Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus"

Transkript

1 Notat Resultatrevision 29 for Jobcenter Århus Indhold 1. Indledning/resumé 1.1. Sammenhæng mellem resultatrevision og beskæftigelsesplan 1.2. Resultatrevisionen for Resumé 2. Resultater 2.1. Resultater på ministermålene 2.2. Resultater på de enkelte forsørgelsesordninger 3. Økonomi besparelsespotentiale 4. Indsats aktiveringsgrad og rettidighed Århus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Indledning/resumé Resultatrevisionen er et landsdækkende styringsredskab iværksat af Arbejdsmarkedsstyrelsen, som har til formål at understøtte beskæftigelsesindsatsen i landets jobcentre. Resultatrevisionen udarbejdes én gang årligt for hver kommune på baggrund af resultaterne i det forgangne år. Resultatrevisionen blev udarbejdet første gang i 28 for indsatsåret 27. Resultatrevisionen samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen i kommunernes beskæftigelsesindsats, og giver kommunerne mulighed for at sammenligne sig med gennemsnittet for de sammenlignelige kommunale jobcentre med samme rammevilkår. Dvs. kommuner der har nogenlunde samme omfang af eksempelvis ledighed og overførselsindkomster. Data herom er lavet på basis af registerdata fra Danmarks Statistik fra 24. For Århus Kommunes vedkommende er sammenligningskommunerne København, Odense, Aalborg, Svendborg, Albertslund, Brøndby, Fredericia og Ishøj Kommune (de såkaldte klyngekommuner). Således kan den enkelte kommune identificere allerede effektive indsatsområder såvel som områder, hvor kommunen med fordel kan sætte ind for at opnå en mere effektiv indsats. Fællessekretariat Jægergården 8 Århus C Sagsnr. Journalnr. Sagsbeh. Henrik Christensen og Peter Risvig Telefon E-post Derforuden giver resultatrevisionen arbejdsmarkedets parter og politikere mulighed for at følge med i og følge op på beskæftigelsesindsatsen i hvert enkelt jobcenter.

2 1.1. Sammenhæng mellem resultatrevision og beskæftigelsesplan Resultatrevisionen hænger nøje sammen med den årlige beskæftigelsesplan, der skal udarbejdes i alle kommuner. Beskæftigelsesplanen er en plan for, hvordan jobcentret i kommunen vil imødekomme det kommende års udfordringer. Beskæftigelsesplanen indeholder en række elementer, hvoraf en beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer er én af de centrale. De beskæftigelsespolitiske udfordringer skal bl.a. beskrives på baggrund af resultatrevisionen for det forudgående år. Således danner dette års resultatrevision grundlag for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for 211. På den måde sikres en sammenhæng mellem de områder, hvor jobcentret i resultatrevisionen har identificeret forbedringspotentiale og den fremtidige tilrettelæggelse af indsatsen i jobcentret. Udviklingen på beskæftigelsesområdet følges nøje i løbet af året. Derfor indeholder også beskæftigelsesplanen for 21 flere initiativer, der skal modvirke de udfordringer som Århus Kommune aktuelt står over for Resultatrevisionen for 29 Dette års resultatrevision består af fire opgørelser fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, hhv. 1. Resultatoversigt (bilag 2) 2. Scorecard over ministerens mål 3. Besparelsespotentiale 4. Scorecard over rettidighed i samtaler og tilbud (bilag 3) Beskæftigelsesforvaltningens bemærkninger, forklaringer og supplerende materiale er indarbejdet i dette statusnotat, hvor resultatoversigten udgør det primære grundlag. Resultatoversigten består i en beskrivelse af resultaterne af og udviklingen inden for hhv.: ministerens mål (afsnit 2.1) de enkelte forsørgelsesgrupper (afsnit 2.2) aktivering og rettidighed, herunder scorecard (afsnit 2.3) Resultatrevisionen er opgjort for november/december 29 afhængig af indsats og ydelsestype. Der sammenlignes med udviklingen i forhold til samme periode året før. Dvs. at fokus er på udviklingen det seneste år og ikke det aktuelle niveau kommunerne imellem. Da udviklingen i offentligt forsørgede i høj grad hænger sammen med mulighederne for at få ordinær beskæftigelse, er resultatrevisionen for 29 naturligvis påvirket af den negative konjunktur, der har været på arbejdsmarkedet i løbet af 29. Det gælder både for Århus og for resten af landet. 2

3 1.3 Resume Resultatoversigten beskriver således udviklingen det seneste år og udviklingen den seneste måned. Således gives der ikke noget billede af det aktuelle niveau. For at give et overblik over det aktuelle niveau for forskellige forsørgelsesordninger, er der i tabellen og figuren herunder vist de enkelte forsørgelsesgrupper som andel af befolkningen. Der er her foretaget en sammenligning med de øvrige 6-byer og landet generelt da det ofte er 6-byerne Århus sammenlignes med. Det fremgår her, at Århus kommune i 29 havde 17,3 % på ydelserne samlet set i forhold til befolkningen mellem år. Dette er marginalt over landsplan og lavere end 3 af de øvrige 6-byer. Det er blandt de såkaldte midlertidige forsørgelsesydelser, at Århus ligger lavt sammenlignet med de øvrige, mens Århus ligger højere på de varige ydelser, primært fleksjob og til dels førtidspension. Det fremgår således, at der er tale om forbundne kar, hvor der er en sammenhæng mellem eksempelvis antal personer på kontanthjælp og antal personer på førtidspension, hvilket dokumenteres herunder. Tabel 1 Fuldtidspersoner på de enkelte ydelser i pct. af befolkningen mellem år, 29 A-dagpenge 2,7 2,3 3 3,2 3,4 3,4 2,5 Kontant- og starthjælp 2,9 3, ,8 3,3 2,9 Revalidering,4,8,4,4,5,4,5 Sygedagpenge 2,4 2,6 2,1 2,2 3 2,5 2,3 Ledighedsydelse,4,4,2,3,6,2,4 Fleksjob 1,4 1,7,6 1,6 2 1,3 2 Førtidspension 6,6 8,3 4,5 8,1 7,8 5,5 6,7 I alt 16,8 19,4 15,8 19,8 2,1 16,6 17,3 Figur 1. Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen på de enkelte forsørgelsesydelser, A-dagpenge Kontant- og starthjælp Revalidering Sygedagpenge Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension 3

