Indholdsfortegnelse. 03 Kære læser. 08 Amalgam kan påvirke hørelsen. 11 Bill Clintons nye livsstil. 12 Hvil din hjerne. 18 Efterlysning.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse. 03 Kære læser. 08 Amalgam kan påvirke hørelsen. 11 Bill Clintons nye livsstil. 12 Hvil din hjerne. 18 Efterlysning."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Side 03 Kære læser Foreningen mod Skadeligt Dentalmateriale Postboks København V Hjemmeside: Telefonsvarer: (045) Øvrige adresser og telefonnumre: se side 23 Blad nr 4/2010 udkommer ultimo dec. 04 Kviksølvkatastrofe på Filippinerne 08 Amalgam kan påvirke hørelsen 11 Bill Clintons nye livsstil 12 Hvil din hjerne 14 Kan man overhovedet tage patent på liv? 18 Efterlysning 19 Om Mad A/S 20 Diverse info 21 Adresser på andre foreninger, tidsskrifter 22 Foreningens formål og andre oplysninger 23 Navneliste, bestyrelsesmedlemmer m.fl. Deadline for indlæg til næste blad er 20. november 2010 Bladet er udarbejdet af Trine Jørgensen og Inge-Lis Marchant (ansvarshavende) SD bladet nr. 3/2010 2

2 Kære læser En ny kviksølvkatastrofe har set dagens lys på Filippinerne og i forhold til den blegner vores hjemlige katastrofer på f.eks. Klitgård Plantage fuldstændig. Men en dansk geolog har måske en løsning. En anden katastrofal udvikling truer også vores liv det hedder GMO. I USA og Canada har de allerede gjort sig nogle meget dyrekøbte erfaringer, som vi burde have lært noget af i Europa. Men desværre er EU ved at slække på kravene og begyndt at tillade afgrøder af denne nye type. Vores eneste mulighed er som forbrugere at være meget opmærksom på, hvad der er i den mad, vi køber og så vælge det fra, der ikke er sundt for os eller ligefrem direkte skadeligt. Derfor hilser vi også et nyt initiativ velkommen et hold danskere er i gang med at rejse penge til en ny dokumentarfilm om det danske landbrug. Men vi er altså også nødt til at trække stikket ud en gang imellem og koble helt fra over for alle de informationer, vi bliver bombarderet med hver dag. Ny forskning viser os nødvendigheden af downtime jævnligt at give hjernen et hvil og koble helt fra. Gyldne efterårshilsner Inge-Lis Marchant og Trine Jørgensen SD bladet nr. 3/2010 3

3 Kviksølvkatastrofe på Filippinerne Guldgravere i Filippinerne bruger ekstreme mængder kviksølv i deres arbejde. Hundredvis af ton kviksølv havner i naturen, hvor det skader og dræber mennesker, viser nyt dansk studie Af Sybille Hildebrandt Artiklen, der bringes med forfatterens tilladelse, blev offentliggjort på Videnskab.dk 6. oktober De mange småskala-minearbejdere i Filippinerne bryder ca. 30 tons guld om året, hvilket svarer til 80 procent af landets guldproduktion. Det betyder, at mellem 200 og 500 ton kviksølv hvert år havner i den filippinske natur ifølge beregninger, som den danske geolog Peter Appel fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser GEUS for nylig har lavet. Han forsker i den såkaldte småskala-minedrift i u- lande rundt omkring i verden og har i den forbindelse været på feltarbejde i Filippinerne for at undersøge, hvordan den fattige lokalbefolkning lever af at grave guld. I Filippinerne bryder såkaldte småskala-minearbejdere guld under kummerlige forhold for at tjene til dagen og vejen. Minearbejderne bruger imidlertid en teknik, der udleder umådelige mængder kviksølv til miljøet. Ifølge Peter Appels beregninger udleder guldgraverne hundreder af tons kviksølv ud i naturen om året. - De store mængder kviksølv er ekstremt farlige for både dyr og mennesker, fordi det skader kroppens centralnervesystem og hjernen. Guldgravernes kviksølvforurening er ved at udvikle sig til en gigantisk miljø- og sundhedskatastrofe i Filippinerne, siger Peter Appel og fortsætter: - Det er allerede meget slemt. Hvis der ikke findes veje til at stoppe udslip og rense naturen for kviksølv, vil der indenfor en kort årrække dø hundredetusinder af mennesker og mange flere vanskabte børn vil blive født. SD bladet nr. 3/2010 4

4 Kviksølv opløser guld Da Peter Appel for tre år siden rejste til Filippinerne for at lave feltarbejde, var det for at følge guldgraverne og blive klogere på de metoder, de brugte til at få fingrene i det dyrebare metal. Under besøget i den sydlige del af landet fulgte han guldgravere i tre miner. De fortalte, at det var lykkedes dem at optimere udvindingen af guldet ved at tromle klumper af guldmalm fra minerne sammen med små hårde jernstænger samt litervis af flydende kviksølv. De små jernstænger hamrer løs på guldmalmen, så det bliver knust til et fint pulver, og nu kan kviksølvet komme i kontakt med guldet, der opløses. Kviksølvet og det opløste guld kan herefter let separeres fra den knuste malm, hvorefter kviksølvet varmes kraftigt op under åben ild. Resultatet er, at kviksølvet fordamper, så kun guldet ligger tilbage. Guldgraverne skiller sig af med pulverresterne ved at fylde det i trillebører, hvorefter de kører det ud i naturen og læsser det af. Tusindvis og atter tusinder af den slags bunker, såkaldte tallings, rejser sig overalt i den filippinske natur. Peter Appel lagde mærke til, at mængden af kviksølv, der strømmede ud i karrene var meget mindre, end den portion, der oprindeligt blev hældt på tromlerne, og han spurgte guldgraverne, hvor de mente, at resten af kviksølvet blev af. Det spørgsmål kunne de ikke svare på. - Jeg tog nogle prøver af pulveret i bunkerne, og de afslørede nogle ekstremt høje kviksølvkoncentrationer. Bunkerne var fyldt med kviksølv, siger Peter Appel. Miljøkatastrofe af hidtil usete dimensioner Han lavede et regnestykke over forureningens omfang på baggrund af den viden, han havde om minerne. Beregningen viste, at de tre guldminer i sig selv udledte fem ton kviksølv til naturen pr år. Han fik kort efter fat i en rapport fra de filippinske myndigheder, der afslørede, at småskala minedrift i et større område af Filippinerne udleder ca. 140 ton kviksølv per år. - På baggrund af disse tal regnede jeg ud, at filippinske guldgravere samlet set udleder mellem 200 og 500 ton kviksølv i naturen årligt ved småskala-minedrift. Det tal er overvældende stort SD bladet nr. 3/2010 5

