for efterkommere efter SIBBE ANDRESEN PHILIPSEN SIBBESEN Bolsmand i Overskov i Iller, Broager Sogn født 1787 Dansk Slægtsforskning Fredericia

Transkript

1 for efterkommere efter SIBBE ANDRESEN PHILIPSEN SIBBESEN Bolsmand i Overskov i Iller, Broager Sogn født 1787 Hvad af fædres saga findes, bør af efterslægten mindes. Copyright Dansk Slægtsforskning Fredericia

2 Overskov i Iller Overskov i Iller 2

3 DENNE SLÆGTSBOG ER UDARBEJDET TIL Karen Margrethe Dirksen, født Damgaard, Højholt 12, Åbenrå, OG OVERGIVES KOMMENDE GENERATIONER TIL VIDEREFØRELSE. 3

4 FORORD Ved udarbejdelse af denne slægtsbog er anvendt kirkebøger, folketællingslister, lægdsruller, skifteprotokoller, skøde- og panteprotokoller, fæsteprotokoller, tingbøger, personalhistorisk litteratur, statens avissamlinger og endvidere materiale, som har været i slægtens besiddelse. For anetavlen gælder det, at hver slægtslinie er fulgt så langt tilbage, som det har været muligt ved hjælp af de bevarede kilder, og når en linie standser op, må det derfor forstås således, at enten svigter kilderne helt kirkebøger eller arkivalier findes ikke eller de pågældende personer ses ikke døbt i det sogn, hvori de har levet, ligesom heller ikke deres forslægt har nogen tilknytning til sognet. I sådanne tilfælde er også alle omliggende sognes kirkebøger undersøgt. Kildehenvisninger er kun anført, hvor kilden ikke er logisk. For en persons fødsels-, vielses- og dødsdata vil kilden normalt være det pågældende sogns kirkebog, et skøde vil normalt være fra det pågældende herreds skøde- og panteprotokol osv. Gamle dokumenter og lignende er afskrevet direkte, og de fejl m.v., der forekommer i originalen, vil altså også forekomme i afskriften. De i ældre kirkebøger anvendte latinske søn- og helligdagsbetegnelser er omregnet til kalenderdatoer. Ved stednavne er, hvor de ikke forekommer som citat fra arkivalier, anvendt den stavemåde, som benyttes i Post- og Telegrafvæsenets Adressebog. I lister over faddere og forlovere anvendes som regel den samme angivelse og stavemåde, som er benyttet i den pågældende kirkebog, da det vil føre for vidt at identificere hver enkelt fadder eller forlover. Da mange kirkebøger og andre arkivalier kun er tilgængelige frem til 1890, beror bogens oplysninger efter dette år i vid udstrækning på meddelelser fra slægtens medlemmer og er ikke bekræfter gennem arkivalier. Navne og data på nulevende personer er så vidt muligt anført efter egne opgivelser, og der kan derfor forekomme tilfælde, hvor f.eks. søskendes efternavne er stavet forskelligt. Hvor oplysninger om nulevende personer er ufuldstændige, skyldes dette almindeligvis ubesvarede forespørgsler eller ukendte adresser, så forespørgsel ikke har været mulig. Efterslægtstavlen er opbygget på følgende måde: Børnene af de personer, som efterslægtstavlen går ud fra, er betegnet med romertal. Hvert romertals børn er betegnet med stort bogstav, hvert stort bogstavs børn er betegnet med arabertal, og hvert arabertals børn er betegnet med lille bogstav. Små bogstavers børn betegnes med arabertal efterfulgt af en parentes. I forhold til stamfaderen er romertal altså børn, store bogstaver børnebørn, arabertal oldebørn osv. Af hensyn til overskueligheden er der lavet indrykninger ved hvert generationsskifte. For efterslægtstavlen gælder det i øvrigt, at fødesognet almindeligvis anføres efter selve fødestedet, hvilket dog ikke gælder købstæder eller større kendte lokaliteter, hovedstaden og udlandet. Eventuelle større personlige levnedsskildringer om de proband tilknyttede personer findes bagest i bogen under afsnittet personlige levnedsskildringer. Slægtsbogen kan altid senere vederlagsfrit tilføjes kommende oplysninger om slægten, blot ved indsendelse af bogen sammen med de navne, data, begivenheder m.v., man ønsker indført. Der beregnes et mindre gebyr til dækning af porto og ekspedition. Slægtsbogen indsættes gratis i tykkere bind, når de blanke blade i bogen er udskrevet. Slægtsbogen erstattes gratis, hvis den skulle blive ødelagt ved brand eller anden bevislig uforsætlig skade. I øvrigt takker vi slægtens medlemmer for den velvilje, man har vist os under bogens udarbejdelse, og udtrykker vort håb om, at denne slægtsbog må blive til glæde for såvel nulevende som kommende generationer. DANSK SLÆGTSFORSKNING Fredericia 4

5 Proband: Karen Margrethe Damgaard Født 1921 i Iller, se efterkommere III B 6 a Mor: Nanna Petrea Sibbesen Født 1897 i Overskov, se efterkommere III B 6 Morfar: Peter Sibbe Sibbesen Født 1867 i Overskov, se efterkommere III B Morfars far: Philip Ernst Sibbesen Født 1837 i Overskov, se efterkommere III 5

6 Anetavle For Philip Ernst Sibbesen (Se oversigtstavlen længere fremme i bogen) 6

7 Sibbe Andresen Philipsen Sibbesen 2 er født d. 10. juli 1787 i Overskov i Iller, Broager sogn, han døde d. 11. oktober 1853 samme sted og blev begravet d. 16. oktober. Han blev døbt d. 13. juli 1787, og faddere ved dåben var gårdmand Andreas Petersen Møller i Skodsbøl Egeskov, gårdmand Jürgen Nissen i Stenderup, Nybøl Sogn, og gårnmand Sibbe Andresens yngste datter Anna i Broager. Sibbe Andresen Philipsen Sibbesen blev gift d. 9. juli 1830 i Broager med Cathrina Maria Henningsen 3 Hun er født d. 19. februar 1801 i Nejs, Broager Sogn, og hun døde d. 20. september 1856 i Overskov og blev begravet d. 24. september. Hun blev døbt d. 22. februar 1801, og faddere ved dåben var bolsmand Peter Jessens hustru Maria Margretha i Skelde, bolsmand Henning Hansens søn Peter i Nejs og parcellist Christen Jacobsens datter Anna Maria fra Skeldegårds Mark. Cathrina Maria Henningsen blev gift anden gang d. 1. december 1854 i Broager med en bror til sin første man, Peter Andresen Sibbesen. Han er født d. 1. januar 1789 i Overskov, og han døde d. 24. oktober 1876 samme sted og blev begravet d. 30. oktober. Sibbe Andresen Philipsen Sibbesen overtog 1835 efter sin mor fødehjemmet, og dette drev han indtil sin død. Da Cathrina Maria Henningsen indgik andet ægteskab, måtte hun skifte med de umyndige børn. Herom vidner Nybøl Herreds delingsprotokol , fol. 330 ff: Nærværende: Herr Herredsfoged v. Gerstenberg, Sandemanden Hans Petersen af Mølmark og Jens Alxandersen af Gammelgab, samt Tingskriver Hanssen. Eftersom Enken efter afdøde Boelsmand Sibbe Sibbesen i Overskov ved Iller, Catharina Maria, født Henningsen, der siden sin Ægtemands Død har siddet i uskiftet bo med sine 3 umyndige børn, nemlig: Philip Ernst, 17 Aar, Hans Peter, 15 Aar, og Ellen Dorothea, 12 Aar gammel, med Værge har erklæret at ville skride til andet Ægteskab, er på Grund af Børnenes Umyndighed Boets retslige Behanding bleven nødvendig. Som Følge heraf er der bleven foretaget d. 13de Oct. d.a. Inventaring og Taxation af Boet, og er der til sammes Regulering bleven ansat Termin til idag. Samtlige Arvinger, nemlig: Enken Catharina Maria Sibbesen med Værge samt boelsmand Christian Sibbesen i Gammelgab og Parcellist Philip Sibbesen af 7