4 Set i forhold til udviklingen viser resultatoversigten en stigning i de tre ministermål i løbet af 29, hhv. en stigning i arbejdskraftreserven, en stigning i antal unge på A-dagpenge og kontanthjælp. Ligeledes har der været en stigning på de længerevarende sygedagpengeforløb. Bortset fra de længerevarende sygedagpengeforløb har tendensen været den samme i klyngekommunerne samt i landet som helhed. Denne udvikling kan selvsagt tilskrives lavkonjunkturen. De længerevarende sygedagpengeforløb vil blive forsøgt nedbragt via en række initiativer. Antallet af A-dagpengemodtagere er steget markant, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere er mindre påvirket af den økonomiske udvikling. Mens udviklingen i de længerevarende sygedagpengeforløb som nævnt har været stigende i Århus, er antallet af sygemeldte generelt ikke steget i perioden. Antallet af revalidender fortsætter den faldende tendens de senere år, ligesom det gælder for de sammenlignelige kommuner. Antallet af personer i fleksjob er nogenlunde uændret, mens antallet af personer på ledighedsydelse er steget, hvilket igen må tilskrives konsekvenserne af konjunkturerne. Det er således vanskeligt at (gen)placere personer i fleksjob i en situation med vigende efterspørgsel efter arbejdskraft. Jobcentret har dog særlig fokus på området mhp. at nedbringe antal og ventetid. Antallet af førtidspensionister viser, efter nogle år med stigninger, en vigende tendens. Med udgangspunkt i en økonomibetragtning er det opgjort, at der i Århus samlet set har været forbrugt 145 mio. kr. mindre på de forskellige forsørgelsesordninger end hvis niveauet havde været det samme som i gennemsnittet af klyngekommunerne. Hvis der kun opregnes de forsørgelsesgrupper, hvor Århus har et højere niveau end gennemsnittet, er der et besparelsespotentiale på 231,4 mio. kr. I forhold til indsatsen for at understøtte de ledige i hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet, er aktiveringsgraden i Århus på et højt niveau sammenlignet med de sammenlignelige kommuner. Ligeledes viser tallene for rettidighed, at Århus kommune har stort fokus på at overholde rettidigheden i forhold til samtaler og de tilbud der gives de ledige. Dog er der en tendens til at kontant- og starthjælpsmodtagere ikke i samme grad får de efterfølgende tilbud så hurtigt som det kunne ønskes. Dette er og vil således være et fokusområde for jobcentret, bl.a. via en sikring af mere smidige sagsgange. 4

5 I afsnit 2 herunder vil udviklingen blive beskrevet mere detaljeret med en yderligere konkretisering af, hvilke tiltag der vil blive igangsat på de områder hvor Århus kommune har særlige udfordringer sammenlignet med de sammenlignelige kommuner, øvrige 6-byer og landet generelt. Der vil som tidligere nævnt ikke ske en detaljeret gennemgang af initiativerne. I stedet henvises der til beskæftigelsesplan for 211, der udarbejdes i forår/sommer og den allerede offentliggjorte beskæftigelsesplan for Resultater 2.1. Resultater på ministermålene I det følgende redegøres der for de resultater, som fremgår af resultatoversigten. Besparelsespotentiale og Scorecard vil blive inddraget, hvor det findes relevant. Ligeledes vil der indgå supplerende grafer, der som resultatrevisionens fire dele er trukket via Mens resultatoversigten udelukkende relaterer de seneste tal til tilsvarende tal for hhv. måneden før eller samme måned året før, beskriver graferne udviklingen det seneste år. Dvs. at november/december 28 sættes til indeks 1. Da Århus traditionelt sammenligner sig med de øvrige 6-byer og tal på landsplan vil disse også indgå i beskrivelsen af udviklingen på de enkelte områder. Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år nogle landsdækkende mål for jobcentrene med det formål, at sikre, at jobcentrenes indsats fokuserer herpå. For indsatsåret 29 var følgende tre ministermål gældende: 1. Arbejdskraftreserven (få langtidsledige). Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed, dvs. arbejdskraftreserven, bliver nedbragt. 2. Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet. Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. 3. Færre ledige unge. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 3 år bliver nedbragt i forhold til året før. 5

6 Status på udviklingen i de tre ministermål vil blive gennemgået i det følgende. Det skal bemærkes, at målsætningerne er blevet fastlagt primo 28 for indsatsåret 29. Det betyder, at de markante ændringer i konjunkturerne ikke var forudset på daværende tidspunkt. Denne ændring har således også haft stor betydning for målopfyldelsen hvilket dog gælder for alle landets kommuner. Ministermål 1: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed, dvs. arbejdskraftreserven, bliver nedbragt. For kontanthjælpsmodtagere, er det kun de arbejdsmarkedsparate (match 1-3), der indregnes i arbejdskraftreserven. Det skal bemærkes, at arbejdskraftreserven har et relativt lavt niveau i Århus, så selvom der har været en procentvis højere udvikling end gennemsnittet for de øvrige kommuner i klyngen, er reserven som andel af befolkningen fortsat lav, jf. figur 2 herunder. Figur 2. Arbejdskraftreserven i procent af befolkningen 4,% 3,5% 3,% 2,5% 2,% 1,5% 1,%,5%,% dec-8 dec-9 Arbejdskraftreserven er samlet set steget med 92 % fra december 28 til december 29. For dagpengemodtagere er stigningen på 128 % mens antallet af kontanthjælpsmodtagere i reserven er steget med 36 %. I den seneste del af perioden er der dog tale om en stagnerende tendens. Århus har haft en større stigning i arbejdskraftreserven, primært blandt de forsikrede ledige, hvor klyngekommunerne har haft en stigning på 16 %, mens der var en stigning på 32 % for kontanthjælpsmodtagere. 6

7 Figur 3. Udvikling i antal personer i arbejdskraftreserven i Århus kommune, dec8 - dec I alt A-dagpenge Kontant- og starthjælp Sammenlignet med 6-byerne og landet som helhed viser figur 4 herunder, at Århus kommune i perioden har oplevet en mindre stigning i arbejdskraftreserven end flere af de øvrige 6-byer samt landet generelt. Figur 4. Udvikling i arbejdskraftreserven, 6-byerne og hele landet, dec8 - dec9. Dec9=indeks Ministermål 2: Styrket indsats for at nedbringe sygefraværet. Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. Det fremgår af figur 5, at antallet af sygedagpengeforløb af over 26 ugers varighed i Århus er steget med 8 % fra november 28-7

8 november 29. Klyngekommunerne under ét har oplevet et fald på 9 %. Det fremgår ligeledes, at de øvrige 6-byer har oplevet et fald i antallet af lange sygedagpengeforløb. Figur 5. Udviklingen i antal sygedagpengeforløb af over 26 ugers varighed, -byerne 6 og hele landet, nov8-nov Århus kan på den baggrund siges at have en særlig udfordring på sygedagpengeområdet. Beskæftigelsesforvaltningen har igangsat flere initiativer i forhold til indsatsen for sygedagpengemodtagere, og har indgået i en række udviklings- og samarbejdsprojekter for at sikre en tæt opfølgning og smidigt samarbejde med praktiserende læger, behandlingssystem, a- kasser mv. Det er beskæftigelsesforvaltningens vurdering, at de ressourcer, der er afsat til sygedagpengeområdet, har betydet, at antallet af korte sygedagpengeforløb nu er reduceret, og afsmitningen fra korte forløb til længere forløb nu vil begynde at aftage som en følge heraf. Der vil dog fortsat være behov for at holde fokus på udviklingen på sygedagpengeområdet, - herunder særligt på de lange forløb. Beskæftigelsesforvaltningen vil derfor også holde fast i sygedagpengeområdet som et fokuspunkt i beskæftigelsesplanen for 211 ligesom det er tilfældet i 21. Det er under overvejelse at styrke den ledelsesmæssige opmærksomhed på sygedagpengeindsatsen både i forhold til drift og udviklingstiltag. Der vil blive indført team-organisering på de enkelte afdelinger for at mindske jobcenterets sårbarhed ved medarbejderes fravær og sikre den løbende kontakt med de sygemeldte borgere. Der vil være mere opmærksomhed om brug af delvise raskmeldinger, hvor arbejdspladserne inddrages i forløbet mod en endelig raskmel- 8

