Det danske marked for børne-tv

Transkript

1 Det danske marked for børne-tv - muligheder, forhindringer og ambitioner for danskproduceret børne-tv DEL 2 1

2 DEL 2 Det danske marked for børne-tv - muligheder, forhindringer og ambitioner for danskproduceret børne-tv Udgivet af: Producentforeningen, Oktober 2007 Bernhard Bangs Allé 25 DK-2000 Frederiksberg Tel Fax info@pro-f.dk Rapporten er udarbejdet af: Morten Skov Hansen, Ekstern Konsulent DK-2200 København N Tel morten.skov.hansen@gmail.com Korrektur og tekstforbedring: Sprogzonen DK-8000 Århus info@sprogzonen.dk Layout: Pernille Rosenbak, Grafisk Formgiver DK-2000 Frederiksberg pernillerosenbak@gmail.com

3 Indhold 1. Indledning Broadcastere i Danmark DR DR & public service DR s børnekanal B&U Århus DR s situation TV TV2 s privatisering og annoncemarked Budget og familieprogrammer Internet TV2's entreprisemodel Disney Cartoon Network Nicklodeon Jetix Lovgivning Mediepolitisk aftale og public service-kontrakt Public service puljen DFI og filmpengene Øget udlægning af produktion fra DR Radio- og tv-nævnet udtalelse Dansk Tv-reklamelovgivning...16

4 4. Nye teknologi og nye platforme Digitalt TV TV på nettet TV på mobilen Danske Tv-producenter Konkurrencen Producenter og broadcastere Børnekultur & Børne-tv Barndommen anno Forældrene Børn og reklamer Sendetidspunkter og tidsforbrug Udenlandske tendenser England Norge Nye og fremtidige publikationer Litteraturliste for Rapportens Del 1. og Del

5 Indledning Rapportens første del gav en analyse af udviklingen på det danske marked for børne-tv i relation til de uafhængige producenter. Denne anden del af rapporten har til hensigt at viderebringe den viden og research som analysen bygger på. Ambitionen er derfor at redegøre for markedets rammebetingelser, hvilket for nogle uden tvivl ikke indeholder ny viden. Rapporten vil fokusere på seks parametre i forhold til de uafhængige producenters muligheder for at producere børne-tv samt kort beskæftige sig med udenlandske tendenser: Broadcastere Lovgivning (kultur- og mediepolitisk) Teknologiske muligheder og nye platforme Producenter Børn og deres forældre Annoncører Udenlandske tendenser 5

6 2. Broadcastere i Danmark TV2 og DR er de eneste to landsdækkende tv-kanaler i Danmark, som sender programmer rettet udelukkende mod børn. Begge er de underlagt public service-forpligtigelser i forhold til børne-tv 1 ; men hvor DR er rent licensfinansieret, er TV2 som kommerciel kanal (primært) annonce-finansieret. De to største rene kommercielle aktører på det danske marked er SBS (Kanal 5) og MTG (TV3). Disse kanaler sender ingen børneprogrammer, men har med diverse familieprogrammer, underholdningsprogrammer m.m. også fat i seere under 12 år. Dette gælder også flere andre aktører, der på trods af at de ikke sender børneprogrammer, har seere fra denne gruppe. Udbudet af børne-kanaler er i Danmark, som i resten af Europa, støt stigende. I skrivende stund er der fire dansksprogede nichekanaler rettet mod børn: Cartoon Network, Disney Channel (Playhouse Disney og Toon Disney), Nickelodeon og Jetix - og indenfor det kommende år kommer minimum endnu en kanal til i form af KIDCO. Markedsandele (alle), share(%), 2006: Hele Ugen 2:00-26:00 DR1 TV2 Kanal 5 TV3 Markedsandele (0-12år), share(%), 2006: Hele Ugen 2:00-26:00 DR1 TV2 Kanal 5 TV3 Kilde: Gallup TV-Meter 6

7 Markedsandele for børnekanaler fordelt på alder, share(%), 2006: 15,00 11,25 7,50 3,75 0 Disney Channel Toon Disney Playhouse Disney Cartoon Channel Jetix Nickelodeon 3-7 år 8-12 år Kilde: Gallup TV-Meter Top 10 programmer for de 3 til 7årige i 2006 på alle kanaler Program/kanal Dato Ugedag Seere i tusinde Disney sjov (DR1) 13/01/2006 Fredag 169 Disney sjov (DR1) 10/03/2006 Fredag 169 Disney sjov (DR1) 17/03/2006 Fredag 166 Disney sjov (DR1) 20/01/2006 Fredag 161 Disney sjov (DR1) 03/02/2006 Fredag 160 Julefandango (DR1) 13/12/2006 Onsdag 160 Disney sjov (DR1) 17/02/2006 Fredag 160 Disney sjov (DR1) 10/11/2006 Fredag 158 Disney sjov (DR1) 19/05/2006 Fredag 157 Julefandango (DR1) 18/12/2006 Mandag 155 Top 10 programmer for de 8 til 12årige i 2006 på alle kanaler Program/kanal Dato Ugedag Seere i tusinde ALLETIDERS NISSE (TV2 03/12/2006 Søndag 155 ALLETIDERS NISSE (TV2) 19/12/2006 Tirsdag 153 ALLETIDERS NISSE (TV2) 10/12/2006 Søndag 147 ALLETIDERS NISSE (TV2 05/12/2006 Tirsdag 133 Absalons Hemmelighed (DR1) 10/12/2006 Søndag 129 ALLETIDERS NISSE (TV2) 04/12/2006 Mandag 127 Absalons Hemmelighed (DR1) 17/12/2006 Søndag 126 ALLETIDERS NISSE (TV2 06/12/2006 Onsdag 126 ALLETIDERS NISSE (TV2) 01/12/2006 Fredag 123 Absalons Hemmelighed (DR1) 03/12/2006 Søndag 122 Kilde: Gallup TV-Meter 7

