INTEGRATIONS- BAROMETER 2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INTEGRATIONS- BAROMETER 2015"

Transkript

1 INTEGRATIONS- BAROMETER 2015

2 Forklaring af farvesystem Hvert mål kan opnå 4 forskellige farver: Grøn betyder, at udviklingen mellem 2014 og 2015 viser, at målopfyldelsen er på rette spor. Gul betyder, at der ikke er nogen signifikant udvikling mellem 2014 og Rød betyder, at udviklingen mellem 2014 og 2015 går den forkerte vej i forhold til målopfyldelsen. Hvid betyder, at det er første år, det har været muligt at måle på målet.

3 Introduktion Københavns Integrationsbarometer er kommunens årlige status på Integrationspolitik Alle syv politiske udvalg har formuleret og vedtaget deres egne mål, og hver forvaltning har fremsendt en status på disse mål. Basisåret i barometeret er Politikken blev vedtaget i marts For nogle mål er der ikke tidligere lavet målinger. I tilfælde hvor første og eneste måling er fra 2013 eller 2015, vil disse målinger udgøre basismålingen. I Københavns Kommune anvendes betegnelsen københavnere med anden etnisk end dansk for borgere, som er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande.

4 INTEGRATIONSBAROMETRET GENNEMGANG Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets mål 1: Flere københavnere med anden etnisk end dansk skal i job. Merledigheden for københavnere med anden etnisk end dansk skal reduceres med 25 procent i perioden Indikator: Merledigheden for københavnere med anden etnisk end dansk. Flere københavnere med anden etnisk end dansk kom i job i 2015 end i basisåret Merledigheden for københavnere med anden etnisk end dansk er 8,5 procentpoint i basisåret Merledigheden faldt til 7,6 procentpoint i Merledigheden må i 2018 ikke overstige 6,4 procentpoint. Merledigheden udtrykker forskellen i ledighed mellem københavnere med dansk og københavnere med ikke-vestlig. Ledighed angives som bruttoledigheden, der måles som et gennemsnit over 4. kvartaler, når 3 kvartal i året er offentliggjort. På grund af de hyppige ændringer af statistikken i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering opdateres tallene for alle år, hver gang barometret opdateres. 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Figur 1. Merledigheden for københavnere med anden etnisk end dansk (ikke-vestlig ) Ikke-vestlig Dansk Merledighed = 8,5 procentpoint i

5 INTEGRATIONSBAROMETRET GENNEMGANG Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets delmål 1.a: Ledige med anden etnisk end dansk skal have tilbud i private virksomheder i lige så høj grad som ledige med etnisk dansk. Indikator: Andelen af ledige med anden etnisk end dansk, der får tilbud i private virksomheder. Flere jobparate ledige københavnere med ikke-vestlig påbegyndte privat virksomhedspraktik eller løntilskud i 2015 end i basisåret Målet er nået for jobparate ledige. Jobparate ledige med ikke-vestlig påbegyndte privat virksomhedspraktik eller løntilskud oftere end ledige med dansk. Flere aktivitetsparate ledige med ikke-vestlig påbegyndte privat virksomhedspraktik eller løntilskud i 2015 end i basisåret Der er fortsat 0,7 procentpoint færre aktivitetsparate ledige med ikke-vestlig, der påbegyndte privat virksomhedspraktik eller løntilskud end aktivitetsparate ledige med dansk. 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% Figur 2. Andelen af ledige, der får tilbudt privat virksomhedspraktik og privat løntilskud 9,1% 8,9% 8,9% 5,6% 11,5% 9,3% 7,2% 5,2% 16,6% 12,1% 9,2% 8,5% Jobparate med ikkevestlig Jobparate med dansk Aktivitetsparate med ikke-vestlig Aktivitetsparate med dansk Målet opgøres som et gennemsnit over et år fra 1. december 2014 til 1. december %

6 INTEGRATIONSBAROMETRET GENNEMGANG Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets mål 2: Færre københavnere med anden etnisk end dansk skal falde fra uddannelsen. Merfrafaldet for uddannelseshjælpsmodtagere med anden etnisk end dansk, der påbegynder uddannelse, skal halveres i perioden Indikator: Merfrafaldet for uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere med anden etnisk end dansk. Merfrafaldet for uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere med anden etnisk end dansk er 10,3 procentpoint i basisåret De nyeste tal fra Danmarks Statistik er fra Merfrafaldet må i 2018 ikke overstige 5,2 procent. 20,0% 18,0% 16,0% 14,0% Figur 3. Frafaldet for uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere 18,9% Merfrafaldet udtrykker forskellen i frafald mellem københavnere med dansk og københavnere med ikke-vestlig. Frafald måles som afbrudte uddannelsesforløb 7 måneder efter studiestart, hvor personen ikke har genoptaget studiet eller et lignende studie inden for 7 måneder. 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 8,6% Ikke-vestlig Dansk Da der er tale om igangværende uddannelsesforløb, vil tallene blive opdateret for alle år, hver gang barometret opdateres. 4,0% Der er tale om uddannelsesforløb, der er startet fra 1. januar 2014 og frem til september Uddannelseshjælp blev først indført i januar Langt de fleste uddannelser har studiestart i august eller september, hvorfor tallene forventes at se anderledes ud, når der kan måles på et helt skoleår (august til august). 2,0% 0,0% Ikke-vestlig Dansk 6

7 INTEGRATIONSBAROMETRET GENNEMGANG Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets delmål 2.a: Uddannelseshjælpsmodtagere med anden etnisk end dansk skal påbegynde uddannelse i samme grad som uddannelseshjælpsmodtagere med etnisk dansk. Indikator: Andelen af uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere med anden etnisk end dansk, som påbegynder uddannelse. 6,0 pct. af de uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere med anden etnisk end dansk påbegyndte en uddannelse i basisåret Det er 1 procentpoint mere end uddannelsesparate uddannelsesmodtagere med dansk. Målet er nået. Målet opgøres som et gennemsnit for hvert kvartal og som en gennemsnit over et år fra 1. januar 2014 til 31. december På grund af de hyppige ændringer af statistikken i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering opdateres tallene for alle år, hver gang barometret opdateres. 10,0% 9,0% 8,0% 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Figur 4. Andelen af uddannelseshjælpsmodtagere som påbegynder uddannelse 5,9% 5,4% 2,7% 2,2% 9,5% 8,7% 5,0% 4,0% 6,0% 4,9% Ikke-vestlig Dansk 7

