Fordeling af afsnit Instagram (MARIE-LOUISE)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fordeling af afsnit. 4.2.1 Instagram (MARIE-LOUISE)"

Transkript

1

2 Abstract This dissertation sets out to discover the impact of pro-ana (pro anorexia) and pro-mia (pro bulimia) social networking sites on users and former users, based upon seven qualitative interviews, along with the positions made available through these websites. The dissertation contains a background chapter, where in the concepts of social media, pro-ana/mia social networking sites and eating disorders are defined. The scientific method of the dissertation is within social constructionism. In order to enrichen the understanding of the dissertation's data, the theories of Sven Mørch, Erving Goffman, Axel Honneth, Dorte Marie Søndergaard along with Bronwyn Davies and Rom Harré are included. These theories are applied in the dissertation's analysis. Based upon the analysis of the dissertation, it is concluded that pro-ana/mia social networking sites provide the users with the opportunity of meeting other stigmatized and through this encounter they are able to recognize thoughts and ways of being. Furthermore, the sites offer a redefinition of what to acknowledge. Also, the use of the sites enable a position as succesful, along with the option of being positioned as living a lifestyle and not as having an illness.

3 Fordeling af afsnit 1.0 Indledning (FÆLLES) 1.1 Mediernes skyggesider (FÆLLES) 1.2 Pro-ana/mia (FÆLLES) 2.0 Problemformulering (FÆLLES) 3.0 Afgrænsning (FÆLLES) 4.0 Baggrund (MARIE-LOUISE) 4.1 Sociale netværkssider (MARIE-LOUISE) 4.2 Pro-ana/mia netværkssider (MARIE-LOUISE) Instagram (MARIE-LOUISE) Pro-ana/mia hjemmesider (MARIE-LOUISE) 4.3 Spiseforstyrrelser (MIE) Diagnosticering (MIE) Anoreksi (MIE) Bulimi (MIE) 5.0 Videnskabsteoretisk ståsted Socialkonstruktionisme (MARIE- LOUISE) 5.1 Ontologi og epistemologi (MIE) 5.2 Forforståelser (MIE) Vores forforståelser (MIE) 5.3 Pro-ana/mia ud fra et socialkonstruktionistisk perspektiv (MARIE- LOUISE) 5.4 Videnskabsteoretisk placering af specialets teoretikere (MIE) 6.0 Valg af teoretikere og deres relevans (MIE) 6.1 Tre former for stigma (MARIE-LOUISE) 6.2 At passere (MARIE-LOUISE) 6.3 De egne og de kloge (MARIE-LOUISE) 6.4 Honneths anerkendelsesteori (MIE) 7.0 Metode (MIE) 7.1 Formål (MIE) 7.2 Interviewmetoder (MIE) 7.3 Informantkontakt (MIE) 7.4 Informantudvælgelse (MARIE-LOUISE) 7.5 Interviewguider og spørgeteknikker (MARIE-LOUISE) Offline interview (MARIE-LOUISE)

4 7.5.2 Online interview (MARIE-LOUISE) 7.6 Præsentation af interviewsituationer (MIE) Kate (MIE) Sofie (MIE) Pia (MIE) Nanna (MARIE-LOUISE) Josefine (MARIE-LOUISE) Terese og Nadia (MARIE-LOUISE) 7.7 Transskribering (MIE) 7.8 Etiske overvejelser (MIE) Informeret samtykke (MIE) Fortrolighed (MARIE-LOUISE) Konsekvenser (MARIE-LOUISE) Forskerens rolle (MARIE-LOUISE) 7.9 Metodiske refleksioner (MIE) Kontakt til og valg af informanter (MIE) Refleksioner over de der sprang fra (MARIE-LOUISE) Valg af interviewmetoder (MIE) 7.10 Analysestrategi (MARIE-LOUISE) 8.0 Præsentation af informanter (MARIE-LOUISE) 8.1 Kate (MARIE-LOUISE) 8.2 Sofie (MARIE-LOUISE) 8.3 Pia (MARIE-LOUISE) 8.4 Nanna (MIE) 8.5 Josefine (MIE) 8.6 Terese (MIE) 8.7 Nadia (MIE) 9.0 Analyse (MIE) 9.1 Analysedel 1(MARIE-LOUISE) Hvad betyder pro? Personificering Kendskab til pro-ana/mia Bruger eller ikke-bruger Opsummering 9.2 Analysedel 2 (MARIE-LOUISE) At være ung

5 9.2.2 Jeg tager din kamp væk om at passe ind i ungdommen i dag Ana og Mia gør livet nemmere At stå på egne ben Opsummering 9.3 Analysedel 3 (MIE) De forstår det ikke Secret Society One Two Three Opsummering 9.4 Analysedel 4 (MIE) Brugerne holder sammen Online/offline Forskelligheder blandt brugerne Hierarki Opsummering 10.0 Diskussion (MARIE-LOUISE) 10.1 Dødsspiral (MIE) 10.2 Det tynde ideal (MIE) 10.3 Anerkendelse (MARIE-LOUISE) 11.0 Konklusion (FÆLLES) 12.0 Perspektivering (MIE) 13.0 Litteraturliste 14.0 Bilag

6 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING MEDIERNES SKYGGESIDER PRO-ANA/MIA PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING BAGGRUND SOCIALE NETVÆRKSSIDER PRO-ANA/MIA NETVÆRKSSIDER INSTAGRAM PRO- ANA/MIA HJEMMESIDER SPISEFORSTYRRELSER DIAGNOSTICERING ANOREKSI BULIMI VIDENSKABSTEORETISK STÅSTED - SOCIALKONSTRUKTIONISME ONTOLOGI OG EPISTEMOLOGI FORFORSTÅELSER VORES FORFORSTÅELSER PRO-ANA/MIA UD FRA ET SOCIALKONSTRUKTIONISTISK PERSPEKTIV VIDENSKABSTEORETISK PLACERING AF SPECIALETS TEORETIKERE VALG AF TEORETIKERE OG DERES RELEVANS TRE FORMER FOR STIGMA AT PASSERE DE EGNE OG DE KLOGE HONNETHS ANERKENDELSESTEORI METODE FORMÅL INTERVIEWMETODER INFORMANTKONTAKT INFORMANTUDVÆLGELSE INTERVIEWGUIDER OG SPØRGETEKNIKKER OFFLINE INTERVIEW ONLINE INTERVIEW PRÆSENTATION AF INTERVIEWSITUATIONER KATE (OFFLINE) SOFIE (SKYPE- CHAT) PIA (WORD) NANNA (E- MAIL OG WORD) JOSEFINE (WORD) 45 1

7 7.6.6 TERESE OG NADIA (OFFLINE) TRANSSKRIBERING ETISKE OVERVEJELSER INFORMERET SAMTYKKE FORTROLIGHED KONSEKVENSER FORSKERENS ROLLE METODISKE REFLEKSIONER KONTAKT TIL OG VALG AF INFORMANTER REFLEKSIONER OVER DE DER SPRANG FRA VALG AF INTERVIEWMETODER ANALYSESTRATEGI PRÆSENTATION AF INFORMANTER KATE SOFIE PIA NANNA JOSEFINE TERESE NADIA ANALYSE ANALYSEDEL HVAD BETYDER PRO? PERSONIFICERING KENDSKAB TIL PRO- ANA/MIA BRUGER ELLER IKKE- BRUGER OPSUMMERING ANALYSEDEL AT VÆRE UNG JEG TAGER DIN KAMP VÆK OM AT PASSE IND I UNGDOMMEN I DAG ANA OG MIA GØR LIVET NEMMERE AT STÅ PÅ EGNE BEN OPSUMMERING ANALYSEDEL DE FORSTÅR DET IKKE SECRET SOCIETY ONE TWO THREE OPSUMMERING ANALYSEDEL BRUGERNE HOLDER SAMMEN ONLINE/OFFLINE FORSKELLIGHEDER BLANDT BRUGERNE HIERARKI OPSUMMERING DISKUSSION DØDSSPIRAL DET TYNDE IDEAL ANERKENDELSE 94 2

