AFFALDSPLAN 2008 A FFALDSPLAN 2 008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AFFALDSPLAN 2008 A FFALDSPLAN 2 008"

Transkript

1 AFFALDSPLAN 2008

2 NORDISK MILJØMÆRKNING Titel: Affaldsplan 2008 Udarbejdelse: Miljøkontrollen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen, 2005 Foto: Birgitte Røddik, Søren Weile (m.fl.) Lay-out og tryk: Phønix-Trykkeriet A/S Papir: Cyclus Offset Oplag: Miljøkontrollen Kalvebod Brygge 45 Postboks København V Tlf Fax Tryksag Denne tryksag er Svanemærket. Phønix-Trykkeriet A/S, Århus. ISO miljøcertificeret og EMAS-godkendt

3 Affaldsplan 2008 Indhold Forord Indledning Læsevejledning Forudsætninger for Affaldsplan Kommunens rolle som planlægningsmyndighed på affaldsområdet Regeringens nationale affaldsstrategi Fokusområder i den nationale strategi Miljøministerens affaldsgruppe Grundtankerne bag affaldssystemet Københavns Kommunes miljøpolitik Dogme Agenda 21-planen Andre planer Inddragelse af borgere og virksomheder København en udfordring for affaldsplanlægning Befolkningstal Boligformer Arbejdspladser Kortlægning af affaldsmængder Affaldsmængder og affaldsbehandling Status for de samlede affaldsmængder fordelt på kilder Husholdningsaffald og befolkningsudvikling Status for behandlingen af de samlede affaldsmængder Affaldsmængder fordelt på udvalgte fraktioner af husholdningsaffald Organisk affald Papir Pap og karton Glas Kølemøbler Elektronikaffald Imprægneret træ PVC Farligt affald Affaldsmængder fordelt på udvalgte fraktioner af erhvervsaffald og bygge- og anlægsaffald Madaffald Andet organisk affald Papir og pap PE-plast Emballageglas Elektronikskrot

4 Imprægneret træ PVC Planglas (vinduesglas) Affaldstyperne storskrald og dagrenovation Forbrændingsegnet affald, mængde, kapacitet og restprodukter Deponeringsaffald Håndtering af jord styring af jordstrømme Forurenet jord Nyt regulativ forurenet overskudsjord som er affald Information og dialog som centralt omdrejningspunkt Mængden af forurenet overskudsjord Eksisterende deponeringskapacitet Samarbejde med øvrige enheder Ren overskudsjord Økonomi Målsætninger for Affaldsplan Affaldsplanens fem målsætninger Målsætning 1: Mindre affald og mindre indhold af farlige stoffer i affaldet Målsætning 2: Bedre udnyttelse af ressourcerne i affaldet og mindre affald til forbrænding og deponering Målsætning 3: Mest miljø for pengene Målsætning 4: Et affaldssystem der passer til byen Målsætning 5: Et affaldssystem der er logisk og velkendt Prognose og målsætninger for udviklingen i affaldsmængderne Initiativer i planperioden Husholdningsaffald Hvordan får vi mindre affald? Vil du skabe mindre affald? Byens rum og borgerinddragelse Farligt affald Forbedret sortering af udvalgte fraktioner Det grønne husholdningsaffald Kommunikation og information Affald fra erhverv og byggeri Fej for egen dør hvad vil kommunen gøre i egne virksomheder og institutioner? Dialog, samarbejde og information Dialog med byggebranchen om kildesortering og blandede læs Kompetenceudvikling blandt affaldsproducenter og virksomhedernes ansatte Information til indvandrerbutikker Affaldsforebyggelse Miljøgodkendelser og stamkort Forebyggelsestilsyn Synliggørelse af virksomheders affaldsindsats Genbrug af byggematerialer Håndtering af ren jord Farligt affald og miljøfremmede stoffer

5 Tungmetalforurenet sediment Skrotbehandlingsaffald Øvrige affaldsfraktioner Brokker af tegl, beton og asfalt Knusning af brokker på stedet Forbrændingsegnet affald Plast Planglas (vinduesglas) Elektronikskrot Madaffald fra storkøkkener Forurenet jord Forebyggelse af jord- og grundvandsforureninger Genanvendelse af forurenet jord på stedet Øvrige initiativer Butikskæder Erhvervsgenbrugsstation Morgenåbent på genbrugsstation Import og eksport af affald Miljøvurderinger Malmø-samarbejde Transportører og modtageanlæg Biologisk nedbrydelig hydraulikolie Partikelfiltre Kompetenceudvikling Miljøcertificering af transportører og modtageanlæg Modtageanlæg Økonomi Hvad koster husholdningsaffaldet de næste år? Hvad koster erhvervsaffaldet de næste år? Hvad betyder det for takster og gebyrer? Renovationstakst Bidrag til forbrændingsanlæg (A-afgiften) Affaldsgebyr Bilagsoversigt Bilag 1 Beskrivelse af ordninger Bilag 2 Oversigt over affaldsmængder fordelt på fraktioner inkl. behandlingspriser Bilag 3 Anlæg med modtageaftale med Københavns Kommune Bilag 4 Oversigt over eksporterede affaldsmængder i Bilag 5 Status for initiativer i Affaldsplan Bilag 6 Affaldstyperne storskrald og dagrenovation Bilag 7 Data for anlæg Bilag 8 Ordforklaringer Bilag 9 Kort over byens genbrugsstationer, nærgenbrugsstationer og kvartermiljøstationer

6 Forord til Affaldsplan 2008 Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune vedtog den 17. marts 2005 Affaldsplan Københavns Kommune har formuleret en vision for byens generelle miljøtilstand. Københavns Kommune vil således aflevere byen i en bedre miljøtilstand, end da vi overtog den. Vi vil være inspirator og drivkraft i omstillingen til bæredygtighed, og vi vil som offentlig institution være med til at forebygge miljøforringelser og reducere miljøbelastningen lokalt og globalt. Konkret deltager kommunen i det forpligtende miljøsamarbejde Dogme 2000 for Kommuner og Miljø med fire andre kommuner. Et samarbejde mellem kommuner, der ønsker at gøre en ekstra indsats for at beskytte og forbedre miljøet. Kommunen er endvidere ved at udarbejde Agenda 21-planen, der handler om at indtænke miljøaspektet i alle sektorer, og samtidig tage vare på de økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer.affaldsplan 2008 er en del af kommunens samlede indsats på miljøområdet. Det forventes ikke, at gennemførelsen af initiativerne i planen i sig selv vil give anledning til takststigninger. Før 1990 blev det meste af kommunens affald sendt på lossepladsen. I 2002 blev 55% genanvendt, 40% forbrændt med energiudnyttelse, 2% blev specialbehandlet, mens kun 3% blev sendt på lossepladsen. Der er styr på, hvad der sker med affaldet, men det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal stille os tilfredse. De samlede affaldsmængder er stadig for store, en del af affaldet indeholder miljøfremmede stoffer og der genanvendes stadig ikke nok affald. Disse problemer skal der gøres noget ved de kommende fire år. Kommunens redskaber til at begrænse affaldsmængderne er utilstrækkelige, selvom de store affaldsmængder er en af de største udfordringer, vi står overfor. Selvom kommunens fornemste målsætning er, at der skal dannes mindre affald, opnås denne målsætning ikke via gennemførelse af planen. Kommunen kan informere og opfordre, men holdbare løsninger vil kræve samarbejde. Ikke bare mellem tilsynsmyndighederne og virksomhederne, men også med lovgiverne, distributionsleddene og forbrugerne. Et andet område, der kræver samarbejde, er indsatsen mod de miljøfremmede stoffer, der er en risiko for sundheden og miljøet. Her kræves nytænkning fra produktionsleddet samt tilsynsmyndighederne, og også forbrugerne kan spille en rolle ved valg og fravalg af produkter. Der er ordninger for alt affald, men ikke alt affaldet ender i de rigtige ordninger. Konsekvensen er, at for lidt affald genanvendes, og for meget ender i forbrændingsanlæggene. At løse dette problem kræver mere fleksible ordninger og dialog med de borgere og virksomheder, der skal sortere affaldet. For at feje for egen dør skal kommunens egne virksomheder også gøre en indsats for at forbedre affaldssorteringen og skabe mindre affald. Den nye affaldsplan lægger ikke op til, at affaldssystemet i København skal revolutioneres. Kommunen skal styrke og videreudvikle det eksisterende system, som på mange måder er godt. En vigtig bestanddel i dette arbejde er dialog. Dialog med borgerne, virksomhederne, kommunens egne institutioner, boligselskaberne ja kort sagt dialog med alle brugerne af systemet. Det er gennem dialog, at man kan nå frem til enkle løsninger, som alle bruger. 4 AFFALDSPLAN 2008

7 Yderligere oplysninger kan også fås ved at klikke sig ind på Miljøkontrollens hjemmeside: Venlig hilsen Miljø- og Forsyningsudvalget Fra venstre: Hamid El Mousti (A), Mogens Lønborg (C), Taner Yilmaz (A), Winnie Berndtson (A), Carl Christian Ebbesen (O), Bente Frost (V), Annette Engel (V), A. Ben Haddou (D), Klaus Hansen (A), Rikke Fog-Møller (Ø), Sven Milthers (F) AFFALDSPLAN

