Indhold. Side 2 af 19

Transkript

1 UDDANNELSESNÆVNET FoU-projekt Talentmodul - Udvikling og gennemførelse af et talentudviklingsmodul i handels- og kontoruddannelsen Afrapportering. Projektnummer: Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4. sal, 1620 København V. Tlf.: uddannelsesnaevnet@uddannelsesnaevnet.dk

2 Indhold Opsummering... 3 Konkrete resultater... 3 Talentforløbet set i et fremadrettet perspektiv Kort om formålet med projektet Indhold og proces De didaktiske overvejelser i projektet Projektets resultater Elever med særlige forudsætninger udfordres i deres uddannelse Tiltrække og fastholde flere ressourcestærke unge mennesker til/i erhvervsuddannelsen Øge uddannelsens prestige/omdømme blandt såvel unge som virksomheder Kommunikere og demonstrere, at de merkantile uddannelser er en oplagt vej til meningsfyldt job og karriere Synlighed og gennemsigtighed Det videre arbejde med projektet Side 2 af 19

3 Opsummering Det faglige udvalg for Handelsuddannelsen, Det faglige Udvalg for Kontoruddannelserne, BC Syd og Århus Købmandsskole har i samarbejde i perioden januar 2013 og frem til april 2014 udviklet og afprøvet et talentforløb inden for temaet forsyningskæden/værdikæden målrettet elever på handels- og speditionsuddannelsens (kontor) sidste år af uddannelsestiden. Talentforløbet gennemføres inden for eksisterende tidsmæssige rammer for handels- og speditionsuddannelsen, men sigter mod et højere slutmål end normalt. Helt konkret afvikles talentforløbet omkring et 3 ugers valgfrit specialefag på ekspertniveau, som er blevet udviklet specielt til forsøget. Titlen på faget er Optimering af forsynings- og værdikæder. I daglig tale er forløbet blevet omtalt og markedsført af skolerne som Talentforløb i Supply Chain Management. Talentforløbet er rettet mod elever med særlige evner/forudsætninger og ikke mindst med lyst og vilje til at yde en ekstra indsats, hvorfor rekrutteringsprocessen har været central. Formålet med forløbet var at give eleven: - konkrete færdigheder her og nu i forhold til i elevens daglige opgaver med at optimere praktikvirksomhedens forsynings-, produktions- og distributionsprocesser - øget kompetence i at reflektere over egne daglige opgaver og i et mere langsigtet perspektiv blive i stand til at anvende metoder/værktøjer til at deltage i strategisk arbejde med virksomhedens forsyningskæde - studieparathed på baggrund af træning i metode- og studieteknik, så eleverne oplever, at de er studieparate og har kendskab til konkrete videreuddannelsesmuligheder. Dette er i høj grad imødekommet, som en af eleverne skrev i evalueringen: Endelig et højere niveau og lidt mere fart på. Konkrete resultater Det første resultat, var et fag udviklet til forsøget, som er godkendt og optaget i uddannelsesordningerne inden for både Kontoruddannelserne med specialer og Handelsuddannelsen med specialer. Desuden blev udarbejdet en plan for forløbet, og BC Syd og Århus Købmandsskole fik tilsammen udpeget 23 elever, der efter aftale med deres virksomhed kunne deltage i forsøget. Af de 23 elever var der 7 speditionselever og 16 handelselever. Undervisningsministeriet havde bedt om, at mindst 50 % af eleverne i forsøget skulle have et merkantilt grundforløb som baggrund. Af de 23 elever havde 12 elever et merkantilt grundforløb som baggrund, hvilket svarer til 52%. Da der ikke har været forskel på, om eleverne har haft et merkantilt grundforløb eller en gymnasial uddannelse som baggrund, i forhold til hvordan eleverne har klaret sig, er evalueringerne medtaget for alle elever, og kun hvor der er særlige forhold, der gør sig gældende for eleverne med et merkantilt grundforløb som baggrund, er disse nævnt separat. Side 3 af 19

4 I løbet af forsøget har 6 elever valgt at stoppe: 3 speditionselever og 3 handelselever. 1 elev mødte slet ikke op, mens 3 elever stoppede efter første modul, og 2 elever stoppede efter 2. modul. Eleverne har haft forskellige bevæggrunde for ikke at ønske at fortsætte forløbet. Blandt andet er blevet nævnt, at temaet for forløbet ikke passede i forhold til de arbejdsopgaver vedkommende skulle bestride Den meget omfattende evaluering, som er blevet foretaget løbende i projektforløbet har haft fokus på at afdække om forsøget har haft den tilsigtede effekt i forhold til de fire formål, som forsøget har: 1. at elever med særlige forudsætninger udfordres i deres uddannelse, 2. at tiltrække og fastholde flere ressourcestærke unge mennesker til/i erhvervsuddannelsen, 3. at øge uddannelsens prestige/omdømme blandt såvel unge som virksomheder, 4. at kommunikere og demonstrere, at de merkantile uddannelser er en oplagt vej til et meningsfyldt job og karriere. Evalueringen af forsøget baseres på spørgeundersøgelser, telefoninterview og fokusgruppeinterview blandt eleverne, praktikvirksomheder, deltagende skoler og faglige udvalg. Tilbagemeldingerne fra de interviewede har været mange, og de mest interessante er nævnt herunder. De gennemførte evalueringer viser at det udviklede forløb er gennemført på en måde, så både elever og virksomheder har oplevet, at eleverne er blevet udfordret. Samtidig har evalueringerne vist, at temaet for forløbet er relevant, og at forløbet har demonstreret over for eleverne, at en erhvervsuddannelse både kan bruges som en oplagt vej til en meningsfuld karriere og samtidig være et godt fundament for videreuddannelse. Som en elev udtrykte det i slutevalueringen fordi det (forløbet) giver mulighed for efteruddannelse senere samt er et ekstra plus på mit cv. At forløbet har fungeret godt ses blandt andet af, at eleverne har fået opfyldt deres forventninger til forløbet, som især har gået på at det skulle blive hårdt fagligt, men også relevant for deres videre uddannelse- og karriereforløb. Endvidere har alle eleverne, som har deltaget i slutevalueringen vurderet, at det samlede udbytte af talentforløbet har været godt. Dette giver sig også udslag i, at stort set alle de elever, som har gennemført forløbet vil anbefale det til andre. De oplæringsansvarlige har også været glade for at deres elever har deltaget på forløbet, fordi de har oplevet at eleverne er blevet udfordret mere end normalt. En del af de oplæringsansvarlige har tilkendegivet, at de ofte oplever, at deres elever har haft meget nemt ved de almindelige specialefag, mens de i høj grad er blevet udfordret teoretisk og på deres skriftlighed i forbindelse med talentforløbet. Virksomhedernes tilbagemelding viser, at de har valgt at indgå i forløbet af to grunde. Enten på grund af at emnet har været relevant for virksomheden, eller fordi eleven har tilkendegivet, at emnet og/eller det at være udpeget som talent, har betydet noget for eleven, og virksomheden har givet eleven lov til at deltage. Side 4 af 19