9 ding. Der er igangsat et omfattende projekt Tilbage til arbejdet med støtte fra forebyggelsesfonden til en helhedsorienteret indsats for den enkelte sygemeldte borger med diffuse lidelser. Herudover er der er igangsat samarbejde med arbejdsskadestyrelsen om sygemeldte borgere på baggrund af anmeldte arbejdsskader. Ministermål 3: Færre ledige unge. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 3 år bliver nedbragt i forhold til året før. Ministermålet fokuserer på at nedbringe antallet af unge (18-29 år) på offentlig forsørgelse i forhold til året før. Gruppen af unge omfatter således både arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate i de nævnte forsørgelsesgrupper. Århus kommune har haft en stigning på 43 %, fra fuldtidspersoner i gruppen i december 28 til fuldtidspersoner i december 29, jf. figur 6. Stigningen var på 87 % for de forsikrede ledige unge og 26 % for de ikke-forsikrede unge. Stigningerne svarer nogenlunde til stigningen i klyngekommunerne under ét samt de øvrige 6 byer og landsgennemsnittet. Figur 6. Udviklingen i antal unge modtagere af A-dagpenge, kontanthjælp/ starthjælp/introduktionsydelse i Århus kommune, dec8-dec Forsørgelsesgrundlag i alt A-dagpenge Kontanthjælp mv. Figur 7 viser fordelingen af de unge ledige på henholdsvis arbejdsmarkedsparate (match 1-3) og ikke-arbejdsmarkedsparate (match 4-5). Antallet af unge ikke-arbejdsmarkedsparate i Århus er steget relativt lidt i perioden, fra til Udviklingen i antallet af unge i den samlede gruppe er derfor primært påvirket af den konjunkturmæssige udvikling blandt de arbejdsmarkedsparate unge ledige. 9

10 Figur 7. Udviklingen i antal unge modtagere af A-dagpenge, kontanthjælp/ starthjælp/introduktionsydelse i Århus kommune fordelt på matchkategori, dec8-dec Matchkategori i alt Arbejdsmarkedsparate Ikke-arbejdsmarkedsparate Figur 8 viser, at unge med udenlandsk baggrund pr. december 29 udgør omtrent en fjerdedel af samtlige unge i gruppen på offentlig forsørgelse. Mens der i løbet af 29 er sket en stigning på omkring 5 % for unge med dansk oprindelse er stigningen for de unge med ikke-vestlig baggrund kun på ca. 25 %. Figur 8. Udviklingen i antal unge modtagere af A-dagpenge og kontanthjælp/ starthjælp/introduktionsydelser fordelt på herkomst, dec8-dec Herkomst i alt Unge med dansk oprindelse Indv. og efterk. fra ikke-vestlige lande Selvom stigningen i antallet af unge ledige i Århus ikke har været større i Århus end andre steder, er det dog fortsat et særligt prioriteret område for jobcentret. Som uddannelsesby er Århus en magnet for unge, og derfor er andelen af unge i befolkningen og derfor også blandt ledige højere end andre steder. Det betyder i sig selv, at der skal være fokus på området. Det er vigtigt at sikre unge en god start i deres indtræden på arbejdsmarkedet, så de sikres en fast tilknytning også i perioder med lavkonjunktur. 1

11 Task Forcen for Århus Kommunes Vækst- og Jobpakke har derfor også peget på unge uden erhvervsrettet uddannelse og unge AC ere som målgrupper for en særlig indsats i 21. Ministermål scorecard Udviklingen i ministermålene i 29 samlet set, og set i relation til de øvrige kommuner i klyngen fremgår af tabel 2 herunder. Århus har, som det fremgår af tabel 2, oplevet en forholdsvis stor stigning i løbet af 29 på ministerens mål. Århus har en placering som nr. 6 i forhold til arbejdskraftreserven og nr. 7 i forhold til lange sygedagpengeforløb og ungeledigheden. Men tallene siger som tidligere nævnt i notatet ikke noget om niveauet relativt set. Det aktuelle niveau, jf. tabel 1/figur 1 viser således, at Århus ligger pænt på de forsørgelsesgrupper, der indgår i ministerens målsætninger. Det betyder derfor, at Århus kommer fra et lavere niveau end for klyngekommunerne under ét. Tabel 2 Data opdateret den 28/1/21 Scorecard - Århus Ministerens mål Arbejdskraftreserven Sygedagpengeforløb over 26 uger Unge på offentlig forsørgelse Kommune Antal personer Dec 29 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal forløb Nov 29 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal fuldtidspersoner Dec 29 Udvikling ift. samme måned året før, pct. Albertslund 51 67, , ,7 1 København , , ,6 1 Ishøj ,9 99-3, ,5 2 Odense , , , 3 Svendborg , , , 4 Fredericia 69 82, , ,2 5 Aalborg , , , 6 Århus , , ,3 7 Brøndby , , ,9 8 Placering Hele klyngen , , ,. Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner i klyngen Resultater på de enkelte forsørgelsesordninger Resultatoversigten (jf. bilag 2) beskriver udviklingen på følgende forsørgelsesområder: Arbejdsmarkedsparate A-dagpenge og kontanthjælpsmodtagere Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Sygedagpenge Revalidering Fleksjob Ledighedsydelse Førtidspension 11

12 Arbejdsmarkedsparate A-dagpenge og kontanthjælpsmodtagere Det fremgår af resultatoversigten, at der pr. december 29 i alt var arbejdsmarkedsparate fuldtidspersoner i Århus kommune, hvilket er en stigning på 63 % siden december 28. Til sammenligning har klyngen oplevet en stigning på 48 % under ét. Sammenlignet med hele landet samt 6-byerne ligger Århus pænt, jf. figur 9 herunder. Figur 9. Udviklingen i antal arbejdsmarkedsparate fuldtidspersoner (A-dagpenge, kontant- og starthjælp), dec8-dec9. Dec8=indeks A-dagpenge I forhold til antal berørte personer viser tallene, at der er sket en stigning på 65 % fra december 28-december 29, hvor stigningen i klyngen under ét var på 54 %. Det fremgår dog også af figur 1 herunder, at der i lighed med flere af de øvrige 6-byer er sket en stagnation i 4. kvart 29. Århus har haft en mere positiv udvikling end landet generelt. Figur 1. Udviklingen i antal personer berørt af A-dagpenge, dec8-dec9. Dec8=indeks

13 Arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere Antallet af arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere har ligeledes været stigende i 29, om end i væsentlig mindre grad, end hvad der er gældende for modtagere af A-dagpenge. Også her er der tale om en stagnerede tendens, jf. figur 11. Figur 11. Udviklingen i antal personer berørt af kontant- /starthjælp, arbejdsmarkedsparate, dec8-dec9. Dec8=indeks Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere I modsætning til de arbejdsmarkedsparate er antallet af ikke arbejdsmarkedsparate kun steget marginalt i 29, og mindre end såvel klyngen som landet som helhed og de fleste øvrige 6-byer, jf. figur 12 herunder. Figur 12. Udviklingen i antal fuldtidspersoner berørt af kontant- /starthjælp, ikkearbejdsmarkedsparate, dec8-dec9. Dec8=indeks