5 sammenlignet med den hidtil største kviksølvforurening i historien, der fandt sted i Japan tilbage i 1950'erne, siger Peter Appel. I den japanske Minamatabugt blev der i sin tid udledt spildevand med det giftige organiske kviksølvklorid fra en kemisk industri. Kviksølvet endte i fisk og skaldyr, der var vigtig føde for områdets befolkning. Konsekvenserne var, at tusindvis af mennesker døde eller blev født med meget alvorlige handicap. - Dengang blev der udledt 600 kg kviksølv i naturen over en periode på 30 år i Minamatabugten. I Filippinerne er mængden af udledt kviksølv astronomisk stor i forhold til det. Så kan man jo tænke lidt over, hvad det på sigt kommer til at betyde for landet, siger Peter Appel. Han henviser til, at flere studier allerede har indikeret, at knapt 40 procent af befolkningen i visse områder er decideret kviksølvforgiftede. En tragisk følge af det er et stort antal stærkt handicappede børn. Kviksølvet skal renses op Da Peter Appel blev klar over forureningens omfang, kunne han ikke få sig selv til bare at tage hjem og så nøjes med at skrive den obligatoriske rapport om sit feltarbejde. - Jeg følte en stærk trang til at gøre noget, så jeg har investeret meget tid og mange penge i at prøve at finde løsninger på problemet. Jeg ville gerne kunne sige til de filippinske myndigheder, at landet har et gigantisk miljøproblem, men at jeg havde nogle løsninger. Det er aldrig for sent at vende en negativ udvikling og at reducere en skadelig effekt, siger han. Peter Appel gik i tænkeboks med henblik på at udtænke nogle metoder til både at nedbringe forbruget af kviksølv i småskala minedrift og til at fjerne kviksølvet fra naturen. Han kom i tanker om, at han nogle år tidligere havde mødt en flok kvikke og innovative guldgravere i den nordlige del af Filippinerne, som netop havde fundet en metode til at vriste guldet ud af klippematerialet helt uden brug af kviksølv. SD bladet nr. 3/2010 6

6 Disse guldgravere havde opdaget, at de kunne få fingre i guldet ved at blande det ophuggede guldmalm med det kemiske stof borax, der har den særlige egenskab, at det sænker gulds smeltepunkt, der normalt ligger på 1064 grader celsius. Gulds smeltepunkt ligger langt over den temperatur, som kan opnås ved de opvarmingsmetoder, som guldgraverne typisk har adgang til, som f.eks. åben ild. Tilsætter man borax til guldmalmen, falder smeltepunktet imidlertid tilpas meget til, at guldgraverne kan smelte det. Det smeltede guld pibler ud af den knuste smeltede guldmalm og løber sammen til en lille sø, som afkølet danner en guldklump, der uden videre kan fiskes op. - Opdagelsen af guldgravernes brug af borax-metoden er et kolossalt lyspunkt midt i katastrofen, for det giver en mulighed for, at man kan lade de innovative guldgravere i den sydlige del af landet undervise de guldgravere, der bruger kviksølvmetoden i nord. Vores foreløbige forsøg på at gøre det har været en kæmpe succes, siger han. Store forventninger til australsk metode Peter Appel arbejder lige nu på at udvikle en metode til at indvinde kviksølv fra de efterladte bunker ude i naturen. Han har haft held med at få støtte fra det japanske atomagentur til den del af opgaven og håber på at kunne udvikle en færdig metode i løbet af de næste par år. - Vi har faktisk en idé til en løsning, der bl.a. baserer sig på et apparat, som den australske regering brugte i 1800-tallet. Vi har store forhåbninger til, at de pågældende metoder kan løse problemet, siger han. Udfordringen er bl.a. at få metoden til at fungere på industriel skala, da der er tale om en oprensning af mange tusinde ton kviksølv. Ud over at slippe af med forureningen kan filippinerne se frem til en ekstra gevinst. - Der er stadig er store mængder guld bundet til kviksølvet. Ved at fjerne kviksølvet vil man få adgang til guldet, hvilket vil give en ekstra indtjening til landet svarende til milliarder af kroner. Den er dog ingenting sammenlignet med glæden ved at kunne redde befolkningen ud af en forfærdelig kviksølvkatastrofe med skindet nogenlunde i behold, slutter han. SD bladet nr. 3/2010 7