8 6 AFFALDSPLAN 2008

9 1. Indledning Københavns Kommune har i sin miljøpolitik formuleret en vision om, at kommunen sammen med borgere og erhvervsliv vil sikre, at byen afleveres til kommende generationer i en bedre miljøtilstand, end da vi selv overtog den. Et vigtigt element i disse bestræbelser er det affaldssystem, som kommunen etablerer. Målsætningerne og de konkrete planer for dette arbejde beskriver kommunen i sin affaldsplan. Denne nye affaldsplan for Københavns Kommune er den fjerde i rækken. Affaldsplanen skal gælde i perioden og være med til at virkeliggøre kommunens miljøpolitik ved at sikre, at byens affald håndteres, sådan at miljøbelastningen hele tiden bliver mindre. Selve arbejdet med planen er også en anledning til at spørge hvad har vi nået hidtil? og hvordan kommer vi videre?. Affaldsplan 2008 beskriver rammerne for, hvad der skal ske på affaldsområdet i Københavns Kommune de næste fire år hvad kommunen forventer at gennemføre, og hvordan indsatsen skal prioriteres. Målsætningerne i planen handler blandt andet om at minimere mængderne af affald, at sætte ind over for de farlige stoffer i affaldet, at øge genanvendelsen og at affaldssystemet skal tilpasses borgernes og virksomhedernes behov. Disse vigtige målsætninger uddybes i kapitel 4. Initiativerne i planen dækker bredt og retter sig mod alle, som har en rolle at spille, når det handler om bedre håndtering af affald i kommunen. Lige fra bedre information til borgerne over større fokus på virksomhedernes affaldsproduktion til øget samarbejde med Agenda 21-centrene og løbende optimering af det eksisterende system såvel økonomisk som miljømæssigt. Initiativerne beskrives nærmere i kapitel Læsevejledning Kapitel 2 uddyber forudsætningerne for Affaldsplan 2008, planens juridiske grundlag og regeringens affaldsstrategi Desuden beskrives grundtankerne bag affaldssystemet samt kommunens øvrige planlægning på affaldsområdet. Kapitel 3 består af en kortlægning af affaldsmængderne i Københavns Kommune og en status for affaldsområdet, og der redegøres for økonomien i systemet. Kapitel 4 indeholder en beskrivelse af kommunens overordnede målsætninger på affaldsområdet samt måltal og prognosetal for den fremtidige udvikling. Kapitel 5 handler om kommunens konkrete planer for de næste fire års aktiviteter, og der fortælles om de planlagte initiativer inden for husholdningsaffald og erhvervsaffald. Kapitlet redegør også for planens økonomiske konsekvenser. Kapitlerne kan læses uafhængigt af hinanden, for eksempel kan plandelen (kapitel 5) læses som en selvstændig del. Bilagene indeholder beskrivelser af ordninger og mængder samt en ordliste. AFFALDSPLAN

10 8 AFFALDSPLAN 2008

11 2. Forudsætninger for Affaldsplan 2008 Kapitel 2 beskriver de forudsætninger, der har ligget til grund for udarbejdelsen af Affaldsplan I afsnit 2.1 gennemgås kommunens rolle på affaldsområdet blandt andet i forhold til miljøbeskyttelsesloven. Desuden skitseres de overordnede linier i Regeringens nationale affaldsstrategi og miljøministerens affaldsgruppe. Afsnit 2.2. beskriver grundtankerne bag det københavnske affaldssystem. Afsnit 2.3 handler om, hvordan affaldsplanen hænger sammen med Københavns Kommunes miljøpolitik, herunder forholdet til Dogme 2000-samarbejdet og Agenda 21-planen. I afsnit 2.4 fortælles om, hvordan borgere og virksomheder inddrages i tilblivelsen af Affaldsplan Endelig skitseres i afsnit 2.5 nogle af de udfordringer, Københavns Kommune står overfor, når der skal planlægges for, hvordan kommunen håndterer affaldet. 2.1 Kommunens rolle som planlægningsmyndighed på affaldsområdet I Danmark har kommunerne ansvaret for, at affald fra husholdninger samt private og offentlige virksomheder/institutioner bliver håndteret efter reglerne. I Københavns Kommune er det Borgerrepræsentation, der er ansvarlig for affaldsområdet og dermed også for Affaldsplan Kommunernes overordnede forpligtelser er fastlagt i miljøbeskyttelseslovens kapitel 6, hvor det blandt andet fremgår, at der skal etableres ordninger for stort set alt affald. Husholdninger, virksomheder og institutioner er på deres side forpligtet til at bruge disse affaldsordninger den såkaldte benyttelsespligt. I Miljøministeriets affaldsbekendtgørelse findes de nærmere regler for, hvordan kommunerne skal og kan løfte miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. Affaldsplan 2008 er udarbejdet på baggrund af et lovkrav*, der siger, at kommunen hvert fjerde år skal udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Planen skal række 12 år frem i tiden. Derfor indeholder Affaldsplan 2008 ud over perioden også en prognose, der gælder for årene * Ifølge 5 i bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald skal kommunen udarbejde en ny affaldsplan hvert 4. år Affaldsplanen er grundlaget for de tiltag kommunen vil gennemføre i planperioden, aktuelt perioden Planen giver ikke i sig selv kommunen beføjelser og er ikke juridisk bindende. Derfor har den heller ikke direkte retslige konsekvenser, og den binder heller ikke kommunens borgere og virksomheder. Først når initiativerne er blevet politisk vedtaget og er gennemført som nye regler, ordninger, investeringer og lignende, bliver de bindende for borgere og virksomheder og selvfølgelig for kommunen. Som en hjælp til arbejdet med affaldsplanen har Miljøstyrelsen lavet en vejledning med retningslinier for og gode ideer til indholdet af planen. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning kan kommunens affaldsplan være et redskab til at: Evaluere tidligere affaldsplaner Få fastsat sine målsætninger på affaldsområdet Få anslået de miljømæssige gevinster samt de økonomiske omkostninger ved kommunens målsætninger på affaldsområdet AFFALDSPLAN

12 Planlægge håndteringen af affald i kommunen Få fastlagt indhold af og tidsplan for nye initiativer Få fastlagt konsekvenserne for kommunens budget og for affaldsgebyrernes størrelse samt behovet for henlæggelser til investeringer Få afdækket det fremtidige behov for behandlingskapacitet Evaluere udviklingen af affaldshåndteringen løbende Få afdækket borgeres og virksomheders holdning og ønsker til kommunens affaldsordninger Regeringens nationale affaldsstrategi Regeringen udsendte i september 2003 Affaldsstrategi , som udstikker retningslinierne for regeringens affaldspolitik. Denne strategi følger op på Affald 21, der dækker perioden Affaldsstrategien er grundlaget for de nationale myndigheders fremtidige arbejde på affaldsområdet. Samtidig udstikker den rammerne for kommunernes lokale affaldsplanlægning. Kommunen har vide rammer for hvilket indhold, der skal med i Affaldsplan Dog skal planen følge de overordnede retningslinier, som regeringen har udstukket i affaldsstrategien, og den skal leve op til det formelle juridiske grundlag. Fokusområder i den nationale strategi Regeringens affaldsstrategi bygger på tre grundelementer: Forebygge tab af ressourcer og miljøbelastning af affald Afkoble væksten i affald fra den økonomiske vækst Sikre mere miljø for pengene gennem øget kvalitet i affaldsbehandlingen og en effektiv affaldssektor. Ifølge affaldsstrategien skal det vurderes, hvordan ressourcerne udnyttes mest effektivt og hvilke virkemidler, der kan give den bedste affaldsforebyggelse. For eksempel skal der fokuseres på metoder til at vurdere produkters og materialers samlede træk på ressourcerne og deres belastning af miljøet. I tider med økonomisk vækst er der tendens til, at både forbrugere og virksomheder producerer mere affald. Derfor skal der ifølge affaldsstrategien findes metoder til at bryde denne sammenhæng ved blandt andet at se på forbrugs- og produktionsmønstrene. For eksempel bør forbrugerne kunne købe produkter, der holder længere, og som kan repareres. Ligeledes bør forbrugerne kunne vælge produkter, der i højere grad gavner miljøet. Der skal udvikles og anvendes former for affaldsbehandling, der giver mest muligt miljø for pengene. En af metoderne er affaldsindikatorer, som kan vise forskellige miljøeffekter. Metoden kan anvendes til at finde frem til den bedste behandling. Affaldsstrategien indeholder over 100 initiativer. Omkring 26 af initiativerne involverer kommunerne direkte. Som eksempler kan nævnes bedre genbrug/-anvendelse af storskrald, separat indsamling af plast- og metalemballager, en strategi for farligt affald og forbedring af informationen til borgerne. Vejledning i affaldsplanplanlægning samt hele affaldsstrategien kan læses på Miljøstyrelsens hjemmeside Miljøministerens affaldsgruppe Miljøministeren nedsatte i foråret 2002 en arbejdsgruppe, der skal give en samlet vurdering af omfanget og betydningen af væsentlige problemstillinger på affaldsområdet. Arbejdsgruppen afslutter sit arbejde i slutningen af Dette kan føre til større eller mindre ændringer 10 AFFALDSPLAN 2008