14 Sygedagpenge Det fremgår af Resultatoversigten, at antallet af fuldtidspersoner er faldet med 5 % fra november 28 til november 29. Antallet af indberetninger for november 29 er efterfølgende opdateret, hvilket betyder, at antallet af fuldtidspersoner reelt er steget med 3 % i Århus, jf. figur 13 herunder. Flere af de øvrige 6-byer har ligeledes oplevet en stigning i 4. kvartal 29, hvilket i høj grad er udtryk for sæsonudsving på området. Figur 13. Udviklingen i antal fuldtidspersoner på sygedagpenge, nov8-nov9. Nov8=indeks Figur 14 viser udviklingen i sygedagpengeforløb opdelt på varighed. Det fremgår, at det primært er intervallerne 9-26 uger og uger, der har oplevet en stigning. Antallet af korte forløb er vigende, mens de lange forløb af over 52 ugers varighed er status quo. Figur 14. Udviklingen i antal sygedagpengeforløb fordelt på varighed i Århus kommune, nov8-nov uger 9-26 uger uger over 52 uger 14

15 Som nævnt under afsnittet om ministermålet vedr. lange sygedagpengeforløb, er det beskæftigelsesforvaltningens vurdering, at det efterhånden vigende antal korte forløb i løbet af 21 vil få en effekt i form af færre længerevarende forløb. Revalidering Antallet af personer på revalidering er faldet med 6 % i løbet 29, jf. figur 15, hvilket svarer den udviklingen i klyngen under ét. Ligeledes har landet som helhed oplevet samme fald. Figur 15. Udviklingen i antal fuldtidspersoner i revalidering, dec8-dec9. Dec8=indeks Fleksjob Antallet af personer på fleksjob er steget med 5 % fra december 28 til december 29. For klyngen under ét har udviklingen været status quo. Tallet for hele landet, der fremgår af figur 16 herunder, er ligeledes steget, om end lidt mindre end i Århus. Figur 16. Udviklingen i antal fuldtidspersoner i fleksjob, dec8-dec9. Dec8=indeks

16 Når antallet af fuldtidspersoner i fleksjob er mere stigende i Århus end i øvrige byer er det ikke udtryk for, at der er et større antal igangsatte fleksjob forløb i Århus. Fra december 28 til december 29 er antallet af påbegyndte forløb faldet mere i Århus i 29 med et fald på 51 % -, mod et fald på 45 % i klyngen som helhed. Til gengæld er der heller ikke afsluttet så mange forløb i Århus som andre steder. I næste figur ses antallet af påbegyndte og afsluttede fleks-job-forløb i 29 i forhold til, hvor mange forløb, der var i gang ved indgangen til 29, jf. figur 17. Figur 17. 3,% Antal forløb påbegyndt i 29 i pct. af forløb primo 29 Antal forløb afsluttet i 29 i pct. af forløb primo 29 25,% 2,% 15,% 1,% 5,%,% Da antallet af fleksjob samlet set stiger mere i Århus end andre steder, vil forvaltningen alligevel analysere nærmere på udviklingen med henblik på at identificere eventuelle muligheder for at justere i praksis for tilkendelse af fleksjob. Ledighedsydelse Udviklingen i antal personer på ledighedsydelse er steget markant i løbet af 29, selvom der er en stagnerende tendens sidst på året. En stigning på området er dog en landsdækkende tendens, jf. figur

17 Figur 18. Udviklingen i antal fuldtidspersoner på ledighedsydelse, dec8-dec9. Dec8=indeks Stigningen i antallet af personer på ledighedsydelse skal ses i sammenhæng med udviklingen på fleksjobområdet. Stigningen understreger behovet for at øge opmærksomheden på praksis for tilkendelse af fleksjob. Samtidig skal der dog også fremover være fokus på at få oprettet de nødvendige fleksjob, så personer med mulighed for fleksjob kan komme i gang på en arbejdsplads i stedet for at leve passivt af ledighedsydelse. Førtidspension Tallene på førtidspensionsområdet viser, for så vidt angår antal fuldtidspersoner, en svag stigning. Stigningen er dog, jf. resultatoversigten og figur 19 herunder større end de fleste øvrige 6-byer. Figur 19. Udviklingen i antal fuldtidspersoner på førtidspension, dec8-dec9. Dec8=indeks

18 Beskæftigelsesforvaltningen har ad flere omgange fået undersøgt sin praksis for tilkendelse af førtidspension. Undersøgelserne har vist, at tilkendelserne er i overensstemmelse med lovgivningen. Ankestyrelsen har ligeledes i 29 gennemført en benchmarkinganalyse af kommunernes tilkendelse af førtidspension i 28. Her fremgår det bl.a. at Esbjerg, Odense, Århus og en række mindre kommuner havde et højt tilkendelsesniveau i 28. Korrigeret for kommunernes struktur tilkendte kommunerne faktisk færre førtidspensioner i forhold til det forventede niveau. 3. Økonomi - besparelsespotentiale Besparelsespotentialet er en beregning fra Arbejdsmarkedsstyrelsen på, hvor mange penge en given kommune potentielt kan spare på forsørgelsesydelser i løbet af et år, hvis kommunen nedbringer andelen af fuldtidspersoner af befolkningen mellem år på offentlige forsørgelsesydelser til samme niveau som gennemsnittet for klyngekommunerne. Som det fremgår af tabel 3 nedenfor, har Århus Kommune oplevet en bedre udvikling end klyngekommunerne i forhold til andelen af personer på A- dagpenge og kontanthjælp. Dette kommer til udtryk i form af et negativt besparelsespotentiale, hvor Århus således klarer sig bedre end klyngekommunerne under ét. Derimod har Århus Kommune ifølge tabellen et muligt besparelsespotentiale i forhold til klyngekommunerne set i fht. andelen af personer på førtidspension, revalidering og ledighedsydelse. De forskellige forsørgelsesgrupper skal dog ses i sammenhæng, idet der som oftest som nævnt i det tidligere afsnit - er en sammenhæng mellem eksempelvis mange lange kontanthjælpssager og tilsvarende få tilkendelser af førtidspension, de såkaldte forbundne kar. Således har København et forholdsvist mindre antal personer på førtidspension. Til gengæld har København forholdsmæssig markant flere langvarige kontanthjælpssager end eksempelvis Århus. Samlet set fremgår det, at Århus kommune har et besparelsespotentiale på 231,4 mio. kr. I dette tal indgår det negative potentiale ikke, dvs. på områder hvor Århus klarer sig bedre end klyngekommunerne under ét. Medtages det negative potentiale i beregningen har Århus samlet set et negativt potentiale på 145 mio. kr. At Århus altså samlet set har en gevinst i forhold til klyngekommunerne, understøttes af opgørelses af antal fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i kommunen, der for Århus udgør 15,4 pct. af befolkningen mod 16,1 i klyngen under ét, jf. nederst i tabellen. 18

