stk. 100 eller 2 stk. 150 blokke ad gangen. Rillefræsning, boring og lignende bearbejdning udføres let med almindeligt betonværktøj. Ved støvende arbejde skal anvendes åndedrætsværn med partikelfilter minimum P2. Fastgørelser Til fastgørelser i blokke og termblokke anbefales i almindelighed plastpløkke eller -dybler. Til særlige opgaver kan anvendes klæbeankre eller gennemgående bolte. Metalekspansionsbolte kan ikke anbefales. Bæreevne for fastgørelser i blokke findes i de enkelte producenters anvisninger. Vinterbyggeri Byggeri, der udføres ved lave temperaturer, kræver særlige foranstaltninger ved planlægning og gennemførelse af levering, oplagring og indbygning. Byggematerialer skal beskyttes mod påvirkninger fra vejrliget. Selvom blokke ikke tager skade af vand og frost, skal de alligevel dækkes af. Våde blokke er tungere, og murværket har tendens til at sejle. Mørtel hæfter dårligt på frosne blokke, og der er risiko for, at der kan dannes islinser i mørtlen. Det kan anbefales at anvende weber FM 5 funktionsmørtel vinter ved temperaturer ned til - 5ºC. Det kan ikke tilrådes at forsøge at optø frosne blokke ved hjælp af flaekaster eller brænder, fordi opvarmningen er overfladisk og kun kortvarig. Flaen kan desuden efterlade en fedtet hinde på de flader, den raer. I stedet afdækkes lager og færdige konstruktioner, inden byggepladsen forlades. Overfladebehandling Med dens ringe fugtsugning og grovporøse overflade danner blokke et velegnet underlag for såvel manuel pudsning som tyndpuds, maskinpuds eller gipspuds. Murværk af blokke og termblokke bør altid tætnes mod regn, vind, utilsigtet ventilation og lydgennemgang. Murværket bør have en passende alder inden overfladebehandlingen, så det er tilpas gennemhærdet og udtørret, og så de fleste svindbevægelser er overstået. Udvendig Vægge, der er udsat for regn, tætnes med en vandafvisende, men diffusionsåben facadebehandling eller med en regntæt puds. Valget af udvendig overfladebehandling afhænger af de miljøpåvirkninger, væggen bliver udsat for. Dette er bl.a. de varierende klimapåvirkninger, såsom opfugtning og udtørring, frost og tø samt aggressive stoffer og vindpåvirkning. Med til vurderingen hører også mulighederne for beskyttelse af murværket ved hjælp af konstruktiv beskyttelse som afdækninger og tagudhæng. Afhængigt af miljøpåvirkningerne kan der vælges ét- eller flerlagsbehandlinger. Ét-lagsbehandlinger har en begrænset modstandsevne over for fugt- og temperaturpåvirkninger. De bør derfor kun anvendes udvendigt på bygninger med beskyttet beliggenhed og god konstruktiv beskyttelse. Indvendig Indvendig tætnes ydervæggen helt ned til gulvbetonen. Tætningen udføres før et eventuelt strøgulv udlægges af hensyn til kravet om lufttæthed. Som indvendig overfladebehandling kan der vælges ét- eller flerlagsbehandlinger. Ét-lagsbehandlinger anvendes i forholdsvis tørre lokaler, hvor væggene ikke udsættes for mekanisk påvirkning, og hvor der ikke er krav til lufttæthed. Anvisninger på valg og udførelse af overfladebehandlinger på blokke kan findes i brochuren»letklinkerblokke, Overfladebehandling«. Brochuren er udarbejdet af Blokgruppen, BIB, en gruppe i Dansk Beton, og kan rekvireres eller downloades på foreningens hjeeside, Letklinkerblokke Overfladebehandling November udgave SfB (21) (22) Ff5 (41) (42) Ff5 Fugeaftegninger Fugeaftegninger på pudsede overflader opstår i forbindelse med regn/fugtpåvirkninger af væggen. Dette ses oftest på vægge med kun ét lag puds. Fugerne og blokkene optager ikke sae mængde vand, og når udtørringen af pudslaget er overstået, vil fugtpåvirkningen fra de våde fuger aftegnes som fugtstriber ud for fugerne. Det undgås ved, at der påføres en tolags behandling med et dækkende grundingslag, der sikrer et ensartet og jævnt sugende underlag for grovpudsen. En anden mulighed er at gøre pudsoverfladen vandafvisende, så fuger og blokke slet ikke bliver fugtpåvirket. Dette kan fx gøres med en egnet maling. Pudsede overflader giver god bund for maling, tapetsering m.m. 11