8 INTEGRATIONSBAROMETRET GENNEMGANG Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets mål 3: Styrket medborgerskab blandt københavnere Delmål 3.a: Andelen af københavnere, der oplever diskrimination, skal falde. Indikator: Andelen af københavnere, der oplever diskrimination 24 pct. af københavnerne har inden for det seneste år har oplevet diskrimination er første gang, der er blevet målt, og udgør derfor basisåret for dette delmål. 100% 90% 80% 70% Figur 5. Andelen af unge Københavnere, der inden for det seneste år har oplevet diskrimination Delmål 1 måles som andelen af københavnere i alderen år, som inden for det seneste år har oplevet diskrimination på af køn, alder, religion, udseende, etnisk oprindelse eller andet. Data stammer fra Survey om medborgerskab blandt unge, som er en del af Integrationsaftale % 50% 40% 30% 20% 10% 24% 20% 43% 31% 0% I alt Etnisk dansk Ikke-vestlig Vestlig 8

9 INTEGRATIONSBAROMETRET GENNEMGANG Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets mål 3: Styrket medborgerskab blandt københavnere Delmål 3.b: Andelen af københavnere, der er udsat for social kontrol, skal falde. Indikator: Andelen af københavnere, der er udsat for social kontrol. 2 pct. af københavnerne har oplevet at være udsat for social kontrol i form af ikke at kunne vælge ægtefælle frit. 6 pct. af københavnerne har oplevet at være udsat for social kontrol i form af ikke at måtte have en kæreste er første gang, der er blevet målt, og udgør derfor basisåret for dette delmål. Delmål 2 måles som andelen af københavnere i alderen år, som har oplevet, at de får begrænset deres valg af kæreste eller ægtefælle. Data stammer fra Survey om medborgerskab blandt unge, som er en del af Integrationsaftale % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 6. Andelen af unge københavnere, der frit kan vælge ægtefælle for deres familie 98% 98% 92% 99% I alt Etnisk dansk Ikke-vestlig Vestlig Figur 7. Andelen af unge københavnere, der må have en kæreste for deres familie 94% 98% 83% 78% I alt Etnisk dansk Ikke-vestlig Vestlig 9

10 INTEGRATIONSBAROMETRET GENNEMGANG Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets mål 3: Styrket medborgerskab blandt københavnere Delmål 3.c: Andelen af københavnere, der betegner sig som demokratiske, skal stige. Indikator: Andelen af københavnere, der betegner sig som demokratiske. 93 pct. af de unge københavnere betegner sig som demokratiske er første gang, der er blevet målt, og udgør derfor basisåret for dette delmål. Delmål 3 måles som andelen af københavnere i alderen år, der svarer meget godt eller temmelig godt spørgsmålet: Hvor godt eller dårligt synes du om, at man har et demokratisk politisk system?. Data stammer fra Survey om medborgerskab blandt unge, som er en del af Integrationsaftale % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Figur 7. Andelen af unge københavnere, der betegner sig som demokratiske 93% 94% 91% 84% 0% I alt Etnisk dansk Ikke-vestlig Vestlig 10

11 INTEGRATIONSBAROMETRET GENNEMGANG Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets mål 3: Styrket medborgerskab blandt københavnere Delmål 3.d: Antallet af radikaliserede københavnere, som ønsker, at dansk lovgivning entydigt skal baseres på sharialovgivning, skal falde Indikator: Andelen af københavnere som ønsker, at dansk lovgivning entydigt skal baseres på sharialovgivning. 1 pct. københavnerne ønsker, at dansk lovgivning entydigt skal baseres på sharia lovgivning er første gang, der er blevet målt, og udgør derfor basisåret for dette delmål. Delmål 4 måles som andelen af københavnere i alderen år, som siger ja til, at de ønsker, at dansk lovgivning entydigt skal baseres på sharia-lovgivning. Data stammer fra Survey om medborgerskab blandt unge, som er en del af Integrationsaftale ,0% 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% Figur 8. Andelen af de unge københavnere som ønsker, at dansk lovgivning entydigt skal baseres på sharia-lovgivning 5,0% 0,0% 1,0% 0,4% I alt Etnisk dansk 3,0% Ikke-vestlig 1,0% Vestlig 11

12 Børne- og Ungdomsudvalgets mål 1: Flere københavnere med anden etnisk end dansk skal have en ungdomsuddannelse. Indikator: Andelen af elever fra københavnske folkeskoler, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse. 77,4 pct. af unge med anden etnisk end dansk er i gang med en ungdomsuddannelse i basisåret ,8 procentpoint flere unge med anden etnisk end dansk er i gang med en ungdomsuddannelse i 2014 end i % 88% 86% 84% Figur 1. Andel af unge københavnere, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 85,0% 86,2%. 82% 80% Ikke-vestlig Dansk 78% 77,4% 76% 75,6% 74% 72% 70%

13 Børne- og Ungdomsudvalgets delmål 1: Flere unge med anden etnisk end dansk skal i folkeskolen erhverve sig de faglige kompetencer, der er nødvendige for kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Indikator: Andelen af elever med ikke vestlig, der får over 2 i både dansk og matematik ved 9. klasse-prøven. Flere unge københavnere med ikke-vestlig fik over 2 i både dansk og matematik i 2015 end i basisåret I basisåret 2014 fik 68,8 pct. af unge med ikkevestlig over 2 i både dansk og matematik. I 2015 var andelen 77,3 pct. 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% Figur 2. Andel af elever, der får over 2 i både dansk og matematik 89,5% 85,6% 77,3% 68,8% 60,0% 50,0% 40,0% Ikke-vestlig Dansk 30,0% 20,0% 10,0% 0,0%

14 Børne- og Ungdomsudvalgets delmål 2: Trivslen blandt elever med anden etnisk end dansk skal stige, og andelen af elever, der oplever mobning, skal nedsættes. Indikator: Indikator udestår. Der findes ikke data på trivsel blandt elever på nuværende tidspunkt, som kan opdeles på oprindelses. Der rapporteres ikke på målet i Børne- og Ungdomsforvaltningen undersøger, hvilke muligheder der er for at rapportere på målet i Børne- og Ungdomsforvaltningen ved ikke, hvornår der er en løsning på måleproblemet. 14