8 Laigaardskov, som Formynder for de nævnte to umyndige Børn, ere resp. per subsidiales tilsagte og mødte. Den Afdøde har den 21. Mai f.a. med sin kone, nuværende Enke Catharina Maria, oprettet et Testamente, hvori blandt andet bestemmes følgende af Testatoren: 3. Naar vor Søn tager imod Boelstedet som sin Eiendom, da skal han give for dette med sit fulde Beslag den Summa 1500 Rdlr. eller 2400 Rbd. Sølvmønt, hvoraf hans Broder Hans Peter Sibbesen skal have de 700 Rdlr. Cour. eller 1120 Rbd. Sølvmønt og hans Moder og hans Sødster Ellen Dorothea Sibbesen de 800 Rdlr. Cour. eller 1280 Rbd. S.M. til lige deling. 4. Desuden skal han udrede til Udstyr til hans Broder Hans Peter, naar denne kommer til Brød: 1 poleret Skatul med skab af Egetræ, 1 Kiste, 1 Skriin, 6 Stole og 1 Lænestol, og til hans Sødster Ellen Dorothea ligeledes til Udstyr, naar hun kommer til Brød: 1 ung Hest eller 40 Rdlr. Cour. og 1 Ko, som hun selv kan udvælge sig samt 1 poleret Skatul med skab af Egetræ, 2 Kister, 1 Skrin, 1 poleret Komode, 6 Stole, 1 Lænestol, 1 Hjørnestol og 10 Rdlr. Cour. eller 16 Rbd. til Kobbertøi. 5. Ligeledes skal der til vor Søn Hans Peter udleveres: 1 Seng og til vor Datter Ellen Dorothea: 3 Senge, naar de kommer til Brød. Disse Senge skulde jeg, deres Moder Catharina Maria, født Henningsen, udrede til dem, hvis jeg til den Tid skulde være ilive, men er jeg død til den Tid, da skal Sønnen, som er i besiddelse af Boelstedet, udrede dem. Dette Testamente er bleven forsynet den 7. Marts 1854 med den allerhøieste Confirmation under Forbehold, at Vedkommendes Rettigheder, som derved muligen maatte være tilsidesatte, skal forbeholdes, i Særdeleshed Pligtdelen og Fæstearvingens Ret. Paa Grund af denne Bestemmelse er det bleven fornødent, at inventere og taxere Boet, hvilket har givet følgende Resultat efter det fremlagte, under 13. f.m. foretagne Inventerings og Taxeringsinstrument. II. Activorum a. Mobilier samt Senge, Sølvtøi pp. Rbd. Mk. Sk. vurderet i alt b. Beslag i alt c. Udsæd

9 Rbd. Mk. Sk. d. Bygningerne e. Fæstejordene f. Og g. Pengedocumenter, nemlig: en Vexel fra Christian Uldrichsen i Smøl d.d. 20. Aug 1843 = 53 Rdb. 32 Sk. samt Renter til 3½ p.c. fra 20. Aug til 25. Nov. D.A., altsaa 1 Aar og 3 Maaneder en hypothecerisk Vexel fra G. Koshov i Broager d.d. 7. Jan paa samt Renter til 4 p.ct. fra 7. Jan til Dags Dato, er 10 Md. og 18 Dage en Vexel fra Andreas Asmussen i Smøl den 4. April 1832 paa samt Renter til 4 p.ct. fra April til Dags Dato i alt 7 Md. 21 Dage en Vexel af Christian Jessen i Gammelgab d.d. 14. April 1854 oprinde- lig lydende paa 26 Rbd. 64 Sk., men hvoraf suc- cessive er betalt 16 Rbd. 77 Sk., saa den herefter skyldes 9 Rbd. 83 Sk. samt Renter til 4 p.ct. fra Ud- stedelse til Dags Dato Summa Activorum Rbd. 0 Mk. 49 Sk. 9

10 Rbd. Mk. Sk. II. Passiverne: a. Til Ungkarl Peter Sibbesen i Overskov skyldes hans Arvedeel fra den Afdødes Boelsted ifølge Skiftebrev efter afdøde Philip Sibbesen i Overskov af 14. Febr Rbd. 48 Sk. samt Renter til 3½ p.ct. fra 1. Mai til Dags Dato b. Ifølge Vexel til Philip Sibbesen i Laigaardskov samt renter til 3½ p.ct. fra 1. Mai til Dato c. Til Peter Sibbesen i O- verskov et Laan af hvoraf ingen Renter betales. d. Den Afdøde var Formynder for den umyndige Henning Henningsen af Nix og findes hans Formynderskab sidst opgjort den 12. Dec Herefter skyldte den Afdøde i Capital. som indestaar i hans Sted resp og tilsammen 351 Rbd. 3 Sk. og i Rente samt Cassebeholdning efter opgjort Regning til Dags Dato Summa Passiverne Rbd. 0 Mk. 29 Sk. Hertil kommer nu Rettens Gebyr og Udlæg indtil Skiftet ifølge spcificerede regninger: for Inventeringen: 10

11 Transport: Rbd. 0 Mk. 29 Sk. til Herredsfogderiet 97 Rbd. 32 Sk. Actuariatet Sandemanden Retsbudet Summa Summarum Rbd. 0 Mk. 28 Sk. Eftersom Fæstejordene blive udenfor Delingen, saa fradrages fra Activernes Beløb Rbd. 0 Mk. 49 Sk. Landeriernes Taxationssum med og forbliver herefter Resten Rbd. 0 Mk. 49 Sk. Da imidlertid Fæstestedet bør overtage den forholdsmæssige Andeel af Boets samtlige Udgjæld, og denne, som anført andrager 1.200Rbd. 28 Sk. saa vil herefter Fæstejorderne i Forbehold af 1200 Rbd. 28/96 gange 3720 Rbd Rbd. 49/96 Sk. komme til at overtage en Gjæld af og bliver saaledes den Deel af Gjæld, som vedkommer Boet hvilken giver et Overskud af Rbd. 0 Mk. 44 Sk. Heraf fradrages endvidere: Skiftegebyrerne, nemlig: a. til Herredsfogderiet 29 Rbd. 3 Sk. b. Actuariatet c. Retsbudet Rbd. 12 Sk. Stempel Penge til Skifteacten 1 Cl.No forbliver Rbd. 0 Mk. 64 Sk. Heraf tager Enken sin Arvepart, der efter Testamentets Bestemmelse, efter Fradrag af de Udstyrsgjenstande, som eventualiter skal udredes af hende, nemlig for 4 Senge, 11

12 Transport Rbd. 0 Mk. 64 Sk. som ere vurderede tilsammen til 160 Rbd. udgjør Naar nu af denne Rest af Rbd. 0 Mk. 64 Sk. udredes Halvprocentskatten til den kongelige Kasse med saa bliver Boets rene Overskud Rbd. 0 Mk. 45 Sk. hvilket Beløb kommer til Deling for Børnene saaledes, at den ældste Søn Philip Eernst heraf tilfalder hans Arvepart med 2/5, er 1,360 Rbd. 94 4/5 Sk. Sønnen Hans Peter ligeledes 2/ /5 - og Datteren Ellen Dorothea hendes Arvepart med 1/ /5 - hvilket udfylder Delingssummen Rbd. 45 Sk. Da mu efter Arveladerens Testamente bestemmes, at: 1. Sønnen Hans Peter incl. de ham tilsikkrede Udstyrsager, som ifølge Overeenskomst mellem Arvingerne og Retten ansættes til en Værdi af 116 Rbd. 38 Sk. skal tilfalde en Arvedeel af og 2. Datteren Ellen Dorothea de hende ligeledes tiltænkte Udstyrgjenstande, som efter Overeenskomst antages til en Værdi af en Arvedeel af hvorimod Sønnen Hans Peters lovlige Pligtdeel ikkun vilde andrage 440 Rbd. 35 Sk. og Datteren Ellen Dorothea

