EU i demokratisk opløsning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EU i demokratisk opløsning"

Transkript

1 En artikel fra KRITISK DEBAT EU i demokratisk opløsning Skrevet af: Jakob Lindblom Offentliggjort: 14. december 2010 Det er velkendt at demokratiet har trange kår i EU. Selv hærdede EU-tilhængere i såvel den politiske som den akademiske verden taler om et demokratisk underskud og med rette. På decembertopmødet er der imidlertid en risiko for at virkeligheden overhaler selv de mest fantasifulde advarsler mod demokratisk bankerot i EU, ligesom der på det seneste har været andre udviklinger, som står udenfor enhver demokratisk norm. Hvis man starter med at slå de hidtidige selvfølgeligheder fast, så består det demokratiske underskud af flere facetter. Lad os starte med at se på EU i sin egen ret som politisk system. - De folkevalgte har ingen initiativret til at foreslå lovgivning, det har alene Kommissionen. - Der er ingen fælles offentlighed i EU, så befolkningerne på tværs af EUlandene har trods flere tværeuropæiske NGO'ere ikke de samme debatter eller mulighed for at påvirke politikerne i EU. - Til gengæld har de multinationale selskaber og erhvervsinteresser næsten uhindret adgang til lobbyisme og sidder endda meget ofte direkte med i de lovforberedende komiteer under Kommissionen. Som tidsskriftet Notat dokumenterede i april 2008, så er det ofte over halvdelen af medlemmer i en sådan komite, som repræsenterer erhvervsinteresser. - Trods en styrkelse af parlamentet i Lissabon-traktaten, så fungerer dette oftest med stemmedisciplin i de store grupper, hvilket sammen med lobbyismen og den manglende fælles offentlighed gør det næsten umuligt for små landes repræsentanter eller forbruger og miljøinteresser at blive hørt heri. - EU-lovgivning er qua initiativretten, stemmevægte og kvalificerede flertalsregler næsten umulige at ændre, hvilket ellers er en demokratisk forudsætning. Nemlig at vælgerne kan vælge nye politikere til at omgøre upopulære beslutninger. Hvis man derimod ser på EU som et overnationalt niveau, hvor man afgiver, eller delegerer, suverænitet, så har systemet også nogle åbenlyse mangler. Her tales der i teorien om, at magten udspringer af folket, som så vælger et parlament, der kan lovgive og som i øvrigt fortsætter delegationskæden ved at regeringen udspringer af parlamentet / Folketinget på samme vis, som at magten udsprang af folket. 1 / 6

2 Dette fordrer jo så, at folket eller parlamentet kan tage sin delegation tilbage. Ved valgene kan nye politikere vælges til at ændre og omgøre den førte politik, og i Folketinget kan et mistillidsvotum vælte regeringen, ligesom et flertal i parlamentet kan pålægge lovgivning til regeringen. I EU skal parlamentet også godkende regeringen eller Kommissionen, som det hedder, der ret beset er embedsmænd udpeget af Ministerrådet. Og parlamentet kan via mistillidsvotum vælte den igen. Til gengæld kan det ikke via lovgivning pålægge Kommissionen andre beføjelser end i traktaten eller som ændringsforslag til Kommissionens egne udspil. Det sikrer initiativretten. Desuden gør mange af de samme ting som ovenfor beskrevet sig også her gældende. Den lange vej til Bruxelles - også mediemæssigt - den manglende fælles offentlighed og de uigennemskuelige beslutningsprocesser gør det overordentligt svært for befolkningerne, hvor magten jo i teorien skulle udspringe af at kontrollere og holde øje med beslutninger, før det er for sent. Og tilsvarende giver dette friere spil til lobbyister og særinteresser med en ordentlig portion kapital i ryggen. Og selv om det internationalt roste danske Europaudvalg i Folketinget hjælper på det, så er det dog højest på skrømt, da det er velkendt, at politikerne og befolkningen som regel ikke er i trit, når det gælder EU-politikken. Se blot på diverse meningsmålinger og danske nejer til traktater, som et flertal af partierne har anbefalet. Der hvor kæden i demokratiforståelsen om delegation for alvor springer af, er dog ved flertalsafgørelser, som er hyppigt anvendt i EU, hvor alene Lissabon-traktaten indførte flertalsafgørelser på ca. 60 nye områder. Et ikke urealistisk scenarium er således, at befolkningen vælger et Folketing, der igen vælger en regering forholdsmæssigt. Når denne regering, så går ned i EU og stemmer om lovgivning ved flertalsafgørelser på et område, som et flertal af befolkningen er imod, så er der to muligheder, hvor demokratiet lider overlast. 1) De er enige med befolkningen og stemmer nej, men overtrumfes af de andre lande. I dette scenarium kan regeringen så komme hjem igen, slå ud med armene og sige, at de gjorde, hvad de kunne. Til gengæld har befolkningen, som magten og dermed lovgivningen jo skulle udspringe af, ikke mulighed for at straffe deres politikere for upopulær lovgivning. De kan vælte den siddende regering, men det giver næppe mening i dette eksempel. De har ingen mulighed for at vælge / vælte de andre landes politikere, som har regeret over dem. 2 / 6