12 Komfort For at opretholde en tilfredsstillende komfort for de personer, der opholder sig i et lokale, er det nødvendigt, at indeklimaet er i orden. Komforten i et rum afhænger bl.a. af lyd, fugt og varmepåvirkninger. Lyd Vægge i blokke dæmper efterklang og lydpåvirkninger. Lydabsorptionskoefficienten, α, kan for ubehandlede blokke og termblokke sættes til værdierne i tabel 16. Lydabsorptionskoefficienten α Frekvens Hz a 0,15 0,19 0,44 0,63 0,52 0,75 Fugtregulering blokke er diffusionsåbne, og det giver i mange tilfælde en fordelagtig regulering af luftfugtigheden. Varmeakkumulering letklinkerbeton har gode varmeakkumulerende egenskaber. Mens temperaturen kan svinge meget udenfor, vil der i et rum med bagmure og skillevægge af blokke være væsentligt mindre udsving. Hensigten med brochuren er at videregive nyttige erfaringer om produkternes egenskaber og anvendelse. Informationerne er udarbejdet som forslag til brug for de ansvarlige ved den enkelte opgaves projektering og udførelse. Saint-Gobain Weber A/S påtager sig ikke ansvar for dimensionering, projektering eller noget juridisk ansvar for de vejledende informationer indeholdt i denne brochure. letklinker produceres i Danmark af Saint-Gobain Weber A/S, som er en miljøbevidst virksomhed, der er underlagt både intern og ekstern kvalitetskontrol. Saint-Gobain Weber A/S, værket, har kvalitetsstyringssystem efter DS/EN ISO 9001 og miljøstyringssystem efter DS/EN ISO Tabel 16. Luftlydisoleringen for enkeltvægge af blokke kan i henhold til SBIanvisning 172,»Bygningers lydisolering«sættes til de i tabel 17 angivne værdier. Væggene er forudsat muret med fyldte fuger, og overfladen er tætnet med puds. Luftlydisolering Tabel 17. Vægtykkelse Luftlydisolering R w DB Klik ind på og bliv opdateret om den nyeste tilgængelige viden om produkterne, anvendelsesmuligheder og løsninger. Scan QR-koden med din smartphone og få yderligere information. Dato: December 2011 Gruppe: Vægge Saint-Gobain Weber A/S Randersvej 75, Hinge DK-8940 Randers SV Tel.: Fax: Weber er del af Saint-Gobain, som er en af verdens største industrikoncerner inden for byggeprodukter. Weber producerer og markedsfører et omfattende sortiment af mineralsk baserede byggematerialer og -systemer. Alle vores produkter er af høj kvalitet og fremstillet af naturlige råstoffer, som belaster miljøet mindst muligt. Vil du vide mere om Weber, så tjek

Leca blokmure. Leca blokke er: lette stærke frostsikre uorganiske ubrændbare fugtafvisende varmeisolerende. Denne brochure omhandler:

Leca blokmure. Leca blokke er: lette stærke frostsikre uorganiske ubrændbare fugtafvisende varmeisolerende. Denne brochure omhandler: Dato: September 2009 Blad: 06-22 Gruppe: Vægge blokmure blokke er: lette stærke frostsikre uorganiske ubrændbare fugtafvisende varmeisolerende Denne brochure omhandler: styrker U-værdier udførelse brandegenskaber

Læs mere

Leca systemvæg. Arbejdsanvisning

Leca systemvæg. Arbejdsanvisning Leca systemvæg Arbejdsanvisning Denne brochure omhandler arbejdsteknik i forbindelse med udførelse af skillevægge og bagmure med Leca systemblokke. For mere generelle oplysninger i forbindelse med Leca