7 Amalgam kan påvirke hørelsen En ny undersøgelse af Rothwell og Boyd, publiceret i International Journal of Audiology viser, at der er en sammenhæng mellem antal amalgamfyldninger og en persons evne til at høre lyde med høj frekvens. Er du holdt op med at høre græshopperne som var så allestedsnærværende i barneårene? Det er fordi græshoppernes lyde er højfrekvente, eller 'lyse' og fordi vi med årene mister evnen til at høre de lyseste toner. Toner kan være dybe som en bas eller lyse som en sopran og en tones højde måles i hertz som forkortes Hz. En meget dyb lyd kan være på f. eks 100 Hz, og jo højere værdi, jo lysere er tonen. Omkring Hz er noget af det lyseste som mennesket kan høre, hvorimod dyr kan høre meget lysere toner. Men forskere har undret sig over, at hørelsen svækkes mere i udviklede land end der hvor 'civilisationens goder' endnu ikke har gjort sit indtog. Det kan derfor virke, som om det er noget i vores moderne hverdag, som forårsager denne svækkelse af hørelsen og mange forklaringer har været foreslået, men ingen af dem har fuldt ud kunnet forklare dette. Nu har to forskere undersøgt og dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem denne svækkelse af hørelsen og amalgam i tænderne. Undersøgelsen blev foretaget i England på 39 kvinder i alderen fra 40 til 45 år, som havde 'normal' hørelse og ingen helseproblemer som kunne knyttes til hørelsen. Alderen er valgt således, at de er lidt for unge til at få typiske aldersrelaterede gener, men er gamle nok til at have haft sine amalgamfyldninger i en del år. Man opgjorde antallet af amalgamfyldninger og andre fyldninger i tænderne og gav dem en høretest, som tjekkede deres evne til at skelne forskellige lyse toner. SD bladet nr. 3/2010 8

8 Resultatet viste, at der er en sammenhæng mellem amalgamfyldninger og svækkelse af hørelsen. Der var ingen tilsvarende sammenhæng for tandfyldninger, som ikke var af amalgam. De frekvenser der blev tjekket var Hz, Hz, Hz, Hz og Hz og svækkelsen af hørelsen var størst ved Hz, selv om der var svækkelse ved alle fem frekvenser. Undersøgelsen og konklusionen virker solid. Det er vigtigt at være opmærksom på, at kvinderne i denne undersøgelse generelt var friske og med normalt god hørelse. Det var altså ikke personer med helseproblemer eller under mistanke for at være kviksølvforgiftet fra amalgam. Dermed har undersøgelsen dokumenteret, at kviksølv som lækker fra amalgamfyldninger i tænderne ikke kun påvirker de, der bliver alvorligt syge, men påvirker befolkningen generelt - også de som er 'friske'. Denne undersøgelse er bare én i en lang række af videnskabelige artikler, som retter søgelyset mod kviksølv og amalgam. Det som er fælles for dem er, at de kommer fra andre fagområder end tandlægernes og at de viser sammenhæng mellem kendte helseproblemer og kviksølv. Tandlægerne som gruppe vil tilsyneladende hellere dæmpe bekymringerne over farerne ved amalgam frem for at gå i dybden med dette spørgsmål. Desuden er de næppe heller specielt kompetente i forhold til helseproblemer, som ikke har med tænderne at gøre. Vi kommer uden tvivl til at se mange lignende artikler fremover. For det første er kviksølvet blevet sat i fokus nu og en lang række forskere vil tjekke om de helseproblemer de er optaget af kan have sammenhæng med kviksølv. Det er som en snebold, der er begyndt at rulle. For det andet gør kronisk kviksølvforgiftning sig gældende på mange områder i kroppen, og derfor er der mange forskellige sammenhænge, som kan påvises. Som årene går, vil der komme flere og nye videnskabelige artikler. Selv om disse undersøgelser ikke fortæller præcis, hvorfor kviksølvet fra amalgam giver forskellige sundhedsproblemer, så vil de rent statistisk koble amalgam til disse problemer. Det er stadig SD bladet nr. 3/2010 9

9 interessant at finde ud af, hvorfor man får dårligere hørelse af amalgamfyldninger og det kan være næste trin i forskningen. Men de har vist, at der er en sammenhæng mellem de to ting og det synes indlysende at drage den konklusion, at man får nedsat hørelse af amalgam. At undersøgelsen kun har 39 personer med behøver ikke være et stort problem. Det virker som om sammenhængen er så tydelig, at andre som tjekker det samme på større og mere repræsentative udsnit af befolkningen (mænd, yngre og ældre) burde finde akkurat det samme resultat. Vi ser frem til, at der kommer flere undersøgelser, som understøtter og styrker denne. Amalgamfyldningerne i tænderne forsvinder ikke bare - i hvert fald ikke særlig hurtigt. Problemerne forsvinder ikke før amalgam er helt forbudt og alle bærere er døde eller har fået saneret fyldningerne... og indtil da er der et bredt materiale at forske på for at dokumentere sammenhæng mellem amalgam og forskellige helseproblemer. Kilde: Foredrag om allergi og fødevareintolerance med ph.d. Jens-Otto Andersen lørdag d kl 13 Rathsachsvej 30, Frederiksberg Hvorfor er allergier og fødevare intolerancer eksploderet i de seneste årtier? Hvad siger den alternative forskning? Hvad betyder økologiske og biodynamiske fødevarer i denne sammenhæng? Hvad gør vi, når skaden er sket? Jens-Otto Andersen er uddannet landmand og ph.d. i biokrystallisationsmetoden i Entré 60 kr. Tilmelding på tlf: eller mail: SD bladet nr. 3/

