Tryghedsundersøgelse P O A. Eftermåling og perspektiv Nørager og Søstjernevej, Søgræsvej, Koralvej og Konkylievej

Transkript

1 Tryghedsundersøgelse Eftermåling og perspektiv P O A Nørager og Søstjernevej, Søgræsvej, Koralvej og Konkylievej Netværkssekretariat for Sundhed og trivsel i boligområderne Sønderborg Andelsboligforening og Sønderborg Kommune Udarbejdet af Analysekonsulent Ruben Lindberg, februar 2012

2 T ryghedsundersøgelse PO A Nørager og Søstjernevej m.fl. februar IND L E DNIN G BAGGRUND OG TILTAG M E T O D E DATAINDSAMLING SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE Spørgeskemaindhold Gennemførelse distribution og indsamling Svarprocent Repræsentativitet Signifikans og generalisérbarhed A N A L YSE TRYGHEDSKARAKTERISTIK STATUS OG PERSPEKTIV Generel tryghed Faktuel tryghed Subjektiv tryghed Områdegeografisk tryghed Potentiel forandring af tryghedsniveau og årsager herfor Synlighed Tilliden før og nu ANMELDELSER OG SIGTELSER OPFØLGENDE INTERVIEWS MED POA-AKTØRER TRYGHEDSINDEKS Baggrund og opbygning Samlet indeks Fra fire case-scenarier til endelig indeks K O N K L USI O N L I T T E R A T UR BI L A G A. BESKRIVELSE AF POA-SAMARBEJDET B. TRYGHEDSINDEKS

3 T ryghedsundersøgelse PO A Nørager og Søstjernevej m.fl. februar Indledning Som et led i den boligsociale indsats gennemførte Netværkssekretariat for sundhed og trivsel i boligområderne et samarbejde mellem Sønderborg Andelsboligboligforening og Sønderborg Kommune, støttet med midler fra Landsbyggefonden i efteråret 2008 en beboerundersøgelse i fem udvalgte boligområder i Sønderborg by. 1 Formålet med undersøgelsen var at få afdækket områdernes sociale kapital, de boligsociale udfordringer og beboernes egne ønsker og behov med særlig fokus på sundhed og trivsel. 2 Et af temaerne i beboerundersøgelsen omhandlede en statuskarakteristik af tryghedsgraden og kriminaliteten i boligområderne. Her blev pulsen taget på beboernes egen oplevelse af tryghed målt på forskellige niveauer såvel som kriminalitetsfrekvensen indgik som parameter i form af politiets områdefordelte anmeldelsesstatistik. Siden 2008 har udarbejdet to eftermålinger af trygheden i de områder, hvor særlige initiativer til at mindske kriminalitet og øge den generelle tryghed har været iværksat. De første eftermålinger, som er foretaget i boligområderne Stenbjergparken og Kløver- Hvedemarken, har begge afdækket en positiv fremgang bestående af markante forbedringer af beboernes selvoplevede tryghed, såvel som en faldende kriminalitet. 3 Herværende undersøgelse markerer den tredje eftermåling i rækken og tager udgangspunkt i boligområderne Nørager og Søstjernevej, Søgræsvej, Koralvej og Konkylievej (fremover Søstjernevej m.fl.). Udover POA-samarbejdet deltager Netværkssekretariatet for sundhed og trivsel i boligområderne også i det tværgående Lokalråd+ - et samarbejdsforum mellem kommune og politi. Lokalråd+ har et løbende fokus på den lokale kriminalitetsudvikling og særlige kriminalitetsramte områder således, at problem-, risiko- og udviklingsområder identificeres tværkommunalt i de tidlige faser. 4 1 De omtalte områder er Stenbjergparken, Kløver- Hvedemarken, Nørager, Jørgensgård og boligområdet Søstjernevej, Søgræsvej, Koralvej og Konkylievej. 2 Undersøgelsen kan downloades her: 3 Se hhv. Lindberg, Ruben. Netværkssekretariatet for Sundhed og trivsel i boligområderne. Tryghedsundersøgelse Eftermåling og perspektiv Kløver- Hvedemarken marts 2010., og Lindberg, Ruben. Netværkssekretariatet for Sundhed og trivsel i boligområderne. Tryghedsundersøgelse Eftermåling og perspektiv Stenbjergparken august Yderligere beskrivelse af fora for politi-kommunesamarbejdet findes her: 3

4 T ryghedsundersøgelse PO A Nørager og Søstjernevej m.fl. februar Baggrund og tiltag I 2010 blev områderne Nørager og Søstjernevej m.fl. placeret på den daværende regerings liste over 5 Denne indplacering har medført en række forskellige krav til tiltag, hvoraf ét af dem bl.a. har været, at der skulle ske en styrket indsats fra hhv. boligorganisation, kommune og politiets side med henblik på at bekæmpe kriminalitet og dernæst øge trivslen og trygheden i områderne. Som et led i den styrkede indsats blev der således i 2011 iværksat et intensiveret samarbejde mellem Sønderborg Politi, Sønderborg Andelsboligforening, Sønderborg Kommune, afdelingsbestyrelserne i Nørager og Søstjernevej m.fl. samt andre lokale aktører. Samarbejdet under navnet POA (problemorienteret arbejdsmetode) går ud på at koordinere og sikre en proaktiv og forebyggende indsats i forhold til børn og unge. 6 I den lokale handlingsplan for den styrkede indsats fremgår følgende: Kommunerne og politiet vil sammen og hver for sig med interessenter i lokalsamfundet forebygge og bekæmpe kriminaliteten gennem et kontinuerligt og intensivt samarbejde og med tiltag på en bred vifte af områder. I samarbejdet mellem kommunerne og politiet vil blive udfærdiget skræddersyede operationsplaner for den lokale ghettoindsats. Indsatsen bygger blandt andet på en forøgelse af antal sigtelser i forhold til antal anmeldelser i ghettoområderne samt en hurtig sagsbehandlingstid 7 POA-tiltaget i Nørager og Søstjernevej m.fl. har kørt hele 2011 og herværende undersøgelse tager udgangspunkt i en før- og en eftermåling af trygheden i Nørager/Søstjernevej m.fl. med henblik på at identificere effekten af den iværksatte indsats. 5 Listen dækker over boligområder med særlige udfordringer i forhold til tilknytning til arbejdsmarked/ uddannelse, etnicitet og kriminalitet. For yderligere information om baggrund og kriterier for indplacering på listen se her: df 6 Deltagende parter i POA-samarbejdet er foruden Sønderborg Politi bestående af repræsentanter fra hhv. SSP, gadeplan og skole i Sønderborg Kommune. Hertil kommer beboerrådgiver og ejendomsfunktionærer fra SAB. For en mere udførlig beskrivelse af POA se bilag A. 7 Se hele handleplanen her: C33CD2ADE681/0/Handleplan2011lokalraadSoenderborg.pdf 4

5 T ryghedsundersøgelse PO A Nørager og Søstjernevej m.fl. februar Metode I det følgende vil de forskellige data, som ligger til grund for tryghedsundersøgelsen blive præsenteret sammen med en beskrivelse af indhold og gennemførelse i forbindelse med den ny spørgeskemaundersøgelse Dataindsamling Det anvendte datamateriale består af følgende elementer: Surveys: Tryghedsundersøgelsen bygger overordnet på en før- og eftermåling foretaget gennem to mindre spørgeskemaundersøgelser med godt ét års mellemrum. Begge spørgeskemaundersøgelser fra hhv og 2012 tager udgangspunkt i identiske spørgsmål fra den første undersøgelse: Sundheds- og trivselsundersøgelse i boligområderne fra dec. 2008, som ligeledes vil indgå i perspektiveringsøjemed. Spørgeskemadelen vil blive gennemgået nedenfor i kap Udover spørgeskemaundersøgelserne er der foretaget nogle korte opfølgende interviews med relevante aktører fra POA-samarbejdet, herunder repræsentanter fra Sønderborg Politi, afdelingsformænd, lederen af Fristedet, ejendomsfunktionærer og repræsentanter fra hhv. skole, SSP og gadeplan. Til sammenligning er inddraget de to tidligere tryghedsundersøgelse fra Kløver- Hvedemarken og Stenbjergparken hvor POA-tiltagene ligeledes har været iværksat. Registerdata: Sønderborg Politis anmeldelsesstatistik for områderne Nørager og søstjernevej m.fl. 2008, 2010 og 2011 samt inddragelse af den områdefordelte anmeldelsesstatistik for alle fem boligområder identiske år. Sigtelsestal (samtlige sigtelser) for Nørager og Søstjernevej m.fl., Syd og Sønderjyllands Politi Danmarks Statistiks anmeldelsesstatistik for Sønderborg Kommune 2008 og 2010 på gerningskoderne: Voldsforbrydelser, trusler, hærværk, tyveri, brugstyveri og indbrud. KÅS-tal (Kommune Års Service) med udgangspunkt i socioøkonomiske nøgletal i de fem boligområder i årene