13 saa følger heraf, at begge ifølge Arveladerens Testamente ikke ere blevne forurettede i deres Pligtdeel. Da nu ligeledes den ældste Søn ifølge Testamentet i sin Tid skal overtage hele boet, hvis rene Beløb efter nærværende Skifteforretning andrager Rbd. 0 Mk. 45 Sk. og saa heraf skal udrede sin Moders Arveportion d.d. d.d. med 480 Rbd. 0 Sk. Sønnen Hans Peters Arvedeel med og Datteren Ellen Dorotheas Arvepart med tilsammen saa bliver der for den ældste Søns Philip Ernsts Vedkommende et Overskud af 715 Rbd. 0 Mk. 65 Sk. som overstiger den ham tilkommende Pligt deel af 440 Rbd. 0 Mk. 35 Sk. med 275 Rbd. 0 Mk. 30 Sk. Skifteretten kommer herefter til det Resultat, at ingen af de umyndige Børn ere blevne forkortede i deres Arvedele ved Testamentet, og da ved sammes Disposition den ældste Søn Philip Ernst i Henseende til hans Ret, som Fæstearving, heller ikke er traadt for nær, saa vil dermed Testamentet træde i fuld Kraft. Derimod skjønnes, at de i Testamentets paragraf 1 og 6 indeholdte Bestemmelser, nemlig: at Enken skal have Ret til at blive i Boelstedets Besiddelse, indtil hendes ældste Søn Philip Ernst har fyldt sit 27de Aar, og: at Sønnen Hans Peter, eller Datteren Ellen Dorothea, skal have Tilhold til Boelstedet saaledes, at deres Arveparter ikke udbetales dem, ikke kan bringes i Overeensstemmelse med Fæstearvingens Ret i den allerhøieste Confirmation reserverede Ret, samt den de øvrige Børn reserverede Pligtdeel, og at altsaa disse i Testamentet opførte Dispositioner maatte ansees som bortfaldende. Den ældste Søn Philip Ernst overtager som Fæstearving foruden sin Arvepart Fæstelanderierne, saasnart han vil have opnaaet sit Myndighedsalder, 13

14 til hvilken Tid Stedet med den samtlige Indbo overlades i Sættebesiddelse til hans Moder Catharina Maria Sibbesen og hendes nuværende Forlovede Peter Andreas Sibbesen, med hvilken der i sin Tid skal oprettes en formelig Sættecontract. De enkelte Arvedele blive indtil videre indestaaende i Stedet, og forrentes med 4 p.ct. fra den Tid at Vedkommende ville have opnaaet deres Myndighedsalder. Desforuden forpligter den ældste Søn sig til at yde baade sim Moder og sin tilkommende Stedfader den Aftægt, som bestemmes i Testamentet, og hvorover det Fornødne vil bemærkes og bestemmes i den oprettende Sættecontract. Efterat saaledes Skiftet er bleven foretaget, og de tilstedeværende Arvinger resp. paa egne og de Umyndiges Vegne have erklæret, at de Intet have at indvende imod Skifteforretningens Rigtighed, og Enken med sin Forlovede Brudgom ved Boets foreløbige Overdragelse have forpligtet sig til at udrede samtlige ved dette Skifte opstaaende Omkostninger, samt de kongelige skatter, saasom ogsaa at forrente og eventuel at udbetale den paa Stedet hvilende Gjæld, er hermed Skifteacten, som skal indprotocolleres i Boelstedet, sluttet og af Vedkommende ved Underskrift bekræftet. Catharina Maria Sibbesen født Henningsen med paaholdt Pen. F. Gerstenberg. Hans Christian Hansen Jens Alxandersen. Philip Sibbesen Hans Petersen. Christian Sibbesen Til Bekræftelse: Peter Andresen Sibbesen. Hansen. I 1855 fik Cathrina Maria Henningsen og hendes anden mand, Peter Andresen Sibbesen, gården i sættebesiddelse. (I Sønderjylland nedarvedes arvefæste- og selvejergårde som regel til den ældste søn, der måtte udbetale en affindelse til sine søskende. Var han ikke myndig, overtoges ejendommen almindeligvis af sættegårdsmanden eller sættemanden, dvs. moderens anden mand. Når arvetageren opnåede myndighedsalderen, måtte sættegårdsmanden opgive ejendommen mod aftægt). Sættekontrakten lyder således: 1. De nævnte Formyndere, Boelsmand Christian Sibbesen i Gammelgab og Parcellist Philip Sibbesen af Laigaardskov, overdrage herved i bemeldte deres Egenskab det deres Myndling efter dennes afdøde Fader Sibbe Sibbesen i Arv tilfaldne, i Overskov ved Iller beliggende, og ifølge Overladelsescontract af 14

15 14. Febr erhvervede Fæsteboelsted, i Bygninger vurderede til Rdlr. med Alt, hvad deri er jord=, Muur= og nagelfast og samtlige Landerier vurderede til Rdlr., altsaa den hele Eiendom til en Værdi af Rdlr., med alle dermed forbundne Friheder og Rettigheder, men ogsaa Byrder og Afgifter, ikke mindre med den lagte Vintersæd, den forhaandenværende Gjødning, kort sagt med det Hele, Stedet vedkommende Beslag og Inventarium, saaledes som dette ved Inventeringsforretningen af 13. Novbr er bleven opført og vurderet, til den Umyndiges Moder Catharina Maria, født Henningsen, og hendes nuværende Ægtemand, Peter Andreas Sibbesen, i tre paa hinanden følgende Aar, nemlig fra 1ste Mai 1855 til 1ste Mai 1858, i sættebesiddelse paa den Maade, at de i dette Tidsrum skulle overtage de inventerede Bygninger og øvrige Løsøre saavelsom Landerierne til skikkelig og husholdersk Afbenyttelse, dog uden at have Tilladelse til, af de nævnte Gjenstande enten at pantsætte eller at sælge noget, men at de meget mere skulle være pligtige til at vedligeholde og conservere Alting paa bedste Maade, til hvilket Øiemed Formynderne aarligen have at holde Tilsyn med Sættebesidderne. 2. Sættebesidderne skulle være pligtig til i Løbet af Sætteaarene ikke alene at betale og svare de paa Stedet hvilende offentlige Skatter og Byrder, og at forrente og eventualiteter at udbetale den paa Stedet hvilende Gjæld, men de skulle og i det hele taget i den ovennævnte Tid yde og svare, hvad af det dem overdragne Fæsteboelsted med Tilliggende er at yder og svare til Alle og Enhver. 3. Sættebesidderne skulle fremdeles vedligeholde Bygningerne og Inventariet i god og forsvarlig Stand, de skule afbenytte Jorderne paa en huusholdersk Maade, og i Henseende til Driften rette sig efter Egnens og især Naboskik. Indhegningen skal vedligeholdes og muligvis forbedres, ogsaa herover have Formynderne at vaage og om saadant skulde behøves, at anholde Sættebesidderne til at henholde sig muligviis opdagede Utilbørligheder. 4. Desuden skulle Sættebesidderne sørge for den umyndige Hans Peter Sibbesens og Ellen Dorothea Sibbesens Opdragelse, og forsyne dem forsvarligt med Klæder og Sko, Spise og Drikke og fornødent Tilsyn og Pleie, samt Underviisning og Skolegang indtil de ere confirmerede. 5. Skulde i Sætteaarenes Løb opstaa Skade paa Bygningerne og Inventarium ved Ulykkestilfælde, da vilde den være at afholde af Stedets Arving, naar Skade 15

