REFERAT af Det Grønne Råds møde

Transkript

1 Vandmiljø og Landbrug Grøndalsvej 1C, Postboks 4049, 8260 Viby J Den 23. oktober 2014 Side 1 af 7 REFERAT af Det Grønne Råds møde Mødedato: Onsdag den 17. september 2014 Mødetid: Kl til kl Kort møde Mødested: Grøndalsvej 1, mødelokale C2.064 Deltagere: Repræsentanter for foreninger/organisationer - Søren Højager, (SH), Danmarks Naturfredningsforening i Aarhus - Lars Pank, (LP), Jagtforeningernes kommunale fællesråd - Erik Moes, (EM), Friluftsrådet i Århus Bugt - Morten Laursen, (ML), Østjysk Familielandbrug - Torben Ankjærø, (TA), Danmarks Sportsfiskerforbund - Morten J. Hansen, (MJH), Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdelingen Aarhus - Jørgen Vesterager, (JV), Fællesrådene i Aarhus - Jens Gammelgaard,(JG), Landboforeningerne - Carl Jensen, (CJ), Skov- og Naturstyrelsen, Søhøjlandet, Observatør - Mogens Bjørn Nielsen, (MBN), Natur og Miljø, Formand - Lene Vinther Larsen, (LVL), Natur og Miljø, Sekretær TEKNIK OG MILJØ Natur og Miljø Aarhus Kommune Vandmiljø og Landbrug Grøndalsvej 1C, Postboks Viby J Telefon: Direkte telefon: miljoeogenergi@aarhus.dk Direkte leja@aarhus.dk Sag: 13/ Sagsbehandler: Lene Vinther Larsen Afbud - Adam Knuth, (AK), Dansk Skovforening - Erik Hammer, (EH), Dansk Botanisk Forening - Bent Hviid, (BH), Idrætssamvirket Århus - Jessica Tengvall, (JT), Verdens Skove Kopi til Byrådet, suppleanter og hovedforeninger jf. kontaktdata

2 REFERAT 1. Godkendelse af dagsorden for aktuelt møde Godkendt Side 2 af 7 2. Opfølgning på referat fra sidste møde Ingen bemærkninger 3. Meddelelser og orientering v. Mogens Bjørn Nielsen og Lene Vinther Larsen a. Nyt om fredninger herunder Harlev, Stilling-Solbjerg og Botanisk Have Harlev-fredningen: Fredningsnævnet har hen over sommeren haft sagen i for-høring ved lodsejere m.fl. for at få de sidste bemærkninger. Fredningsnævnet har i sinde at træffe en afgørelse om fredning i overensstemmelse med den sagsrejserne har rejst. Stilling-Solbjerg Sø: Fredningsnævnet overvejer fortsat fredningen, som den er rejst af DN. Der har ikke været nyt i sagen siden det offentlige møde i foråret. Målet med fredningen er, at sikre offentlighedens adgang via en rekreativ sti. SH: Der er krav om høje erstatninger og de jagtmæssige tab opgøres til et to-cifret million-beløb. JG: Stien kommer tæt på haver og erstatningskravene er ikke urealistiske. SH: Der er behov for afklaring af sti-forløbet enkelte steder. Dialogen med berørte lodsejer tages ude på stedet. Erfaringen er, at det giver de bedste løsninger. Der er ikke meget kontroversielt ved fredningen ift. Aarhus Kommune. Udfordringerne omfatter hovedsagelig i Skanderborg Kommune. Moesgård Allé: Der er sag på vej til byrådet om forhøring af VVM og kommuneplantillæg for ny vejadgang til Moesgård Museum. Det tidligere Trafik og Veje arbejder på at få trafikløsningen på plads, og har dialogen med Fredningsnævnet, som skal behandle ansøgning om vejforbindelse gennem fredet område. I den fredede allé af sejlerøn er enkelte træer erstattet med nye pga. at træerne var for gamle og kunne risikere at vælte ind over vejen. JG: Nye træer kan danne en flot krone og give et flot allé-forløb.

3 Generel diskussion af udfordringerne med at bygge et nyt stort museum uden at der er etableret en ny vej. Blot fordi et projekt er stort og flot, skal det ikke nødvendigvis have tilladelse til en vejadgang gennem fredet område. Flere udtrykte utilfredshed med at sagen er trukket i langdrag. Side 3 af 7 Botanisk Have: Aarhus Kommune har modtaget kopi af fredningsforslag for fredning af Botanisk Have. Fredningsforslaget er udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening. SH: DN har skelet til Københavns Kommune, hvor flere grønne områder i city-området er blevet fredet. DN ønsker, at Botaniske Have forbliver som den er, så den ikke - bid for bid - bliver omdannet til andet formål. DN har møde med Center for Byens Anvendelse, CBA, i Aarhus Kommune for at drøfte sagen. 4. Evt. Punkt om færdsel v. Morten Laursen Der er behov for dialog med cykelklubberne, der f.eks. benytter Brabrand stien. Racercyklister i flok kører med meget høj fart og i stor, bred formation på den rekreative sti. De har ofte ingen cykelklokke til at advare om, at de er på vej og gerne vil forbi. I dag er der begrænsning for heste og knallerter på dele af strækninger af Brabrand stien. Hvad kan/skal der gøres for at tackle udfordringen med racercyklister? Ligeledes er der en udfordring mellem ridende heste og racercyklister på den smalle Bispelundsvej med hastighedsgrænse på 40 km. Cyklisterne kommer lydløst med over 40 km i timen ned ad bakken og overhaler hestene, der bliver forskrækket. Forslag: Til næste møde opfordres medlemmerne i Det Grønne Råd til at spørge i eget bagland om hvilke muligheder, der er for at løse udfordringerne. Aarhus Kommune har samarbejde med cyklist fora om mountainbikeruter og muligheder for at tage hensyn til andre brugere af de kommunale områder. Emnet tages op på næste møde, så en arbejdsgruppe kan nedsættes. Affald i naturen JV: Det er en skændsel, at det flyder med affald i det grønne, og derfor bør vi i Det Grønne Råd forholde os til, hvad vi kan gøre for at flytte på folks adfærd.