13 inden for affaldssektoren. I løbet af 2005 vil regeringen tage stilling til, hvilke initiativer der skal gennemføres. Om og i hvilket omfang det vil få betydning for Københavns Kommunes Affaldsplan 2008, vides ikke. 2.2 Grundtankerne bag affaldssystemet Københavns Kommune har igennem mange år opbygget et velfungerende affaldssystem for både husholdninger og erhverv. En af grundtankerne i systemet er, at affaldet skal sorteres ved kilden, fordi det giver rene affaldsfraktioner til genanvendelse af høj kvalitet. Hvis affaldet først er blevet blandet sammen, er det svært at adskille fraktionerne og opnå et affaldsprodukt, der er rent nok til, at det kan genanvendes. En anden grundtanke er, at affaldet skal behandles så højt oppe i affaldshierarkiet som muligt. Jo højere oppe i hierarkiet affaldet behandles, des bedre er det for miljøet. Der kan dog være undtagelser fra reglen, hvor to forskellige behandlinger kan være næsten lige gode. Derfor vil der være behov for at supplere med miljøeffektvurderinger i de tilfælde, hvor der kan rejses tvivl om miljøgevinsten ved at løfte behandlingen af en given fraktion til et højere trin i hierarkiet. Affaldshierarkiet forebyggelse, herunder genbrug genanvendelse specialbehandling energiudnyttelse deponering Blandt de resultater, som affaldssystemet har opnået gennem de seneste 15 år, er, at over halvdelen af affaldet genanvendes til nye materialer, mens det meste af resten udnyttes til produktion af elektricitet og fjernvarme. Meget lidt af det københavnske affald bliver deponeret. Men der er stadig meget affald, der kan håndteres bedre, og det er dybest set hvad affaldsplanens målsætninger handler om. Affaldshierarki Affaldshierarkiet rangordner forskellige måder at behandle affald på, alt efter hvor godt det er for miljøet. Forbrænding med energiudnyttelse er bedre end deponering, men genanvendelse er bedre end forbrænding. Det bedste er at forebygge, at affaldet overhovedet opstår, eller at genbruge ting i stedet for at smide dem væk. Princippet i affaldshierarkiet er fælles for alle EU-landene. Grundtanken er, at man skal prøve at flytte behandlingen af affaldet så højt op i hierarkiet som muligt. AFFALDSPLAN

14 2.3 Københavns Kommunes miljøpolitik Københavns Kommune har i sin miljøpolitik formuleret en række visioner for byens miljøtilstand og kommunens arbejde for at nå visionerne. Det fremgår blandt andet af kommunens miljøpolitik at: Byen skal afleveres til de kommende generationer i en bedre miljøtilstand, end da vi selv overtog den København vil være inspirator og drivkraft i omstillingen til bæredygtighed Som offentlig virksomhed, myndighed og samarbejdspartner vil kommunen forebygge miljøforringelser og reducere miljøbelastningen og ressourceforbruget lokalt og globalt. Miljøpolitikken betyder blandt andet, at alle kommunale beslutninger om byens udvikling skal have bæredygtighed som overordnet mål. Ligeledes skal alle beslutninger revurderes og udvikles gennem en omfattende inddragelse af borgerne Dogme 2000 Københavns Kommune deltager i et forpligtigende miljøsamarbejde med Albertslund, Ballerup, Herning og Fredericia Kommuner Dogme 2000 for kommuner og miljø. Det er et samarbejde mellem kommuner, der vil gøre en ekstra indsats for at beskytte og forbedre miljøet og arbejde langsigtet med at udvikle et bæredygtigt lokalsamfund. Samarbejdet bygger på tre dogmer, som er: Menneskers påvirkning af miljøet skal måles Der skal udarbejdes en plan for forbedring af miljøet: Agenda 21 Miljøarbejdet skal forankres. Den samlede indsats skal revideres hvert år, så der sikres udvikling og fremdrift i projektet. Tilslutter man sig Dogme 2000, skal man udarbejde årlige grønne regnskaber baseret på en række indikatorer, heriblandt udviklingen i genanvendelse af affald. Ligeledes skal miljøarbejdet forankres lokalt i blandt andet boligområder, erhvervslivet og kommunens egne forvaltninger og institutioner. Endelig er en central brik i Dogme-samarbejdet udarbejdelsen af en Agenda 21-plan Agenda 21-planen Københavns Kommunes Agenda 21-plan for perioden handler om at indtænke miljøaspektet i alle sektorer og peger på, hvilke konkrete mål og handlinger, der skal til for at udviklingen i København sker på et bæredygtigt grundlag. Bæredygtighed indebærer, at der skal tages vare på både økonomiske, miljømæssige og sociale udfordringer samtidig. Agenda 21-planen er opbygget med fem overordnede temaer: Bæredygtig byudvikling Ressourcer Miljø og sundhed Forankring Fej for egen dør. Bæredygtig byudvikling handler for eksempel om bæredygtig lokalplanlægning, byggeri og byfornyelse, transportsystemer samt biologisk mangfoldighed og rekreative områder. Ressourcer handler om ressourceforbrug og affaldsdannelse, CO 2 udledning med videre. Miljø og sundhed handler om miljøfaktorer, som kan påvirke folkesundheden både negativt og positivt, som for eksempel luftforurening, kemiske stoffer, byens offentlige rum og kost- og motionsvaner. Forankring handler om at miljøarbejdet skal forankres i lokalområderne og i erhvervslivet. Fej for egen dør handler om, hvad Københavns Kommune som virksomhed har sat i gang; for ek- 12 AFFALDSPLAN 2008

15 sempel miljøcertificering, miljøbevidste indkøb, transport, miljø i byggeri og anlæg, energi- og vandforbrug og affaldshåndtering. Inden for affaldsområdet er der i Agenda 21-planen sat fokus på de stigende affaldsmængder samt det stigende ressourceforbrug. Affaldsplan 2008 konkretiserer og uddyber Agenda 21-planens visioner og mål på affaldsområdet, så Københavns Kommune kan leve op til de 3 dogmer. Københavns Kommune skal hvert fjerde år offentliggøre en redegørelse for sin lokale Agenda 21-strategi. Redegørelsen skal indeholde politiske målsætninger for følgende indsatsområder: Reduktion af miljøbelastningen Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse Fremme af biologisk mangfoldighed Inddragelse af befolkningen i det lokale Agenda 21-arbejde Samspil mellem beslutninger om miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold Der henvises i øvrigt til hjemmesiden for yderligere information Andre planer Affaldsplanen er også koblet til byens generelle udvikling, som i store træk fastlægges i regionplanen, kommuneplanen samt en række sektorplaner og politikker. Alle planerne skal have bæredygtighed som overordnet mål, ligesom de løbende skal revurderes og udvikles gennem en omfattende dialog med borgerne. Af andre planer skal nævnes, at Københavns Brandvæsen er ansvarlig for en civil beredskabsplan, som bl.a. indeholder et afsnit om, hvordan affald håndteres i forskellige krisesituationer. Endelig skal Affaldsplan 2008 ses i en regional sammenhæng, da indsatsen på affaldsområdet kan gøres mere effektiv og sammenhængende gennem et samarbejde med omkringliggende regioner. Kommunen har blandt andet indgået et samarbejde med Malmø Kommune med henblik på at udbygge de eksisterende samarbejdsflader på affaldsområdet. 2.4 Inddragelse af borgere og virksomheder Det er borgerne og virksomhederne (og kommunen selv), der skal anvende de ordninger for indsamling af affald, som kommunen vælger at sætte i gang. Derfor er det vigtigt, at borgere og virksomheder får mulighed for at blive inddraget i affaldsplanens tilblivelse. Rent formelt er kommunen forpligtiget til at gennemføre en offentlig høring på mindst 8 uger, inden forslaget til affaldsplanen kan vedtages. Dette følger af affaldsbekendtgørelsens 9. I Københavns Kommune har det imidlertid været et ønske at inddrage borgere og virksomheder i et større omfang, end det rent formelt er påkrævet. Kommunen udarbejdede derfor i foråret 2004 idéoplægget Københavns Affald. Hvordan gør vi det bedre?. Idéoplægget var tænkt som en appetitvækker, der skulle inspirere alle til at komme med forslag til den kommende affaldsplan. Forud for idéoplægget blev der gennemført en række fokusgruppeinterviews. For at få en større viden om hvordan borgere og virksomheder oplevede det nuværende system og om hvilke ideer der var til dets forbedring blev der nedsat en række fokusgrupper med beboere fra henholdsvis etageejendomme og villakvarterer, samt med repræsentanter for handels- og servicevirksomheder, AFFALDSPLAN

16 viceværter med flere. De meget forskellige deltagere gav et både broget og nuanceret billede af, hvordan dagligdagen med affald opleves af københavnerne. Og de mange forslag til konkrete forbedringer, ikke mindst fra fagfolkene, har udgjort værdifulde input til det videre arbejde. Der blev desuden afholdt en række temamøder for interesseorganisationer og græsrodsforeninger, blandt andet byens Agenda 21-centre, virksomhederne i Københavns Miljønetværk, transportørerne af affald i kommunen, NOAH og Danmarks Naturfredningsforening. 2.5 København en udfordring for affaldsplanlægning Det er en stor udfordring at bygge et velfungerende affaldssystem op i København. Byens boligsammensætning, erhvervsliv, infrastruktur og kulturliv betyder, at måden affaldet bliver indsamlet på skal være fleksibel. For eksempel er der forskel på at hente affald fra en villa på Italiensvej og fra en treværelses lejlighed på Gl. Strand. Borgere og virksomheder bliver forskelligt påvirket, når de får hentet affald, blandt andet afhængigt af hvor de bor, hvad tid på dagen affaldet hentes og de konkrete fysiske forhold. For eksempel mener nogle, at skraldebilerne ikke må komme for tidligt, så man bliver vækket. Andre mener, at skraldebilerne vil forstyrre by- og kulturlivet, hvis de kommer for sent. Og på flere tidspunkter kan skraldebilerne være til gene for den øvrige trafik. Også virksomhederne arbejder under forskellige forhold, når det handler om at sortere og få hentet deres affald. En af kommunens ambitioner er derfor at have et samlet affaldssystem, der tager størst muligt hensyn til den enkelte borgers og virksomheds behov, samtidig med at København er og skal være en by fuld af liv. Udviklingen i befolkningen, boligsammensætningen og erhvervsstrukturen beskrives kort i det følgende. Tallene giver et billede af nogle de hensyn, kommunen skal tage, når affaldshåndteringen skal planlægges. Det kan for eksempel handle om informationsindsatser, opstilling af affaldsbeholdere eller udformning af regler for indsamling af papir fra virksomheder. Københavns Kommune består af 15 bydele, som er mere eller mindre forskellige med hensyn til blandt andet befolkningssammensætning, bolig- og erhvervsstruktur, grønne områder, kulturliv og foreningsliv Befolkningstal Befolkningstallet er steget støt op gennem 90 erne. I 1990 boede der personer i Københavns Kommune, og i 2003 var antallet steget til Det svarer til, at 9,3% af Danmarks befolkning bor på et areal, der udgør 2 promille af landets samlede areal. 11,2% af københavnerne er udenlandske statsborgere. Kommunen har tidligere forventet en lille nedgang i befolkningstallet, men denne prognose er senere blevet revurderet. Der flytter flere mennesker til kommunen, end der flytter ud. Dertil er der kommet et stigende antal børn og flere personer i den erhvervsaktive alder og dermed relativt færre ældre Boligformer De mennesker lever i boliger. Heraf består de boliger af villaer og rækkehuse, hvilket svarer til 7,6% af den samlede boligmasse. Det gennemsnitlige antal beboere pr bolig i København er 1, Arbejdspladser I 2003 var der cirka arbejdspladser i København et tal der har været svagt stigende op gennem 90 erne. Det er især servicevirksomheder som IT, konsulenter og rengøring samt offentlig administration, der har haft fremgang. 14 AFFALDSPLAN 2008

