Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer mulighedsanalyse område Terslev

Transkript

1 Århusgade 88, København K DK - Denmark Phone: Rådhusgate Oslo NO - Norway Phone: Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer mulighedsanalyse område Terslev marts 2015

2 kolofon Faxe kommunes bygniger - optimering af kommunens bygningsarealer Opdragsgiver: Faxe Kommune - Center for Ejendomme Tingvej Haslev Kontaktperson: Jørgen Veisig Centerchef Denne rapport er udarbejdet af SIGNAL Århusgade 88, København Ø Kontaktperson: Direktør Per Feldthaus Projektleder Valinka Suenson Arkitekt Birgit Worm Indholdsfortegnelse Proces og metode 3 Procesforløb 4 Oversigtskort - skoler og institutioner 5 Kort over område 2 6 Muligheder ved ny disponering 7 Nuværende disponering 8 Ny disponering af funktioner 9 Disponering af udearealer 11 Disponering af institutioner 12 Inspirationssider 13 Baggrundsdata 17 2

3 Proces og metode Baggrund Faxe Kommune oplever faldende børnetal og lavere kapacitetsudnyttelse på sine skoler og i kommunens dagtilbud. Den lave kapacitet presser kommunen på både kvalitet og økonomi, og derfor ønsker man nu at undersøge muligheden for at skabe bedre rum og rammer til kommunens børn ved at sammentænke flere institutioner på samme matrikel, oftest ved at flytte dagtilbud, SFO og skolefunktioner ind under samme tag på kommunens 9 skoleafdelinger. Samtidig med der kigges på skole og daginstitutionsområdet, er der et ønske om også at se på de administrative bygninger for også her at opnå en bedre udnyttelse af de eksisterende kvm. Der er i alt afsat 50 millioner kr. til opdateringer og tilpasninger af de eksisterende arealer, både på skoleområdet og i de administrative bygninger. Pengene er afsat for at hæve kvaliteten og for at muliggøre bedre udnyttelse, så antallet af kvm i bygningsmassen samlet set kan reduceres. Beløbet skal også dække opdateringer af udearealer. SIGNAL Arkitekter forestår en kortlægning og analyse af mulighederne med afsæt i factfindingbesøg på hver af de ni afdelinger i kommunens tre skoledistrikter samt i de administrative bygninger. Ni skoler, et administrativt spor ti mulighedsanalyser For skoleområdet vil slutleverancen være ni minirapporter én for hver skoleafdeling der indeholder skitserede løsningsforslag på, hvordan der på den enkelte skole kan skabes det ønskede antal m2 og forsat bevares nogen velfungerende og trygge rammer for børnene inde såvel som ude. Omdrejningspunktet for alle områderne er at skabe rammer på hvor det gode børneliv er i fokus. For det administrative spor vil slutleverancen være en minirapport, der indeholder skitserede løsningsforslag på, hvordan der kan skabes plads til flere medarbejdere på færre rådhuse ved en optimering af de eksisterende rum og rammer, samt hvordan der kan opnås flerfunktionalitet og sambrug mellem kulturinstitutionerne. Formål med de 9 skoleområder At tydeliggøre projektets økonomiske og kvalitetsmæssige rationale og invitere til en diskussion om nye muligheder og udfordringer i forbindelse med øget sambrug mellem skoler, daginstitutioner og øvrige skolefunktioner. Derudover: At engagere ledelse og medarbejdere i projektet // at indkredse muligheder for at skabe lokal merværdi // at udfolde og konkretisere hvordan projektets overordnede målsætninger kan indfries lokalt. Metode for de 9 skoleområder SIGNAL gennemfører factfindingbesøg på alle 9 skoleafdelinger, indeholdende besøg på alle skoler og berørte daginstitutioner, der er i spil i forbindelse med en evt, sammenflytning. I forbindelse med hvert factfindingbesøg indgår en rundbordssamtale med deltagelse af alle områdets ledere. For hvert område afholdes der endvidere en workshop med fokus på, hvordan skolen kan transformeres til et børnehus, som rummer skole, SFO og daginstitutioner; herunder med vægtning af hvilke behov og hensyn, der er afgørende for at lykkedes med missionen. proces for de 9 skoleområder Der arbejdes ud fra en brugerinddragende proces, hvor skoleledere, skoleafdelingsledere, SFO ledere, klubledere, daginstitutionsledere, skolebestyrelsesrepræsentanter, forældrebestyrelsesrepræsentanter, MED/ AMR repræsentanter, samt repræsentanter fra Teknisk Service og Kommunale Bygninger har mulighed for at bidrage med egne erfaringer, ideer og behov både under processen og i forhold til de respektive løsninger. 3

4 procesforløb vision + behov factfinding Information Workshop Præsentation af Mulighedsanalyse LEDELSESWORKSHOP: FRA SKOLER TIL BØRNEHUSE Rundvisning og rundbordssamtale med involverede institutioner Informationsmøde med forvaltining og SIgnal Udvikling af: hovedgreb funktioner sambrug Arealer/ m2 Fremlæggelse af Placering af institutioner og muligheder for sambrug i de 9 områder Deltagere: Institutionsledere Deltagere: Institutionsledere og kernemedarbejdere Deltagere: Institutionsledere, nøglemedarbejdere, forældrerepræsentanter og øvrige interessenter Deltagere: Institutionsledere, nøglemedarbejdere, forældrerepræsentanter og øvrige interessenter Deltagere: Institutionsledere, nøglemedarbejdere, forældrerepræsentanter og øvrige interessenter signal 4