6 T ryghedsundersøgelse PO A Nørager og Søstjernevej m.fl. februar T ryghedsindeks: Der er udarbejdet et tryghedsindeks, som består af en kobling mellem de to surveys og de lokale anmeldelsesstatistikker. Baggrunden herfor er, at Center for Boligsocial Udvikling i en nylig udkommet evalueringsrapport af det kriminalitetsforebyggende tiltag Hotspot netop anbefaler udarbejdelsen af tryghedsindeks som arbejdsredskab på det boligsociale område. 8 Da brugen og udarbejdelsen af tryghedsindeks er noget forholdsvist nyt, skal herværende indeks kun betragtes som et inspirationsudkast til det ekstra, det vil kræve, at udarbejde en mere omfattende udgave. Tryghedsindekset beskriver med gode grunde kun de fem boligområder og disses indbyrdes forhold. Indtil videre er det så vidt vides kun Københavns Kommune, der i et samarbejde med Danmarks Statistik har udarbejdet et tryghedsindeks gældende for samtlige bydele og distrikter i Københavns kommune, og det arbejde, som blev færdigt i 2009, har taget et år. Det betyder også, at en række forudsætninger i herværende indeks ikke vil være til stede, idet indeksets metode, størrelse på survey-del mv. er foretaget retrospektivt med udgangspunkt i det forhåndenværende materiale fra Sundheds- og trivselsundersøgelsens trygheds- og kriminalitetskapitel fra At indeksets survey-del kun bygger på besvarelser fra de fem boligområder betyder ligeledes, at et egentligt standardiseringsgrundlag på kommuneniveau ikke er til stede. Indekset siger derfor alene noget om tryghedsniveauerne de fem boligområder imellem ud fra et fælles gennemsnit. 8 Center for Boligsocial Udvikling, Notat om hotspotmodellen - Fælles fodslag skaber tryggere områder, s. 34 6

7 T ryghedsundersøgelse PO A Nørager og Søstjernevej m.fl. februar Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaindhold Tryghedsundersøgelsens spørgeskema er blevet udarbejdet dels med udgangspunkt i tryghedsafsnittet i den tidligere Sundheds- og trivselsundersøgelse og dels en række nye spørgsmål. Temaerne omkranser trygheden på forskellige måder og inddrager alt lige fra tilliden til en række samfundsinstitutioner, konkrete utryghedselementer samt årsagerne hertil. Endvidere spørges der til beboernes egne evalueringer af trygheden i den forløbne periode, hvor POA-tiltaget har kørt. Udover baggrundsvariable består spørgeskemaet af følgende indikatorer: Subjektiv tryghed Ved subjekt tryghed forstås forskellige utryghedsskabende elementer, som kan medvirke til utryghed, uden at disse nødvendigvis behøver at være direkte erfaret af svarpersonen. 9 Spørgsmål omkring subjektiv tryghed er hentet fra Sundheds- og trivselsundersøgelsen og kan derfor sammenlignes med 2008-niveauet. Faktuel tryghed Den faktuelle tryghed omhandler, hvorvidt beboerne selv har været udsat for enten indbrud, vold, hærværk m.m. inden for en tidsafgrænset periode. Spørgsmål omkring den faktuelle tryghed er hentet fra Sundheds- og trivselsundersøgelsen og kan sammenlignes med 2008-niveauet. Generel tryghed Den generelle tryghed relaterer sig til beboernes overordnede tryghed i boligområdet. Spørgsmål vedrørende den generelle tryghed er hentet fra Sundheds- og trivselsundersøgelsen og kan sammenlignes med 2008-niveauet. Områdegeografisk tryghed Den områdegeografiske tryghed beskriver trygheden lokalt i boligområdets generelle geografiske variation. Dvs. at beboerne her har angivet, hvor i boligområdet det er utrygt at færdes ud fra dels en række forhåndsdefinerede lokaliteter og dels en åben svarkategori. 9 Begrebet subjektiv tryghed er en almindelig anvendt betegnelse inden for kriminologien. Se fx Balvig, Flemming. Politireformen år to

8 T ryghedsundersøgelse PO A Nørager og Søstjernevej m.fl. februar Potentiel forandring af tryghedsniveau og årsager herfor Spørgsmålet vedrørende en potentiel forandring af tryghedsniveau er beboernes mulighed for at evaluere, hvorvidt oplevelsen af tryghed har været enten stigende eller faldende i det forløbne år. Ved oplevelsen af øget tryghed spørges ind til, hvilke konkrete årsagsfaktorer, som svarpersonerne mener, har haft indflydelse på ændringen i tryghedsniveauet. Synlighed Omkring synlighed er beboerne blevet spurgt ind til, hvorvidt og i hvilket omfang de har observeret politiets tilstedeværelser i området. Tillid I forhold til tillid er beboerne blevet spurgt omkring graden af tillid til hhv. skole, politi, kommune og læge. Mest relevant her er tilliden til politi og kommune. Spørgsmål vedrørende tillidsgrad er hentet fra Sundheds- og trivselsundersøgelsen og kan sammenlignes med 2008-niveauet Gennemførelse distribution og indsamling Tryghedsundersøgelsens spøgeskema er modsat Sundheds- og trivselsundersøgelsen kun distribueret i papirudgave. Skemaerne er blevet husstandsomdelt, hvor hver husstand har modtaget to spørgeskemaer. Svarperioden var 14 dage, og skemaerne er blevet afleveret i lukkede svarkuverter på gårdmandskontoret for at sikre anonymitet. En uge inde i svarperioden blev der sat huskeopslag op i samtlige opgange Svarprocent Antallet af voksne personer i Nørager og Søstjernevej m.fl. er jf. KÅS-tallene (pr. 1/1/2011) på i alt 868 personer. Dette tal skal korrigeres yderligere, idet distributionen af spørgeskemaerne er foregået ved, at hver husstand har modtaget 2 spørgeskemaer. Den korrekte grundpopulation er derfor 295 (=samtlige husstande, hvori der kun bor 1 voksen) (=samtlige husstande med 2 eller flere selvom husstanden potentielt kunne bestå af flere end 2 voksne. Den personopgjorte grundpopulation er herefter inkl. ufremkommelige postkasser = 771 personer. 8

9 T ryghedsundersøgelse PO A Nørager og Søstjernevej m.fl. februar I nedenstående figur er spørgeskemaundersøgelsens vej fra bruttopopulation og til endelig svarprocent illustreret gennem fordelingen af bortfald. Figur 1 Bruttopopulation n = 868 (Kåstal jan. 2011) Bortfald Antal personer i husstande med 3 eller flere voksne n = 67 Nettopopulation Potentielle svarpersoner n = 771 Spørgeskemabesvarelser n = 134 Bortfald Ufremkommelige postkasser (personopgjort) n = 30 Bortfald Ikke besvaret spørgeskemaet n = 637 Bortfald For mangelfulde besvarelser n = 3 Endelig svarpopulation n = 131 (17 %) Repræsentativitet Et væsentligt element for validiteten af spørgeskemaundersøgelsen er, at stikprøven i form af de indkomne besvarelser i videst muligt omfang repræsenterer områdernes beboersammensætning. Til belysning af dette er den reelle beboersammensætning sammenlignet med beboersammensætningen for de deltagende svarpersoner i nedenstående tabel. Tabel 1 Alder 18-24: 25-34: 35-49: 50-64: 65+årige: Andel beboere i Nørager og Søstjernevej m.fl. (KÅS-tal pr. 1/1/2011) 17,5 % 23,9 % 31,8 % 16,0 % 10,8 % Andel besvarelser i Tryghedsundersøgelsen ,4 % 16,9 % 33,8 % 20,8 % 23,1 % Afvigelse i % - point - 12, ,8 + 12,3 Køn 10 Etnicitet Kvinder Mænd Anden etnisk herkomst: Dansk etnisk herkomst: 57,8 % 42,2 % 54,2 % 45,8 % 31,3 % 68,7 % - 26,5 + 26,5 10 Kønsfordeling fremgår ikke af KÅS-tallene 9