3 2) Regeringen er uenig med befolkningen og stemmer ja nede i EU og forslaget vedtages. Her giver det jo så god mening for befolkningen at vælte regeringen og vælge nogle nye politikere. Til gengæld har disse next to nothing chance for at omgøre beslutningerne igen, da dette ville fordre, dels at kommissionen ville bruge initiativretten, og dels at den nye regering kan overtale et kvalificeret flertal af de andre regeringer og parlamentet i EU til at ændre loven igen. Med andre ord, så vil magten blive fanget og gjort utilgængelig for den befolkning, som den ellers ud fra almene demokratiske normer skulle udspringe af. Desuden er det et selvstændigt problem, at EU-retten har forrang for national lovgivning, da det vender hele opfattelsen af demokrati som delegeret magt fra folket og opefter på hovedet. Hvor befolkningen før kunne vælge politikere, der kunne lave lovrammer for regeringen, så er det nu det yderste led, som laver lovbegrænsningerne for både regering, Folketing og befolkningen. Pludseligt udspringer magten af de delegerede og ikke de uddelegerende. Dette er eller i hvert fald burde være børnelærdom for enhver, der interesserer sig lidt for demokrati, EU og politisk idehistorie og -teori og det er bestemt ikke ligegyldigt. EU er ikke dette underlige vedhæng til den politiske arena, som man kan få indtrykket af i diverse debatter, mediedækning og ved Folketingsvalg herhjemme. Tværtom bestemmer EU i dag op mod 80 procent af lovgivningen herhjemme, og hvis demokrati har en betydning herhjemme, så har demokratiets trange kår i EU det så sandelig også. Nuvel, hvad er så baggrunden for dette indlæg andet end at opfriske, hvori det demokratiske underskud i EU består? Jo, det er gået fra slemt til værre i den sidste tid, og to klokkeklare eksempler illustrerer, at der i EU er en overordentlig stor foragt for demokrati som begreb. SF, euroen og magtfordrejning Herhjemme har et bredt flertal i Folketinget fra SF og hele vejen til og med de borgerlige partier besluttet at nikke ja til nye EU-regler på euroområdet, hvilket kun Enhedslisten og DF har sagt fra overfor. Nu skal EU-systemet ved Kommissionen godkende rammerne for de enkelte landes finanslove allerede inden de nationale parlamenter har set disse. 3 / 6