5 oversigtskort - fordeling af institutioner og skoler Terslev Haslev Dalby Karise Vestskolen Midtskolen østskolen Rønnede Faxe Faxe Ladeplads Nordskov / Haslev Valmuen Maglegården SFO Nordlyset Nordlyset skole Vibeeng / Haslev Lillebo Småfolket Regnbuen Troelsstrupgård Vibeeng SFO Terslev Vuggestue Børnehave Skole SFO Bavne / Dalby Dalby Børnehus Dalby Dagplejehus og klub SFodin Sofiendal / Haslev Børnehuset Frøen Klub Tingvej Musikskolen Menighedsfritidshjemmet Pastinakken Øen Dagpleje, Grøndalshuset Skolen ved skoven Møllevang / Rønnede SFO Hvepsereden Klub Møllen Børnehuset Møllen Sct. Georggården Rollo / Faxe Kridthuset Dagplejehuset Heimdal Rollingen Bakkedal Hylleholt / Faxe Ladeplads Mælkevejen Klub Sømandshjemmet SFO Hyllen Karise Karise børnehus SFO/Tandhjulet 5

6 kort over område 2 Institutioner Område 2 Terslev Vuggestue Terslev Børnehus Terslev Fritidshjem Vestskolen, afd. Terslev 6

7 Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer muligheder ved ny disponering Børnehave og vuggestue Børnehave og vuggestue placeres ved siden af hinanden og med direkte udgang til udearealer. Således kan personalet gøre brug af hinandens ressourcer. I græsareal foran boldbane etableres nyt rekreativt udeområde til aktiviteter og leg. Arealet afskærmes, så de mindste ikke trumles ned af skolens elever. Udearealerne udarbejdes, så de tilsvarer uderarealerne i dag i institutionerne. afd terslev skole Udeareal Parkeringsplads nedlægges, og der etableres nyt attraktivt udeareal. Køkken 10,8 m² intern rotation/ændringer på skole Lærerforberedelse Administrationen og lærerforberedelse samles og rykker til den del, hvor den nuværende børnehave ligger i. NED OP Gang 12,9 m² 11,1 m² 17,6 m² 20,1 m² Depot 4,6 m² Vindfang 3,7 m² 2,9 m² Gang/Garderobe 30,7 m² 31,1 m² Garderobe 6,1 m² 38,0 m² Depot 5,0 m² Fællessamling En stor sal deles mellem vuggetue, børnehave og skole til både individuelle og fælles arrangementer. Børnehave De store skoleklar børnehavebørn har lokaler på 1.sal, hvor også 0.klasse og 1.klasse sidder. Der er nem og direkte adgang til børnehavens andre lokaler. Bibliotek Biblioteket flytter til den del af bygningen, som den nuværende børnehave ligger i. TERSLEV BØRNEHUS Terslev Skolevej Haslev...Matr. nr. 16i. Terslev By. Terslev FAXE KOMMUNE - Frederiksgade Haslev STUEPLAN MÅL: 1:100 DATO: REV.: TEGN NR.:

8 nuværende disponering Planoversigten viser en disponering af funktioner og institutioner i Terslev skoles bygninger som det er i dag. afd terslev skole Farvesignatur Indskoling Mellemtrin Medarbejdere Fælles samling Bibliotek Faglokaler børnehave sfo Stuen Køkken 10,8 m² NED OP Gang 12,9 m² 11,1 m² Køkken 10,8 m² NED OP Gang 12,9 m² 11,1 m² 17,6 m² 20,1 m² 1.sal 17,6 m² 20,1 m² Depot 4,6 m² Vindfang 3,7 m² 2,9 m² Depot 4,6 m² 2.sal 3,7 m² Vindfang 2,9 m² Gang/Garderobe 30,7 m² Gang/Garderobe 30,7 m² 31,1 m² Garderobe 6,1 m² 31,1 m² Garderobe 6,1 m² Depot 5,0 m² 38,0 m² Depot 5,0 m² 3.sal 38,0 m² TERSLEV BØRNEHUS Terslev Skolevej Haslev...Matr. nr. 16i. Terslev By. Terslev FAXE KOMMUNE - Frederiksgade Haslev STUEPLAN MÅL: 1:100 DATO: REV.: TEGN NR.: 3.01 TERSLEV BØRNEHUS Terslev Skolevej Haslev...Matr. nr. 16i. Terslev By. Terslev FAXE KOMMUNE - Frederiksgade Haslev STUEPLAN 8 MÅL: 1:100 DATO: REV.: TEGN NR.: 3.01

