AFFALDSPLAN 2008 A FFALDSPLAN 2 008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AFFALDSPLAN 2008 A FFALDSPLAN 2 008"

Transkript

1 AFFALDSPLAN 2008

2 NORDISK MILJØMÆRKNING Titel: Affaldsplan 2008 Udarbejdelse: Miljøkontrollen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen, 2005 Foto: Birgitte Røddik, Søren Weile (m.fl.) Lay-out og tryk: Phønix-Trykkeriet A/S Papir: Cyclus Offset Oplag: Miljøkontrollen Kalvebod Brygge 45 Postboks København V Tlf Fax Tryksag Denne tryksag er Svanemærket. Phønix-Trykkeriet A/S, Århus. ISO miljøcertificeret og EMAS-godkendt

3 Affaldsplan 2008 Indhold Forord Indledning Læsevejledning Forudsætninger for Affaldsplan Kommunens rolle som planlægningsmyndighed på affaldsområdet Regeringens nationale affaldsstrategi Fokusområder i den nationale strategi Miljøministerens affaldsgruppe Grundtankerne bag affaldssystemet Københavns Kommunes miljøpolitik Dogme Agenda 21-planen Andre planer Inddragelse af borgere og virksomheder København en udfordring for affaldsplanlægning Befolkningstal Boligformer Arbejdspladser Kortlægning af affaldsmængder Affaldsmængder og affaldsbehandling Status for de samlede affaldsmængder fordelt på kilder Husholdningsaffald og befolkningsudvikling Status for behandlingen af de samlede affaldsmængder Affaldsmængder fordelt på udvalgte fraktioner af husholdningsaffald Organisk affald Papir Pap og karton Glas Kølemøbler Elektronikaffald Imprægneret træ PVC Farligt affald Affaldsmængder fordelt på udvalgte fraktioner af erhvervsaffald og bygge- og anlægsaffald Madaffald Andet organisk affald Papir og pap PE-plast Emballageglas Elektronikskrot

4 Imprægneret træ PVC Planglas (vinduesglas) Affaldstyperne storskrald og dagrenovation Forbrændingsegnet affald, mængde, kapacitet og restprodukter Deponeringsaffald Håndtering af jord styring af jordstrømme Forurenet jord Nyt regulativ forurenet overskudsjord som er affald Information og dialog som centralt omdrejningspunkt Mængden af forurenet overskudsjord Eksisterende deponeringskapacitet Samarbejde med øvrige enheder Ren overskudsjord Økonomi Målsætninger for Affaldsplan Affaldsplanens fem målsætninger Målsætning 1: Mindre affald og mindre indhold af farlige stoffer i affaldet Målsætning 2: Bedre udnyttelse af ressourcerne i affaldet og mindre affald til forbrænding og deponering Målsætning 3: Mest miljø for pengene Målsætning 4: Et affaldssystem der passer til byen Målsætning 5: Et affaldssystem der er logisk og velkendt Prognose og målsætninger for udviklingen i affaldsmængderne Initiativer i planperioden Husholdningsaffald Hvordan får vi mindre affald? Vil du skabe mindre affald? Byens rum og borgerinddragelse Farligt affald Forbedret sortering af udvalgte fraktioner Det grønne husholdningsaffald Kommunikation og information Affald fra erhverv og byggeri Fej for egen dør hvad vil kommunen gøre i egne virksomheder og institutioner? Dialog, samarbejde og information Dialog med byggebranchen om kildesortering og blandede læs Kompetenceudvikling blandt affaldsproducenter og virksomhedernes ansatte Information til indvandrerbutikker Affaldsforebyggelse Miljøgodkendelser og stamkort Forebyggelsestilsyn Synliggørelse af virksomheders affaldsindsats Genbrug af byggematerialer Håndtering af ren jord Farligt affald og miljøfremmede stoffer

5 Tungmetalforurenet sediment Skrotbehandlingsaffald Øvrige affaldsfraktioner Brokker af tegl, beton og asfalt Knusning af brokker på stedet Forbrændingsegnet affald Plast Planglas (vinduesglas) Elektronikskrot Madaffald fra storkøkkener Forurenet jord Forebyggelse af jord- og grundvandsforureninger Genanvendelse af forurenet jord på stedet Øvrige initiativer Butikskæder Erhvervsgenbrugsstation Morgenåbent på genbrugsstation Import og eksport af affald Miljøvurderinger Malmø-samarbejde Transportører og modtageanlæg Biologisk nedbrydelig hydraulikolie Partikelfiltre Kompetenceudvikling Miljøcertificering af transportører og modtageanlæg Modtageanlæg Økonomi Hvad koster husholdningsaffaldet de næste år? Hvad koster erhvervsaffaldet de næste år? Hvad betyder det for takster og gebyrer? Renovationstakst Bidrag til forbrændingsanlæg (A-afgiften) Affaldsgebyr Bilagsoversigt Bilag 1 Beskrivelse af ordninger Bilag 2 Oversigt over affaldsmængder fordelt på fraktioner inkl. behandlingspriser Bilag 3 Anlæg med modtageaftale med Københavns Kommune Bilag 4 Oversigt over eksporterede affaldsmængder i Bilag 5 Status for initiativer i Affaldsplan Bilag 6 Affaldstyperne storskrald og dagrenovation Bilag 7 Data for anlæg Bilag 8 Ordforklaringer Bilag 9 Kort over byens genbrugsstationer, nærgenbrugsstationer og kvartermiljøstationer

6 Forord til Affaldsplan 2008 Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune vedtog den 17. marts 2005 Affaldsplan Københavns Kommune har formuleret en vision for byens generelle miljøtilstand. Københavns Kommune vil således aflevere byen i en bedre miljøtilstand, end da vi overtog den. Vi vil være inspirator og drivkraft i omstillingen til bæredygtighed, og vi vil som offentlig institution være med til at forebygge miljøforringelser og reducere miljøbelastningen lokalt og globalt. Konkret deltager kommunen i det forpligtende miljøsamarbejde Dogme 2000 for Kommuner og Miljø med fire andre kommuner. Et samarbejde mellem kommuner, der ønsker at gøre en ekstra indsats for at beskytte og forbedre miljøet. Kommunen er endvidere ved at udarbejde Agenda 21-planen, der handler om at indtænke miljøaspektet i alle sektorer, og samtidig tage vare på de økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer.affaldsplan 2008 er en del af kommunens samlede indsats på miljøområdet. Det forventes ikke, at gennemførelsen af initiativerne i planen i sig selv vil give anledning til takststigninger. Før 1990 blev det meste af kommunens affald sendt på lossepladsen. I 2002 blev 55% genanvendt, 40% forbrændt med energiudnyttelse, 2% blev specialbehandlet, mens kun 3% blev sendt på lossepladsen. Der er styr på, hvad der sker med affaldet, men det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal stille os tilfredse. De samlede affaldsmængder er stadig for store, en del af affaldet indeholder miljøfremmede stoffer og der genanvendes stadig ikke nok affald. Disse problemer skal der gøres noget ved de kommende fire år. Kommunens redskaber til at begrænse affaldsmængderne er utilstrækkelige, selvom de store affaldsmængder er en af de største udfordringer, vi står overfor. Selvom kommunens fornemste målsætning er, at der skal dannes mindre affald, opnås denne målsætning ikke via gennemførelse af planen. Kommunen kan informere og opfordre, men holdbare løsninger vil kræve samarbejde. Ikke bare mellem tilsynsmyndighederne og virksomhederne, men også med lovgiverne, distributionsleddene og forbrugerne. Et andet område, der kræver samarbejde, er indsatsen mod de miljøfremmede stoffer, der er en risiko for sundheden og miljøet. Her kræves nytænkning fra produktionsleddet samt tilsynsmyndighederne, og også forbrugerne kan spille en rolle ved valg og fravalg af produkter. Der er ordninger for alt affald, men ikke alt affaldet ender i de rigtige ordninger. Konsekvensen er, at for lidt affald genanvendes, og for meget ender i forbrændingsanlæggene. At løse dette problem kræver mere fleksible ordninger og dialog med de borgere og virksomheder, der skal sortere affaldet. For at feje for egen dør skal kommunens egne virksomheder også gøre en indsats for at forbedre affaldssorteringen og skabe mindre affald. Den nye affaldsplan lægger ikke op til, at affaldssystemet i København skal revolutioneres. Kommunen skal styrke og videreudvikle det eksisterende system, som på mange måder er godt. En vigtig bestanddel i dette arbejde er dialog. Dialog med borgerne, virksomhederne, kommunens egne institutioner, boligselskaberne ja kort sagt dialog med alle brugerne af systemet. Det er gennem dialog, at man kan nå frem til enkle løsninger, som alle bruger. 4 AFFALDSPLAN 2008