15 Børne- og Ungdomsudvalgets delmål 3: Andelen af sprogligt udfordrede børn ved skolestart skal nedsættes. Indikator : Andelen af unge, der opnår under 15 i score. 46,1 pct. af de unge med ikke-vestlig fik en score under 15 i basisåret ,0% Figur 3. Sprogligt udfordrede børn er defineret ved børn med under 15 i score Andelen af unge med ikke-vestlig, der fik en score under 15 er faldet fra 2013 til ,0% 40,0% 50,9% 46,1% Via 0. klasses sprogvurdering får børn en score og indplaceres i tre indsatsgrupper: 1. Generel indsats omfatter børn, som har en alderssvarende sproglig udvikling (score >15). 2. Fokuseret indsats omfatter børn, som vurderes at have behov for en indsats inden for mindst ét sprogområde (score mellem 5-15). 3. Særlig indsats omfatter børn, som vurderes at have behov for en særligt sprogstimulerende indsats. Denne særlige indsats kan medføre en indstilling til talehørelærer (score 0-5). 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% 12,2% 11,4% Ikke-vestlig Dansk 15

16 Kultur- og Fritidsudvalget mål 1: Forvaltningens kulturinstitutioner skal afspejle deres lokalområder. Indikator: Målopfyldelsen vurderes på lederudviklingssamtaler mellem direktør og institutionsledere. Møderne afholdes løbende i løbet af Målet er, at emnet drøftes hvert andet år på alle lederudviklingssamtaler mellem direktionen og institutionerne. Første gang, emnet drøftes, er i 2016, og der rapporteres derfor første gang i

17 Kultur- og Fritidsudvalgets mål 2: Flere børn og unge i udsatte byområder bliver foreningsaktive. Indikator: Andelen af børn og unge i udsatte boligområder, som ikke er aktive i foreningslivet. 36 pct. i de udsatte boligområder er ikke-foreningsaktive mod 27 pct. i resten af København i basisåret : Spørgsmålet om foreningsaktivitet stammer fra Københavnerbarometeret. Københavnerbarometeret udarbejdes ikke længere. Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder på få at Undervisningsministeriet til at medtage det pågældende spørgsmål om foreningsaktivitet i deres trivselsundersøgelse. Lykkes det ikke at få spørgsmålet med i Københavnerbarometret igen, vil Kultur- og Fritidsudvalget i stedet at måle på følgende konkrete indsatser: 1. Afholdelse af FerieCamps: Antal fremmøder til aktiviteter på FerieCamps og ønsker om efterfølgende at gå til en aktivitet. I basisåret 2014 opnåede man antal fremmøder til en aktivitet. 409 børn ønskede fremover at gå til en aktivitet. 2. ForeningsGuidning: Antal børn hjulpet ud i foreningslivet og fastholdelse i foreningslivet: I basisåret 2014 blev 590 børn hjulpet ud i foreningslivet, og 77 pct. er blevet fastholdt i foreningslivet. 3. Foreningsdeltagelse på Vestamager: Andel af aktive i foreningslivet på Vestamager. I basisåret 2013 var foreningsdeltagelsen på skolerne på Vestamager i gennemsnit 40 pct. 17

18 Socialudvalgets mål 1: Borgere med anden etnisk end dansk skal mødes med en rehabiliterende tilgang til hjemmehjælp på samme måde som alle andre borgere. Indikator: Andelen af borgere med anden etnisk end dansk, der modtager ydelser med et rehabiliterende sigte.. 2,6 pct. af københavnere med anden etnisk end dansk har modtaget ydelser med et rehabiliterende sigte i basisåret Det er 0,3 procentpoint mindre end københavnere med dansk. Bemærkning De nyeste tal fra Danmarks Statistik er fra Det er Socialforvaltningens erfaring, at den selvudpegede hjemmehjælp ikke i samme grad som de kommunale tilbud har fokus på at arbejde ud fra en rehabiliterende tilgang. Derfor ønsker Socialforvaltningen at øge andelen af borgere med anden etnisk end dansk, som vælger at modtage hjemmehjælp fra den kommunale udfører-enhed frem for en selvudpeget hjemmehjælp. 3,0% 2,8% 2,6% 2,4% 2,2% Figur 1. Andel af københavnere, som har modtaget ydelser med et rehabiliterende sigte i ,6% 2,9% 2,0% Ikke-vestlig Dansk 18

19 Socialudvalgets mål 2: Antallet af hjemløse københavnere med anden etnisk end dansk skal reduceres. Indikator: Antallet af hjemløse med anden etnisk end dansk. Der er 547 hjemløse med anden etnisk end dansk, heraf 297 hjemløse med afrikansk eller mellemøstlig nationalitet i Det er 12 flere end i basisåret Der er ingen måling for dette mål i Figur 2. Antal hjemløse i København fordelt på nationalitet SFI opgør hvert andet år antallet af hjemløse i Danmark. I opgørelsen registreres det, om den enkelte hjemløse har dansk eller anden nationalitet, f.eks. fra Europa, Afrika eller Mellemøsten. Det er ikke alle, som vil opgive nationalitet, og derfor er fordelingen af nationaliteter delvist baseret på et estimat. Hjemløse med grønlandsk indgår i dansk nationalitet. Andet dækker over øvrige nationaliteter Mellemøsten eller Afrika Andet Danmark

20 Socialudvalgets mål 3: Andelen af unge københavnere med anden etnisk end dansk, der sigtes for alvorlig eller personfarlig kriminalitet, skal falde. Indikator: Andelen af årige københavnere med anden etnisk end dansk, som er sigtet for personfarlig kriminalitet. 4,3 pct. af de årige københavnere med anden etnisk end dansk er sigtet for alvorlig eller personfarlig kriminalitet i basisåret De nyeste tal fra Danmarks Statistik er fra Ungdomskriminaliteten er beregnet som antal unge, som har modtaget en sigtelse for alvorlig eller personfarlig kriminalitet i En del af disse sigtelser fører ikke til domme, hvorfor indikatoren ses som et udtryk for andelen af unge, der er kriminalitetstruede. 5,00% 4,50% 4,00% 3,50% 3,00% 2,50% 2,00% 1,50% 1,00% Figur 3. Andelen af årige københavnere, som er sigtet for personfarlig kriminalitet i ,3% 0,9% 0,50% 0,00% Ikke-vestlig Dansk 20