9 Depot 4,6 m² 31,1 m² Vindfang 3,7 m² Depot 5,0 m² 2,9 m² Gang/Garderobe 30,7 m² Køkken 10,8 m² 38,0 m² 17,6 m² Depot 4,6 m² OP Gang 12,9 m² 31,1 m² 20,1 m² 11,1 m² Terslev Skolevej Haslev...Matr. nr. 16i. Terslev By. Terslev FAXE KOMMUNE - Frederiksgade Haslev MÅL: DATO: REV.: TEGN NR.: Vindfang 3,7 m² Depot 5,0 m² MÅL: 2,9 m² Gang/Garderobe 30,7 m² Køkken 10,8 m² 38,0 m² 17,6 m² DATO: REV.: OP Gang 12,9 m² 20,1 m² 11,1 m² Terslev Skolevej Haslev...Matr. nr. 16i. Terslev By. Terslev FAXE KOMMUNE - Frederiksgade Haslev TEGN NR.: Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer ny disponering af funktioner Funktionsrokade: Skole 0.klasse og 1.klasse får lokaler på 1.sal, hvor også de skoleparate børnehavebørn har lokaler. 2.klasse, 3.klasse og 4.klasse får lokaler på 2.sal. 5.klasse og 6.klasse får lokaler på 3.sal. Gymnastiksal og omklædning bliver som i dag. Hjemkundsskab placeres alene i stuen. Areal på 1.etage afgives til børnehave. Sløjd beholder placering i stuen. Depot beholder placering i stuen. Billedkunst beholder placering på 1.sal og kombineres med N/T. Håndarbejde rykkes fra 3.sal til 1.sal og ligger ved siden af billedkunst. IT rykkes fra 3.sal til 2.sal og etableres i tidligere 5.klasses lokale. Et grupperum etableres på 1.sal mellem to klasselokaler. To grupperum placeres på 2.sal mellem klasselokaler. SFO SFO bliver i nuværende bygning. Administration og forberedelse Administration og lærerforberedelse rykker til den ene del af det byggeri, som den nuværende børnehave ligger i. Fællesarealer Der etablers fællessamling i stueetagen, som er tilgængelig for alle Terslevs institutioner. Bibliotek rykker til den ene del af det byggeri, som den nuværende børnehave ligger i. Udearealer Skolens uderarealer opgraderes til attraktive opholds- og legearealer. Vuggestue/Børhenhavens udearealer udføres, så de tilsvarer nuværende faciliteter. afd terslev skole Stuen Vuggestue Terslev vuggestue flytter fra nuværende placering til Terslev Skole i lokalerne, hvor der i dag er bibliotek. Der etableres nyt rekreativt område langs boldbanen til udendørs aktiviteter og leg. Børnehave Terslev Børnehave flytter fra huset til skolens bygninger i lokalerne, hvor der i dag er lærerværelse, kontorer og hjemkundskab. De yngste børnehavebørn placeres i lokalerne med lærerværelse og kontorer, hvor de skoleklar børnehavebørn placeres på 1.sal, hvor også 0.klasse og 1.klasse sidder. Farvesignatur Indskoling Mellemtrin Medarbejdere Fælles samling/grupperum Bibliotek Faglokaler/værksted børnehave fritdshjem vuggestue Garderobe 6,1 m² TERSLEV BØRNEHUS NED Garderobe 6,1 m² TERSLEV BØRNEHUS STUEPLAN STUEPLAN 1: : NED Se større billede af disponering på næste side. 1.kl. 2.kl. 0.kl. 3.kl. 5.kl. 6.kl. 4.kl. 1.sal 2.sal 3.sal 9

10 ny Disponering af funktioner afd terslev skole Stuen 1.kl. 0.kl. Farvesignatur Indskoling Mellemtrin Medarbejdere Fælles samling/grupperum Bibliotek Faglokaler/værksted børnehave fritdshjem vuggestue Depot 4,6 m² 31,1 m² 20,1 m² 17,6 m² Vindfang 3,7 m² 2,9 m² Gang/Garderobe 30,7 m² Garderobe 6,1 m² 38,0 m² Depot 5,0 m² Køkken 10,8 m² TERSLEV BØRNEHUS NED OP Gang 12,9 m² 11,1 m² Terslev Skolevej Haslev...Matr. nr. 16i. Terslev By. Terslev 2.kl. 3.kl. 5.kl. 6.kl. 4.kl. Depot 4,6 m² 1.sal 2.sal 31,1 m² 38,0 m² Depot 5,0 m² 3.sal Vindfang 3,7 m² Garderobe 6,1 m² Køkken 10,8 m² 20,1 m² 17,6 m² 2,9 m² Gang/Garderobe 30,7 m² TERSLEV BØRNEHUS NED OP Gang 12,9 m² 11,1 m² Terslev Skolevej Haslev...Matr. nr. 16i. Terslev By. Terslev FAXE KOMMUNE - Frederiksgade Haslev STUEPLAN MÅL: 1:100 DATO: REV.: TEGN NR.: 3.01 FAXE KOMMUNE - Frederiksgade Haslev STUEPLAN MÅL: 10 1:100 DATO: REV.: TEGN NR.: 3.01