5 Deltagelsen fra virksomhedernes side beror i mindre grad på, at deltagelsen ses som et led i virksomhedens talentudvikling. Dette bemærkes blandt andet ved, at de oplæringsansvarlige, på nær en enkelt, ikke aktivt vil benytte talentforløbet i rekruttering af fremtidige elever. En virksomhed har dog nævnt, at det bruges internt i virksomheden på den måde, at talent avler talent når 1. års eleverne hører om udpegning af 2. års elever til talentforløb. Eleverne har i overvejende grad vurderet, at forløbet har givet lyst til videreuddannelse og skærpet deres fokus på karriere. 11 af de 17 elever, der har afsluttet forløbet, har tilkendegivet at de ønsker at læse videre enten deltid eller fuldtid. Det vil sige ca. 65 %. For både handelsuddannelsen og kontoruddannelsen starter 30-35% af en årgang typisk på at læse videre enten deltid eller fuldtid, efter de har afsluttet deres hovedforløb. Virksomhederne har ligeledes oplevet at deres elever har fået mere lyst til at gøre karriere og videreuddannelse, men samtidig viser tilbagemeldingerne fra virksomhederne også, at nogen af eleverne fortsat er uafklaret med hvor de skal hen i livet. Deltagelse I talentforløbet har ikke givet fordele for eleverne i forhold til fortsat ansættelse i virksomheden. Fortsat ansættelse i virksomheden knytter sig i højere grad til andre faktorer, som normalt ses i ansættelsessituationer. Talentforløbet set i et fremadrettet perspektiv Både Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen og Det faglige Udvalg for Kontoruddannelserne har vurderet, at resultaterne af forsøget har været meget positive. Begge udvalg har besluttet at gøre forsøget til et permanent tilbud til elever med særlige evner/forudsætninger og ikke mindst med lyst og vilje til at yde en ekstra indsats. Selvom forsøget er blev godt modtaget af deltagerne, har der dog i forsøget også vist sig nogle udfordringer, som fremadrettet vil blive korrigeret i forhold til idriftsættelsen af tilbuddet. Rekrutteringsprocessen har været en udfordring i forsøget, hvilket både virksomheder, elever og underviser har noteret sig. Af tidsmæssige årsager endte processen med at ske ved, at undervisere på de bundne specialefag udpegede mulige elever. Herefter blev eleverne kontaktet og blev bedt om at spørge deres virksomhed om de måtte deltage. Denne proces har vist ikke at være specielt hensigtsmæssig, da vurderingen af talentet alene beror på en skolevurdering. Den overvejende del af virksomhederne har vurderet, at eleven er godt spottet af skolen til forløbet, men samtidig tilkendegiver virksomhederne også at deres kendskab til forløbet samt kriterierne for udpegningen af talenter, står meget uklart for dem. Det har bl.a. betydet, at virksomheden ikke rigtig har indtryk af, hvad det vil sige at være et talent, og hvad de skal kigge efter i forbindelse med udpegningen af talenter. Virksomhederne ser gerne, at det fremadrettet tydeliggøres hvilke kriterier, der ligger til grund for udpegningen af talenter. Virksomhederne ser også gerne, at der kommunikeres bedre om processen for rekrutteringen af elever. Virksomhederne er overvejende enige om, at det er skolen, der udpeger talenterne, men nogle af virksomhederne vil også gerne selv have mulighed for at stå for denne udpegning. Virksomhederne er delt i forhold til, hvad der skal ske efter eleven er spottet og hvem, der skal kontaktes først. Nogle virksomheder ser gerne at virksomheden kontaktes før eleven, mens andre synes eleven skal kontaktes først. Side 5 af 19

6 I fremtiden vil rekrutteringsprocessen i højere grad inddrage virksomheder inden eleven involveres. Ydemere har evalueringerne påvist at der skal kommunikeres tydeligere til elever og virksomheder omkring hele forløbet for at imødekomme en eventuel usikkerhed, der knytter sig til at have elever, som er blevet udpeget til noget særligt, hvis man ikke præcist ved hvad det særlige er, og hvad det kræver af virksomhed og elev at deltage i forløbet. I relation til tilrettelæggelsen af forsøget ser hverken virksomhederne eller eleverne de store problemer med at håndtere 3+2 modellen men synes, at det rent praktisk kan give nogle udfordringer, i forhold til transporttid mv. 3+2 modellen refererer til de tre ugers undervisning, som forløbet er bygget op om. Hver af de tre uger er bygget op, så eleverne har været 3 dage på skole efterfulgt af 2 dage i virksomheden, hvor eleven har skulle lave opgaver og dermed har været fritaget for at skulle deltage i virksomhedens dagligdag. Side 6 af 19