4 Og ikke nok med, at det i sig selv er lodret i strid med ånden i euroafstemningen i år 2000, hvor et flertal af befolkningen ikke blot afviste den fysiske fælles mønt, men også i høj grad stemte om, hvorvidt vi skulle afgive penge- og finanspolitisk suverænitet til EU, som det allerede dengang advaredes imod ville blive konsekvensen. Demokratiteoretisk, så giver man med andre ord nogle embedsmænd i Kommissionen ret til at begrænse de folkevalgte regeringer og parlamenters beføjelser, hvilket dels er klokkeklart imod de begrænsninger, som befolkningen (og med fare for at gentage mig selv), hvoraf magten jo skulle udspringe, har sat for politikerne ved folkeafstemningen. Der er ikke delegeret magt til at indgå sådan en aftale, næ tværtom, så er der omvendt netop sagt fra. Og hvad værre er, så vil samme flertal give EU ret at sætte magt bag ordene ved at kunne straffe landene inklusiv Danmark for at bryde de finanspolitiske euroregler. I de lande som har euroen, kan dette ske via bøder, men da Danmark netop ikke er med i ØMU'ens 3. fase, hvor bødereglerne ligger, så har man nikket ja til, at EU skal kunne trække os i de EU-midler, som Danmark modtager hvert år (efter i øvrigt selv have sendt dem derned i form af skattekroner). Man har altså opfundet en mekanisme, som skal omgøre, at Danmark ikke er med i euroen for at opnå samme konsekvens, som havde vi været med, hvilket i enhver kommune ville være blevet betegnet som magtfordrejning ud fra almene forvaltningsretlige og juridiske grundsætninger. Tysk-fransk kafkask forslag Helt kafkask bliver det, når man ser på det andet eksempel, som skal afgøres på decembertopmødet. På topmødet i oktober fremlagde Tyskland og Frankrig nemlig sammen et forslag, som skulle fratage lande med økonomiske problemer deres stemmeret i Ministerrådet. Forslaget blev dog lunkent modtaget, og skal sandsynligvis handles af til fordel for andre stramninger her til december, men det er ikke endeligt taget af bordet endnu. Hvorom alting er, så er det ikke mindre grotesk, at det i EU regi er kommet så langt ud, at det overhovedet kan blive foreslået. Reelt, så vil man altså fratage de befolkninger, der er i økonomiske problemer deres mulighed for at sende delegerede (ministre) til de lovgivende forsamlinger, som kan lovgive på vegne af dem. Uanset om man vil bedømme EU i sin egen ret som 4 / 6

5 "demokratisk" system, eller som en delegationskæde, så er det vanvittigt, da en befolkning hermed fratages sin demokratiske repræsentation. Forestil jer, hvis man i Danmark tog alle de kommuner med ondt i økonomien og sagde vupti, de Folketingspolitikere, som har kredse heri har ikke længere stemmeret i Folketinget. Eller vupti, der røg pladsen i KL sørme. Ret beset, så minder det mest om den danske valglov i attenhundredtallet, hvor fattiglemmer, altså folk, der modtog fattighjælp, ikke havde stemmeret. Her er det så stater, som er underlagt EU's krævende og langtfra gratis lånemekanisme, som skal fratages deres demokratiske rettigheder. Der findes et begreb indenfor politologien, som kaldes det autoritære demokrati, hvor der måske nok på papiret findes demokratiske valg og institutioner, men hvor det materielle demokrati, den folkelige deltagelse, de frie medier og den fælles offentlighed til gengæld ikke eksisterer. Det er et fortolkningsspørgsmål, hvorvidt man vil betegne EU før det fransk-tyske forslag for et autoritært demokrati, men det er uomgængeligt, at vedtages dette forslag, så er man på randen af den anden side, hvor man ikke længere kan snakke om autoritært demokrati med demokratiske institutioner på papiret, men derimod reelt antidemokrati! Hvordan er det kommet så vidt? At man er villig til at gå så langt i både det ene og andet eksempel viser, hvor dyb eurokrisen er, og at diverse økonomers advarsler mod et eurosammenbrud ikke er uden reelt indhold. Når man på den måde er villig til at ofre det, som generationer har kæmpet for, så viser desperationen sig og læsere af Kritisk Debat har da også jævnligt haft mulighed for at læse om krisens dybde. Og der er ingen tvivl om, at selve euroens konstruktion bidrager stærkt til gældskrisen i en række eurolande. Som man også kan læse om her i Kritisk Debat: Men det handler langt fra kun om økonomi. Det handler om kampen for en ide, og kampen for en egen identitet. Husk på at flertallet i Kommissionen, i EU-parlamentet og såmænd også blandt en lang række nationale politikere inklusiv de danske er overbeviste føderalister, som kæmper for en eller anden grad af EU-statsdannelse og EU-nationalisme, som det kan læses om her: Især udenfor den hjemlige andedam lægges der ikke skjul på dette. 5 / 6