11 Depot 4,6 m² 31,1 m² Vindfang 3,7 m² Depot 5,0 m² MÅL: 2,9 m² Gang/Garderobe 30,7 m² Køkken 10,8 m² 38,0 m² 17,6 m² DATO: REV.: OP Gang 12,9 m² 20,1 m² 11,1 m² Terslev Skolevej Haslev...Matr. nr. 16i. Terslev By. Terslev FAXE KOMMUNE - Frederiksgade Haslev TEGN NR.: Depot 4,6 m² 31,1 m² Vindfang 3,7 m² Depot 5,0 m² 2,9 m² Gang/Garderobe 30,7 m² Køkken 10,8 m² 38,0 m² 17,6 m² OP Gang 12,9 m² 20,1 m² 11,1 m² Terslev Skolevej Haslev...Matr. nr. 16i. Terslev By. Terslev FAXE KOMMUNE - Frederiksgade Haslev MÅL: DATO: REV.: TEGN NR.: Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer disponering af udearealer Afd terslev skole Stuen Farvesignatur Indskoling Mellemtrin Fælles udeareal Fælles idrætsfaciliteter fritdshjem vuggestue børnehave Garderobe 6,1 m² TERSLEV BØRNEHUS NED Garderobe 6,1 m² TERSLEV BØRNEHUS NED STUEPLAN 1: STUEPLAN 1:

12 0 0 TP TP TT VM 400V VS VS EL-VENT EL-VENT KØL KØL 400V Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer disponering af institutioner terslev vuggestue - flytter til terslev skole ,9 m² Depot 4,4 m² Trappe 11,2 m² Køkken 12,3 m² 4000 OPV Garderobe 11,6 m² Gang 4,6 m² Gang 13,3 m² Teknik 1,6 m² ,7 m² ,0 m² Reng. Vindfang. 1,5 m² 1,3 m² 1,6 m² Fraflyttes BØRNEINSTITUTIONEN SKOVHUSET Terslev Bygade Haslev...Matr. nr. 3a. Terslev By. Terslev FAXE KOMMUNE - Frederiksgade Haslev STUEPLAN MÅL: 1:100 DATO: REV.: TEGN NR.:

13 inspirationssider - opgraderede udeområder aktiviteter og gøresteder til alle aldersgrupper For både daginstitutioner og skoler gælder det, at uderummet spiller en stor rolle. I dag mest som ramme for selvforvaltet leg med fokus på tryghed. Derimod er læringspotentialer i forbindelse med udemiljøet typisk underudnyttet. Rigtig mange skoler og daginstitutioner er begunstiget med udearealer, som rummer rigelig plads til eksempelvis at etablere nyttehaver, undervisningsfaciliteter til natur og teknik og højkvalitets-legeinstallationer, der inviterer til fysisk udfoldelse og udvikler kropslig-motorisk intelligens. Udnyt og opgradér udeområder til leg, læring og ophold, tilpasset de enkelte alderstrin. Giv mulighed for sambrug af faciliteter både til leg og læring. Lad børnene få muligheden til at tage faciliteter i brug på egne præmisser. OPGRADERET LEGEPLADS OG UDEOMRÅDER FOR INDSKOLING Eksempler på forskellige aktivitetsinstallationer til leg, læring og fysisk udfoldelse i uderummet - forhindringsbaner, balance, jorden er giftig, løbebane, tarzan-løjpe i skoven, osv. OPGRADEREDE UDEOMRÅDER FOR UDSKOLING Eksempler på forskellige aktivitetsinstallationer til leg, læring og fysisk udfoldelse i uderummet - forhindringsbaner, aktivitetssredskaber, balance, læringsstationer med Wi-Fi, parkour-baner, udendørs bordtennis, skate-område, samt hænge ud-steder med venner. OPGRADERET LEGEPLADS OG UDEOMRÅDER FOR MELLEMTRINNET Eksempler på forskellige aktivitetsinstallationer til leg, læring og fysisk udfoldelse i uderummet - læringsfelter, forhindringsbaner, balance, parkour-baner, bålplads, cykel-/løbebane igennem skolegården, hinke-spil, osv. 13

14 inspirationssider - fællesarealer for de mindste samspillende områder til leg, læring og ophold Etablering af zoner i gang- og fællesarealerne til leg og læring for skolens mindste elever er et simpelt indretningsgreb, der giver en optimering af skolens mange m2. Indrettes gange- og fordelingsarealer til leg, bevægelse og hygge, bliver de et supplement til klasselokalerne. Her må gerne løbes på gangene og der er lagt op til fysisk aktivitet mellem de enkelte lektioner. Fællesarealerne indrettes så de giver mulighed for leg, læring og socialitet og ved hjælp af specialinventar kan det underdeles i aktivitetsmiljøer, hvor eleverne har mulighed for at søge hen i alternative miljøer. I fællesarealerne er det muligt at trække sig tilbage fra de store fællesskaber til små nicher til ophold og stille arbejde, som formidler tryghed. En del af inventaret bør være nagelfast for at sikre ganglinjer og flugtveje, andet inventar er mobilt, således at fællesrummet nemt kan ryddes fri og bruges til samlinger. varierende aktiviteter til multihal eller gange Etabler varierende inventar der understøtter forskellige aktiviteter i rummene. Eksempelvis fælles samlinger, teater eller gruppearbejde. flerfunktionelt kantineområde Indret området således, at det også kan benyttes i undervisningstid til gruppearbejder, til frikvarter eller i SFO-tid til spil, tegning eller andre aktiviteter. Kantinen bør placeres centralt på skolen. mediatek eller pædagogisk service center Mediateket bør placeres meget centralt på skolen og indrettes monofunktionelt, for at gøre det anvendeligt til alle børn/ unge og til mange formål. Ved at indrette forskellige zoner åbnes mediateket op for en mere varieret brug, hvilket også gør det muligt for eleverne at benytte sig af det i SFO-tiden eller give de yngste børn fra børnehaven adgang til egnede omgivelser. 14