10 T ryghedsundersøgelse PO A Nørager og Søstjernevej m.fl. februar Som man kan se, er de mindste aldersintervaller, de 18-34årige, også de mest underrepræsenterede og aldersgrupperne fra 50 år og opefter er omvendt overrepræsenteret. I forhold til etnicitet ses, at danskere med anden etnisk herkomst er underrepræsenteret i forhold til sin egen populationsandel, såvel som i forhold til gruppen af etniske danskere. Selvom der således også er tale om en større andel i bortfaldsgruppen blandt danskere med anden etnisk herkomst, kan det alligevel konkluderes, at gruppen med sin andel på godt 31 % er nogenlunde repræsenteret, når der sammenlignes med lignende undersøgelser. Sammenlignes eftermålingens besvarelsessammensætning med førmålingen fra 2011 kan man se, at bortfaldet blandt den yngste aldersgruppe er steget i 2012 om end det er i mindre grad. Samme tendens fremgår også i forhold til etnicitet, hvor gruppen af danskere med anden etnisk herkomst ligeledes var bedre repræsenteret i førmålingen fra såvel som den overordnede svarprocent også var højere. Tabel 2 Alder 18-24: 25-34: 35-49: 50-64: 65+årige: Køn Kvinder Mænd 9,2 % 17,5 % 33,0 % 21,8 % 18,4 % 57,5 % 42,5 % Andel besvarelser i førmåling ,4 % 16,9 % 33,8 % 20,8 % 23,1 % 54,2 % 45,8 % Andel besvarelser i eftermåling 2012 Afvigelse i % -point - 3,8-0,6 + 0,8-1,0 + 4,7-3,3 +3,3 Etnicitet Anden etnisk herkomst: Dansk etnisk herkomst: 36,2 % 63,8 % 31,3 % 68,7 % -4,9 + 4,9 Svarprocent Med udgangspunk i (KÅStallene de respektive år) 26,8 % 17,0 % - 9,8 Sammenfattende kan det siges, at tryghedsundersøgelsens surveygrundlag i forhold til køn, alder og etnicitet er rimelig repræsentativ for området som helhed. Dernæst synes der også på trods af mindre udsving at være rimelig indbyrdes konsistens før- og eftermålingernes besvarelsesgrundlag. 10

11 T ryghedsundersøgelse PO A Nørager og Søstjernevej m.fl. februar Signifikans og generalisérbarhed Grundet to forholdsvis små stikprøver og en rimelig homogenitet blandt før- og eftermålingens bebeoergrupper de pågældende år, er der af hensyn til validitet og generalisérbarhed primært valgt kun at foretage beregning af usikkerhed ved undersøgelsens mest markante resultater. Og her ud fra en forudsætning om at stikprøven er repræsentativ for den samlede beboergruppe. Helt konkret betyder det i forhold til de skitserede resultater, at den samlede stikprøvepopulation (=131 personer), gør det muligt at angive det sikkerhedsinterval, som måtte forekomme ved de forskellige undersøgte variable i forhold til en generalisering til den samlede population (=868 personer). Beregningerne for usikkerhed er foretaget med signifikansniveau 0,05, hvilket rent statistisk betyder, at resultaterne med 95 % sandsynlighed vil befinde sig inden for en estimeret margin også kaldet konfidensinterval. Dette interval vil fremgå af noterne de steder, hvor usikkerheden beregnes. 11 Da der en række steder er tale om en sammenligning mellem to stikprøver (hhv. førmåling fra 2011 og en eftermåling fra 2012), er der udover beregning af den statistiske generalisérbarhed også foretaget signifikanstest de steder, hvor der sammenlignes mellem resultaterne fra de forskellige år. Det vil sige, at det vil fremgå om eventuelle forskelle kan betegnes som signifikante, altså udtryk for gældende for hele beboergruppen, eller om der blot er tale om tilfældige udsving i de observerede svar. Signifikansen er beregnet på baggrund af almindelig statistisk metode, hvor sandsynligheden for at en forskel mellem stikprøver ne er tilfældig skal være mindre end 5 %, før der er tale om en reel forandring. Når forskellen er statistisk signifikant og altså reel, vil det fremgå under den pågældende tabel udtrykt som p<0,05 (p = probability). 11 Det er undladt at foretage efterstratificering af data, da stikprøvens størrelse gør, at usikkerheden omkring bortfaldsgruppen kan gøre resultatet misvisende. 11

12 T ryghedsundersøgelse PO A Nørager og Søstjernevej m.fl. februar Analyse Dispositionen for den følgende analyse består af fire hovedtemaer, som vil blive gennemgået enkeltvis. Første kapitel omfatter hele survey-delen fordelt på en række undertemaer. Dernæst følger et kapitel vedrørende anmeldelsesstatistikkerne efterfulgt af et interviewkapitel med de deltagende POA-aktører. I det afsluttende kapitel præsenteres tryghedsindekset Tryghedskarakteristik status og perspektiv Generel tryghed Spørgsmålet beboerne har besvaret omhandlende den generelle tryghed er et simpelt formuleret spørgsmål med de tre svarkategorier ja, nej og ved ikke. Nedenstående tabel har medtaget svarkategorierne ja og nej. Tabel 3 Sp. 5. Generel tryghed/utryg Nørager + Søstjernevej m.fl. i alt Procent 95 konfidensinterval 12 Førmåling 2011 Eftermåling 2012 Generel utryg Generel tryg Generel utryg Generel tryg 18,5 % 81,5 % 25,2 % 74,8 % +/- 5,29 +/- 7,43 Som det fremgår af svarene var 81,5 % af beboerne generelt trygge i 2011 i modsætning til 2012, hvor gruppen af generelt trygge er faldet til 74,8 %. Dette er ensbetydende med et fald på 6,7 procentpoint, som igen er lig med et fald i beboernes generelle tryghed på 8,2 %. Selvom tallene mellem før- og eftermåling illustrerer et fald i den generelle tryghed, er det vigtigt at gøre opmærksom på, at forskellen mellem 2011 og 2012 ikke er signifikant. Ser man nærmere på forholdet mellem de to boligafdelinger de respektive år, kan man, som det fremgår nedenfor, se at den generelle tryghed i Nørager er gået markant tilbage, hvorimod der er sket en mindre stigning i Søstjernevej m.fl. Tabel 4 Generel tryghed Nørager + Søstjernevej m.fl. Nørager Søstjernevej m.fl Procent 80,8 % 63,0 %* 82,2 % 84,6 % * angiver at forskellen er statistisk signifikant p< Statistisk set er der 95 % sandsynlighed for at antallet af generelt trygge beboere ligger hhv. et sted mellem 76,21 86,79 % i 2011 og 67,4 82,2 % i