7 1. Kort om formålet med projektet Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen og Det faglige Udvalg for Kontoruddannelserne besluttede i 2012, at sætte fokus på, at alle elever skulle udfordres på det niveau de var på gennem en række forskellige initiativer. Et af initiativerne var i samarbejde med BC Syd og Århus Købmandsskole, at ansøge om FoU-midler til at gennemføre nærværende projekt, hvis formålet er at udvikle og afprøve et talentforløb inden for rammerne af erhvervsuddannelsesloven og de nuværende uddannelsesordninger, der dels udfordrer stærke elever (talentudvikling), og dels motiverer til at gå i gang med en akademiuddannelse (brobygning). Talentforløbet har til formål at bidrage til: at elever med særlige forudsætninger udfordres i deres uddannelse, at tiltrække og fastholde flere ressourcestærke unge mennesker til/i erhvervsuddannelsen, at øge uddannelsens prestige/omdømme blandt såvel unge som virksomheder, at kommunikere og demonstrere, at de merkantile uddannelser er en oplagt vej til et meningsfyldt job og karriere. Talentforløbet skal dermed bidrage til at styrke uddannelserne indholdsmæssigt og imagemæssigt og virke som lokomotiv for uddannelserne - eller som Arbejdsgruppen for Talentudviklingsrapporten 1 udtrykker det; Talentudvikling smitter. Det styrker den sociale trækeffekt. Talentforløbet er udviklet for elever på erhvervsuddannelsernes hovedforløb inden for Handelsuddannelsen og kontoruddannelsens speciale Spedition og shipping og er målrettet forsyningskæden/værdikæden, som fordrer de samme kompetencer på tværs af uddannelsesområderne. Talentforløbet udvikles inden for et fagområde, der i høj grad er konkurrenceudsat såvel nationalt som internationalt, og som derfor efterspørger kompetencer på et højt niveau, men med et praktisk afsæt, det vil sige, at erhvervsuddannelserne for mange er indgangen til dette jobområde. For både Handelsuddannelsen og kontoruddannelsens speciale Spedition og shipping gælder, at faglært status meget ofte og hurtigt kan føre til jobs med stort ansvar, komplekse opgaver og typisk i et internationalt miljø, hvor konkurrencen er stor. Det betyder også, at uddannelserne er under konstant pres i forhold til at kunne tiltrække dygtige unge elever. De unge skal bibringes en erkendelse af, at den hurtige vej til ansvar og spændende opgave ikke stopper ved erhvervsuddannelsen. Arbejdsmarkedets udvikling inden for de to uddannelsesområder går i mod øget specialisering og øget efterspørgsel efter kompetencer og kvalifikationer, der skal sikre virksomhederne en konkurrencefordel i meget pressede markeder. Derfor er det vigtigt allerede i elevtiden at få lagt kimen til livslang læring og konkrete videreuddannelsesmuligheder, mens eleven stadig har kontakt til uddannelsesinstitutionerne. Talentforløbet skal derfor både modsvare konkrete efterspurte kompetencebehov til at varetage arbejdsopgaver som faglært og også understøtte og motivere til videreuddannelse i forhold til de karrieremuligheder, der findes inden for området. 1 Talentrapport DK/Content/News/Udd/Folke/2011/Apr/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF11/110414_Talentrapport_hele.as hx Side 7 af 19

8 2. Indhold og proces Udvikling af talentforløbet i Supply Chain Management er sket i et samarbejde mellem Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser, Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen, erhvervsskolerne BC Syd og Århus Købemandsskole. Målet med forsøget er at facilitere udviklingen af dygtige praktikere, der samtidig kan arbejde med refleksion og analyse på et niveau, for på den måde at give synlige kompetencer her og nu i forhold til konkrete arbejdsfunktioner, men også sikre, at eleverne kan se karrierevejene og er motiverede til at fortsætte i voksen-/videreuddannelsessystemet. Det er afgørende i forhold til en ønsket effekt i efterspørgsel efter talentforløbet og i forbedring af erhvervsuddannelsernes image. Talentforløbet er blevet afprøvet i et pilotforløb, hvor 23 elever og 21 virksomheder har deltaget. Listen over virksomheder som har deltaget er vedlagt som Bilag 3 Oversigt over virksomheder. Forsøget er gennemført med elever, der har været i gang med det sidste år af hovedforløbet. Helt konkret er talentforløbet afviklet omkring et 3 ugers valgfrit specialefag på ekspertniveau, der er blevet udviklet specielt til forsøget. Titlen på faget er Optimering af forsynings- og værdikæder. Faget er blevet opsplittet i 3 moduler for at opnå et øgt samspil mellem praktik og skole og dermed øge elevernes udbytte af faget og dermed øge kompetenceudviklingen. De 3 moduler har været af hver en uges varighed. 3 af dagene i hvert modul blev gennemført som skoleinternat, og 2 dage blev afviklet som forlagt og fjernbaseret undervisning i virksomheden. I mellem de tre moduler har eleverne skulle udarbejde opgaver. Det var endvidere forventet af eleverne, at de havde læst litteraturen til hvert modul, så undervisningen kunne tage afsæt i, at eleverne var velforberedt i forhold til det teoretiske materiale, ligesom de havde gjort sig nogle konkrete overvejelser om praksis i egen virksomhed, qua deres hjemmeopgaver. Forløbet er skitseret herunder. Modul 1 Introduktion til SCM Pitstop 2 Modul 2 Proces- og systemforståelse Modul 3 Styringsprincipper i forsyningskæden Afslutning Afsluttende opgave Pitstop 1 Pitstop 3 Pitstop = Her arbejdes med en opgave i virksomheden, som er udarbejdet på skoleopholdet. Side 8 af 19

9 De tre moduler har haft følgende indhold: Modul 1 Introduktion til faget SCM Hvordan kan vi forstå en forsyningskæde? Hvad vil det sige at lede en forsyningskæde? Modul 2 Lager- & produktionsstrategier Strategi og styrring af lager og produktion Ledelse og styrring af relationer i værdikæden Modul 3 Indkøb-, ledelse- & kvalitetsstyring og miljøpåvirkning Hvilke påvirkninger har indflydelse på vores Supply Chain Ad Modul 1 Introduktion til faget SCM For at eleverne kunne få en fælles forståelse af begrebet Supply Chain Management, var fokus i modul 1 på, hvordan man forstår forsyningskæden, og hvad vil det sige at lede en forsyningskæde. Det skyldes, at talentforløbet samler elever fra de to forskellige uddannelser og 4 forskellige specialer Herefter arbejdede eleverne i nedsatte studiegrupperne med en case, som de efterfølgende præsenterede for en af de andre studiegrupper, som skulle være opponent. Formålet var her at starte med at træne eleverne i at koble teori og praksis sammen. Samlet set introducerede modul 1 eleverne til Supply Chain Management og de problemstillinger som tænkningen forholder sig til: Hvad er Supply Chain Management SCM strategier Customization vs mass customization Supply chain vs demand chain Servicebegreb og strategi Nøgletal i forsyningskæden Eleverne skulle hjemme i virksomheden udarbejde en opgave omkring forsyningskæden. Opgaven mellem 1. og 2. modul gik i hovedtræk ud på, at eleverne skulle kortlægge forsyningskæden i egen virksomhed. Resultatet heraf blev fremlagt i studiegrupperne og det blev således synligt for eleverne, at der er store forskelle mellem brancherne/virksomhederne. Ad Modul 2 Lager & produktionsstrategier På modul 2 blev der arbejdet videre med feltet SCM, men kigget mere specifikt på Lagerstyrring, Distributionsstyrring, Produktionsstyrring og Grundlæggende LEAN For at gøre teorierne mere operationelle og dermed anvendelige for eleverne blev teorigennemgangen kombineret med en eksamensopgave og en case, hvor eleverne skulle anvende og komme med løsninger til centrale SCM problemstillinger. I forlængelse af undervisningen var eleverne på virksomhedsbesøg på Linak A/S. Linak er førende inden for elektriske lineære aktuatorsystemer og har gennem mange år arbejdet med LEAN såvel i Side 9 af 19