17 København er præget af en stor andel arbejdspladser inden for finansiering, forretningstjenester, transportvirksomheder samt personlige og offentlige tjenesteydelser. København adskiller sig også ved at have mange arbejdspladser inden for den offentlige administration, interesseorganisationer og kulturlivet. Modsat er der forholdsvis få arbejdspladser inden for landbrug og industri. Også selve Københavns Kommune er en stor arbejdsplads. I 2003 var der ansat lidt over medarbejdere langt de fleste (næsten ) inden for social- og sundhedsvæsenet. Mange, der arbejder i København, bor ikke i kommunen, men pendler frem og tilbage. Cirka af de personer, der arbejder i København, bor i en anden kommune. Kilde: Københavns Statistiske Årbog AFFALDSPLAN

18 16 AFFALDSPLAN 2008

19 3. Kortlægning af affaldsmængder I dette kapitel gives en status for affaldsområdet i Københavns Kommune med vægten lagt på udviklingen i de samlede affaldsmængder og affaldets fordeling på behandlingsformer. Udviklingen for året 2002 beskrives i forhold til det forventede i Affaldsplan For områder, hvor der i den kommende planperiode forventes særlig aktivitet, er den væsentlige del af status for området beskrevet i kapitel 5. Statusredegørelsen er koncentreret om indsamlede mængder fordelt på enkeltfraktioner. En lang række detailoplysninger skal søges i de medfølgende bilag. Til dette kapitel hører følgende bilag: Bilag 1 Beskrivelse af ordninger Bilag 2 Oversigt over affaldsmængder fordelt på fraktioner inkl. behandlingspriser Bilag 3 Anlæg med modtageaftale med Københavns Kommune Bilag 4 Oversigt over eksporterede affaldsmængder i 2002 Bilag 5 Status for initiativer i Affaldsplan 2004 Bilag 6 Affaldstyperne storskrald og dagrenovation 2002 Bilag 7 Data for anlæg 3.1 Affaldsmængder og affaldsbehandling Kortlægningen af affaldet viser, at den samlede mængde affald i kommunen er faldet siden Mængden af husholdningsaffald er dog steget, men ikke så meget som forventet i Affaldsplan Samlet set er mængden af affald fra erhverv og byggeri faldet, men der er ikke tale om et generelt fald i alle fraktioner. For de fleste fraktioner er indsamlingen til genanvendelse steget, men dog ikke så meget som forventet i Affaldsplan Imidlertid er mængden af to af de tunge fraktioner til genanvendelse faldet, nemlig betonbrokker og jern, og det slår igennem i det samlede resultat. Det vurderes ikke, at det skyldes manglende effektivitet i indsamlingen, men derimod færre nedrivninger. For både husholdninger og erhverv er det især affald af papir, pap og glas, der giver de største mængder til genanvendelse. Kortlægningen viser også, at der stadig er behov for en større indsats over for disse fraktioner, hvis kommunens målsætninger skal nås. Set i bakspejlet har målsætningerne for genanvendelse været meget ambitiøse, så de er ikke opfyldt endnu, men det går den rigtige vej. For elektronikaffald og farligt affald fra husholdninger er der indsamlet mere end forventet. Det tilskrives dels en positiv udvikling af viceværtordningen for farligt affald, og muligvis har der også været en pulterkammereffekt. Det vil sige at for eksempel batterier, kemikalierester og udtjent elektronik har hobet sig op. Men det betyder ikke, at der så vil være behov for en mindre indsats fremover. Tværtimod vil der stadig være skarpt fokus på at forbedre indsamlingen af farligt affald. AFFALDSPLAN

20 MINDRE NEDRIVNING Mængden af byggeaffald er faldet i forhold til Status for de samlede affaldsmængder fordelt på kilder Ton Affaldsmængder fordelt på kilder % 43% 46% Bygge- og anlægsaffald Erhvervsaffald Husholdningsaffald % 21% 31% 26% 32% 1999R 2002R 2002F 22% R = Registreret F = Forventet i Affaldsplan 2004 Som det fremgår af figuren, er der sket et fald i de samlede mængder fra 1999 til I Affaldsplan 2004 var der forventet en mindre stigning i samme periode. Mængden af byggeaffald er faldet i forhold til Der var forventet en konstant mængde. Faldet skyldes mindre nedrivningsaktivitet og dermed færre brokker. Endvidere er mængden af erhvervsaffald faldet, og her var der forventet en stigning. Faldet skyldes primært en mindre mængde produceret jern og metalaffald Husholdningsaffald og befolkningsudvikling 10,00% 9,00% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% 3,00% 2,00% 1,00% 0,00% Befolkningsudvikling Befolkningsudvikling, Affaldsplan 2004 Stigning i husholdningsaffaldsmængder Stigning i husholdningsaffaldsmængder, Affaldsplan AFFALDSPLAN 2008

21 Som det fremgår, har stigningen i befolkningstallet været nogenlunde som forudsat i Affaldsplan Stigningen i affaldsmængderne fra husholdninger har kun været cirka halvdelen af det forventede. Årsagen er til dels, at en del dagrenovation i perioden er blevet karakteriseret som forbrændingsegnet affald i henhold til erhvervsaffaldsregulativet Status for behandlingen af de samlede affaldsmængder Ton Totale affaldsmængder % 32% 100% 100% 31% Specialbehandling Deponering Forbrænding Genanvendelse % % 64% 55% 1999R 2002R 2002F R = Registreret F = Forventet i Affaldsplan 2004 Som det fremgår af figuren, er der sket et fald i de samlede affaldsmængder, og den relative andel af affald til genanvendelse er blevet mindre. Hovedårsagen hertil er et fald i mængden af brokker og metalaffald, der kan anvendes igen. Behandling af husholdningsaffald Husholdningsaffald Ton % 77% 100% 75% 100% 72% Specialbehandling Deponering Forbrænding Genanvendelse % 22% 25% R = Registreret F = Forventet i Affaldsplan R 2002R 2002F Mængden af husholdningsaffald er steget på alle behandlingsområder på nær deponering. Stigningen er dog ikke så høj som forventet. Dette gælder specielt andelen til genanvendelse og skyldes blandt andet, at indsamlingen af papir, glas og lignende ikke er gået som forventet. AFFALDSPLAN

22 Behandling af erhvervsaffald Erhvervsaffald Ton % 100% 100% 39% 36% 51% 51% 55% 42% 1999R 2002R 2002F Specialbehandling Deponering Forbrænding Genanvendelse R = Registreret F = Forventet i Affaldsplan 2004 Mængden af erhvervsaffald til forbrænding er steget mere end forventet. Det store fald i mængden til genanvendelse skyldes primært, at der er registreret et kraftigt fald i mængden af jernaffald. Behandling af bygge- og anlægsaffald Ton Bygge- og anlægsaffald % 8% 89% 100% 11% 85% 100% 8% 89% 1999R 2002R 2002F Specialbehandling Deponering Forbrænding Genanvendelse R = Registreret F = Forventet i Affaldsplan 2004 Mængderne er ekskl. jord. Det er primært et kraftigt fald i mængden af brokker på grund af mindre nedrivningsaktivitet, der medfører den faldende genanvendelse. Der er i år 2002 blevet knust cirka ton brokker på stedet. Disse er indregnet i opgørelsen, selv om der er tale om affaldsminimering. 20 AFFALDSPLAN 2008