15 inspirationssider - personalefaciliteter arbejde er ikke et sted, men en aktivitet Lærere og pædagogers arbejdsdag består typisk af mange forskellige typer aktiviteter. Hvis man ønsker at skabe sammenhæng i hverdagen med synergi og tværfaglighed i teamsamarbejde, er det vigtig at sørge for, at de fysiske rammer understøtter dette. Forslag til indretning af følgende rumtyper: Stillekupe: Stillearbejdspladser til fordybelse. Disse foreslås indrettet som fællesejet stillekupe med aflåselige skabe til opbevaring af læreres egne effekter/ materialer og med borde, der kan indtages efter behov. Den største fleksibilitet opnås med deling af arbejdspladser efter clean desk princip, hvor bordet ryddes efter endt arbejde, således at en kollega kan indtage pladsen senere. Der arbejdes således ikke med privatejede skriveborde. Opbevaring af materialer og egne effekter opbevares i nærvedliggende skabe og ikke på bordet. STillekupéen Stille! Her arbejdes! Stillekupéen er særligt beregnet til koncentrationskrævende solistopgaver. Det er her du retter stile eller læser op på en kompliceret tekst. Ro & fordybelse. Aktiv zone: Forberedelsesfaciliteter i en mere aktiv zone for de medarbejdere, der gerne vil have mulighed for at kunne tale sammen. Den største fleksibilitet opnås med deling af arbejdspladser efter clean desk princip, hvor bordet ryddes efter endt arbejde, således at en kollega kan indtage det senere. En god idé er også flyverpladser, som indtages i kort tid til fx. mailtjek eller informationssøgning i pauser. Forberedelseslaboratoriet: Foruden stillekupe og aktiv zone anbefales det at etablere et forberedelseslaboratorium, hvor undervisere har mulighed for at bruge rummet på forskellig vis. Det er et værksted, hvor der er friere rammer for at klippe et nyt undervisningsforløb sammen, at fremstille effekter, der understøtter læringssituationen osv. Dette lokale kan bruges af flere (grupper) samtidig, det er muligt at booke hele lokale eller dele af det for en periode og lade tingene ligge fremme i dette tidsrum. Der er plads til ophæng, skrive på tavler/ vægge og præsentere for hinanden. Lokalet indrettes med fleksibelt inventar for at kunne bruges i mange sammenhæng. Møde- og samtalerum: : Det anbefales at etablere mindre møde- og samtalerum, hvor personale, administration og ledelse kan holder lukkede møder. den aktive zone og Møderum Her mødes lærerne ad hoc og planlagt, taler sammen og lægger den hurtige plan eller justerer kurs. Der afholdes møder mellem personale, administration, ledelse, osv. i åbne eller lukkede arealer. Der er arbejdspladser, hvor man rydder op efter sig, når man går, så kolleger kan bruge rummet. Placeres gerne tæt på/ i sammenhæng med rum for spisepause og social samling. forberedelseslaboratoriet I forberedelseslaboratoriet må man klippe og klistre og tage væggene i brug. Det er rummet man booker, når man som undervisningsteam skal designe et nyt undervisningsforløb eller planlægge en emne uge. Kreative projekter og work in progress. 15

16 inspirationssider - gangarealer til leg, læring, ophold udnyt gangarealer både til undervisning og pauser Gangarealer kan ved simple løsninger indrettes til attraktive aktivitetsrum, til brug i undervisning, samt til leg og hygge i frikvarterer. Der kan etableres muligheder som forhindringsbaner, podier/trappe, klatre-/ribbevæg og alle overflader kan bruges som aktive parter til både leg og læring. Indretningen skal afstemmes til de forskellige alderstrin og understøtte elevernes hverdag på bedste vis samt befordre at arealerne kan bruges døgnet rundt og aflaste klasselokalerne. Lockers langs vægge eller som rumdeler mod klasselokaler er egnet til opbevaring af tøj og værdigenstande, skaber mere luft i klasselokalerne og er med til at definere de ældste elevers hjemmebaser. INFORMATIVE PRINT TIL GULV OG VÆGGE - TIL AKTIVITET, LEG OG LÆRING Mulighed for at udsmykke vægge og gulve med informative folier - eksempelvis skabe tema-rum/zoner som skoven, søen, skyen. Brug gulvflader til læringsinstallationer - talorm eller løbehjulsbane. Muligheder til leg, bevægelse og motion Udnyttelse af vægflader og højden i rummet- til fysisk udfoldelse, ved at etablere klatrevæg, ophængning af reb eller opstille polstrede søjler. TRÆK UNDERVISNINGEN MED UD PÅ GANGEN Indret gangarealer med forskellige siddemuligheder, til individuelt lektiearbejde, opgaveløsning, eller til gruppearbejde. Etabler nicher, som giver ro og beskyttelse i store åbne rum. Overvej digitale skærme til undervisningsbrug. 16