13 T ryghedsundersøgelse PO A Nørager og Søstjernevej m.fl. februar Vigtigt er det derfor at fremhæve, at selvom den generelle tryghed samlet set for de to boligområder er gået en smule tilbage endog uden at være signifikant, så fremgår der bag tallene en markant forskel de to boligområder imellem. Hvor Søstjernevej oplever en lille fremgang, er den generelle tryghed i Nørager faldet signifikant med 17,8 procentpoint Faktuel tryghed I forhold til den faktuelle tryghed, som baserer sig på konkrete erfaringer med forskellige utryghedselementer inden for en periode af seks måneder ser svarene samlet for begge boligområder ud som følger: Tabel 5 Sp. 7. Har du inden for de sidste 6 måneder selv været udsat for nogle af følgende ting? - Du må gerne sætte flere kryds Søstjernevej m.fl. + Nørager Tyveri/ indbrud 17,1 % 13,3 % Trusler 4,9 % 6,2 % Vold 2,0 % 0,0 %* Hærværk 13,2 % 12,5 % Har ikke været udsat for nogle af delene 73,7 % 75,8 % * angiver at forskellen er statistisk signifikant p<0.05 Som det fremgår, er det største fald fra 2011 og til 2012 sket i kategorierne tyveri/indbrud med 3,8 procentpoint. Endvidere er kategorien vold ligeledes faldet fra 2 forekomster i 2011 til 0 i 2012, hvorfor faldet er signifikant. Der ses yderligere en mindre stigning i andelen af beboere i 2012, som svarer, at de ikke inden for de seneste seks måneder har erfaringer med de oplistede faktuelle utryghedselementer. Alt i alt må forholdet mellem 2011 og 2012 betegnes nogenlunde jævnt, når de to boligområder analyseres samlet. Figur 2 Faktuelle utryghedskategorier Pct Tyveri/indbrud Trusler Vold Hærværk Ikke udsat

14 T ryghedsundersøgelse PO A Nørager og Søstjernevej m.fl. februar Ser man derimod igen nærmere på forholdet mellem de to boligafdelinger de respektive år, kan man, som det fremgår af tabel 6. nedenfor, se, at der i Nørager er sket en stigning i udsathed ved alle kategorier på nær ved kategorien vold. Omvendt er der sket et generelt fald i Søstjernevej m.fl. Den samlede faktuelle tryghed, forstået som andelen af ikke-udsatte i Nørager er gået en mindre, men ikke signifikant smule tilbage, hvorimod der omvendt er sket en signifikant stigning i andelen af ikke-udsatte i Søstjernevej m.fl. Den faktuelle tryghed er derfor på den ene side faldet i Nørager, mens den på den anden side er gået steget i Søstjernevej m.fl. Tabel 6 Faktuel tryghed Nørager + Søstjernevej m.fl. Nørager Søstjernevej m.fl Tyveri/ indbrud 18,4 % 19,0 % 15,7 % 7,7 % Trusler 5,8 % 12,7 % 3,9 % 0,0 %* Vold 3,9 % 0,0 %* 0,0 % 0,0 % Hærværk 16,5 % 22,2 % 9,8 % 3,1 % Ikke udsat 69,9 % 61,9 % 77,5 % 89,2 %* * angiver at forskellen er statistisk signifikant p< Subjektiv tryghed Omkring den subjektive tryghed, hvor de oplistede utryghedskategorier ikke behøver at være forbundet med konkrete erfaringer, ser de samlede svarfordelinger mellem 2011 og 2012 således ud: Tabel 7 Sp. 6. Er der noget i dit boligområde, der gør dig mindre tryg? - Du må gerne sætte flere kryds Pct. point Bestemte grupper af mennesker 23,5% 30,0 % +6,5 Bestemte personer, som du kender 6,9 % 6,9 % - Indbrud 30,4 % 23,1 % -7,3 Vold 5,9 % 3,8 % -2,1 Hærværk 27,5 % 26,2 % -1,3 Andet/ trusler chikane 9,3 % 15,4 % +6,1 Nej, føler mig altid tryg i boligområdet 49,0 % 51,5 % +2,5 * angiver at forskellen er statistisk signifikant p<0.05 Som det fremgår af tabellens to kolonner er der siden 2011 sket et fald i utryghedskategorierne indbrud, vold og hærværk, hvorimod der er sket en stigning i kategorierne bestemte personer, som du kender og trusler/chikane. Positivt ses en mindre stigning blandt gruppen af svarpersoner, som svarer, at de altid føler sig tryg i boligområdet. Samtlige kategorier er kendetegnet ved relativt små udsving, hvorfor ændringerne heller ikke er signifikante 14

15 T ryghedsundersøgelse PO A Nørager og Søstjernevej m.fl. februar Nedenstående diagram illustrerer udviklingen af den faldende subjektive utryghed på de forskellige adspurgte kategorier. Figur 3 Subjektive utryghedsfaktorer Pct Bestemte grupper af mennesker Bestemte personer som du kender Indbrud Vold Hærværk Trusler/Chikane Nej, føler mig altid tryg i boligområdet Ses der igen på forholdet mellem de to boligafdelinger de respektive år, kan man, som det fremgår af tabel 8. se, at den samlede subjektive tryghed forstået som andelen, der angiver altid at være tryg i Nørager har oplevet en stor men ikke-signifikant tilbagegang, hvorimod den samlede subjektive tryghed er steget signifikant i Søstjernevej m.fl. For Nørager fremgår der stigninger i samtlige utryghedskategorier, hvoraf stigninger er signifikante blandt kategorierne bestemte grupper af mennesker, hærværk og trusler/ chikane. Omvendt fremgår der i Søstjernevej m.fl. et generelt fald i samtlige utryghedskategorier på nær ved kategorien bestemte personer, som du kender, der ligger nogenlunde status quo. Signifikante fald ses ved kategorierne indbrud, vold og hærværk. Tabel 8 Subjektiv tryghed Nørager og Søstjernevej m.fl. Nørager Søstjernevej m.fl Bestemte grupper af mennesker 26,2 % 42,9 %* 20,8 % 17,9 % Bestemte personer som du kender 7,8 % 7,9 % 5,9 % 6,0 % Indbrud 33,0 % 38,1 % 27,7 % 9,0 %* Vold 4,9 % 7,9 % 6,9 % 0,0 %* Hærværk 31,1 % 47,6 %* 23,8 % 6,0 %* Trusler/ Chikane 14,6 % 30,2 %* 4,0 % 1,5 % Nej, er altid tryg i boligområdet 44,7 % 30,2 % 53,5 % 71,6 %* * angiver at forskellen er statistisk signifikant p<

16 T ryghedsundersøgelse PO A Nørager og Søstjernevej m.fl. februar Områdegeografisk tryghed I forhold til den områdegeografiske tryghed har beboerne angivet hvorvidt og hvor i boligområdet det er utrygt at færdes om hhv. dagen og aftenen ud fra en række forhåndsdefinerede lokaliteter. Endvidere har beboerne efterfølgende haft mulighed for i en åben svarkategori at angive yderligere geografiske steder, hvor det skulle være utrygt at færdes. Ses der i første omgang på den generelle områdetryghed for begge boligområder i 2011 og 2012, ser fordelingen således ud: Tabel 9 Sp. 11. Er der nogle steder i dit boligområde, hvor du på nogle tidspunkter er utryg ved at færdes Sæt gerne flere kryds Utryg om dagen Utryg - aftenen Utryg om dagen Utryg om aftenen Omkring blokkene 4,9 11,8 2,3 19,1 Stisystemerne 0 12,7 3,1 16,0 De grønne områder 1,5 9,8 2,3 7,6 I kældrene 11,3 34,3 11,5 29,8 I opgangene 6,9 13,7 6,1 16,8 Utryg ét eller flere steder i alt 14,2 % 45,6 % 12,2 % 43,5 % Tydeligt ses det, at oplevelse af utryghed generelt er højere om aftenen, og dernæst ses det, at kældrene er den mest utrygge lokalitet uanset tidspunkt. De skraverede felter i kolonnen for 2012 angiver hvorvidt, der er sket en fremgang (blå) eller tilbagegang (gul) i områdetrygheden i forhold til Samlet set fremgår det, at der i 2012 er sket et mindre fald i den samlede andel, der føler område-utryghed ved én eller flere af de forhåndsdefinerede lokaliteter. Opdeles indikatorerne for områdetryghed på de enkelte boligområder, bekræftes den foregående tendens yderligere, idet Nørager oplever mest tilbagegang i 2012 i forhold til 2011 (gule felter), hvorimod Søstjernevej m.fl. oplever en stigning i områdetrygheden på de fleste lokaliteter (blå felter). Tabel 10 Områdetryghed Søstjernevej og Nørager Nørager Søstjernevej m.fl Utryg dag Utryg-aften Utryg-dag Utryg-aften Utryg-dag Utryg-aften Utryg-dag Utryg-aften Omkring blokkene 5,8 14,6 4, ,9 0 12,3 Stisystemerne 0 15,5 4, ,9 1,5 10,7 De grønne områder 2,9 13,6 4,8 12,7 0 5,9 0 3,1 I kældrene 7,8 36,9 17,5 34,9 14,8 31,7 6,1 26,1 I opgangene 6,8 12,6 11,1 25,4 6,9 14,9 1,5 9,2 Utryg ét eller flere steder i alt 12,6 % 49,5 % 17,5 % 47,6 % 15,8 % 41,6 % 7,7 % 41,5 % 16