8 2.1 DR DR skal være relevant for alle danskere (DR 2007b:16) DR er en af hovedaktørerne på det danske marked, hvad angår tilbud til børn og unge. I en DR sk terminologi hedder det, at DR skal levere 360 indhold. Hvilket betyder, at DR vil være til stede via tv, radio, internet, mobiltelefon, bøger, spil, undervisningsmateriale, live events m.m. I DR s årsrapport for 2006 står det klart, at DR som produktions- og udsendelses-virksomhed betragter markedet som værende i en udvikling mod et mere turbulent og omskifteligt medielandskab, hvor medieforbruget er situationsbaseret og individualiseret 2. DR's programaktivitet 2006 (timer): 95% 5% Andet Børne-tv Kilde: Radio- og tv-nævnet 2007 Konvergens og synergi mellem de forskellige platforme er derfor essentielle redskaber til opbyggelsen af en skarp kanal- og programprofil, som kan trænge igennem til brugernes bevidsthed og derved brande DR. Udnyttelsen af det enkelte formats potentiale på flere platforme opbygger det, der i branchens terminologi kaldes fyrtårne og/eller universer. Et eksempel på DR s udnyttelse af flere platforme og styrkelsen af et format er drama-tv-serien Barda 3. Tv-serien ligger også navn til et online rollespil på dr.dk samt et live-action rollespilstræf i skovene omkring Sorø. DR1 s børneprogrammer er samlet i rammen Morgenhår 4. I hverdagene sender DR1 børneprogrammer fra kl. 6:30 til kl. 8:30 mens man i weekenden udvider timeantallet fra kl. 7:30 til kl. 11:00. Derudover har DR1 dagligt Fjernsyn for dig kl. 17:30. DR arbejder pt. med en inddeling børn og unge i målgrupperne 3 til 7 år, 8 til 12 år, 13 til 20 år. Men fra 2008 vil DR segmentere yderligere i målgrupperne 3 til 6 år, 7 til 10 år, 11 til 14 år og 15 til 19 år. 8

9 2.1.1 DR & public service I public service-kontrakten 5 er DR forpligtet til at styrke indsatsen i forhold til børn og unge på alle væsentlige medieplatforme i perioden Public service-kontakten forpligter DR til at sende 693 timers børne-tv 7 om året i gennemsnit over aftaleperioden 8. DR s public service-forpligtigelse i forhold til børneprogrammer indeholder krav om: timeantal, kvalitet i udbud, dansksprogede udsendelser samt hensyntagen ved programindhold i forhold til børn. Dertil kommer, at børnedramatik skal styrkes i perioden , samt krav om forøgelse af DR s udlægning af produktion til det eksterne produktions miljø frem til Udlægningen skal omfatte såvel tv som radio og multimedieprodukter, og der skal udlægges produktion inden for en bred vifte af program-/tjenester-kategorier. Udlicitering af produktionsfaciliteter og lignende kan indgå i udlægningen (KUM 2007b) Som det fremgår, er der ingen direkte krav til DR om en udlægning af børnetv-produktioner. En bred vifte har dog traditionelt indeholdt en udlægning af børneproduktioner. I børne-regi ligger denne udlægning på omkring 8 mio. kr. årligt til nye produktioner samt en mindre udviklingspulje. Fordeling af børneprogrammer på på oprindelsesland i tid i tid, førstegangsudsendelser i 2006 på DR1 i 2006 på DR1 I alt Danmark Amerika Europa Asien Total 358:16:10 195:46:46 82:43:51 70:05: Coproduktion Egenproduktion 175:41:32 175:14: Fremmedproduktion 163:41: :43:51 64:32: Fordeling af børneprogrammer på oprindelsesland i antal programmer, førstegangsudsendelser i 2006 Fordeling på DR1 af børneprogrammer på oprindelsesland i antal programmer førstegangsudsendelser i 2006 på DR1 I alt Danmark Amerika Europa Asien Total Coproduktion Egenproduktion Fremmedproduktion Kilde: DR (Note: I i alt medregnes også Australien & Ocean samt andre lande) Kilde: DR (Note: I I alt indregnes også ikke geografisk bestemt, Australien & Ocean samt andre Grupper af lande ) Anta sendetimer tv-programmer til børn på DR1 og DR2 Børne-tv Heraf danskproduceret Kilde: Bille & Wulff 2006:17 9

10 2.1.2 DR s børnekanal Dette er nichekanalernes årti, hvor kanalerne retter sig ind efter målgruppe, genre, alder osv. I Medieaftalen for er DR forpligtet til at etablere en kombineret børne- og historiekanal. Sendefladefordelingen kommer (tilsyneladende) til at være børneprogrammer fra kl. 6:00 til kl. 20:00 og historieprogrammer for resten. Kanalen bliver ikke en must carry-kanal, men kan til gengæld modtages gratis, da den finansieres via licensmidlerne. En børnekanal giver DR mulighed for at tilrettelægge en programflade ud fra et flow rettet mod børn. For børnene betyder kanalen en helt ny tilgængelighed til bl.a. DR s danskproducerede børneprogrammer. Den nye børnekanal vil ikke ændre omstændighederne for DR's børne-tv. Det er i følge DR blot en anden måde at levere indholdet på. Tone, stil og formen for den nye kanal vil derfor minde om det nuværende DR med en blanding af egenproduktion, co-produktioner, indkøb af danske og udenlandske programmer samt genudsendelser. Det er ikke i skrivende stund officielt, hvornår kanalen vil gå i luften. Etableringen skal dog ske inden nuværende public service-aftale udløber 12, hvilket umiddelbart betyder, at den senest går i luften i efteråret Fakta I 2006 var 51 pct. af børneprogrammerne på DR danskproduceret. Til sammenligning var 70 pct. af DR's totale sendeflade danskproduceret B&U Århus Produktionen og udviklingen af børne-tv samt den nye børnekanal flyttes i de kommende år til Oluf Palmes Allé i Århus. Kun børne-drama bliver tilbage i TV- Byen underlagt DR s fiktionsafdeling. Begrundelserne for flytningen er primært, at man ønsker: (1) en tydeliggørelse af DR som helhed i region Jylland, (2) en fuld udnyttelse af produktionsfaciliteterne i Århus samt (3) at børnekanelen får de nødvendige fysiske rammer. I DR ser man flytningen som en styrkelse af organisationen, mens man eksternt forholder sig mere kritisk. Pt. (august 2007) er der af de cirka 40 ansatte på B&U. Kun syv redaktionelt ansatte har indvilliget i at flytte med til Århus. Dette må anses som en seriøs udfordring for DR, som skal forene at viderebringe mange års erfaringer og viden om en målgruppe, fortsætte en nuværende produktion, udvikle nyt talent i Århus samt starte en ny kanal. 10