10 deres SCM som i virksomheden i øvrigt. På Linak A/S fik eleverne gennem oplæg fra logistikdirektøren og to LEAN agenter en demonstration af, hvordan de på Linak A/S arbejder med Value Stream Mapping og andre værktøjer for at vise eleverne koblingen mellem det teoretiske og det praktiske i virkeligheden. Eleverne skulle mellem modul 2 og 3 arbejde med Value Stream Mapping i deres respektive virksomhed. Opgaven var defineret således, at eleverne selv skulle beslutte om Mappingen skulle fortages på et projekt, en afdeling, division eller hele virksomheden. Eleverne skulle endvidere i deres respektive studiegrupper besøge minimum en af gruppens virksomheder. Formålet med at besøge virksomheder var dels for at give eleverne en øget forståelse af, hvordan virksomheder er forskellige,og at der arbejdes ud fra forskellige tankegange afhængig af branche og dels give eleverne mulighed for at få indblik i de centrale processer og systemer, der arbejdes med i relation til SCM. Ad Modul 3 Indkøb-, ledelse- & kvalitetsstyring og miljøpåvirkning På modul 3 blev der arbejdet med Ledelse og organisation, Indkøbsstyrring, Kvalitetsstyrring og Miljøstyring. På baggrund af de to opgaver, som eleverne havde udarbejdet på de to første moduler og de elementer, der blev præsenteret på modul 3, skulle eleverne udarbejde en afsluttende rapport, som indfangede alt hvad eleverne havde lært på de tre moduler. Progression I løbet af de måneder forløbet varer skal eleven opleve en progression, hvilket gerne skulle afspejle sig i den tredje og sidste opgave, som eleverne afleverer. Progressionen skal opleves i forhold til den overordnede forståelse af emnet Supply Chain management og de begreber og metoder, der findes i dette felt. Derudover skal eleven opleve en progression gennem øget bevidsthed i anvendelse og valg af forskellige metoder og værktøjer. For at understøtte progressionen er der endvidere arbejdet med portfolio 2, så det sikres, at eleven løbende fik indsamlet materiale, modeller og metoder til projektarbejdet. Portfolien-metoden skulle endvidere sikre, at eleven fik reflekteret over det indsamlede materiale og dets brugbarhed i forhold til praksis i hverdagen. Forskelligheder i værdikæden Ud over det faglige fokus har det også været et fokusområde at arbejde med at vise eleverne de store forskelligheder, der optræder i forståelse og arbejdet med værdikæden afhængig af branche, virksomhed, arbejdsfunktion mv. For at synliggøre denne forskelighed har underviseren i starten af forløbet sammensat studiegrupper med 4 5 deltagere. Grupperne var sammensat med udgangspunkt i geografi og branche. Grupperne har været tænkt, som værende en arbejdsenhed for 2 En portfolio er elevens eget udvalg af repræsentative arbejder, samlet gennem en periode og med henblik på vurdering. Rent fysisk kan en portfolio være en mappe, et ringbind, en skotøjsæske, en kuffert, et videobånd, et arkiv på computeren eller et par digitale medier indeholdende tekster, animationer, multimediepræstationer osv. Side 10 af 19

11 den enkelte deltager og danne grundlag for gensidige diskussioner, sparring og erfaringsudveksling. Da deltagerne i studiegrupperne har fået et mere indgående kendskab til hinanden end det er muligt i skiftende grupper, var tanken, at dette skulle være med til at skabe et trygt miljø, der skulle bidrage til følelsen af at være noget særligt og give arbejdsmetoder til fremtidigt studiearbejde. 2.1 De didaktiske overvejelser i projektet Qua projektets faglige afsæt i Supply Chain management teori og tankesæt, som er blevet præsenteret i den ovenstående, har eleverne været præsenteret for og arbejdet med centrale system- og procesteorier, der underbygger og udbygger en grundlæggende forretningsforståelse herunder en forståelse af den kompleksitet, der skal systematiseres og håndteres i organisationer, der opererer på markeder kendetegnede ved stigende konkurrence og globalisering. Det grundlæggende sigte med forløbet har været, at eleverne på et relativt højt fagligt niveau - ækvivalerende videns, færdigheder og kompetencer på EQF niveau 5 - skulle lære om og opnår indsigt i og viden om proces- og systemforståelser i værdikæder. Samt kunne anvende denne viden og forståelse i relation til analyser og refleksioner over egen praksis, herunder evt. kunne bidrage til udvikling og kvalificering af denne. Vi har målrettet arbejdet med at skabe størst mulig transfer mellem læring i teori og læring i praksis ved konsekvent at have fokus på de to forskellige læringsarenaers respektive styrker og læringsmæssige logikker og heraf hvordan, vi kan skabe den bedst mulige kohæsion mellem teori og virkelighedsnære problemstillinger. Undervisningen på skoleopholdende har således været tilrettelagt, at eleverne har arbejdet med forskellige teorier, modeller, tankesæt og designs indenfor SCM. Teorier der i en skolelogik repræsenter kodificeret viden. Kodificeret viden i form af modeller, teknikker til analyser, procesdesigns, kvalitetssystemer m.v. i relation til værdikæden. Teorier har den grundlæggende styrke, at de kan skabe værdi i form af strukturerede refleksioner at eleverne får mulighed for at anvende teorier som tænke og analyseredskaber i en kritisk og distanceret refleksionsproces. Refleksionerne må imidlertid ikke dekontekstualiseres, da de hermed bliver en skrøbelig form for erkendelse og forståelse løsrevet fra den praksis, hvori den skal anvendes og kan i værste fald virke som fordrejerede perspektiver på virkeligheden. Derfor har vi arbejdet med styrede og strukturerede undersøgelsesopgaver mellem opholdene. Vi har tilrettelagt og gennemført talentmodulet under devisen, at eleverne skal lære om det samme, men de lærer ikke det samme da deres praksis og de til praksishørende problemstillinger er forskellige - og det skal talentforløbet såvel rumme som fremme og bidrage til at gøre synligt for eleverne imellem, hvorfor erfaringsudvekling i studiegrupper har været en del af det det didaktiske design for læring på et højere og mere reflekteret niveau. Teorierne og tankesættene i SCM har virket som designs for elevernes undersøgelser, iagttagelser og refleksioner i og over egen praksis og har således været den optik hvormed eleverne er gået på opdagelse i egen virksomhed. En opdagelses- og undersøgelsesform der på en mere distanceret Side 11 af 19