6 Her er euroen flagskibet i deres drømme og symbolet på deres landvindinger, foruden selvfølgelig en meget konkret politisk virkelighed, og netop derfor er det, at man ser politikere, der vil gå så langt, at de sælger ud af demokratiet, ja er direkte antidemokratiske. De kæmper ikke for løsninger på politiske problemer. De kæmper for deres egen identitet, som det gennem historien også er set ved andre unionsdannelser. 6 / 6

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017 Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen

SPØRGSMÅL OG SVAR. Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen SPØRGSMÅL OG SVAR Overordnet om retsforbeholdet og tilvalgsordningen Hvorfor har Danmark et retsforbehold? Baggrunden for det danske retsforbehold er den danske folkeafstemning om den såkaldte Maastricht-Traktat

Læs mere

1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion.

1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion. Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets repræsentant ved EU Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 COSAC Udviklingen i samarbejdet

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

Borgerforslag - støtterblanket

Borgerforslag - støtterblanket Borgerforslag - støtterblanket Du kan bruge denne blanket til at støtte et borgerforslag på www.borgerforslag.dk Støtten er anonym, således forstået at der ikke offentliggøres nogen personoplysninger om

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv

APRIL BAG OM NYHEDERNE. Europa-Parlamentet den oversete indflydelse. Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv APRIL 2009 BAG OM NYHEDERNE Europa-Parlamentet den oversete indflydelse Af Anne Marie Damgaard, EU-chef, Dansk Erhverv Det kommende Europa-Parlament, som vælges i juni i år, får større indflydelse på EU

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVORDAN LOVGIVER EU?

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVORDAN LOVGIVER EU? Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVORDAN LOVGIVER EU? HVORDAN LOVGIVER EU? INDHOLD INTRO (ARK 1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK 2) 1. EU's

Læs mere

Revision af Udstationeringsdirektivet

Revision af Udstationeringsdirektivet Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0128 Bilag 17 Offentligt København, den 9. november 2017 Revision af Udstationeringsdirektivet Af Gunde Odgaard, Sekretariatschef i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet EU's ministerråd

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

EU s medlemslande Lande udenfor EU

EU s medlemslande Lande udenfor EU EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012 Dato:. januar Metode Feltperiode:. januar Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 1 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.0 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Præsidentiel og parlamentarisk styreform

Præsidentiel og parlamentarisk styreform Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis

Læs mere

Analyse fra Cevea, 3. juni 2009

Analyse fra Cevea, 3. juni 2009 03.06.09 EP-valget skuffer vælgerne Side 1 af 5 Analyse fra Cevea, 3. juni 2009 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk Skuffelse med stort S sådan dømmer

Læs mere

Tak for ordet og tak for, at vi har fået muligheden for at få vores sag taget op og bede om jeres hjælp for en sidste gang.

Tak for ordet og tak for, at vi har fået muligheden for at få vores sag taget op og bede om jeres hjælp for en sidste gang. Mojn så ved I da nok, hvor jeg kommer fra. Tak for ordet og tak for, at vi har fået muligheden for at få vores sag taget op og bede om jeres hjælp for en sidste gang. Undskyld mig, men jeg kan ikke lade

Læs mere

Dybe følelser og stærke holdninger

Dybe følelser og stærke holdninger Side 1 af 7 Danskerne og Euroen: Dybe følelser og stærke holdninger Spørgsmålet om dansk deltagelse i den fælles mønt er et spørgsmål, som vækker dybe følelser hos danskerne, viser en Gallup undersøgelse.

Læs mere

Interview with Niels Peter Nørring, 03.05.2013

Interview with Niels Peter Nørring, 03.05.2013 Interview with Niels Peter Nørring, 03.05.2013 Location: Axeltorv 3, Copenhagen. Interview is scheduled for 10AM. Interviewer: Hvad er din jobtitel? Niels Peter: Direktør for Miljø og Energi. Interviewer:

Læs mere

Spørg om EU. Folketingets

Spørg om EU. Folketingets Spørg om EU Folketingets EU-Oplysning Indhold Hvad er EU-Oplysningen? side 3 Vi finder svaret til dig side 4 Vores publikationer side 6 www.eu-oplysningen.dk side 8 Her finder du os side 11 Folketingets