11 Økonomisk forventes der ikke en stor budgetforøgelse til B&U-afdelingen pga. den nye situation. Dvs. at B&U forsat har et budget i omegnen af 40 mio. kr. til børneproduktioner og indhold. Sammenlignes dette med NRK i Norge, fik man til etableringen af deres børnekanal SuperNRK 50 mio. kr. oveni deres eksisterende budget på 100 mio. kr DR s situation Nye organisationsstrukturer, budgetoverskridelser, fyringsrunder, flytning til Århus, ny børnekanal m.m. skaber en usikkerhed om fremtiden for DR's børnetv og dets rolle på markedet. Derfor skal overstående pointer tages med det forbehold, at meget kan nå at ændre sig, og at DR netop nu er midt i en proces. Hvad dette får af betydning for børne-tv, udlægning til produktionsselskaber m.m., kan der kun gisnes om. Det er derfor vigtigt at fastholde, at budget, stil, form osv. i forhold til det fremtidige børne-tv på DR endnu ikke er offentliggjort eller fastlagt. 2.2 TV2 TV2 s fremtidige rolle som leverandør af børneindhold er uvis bl.a. pga. lederskifte 14, omstrukturering, ny strategi i forhold til børn samt privatisering. TV2 har opsagt den treårige rammeaftale med Koncern tv- & filmproduktion og vender nu tilbage til tidligere strategi, hvor produktionen af børneprogrammer lægges ud til flere produktionsselskaber. TV2 har med TV2 Teddy 15 tydeligvis gjort sig strategiske tanker i forhold til børn som målgruppe specielt de såkaldte tweens. TV2 kommer ikke med en børnekanal. Begrundelsen er bl.a., at DR nu leverer en dansk børnekanal gratis, og at man derfor ikke mener, at det forretningsmæssigt vil blive en succes. Derimod kunne man lettere forestille sig, at TV2 lancerer en TV2 Familiekanal, hvori børn er en vigtig del af målgruppen. TV2 s morgenflade TV2 Teddy ligger i hverdagene fra kl. 6:00 til kl. 7:00. I weekenden sender kanalen børneprogrammer fra kl. 6:30 til omkring kl. 12:00. TV2 s inddeling af målgruppen hedder 5 til 7 år og 8 til 13 år; denne vil lige som DR s segmenteres yderligere i fremtiden. TV2 s forpligtigelse i forhold til børne-tv er kvantitativt fastsat som et minimum af 600 timer per år 16. Kanalen vil derfor, så længe den er underlagt public service-kontrakten, være forpligtet til at sende børne-tv TV2 s privatisering og annoncemarked Efter et eventuelt salg af TV2 ved man selvfølgelig ikke, hvad der sker, men børne-tv er som programområde ikke lukrativt for TV2. Bl.a. fordi man som kommerciel kanal har relativt små annonceindtægter 17 at hente i forhold til omkostningerne, samt at børne-tv bidrager minimalt til den samlede share. 11

12 Dette er centralt for TV2 som forretning, fordi den reklamefinansierede kanals indtjening afhænger af, hvor godt kanalen rater i målgruppen de 21 til 50årige. Det skal dog pointeres, at TV2s mange nye forretningsaktiviteter 18 samt koncernens fokus på synergieffekt mellem medieplatforme gør, at TV2 er blevet mindre afhængig af reklameindtægter - der traditionelt er meget konjunkturfølsomme 19. Der er dog for TV2 en imageværdi i at sende børne-tv, fordi man som kanal brander sig i forhold til forældre med børn i målgruppen 20. Om TV2 med børnetv opbygger kanalloyalitet fra barnsben af, synes svært at bevise, men det er et argument i forhold til børne-tv s langsigtede værdi Budget og familieprogrammer Til børne-tv har TV2 et budget, der ligger i omegnen af 17 mio. kr. årligt. Derudover er der alle de produktioner, som henvender sig delvist til børn. F.eks. betragtes julekalenderen som et familieprogram og finansieres ikke via børnebudgetterne. Netop denne samsening i familien er i fokus hos TV2 og denne tendens vil uden tvivl styrkes i de kommende år Internet Internettet og interaktivitet er områder som TV2 vil prioritere i de kommende år i forhold til børn- og unge. Dette sker bl.a. i samarbejde med NetStationen, som er et chatforum for børn og unge 22. Mest besøgte website (2006) i Placering 10 Website msn.dk dr.dk krak.dk jubii.dk ekstrabladet.dk tv2.dk eniro.dk live.dk dmi.dk degulesider.dk Kilde: Kilde: Foreningen af Danske InternetMedier Link: TV2's entreprisemodel Egenproduktionen for TV2 gælder kun nyheds- og aktualitetsprogrammer. TV2 er via entreprisemodellen den broadcaster, som investerer flest ressourcer i de danske produktionsselskaber. Entreprisemodellen og denne faste udlægning af produktioner er sat til at ophøre med udgangen af 2008, mens TV2 s sendetilladelse gælder til og med

13 2.3 Disney Disney Channel entrerede det danske marked i 2003 og er pt. den største børnekanal. Disney samsender i hele norden, med dubbede eller tekstede programmer. Kanalen er reklamefri og finansieres af abonnementsindtægter. Internationalt når Disney ud til mere end 600 mio. seere fordelt på 100 lande. Kanalen sender i Danmark mellem kl. 06:00 til 20:00. Der er intet danskproduceret i sendefladen, som består af en blanding af Disneyklassikere, dramaserier, animationer, spillefilm m.m. Disneys styrke er bl.a. et utrolig stærkt brand. Disney har tre tilknyttede kanaler: Toon Disney, Playhouse Disney og Cinemagic Disney. (international) (hele Disney universet - international) 2.4 Cartoon Network Cartoon Network var den første kommercielle børne-kanal som entrerede det danske marked i Kanalen sender døgnet rundt og samsender ligesom Disney Channel i hele Norden, med programmer som er dubbet eller tekstet på de tre forskellige nordiske sprog. Kanalen viser reklamer og ingen danskproducerede programmer. Den sender i Danmark døgnet rundt. (international) 2.5 Nickelodeon Nickelodeon samsender i hele Skandinavien versioneret i de forskellige sprog. Kanalen har de 2 til 14årige som deres primære målgruppe. Nickelodeon er meget aktive på det danske marked i kampen om bedre share - bl.a. med live events som DM i Lego eller Summer Tour 2007, hvor kanalens frontfigur SvampeBob Firkant i sommermånederne er rundt til forskellige storcentre i landet. Nickelodeon ejes af MTV Network. Kanalen sender i Danmark mellem kl. 06:00 til 18: (international) 2.6 Jetix Den tidligere Fox Kids Europe-kanal ejes nu primært af Walt Disney Company. Den er både finansieret som betalingskanal og via reklamer. Programmerne er enten dubbede eller tekstede. Kanalen sender i Danmark mellem kl. 06:00 til 18: (international) 13