12 måde end den de til daglig i form af deres erfaringsbaserede læring har mulighed for at betjene sig af. Om det er lykkes vil blive afsløret i nedenstående afsnit. 3. Projektets resultater Forsøgets omdrejningspunkt er som tidligere skrevet at få udviklet og afprøvet af et talentforløb inden for forsyningskæden/værdikæden. Til at skabe rammerne for forsøget blev der i forbindelse med opstarten af forsøget udviklet et 3 ugers valgfrit specialefag på ekspertniveau, der er blevet udviklet specielt til forsøget. Titlen på faget er: Optimering af forsynings- og værdikæder. I daglig tale er forløbet blevet omtalt og markedsført af skolerne som Talentforløb i Supply Chain Management. Desuden blev udarbejdet en plan for forløbet, som indeholder beskrivelsen af forløbet, undervisningsmetoder, undervisningsmaterialer, samt forventninger til progression. Beskrivelsen heraf er vedlagt som bilag 1 Talentforløb moduler og bilag 2 Oversigt over forløbet. Projektet er blevet gennemført i perioden januar 2013 til april BC Syd og Århus Købmandsskole fik tilsammen udpeget 23 elever, der efter aftale med deres virksomhed kunne deltage i forsøget. Af de 23 elever var der 7 speditionselever og 16 handelselever. I løbet af forsøget har 6 elever valgt at stoppet. 3 speditionselever og 3 handelselever. 1 elev mødte slet ikke op, mens 3 elever stoppede efter første modul og 2 elever stoppede efter 2. modul. Eleverne har haft forskellige bevæggrunde for ikke at ønske at fortsætte på forløbet. Blandt andet er blevet nævnt, at temaet for forløbet ikke passede i forhold til de arbejdsopgaver vedkommende skulle bestride, mens andre bevæggrunde for at melde fra er gået i retningen af personlige eller arbejdsrelaterede årsager, der knytter sig til elevernes hverdag både privat og i virksomheden. I forbindelse med bevillingen af midler til projektet bad Undervisningsministeriet om, at mindst 50 % af eleverne i forsøget skulle have et merkantilt grundforløb som baggrund. Af de 23 elever havde 12 elever et merkantilt grundforløb som baggrund, hvilket svarer til 52%. Dermed lever projektet op til Undervisningsministeriet krav. Undervisningsministeriet ønskede samtidig, at evalueringen af talentforløbet alene omfattede elever med et merkantilt grundforløb. Da det i projektet vist sig, at der ikke har været nogen nævneværdig forskel på, om eleverne har haft et merkantilt grundforløb eller en gymnasial uddannelse som baggrund, i forhold til hvordan eleverne har klaret sig, er evalueringerne medtage for alle elever. Det er kun et sted hvor eleverne med et merkantilt grundforløb skiller sig ud i forhold til de øvrige elever. Eleverne med et merkantilt grundforløb har i højere grad end de øvrige elever været udfordret af projektarbejdsformen og kravet til skriftlighed. Og dette udsagn er medtaget med modifikation, da en af eleverne med et merkantilt grundforløb som baggrund, vurderes af underviseren til at have nogle af de bedste skriftlige formuleringsevner af de elever, som har deltaget i forsøget. Side 12 af 19

13 I forbindelse med projektansøgningen blev der opstillet 4 formål for projektet: at elever med særlige forudsætninger udfordres i deres uddannelse, at tiltrække og fastholde flere ressourcestærke unge mennesker til/i erhvervsuddannelsen, at øge uddannelsens prestige/omdømme blandt såvel unge som virksomheder, at kommunikere og demonstrere, at de merkantile uddannelser er en oplagt vej til et meningsfyldt job og karriere. Af de 4 formål er det kun formål 1 og 4, som er umiddelbart muligt at måle på, mens de 2 øvrige formål ikke tidsmæssigt er muligt at få valide data på. Det skyldes, at der her er tale om holdningsbearbejdning af fremtidige aftagere af erhvervsuddannelserne inden for handels- og kontoruddannelserne. Ikke desto mindre har evalueringen og spørgsmålene, der er indgået i de forskellige evalueringsformer, som er anvendt i projektet haft fokus på de 4 formål. Evalueringen af forsøget baseres på spørgeundersøgelser, telefoninterview og fokusgruppeinterview blandt eleverne, praktikvirksomheder, deltagende skoler og faglige udvalg. Tilbagemeldingerne fra de interviewede har været mange, og de mest interessante er fremført herunder. 3.1 Elever med særlige forudsætninger udfordres i deres uddannelse Som de gennemførte evalueringer viser er det udviklede forløb gennemført på en måde, så både elever og virksomheder har oplevet, at eleverne er blevet udfordret. I forhold til evalueringerne har virksomhederne stort set alle oplevet, at eleverne har meldt tilbage, at de har været mere udfordret i forbindelse med talentforløbet, end de har været på de øvrige skoleophold. Som en virksomhed har tilkendegivet, så var det sundt for deres elev at opleve, at der skulle arbejdes for karakteren. Eleven har tidligere tilkendegivet over for virksomheden, at eleven kedede sig lidt på skoleopholdene, selvom karaktererne var meget høje, men på talentsporet var det meget anderledes. Her skulle der arbejdes for sagen, og den gode karakter kom ikke så nemt i hus som tidligere. Den overvejende del af virksomhederne har dog ikke oplevet at eleverne har været udfordret ud over det, som eleverne selv har sagt. Det er ikke noget, der har fyldt i hverdagen i virksomheden. De fleste oplæringsansvarlige har dog tilkendegivet, at de har skullet hjælpe eleverne med at finde oplysninger til at løse de opgaver, der blev stillet mellem skoleopholdene. De oplæringsansvarlige har også i overvejende grad læst og kommenteret elevernes opgave, hvilket ellers kun sker i forbindelse med elevernes fagprøve. Eleverne har tilkendegivet at de i høj grad er blevet udfordret i forløbet, således har 82 % af eleverne tilkendegivet at de er helt enige i, at de er blevet udfordret i uddannelsen, mens de resterende er delvist enige. Hovedparten af eleverne vurderer samtidig, at kravene til talentforløbet har været tilpas, mens der på 1. modul har været 2 elever, der har syntes at kravene var for høje. Dette ses også når eleverne spørges ind til sværhedsgraden af de opgaver, eleverne skulle løse. Her har omkring halvdelen svaret, at opgaverne er svære, men de har klaret sig. På 1. modul har 1 elev svaret at opgaverne har været for svære. At eleverne i nogen grad har været udfordret, men Side 13 af 19