Læs mere

Lecaterm -blokke. Lecaterm -blokke - nu i 3 typer 390 mm brede U-værdi 0,29 W/m 2 K. 350 mm brede U-værdi 0,31 W/m 2 K

Lecaterm -blokke. Lecaterm -blokke - nu i 3 typer 390 mm brede U-værdi 0,29 W/m 2 K. 350 mm brede U-værdi 0,31 W/m 2 K Blad: 06-19/02.01 Gruppe: Vægge Lecaterm -blokke Lecaterm -blokke - nu i 3 typer 390 mm brede U-værdi 0,29 W/m 2 K 350 mm brede U-værdi 0,31 W/m 2 K 330 mm brede U-værdi 0,32 W/m 2 K Dansk Leca A/S, Hingeværket

Læs mere

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse

Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Linjetab for ydervægsfundamenter Indholdsfortegnelse Vejledning... 2 Tung ydervæg/hulmur... 3 Let ydervæg... 18 Tungt erhverv... 22 Dør/vindue... 27 Kældervægge... 30 1 Vejledning Forudsætninger linjetab

Læs mere

RC Mammutblok. rc-beton.dk

RC Mammutblok. rc-beton.dk RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Multipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton Multipladen Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Multipladen Multipladen enkelt og effektivt Multipladen fra H+H Danmark A/S er én af hjørnestenene i produktsortimentet et enkelt og effektivt system,

Læs mere

Håndtering og opmuring af blokke

Håndtering og opmuring af blokke Håndtering og opmuring af blokke ANVISNING: SfB (12)(21)(22) F f5 (12)(21)(22) E f2 1. udgave November 2005 Letklinkerblokke og udstøbningsblokke (fundablokke) blokke til byggeriet Dansk Beton Industriforenings

Læs mere

Længde cm. Højde cm 24,8 24,8 24,8 24,8 49,8 49,8 49,8 99,8 99,8 12,3 24,8 49,8 62,3 24,8 49,8 62,3 49,8 62,3

Længde cm. Højde cm 24,8 24,8 24,8 24,8 49,8 49,8 49,8 99,8 99,8 12,3 24,8 49,8 62,3 24,8 49,8 62,3 49,8 62,3 SILKA XL SILKA XL er kalksandstens blokke med høj densitet og trykstyrke, som anvendes til indvendige, bærende vægge. Blokkene er ubrændbare og angribes ikke af råd og svamp. Pga. den høje densitet har

Læs mere

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton

Vægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton Vægelementet Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Vægelementet Vægelementet solide fordele Vægelementet fra H+H Danmark A/S er den professionelle løsning til bagmure og skillevægge. Et effektivt system,

Læs mere

Hvorfor vælge Briiso?

Hvorfor vælge Briiso? Fakta om Briiso Skal fastgøres op ad K 1 10 godkendt flade Kan fastgøres på beton flader Kan fastgøres på murstens flader Kan fastgøres på pudset overflader, hvis pudset er fastsiddende Brandgodkendt i

Læs mere

Letklinkerblokke Dimensionering af murværk

Letklinkerblokke Dimensionering af murværk Letklinkerblokke Dimensionering af murværk September 2012 4. udgave SfB (21) (22) Ff5 Dimensionering af blokmurværk 2 Udgiver Blokgruppen, Dansk Beton Sekretariat: Blokgruppen, Dansk Beton Dansk Byggeri

Læs mere

Sundolitt Funderingssystem

Sundolitt Funderingssystem Sundolitt Funderingssystem Sundolitt reducerer CO 2 -udledning oktober 2008 Effektivt Miljørigtigt Økonomisk System til såvel let som tungt byggeri En del af Sunde-gruppen - i Danmark, Norge, Sverige,

Læs mere

afsnit 4 Mur og væg Indhold: 4.1 Løsninger og produktområder... 50

afsnit 4 Mur og væg Indhold: 4.1 Løsninger og produktområder... 50 48 afsnit 4 Mur og væg Indhold: 4.1 Løsninger og produktområder... 50 Opmuring og mørtel: 4.2 Opmuring og mørtel...51 4.3 Den rigtige mørtel til den valgte sten...52-53 4.4 Produktoversigt/ anvendelsesnøgle...54-55

Læs mere

Dilatationsfuger En nødvendighed

Dilatationsfuger En nødvendighed Dilatationsfuger En nødvendighed En bekymrende stor del af Teknologisk instituts besigtigelser handler om revner i formuren, der opstår, fordi muren ikke har tilstrækkelig mulighed for at arbejde (dilatationsrevner).