23 3.2 Affaldsmængder fordelt på udvalgte fraktioner af husholdningsaffald I Affaldsplan 2004 blev der peget på, at delmålsætninger for nedenstående fraktioner var de vigtigste. Fraktionerne gennemgås enkeltvis i dette afsnit. For hver fraktion er illustreret den indsamlede mængde i 1999 og 2002 samt den mængde, der i Affaldsplan 2004 forventedes indsamlet i Det samlede indtryk er, at de indsamlede mængder er steget. Stigningen har dog ikke været så stor som forventet. Organisk affald ton ton Forventet ton I gennemførte Miljøkontrollen og affaldsselskaberne et forsøg med at indsamle madaffald fra husstande på Amager for at udvinde biogas af det. Forsøget indeholdt en række undersøgelser, herunder en miljøvurdering. Resultaterne viste, at gevinsten for miljøet ikke stod mål med udgifterne. Derfor valgte kommunen i sommeren 2003 at stoppe forsøgsindsamlingen. Et forsøg med sortering af madaffald fortsætter imidlertid i et mindre område i Kongens Enghave, og Miljøkontrollen følger løbende udviklingen. Erfaringen med fælleskompostering viser, at det ikke kan fungere som metode til affaldshåndtering i alle gårde. Fælleskompostering forudsætter nemlig, at der er plads til at stille kompostbeholdere op, at der er personale (viceværter) til at tage sig af driften, og at beboerne viser interesse og bakker op omkring affaldssorteringen. Endelig er det en forudsætning, at der er tilstrækkeligt med grønne arealer, hvor kompostproduktet kan bruges som gødning. Derfor må fælleskomposteringen ses som en supplerende metode til behandling af det organiske husholdningsaffald i de ejendomme, hvor de nævnte forudsætninger er til stede. Papir Forventet ton ton ton Den indsamlede mængde papir ligger væsentligt under den mængde, der var forventet i Affaldsplan I perioden har mængden ligget nogenlunde stabilt omkring ton. I 2002 lå den indsamlede mængde ton under målet. I marts 2004 traf Miljø- og Forsyningsudvalget beslutning om, at den hidtidige bringeordning for papir fra haveboliger skulle erstattes af en henteordning. Henteordningen fra villaer indføres fra 1. april 2004 til 1. april 2005, og ordningen forventes at øge den indsamlede mængde med mellem og ton pr. år. Den nye henteordning for papir fra villaområder vil bringe kommunen tættere på målet, men der er stadig langt igen. Derfor er der også brug for nye initiativer for at forbedre indsamlingen fra etageejendommene, der udgør mere end 90% af kommunens husstande. AFFALDSPLAN

24 PAP OG KARTON I år 2005 forventes det, at halvdelen af etageejendommene i kommunen har fået opstillet beholdere til pap og karton Pap og karton ton ton Forventet ton Der er ikke indsamlet så meget pap som forventet i Affaldsplan Det skyldes blandt andet, at den nye papordning er blevet forsinket og ikke har været så effektiv som forventet. I november 2002 blev en ny ordning for indsamling af pap fra etageejendomme igangsat, hvor der opstilles en særskilt papbeholder ved siden af dagrenovationsbeholderne. Ved udgangen af 2005 forventes det, at halvdelen af etageejendommene i kommunen har fået opstillet nye beholdere. Ordningen er relativ dyr set i forhold til de indsamlede mængder (forventet omkostning er kr. pr. ton). Medio 2003 blev udbygningen af ordningen derfor sat i bero for at opsamle erfaringer og revurdere ordningen. Det blev efterfølgende besluttet, at udbygningen af ordningen skal fortsætte i 2004 og Glas Forventet ton ton ton Mængden af indsamlet glas stiger jævnt, men ligger stadig under målet. I 2002 blev der indsamlet ton, svarende til 78% af indsamlingsmålet for Det må formodes, at en del glasaffald fra husholdninger indsamles som erhvervsaffald i tilfælde hvor bebyggelser har fælles opsamlingssteder for flasker med positiv værdi. Kølemøbler Forventet ton 753 ton ton Kølemøbler indsamles gennem storskraldsordningen eller afleveres på genbrugsstationer. Kølemøbler vil fra 2005 blive omfattet af et producentansvar. Som udgangspunkt betyder det, at elektronik-/køleskabsproducenter og -importører får det fulde ansvar for den indsamling, håndtering og behandling af affald, som deres produkter foranlediger. Elektronikaffald ton 2002 Forventet ton 804 ton 22 AFFALDSPLAN 2008

25 KØLEMØBLER Producenter af kølemøbler får fra 2005 et langt større ansvar for deres produkter, når de skal bortskaffes EU direktiv om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) skal gennemføres i dansk lovgivning. Direktivet indfører producentansvar, som betyder, at producenter og importører af elektriske og elektroniske produkter får ansvaret for at håndtere disse produkter, når de bliver til affald. Som det fremgår, er der indsamlet en del mere elektronikaffald end forventet. Imidlertid har det vist sig, at potentialet i Affaldsplan 2004 var voldsomt undervurderet. Der er således reelt kun indsamlet en mindre del af potentialet. Imprægneret træ ton Forventet ton En ordning for sortering af imprægneret træ fra storskrald trådte i kraft i april Imprægneret træ indsamles særskilt gennem storskraldsordningen. I etageboligområder skal borgere selv aflevere imprægneret træ på genbrugsstationerne. Der er indsamlet mindre end forventet. PVC ton Forventet ton Ordning for sortering af PVC-plast fra storskrald trådte i kraft i april PVC indsamles særskilt gennem storskraldsordningen. I etageboligområder skal borgere selv aflevere PVC på genbrugsstationerne. Det er dog muligt at få en beholder til PVC. Der er indsamlet en væsentlig mindre mængde end forudsat i Affaldsplan Dette skyldes flere forhold. Borgernes kendskab til hovedparten af PVC-produkter er begrænset. PVC-plast er ikke umiddelbart genkendeligt som materiale og forveksles med øvrige plastprodukter. Der er for øjeblikket kun tilfredsstillende kendskab til PVC-byggevarer som tagrender og kloakrør. Der er antagelig en ikke uvæsentlig del af PVC i mindre og sammensatte produkter, der ender i dagrenovationen. Indsamlingen kan sandsynligvis øges væsentligt ved intensiv information og ved kompetenceudvikling af personale, der håndterer PVC. I opgørelserne er ikke medregnet PVC, der udsorteres fra storskrald på sorteringsanlæggene, men det drejer sig kun om nogle få ton. PVC i elektronik bliver medregnet i potentialet, men bliver ikke registreret i opgørelserne. I 2002 blev kabinetter deponeret, uden at det blev registreret hvilken plasttype, der var brugt som materiale. Farligt affald Forventet ton 478 ton 429 ton AFFALDSPLAN

26 Det indgår som initiativ i Affaldsplan 2004, at ordninger for farligt affald fra husholdninger skal effektiviseres. Det drejer sig om apotekerordningen, batteriordningen, kanyleordningen, farvehandlerordningen, miljøbilordningen og viceværtordningen. Miljøkontrollen sendte i marts 2003 et brev ud til samtlige apotekere i kommunen. Her blev det præciseret, at apotekerordningen udelukkende er for borgerne. Læger, tandlæger og lignende må ikke aflevere til apoteket. Dette initiativ er taget for at reducere ordningens omkostninger. Batteriordningen omfatter alle typer batterier, dog ikke bilakkumulatorer. Ordningen administreres og finansieres af Amagerforbrænding. R98 opsætter batteribeholdere i de etageejendomme, der ikke er tilmeldt viceværtordningen, dette vil foregå i perioden medio 2004 til ultimo R98 indsamler i dag allerede en del batterier i miljøbil- og viceværtordningen. I 2005 vil der blive gennemført en stor batteriinformationskampagne. Kanyleordningen fungerer tilfredsstillende. Der opsættes kanylebeholdere efter behov. Det er svært at opgøre indsamlingseffektiviteten, da der i det indsamlede kanyleaffald også ligger brugt vat og plastbægre fra de udleverede kanylesæt. Der indsamles ca % af de udleverede kanyler. Mændenes Hjem står for uddelingen af kanylesæt. Kanylegruppen, som er et erfaringsforum, er genopstået. Den består af R98, Politiet, Sundhedsforvaltningen, Embedslægeinstitutionen, Brandvæsenet, Distriktcenter Vestre, Frederiksberg Kommune, Mændenes Hjem og Miljøkontrollen. Ordningens økonomi er blevet effektiviseret, og ordningens økonomi følges. Farvehandlerordningen forventes at fortsætte stort set uændret. Næsten alle farvehandlerne i Københavns Kommune er tilsluttet. Det vurderes, at der blandt de resterende farvehandlere ikke kan forventes yderligere tilslutning. Muligheden for at effektivisere miljøbilordningen vurderes jævnligt, primært på grund af de høje omkostninger per indsamlet ton. Miljø- og Forsyningsudvalget fik forelagt et statusnotat vedrørende ordningen i november Derefter er repræsentanter fra Københavns og Frederiksberg Kommuner samt R98 gået i gang med at undersøge ordninger for farligt affald i andre byer. R98 har gennemført en massiv informationsindsats kaldet Den sorte viceværtklub med det formål at få grundejerne til at tilslutte sig viceværtordningen. Ordningen har primært fået tilslutning hos de store ejendomsselskaber, da det er problematisk at indføre ordningen i små ejendomme, hvor viceværten har ansvaret for flere andre ejendomme. 3.3 Affaldsmængder fordelt på udvalgte fraktioner af erhvervsaffald og bygge- og anlægsaffald Madaffald Forventet ton ton ton I 1986 trådte bekendtgørelsen om indsamling af madaffald fra storkøkkener i kraft. Siden er denne type affald blevet indsamlet separat. Ordningen fik tilnavnet spise-til-grise, da affaldet blev lavet til svinefoder. Mængden af indsamlet madaffald fra storkøkkener er nogenlunde konstant. I 2003 blev der indsamlet cirka ton madaffald fra omkring 250 storkøkkener i Københavns Kommune. 24 AFFALDSPLAN 2008

Vejledning om kommunale affaldsplaner

Vejledning om kommunale affaldsplaner Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 5 2000 Vejledning om kommunale affaldsplaner 1. januar 2001-31. december 2012 4 Indhold 1 INDLEDNING...7 1.1 VEJLEDNINGENS FORMÅL OG INDHOLD...7 1.2 BAGGRUND...7 1.2.1

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 for Del 2 Kortlægning og prognoser Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008...4 3. Opsummering af kortlægning for 2007...11 4. Statistisk

Læs mere

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse

Læs mere

Affaldsplan 2005-2016

Affaldsplan 2005-2016 Teknisk Forvaltning Affaldsplan 2005-2016 Indhold Forord............................................................. 6 Sammenfatning..................................................... 8 Indledning.........................................................