19 Tabel 3 Forsørgelsesydelse Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner på Potentiel reduktion af Bespareses- på ydelsen i pct. ydelsen i pct. af antal fuldtidsperso- potentiale 1. kvartal kvartal 29 af befolkningen i befolkningen i klyn- ner ift. klyngen (i mio. kr.) kommunen gen A-dagpenge 2,5 3, ,1 Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate,71 1, ,8 Kontant- og starthjælp, ikke-arbejdsmarkedsparate 2,2 2, ,4 Introduktionsydelse,3,2 19,4 Revalidering, inkl. forrevalidering,62, ,6 Sygedagpenge 2,23 2,23 7,6 Ledighedsydelse,41, ,3 Førtidspension 6,7 5, ,4 I alt 15,4 16, ,4 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i kommunen, hvis kommunen nedbringer andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige kommuner i klyngen. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i kommunen er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Det samlede besparelsespotentiale vil således være kroner, hvis andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelser af befolkningen i kommunen er mindre end den gennemsnitlige andel i klyngen for alle forsørgelsesgrupper. 4. Indsats - aktiveringsgrad og rettidighed Det følgende indeholder bemærkninger i forhold til Resultatoversigtens nederste del omkring rettidighed samt bilaget med scorecard vedr. rettidighed (bilag 3). Det omhandler den del af indsatsen i Jobcentret, der drejer sig om aktiveringsgrad og rettidighed på forskellige områder. Sammenhængen mellem denne del af indsatsen og effekten af indsatsen bliver ikke behandlet i resultatrevisionen. Indsatsen A-dagpengemodtagere Aktiveringsgrad Ifølge resultatoversigten var aktiveringsgraden for modtagere af A- dagpenge på 32 % pr. december 29, hvilket er en stigning på 2 % - point i forhold til december 28. Til sammenligning var aktiveringsgraden i klyngen under ét kun på 24 % pr. december 29. Som det fremgår af figur 2 herunder har udviklingen i Århus kommune været meget positiv sammenlignet med de øvrige 6-byer samt landet generelt, hvor aktiveringsgraden pr. december 29 er højest i Århus. 19

20 Figur 2. Udviklingen i aktiveringsgraden, A-dagpengemodtagere, dec8-dec Rettighed for Jobsamtaler, første aktiveringstilbud og gentagne aktiveringstilbud Jobsamtaler Rettidigheden i forhold til jobsamtaler for modtagere af A-dagpenge udgjorde pr. november %, hvilket er et fald på 6 % point siden december 28. Gennemsnittet for klyngen udgjorde dog kun 82 %. Som det fremgår af figur 21 herunder, har alle 6-byerne oplevet en faldende tendens siden juli 29. Også i forhold til 6-byerne ligger Århus kommune dog pænt. Figur 21. Udviklingen i rettidigheden for jobsamtaler, A-dagpengemodtagere nov8-nov

21 Første aktiveringstilbud Rettidigheden i forhold til første tilbud viser en andel på 89 % pr. november 29, hvilket er et mindre fald på 3 % point sammenlignet med november 28. Dog markant over andelen på 75 % for klyngen. Samme billede fremgår af figur 22 herunder, hvor Århus ligger pænt over øvrige 6-byer og andelen på landsplan. Figur 22. Udviklingen i rettidigheden i fht 1. aktiveringstilbud til tiden, A-dagpengemodtagere, nov8-nov Gentagne aktiveringstilbud Rettidigheden i forhold til gentagne tilbud for modtagere af A- dagpenge udgjorde for Århus Kommune 97 % pr. november 29, hvilket er en stigning på 2 % sammenlignet med året før. Klyngen under ét havde en andel på 93 % pr. november 29. Som det fremgår af figur 23 er Århus også her særdeles pænt placeret set i forhold til 6-byerne og landet generelt. Figur 23. Udviklingen i rettidigheden i fht gentagne aktiveringstilbud, A- dagpengemodtagere, nov8-nov

22 Indsatsen - kontant- og starthjælpsmodtagere Aktiveringsgrad Aktiveringsgraden blandt de arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere var pr. december 29 på 39 %, svarende til en stigning på 11 % point. Niveauet var ligeledes 39 % for klyngen. Niveauet for de ikke-arbejdsmarkedsparate er noget lavere. Pr. december 29 var andelen således på 21 % i Århus og 19 % for klyngen under ét. Aktiveringsgaden for kontant- og starthjælpsmodtagere under ét var samlet set på 26 %, hvilket er lidt under niveauet blandt 6- byerne generelt, jf. figur 24 nedenfor. Figur 24. Udviklingen i aktiveringsgraden, kontant- og starthjælpsmodtagere, dec8-dec Rettidighed jobsamtaler Rettidigheden i forhold til jobsamtaler har vist en markant stigning fra december 28 til december 29 på 14 % point, hvor andelen pr. december 29 var på 89 %, hvilket er 3 % point højere end klyngen under ét. Sammenlignet med øvrige 6-byer og landet under ét ligger Århus nu pænt, jf. figur

23 Figur 25. Udviklingen i rettidigheden i fht samtaler, kontant- og starthjælpsmodtagere, dec8-dec Rettidighed - første tilbud Udviklingen i rettidigheden for kontant- og starthjælp under ét i forhold til første tilbud har ligeledes været positiv i perioden, med en stigning på 8 % point, hvorefter niveauet for Århus er højere end klyngen under ét. Det fremgår af figur 26 nedenfor, at Århus også ligger lidt over niveauet på landsplan. Af Resultatoversigten fremgår det dog også, at der er markant forskel på niveauet for hhv. de arbejdsmarkedsparate og de ikkearbejdsmarkedsparate. Andelen udgør hhv. 86 % og 55 %. Denne forskel må i høj grad tilskrives, at der blandt de ikkearbejdsmarkedsparate er flere personer, som pga. bl.a. sygdom, er fritaget for aktivering. Figur 26. Udviklingen i rettidigheden for 1. aktiveringstilbud til tiden, kontant- og starthjælpsmodtagere, nov8-nov

24 Rettidighed - gentagne tilbud Rettidigheden i forhold til gentagne tilbud var pr. november 29 samlet set på 62 %, hvilket er et lille fald på 3 % point sammenlignet med november 28. Særligt rettidigheden for de arbejdsmarkedsparate ligger under klyngen. Figur 27 nedenfor viser, at niveauet for Århus er forholdsvis lavt sammenlignet med 6-byerne og landet generelt. Figur 27. Udviklingen i rettidigheden i fht gentagne aktiveringstilbud, kontant- og starthjælp, nov8-nov Beskæftigelsesforvaltningen vil på den baggrund analysere sin praksis for etablering af - og tilmeldinger til - de tilbud, som anvendes overfor ledige kontanthjælpsmodtagere efter den indledende straksafklaring. Dette med henblik på at styrke den sammenhængende indsats for borgerne. Området vil således også være et indsatsområde fremadrettet og vil indgå i Beskæftigelsesplan

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19.