16 hidrører fra en Naturbegivenhed f.e. Veir og Vind. Opstod derimod en saadan Skade ved Sættebesiddernes eller deres Tyendes bevislige Uforsigtighed, da ville disse selvfølgelig være pligtige til Erstatning. 6. Efter afløbne Sætteaar aflevere Sættebesidderne alle ifølge denne Contract og Inventariets Indhold overtagne Gjenstande til Stedets Arving Philip Ernst Sibbesen eller dennes Arvinger, hvorhos de kunne forvente, at en Forbedring af Inventariet ligesaavel vil blive dem godtgjort, som de have at betale og erstatte en mulig Forringelse. 7. Efter fuldført Aflevering til Arvingen, som skeer paa dennes Bekostning, love Formynderne, under Forbehold af Amthusets Approbering, at der ydes til de fratrædede Sættefolk, saalænge de begge ere i Live, i Overeensstemmelse med det mellem afdøde Sibbe Sibbesen og hans Kone Cathar. Maria under 21. Mai 1853 oprettede og den 7. Marts 1854 Allerhøiest confirmerede Testamente, og i Henhold til en tidligere Aftægtscontract af 14de Febr følgende af Sandemændene til en Capitalværdi af 880 Rdlr. vurderet Aftægt: a, fri Bolig i den forhaanden værende Aftægtsbolig, som af Boelsbesidderne holdes ved lige, og fri Brug af et Sønden og østen ved Aftægtsboligen beliggende Stykke Havejord og aarlig til Haven 4 Læs Gjædning, Frugten af 7 Æbletræer, som staa nærmest Aftægtshuset, og Frugten af 2 Kirsebærtræer i Øster Enden af Boelbesidderens Have, ligeledes Frihed til efter Behag at plukke og opsamle Blommer og Pærer i Boelbesidderens Have. b, en Ko, som tages af Boelbesidderens Køer frit i Foder og Græs, og hvilken aftægtsfolkene have Frihed til at ombytte, naar de synes, aarlig i Septbr. Maaned 1 Lispund Smør, 2 Faar med Lam frit i Foder og Græs. Skulde Aftægtsfolkene faa i sinde, ikke at benytte en Ko, saa leveres dem fra 12te Mai til 12te Novbr. daglig 3 Kander nymalket Melk og ugentlig 4 Kander suur Melk; fra 12te Novbr, til 1ste Januar daglig 2 Kander nymalket Melk; fra 1ste Januar til 12te Mai daglig 1 Kande nymalket Melk og suur Melk til Fornødenhed; fra 12te Mai til den 12te Novbr. ugentlig 3 Pund Smør og fra den 12te Novbr. til den 12te Mai ugentlig 2 Pund Smør. c, aarligen imellem Juul og Kyndelmisse 3 Tønder Rug, 2 Tdr. Byg, 1 Td. Malt, 3 Tdr. Boghvede, ½ Tønde Havre, 2 Skp. Havregryn, 1 Skjep gule Kogærter, 2 Skp. Salt, 16 Pund Lys, 4 Pund Humle, en sød Ost til 10 Pund og ½ Tønde Kartofler. d, aarlig 1 fedt Sviin hagenreen, i det mindste af 12 Lispunds Vægt, 4 fede 16

17 Gæs med Fjerene efter Aftægtsfolkenes fri Valg; en 2-aarig Vædder med Ulden, som holdes paa Græs ved Køerne, 4 Lispund reenskaget Hør, hvert Fjerdingaar 60 Hønse Æg, aarlig 1400 strøgne Tørv fra Vesteregnen, 2800 strøgne Tørv fra denne Egn, 1 Favn Brændetræ, 6 Læs Struk af Stedets Skov, 3 Læs Gulvsand og hvert Fjerdingaar 4 Rdlr. e, I øvrigt nyde Aftægtsfolkene frit Kjøren og Riden, kun ikke i den travle Pløie og Høstetid, undtagen i Nødstilfælde, fri Korntørren, Maien, Bagen, Bruen, Bygen og Blegen, fri Brug af 2 Stolestade i Broager Kirke og i Alderdomsdage og Sygdomstilfælde den fornødne Røgt og Pleie. Desforuden er Boelsbesidderen forpligtet til at lade Aftægtskoen malke for Aftægtsfolkene, at bringe dem Melken i Huset, at grave og beskikke dem Haven efter deres Anviisning, at kløve deres Brænde og lade det tilbørlig opsætte. Skulde Aftægtsforlkene om kortere eller længere Tid faae i sinde, at forlade Aftægtsboligen og drage andetsteds hen, saa følger det foranstaaende beskrevne Aftægt dem med Undtagelse af Boligen, Haven, Træfrugten, Koen, Smørret, Korntørren, Malen, Bagen, Bruen, Vasken, Bygen og Blegen, Riden og Kjøren, Røgt og Pleie, alt andet beholde Aftægtsfolkene ukortet og skal leveres dem til behørig Tid, naar de forblive i Broager Sogn, men tage de Ophold udenfor Sognet, saa skulle de selv lade det afhente. Aftægtsfolkene have frihed til at vende tilbage igjen til Aftægtsboligen, naar de derom gjør Anmeldelse ½ Aar i forveien. I den Tid Aftægtsfolkene ikke beboe Aftægtsboligen, er Boelsbesidderen forpligtet til at betale dem halvaarig 8 Rdlr. Naar een af Aftægtsfolkene afgaaer ved Døden, saa forblive Bestemmelserne med Hensyn til Boligen, Haven, Frugttræerne, Brændsel, Lys, Vædderen, Riden og Kjøren uforandrede, hvorimod af alle øvrige Ydelser det halve bortfalde. Naar Aftægtsfolkene ere afgaaede ved Døden, er Boelbesidderen forpligtet til at lade dem christsømmelig begrave. 8. Da det Halve af den forestaaende beskrevne Aftægt fortiden svares til Fæstearvingens Bedstemoder, Enken efter Boelsmand Philip Sibbesen, Margretha Marie Sibbesen, født Jensen, saa kunne Sættefolkene først efter dennes Død gjøre Krav paa den fulde Aftægt og nyde saa længe kun den Deel af Aftægten, som ikke svares til den nævnte Enke. 9. Fæstebrevet søges og løses ufortøvet af Formynderne paa den Umyndiges Vegne, der ogsaa svarer 1 p.ct. Skatten af Landeriernes og Bygningernes Værdi: 17

18 dog have Sættefolkene foreløbig at udrede disse Omkostninger, der ville blive dem tilbagebetalte af Arvingen, naar denne til sin Tid igjen overtager Stedet, derimod have de ingen Krav paa Godtgjørelse med Hensyn til Sættecontractens Omkostninger. Til Vitterlighed og Bekræftelse have Contrahenterne respective som Formyndere, for dem og deres Arvinger under Pantsættelse af Gods og Bohave og frasigende sig alle mulige Udflugter og Indvendinger, navnlig denne, at der skulde være noget andet aftalt, end her beskrevet staaer, og aat en almindelig Frasigelse intet gjelder, naar ikke en særegn er gaaet forud, med Protocollationstilstedelse egenhændigen underskrevet denne Contract efter skeet Forelæsning. Skeet Broager den 14de Mai F. v. Gerstenberg. Christian Sibbesen. Philip Sibbesen. J. Alexandersen. Catharina Maria Sibbesen, født Henningsen, med paaholdt Pen. Hans Petersen. Peter Andresen Sibbesen. Efter sættebesiddelsens udløb overtog den ældste søn, Philip Ernst Sibbesen, gården. I Større danske landbrug, 1935, fortælles om Overskov bl.a.: Art. 7 af Iller, samlet Areal 43 ha, deraf 41,2 Ager, 1 Skov og 0,8 Have og Gaardsplads. Overskov ligger ca. 700 m Sydøst for Iller By ved Vejen efter Busholm; Jorderne, der er samlet om Gaarden, bestaar overvejende af Lermuld paa Lerunderlag, en mindre Del af Sandmuld. Terrænet er jævnt, Kultur og Gødningskraft god, Jorden er drænet og nymerglet. Skovens Bevoksning er Gærdsel. Jorden dyrkes i almindelig Vekseldrift; af Kunstgødning anvendes aarlig ca. 75 Sække Superf., 50 Kalig. og 50 Sække Kvælstofg. Kvægbesætningen, der bestaar af 30 Malkekøer, 1 Tyr og 20 Stkr. Ungkreaturer, er dels af Korthorns-, dels af rød dansk Malkerace, den fornyes ved eget Tillæg med Indkøb af Tyre, Køerne græsser i Løsdrift; den gennemsnitlige Mælkeydelse pr. Ko er ca kg aarlig, der malkes med Maskine (Manus), og Mælken leveres til Broager Andelsmejeri. Der holdes som Regel 5 Arbejdsheste af let Race, og der tillægges alm. 1-2 Føl om Aaret, endvidere indkøbes nogle Føl og Plage, idet der aarlig opdrættes og sælges en Del Rideheste. Svinebesætningen er for Tiden 20 Tillægssøer, der er tidligere leveret Slagterisvin om Aaret, Gaarden er nu tildelt 75 Svinekort. Fjerkræholdet er ca. 150 Høns. 18