14 Sekundære konkurrenter til (større) børn: Animal Planet, Discovery, MTV, Eurosport, National Geography, Voice TV, TV1000 Family, Viasat Sport, TV2 Zulu m.fl. Europæiske børnekanaler Barnekanalen (SVT, Se), CBBC (BBC, UK), Cbeebies (BBC, UK), KiKa (Tyskland), Zappelin (Holland), Ketnet (Belgium), TFOU (Frankrig), RAI Junior (Italien) derudover kommer Norske NRK med en. Internationale børnekanaler: Discovery Kids (USA, UK, Ca), PBS KIDS & Sprout (USA), BBC Kida (Ca), Al Jazeera Children s Channel (Mellemøsten) NOTE De indsamlede data vedrørende de kommercielle børnekanaler er leveret af Ane Skak, DR. 3. Lovgivning Kulturministerens public service-kontrakter med henholdsvis DR og TV2 sætter rammerne for, hvordan kanalerne er forpligtet i forhold til målgruppen børn og unge. Der er fokus på børne-tv ud fra den betragtning, at børn er en særlig målgruppe med særlige behov. Dette tydeliggøres ud fra, at børne-tv sammen med nyheder og dramatik er de eneste tre programtyper, som er kvantitativt reguleret. Børn er et samfunds kulturelle næringssalt. Børn skaber fremtidens kultur, idet de tilegner sig og omformer nutidens kulturelle udtryksformer. Børn hører til de mest aktive kulturbrugere og kulturskabere. De er nysgerrige, videbegærlige og uhildede i deres tilgang til verden - hvis de får lov. For det er voksne, der i vidt omfang giver lov - det er voksne, der har ansvar for og pligt til at skabe betingelser, inden for hvilke børn kan udfolde sig kulturelt (Drotner 2002) 3.1 Mediepolitisk aftale og public service-kontrakt Det mest centrale punkt i den nye mediepolitiske aftale 24 er kravet om, at DR inden aftalens udløb skal have oprettet en børne- og historiekanal. Denne skal være en del af DR s samlede public service-tilbud. Derudover er de centrale punkter i forhold til denne rapport: public service-puljen, forøgelsen af filmpenge, styrkelse af det uafhængige produktionsmiljø samt fokus på dramatik bl.a. rettet mod børn. 14

15 3.1.1 Public service puljen I medieaftalen for indgår der en forpligtigelse til at oprette en public service-pulje på 75 mio. kr., som skal fordeles over 4 år. Puljen skal administreres af Det Danske Filminstitut og har til formål at støtte produktion og udsendelse af dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer. Fordelingen er på henholdsvis 70 pct. tv-drama og 30 pct. tv-dokumentar. Puljen skal etableres v.h.a. licenspenge 25. Der ligger flere krav i forhold til puljen: (1) De støttede udsendelser skal broadcastes i primetime, dvs. i tidsrummet fra kl. 18:30 til 23:00, (2) have dansk tale, (3) programvirksomheden skal være rettet mod Danmark, (4) nå mindst 50 procent af de danske husstande og (5) der gives ikke støtte til high-pay-betalingskanaler (KUM 2007b). Dette betyder umiddelbart at puljen er tiltænkt kanaler som TV2, TV3, SBS og DK4. Ordningen er anmeldt til og godkendt af Europa Kommissionen DFI og filmpengene DR s og TV2 s nuværende forpligtigelse på i alt 60 mio. kr. årligt til støtte af filmproduktioner øges med 25 mio. kr. årligt 27. Det Danske Filminstitut fordeler pengene til filmproduktion. Filmloven indeholder en forpligtelse på, at mindst 25 procent af DFI s samlede bevilling skal gå til børne- og ungefilm 28. DFI s penge anvendes ikke til tv-produktioner, men mange af de støttede film vises på en af de danske tv-kanaler. DFI s filmstøtte fordeles mellem to støttesystemer, 60/40-ordningen (primært orienteret mod spillefilm med et kommercielt potentiale) og konsulentordningen (primært orienteret mod spillefilm med et kunstnerisk og eksperimentelt potentiale). I 2006 støttede Det Danske Filminstitut 20 danske spillefilm med i alt 19,5 mio. kr. Otte af disse film faldt under kategorien Børn/Unge; disse blev i alt støttet med 7,2 mio. kr., svarende til 37 pct. af de samlede subsidier. De danske børne- og ungefilm, som fik støtte i 2006 var 29 : Cykelmyggen og dansemyggen (konsulent) Aicha (konsulent) Anja og Viktor brændende kærlighed (60-40) Krummerne så er det jul igen (60-40) Guldhornene (60-40) Karlas Kabale (60-40) Tempelriddernes Skat II (60-40) Far til fire - i stor stil (60-40) De konsulentstøttede spillefilm modtog 2.4 mio. kr. svarende til 33 procent af den samlede støtte tildelt børne- og ungefilm. Børne- og ungefilm støttet via 60/40-ordningen modtog 4.8 mio. kr. svarende til 67 procent. 15

16 3.1.3 Øget udlægning af produktion fra DR Udlægningen af produktion til de uafhængige produktionsselskaber skal fra DR øges fra 110 mio. kr. årligt til 150 mio. kr. årligt 30. Hertil kommer midler til dansk filmproduktion. Udlægningen kan omfatte: radio, tv, multimedie, produktionsfaciliteter m.m Radio- og tv-nævnet udtalelse 2006 I Radio- og tv-nævnets udtalelse vedrørende TV2 og DR s public service-redegørelser 2006 understreges det bl.a., at begge medievirksomheder skal tilbyde tv-programmer og informationstjenester af høj kvalitet rettet mod børn. I Radio- og Fjernsynsloven står der om DR og TV2 s opgave, at der skal lægges vægt på dansk sprog og dansk kultur. I Radio- og tv-nævnets udtalelse om DR og TV2 s public service-redegørelse understreges det, at nævnet tolker kravet om dansksprogede tv-programmer til børn kombineret med kvalitetskravet i forhold til børn, som at udsendelserne skal være med dansk som originalsprog og ikke versionerede eller dubbede programmer 32. Lovgivningsmæssigt er det ikke muligt at formulere kravet om danskproduceret, som: skal være produceret i Danmark - da dette vil stride imod EU-lovgivning om den frie konkurrence. 3.3 Dansk Tv-reklamelovgivning Medielovgivningen stiller særlige krav om beskyttelse af børn og unge under 18 år. I forhold til børne-tv, må tv-reklamer ikke bruge personer eller figurer, dukker o.lign. som har tilknytning til børneprogrammer. I Danmark blev forbudet mod tv-reklamer, der retter sig mod børn, ophævet i Der anvendes nu flere metoder til regulering/deregulering i forhold til markedsføring til børn og unge 34. Lovgivning Forbrugerombudsmandens vejledning Appel til virksomheder om etiske retningslinjer Undervisning Oplysning/debat Markedsføringsloven indeholder i 8 regler om markedsføring rettet mod børn og unge 35. Forbrugerstyrelsens undersøgelse fra 2005 vidner om, at nye markedsføringsformer rettet mod unge vinder indpas, bl.a. via internet og mobiltelefon