Indstilling. Resultatrevision 2009 for Jobcenter Århus. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 19. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 19. maj 2010 Århus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume Resultatrevision 2009

Læs mere

Pkt. 4 Resultatrevision 2010 for Jobcenter Aarhus

Pkt. 4 Resultatrevision 2010 for Jobcenter Aarhus Notat Pkt. 4 Resultatrevision 2010 for Jobcenter Aarhus Indhold 1. Indledning/resumé 1.1. Sammenhæng mellem resultatrevision og beskæftigelsesplan 1.2. Resultatrevisionen for 2010 1.3. Resumé 2. Resultater

Læs mere

Notat. Resultatrevision 2008 for Jobcenter Århus. 1. Indledning. Århus Kommune

Notat. Resultatrevision 2008 for Jobcenter Århus. 1. Indledning. Århus Kommune Notat Resultatrevision 28 for Jobcenter 1. Indledning Resultatrevisionen er et landsdækkende styringsredskab iværksat af Arbejdsmarkedsstyrelsen, som har til formål at understøtte beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Aarhus Bilag 1 Notat Resultatrevision 2012 for Jobcenter Aarhus Indhold 1. Resumé 2. Baggrund 2.1. Resultatrevisionen for 2012 indhold 2.2. Sammenhæng mellem resultatrevision og beskæftigelsesplan 3. Resultater

Læs mere

Resultatrevision 2011 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2011 for Jobcenter Aarhus BILAG 1 Notat Resultatrevision 2011 for Jobcenter Indhold 1. Indledning/resumé 1.1. Sammenhæng mellem resultatrevision og beskæftigelsesplan 1.2. Resultatrevisionen for 2011 1.3. Resumé 2. Resultater 2.1.

Læs mere

Resultatrevision Ishøj Kommune

Resultatrevision Ishøj Kommune Resultatrevision 2010 Ishøj Kommune April 2011 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2010 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2010... 3 2. Scorecard ministermål...

Læs mere

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 19. maj 2014 Resultatrevision 20 for Jobcenter Aarhus Resultaterne af jobcentrets indsats i 20. 1. Resume Landets

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

Resultatrevision 2012

Resultatrevision 2012 Område: Jobcenter Brøndby Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Albertslund, Fredericia, København, Odense, Svendborg, Aalborg, Århus Periode: 2012 Resultatrevision 2012 består af tre

Læs mere

Resultatrevision for 2008

Resultatrevision for 2008 Resultatrevision for 2008 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2008. Resultatrevisionen består af fire dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale, scorecard på ministermål og scorecard på rettidighed.

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2012 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 1.1 Resumé... 3 2.0 Scorecard... 4 3.0 Resultatoversigt... 5 3.1 Ministerens mål... 5 3.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 3.1.2 Permanente

Læs mere

Resultatrevision for Helsingør 2011

Resultatrevision for Helsingør 2011 Resultatrevision for Helsingør 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resultatoversigt... 4 Beskæftigelsesministerens mål...4 Arbejdskraftreserven...4 Permanente forsørgelsesordninger...5 Unge under

Læs mere

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød Resultatrevision for året 2010 Jobcenter Allerød April 2011 Resultatrevision 2010 for jobcenter Allerød Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcenter Allerød. Resultatrevisionen

Læs mere

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2011 NOTAT JC - Fællesadministrationen 01-03-2012 Resultatrevision 2011 Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 67787/12 12/6116 1. Resultatrevisionens formål og indhold Følgende indeholder resultatrevisionen

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

R E S U L T A T R E V I S I O N

R E S U L T A T R E V I S I O N Jobcenter Randers R E S U L T A T R E V I S I O N 2 0 1 0 Side 1 af 9 INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. SAMMENFATNING...3 3. MINISTERMÅL...3 3.1 Arbejdskraftreserven...3 3.2 Sygedagpengeforløb over 26 uger...4

Læs mere

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2010. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2010 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Sygedagpenge over 26 uger... 6 2.1.3 Unge under

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2012 1 Indhold 1.0 Indledning...3 1.1 Resumé...3 2.0 Scorecard...4 3.0 Resultatoversigt...5 3.1 Ministerens mål...5 3.1.1 Arbejdskraftreserven...5 3.1.2 Permanente forsørgelsesordninger...6

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...

Læs mere

Resultatrevision 2012 Jobcenter Vesthimmerland

Resultatrevision 2012 Jobcenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Opsummering... 4 3. Resultatoversigt... 5 3.1. Ministerens mål... 6 3.1.1. Arbejdskraftreserven... 6 3.1.2. Permanente forsørgelsesordninger... 7 3.1.3. Unge under

Læs mere

Resultatrevision for Varde

Resultatrevision for Varde Resultatrevision for Varde 2012 Område: Sammenligningsgrundlag: Varde Jobcentre med samme rammevilkår: Faxe, Køge, Lemvig, Thisted, Vejen Periode: 2012 Indhold Resultatrevision 2012 Jobcenter Varde har

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Resultatrevision for 2010

Resultatrevision for 2010 Resultatrevision for 2010 7. april 2011 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2010. Resultatrevisionen består af tre dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale og scorecard på ministermål. Resultaterne

Læs mere

Resultatrevision 2010 Jobcenter Vesthimmerland

Resultatrevision 2010 Jobcenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Opsummering... 4 2. Opsummering... 4 2. Resultatoversigt... 5 2.1. Resultater... 6 2.1.1. Arbejdskraftreserven... 6 2.1.2. Sygedagpengeforløb over 26 uger... 7

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Aarhus Bilag 1 Notat Resultatrevision 2012 for Jobcenter Aarhus Indhold 1. Resumé 2. Baggrund 2.1. Resultatrevisionen for 2012 indhold 2.2. Sammenhæng mellem resultatrevision og beskæftigelsesplan 3. Resultater

Læs mere

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2011 1 Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Bornholm, Frederikshavn/Læsø, Guldborgsund, Kalundborg, Lolland, Norddjurs, Nyborg, Randers, Slagelse, Sv.borg/Langel./Ærø, Vordingborg Resultatrevision

Læs mere

Resultatrevision 2011 Jobcenter Vesthimmerland

Resultatrevision 2011 Jobcenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Opsummering... 4 3. Resultatoversigt... 5 3.1. Resultater... 6 3.1.1. Arbejdskraftreserven... 6 3.1.2. Permanente forsørgelsesordninger... 7 3.1.3. Unge under

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Resultatrevision 2011 for Jobcenter Struer

Resultatrevision 2011 for Jobcenter Struer Område: Struer Sammenligningsgrundlag: Periode: 2011 Jobcentre med samme rammevilkår: Hjørring, Ikast- Brande, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Syddjurs, Sønderborg Resultatrevision

Læs mere

Jobcentret Furesø Indsatser og resultater, udarbejdet oktober 2012

Jobcentret Furesø Indsatser og resultater, udarbejdet oktober 2012 Jobcentret Furesø Indsatser og resultater, udarbejdet oktober 2012 1 Indledning Rapporten indeholder en konkret analyse af, hvordan Jobcentret performer i forhold til beskæftigelsesministerens mål for

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Resultatrevision 2012

Resultatrevision 2012 NOTAT JC - Fællesadministrationen 22-03-2013 Resultatrevision 2012 Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LouiseRas 77006/13 13/329 1. Resultatrevisionens formål og indhold Følgende indeholder resultatrevisionen

Læs mere

Jobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen

Jobcentrets resultater er vurderet ud fra Ministerens fastsatte mål for beskæftigelsesindsatsen Resultatrevision 2011 NOTAT Jobcenter Introduktion til resultatrevisionen 2011 Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen viser udvalgte

Læs mere

Dato: 19. april 2012 Sagsnr.: 2012-002329-3. Resultatrevision for Jobcenter Middelfart 2011

Dato: 19. april 2012 Sagsnr.: 2012-002329-3. Resultatrevision for Jobcenter Middelfart 2011 Dato: 19. april 2012 Sagsnr.: 2012-002329-3 Middelfart Resultatrevision for Jobcenter Middelfart 2011 Udkast til Middelfart Kommunes resultatrevision 2012 1. Indledning Som led i styringen af beskæftigelsesindsatsen,

Læs mere

Resultatoversigt - Holbæk

Resultatoversigt - Holbæk Resultatoversigten Data opdateret den 09-02-2011 Resultatoversigt - Holbæk Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Arbejdskraftreserve i alt Dec 2010 921 2 14-6 12 A-dagpenge Dec

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2009 1 Indhold Indledning...2 Ministermål 2009...2 Resultatoversigt...3 Resultater (ministerens mål)...3 Forsørgelsesgrupper...7 Indsatsen...9 Besparelsespotentiale...