Læs mere

Forord. Kvalitet i affaldsbehandlingen

Forord. Kvalitet i affaldsbehandlingen Forord affaldsplan gladsaxe kommune Kvalitet i affaldsbehandlingen Affaldsområdet har i de seneste år været genstand for en voksende interesse såvel i Gladsaxe Kommune som på nationalt plan. Flere og flere

Læs mere

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen.

1. april 2013 indførte Gladsaxe Kommune husstandsindsamling af genbrugsfraktioner. Ordningen fik stor succes fra begyndelsen. GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Status på arbejdet 2013-2014 NOTAT Dato: 15. november 2014 Af: Malene Matthison-Hansen Dette dokument redegør for det arbejde, Gladsaxe Kommune har udført indenfor

Læs mere

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57 1 af 51 30-03-2015 09:57 Hjem Oplevelse Vis Rediger Preview 30 marts 2015 09:57 Danish Default Screenshots Ingen Tilstand Dato Sprog Enhed Simulator SVENDBORG 2 af 51 30-03-2015 09:57 Svendborg Indledning

Læs mere

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til TMU Affaldsgebyr 2012 - supplerende oplysninger TMU har på mødet den 14-11-2011 ønsket et notat med en række supplerende oplysninger

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Marts 2015 1 2 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Denne affaldshåndteringsplan er et værktøj for Ringkøbing-Skjern

Læs mere

1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024...

1 Generelt 3. 1.0 Affald mission... 3. 1.1 Affald vision... 3. 1.2 Affald ydre vilkår... 3. 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... Indholdsfortegnelse 1 Generelt 3 1.0 Affald mission... 3 1.1 Affald vision... 3 1.2 Affald ydre vilkår... 3 1.3 Investerings- og renoveringsplan for 2015 2024... 3 1.4 Afskrivninger... 4 1.5 Affald takststruktur...

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020. Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk

Affaldsplan 2009-2020. Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk Affaldsplan 2009-2020 Sylvester Hvid & Co. Nr. 18675 www.shc.dk 49 Affaldsplan 2009-2020 Denne affaldsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune gælder for årene 2009 2020 med særlig vægt på de første fire år fra

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Status 2004. Bilag til Affaldsplan 2005: Udarbejdet af Nordforbrænding for:

Status 2004. Bilag til Affaldsplan 2005: Udarbejdet af Nordforbrænding for: Bilag til Affaldsplan 2005: Status 2004 Udarbejdet af Nordforbrænding for: Allerød Kommune Fredensborg-Humlebæk Kommune Hørsholm Kommune Karlebo Kommune Søllerød Kommune Præsentation af kommunerne Indholdsfortegnelse

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 og 1. Forord... 2 1.1. Administrative forhold... 2 2. Grundlag for affaldsplan... 7 2.1. Regeringens overordnede affaldspolitik... 7 2.2. Prioriteringen på affaldsområdet... 8 3.

Læs mere

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk Byggeaffald styr på sorteringen 9623 6644 affald@avv.dk AVVTlf. www.avv.dk Hvad er byggeaffald? Bygge- og anlægsaffald er alt affald, som fremkommer ved anlægsarbejder, nedrivning, nybyggeri og renovering.

Læs mere

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune

Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Forslag til nye affaldsordninger for private husstande i Albertslund Kommune Høringsmateriale Udkast af 31. oktober 2014 1 Hvorfor nye affaldsordninger? Selvom vi allerede er gode til at sortere (fx glas

Læs mere

Roskilde Kommune Affaldshandlingsplan 2014-2018

Roskilde Kommune Affaldshandlingsplan 2014-2018 Affaldshandlingsplan 2014-2018 Teknik- og Miljøudvalget har på sit møde den 13. december 2012 besluttet, at følgende målsætninger skal være grundlaget for affaldsområdet i perioden 2014 2018. A: Ressourcerne

Læs mere

FAABORG MIDTFYN KOMMUNE

FAABORG MIDTFYN KOMMUNE FAABORG MIDTFYN KOMMUNE Side 1 af 47 Faaborg Midtfyn Kommune Indledning Planen kort fortalt Status og mål Nationale Målsætninger og sigtelinier Status fra tidligere affaldsplan Nedgravede affaldsbeholdere

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Høringsudkast BY/03.02.09 Affaldsplan 2009-2020 Høringsudkast Formanden på Miljøcenter Greve har daglig kontakt til borgerne Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 2. BAGGRUND FOR GREVE KOMMUNES MÅL OG

Læs mere

FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE

FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE oktober 2014 1 Indhold Indledning... 3 Mål for planen... 4 Udgangspunkt 2013... 4 Nationale og EU krav... 5 Status og mål... 7 Status for initiativer

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003 Affaldsstatistik 2002 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 11 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG UDVIKLINGEN 2001-2002

Læs mere

januar 2010 Af Jacob Brandt

januar 2010 Af Jacob Brandt januar 2010 Af Jacob Brandt A F FA L D S G E B Y R E R EFTER DEN REVIDEREDE AFFALDSBEKENDTGØRELSE Med den nye affaldsbekendtgørelse er der indført en mere detaljeret regulering af de kommunale affaldsgebyrer,

Læs mere

Affaldsstrategi 2005-2008

Affaldsstrategi 2005-2008 Affaldsstrategi 2005-2008 Regeringen 2003 Affaldsstrategi 2005-2008 September 2003 SIDE 2 Indhold 5 Forord 7 Læsevejledning 9 1 Affaldsstrategi 2005-2008, fokusområder 1.1 Ressourcetab og miljøbelastning

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen

Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen Bilag 1 Screeningskema for PCB Er bygningen, anlægget eller dele heraf opført eller renoveret i perioden fra 1950 til1977, er der risiko

Læs mere

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private Notat Jord & Affald J.nr. MST-7779-00105 Ref. bpc Den 12. april 2011 Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private I

Læs mere

Affalds- og ressourceplan 2015-2024. Planforslag i offentlig høring fra 11. marts til 15. maj 2015

Affalds- og ressourceplan 2015-2024. Planforslag i offentlig høring fra 11. marts til 15. maj 2015 Affalds- og ressourceplan 2015-2024. Planforslag i offentlig høring fra 11. marts til 15. maj 2015 side 2 Indhold Indledning... 4 Hvorfor en affaldsplan?... 6 Hvor kommer Affalds- og ressourceplanen fra?...

Læs mere

Affaldsplan 2009-2012 Esbjerg Kommune

Affaldsplan 2009-2012 Esbjerg Kommune Affaldsplan 2009-2012 01.01.2010 Affaldsplan 2009-2012 Side 2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 5 2 EU-AFFALDSDIREKTIV 6 2.1 Affaldshierarkiet 6 3 NATIONAL AFFALDSREFORM 8 4 KYOTO-AFTALE OG NATIONAL KLIMASTRATEGI

Læs mere

Forord Hvad er en affaldsplan Lovgivning Planens opbygning Datagrundlag Planen Handlingsplan Mål 1 Indsatsområde 1 Indsatsområde 2 Indsatsområde 3

Forord Hvad er en affaldsplan Lovgivning Planens opbygning Datagrundlag Planen Handlingsplan Mål 1 Indsatsområde 1 Indsatsområde 2 Indsatsområde 3 Forord Hvad er en affaldsplan Lovgivning Planens opbygning Datagrundlag Planen Handlingsplan Mål 1 Indsatsområde 1 Indsatsområde 2 Indsatsområde 3 Mål 2 Indsatsområde 1 Indsatsområde 2 Indsatsområde 3

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD

GRØNT REGNSKAB 2014 TEMARAPPORT GENBRUG OG AFFALD GRØNT BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL... 4 OPGØRELSER - HUSHOLDNINGSAFFALD... 5 OPGØRELSER - GENBRUGSPLADSER... 5 AKTIVITETER...10 TILTAG PLANLAGT I 2015...13 DEN GODE HISTORIE... 14 Ud over denne temarapport

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Fredericia Kommunes Affaldsplan 2009-2020

Fredericia Kommunes Affaldsplan 2009-2020 Fredericia Kommunes Affaldsplan 2009-2020 1 Indhold Forord... 4 Indledning... 5 Baggrund og målsætninger... 6 1. del af Affaldsstrategi 2009-2012... 6 2. del af Affaldsstrategi 2009-2012... 6 3. del af

Læs mere

Affaldsguide. Rahbekshus EF Rahbeks Allé 2A-D, Vesterbrogade 161-167. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal.