Læs mere

Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri

Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri A/S Randers Tegl Mineralvej 4 Postbox 649 DK 9100 Aalborg Telefon 98 12 28 44 Telefax 98 11 66 86 CVR nr. 20 40 02 34 www.randerstegl.dk E-mail: tegl@randerstegl.dk Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri

Læs mere

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Udvendig efterisolering af massive murede vægge Udvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning etageejendomme UDGIVET NOVEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 Mange ældre etageejendomme er opført med massive ydervægge med ringe varmeisolering.

Læs mere

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen

Smartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Smartere murværk Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Murværksvision 2025 Med tegl kan produceres spændende bygningsarkitektur med æstetisk patinering. Smartere murværk Udvikling

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Energibesparende Reducer varmeregningen på mindst mulig plads Reducerer CO 2 udslippet

Energibesparende Reducer varmeregningen på mindst mulig plads Reducerer CO 2 udslippet fermacell Varmvæg 2 Fermacell Varmvæg Pladsbesparende indvendig efterisolering Maksimal isoleringsevne på mindst mulig plads Effektiv efterisolering af kolde ydervægge Man sparer op til 50 mm plads i forhold

Læs mere

Valg af isoleringsmaterialer

Valg af isoleringsmaterialer Produktguide Produktguide: Valg af isoleringsmaterialer NOVEMBER 2011 - REVIDERET juni 2012 Valg af isoleringsmaterialer Når du skal vælge isoleringsmateriale til et projekt, er der en række vigtige faktorer

Læs mere

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11.

(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11. Tegningsnr. Emne Dato (90)01 Tegningsliste (90)12.100 Niveaufri adgang (90)12.110 Facademur ved fundament (90)21.110 Indvendig hjørnesamling - Lejlighedsskel, Ytong Porebeton (90)21.120 Facademur - Udvendigt

Læs mere

LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR HÅNDTERING AF MURSTEN

LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR HÅNDTERING AF MURSTEN LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR HÅNDTERING AF MURSTEN 1 Generelt: Opmuringsarbejde kan indebære mange tunge løft og belastende arbejdsstillinger, som på sigt kan udgøre en helbredsmæssig risiko. Denne leverandørbrugsanvisning

Læs mere

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Højisolerede funderingselementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede funderingselementer Da der blev indført nye og strammere Regler for varmetab i BR10, blev det unægteligt vanskeligere

Læs mere

Fra kælder til skorsten Fra nybyggeri til renovering. Weber. håndbogen

Fra kælder til skorsten Fra nybyggeri til renovering. Weber. håndbogen Fra kælder til skorsten Fra nybyggeri til renovering Weber håndbogen Weber håndbogen dit daglige arbejdsværktøj Så er vi klar med en opdateret version af vores populære byggehåndbog. Håndbogen er først

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Produkt- og montagebeskrivelse

Produkt- og montagebeskrivelse Produkt- og montagebeskrivelse Bagmur og skillevægge af tegl Februar 2008 1. Arbejdets omfang: Arbejdet omfatter levering og montage af bagmur og skillevægge udført af præfabrikerede teglvægge, (som teglvægge

Læs mere

NY facade isolering housecoat STRONG

NY facade isolering housecoat STRONG NY facade isolering housecoat STRONG Solid facadeisolering med hård front af porebeton Blokke monteres let og hurtigt * www.byg-aarhus.dk * byggeoplysning@gmail.com * +45 2612 1750 * meget isolerende stor

Læs mere

Monteringsanvisning på enkelt modulskorstene

Monteringsanvisning på enkelt modulskorstene Monteringsanvisning på enkelt modulskorstene Montageanvisning for enkelt modul skorstene CE-mærket Certifikat Producent Er godkendt til følgende temperaturklasser: T400 = Godkendt til 400 C T450 = Godkendt