17 4. Nye Teknologi og Nye Platforme En generel tendens er, at tv-programmer ikke står alene, men støttes op af andre platforme i skabelsen af et succesfuldt univers. Dvs. at programmer kan blive afsæt for salg via sekundære rettigheder. De organisatoriske konsekvenser ses allerede på DR og TV2, som nu definerer sig selv som multimediainstitutioner. I en redegørelse af platforme anvendt af børn er det dog for begrænset kun at tænke i nye digitale eller mobile medier. I stedet skal man - som branchen i høj grad også gør - tænke indhold som merchandise, undervisningsmateriale, magasiner, internet, mobiltelefon, ipod osv. 4.1 Digitalt TV Udsendelsen af analogt tv ophører i Danmark i oktober 2009, derefter skal det landsdækkende digitale tv sendenet levere fjernsyn i de danske stuer 37. Fordelen ved den digitale løsning er, at man forøger kapaciteten, så der er plads til cirka fire gange så mange kanaler. Dvs. at når de analoge kanaler stopper, vil man have muligheder for flere (digitale) kanaler, interaktivt tv samt (når den tid kommer) HDTV TV på nettet Internetplatformen giver nye muligheder for en øget interaktivitet og personliggørelse af tv-oplevelse. Interaktiviteten kan tage mange former, men en central forandring er Video on Demand (VoD), som giver tv-seeren mulighed for skabe sin egen programflade ud fra de titler udbyderen tilbyder. Som distributionsform kræver internetkanalerne 39 kun en brøkdel af den investering, det kræver at oprette og vedligeholde en traditionel tv kanal 40. Internetpenetration i danske børnefamilier Internetpenetrationen i danske børnefamilier Andel i % Kilde: Dansk Statistik (Tal fra 1997 og 2000 er for ALLE familier) 17

18 4.3 TV på mobilen TV på mobiltelefonen er uden tvivl noget, man vil se mere til i fremtiden, også for børn, men det er endnu ikke slået igennem på det danske marked. Selskabet 3 var de første aktører på markedet til at tilbyde tv-indhold via mobiltelefonen, siden kom TDC i efteråret 2005 og Sonofon i efteråret Der er en del teknologiske og designmæssige udfordringer i udnyttelsen af mobilt tv 42. Andelen af børn og unges brug af mobiltelefonen. mobiltelefon (%) (%). 7-9 år år år I alt Tale SMS MMS Høre Radio Høre Musik Spille spil Internet/ Andet Kilde: Bille Bille && Wulff Wullf 2006:53 5. Danske Tv-producenter DR er i dag den største producent af børne-tv i Danmark. Listen af uafhængige producenter, som producerer (lidt) børne-tv, i form af tv-produktioner, film, breaks osv., er lang. Interviewede i sammenhæng med denne rapport er Copenhagen Bombay, Easy Film, Frontier Media, Koncern TV- og Filmproduktion og Nordisk Film Konkurrencen Det eksterne produktionsmiljø er karakteriseret ved en skarp konkurrence, når det gælder børne-tv. Af de danske produktionsselskaber, som jeg har stiftet bekendtskab med, er det kun Copenhagen Bombay, som udelukkende fokuserer på produktionen af børne- og ungeindhold mens det for de andre producenter gælder, at børne-indholdet er en indtjening blandt flere. Forretningsmæssigt kan man altså sætte to tankesæt/forretningsmodeller op: (1) I det ene specialiserer man sig på området og styrker derved sin position på markedet, (2) mens man, i det andet breder sig ud for at undgå sårbarhed overfor konjunkturer på markedet. 5.2 Producenter og broadcastere I forlængelse af forrige afsnit er der endnu ingen danske uafhængige producenter, som har anvendt den teknologiske mulighed i selv at broadcaste via f.eks. internettet. Producenterne er stadig i høj grad afhængig af DR og TV2 som aftagere af deres programmer. 18

19 De danske producenter konkurrerer ikke kun indbyrdes, men også i konkurrence, med udenlandske producenter, som kan tilbyde billige og afprøvede børneprogrammer produceret på store budgetter hvilket kun lader sig gøre, fordi programmerne sælges på verdensplan. TV2 har med TV2 Teddy samlet sin ordre af danskproduceret børne-tv hos en enkelt producent (Koncern). Intentionen med TV2 Teddy var bl.a., at man øgede producentens mulighed for over en længere periode at opbygge en redaktionel erfaring på udviklingen og produktionen af børne-tv. En samtidig konsekvens ved TV2 Teddy var, at andre producenter af børne-tv måtte finde andre græsgange - ved enten at fokusere på andre målgrupper eller producere til udlandet. TV2 har fra januar 2008 opsagt aftalen med Koncern og derved gjort det muligt for alle uafhængige producenter at levere indhold til TV2. 6. Børnekultur & børne-tv Tv-mediet er en aktiv del af danske børns livsverden og udvikling - på godt og ondt. Dansk børne-tv er en central kulturinstitution i den moderne barndom 44, som formår at give børnene redskaber og indblik i både den verden, som de er del af, og den, de ikke er en del af. Ambitionen er derfor, at børne-tv skal kunne indeholde alle genrer lige fra medrivende dramatik og tænksomme dokumentarprogrammer til underholdende tegnefilm. Hvor ofte ser børn og unge tv? (%) Næsten hver dag Nogle gange om ugen Nogle gange om måneden Sjældnere Ved ikke I alt Kilde: KUM 2004: Barndommen anno 2007 Den generation af børn, som vokser op nu, er den rigeste og mest frigjorte nogensinde. Den kan karakteriseres ved, at børnene bl.a. har frit valg mellem kommunikationskanaler, livsstil og at de vokser op i en tid, hvor der brydes med traditionelle autoriteter 45. Generelt bliver børne-tv i dag betragtet som henvendt til målgruppen til og med år. Forskning peger dog på, at børn omkring 12 år ser mindre børnetv, men i højere grad ser ungdoms- og voksenprogrammer 46. Denne tendens, hvor barndommen forkortes, kendes som KGOY (Kids grow older younger). 19