Affaldsguide. Rahbekshus EF Rahbeks Allé 2A-D, Vesterbrogade 161-167. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Affaldsguide Rahbekshus EF Rahbeks Allé 2A-D, Vesterbrogade 161-167 Dagrenovation Papir Pap og karton Glas Hård plast Metal Storskrald Elektronik og hårde hvidevarer Farligt affald PVC Imprægneret træ

Læs mere

Bilag 1 Uddybning af initiativer. Affaldsplan 2009-2012 Ishøj Kommune

Bilag 1 Uddybning af initiativer. Affaldsplan 2009-2012 Ishøj Kommune Bilag 1 Uddybning af initiativer Affaldsplan 2009-2012 Ishøj Kommune Indhold Uddybning af initiativer i Affaldsplan 2009-2012... 3 At forebygge dannelsen af affald... 4 1: Brugerdreven innovation... 4

Læs mere

Affaldsplan 2009-2012

Affaldsplan 2009-2012 Klintholm kommunerne Affaldsplan 2009-2012 Del 1 - fællesdel November 2009 Godkendt af Langeland Kommunes Kommunalbestyrelse den 12 april 2010 Klintholm kommunerne Affaldsplan 2009-2012 November 2009 Dokumentnr

Læs mere

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen

Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk. v/kirsten Henriksen Ressource- og Livscyklusperspektivet - nye rammebetingelser - nyt netværk v/kirsten Henriksen Møde i DAKOFAs netværksgruppe vedr. Livscyklus- og ressourceforvaltning den 11. april 2011 Disposition Et hurtigt

Læs mere

Affaldsplan for Ringsted Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 26.03.2014 til høring

Affaldsplan for Ringsted Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner. Udkast 26.03.2014 til høring Affaldsplan for Ringsted Kommune 2014-2024 Bilag 1: Handleplaner Udkast 26.03.2014 til høring 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Affaldsplanens opbygning... 5 3. Handleplaner for husholdninger, fokusmaterialer...

Læs mere

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09. 27. maj 2014 1825 DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.00 Mødested: AVV-administrationen Mandøvej 4 Hjørring Fraværende: Birthe Andersen

Læs mere

Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense

Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense Vandselskab as 1994 Styringsgrundlaget i 1994 og indtil nu Erfaringer

Læs mere

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43 AF FALD 43 Affald Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Trin 1: sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve,

Læs mere

P e r s p e k t i v pl a n for fremtidig strategisk bæredygtig affaldsanvendelse i Vejle Kommune

P e r s p e k t i v pl a n for fremtidig strategisk bæredygtig affaldsanvendelse i Vejle Kommune P e r s p e k t i v pl a n for fremtidig strategisk bæredygtig affaldsanvendelse i Vejle Kommune Indledning Affald og Genbrug skal helt eller delvist tage hånd om 104.000 borgeres, 4.100 virksomheders

Læs mere

Sådan får du indflydelse på kommunens affaldsplan. - en vejledning til lokale foreninger og græsrødder

Sådan får du indflydelse på kommunens affaldsplan. - en vejledning til lokale foreninger og græsrødder Sådan får du indflydelse på kommunens affaldsplan - en vejledning til lokale foreninger og græsrødder Indholdsfortegnelse Få affald på dagsordenen i din kommune.................... side 3 Brug ideerne..............................

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ AFFALDS HÅND TERINGS PLAN 2014 2024 MÅL OG PLANLÆGNING

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ AFFALDS HÅND TERINGS PLAN 2014 2024 MÅL OG PLANLÆGNING SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ AFFALDS HÅND TERINGS 2014 2024 2 IND HOLD Forord 5 Indledning 7 Mål for affaldsområdet 8 Handlingsplan 11 Mål 1 Nedbringe mængden af farligt affald, elektronik affald og

Læs mere

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej

Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Etablering af miljøstation på Gammel Kulhusvej Baggrund Byrådet har besluttet at afprøve en ny type anlæg til indsamling af genanvendelige materialer. Senest med regeringen ressourcestrategi er der lagt

Læs mere

Affaldsplan 2013-2024 Del 2, baggrundsrapport. Forslag.

Affaldsplan 2013-2024 Del 2, baggrundsrapport. Forslag. 2 Affaldsplan 2013-2024 Del 2, baggrundsrapport. Forslag. Affaldsplan 2013-2024 Del 2, baggrundsrapport. Forslag. Indhold Indhold... 2 1. Forord... 4 2. Indledning... 5 3. Affaldsplanens indhold... 6 4.

Læs mere

Affaldsguide. Falkoner Allé 71/Holger Danskes Vej 2. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Storskrald

Affaldsguide. Falkoner Allé 71/Holger Danskes Vej 2. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Storskrald Affaldsguide Falkoner Allé 71/Holger Danskes Vej 2 Dagrenovation Papir Pap og karton Glas Hård plast Metal Storskrald Elektronik og hårde hvidevarer Farligt affald PVC Imprægneret træ Kære beboer I denne

Læs mere

Affaldsplan 2009-2012. Svendborg Kommune

Affaldsplan 2009-2012. Svendborg Kommune Affaldsplan 2009-2012 Svendborg Kommune Klintholm-kommunerne Affaldsplan 2009-2012 Del 1 - fællesdel Klintholm-kommunerne Affaldsplan 2009-2012 Del 1 - Fællesdel Klintholm-kommunerne, Affaldsplan 2009

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

Nye affaldsordninger 2016

Nye affaldsordninger 2016 Nye affalds 2016 Du skal snart træffe et vigtigt valg omkring nye affaldsbeholdere. Denne folder hjælper dig med at designe en løsning, der passer til netop din husstand. Sortering i fire rum Indhold Sådan

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2009-2012

FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2009-2012 FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2009-2012 AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune 2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD.............................................................................4 RESUMÉ.............................................................................5

Læs mere

BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG

BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG 2 KONTRAKTER OG AFTALER MED DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG som Gentofte Kommune og Vestforbrænding har indgået aftaler med pr. 1. januar

Læs mere

Dansk Affald - en værdifuld ressource! På vej mod 100% genanvendelse. øget genbrug & genanvendelse med DuoFlex Centralsortering

Dansk Affald - en værdifuld ressource! På vej mod 100% genanvendelse. øget genbrug & genanvendelse med DuoFlex Centralsortering Dansk Affald - en værdifuld ressource! På vej mod 100% genanvendelse øget genbrug & genanvendelse med DuoFlex Centralsortering Dansk Affald en værdifuld ressource! Miljøministeriets nye ressourcestrategiplan

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003. Affaldsstatistik 2001 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2003 Affaldsstatistik 2001 Indhold 1 INDLEDNING 5 2 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 9 2.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2001 OG UDVIKLINGEN 2000 2001 9 2.2 BEHANDLINGEN AF

Læs mere

Affaldsstatistik 2004

Affaldsstatistik 2004 Affaldsstatistik 2004 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2005 Indhold INDHOLD 3 FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 10 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2004 OG UDVIKLINGEN

Læs mere

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse

Danmark uden affald II. Strategi for affaldsforebyggelse Danmark uden affald II Strategi for affaldsforebyggelse 1 2 DANMARK UDEN AFFALD II 2 Affaldshierarkiet Waste Prevention Preparing for Re-use Recycling Recovery Disposal DANMARK UDEN AFFALD II 3 Baggrund

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Notat. Brugergruppen. Brugergruppens Årsberetning 2014. Forord

Notat. Brugergruppen. Brugergruppens Årsberetning 2014. Forord Notat Brugergruppen Brugergruppens Årsberetning 2014 Forord I 2014 vedtog vi nye retningslinjer, og en ny forretningsorden, for Brugergruppen. Det var tid for en revision, da vand- og spildevandsforsyningen

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Mål og Midler Forsyning

Mål og Midler Forsyning Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

Affaldsgebyrer Kursus i kalkulation. København den 17. juni 2010

Affaldsgebyrer Kursus i kalkulation. København den 17. juni 2010 Affaldsgebyrer Kursus i kalkulation København den 17. juni 2010 Agenda 09.30-09.40 Velkomst Anders Christiansen, KL 09.40-10.30 Organisationsformer Line Markert, HORTEN 10.30-11.15 Kalkulation og håndtering

Læs mere

Affaldsløsninger. 8. oktober 2014

Affaldsløsninger. 8. oktober 2014 Affaldsløsninger 8. oktober 2014 Indhold Rapport for Poul Tarp A/S...2 Rapport for SeerupIT ApS...4 Rapport for SeerupIT ApS...5 Rapport for Grontmij...7 Rapport for Logimatic...9 Rapport for Orbicon...

Læs mere

Bygge- og anlægsaffald

Bygge- og anlægsaffald Bygge- og anlægsaffald 1.1 Bygge og anlægsaffald 1.1.1 Bilaget er gældende bygge- og anlægsaffald fra, og omfatter al opbevaring, håndtering og indsamling af bygge- og anlægsaffald til direkte genbrug,

Læs mere

I DIN BUTIK FÅ STYR PÅ MILJØET HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER

I DIN BUTIK FÅ STYR PÅ MILJØET HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER FÅ STYR PÅ MILJØET I DIN BUTIK HÅNDTERING AF MILJØ I SMÅ BUTIKKER FÅ FLERE KUNDER SPAR PENGE UNDGÅ BØDER OG PROBLEMER MED MYNDIGHEDER HAV DET GODT NÅR DU ER PÅ ARBEJDE FÅ RÅDGIVNING INDLEDNING 3 FÅ STYR

Læs mere

Aflevering af mindre mængder erhvervsaffald på Genbrugspladsen.