10 NÆSTEN VEGANER: Bill Clinton har droppet alt kød og mælk USA s tidligere præsident Bill Clinton har siden maj i år spist næsten udelukkende vegansk. Den overraskende nyhed fremgår af et interview med ham på den amerikanske Tv-kanal CNN. Clinton siger, at han har droppet alt kød og mælk i et forsøg på at helbrede sin hjertesygdom, og han har efter 4 måneder allerede tabt 12 kilo og er dermed tilbage på samme vægt som i sin gymnasietid. Den tidligere præsident har læst på sagerne og henviser bla. til professor Colin Campbells bog The China Study, samt til de positive erfaringer, som bla. Dean Ornish og Caldwell Esselstyn har med at få deres patienter til at skifte til en plantebaseret kost. Hans veganske datter Chelsea har angiveligt også haft en finger med i spillet. Clinton oplyser, at hans kost består af "ingen mælkeprodukter, intet kød af nogen som helst slags, ingen kylling eller kalkun". Dog, siger Clinton, spiser han "en lille smule fisk, men ikke særlig tit". Kilde: vegetarforening.dk Foreningen har tidligere skrevet om sammenhængen mellem mælkeprodukter, rødt kød og brystcancer. Bla. i en anmeldelse af Jane Plants bog Your Life in Your Hands, første del i nr. 4, 2006 og anden del i nr. 2, En dansker spiser i gennemsnit 146 kg kød om året. Vegetarer lever med halvt så mange sygdomme som resten af befolkningen SD bladet nr. 3/

11 Hvil din hjerne Om det fornuftige i at snuppe en times downtime i løbet af dagen, hvor hjernen ånder frit (Mel: Kardemommesangen) Hvor er min mobil hvor er din mobil hvo r mit USB, min Smartphone og min hvide Mac Hvor er min X-box og min DAB-radio jeg er sikker på, jeg havde dem i går. Nye studier fra University of California viser, at den enorme og konstante strøm af informationer fra de digitale medier nedsætter vores evne til at huske, lære og få nye ideer. Forskerne har påvist, at hjernen hos rotter summer af aktivitet, når de udforsker et nyt område. Men hvis dyrene ikke holder et hvil bagefter anstrengelserne, opnår de ingen varig erindring om de nye erfaringer. Det samme gør sig faktisk også gældende for mennesker, mener forskerne. Den massive informationsstrøm fra computere og andre medier forhindrer den nødvendige akkumulering af erfaringer. Derfor er det en rigtig god idé og faktisk bydende nødvendigt at holde pauser i løbet af dagen væk fra The Information Highway. Ifølge stressforsker Bo Netterstrøm fra Bispebjerg Hospital trænger den digitale revolution til en modrevolution. Al det digitale er mægtigt effektivt og gør os enormt produktive, men vi har behov for pauser, hvor vi tænker frit. Og det er i stigende grad et problem, at vi konstant befinder os i en tilstand, hvor vi risikerer at blive afbrudt eller suger information til os, siger han. Bo Netterstrøm anbefaler som minimum, at man holder sine frokostpauser og kaffepauser separat fra telefon og skrivebord. Han SD bladet nr. 3/

12 mener også, at det bør være helt legalt at informere chefen om, at man lige snupper en times downtime, hvor hjernen ånder frit. Så snup bare en pause og glo tomt ud af vinduet eller lad dagdrømmene flyde med god samvittighed. Læg skolebogen under hovedpuden Andre forskere ved Harvard University er ved hjælp af en labyrinttest kommet frem til lignende resultater i en undersøgelse af søvnens og drømmenes betydning for indlæring. 99 studerende skulle navigere gennem en 3D-computerlabyrint på en time. I de efterfølgende 90 minutter blev de studerende delt i to grupper. Den ene gruppe skulle sove og den anden se video eller slappe af. De sovende skulle bagefter melde tilbage, om de havde drømt og hvad de havde drømt. De vågne skulle med jævne mellemrum fortælle forskerne, hvad de tænkte på. Fem timer efter den første labyrint-test blev seancen gentaget. De der havde drømt noget, der havde relation til opgaven, var i den efterfølgende test ti gange bedre til at navigere i testen sammenlignet med de studerende, der ikke havde drømt om opgaven eller som ikke sov. Drømmene bestod ikke nødvendigvis i en præcis gengivelse af opgaven, men kunne indeholde elementer fra spillet, f.eks. temaer fra musikken. Lignende hjerneaktivitet altså knyttet til og med lighedspunkter med aktiviteten, men ikke identisk - er observeret hos gnavere, der sov efter endt aktivitet. De vågne studerende, som var mest motiverede for at forbedre resultatet, var faktisk ikke bedre end dem, der ikke var motiverede, eller dem der sov, men ikke drømte om opgaven. De drømmende havde generelt klaret den første test dårligst og forbedrede sig derfor mest. Det synes således at være bevist, at det bedre kan svare sig, at en studerende får en god nats søvn end fortsætter med at læse svært stof lige inden eksamen. Så måske er den gamle talemåde om at sove med lærebogen under hovedpuden slet ikke så tosset endda!! SD bladet nr. 3/