20 For få generationer siden lå legetøjsgrænsen (der, hvor børn stopper med at købe legetøj) omkring 14 år. I dag er den nede på omkring 8 år, hvilket betyder at legetøjskæden BR ser sine kunder for sidste gang, når de fylder 8 år 47. Det er dog vigtigt at understrege, at disse tendenser bl.a. afhænger af demografiske forhold. 6.2 Forældrene Forældre spiller specielt for de mindste børn en vigtig rolle i deres medie- og programvalg. Brand og image er centralt i forhold til de voksnes valg, hvor DR, TV2 og Disney anses som bedre. Broadcasterne er derfor meget bevidste om deres signaler til forældrene, hvor bl.a. importerede tegnefilm betragtes som værende af dårligere kvalitet end danskproducerede 48. Generelt kan man sige, at mens de voksne vælger ud fra kanaler, går børnene efter stærke programmer. Børnene identificerer sig i lige så høj grad med udenlandske serier som med danske, men udgangspunktet er ikke, om det er danskproduceret - men om de kan lide karaktererne, om de taler dansk, og selvfølgelig om programmet er godt Børn og reklamer En pointe fra Birgitte Tufte 50 og Jesper Olesens 51 forskning på området børn og reklamer er bl.a., at barndommen, om man vil det eller ej, er infiltreret af markedsføring, forbrug og en forbrugskultur hvilken gør det irrelevant at tale om en adskillelse af barndom og forbrug. Dette taler dog hverken for eller imod restriktioner af tv-reklamer rettet mod børn, det siger blot, at tv-reklamer er for snæver en tilgang - for med fokus på 360 indhold, for både public service og kommercielle tv-kanaler, bliver grænserne mellem tv-program, merchandise, markedsføring osv. mere og mere udviskede. Disney Channel er pragteksemplaret. Kanalen har ingen reklamer, i stedet knytter deres programmer sig til en myriade af produkter og tjenester; derved skabes der indtjening via sekundære rettigheder og produkter. Det er dog ikke kun kommercielle kanaler, der laver denne kobling mellem tv-program og merchandise. En public service-kanal som DR giver også deres tv-figurer et liv uden for tv ets tommer 52. I Forbrugerstyrelsens Forbrugsredegørelsen 2005 om børn og marketing dokumenteres en forøgelse af reklamebudgetterne fra 18,5 mia.kr. i 1999 til 20 mia. kr. i Dagligt lå der i reklamespots omkring familie- og børne-programmer, mens der i 2004 var 576 spots dagligt 53. FAKTA 60,8 pct. vil have TV-reklamer henvendt til børn forbudt. Kilde: Mindshare

21 6.4 Sendetidspunkter og tidsforbrug Børne-tv har en tradition for at sende om morgenen og lige før aftensmad. Børn ser således primært tv på disse tidspunkter, fordi det er her børne-tv er tilgængeligt. Dette er relevant i forhold til en betragtning af, om markedet er mættet eller ej, samt en diskussion af hvilke konsekvenser programfladeplanlægning har i forhold til tv-vaner. Dette er høj grad også relevant, når man betragter markedet for on demand-tv via internettet. Omkring kl. 17:30 samles det største antal danske børn foran tv-skærmen. Dette hænger umiddelbart sammen med, at det er på dette tidspunkt, at der sendes børne-tv. Nedenstående figurer giver et indblik i udbudet af børne-tv på hverdage (Figur 1), udbudet af børne-tv på søndage (Figur 2) 54 samt et indblik i børns tv-vaner i løbet af døgnet (Figur 3): Figur 1: Hverdage: Udbudet af børne-tv i tidsrummet 5:00 til 24:00 (y: antal kanaler, x: tidspunkt) :00:00 Figur 2: Søndag: Udbudet af børne-tv i tidsrummet 5:00 til 24:00 (y: antal kanaler, x: tidspunkt) :00:00 DR TV2 Kommercielle børnekanaler Kilde: 21

22 Figur 3: Hvornår på dagen BØRN ser tv (Share%) :00-02:15 04:45-05:00 07:30-07:45 10:15-10:30 13:00-13:15 15:45-16:00 18:30-18:45 21:15-21:30 24:00-24: år 8-14 år :00-02:15 04:45-05:00 07:30-07:45 10:15-10:30 13:00-13:15 15:45-16:00 18:30-18:45 21:15-21:30 24:00-24: Figur 4: Hvornår på dagen ALLE ser tv (Share%) : :15 04:45-05:00 07:30-07:45 10:15-10:30 13:00-13:15 15:45-16:00 18:30-18:45 21:15-21:30 24:00-24: :00-02:15 04:45-05:00 07:30-07:45 10:15-10:30 13:00-13:15 15:45-16:00 18:30-18:45 21:15-21:30 24:00-24:15 Alle Kilde: Gallups TV-Meter 22

23 7. Udenlandske Tendenser Det danske marked for børne-tv har en historik og struktur, som er særlig dansk men alligevel kan udenlandske tendenser og erfaringer givtigt anvendes som pejlemærker for den danske situation. I forhold til rapportens omfang og tid ligger der en klar prioritering af det danske marked. Det har derfor ikke været muligt at indsamle den nødvendige viden om udenlandske markeder, som der kræves for at lave en dybere analyse. Generelt kan man dog sige, at markedet for børne-tv internationalt defineres et sted mellem public service-forpligtigede kanaler og rene kommercielle kanaler. Screen Digest 55 har i juli 2007 udgivet rapporten Business of children's television, som er en analyse af internationale tendenser, nationale markeder, forretningsmodeller osv. Denne peger bl.a. i retning af en øget konkurrence, en ændring i ressourcebevægelserne og at sekundære rettigheder er centrale i forhold til at skabe et provenu. The market is dominated by the Big Three companies - Walt Disney, Nickelodeon and Cartoon Network. Between them, they accounted for two thirds of the $9 billion in revenues reported by the top 25 companies in 2006 (Screen Digest 2007) There were 110 thematic children-only channels in Europe 2006, compared to just three in 1985, 22 in North America and 10 in Australia and New Zealand (Screen Digest 2007) Det følgende afsnit bygger på materiale leveret af interviewpersoner, DR s (interne) rapport om bl.a. udenlandske børnekanaler, Greg Childs fra Save Kids TV og den norske producentforening. 7.1 England Det engelske marked er på mange måder forskelligt fra det danske marked for børne-tv. Markedet er større, der er flere kanaler, engelske produktioner eksporteres med succes osv. Alligevel er det i øjeblikket interessant at følge det engelske marked, fordi man lige nu intensivt diskuterer og analyserer fremtiden for børne-tv. Dette skyldes primært, at man i december 2005 indførte restriktioner på tvreklamer rettet mod børn 56. En konsekvens blev bl.a., at engelske ITV stoppede produktionen af nyt engelskproduceret børne-tv 57. Nedenstående er en række relevante pointer i forhold til den engelske situation: Begrænsningen i annonceindtjeninger har indskrænket de kommercielle broadcasteres mulighed for indtjening på børne-produktioner. Situationen er derfor, at public service-broadcasteren BBC er den eneste broadcaster af nyt engelsk børne-tv. 23