7 Yderligere oplysninger kan også fås ved at klikke sig ind på Miljøkontrollens hjemmeside: Venlig hilsen Miljø- og Forsyningsudvalget Fra venstre: Hamid El Mousti (A), Mogens Lønborg (C), Taner Yilmaz (A), Winnie Berndtson (A), Carl Christian Ebbesen (O), Bente Frost (V), Annette Engel (V), A. Ben Haddou (D), Klaus Hansen (A), Rikke Fog-Møller (Ø), Sven Milthers (F) AFFALDSPLAN

8 6 AFFALDSPLAN 2008

9 1. Indledning Københavns Kommune har i sin miljøpolitik formuleret en vision om, at kommunen sammen med borgere og erhvervsliv vil sikre, at byen afleveres til kommende generationer i en bedre miljøtilstand, end da vi selv overtog den. Et vigtigt element i disse bestræbelser er det affaldssystem, som kommunen etablerer. Målsætningerne og de konkrete planer for dette arbejde beskriver kommunen i sin affaldsplan. Denne nye affaldsplan for Københavns Kommune er den fjerde i rækken. Affaldsplanen skal gælde i perioden og være med til at virkeliggøre kommunens miljøpolitik ved at sikre, at byens affald håndteres, sådan at miljøbelastningen hele tiden bliver mindre. Selve arbejdet med planen er også en anledning til at spørge hvad har vi nået hidtil? og hvordan kommer vi videre?. Affaldsplan 2008 beskriver rammerne for, hvad der skal ske på affaldsområdet i Københavns Kommune de næste fire år hvad kommunen forventer at gennemføre, og hvordan indsatsen skal prioriteres. Målsætningerne i planen handler blandt andet om at minimere mængderne af affald, at sætte ind over for de farlige stoffer i affaldet, at øge genanvendelsen og at affaldssystemet skal tilpasses borgernes og virksomhedernes behov. Disse vigtige målsætninger uddybes i kapitel 4. Initiativerne i planen dækker bredt og retter sig mod alle, som har en rolle at spille, når det handler om bedre håndtering af affald i kommunen. Lige fra bedre information til borgerne over større fokus på virksomhedernes affaldsproduktion til øget samarbejde med Agenda 21-centrene og løbende optimering af det eksisterende system såvel økonomisk som miljømæssigt. Initiativerne beskrives nærmere i kapitel Læsevejledning Kapitel 2 uddyber forudsætningerne for Affaldsplan 2008, planens juridiske grundlag og regeringens affaldsstrategi Desuden beskrives grundtankerne bag affaldssystemet samt kommunens øvrige planlægning på affaldsområdet. Kapitel 3 består af en kortlægning af affaldsmængderne i Københavns Kommune og en status for affaldsområdet, og der redegøres for økonomien i systemet. Kapitel 4 indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede målsætninger på affaldsområdet samt måltal og prognosetal for den fremtidige udvikling. Kapitel 5 handler om kommunens konkrete planer for de næste fire års aktiviteter, og der fortælles om de planlagte initiativer inden for husholdningsaffald og erhvervsaffald. Kapitlet redegør også for planens økonomiske konsekvenser. Kapitlerne kan læses uafhængigt af hinanden, for eksempel kan plandelen (kapitel 5) læses som en selvstændig del. Bilagene indeholder beskrivelser af ordninger og mængder samt en ordliste. AFFALDSPLAN

10 8 AFFALDSPLAN 2008

11 2. Forudsætninger for Affaldsplan 2008 Kapitel 2 beskriver de forudsætninger, der har ligget til grund for udarbejdelsen af Affaldsplan I afsnit 2.1 gennemgås kommunens rolle på affaldsområdet blandt andet i forhold til miljøbeskyttelsesloven. Desuden skitseres de overordnede linier i Regeringens nationale affaldsstrategi og miljøministerens affaldsgruppe. Afsnit 2.2. beskriver grundtankerne bag det københavnske affaldssystem. Afsnit 2.3 handler om, hvordan affaldsplanen hænger sammen med Københavns Kommunes miljøpolitik, herunder forholdet til Dogme 2000-samarbejdet og Agenda 21-planen. I afsnit 2.4 fortælles om, hvordan borgere og virksomheder inddrages i tilblivelsen af Affaldsplan Endelig skitseres i afsnit 2.5 nogle af de udfordringer, Københavns Kommune står overfor, når der skal planlægges for, hvordan kommunen håndterer affaldet. 2.1 Kommunens rolle som planlægningsmyndighed på affaldsområdet I Danmark har kommunerne ansvaret for, at affald fra husholdninger samt private og offentlige virksomheder/institutioner bliver håndteret efter reglerne. I Københavns Kommune er det Borgerrepræsentation, der er ansvarlig for affaldsområdet og dermed også for Affaldsplan Kommunernes overordnede forpligtelser er fastlagt i miljøbeskyttelseslovens kapitel 6, hvor det blandt andet fremgår, at der skal etableres ordninger for stort set alt affald. Husholdninger, virksomheder og institutioner er på deres side forpligtet til at bruge disse affaldsordninger den såkaldte benyttelsespligt. I Miljøministeriets affaldsbekendtgørelse findes de nærmere regler for, hvordan kommunerne skal og kan løfte miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. Affaldsplan 2008 er udarbejdet på baggrund af et lovkrav*, der siger, at kommunen hvert fjerde år skal udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Planen skal række 12 år frem i tiden. Derfor indeholder Affaldsplan 2008 ud over perioden også en prognose, der gælder for årene * Ifølge 5 i bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald skal kommunen udarbejde en ny affaldsplan hvert 4. år Affaldsplanen er grundlaget for de tiltag kommunen vil gennemføre i planperioden, aktuelt perioden Planen giver ikke i sig selv kommunen beføjelser og er ikke juridisk bindende. Derfor har den heller ikke direkte retslige konsekvenser, og den binder heller ikke kommunens borgere og virksomheder. Først når initiativerne er blevet politisk vedtaget og er gennemført som nye regler, ordninger, investeringer og lignende, bliver de bindende for borgere og virksomheder og selvfølgelig for kommunen. Som en hjælp til arbejdet med affaldsplanen har Miljøstyrelsen lavet en vejledning med retningslinier for og gode ideer til indholdet af planen. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning kan kommunens affaldsplan være et redskab til at: Evaluere tidligere affaldsplaner Få fastsat sine målsætninger på affaldsområdet Få anslået de miljømæssige gevinster samt de økonomiske omkostninger ved kommunens målsætninger på affaldsområdet AFFALDSPLAN

12 Planlægge håndteringen af affald i kommunen Få fastlagt indhold af og tidsplan for nye initiativer Få fastlagt konsekvenserne for kommunens budget og for affaldsgebyrernes størrelse samt behovet for henlæggelser til investeringer Få afdækket det fremtidige behov for behandlingskapacitet Evaluere udviklingen af affaldshåndteringen løbende Få afdækket borgeres og virksomheders holdning og ønsker til kommunens affaldsordninger Regeringens nationale affaldsstrategi Regeringen udsendte i september 2003 Affaldsstrategi , som udstikker retningslinierne for regeringens affaldspolitik. Denne strategi følger op på Affald 21, der dækker perioden Affaldsstrategien er grundlaget for de nationale myndigheders fremtidige arbejde på affaldsområdet. Samtidig udstikker den rammerne for kommunernes lokale affaldsplanlægning. Kommunen har vide rammer for hvilket indhold, der skal med i Affaldsplan Dog skal planen følge de overordnede retningslinier, som regeringen har udstukket i affaldsstrategien, og den skal leve op til det formelle juridiske grundlag. Fokusområder i den nationale strategi Regeringens affaldsstrategi bygger på tre grundelementer: Forebygge tab af ressourcer og miljøbelastning af affald Afkoble væksten i affald fra den økonomiske vækst Sikre mere miljø for pengene gennem øget kvalitet i affaldsbehandlingen og en effektiv affaldssektor. Ifølge affaldsstrategien skal det vurderes, hvordan ressourcerne udnyttes mest effektivt og hvilke virkemidler, der kan give den bedste affaldsforebyggelse. For eksempel skal der fokuseres på metoder til at vurdere produkters og materialers samlede træk på ressourcerne og deres belastning af miljøet. I tider med økonomisk vækst er der tendens til, at både forbrugere og virksomheder producerer mere affald. Derfor skal der ifølge affaldsstrategien findes metoder til at bryde denne sammenhæng ved blandt andet at se på forbrugs- og produktionsmønstrene. For eksempel bør forbrugerne kunne købe produkter, der holder længere, og som kan repareres. Ligeledes bør forbrugerne kunne vælge produkter, der i højere grad gavner miljøet. Der skal udvikles og anvendes former for affaldsbehandling, der giver mest muligt miljø for pengene. En af metoderne er affaldsindikatorer, som kan vise forskellige miljøeffekter. Metoden kan anvendes til at finde frem til den bedste behandling. Affaldsstrategien indeholder over 100 initiativer. Omkring 26 af initiativerne involverer kommunerne direkte. Som eksempler kan nævnes bedre genbrug/-anvendelse af storskrald, separat indsamling af plast- og metalemballager, en strategi for farligt affald og forbedring af informationen til borgerne. Vejledning i affaldsplanplanlægning samt hele affaldsstrategien kan læses på Miljøstyrelsens hjemmeside Miljøministerens affaldsgruppe Miljøministeren nedsatte i foråret 2002 en arbejdsgruppe, der skal give en samlet vurdering af omfanget og betydningen af væsentlige problemstillinger på affaldsområdet. Arbejdsgruppen afslutter sit arbejde i slutningen af Dette kan føre til større eller mindre ændringer 10 AFFALDSPLAN 2008