13 GMO NEJ TAK! Kan man overhovedet tage patent på liv? Allerede i 1995 blev det i Canada fastslået, at en ny type superukrudt har udviklet sig ved krydsbestøvning mellem GMolieraps og ukrudtet agersennep. Denne nye type af superukrudt er nu overalt i Canada, på hvede- og bygmarker, kirkegårde, i byer og på golfbaner. Her må mennesker bruge formuer på sprøjtegifte for at få bugt med ukrudtet. En tredjedel af Canadas forbrug af sprøjtegifte bruges i provinsen Saskatchewan på Vestcanadas prærie. Her finder man samtidig også det højeste niveau af brystog prostatacancer i Canada. Det er især en ny og 4 gange stærkere version af Roundup, der bruges på prærien i forsøget på at bekæmpe superukrudtet. Denne type benævnes 24D og indeholder 70 pct. Agent Orange, som jo især kendes fra den kemiske krigsførelse USA førte under Vietnam krigen. Mere end døde og invalide plus en halv million børn med fødselsdefekter var et af de skræmmende resultater deraf. Tal fra det canadiske landbrugsministerium viser, at udbyttet af GM-afgrøderne canola (en art raps) er mindsket med 10 pct. og soja med mindst 15 pct siden overgangen til GMO. At bønderne SD bladet nr. 3/

14 bruger 3-4 gange mere gift på grund af et nyt superukrudt, som har udviklet sig ved en krydsbestøvning af konventionelt ukrudt og en GMO. Næringsindholdet i alle afgrøder er gået ned med 50 pct. i forhold til før, GMO blev introduceret. SÅ mindre udbytte og mere kemi præcis det modsatte af, hvad det store multinationale firma Monsanto oprindeligt lovede. Canadas økologer kan ikke længere dyrke økologiske canola- og sojaafgrøder. Canada sidder nu på et kæmpe canolabjerg og kan ikke eksportere en eneste tønde til EU (endnu!!). Canada har mistet sine honningmarkeder over hele verden pga. GMO-forurening. Desuden er forskes der nu også i en helt ny type af GM-afgrøder, kaldet pharma-planter. 6 vigtige typer af medicin produceres af GM-planter - lægeordinerede vacciner, blodfortyndere, væksthormoner, præventionsmidler og industrienzymer. Alle er kendt som værende meget farligere end konventionel medicin. Man kan f.eks. forestille sig et bekymrende scenarie med en gravid kvinde, der spiser mad forurenet med gener fra en plante skabt som præventionsmiddel. Monsantos skræmmekampagner Det er især Monsanto, som er førende i USA og Canada og primært indenfor GM-afgrøder som soja, raps og majs. Denne position har de for en stor dels vedkommende opnået ved skræmmekampagner og ved at skabe en frygtkultur i forsøget på at opnå kontrol over frøforsyning og i sidste ende fødevareforsyning. Dokumentarfilmen Food.inc viser flere eksempler på, hvordan landmænd i USA bliver presset og truet til at overgå til dyrkning med Monsantos gensplejsede majs. En canadisk landmand Percy Schmeiser og hans kone Louise har taget kampen op mod Monsanto og fortæller om deres egne oplevelser med Monsantos genpoliti, der har truet dem på livet, men har også samlet masser af eksempler fra andre landmænd, der har været udsat for lignende episoder. Mange landmænd har modtaget trussels- og afpresningsbreve fra Monsanto i stil med: Vi har grund til at tro, at du nok dyrker Monsantos GM-raps uden licens. Vi vurderer, at du har så og så SD bladet nr. 3/

15 mange hektar. I stedet for at anlægge sag, så send os eller dollars inden for 20 uger, så kan det være, vi ikke anlægger sag Du må ikke vise dette brev til nogen, så får du en bøde. I 2004 var der mindst landmænd, som betalte royalties til Monsanto i Canada. Heldigvis har der været voldsomme protester fra forbrugere, fødevareorganisationer og landmændenes fagforening, så i Canada er indførslen af nye GM-afgrøder såsom ris, hvede, hør og lucerne stoppet indtil videre. EU og GMO Måske derfor er der nu kommet et øget pres på EU for indførelse af GM-afgrøder. EU-kommissionen ignorerer fakta og har nu presset en afgørelse igennem på basis af holdningen i EFSA, EU s myndighed for fødevaresikkerhed, hvis bestyrelse er klart overrepræsenteret af industrien i forhold til forbruger- og miljøinteresser. Kommissionen har, ifølge Greenpeace, bla hemmeligholdt en undersøgelse af GM-rapsens virkninger, der viser, at rotter fodret med GM-raps får helbredsproblemer. I maj i år har EU-kommissionen for første gang i 12 år givet tilladelse til at dyrke en GM-afgrøde på europæisk jord. Det drejer sig om kartoflen Amflora, som er udviklet af den tyske kemigigant BASF. Kartoflen har et ekstra højt indhold af stivelse, som bla bruges til fremstilling af papir. Men den indeholder et gen, som er resistent overfor antibiotika og det kan få alvorlige konsekvenser, hvis det overføres til andre afgrøder. Forskere trues til tavshed Det er ikke kun landmænd, der oplever skræmmekampagner og udsættes for afpresning. SD bladet nr. 3/

16 Listen er lang over videnskabsfolk, der oplever at blive truet til tavshed eller bliver fyret, hvis de finder foruroligende resultater og offentliggør dem. Arpad Pusztai, en ungarsk videnskabsmand skabte i starten af 90 erne en genmanipuleret kartoffel, der skulle tjene som insektmiddel. Den producerede et protein, som var giftigt for insekter. De rotter som blev fodret med kartoflen fik helbredsproblemer, pga. selve genteknikken. De fik vækstforstyrrelser, ændringer i mavestruktur og funktion og nedsatte immunreaktioner. Da Pusztai åbent fortalte om sine fund i tv-interviews, blev han fyret og gjort tavs efter 35 års topkarriere. En russisk videnskabskvinde, Irina Ermakova fandt i et forsøg, at hendes babyrotter døde i løbet af tre uger. Mødrene, viste det sig, var blevet fodret med GM-sojamel fra et almindeligt supermarked. Hun kunne gentage forsøget tre gange med samme resultat. Da hun offentliggjorde sine fund på en konference startede chikanen. Da Andrés Carrasco, en argentinsk forsker fortalte en avis om sine studier, der viste at RoundUp kunne forårsage defekter i hjerne og hjerte på fostre, blev han opsøgt af 4 hærdebrede, aggressive mænd og udspurgt om detaljer i sine forsøg. Judy Carman og Terje Traavik har begge oplevet at blive forsøgt latterliggjort og få antastet deres faglighed efter at have offentliggjort kritiske resultater om GMO. Det er generelt meget svært at få publiceret materiale om dette felt og mange forskere er skræmt til tavshed. Én enkelt politiker, medlem af det australske parlament Sue Kedgley, har dog taget bladet fra munden og er fremkommet med et konstruktivt forslag. Hun foreslår, at de forskere, som er så overbeviste om sikkerheden af deres produkter, selv stiller op sammen med deres familier som frivillige forsøgspersoner til menneskelige kliniske forsøg med GMO. SD bladet nr. 3/