21 Sundheds- og Omsorgsudvalgets mål 1: Flere københavnere med anden etnisk end dansk anvender kommunens hjemmeplejeydelser, plejeboligtilbud, og flere er aktive i ældreklubber. Indikator 1: Andelen af borgere med anden etnisk end dansk, der modtager hjemmeplejeydelser. 10 pct. af +65-årige københavnere med ikke-vestlig benyttede hjemmepleje i basisåret De nyeste tal fra Danmarks Statistik er fra % 20% Figur 1. Andelen af +65-årige, der modtager hjemmepleje 23% 21% 20% 19% 15% 10% 10% 10% 10% 10% Ikke-vestlig Dansk 5% 0%

22 Sundheds- og Omsorgsudvalgets mål 1: Flere københavnere med anden etnisk end dansk anvender kommunens hjemmeplejeydelser, plejeboligtilbud, og flere er aktive i ældreklubber. Indikator 2: Andelen af borgere med anden etnisk end dansk, der modtager plejeboligtilbud. 7 pct. af +80-årige københavnere med ikke-vestlig benyttede plejebolig i basisåret De nyeste tal fra Danmarks Statistik er fra % 16% 14% Figur 2. Andelen af +85-årige, der benytter plejebolig i % 16% 16% 16% Der er et mindre fald i andelen af +80-årige københavnere med ikke-vestlig, der benyttede plejebolig fra 2013 til % 10% 8% 7% 8% 8% 7% Ikke-vestlig Dansk 6% 4% 2% 0%

23 Sundheds- og Omsorgsudvalgets mål 1: Flere københavnere med anden etnisk end dansk anvender kommunens plejeboligtilbud og hjemmeplejeydelser, og flere er aktive i ældreklubber. Indikator 3: Andelen af borgere med anden etnisk end dansk, der er aktive i ældreklubber. Der findes ikke understøttende tal for brug af ældreklubberne fordelt på borgernes oprindelse. Det skyldes, at klubberne er frivillige. Derfor er der ikke en baseline for andelen, der benytter ældreklubber. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen undersøger mulighederne for at kunne rapportere på målet i

24 Sundheds- og Omsorgsudvalgets mål 2: Flere københavnere med anden etnisk end dansk har bedre psykisk sundhed. Indikator: Andelen af borgere med anden etnisk end dansk, der har dårligt mentalt helbred. 21 pct. af københavnere med ikke-vestlig oprindelse havde dårligt mentalt helbred i basisåret De nyeste tal er fra Andelen af borgere med dårligt mentalt helbred opgøres ved hjælp af data fra Sundhedsprofilen i 2013 udarbejdet af Region Hovedstaden. Næste Sundhedsprofil udføres i 2017, og data er tilgængeligt i Sundheds- og Omsorgsudvalget forventer derfor at kunne rapportere på målet igen næste gang i % 20% 15% 10% 5% Figur 3. Andelen af borgere, der har dårligt mentalt helbred 21,0% 12,0% 0% Ikke-vestlig Dansk 24

25 Teknik- og Miljøudvalgets mål 1: Flere københavnere med anden etnisk end dansk skal inddrages i områdefornyelses-, miljø- og planarbejdet. Indikator: At der starter et forløb med fokus på inddragelse af borgere med anden etnisk end dansk i 5 til 10 projekter fra områdefornyelser, miljø- eller planarbejdet i perioden Teknik- og Miljøforvaltningen vil opstarte ét samlet forløb med fokus på inddragelse af borgere med anden etnisk end dansk i fire projekter i Projekterne forventes at opstarte i områdefornyelserne Fuglekvarteret, Centrale Vesterbro, Nørrebro og Rentemestervej. Teknik- og Miljøforvaltningen vil opstarte et samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen om forløb med fokus på inddragelse af borgere med anden etnisk end dansk i 5 til 10 projekter fra områdefornyelser, miljø- eller planarbejdet. Tabel 1. Antal projekter med fokus på inddragelse af borgere med anden etnisk end dansk. År Mål Antal forløb gennemført i alt Projekterne vil være lokaliseret i et område med en stor andel af københavnere med anden etnisk end dansk. 25

26 Teknik- og Miljøudvalgets mål 2: København skal være en by i balance, hvor alle byområder er attraktive for et bredt udsnit af københavnerne. Indikator 1: At der hvert år igangsættes mindst 1 til 2 områdefornyelser i et kvarter ude af balance, f. eks. i de udsatte byområder. Målet for udviklingen mellem 2014 og 2015 er opfyldt. Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 5. oktober 2015, at 2 områdefornyelser igangsættes i Københavns udsatte byområder i Tabel 2. Antal igangsatte områdefornyelser i et kvarter ude af balance. År Mål De to igangsatte områdefornyelser er konkret ved Rentemestervej (Bispebjerg) og i Kulbanekvarteret (Valby). Antal igangsatte områdefornyelser i udsatte byområder om året Herudover godkendte udvalget, at forvaltningen arbejder videre med planerne om at igangsætte områdefornyelse i Sundby på Amager til

27 Teknik- og Miljøudvalgets mål 2: København skal være en by i balance, hvor alle byområder er attraktive for et bredt udsnit af københavnerne Indikator 2: At der gennemføres en analyse af bosætningsmønstre og barrierer blandt beboere med anden etnisk end dansk i den almene sektor. Borgerrepræsentationen har ved Budget 2016 finansieret udvikling af et system, der skal følge udviklingen i byens almene boligområder, give evidens for indsatser, der virker effektivt, og skabe grundlag for fremadrettede prioriteringer og indsatser. Det videre arbejde forventes igangsat 1. halvår

28 Teknik- og Miljøudvalgets mål 3: Flere københavnere med anden etnisk end dansk skal have en praktikplads. Indikator 1: At der udarbejdes informationsmateriale til de virksomheder, som forvaltningen samarbejder med i større anlægsprojekter, om at modtage en ung med anden etnisk end dansk. Målsætningen forventes opfyldt ved, at der generelt indsættes informationsmateriale i alle større projekter, hvor Teknik- og Miljøforvaltningen stiller krav om beskæftigelse af praktikanter. Teknik- og Miljøforvaltningen vil gå i dialog med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen om det eksisterende materiale mv., med henblik på at konstatere, hvilke tilføjelser, ændringer mv. der er nødvendige for at opfylde målsætningen. Informationsmaterialet forventes at være færdigt og klar til brug i