19 Overskov har grundmurede, hvidpudsede, velholdte Bygninger. Hovedbygningen, der ligger mod Øst til den kønne Have, har Frontspids til denne og Tag af Cementsten; den rummer en god Bolig. Af Avlsbygningerne, som overvejende har Tag af Pandeplader, er der i de 3 sammenbyggede Hovedlænger Heste- og Kostald i den nordlige Sidelænge, Lade samt Rum til forskelligt i den sydlige og Lade i Længen mod Vest; desuden Syd for Hovedbygningen er Svinestald, der er tækket med Tegl, ligesom en Længe mod Nord for og som rummer Bryggers og Brændehus, og Vest for denne et Hønsehus, bygget som Halvtag. Der er murede Hvælvinger og Jernbjælker i Staldene, og der hører et Hus til Ejendommen. Fotoudsnit af sættekontrakten 19

20 Philip Ernst Sibbesen 4 der er opkaldt efter sin mors første mand, er født d. 3. august 1760 i Overskov i Iller, Broager Sogn, og han døde d. 23. oktober 1834 samme sted og blev begravet d. 27. oktober. Han blev trolovet d. 2. juli 1786 og gift første gang d. 27. juli samme år i Broager med Ellen Dorthe Petersdatter Schmidt 5 Forlovere var bolsmændene Christian Schmidt i Gammelgab og Jørgen Nissen i Stenderup. Trolovelser kendtes allerede i middelalderen og var en ægteskabsstiftende handling. Efterhånden fik den kirkelige vielse dog større og større betydning, og ved ordinans af 19. juni 1582 bestemtes det, at et ægteskab skulle fuldbyrdes af præsten. Før den kirkelige vielse blev foretaget, skulle der dog finde trolovelse sted i overværelse af præsten og 5 andre personer. En sådan trolovelse var forpligtende for begge parter og kunne kun ophæves efter kongelig bevilling. Efter loven skulle præsterne alvorligen forbyde de trolovede personer at søge seng sammen, førend de i kirken retteligen blive samlede, men blandt almuen overholdt man ikke denne lovbestemmelse, idet man bibeholdt den gamle opfattelse af trolovelsen som den egentlige ægteskabsstiftende handling. I året 1799 blev trolovelser helt afskaffet ved kongelig reskript af 4. januar, men trolovelsesskikken fortsatte dog - uden at være ægteskabsstiftende - og er i vore dage afløst af forlovelsen. Som et ydre tegn på trolovelse bar den trolovede i hvert fald hvis det var en mere fornem person en fingerring af guld, der blev anbragt på fjerde finger, " hi vise mestre og læger skriver, at der ganger en åre fra hjertet op til den fjerde finger. Ellen Dorthe Petersdatter Schmidt er født d. 9. oktober 1763 i Gammelgab, Broager Sogn, og hun døde d. 12. april 1805 i Overskov og blev begravet d. 17. april. Philip Ernst Sibbesen blev gift anden gang d. 30. august 1811 i Broager med Margrethe Maria Jensen. Hun er født d. 14. marts 1784 i Skelde, Broager Sogn, som datter af kådner Christen Jensen og hustru Maren Antoni, og hun døde d. 23. maj 1861 i Overskov og blev begravet d. 27. maj. Philip Ernst Sibbesen overtog i 1786 efter sin mor Overskov og denne 20

21 drev han indtil sin død, hvorefter den ældste søn, Sibbe Andresen Philipsen Sibbesen, overtog den. Hans Henningsen 6 er født d. 14. august 1768 i Nejs, Broager Sogn, og han døde d. 1. november 1831 samme sted og blev begravet d. 4. november. Han blev gift første gang d. 6. juli 1798 i Broager med Cecilie Jessen 7 Hun er født i november 1773 i Skelde, Broager Sogn, men hendes dåb ses ikke indført i kirkebogen; hun døde d. 4. april 1803 i Nejs og blev begravet d. 7. april. Hans Henningsen blev gift anden gang d. 11. august 1804 i Broager med Anne Andersen. Hun er født d. 6. oktober 1783 i Tumbøl, Felsted Sogn, som datter af bolsmand Anders Asmussen og hustru Marine, og hun døde d. 12. a- pril 1822 i Nejs og blev begravet d. 17. april. Hans Henningsen overtog 1798 efter sin far fødegården i Nejs, og denne drev han i en årrække, hvorefter han oplod den for sønnen Henning og gik på aftægt hos denne. 21

22 Sibbe Andresen 8 er født d. 13. juli 1727 i Mølmark, Broager Sogn, og han døde d. 20. januar 1779 i Overskov i Iller, Broager Sogn, og blev begravet d. 24. januar. Han blev gift d. 8. juli 1759 i Broager med Sille Jürgensdatter Hansen 9 Hun er født d. 20. juni 1723 i Gammelgab, Broager Sogn, og hun døde d. 1. januar 1798 i Overskov og blev begravet d. 5. januar. Hun blev gift første gang d. 25. juli 1756 i Broager med Philip Ernst Christensen. Han er født d. 17. april 1708 i Skelde, Broager Sogn, som søn af Christen Petersen, og han døde d. 15. oktober 1758 i Overskov. Sibbe Andresen overtog ved sit giftermål med Sille Jürgensdatter Hansen dennes første mands fradøde gård, Overskov i Iller, og denne drev han indtil sin død, hvorefter sønnen, Philip Ernst Sibbesen, overtog den Peter Petersen Schmidt 10 er født d. 2. februar 1727 i Gammelgab, Broager Sogn, og han døde d. 28. november 1791 samme sed og blev begravet d. 4. december. Peter Petersen Schmidt blev gift første gang d. 15. juli 1759 i Broager med Trincke Nisdatter Jürgensen 11 Hun er født d. 24. juli 1731 i Stenderup, Nybøl Sogn, og hun døde d. 1. november 1765 i Gammelgab. Peter Petersen Schmidt blev gift anden gang d. 29. juni 1766 i Broager med Anna Petersen. Hun er født d. 11. april 1746 i Skelde som datter af bolsmand Peter Rasmussen og hustru Metta, og hun døde d. 12. august 1822 i Mølmark. Hun blev gift anden gang med bolsmand Lorentz Andersen i Mølmark. Peter Petersen Schmidt var gårdmand i Gammelgab. 22