17 Alternative kredse i USA har erklæret hele oktober måned GMO-fri i et forsøg på at lægge det forbrugerpres på offentligheden, som nok er den eneste vej frem mod et ønskeligt forbud mod GMO. Greenpeace og borgerorganisationen Avaaz har taget initiativ til en underskriftsindsamling mod GMO, som de nu vil overrække til EU- Kommissionen for at få dem til at standse al dyrkning og godkendelse af genmodificerede afgrøder. Over 1,1 million europæere har siden april i år sat deres digitale underskrift mod GMO på europæisk jord. Vi opfordrer til at støtte denne underskriftindsamling på: tic-engineering/take-action/eu-petition I Danmark har SF og Socialdemokraterne netop krævet, at der indføres en GMO mærkning, så forbrugerne kan se, om det kød de spiser, indeholder GMO. En ny undersøgelse viser, at det meste svinekød, oksekød og mælk vi køber, kommer fra dyr, der har spist genmodificeret soja, majs eller andet foder af den slags. Kilder: mercola.com dr.dk LNS, Landsorg. NaturSundhedsrådet Ny dansk film om mad Måske nogle af bladets læsere så filmen Food.inc, som blev vist i foråret i udvalgte danske biografer. Filmen viser et skræmmende billede af det amerikanske landbrug af i dag. Nu har et hold danskere sat sig for at lave en tilsvarende film om forholdene indenfor det danske landbrug. Den skal hedde Mad A/S og holdet er i fuld gang med fundraising til filmen. SD bladet nr. 3/

18 Via deres hjemmeside, mad-as.dk, prøver de at skabe opmærksomhed om emnet og har indtil nu samlet kr. ind til projektet. Vi vil gerne her fra redaktionens side opfordre til at støtte foretagendet. Patienthistorier efterlyses Redaktionen efterlyser læsere, der har lyst til at fortælle om deres erfaringer med amalgamsanering, efterfølgende afgiftning og/eller gode behandlingsmetoder. Vi i bestyrelsen bliver jo jævnligt ringet af personer, som søger rådgivning omkring sanering og afgiftning, men vi får aldrig afslutningen på historierne. Vi vil naturligvis især gerne høre nogle solstrålehistorier, men ikke alle oplever jo en øjeblikkelig bedring efter sanering. For de fleste er det et sejt træk, som dog som regel lønner sig i sidste ende. Fortælleren kan være anonym, dog skal navnet være kendt af redaktionen. Redaktionen planlægger også til næste nummer en artikel om plastfyldninger hvad er der egentlig i dem, hvilke skal man vælge hvis man overhovedet kan vælge osv. Er der nogle af bladets læsere, som ligger inde med informationer, som kan bruges hertil, modtages det ligeledes med kyshånd. SÅ grib tastaturet SD bladet nr. 3/

19 Ved adresseændring: Venligst husk at give foreningen besked idet vi ikke modtager besked fra postvæsenet Der er ryddet op i foreningens arkiver og mange kasser. Gamle medlemsblade søger nu nye hjem og læsere!! Interesseret? Så kontakt Inge-Lis Marchant SD bladet nr. 3/

20 Andre foreninger, tidsskrifter, hjemmesider m.v. Nordiske patientforeninger: Norge: Sverige: Finland: Forbundet Tenner og Helse: v/ffo, Postboks 4568 Torshov, No-0404 Oslo Hjemmeside: tlf Tandvårdsskadeförbundet, Kungsgatan 29, 2tr, SE Trollhättan Hjemmeside: tlf Fax: Föreningen för tanpatienter i Finland (Suomen Hammaspotilasyhdistys): PB213, FIN Helsingfors tlf: Tidsskrifter: Danmark: Norge: Sverige: Mit helbred - medlemmer af FmSD kan tegne abonnement til favørpris. Tenner &Helse(Forbundet Tenner og Helse) Tf-bladet (Tandvårdsskadeförbundet) Andre Internetsider Lichtenberg IAOMT: Kvicksilversidan: Elektromagnetiske felter Hugnet (Hal A. Huggins DDS, MS): Talk International.com: The Doctors Medical Library (Ron Kennedy, M.D.): Mat og Helse, Månedsmagasin grupper Hg-listan: Nordisk diskusjonsgruppe for biologisk medicin (nordbiomed): The AMALGAM list: Metals & Human Health Discussion Forum: SD bladet nr. 3/