29 Teknik- og Miljøudvalgets mål 3: Flere københavnere med anden etnisk end dansk skal have en praktikplads. Indikator 2: At der indgås et samarbejde om en indsats, der skal hjælpe unge med anden etnisk end dansk fra udsatte boligområder til at komme i praktik. Teknik- og Miljøforvaltningen vil opstarte et samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen, og det skal ske med inddragelse af Boligselskabernes Landsorganisation. Samarbejdet forventes igangsat i første halvdel af

30 Økonomiudvalgets delmål 1.a: Færre utrygge københavnere og flere trygge lokalområder Fald i andelen af utrygge københavnere i deres nabolag i aften- og nattetimerne i perioden Indikator: Andelen af utrygge københavnere i deres nabolag i aften- og nattetimerne Der er ingen udvikling mellem 2014 og % af københavnerne følte sig utrygge, når de færdedes i deres nabolag i aften- og nattetimerne i basisåret Andelen af utrygge københavnere i aften- og nattetimerne er i 2015 fastholdt på niveau med 2014, som er det hidtil laveste niveau i København. 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% Figur 1. Andelen af københavnere, som følte sig utrygge i deres nabolag i aften- og nattetimerne i ,0% 18,0% 6% 4% 2% 0%

31 Økonomiudvalgets delmål 1.b: Færre utrygge københavnere og flere trygge lokalområder Flere trygge lokalområder med under 10 % utrygge borgere i perioden Indikator: Antallet af københavnske bydele, hvor mere end 10 pct. af beboerne føler sig utrygge. Der er ingen udvikling mellem 2014 og I tre ud af tolv københavnske bydele følte mere end 10 pct. af beboerne sig utrygge i deres nabolag i basisåret Københavns Tryghedsundersøgelse 2015 viser, at der fortsat var 3 bydele, hvor andelen af utrygge beboere oversteg 10 %; Bispebjerg, Nørrebro og Brønshøj-Husum. Det er de samme bydele, der i 2014 havde mere end 10 % utrygge beboere. 3,5 3 2,5 2 1,5 Figur 2. Antallet af københavnske bydele, hvor mere end 10 pct. af beboerne følte sig utrygge i deres nabolag i ,

32 Økonomiudvalgets mål 2: Flere medarbejdere med anden etnisk end dansk, som arbejder inden for serviceområdet, skal blive bedre til at læse og skrive Delmål 2.a: Andelen af medarbejdere med anden etnisk end dansk, der tager kurset Skrivning og læsning for tosprogede skal stige med 30 % i perioden Indikator: Andelen af medarbejdere med anden etnisk end dansk, der tager kurset Skrivning og læsning for tosprogede i I 2014 deltog 9 medarbejdere på kurset skrivning og læsning for tosprogede mod 7 deltagere i Derved er der sket et mindre fald fra Alle kursusdeltagerne arbejder inden for serviceområdet. Økonomiforvaltningen kender ikke det samlede antal medarbejdere, for hvem sprogkurset er relevant, og kan derfor ikke opgøre på andel. Målet er markeret hvidt, da der fortsat skal etableres en baseline for målet. Økonomiforvaltningen vil afsøge muligheder for at rapportere korrekt på målet i

33 Økonomiudvalgets mål 2: Flere medarbejdere med anden etnisk end dansk, som arbejder inden for serviceområdet, skal blive bedre til at læse og skrive. Delmål 2.b: 80 % af de medarbejdere, der har gennemført kurset Skrivning og læsning for tosprogede i perioden , er tilfredse med kurset og oplever, at de er blevet bedre til at læse og skrive. Indikator: Andelen af medarbejdere, der har gennemført kurset Skrivning og læsning for tosprogede i perioden , 7 % af deltagerne var tilfredse med kurset i basisåret er første gang, der er blevet målt på målet. 85,7 % af deltagerne er tilfredse med kurset i Det bemærkes, at deltagerne ikke er blevet spurgt til deres generelle oplevelse ift., om de er blevet bedre til at læse og skrive. Økonomiforvaltningen vil ændre på evalueringen i 2016, således at der kan rapporteres på hele målet. 90,0% 80,0% 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% Figur 2. Andelen af tilfredse medarbejdere, der har gennemført kurset Skrivning og læsning for tosprogede i ,7% 10,0% 0,0%

34

INTEGRATIONS- BAROMETER 2016

INTEGRATIONS- BAROMETER 2016 INTEGRATIONS- BAROMETER 2016 Forklaring af farvesystem Hvert mål kan opnå 4 forskellige farver: Farven grøn betyder, at udviklingen fra 2014 og 2016 går den rette vej i forhold til målopfyldelsen. Gul

Læs mere

Integrationsbarometeret 2017 INTEGRATIONS- BAROMETER 2017

Integrationsbarometeret 2017 INTEGRATIONS- BAROMETER 2017 INTEGRATIONS- BAROMETER 2017 Forklaring af farvesystem Hvert mål kan opnå 4 forskellige farver: Farven grøn betyder, at udviklingen fra 2014 og 2017 går den rette vej i forhold til målopfyldelsen. Gul

Læs mere

INTEGRATIONSHANDLEPLAN

INTEGRATIONSHANDLEPLAN INTEGRATIONSHANDLEPLAN 2017-18 TEMADRØFTELSE DEN 7. NOVEMBER 2016 BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET V. Direktør Michael Baunsgaard Schreiber INDHOLD 1. Rammen om forhandlingerne 2. Vi er på rette

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK SOCIAL MOBILITET OG SAMMENHÆNGSKRAFT

INTEGRATIONSPOLITIK SOCIAL MOBILITET OG SAMMENHÆNGSKRAFT INTEGRATIONSPOLITIK 2015-18 SOCIAL MOBILITET OG SAMMENHÆNGSKRAFT 1 INDHOLD 1. SOCIAL MOBILITET OG SAMMENHÆNGSKRAFT SIDE 4 2. OVERSIGT OVER MÅL SIDE 6 3. BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGETS MÅL SIDE

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK SOCIAL MOBILITET OG SAMMENHÆNGSKRAFT

INTEGRATIONSPOLITIK SOCIAL MOBILITET OG SAMMENHÆNGSKRAFT INTEGRATIONSPOLITIK 2015-18 SOCIAL MOBILITET OG SAMMENHÆNGSKRAFT 1 1. SOCIAL MOBILITET OG SAMMENHÆNGSKRAFT SIDE 4 2. OVERSIGT OVER MÅL SIDE 6 INDHOLD 3. BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGETS MÅL SIDE