23 Henning Petersen 12 er født ca. 1736, men ikke i Broager Sogn, hvortil forældrene må være flyttede efter hans fødsel. Han døde d. 26. januar 1823 i Nejs, Broager Sogn, og blev begravet d. 2. februar. Han blev gift d. 14. september 1766 i Broager med Margaretha Hansdatter 13 eller Marie Hansdatter, som hun er indført ved fødselen. Hun er født d. 26. januar 1734 i Broager, og hun døde d. 11. august 1796 i Nejs og blev begravet d. 14. august. Henning Petersen var besidder af den ejendom i Nejs, som sønnen Hans overtog Christen Jessen (Bondesen) 14 er født d. 20. juli 1740 i Broager, og han døde d. 14. september 1795 i Skelde, Broager Sogn, og blev begravet d. 17. september. Han blev gift d. 11. juli 1773 i Broager med Cathrine Marie Petersdatter 15 Hun er født d. 3. juni 1743 i Skelde, og hun døde d. 6. marts 1800 samme sted og blev begravet d. 11. marts. Christen Jessen (Bondesen) overtog hustruens fødegård og fik tilnavnet Bondesen efter sin svigerfar. Christen Jessen (Bondesen)benævnes i Broager Kirkebog Kirche Juraten (formodentlig noget i retning af kirkeværge), men dette passer ikke så godt sammen med, hvad der i øvrigt fortælles om ham, idet det berettes, at han var gerrig og nærsom i alle forhold. Således påstodes det, at da alle markerne m.v. blev opmålt i anledning af udstykningen, gik han om natten ud og flyttede de udsatte markskel. Men straffen udeblev ikke. Efter sin død måtte han gå igen, indtil præsten fik ham manet ned i engen ved skoven, hvor kyndige folk har kunnet påvise stedet, hvor han måtte ned. Han døde, kun 55 år gammel, i 1795, og enken drev så gården videre til 23

24 omkring århundredskiftet, hvor sønnen, Peter Jessen, kaldet Bondesen, overtog gården ved myndighedsalderen. Han passede imidlertid slet ikke sin gård, men rejste flot kørende ud med kone og børn og lod det hele passe sig selv hjemme. Han var en stærk svire- og spillebror, som var ligeglad med gården og dens drift, hvorfor det naturligvis måtte ende galt. Lån, veksler og indførelser i ejendommen hørte til dagens orden hans folio i skyld- og panteprotokollen havde til sidst 12 gældsposter indført til en samlet sum af ca rbd., hvilket var mange penge dengang således at han for at skaffe dækning måtte sælge ud af sin ejendom. Efter ansøgning fik han i 1812 tilladelse til ved auktion at bortsælge 6 parceller, hvilket skete d. 7. april Han solgte 4 tønder kaldet Kirsebærtoft til Nic. Thomsen (nu Tølle) og 3 små parceller i Stenriffel på hver 1-2 tdr. ld., samt to parcelsteder på hver 6 tdr. land. (De sidste til sin bror og til Christian Jensen). Dette hjalp noget på de slunkne finanser. Men det var i det lange løb ikke nok. Han fortsatte i det engang givne spor indtil da det ikke gik længere. Han blev erklæret fallit, og kreditorerne overtog gårdens stamparcel på 28 tdr. land. Hovedkreditorerne var Mats Lorenzen og J.G. Kusch, Sønderborg, men disse søgte hurtigst muligt at få gården afhændet. Det lykkedes at finde en køber i bolsmand Andreas Andersen, Midtballe, som i 1836 overtog gården og i 1840 flyttede den ned til Vandstedbæk. (Aug. Korse: Broagerlands Historie, 1951) 24

25 Andres Sibbesen 16 der boede i Mølmark, Broager Sogn, er født før 1695, da Broager Sogns kirkebøger begynder, og han døde 17. juni 1728 i Mølmark. Han blev gift d. 11. november 1725 i Broager med Mette Hansdatter 17 der døde d. 19. maj 1768 i Iller, Broager Sogn. Mette Hansdatter blev gift anden gang d. 9. januar 1729 i Broager med Jürgen Jessen, som døde d. 28. marts 1766 i Iller. Jürgen Hansen 18 døde 1727 i Gammelgab, Broager Sogn, og blev begravet d. 12. oktober. Han blev gift d. 2. august 1716 i Broager med Maren Christensdatter 19 der døde d. 11. april 1756 i Gammelgab. Maren Christensdatter blev gift anden gang d. 18. juli 1728 i Broager med Christen Mickelsen, som døde d. 4. oktober 1750 i Gammelgab. Peter Christensen Schmidt 20 døde d. 24. oktober 1762 i Gammelgab, Broager Sogn. Han blev gift d. 8. januar 1719 i Broager med Margrethe Christensdatter 21 der døde d. 29. august 1762 i Gammelgab. 25

26 Nis Jürgensen 22 er født 1706 i Stenderup, Nybøl Sogn, og han døde 1762 samme sted og blev begravet d. 20. juni. Han blev døbt d. 29. august 1706, men der nævnes ingen faddere. Nis Jürgensen blev gift d. 9. juli 1730 i Nybøl med Ellen Christensdatter 23 Hun er født 1704 i Stenderup, og hun døde d. 1. maj 1783 samme sted og blev begravet d. 7. maj. Peter Petersen Schmidt 24 er født ca i Skelderup, Egen Sogn, hvis kirkebøger først begynder 1734, og han døde d. 29. april 1790 i Dynt, vistnok hos sønnen Peter Petersen Schmidt, og blev begravet d. 2. maj. Han var gift med Christina Jessen 25 der døde d. 17. juli 1777 i Skelde, Broager Sogn, og blev begravet d. 20. juli. Peter Petersen Schmidt var kådner i Skelde. Hans Hansen 26 i Broager blev gift d. 8. juli 1731 i Broager med Gunder Petersdatter 27 der var enke efter Peter Christensen, som døde d. 24. maj 1730 i Broager. Gunder Petersdatter døde d. 12. januar 1778 i Broager og blev begravet d. 18. januar. 26

27 Jes Christensen 28 døde d. 23. januar 1852 i Broager. Han blev gift d. 30. oktober 1729 i Broager med Maren Hansdatter 29 der døde d. 25. december 1754 i Broager. Maren Hansdatter blev gift anden gang d. 30. juli 1752 i Broager med Philip Ernst Christensen, der efter hendes død, som tidligere omtalt giftede sig anden gang d. 25. juli 1756 i Broager med Sille Jürgensdatter Hansen (ane nr. 9). Peter Bondesen 30 er født d. 11. august 1707 i Skelde, Broager Sogn, og han døde d. 18. april 1791 som aftægtsmand samme sted og blev begravet d. 21. april. Han blev gift første gang d. 8. januar 1736 i Broager med Anna Lorentzdatter. Hun er født d. 30. marts 1709 i Skelde, og hun døde d. 14. september 1738 samme sted. Peder Bondesen blev gift anden gang d. 28. juni 1739 i Broager med Sille Jürgensdatter Lassen 31 Hun er født ca i Skelde, og hun døde d. 29. januar 1780 samme sted og blev begravet d. 6. februar. Peter Bondesen overtog efter sin far fødegården, og denne drev han en årrække, hvorefter han oplod den til svigersønnen, Christen Jessen (Bondesen). Peter Bondesen var tillige sandemand. Ved jyske lov skulle der i hvert herred være 8 sandemænd, som udnævntes for livstid af kongen, og til hvem afgørelsen af en række grovere sager var henlagt, for så vidt som de i sagen afgav en udtalelse - tov - som tinget lagde til grund for dommen. Den danske lov indførte sandemænd i hele landet, men de forsvandt vistnok de fleste steder i løbet af kort tid. 27

28 Sibbe Andersen 32 døde d. 6. juli 1709 i Mølmark, Broager Sogn. Han var gift med Kirsten Hansen 33 der døde d. 18. april 1728 i Mølmark. Christen Schmidt 34 døde d. 9. september 1729 i Gammelgab, Broager Sogn. Jürgen Nissen 44 døde 1729 i Stenderup, Nybøl Sogn, og blev begravet d. 4. december. Han blev gift d. 9. november 1704 i Nybøl med Kathrine Christensdatter 45 Hun er født d. 28. juli 1665 i Nybøl, og hun døde 1729 i Stenderup og blev begravet d. 6. november, kun 1 måned før sin mand. Christen Nissen 46 blev gift d. 25. oktober 1696 i Nybøl med Marina Jensdatter 47 Hun er født d. 15. september 1677 i Stenderup, Nybøl Sogn, og hun døde 1750 samme sted og blev begravet d. 26. april. 28