17 Århusgade 88, København K DK - Denmark Phone: Rådhusgate Oslo NO - Norway Phone: Baggrundsdata

18 Terslev Vuggestue Karakteristika En udelivsinstitution DGI-certificeret idræt-, leg-, og bevægelsesinstitution En velfungerende institution Bygningen Oprindeligt en gammel skole, som nu er indrettet med to stuer Ikke fuldt udnyttede m2 på 1. sal, der fremstår slidt og mangelfuld Fodkoldt i stueetagen Udearealet er velfungerende og indrettet til gammeldags leg og fysisk udfoldelse Lang afstand til krybberum Mangel på opbevaringspladser særligt ved toilet og pusleplads Bygningen set udefra Velindrettede stuer potentialer / behov / ønsker Ønske om at flytte over til samme matrtikel som resten af institutionen Børnehuset ved siden af skolen og fritidshjemmet Ønske om fleksibilitet i forhold til at kunne optage flere børn i visse perioder Behov for fleksibilitet i personalegruppen særligt ved morgenåbning FAKTA/NØGLETAL Brugere Vuggestuebørn: 20 Medarbejdere i alt: 6,5 åbningstider Arealer Primære arealer: 171 BDA (m2): 310 Andel af BDA: 55% Slidte kvm på 1. sal Muligheder for arealoptimering Attraktive udearealer med plads til leg Attraktive udearealer med mange små rum 18

19 Terslev Børnehave Karakteristika DGI-certificeret idræt-, leg-, og bevægelsesinstitution Placeret på samme matrikel som skolen Brug af skolens gymnastiksal 2 gange ugentligt Personale deles med skolen ca 20 timer om ugen i indskolingen Brobygning fra børnehave til skole Førskolegruppen besøger fritidshjemmet 3 dage om ugen Bygningen Tidligere beboelsesbygning; dårligt udnyttede m2 på 1. sal Attraktive udearealer med god plads til fysisk udfoldelse Trængsel ved garderobe og trapper Belastet hovedindgang, som giver store udfordring i myldretiden Mangel på mødefaciliteter til bla, forældresamtaler Hovedindgang Garderobe med meget trængsel og trafik potentialer / behov / ønsker Ønske om fysisk samhørighed med vuggestue Ønske om at bevare den tætte nærhed til skole og fritidshjem Ønske om sammenbygning med skolen Ønske om mere garderobeplads Behov for at kunne samle børn på tværs af stuerne til morgenmad i morgentimerne Ikke fuldt udnyttet 1. sal Behov for bedre samlingsted til morgenmad FAKTA/NØGLETAL Brugere Børnehavebørn: 52 Medarbejdere i alt: 7 Arealer Primære arealer: 142 BDA (m2): 455 Andel af BDA: 31% åbningstider Velindrettede udearealer Mulighed for forskellige former for leg 19

20 Terslev Fritidshjem Karakteristika En udendørsinstitution, hvor de fleste aktiviteter foregår i udearealerne Indendørsareal bruges mest om morgenen og sen eftermiddag (når det er blevet mørkt) Bygningen Tidligere beboelsesbygning Velfungerende udearealer med værksteder, bålpladser og plads til leg og bevægelse Bygningens indretning er blevet nedprioriteret til fordel for udeareal og er ikke optimalt; dårligt udnyttede m2 på 1. sal Meget lille indgangsparti, giver trængsel ved spidsbelastning Hovedbygning Mindre indendørsfaciliteter potentialer / behov / ønsker Ønske om bedre udnyttelse af personale og synergi mellem institutionerne Behov for større sal til samlinger Kvaliteten i udendørsarealerne skal bibeholdes Ønske om fælleskontor for hele personalegruppen sammen med skolen Plads til leg Urtehave FAKTA/NØGLETAL Elever: ca Alderstrin 0-3. klasse Arealer Primære arealer: 142 BDA (m2): 455 Andel af BDA: 31% Værksteder og bålplads Miljøbevidsthed 20

21 Vestskolen, afd Terslev Karakteristika En skole placeret midt imellem to landdistrikter 1 spor; 0. til 6. klasse En ældre bygning, som fremstår harmonisk Bygningen Overvejende god stand og god plads til eleverne Nyere tilbygning, som rummer bibliotek og administration + lærerværelse Investeringer i efterisolering og lyddæmpning - også i gangarealer Lærerforberedelse optager mange m2 God nærhed til udearealer, boldbane, stor og lille skov potentialer / behov / ønsker Savner udendørsklasselokale til fx Natur/Teknik Ser gerne at visse af deres funktioner åbnes op for flere brugere, både før, under og efter skoletid Ønsker at blive byens midtpunkt med aktiviteter hele dagen Ønske om fælles personalerum/arbejdspladser for samtlige institutioner Gamle garager kan omdannes til attraktive værksteder mv. Omlægning af p-pladser og udearealet kan overvejes Hovedindgang Mulighed for bedre udnyttelse af udearealer Ny tilbygning Potentiale for bedre arealanvendelse FAKTA/NØGLETAL Elever: 115 Medarbejdere i alt: 9 Arealer Primære arealer: 1321 BDA (m2): 2563 Andel af BDA: 52% Stort og rummeligt bibliotek Central samlingssal med mulighed for fællesarrangementer og flere brugere 21