14 også fået hjælp og støtte undervejs afspejles også i, at 75% af eleverne er helt enige i, at forløbet har været meget godt, mens de sidste 25% er enige i, at forløbet har været godt. Det understøttes også af, at eleverne i forbindelse med fokusgruppeinterview gennemført på BC Syd har tilkendegivet, at udvalgene og skolerne fremadrettet skulle slå på, at forløbet er hårdt fagligt, da det efter elevernes vurdering vil være et vigtigt argument for, netop at vælge dette forløb for de elever og virksomheder, der i fremtiden vil deltage på forløbet. 6 elever er faldet fra i forløbet, og selvom ingen af eleverne har tilkendegivet, at begrundelsen for deres frafald har været, at forløbet har været for hårdt må det faktum, at der har været et frafald også i nogen grad kunne tilskrives, at niveauet på forløbet har været meget højt, og at eleverne har skulle yde en ekstra indsats. Det gælder både i forhold til de krav, de er blevet mødt med i undervisningen i form af hjemmeopgaver, større læsepensum mv., men også i forhold til at skulle skaffe data i virksomheden. Konklusionen er, at det opstillede formål er opfyldt. Forventningen til forløbet var, at eleverne og virksomhederne skulle have en oplevelse af, at forløbet var hårdere end normale skoleophold og at eleverne lige skulle mærke at blive presset. Det er sket, og eleverne har fået opfyldt deres forventninger til forløbet, som især har gået på, at det skulle blive hårdt fagligt. Det at det har været hårdt fagligt er faktisk et af de succeskriterier, som eleverne har ment at der skal slås på i en fremadrettet rekruttering, som noget af det som de vurdere vil motivere andre til at deltage på forløbet. 3.2 Tiltrække og fastholde flere ressourcestærke unge mennesker til/i erhvervsuddannelsen Da talentsporet ligger som en del af de to erhvervsuddannelser, er den afgørende forudsætning for at kunne tiltrække og fastholde flere ressourcestærke elever, at virksomhederne ser talentsporet som et tilbud, de kan bruge i deres rekruttering af elever. Og her har langt de fleste virksomheder tilkendegivet, at de ikke ser talentforløbet som noget, de vil anvende i deres rekruttering. De er til gengæld ikke afvisende overfor selve forløbet, som både vurderes at have det rigtige tema og samtidig giver eleverne noget ekstra, som eleven i højere grad end virksomheden kan anvende fremadrettet. Deltagelsen i forløbet har heller ikke givet anledning til at virksomhederne har været mere eller mindre interesseret i at ansætte eleverne efter endt uddannelse. Fortsat ansættelse i virksomheden knytter sig i højere grad til andre faktorer, som normalt ses i ansættelsessituationer. Med andre ord kan dette ikke bruges fremadrettet til at tiltrække og fastholde flere ressourcestærke unge mennesker til/i erhvervsuddannelsen. Til gengæld har forsøget påvist, at en stor del af eleverne har ønsket at læse videre enten på deltid eller fuldtid, efter de har været på forløbet. Således har eleverne i overvejende grad vurderet, at forløbet har givet lyst til videreuddannelse og skærpet deres fokus på karrierer. 11 af de 17 elever, der har afsluttet forløbet har tilkendegivet, at Side 14 af 19

15 de ønsker at læse videre enten deltid eller fuldtid. Det vil sige ca. 65 %. For både handelsuddannelsen og kontoruddannelsen starter 30-35% af en årgang typisk på at læse videre enten deltid eller fuldtid efter de har afsluttet deres hovedforløb. Dette ses også i evalueringen fra virksomhederne. Virksomhederne har oplevet at deres elever har fået mere lyst til karrierer og videreuddannelse, men samtidig viser tilbagemeldingerne fra virksomhederne også at nogen af eleverne fortsat er uafklaret med hvor de skal hen i livet. Synliggørelsen af at erhvervsuddannelserne og talentforløbet giver adgang til videreuddannelse og måske et job højere oppe i virksomheden, kan bidrage til at tiltrække og fastholde flere ressourcestærke unge mennesker til/i erhvervsuddannelsen. Konklusionen er, at der ikke kan siges noget entydigt om det opstillede formål er opfyldt eller ej. Analysen viser blot at virksomhederne er tilfredse med forløbet, men ikke ser det som noget de kan anvende fremadrettet i deres rekruttering. Muligheden for videreuddannelse og karriereudvikling er dog elementer, som forsøget har påvist kan bidrage til at tiltrække og fastholde flere ressourcestærke unge mennesker til/i erhvervsuddannelsen, hvis de bliver bekendt med mulighederne i uddannelsen. 3.3 Øge uddannelsens prestige/omdømme blandt såvel unge som virksomheder Eleverne og virksomhederne er i de gennemførte evalueringer forskellige på dette punkt. De fleste virksomheder har vurderet, at forløbet var noget, som eleven gerne ville deltage på og derfor har de få lov, men ud over det har kun et mindre antal virksomheder overvejet om forløbet var noget særligt. Virksomhederne har dog samstemmende oplevet at eleverne er blevet meget stolte af at blive udpeget og at eleverne har været ekstra motiveret for at komme afsted og gladere, når de er kommet tilbage fra skoleophold. En virksomhed har tilkendegivet, at hvis de kunne tilbyde et talentforløb ville det helt sikkert bidrage til at eleverne og deres forældre ville synes at en elevplads hos dem, ville blive mere attraktivt end det er i dag. Virksomheden fastholdte også i samme moment, at det for dem er vigtigt, at forløbet kommer til at hedde noget med Talent da det tænder eleverne og deres forældre. En anden virksomhed har tilkendegivet at de har oplevet, at deres yngre elever efter at have hørt på eleven, som har deltaget i forsøget har sat sig som mål, at komme med på næste hold. Det har givet en øget motivation hos 1. års eleverne til at gøre en ekstra indsats. Som virksomhedsrepræsentanten udtrykte det, så lader det til at talent avler talent Eleverne har været meget positivt stemt over for forløbet og da eleverne er de bedste sælgere af uddannelsens prestige/omdømme har det været centralt at få undersøgt om eleverne har ønsket at anbefale forløbet til andre. I hvilken grad vil du anbefale talentsporet til andre på en skala fra 1- Efter 1. modul Efter 2. modul Efter 3. modul Slutevaluering 8,4 9,0 8,4 9,08 Side 15 af 19