Læs mere

Klassisk magtdelingslære:

Klassisk magtdelingslære: Kommissionen Klassisk magtdelingslære: 1) Lovgivende magt Parlamentet 2) Udøvende magt Regeringen: a) politisk (forslag til love) b) administrativ (implementering af love) 3) Dømmende magt EU har en dobbelt

Læs mere

Borgerforslag - støtterblanket

Borgerforslag - støtterblanket Borgerforslag - støtterblanket Du kan bruge denne blanket til at støtte et borgerforslag på www.borgerforslag.dk Støtten er anonym, således forstået at der ikke offentliggøres nogen personoplysninger om

Læs mere

Klassisk magtdelingslære:

Klassisk magtdelingslære: EU s politiske system I (12. februar 2007) Klassisk magtdelingslære: 1) Lovgivende magt Parlamentet 2) Udøvende magt Regeringen: a) politisk (forslag til love) b) administrativ (implementering af love)

Læs mere

Hvad vil de nye magthavere i EU? Mads Dagnis Jensen Institut for International Økonomi, Politik og Business

Hvad vil de nye magthavere i EU? Mads Dagnis Jensen Institut for International Økonomi, Politik og Business Hvad vil de nye magthavere i EU? Mads Dagnis Jensen (mdj.egb@cbs.dk) Institut for International Økonomi, Politik og Business Oversigt Det Europæiske Råd Europa-Parlamentet Europa-Kommissionen Den Europæiske

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om fælles strafferegler i miljøsager

Kommissionen fremsætter forslag om fælles strafferegler i miljøsager Europaudvalget EU-note - E 40 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Retsudvalget Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 15. februar 2007 EU-konsulenttjenesten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner.

[Indledning] 1. Tak for invitationen til at komme her i dag og tale om regeringens syn på internationale konventioner. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt Dato: 7. november 2016 Kontor: Task force Sagsbeh: Maria Aviaja Sander Holm Sagsnr.: 2016-0035-0378 Dok.:

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

DR Ligetil Opgaver til tema om folketingsvalg 2019

DR Ligetil Opgaver til tema om folketingsvalg 2019 Opgave 1: Quiz om læseforståelse I denne opgave skal du læse en artikel. Derefter skal du svare på nogle spørgsmål. Artiklen kommer frem, når du klikker på dette link: Folketingsvalget afgør, hvem der

Læs mere

Folketinget og Christiansborg

Folketinget og Christiansborg Folketinget og Christiansborg Velkommen til Folketinget Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte medlemmer diskuterer og vedtager

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner:

LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1 FAKTABOKS LANDSRETTENS oversigt over stridens 20 emner: 1. Sammenlægning af EF/EU til en union med retssubjektivitet ( juridisk person ). 2. Kompetencekategorierne 3. EU' s tiltrædelse af Den europæiske

Læs mere

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting.

To ud af tre danskere synes i dag, at det er en god ting, at vi er med i EU, og færre synes, at EU-medlemskabet er en dårlig ting. EUROPA-FLØJE Danskernes EU-skepsis falder undtagen på den yderste højrefløj Af Gitte Redder @GitteRedder Tirsdag den 31. oktober 2017 De mest højreorienterede danskere bliver stadig mere skeptiske over

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Retsudvalget 2018-19 REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 225 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 19. december 2018 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2014-15 (1. samling) REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 682 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor:

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. oktober 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Meget mere demokrati - også i folketinget

Meget mere demokrati - også i folketinget En artikel fra KRITISK DEBAT Meget mere demokrati - også i folketinget Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 16. december 2011 Den seneste tids afsløringer af lækager og indblanding i en konkret skattesag

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat, udarbejdet 26.06, rev. 28.06.16 LÆREN AF BREXIT.