Læs mere

UDKAST INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018. Social mobilitet og sammenhængskraft

UDKAST INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018. Social mobilitet og sammenhængskraft UDKAST INTEGRATIONSPOLITIK 2015-2018 Social mobilitet og sammenhængskraft 1 Indholdsfortegnelse 1. Social mobilitet og sammenhængskraft side 3 2. Oversigt over målene side 4 3. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningens

Læs mere

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil halvere merledigheden for københavnere med ikke-vestlig baggrund og hjælpe flere i gang

Læs mere

NYE TAL PÅ INKLUSIONSBAROMETRET JANUAR 2013

NYE TAL PÅ INKLUSIONSBAROMETRET JANUAR 2013 NYE TAL PÅ INKLUSIONSBAROMETRET JANUAR 2013 OVERBLIK OG GENNEMGANG KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Side INKLUSIONSBAROMETRET - JANUAR 2013 - OVERBLIK For hvert mål vises,

Læs mere

Figur: oversigt over indsatser på integrationsområdet i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Figur: oversigt over indsatser på integrationsområdet i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen INTRODUKTION BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET VIL NEDBRINGE MERLEDIGHEDEN FOR KØBENHAVNERE MED ANDEN ETNISK BAGGRUND END DANSK, HJÆLPE FLERE UNGE IGENNEM UDDANNELSE OG STYRKE KØBENHAVNERNES MEDBORGERSKAB

Læs mere

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016 / Ingeborg Degn, Chef for, Københavns Kommune Mail id@okf.kk.dk, tlf. 61 10 99 98 København 3. november 2016 programmet Historisk baggrund 2008/2009: København oplevede adskillige banderelaterede skyderier

Læs mere

Statusrapporten sendes i udvalgshøring i perioden fra den 25. januar til den 22. marts 2013.

Statusrapporten sendes i udvalgshøring i perioden fra den 25. januar til den 22. marts 2013. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Statusrapport 2012 for Sundhedspolitikken 2011-2014 Længe Leve København Drøftelse af statusrapport 2012 for Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-2014 Længe Leve København

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Indre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen

Læs mere

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011 Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2011 S. 03 INDLEDNING S. 04 SÅDAN HAR VI MÅLT S. 06 RESULTATER ØGET TRYGHED I KØBENHAVN S. 12 BORGERNES OPLEVELSE AF TRYGHED I DAG- OG AFTENTIMER S. 14 KRIMINALITET

Læs mere

Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Kultur- og Fritidsudvalgets handleplan for den nye integrationspolitik. Bilag 2. Sagsnr.

Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Kultur- og Fritidsudvalgets handleplan for den nye integrationspolitik. Bilag 2. Sagsnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Bilag 2 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets handleplan for den nye integrationspolitik Sagsnr. 2011-39890

Læs mere

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 17 Introduktion s. 3 Forord s. 4 Indledning s. 5 Sammenfatning af hovedresultaterne s. 6 Resultater for hele København Københavns Bydele s. 14 Amager Vest s. 20

Læs mere

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...

Læs mere

Partnerskab for Tingbjerg

Partnerskab for Tingbjerg BILAG 1 Partnerskab for Tingbjerg Aftale om Partnerskab for Tingbjerg Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP-København, FSB, SAB samt Tingbjerg Fællesråd indgår med denne aftale et forpligtende Partnerskab

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Ydre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af

Læs mere

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V)

ungeaftale Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) ungeaftale sådan får vi FLEST UNGE I UDDANNELSE April 2015 Følgende partier er med i aftalen enhedslisten (Ø) Radikale venstre (r) socialdemokratiet (s) socialistisk folkeparti (SF) venstre (V) 2015 UNGEAFTALE

Læs mere

HØRINGSSVAR TIL INTEGRATIONSPOLITIK Høringssvarene fra de 6 øvrige fagudvalg er blevet politisk behandlet på følgende udvalgsmøder:

HØRINGSSVAR TIL INTEGRATIONSPOLITIK Høringssvarene fra de 6 øvrige fagudvalg er blevet politisk behandlet på følgende udvalgsmøder: Bilag 1: Opsamling på høringssvar til Integrationspolitik 2015-18 HØRINGSSVAR TIL INTEGRATIONSPOLITIK 2015-18 Udkast til Integrationspolitik 2015-18: Social mobilitet og sammenhængskraft blev behandlet

Læs mere

Målemetode Tilgængelige data fra det nationale Integrationsbarometer, seneste opgørelse er november 2016.

Målemetode Tilgængelige data fra det nationale Integrationsbarometer, seneste opgørelse er november 2016. 17.januar 2017 Job og Integration Roskilde kommunes Integrationspolitik 2015-2018 (vedtaget 19.august 2015) Status januar 2017 Mål nr. 1 Uddannelse At udligne den nuværende karakterforskel mellem tosprogede

Læs mere

BI3b Integration gennem job og uddannelse

BI3b Integration gennem job og uddannelse Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen BUDGETNOTAT BI3b Integration gennem job og uddannelse Baggrund Det er visionen, at København i 2020 skal være bedst blandt sammenlignelige kommuner til at få

Læs mere

3-årige 5-årige Børnehaveklasse

3-årige 5-årige Børnehaveklasse KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om sprogvurderinger På BUUs møde den 6.2.2013 under Eventuelt bad Cecilia Lonning- Skovgaard

Læs mere

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet

23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på

Læs mere

Effekt af virksomhedsplaceringer på at borgere kommer i job og uddannelse

Effekt af virksomhedsplaceringer på at borgere kommer i job og uddannelse KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen CF 1. kontor - Jobparate, Unge og Virksomhedsrettet indsats NOTAT Bilag 1 Særlige jobordninger i Københavns Kommune som arbejdsplads, samt

Læs mere

16-04-2015 UDKAST TIL UNGEAFTALE. Sagsnr. 2014-0263428

16-04-2015 UDKAST TIL UNGEAFTALE. Sagsnr. 2014-0263428 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 1. kontor - Jobparate og Unge NOTAT UDKAST TIL UNGEAFTALE Ungeaftale Københavns Kommune er landets yngste by. De mange unge udgør et enormt

Læs mere

BI25 - Sundhed, social mobilitet og beskæftigelse for borgere i ressourceforløb

BI25 - Sundhed, social mobilitet og beskæftigelse for borgere i ressourceforløb KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUDGETNOTAT BI25 - Sundhed, social mobilitet og