16 10, hvor 10 er meget og 1 er lidt Af ovenstående tabel fremgår det tydeligt, at eleverne gerne vil anbefale forløbet til andre. Men samtidig har eleverne også tilkendegivet, at det er vigtigt at få fortalt, at forløbet har været hårdt og det skal man vide inden man går i gang. Både fordi det er med til at gøre forløbet ekstra attraktivt, men også fordi det er vigtigt at kende kriterierne for forløbet på forhånd. I forbindelse med fokusgruppeinterview med eleverne tilkendegav eleverne også, at talentforløbet helt sikkert kan bidrage til, at vores tilbud til eleverne og deres forældre bliver mere attraktivt end det er i dag. Det er vigtigt, at forløbet kommer til at hedde noget med Talent, da det tænder eleverne og deres forældre. Konklusionen er, at det opstillede succeskriterier er opfyldt på den korte bane. Vi har fået nogle gode repræsentanter for uddannelsen, som helt sikkert har fået øjnene op for at uddannelsen kan mere end de har troet. Spørgsmålet, som står tilbage, er blot om uddannelsens prestige/omdømme hos deltagerne kan forplante sig til virksomheder og elever, der ikke er berørt af forsøget, men hvor talentsporet kunne være et relevant tilbud. Dette kan analysen ikke give svar på. 3.4 Kommunikere og demonstrere, at de merkantile uddannelser er en oplagt vej til meningsfyldt job og karriere. Både speditionsspecialet og handelsuddannelsen er kendt som værende uddannelser, der giver gode muligheder for et meningsfyldt job og karriere. Det er blot få, der står over for et uddannelsesvalg, der er bekendt med dette. Det har også været en af begrundelserne for at gå ind i dette projekt, at det kunne være en blandt flere måder, at synliggøre at de merkantile uddannelser er en oplagt vej til meningsfyldt job og karriere. Og i den henseende har forsøget ikke svigtet. Som skrevet i afsnit 3.2 har eleverne i overvejende grad vurderet at forløbet har givet lyst til videreuddannelse og skærpet deres fokus på karrierer. 11 af de 17 elever, som har afsluttet forløbet har tilkendegivet, at de ønsker at læse videre enten deltid eller fuldtid. Dette ses også i evalueringen fra virksomhederne, hvor virksomhederne har oplevet, at deres elever har fået mere lyst til karriere og videreuddannelse, men samtidig viser tilbagemeldingerne fra virksomhederne også, at nogen af eleverne fortsat er uafklaret med hvor de skal hen i livet. Hertil kan også bruges nogle af de mange udsagn, eleverne er kommet med i forbindelse med slutevalueringen, hvor de er blevet spurgt om, hvor de ser sig selv henne om 3-5 år. En elev har blandt andet skrevet: Jeg ser mig selv i en position, hvor jeg kan anvende viden omkring værdikæden, gerne i en mellemlederposition, hvor man har eget ansvarsområde og indflydelse på flow i værdikæde, samt egen arbejdsdag. Side 16 af 19

17 En anden har skrevet: Indkøbschef i en mellemstor virksomhed eller i hvert fald en person med meget ansvar. Ydermere har 5 af de elever, som har afsluttet forløbet skrevet, at de ser sig selv arbejde med det samme som de arbejder med i dag, samtidig med at de er i gang med at læse videre. Såleledes kan man ud fra evalueringerne slutte, at forløbet har demonstreret over for eleverne at uddannelsen både kan bruges som en oplagt vej til både en meningsfuld karriere og samtidig være et godt fundament for videreuddannelse. Som en elev udtrykte det i slutevalueringen omkring deltagelsen i forløbet fordi det (forløbet) giver mulighed for efteruddannelse senere samt er et ekstra plus på mit cv. Konklusionen er, at det opstillede formål er opfyldt. Eleverne har ved deres valg og deres ønsker til videreuddannelse og karriere for synliggjort, at en merkantile uddannelser er en oplagt vej til meningsfyldt job og karriere. Den store udfordring er og vil fortsat være at få kommunikeret denne viden, deltagerne har fået til at forplante sig til virksomheder og elever, der ikke er berørt af forsøget, men hvor talentsporet kunne være et relevant tilbud. Dette kan analysen ikke give svar på. 4. Synlighed og gennemsigtighed De faglige udvalg og de to deltagende skoler har haft et stort fokus på at synliggøre resultaterne og arbejdet med at få udviklet talentforløbet. Synliggørelsen er sket på flere niveauer. Således har fokus for kommunikationen været at få give viden om talentforløbet videre til følgende interessenter 1. Elever som deltager i forløbet 2. Virksomheder som deltager i forløbet 3. Udbydende skoler 4. Praktikpladskonsulenter i Skolernes praktikpladsservice 5. Potentielle virksomheder 6. Potentielle elever 7. UU-centre 8. Øvrige skoler og interessenter I forbindelse med synligheden overfor deltagende virksomheder og elever er der udarbejdet en række materialer som velkomstbrev og en præsentation til elever, som de kunne bruge til at fortælle deres virksomhed om projektet. Endvidere har underviseren i samarbejde med de faglige udvalg udarbejdet en nyhedsmail efter hver af de tre moduler. I mailen er der kort blevet orienteret om, hvad der er sket på modulet, og hvad der skal ske frem til næste modul og på det næste modul. Udvalgene har holdt de udbydende skoler af de to uddannelser orienterede via vanlige årlige møder mellem skoler og udvalg og mails om forløbet. Side 17 af 19