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender Udvalget for Andragender 2018/2096(INI) 5.9.2018 UDKAST TIL BETÆNKNING om Ombudsmandens strategiske undersøgelse OI/2/2017 af gennemsigtigheden

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5)

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, oktober 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5) SOCIODEMOGRAFISK FOKUS Økonomisk og social sammenhørighed

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Det registrerede partnerskab

Det registrerede partnerskab Det registrerede partnerskab Det registrerede partnerskab (1989) En rigtig firserklassiker. Da den kom frem, var den nyskabende, og den er siden blevet genindspillet i mange andre lande. Den havde en lang

Læs mere

Forelæsning d. 7. februar 2013, Kompetencetildeling Se slide 02 om kompetencedeling i EU-ret mappe indhold

Forelæsning d. 7. februar 2013, Kompetencetildeling Se slide 02 om kompetencedeling i EU-ret mappe indhold Uge 6 Kapitel 2. EU's institutioner og kompetencer og deres praksis - set i henhold til bestemmelserne i Lissabon-traktaten (TEU og TEUF) 14. februar 2013 10:15 TEU- traktaten om den europæiske union Forelæsning

Læs mere

Der skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige

Der skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige KAPITEL 3: QUIZ Der skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige svar. PROBLEMET MED ENERGIDRIKKENE Hvorfor sender befolkningen repræsentanter til Nuuk? Det kun er de klogeste, der må

Læs mere

Borgerforslag - støtterblanket

Borgerforslag - støtterblanket Borgerforslag - støtterblanket Du kan bruge denne blanket til at støtte et borgerforslag på www.borgerforslag.dk Støtten er anonym, således forstået at der ikke offentliggøres nogen personoplysninger om

Læs mere

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0555 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0555 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0555 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.7.2013 COM(2013) 555 final 2013/0269 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af aftale mellem Den Europæiske

Læs mere

DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN

DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN DANSKERE: INDRE MARKED ER AFGØRENDE FOR VELSTANDEN Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems + 23 39 7 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Langt de fleste danskere anerkender det indre markeds og EU s positive bidrag

Læs mere

Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0386 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0386 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0386 Bilag 1 Offentligt Kulturministeriet, 26. september 2017 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på vegne af Den

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Byrådsmedlem på en gang både del af Slagelse Kommune og ikke

Byrådsmedlem på en gang både del af Slagelse Kommune og ikke Byrådsmedlem på en gang både del af Slagelse Kommune og ikke Man stilles op på en liste til kommunalvalget, men indvælges som person. Dette er udgangspunktet for måden, arbejdet i Byråd og udvalg fungerer

Læs mere

Dansk Folkeparti står foran en krise

Dansk Folkeparti står foran en krise Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

For at sikre den europæiske borgers kulturelle rettigheder, skal EU: Sikre at alle kan kommunikere med engelsk som fælles arbejdssprog.

For at sikre den europæiske borgers kulturelle rettigheder, skal EU: Sikre at alle kan kommunikere med engelsk som fælles arbejdssprog. The European Dream Indledning Nationalstaternes suverænitet er illusionen, der gør Europa sygt. Du læser hermed Radikal Ungdoms bud på fremtidens Europæiske Union. Det er vores drøm for Europa og vores

Læs mere

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning ÅRSPLAN 2016-17 2 3 Politisk indledning 4 EU er på dagsordenen! Og det er ikke kun her i Folkebevægelsen. Vi står som unionsmodstandere i en 5 situation, hvor EU's udvikling og situation, gør at mange

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.2.2017 C(2017) 477 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 3.2.2017 om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014 af 4. august 2014 om det arbejdsprogram

Læs mere

En demokratisk vej ud af krisen? National eller europæisk? Tore Vincents Olsen Lektor Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet

En demokratisk vej ud af krisen? National eller europæisk? Tore Vincents Olsen Lektor Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet En demokratisk vej ud af krisen? National eller europæisk? Tore Vincents Olsen Lektor Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Eurokriseløsninger En række topmøder mellem regeringsledere

Læs mere

***I UDKAST TIL BETÆNKNING

***I UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 26.3.2013 2012/0364(COD) ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et EU-program til støtte

Læs mere

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 26. februar 2003 (27.02) (OR. fr) CONV 571/03 NOTE

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 26. februar 2003 (27.02) (OR. fr) CONV 571/03 NOTE DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 26. februar 2003 (27.02) (OR. fr) CONV 571/03 NOTE fra: til: Vedr.: præsidiet konventet Udkast til artikel 24-33 i forfatningstraktaten INDLEDNING Konventet