8 11.0 KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BØGER TIDSSKRIFTER ARTIKLER TEMAHÆFTE SPECIALER LINKS FORSIDE BILAG 110 3

9 1.0 Indledning Der er i dag flere medier, flere muligheder, og vi bruger flere timer på medier end nogensinde før (Hansen, 2011, s. 7). De sociale medier kan siges ikke længere at være noget, der vælges til, men derimod noget, der ikke kan vælges fra (Palludan & Schouboe, 2013, s. 15). Sagt på en anden måde: Vores liv fylder medierne, og medierne fylder vores liv (Hansen, 2011, s. 7). Via de sociale medier kan vi dele videoer, billeder, tekst og tanker (Larsen & Glud, 2013, s. 68), samt netværke med andre med samme interesser (Palludan & Schouboe, 2013, s. 15), hvilket skaber mulighed for nye relationer. Således bliver der dagligt delt billeder af store såvel som små begivenheder, samt skrevet et hav af statusopdateringer. På den måde kan man konstant og hele tiden holde sig opdateret omkring, hvad ens sociale medie-venner foretager sig på et eller flere af de sociale medier (Link 1). Rasmus Palludan og Esben Schousboe, der har forsket i unge og medier, argumenterer for, at unge i dag kan siges at leve med to hoveder. Ét fysisk hoved og ét der flagrer på netværkssider via personlige profiler. I dag hænger de to hoveder urokkeligt sammen, hvorfor unges digitale selv kræver vedligeholdelse i lige så høj grad som deres fysiske. (Palludan & Schouboe, 2013, s. 17, 76). De indre og ydre dimensioner kan således siges at være brudt ned, og man kan forestille sig, at det kan være vanskeligt for unge, at [ ] skelne mellem min verden og omverden, mellem mig og de andre. (Mørch & Laursen, 1998, s. 34). 1.1 Mediernes skyggesider Grundet de sociale mediers mangeartede funktioner er der, både i diverse onlinesammenhæng og i medierne, kommet øget fokus på nogle af de skyggesider, der lurer bag anvendte sociale- og digitale netværkssider (Link 2). Således har flere rettet opmærksomheden mod de såkaldte proana/mia netværkssider, der i medierne beskrives som sider, der hylder bulimi og anoreksi (Link 3). Antallet af disse sider er uvist på trods af, at de i dag er et stadigt voksende fænomen, som har formået at gøre bulimi og anoreksi til noget efterstræbelsesværdigt (Link 4; Link 5). Den gængse forståelse af pro-ana/mia siderne er, at de er farlige og skadelige, hvilket blandt andet blev udtrykkes i artiklen Her giver unge sig selv grønt lys til at sulte hvori følgende fremgik: Rundt omkring i verden findes der skumle baggårde, hvor mange aldrig ville sætte deres ben. Og det gælder også på internettet. Det internationale netværk pro-ana/mia 4

10 lever blandt andre kontroversielle sider i nettets parallelverden, og her giver unge piger hinanden gode råd til, hvordan de kan blive så tynde, at de kan dø af det (Link 6). Specielt fototjenesten Instagram, som med 130 millioner brugere, er et af de hurtigst voksende sociale medier (Link 7; Link 8), fremhæves som værende et af de sociale netværkssteder, hvor piger kan tilbede anoreksien i fred, med total anonymitet (Link 9). På Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskades (LMS) hjemmeside fremgår det, at man her mener, at dyrkelsen på Instagram udgør en stor fare for, at mange vil udvikle anoreksi, da fototjenesten i høj grad er med til at påvirke piger, der både lider af en spiseforstyrrelse, men også tidligere spiseforstyrrede og dem der befinder sig i en risikogruppe for at udvikle en spiseforstyrrelse (Link 10). I Frankrig kan opfordringer til anoreksi eller bulimi på nettet medføre bøder på op til kroner eller fængsel i op til to år, hvorimod der i Danmark ikke eksisterer en sådan lov. Steen Andersen, sekretariatschef i LMS giver dog i en artikel fra Information (2008) ligeledes udtryk for, at han gerne så, at disse sider ikke eksisterede i Danmark. Dog mener han ikke, at den ideelle løsning er et decideret forbud, da siderne så blot vil figurere andre steder (Link 11). Dette synspunkt kommer ligeledes til udtryk i artiklen Secretly Starving, hvori det ydermere påpeges, at: There is no evidence that pro-ana or pro-mia sites cause eating disorders; and certainly no suggestion that those who run them can be held accountable for the tragic consequences of the illness. (Link 4). Der hersker således delte meninger om, hvorvidt pro-ana/mia netværkssider bør forbydes eller ej. Fælles er dog opfattelsen af dem som bekymrende og derfor som noget, der ideelt set ikke burde eksistere. Vi finder det dog interessant, om det kunne tænkes, at brugen af siderne handler om andet end blot dyrkelse af en spiseforstyrrelse? 1.2 Pro-ana/mia Det synes grundlæggende uforståeligt, hvorfor nogle unge vælger at engagere sig i praksisser, der er skadelige. Tal viser dog, at der de seneste år er kommet en markant stigning af unge med anoreksi (Link 12). At der eksisterer en sådan stigning synes, ifølge ungdomsforsker Sven Mørch, at hænge sammen med, at unge i dag står overfor en lang række nye udfordringer. Dette bunder i en samfundsmæssig udvikling, hvor man som ung i dag må være central agent i sit eget liv, samt leve op til et individualiseringskrav, der handler om at finde sig selv og blive til noget. (Mørch, 2010, s. 36, 39). Disse krav syntes ligeledes at handle om samfundsmæssige sundhedskrav og skønhedsmæssige idealer, der ustandseligt figurerer igennem diverse medier (Nordahl & Zlotnik, 5

11 2004, s. 19), hvorved det således er interessant at stille spørgsmålstegn ved, om der stilles krav til unge i dag, som synes næsten umulige at leve op til? Og om pro-ana/mia netværkssider da kan fungere som redskab til at leve op til disse krav? Bertill Nordahl og Gideon Zlotnik henviser til, at unge piger, i særdeleshed, i dag er vokset op i et spændingsfelt, hvor de på den ene side må leve op til den traditionelle pigerolle, men at de samtidig også forventes at skulle møde verden som dreng. Piger må således, i dag, leve op til forventninger, der tillægges både det feminine og maskuline, hvilket har vidtrækkende konsekvenser for dagens piger, da kravet synes umuligt at opfylde. (Nordahl & Zlotnik, 2004, s. 7-8). Men hvordan ser brugerne af disse pro-ana/mia netværkssider selv på disse omdiskuterede sociale netværkssider? Og kan der om muligt findes positive elementer ved unge pigers brug af pro-ana/mia netværkssiderne? Dette har vi sat os for at undersøge, hvilket har ledt os frem til følgende problemformulering; 6