4 MBN: Aarhus Kommune har gennem de sidste år investeret kraftigt i at ændre folks adfærd i byen, så vi får en smukkere og renere by. Det koster hvert år mange penge at rydde op i byen og projektleder for Ren By har bidraget til, at der er igangsat en række, virksomme tiltag. Side 4 af 7 JG: Der er også udfordringer med affald der smides langs Spor i Landskabet. MBN: Vi kan hver især tage ideer med til næste møde. Årslev Engsø v. Torben Ankjærø På seneste møde drøftede vi kvælstofmålinger i Årslev Engsø. Hvad er status? MBN: Som aftalt er vi allerede godt i gang med analyser, og vi samarbejder med andre eksperter på området. På kommende møde i november, vil I modtage en status på projektet. 5. Næste møder Onsdag den 26. november 2014 Følgende mødedatoer i 2015 foreslås allerede nu: Onsdag den 18. marts 2015 Besigtigelsestur mandag den 18. maj 2015 deltagere er Teknisk Udvalg og Det Grønne Råds repræsentanter Onsdag den 18. november 2015 Med venlig hilsen Lene Vinther Larsen Biolog Vedlagt - Referat af besigtigelsestur Friluftsplanen i praksis Lisbjerg Shelterplads

5 Side 5 af 7 Friluftsplanen i praksis Efter det korte møde var der besigtigelsestur om Friluftsplanen i praksis med besøg på Lisbjerg Shelterplads. Referat af temaerne på besigtigelsesturen Fakta om området Nord for Elevvej i Lisbjerg er ca. 100 ha landbrugsjord i midten af 1900-erne omdannet til et rekreativt skov- og naturområde. Aarhus omkranset af skov var løftestang til projektet. Jordbundsundersøgelser, områdets landskab og tilstødende skovbevoksninger, har været med til at forme skovrejsningen og de rekreative temaer. Friluftsplanen i praksis De rekreative muligheder i området er gradvist blevet udbygget. Kommuneplan 2013s udpegning af en grøn landskabsring, indgår i Friluftsplan Heri opstilles en målsætning om, at de rekreative mødesteder i landskabsringen skal gøres mere tilgængelige for friluftsliv og styrke adgangsmulighederne til det åbne land og fungere som mødesteder for borgerne. Teknik og Miljø har rammerne i form af arealer. Udviklingen af mødestederne skal ske i et bredt kommunalt samarbejde med øvrige magistrater og deres interessegrupper de arbejder sammen med og de lokale foreninger. Lisbjerg Shelterplads er et eksempel på et velfungerende mødested. Ni rekreative mødesteder Der er udpeget ni rekreative mødesteder i landskabsringen, og flere af dem er velfungerende, mens andre kræver f.eks. opsætning af inventar, der kan passe til et bestemt tema. Ved Lisbjerg Shelterplads er temaet Romersk Jernalder. Mødestederne skal synliggøres på hjemmesiden og på de enkelte mødesteder med informationstavler. Projektet forløber til og med Mødestederne fremgår af det medsendte kort på sidste side. Grønne Råds deltagere opfordres til at bidrage til f.eks. temaerne for de enkelte mødesteder. Arkæologiske fund som historiefortæller Arkæologiske fund i området danner udgangspunkt for det rekreative tema i området Romersk Jernalder. Faciliteterne - som indgangspartiet, shelters i området og udstyr i grejbasen - danner rammen for en undervisning om

6 denne tidsperiode. Shelterpladsen benyttes i stort omfang af skoleklasser. Der er desuden udsigtstårn, træfigurer til at kravle på og tarzanbane. Side 6 af 7 Billed ovenfor: Uddrag fra planche ved Lisbjerg Shelterplads Naturpleje giver resultater I skovrejsningsområdet er større arealer holdt lysåbne og afgræsses med heste og kreaturer. Naturplejen har givet flotte, sammenhængende kalkoverdrev på kun 15 år! I områdets vandhuller yngler Stor Vandsalamander og orkideer findes på engarealerne i den nordlige del af området. Den eksisterende skov har struktur som bondeskov, der tidligere havde mange forskellige lodsejere. Det har resulteret i en skov med mange forskellige skovtyper. For yderligere at øge biodiversiteten har kommunen, som nuværende ejer, tilkastet grøfter i skoven, for at genskabe den naturlige, våde skovbund i området. For at forbedre vandhullerne som ynglested for padder som Stor Vandsalamander, er bevoksning udtyndet for at skabe lysåbne partier ved vandhullerne og vandhullerne oprenset. Foto: Stor Vandsalamander Shelterpladsen og Grejbasen kan bookes via FriluftslivAarhus :

7 Bilag: Mødesteder i Landskabsringen Side 7 af 7