Læs mere

Boligområders omdømme. Center for Sikker By Økonomiforvaltningen Københavns Kommune og Københavns Borgerpanel

Boligområders omdømme. Center for Sikker By Økonomiforvaltningen Københavns Kommune og Københavns Borgerpanel Boligområders omdømme Center for Sikker By Økonomiforvaltningen Københavns Kommune og Københavns Borgerpanel Formål med undersøgelsen I december 2013 gennemførte Center for Sikker By (Økonomiforvaltningen)

Læs mere

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 BLAND DIG BLAND I DIG BYEN I MED BYEN BORGER SKAB + INKLU KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 SION »Der skal være nogen, der tager hånden, når man rækker den frem.«bajram Fetai fodboldspiller og

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN 2016: BEKÆMPELSE

Læs mere

Notat. Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018

Notat. Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018 Notat 28. oktober 2015 Sagsbeh.:FRGI02 J.nr.: 15.40.00-P22-1-15 Plan og Projektstab Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018 Integrationspolitikkens ambitioner er, at alle borgere har

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Status på mål og nøgletal pr. 1. kvartal 2017 Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen

Status på mål og nøgletal pr. 1. kvartal 2017 Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen Status på mål og nøgletal pr. 1. kvartal 2017 Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen (på baggrund af seneste tilgængelige data) Indhold s Indholdsfortegnelse Nøgletal

Læs mere

Integrationspolitik (udkast)

Integrationspolitik (udkast) Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx Byrådssekretariat Sagsnr. 71104 Brevid. 2158097 Ref. IPJ Dir. tlf. 4631 8007 ingapj@roskilde.dk 11. august 2015 Integrationspolitik (udkast) Integrationspolitikken tager

Læs mere

Bilag 1. Foreløbige modeller for ny organisering

Bilag 1. Foreløbige modeller for ny organisering Bilag 1. Foreløbige modeller for ny organisering Fire modeller inden for kommunens nuværende styreform 1. Kommunens organisering i dag (med ny placering af Københavns Ejendomme) 2. Udgangspunkt i borgere

Læs mere

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 16 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION FORORD INDLEDNING SAMMENFATNING AF HOVEDRESULTATERNE RESULTATER FOR HELE KØBENHAVN 3 4 5 7 KØBENHAVNS BYDELE AMAGER VEST AMAGER

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nedenfor gennemgås målene og resultaterne et ad gangen.

Indholdsfortegnelse. Nedenfor gennemgås målene og resultaterne et ad gangen. Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2. kvartal Beskæftigelsesplan indeholder fire mål, der er fastlagt af Beskæftigelsesministeren og fire mål, der er specifikke for Hvidovre Kommune.

Læs mere

Mål for Budget Serviceområde 17 Forsørgelse og beskæftigelse

Mål for Budget Serviceområde 17 Forsørgelse og beskæftigelse Mål for Budget 2015 Serviceområde 17 Forsørgelse og beskæftigelse Serviceområde Fokusområde Tema 17 Forsørgelse og Beskæftigelse Unge Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde. Mål Årsmål i

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2010

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2010 Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2010 Udgivet af : Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Bernstorffsgade 17 1592 København V Telefon 3317 3317 www.bif.kk.dk Foto:

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

Forslag til mål, delmål og nøgletal for budget 2017

Forslag til mål, delmål og nøgletal for budget 2017 Forslag til mål, delmål og nøgletal for budget 2017 1. Mål på beskæftigelsesområdet 2. Samlet oversigt over budgetmål og nøgletal 3. Gennemgang af eksisterende og nye mål og nøgletal Mål på beskæftigelsesområdet

Læs mere

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Østergade 36, Grenaa Dialogmøderne afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Dato: Tirsdag den 29. april 2014 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer:

Læs mere

Resultatrevision 2014

Resultatrevision 2014 Resultatrevision Beskæftigelsesplan indeholder fire mål, der er fastlagt af Beskæftigelsesministeren og fire mål, der er specifikke for Hvidovre Kommune. Tallene er som udgangspunkt hentet i jobindsats.dk,

Læs mere

Amager Partnerskab. - partnerskabsaftale

Amager Partnerskab. - partnerskabsaftale Amager Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om Partnerskab for Amager Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København og boligforeningen 3B indgår med denne aftale et forpligtende partnerskab for

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Gladsaxe Kommune Beskæftigelsesplan 2017 - vejen til uddannelse, job og vækst www.gladsaxe.dk Vision og mission Gladsaxe Byråd har i Kommunestrategi 2014-2018 formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere

Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere Langt de fleste indvandrere og efterkommere ser sig selv som danskere eller danskere med indvandrerbaggrund. Kun en mindre del føler sig primært som indvandrere.

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget satte Københavnerbarometeret 1 (elevtrivselsmåling)

Børne- og Ungdomsudvalget satte Københavnerbarometeret 1 (elevtrivselsmåling) KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Orientering om resultater fra den nationale trivselsmåling I folkeskolereformen er der fokus på at øge trivslen blandt

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Mål i Socialforvaltningen, status oktober 2012

Mål i Socialforvaltningen, status oktober 2012 NOTAT i Socialforvaltningen, status oktober 2012 Indledning I dette bilag følges op på de politiske mål fra vedtaget budget 2012. Der er i alt 10 pejlemærker fordelt på fire målgruppeområder: Børnefamilier

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune

Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune Strategi for modtagelse og integration af flygtninge i Allerød Kommune - Opfølgningsnotat 1. kvartal 2017 Allerød Kommunes strategi for modtagelse og integration af flygtninge er under implementering og

Læs mere

BI1b Vision 2020: Fremskudt beskæftigelsesindsats i udsatte boligområder (revideret 6. september)

BI1b Vision 2020: Fremskudt beskæftigelsesindsats i udsatte boligområder (revideret 6. september) Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen BUDGETNOTAT BI1b Vision 2020: Fremskudt beskæftigelsesindsats i udsatte boligområder (revideret 6. september) Baggrund Den hidtidige årlige bevilling på 5.