17 T ryghedsundersøgelse PO A Nørager og Søstjernevej m.fl. februar Forholdet mellem de to boligområder er yderligere illustreret i nedenstående diagram, hvor der for de enkelte år og enkelte boligområder er taget udgangspunkt i den gennemsnitlige kategoriopdelte områdeutryghed på tværs af dag og aften. Figur 4 Pct Utryghed fordelt på geografisk lokalitet, boligområde og år Nørager Søstjernevej m.fl. Nørager Søstjernevej m.fl. I opgangene I kældrene De grønne områder Stisystemerne Omkring blokkene Potentiel forandring af tryghedsniveau og årsager herfor I det følgende afsnit sættes fokus på hvorvidt beboerne inden for det seneste år har oplevet en forandring og i så fald hvad forandringen skyldes. Som det fremgår af nedenstående tabel 11., oplever 30,5 % af beboerne i Søstjernevej mfl. og Nørager, at deres områder er blevet mere trygge i løbet af det seneste år, hvorimod godt 16 % angiver at opleve det modsatte. Endvidere mener 37,5 %, at områderne hverken er blevet et mere eller mindre trygt sted at bo. Tabel 11 Sp. 8. Inden for det seneste år, oplever du så dit boligområde som: - Sæt kun ét kryds 2012 Et mere trygt sted at bo 30,5 % Et mindre trygt sted at bo 16,4 % Hverken mere eller mindre trygt sted at bo 37,5 % Ved ikke 15,6 % I alt 100,0 % 17

18 T ryghedsundersøgelse PO A Nørager og Søstjernevej m.fl. februar Diffentieres der som tidligere igen imellem de to boligområder (se tabel 12), fremgår det tydeligt, at der er en reel forskel i de to områders selvoplevede forandring. Hvor kun 13,1 % i Nørager oplever at området er blevet mere trygt og 31,1 % derimod oplever negativ forandring, så er de samme tal for Søstjernevej m.fl. at 46,3 % oplever mere tryghed i forhold til året før, og blot 3 % mener det modsatte. Forskellen mellem de to områder er stærk signifikant. Tabel 12 Potentiel forandring af tryghed 2012 Nørager + Søstjernevej m.fl. Nørager Søstjernevej m.fl. Mere trygt 13,1 % 46,3 %* Mindre trygt 31,1 % 3,0 %* Hverken mere eller mindre trygt 37,7 % 37,3 % Ved ikke 18,0 % 13,4 % * angiver at forskellen er statistisk signifikant p<0.05 Når der så dernæst spørges ind til årsagen bag den oplevede øgede tryghed (se tabel 13.), så er Søstjernevej m.fl. naturligvis overrepræsenteret blandt svarpersonerne. Tabel 13 Sp. 9. Hvis du oplever dit boligområde som mere trygt -, hvad mener du så har bidraget til dette: - Sæt gerne flere kryds 2012 Politiets indsats 31,7 % Fritidstilbuddet Fristedet 23,8 % Sønderborg Andelsboligforening 17,5 % Afdelingsbestyrelsen 7,9 % De opsatte dørtelefoner 63,5 % Den lokale gadeplansindsats 9,5 % Andet 11,1 % Som det fremgår, indgår samtlige årsagsfaktorer i forskellig grad som værende grundlag for øget tryghed. Mest markant er dørtelefoner som direkte årsagsfaktor efterfulgt af politiets POA-indsats. Ligeledes fremgår det, at værestedet Fristedet også indgår som en vigtig årsagsfaktor i årsag til øget områdetryghed. Dernæst tildeles også SAB, gadeplansindsatsen og afdelingsbestyrelserne betydning i forhold til oplevet øget tryghed. I kategorien benævnes andre faktorer, som de lokale ejendomsfunktionærer og områdets beboere. I nedenstående diagram er de oplevede årsagsfaktorer illustreret. 18

19 T ryghedsundersøgelse PO A Nørager og Søstjernevej m.fl. februar Figur 5 Pct. 70 Oplevede årsagssfaktorer til øget tryghed Politiets indsats Fristedet SAB Afd.bestyrelsen Dørtelefoner Gadeplan Andet Synlighed Da en del af POA-strategien også indebærer synlighed og tilstedeværelse fra politiets side, er beboerne blevet spurgt, hvorvidt, de har set politiet på patrulje i området inden for en relativ kort tidshorisont. Af besvarelserne i tabellen nedenfor fremgår det, at ca. 50 % af beboerne ikke har set politiet patruljere i boligområdet, hvorimod 42,7 % af beboerne har set politiet på patrulje inden for den seneste måned. Der ses her ikke særlige forskelle i besvarelserne i Nørager og Søstjernevej m.fl. Tabel 14 Sp. 12. Hvor mange gange har du set politiet patruljere i dit boligområde inden for den sidste måned? 2012 Ved ikke 8,4 % Har ikke set dem eller kan ikke huske om jeg har set dem 50,3 % Har set dem, men kan ikke huske hvor mange gange 11,5 % Har set dem en enkelt eller flere gange 30,6 % I alt 100,0 % Yderligere fremgår det, at hele 16,6 % af beboerne har talt med politiet mens de har været i området. Igen ses der ingen forskelle i forhold til de to boligområder Tilliden før og nu I førmålingen fra 2011 blev beboerne spurgt om hvilken grad af tillid de havde til henholdsvis skole, politi, kommune, læge og SAB. I eftermålingen 2012 er beboerne igen blevet spurgt omkring graden af tillid, og resultaterne for politi og kommune fremgår af nedenstående tabel. 19

20 T ryghedsundersøgelse PO A Nørager og Søstjernevej m.fl. februar Tabel 15 Sp. 10c. Hvor stor tillid har du til følgende? - Politiet - Sæt kun ét kryds i hver linie Meget stor tillid 27,5 % 32,6 % Ganske stor tillid 38,0 % 38,8 % Ikke særlig stor tillid 21,0 % 19,4 % Ingen tillid 6,0 % 0,8 %* Ved ikke 7,5 % 8,5 % I alt 100,0 % 100,0 % Sp. 10a. Hvor stor tillid har du til følgende? - Kommunen - Sæt kun ét kryds i hver linie Meget stor tillid 10,3 % 19,8 %* Ganske stor tillid 35,1 % 27,0 % Ikke særlig stor tillid 25,8 % 35,7 % Ingen tillid 15,5 % 6,3 %* Ved ikke 13,4 % 11,1 % I alt 100,0 % 100,0 % * angiver at forskellen er statistisk signifikant p<0.05 Som det fremgår ses tre signifikante forskelle mellem 2011 og Den første forskel er i kategorien ingen tillid til politiet, hvor andelen i 2012 er faldet til 0,8 % fra 6 % i På samme måde er kategorien ingen tillid til kommunen ligeledes faldet signifikant, såvel som andelen med meget stor tillid er steget signifikant sammesteds. Sammenlægges henholdsvis de positive og de negative værdier, viser tabellen, at kommunen i 2012 oplever en mindre fremgang i beboernes tillid på 1,4 procentpoint svarende til 46,8 % af beboerne i Denne fremgang må dog sættes i forhold til en lignende stigning i den negative tillid, som i 2012 udgøres af i alt 42 % af beboerne. Stigningerne i både positiv og negativ tillid skyldes et fald i svarkategorien ved-ikke. Omvendt har i alt 71,4 % af svarpersonerne i 2012 angivet, at de har tillid til politiet. Dette betegner en fremgang i den samlede vækst blandt beboernes tillid til politiet i 2012, som er steget med knap 6 procentpoint svarende til en øgning på 9 % siden På samme måde fremgår der i 2012 også et fald på 6,8 procentpoint i den samlede negative tillid til politiet svarende til 20,2 % af beboerne. De sammenlagte værdier for henholdsvis tillid og mistillid er illustreret i de følgende diagrammer for samtlige kategorier. Interessant er det, at samtlige kategorier har opnået en stigning i tilliden i 2012 i forhold til niveauet i Endvidere ses også et generelt fald i mistilliden i 2012 på nær ved kommunen, hvor tilstanden må betegnes som status quo. 20