12 2.0 Problemformulering Hvilken betydning har brugen af pro-ana/mia netværkssider for brugere og tidligere brugere? Og hvilke positioner stilles til rådighed gennem brugen af disse sider? 3.0 Afgrænsning Sigtet med nærværende speciale er ikke at forstå brugen af en bestemt internetside, altså at arbejde ud fra en site-baseret tilgang. Vi ønsker derimod at fokusere på brugerne for herigennem at opnå en forståelse for, hvilken betydning det har for dem at bruge pro-ana/mia netværkssider. (Larsen, 2012a, s. 240). Ud fra dette ønske har vi således valgt at foretage kvalitative interview med brugerne, hvorfor vi derfor har afgrænset os fra at foretage eliteinterview med læger eller andre eksperter. Derudover har vi afgrænset os fra at have fokus på brugernes livsverden samt deres baggrundshistorie, da vi i stedet er interesserede i de betydningsdannelser informanterne taler frem samt, hvordan de positionerer sig selv og andre brugere af pro-ana/mia netværkssider. Vi har valgt kort at skitsere indholdet på pro-ana/mia netværkssider, dog begrænser vi os til kun at beskæftige os med danske pro-ana/mia netværkssider, da alle specialets informanter er bosat i Danmark. Vi har dog læst og henvist til artikler i specialet, der har fokus på udenlandske proana/mia sider, men eftersom vi har fundet store ligheder mellem de danske og udenlandske sider, mener vi ikke, at dette har nogen væsentlig betydning. Derudover har vi kort redegjort for den historiske udvikling af netværkssider, samt baggrundsviden om spiseforstyrrelser. Fokus vil ligge på anoreksi og bulimi, der inden for de diagnostiske termer benævnes; Anorexia nervosa og Bulimia nervosa. Dette da specialets fokus er på sider som er proana/mia, samt fordi informanterne hovedsageligt henviser til disse. Vi afgrænser os således fra at beskrive andre spiseforstyrrelser, og vi beskæftiger os ligeledes heller ikke med grundene til at nogle bliver spiseforstyrret, herunder eventuelle forhold som; psykologiske, sociale, kulturelle, genetiske og biologiske forhold (Link 13). Vi er bevidste om, at pro-ana/mia netværkssider har en samfundspolitisk kontekst. Vi vil dog ikke komme nærmere ind på den samfundspolitiske situation og diskussion i forhold til emnet, da det er brugernes vinkel, vi er interesseret i. En uddybning af vores metodiske til- og fravalg kan findes i afsnit

13 4.0 Baggrund Dette kapitel vil fungere som begrebsafklarende og rammesættende for læseren. Den viden som her bliver præsenteret, er viden hentet fra tidligere undersøgelser, viden fra litteratur indenfor området samt relevante internetsider. Vi har fundet det essentielt at søge denne baggrundsviden, da det giver en bedre forståelse af specialets genstandsfelt samt en bedre forståelse af informanterne. 4.1 Sociale netværkssider Dette afsnit har til hensigt at give læseren et kort indblik i de sociale mediers udvikling, og det indpas sociale netværkssider har haft på individet. Afsnittet tager udgangspunkt i Malene Charlotte Larsens 1 (herefter benævnt Larsen) definition af sociale netværkssider, samt hendes beskrivelse af den historiske udvikling her indenfor. Sociale netværkssider er internetbaserede mødesteder, hvor brugere kan oprette personlige profiler og kommunikere og socialisere på tværs af tid og rum (Larsen, 2012b, s. 15). Sociale medier og sociale netværkssider (herefter benævnt SNS) 2, er en betegnelse, der bruges hyppigt og i flæng i det danske samfund i dag. Ifølge Larsen er betegnelsen blevet en form for paraply-betegnelse, der dækker over en lang række nye teknologier og praksisformer, der foregår på internettet. For at forstå sociale medier må man derfor ligeledes forstå udviklingen i teknologien. (Larsen, 2012b, s ). SNS blev introduceret i slutningen af 1990 erne og var, i udformningen, meget langt fra det, vi kender i dag. Siderne startede typisk med meget få tekniske muligheder og indenfor et særligt specifikt område, hvilket med tiden udviklede sig til SNS med personlige profiler og vennelister. (Larsen, 2012b, s. 19). I 2004 blev der introduceret nogle nye services, som senere blev kaldt web 2.0, som havde udgangspunkt i den nye brugerrolle som producent, snarere end som konsument. Denne ændring betød, at måden hvorpå internettet blev brugt, ændrede sig til, at det nu blev et sted, hvor brugerne kom i fokus og selv medvirkede til indholdet på internettet. (Larsen, 2012b s. 14). Der er således sket en ændring i den måde vi kommunikerer og dyrker sociale fællesskaber på internettet fra Web 1 Malene Chalotte Larsen er professor indenfor Medier og Kommunikation på Aalborg Universitet (Link 14). Larsen placeres i en socialkonstruktionistisk position, idet hun trækker på begreber som diskurser og konstruktioner (Larsen, 2012b, s ). Larsen vil yderligere blive inddraget i specialets metode. 2 Vi bruger begrebet sociale medier, når der henvises til en overordnet betegnelse, hvori telefoner og internettet som helhed indgår, hvortil vi jf. ovenstående definition på sociale netværkssider, mener at kunne anvende denne betegnelse, når vi henviser til bestemte sider, som for eksempel Instagram eller pro-ana/mia hjemmesider. Forkortelsen SNS er lånt fra Larsen 2012a. 8

14 1.0-æraen (Larsen, 2012b, s. 14,16) til Web 2.0, der også har fået betegnelsen det sociale web (Andersen, 2008, s. 5). Siden web 2.0 har der været en tendens til, at flere bruger internettet til sygdomsrelaterede emner, især sider som Netdoktor og Slankedoktoren bliver hyppigt brugt. Sider som disse bliver især brugt til information om sygdomme, der har tilbøjelighed til at være tabubelagt, hvor anonymiteten ved at bruge internettet kan give tryghed. Der ses ligeledes et større brug af forummer på internettet, hvor man kan finde ligesindede og nye relationer og herved opleve en form for inklusion (Link 15). Denne søgen efter inklusion, tryghed og nye relationer på internettet, kan relateres til brugen af, og den samfundsmæssig eksklusion af pro-ana/mia livsstilen, (Abelskov, 2008, s. 44) 3 hvilket leder os videre til en beskrivelse af fænomenet Pro ana/mia netværkssider. 4.2 Pro-ana/mia netværkssider Dette afsnit har til hensigt at give en kort beskrivelse af pro-ana/mia netværkssider. De elementer, der kendetegner flertallet af siderne, vil derfor blive inddraget og beskrevet her. Viden indenfor dette område er hovedsageligt hentet ud fra et bredt udvalg af pro-ana/mia netværkssider for at få et så troværdigt indblik i siderne som muligt. Dertil har vi valgt at inddrage anden relevant litteratur for at styrke validiteten af egen forskning. Da dette afsnit indeholder overordnet viden om disse sider, har vi valgt at bruge betegnelsen brugere, når vi refererer til brugerne af siderne, da vi både er stødt på kvindelige og mandlige brugere. Vi ønsker herved at gøre læseren opmærksom på, at siderne bruges af begge køn. Modsat mange websider der er statiske, har pro-ana/mia netværkssider, som hjemmesider, blogs, Instagram, Facebook og Twitter stor kommunikativ interaktion (Tong, Heinemann-Lafave, Jeon, Kolodziej-Smith & Warshay, 2013, s. 410). Her skriver brugerne til hinanden og poster kommentarer til siderne, billeder og hinandens kommentarer. Ud fra disse sociale netværkssider har vi valgt at gå mere i dybden med Instagram og hjemmesider, da det er disse, der har været mest fremme i medierne, samt da det var gennem disse, vi fik adgang til specialets informanter. Følgende afsnit vil således indeholde en kort redegørelse for Instagram, da denne netværksside er et nyt socialt medie, som giver pro-ana/mia brugerne mulighed for at opsøge hinanden via bestemte 3 Vi har i dette afsnit valgt at inddrage Conny Abelskov, da hun har specialiseret viden indenfor pro-ana/mia hjemmesider (Link 16). 9