Læs mere

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon. Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0788 Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0788 Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0788 Bilag 5 Offentligt Hr. José Manuel Barroso Formand for Europa-Kommissionen Rue de la Loi 200 B-1049 Bruxelles Det Internationale Sekretariat Christiansborg DK-1240 København

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.11.2018 C(2018) 7151 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 6.11.2018 om ændring af bilag II til delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014 om det arbejdsprogram

Læs mere

AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche

AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche AFSLØRING AF URENT TRAV I UNDERSØGELSE AF LÆGESKØN - om Randers Kommunes undersøgelse af lægeskøn fra Lægeservice og Vibeke Manniche INDHOLD SAGEN KORT 3 DOKUMENTATION 7 1. Randers Kommunes aftaler med

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

EP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER

EP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER EP-VALGET VARER TO UGER I DE DANSKE AVISER Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Når danskerne d. 26. maj 2019 skal stemme om, hvem der skal

Læs mere

Københavns Universitet. Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg. Published in: Politologisk Årbog

Københavns Universitet. Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg. Published in: Politologisk Årbog university of copenhagen Københavns Universitet Har EU-domstolen indflydelse på EU's politik? Martinsen, Dorte Sindbjerg Published in: Politologisk Årbog 2015-2016 Publication date: 2016 Document Version

Læs mere

Til orientering af Europaudvalget og Transport,- Bygnings- og Boligudvalget

Til orientering af Europaudvalget og Transport,- Bygnings- og Boligudvalget Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del Bilag 15 Offentligt EU-note Til orientering af Europaudvalget og Transport,- Bygnings- og Boligudvalget EU-Kommissionen vil forbyde sæsonbestemt

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE

VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE VENSTREORIENTEREDE ER MEGET MINDRE EU-SKEPTISKE END HØJREORIENTEREDE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME Danske vælgere er over en bred politisk kam særdeles

Læs mere

10083/16 mbn/js/hm 1 DGG 1A

10083/16 mbn/js/hm 1 DGG 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 10083/16 ECOFIN 590 UEM 248 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Tidl. dok. nr.: 13348/15

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk BØR ET VENSTREFLØJSPARTI I GIVET TILFÆLDE VÆLTE EN SOCIALDEMOKRATISK

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg 2013/1 BSF 14 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. oktober 2013 af Morten Marinus (DF), Mikkel Dencker (DF), Finn Sørensen (EL), Frank Aaen

Læs mere

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system?

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? To grundlæggende måder: 1) Via politiske partier (Ministerrådet, Parlamentet, Kommissionen). 2) Via interessegrupper: a)

Læs mere

Nej til patentdomstolen

Nej til patentdomstolen Stem nej til patentdomstolen den 25. maj 2014 Nej til patentdomstolen Hvis vi stemmer ja til patentdomstolen, kommer der til at gælde mange flere patenter i Danmark. Det vil skade samfundsudviklingen.

Læs mere

Beretning var måske alligevel ikke noget dårligt Radikalt år. Mere herom senere.

Beretning var måske alligevel ikke noget dårligt Radikalt år. Mere herom senere. Beretning 2015 2015 var bestemt ikke noget godt Radikalt år. Mere herom senere. 2015 var måske alligevel ikke noget dårligt Radikalt år. Mere herom senere. 2015 var året, hvor vi senest den 15. september

Læs mere

Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning.

Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning. Beretning 2019 Det er både med lidt vemod og en masse forventnings-glæde, at jeg skal aflægge denne beretning. Lidt vemod, fordi det bliver den sidste i Idom-Råsted regi, hvis bestyrelsens forslag om at

Læs mere

REKORDHØJ TILLID TIL EU BLANDT DANSKERNE

REKORDHØJ TILLID TIL EU BLANDT DANSKERNE REKORDHØJ TILLID TIL EU BLANDT DANSKERNE Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk RESUME: Danskernes tillid til EU har aldrig været stærkere. Det viser en sammenligning,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 5. februar 2015 Sag 150/2014 A kærer værgebeskikkelse vedrørende B (advokat Uno Ternstrøm, beskikket for A) (advokat Dorthe Østerby, beskikket for B) I tidligere

Læs mere