Læs mere

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2008 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

1.OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYN BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

1.OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYN BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 1.OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYN BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 4. kvartal 8 Indhold 1. Indledning...2 2. Opsummering...3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...5

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hørsholm.

Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hørsholm. Resultatrevision 2012 for Jobcenter Hørsholm. Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Resultatrevisionen samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen

Læs mere

Resultatrevision 2013. Svendborg Kommune

Resultatrevision 2013. Svendborg Kommune Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Resultatoversigten... 4 2.1. Ministermål... 4 2.1.1. Flere unge skal have en uddannelse.... 4 2.1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til

Læs mere

Resultatrevision Svendborg og Langeland kommune. Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012.

Resultatrevision Svendborg og Langeland kommune. Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012. Svendborg og Langeland kommune Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012. ejcacj 01-04-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Ministermål Scorecard...

Læs mere

Overblik over kommunens resultater på Jobindsats.dk

Overblik over kommunens resultater på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 6, 19. okt. 2009 Overblik over kommunernes resultater på Jobindsats.dk, side 1 Nye tal for den tidlige indsats på Jobindsats.dk, side 4 Nyt på Jobindsats.dk,

Læs mere

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende Resultatrevision 2013 Indhold 1. Beskæftigelsesministerens mål... 3 1.1. Flere unge skal have en uddannelse... 3 1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 4

Læs mere

Resultatrevision for Assens kommune 2010

Resultatrevision for Assens kommune 2010 Resultatrevision for Assens kommune 2010 Indledning:... 3 Resultatrevisionens indhold... 4 Ministerens mål for 2010... 4 Besparelsespotentiale for kommunen... 4 Resultatoversigten... 4 Rettidighed... 4

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 1. kvartal 9 Indhold 1. Indledning...2 2. Opsummering...3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Resultatrevision 2009

Resultatrevision 2009 1 Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Bornholm, Frederikshavn/Læsø, Guldborgsund, Kalundborg, Lolland, Norddjurs, Nyborg, Randers, Slagelse, Sv.borg/Langel./Ærø, Vordingborg Resultatrevision

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER AALBORG. 2. kvartal 2008

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER AALBORG. 2. kvartal 2008 OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER AALBORG 2. kvartal 28 September 28 INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLGRUPPER FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 3 Der er 1 ydelsesgrupper, der har relevans for jobcentrets beskæftigelsesindsats

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal 1 Indhold 1. Indledning...2 2. Opsummering...3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...5

Læs mere

Resultatrevision Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2011 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Permanente forsørgelsesordninger... 5 2.1.3 Unge

Læs mere

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød Resultatrevision for året 2012 Jobcenter Allerød April 2013 Resultatrevision 2012 for jobcenter Allerød Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcenter Allerød. Resultatrevisionen

Læs mere

Resultatrevision 2010 for indsatsåret Jobcenter Læsø

Resultatrevision 2010 for indsatsåret Jobcenter Læsø Resultatrevision 2010 for indsatsåret 2009. Jobcenter Læsø _Toc259524470 1 INDLEDNING...1 2 MINISTERENS MÅL...3 3 FORSØRGELSESGRUPPER.....6 4 AKTIVERINGSGRAD...7 5 RETTIDIGHED...8 6. KONKLUSION...9 1 Indledning

Læs mere

Vers. 2 maj Resultatrevision. Jobcenter Skive

Vers. 2 maj Resultatrevision. Jobcenter Skive Vers. 2 maj 2012 Resultatrevision Jobcenter Skive 2011 1 Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Beskæftigelsespolitiske mål... 5 2.1 Ministermål... 5 2.2 Lokale beskæftigelsespolitiske mål... 6 2.3 Scorecard... 8

Læs mere

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2011 Resultatrevision 2011 Center for Job og Ydelse Marts 2012 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 4 2.1 Resultatoversigten... 4 2.2 Besparelsespotentiale... 5 2.3 Scorecard ministermål...

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2012 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Ministermål 1: Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Ministermål 2: Permanente forsørgelsesordninger...

Læs mere

Vejledning til udarbejdelsen af resultatrevisionen

Vejledning til udarbejdelsen af resultatrevisionen N O T A T 12. marts 2009 Vejledning til udarbejdelsen af resultatrevisionen J.nr. 2009-0004385 2. kontor / CHN Indhold I dette notat gives en vejledning til brugen af resultatrevisionen 2009 for indsatsåret

Læs mere

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød

Resultatrevision for året Jobcenter Allerød Resultatrevision for året 2011 Jobcenter Allerød Marts 2012 Resultatrevision 2011 for jobcenter Allerød Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcenter Allerød. Resultatrevisionen

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. November 2009

OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg. November 2009 OPFØLGNINGSRAPPORT Aalborg November Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Morsø Juni 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Morsø Juni 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Morsø Juni Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Det gøres kvartalsvist. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne

Læs mere

Resultatrevision Jobcenter Egedal

Resultatrevision Jobcenter Egedal Resultatrevision 211 Jobcenter Egedal April 212 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er resultatrevisionen?... 3 2. Sammenfatning... 4 3. Antallet af offentlig forsørgede... 5 4. Aktiveringsgrad og rettidighed...

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vesthimmerland

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Opsummering... 4 Resultatoversigt... 5 2.1. Ministerens mål... 6 2.1.1. Flere unge skal have en uddannelse - Uddannelsesgraden... 6 2.1.2. Bedre og mere helhedsorienteret

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted november Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. Maj 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. Maj 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted Maj 2010 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2011 Resultatrevision 2011 NOTAT Jobcenter Introduktion til resultatrevisionen 2011 Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen viser udvalgte

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...

