OMRÅDEPLAN 00 Bymidten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OMRÅDEPLAN 00 Bymidten"

Transkript

1 Områdeplan 00 OMRÅDEPLAN 00 Bymidten Kommuneplan By- og Udviklingsforvaltningen December 2013 Kolding Kommune

2 Områdeplan 00 Bymidten er udarbejdet af Kolding Kommune Fotos: Kolding Kommune, borgere i området Kort: Kolding Kommune Kolding byråd, december 2013

3 Kommuneplan Indholdsfortegnelse Områdeplan 00 Bymidten Forord 3 Hvorfor Kommuneplan? 4 Portræt af området 6 Boligudbygning 8 Erhverv og uddannelse 12 Kolding havn 14 Detailhandel 16 Kultur og oplevelser 20 Bylivsstrategi 22 Netværk og offentlig service 24 Trafik og forsyning 26 Lokale retningslinjer 32 Rammer for lokalplanlægning 35 By- og Udviklingsforvaltningen Juni

4 Østerbrogade Meter 2 Oversigtskort over området

5 Kommuneplan Forord Kommuneplan var første generations kommuneplan efter kommunalreformen, og blev således det første samlende plangrundlag for den nye Kolding Kommune. Områdeplan 00 Bymidten Jørn Pedersen borgmester Hvor Kolding Kommune tidligere rummede ét stort byområde og en række mindre bysamfund, blev bystrukturen suppleret med Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup som vigtige centerbyer med forskellige potentialer. For at bevare og fremme den lokale identitet valgte Byrådet at sætte fokus på en områdebaseret planlægning. For hvert af de 14 planlægningsdistrikter i Kolding Kommune er der som grundlag for planlægningen udarbejdet en områdeplan med mål og rammer for den kommende udvikling i områdets bydele, bykvarterer og aktuelle landdistrikter. Kommuneplanen danner med områdeplanerne og den fælles hovedstruktur og retningslinjer for Trekantområdet et solidt grundlag for den fysiske planlægning i Kolding Kommune. I Planstrategi 2011 besluttede Byrådet derfor, at der alene skulle gennemføres en delvis revision af kommuneplangrundlaget fra Revisionen omfatter blandt andet ajourføring af områdeplanerne med en forenkling af rammerne for lokalplanlægning. I den 4-årige planperiode fra vil revisionen blive fulgt op af temaplaner for udvalgte emner med fokus på kvalitet og vækst inden for den eksisterende hovedstruktur. Nærværende områdeplan er blevet opdateret og ajourført og indeholder mål og rammer for den kommende udvikling i Bymidten. Planen beskriver den overordnede struktur for området med boligudvikling, erhvervsudvikling, offentlig service samt trafik og forsyning. Herudover er der sidst i hæftet rammer for lokalplanlægningen med inddeling af området i rammeområder samt bestemmelser for områdernes anvendelse og udbygning. Planen skal ses i sammenhæng med den fælles Hovedstruktur for Trekantområdet , som overordnet fastsætter mål og retningslinjer for byudvikling, bosætning, erhverv og uddannelse, detailhandel, det åbne land, kultur, turisme og friluftsliv, trafik og tekniske anlæg, støj samt klima. Den fælles hovedstruktur kan findes på Kolding Kommunes hjemmeside. 3

6 Hvorfor Kommuneplan? Kommuneplanlægning Kommuneplanen er byrådets plan for kommunens udvikling og arealanvendelse. Det gælder udformning af byområder, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige institutioner, trafikanlæg og grønne områder med videre. Kommuneplanen skal sammenfatte og konkretisere byrådets overordnede politiske mål. Selve kommuneplanen består af en hovedstruktur med overordnede mål for udviklingen i kommunen. Her fastlægges retningslinjer for arealanvendelsen i kommunen som helhed og i de enkelte by- og landområder. Herudover skal der foreligge rammer med både generelle og detaljerede bestemmelser for lokalplanlægningen. Kolding Byråd har valgt at udarbejde dele af kommuneplanen i samarbejde med de 5 andre kommuner i Trekantområdet - Billund, Fredericia, Middelfart, Vejen og Vejle. Den fælles planlægning skal medvirke til at styrke Trekantområdets identitet og muligheder. Planstrategi og kommuneplanrevision Byrådet skal inden udgangen af den første halvdel af en valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Strategien skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er sket efter den seneste revision af kommuneplanen samt om Byrådets vurdering af og strategi for udviklingen. Desuden skal den indeholde Byrådets beslutning om omfanget af en kommende kommuneplanrevision. I Planstrategi 2011 for Trekantområdet og Kolding Kommune traf Byrådet beslutning om, at der skulle gennemføres en delvis revision af kommuneplanen. Områdeplanerne Den fælles kommuneplandel suppleres i Kolding Kommune af områdeplaner for hvert af de 14 planlægningsdistrikter, som Kolding Kommune er inddelt i. Områdeplanlægningen blev introduceret i 2010 som en nyskabelse i Kolding Kommunes planlægning. Hvert planlægningsdistrikt har sin egen minikommuneplan, som indeholder en gennemgang af den overordnede struktur for udviklingen i det konkrete område samt rammer for lokalplanlægningen i de enkelte delområder. 4