15 hashtags. Herefter følger en beskrivelse af pro-ana/mia hjemmesider, dette afsnit vil være længere eftersom disse sider indeholder større mængder skriftlig data Instagram Instagram er en app, der blev lanceret af Kevin Systrom og Mike Krieger i App en kan downloades via iphone eller smartphone, og er baseret på deling af billeder og videoer, enten via en åben profil, mellem venner på Instagram eller som deling til for eksempel Facebook. Instagram fungerer ved, at man søger efter andre brugere eller de førnævnte hashtags, hvor et hashtag her skal ses som en emnekode, hvor andre Instagrambrugere kan finde billedet, hvis de søger på det emne. (Larsen, 2014, om Instagram; Madsen & Holm, 2013) Pro-ana/mia hjemmesider På pro-ana/mia hjemmesider argumenteres der for, at Ana og Mia (kælenavne for anoreksi og bulimi) 5 er et valg man tager, og der skelnes således mellem anoreksi og bulimi som en livsstil og en psykisk lidelse: Dette er min verden og sådan jeg har valgt at leve. Anoreksi er for mig ikke en sygdom, men en livsstil jeg har valgt. (Link 17). Kvaliteten, formål og indhold er forskelligt. Nogle beskriver, hvordan anoreksi er en livsstil med tips til, hvordan brugerne blandt andet kan skjule deres anoreksi, mens andre sider ikke i samme grad er pro-ana/mia. Vores studier viser dog, at disse sider typisk er lukkede. 6 Kvaliteten på pro-ana/mia hjemmesider er ligeledes forskellig fra side til side, hvor nogle kan virke meget hurtig-lavet, mens andre næsten virker professionelle, både i layout og indhold. Der er dog også mange ligheder. Typisk indeholder pro-ana/mia siderne en personlig fortælling om den/de personer, der har startet siden samt en dagbog, hvor læseren kan få indblik i personen bag og følge denne dag for dag. Der er ligeledes typisk en gæstebog, hvor brugerne kan kommentere og rose hinandens hjemmesider, gøre reklame for sin egen side, samt uddele råd om, hvordan man kan skjule sin spiseforstyrrelse, måder at tabe sig på samt anskaffelse af ulovlige slankemidler (Link 18; Link 19). Mange opgiver, i gæstebøgerne, ligeledes personlige oplysninger som telefonnumre og s, for at få en veninde, ofte refereret til som en pro-ana veninde eller en pro-mia veninde (Link 20), der kan støtte dem i deres spiseforstyrrelse. På én side skriver en bruger for eksempel: 4 Med ønske om at bevare citaternes oprigtighed har vi valgt ikke at rette disse for eventuelle stavefejl. 5 Vi fandt det interessant, hvornår og hvordan denne henvisning til ana/mia er opstået samt, hvor langt pro-ana/mia kan spores tilbage i tiden. Vi søgte derfor hjælp, først på nettet og senere fra bibliotekarer, men denne søgning endte dog i en blindgyde. 6 Den ene informant Kate henviser til en sådan (bilag 1: linje ; ), men vi har ikke kunnet få adgang hertil, da det er lukkede grupper, hvorfor der ikke vil blive henvist yderligere til disse. 10

16 Hej piger Jeg er 20 år gammel og jeg har virkelig problemer med min vægt - jeg har så svært ved at tabe mig! Jeg har brug for en veninde jeg kan støtte mig til, og som jeg kan skrive til når jeg får lyst til at spise og som kan hjælpe mig med at holde motivation. Har desperat brug for hjælp! tak! I kan skrive til mig på Knus (Link 21). Derudover indeholder siderne typisk kalorietabeller og billeder af tynde piger og modeller, som kaldes thinspiration. Disse fungerer som rollemodeller for, hvordan pigerne ønsker at se ud. Ydermere kan man på siderne typisk finde et punkt kaldet religion og velkomstbreve fra Ana og Mia 7 (Henholdsvis brevet fra Ana og Mia kan ses i bilag 28 og 29). 8 På nogle hjemmesider kan man endvidere finde en Ana trosbekendelse med ti bud, der kaldes thin commandments. Disse lyder for eksempel således: 1) Hvis du ikke er tynd, så prøv hårdere! 2) At spise er kun for at overleve! 3) Du må ikke spise uden at føle skyld! 4) "Hunger hurts, but starwing works" (Link 22). Derudover indeholder mange af siderne også personlige gode grunde til at være tynd, også kaldet Hvorfor dog tvivle?!: 5) Hvis du er tynd, skal du ikke tænke på, at du er ved at blive for tyk til at prøve rutschebanen 6) Hvis du er tynd, kan du sagtens tage en is i ny og næ, uden at du tager på med det samme. (Link 23). Pro-ana/mia hjemmesiderne indeholder ydermere ofte en advarsel på forsiden henvendt til dem, der ikke selv er en del af fænomenet. Denne lyder i retning af: Hvis du ikke i forvejen er en del af dette fænomen (Anorektier eller Bulimiker - Ortoretiker/Spiseforstyrrelser generelt) bedes du forlade siden omgående. Da jeg ikke er interesseret i at lede andre ind i fænomenet, anbefaler jeg at du forlader siden. Jeg har ingen intentioner om at skade andre ved denne hjemmeside. Hvis du er en del af fænomenet, så er det dig jeg henvender mig til, da jeg ved du ved, hvad det handler om. (Link 24). 7 Vi er opmærksomme på, at der findes forskellige variationer af brevene, men budskabet synes dog at være det samme. 8 Relevante passager fra brevene vil blive inddraget i analysen, og brevene er derfor ikke udfoldet her. 11

17 4.3 Spiseforstyrrelser På baggrund af sidernes fokus på spiseforstyrrelser vil nærværende afsnit indeholde en kort redegørelse herom, ligeledes da vi finder det relevant at give læser et indblik i dette felt, for senere at kunne forstå den diskurs som brugerne taler ud fra og/eller placeres i. Den valgte litteratur til dette afsnit er præget af en biomedicinsk diskurs, som vi er opmærksomme på, er i modstrid med specialets videnskabsteoretiske ståsted. Med dette in mente har vi valgt at inddrage litteratur, der trods et biomedicinsk afsæt, forholder sig kritisk til diagnosticering (Schousboe & Hecht, 2012, s. 10; Skårderud, 2001, s. 15). Betegnelsen spiseforstyrrelser er en bred betegnelse, hvorunder flere sygdomme indgår (Link 25). Ifølge Finn Skårderud 9 er der tale om en spiseforstyrrelse: Når tanker og adfærd i forhold til mad og vægt begynder at begrænse livsudfoldelsen og forringe livskvaliteten. (Skårderud, 2001, s. 14). Denne forståelse er ligeledes at finde hos Marianne Lau og Mette Waaddegaard 10 : Spiseforstyrrelser er psykiske sygdomme, hvor den centrale problematik er et forstyrret forhold til krop, mad og vægt (Lau & Waaddegaard, 2006, s. 5). Hos Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) 11 anslås det, at der i Danmark er mennesker, der lider af en spiseforstyrrelse, heraf der lider af anoreksi og af bulimi (Link 26). Flere pointerer, at det i overvejende grad er kvinder og piger, der rammes af spiseforstyrrelser (Skårderud, 2001, s. 12, 75; Link 27). Det synes interessant, at bulimi forekommer langt hyppigere, men at det er anoreksi, der ofte er den tilstand, der traditionelt bliver skrevet og talt mest om, hvilket sandsynligvis må ses i forhold til dens fysiske synlighed (Skårderud, 2001, s. 74) Diagnosticering Hensigten ved brugen af diagnoser er at beskrive forskellige symptomtilstande (Schousboe, 2012, s. 13), det synes dog interessant, hvordan flere og flere typer af spisemønstre bliver til diagnosticerbare lidelser. Ifølge psykolog Birgitte Hartvig Schousboe 12 ville det dog som regel være: [ ] mere hensigtsmæssigt at glemme de diagnostiske kriterier og koncentrere sig om det enkelte menneske og helheden. Mennesker skal ses i relation til deres livssituation og til andre 9 Finn Skårderud er norsk forfatter og professor med doktorgrad om spiseforstyrrelser (Link 28). 10 Begge er overlæger og ansatte på Psykoterapeutisk Center Stolpegård (Lau & Waaddegaard, 2006, s. 31) 11 LMS blev stiftet i 2001 (Link 29). 12 Ansat på det Psykoterapeutiske Center Stoplegård på Ambulatorium for Spiseforstyrrelser (Schousboe, 2012, s. 13). 12