24 Tendensen er (som det også gør sig gældende i Danmark), at udbudet og timeantallet af børneprogrammer stiger, mens mængden af nationalt produceret børneprogrammer falder. Behovet hos børnene for børne-tv er ikke blevet mindre. I stedet for engelskproduceret har udenlandske kanaler og programmer fået en åbning i markedet. Som en reaktion på denne udvikling har forskellige producenter, organisationer m.fl. organiseret sig i Save Kids Television 58. I et forsøg på, via politisk pres, at sikre den forsatte økonomiske og kreative konkurrence på engelskproduceret børne-tv. Målet er at finde en erstatning for de mistede ressourcer, som tidligere kom fra reklamer. 7.2 Norge Der er klare paralleller mellem det danske marked for børne-tv og det norske marked. Nedenstående er en række relevante pointer i forhold til den norske situation: NRK, TV2 Norge og TV3 Norge har (i mere eller mindre grad) børneprogrammer som en del af deres sendeflade. Derudover har man rene børnekanaler i form af Disney Channel, Toon Disney, Playhouse Disney, Cartoon Network, Jetix og Nickelodeon. Public service-kanalen NRK har den 1. december 2007 premiere på deres nye børnekanal SuperNRK. I 1992 vedtog man i Norge et forbud mod reklamer rettet mod børn samt reklamer før og efter børneprogrammer Nye og fremtidige publikationer Under mit researcharbejde er jeg stødt på en række undersøgelser eller kommende undersøgelser, som kan have interesse for videre arbejde om emnet. 1. Medieaftalen søsætter en undersøgelse af fremtidens offentlige støtte til medierne (Udføres af Rambøll; færdig sommer 2009) 2. Engelske OFCOM (Office of Communication) kommer til efteråret (2007) 60 med en rapport om konsekvenserne af reklameforbud i forhold til markedet og det uafhængigt producerede børne-tv i England 61. Her vil de bl.a. give et overblik over de sidste ti års output, forbrugerundersøgelse af forældrenes og børns syn på børne-tv, interviews med stakeholders, økonomisk analyse m.m. Link: 24

25 3. Save Kids Television har fået ressourcer til en markeds- og strategianalyse for en sikring af engelskproduceret børne-tv. Link: 4. Den norske producentforening udarbejder i øjeblikket (oktober 2007) en rapport om det norske marked for børne-tv (udarbejdet af DLA Piper Norge) 5. Screen Digest udkom juli 2007 med en analyse af det internationale marked for børne-tv The Business of Children s Television, skrevet af Guy Bisson og Tim Westcott. Link: readmore/view.html 25

26 Slutnoter 1 TV2 s public service-forpligtigelser er (kun) i forhold til moderkanalen TV2 2 DR 2007c:10 3 DR s børne-tv-serie Barda er produceret i samarbejde med Easy Film. Link: 4 Morgenhår er udviklet af Copenhagen Bombay for DR 5 DR s aftale med Kulturministeriet uddybes i afsnittet lovgivning 6 KUM 2007b:3 7 Hvilket svarer til de gennemsnitlige omfang af børne-tv i perioden (i timer) 8 DR 2007c 9 DR 2007c: I I alt indregnes også ikke geografisk bestemt, Australien & Ocean samt andre Grupper af lande 11 I I alt indregnes også ikke geografisk bestemt, Australien & Ocean samt andre Grupper af lande 12 KUM 2007b:7 13 Link: 14 TV2 er i skrivende stund uden en egentlig børn- og unge-redaktør (tidl. redaktør var Lotte Lindegaard). 15 Link: teddy.tv2.dk 16 Forpligtigelsen lyder på, at omfanget ikke må være mindre end det gennemsnitlige omfang i perioden (KUM 2003b) 17 I 2006 kom 83% af TV2 s indtægter fra reklamer (TV2 2007) 18 Udvidelsen gælder bl.a. magasinet Vi med hund, Ompapa Entertainment, TV2 Radio, TV2 News, TV2 Sport, TV2 New Bizz m.m. 19 TV2 2007:forord 20 Den generelle styrkelsen af tv-kanalens brand, som følge af børne-tv, er en pointet hentet fra TV2 s interne analyse af TV2 Teddy. 21 Kilde: Foreningen af Danske InternetMedier. Link: Link: 23 KUM 2003b 24 Partierne bag Medieaftalen : V, C + S, DF, R og SF 25 KUM 2007b 26 Kilde: 27 DR skal bidrage med 17 mio. kr. af de 25 mio. kr. mens TV2 skal bidrage med de resterende 8 mio. kr. 28 DFI DFI Udlægning sker i etaper med stigninger på 10 mio. kr. årligt., dvs. at man først i 2010 rammer en udlægning på 150 mio. kr. 31 KUM

27 32 Radio- og tv-nævnet (Udtalelse om DR 2006, s. 12) 33 Kulturministeriets pressemeddelelse: 34 Tufte 2007:81 35 Forbrugerstyrelsen 2006a 36 Forbrugerredegørelse 2005:46 37 KUM 2007e 38 Kilde: 39 Eksempler på internet baserede kanaler: Joost.com, Babelgum.com, Zattoo. com og Vuze.com. 40 DR 2007d:9 41 DR 2007d:21 42 Yderligere informationer: www. koncern.dk og 44 Christensen Tufte Christensen Olesen Vinderskov Vinderskov Tufte Olesen I DR s pressemeddelelse fra d : Pc-spil med DR-dukker topper salgslisterne (DR multimedie). Link: 53 Forbrugerstyrelsen 2005:45 54 Perioden fra søndag til lørdag DR1 og TV2 s sendetidspunkter for børneprogrammer: DR1 Mandag til torsdag: 6:30 til 8:30, 16:00 til 18:00. TV2 Mandag til torsdag: 6:00 til 7:00. DR1 Fredag: 6:30 til 9:45, 16:30 til 18:00, 19:00 til 20:00. TV2 Fredag: 6:00 til 7:00. DR1 Lørdag: 7:30 til 11:30, 17:30 til 18:00. TV2 Lørdag: 6:30 til 10:40. DR1 Søndag: 7:30 til 11:30, 17:30 til 18:00. TV2 Søndag: 6:30 til 12:00. De kommercielle børnekanaler sendetidspunkter alle dage i ugen: Disney Channel: 6:00 til 20:00. Playhouse Disney: 6:00 til 19:00. Cartoon Network: 5:20 til 5:00. Nickelodeon: 6:00 til 18:00. Jetix: 6:00 til 18: Link: releases_23_07_2007/view.html 56 Ofcom s bevæggrund for restriktionen af børne-reklamer følg link: www. ofcom.org.uk/media/mofaq/bdc/foodadsfaq 57 Engelske Channel 4 producerer heller ikke børneprogrammer længere Tufte 1999:36 60 Rapporten publiceres over tre gange - delt op i fokusområder 61 Denne rapport hænger (umiddelbart) sammen med, at OFCOM, som var dem, der gennemførte restriktionerne af børne-reklamer, skal evaluere reglen i slutningen af