Aflevering af mindre mængder erhvervsaffald på Genbrugspladsen. Bilag 1: Forslag til tillæg 4, til Ringsted Kommunes erhvervsaffaldsregulativ, incl. 2 bilag. Aflevering af mindre mængder erhvervsaffald på Genbrugspladsen. Særlige bestemmelser for aflevering af mindre

Læs mere

19.30 FÆLLES OPSAMLING Borddiskussion af uddelte spørgsmål. Spørgsmålsvis opsamling (bordene rundt) v/morten

19.30 FÆLLES OPSAMLING Borddiskussion af uddelte spørgsmål. Spørgsmålsvis opsamling (bordene rundt) v/morten Referat Affaldsbasar 29.11.2012 - Stenløse Rådhus kl. 17-20 Deltagere: Borgere, se vedlagte liste over grupper. Fra Center for Teknik og Miljø: Ingela Karlsson, centerchef, Malene Leth Kobbernagel, Tina

Læs mere

ANMELDELSESSKEMA FOR BYGGEAFFALD

ANMELDELSESSKEMA FOR BYGGEAFFALD ANMELDELSESSKEMA FOR BYGGEAFFALD Anmeldelse af bygge- og anlægsaffald samt screening for PCB-holdigt affald 1.0 STAMOPLYSNINGER Aktivitetsadresse: Matrikel nr.: Opførelsessår: Bygningsnr.: Renoveringsår:

Læs mere

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej

hedegaardsvej Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegårdsvej hedegaardsvej Borgerrepræsentationen har den 17. juni 2015 vedtaget forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 31 Hedegaardsvej. Lokalplanområdet ligger i bydelen Amager Øst. Offentlig høringsperiode fra

Læs mere

Regulativ for Erhvervsaffald

Regulativ for Erhvervsaffald Regulativ for Erhvervsaffald Orientering Fredericia Kommunes Affaldssystem tager udgangspunkt i kildesortering og genanvendelse, d.v.s. at erhvervsvirksomhederne selv sorterer deres affald i følgende dele:

Læs mere

8. KARA/NOVEREN s anlæg og kapacitet...34

8. KARA/NOVEREN s anlæg og kapacitet...34 Affaldsplan 2009-2012 Odsherred Kommune Sept 2009 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BAGGRUND FOR ODSHERRED KOMMUNES MÅL OG INITIATIVER... 4 2.1. RAMMERNE FOR AFFALDSOMRÅDET... 4 2.2. NATIONAL AFFALDSSTRATEGI

Læs mere

Greve Kommune. Affaldsplan 2014-2024

Greve Kommune. Affaldsplan 2014-2024 Greve Kommune Affaldsplan 2014-2024 Høringsudkast, august 2013 Forsidefoto: Ole er én af de renovationsmedarbejdere, der tager skraldet i Greve hver dag. Denne Affaldsplan er udarbejdet af Greve Kommune

Læs mere

MODTAGEREGLER FOR FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD

MODTAGEREGLER FOR FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD MODTAGEREGLER FOR FORBRÆNDINGSEGNET AFFALD Amagerforbrænding ELSAM KARA Nordforbrænding Reno-Nord Vestforbrænding Århus Kommunale Værker Til producenter og transportører af forbrændingsegnet affald Folderen

Læs mere

Danmark uden affald. Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018. Høringsudkast November 2013

Danmark uden affald. Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018. Høringsudkast November 2013 Danmark uden affald Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018 Høringsudkast November 2013 Titel: Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018 - Høringsudkast Redaktion: Jette Skaarup Justesen og Lone

Læs mere

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale BILAG 1 Miljøkontrollen UDKAST Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro Mellem og er indgået følgende Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Oktober 2013 Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Oktober 2013 Danmark uden affald 5 Indhold Forord... 7 Danmark uden affald... 9 Danmark

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

Galgebakken Genbruger

Galgebakken Genbruger Nyt om Galgebakken Genbruger Nyhedsbrev 1 Marts 2014 TEMA: Madaffald Galgebakkens Drift og Afdelingsbestyrelse Galgebakken Genbruger - Og sætter turbo på affaldssorteringen Alle beboere i Galgebakken går

Læs mere

Ressourceplanen og Reno Djurs

Ressourceplanen og Reno Djurs Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Ressourceplanen og Reno Djurs Indledning Med dette notat ønsker administrationen at knytte kommentarer til udvalgte dele af ressourcestrategien.

Læs mere

BILAG - oversigt. BILAG 2 Forudsætninger 2.1 Mængden af dagrenovation 2.2 Indsamlingseffektiviteter 2.3 Volumen af de enkelte fraktioner

BILAG - oversigt. BILAG 2 Forudsætninger 2.1 Mængden af dagrenovation 2.2 Indsamlingseffektiviteter 2.3 Volumen af de enkelte fraktioner BILAG - oversigt BILAG 1 Scenarieberegninger 1.1 Affaldsgebyret for scenarierne samlet oversigt 1.2 Affaldsgebyrets sammensætning de 6 scenarier 1.2.1 Affaldsgebyrets sammensætning for parcelhuse, parcelhuslignende

Læs mere

Affaldsguide. Bendz og Skelgården. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Storskrald. Elektronik og hårde hvidevarer

Affaldsguide. Bendz og Skelgården. Dagrenovation. Papir. Pap og karton. Glas. Hård plast. Metal. Storskrald. Elektronik og hårde hvidevarer Affaldsguide Bendz og Skelgården Dagrenovation Papir Pap og karton Glas Hård plast Metal Storskrald Elektronik og hårde hvidevarer Farligt affald PVC Imprægneret træ Kære beboer I denne folder kan du finde

Læs mere

REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD Albertslund Komm mune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD UDKAST Juni 2015 Læsevejledning Forslag til Regulativ for erhvervsaffald i Albertslund Kommune er opbygget med baggrund i standardregulativet, som fremgår

Læs mere

Bilag 3. Den økonomiske situation i Affaldsområdet i dag

Bilag 3. Den økonomiske situation i Affaldsområdet i dag KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 3. Den økonomiske situation i Affaldsområdet i dag Baggrund Jf. bilag 1, Affaldsområdets udvikling,

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D

Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D Skrald og genbrug af Rikke Bech Poulsen 9D 1 Indledning Før jeg lavede opgaven, vidste jeg godt at det var forkert at smide med affald, og at det er godt at genbruge. Men emnet har fået mig til at åbne

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug.. Et oplæg til holdningsbearbejdning og affaldshåndtering For ca. 85 grundforløbselever på RTS Hans Bjerre.. Velkommen.. Præsentation, sådan blev uge 9 brugt. Første

Læs mere

FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2013-2018

FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2013-2018 FORSLAG TIL AFFALDSPLAN 2013-2018 Målsætningsdel (Del 1) Esbjerg Kommune Forord... 3 1. Rammer for affaldsplanen i Esbjerg Kommune... 4 1.1 Ressourcestrategi for affald... 4 1.2 Regeringens Affaldsstrategi

Læs mere

Totalt budget. Kommune / Optisk Sortering Nordsjælland (OPNord) 679.100. Halsnæs Forsyning. Parcelhusejere går sammen og giver sorteringen et løft

Totalt budget. Kommune / Optisk Sortering Nordsjælland (OPNord) 679.100. Halsnæs Forsyning. Parcelhusejere går sammen og giver sorteringen et løft / affaldsselskab Halsnæs Forsyning Albertslund Varde Affald Vestforbrænding Projekttitel Optisk Sortering Nordsjælland (OPNord) Parcelhusejere går sammen og giver sorteringen et løft Turisters genanvendelse

Læs mere

Side 1 af 68 HØRINGSUDKAST TIL AFFALDSPLAN FOR AARHUS KOMMUNE 2015-2018 Side 2 af 68 Høringsudkast til Affaldsplan for Aarhus Kommune 2015-2018 Indledning Affald i Aarhus Aarhus Affaldsmål 2018 Initiativer

Læs mere

KBH. Jeg passer på miljøet for vores børns fremtid. læs mere på side 6-7

KBH. Jeg passer på miljøet for vores børns fremtid. læs mere på side 6-7 nyhedsbrev fra københavns kommune JUNI 2009 AFFALD KBH Jeg passer på miljøet for vores børns fremtid SORTER DIT AFFALD find nærmeste Genbrugsstation læs mere på side 2-3 SPAR PÅ SKRALDET følg varens vej

Læs mere

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING HELSINGØR FREDENSBORG NORDFORBRÆNDING HØRSHOLM ALLERØD RUDERSDAL 2 NORDFORBRÆNDING Er et fælleskommunalt affaldsselskab stiftet i 1965. INTERESSENTERNE ER: Allerød

Læs mere

Målsætninger FORSLAG

Målsætninger FORSLAG Målsætninger FORSLAG Indholdsfortegnelse i målsætninger 1 De formelle rammer... 9 1.1 Regeringens ressourceplan... 10 1.1.1 Fokusområder... 10 1.1.2 Indsatsområder Der er følgende indsatsområder i ressourcestrategien:...

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 23. marts 2011. Bekendtgørelse om affald 1)2) 7. marts 2011. Nr. 224.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 23. marts 2011. Bekendtgørelse om affald 1)2) 7. marts 2011. Nr. 224. Lovtidende A 2011 Udgivet den 23. marts 2011 7. marts 2011. Nr. 224. Bekendtgørelse om affald 1)2) I medfør af 7 b, 44, stk. 1, og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3, 46 b,

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 31. december 2011. Bekendtgørelse om affald 1)2) 12. december 2011. Nr. 1415.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 31. december 2011. Bekendtgørelse om affald 1)2) 12. december 2011. Nr. 1415. Lovtidende A 2011 Udgivet den 31. december 2011 12. december 2011. Nr. 1415. Bekendtgørelse om affald 1)2) I medfør af 7 b, 44, stk. 1 og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3,

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

sortering Dit affald er penge værd

sortering Dit affald er penge værd nyhedsbrev fra københavns kommune september 2010 AFFALD KBH guide til genbrugsstationer RIV UD OG GEM læs mere på BAGSIDEN sortering Dit affald er penge værd læs mere på side 2 og 3 HUS ELLER LEJLIGHED?

Læs mere