21 T ryghedsundersøgelse PO A Nørager og Søstjernevej m.fl. februar Figur 7 Tillidsbarometer Pct Kommune Politi Læge Skole SAB Figur 8 Mistillidsbarometer Pct Kommune Politi Læge Skole SAB Som det har fremgået tidligere giver det god mening at opdele boligområderne og analysere disse særskilt. I nedenstående tabel er de sammenlagte tillidskategorier (hhv. positiv/negativ tillid) i 2011 og 2012 fordelt på hhv. Nørager og Søstjernevej m.fl. Tabel 16 Tillid Politi Nørager + Søstjernevej m.fl. Nørager Søstjernevej m.fl ,4 % 62,3 % 68,6 % 79,4 %* Meget eller ganske stor tillid Ingen eller ikke særlig stor tillid 33,6 % 27,9 % 20,2 %* 13,1 %* Ved ikke 4,0 % 9,8 % 11,2 % 7,4 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % Tillid Kommune Nørager + Søstjernevej m.fl. Nørager Søstjernevej m.fl ,4 % 36,7 % 44,4 % 56,0 %* Meget eller ganske stor tillid Ingen eller ikke særlig stor tillid 42,3 % 53,3 % 40,1 % 31,8 %* Ved ikke 11,3 % 10,0 % 15,5 % 12,2 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % * angiver at forskellen er statistisk signifikant p<

22 T ryghedsundersøgelse PO A Nørager og Søstjernevej m.fl. februar Som det fremgår, er tilliden til politiet i Nørager i 2012 status quo, hvorimod mistilliden til politiet er faldet en smule. I Søstjernevej m.fl. ses der en tydelig positiv tendens idet, at tilliden til politiet i 2012 er steget proportionelt med et samtidigt fald i mistilliden. Værst ser det ud i forhold til beboernes tillid til kommunen i Nørager. Her er der sket et fald i tilliden på knap 10 procentpoint, samtidig med at der er sket en lignende øgning i mistilliden. Modsat ser det ud i Søstjernevej m.fl., hvor tilliden til kommunen er steget proportionelt med et fald i mistilliden. De grønne felter i tabel 16 markerer, at der er tale om signifikante forskelle i tilliden boligområderne imellem de respektive år. Ovenstående særskilte gennemgang af tilliden i områderne Nørager og Søstjernevej m.fl., synes at falde helt i tråd med den konklusion i Trygfondens Tryghedsmåling fra 2009, hvor det er påvist, at jo højere tilliden er til politiet, jo mindre frygter man også overfald, indbrud og at færdes ude i sit kvarter. 13 Samme forhold ses i herværende undersøgelse, hvor tilliden til politiet i Søstjernevej m.fl. har forandret sig i takt med det tidligere viste generelle fald i samtlige utryghedsfaktorer ved den subjektive tryghed såvel som både forandringen i den generelle og den faktuelle tryghed. Det noget lavere tillidsniveau i Nørager afspejler ligeledes et lavere tryghedsniveau på de målte kategorier. 13 Andersen, Jørgen Goul. Hede, Anders. Andersen, Jacob. Trygfonden. Tryghedsmåling 2009 Danskernes tryghed på verdenskrisens og bandekrigenes tid s

23 T ryghedsundersøgelse PO A Nørager og Søstjernevej m.fl. februar Anmeldelser og sigtelser I forhold til de forskellige tryghedskategorier som blev gennemgået ovenfor, er det interessant at se nærmere på den konkrete anmeldelsesstatistik for områderne Nørager og Søstjernevej m.fl. Med anmeldelser tænkes der udelukkende på kategorier inden for den såkaldte borgervendte kriminalitet, hvilke er: hærværk, vold, trusler, tyveri, brugstyveri, indbrud i beboelse mv. Baggrunden herfor er, at netop den borgervendte kriminalitet er kendt for at have størst indvirkning på et boligområdes oplevelse af udsathed og heraf beboernes oplevelse af utryghed. 14 Som det fremgår af den overordnede anmeldelsesstatistik i figur 9., er der på områderne indbrud, brugstyveri, hærværk, vold og trusler sket mindre stigninger i indsatsåret i forhold til 2010, hvorimod kategorien tyveri er faldet markant i Figur 9 Anmeldelser samlet Nørager og Søstjernevej m.fl Indbrud Tyveri Brugstyveri Hærværk Vold Chikane/Trusler Som det fremgår, er det samlede antal af anmeldelser af borgervendt kriminalitet steget fra 57 i 2010 til 69 i Selvom det er vigtigt at holde sig for øje, at anmeldelsesrater kan svinge voldsomt år for år og særligt i boligområder af herværende størrelse, indikerer effekten af POA i Nørager og Søstjernevej m.fl. en modsat tendens i forhold til tidligere POA-områder. Når antallet af anmeldelser er steget om end det er i mindre grad, synes det til en vis grad at kunne forklares ud fra den generelle 14 Center for Boligsocial Udvikling, Beredskabet i Gellerup En effektiv strategi mod kriminalitet i et udsat boligområde s

24 T ryghedsundersøgelse PO A Nørager og Søstjernevej m.fl. februar usikkerhed ved anmeldelsesraterne. 15 I figur 10 nedenfor er anmeldelserne for Nørager og Søstjernevej m.fl. vist fra 2008, 2010 og 2011, hvor udsving i de enkelte anmeldelseskategorier ses tydeligt. Figur Udsving i anmeldelsesketegorier Indbrud Tyveri Brugstyveri Hærværk Vold Trusler/chikane Som tidligere vist er det vigtigt at analysere områderne Nørager og Søstjernevej enkeltvis. Med fare for den usikkerhed der ligger i at opsplitte anmeldelsesfrekvensen yderligere, er der i det følgende også medtaget anmeldelsesfrekvens opgjort pr indbyggere. Tabel 16 Anmeldelseskategorier: boligområder/kommune Søstjernevej m.fl. Nørager År/ Beboere/ Borgere i alt Indbrud Tyveri Brugstyveri Hærværk Vold Chikane/Trusler I alt Anmeldelsesfrekvens opgjort pr indbyggere ,6 51,5 52,8 43,4 33,7 53,7 15 Center for Boligsocial Udvikling. Problemorienteret politiarbejde Kortlægning og effektmåling af problemorienterede politiindsatser i udsatte boligområder s

25 T ryghedsundersøgelse PO A Nørager og Søstjernevej m.fl. februar Som det fremgår af tabellen er anmeldelsesfrekvensen opgjort pr indbyggere i 2011 næsten på samme niveau i Nørager og Søstjernevej m.fl. Dog kan man se, at hvor Søstjernevej for alle årene ligger nogenlunde jævnt på mellem 51,5 og 52,8, så er frekvensen i Nørager i 2011 på 53,7, hvilket svarer til en stigning på 20 anmeldelser pr beboere i forhold til det foregående år. Et sådan spring i anmeldelser må igen betegnes som et udtryk for anmeldelsesstatistikkens skrøbelighed, der ikke desto mindre synes at have stor betydning for trygheden i Nørager jævnfør tidligere gennemgang af områdets tryghedsniveauer. Ifølge en for nylig udkommet rapport fra Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) ligger den gennemsnitlige anmeldelsesfrekvens for borgervendt kriminalitet i udsatte boligområder på ca. 47 anmeldelser pr indbyggere. 16 I nedenstående diagram er anmeldelsesfrekvensen for borgervendt kriminalitet opgjort pr indbyggere skitseret for årene 2008, 2010 og 2011 for alle fem boligområder hørende under den boligsociale helhedsplan inklusiv hele Sønderborg Kommune. Som det fremgår ses både store udsving områderne i mellem, samtidig med, at Nørager og Søstjernevej m.fl. i 2010 dvs. forud for indsatsstart har de laveste anmeldelsesfrekvenser. Figur 11 Antal anmeldelser Anmeldelsesfrekvens opgjort pr indbyggere 2008, 2010 og Klø/Hve.mark Stenbjergparken Jørgensgård Nørager Søstjernevej m.fl. Sønderborg Kommune 16 Center for Boligsocial Udvikling. Problemorienteret politiarbejde Kortlægning og effektmåling af problemorienterede politiindsatser i udsatte boligområder s