28 9. Litteraturliste for Del 1. og Del 2. NOTE Eksempel på henvisninger i rapporten: (Bille & Wulff 2006:12) refererer til: ( efternavn årstal for udgivelse : sidetal ). Årstal efterfulgt af et bogstav, f.eks. (KUM 2007e), skyldes, at den samme kilde har flere udgivelser fra samme år. Bøger og Publikationer: Bay, Morten og Schytte Ralund, Julie (2007): Generation netværk. DR Bille, Trine og Wulff, Erik (2006): Tal om børnekultur - en statistik om børn, kultur, og fritid. Amternes og kommunernes forskningsinstitut, Børnekulturens netværk Christensen, Christa Lykke (1999) Børn, unge og medier. Nordiske forskningsperspektiver, Nordicom (artikelsamling) Christensen, Christa Lykke (2006): Børne- og ungdoms-tv, in Hjarvard, Stig, Dansk tv's historie, Samfundslitteratur, Frederiksberg Christensen, Ole og Tufte, Birgitte (2001): Familier i forandring. Hverdag og medier i danske familier. Akademisk forlag Frandsen, Kirsten og Bruun, Hanne (2007): Tv-produktion nye vilkår. Samfundslitteratur, Frederiksberg Martensen, Anne (2002): Børns opvækst som forbrugere, Samfundslitteratur, Frederiksberg Olesen, Jesper (2003): Det forbrugende barn. Hans Reitzels Forlag, København Screen Digest (2007): Business of children television, af Guy Bisson og Tim Westcott. Link: readmore/view.html Tufte, Birgitte (2007): Børn, medier og marked. Samfundslitteratur, Frederiksberg TV2 (2007): TV2 Public service-redegørelse TV2 Danmark Vemmer, Mogens (2006): Fjernsyn for dig 50 år med verdens værste seere. DR, Gyldendal, København 28

29 Publikationer Hentet fra Internettet: DFI (1997): Lov om film (Filmloven) Link: DFI (2007): Facts & figures Det Danske Filminstitut Link: DR (2007a): FAKTA om DR 2007 Link: DR (2007b): DR for dig og hele Danmark Ønsker og løfter til mediepolitisk aftale Link: A2BE-0629D6F51B50/264740/dr_medieudspil pdf DR (2007c): Årsrapport Public service-redegørelse Link: htm DR (2007d): Medieudviklingen Kilde: htm Drotner, Kristen (2002): Mediekultur som børnekultur: fem argumenter for en kulturpolitisk strategi, in Børn og kultur, udgivet af Kulturministeriet Link: Boern_og_kultur.pdf Forbrugerstyrelsen (2005): Forbrugerredegørelse 2005 Link: FR05_-_filer/FR05_ kapitel_2.pdf Forbrugerstyrelsen (2006a): Markedsføringsloven Link: Forbrugerstyrelsen (2006b): Børn, unge og markedsføring Forbrugerombudsmandens vejledning, juli 2006 Link: Retningslinjer/brnogunge/ Forbrugerstyrelsen (2006c): Forbrugerredegørelsen 2006 Link: Johansen, Stine Liv og Graakjær, Nicolai Jørgensgaard (2006): The sound of children s television or why it makes sense to watch television facing away from the screen, in P.O.V:, Nr. 23., marts 2007 Link: 29

30 Kulturministeriet (2000): Danmarks kreative potentiale Kultur- og erhvervspolitisk redegørelse Link: Kulturministeriet (2004): Bekendtgørelse om vedtægt for Det Danske Filminstitut Link: Kulturministeriet (2003a): Public servicekontrakt for TV2/Danmark A/S i perioden 1. januar 2003 til 31. december 2006 Link: Kulturministeriet (2003b): TV2/Danmarks tilladelse til udøvelse af public serviceprogramvirksomhed Link: Kulturministeriet (2004): Kulturvaneundersøgelse 2004 Link: Kulturministeriet (2006): Mediepolitisk aftale Link: Kulturministeriet (2007a): Lovgivning Radio og tv. Samling af danske radio- og tv-love Link: Kulturministeriet (2007b): Public service-kontrakt mellem DR og kulturministeren for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2010 Link: Kulturministeriet (2007c): Udbud af digitalt tv. Udarbejdet af et embedsmandsudvalg nedsat af kulturminister Brian Mikkelsen, April 2007 Link: Kulturministeriet (2007d): Retningslinjer for fordeling af Public Servicepuljen. 10 jan Link: Public%20Service-Puljen%20jan%2007/Notat.pdf Kulturministeriet (2007e): Beslutningspapir tiltrådt af partierne bag medieaftale d.11. juni 2007 Retningslinier for udbud af digitalt tv mv. Link: Radio- og tv-nævnet (2007): Udtalelse om DRs og TV 2 s public serviceredegørelse. 13. juli 2007, (samlet) Link: Svendsen, Erik Nordahl (2005): Børn og TV-reklamer. Mediesekretariatet. Link: 30

31 Tufte, Birgitte (1999): Børn og tv-reklamer. Rapport udarbejdet på opfordring af kulturministeren. Dansk Lærerhøjskole Link: Artikler: Carstensen, Ivar (2203): Det for børn - og der er penge i det, in Berlingske tidende, , Sektion 2, s. 2 Drotner, Kristen (2000): Dansk tv - that s cool, in Berlingske tidende, , Sektion i, s. 10 Kvist, Dorte (2006): Børn skal have tv, de kan vokse i, in Kristelig Dagblad Interview: Beth Juncher (Professor ved Institut for Kultur og medier) og Stine Liv Johansen (ph.d.-studerende ved Medievidenskab, Århus Universitet) Mindshare (2006) Danskerne er trætte af reklamer i radio og tv. Link: htm Vinderskov, Kirsten (2006): Tv-kampen om børnene, in Berlingske tidende, Andet Materiale: Nissen, Christian (2007): Foredrag ved Københavns Universitet om fremtidens marked for public service broadcasteren. Link: Nyttige links til yderligere information: (Nordisk netværk for børnekulturforskning) (Det Danske Filminstitut) (Forbrugerstyrelsen) (Kidsscreen Magazine, USA) (Kulturministeriet) (Office of communication, UK) (Producentforeningen) (Save Kids' Television, UK) 31