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

ICOPAL Fonda Universal. Til fundamenter og kældervægge

ICOPAL Fonda Universal. Til fundamenter og kældervægge ICOPAL Fonda Universal Til fundamenter og kældervægge ICOPAL Fonda Universal gør det enklere at beskytte fundamentet maksimalt mod fugt Icopal Fonda Universal udtørrer og beskytter effektivt kældervæggen

Læs mere

Monteringsanvisning på dobbelt modulskorstene

Monteringsanvisning på dobbelt modulskorstene Monteringsanvisning på dobbelt modulskorstene Montageanvisning for dobbelt modul skorstene CE-mærket Certifikat 0036 CPD 90219 001 Producent Schiedel Skorstene A/S Industrivej 23 DK-7470 Karup T450 = temperaturklasse

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

FireFree ScandiBoard. Brandsikring af stålkonstruktioner. www.scandisupply.dk

FireFree ScandiBoard. Brandsikring af stålkonstruktioner. www.scandisupply.dk FireFree ScandiBoard Brandsikring af stålkonstruktioner www.scandisupply.dk Datablad Data 850 2012-03-09 FireFree ScandiBoard 850 FireFree ScandiBoard 850 er en let kalciumsilikat plade, der er testet

Læs mere

Produktbeskrivelse -&Montagevejledning

Produktbeskrivelse -&Montagevejledning Produktbeskrivelse -&Montagevejledning 2011 Patentanmeldt Malskærvej 3, Gylling info@bsbyggeservice.dk Produktbeskrivelse Produkt BS FALSEN er den energi rigtige type fals til vindues- og døråbninger i

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

SKAMO PLUS. Egenskaber. Fakta. For yderligere information, kontakt: www.skamol.com

SKAMO PLUS. Egenskaber. Fakta. For yderligere information, kontakt: www.skamol.com SKAMO PLUS www.skamol.com Egenskaber Diffusionsåben og kapillaraktiv Skimmelhæmmende Isolerende Ubrandbar Høj trykstyrke Fri for sundhedsskadelige stoffer Nem at forarbejde med alm. håndværktøjer Fakta

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Silka Vægsystem Et fleksibelt byggesystem

Silka Vægsystem Et fleksibelt byggesystem Silka Vægsystem Et fleksibelt byggesystem Udfordringer i byggeriet Forandring i projektering og byggefasen har påvirket vores byggeri på flere måder. Byggeriet er blevet mere komplekst, og har skabt kortere

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Vejledning om fugtspærre over vinduer og døre i murværk

Vejledning om fugtspærre over vinduer og døre i murværk Vejledning om fugtspærre over vinduer og døre i murværk Projektering og udførelse Indhold Forord... 2 Fugtspærrens funktion beskyttelse mod indtrængende slagregn... 3 Oversigt over anbefalinger og nye

Læs mere

REFERAT AF DEN ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSE

REFERAT AF DEN ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSE DECEMBER 2014 REFERAT AF DEN ÅRLIGE ARBEJDSMILJØDRØFTELSE Tid og sted Onsdag den 18/12-2014 kl. 13:30-15:30 Ladegårdsvej 16, Vejle Deltagere Henrik Jensen HJ Ejlif Jensen EJ Keld Rasmussen KR Judith Kristensen

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Vejledning om fugtspærre over vinduer og døre i murværk

Vejledning om fugtspærre over vinduer og døre i murværk Vejledning om fugtspærre over vinduer og døre i murværk Projektering og udførelse Indhold Forord... 2 Fugtspærrens funktion beskyttelse mod indtrængende slagregn... 3 Oversigt over anbefalinger og nye

Læs mere

Konstruktionsvalg (forslag) ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Konstruktionsvalg (forslag) ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold YDER FUNDAMENTER... 3 SKITSER... 3 KRAV IHT. TYPER... 3 INDER FUNDAMENTER... 4 SKITSER... 4 KRAV IHT. TYPER... 4 TERRÆNDÆK INDVENDIG... 5 SKITSER... 5 KRAV IHT. TYPER... 5 TERRÆNDÆK UDVENDIG /

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked.

Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked. Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked Januar 2007 ù Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske

Læs mere

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk Teknologisk Institut, Murværk medvirker ofte ved opklaring af frostskader på murværk. Fælles for frostskaderne er, at mørtlen har

Læs mere

Multipor Systemet. Montagevejledning Indvendig efterisolering

Multipor Systemet. Montagevejledning Indvendig efterisolering Multipor Systemet Montagevejledning Indvendig efterisolering 1 Ytong Multipor Systemet Ytong tilbehør og værktøj Sortiment tykkelser er fra 50-300 mm (B 390 x L 600 mm), se formaterne på side 7. Ytong

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

afsnit 15 Kvalitet, sikkerhed og miljø

afsnit 15 Kvalitet, sikkerhed og miljø 244 afsnit 15 Kvalitet, sikkerhed og miljø Indhold: 15.1 Kvalitet, sikkerhed og miljø...246 15.2 Politikker og mål...247 15.3 Miljøklasser og -påvirkninger..248-249 15.4 Sikkerhedsanvisninger...250-251

Læs mere

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement.

Element til randfundering opbygget af EPS og fibercement. Prøvningsrapport Sag nr. 7-115 Afprøvning af element til randfundament opbygget af EPS og fibercement egnet til lette ydervægge For: Jackon AS, Sørkilen 3, Gressvik, Postboks 11, N-1 Fredrikstad, Norge

Læs mere

Eurothane G Indvendig isolering

Eurothane G Indvendig isolering Indholdsfortegnelse 1. Generelt 2. Savning og skæring af Eurothane G plader 3. Placering af Eurothane G plader 3,1 Generelt 3,2 Montering på træstruktur 3,3 Montering med klæber 3,4 Montering imod inderside

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK pdc/sol STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK 1. Indledning En stor del af den gamle bygningsmasse i Danmark er opført af teglstenmurværk, hvor den anvendte opmuringsmørtel er kalkmørtel. I byggerier fra

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Sundolitt Gulvisolering

Sundolitt Gulvisolering Gulvisolering - d e n s t æ r k e h v i d e i s o l e r i n g Maj 2005 Styrke Fleksibilitet Kvalitet Nye krav Nye tykkelser Gulvisolering til ethvert formål En del af Sunde-gruppen - i Norge, Sverige,

Læs mere

Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 1/16. Ytong Typiske konstruktionsdetaljer

Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 1/16. Ytong Typiske konstruktionsdetaljer Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 1/16 Ytong Typiske konstruktionsdetaljer Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 2/16 Ytong Typiske konstruktionsdetaljer Detailløsningerne i dette hæfte er eksempler

Læs mere

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet

SkanDek tagelementer. - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer - nye normer for fremtidens byggeri, når det gælder tid, pris og kvalitet SkanDek tagelementer det er størrelsen, der gør det Det er de store ting, man først lægger mærke til, men

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

EUDP-projekt. Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser. Februar 2015. Troels Kildemoes, Ekolab

EUDP-projekt. Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser. Februar 2015. Troels Kildemoes, Ekolab EUDP-projekt Nyt koncept til energirenovering af murede facader - analyse vedrørende energibesparelser Februar 2015 Troels Kildemoes, Ekolab Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Varmetab i klimaskærmen

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

JACKON DE LETTE LØSNINGER

JACKON DE LETTE LØSNINGER JACKON DE LETTE LØSNINGER Ì BYGNINGSREGLEMENT 2010 OG LØSNINGER VED U-VÆRDIER NED TIL 0,06W/M 2 K 01-2014 www.jackon.dk Lette løsninger for et bedre miljø! Nybyggeri - Opvarmet til over 15ºC 280mm 60 350mm

Læs mere

Højisolerede betonelementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på

Højisolerede betonelementer. Den bedste måde at opnå lavenergi på Højisolerede betonelementer Den bedste måde at opnå lavenergi på Kort om HIBE - elementer HIBE - elementer er højisolerede betonelementer, udført som slanke, bærende og ikke bærende elementer, der monteres

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag , Frederikshavn Nedstyrtning af gavl 2014-11-28, Rambøll & John D. Sørensen, Aalborg Universitet 1/10 1. Afgrænsning Søndag d. 9/11 mellem kl. 11 og 12 styrtede en gavl ned i Mølleparken i Frederikshavn.