26 T ryghedsundersøgelse PO A Nørager og Søstjernevej m.fl. februar I modsætning til de foregående tryghedsundersøgelser er der i herværende yderligere inddraget sigtelsestal. Sigtelserne kan i sammenhæng med anmeldelser medvirke til at identificere effekten af den iværksatte POA-indsats, idet ét af elementerne i den kriminalpræventive strategi, som nævnt indledningsvist, netop var, at forøge antallet af sigtelser i forhold til antallet af anmeldelser. Et vigtigt forbehold omkring sigtelsesstatistikken er, at den ikke fortæller noget om antallet af sigtede i forhold til antal sigtelser. Som et eksempel givet af Sønderborg Politi fortæller, er én person fra indsatsområdet sigtet for i alt 19 forhold. Endvidere er en sigtelse heller ikke identisk med faktisk begået kriminalitet, da dette naturligvis først fastslås ved endelig domfældelse. Når sigtelsesstatistikken alligevel er medtaget er det fordi den alene fortæller noget om effekten af den lokale kriminalpræventive strategi. I nedenstående diagram er antallet af anmeldelser sammenlignet med antallet af sigtelser, hvor sigtelserne er fordelt på hhv. sigtelser for hændelser i boligområderne og sigtelser for hændelser uden for boligområderne begået af folk med bopæl i områderne. Figur Antal sigtelser og anmeldelser i områderne Nørager og Søstjernevej m.fl Sigtelser uden for området begået af personer bosiddende i området Sigtelser for forhold begået i området. Sigtelser i alt Anmeldelser i alt

27 T ryghedsundersøgelse PO A Nørager og Søstjernevej m.fl. februar Tager man udgangspunkt i samtlige sigtelser se søjlerne sigtelser i alt og sammenligner med søjlerne anmeldelser, fremgår det, at antallet af sigtelser er steget en smule mere i 2011 i forhold til 2010 end antallet af anmeldelser. Helt konkret viser det sig, at antallet af anmeldelser steget med 21 %, hvorimod antallet af sigtelser er steget med 25,4 %. Mere korrekt er det dog udelukkende at tage udgangspunkt i antallet af sigtelser for forhold begået i boligområderne, når der sammenlignes med anmeldelser sammesteds. I så fald fremgår det, at antallet af sigtelser er gået fra 9 sigtelser i 2010 til 22 sigtelser i 2011, hvilket svarer til en markant stigning i antal sigtelser på 144 %. Dermed er også målsætningen i den kriminalpræventive strategi gående på at forøge antallet af sigtelser i forhold til antallet af anmeldelser nået. 27

28 T ryghedsundersøgelse PO A Nørager og Søstjernevej m.fl. februar Opfølgende interviews med POA-aktører Som nævnt i indledningen er POA-samarbejdet et af de tryghedsskabende initiativer, som har været anvendt i Nørager og Søstjernevej m.fl. i løbet af det sidste års tid. I den sammenhæng er der i det følgende medtaget en kort sammenfatning af de interviews, som er foretaget med deltagerne i POAsamarbejdet. De interviewede indbefatter repræsentant fra Sønderborg Politi, der har ledet POAindsatsen, ejendomsfunktionærer fra begge boligområder, beboerrådgiveren i boligforeningen og en gadeplansmedarbejder. Interviewene tager udgangspunkt i deltagernes egne oplevelser af områdetrygheden i løbet af de forgangne år, og hvordan man som deltager har oplevet det eksisterende POA-samarbejde. For en mere udførlig beskrivelse af POA-samarbejdet og metoden bag henvises der til bilag A. Repræsentanten fra Sønderborg Politi, der har ledet indsatsen, beskriver POA-samarbejdet som værende et godt samarbejde hele vejen rundt til boligorganisation, gadeplan, ejendomsfunktionærer og skole. Til forskel fra de tidligere POA-indsatser i Kløver- Hvedemarken og Stenbjergparken har vi denne gang arbejdet langt mere socialpræventivt med temaarrangementer, åben konsultation, bekymringssamtaler osv. Baggrunden herfor er at vi ikke oplever de samme problematikker med meget kriminalitet, som vi har set ved de tidligere indsatser. Det betyder ifølge politiet også, at effekten af det arbejde, der gøres, ikke er at læse direkte i det følgende års kriminalitetsstatistik. For det første fordi kriminalitetsniveauet i udgangspunktet har været mindre end tidligere og for det andet har tilgangen betydet særligt i arbejdet med de unge at forebyggelsen har haft et bredere og mere socialpræventivt sigte. derfor også været på tæerne ved selv de mindste forseelser, hvor vores samarbejde med særligt gadeplansmedarbejderen har været uundværligt. At mængden af kriminalitet ikke på nogen måde er blevet oplevet som alarmerende bekræftes også af den ledende ejendomsfunktionær i Nørager. småtingsafdelingen, og vi kan heller ikke mærke at der skulle være mere kriminalitet nu end for ti år I Søstjernevej m.fl. lyder samme dom over det lave kriminalitetsniveau fra den ledende ejendomsfunktionær, der samtidig roser POA-tiltaget: Vi har oplevet politiet meget synlige i området og har kunnet tale lige ud af posen med dem. Politiet bruger os og vi bliver taget alvorligt. Vi håber 28

29 T ryghedsundersøgelse PO A Nørager og Søstjernevej m.fl. februar Den lokale gadeplansmedarbejder beskriver også at samarbejdet med politiet har haft en rigtig god effekt i forhold til de unge: t og møder de unge i området, har det en rigtig god virkning når vi er med begge parter med hver vores roller i forhold til Den direkte begåede kriminalitet i områderne beskrives også af gadeplansmedarbejderen som liggende på et lavt niveau, hvilket derimod har åbnet op for andre muligheder: agere brandslukker har jeg kunnet bruge kræfterne andre steder og det har gjort arbejdsområdet bredere og åbnet op for mange meningsfulde initiativer, såsom at hjælpe de unge i job, sportsprojekter osv. Som det har fremgået ovenfor har POA-projektet i Nørager og Søstjernevej haft et anderledes udgangspunkt end de tidligere POA-projekter, hvor det typisk har været høje kriminalitetsrater, der har givet anledning til opstart af indsatser. En blandt dem som har været med i POA-samarbejdet fra sin spæde begyndelse er beboerrådgiveren i boligorganisationen, som ligeledes giver udtryk for en ikke uvæsentlig forskel i forhold til organiseringen af tiltaget: I forhold til POA indsatsen i afd. 24 Søstjernevej m.fl., og afd. 35 Nørager er organiseringen blevet præget af en samtidig ghettoindsats, samtidig med at det for første gang også er på tværs af 2 boligafdelinger. Modsat tidligere har der ikke deltaget nogen fra nærområdets butiksliv, hvilket har været et rigtig godt aktiv. Organiseringen adskiller sig også, fra tidligere POA indsatser, ved at størsteparten af deltagerne allerede indgår i det forebyggende arbejde via SSP-samarbejdet. Ifølge beboerrådgiveren har man i Sønderborg haft rigtig gode erfaringer med POA i flere omgange netop fordi man gennem tilgangen har kunnet agere meget konkret og være i nærkontakt med boligområdet: POA samarbejdet er en god måde at få det kriminalpræventive arbejde ind i boligområderne på. Indsatsen bliver meget konkret, når afdelingsbestyrelser og gårdmænd kan bidrage med helt konkrete hverdagsoplevelser og deres observationer har meget stor betydning for den samlede indsats. Desværre har afdelingsbestyrelserne ikke kunnet deltage i møderne den her gang, idet møderne har været gennemført indenfor almindelig arbejdstid, og det har været et tab for indsatsen. Der er, for mig at se, brug for denne nære sammenhæng med afdelingen, for at indsatsen reelt kan opnå den virkning der er hensigten - nemlig at sætte ind overfor den konkrete kriminalitet beboerne oplever og samtidig øge trygheden i nærområdet. 29