18 mennesker. Det samme symptom kan indebære noget forskelligt afhængigt af personlighed, forhistorier, situation og omgivelser. (Schousboe, 2012, s. 13). Dette på trods har man inden for lægevidenskaben fundet behov for at anvende diagnoser, da der ifølge Skårderud er: [ ] behov for rene linjer (Skårderud, 2001, s. 15). I det danske sundhedsvæsen anvendes verdenssundhedsorganisationen World Health Organisations (WHO) diagnosesystem ICD (International Classification of Diseases) som det officielle. I videnskabelige sammenhænge er det dog overvejende det amerikanske diagnosesystem DSM-5 14 (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders) der anvendes (Arendt et al., 2013, s. 10). DSM-5 blev revideret i 2013, og der forligger således forskelle de to diagnosesystemer imellem. Inden for området omkring spiseforstyrrelser betyder dette, at kriterierne for at få stilles diagnosen anoreksi eller bulimi er blevet mindsket, samt at Binge Eating Disorder (tvangsoverspisning) nu anerkendes som en diagnose i DSM-5, men endnu ikke i ICD-10. (Arendt et al., 2013, s. 15). Ifølge Skråderud bevæger mange spiseforstyrrede sig mellem de forskellige grupper af diagnoser (Skårderud, 2001, s. 16, 46), hvorfor det ikke er usædvanligt, at en person bevæger sig mellem at have bulimiske og anorektiske perioder (Waaddegaard, Lau, & Schousboe, 2012, s. 25). En vigtig pointe er dog, ifølge Skårderud, at der ved spiseforstyrrelser ikke kan tales om, enten at være udelukkende syg eller fuldstændigt rask, da mange bevæger sig mellem det, der kan kaldes det sunde og det alvorligt syge (Skårderud, 2001, s. 15). Ydermere ses det, at der foruden den primære lidelse i nærværende tilfælde en spiseforstyrrelse også kan forekomme en eller flere andre lidelser (eksempelvis personlighedsforstyrrelser eller depression), hvilket betegnes komorbiditet eller samsygelighed (Link 30; Waaddegaard mfl., 2012, s. 28) Anoreksi Diagnosen for anoreksi, kaldet Anorexia Nervosa, blev første gang stillet i 1872 i England (Skårderud, 2001, s. 153), en diagnose, der betyder tab af appetit. Tidligere forbandt man kun 13 Dette diagnosesystem anvendes i Europa og blev sidst revideret i Næste udgave forventes at udkomme i 2015 (Arendt, Jónsson & Hougaard, 2013, s. 10). 14 DSM-5 blev revideret i De spiseforstyrrelser, som i ICD-10 ikke opfylder alle diagnostiske kriterier for henholdsvis bulimi og anoreksi, har fået betegnelsen atypisk bulimi og atypisk anoreksi (Waaddegaard et al., 2012, s. 21). 13

19 spiseforstyrrelser med anoreksi (Waaddegaard et al., 2012: 21-22), en sygdom som mange mente kun ramte overklassen (Skårderud, 2001, s. 77) 15. Anoreksi er blandt andet kendetegnet ved frygten for at miste kontrollen over indtaget af mad, som kunne resultere i fedme, hvorfor mange anorektikere bestræber sig på at mindske deres indtag heraf. Dertil har den anoreksiramte et urealistisk ideal om, hvad han eller hun bør veje, samt et intenst ønske om at reducere sig vægt, ved eksempelvis overdreven træning. (Waaddegaard et al., 2012, s. 22; Lau & Waaddegaard, 2006, s. 5) Bulimi Diagnosen bulimi, hvis kliniske betegnelse er Bulimia Nervosa, blev første gang defineret som en diagnose i 1979, og betyder oksehunger (Waaddegaard et al., 2012, s. 21, 25). Denne spiseforstyrrelse adskiller sig fra de anorektiske spiseforstyrrelser: [ ] ved overspisningsanfald med kontroltab, efterfølgende forsøg på at komme af med maden igen, fx ved opkast, [samt] ved at den syge [er] normalvægtig (Waaddegaard et al., 2012, s. 21). (De diagnostiske kriterier for anoreksi og bulimi kan ses i bilag 30.) 15 Ifølge Skårderud er der dog ingen nævneværdig skæv social fordeling af spiseforstyrrelser i dag (Skårderud, 2001, s. 77). 14

20 5.0 Videnskabsteoretisk ståsted - Socialkonstruktionisme 16 Dette kapitel har til hensigt at redegøre for specialets videnskabsteoretiske ståsted og dets indvirkning på specialets fremgangsmåde og resultater. Vi antager, at den sandhed vi har om verden er perspektivistisk og konstrueret gennem social interaktion, hvorfor vores videnskabsteoretiske ståsted i specialet er socialkonstruktionistisk. Vores valg af socialkonstruktionismen må ses ud fra vores genstandsfelt og informanter, som vi her finder ligger op til en socialkonstruktionistisk forståelsesramme ud fra det perspektiv, at det fænomen vi beskæftiger os med er sprogligt formidlet. Vi finder ligeledes denne vinkel oplagt at anlægge på specialets genstandsfelt; pro ana/mia netværkssider, da der særligt indenfor dette felt eksisterer en kategorisering om rigtigt og forkert; blandt andet i forhold til kropsforståelse samt i forhold til at være bruger af siderne. (Pedersen, 2012, s. 226). Ud fra dette videnskabsteoretiske ståsted kan vi således stille spørgsmålstegn ved det, der opfattes som selvfølgeligt, da det der opfattes som naturligt ikke tages for givet indenfor socialkonstruktionismen, men derimod udforskes (Wenneberg, 2002, s. 17). Ud fra et socialkonstruktionistisk perspektiv er det interessant at undersøge de bagvedliggende faktorer og antagelser, der er indenfor herskende strukturer, diskurser eller positioner, hvorfor vi finder det interessant at se på dette i forhold til pro-ana/mia netværkssider (Pedersen, 2012, s. 190), blandt andet den herskende diskurs om, at disse sider er skadelige eller farlige (jf. kapitel 1.0). Da socialkonstruktionismen i sit virke har et ønske om at forstå, hvordan mennesker konstruerer og producerer forståelser af sociale fænomener, er det særligt interessant at undersøge, hvordan strukturer, positioner og diskurser således er blevet produceret, modsat at undersøge strukturerne i sig selv. Ligeledes er det interessant at undersøge, hvorledes forståelser af sociale fænomener italesættes, samt de argumenter, magtforhold og interesser, der har betydning for disse strukturelle betingelser (Pedersen, 2012, s. 190, 220). I valget af socialkonstruktionismen som videnskabsteoretisk position tilskriver specialet sig en overordnet forståelse af, at vores virkelighed præges og formes af vores erkendelse heraf (Rasborg, 2004, s. 349). Vores viden om virkeligheden er dermed en virkelighedsopfattelse, der er konstrueret som sand gennem social interaktion. En konstruktion der sker både ud fra institutionaliserede normer og diskurser, men også en virkelighedsopfattelse, der konstrueres mere 16 Dette afsnit tager udgangspunkt i samfundsmæssige tekster, men grundet det, at specialet placerer sig indenfor psykologi, anvender vi betegnelsen socialkonstruktionisme (Mylov, 2010, s. 643). 15