Læs mere

Der har i de senere år været en stigende fokus på råd og svamp i konstruktionerne, grundet utæt dampspærre, fugeløsninger og rørgennemføringer.

Der har i de senere år været en stigende fokus på råd og svamp i konstruktionerne, grundet utæt dampspærre, fugeløsninger og rørgennemføringer. 1 af 5 GENNEMFØRINGER I TRÆBASEREDE (TAG)ELEMENTER Der har i de senere år været en stigende fokus på råd og svamp i konstruktionerne, grundet utæt dampspærre, fugeløsninger og rørgennemføringer. I det

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

Udførelsesstandard for betonarbejder

Udførelsesstandard for betonarbejder Byggelovgivning (Byggeloven + BR 10) DS/ Nationalt anneks EN 1990 DK NA DS 409 DS/ Nationalt anneks EN 1992 DK NA DS 411 Udførelsesstandard for betonarbejder DS/EN 13670 og DS 2427 DS 2426 DS481 DS/ DS/

Læs mere

THERMOnomic Ydervægge

THERMOnomic Ydervægge THERMOnomic Ydervægge THERMOnomic Ydervægge Dette afsnit omhandler montage af THERMOnomic Ydervægge. Statisk dimensionering foretages i henhold til Gyproc Håndbog, afsnit 3.3.2. Væggene har forskellig

Læs mere

Anvendelses-teknisk-datablad

Anvendelses-teknisk-datablad Drænpuds Anvendelses-teknisk-datablad KEFA Drænpuds-System - multifunktionspuds Anvendelse Som puds ind og udvendigt. Beboelse, trapperum, kældre, på enhver form for murværk og beton. Velegnet til anvendelse

Læs mere

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger

PANELBYG.dk. Indholdsfortegnelse. Indvendig isolering. Hulmurs isolering. Kontaktoplysninger 1 2 Indholdsfortegnelse side 3 Indvendig isolering side 4 Hulmurs isolering side 6 Gulv isolering side 8 Tag isolering side 10 Facade isolering side 11 Loft isolering side 12 Løsningsforslag side 13 U-værdi

Læs mere

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj

Læs mere

Byggematerialer i topkvalitet til professionelle og gør-det-selv folk. Direkte salg til alle. Svalehaleplader i stål

Byggematerialer i topkvalitet til professionelle og gør-det-selv folk. Direkte salg til alle. Svalehaleplader i stål Odense LAVPRIS Tømmerhandel A/S Lumbyvej 75 DK-5000 Odense C Telf.: +45 66 18 27 93 Fax +45 66 18 06 30 SE nr.: 17 91 90 32 Bil-tlf.: +45 20 45 13 60 E-mail: info@olt.dk www.olt.dk Byggematerialer i topkvalitet

Læs mere

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD CO2-udslip under produktion Brug af dampspærre Isoleringsevne/lambdaværdi Lydisolerende egenskaber Borsaltes påvirkning af murbindere Brandhæmmende egenskaber Papiruld er

Læs mere

Brandisolering. Af bærende stålkonstruktioner

Brandisolering. Af bærende stålkonstruktioner Brandisolering Af bærende stålkonstruktioner Glasroc F FireCase Flot og brandsikker beklædning af stålkonstruktioner Glasroc F Firecase er et effektivt system til beklædning og passiv brandbeskyttelse

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP

MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP MONTAGEVEJLEDNING FOR DASATOP Formål For at beskytte konstruktionen mod fugtskader skal der indbygges en dampspærre. Med DASATOP kan dette lade sig gøre udefra i forbindelse med tagudskiftning. DASATOP

Læs mere

Veludført Murerhåndværk

Veludført Murerhåndværk 1 Udvendige beklædninger Veludført Murerhåndværk Udvendige beklædninger 1 Vi samler byggeri, anlæg og industri Murersektionen i Dansk Byggeri 1. udgave Juni 2008 Murersektionen i Dansk Byggeri Postboks