18 En underside på Uddannelsesnævnet hjemmeside er under udarbejdelse og vil gøre al information omkring talent synlig over for praktikpladskonsulenter, UU-centre samt potentielle virksomheder og elever. Ud over arbejdet med synlighed over for de udbydende skole, har udvalgene været aktiv i forhold til at udarbejde og udsende artikler og informationer til lokale uddannelsesudvalg via artikler i U- info og udsendelse af nyheder til de specialefagsskoler og andre interesserede skoler via Uddannelsesnævnets nyhedsbrev. Endvidere har organisationerne bag udvalget gjort opmærksom på projektet, ved at lave nyheder om projektet og udsende disse til medlemmerne. Endeligt har udvalgene og de to skoler deltaget med et workshop på dette års FoU-konference, hvor interesserede kunne komme og høre om projektet. Oplægget blev endvidere gentaget over for de skoler, der arbejder med projektet Talentvejen.nu, som også beskæftiger sig med talentudvikling på erhvervsuddannelserne. 5. Det videre arbejde med projektet Både Det faglige udvalg for Handelsuddannelsen og Det faglige udvalg for Kontoruddannelserne har vurderet at resultaterne af forsøget har været meget positive. Begge udvalg har derfor besluttet at gøre forsøget til et permanent tilbud til elever med særlige evner/forudsætninger og ikke mindst med lyst og vilje til at yde en ekstra indsats. Selvom forsøget er blevet godt modtaget, har der dog i forsøget også vist sig nogle udfordringer, som fremadrettet vil blive korrigeret i forhold til projektet. Rekrutteringsprocessen har været en udfordring i forsøget. Af tidsmæssige årsager endte processen med at ske ved, at undervisere på de bundne specialefag udpegede mulige elever. Herefter blev eleverne kontaktet og blev bedt om at spørge deres virksomhed, om de måtte deltage. Denne proces har vist ikke at være specielt hensigtsmæssig, da vurderingen af talentet alene beror på en skolevurdering. I fremtiden vil rekrutteringsprocessen i højere grad inddrage virksomheder inden eleven involveres. Således har styregruppen bag projektet vurderet, at den mest hensigtsmæssige rekruttering vil ske på følgende måde: Det er praktikvirksomheden og skolen, der sammen vurderer, om eleven har det fornødne talent til at komme med på talentforløbet. Det vil typisk ske ved at: 1) Virksomheden bliver kontaktet af skolen, fordi skolen har set talent-karakteristika hos eleven på det første skoleophold. Hvis virksomheden er enig i denne vurdering, kan eleven få tilbud om at deltage, eller Side 18 af 19

19 2) Virksomheden har selv set nogle af de nævnte karakteristika hos eleven og kontakter skolen. Hvis skolen er enig i virksomhedens vurdering, kan eleven få tilbud om at deltage. Projektet har i forbindelse med rekrutteringsfasen endvidere afdækket, at det er et logistisk praktisk problem at få udpeget eleverne og tilbudt det valgfrie specialefag på det rette tidspunkt, hvor det endnu ikke er for sent at vælge eller vælge om blandt valgfrie specialefag. Det skyldes, at - nogle virksomheder på forhånd har fastlagt de valgfrie specialefag - en del skoler beder om, at valget allerede sker på første skoleophold eller umiddelbart efter. Derfor er det vigtigt eleverne bliver spottet så tidligt som muligt, så det enten sker inden der vælges valgfrie specialefag, eller det sker så tidligt, at det stadig er muligt at foretage et omvalg. Det er mest sandsynligt, at der skal ske omvalg. Ydemere har evalueringerne påvist, at der skal kommunikeres tydeligere til elever og virksomheder om talentbegrebet for at imødekomme en eventuel usikkerhed, der knytter sig til at blive udpeget til noget særligt, hvis man ikke præcist ved, hvad det særlige er. På den baggrund har styregruppen bag projektet vurderet, at en talentfuld elev er en elev, der har potentiale til at mestre sit fag og udvikle sig yderligere. De typiske karakteristika er, at eleven - er engageret i sit arbejde - er kvalitetsbevidst i sit arbejde - har lyst og mulighed for at yde en ekstra indsats - er interesseret i at lære nyt - er flittig. Side 19 af 19

20 Bilag 1: Talentforløbets moduler Modul 1 Introduktion Supply Chain Management Tid/Sted Mandag d. 28/10-13 Underviser Christian P. Korsholm Jeppesen Indhold Introduktion til faget SCM - Hvordan kan vi forstå en forsyningskæde? - Hvad vil det sige at lede en forsyningskæde? Litteratur Logistik & Supply Chain Management Artikel Kunderne tager magten Mandag Velkomst Pause Undervisning - Oplæg til SCM Aftensmad Studiegruppe Elevpræsentation & Studiegruppearbejde Tirsdag Undervisning - Porte folio Pause Undervisning Frokost Undervisning Case Pause Undervisning Case fremlæggelse studiegruppeopponering Aftensmad Studiegruppe Eksamensopgave Onsdag Undervisning Porte folio Pause Undervisning Frokost Opsamling & info og opgave til næste modul

21 Bilag 1: Talentforløbets moduler Modul 2 Proces og systemforståelse i værdi- & forsyningskæden Tid/Sted Mandag d. 6/1-14 Underviser Christian P. Korsholm Jeppesen Indhold Lager- & produktionsstrategier - Strategi og styrring af lager og produktion - Ledelse og styrring af relationer i værdikæden Litteratur Logistik & Supply Chain Management Mandag Opsummering af modul 1 + hjemmeopgaven Undervisning Pause Undervisning Aftensmad Studiegruppe Eksamensopgave Tirsdag Undervisning & Porte folio Pause Undervisning Frokost Undervisning Pause Virksomhedsbesøg Linak A/S med oplæg i VSM Aftensmad Opgave relateret til virksomhedsbesøg Onsdag Undervisning & Porte folio Pause Undervisning Frokost Opsamling & info til næste modul

22 Bilag 1: Talentforløbets moduler Modul 3 Forståelse af styrringsprincipper i forsyningskæden (Supply Chain) Tid/Sted Mandag d. 17/2-14 Underviser Christian P. Korsholm Jeppesen Indhold - Indkøb-, ledelse- & kvalitetsstyring og miljøpåvirkning - Hvilke påvirkninger har indflydelse på vores Supply Chain Litteratur Logistik & Supply Chain Management Mandag Opsummering af modul 2 + hjemmeopgaven + virksomhedsbesøg Undervisning Pause Undervisning Aftensmad Virksomhedsoplæg - Abena A/S Tirsdag Undervisning & Porte folio Pause Undervisning Frokost Undervisning Pause Undervisning Case Aftensmad Projektopgave og metode Onsdag Undervisning Eksamensopgave Afrunding, afslutning, spørgsmål, evaluering, opsamling

23 TALENTFORLØB - Et særligt forløb for dygtige elever, der kan og vil noget sammen med deres virksomhed Bilag 2: Oversigt over forløbet

24 TALENTFORLØB - STRUKTUREN Uge Uge Uge Modul 1 Introduktion 3 dage på skolen Modul 2 Proces- & systemforståelse 3 dage på skolen Modul 3 Styrringsprincipper i forsyningskæden 3 dage på skolen Afsluttende projekt 1. Pit- stop 2 dage i virksomheden 2. Pit- stop 2 dage i virksomheden 3. Pit- stop 2 dage i virksomheden Pit- Pstop Her arbejdes med en opgave, der er udarbejdet på skoleopholdet. En del af opgaven vil indgå som grundlag for den afsluttende projektopgave.