22 opsamling fra workshop d Indenfor dette tidsrum er der aktiviteter og børn i institutionerne Vuggestue x x x x x x Børnehave x x x x x x Fritidshjem x x x x Skole x x x x x Fritid x x Fra klokken 16 og frem bliver institutionerne primært brugt til forældremøder tidlig morgen og sen eftermiddag Der kan drages store personalemæssige fordele ved at være sammen om børnene i både de tidlige morgentimer og sene eftermiddagstimer. Fritidshjem Det anbefales, at især fritidshjemmets udendørsarealer åbnes op, så de bliver tilgængelige for skolens elever i løbet af dagen. brug af rum og rammer over dagen// Morgen /formiddag Daginstitutioner samt fritidshjemmet holder åbent om morgenen. Dagtimer Samtlige institutioner har aktivtieter i løbet af dagen. Fritidshjemmet i mindre grad. Eftermiddag Skolen og daginstitutionerne lukker. Fritidshjemmet har aktiviteter. Aften Fritidshjemmet lukker og fritidsbrugere kommer ind på skolen. Fritidsbrugere Der er kapacitet og faciliteter til rådighed til flere fritidsbrugere fra sen eftermiddag og frem. 22

23 opsamling fra workshop d Sambrug af rum og rammer// Der er stor villighed fra samtlige institutioner om at flytte sammen på skolens matrikel og være fælles om faciliteterne. I den forbindelse er der et stærkt ønske om at samle de forskellige personalegrupper i fælles personalerum. Der skal defineres klare linjer for hvem der ejer hvilke lokaler? Hvem har ansvaret for at opdatere med materialer, oprydning og vedligeholdelse? Profilen som en idræt - og udelivsinstitution skal bevares, også selvom indendørsaktiviteterne forbedres. En definition af særeje vs. fælleseje skal klarlægges. Regler for oprydning og respekt for hinandens projekter skal etableres. Der skal etableres en fælles kultur, et fælles ansvar. Der er enighed om, at særligt samlingssalen rummer et stort potentiale for sambrug til alles gavn og glæde. SFO 2 Fra sommeren kommer SFO2 tilbage på skolen ( klasse) Faciliteter der ønskes adgang til, og som kan deles med andre Samlingssal (Vuggestue, Børnehave, Fritidshjem og Skole) Gymnastiksal (Børnehave) Natur/Teknik (Børnehave) Billedkunst (Børnehave) Hjemkundskab (Vuggestue, Børnehave, Fritidshjem) Mediatek (Vuggestue, Børnehave, Fritidshjem) Sløjd (Børnehave, Fritidshjem) Musiklokale (Vuggestue, Børnehave, Fritidshjem) Udearealer Der er enighed blandt alle institutionerne om, at udendørsarealerne skal være attraktive og tilgængelige for alle aldersgrupper. Faglokaler Faglokalerne er eftertragtede faciliteter for alle instutitionerne, da de rummer potentiale for aktiviteter for samtlige aldersgrupper Samlingssal Samlingssalen rummer et stort potentiale, der med rette indretning og inventar kan tilbyde aktiviteter for alle aldersgrupper 23

24 opsamling fra workshop d Visioner og målsætning Ønsker til rum og rammer fællesskab fælles kultur fælles værdigrundlag for hele landsbyordningen fælles personalerum, kontor, lokaler mm Flerfunktionel samlingssal ønsker til kommende vaner åbenhed tillid stærkere fællesskab oprydning fælles oplevelse af at være én samlet gruppe klar placering af kerneydelser og ansvar værdigrundlaget: Alle flytter ud, inden alle flytter ind igen. Sammen 24

25 Ejendomsstrategien 25

26 Indholdsfortegnelse Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer Den politiske beslutning v/jørgen Veisig Procesbeskrivelse v/jørgen Veisig 26

27 Den politisk beslutning om denne proces 27

28 Politisk beslutning Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer Den kommunale bygningsmasse reduceres, således at der fra 2017 spares årligt 12 mio. kr. på bygningsdrift og vedligeholdelse. Målet er forbedret standard og bedre udnyttelse af bygningerne. Udearealerne ved de bygningscentre, der etableres, skal have et markant løft samtidig med opgraderingen bygningerne. Der tages udgangspunkt i de fremlagte projekter fra Center for Ejendomme. Konkret opereres med 9 områdeprojekter: Faxe Ladeplads, Faxe, Karise, Rønnede/Kongsted, Dalby, Terslev, Haslev 1/Nordskov, Haslev 2/Sofiendal og Haslev 3/Troelstrup. Pga. faldende børnetal tages udgangspunkt i skoler og daginstitutioner i de 9 projektområder og der bliver et 10. projekt hvor der ses på alle øvrige typer kommunale bygninger, der også kan indgå. I perioden frem til sommerferien 2015 udarbejdes et projekt for hvert af de 10 områder. Brugere, bestyrelser og medarbejdere inddrages i projekterne. Faglige og økonomiske forhold afdækkes, og der gennemføres en konkret høring af brugere og institutioner inden endelig politisk beslutning. (fortsættes) 28 4