30 T ryghedsundersøgelse PO A Nørager og Søstjernevej m.fl. februar Tryghedsindeks Baggrund og opbygning Hensigten med udarbejdelsen af et tryghedsindeks vil typisk være at sikre grundlag for viden på et strategisk niveau. Et tryghedsindeks kan dokumentere udviklingen i bydele og boligområder over tid samt være med til at målrette indsatser for dele af det kriminalpræventive arbejde. Desuden vil et tryghedsindeks kunne anvendes til løbende evalueringer af forskellige indsatser og tiltag, som iværksættes. Herværende indeks skal dog kun betragtes som et pilotudkast til hvordan et videre arbejde kan gøres. Som nævnt indledningsvist er tryghedsindekset udarbejdet med udgangspunkt i udvalgte tryghedskategorier fra de to spørgeskemaundersøgelser samt anmeldelsesstatistikkerne for de to aktuelle år. Indekset beskriver for 2008 de fem boligområder: Kløver- Hvedemarken, Jørgensgård, Stenbjergparken, Nørager og boligområdet Søstjernevej, Søgræsvej, Koralvej og Konkylievej. For 2010 indgår Kløver- Hvedemarken og for 2011 indgår Stenbjergparken, Nørager og Søstjernevej m.fl. Endeligt indgår Nørager og Søstjernevej for 2012 At materialet alene stammer fra de fem nævnte områder betyder ligeledes, at et egentligt standardiseringsgrundlag på kommuneniveau ikke er til stede. Indekset siger derfor kun noget om tryghedsniveauerne de fem boligområder imellem ud fra et fælles gennemsnit i 2008 som baselineår. De to hovedkilder til tryghedsindekset bestående af henholdsvis anmeldelsesstatistik og surveyspørgsmål er vægtet lige højt. Baggrunden herfor er hentet direkte fra det københavnske tryghedsindeks. 17 Det kan selvfølgelig diskuteres, hvorvidt anmeldelsesstatistikken burde vægtes i samme grad som survey-delen, idet det kun er gennem sidstnævnte, at der spørges direkte ind til den oplevede tryghed. Begrundelsen herfor er, at usikkerheden er højere ved survey-delen, og dernæst bunder det i en målsætning om, at vægtningens værdi skal øges i takt med konkretiseringsgraden af de data, der anvendes. Det vil sige, at jo mere konkret den indhentede viden er, jo højere er den vægtet i det samlede indeks. Det vil i forhold til survey-delen også betyde, at der vil være en højere vægtning af den faktuelle tryghed i forhold til både den subjektive- og den generelle tryghed. Med forbehold for at vægtningen i sidste ende er et valg, der kan stå til diskussion, vil der i andet afsnit af indekskapitlet inddrages fire forskellige vægtninger (case-scenarier), hvoraf det samlede gennemsnit heraf vil repræsentere den bedst mulige vægtning. Afslutningsvis vil der blive foretaget sammenligninger mellem de enkelte POA-områder, som er hhv. Kløver- Hvedemarken, 17 Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Notat Model for tryghedsindeks og Københavns Kommune. Tryghedsindeks for København 2009 s

31 T ryghedsundersøgelse PO A Nørager og Søstjernevej m.fl. februar Stenbjergparken, Nørager og Søstjernevej m.fl. I modsætning til tidligere har det i herværende undersøgelse ikke været muligt at inddrage kontrolområder. I nedenstående figur er tryghedsindeksets generelle opbygning illustreret. For nærmere beskrivelse af vægtning, beregning mv. henvises der til bilag B. Figur 13 Indikatortyper Vægtet Datakilder Samlet indeks Generel T ryghed Faktuel T ryghed 0,25 0,50 Spørgeskema Subjektiv T ryghed 0,25 T ryghedsindeks Anmeldelses forekomst 1,00 Register Samlet indeks I nedenstående tabel ses det samlede tryghedsindeks på en 0-8 skala på baggrund af de sammenlagte datakilder: Tabel 17 T ryghedsindeks 2008 Baseline (0-8) (dec. 2008) (feb. 2010) K løver/hvedemarken 5,71 6, Stenbjergparken 5,62-6,92 - Jørgensgård 5, Nørager 7,17-7,42 6,88 Søstjernevej m.fl. 6,96-7,08 7,67 Gennemsnit , Som det fremgår af indeksets baseline ovenfor lå Søstjernevej m.fl. og Nørager i 2008 over gennemsnittet, hvorimod Kløver- Hvedemarken, Stenbjergparken og Jørgensgård befandt sig under 31

32 T ryghedsundersøgelse PO A Nørager og Søstjernevej m.fl. februar gennemsnittet. Dog fremgår det, at både Kløver- Hvedemarken og Stenbjergparken i 2010/11 begge efter endt POA-indsats er kommet over baselinegennemsnittet. I nedenstående diagram illustreres boligområdernes indbyrdes forhold og udvikling fra 2008 og frem til Bemærk, at der i diagrammet er foretaget et zoom in, således at værdiskalaen til venstre går fra 5 til 8 i stedet for 0 til 8. De gråligt skraverede søjler markerer de respektive gennemsnit de enkelte år. Figur 14 8 Samlet tryghedsindeks ,5 7 6,5 6 Jørgensgård Stenbjergparken Kl./Hvedemarken Søstjernevej m.fl. Nørager 5, / Som det fremgår, har Stenbjergparken og Kløver- Hvedemarken stort set samme stigning i indeksværdierne, hvilket indikerer at POA tilsyneladende har haft en identisk effekt i de to områder, hvor det har været iværksat. Hvad angår hhv. stigning i Søstjernevej m.fl. og fald i Nørager i 2012, er det vigtigt at holde sig for øje, at indeksniveauerne for begge områder, men særligt Nørager har været ret høje forud for POA-indsats. Ikke desto mindre ses det, at Søstjernevej m.fl. har fortsat med at stige nærmende sig maksimum på skalaen Fra fire case-scenarier til endelig indeks. Som nævnt tidligere er vægtningsforholdet i ovenstående tryghedsindeks gjort med udgangspunkt i den københavnske model. Da der er tale om et valg, er der i nedenstående foretaget fire forskellige 32

33 T ryghedsundersøgelse PO A Nørager og Søstjernevej m.fl. februar vægtninger (case-scenarier). Det første scenarie er identisk med ovenstående gennemgang. Det næste vægter også lige mellem hoveddatakilderne, men vægter også delelementerne i survey-delen helt lige. Herved får den faktuelle tryghed ikke mere vægt end de to andre tryghedsspørgsmål. De to sidste scenarier bryder med logikken i den københavnske model. Her vægtes anmeldelsesstatistikken højest i det ene case-scenarie, hvorimod survey-delen i samme grad vægtes højest i det andet scenarie. For nærmere oplysninger for de enkelte scenarier se bilag B. I nedenstående diagram er gennemsnittet for de fire case-scenarier beregnet og fordelt på de fem boligområder for 2008 samt POA-områderne i årene 2010/2011 og Diagrammet visualiserer bedste indeksmodel i forhold til vægtning. De gråligt skraverede søjler markerer de respektive gennemsnit de enkelte år. Figur 15 8 Best case tryghedsindeks ,5 7 6,5 6 Jørgensgård Stenbjergparken Kl./Hvedemarken Søstjernevej m.fl. Nørager 5, / Som det fremgår af diagrammet, ændrer revideringen af indekset ikke ved det store billede. Generelt i forhold til første vægtscanarie er alle områder gået lidt tilbage, dog kan man se, at Stenbjergparken i 2008 har byttet plads med Jørgensgård og ligger nu på laveste indeksniveau for I nedenstående tabel er udviklingen over tid i tryghedsindekset for POA-områderne vist yderligere i procent og indekspoint. 33