21 direkte gennem for eksempel uddannelsessystemet eller opdragelse. (Pedersen, 2012, s. 188). Når disse konstruerede sandheder deles af de fleste i samfundet bliver de til herskende diskurser, hvorved der kan refereres til disse uden nogle særlige argumenter (Pedersen, 2012, s. 189). Socialkonstruktionismens syn på individet må ligeledes ses i dette perspektiv: At den sociale verden konstrueres socialt forudsætter, at dens karakter ikke er determineret eller givet i forvejen, og at folk ikke har indre essenser. (Jørgensen & Phillips, 2010, s. 112). Identiteter, holdninger samt oplevelsen af selv må derved anses som socialt foranderlige konstruktioner, hvor der argumenteres for at individet, ved at indgå i en diskurs, også indgår i en konstruktion (Mylov, 2010, s. 643). 5.1 Ontologi og epistemologi Socialkonstruktionismens ontologiske position beskæftiger sig med antagelsen om, at der ikke findes én sandhed, men i stedet konstruerede sandheder, der får sin mening gennem bestemte perspektiver samt ud fra sociale og historiske kontekster. Hvad der er sandt eller sandhed kan herved siges at blive en kamp mellem aktører, hvorfor magt og viden således hænger uløseligt sammen indenfor socialkonstruktionismen. (Pedersen, 2012, s ). Det interessante indenfor socialkonstruktionismen er således ikke at fremføre sandheder, men i stedet at indbyde til dialog om den fælles verden og vores fælles liv ud fra at verden konstrueres ud fra forskellige blikke og ståsteder (Pedersen, 2012, s. 225). I denne sammenhæng er det dog essentielt at påpege, at sandhedsopfattelsen herved ikke bliver ligegyldig, da der skabes og reproduceres sandheder imellem mennesker, samt at der altid vil være: [ ] én sandhed, der er mere gyldig end andre opfattelser. (Pedersen, 2012, s. 204). Den virkelighed som skabes, bliver således til en sandhed, hvorfra man fortolker og handler, for en periode, og vores forståelse af verden er således forhandlet og til forhandling (Pedersen, 2012, s ). Ud fra socialkonstruktionismen er de sandhedsopfattelser, der kan betegnes som almene i samfundet, for eksempel en forståelse af, at pro-ana/mia sider er sundhedsskadelige og farlige, samt at brugerne af disse har en spiseforstyrrelse, der skal behandles. Sådanne sandheder kan, ifølge socialkonstruktionismen, forhandles og dermed være anderledes i en anden social og diskursiv kontekst (Pedersen, 2012, s. 204). Dette kan blandt andet ses ud fra, at anoreksi og bulimi italesættes anderledes på siderne, hvorfor siderne således kan ses som et forhandlingsindspil i kampen om at definere, hvad pro-ana/mia er, og hvordan det skal forstås. 16

22 Socialkonstruktionismens epistemologiske position tager udgangspunkt i erkendelsen af, at objektiv viden aldrig kan opnås. Vores syn på sociale fænomener vil, ud fra socialkonstruktionismen, altid være påvirket af herskende diskurser om disse, der betyder, at vores viden således altid vil være ud fra et bestemt perspektiv. (Pedersen, 2012, s. 190). Da vores viden om virkeligheden altid vil være et produkt af tidligere dominerende sociale konstruktioner i samfundet, kan vores viden om virkeligheden, herved være medskabende til at danne fremtidige sociale konstruktioner. Vi erkender derved, at vi som forskere er med til at producere eller reproducere en social konstruktion på baggrund af vores tilstedeværelse i specialet, og at vi dermed er medproducenter af den sociale viden om virkeligheden. (Pedersen, 2012, s ). Dette er dog ikke ensbetydende med: [ ] at den samfundsskabte virkelighed ikke findes eller slet ikke er virkelig. Den er samfundsskabt og konstrueret, men virker og har reelle konsekvenser. (Juul & Pedersen, 2012, s. 15). Ud fra dette syn på virkeligheden, betyder det, at når vi i specialet refererer til den virkelige verden, virkelighed og sandheder, vil det være ud fra en socialkonstruktionistisk forståelse af, at virkeligheden og sandheder, blot eksisterer i erkendelsen af dem, samt at definitionen af dem er diskursivt konstrueret (Rasborg, 2004, s. 349). Virkeligheden er, ud fra socialkonstruktionismen, bestemt ud fra sproglige kategorier, som mennesket opstiller for bedre at kunne begribe verden (Pedersen, 2012, s. 207). Sproget er således en forudsætning for vores tænkning og konstituerende for den virkelighed, vi befinder os i (Rasborg, 2004, s. 351). Sproget og dets begrebsliggørelse af forskellige objekter og koncepter er derfor i fokus, idet vi igennem sproget anskaffer os viden om og formidler verden. Da vores ontologiske forståelse anerkender virkeligheden, som skabt af sociale aktørers interaktion, er virkeligheden, som vi kender den, underlagt en konstant foranderlighed, hvorfor specialet ikke søger at finde en endegyldig sandhed, men derimod søger at belyse betydningsdannelserne i sproget. (Pedersen, 2012, s. 201). 5.2 Forforståelser Ud fra socialkonstruktionismen kan en forsker aldrig være neutral, da denne er medkonstruktør af de opnåede resultater, igennem: [ ] problemidentifikation, valg af metoder, teori/iagttagelsesperspektiv mv. (Pedersen, 2012, s. 228). Dette: [ ] betyder, at overvejelser over, og redegørelser for, de forforståelser, der ligger bag analysen, bliver et nødvendigt led i arbejdet med at gøre analysens resultater gennemsigtige for andre. (Pedersen, 2012, s. 228). 17