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Der skal altid være 20 visiteret unge på uddannelseshjælp. samtale, henvises de unge uddannelsesparate til skraldeindsamling-teamet

Der skal altid være 20 visiteret unge på uddannelseshjælp. samtale, henvises de unge uddannelsesparate til skraldeindsamling-teamet Ministermål 1: Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse Input Beskæftigelsesudvalget Indsatser Indikator/målbare mål Tidslinje Ansvarlig Skraldeprojekt

Læs mere

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere

Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere Notat Nærværende notat besvarer Udvalget for Arbejdsmarked og Integrations forespørgsel omhandlende en nærmere afdækning af de 18-29-årige uddannelseshjælpsmodtagere, herunder dels effekten af jobcentrets

Læs mere

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg September 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Urolige områder i København 3. kvartal 2011 sammenfatning

Urolige områder i København 3. kvartal 2011 sammenfatning Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 3. kvartal 2011 sammenfatning København Uddybende læsevejledning

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Urolige områder i København 1. halvår 2014 Sammenfatning

Urolige områder i København 1. halvår 2014 Sammenfatning Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 1. halvår 2014 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning

Læs mere

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvor mange personer har kommunens jobcentre formidlet ordinært arbejde til i hvert af kvartalerne i 2015 og 2016?

Spørgsmål 1 Hvor mange personer har kommunens jobcentre formidlet ordinært arbejde til i hvert af kvartalerne i 2015 og 2016? KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Jakob Næsager, MB E-mail: Jakob_naesager@br.kk.dk Kære Jakob Næsager 03-05-2017 Sagsnr. 2017-0124645 Dokumentnr. 2017-0124645-15

Læs mere

ØKF s forslag til ny opdateret handleplan for den nye integrationspolitik 2011-2014

ØKF s forslag til ny opdateret handleplan for den nye integrationspolitik 2011-2014 ØKF s forslag til ny opdateret handleplan for den nye integrationspolitik 2011-2014 1. Tema/Indsatsområde 2. Mål 3. Aktiviteter 4. Ressourcer 5. Succeskriterier for aktiviteter 6. Hvordan dækker aktiviteterne

Læs mere

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan ,

Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan , Forslag til kommunale indsatser i Boligsocial Helhedsplan 2017-2021, Intensive sundhedsplejerskebesøg i et hyppigere omfang end sædvanligt Opsporing og forebyggelse af brugen af stoffer blandt unge Drop

Læs mere

Bilag 2 Status og resultater for Tingbjerg-Husum Partnerskab

Bilag 2 Status og resultater for Tingbjerg-Husum Partnerskab KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Bilag 2 Bilag 2 Status og resultater for Tingbjerg-Husum Partnerskab Tingbjerg-Husum Partnerskab har følgende overordnede målsætninger: Beboernes

Læs mere

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune Til Byrådsservice Side 1 af 1 Svar på 10-dages forespørgsel fra Medlem af Beskæftigelsesudvalget Lene Horsbøl (V) vedrørende Uddannelseshjælp og Nyttejob SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning

Beskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Beskæftigelsesplan 2016-2020 Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 3 2 Københavns Vision 2020... 3 3 Ministermål 2016... 4 4 Status, udfordringer

Læs mere

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner

Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Denne vejledning er ment som en hjælp til udarbejdelsen af klubbydelsplanen gældende fra januar 2014 til januar 2016. Målgruppen for arbejdet

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde

Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde Mål 1: Arbejde Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde I 2012 var der et gab på 27 procentpoint i beskæftigelse for de 25-64-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

Forebyggelse af udsættelser i Købehavn

Forebyggelse af udsættelser i Købehavn Forebyggelse af udsættelser i Købehavn Susan Fiil Præstegaard Socialforvaltningen Københavns Kommune 18. april 2013 Socialforvaltningen www.kk.dk Side 1 Status 2010 stigende antal udsættelser 900 Udsættelser

Læs mere

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

Kære Hassan Nur Wardere

Kære Hassan Nur Wardere KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Hassan Nur Wardere, MB E-mail: Hassan_Nur_Wardere@br.kk.dk Kære Hassan Nur Wardere 20. oktober 2017 Sagsnr. 2017-0124645

Læs mere

Bilag 8. Nøgletal børn

Bilag 8. Nøgletal børn Bilag 8 Nøgletal børn 1 Korrektion af karakterer - Kriterier for elevernes baggrund fra UNI-C/UVM Herkomst og oprindelsesland Forældrenes højeste fuldførte uddannelse Faderens/moderens arbejdsmarkedsstatus

Læs mere

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt

Læs mere

Evaluering af nytteindsatsen i Københavns Kommune

Evaluering af nytteindsatsen i Københavns Kommune Evaluering af nytteindsatsen i Københavns Kommune 2015 Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Københavns Kommune Evaluering af nytteindsatsen i Københavns Kommune, 2015 Indhold 1. Indledning... 3

Læs mere

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau.

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Bilag 1 Notat om de faglige resultater for 2015 Notatet redegør for de mest centrale faglige resultater for folkeskolerne

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

YLS/CMI i Københavns Kommunes myndighedsarbejde

YLS/CMI i Københavns Kommunes myndighedsarbejde YLS/CMI i Københavns Kommunes myndighedsarbejde / Projektledere Mette Nielsen og Sidsel Kier Borgercenter Børn og Unge, Socialforvaltningen 1. november 2017 Københavns Kommune Borgercenter Børn og Unge

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen

Boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen Boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen August 2016 1 Boligsociale data, august 2016 Resume...3 Baggrund...4 0. Demografi...5 1. Beskæftigelsesgrad...10

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Bilag 1. Foreløbige modeller for ny organisering

Bilag 1. Foreløbige modeller for ny organisering Bilag 1. Foreløbige modeller for ny organisering Københavns Kommunes opgaveløsning Tre overordnede principper for organisering Aldersopdeling 0-16 år 17-25 år 25-65 år 65+ år Alle borgere Strategisk Tværgående

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Afslutningsvis gives under 5) en kort beskrivelse af idéen bag et ressourcecenter, baseret på erfaringerne fra Norge.

Afslutningsvis gives under 5) en kort beskrivelse af idéen bag et ressourcecenter, baseret på erfaringerne fra Norge. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen NOTAT Dato: 26-11-2007 Sagsnr.: 2007-40002 Dok.nr.: 2007-441804 Bilag 1 Rammer for ressourcecenter på ydre Nørrebro Borgerrepræsentationen

Læs mere

DS integrationspolitik

DS integrationspolitik DS integrationspolitik Menneskerettigheder Internationale konventioner DS professionsetik Konkrete høringssvar på diverse lovforslag Kampagnen mod starthjælp Integrationsområdet Integrationsområdet bliver

Læs mere

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune

Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Udfordringen og visionen Udfordringen: Et boligområde i social ubalance En skæv beboersammensætning

Læs mere