Læs mere

Vinterforanstaltninger

Vinterforanstaltninger Vinterforanstaltninger 29. oktober 2014 - Bent Kofoed Siden sidst Vinterbekendtgørelsen - ingen ændringer siden 18. maj. 2011 Vinterkonsulenterne er neutral rådgiver på området vinterbyggeri og vejrlig

Læs mere

MONTERINGS- VEJLEDNING

MONTERINGS- VEJLEDNING ... den reflektive isolering! MONTERINGS- VEJLEDNING 1. BESKRIVELSE BESKRIVELSE Quattro, Produktet til effektiv varmebesparelse. Quattro, er et tyndt reflektivt isoleringsmateriale, som har været brugt

Læs mere

Powerwall - facadeisolering

Powerwall - facadeisolering Powerwall - facadeisolering 1. Generelt 2. Savning og skæring af Powerwall plader 3. Montering af Powerwall 3,1 Generelt 3,2 Montering af Powerwall 4. Tapening 5. Fastholdelse af Powerwall isolering 1.

Læs mere

Udvendig facadeisolering

Udvendig facadeisolering Ytong Multipor isoleringsplade Ytong Multipor udvendig facadeisolering Ytong Multipor: bæredygtig udvendig facadeisolering Udvendig facadeisolering med Ytong Multipor isoleringsplader giver sikre løsninger.

Læs mere

Indvendig efterisolering af massive murede vægge

Indvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af massive murede vægge For etageejendomme fra ca. 1850 1920 er ydervæggene fuldmurede (massive).

Læs mere

RANDERS TEGLS LEVERANDØRBRUGSANVISNING TEGLTAGSTEN

RANDERS TEGLS LEVERANDØRBRUGSANVISNING TEGLTAGSTEN RANDERS TEGLS LEVERANDØRBRUGSANVISNING TEGLTAGSTEN Generelt Der henvises til generel teknisk branchevejledning, Oplægning af tegltage, Tegl 36. Vejledningen findes på www.randerstegl.dk og www.mur-tag.dk.

Læs mere

TRIVSEL ER NOGET MAN BYGGER

TRIVSEL ER NOGET MAN BYGGER TRIVSEL ER NOGET MAN BYGGER 2 HVAD ER ET FULDMURET HUS? I et fuldmuret hus er både facade og indervægge muret op i mursten. Det kaldes også en tung væg i modsætning til lettere alternativer som eksempelvis

Læs mere

En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor.

En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor. Indledning En bygnings eller et rums ydre afgrænsning (skallen) udgør ved bedømmelse af en total sikringsløsning en meget vigtig faktor. Skallen, der foruden lukker (døre, vinduer m.v.) kan bestå af ydervægge,

Læs mere

MURERHÅNDBOGEN Udarbejdet af: Teknologisk Institut, Murværk og Byggekomponenter For MURO Murerfagets Oplysningsråd Oktober 2008 FORLAGET TEGL

MURERHÅNDBOGEN Udarbejdet af: Teknologisk Institut, Murværk og Byggekomponenter For MURO Murerfagets Oplysningsråd Oktober 2008 FORLAGET TEGL MURERHÅNDBOGEN Udarbejdet af: Teknologisk Institut, Murværk og Byggekomponenter For MURO Murerfagets Oplysningsråd Oktober 2008 FORLAGET TEGL Hvor kan jeg få besked? 5 Valg af murværkskonstruktioner 12

Læs mere

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne

Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne 4. april 2006 kde/sol Energirigtigt byggeri iht. Bygningsreglementet Varme tips - isoler strategisk og spar på anlægsudgifterne Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Rettelsesblad. Revision nr. 1 / 2007 til Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen?

Rettelsesblad. Revision nr. 1 / 2007 til Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Hvor går grænsen? Rettelsesblad Revision nr. 1 / 2007 til Beton in situ, elementer og montage Elementer af letklinkerbeton Tolerancer og kontrolmetoder Tolerancer og overfladespecifikationer Murerfaget Tømrer / Træelementer

Læs mere

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 2015-03-09 2002051 EUDP. Efterisolering af murede huse pdc/aek/sol ver 5 BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 1. Indledning Teknologisk Institut, Murværk har i forbindelse med EUDP-projektet Efterisolering af murede

Læs mere

0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????

Læs mere