23 Forforståelser er, ud fra socialkonstruktivismens epistemologiske forståelse, skabt på baggrund af vores individuelle biografi, værdier og erfaringer, samt samfundsmæssige og historiske diskurser eller italesættelser af, hvordan verden skal forstås. Således har de forforståelser vi møder feltet med afgørende betydning for, hvordan vi ser og forstår verden, men også for, hvad vi antager som sandt. (Pedersen, 2012, s. 188, 201). Forskerens valg af teorier anses ligeledes som en del af de forforståelser denne medbringer i sin undersøgelse, og virkeligheden bliver således både skabt gennem teoretiske valg samt alle øvrige forforståelser (Pedersen, 2012, s. 188, 221). Forforståelser er således både de forforståelser, der ligger inden for det felt, man ønsker at undersøge samt ens egne (Pedersen, 2012, s. 218). Ifølge Pedersen er det dog aldrig muligt at redegøre fuldstændigt for sine forforståelser, da de fleste er blevet til naturligheder eller sandheder for os, hvorfor de dermed er ubevidste (Pedersen, 2012, s. 228) Vores forforståelser På baggrund af ovenstående har vi valgt at nedfælde vores forforståelser, da de, som ovenfor skrevet, har betydning for, hvordan vi ser og forstår verden. Den forståelse vi har af pro-ana/mia netværkssiderne, og brugerne, er således betinget af vores forforståelser. Vi er begge kvinder på henholdsvis 28 og 25 år. Vi anser, at det kan have den betydning, at vi til en vis grad kan identificere os med interviewpersonerne. Qua vores alder har vi ligeledes været unge i samme tid som informanterne, og vi har derved også erfaring med at søge efter at være god nok i nutidens samfund og kultur, hvor der er en dominerende fiksering på kroppen (Mørch, 2010, 40). Dernæst er vi begge studerende, hvorfor vores forforståelser således også skal ses i forhold til de teorier vi har læst, samt i forhold til forhenværende empiriske studier. Vi har endvidere reflekteret over de forforståelser, vi havde, og har om emnet. Vi har en forforståelse om, at det hovedsageligt er piger, der bruger netværkssider, som er proana/mia, hvilket bygger på et statistisk faktum om, at det i særlig grad er piger/kvinder, der bliver diagnosticeret med spiseforstyrrelser. Ligeledes har vi en forforståelse om, at de som benytter sig af siderne, er spiseforstyrret. Vi har endvidere en forforståelse om, at brugen af pro-ana/mia sider er et udtryk for et anerkendelsesbehov, der især bygger på, at brugerne føler sig stigmatiseret, og derfor søger andre, som står i samme situation. 18

24 Ydermere har vi en forforståelse om, at der hersker en negativ diskurs om brugen af pro-ana/mia netværkssider, og ligeledes en negativ diskurs om dem, der opretter dem. Videre har vi en forforståelse om, at spiseforstyrrelser er et forsøg på at opnå kontrol over sit liv, et liv, der ud fra vores forforståelser, er kaotisk i forskellig grad. Mere specifikt har vi således en forforståelse om, at alle informanterne har været berørt af en kaotisk periode i deres liv, hvilket har ført dem til pro-ana/mia siderne. Derudover har vi en forforståelse om, at pigerne har et ønske om at være anonyme, da brugen af siderne er meget privat og ømtåligt for dem, samt fordi det er tabubelagt. Endeligt har vi en forforståelse om, at pigerne holder deres brug af siderne hemmeligt for deres nærmeste (familie, venner og kærester), da vished herom ville kunne resultere i, at de ville miste adgangen til siderne og dermed kontrollen over deres kroppe. Igennem analysen er nogle af disse forforståelser blevet udfordret, ligesom vi blev sat over for nye forforståelser, vi ikke var klar over, vi havde. Vi har derfor, igennem analysen, forholdt os til vores forforståelser, da disse ikke blot kan identificeres i starten af processen og sættes i parentes, da det er en kontinuerlig del af arbejdet. 5.3 Pro-ana/mia ud fra et socialkonstruktionistisk perspektiv Vores forståelse af fænomener og verden er indenfor socialkonstruktionismen baseret på forhandlinger. Tidsperioder for forhandlingerne har her en stor betydning for, hvad der i sidste ende besluttes som sandheden. Man vil derfor, indenfor socialkonstruktionismen, stille spørgsmålstegn ved de opstillede kategorier, der er udviklet indenfor; normalvægt, overvægt og undervægt: Kategorierne er blevet udviklet over tid, og der er konstant nye argumenter i debatten om, hvad idealvægten er. Kan vi være sikre på, at det er de rigtige kategorier, der er opstillet? Er der noget objektivt BMI? Og kan det samme BMI-ideal gælde for alle uanset alder, arbejdsfunktion, kropsbygning mv.?. (Pedersen, 2012, s ). I et samfundsperspektiv er en sådan kategorisering og stillingstagen til fænomener dog nødvendige, hvis mennesker med spiseforstyrrelser for eksempel skal kunne tvangsindlægges for at redde deres liv. Vores handlinger og beslutninger afgøres således ud fra vores kategorisering af fænomener og/eller mennesker. Magtperspektivet er her afgørende, da det interessante er, hvem der kan siges at 19

25 have magten til at definere sandheden. (Pedersen, 2012, s. 204). I dette tilfælde magten til at definere, hvorledes vi skal forholde os til spiseforstyrrelser eller pro-ana/mia netværkssider, for eksempel om disse er et problem og farlige. Det interessante bliver hertil at undersøge de magtrelationer, der eksisterer bag tilsyneladende neutrale begreber. Dette da der altid vil være konsekvenser til følge, eftersom konstruktionerne vil indeholde en samfundsmæssig og/eller individuel legitimering af et bestemt syn på det konstruerede (Pedersen, 2012, s. 205). Konstruktionerne er altså dem der: [ ] legitimerer vores syn på andre menneskers adfærd eller udseende og på, hvorledes vi individuelt og samfundsmæssigt reagerer eller sanktionerer i forhold til det, vi møder (Pedersen, 2012, s. 205). Spiseforstyrrelser og pro-ana/mia netværkssider vil således, ud fra et socialkonstruktionistisk perspektiv, tage udgangspunkt i at stille spørgsmålstegn ved de gængse sandheder, der historisk, samfundsmæssigt og kontekstuelt omkranser feltet. Med dette argumenterer vi for, at herskende diskurser om den rigtige og sunde måde at leve på, i forhold til vægt og sygdomme, bygger på forhandlede sandheder i sin specifikke tid og kontekst. Ligeledes argumenterer vi for, at proana/mia netværkssider samt spiseforstyrrelser får betydning i individets afkodning og fortolkning heraf. 5.4 Videnskabsteoretisk placering af specialets teoretikere Dette afsnit indeholder en videnskabsteoretisk placering af specialets teoretikere, samt en redegørelse for, hvorledes deres videnskabsteoretiske ståsteder kan gå i spænd med specialets videnskabsteori, samt hvor de er modstridende. Alle teoretikerne vil, efter vi første gang har refereret til deres fulde navne, kun fremgå ved efternavn. Vi har valgt at inddrage den danske sociolog og ungdomsforsker Sven Mørch (f ) og værket At lære at være ung Modernitetens pædagogik 17 (1998), samt artiklen Ungdomsforskningen som perspektiv og mulighed (2010). Mørch argumenterer i artiklen for, at ændringer i samfundet medfører en ændring af ungdomslivet, samt at denne ændring skal ses som medvirkende til de udfordringer som unge står over for (Mørch, 2010, s. 12). Vi finder det derfor interessant at inddrage Mørch, da han pointerer, at disse forandringer øger behovet for at have fokus på de unge, som er berørt af disse samfundsændringer. Han plæderer for, at unge må lære de samfundsmæssige 17 Vi er opmærksomme på, at Svend Laursen også er forfatter til værket At lære at være ung Modernitetens pædagogik. 20