29 Politisk beslutning (fortsat) Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer Hvert af de konkrete projekter fremlægges til politisk behandling i udvalg og byråd forventeligt inden sommerferien 2015, hvorefter udbuds- og anlægsfasen igangsættes. Der opereres kun med en driftsbesparelse på 3 mio. kr. i Den opnås ved at sælge/nedrive bygninger, der allerede er rømmet helt eller delvist. Der er generelt enighed om, at tiloversblevne bygninger nedrives hvis de ikke er solgt efter ½ år. Der afsættes 50 mio. kr. til opgraderingerne inde og ude, Herunder 5 mio. kr. til opgradering af faglokaler på skolerne. Beløbet er fordelt med 25 mio. kr. i 2015 og 25 mio. kr. i

30 Procesbeskrivelse 30

31 Rammer for interessenters Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer arbejde indtil sommer 2015 Ønsket er en proces, hvor ansatte og de daglige brugere kan medvirke til at få skabt den bedste løsning. At klæde arkitekterne på til at omsætte behov til konkrete forslag. Processen indtil sommeren 2015 skal resultere i at politikerne, kan tage strategiske beslutninger om, hvilke ejendomme der kan bestå og ændres, samt hvilke der kan afhændes. Beslutningsgrundlaget vil ikke være færdige bygningstegninger, der kan bygges om efter, men arkitektskitser, der er til at forholde sig til og som viser at behovene er dækket. Detaljerede tegninger vil først blive udarbejdet i den efterfølgende projektering, som anvendes til udbud. Som ved nybyggeri vil man gerne høre brugernes behov, ønsker og forslag til bygningernes udformning og indretning. Som ved nybyggeri er det ikke brugerne, der tegner bygningerne, men arkitekter som omsætter brugerbehov med brug af deres faglige viden 31 7 og de seneste erfaringer fra lignende bygninger.

32 Procesbeskrivelse 1 Opstart af processen med lederne Møde for ledere af institutioner og skoler med information om politisk beslutning og den kommende proces. 2 Besøg på stederne og intromøde med de udpegede interessenter Rundvisning på alle institutioner/skoler/afdelinger og fortælling om stedets dagligdag. Intromøde med de udpejede interessenter fra hvert geografiske område. 3 Workshops om muligheder og idéer Muligheds workshop med interessenter om børnenes dagligdag, pædagogiske og læringsmæssige muligheder og bygningsmæssige udfordringer. 4 Forslag til ændringer Fremlæggelse af løsningsforslag for interessenterne fra hvert område. 5 Høring, politiske behandling og beslutning Skriftlig høring ejendomsstrategiforslag 19/3 10/4 Politisk behandling i fagudvalg og byrådets beslutning ud fra forslag og høringssvar 32 8

33 Processen indtil nu Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer Vi har i processen holdt møder med skole- og institutionslederne, vi har været på besøg i bygningerne, hvor vi er blevet vist rundt af lederne og fået et godt indblik i institutionen og dagligdagen, hvad der fungerer godt og hvor man kunne ønske sig forbedringer (factfindings). Efter besøgene har vi har haft rundbordssamtaler med lederne fra hvert af de 9 geografiske område, hvor de har haft lejlighed til at drøfte sambrug på tværs af bygningsmassen og lære hinanden bedre at kende. Vi har holdt intromøde for alle interessenter, altså samme deltagere som ved dette møde, hvor der er givet information om rammen og baggrunden for arbejdet og processen, og det er vores oplevelse at det er på intromøderne at interessenterne virkelig har stillet spørgmålene til projektet og fået afklaret deres egen rolle. Der har været ideworkshops i alle 10 spor, hvor behov og 33 sambrugsmuligheder og målsætninger har været i spil.

34 Processen fremover Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer Den hidtidige proces er nu omsat til konkret forslag som gennemgås af SIGNAL. Forslaget tager udgangspunkt i den nuværende skolestruktur. I har fra 19/3 10/4 mulighed for at afgive høringssvar. Der er herudover også udarbejdet forslag som kan bringes i spil hvis man beslutter en samling af overbygningen på Østskolen og/eller Midtskolen, men det er ikke det der skal tages stilling til i høringen

35 Proces frem til byrådsbeslutning Offentliggørelse af forslag, 19. marts Alle forslag offentliggøres på kommunens hjemmeside Høringsperiode, 19. marts til 10. april Alle forslag er i høring hos områdernes interessenter. Politisk behandlingsproces, 18. maj til 9. juni Ejendomsstrategiforslag sendes til kommentering i politiske udvalg BESK, EKU, BFU, UDD, SSU. Kommentarer fra udvalgene sendes med til behandlingen i TMU/ØKU/BR hhv. 9. juni 2015 Politisk beslutning i byrådet 35