Læs mere

Resultatrevision 2011 Jobcenter Odsherred

Resultatrevision 2011 Jobcenter Odsherred Resultatrevision 2011 Jobcenter Odsherred Område: Odsherred Sammenligningsgrundlag (Jobcentre med samme rammevilkår): Hjørring, Syddjurs, Mariagerfjord, Sønderborg, Struer, Skive, Ikast-Brande, Silkeborg

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Marts 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg. Marts 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Aalborg Marts 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne

Læs mere

Opfølgningsrapport Marts 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn. Udarbejdet i marts 2008 med de nyeste tilgængelige data

Opfølgningsrapport Marts 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn. Udarbejdet i marts 2008 med de nyeste tilgængelige data Opfølgningsrapport Udarbejdet i marts 28 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...6

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Bornholm 4. status 2010 Oktober 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Bornholm - 4. status 2010 Notatet

Læs mere

Resultatrevision 2011. Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag:

Resultatrevision 2011. Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag: Resultatrevision 2011 Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Hjørring, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Struer, Syddjurs, Sønderborg Periode: 2011

Læs mere

ResultatRevision 2011

ResultatRevision 2011 ResultatRevision 2011 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 1.2 Plan for udarbejdelse og behandling... 3 1.3 Ministerens mål... 4 1.3.1 Ministermål - Arbejdskraftreserven... 4 1.3.2 Ministermål personer

Læs mere

Resultatrevision Jobcenter Holbæk

Resultatrevision Jobcenter Holbæk Resultatrevision 20 Jobcenter Holbæk Område: Holbæk Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Ballerup, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herning, Hillerød,

Læs mere

Resultatrevisionen for 2013

Resultatrevisionen for 2013 Resultatrevisionen for 2013 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2013. Resultatrevisionen består af fire dele: resultatoversigten, besparelsespotentiale, opgørelse over resultater for puljen til

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling i udvikling i. Antal

Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. udvikling i udvikling i. Antal Resultatrevision 2008 I det følgende udarbejdes Resultatrevision 2008 for Hvidovre. Resultatrevisionen udarbejdes på baggrund af en lang række resultater, som Hvidovre får præsenteret i Arbejdsmarkedsstyrelsens

Læs mere

Resultatrevision 2009 jobcenter Odder

Resultatrevision 2009 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2009 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Arbejdsmarked Journalnr. : Dato... : Skrevet af : RAFH /3669

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Arbejdsmarked Journalnr. : Dato... : Skrevet af : RAFH /3669 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Arbejdsmarked Journalnr. : 20130410001 Dato... : 18.03.2013 Skrevet af : RAFH /3669 N O T A T om Resultatrevision 2012 Indledning Den årlige resultatrevision er en lovpligtig

Læs mere

Resultatrevision 2012 for Samsø

Resultatrevision 2012 for Samsø Resultatrevision 2012 for Samsø 1. Indledning Resultatrevisionen er et landsdækkende styringsredskab iværksat af Arbejdsmarkedsstyrelsen, som har til formål at understøtte beskæftigelsesindsatsen i landets

Læs mere

Resultatrevision 2011 Jobcenter Stevns

Resultatrevision 2011 Jobcenter Stevns Resultatrevision 2011 Jobcenter Stevns Område: Stevns Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Odder, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg og Tårnby-Dragør. Periode:

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Furesø 1. statusnotat 2010 Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Konklusioner...3 2. Udfordringer...4 3. Målgruppen

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER THISTED. 1. kvartal 2009

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER THISTED. 1. kvartal 2009 OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER THISTED 1. kvartal 2009 Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLGRUPPER FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 3 Der er 10 ydelsesgrupper, der har relevans for jobcentrets beskæftigelsesindsats

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT NORDJYLLAND. 3. kvartal 2008

OPFØLGNINGSRAPPORT NORDJYLLAND. 3. kvartal 2008 OPFØLGNINGSRAPPORT NORDJYLLAND 3. kvartal 2008 december 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLGRUPPER FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 3 Der er 10 ydelsesgrupper, der har relevans for jobcentrets beskæftigelsesindsats

Læs mere

Jobcentre med samme rammevilkår:

Jobcentre med samme rammevilkår: Område: Faaborg-Midtfyn Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Assens, Billund, Brønderslev, Halsnæs, Jammerbugt, Kerteminde, Middelfart, Morsø, Nordfyns, Tønder, Vesthimmerland Periode:

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Maj 2010

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Maj 2010 OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord Maj Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Holbæk. 2. statusnotat 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Holbæk. 2. statusnotat 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Holbæk 2. statusnotat 2010 November 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Holbæk - 2. statusnotat 2010 Notatet

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Opfølgningsrapport September 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn

Opfølgningsrapport September 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn Opfølgningsrapport Udarbejdet i september 2008 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 22 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner

Læs mere

Resultatrevision 2009

Resultatrevision 2009 Resultatrevision 2009 M 1 Indhold. 1. Indledning 3 2. Sammenfatning 4 3. Gennemgang af resultatoversigten for 2009 Jobcenter Syddjurs 6 Ministermål 6 Forsørgelsesgrupper 9 Indsats 13 Besparelsespotentiale

Læs mere

Opfølgningsrapport Juni 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn. Udarbejdet i juni 2008 med de nyeste tilgængelige data

Opfølgningsrapport Juni 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn. Udarbejdet i juni 2008 med de nyeste tilgængelige data Opfølgningsrapport Udarbejdet i juni 2008 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 20 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...6

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER HADERSLEV BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER HADERSLEV BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER HADERSLEV BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 10 Indhold 1. Indledning...2 2. Opsummering...3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter

Læs mere

Kvartalsrapport Jobcenter Svendborg Udarbejdet i februar 2008 med de nyeste tilgængelige data

Kvartalsrapport Jobcenter Svendborg Udarbejdet i februar 2008 med de nyeste tilgængelige data Kvartalsrapport Udarbejdet i februar 28 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 18 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...6

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER MORS. 2. kvartal 2008

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER MORS. 2. kvartal 2008 OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER MORS 2. kvartal 20 September 20 INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLGRUPPER FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 3 Der er 10 ydelsesgrupper, der har relevans for jobcentrets beskæftigelsesindsats

Læs mere

Resultatrevision 2010

Resultatrevision 2010 Resultatrevision 2010 Udkast april 2011 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1. Kommentarer til ministermål 1... 6 2.1.1 Resultat for Ministermål 1 for 2010... 7 2.2 Kommentarer

Læs mere

Resultatrevision 2012

Resultatrevision 2012 Resultatrevision 2012 Område: Ikast-Brande Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Hjørring, Mariagerfjord, Odsherred, Rebild, Silkeborg, Skive, Struer, Syddjurs, Sønderborg Periode: 2012

Læs mere

Resultatrevision 2009 Jobcenter Høje-Taastrup

Resultatrevision 2009 Jobcenter Høje-Taastrup NOTAT 30. marts 2010 Resultatrevision 2009 Jobcenter Høje-Taastrup Sagsbehandler Doknr. Journalnr. DIDDEHE 2748566 15.00.15 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. RESULTATREVISIONENS FORMÅL OG INDHOLD 3 2. RESULTATOVERSIGTEN

Læs mere

Resultatrevision for 2012 Jobcenter Rebild

Resultatrevision for 2012 Jobcenter Rebild Resultatrevision for 2012 Jobcenter Rebild Marts 2013 1 Indledning Jobcentrene udarbejder hvert år en resultatrevision, hvor der gøres status over resultater for det foregående år. Resultatrevisionen er,

Læs mere

Resultatrevision Furesø Kommune

Resultatrevision Furesø Kommune Resultatrevision 2008 Furesø Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 2. Opsummering...1 3. Resultatoversigt primo 2009...2 3.1. Resultater af indsatsen for særlige grupper... 2 3.1.1. Arbejdskraftreserven...

Læs mere