26 spilleregler, og henviser til, at der i samfundet hersker nogle særlige opgaver, der er generelle for unge i vesten blandt andet, at de har en individualiseringsopgave. Mørch forudsætter, at de unge har nogle strukturer og arenaer, som de indgår i, og skal forholde sig til, og mener, modsat socialkonstruktionismen, at disse allerede er, hvorved de må gå forud for sproget. (Mørch, 2010, s. 14, 38). Dette på trods er Mørch relevant at inddrage i forhold til specialets videnskabsteoretiske ståsted socialkonstruktionismen, da Mørch, ud fra sit sociologiske perspektiv, kan give et blik på bagvedliggende faktorer og strukturer, der ligger til grund for ungdommens betingelser. Ydermere synes der at kunne argumenteres for, at Mørch trækker på socialkonstruktionistiske forståelser, idet han blandt andet trækker på begreber såsom diskurser, samt påpeger, at ungdomslivet er en social konstruktion. (Mørch, 2010, s. 24). Derudover har vi valgt at inddrage den canadisk-amerikanske sociolog Erving Goffman ( ) og hans værk Stigma. Om afvigerens sociale identitet. Goffmans sociologi placerer sig mellem mikrosociologi, hverdagslivssociologi og socialpsykologi. Selv frabad Goffman sig en videnskabsteoretisk placering af sine værker, men dette på trods, er han blevet placeret inden for; strukturalisme, fænomenologi, mikrofunktionalisme, symbolsk interaktionisme, eksistentialisme og kritisk teori. (Jacobsen & Kristiansen, 2011, s. 49). Det er således svært at give en konkret placering af hans videnskabsteoretiske ståsted. Ifølge Rasborg er Goffman dog interesseret i, hvordan selvet og identiteten bevares i ansigt-til-ansigt-interaktionerne imellem mennesker, hvorved han kan placeres som symbolsk interaktionist (Rasborg, 2004, s. 365). Han synes dog, at foregribe en socialkonstruktivistisk opfattelse af identitet, idet menneskers identitet, ifølge Goffman, ikke er eviggyldig eller uforanderlig, men derimod noget der vedvarende ødelægges, skabes og opretholdes under de sociale kontakter (Jacobsen & Kristiansen, 2010, s ). Hans afvigelsessociologiske perspektiv trækker ligeledes på en socialkonstruktivistisk tankegang, da han betragter dét, at definere noget som normalt, som værende en social konstruktion (Jacobsen & Kristiansen, 2010, s. 17). Den tyske filosof, Axel Honneth er kritisk teoretiker fra Frankfurterskolen 18. Han er efterfølger af Jürgen Habermas 19, og derved en del af tredje generations teoretikere inden for kritisk teori (Nørgaard, 2005, s. 63; Juul, 2012, s. 320). 18 Betegnelsen henviser blandt andet til de filosoffer, der samledes i Institut für Sozialforschung i Frankfurt (Køppe, 2010, s. 196). 19 Habermas er tysk filosof og sociolog (Elling, 2004, s. 207). 21

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Jeg er jo bare sammen med mine venner

Jeg er jo bare sammen med mine venner Jeg er jo bare sammen med mine venner - Om samvær på Oplæg på konferencen HvoR SkAl vi LeGE?, den 11. maj 2009 Malene Charlotte Larsen malenel@hum.aau.dk / http://malenel.wordpress.com Om mig Ph.d.-stipendiat

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det?

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Spørgsmål, der søges besvaret. Hvad betyder diagnose? Hvorfor har vi diagnoser? Hvilke funktioner har diagnoser i dagens samfund? Afgrænsning Lidt historie

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Sociale netværkstjenester for unge

Sociale netværkstjenester for unge - Om unges brug af sociale netværkstjenester på internettet Oplæg ved temadag om Sociale teknologier i fremtidens bibliotek 2.0, Danmarks Biblioteksskole, den 27. september 2007 Malene Charlotte Larsen

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri Til patienter og pårørende Spiseforstyrrelser - fakta om spiseforstyrrelser Vælg billede Vælg farve Børne- og Ungdomspsykiatri Der bliver talt meget om spiseforstyrrelser. Denne pjece fortæller kort om

Læs mere

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer

Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013. foredrag & konferencer Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Hvidovre, 05.03.2013 Scandic Kolding, 06.03.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Diagnose opfattelse og selvopfattelse

Diagnose opfattelse og selvopfattelse Diagnose opfattelse og selvopfattelse Psykinfo arrangement Hvalsø 25.11.15 Jens Einar Jansen Psykolog og seniorforsker Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjællands Psykiatri Jens.einar@gmail.com Oversigt

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

The cultural interview

The cultural interview The cultural interview Til Videnscenterets internationale symposium blev der sat fokus på dilemmaer knyttet til diagnosticering på tværs af kulturer. Indlæg fra Danmark, Holland og USA bragte forskellige

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Dit liv på nettet - Forforståelse

Dit liv på nettet - Forforståelse Dit liv på nettet - Forforståelse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Denne vejledning har til formål at klæde læreren

Læs mere

embedsmænd fra KL, Danske Regioner, KTO, Sundhedskartellet og de kommunale

embedsmænd fra KL, Danske Regioner, KTO, Sundhedskartellet og de kommunale Motivationsspillet Vi er fem studerende på kommunikation, som har sat os som mål at lave et spil, der kan hjælpe nystartede grupper med at få dialogen i gang på en konstruktiv og konkret måde. Dette findes

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet.

Vedlagt findes også en foreløbig disposition over projektets opbygning. Den er mest tænkt som en brainstorm, som vi lavede tidligt i forløbet. Hej Elisa, Lotte, Tom & Annette, Hermed sendes oplægget til workshoppen. Det indeholder en indledning, der endnu ikke er færdig. Den skulle gerne fylde ca. en side mere, hvor emnet bliver mere indsnævret.

Læs mere

Resultataftale Mobning

Resultataftale Mobning Resultataftale Mobning Sammenhæng Udgangspunkt for at vi eksplicit har beskæftiget os med emnet mobning er SdU kontrakter med Sydslesvig udvalget der bl.a. fokuserer på emnet Som et vigtig led i vores

Læs mere

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.

DIGITAL TRIVSEL UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11. UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE KONFERENCE SCANDIC HVIDOVRE 25.11.2013 SCANDIC KOLDING 26.11.2013 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UNGES ONLINELIV OG REDSKABER TIL

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen.

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen. Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Mellem skole og praktik

Mellem skole og praktik Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks

Læs mere

Social networking og communities på internettet

Social networking og communities på internettet - Om unges brug af Arto og andre mødesteder på internettet Gæsteforelæsning i kurset Social Software, ITU, den 20. september 2007 Malene Charlotte Larsen malenel@hum.aau.dk / http://malenel.wordpress.com

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Ortoreksi er blevet danskernes nye religion 24. september 2015 Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Sundhed

Læs mere

Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen

Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen Laila Gardezi Aggergaard, Lisbeth Bruus-Jensen, Jørgen Christiansen (red.), Lene Eriknauer, Helle Fisker, Steen Gaardsted,

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Generation Facebook netikette for unge

Generation Facebook netikette for unge Kommunikationsplan Generation Facebook netikette for unge Nadia, Anette, Lisa, Dilan, Paulina og Nina Indledning Denne kampagne har til formål at oplyse forældre om fornuftig brug af Facebook og andre

Læs mere

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik.

Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. Gruppe 2: Tora, Emil, Jens & Camilla Mobil Application i tilknytning til Gift ved første blik. 1) a. Efter seersuccesen med første sæson af Gift ved første blik, vil vi i forbindelse med anden sæson lancere

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Hvad er tvangsoverspisning og hvordan behandles det?

Hvad er tvangsoverspisning og hvordan behandles det? Hvad er tvangsoverspisning og hvordan behandles det? Mette Fuglsang Diætist Psykoterapeutstuderende Tidligere tvangsoverspiser Indehaver af firmaet www.mettefuglsang.dk Overspisning Tvangsoverspisning/

Læs mere

Lene Kaslov: Systemisk terapi

Lene Kaslov: Systemisk terapi Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere