HVIDOVRE KOMMUNE. Dagsorden. for. Social- og Sundhedsudvalgsmøde den 9. juni 2008, Kl i Risbjergværelset på Hvidovre Rådhus, Hvidovrevej 278.

Transkript

1 HVIDOVRE KOMMUNE Dagsorden for Social- og Sundhedsudvalgsmøde den 9. juni 2008, Kl i Risbjergværelset på Hvidovre Rådhus, Hvidovrevej 278.

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Pkt.nr Meddelelser fra formanden / administration af efterretningssager og orientering om verserende sager... 1 Pkt.nr Kompetenceplan for Arbejdsmarkedsforvaltningen... 1 Pkt.nr Forslag til fremtidens tandpleje i Hvidovre Kommune... 2 Pkt.nr Forebyggelsespuljen Projektrapport og projektregnskab vedrørende projekt "Patientskoler. En gradueret indsats af høj kvalitet"... 6 Pkt.nr Tema om Hvidovre Kommunes medfinansiering af sundhedsområdet... 8 Pkt.nr Høringssvar vedrørende udkast til Forebyggelsespolitik og udkast til Strategi for kronisk sygdom Pkt.nr Børnetalsfastsættelse for 0-6 års dagtilbud Pkt.nr Etablering af gruppeordning i Børneinstitutionen Haren i Avedøre Pkt.nr Idé-katalog fra forløbet omkring perspektivnotatet Pkt.nr Objektive kriterier til brug ved tilpasning af kapaciteten på daginstitutionsområdet Pkt.nr Frihedens vuggestue og Frihedens børnehave sammenlægges pr. 1. januar 2009 til en kombineret 0-6 års institution Pkt.nr Nye kvalitetsstandarder for pædagogiske tilsyn med 0-6 års dagtilbud Pkt.nr Vedligeholdelse og sikkerhed på 0-6 års institutionernes legepladser Pkt.nr Venteliste til plejehjem m.v Pkt.nr Ansøgning om tilskud efter 79 til afholdelse af Billiardcup Pkt.nr Eventuelt... 32

3 Social- og Sundhedsudvalget den 9. juni 2008 Side 1 Pkt.nr. 1 Meddelelser fra formanden / administration af efterretningssager og orientering om verserende sager Krogstenshave, om- og udbygning Nyhedsbrev til Ejendoms- og Arealudvalget og Social- og Sundhedsudvalget vedrørende Krogstenshaves om- og udbygning. Notat af 30. april Politisk beslutning: Bilag: Notat af 30. april 2008, fra Teknisk Forvaltning (SSU d , pkt. 01) Pkt.nr. 2 Kompetenceplan for Arbejdsmarkedsforvaltningen Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget 1. at udvalget evaluerer nuværende kompetenceplan Politisk beslutning: Sagsfremstilling: Med udgangspunkt i beslutningen af 22. maj 2007, pkt. 2 hvor den fremlagte kompetenceplan blev godkendt med ændring om, at udvalget har beslutningskompetencen for Servicelovens 107 (midlertidig anbringelse af voksne), fremlægges hermed evaluering som efter beslutningen skal ske efter 1 år. Den nye beskæftigelseslovgivning bestemmer, at en række af Serviceloven, Aktivloven og Integrationslovens områder ikke længere kan være placeret i Arbejdsmarkedsudvalgets regi. Dette i henhold til Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 14 stk. 2. På Kommunalbestyrelsens møde den 27. marts 2007, pkt. 4 besluttede Kommunalbestyrelsen at disse lovområder flyttes til Social- og Sundhedsudvalgets område, og at administration og opgaveløsning fortsat sker i Arbejdsmarkedsforvaltningen.

4 Social- og Sundhedsudvalget den 9. juni 2008 Side 2 Lovområderne vedrører: - støtte- kontaktpersoner - medicintilskud m.m. ved kronisk sygdom - stofmisbrugsbehandling - behandling og døgnanbringelser af voksne - enkeltydelser På området behandling og døgnanbringelser af voksne har udvalget beslutningskompetencen. Der har været forelagt 13 personsager vedrørende døgnanbringelse for udvalget. Alle sagerne er fremlagt af enten Afdelingschefen for Særlig Social Beskæftigelse eller Arbejdsmarkedsdirektøren. Samtlige sager er godkendt som indstillet af forvaltningen. Der registreres et stigende behov for både midlertidige døgnanbringelser og social-pædagogisk støtte. Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefaler en videreførelse af nuværende kompetenceplan. Økonomiske konsekvenser: Ingen Personalemæssige konsekvenser: - Sundhedsmæssige konsekvenser: - Miljømæssige konsekvenser: - Andre konsekvenser: - Bilag: Kompetenceplan (SSU d , pkt ) Opgørelse (SSU d , pkt ) fortroligt udsendes til Social- og Sundhedsudvalgets medlemmer i papir Pkt.nr. 3 Forslag til fremtidens tandpleje i Hvidovre Kommune Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at det over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales 1. at Hvidovre Kommunes 11 tandplejeklinikker sammenlægges til to distriktsklinikker

5 Social- og Sundhedsudvalget den 9. juni 2008 Side 3 2. at det normale undersøgelsesinterval for børn og unge ændres fra 12 til 18 måneder Politisk beslutning: Sagsfremstilling: Tandplejen i Hvidovre Kommune ønsker i fremtiden at tilbyde tandpleje til børn og unge af samme høje kvalitet som hidtil. Tandplejen står dog overfor en stor udfordring. Der er et generationsskifte på vej blandt tandlægerne, så der inden for en meget kort årrække skal rekrutteres minimum seks nye tandlæger. Det er i dag meget vanskeligt for kommunerne at rekruttere nye tandlæger, da nyuddannede tandlæger ikke ønsker at arbejde på små tandklinikker, og fordi der i dag uddannes langt færre tandlæger end tidligere. Dertil kommer, at lønnen er væsentligt lavere i det offentlige end i det private. I dag er Hvidovre Kommunes Tandpleje organiseret i 11 små klinikker placeret på alle kommunens skoler. På skolerne er der typisk ansat én tandlæge og én til to klinikassistenter. Det lille antal personale på hver skole resulterer ofte i, at tandlægerne varetager arbejdsopgaver, som klinikassistenter med fordel kunne varetage. Det er desuden dyrt for kommunen at have mange mindre klinikker, idet der kræves stadig dyrere materialer og mere avanceret udstyr for at kunne tilbyde patienterne en tidssvarende tandpleje. For at Hvidovre Kommune i fremtiden skal kunne tilbyde børn og unge en tidssvarende tandpleje, vil Social- og Sundhedsforvaltningen anbefale, at de 11 små klinikker sammenlægges til to distriktsklinikker. Distriktsklinikkerne foreslås placeret på Enghøjskolen og Præstemoseskolen. Forvaltningen anbefaler endvidere, at sammenlægningerne sker over en fireårig periode. Ved at etablere to distriktsklinikker får Tandplejen to store og tidssvarende arbejdspladser, hvortil det i fremtiden vil blive lettere at rekruttere tandlæger. Tandplejen vil desuden kunne udnytte sit udstyr bedre, og det vil resultere i, at behovet for investeringer i dyrt og avanceret udstyr reduceres væsentligt. Social- og Sundhedsforvaltningen vurderer, at centraliseringen er en fremtidssikret løsning, som på sigt vil gøre det muligt at sikre en faglig kompetent, arbejdsmiljømæssig og økonomisk bæredygtig tandpleje. Distriktsklinikken på Præstemoseskolen foreslås etableret i Klinikken skal rumme tandplejen for børn og unge i distrikterne Præstemosen, Holmegård, Sønderkær, Gungehus og Risbjerg. For så vidt angår distriktsklinikken på Enghøjskolen foreslås, at børn og unge fra kommunens resterende distrikter samles her i perioden Det betyder, at distrikterne Enghøj, Avedøre, Frydenhøj og Dansborg samles på Enghøjskolen i 2010, og at distrikterne Engstrand og Langhøj først flyttes til Enghøj i ca Årsagen til at etableringen af klinikken på Enghøjskolen ikke kan ske på en gang er, at en del af tandlægelokalerne i dag benyttes af tandreguleringen. På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 14. april 2008 blev der givet mandat til, at Hvidovre Kommune i samarbejde med andre Vestegnskommuner arbejder videre med at få etableret en bæredygtig fællesløsning på tandreguleringsområdet. Det er endnu ikke besluttet, hvor en eventuel tværkommunal tandreguleringsklinik skal placeres. Det skal dog bemærkes, at en tværkommunal tandreguleringsklinik vil få behov for store lokaliteter. Til brug for kommunernes ca børn og

6 Social- og Sundhedsudvalget den 9. juni 2008 Side 4 unge skønnes det, at der vil blive behov for op til 22 tandlægestole. Forvaltningen vil derfor ikke umiddelbart anbefale, at der etableres en tværkommunal tandreguleringsklinik på Enghøjskolen. I perioden frem til etableringen af den tværkommunale tandreguleringsklinik kan Engstrandskolens klinik opretholdes midlertidigt for børn og unge fra distrikterne Engstrand og Langhøj. Når tandreguleringens lokaler bliver frigivet, kan klinikken på Engstrandskolen lukke og flytte til de ledige lokaler på Enghøjskolen. Derved opnås den bedst mulige udnyttelse af lokalerne på Enghøjskolen, samtidig med at kommunen undgår unødige investeringer. Med to nye distriktsklinikker har Social- og Sundhedsforvaltningen en målsætning om, at personalesammensætningen bliver mere effektiv. Sundhedsstyrelsen anbefaler allerede, at medarbejdergruppernes kompetencer udnyttes bedre end det sker i dag. Det betyder, at der i fremtiden bør være flere klinikassistenter og tandplejere pr. tandlæge, idet nogle af de opgaver som tandlæger varetager i dag, i fremtiden med fordel kan varetages af disse faggrupper. Hvis Sundhedsstyrelsens anbefalinger følges, vil der inden for en årrække ske en nednormering af primært tandlæger. Nednormeringen i Hvidovre Kommune vil ske gradvist, idet det er økonomisk hensigtsmæssigt, at den sker ved hjælp af naturlig afgang. Forslaget til ny personalesammensætning har også indflydelse på, hvordan det normale undersøgelsesinterval af børn og unge kan tilrettelægges i fremtiden. Med en ny personalesammensætning vil klinikassistenter og tandplejere kunne lave forebyggende arbejde og lettere tandpleje. Tandlægerne behøver dermed ikke at lave undersøgelser af børn og unge lige så hyppigt som i dag. Såfremt sammenlægningen bliver besluttet anbefaler forvaltningen derfor, at det normale undersøgelsesinterval for børn og unge ændres fra 12 til 18 måneder. Udover Sundhedsstyrelsens anbefalinger til det fremtidige undersøgelsesinterval, er forslaget også baseret på en tandlægefaglig vurdering af tandsundheden i kommunen. Tandplejen har endvidere et stort ønske om i højere grad at kunne inddrage forældrene mere i ansvaret for børnenes tandsundhed. Erfaringer fra andre kommuner viser, at dette ønske understøttes, hvis forældrene følger deres børn til tandpleje, og i den forbindelse har en dialog med tandplejepersonalet. I de kommuner hvor forældrene har ansvaret for transporten, fungerer ordningen efter sigende ret problemfrit. I den sammenhæng skal det nævnes, at tendensen i dag er, at flere forældre ønsker at følge deres børn til tandlæge. Forvaltningen anbefaler således, at der fremover i Hvidovre Kommune arbejdes hen imod, at forældrene tager større ansvar for at transportere deres børn til Tandplejen. På baggrund af et skøn vurderer Social- og Sundhedsforvaltningen, at 20 pct. af børnene i klasserne fra 0 til 4 klassetrins forældre ikke kan transportere dem, og derfor skal tilbydes transport af Hvidovre Kommune. En skønsmæssig vurdering anslår, at transporten beløber sig til ca kr. årligt, når distriktsklinikkerne er fuldt etableret. Det skal bemærkes, at tandplejepersonalet generelt er positivt indstillet overfor en centralisering. Blandt den yngre del af personalet er der endog et stort ønske om en centralisering. For adskillige af dem er det ligefrem en betingelse for en fastholdelse. Endelig er det ved en sammenlægning af Tandplejen nødvendigt at inddrage sundhedsplejens lokaler på Præstemoseskolen og Enghøjskolen. De berørte medarbejdergrupper er orienteret, og de vil blive flyttet til ledige lokaler. Skole- og Kulturchefen er endvidere orienteret om og indforstået med planerne for sammenlægningen af Tandplejen. Anlægs- og driftsudgifter Der bliver i alt behov for at indrette tre nye tandlægerum på hver af skolerne. Nedenfor fremgår de forventede anlægsudgifter i forbindelse med sammenlægningen.

7 Social- og Sundhedsudvalget den 9. juni 2008 Side 5 Budgetterede anlægsudgifter ved ny distriktsstruktur Anlægsudgifter i alt Præstemoseskolen Enghøjskolen Nedlæggelse af tandklinikker Besparelse på IT i Tandplejen I alt anlægsudgifter Der påregnes anlægsudgifter til etablering af de to klinikker på ca. 2,25 mio. kr. Udgifterne til etablering af klinikkerne er fastsat under forudsætning af, at inventaret fra de nedlagte klinikker kan genbruges på distriktsklinikkerne. Hertil kommer udgifter til nedlæggelse af ni små klinikker på 0,54 mio. kr. I februar 2007 bevilgede Kommunalbestyrelsen 1,4 mio. kr. til en ny IT-løsning i Tandplejen. Det har været muligt at spare 0,25 mio. kr. på IT-licenser, og forvaltningen vil foreslå at disse besparelser indgår i projektet om etablering af ny distriktsstruktur. De samlede anlægsudgifter på ca. 2,54 mio. kr. skal ses i lyset af, at der ved en opretholdelse af de eksisterende 11 tandplejeklinikker må påregnes store udgifter til vedligeholdelse og indkøb af avanceret udstyr. Tandplejen har i øjeblikket et akut investeringsbehov på ca. 2,3 mio. kr. til bl.a. røntgenapparater, tandlægestole, ventilation etc. Disse er endnu ikke bevilget. Langt størstedelen af disse investeringer vil være unødvendige med etableringen af to distriktsklinikker, idet inventaret fra de små klinikker kan flyttes med til distriktsklinikkerne. Det skal bemærkes, at der ikke forventes ekstra udgifter i forbindelse med den midlertidige opretholdelse af tandplejeklinikken på Engstrandskolen. Ved sammenlægningen af klinikkerne vil der kunne ske en nednormering af personale, og derved komme en reduktion i driftsudgifterne. Af tabellen nedenfor fremgår de forventede lønmæssige konsekvenser ved den ændrede personalenormering, samt udgifter til transport af de børn og unge som forældrene ikke selv kan transportere. Budgetterede driftsudgifter Lønsum sparet ved nednormering af personale Transport af børn Driftsudgifter i alt Med omlægningen af Tandplejen forventes der årlige besparelser på lønsummen. Besparelserne bliver større i takt med at personalesammensætningen tilpasses ved hjælp af naturlig afgang. Besparelserne i tabellen er fordelt ligeligt i perioden frem til Fordelingen er sket som følge af, at tandlægernes fratrædelsestidspunkt ikke kendes præcist. Udgifterne til transport af børn er anslået til kr. årligt. Da sammenlægningerne ikke sker på en gang stiger udgifterne derfor frem til Økonomiske konsekvenser: En sammenlægning til to distriktsklinikker vil medføre en driftsbesparelse i størrelsesordenen 0,15 mio. kr. i 2009 stigende til 1,2 mio. kr. i 2014, hvor sammenlægningen og nednormeringen af personalet er fuldt ud implementeret. Driftsbesparelsen vil dog være helt afhængig af, at der foretages anlægsinvesteringer i størrelsesordenen 2,54 mio. kr.

8 Social- og Sundhedsudvalget den 9. juni 2008 Side 6 Såfremt Kommunalbestyrelsen godkender forvaltningens indstilling om etablering af de to distriktsklinikker, vil forslaget indgå i budgetlægningen for Personalemæssige konsekvenser: Etableringen af to distriktsklinikker har til hensigt at skabe en mere optimal personalesammensætning, så tandlægers, tandplejeres og klinikassistenters kompetencer udnyttes bedre end i dag. Det er derfor en forudsætning, at der over en årrække sker en nednormering i antallet af særligt tandlæger. I samme periode vil der ske en opnormering af tandplejere. Nednormeringen vil ske ved naturlig afgang. Sundhedsmæssige konsekvenser: Det er Tandplejens målsætning, at tandsundheden blandt børn og unge i Hvidovre Kommune skal forbedres ved i højere grad at involvere forældrene i tandplejen. Miljømæssige konsekvenser: - Andre konsekvenser: - Bilag: Notat om Perspektivnotat - Forslag til fremtidens tandpleje i Hvidovre Kommune (SSU d , pkt. 03) Pkt.nr. 4 Forebyggelsespuljen Projektrapport og projektregnskab vedrørende projekt "Patientskoler. En gradueret indsats af høj kvalitet" Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler 1. at projektrapport og projektregnskab for projekt nr. 12. Patientskoler. En gradueret indsats af høj kvalitet tages til efterretning Politisk beslutning: Sagsfremstilling: På Social- og Sundhedsudvalgets møde d. 3. september 2007 blev ansøgning til Region Hovedstaden om tilskud til de nye patientskoler i SundhedsCentret taget til efterretning. I brev dateret d. 12. november 2007 meddelte Region Hovedstaden, at den ansøgte støtte er bevilget.

9 Social- og Sundhedsudvalget den 9. juni 2008 Side 7 Projekt er gennemført i perioden d. 1. oktober 2007 til d. 31. marts Budgetperioden er den samme. Det skal bemærkes, at den i december blev forlænget fra d. 31. december 2007 til d. 31. marts 2008 med baggrund i at den bevilgede støtte blev overført til Hvidovre Kommune med forsinkelse. Projektrapport for projekt nr. 12. Patientskoler. En gradueret indsats af høj kvalitet. Hvidovre Kommune, den 16. maj 2008 konkluderer, at det er lykkes at opfylde en stor del af projektets fem mål i projektperioden. Projektet Patientskoler. En gradueret indsats af høj kvalitet har således i høj grad medvirket til at opfylde formålet med at opnå et koordineret tilbud om patientuddannelse af høj kvalitet til Hvidovre Kommunes borgere med type 2 diabetes med særligt fokus på arbejdsdeling og indsatsens karakter. Projektet har ikke opnået formålet for så vidt angår patientuddannelse for borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom, da der ikke er modtaget et tilstrækkeligt antal henvisninger fra praktiserende læger til at kunne starte skolen. Det er i den forbindelse væsentligt at fremhæve, at projektet har bidraget til, at planlægningen af patientskolen er gennemført, og at patientuddannelsen dermed er klar til at starte, når efterspørgslen er til stede. Økonomiske konsekvenser: Til projektet blev der ansøgt om kr., som regionen bevilligede i Der var en kommunal medfinansiering på kr., som Sundhedscentrets midler dækkede. Dvs. at der i alt var budgetteret med udgifter på kr. Projektet har haft et merforbrug på knapt kr., som Sundhedscentret dækker. Merudgifterne skyldes en forlængelse af projektets varighed, samt flere udgifter til ledelse end der oprindeligt var budgetteret med. Personalemæssige konsekvenser: - Sundhedsmæssige konsekvenser: Borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom og diabetes type 2 har et kommunalt tilbud på sygdomsspecifik patientuddannelse, hvor der er særligt fokus på egenomsorg. Miljømæssige konsekvenser: - Andre konsekvenser: - Bilag: Forebyggelsespuljen Projektrapport for projekt nr. 12. Patientskoler. En gradueret indsats af høj kvalitet. Hvidovre Kommune, den 16. maj 2008 (SSU d , pkt ) Forebyggelsespuljen Projektregnskab for projekt nr. 12. Patientskoler. En gradueret indsats af høj kvalitet. Hvidovre Kommune, den 16. maj 2008 (SSU d , pkt )

10 Social- og Sundhedsudvalget den 9. juni 2008 Side 8 Pkt.nr. 5 Tema om Hvidovre Kommunes medfinansiering af sundhedsområdet Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at det over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales 1. at rapporten Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet i 2007 drøftes 2. at der i november 2008 afholdes en temadag for Kommunalbestyrelsen med henblik på nærmere drøftelse af den kommunale medfinansiering af sundhedsområdet, herunder mulige tiltag, der kan reducere Hvidovre Kommunes medfinansiering Politisk beslutning: Sagsfremstilling: Med kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 betaler kommunerne via den kommunale medfinansiering en del af udgiften for behandlinger udført på hospital eller inden for sygesikringsområdet. En ERFA-gruppe bestående af repræsentanter fra de 29 kommuner i Region Hovedstaden har udarbejdet rapporten Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet i 2007, benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden, hvor den kommunale medfinansiering af sundhedsområdet sammenlignes mellem kommunerne i Region Hovedstaden. Social- og Sundhedsforvaltningen har på baggrund af denne rapport udarbejdet følgende: Uddrag af rapporten om Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet i 2007, benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden Notat vedrørende Kommunal medfinansiering i Benchmarking af kommunerne på Vestegnen og betydningen af socioøkonomiske faktorer. Rapporten viser, at Hvidovre Kommune har de næsthøjeste sundhedsudgifter pr. indbygger blandt kommunerne i Region Hovedstaden, kun overgået af Frederiksberg Kommune. Såfremt der tages højde for befolkningens alderssammensætning, har Hvidovre Kommune de fjerde højeste sundhedsudgifter blandt kommunerne i Region Hovedstaden. Af notatet Kommunal medfinansiering i Benchmarking af kommunerne på Vestegnen og betydningen af socioøkonomiske faktorer fremgår, at vestegnskommunerne generelt har højere sundhedsudgifter end de øvrige kommuner i Region Hovedstaden. Blandt vestegnskommunernes ligger Hvidovre Kommune også placeret blandt de kommuner, der har de højeste sundhedsudgifter. Notatet viser således en markant skævvridning i udgifterne til sundhedsområdet blandt de 29 kommuner i Region Hovedstaden.

11 Social- og Sundhedsudvalget den 9. juni 2008 Side 9 Notatet belyser desuden kort betydningen af socioøkonomiske faktorer (bl.a. erhvervsstatus, uddannelsesniveau og boligstatus). Gennemgangen belyser, at Hvidovre Kommune har højere sundhedsudgifter end de socioøkonomiske faktorer berettiger til. Kommunens borgeres sociale baggrund forklarer således umiddelbart ikke kommunens høje sundhedsudgifter. I august 2008 offentliggøres sundhedsprofiler for hver kommune i Region Hovedstaden. Derudover vil processen omkring 2. generations sundhedsaftaler intensiveres i slutningen af Social- og Sundhedsforvaltningen foreslår på den baggrund, at der i samarbejde med Centralforvaltningen planlægges en temadag for Kommunalbestyrelsen med henblik på nærmere drøftelse af den kommunale medfinansiering i november 2008 og mulige tiltag til nedbringelse af kommunens medfinansiering. Økonomiske konsekvenser: I 2007 betalte Hvidovre Kommune 97 mio. kr. til den kommunale medfinansiering. Hvidovre Kommunes udgifter er 9 pct. højere end hos de øvrige kommuner i Region Hovedstaden. I forhold til en gennemsnitlig kommune i Region Hovedstaden, betaler Hvidovre Kommune således omkring 7-8 mio. kr. mere end de øvrige kommuner. Region Hovedstaden har generelt højere udgifter til sundhedsområdet end de øvrige regioner, hvorfor en sammenligning med landsgennemsnittet yderligere forøger kommunens merbetaling. Personalemæssige konsekvenser: - Sundhedsmæssige konsekvenser: Hvidovre Kommunes høje sundhedsudgifter kan give anledning til nærmere drøftelse af de kommunale sundhedsydelser herunder forebyggelse og sundhedsfremme. Miljømæssige konsekvenser: - Andre konsekvenser: - Bilag: Rapporten Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden, udarbejdet af ERFA-gruppen om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet (SSU d , pkt ) udsendes i papir til Social- og Sundhedsudvalgets medlemmer Notat vedrørende Kommunal medfinansiering i Benchmarking af kommunerne på Vestegnen og betydningen af socioøkonomiske faktorer, udarbejdet af Social- og Sundhedsforvaltningen (SSU d , pkt ) Uddrag af rapporten Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet i 2007, udarbejdet af ERFA-gruppen om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet, der tidligere er udsendt til Kommunalbestyrelsens medlemmer (SSU d , pkt )

12 Social- og Sundhedsudvalget den 9. juni 2008 Side 10 Pkt.nr. 6 Høringssvar vedrørende udkast til Forebyggelsespolitik og udkast til Strategi for kronisk sygdom Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at det overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales 1. at godkende sig det afgivne høringssvar fra Hvidovre Kommune vedrørende udkast til Forebyggelsespolitik og udkast til Strategi for kronisk sygdom. Politisk beslutning: Sagsfremstilling: I brev dateret d. 17. marts 2008 fremsender Region Hovedstaden høring vedrørende udkast til forebyggelsespolitik og udkast til strategi for kronisk sygdom med frist for afgivelse af høringssvar senest fredag den 16. maj På grund af fejl i regionens udsendelse og bortkommen er der opstået forsinkelse i sagsbehandlingen i forvaltningen, der har medført, at det har været nødvendigt at afsende høringssvaret før politisk behandling. Høringssvaret fra Hvidovre Kommune ved Social- og Sundhedsdirektør Kit Claudi, dateret d. 6. maj 2008, er på den baggrund afgivet med forbehold for politisk godkendelse Udkast til Forebyggelsespolitik skal være retningsgivende for forebyggelsesindsatsen i de kommende år i Region Hovedstaden. Det er forvaltningens vurdering, at politikken er et velkomment supplement til Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik. Udkast til Strategi for kronisk sygdom har sit oprindelige udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens publikation fra 2005, Kronisk sygdom patient, sundhedsvæsen og samfund. Det er forvaltningens vurdering, at strategien supplerer en række initiativer inden for et område, der er af stor betydning for en stor gruppe borgere/patienter i Hvidovre. Enkelte konkrete bemærkninger er anført i høringssvaret, herunder anbefaling af, at Region Hovedstadens rådgivningsforpligtelse jf. Sundhedsloven 119, stk. 3 omtales, samt at det forudsættes at tiltag som igangsættes ikke medfører merudgifter for kommenen med mindre, at dette er specifikt aftalt mellem Hvidovre Kommune og Region Hovedstaden. Økonomiske konsekvenser: I høringssvaret har Hvidovre Kommune anført, at tilslutning til forslaget forudsætter, at igangsættelse af tiltag ikke må resultere i merudgifter for kommunen. Personalemæssige konsekvenser: -

13 Social- og Sundhedsudvalget den 9. juni 2008 Side 11 Sundhedsmæssige konsekvenser: Udkast til Forebyggelsespolitik og udkast til Strategi for kronisk sygdom vurderes at kunne bidrage til at forbedre folkesundheden i Hvidovre Kommune Miljømæssige konsekvenser: - Andre konsekvenser: - Bilag: Høringsbrev dateret d. 17. marts 2008 (SSU d , pkt ) Udkast til Forebyggelsespolitik (SSU d , pkt ) Udkast til Strategi for kronisk sygdom (SSU d , pkt ) Høringssvar dateret d. 6. maj 2008 fra Hvidovre Kommune vedrørende udkast til Forebyggelsespolitik og udkast til Strategi for kronisk sygdom (SSU d , pkt ) Pkt.nr. 7 Børnetalsfastsættelse for 0-6 års dagtilbud Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at det over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales 1. at der for 2009 budgetlægges med pladser til 0-2 årige og børnehavepladser Politisk beslutning: Sagsfremstilling: Der udarbejdes årligt en befolkningsprognose for Hvidovre Kommune. Befolkningsprognosen behandles i Økonomiudvalget primo juni. Diagrammet nedenfor viser prognoserne for hhv og 2009 for 0-5 årige. For de 0-2 årige er den nye prognose for stort set identisk med prognosen for , men for de 3-5 årige er der en forøgelse i børnetallet i 2009-prognosen i forhold til et stagnerende børnetal i prognosen.

14 Social- og Sundhedsudvalget den 9. juni 2008 Side 12 Befolkningsprognoser for 2008 og 2009 antal personer År 0-2 år år år år 2008 For at understøtte arbejdet med analysen af behov for pasning får forvaltningen ligeledes udarbejdet en behovsprognose, som viser behovet for pladser 4 år frem i tiden. Befolkningsprognosen sammenholdt med pasningshistorik bruges som grundlag til at udarbejde behovsprognosen. Derudover tager behovsprognosen højde for faktorer som påvirker behovet for antallet af pladser på 0-5 års området. Disse faktorer er bl.a. til- og fraflytninger, andelen af en årgang med udskudt skolestart og andelen af en årgang som ønsker pasningstilbud. Derudover giver behovsprognosen et billede af, hvor stort behovet er for både vuggestue/dagplejepladser og børnehavepladser i hvert af de tre distrikter. Med udgangspunkt i behovsprognosen vil der i nedenstående blive redegjort for behovet for pasningstilbud på 0-5 års området frem til I forbindelse med fastlæggelsen af børnetal for 2008 forudsås et fald i behovet for pladser både for 0-2 års området og for 3-5 års området for overslagsårene årige Distrikt Prognose for Hele komm Ændring årige Distrikt Prognose for Hele komm Ændring På baggrund af befolkningsprognosen er der udarbejdet en ny behovsprognose, hvilket har ændret forudsætningerne fra Den viser, at behovet for pladser på 0-2 års-området ikke falder i 2009, men holder sig på samme niveau som i Et fald ses først fra 2010.

15 Social- og Sundhedsudvalget den 9. juni 2008 Side 13 For de 3-5 årige viser den nye prognose, at behovet for pladser øges både i 2009 og 2010 i forhold til prognosen fra 2008, som viste et fald i behovet for pladser. Problemstillinger På 0-5 års området er den eksisterende fysiske kapacitet uhensigtsmæssigt beliggende i forhold til pasningsbehovet. F.eks. har kommunen mere fysisk kapacitet i distrikt Avedøre end der er behov for. Samtidig er der en generel mangel på fysisk kapacitet i distrikt Midt/Nord. Kommunen må derfor ofte anvise et pasningstilbud i Avedøre til 0-2 årige børn med bopæl i Midt/Nord. Dette bevirker, at børn fra distrikt Midt/Nord ofte starter i en institution i Avedøre, men står til overflytning til en institution i distrikt Midt/Nord. Hermed bliver flere institutioner i Avedøre svingdørsinstitutioner, hvilket ikke er tilfredsstillende for børn og forældre og gør det svært for personalet, at skabe stabile pædagogiske rammer. Flytning af børn til fritidshjem en gang om året skaber en ophobning af børn i børnehaverne i løbet af foråret. Dette skaber store svingninger i behovet for børnehavepladser, fordi der løbende over hele året er børn i dagpleje og vuggestue, som fylder 3 år, og derfor skal have en børnehaveplads. Behovet for pasning på børnehaveområdet (3-5 årige) Børnehavebørn har krav på at få en plads i bopælsdistriktet, hvorfor der her er et særligt fokus på behovet i de enkelte distrikter. Udviklingen i behov for børnehavepladser er forskellig i de tre distrikter. Med de nye forudsætninger i 2009-prognosen er der i distrikt Midt/Nord et øget behov for børnehavepladser i 2009 og 2010 i forhold til 2008-prognosen. I distrikt Syd øges behovet for børnehavepladser først i 2010, mens behovet i Avedøre er uændret i forhold til tidligere prognose. Pasningsbehovet på 0-2 års området Der er pasningsgaranti for børn i 0-2 års-alderen, dvs. garanti for en plads i hele kommunen. For kommunen set under ét er der først et fald i behovet for pladser på 0-2 års området fra I forhold til tidligere prognose er der et væsentligt øget behov for 0-2 års-pladser i distrikt Midt/Nord i 2009 og 2010 i forhold til 2008-prognosen. Sammenholdt med et øget behov for børnehavepladser i distriktet, øges presset på pasning af børn i Midt/Nord. Det samme forhold gør sig gældende for Syd, dog knapt så markant. I distrikt Avedøre falder behovet for 0-2 års-pladser i forhold til tidligere prognose. Konklusion Forvaltningen foreslår, at antallet af pladser på 0-2 års området øges med 8 til i 2009, mens antallet af pladser på 3-5 års området øges med 19 pladser til pladser i forhold til forudsætningerne i 2008-prognosen/budgettet. Forvaltningen vil - i de kommende måneder udarbejde et konkret forslag til børnetal for I forbindelse med udarbejdelsen af børnetal for 2009, vil de objektive kriterier, som ligeledes forelægges for udvalget på dette møde, indgå. Økonomiske konsekvenser: De økonomiske konsekvenser af det ændrede børnetal medtages ved budgetlægningen for 2009.

16 Social- og Sundhedsudvalget den 9. juni 2008 Side 14 Personalemæssige konsekvenser: - Sundhedsmæssige konsekvenser: - Miljømæssige konsekvenser: - Andre konsekvenser: - Bilag: - Pkt.nr. 8 Etablering af gruppeordning i Børneinstitutionen Haren i Avedøre Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget 1. at oplægget om Overordnet struktur og pædagogik for gruppeordningen Blå stue i Børneinstitutionen Haren bliver fundamentet og forudsætningen for gruppeordningen godkendes. 2. at etablering af en gruppeordning til seks børn i Børneinstitution Haren med virkning fra den 1. august 2008 godkendes. 3. at anvendelsen af kr. fra puljen til gruppeordninger til støttepædagogkorps godkendes. Politisk beslutning: Sagsfremstilling: På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 10. december 2007 godkendte Social- og Sundhedsudvalget, at forvaltningen skulle arbejde videre med forslaget til etablering af en gruppeordning i Børnehuset Haren i Avedøre, og at erfaringerne herfra skal anvendes ved senere etablering af en gruppeordning i distrikt Syd. Ved Kommunalbestyrelsens godkendelse af budgettet for 2008 blev ændringsforslag vedrørende etablering af gruppeordninger på dagtilbudsområdet godkendt, og der er afsat 1,5 mio. kr. til formålet. Den nedsatte styregruppe har efter dialoger med og input fra de øvrige repræsentanter i den nedsatte faglige gruppe udarbejdet et oplæg om Overordnet struktur og pædagogik for

17 Social- og Sundhedsudvalget den 9. juni 2008 Side 15 gruppeordningen Blå stue i Børneinstitutionen Haren. Materialet er samtidig et arbejdspapir til det pædagogiske personale i gruppeordningen. Oplægget henvender sig endvidere til PPR i forbindelse med et samarbejde før og efter visitationen af børn. Personalet i Haren bifalder ændringen af institutionens tilbud. Lovgrundlag Gruppeordningen til de seks børn har sit udgangspunkt i Dagtilbudsloven 4, stk. 2, der vedrører dagtilbud til børn med særlige behov. Målgruppen Børn med omfattende sproglige, sociale og følelsesmæssige problematikker som indebærer, at børnene har adfærds-, kontakt- eller trivselsvanskeligheder samt et lavt selvværd. Visitation Børnene henvises fra PPR i samarbejde med forældre og institution. Visitationen sker ud fra de samme visitationskriterier som anvendes i visitationsudvalget for 0 6 års området for børn med særlige behov. Visitationskriterier Omfattende sproglige, sociale og følelsesmæssige problematikker Specifikke sproglige vanskeligheder, som kan ligge inden for alle sprogets delelementer: form, indhold og brug. Normalt begavet Alderen 4 6 år Struktur og pædagogik Gruppeordningen er en del af Børneinstitutionen Haren, og der arbejdes ud fra institutionens værdisæt og læreplan som et væsentligt arbejdsredskab for gruppeordningens arbejde. For at sikre, at læreplanen både bliver et refleksionsredskab for den enkelte pædagog og et redskab, som institutionspersonale, forældre og andre samarbejdspartnere kan orientere sig i, skal læreplanen beskrive barnets situation og det konkrete arbejde, som pædagogerne udfører. I gruppen er der i høj grad fokus på det trygge, stille, rolige, forudsigelige, fordybende og udviklingsgivende, der tager udgangspunkt i hver enkelt barns kompetencer og behov. Børnene skal have en særlig pædagogisk indsats i et lille struktureret og overskueligt miljø, ligesom der gives tilhørsforhold til en normalgruppe i institutionen. Det pædagogiske personale støtter, vejleder og guider børnene med udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og anvender det i nye læringssammenhænge. Der arbejdes med inklusionsprincipper og med fokus på den samarbejdende forandringsproces i samspil med barnets familie. Barnet gives mulighed for at danne relationer til andre børn og at spejle sig i og imitere børns normale leg og udvikling. Vekselvirkningen mellem tilknytning til en gruppeordning og samtidig være en del af børnehavens almindelige kultur og børneliv betyder, at disse børn ikke ekskluderes. Barnet forventes derfor hurtigere at kunne udsluses fra gruppeordningen og evt. indgå i en almindelig institutions dagligdag.

18 Social- og Sundhedsudvalget den 9. juni 2008 Side 16 Primær / sekundær pædagogik Pædagogerne i gruppeordningen vil tage afsæt i denne metode i det daglige pædagogiske samarbejde med børn og forældre: Tæt stabil kontakt til én bestemt person, primærpædagogen Dette giver barnet grundlæggende tryghed og sikkerhed. Med sin egen pædagog som base er det nemmere at gå ud og prøve nye udfordringer, tilegne sig nye færdigheder og afprøve sig selv i forhold til børn og voksne. Forældre til et barn med særlige behov kan have et stort behov for en fast tilknytning til én bestemt pædagog i institutionen. I Haren er der altid en primær og en sekundær pædagog tilknyttet den enkelte familie, som begge deltager i de samtaler, som familien har behov for. Samarbejdet med forældre og kontakten mellem børnehave og hjemmet I tæt samarbejde med forældrene, barnet og de øvrige samarbejdspartnere udarbejdes der en læreplan for hvert barn. Denne konkretiserer sproglige, sociale og personlige udviklingsmål og færdigheder med henblik på barnets videre udvikling. Ændringer i læreplanen vil ske løbende i takt med barnets udvikling. Dette tages op til fælles drøftelse og revurdering ved familiens statusmøde to gange årligt, hvor det pædagogiske personale fra gruppeordningen, PPR og forældrene er til stede. I dagligdagen vil der blive arbejdet på, at der for barnet sker en socialisering mellem hjem og institution. I praksis kunne det være en kuffert som bindeled. Her kan der fx lægges et billede fra weekenden, en bog eller noget andet betydningsfuldt for barnet, som det derved deler både med forældre og institution. Intentionen er på sigt, at der vil være fokus på at videreudvikle forældresamarbejdet i gruppeordningen. Tidsperspektiv Tilbuddet i gruppeordningen vil max. være af to års varighed for det enkelte barn. Cirka ½ år før barnet tiltænkes at stoppe, ses der på mulighederne for at fortsætte i anden institution eller skole. Det kan fx være i en almindelig daginstitution med eller uden støttetimer, almindelig skole eller specialtilbud. Dette sker i dialog med forældre, pædagogisk personale og tværfaglige samarbejdspartnere. Tværfagligt samarbejde Vigtigheden af at inddrage relevante fagpersoner vægtes, idet det samlede overblik medvirker til at kunne støtte og hjælpe barnet og dets familie bedst muligt. Personalet indgår i et tværfagligt team som bl.a. består af: ledelsen i Haren, den pædagogiske konsulent, talepædagog, psykolog, sagsbehandler, talehørekonsulent og evt. anden tværfaglig person fx fysioterapeut, kunstner etc. Teamet afholder kvartalsvise møder samt møder efter behov.

19 Social- og Sundhedsudvalget den 9. juni 2008 Side 17 Normering, vilkår og forudsætninger Løn og drift Årlig udgift fra Gruppeordningen Blå stue: To pædagoger på fuld tid og to pædagoger på 30 timer ugentligt. To af pædagogerne er ansat i Haren i forvejen, hvorimod der skal ske nyansættelse pr. 1/ af to nye pædagoger kr kr. Støttepædagogtillæg til 10 pædagoger kr kr. Driftsmidler (legetøj, beskæftigelse o.l.) kr. Efteruddannelse af hele personalegruppen kr kr. Andet tværfagligt samarbejde, fx til fysioterapeut kr kr. Lønmidler og driftsmidler for 6 børnehavebørn kr kr. I alt kr kr. Budgetoverslag ved etablering af ny gruppe i Haren Inventar, elektroniske arbejdsredskaber, legetøj, udendørs og i øvrigt Ændring af garderobe og toilet Etablering af Blå stue Elektroniske redskaber, såsom computer, diktafon, digitalt videokamera Legetøj og beskæftigelsesmaterialer ude og inde Annoncering I alt Udgift ekskl. moms kr kr kr kr kr kr. Økonomiske konsekvenser: Der er i budget 2008 og efterfølgende år afsat 1,47 mio. kr. til gruppeordninger. Udgifter til etablering og drift af gruppeordning i Haren udgør kr. i 2008 og kr. i 2009 og efterfølgende år. Beløbene finansieres af den afsatte ramme. Siden efteråret 2007 har det ikke været muligt for støttepædagogkorpset at opfylde efterspørgslen på støttepædagogtimer. Ventelisten er steget jævnt og korpset forventer ikke at kunne frigive det nødvendige timetal i forbindelse med skiftet sommer Der søges derfor om at kunne anvende de resterende 0,295 mio. kr. til formålet fra puljen til etablering af gruppeordninger i 2008 og fremover. Personalemæssige konsekvenser: Fra 1/ vil der ske nyansættelse af to pædagoger på henholdsvis 30 og 37 timer. Sundhedsmæssige konsekvenser: - Miljømæssige konsekvenser: - Andre konsekvenser: - Bilag: Oplæg om Overordnet struktur og pædagogik for gruppeordningen Blå stue i Børneinstitutionen Haren (SSU d , pkt. 08)

20 Social- og Sundhedsudvalget den 9. juni 2008 Side 18 Pkt.nr. 9 Idé-katalog fra forløbet omkring perspektivnotatet Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget 1. at drøfte idé-katalog fra forløbet omkring perspektivnotatet, samt 2. at beslutte hvilke idéer, Social- og Sundhedsforvaltningen skal arbejde videre med Politisk beslutning: Sagsfremstilling: Denne sag sammenfatter de idéer, der er fremkommet på dialogmøder, borgermøde, Kommunalbestyrelsens budgetseminar og Social- og Sundhedsudvalgets opfølgende drøftelse alt sammen som resultat af og opfølgning på Hvidovre Kommunes Perspektivnotat Det er nu Social- og Sundhedsudvalgets opgave at drøfte samt prioritere disse idéer, således at Social- og Sundhedsforvaltningen kan gennemføre de nødvendige analyser, der ønskes uddybet, inden budgetforhandlingerne påbegyndes i august Både på Kommunalbestyrelsens budgetseminar og på seneste Social- og Sundhedsudvalgsmøde er det blevet pointeret, at det er en betingelse for det fremtidige arbejde, at mangfoldigheden på daginstitutionsområdet sikres. Der ønskes opretholdt varierede og forskelligartede tilbud. Brutto idé-katalog En Intern udflyttermodel blev foreslået på Kommunalbestyrelsens budgetseminar. Baggrunden herfor er, at der p.t. er for få pladser i Nord/Midt og for mange pladser i Syd/Avedøre. Pladser, som mange forældre ikke ønsker, fordi børnene herved ikke går i institution med de børn, de senere kommer til at gå i skole med. Forslaget om en intern udflyttermodel går derfor ud på at undersøge, om der kan samles hele børnegrupper i Nord/Midt, der kan transporteres til kommunens grønne områder, eller til ledig lokalekapacitet i Syd/Avedøre. Alternativt hertil kan en daginstitutions tilknyttes en bus, således at udflytningen går på skift mellem stuerne. Som et yderligere alternativ kan en hel daginstitution fungere som udflytterinstitution. Forslaget ligger i tråd med, at flere grupper på dialogmøderne foreslog skovbørnehaver. I forhold til dagplejen er det foreslået at undersøge hhv.: Gladsaxemodellen, der går ud på, at hver dagplejer er tilknyttet et af kommunens dagplejehuse, hvor der er legestuer. Husene er desuden åbne for, at daggrupperne kan bruge dem til fællesaktiviteter samt planlægning og koordinering. Flerbørnsdagpleje, inspireret af Københavns Kommune. I en flerbørnsdagpleje passes 8 børn af 3 flerbørnsdagplejere, som arbejder sammen i et team. Flerbørnsdagplejen har åbent i 42 timer om ugen og er etableret i kommunens lokaler indrettet til formålet.

21 Social- og Sundhedsudvalget den 9. juni 2008 Side 19 Flerbørnsdagplejen hører under dagplejens ledelse og har pædagogisk tilsyn tilknyttet i lighed med øvrige dagplejere. Sammenkobling mellem dagplejen og specifikke børnehaver, så børnene herved er sikret plads ved overgang til børnehave. Der samarbejdes ved sygdom og ferie. Førskolegrupper/ændret indskrivningsdato til fritidshjem. Denne model har tidligere været benyttet i Hvidovre Kommune med stor succes, og det kan derfor undersøges, om det er en mulighed at etablere sådanne grupper igen. Førskolegrupper vil betyde en mere glidende overgang fra børnehave til skole, således at udsvingene i daginstitutionernes børnetal gøres mindre. Alternativt kunne store flytte dag ændres fra 1. juli til for eksempel 1. april eller maj. Ændret normerings-model. Der ønskes en undersøgelse af konsekvensen af en ændret normeringsmodel med henblik på at minimere udsvingene i institutionernes børnetal. Dette vil desuden have indflydelse på institutionernes økonomi. Specialgrupper til børn med særlige behov. Undersøgelse af hvilke grupper af børn, der i dag sendes til gruppeordninger i andre kommuner, som Hvidovre Kommune selv vil kunne tilbyde pasning til fremover, samt undersøgelse af hvilke yderligere gruppeordninger, der med fordel vil kunne etableres i Hvidovre Kommune som alternativ og supplement til tildeling af støttepædagog. Børnecentre. Forslaget går ud på at tænke sammenlægning af sundhedspleje, tandpleje, dagpleje, vuggestue og børnehave i en form for børnecentre, som ikke er fysiske store enheder. Børnecentrene skal placeres i hver bydel og kan godt bestå af flere forskellige huse, som ligger i nærheden af hinanden. Der skal være fælles ledelse for børnecentret og fælles administration. Sammenhængende børneforløb ved at skabe integrerede og sammenhængende (sammenlagte) institutioner blev foreslået blandt flere forældregrupper. Som eksempel kan en eller flere små børnehaver/vuggestuer lægges sammen og eventuelt også med et fritidshjem, så der skabes sammenhæng i barnets liv. Afslutningsvist skal det nævnes, at der til ovennævnte møder også har været mange overvejelser vedr. styrket ledelse, øget samarbejde i netværksgrupper og løsning af de administrative opgaver i daginstitutionerne. Disse drøftelser fortsættes i KOK-regi, hvorfra der følger en sag til udvalget til vinter. Økonomiske konsekvenser: - Personalemæssige konsekvenser: - Sundhedsmæssige konsekvenser: - Miljømæssige konsekvenser: - Andre konsekvenser: - Bilag: -

22 Social- og Sundhedsudvalget den 9. juni 2008 Side 20 Pkt.nr. 10 Objektive kriterier til brug ved tilpasning af kapaciteten på daginstitutionsområdet Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltning indstiller til Social- og Sundhedsudvalget 1. at godkende objektive kriterier til brug ved kapacitetstilpasninger på daginstitutionsområdet. Politisk beslutning: Sagsfremstilling: I forlængelse af Perspektivnotat 2009 og efterfølgende dialog- og borgermøder har Kommunalbestyrelsen på budgetseminaret den 25. april 2008 besluttet, at der opstilles en række objektive kriterier til brug ved kapacitetstilpasninger på daginstitutionsområdet. De objektive kriterier skal medvirke til at udpege, hvor kapacitetstilpasninger mest hensigtsmæssigt bør gennemføres, såfremt det bliver nødvendigt at foretage kapacitetstilpasninger som følge af det faldende børnetal. De objektive kriterier er således tænkt som en kvalificering af eventuelle politiske beslutninger omkring kapacitetstilpasninger på daginstitutionsområdet. Tidsplan efter godkendelse af objektive kriterier Når Social- og Sundhedsudvalget har godkendt de objektive kriterier, vil disse i nyhedsbrev blive sendt ud til kommunens daginstitutioner til drøftelse og kvalificering. Daginstitutionerne bliver bedt om at komme med en tilbagemelding i løbet af juni. Frem mod 1. behandlingen af budget 2009 analyseres institutionerne derefter ud fra de objektive kriterier. Efter budget 2009 arbejdes der videre med en yderligere kvalificering af kriterierne. Forslag til objektive kriterier Listen over objektive kriterier er fremkommet på baggrund af forslag fra ledere, medarbejdere og forældre på forårets dialogmøder og som konsekvens af Kommunalbestyrelsens drøftelse af perspektivnotatet på budgetseminaret den 25. april, samt Social- og Sundhedsudvalgets opfølgning på udvalgsmøde den 6. maj Desuden har Daginstitutionsafdelingen bidraget med faglige overvejelser til disse kriterier. Følgende kriterier foreslås godkendt: 1. Daginstitutionens søgning. Udgangspunktet er det forventede antal børn med pasningsbehov, således at de institutioner, der er behov for på mellemlangt og langt sigt, bevares. I den forbindelse skal det sikres, at øvrige daginstitutioner fremover vil kunne dække behovet i nærområdet. Desuden undersøges de eksisterende institutioners nuværende søgning/afgang i utide. 2. Daginstitutionens fysiske rammer og fysiske stand, herunder kvadratmeter. Ligeledes vil vedligeholdelsesstandarden, større forestående investeringsbehov blive inddraget. Udgangspunktet er, at Hvidovre Kommunes daginstitutioner skal have tidssvarende og børnevenlige fysiske rammer såvel indendørs som udendørs.

23 Social- og Sundhedsudvalget den 9. juni 2008 Side Daginstitutionens netto-husleje. Udgangspunktet er, at de daginstitutioner der har en relativ høj husleje, skal lukkes eller flyttes først. Desuden skal ejer-/lejerforhold samt evt. aftaler og kontrakter med boligselskaber eller andre interessenter undersøges. 4. Daginstitutionens mulighed for at huse andre (special-)pædagogiske funktioner. Udgangspunktet er, at der skal etableres (special-)pædagogiske tilbud/funktioner i relation til eksisterende daginstitutioner, der hvor det er relevant. (Special-pædagogiske tilbud kan eksempelvis være inkluderende lille-gruppemiljøer, dagplejepladser etc.). 5. Daginstitutionens øvrige vilkår og forhold for det pædagogiske arbejde. Udgangspunktet er at afdække, om der er daginstitutioner, som eksempelvis har en relativ lille andel af uddannede pædagoger, ikke lever op til gældende faglige krav (hidrørende fra lovgivning og lokalpolitiske tiltag), har rekrutteringsvanskeligheder på leder og/eller medarbejdersiden, står foran et generationsskifte, har vanskeligt ved at udføre et tidssvarende ledelsesarbejde m.m. 6. Mulighederne for anvendelse af daginstitutionerne til andre formål eller fleksibel anvendelse. Af forslag til dette kan nævnes: Lokaler til dagplejen, foreningsanvendelse, privat anvendelse eller de tidligere nævnte specialpædagogiske tilbud, særlige børnegrupper (fx astma, sårbare børn etc.) 7. Daginstitutionens geografi, her tænkes bl.a. på adgangsforhold og naturlig sammenhæng med skoler og øvrige institutioner. 8. Kommunens behov for kapacitet i området. 9. Økonomisk sammenhængskraft. Hvordan ser den økonomiske sammenhængskraft ud med den nuværende økonomimodel. Brugertilfredshedsundersøgelse Både på dialogmøder og blandt kommunalbestyrelsens politikere har brugertilfredshedsundersøgelser været efterspurgt. Sådanne undersøgelser vil på sigt være et vigtigt supplement for at gøre beslutningsgrundlaget på daginstitutionsområdet bredere. Tilfredshedsundersøgelser kommer på sigt til at indgå i en samlet pakke med de objektive kriterier. Undersøgelserne bør være et fast element i hverdagen på alle institutioner. Der arbejdes med at udvikle en Hvidovremodel, hvor brugerundersøgelser kommer til at bidrage positivt til dialogen mellem institutioner og forældre og som giver mulighed for læring og udvikling Økonomiske konsekvenser: - Personalemæssige konsekvenser: - Sundhedsmæssige konsekvenser: - Miljømæssige konsekvenser: -