29 Peter Petersen 48 der var indsidder i Skelderup, Egen sogn, var gift med Maren N.N. 49 Bunde Hansen 60 der var bolsmand i Skelde, Broager Sogn, døde d. 2. februar 1731 samme sted. Han blev gift d. 25. oktober 1705 i Broager med Ingeborg Peters 61 der døde d. 11. marts 1736 i Skelde. Jürgen Jürgensen 62 der var bolsmand i Skelde, Broager Sogn, døde d. 26. januar 1716 samme sted. Han blev gift d. 24. juni 1703 i Broager med Karen Thomasdatter 63 der døde d. 16. december 1764 i Skelde. Karen Thomasdatter blev gift anden gang d. 29. september 1716 i Broager med Las Hansen, som døde d. 29. april 1759 i Skelde. 29

30 Christen Andersen 90 er født ca. 1630, antagelig i Nybøl Sogn, hvis kirkebøger først begynder 1642, og han døde 1718 samme sted og blev begravet d. 23. januar. Han blev gift d. 9. december 1660 i Nybøl med Maren N.N. 91 der var enke efter Jes Boisen, der døde d. 17. november 1657 i Nybøl. Maren N.N. er født ca. 1634, og hun døde 1713 i Nybøl og blev begravet d. 19. marts. Jens Gorresen 94 der boede i Stenderup, Nybøl Sogn, er født ca. 1633, og han døde 1710 i Stenderup og blev begravet d. 13. juli. Han blev gift d. 23. november 1662 i Nybøl med Trinke Petersdatter 95 Hun er født ca. 1640, men hendes død er forgæves søgt fundet. I Åbenrå Amtstues inventarium 1709 står Jens gorresen opført som besidder af en plov jord, og af bygninger er der 13 fag til beboelse, lade og stald. Det oplyses, at bygningerne er opført for mange år siden, og at de er dels i nogenlunde og dels i dårlig stand. 30

31 Peter Asmussen 190 der boede i Nybøl, døde omkring midnat mellem 1. og 2. september Han var gift med Anna N.N. 191 der døde d. 21. oktober 1673 i Nybøl. 31

32 Peter Asmussen 191 Anna N.N. 90 Christen Andersen 91 Maren N.N. 94 Jens Gorre sen 95 Trinke Peters- datter 32 Sibbe Andersen 33 Kirsten Hansen 34 Christen Schmidt 44 Jürgen Nissen 45 Kathrine Christens- datter 46 Christen Nis- sen 47 Marina Jens- datter 48 Peter Petersen 49 Maren N.N. 60 Bunde Hansen 61 Ingeborg Peters 62 Jürgen Jürgen sen 63 Karen Thomasdatter 16 Andres Sibbe- sen 17 Mette Hansdatter 18 Jürgen Hansen 19 Maren Christensdatter 20 Peter Christensen Scmidt 21 Margrethe Christensdatter 22 Nis Jürgen- sen 23 Ellen Christens- datter 24 Peter Petersen Schmidt 25 Christina Jes- sen 26 Hans Hansen 27 Gunder Petersdatter 28 Jes Christensen 29 Maren Hansdatter 30 Peter Bonde- sen 31 Sille Jürgensdatter Lassen 8 Sibbe Andre- sen 9 Sille Jürgensdatte r Hansen 10 Peter Petersen Schmidt 11 Trincke Nisdatter Jürgensen 12 Henning Peter- sen 13 Margaretha Hans- datter 14 Christen Jessen (Bondesen) 15 Cathrine M. Peters- datter 4 Philip Ernst Sibbesen 5 Ellen Dorthe Petersdatter Schmidt 6 Hans Henningsen 7 Cecilia Jessen 2 Sibbe Andresen Philipsen Sibbesen 3 Cathrina Maria Henningsen

33 Efterkommere efter Sibbe Andresen Philipsen Sibbesen og Cathrina Maria Henningsen 33

34 I I. Maria Dorothea Sibbesen fød d. 3. august 1832 i Overskov i Iller, Broager, død d. 25. juli 1833 samme sted. II II. Silla Dorothea Sibbesen født d. 7. april 1834 i Overskov i Iller, Broager, død d. 30. juni 1837 samme sted. 34

35 III III. Philip Ernst Sibbesen bolsmand, født d. 18. januar 1837 i Overskov i Iller, Broager, død d. 15. september 1921 i Broager, gift første gang d. 27. juni 1862 i Broager med Catharina Maria Hansen, født d. 20. august 1838 i Midtskov, Broager, død d. 22. august 1889 i Iller, datter af bolsmand Hans Friedrich Hansen og hustru Anne Catharina Hansen, gift anden gang (trolovet) d. 20. september 1891 i Broager med Anna Catharina Helene Knutzen, født d. 2. august 1841 i Iller Strand, Broager, død d. 25. december 1912 i Iller, datter af teglværksejer Hans Christian Knutzen og hustru Anna Margrethe Petersen. A.C.H.K. blev gift første gang d. 23. november 1864 i Broager med Christian Jessen, teglværksejer, født d. 29. september 1832 i Iller, død d. 29. maj 1886 samme sted. I dette ægteskab var børnene: Christian, født d. 18. december 1874 og Ane Cathrine, født d. 22. juni Bosat: Overskov, Iller pr. Broager. P.E.S. overtog 1862 efter faderen fødegården, Overskov i Iller, drev denne til 1891 og afhændede den derpå til sønnen Peter. A. Catharine Marie Sibbesen, født d. 16. april 1863 i Overskov i Iller, Broager, død d. 11. august 1934 i Skodborg, gift d. 15. april 1884 i Broager med Christian Tychsen, parcellist, født d. 4. juli 1859 i Dybbøl, død d. 3. marts 1927 i Skodborg, søn af bolsmand Lorens Tychsen og hustru Anna Jørgensen. Bosat: Skodborgskov pr. Vejen. C.M.S. fik ved giftermålet et parcelsted i V. Sottrup Sønderskov, drev dette til ca. 1900, flyttede da til Skodborgskov i Skodborg Sogn, drev her en 20 ha stor gård indtil 1919 og afhændede den derpå til sønnen Lorens. 1. Lorens Tychsen, husmand, født d. 5. oktober 1884 i V. Sottrup Sønderskov, Sottrup, død d. 27. november 1965 i Skodborg, gift d. 28. marts 1919 i Skodborg med Kjestine Bachmann, født d. 21. november 1892 i Skodborgskov, Skodborg, datter af gårdejer Hans Peter Bachmann og hustru Kathrine Tidemann. Bosat: Skodborgskov pr. Vejen. L.T. gik i skole i V. Sottrup, blev uddannet ved landbruget, deltog i første verdenskrig og var med ved vestfronten, besøgte Høng Landbrugsskole, overtog 1919 efter faderen gården i skodborgskov og drev denne til L.T. var vurderingsmand til ejendomsskyld. K.B. gik i skole i Skodborgskov og havde derefter plads ved husgerning. 35

36 III A 1 a a. Christian Tychsen, mekaniker, født d. 28. marts 1920 i Skodborgskov, Skodborg, gift d. 13. august 1944 i Kliplev med Maren Erichsen, født d. 30. januar 1921 på Årtoft Mark, Kliplev, datter af gårdejer Jochum Erichsen og hustru Eline Margrethe Jakobsen. Bosat: Nygade 17, Kliplev pr. Åbenrå. C.T. gik i skole i Skodborgskov, blev uddannet ved landbruget, besøgte Rødding Højskole, aftjente sin værnepligt i Randers samt i Søgårdlejren, lærte mekanikerfaget hos P. Chr. Lausen i Kliplev og har siden arbejdet samme sted, nu under navnet P. Chr. Lausen & Søn, auto- & traktorforretning. C.T. var i flere år formand for Kliplev Vandværk. M.E. gik i skole i Kliplev og var derefter beskæftiget ved husgerning hjemme indtil sit giftermål. 1) Aage Tychsen, overassistent, født d. 22. januar 1945 i Åbenrå, gift d. 14. august 1971 i Øsby med Lis Hedegaard, børneforsorgspædagog, født d. 17. februar 1947 i Haderslev, datter af postekspeditør Hans Christian Hedegaard og hustru Sofie Marie Nissen. Bosat: Kielshøj 124, Farum. 2) Lis Tychsen, kontorassistent, født d. 7. januar 1949 i Åbenrå, død d. 1. februar 1973 i Blovstrød, begravet i Kliplev. Bosat: Blovstrød pr. Allerød. b. Cathrine Tychsen, født d. 24. juni 1923 i Skodborgskov, skodborg, gift d. 30. oktober 1941 i Rødding med Peter Jensen Thyssen, gårdejer, født d. 25. december 1903 i Kastaniegården i Københoved, Skrave, søn af gårdejer Jens Peter Thyssen og hustru Hansine Martine Rosenlund. Bosat: Skravevej, Københoved pr. Vejen. C.T. gik i skole i Skodborgskov, havde derefter plads ved husgerning, bl.a. hos sine senere svigerforældre på Kastaniegården i Københoved 36