21 Foreningen mod Skadeligt Dentalmateriale Bankkonto: , Kreditornummer: Foreningen er en nonprofit, uafhængig og selvstændig patientforening med det humanitære sigte at få giftige materialer fjernet fra tandplejen. Foreningens formål er: 1. At fremme kendskabet til skadeligt dentalmateriale og tungmetalforgiftning, f.eks. fremkaldt af amalgamfyldninger. 2. At opnå anerkendelse hos social- og sundhedsvæsenet af tandplejeskader. 3. At formidle ny viden og nye behandlingsmuligheder. 4. At støtte og vejlede medlemmerne via kontaktpersoner. 5. At opnå tilskud til andet dentalmateriale end amalgam. 6. At opnå social- og sundhedsvæsenets godkendelse og økonomisk støtte til behandling og tandskader. Kontingent 2010 Enkeltpersoner kr. 180,00, ægtepar kr. 250,00 pr. år. Erhvervskontingent kr ,00 pr. år. Kontingentet gælder for et kalenderår og opkræves i januar måned. For nye medlemmer, indmeldt efter 1. oktober, gælder kontingentet også det efterfølgende år. Gaver til foreningen modtages gerne. Henvendelser af økonomisk art rettes til kassereren eller til formanden for foreningen. Adresseændringer og indmeldelser Til foreningens adresse. Har du idéer til fremme af foreningens virke, så send dem til foreningen! Artikler til medlemsbladet Manuskripter modtages meget gerne, helst skrevet i tekstbehandlingssystemet WORD, men også håndskrevne artikler har interesse. Materialet kan sendes som fil til formanden, eller som almindelig post til formandens postadresse. Personlige beretninger kan skrives under mærke, blot foreningen har navn og adresse på indsenderen. BØGER: 150 år med amalgamfyldninger kr. 50,00 SD bladet nr. 3/

22 Navne og adresser Formand Næstformand Kasserer: Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem Bestyrelsessuppleant Bestyrelsessuppleant Trine Jørgensen, Stævnen 122, 3070 Snekkersten Tlf Peter Johansen, Ryparken 76, 2. th., 2100 København Ø Karen Hjarsen, Mellemstræde 3 st Grenaa Tlf Peter Damgaard, Esbjergvej 39, 6094 Hejls Tlf/fax: Inge-Lis Marchant, Høbjergvej 16, Høbjerg, 8500 Grenaa Tlf Inge Marcuslund Langengevej 1, 2 tv, 8240 Risskov Tlf Anne-Birte Rasmussen, Ålborggade 19, 4. tv., 8000 Århus C Tlf Foreningens telefonsvarer: ( +45 ) Revisorer: Jens Peter Udsen, Herman Bangs Vej 28, 8500 Grenaa Aase Kruse Kukkebækvej 2B, Pederstrup, 8560 Kolind Revisorsuppleant: Poul Chr. Andersen, Ericaparken 57, st.tv., 2820 Gentofte.. Kontaktpersoner: Poul Chr. Andersen København Tlf. : Birthe Mikkelsen (MCS,el-) Ikast Tlf.: Esther Nielsen Ans by Tlf.: Åse Nielsen Rønne Tlf.: René Lehmann Pedersen Odense Tlf.: Lizzy & Bent Poulsen Nørre Sundby Tegninger og illustration: Lis Sinding, Tryk: Off-set Service, Odense SD bladet nr. 3/

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen Tips til at begrænse strålingen i hverdagen. Flere og flere bliver konstateret allergiske overfor radiobølger og elektrosmog. I dag er vi bogstavelig talt

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Monstermad Frankenstein mad!

Monstermad Frankenstein mad! GMO hvad gør vi nu? Anna Haldrup Institut for Plantebiologi og Bioteknologi LIFE Københavns Universitet Herning Kongrescenter, 21. oktober, Dansk Svindeproduktion Dias 1 Monstermad Frankenstein mad! Dias

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

GEK-nyt. Velkommen tilbage fra sommerferien

GEK-nyt. Velkommen tilbage fra sommerferien GEK-nyt Velkommen tilbage fra sommerferien Nu vender vi tilbage til de vante rammer, efter vi og især vores heste forhåbentlig har haft en dejlig afslappet sommer. Noget vi (red.) har savnet i lang tid

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 Spørgsmål: Hvorfor er din krop (form, vægt, udseende, almen sundhed

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Bloddonor. kom godt i gang

Bloddonor. kom godt i gang Bloddonor kom godt i gang Kom godt i gang Selvom der ikke er mangel på blod i Danmark, er der faktisk brug for cirka 25.000 nye donorer hvert år, til at erstatte dem, der må stoppe som donorer. Derfor

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Forebyggende arbejde

Forebyggende arbejde Seminar om arbejdsulykker Forebyggende arbejde Anmeldelse af arbejdsulykker bliver ikke kun brugt til erstatningssager. Både Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste og Søfartsstyrelsens OK-Enhed bruger anmeldelserne

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Landsorganisationen NaturSundhedsrådet præsenterer. Temahæfte om GMO. Vejen til helvede er brolagt med de bedste intentioner - Arpad Pusztai

Landsorganisationen NaturSundhedsrådet præsenterer. Temahæfte om GMO. Vejen til helvede er brolagt med de bedste intentioner - Arpad Pusztai Landsorganisationen NaturSundhedsrådet præsenterer Temahæfte om GMO Vejen til helvede er brolagt med de bedste intentioner - Arpad Pusztai Forord I forbindelse med fødevareministerens intentioner om at

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Overordnet tema: Livsstil Projektperiode: 3 uger

Overordnet tema: Livsstil Projektperiode: 3 uger Bilag til: Handelsskolens Grunduddannelse Tværfaglig Projekteksamen Overordnet tema: Livsstil Projektperiode: 3 uger - Se video: Intro - Se video: Om tværfaglig projekteksamen - Læs elevens projektbesvarelse

Læs mere

Det er banebrydende at behandle f.eks. Alzheimers demens som en forgiftningssygdom.

Det er banebrydende at behandle f.eks. Alzheimers demens som en forgiftningssygdom. KVIKSØLVFORSKER MÅTTE FORLADE TYSK UNIVERSITET Af Ulla Danielsen, journalist På Miljømedicinsk Klinik ved Universitetet i Freiburg i Sydtyskland afgiftede læge Joachim Mutter tungmetalforgiftede patienter.

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Guide: Spar en månedsløn hvert år

Guide: Spar en månedsløn hvert år Guide: Spar en månedsløn hvert år Danskernes rod i økonomien kan for en stor del undgås, hvis vi bliver bedre til at lægge budget og leve efter det. PLUS guider dig til et bedre økonomisk overblik og giver

Læs mere

status Lever du livet eller lever livet dig?

status Lever du livet eller lever livet dig? Daisy Løvendahl Personlig rådgiver status Lever du livet eller lever livet dig? www.daisylovendahl.dk Vælg til og fra #1. tid til at tjekke ind Fælles for de mennesker, jeg arbejder med, er, at det, de

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

A Bachelorstuderende Sally Klargaard, 22, bachelorstuderende, fødevarevidenskab på LIFE, Det biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet

A Bachelorstuderende Sally Klargaard, 22, bachelorstuderende, fødevarevidenskab på LIFE, Det biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet Unge om deres uddannelse A Bachelorstuderende Sally Klargaard, 22, bachelorstuderende, fødevarevidenskab på LIFE, Det biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet Mens jeg gik i gymnasiet, begyndte

Læs mere

Derfor spiser og drikker du for meget

Derfor spiser og drikker du for meget Derfor spiser og drikker du for meget Af: Pelle Guldborg Hansen 16. april 2012 kl. 10:19 Vi er i årevis blevet stopfodret med information om usund mad og faren ved at drikke for meget. Alligevel fylder

Læs mere

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder

N r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Resultater spørgeskemaundersøgelse:

Resultater spørgeskemaundersøgelse: Resultater spørgeskemaundersøgelse: Status opgjort 4. dec. 2013: 43 besvarelser + 6 eksterne besvarelser (de eksterne besvarelser vil i det nedenstående være angivet med rødt og er ikke regnet med i evt.

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

skyd genvej til bedre ydeevne

skyd genvej til bedre ydeevne skyd genvej til bedre ydeevne Løsningen er helt enkelt genial Idéen For flere tusind år siden opdagede kineserne, at vores krop har nogle nervebaner med direkte forbindelse til hjernen. Fx kan en nervebanes

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi 12. februar 2014 Øget efterspørgsel efter mælk tvinger industrien på jagt efter nye innovative løsninger Den første hvide revolution har betydet, at Indien har

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

N r. 1 4. Tandfyldninger og -indlæg

N r. 1 4. Tandfyldninger og -indlæg N r. 1 4 Tandfyldninger og -indlæg Tandfyldninger og -indlæg Mange har prøvet at have et hul i en tand (caries) og få det behandlet med en fyldning. Men der findes forskellige materialer og metoder, og

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Projekt Power Napping. For nattevagter. på Dronning Ingrids Hjem

Projekt Power Napping. For nattevagter. på Dronning Ingrids Hjem Projekt Power Napping For nattevagter på Dronning Ingrids Hjem Projekt Power Napping for nattevagter på Dronning Ingrids Hjem Dato Bemærkninger Ansvarlig Projektbeskrivelse 100605 Lise Sommer Godkendt

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Tilegnet min onkel Georg Mavredakis. Tak for alt.

Tilegnet min onkel Georg Mavredakis. Tak for alt. Tilegnet min onkel Georg Mavredakis. Tak for alt. Indledning. Forklaring følger Det er sværere at køre en isbjørn ind i en stue, end man skulle tro. Det kræver et vindue stort nok til, at en bil kan køre

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

»En gave i en virkelig grim indpakning«

»En gave i en virkelig grim indpakning« »En gave i en virkelig grim indpakning«hiv er i dag ikke en sygdom, man dør af, men den er fuld af tabu og skam. Den er stadig præget af uvidenhed, der gør det til en kamp at leve med hiv. Mads Damgaard

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Pensioner deles kun ved skilsmisse, hvis man opretter en ægtepagt og det gør stadig færre, viser nye tal. Du kan derfor risikere at miste din pension,

Læs mere

EKIF Bestyrelsesmøde nr 2. d. 8/5 2014

EKIF Bestyrelsesmøde nr 2. d. 8/5 2014 EKIF Bestyrelsesmøde nr 2 d. 8/5 2014 REFERAT Deltagere: Per A., Birgit (badminton), Tommy (fodbold), Ann (tennis), Majbrit (håndbold), Kim S. (ansvarlig for EKIF på de sociale medier) Referat ifølge dagsorden:

Læs mere

I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012.

I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012. - - I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012. På side 2 starter vi med at fortælle, hvem vi er. På side 5 fortæller vi om de emner, vi arbejder med.

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Mentaliseringsbegrebet og den mentaliseringsbaserede pædagogik

Mentaliseringsbegrebet og den mentaliseringsbaserede pædagogik INVITATION TIL KONFERENCE LØRDAG D. 12 SEPTEMBER 20 KL. 8.00-14. Aalborg Kongres- og Kultur Center Europa Plads 4. 9000 Aalborg Arrangører: VODSKOV SKOLE. EGEBAKKEN. ØSTER UTTRUP SKOLE GODTHÅBSKOLEN. HOSPITALSUNDERVISNINGEN

Læs mere