13 inden for affaldssektoren. I løbet af 2005 vil regeringen tage stilling til, hvilke initiativer der skal gennemføres. Om og i hvilket omfang det vil få betydning for Københavns Kommunes Affaldsplan 2008, vides ikke. 2.2 Grundtankerne bag affaldssystemet Københavns Kommune har igennem mange år opbygget et velfungerende affaldssystem for både husholdninger og erhverv. En af grundtankerne i systemet er, at affaldet skal sorteres ved kilden, fordi det giver rene affaldsfraktioner til genanvendelse af høj kvalitet. Hvis affaldet først er blevet blandet sammen, er det svært at adskille fraktionerne og opnå et affaldsprodukt, der er rent nok til, at det kan genanvendes. En anden grundtanke er, at affaldet skal behandles så højt oppe i affaldshierarkiet som muligt. Jo højere oppe i hierarkiet affaldet behandles, des bedre er det for miljøet. Der kan dog være undtagelser fra reglen, hvor to forskellige behandlinger kan være næsten lige gode. Derfor vil der være behov for at supplere med miljøeffektvurderinger i de tilfælde, hvor der kan rejses tvivl om miljøgevinsten ved at løfte behandlingen af en given fraktion til et højere trin i hierarkiet. Affaldshierarkiet forebyggelse, herunder genbrug genanvendelse specialbehandling energiudnyttelse deponering Blandt de resultater, som affaldssystemet har opnået gennem de seneste 15 år, er, at over halvdelen af affaldet genanvendes til nye materialer, mens det meste af resten udnyttes til produktion af elektricitet og fjernvarme. Meget lidt af det københavnske affald bliver deponeret. Men der er stadig meget affald, der kan håndteres bedre, og det er dybest set hvad affaldsplanens målsætninger handler om. Affaldshierarki Affaldshierarkiet rangordner forskellige måder at behandle affald på, alt efter hvor godt det er for miljøet. Forbrænding med energiudnyttelse er bedre end deponering, men genanvendelse er bedre end forbrænding. Det bedste er at forebygge, at affaldet overhovedet opstår, eller at genbruge ting i stedet for at smide dem væk. Princippet i affaldshierarkiet er fælles for alle EU-landene. Grundtanken er, at man skal prøve at flytte behandlingen af affaldet så højt op i hierarkiet som muligt. AFFALDSPLAN

14 2.3 Københavns Kommunes miljøpolitik Københavns Kommune har i sin miljøpolitik formuleret en række visioner for byens miljøtilstand og kommunens arbejde for at nå visionerne. Det fremgår blandt andet af kommunens miljøpolitik at: Byen skal afleveres til de kommende generationer i en bedre miljøtilstand, end da vi selv overtog den København vil være inspirator og drivkraft i omstillingen til bæredygtighed Som offentlig virksomhed, myndighed og samarbejdspartner vil kommunen forebygge miljøforringelser og reducere miljøbelastningen og ressourceforbruget lokalt og globalt. Miljøpolitikken betyder blandt andet, at alle kommunale beslutninger om byens udvikling skal have bæredygtighed som overordnet mål. Ligeledes skal alle beslutninger revurderes og udvikles gennem en omfattende inddragelse af borgerne Dogme 2000 Københavns Kommune deltager i et forpligtigende miljøsamarbejde med Albertslund, Ballerup, Herning og Fredericia Kommuner Dogme 2000 for kommuner og miljø. Det er et samarbejde mellem kommuner, der vil gøre en ekstra indsats for at beskytte og forbedre miljøet og arbejde langsigtet med at udvikle et bæredygtigt lokalsamfund. Samarbejdet bygger på tre dogmer, som er: Menneskers påvirkning af miljøet skal måles Der skal udarbejdes en plan for forbedring af miljøet: Agenda 21 Miljøarbejdet skal forankres. Den samlede indsats skal revideres hvert år, så der sikres udvikling og fremdrift i projektet. Tilslutter man sig Dogme 2000, skal man udarbejde årlige grønne regnskaber baseret på en række indikatorer, heriblandt udviklingen i genanvendelse af affald. Ligeledes skal miljøarbejdet forankres lokalt i blandt andet boligområder, erhvervslivet og kommunens egne forvaltninger og institutioner. Endelig er en central brik i Dogme-samarbejdet udarbejdelsen af en Agenda 21-plan Agenda 21-planen Københavns Kommunes Agenda 21-plan for perioden handler om at indtænke miljøaspektet i alle sektorer og peger på, hvilke konkrete mål og handlinger, der skal til for at udviklingen i København sker på et bæredygtigt grundlag. Bæredygtighed indebærer, at der skal tages vare på både økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer samtidig. Agenda 21-planen er opbygget med fem overordnede temaer: Bæredygtig byudvikling Ressourcer Miljø og sundhed Forankring Fej for egen dør. Bæredygtig byudvikling handler for eksempel om bæredygtig lokalplanlægning, byggeri og byfornyelse, transportsystemer samt biologisk mangfoldighed og rekreative områder. Ressourcer handler om ressourceforbrug og affaldsdannelse, CO 2 udledning med videre. Miljø og sundhed handler om miljøfaktorer, som kan påvirke folkesundheden både negativt og positivt, som for eksempel luftforurening, kemiske stoffer, byens offentlige rum og kost- og motionsvaner. Forankring handler om at miljøarbejdet skal forankres i lokalområderne og i erhvervslivet. Fej for egen dør handler om, hvad Københavns Kommune som virksomhed har sat i gang; for ek- 12 AFFALDSPLAN 2008

15 sempel miljøcertificering, miljøbevidste indkøb, transport, miljø i byggeri og anlæg, energi- og vandforbrug og affaldshåndtering. Inden for affaldsområdet er der i Agenda 21-planen sat fokus på de stigende affaldsmængder samt det stigende ressourceforbrug. Affaldsplan 2008 konkretiserer og uddyber Agenda 21-planens visioner og mål på affaldsområdet, så Københavns Kommune kan leve op til de 3 dogmer. Københavns Kommune skal hvert fjerde år offentliggøre en redegørelse for sin lokale Agenda 21-strategi. Redegørelsen skal indeholde politiske målsætninger for følgende indsatsområder: Reduktion af miljøbelastningen Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse Fremme af biologisk mangfoldighed Inddragelse af befolkningen i det lokale Agenda 21-arbejde Samspil mellem beslutninger om miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold Der henvises i øvrigt til hjemmesiden for yderligere information Andre planer Affaldsplanen er også koblet til byens generelle udvikling, som i store træk fastlægges i regionplanen, kommuneplanen samt en række sektorplaner og politikker. Alle planerne skal have bæredygtighed som overordnet mål, ligesom de løbende skal revurderes og udvikles gennem en omfattende dialog med borgerne. Af andre planer skal nævnes, at Københavns Brandvæsen er ansvarlig for en civil beredskabsplan, som bl.a. indeholder et afsnit om, hvordan affald håndteres i forskellige krisesituationer. Endelig skal Affaldsplan 2008 ses i en regional sammenhæng, da indsatsen på affaldsområdet kan gøres mere effektiv og sammenhængende gennem et samarbejde med omkringliggende regioner. Kommunen har blandt andet indgået et samarbejde med Malmø Kommune med henblik på at udbygge de eksisterende samarbejdsflader på affaldsområdet. 2.4 Inddragelse af borgere og virksomheder Det er borgerne og virksomhederne (og kommunen selv), der skal anvende de ordninger for indsamling af affald, som kommunen vælger at sætte i gang. Derfor er det vigtigt, at borgere og virksomheder får mulighed for at blive inddraget i affaldsplanens tilblivelse. Rent formelt er kommunen forpligtiget til at gennemføre en offentlig høring på mindst 8 uger, inden forslaget til affaldsplanen kan vedtages. Dette følger af affaldsbekendtgørelsens 9. I Københavns Kommune har det imidlertid været et ønske at inddrage borgere og virksomheder i et større omfang, end det rent formelt er påkrævet. Kommunen udarbejdede derfor i foråret 2004 idéoplægget Københavns Affald. Hvordan gør vi det bedre?. Idéoplægget var tænkt som en appetitvækker, der skulle inspirere alle til at komme med forslag til den kommende affaldsplan. Forud for idéoplægget blev der gennemført en række fokusgruppeinterviews. For at få en større viden om hvordan borgere og virksomheder oplevede det nuværende system og om hvilke ideer der var til dets forbedring blev der nedsat en række fokusgrupper med beboere fra henholdsvis etageejendomme og villakvarterer, samt med repræsentanter for handels- og servicevirksomheder, AFFALDSPLAN

16 viceværter med flere. De meget forskellige deltagere gav et både broget og nuanceret billede af, hvordan dagligdagen med affald opleves af københavnerne. Og de mange forslag til konkrete forbedringer, ikke mindst fra fagfolkene, har udgjort værdifulde input til det videre arbejde. Der blev desuden afholdt en række temamøder for interesseorganisationer og græsrodsforeninger, blandt andet byens Agenda 21-centre, virksomhederne i Københavns Miljønetværk, transportørerne af affald i kommunen, NOAH og Danmarks Naturfredningsforening. 2.5 København en udfordring for affaldsplanlægning Det er en stor udfordring at bygge et velfungerende affaldssystem op i København. Byens boligsammensætning, erhvervsliv, infrastruktur og kulturliv betyder, at måden affaldet bliver indsamlet på skal være fleksibel. For eksempel er der forskel på at hente affald fra en villa på Italiensvej og fra en treværelses lejlighed på Gl. Strand. Borgere og virksomheder bliver forskelligt påvirket, når de får hentet affald, blandt andet afhængigt af hvor de bor, hvad tid på dagen affaldet hentes og de konkrete fysiske forhold. For eksempel mener nogle, at skraldebilerne ikke må komme for tidligt, så man bliver vækket. Andre mener, at skraldebilerne vil forstyrre by- og kulturlivet, hvis de kommer for sent. Og på flere tidspunkter kan skraldebilerne være til gene for den øvrige trafik. Også virksomhederne arbejder under forskellige forhold, når det handler om at sortere og få hentet deres affald. En af kommunens ambitioner er derfor at have et samlet affaldssystem, der tager størst muligt hensyn til den enkelte borgers og virksomheds behov, samtidig med at København er og skal være en by fuld af liv. Udviklingen i befolkningen, boligsammensætningen og erhvervsstrukturen beskrives kort i det følgende. Tallene giver et billede af nogle de hensyn, kommunen skal tage, når affaldshåndteringen skal planlægges. Det kan for eksempel handle om informationsindsatser, opstilling af affaldsbeholdere eller udformning af regler for indsamling af papir fra virksomheder. Københavns Kommune består af 15 bydele, som er mere eller mindre forskellige med hensyn til blandt andet befolkningssammensætning, bolig- og erhvervsstruktur, grønne områder, kulturliv og foreningsliv Befolkningstal Befolkningstallet er steget støt op gennem 90 erne. I 1990 boede der personer i Københavns Kommune, og i 2003 var antallet steget til Det svarer til, at 9,3% af Danmarks befolkning bor på et areal, der udgør 2 promille af landets samlede areal. 11,2% af københavnerne er udenlandske statsborgere. Kommunen har tidligere forventet en lille nedgang i befolkningstallet, men denne prognose er senere blevet revurderet. Der flytter flere mennesker til kommunen, end der flytter ud. Dertil er der kommet et stigende antal børn og flere personer i den erhvervsaktive alder og dermed relativt færre ældre Boligformer De mennesker lever i boliger. Heraf består de boliger af villaer og rækkehuse, hvilket svarer til 7,6% af den samlede boligmasse. Det gennemsnitlige antal beboere pr bolig i København er 1, Arbejdspladser I 2003 var der cirka arbejdspladser i København et tal der har været svagt stigende op gennem 90 erne. Det er især servicevirksomheder som IT, konsulenter og rengøring samt offentlig administration, der har haft fremgang. 14 AFFALDSPLAN 2008

17 København er præget af en stor andel arbejdspladser inden for finansiering, forretningstjenester, transportvirksomheder samt personlige og offentlige tjenesteydelser. København adskiller sig også ved at have mange arbejdspladser inden for den offentlige administration, interesseorganisationer og kulturlivet. Modsat er der forholdsvis få arbejdspladser inden for landbrug og industri. Også selve Københavns Kommune er en stor arbejdsplads. I 2003 var der ansat lidt over medarbejdere langt de fleste (næsten ) inden for social- og sundhedsvæsenet. Mange, der arbejder i København, bor ikke i kommunen, men pendler frem og tilbage. Cirka af de personer, der arbejder i København, bor i en anden kommune. Kilde: Københavns Statistiske Årbog AFFALDSPLAN

18 16 AFFALDSPLAN 2008

19 3. Kortlægning af affaldsmængder I dette kapitel gives en status for affaldsområdet i Københavns Kommune med vægten lagt på udviklingen i de samlede affaldsmængder og affaldets fordeling på behandlingsformer. Udviklingen for året 2002 beskrives i forhold til det forventede i Affaldsplan For områder, hvor der i den kommende planperiode forventes særlig aktivitet, er den væsentlige del af status for området beskrevet i kapitel 5. Statusredegørelsen er koncentreret om indsamlede mængder fordelt på enkeltfraktioner. En lang række detailoplysninger skal søges i de medfølgende bilag. Til dette kapitel hører følgende bilag: Bilag 1 Beskrivelse af ordninger Bilag 2 Oversigt over affaldsmængder fordelt på fraktioner inkl. behandlingspriser Bilag 3 Anlæg med modtageaftale med Københavns Kommune Bilag 4 Oversigt over eksporterede affaldsmængder i 2002 Bilag 5 Status for initiativer i Affaldsplan 2004 Bilag 6 Affaldstyperne storskrald og dagrenovation 2002 Bilag 7 Data for anlæg 3.1 Affaldsmængder og affaldsbehandling Kortlægningen af affaldet viser, at den samlede mængde affald i kommunen er faldet siden Mængden af husholdningsaffald er dog steget, men ikke så meget som forventet i Affaldsplan Samlet set er mængden af affald fra erhverv og byggeri faldet, men der er ikke tale om et generelt fald i alle fraktioner. For de fleste fraktioner er indsamlingen til genanvendelse steget, men dog ikke så meget som forventet i Affaldsplan Imidlertid er mængden af to af de tunge fraktioner til genanvendelse faldet, nemlig betonbrokker og jern, og det slår igennem i det samlede resultat. Det vurderes ikke, at det skyldes manglende effektivitet i indsamlingen, men derimod færre nedrivninger. For både husholdninger og erhverv er det især affald af papir, pap og glas, der giver de største mængder til genanvendelse. Kortlægningen viser også, at der stadig er behov for en større indsats over for disse fraktioner, hvis kommunens målsætninger skal nås. Set i bakspejlet har målsætningerne for genanvendelse været meget ambitiøse, så de er ikke opfyldt endnu, men det går den rigtige vej. For elektronikaffald og farligt affald fra husholdninger er der indsamlet mere end forventet. Det tilskrives dels en positiv udvikling af viceværtordningen for farligt affald, og muligvis har der også været en pulterkammereffekt. Det vil sige at for eksempel batterier, kemikalierester og udtjent elektronik har hobet sig op. Men det betyder ikke, at der så vil være behov for en mindre indsats fremover. Tværtimod vil der stadig være skarpt fokus på at forbedre indsamlingen af farligt affald. AFFALDSPLAN

20 MINDRE NEDRIVNING Mængden af byggeaffald er faldet i forhold til Status for de samlede affaldsmængder fordelt på kilder Ton Affaldsmængder fordelt på kilder % 43% 46% Bygge- og anlægsaffald Erhvervsaffald Husholdningsaffald % 21% 31% 26% 32% 1999R 2002R 2002F 22% R = Registreret F = Forventet i Affaldsplan 2004 Som det fremgår af figuren, er der sket et fald i de samlede mængder fra 1999 til I Affaldsplan 2004 var der forventet en mindre stigning i samme periode. Mængden af byggeaffald er faldet i forhold til Der var forventet en konstant mængde. Faldet skyldes mindre nedrivningsaktivitet og dermed færre brokker. Endvidere er mængden af erhvervsaffald faldet, og her var der forventet en stigning. Faldet skyldes primært en mindre mængde produceret jern og metalaffald Husholdningsaffald og befolkningsudvikling 10,00% 9,00% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% 3,00% 2,00% 1,00% 0,00% Befolkningsudvikling Befolkningsudvikling, Affaldsplan 2004 Stigning i husholdningsaffaldsmængder Stigning i husholdningsaffaldsmængder, Affaldsplan AFFALDSPLAN 2008

21 Som det fremgår, har stigningen i befolkningstallet været nogenlunde som forudsat i Affaldsplan Stigningen i affaldsmængderne fra husholdninger har kun været cirka halvdelen af det forventede. Årsagen er til dels, at en del dagrenovation i perioden er blevet karakteriseret som forbrændingsegnet affald i henhold til erhvervsaffaldsregulativet Status for behandlingen af de samlede affaldsmængder Ton Totale affaldsmængder % 32% 100% 100% 31% Specialbehandling Deponering Forbrænding Genanvendelse % % 64% 55% 1999R 2002R 2002F R = Registreret F = Forventet i Affaldsplan 2004 Som det fremgår af figuren, er der sket et fald i de samlede affaldsmængder, og den relative andel af affald til genanvendelse er blevet mindre. Hovedårsagen hertil er et fald i mængden af brokker og metalaffald, der kan anvendes igen. Behandling af husholdningsaffald Husholdningsaffald Ton % 77% 100% 75% 100% 72% Specialbehandling Deponering Forbrænding Genanvendelse % 22% 25% R = Registreret F = Forventet i Affaldsplan R 2002R 2002F Mængden af husholdningsaffald er steget på alle behandlingsområder på nær deponering. Stigningen er dog ikke så høj som forventet. Dette gælder specielt andelen til genanvendelse og skyldes blandt andet, at indsamlingen af papir, glas og lignende ikke er gået som forventet. AFFALDSPLAN

22 Behandling af erhvervsaffald Erhvervsaffald Ton % 100% 100% 39% 36% 51% 51% 55% 42% 1999R 2002R 2002F Specialbehandling Deponering Forbrænding Genanvendelse R = Registreret F = Forventet i Affaldsplan 2004 Mængden af erhvervsaffald til forbrænding er steget mere end forventet. Det store fald i mængden til genanvendelse skyldes primært, at der er registreret et kraftigt fald i mængden af jernaffald. Behandling af bygge- og anlægsaffald Ton Bygge- og anlægsaffald % 8% 89% 100% 11% 85% 100% 8% 89% 1999R 2002R 2002F Specialbehandling Deponering Forbrænding Genanvendelse R = Registreret F = Forventet i Affaldsplan 2004 Mængderne er ekskl. jord. Det er primært et kraftigt fald i mængden af brokker på grund af mindre nedrivningsaktivitet, der medfører den faldende genanvendelse. Der er i år 2002 blevet knust cirka ton brokker på stedet. Disse er indregnet i opgørelsen, selv om der er tale om affaldsminimering. 20 AFFALDSPLAN 2008

23 3.2 Affaldsmængder fordelt på udvalgte fraktioner af husholdningsaffald I Affaldsplan 2004 blev der peget på, at delmålsætninger for nedenstående fraktioner var de vigtigste. Fraktionerne gennemgås enkeltvis i dette afsnit. For hver fraktion er illustreret den indsamlede mængde i 1999 og 2002 samt den mængde, der i Affaldsplan 2004 forventedes indsamlet i Det samlede indtryk er, at de indsamlede mængder er steget. Stigningen har dog ikke været så stor som forventet. Organisk affald ton ton Forventet ton I gennemførte Miljøkontrollen og affaldsselskaberne et forsøg med at indsamle madaffald fra husstande på Amager for at udvinde biogas af det. Forsøget indeholdt en række undersøgelser, herunder en miljøvurdering. Resultaterne viste, at gevinsten for miljøet ikke stod mål med udgifterne. Derfor valgte kommunen i sommeren 2003 at stoppe forsøgsindsamlingen. Et forsøg med sortering af madaffald fortsætter imidlertid i et mindre område i Kongens Enghave, og Miljøkontrollen følger løbende udviklingen. Erfaringen med fælleskompostering viser, at det ikke kan fungere som metode til affaldshåndtering i alle gårde. Fælleskompostering forudsætter nemlig, at der er plads til at stille kompostbeholdere op, at der er personale (viceværter) til at tage sig af driften, og at beboerne viser interesse og bakker op omkring affaldssorteringen. Endelig er det en forudsætning, at der er tilstrækkeligt med grønne arealer, hvor kompostproduktet kan bruges som gødning. Derfor må fælleskomposteringen ses som en supplerende metode til behandling af det organiske husholdningsaffald i de ejendomme, hvor de nævnte forudsætninger er til stede. Papir Forventet ton ton ton Den indsamlede mængde papir ligger væsentligt under den mængde, der var forventet i Affaldsplan I perioden har mængden ligget nogenlunde stabilt omkring ton. I 2002 lå den indsamlede mængde ton under målet. I marts 2004 traf Miljø- og Forsyningsudvalget beslutning om, at den hidtidige bringeordning for papir fra haveboliger skulle erstattes af en henteordning. Henteordningen fra villaer indføres fra 1. april 2004 til 1. april 2005, og ordningen forventes at øge den indsamlede mængde med mellem og ton pr. år. Den nye henteordning for papir fra villaområder vil bringe kommunen tættere på målet, men der er stadig langt igen. Derfor er der også brug for nye initiativer for at forbedre indsamlingen fra etageejendommene, der udgør mere end 90% af kommunens husstande. AFFALDSPLAN

24 PAP OG KARTON I år 2005 forventes det, at halvdelen af etageejendommene i kommunen har fået opstillet beholdere til pap og karton Pap og karton ton ton Forventet ton Der er ikke indsamlet så meget pap som forventet i Affaldsplan Det skyldes blandt andet, at den nye papordning er blevet forsinket og ikke har været så effektiv som forventet. I november 2002 blev en ny ordning for indsamling af pap fra etageejendomme igangsat, hvor der opstilles en særskilt papbeholder ved siden af dagrenovationsbeholderne. Ved udgangen af 2005 forventes det, at halvdelen af etageejendommene i kommunen har fået opstillet nye beholdere. Ordningen er relativ dyr set i forhold til de indsamlede mængder (forventet omkostning er kr. pr. ton). Medio 2003 blev udbygningen af ordningen derfor sat i bero for at opsamle erfaringer og revurdere ordningen. Det blev efterfølgende besluttet, at udbygningen af ordningen skal fortsætte i 2004 og Glas Forventet ton ton ton Mængden af indsamlet glas stiger jævnt, men ligger stadig under målet. I 2002 blev der indsamlet ton, svarende til 78% af indsamlingsmålet for Det må formodes, at en del glasaffald fra husholdninger indsamles som erhvervsaffald i tilfælde hvor bebyggelser har fælles opsamlingssteder for flasker med positiv værdi. Kølemøbler Forventet ton 753 ton ton Kølemøbler indsamles gennem storskraldsordningen eller afleveres på genbrugsstationer. Kølemøbler vil fra 2005 blive omfattet af et producentansvar. Som udgangspunkt betyder det, at elektronik-/køleskabsproducenter og -importører får det fulde ansvar for den indsamling, håndtering og behandling af affald, som deres produkter foranlediger. Elektronikaffald ton 2002 Forventet ton 804 ton 22 AFFALDSPLAN 2008

25 KØLEMØBLER Producenter af kølemøbler får fra 2005 et langt større ansvar for deres produkter, når de skal bortskaffes EU direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) skal gennemføres i dansk lovgivning. Direktivet indfører producentansvar, som betyder, at producenter og importører af elektriske og elektroniske produkter får ansvaret for at håndtere disse produkter, når de bliver til affald. Som det fremgår, er der indsamlet en del mere elektronikaffald end forventet. Imidlertid har det vist sig, at potentialet i Affaldsplan 2004 var voldsomt undervurderet. Der er således reelt kun indsamlet en mindre del af potentialet. Imprægneret træ ton Forventet ton En ordning for sortering af imprægneret træ fra storskrald trådte i kraft i april Imprægneret træ indsamles særskilt gennem storskraldsordningen. I etageboligområder skal borgere selv aflevere imprægneret træ på genbrugsstationerne. Der er indsamlet mindre end forventet. PVC ton Forventet ton Ordning for sortering af PVC-plast fra storskrald trådte i kraft i april PVC indsamles særskilt gennem storskraldsordningen. I etageboligområder skal borgere selv aflevere PVC på genbrugsstationerne. Det er dog muligt at få en beholder til PVC. Der er indsamlet en væsentlig mindre mængde end forudsat i Affaldsplan Dette skyldes flere forhold. Borgernes kendskab til hovedparten af PVC-produkter er begrænset. PVC-plast er ikke umiddelbart genkendeligt som materiale og forveksles med øvrige plastprodukter. Der er for øjeblikket kun tilfredsstillende kendskab til PVC-byggevarer som tagrender og kloakrør. Der er antagelig en ikke uvæsentlig del af PVC i mindre og sammensatte produkter, der ender i dagrenovationen. Indsamlingen kan sandsynligvis øges væsentligt ved intensiv information og ved kompetenceudvikling af personale, der håndterer PVC. I opgørelserne er ikke medregnet PVC, der udsorteres fra storskrald på sorteringsanlæggene, men det drejer sig kun om nogle få ton. PVC i elektronik bliver medregnet i potentialet, men bliver ikke registreret i opgørelserne. I 2002 blev kabinetter deponeret, uden at det blev registreret hvilken plasttype, der var brugt som materiale. Farligt affald Forventet ton 478 ton 429 ton AFFALDSPLAN

26 Det indgår som initiativ i Affaldsplan 2004, at ordninger for farligt affald fra husholdninger skal effektiviseres. Det drejer sig om apotekerordningen, batteriordningen, kanyleordningen, farvehandlerordningen, miljøbilordningen og viceværtordningen. Miljøkontrollen sendte i marts 2003 et brev ud til samtlige apotekere i kommunen. Her blev det præciseret, at apotekerordningen udelukkende er for borgerne. Læger, tandlæger og lignende må ikke aflevere til apoteket. Dette initiativ er taget for at reducere ordningens omkostninger. Batteriordningen omfatter alle typer batterier, dog ikke bilakkumulatorer. Ordningen administreres og finansieres af Amagerforbrænding. R98 opsætter batteribeholdere i de etageejendomme, der ikke er tilmeldt viceværtordningen, dette vil foregå i perioden medio 2004 til ultimo R98 indsamler i dag allerede en del batterier i miljøbil- og viceværtordningen. I 2005 vil der blive gennemført en stor batteriinformationskampagne. Kanyleordningen fungerer tilfredsstillende. Der opsættes kanylebeholdere efter behov. Det er svært at opgøre indsamlingseffektiviteten, da der i det indsamlede kanyleaffald også ligger brugt vat og plastbægre fra de udleverede kanylesæt. Der indsamles ca % af de udleverede kanyler. Mændenes Hjem står for uddelingen af kanylesæt. Kanylegruppen, som er et erfaringsforum, er genopstået. Den består af R98, Politiet, Sundhedsforvaltningen, Embedslægeinstitutionen, Brandvæsenet, Distriktcenter Vestre, Frederiksberg Kommune, Mændenes Hjem og Miljøkontrollen. Ordningens økonomi er blevet effektiviseret, og ordningens økonomi følges. Farvehandlerordningen forventes at fortsætte stort set uændret. Næsten alle farvehandlerne i Københavns Kommune er tilsluttet. Det vurderes, at der blandt de resterende farvehandlere ikke kan forventes yderligere tilslutning. Muligheden for at effektivisere miljøbilordningen vurderes jævnligt, primært på grund af de høje omkostninger per indsamlet ton. Miljø- og Forsyningsudvalget fik forelagt et statusnotat vedrørende ordningen i november Derefter er repræsentanter fra Københavns og Frederiksberg Kommuner samt R98 gået i gang med at undersøge ordninger for farligt affald i andre byer. R98 har gennemført en massiv informationsindsats kaldet Den sorte viceværtklub med det formål at få grundejerne til at tilslutte sig viceværtordningen. Ordningen har primært fået tilslutning hos de store ejendomsselskaber, da det er problematisk at indføre ordningen i små ejendomme, hvor viceværten har ansvaret for flere andre ejendomme. 3.3 Affaldsmængder fordelt på udvalgte fraktioner af erhvervsaffald og bygge- og anlægsaffald Madaffald Forventet ton ton ton I 1986 trådte bekendtgørelsen om indsamling af madaffald fra storkøkkener i kraft. Siden er denne type affald blevet indsamlet separat. Ordningen fik tilnavnet spise-til-grise, da affaldet blev lavet til svinefoder. Mængden af indsamlet madaffald fra storkøkkener er nogenlunde konstant. I 2003 blev der indsamlet cirka ton madaffald fra omkring 250 storkøkkener i Københavns Kommune. 24 AFFALDSPLAN 2008

KØBENHAVN OG AFFALDET

KØBENHAVN OG AFFALDET KØBENHAVN OG AFFALDET En del af hverdagen Når vi køber det, er det en vare. Når vi har brugt det, er det affald. Det bliver til meget i løbet af et år. Derfor er det en god idé at genbruge og at sørge

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1

Hovedplanen. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=1 Side 1 af 25 Hovedplanen Side 2 af 25 Side 3 af 25 1 Forord 2 Indledning 2.1 Rammerne for affaldsplanen 3 Affaldsplanens opbygning 4 Haderslev Kommunes målsætninger 4.1 Målsætninger for perioden 2009-2012

Læs mere

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune - et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der

Læs mere

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 AFFALDSPLAN 2015 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for

Læs mere

Affaldsplan 2010-2020

Affaldsplan 2010-2020 Miljø og Natur 2009 Affaldsplan 2010-2020 Forslag Hovedplanen Side 2 af 22 Side 3 af 22 1 Forord 2 Indledning 3 Affaldsplanens opbygning 4 Slagelse Kommunes overordnede målsætninger 4.1 Kommunens målsætninger

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

Affaldsplan 2014-18 (2014-24)

Affaldsplan 2014-18 (2014-24) Affaldsplan 2014-18 (2014-24) Læsevejledning Dette er et aktivt dokument, hvor du kan klikke dig frem til den ønskede side eller bilag. Du vælger enten indholdsfortegnelsen eller fanebladene øverst, og

Læs mere

Ikast-Brande Kommune. Affaldsplan 2009-2020. Tlf.: +45 99604000 Fax.: +45 99604040 post@ikast-brande.dk. Teknisk Område Centerparken 1 7330 Brande

Ikast-Brande Kommune. Affaldsplan 2009-2020. Tlf.: +45 99604000 Fax.: +45 99604040 post@ikast-brande.dk. Teknisk Område Centerparken 1 7330 Brande Ikast-Brande Kommunes Affaldsplan 2009-2020 Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk Ikast-Brande Kommune Teknisk Område Centerparken 1 7330 Brande Tlf.: +45 99604000 Fax.: +45 99604040 post@ikast-brande.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent

Læs mere

Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012. resumé

Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012. resumé Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012 resumé Indhold 1. Mål og visioner for affaldsplanen... side 4 2. Indsamling af affald fra private, boligforeninger og erhverv... side 6 - nuværende og nye tiltag

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling December 2015. Teknik-

Læs mere

Affald fra husholdninger. GRIBSKOV Kommune

Affald fra husholdninger. GRIBSKOV Kommune Affald fra husholdninger 2014 GRIBSKOV Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020 Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune.

Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 3. november 2014 Høring af affaldsplan 2015 2018 Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune. 1. Resume

Læs mere

Status 2013 for Affald

Status 2013 for Affald 2013 for Affald I 2013 har Teknik- og miljøudvalget truffet store beslutninger på affaldsområdet i Ballerup Kommune. Den ene er et forsøg med et helt nyt affaldssystem, hvor der i 2014 igangsættes forsøg

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Ressourcer og Affald Mindre affald Bedre sortering fra borgere og erhverv Mere effektiv og miljøvenlig affaldsindsamling Bedre affaldsbehandling November 2014. Teknik-

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE 2014 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2014-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens

Læs mere

Tårnby Kommune. Affaldsplan 2010. Hovedplan

Tårnby Kommune. Affaldsplan 2010. Hovedplan Tårnby Kommune Affaldsplan 2010 Hovedplan Indhold 1 Indledning...5 2 Mål...7 2.1 Baggrund og perspektiver for mål og initiativer... 7 2.1.1 Regeringens affaldsstrategi... 7 2.1.2 EU's affaldspolitik...

Læs mere

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Page 1 of 49 Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Page 2 of 49 Page 3 of 49 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 2.1 Husholdninger 2.1.1 Dagrenovation 2.1.2 Papir og pap 2.1.3 Glas 2.1.4 Emballageaffald:

Læs mere

Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI

Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI Sag nr.: 155280 Dato: 17.11.2015 E-mail: hbd@j-k-as.dk Ordninger for husholdningsaffald i andre kommuner Data over 4 kommuner og Fanø er opstillet i nedenstående

Læs mere

FREDENSBORG- HUMLEBÆK KARLEBO ERHVERVSAFFALD HØRSHOLM NORDFORBRÆNDING ALLERØD SØLLERØD VEJLEDNING OG REGLER

FREDENSBORG- HUMLEBÆK KARLEBO ERHVERVSAFFALD HØRSHOLM NORDFORBRÆNDING ALLERØD SØLLERØD VEJLEDNING OG REGLER ERHVERVSAFFALD VEJLEDNING OG REGLER NORDFORBRÆNDING KARLEBO ALLERØD FREDENSBORG- HUMLEBÆK HØRSHOLM SØLLERØD Denne folder om håndtering af erhvervsaffald involverer virksomheder, transportører og affaldsmodtagere

Læs mere

Udkast. Affaldsplan 2005-2016

Udkast. Affaldsplan 2005-2016 Udkast Affaldsplan 2005-2016 1. INDLEDNING 3 1.1. Definitioner 4 2. REGERINGENS AFFALDSSTRATEGIPLAN 2005 2008 6 3. ADMINISTRATIVE FORHOLD 8 3.1. Samarbejdsaftale med nomi i/s 8 3.2. Samarbejdsaftale med

Læs mere

Udkast TÅRNBY KOMMUNE AFFALDS- OG RESSOURCEPLAN 2014-2018 ØGET GENANVENDELSE MINDRE I OVNEN. Hovedplan

Udkast TÅRNBY KOMMUNE AFFALDS- OG RESSOURCEPLAN 2014-2018 ØGET GENANVENDELSE MINDRE I OVNEN. Hovedplan TÅRNBY KOMMUNE AFFALDS- OG RESSOURCEPLAN 2014-2018 ØGET GENANVENDELSE MINDRE I OVNEN Hovedplan 1 INDLEDNING... 2 2 MÅL... 3 2.1 Kommunens overordnede målsætninger... 4 INDHOLDS- FORTEGNELSE Affalds- og

Læs mere

Affaldsplan 2005-2016

Affaldsplan 2005-2016 Affaldsplan 2005-2016 FORORD Affaldsplan 2005-2016 er Greve Kommunes affaldsplan for de kommende år. Planen erstatter Affaldsplan 2001-2012. Der er en række miljøproblemer, der knytter sig til affaldsområdet.

Læs mere

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi Notat Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi 14. oktober 2013 Dok.nr.: 2013/0000200-95 1. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål Genanvendelsesmål

Læs mere

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til

Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST Sendt pr. mail til Miljøstyrelsen Att. Christian Vind Vedr. journalnummer MST-774-00081 Sendt pr. mail til mst@mst.dk Dansk Affaldsforening Vodroffsvej 59, 1 DK - 1900 Frederiksberg C Telefon +45 72 31 20 70 danskaffaldsforening.dk

Læs mere

Affaldsstatus 2010. Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus 2010. Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2010 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 Telefax 45 16 05 11 Email: nordf@nordf.dk www.nordf.dk 1. Indledning

Læs mere

Opdateret vejledning om kommunale affaldsplaner

Opdateret vejledning om kommunale affaldsplaner Opdateret vejledning om kommunale affaldsplaner Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5 2004 Indhold 1 INDLEDNING 5 1.1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG INDHOLD 5 1.2 BAGGRUND 6 1.2.1 Affaldsstrategi 2005-08 6 1.2.2

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND Affald fra husholdninger 2014 ALBERTSLUND Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse

Læs mere

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde: Forord. I henhold til affaldsbekendtgørelse nr. 1634 af 13.12.2006 skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Formålet med affaldsplanen er at skabe

Læs mere

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 for Del 2 Kortlægning og prognoser Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008...4 3. Opsummering af kortlægning for 2007...11 4. Statistisk

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

Sorø Kommunes affaldsplan

Sorø Kommunes affaldsplan Page 1 of 24 Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Hovedplanen Page 2 of 24 Page 3 of 24 1 Forord 2 Indledning 3 Affaldsplanens opbygning 4 Sorø Kommunes målsætninger for planperioden 2010-2020 5 Sorø Kommunes

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 08-12-2009 Dato: 20-11-2009 Sag nr.: KB 214 Sagsbehandler: Poul Jessen Petersen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28

Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes

Læs mere

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune

NOTAT (PTU) Affald i Stevns Kommune. Maj Affald i Stevns Kommune NOTAT (PTU) Maj 2015 1 INDLEDNING Stevns Kommune samarbejder med KaraNoveren omkring udvikling af nye affaldsløsninger. Hvordan får vi borgerne i Stevns Kommune til at være mere bevidste omkring affald

Læs mere

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2013 U dvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillings område 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2013 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald

Læs mere

Vejledning om kommunale affaldsplaner

Vejledning om kommunale affaldsplaner Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 5 2000 Vejledning om kommunale affaldsplaner 1. januar 2001-31. december 2012 4 Indhold 1 INDLEDNING...7 1.1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG INDHOLD...7 1.2 BAGGRUND...7 1.2.1

Læs mere

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4

STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 KORTLÆGNING & PROGNOSE. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 KORTLÆGNING & PROGNOSE Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund BILAG 4 STATUS PÅ INITIATIVER I AFFALDSPLAN 2009-2012 www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28

Læs mere

Forslag til. Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan 2014-2018

Forslag til. Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan 2014-2018 Forslag til Bornholms Regionskommunes Affaldshåndteringsplan 2014-2018 Bornholms Affaldsbehandling Almegårdsvej 8 3700 Rønne Tlf.: 56 95 92 00 Fax: 56 95 92 03 Bofa en virksomhed i Bornholms E-mail: Regionskommune

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport

Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport Kortlægning og prognoser Furesø Kommune, Affaldsplan 2009 2012, kortlægningsrapport 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008...

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via

Læs mere

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer Ressourcestrategi for affaldshåndtering 2013-18/24: 18/24: drivere, mulige mål og initiativer v/morten Carlsbæk, Miljøstyrelsen Den tørre del af husholdningsaffaldet DAKOFA konference 5. februar 2013 Er

Læs mere

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Side 1 af 53 Ringsted Kommune Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Side 2 af 53 Side 3 af 53 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

NOTAT TIL POLITISKE UDVALG

NOTAT TIL POLITISKE UDVALG NOTAT TIL POLITISKE UDVALG 5. november 2014 ML Ver. 7 Høring af Affaldsplan 2014 Resume I forbindelse med høring af Affaldsplan 2014 er der indkommet 15 høringssvar fra borgere, boligforeninger, interesseorganisationer

Læs mere

Notat. Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013

Notat. Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013 Notat Udkast til høringssvar til Danmark uden affald, Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, høringsudkast, november 2013 8. januar 2014 Dok.nr.: 2013/0024904-3 Indledningsvist skal Frederiksberg

Læs mere

Skive Kommunes affaldsplan

Skive Kommunes affaldsplan Page 2 of 41 Skive Kommunes affaldsplan Planen Page 3 of 41 Page 4 of 41 1 Forord 2 Indledning 3 Affaldsplanens opbygning 4 Den nationale affaldsstrategi 4.1 Forholdet til EU 5 Organisering af affaldsområdet

Læs mere

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024 Del 1- målsætning og planlægning 1 Indledning..3 Målsætning...5 Fokusområde 1: Bedre sortering...5 Fokusområde 2: Mere effektiv og miljøvenlig indsamling

Læs mere

Høring vedrørende forpligtelse til indsamling af småt WEEE i detailhandlen

Høring vedrørende forpligtelse til indsamling af småt WEEE i detailhandlen Att.: Lasse Sehested Jensen Miljøministeriet / Miljøstyrelsen Strandgade 29, 1401 København K Email: lasje@mst.dk 29. april 2011 Høring vedrørende forpligtelse til indsamling af småt WEEE i detailhandlen

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Disposition Indsatser og mål/effekter Genanvendelse af organisk dagrenovation Genanvendelse af plast Statslige initiativer og projekter EU Meddelelse

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 Denne affaldsplan for Gentofte Kommune gælder for årene 2009 2020 med særlig vægt på de første fire år fra 2009-2012. Hvis du er interesseret i detaljer om kommunens

Læs mere

affaldsplan 2009-2020

affaldsplan 2009-2020 affaldsplan 2009-2020 Indhold Forord.... 3 Furesø Kommunes mål på affaldsområdet 2009-2012.... 5 Sammenhæng mellem mål og initiativer fra holdning til handling.... 7 Baggrund for Furesø Kommunes mål og

Læs mere

Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver

Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver KL har modtaget meddelelse om cirkulær økonomi og forslag til direktiv om ændring

Læs mere

1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024...

1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... Indholdsfortegnelse 1 Generelt 3 1.0 Affald mission... 3 1.1 Affald vision... 3 1.2 Affald ydre vilkår... 3 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... 3 1.4 Afskrivninger... 4 1.5 Affald takststruktur...

Læs mere

BILAG 1 En uddybende beskrivelse af samtlige initiativer og flagskibe i RAP18

BILAG 1 En uddybende beskrivelse af samtlige initiativer og flagskibe i RAP18 BILAG 1 En uddybende beskrivelse af samtlige initiativer og flagskibe i RAP18 Indsatser Initiativer TEMA 1: MINDRE AFFALD Mere skal bruges igen Madspildet skal reduceres Indkøb skal være ressource-bevidste

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

Bilag 1. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=2

Bilag 1. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=2 Side 1 af 46 Bilag 1 Side 2 af 46 Side 3 af 46 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2 Haveaffald 3.1.3 Emballageaffald: Papir/pap 3.1.4 Emballageaffald:

Læs mere

Plan for indsamling af farligt affald fra husholdninger

Plan for indsamling af farligt affald fra husholdninger Bilag Plan for indsamling af farligt affald fra husholdninger J.nr. : 013497-418203 Der har gennem de seneste år været en del fokus på indsamling af farligt affald, herunder også fra husholdninger. Fokus

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Affald hvad, hvem og hvorfor Bygge- og anlægsaffald er det affald der opstår efter nybygning, renovering eller nedrivning. Bygherren er ansvarlig for

Læs mere

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til TMU Affaldsgebyr 2012 - supplerende oplysninger TMU har på mødet den 14-11-2011 ønsket et notat med en række supplerende oplysninger

Læs mere

Området er brugerfinansieret, således at alle indtægter skal dække samtlige udgifter ved de forskellige affaldsordninger.

Området er brugerfinansieret, således at alle indtægter skal dække samtlige udgifter ved de forskellige affaldsordninger. MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 10.26 Renovation mv. Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter konto 01.38 og vedrører indsamling, transport og

Læs mere

Vordingborg Kommunes affaldsplan 2009-2012

Vordingborg Kommunes affaldsplan 2009-2012 Side 1 af 54 Vordingborg Kommune Vordingborg Kommunes affaldsplan 2009-2012 Bilag 1 Side 2 af 54 Side 3 af 54 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation

Læs mere

Sammenfatning af ændringer som følge af høringssvarene

Sammenfatning af ændringer som følge af høringssvarene KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø BILAG 1 Sammenfatning af ændringer som følge af høringssvarene Ressource- og Affaldsplan 2018 har været i høring i perioden 24. august

Læs mere

Affaldsplan 2005-2016

Affaldsplan 2005-2016 Teknisk Forvaltning Affaldsplan 2005-2016 Indhold Forord............................................................. 6 Sammenfatning..................................................... 8 Indledning.........................................................

Læs mere

Affalds- og ressourceplan 2015-2024. Bilag 1-6. Planforslag i offentlig høring fra 11. marts til 15. maj 2015

Affalds- og ressourceplan 2015-2024. Bilag 1-6. Planforslag i offentlig høring fra 11. marts til 15. maj 2015 Affalds- og ressourceplan 2015-2024. Bilag 1-6 Planforslag i offentlig høring fra 11. marts til 15. maj 2015 side 2 Affald og Genbrug www.skidtergodt.dk affaldsplan@roskilde.dk tlf. 46313788 Layout: Annabir.dk

Læs mere

Byrådsindstilling. Revision af Århus Kommunes regulativ for husholdningsaffald. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 5.

Byrådsindstilling. Revision af Århus Kommunes regulativ for husholdningsaffald. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 5. Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 5. Afdeling Den 7. juni 2005 Århus Kommune Århus Kommunale Værker Magistratens 5. Afdeling Revision af Århus Kommunes regulativ for husholdningsaffald

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2012 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2012 har der været kontinuerlig bortskaffelse af alle former for affald fra borgere

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57 1 af 51 30-03-2015 09:57 Hjem Oplevelse Vis Rediger Preview 30 marts 2015 09:57 Danish Default Screenshots Ingen Tilstand Dato Sprog Enhed Simulator SVENDBORG 2 af 51 30-03-2015 09:57 Svendborg Indledning

Læs mere

AFFALDSPLAN. Fra affald til ressource. Kom med dine idéer til den nye affaldsplan

AFFALDSPLAN. Fra affald til ressource. Kom med dine idéer til den nye affaldsplan 2014 AFFALDSPLAN 2024 Fra affald til ressource Kom med dine idéer til den nye affaldsplan Affaldet luner i stuen Frem til den 9. februar 2015 er Vejen Kommunes nye affaldsplan i høring, og du er velkommen

Læs mere

SVENDBORG. Side 1 af 39

SVENDBORG. Side 1 af 39 SVENDBORG Side 1 af 39 Svendborg Indledning Planen kort fortalt Status og mål Bygge og anlægsaffald Husholdningsaffald Målsætninger og sigtelinier Håndtering af de enkelte affaldsfraktioner Affald fra

Læs mere

Mere sortering Mindre bøvl

Mere sortering Mindre bøvl Mere sortering Mindre bøvl Ny affaldshåndteringsplan: Det hele bliver hentet ved husstanden TEKNIK OG MILJØ Du får to beholdere I Horsens Kommunes affaldshåndteringsplan lægger vi op til et nyt system,

Læs mere

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen.

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen. GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Status på arbejdet 2013-2014 NOTAT Dato: 15. november 2014 Af: Malene Matthison-Hansen Dette dokument redegør for det arbejde, Gladsaxe Kommune har udført indenfor

Læs mere

Affaldsplan

Affaldsplan Affaldsplan 2009-2012 Kortlægning og prognoser for Gentofte Kommune KORTLÆGNING AF OPLYSNINGER FRA MODTAGEANLÆG 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008... 4

Læs mere

1. Præsentation af Hillerød Forsyning

1. Præsentation af Hillerød Forsyning Agenda 1. Præsentation af Hillerød Forsyning 2. Affaldshåndtering i Hillerød Kommune Ved affaldsplanlægger og projektleder Kasper Damsgaard Thomsen Præsentation af Hillerød Forsyning Hillerød Forsyning

Læs mere

BILAG 1 Skive Kommunes affaldsplan som opslagsværk. Skive Kommune Affaldsplan 2005-2016 Bilag 1

BILAG 1 Skive Kommunes affaldsplan som opslagsværk. Skive Kommune Affaldsplan 2005-2016 Bilag 1 BILAG 1 Skive Kommunes affaldsplan som opslagsværk Skive Kommune Bilag 1 Bilag 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE AFFALDSPLANENS OPBYGNING 2 1 PLANOPSLAG 3 1.1 Indledning 3 Husholdninger: 4 Organisk dagrenovation

Læs mere

Affaldsplan Dragør Kommune. Hovedplan

Affaldsplan Dragør Kommune. Hovedplan Affaldsplan 2010 Dragør Kommune Hovedplan Side 1 Side 2 Indhold 1 Indledning...5 1.1 Status...5 2 Mål...7 2.1 Baggrund og perspektiver for mål og initiativer...7 2.1.1 Affaldsbekendtgørelse 2010...7 2.1.2

Læs mere

UDKAST TIL HØRINGSVERSION 14. MARTS 2014

UDKAST TIL HØRINGSVERSION 14. MARTS 2014 UDKAST TIL HØRINGSVERSION 14. MARTS 2014 AFFALDSPLAN 2014-2018 (2024) Målsætninger og planlægning Hvidovre Kommune FORORD (Af borgmesteren) (Indsættes i den endelige version af affaldsplanen) 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

gladsaxe.dk Affaldsplan

gladsaxe.dk Affaldsplan gladsaxe.dk Affaldsplan 2009-2012 2 2 Holdningsbearbejdning, information og teknologi er vejen frem Økonomisk vækst skaber affald det er man ikke i tvivl om, når man ser tallene for de sidste 5 år, hvor

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune

Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune Lov om miljøvurdering Lov om miljøvurdering af planer og programmer har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at

Læs mere

Sagsnr Beskrivelse af fire scenarier til at sikre mere genanvendelse

Sagsnr Beskrivelse af fire scenarier til at sikre mere genanvendelse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 1 31-05-2016 Beskrivelse af fire scenarier til at sikre mere genanvendelse Alle scenarierne tager udgangspunkt i kildesortering som

Læs mere

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været

Læs mere

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-

Læs mere

/ Nye affaldsordninger i Stevns kommune. PTU den 20. september 2016

/ Nye affaldsordninger i Stevns kommune. PTU den 20. september 2016 / Nye affaldsordninger i Stevns kommune PTU den 20. september 2016 / Temamødets indhold 1. Hvorfor nye affaldsordninger? 2. Status for mængder og genanvendelse - I fællesskabet og for Stevns 3. Hvad kan

Læs mere

Debatoplæg - Fremtidens affaldssystem i Albertslund

Debatoplæg - Fremtidens affaldssystem i Albertslund Debatoplæg - Fremtidens affaldssystem i Albertslund Kommunalbestyrelsen vedtog i 2012 en ambitiøs affaldsplan, herunder at vi skal genanvende mindst 50 % af vores husholdningsaffald senest i 2018. Det

Læs mere

januar 2010 Af Jacob Brandt

januar 2010 Af Jacob Brandt januar 2010 Af Jacob Brandt A F FA L D S G E B Y R E R EFTER DEN REVIDEREDE AFFALDSBEKENDTGØRELSE Med den nye affaldsbekendtgørelse er der indført en mere detaljeret regulering af de kommunale affaldsgebyrer,

Læs mere