37 III A 1 b og besøgte 1941 Rødding Højskole. P.J.T. gik i tysk skole i Københoved, var elev på Skibslund Efterskole, blev uddannet ved landbruget hjemme, besøgte Gymnastikhøjskolen i Ollerup samt Ladelund Landbrugsskole, fik 1939 fødegården med et tilliggende på 50 ha i forpagtning, overtog den 1946, drev senere maskinstation fra gården og afhændede den i 1973 til sønnen Flemming. 1) Jens Rosenlund Thyssen, servicekonsulent, født d. 3. oktober 1943 i Kastaniegården i Københoved, Skrave, gift d. 8. april 1967 i Rødding med Ingrid Metha Nielsen, født d. 9. marts 1944 i Rødding, datter af slagteriarbejder Barthol Nielsen og hustru Sofie Petersen. Bosat: Kløvervej 39, Sdr. Nærå pr. Årslev. J.R.T. gik i skole i Skrave, var elev på Skanderup Ungdomsskole, blev uddannet ved landbruget, hovedsagelig hjemme, besøgte Gymnastikhøjskolen i Ollerup, aftjente 1963 sin værnepligt i Haderslev og Varde, havde 1965 et ophold på Kjærgård Landbrugsskole, Hunderup, blev 1965 ansat ved Kvernelands A/S, plovfabrik, i Kolding, forflyttedes 1972 til afdelingen i Fraugde og har siden virket som servicekonsulent her. J.R.T. blev i 1963 og 1964 danmarksmester i pløjning. I.M.N. gik i skole i Rødding, havde en tid plads i huset og arbejdede derefter hos Brødrene Gram A/S, køle- og fryseanlæg & kølemøbler, Vojens. a) Anette Rosenlund Thyssen, født d. 27. juni 1970 i Kolding. b) Jan Rosenlund Thyssen, født d. 14. august 1973 i Odense. 2) Lorens Backmann Thyssen, sparekassebestyrer, født d. 23. april 1946 i Kastaniegården i Københoved, Skrave, gift d. 6. september 1969 i Brande med Elsebeth Bentsen, damefrisør, født d. 27. september 1947 i Silkeborg, datter af lokomotivfører Aage Bentsen og hustru Dagny Margrethe Nielsen. Bosat: Egevang 14, Brædstrup. L.B.T. gik i skole i Skrave, var elev på Skanderup Ungdomsskole, blev 1965 udlært som maler i Københoved, gjorde i 4 år tjeneste 37

38 III A 1 b ved militæret, hjemsendtes som sergent, var ansat som kontorassistent i Sparekassen i Brande og har siden haft ansættelse ved Egnssparekassen i Brædstrup, fra 1975 som sparekassebestyrer. E.B. bestod den statskontrollerede prøve efter 9. klasse i Brande, blev uddannet som damefrisør hos Signe Mortensen i Brande, arbejdede her til 1970 og drev egen salon i Brande. a) Peter Backmann Thyssen, født d. 17. september 1970 i Brande. b) Kim Backmann Thyssen, født d. 6. september 1975 i Herning, død samme dag, begravet i Brande. c) Jørn Backmann Thyssen, født d. 5. september 1975 i Herning. 3) Sine Rosenlund Thyssen, lærer, født d. 17. februar 1948 i Kastaniegården i Københoved, Skrave, samlever fra 1976 med Klaus Karl Bossen, ingeniør, født d. 16. oktober 1944 i Vojens, søn af prokurist Iver Bossen og hustru Edith. Bosat: Birkevej 27, Haderslev. S.R.T. tog realeksamen i Skodborg, var elev på Vinding Husholdningsskole, dimitteredes 1972 som lærer fra Hjørring Seminarium og har siden haft ansættelse ved Ødis Sogneskole. K.K.B. tog realeksamen i Vojens, stod i lære hos Brødrene Gram A/S, køle- og fryseanlæg & kølemøbler, Vojens, tog eksamen fra Ingeniørhøjskolen på Sønderborg Teknikum, gjorde i 2 år tjeneste ved flyvevåbnet i Værløse, hjemsendtes som sergent og arbejder nu som ingeniør hos Brødrene Gram A/S, Vojens. 4) Flemming Rosenlund Thyssen, gårdejer, født d. 30. september 1949 i Kastaniegården i Københoved, Skrave, gift d. 24. november 1973 i Skrave med Elin Helene Ratgen, født d. 13. marts 1952 i Københoved, datter af smed, senere snedker, Henrik Theodor Ratgen og hustru Olga Højbjerg. Bosat: Kastaniegården, Københoved pr. Vejen. F.R.T. gik i skole i Skrave, var elev på Skanderup Ungdomsskole, blev uddannet ved landbruget, dels hjemme og dels ude, aftjente sin værnepligt i Tønder samt i Skrydstrup, besøgte 1972 Kærgård 38

39 III A 1 b Landbrugsskole, Hunderup, overtog 1973 fødegården med et tilliggende på 49 ha, heraf 6 ha skov, har yderligere 14 ha ager i forpagtning og driver maskinstation fra gården. E.H.R. bestod den statskontrollerede prøve efter 9. klasse i Skodborg og havde 6 år ansættelse som ekspeditrice hos Johs. Hellesøe, kolonial- & delikatesseforretning, Jels. a) Jens Rosenlund Thyssen, født d. 4. december 1974 i Gram. 2. Catharine Marie Tychsen, født d. 21. september 1886 i V. Sottrup Sønderskov, Sottrup, død d. 16. januar 1956 i Graettinger, Iowa, gift d. 29. oktober 1910 i Slesvig-Holsten 1 med Jacob Peter Jensen, farmer, født d. 26. oktober 1880 i Stevning, Svenstrup, død d. 15. januar 1967 i Armstrong, Iowa, begravet i Graettinger, søn af inderste Jes Peter Jensen og hustru Marie Clausen. Bosat: Graettinger, Iowa, USA. a. Holger Tycksen Jensen, farmer, født d. 4. august 1911 i København. Bosat: Graettinger, Iowa, USA. H.T.J. gik i skole i Minnesota og Iowa og har i en årrække sammen med broderen Henry drevet en farm på 150 ha i Iowa. b. Henry Tycksen Jensen, farmer, født d. 6. april 1915 i Wallingford, Iowa, gift d. 7. august 1954 i Graettinger, Iowa, med Marian Jane Cameron, født d. 17. maj 1922 i Esthersville, Iowa, datter af biavler Alfred Cameron og hustru Alela Cuthbert. Bosat: Graettinger, Iowa, USA. H.T.J. driver sammen med broderen Holger en farm på 150 ha. 1) Richard Stephen Jensen, metodistpræst, født d. 10. december 1944 i Esthersville, Iowa, gift med Mary Loos. Bosat: Sherrild, Iowa, USA. a) David Christian Jensen, født d. 22. april 1969 i Mankato, Minnesota. b) Lisa Marie Jensen, født d. 29. juni 1971 i Spencer, Iowa. 1 Oplysningerne om denne vielse er tvivlsomme, se bemærkninger under Errata, p