7 Kommuneplan I flere af Koldings planlægningsdistrikter er koblingen mellem by og land et vigtigt tema, idet planerne skal indeholde rammer for udviklingen i såvel byområde som landområde. Områdeplan 00 for Bymidten I den forløbne planperiode er igangsat store projekter som Design City og Syddansk Universitet. I den kommende planperiode skal fokus rettes på at skabe mere liv i bymidten. Herunder skal der arbejdes med at placere nye boliger i bymidten. Områdeplan 00 Bymidten I nærværende kommuneplanrevision er strukturen for lokalplanrammerne blevet forenklet, og der er sket mindre justeringer i forbindelse med byområdets forskellige anvendelselseskategorier. Kolding Å 5

8 Portræt af området Byområdet Kolding er en karakteristisk østjysk fjordby, hvor landskabet med ådalen og de stejle skrænter mod nord og syd afgrænser bymidten. De tidligst bebyggede dele ligger på det flade plateau nord for åen med Koldinghus placeret på bakken ved Slotssøen. Bymidten er overordnet funktionsopdelt i områderne: City, havnen, Campus, Åparken og boligområderne. City Primært cityområde Området består af den centrale bymidte, der først og fremmest er center for handel i byen. Området afgrænses i dag mod nord af Koldinghus, mod øst af Buen, mod syd af jernbanen og Sydbanegade og mod vest af Bredgade og Låsbygade. Det er her størstedelen af bymidtens butikker med udvalgsvarer, restauranter og cafeer er placeret, men der er fortsat også mange boliger i området. Det primære cityområde er karakteriseret ved middelalderbyens gadenet og pladser, der for størstedelens vedkommende er bevaret. Sekundært cityområde Området omkranser det primære cityområde og består af Ålegården/ Ny Vestergade, Riberdyb/Holmsminde, Banegårdsområdet og Slotsmøllen samt Slotssøområdet. Området anvendes primært til kultur, offentlig og privat service samt boliger. Der kan dog også i dag placeres butikker samt småerhverv i dele af området. Området ved Riberdyb og Holmsminde ligger i dag for størstedelens vedkommende hen som parkeringsarealer og udgør et stort uudnyttet potentiale for nye bymæssige funktioner langs Kolding Å. Havnen Kolding Havn er en aktiv industri- og erhvervshavn, der løbende er udbygget og omstruktureret. En udvikling som forventes at fortsætte. Byggeri og rum på havnen er karakteriseret ved stor volumen og lige linjer mellem havnekaj og de bagvedliggende arealer. Havnen præges af store infrastrukturanlæg med Østerbrogade/Jens Holms Vej, der sammen med jernbanens spor og rangerområder markant adskiller havnen fra byen. Kolding Havn Vifdam Campus og Åparken 6 Sankt Nicolai Kirke

9 Kommuneplan Fakta Bymidten har et indbyggertal på borgere og ifølge Kolding Kommunes befolkningprognose vil indbyggertallet i Bymidten stige med omkring 13 % frem mod Området afgrænses af Kolding Å og havnen mod nord, Skamlingvejen mod syd og strækker sig fra de grønne områder i Åparken og ind til krydset Kongebrogade/Sydbanegade. Området er i dag under udvikling til et samlet område for uddannelse og vidensbaserede erhverv. I den vestlige del af området er Designskolen og Kolding Uddannelsescenter, KUC, etableret ligesom Kolding International Business College, IBC, er placeret umiddelbart syd herfor. Syddansk Universitetscenter, SDU, er under opførelse og hermed understøttes målet om etablering af et bycampus her. Design City området er under udvikling, og påtænkt til primært vidensbaserede erhverv med tilknytning til udddannelsesmiljøet. Områdeplan 00 Bymidten Boligområderne Området syd for Låsbygade har udgjort byens skolekvarter, oprindeligt med latinskole og senere folkeskole, teknisk skole og gymnasium. Med industrialiseringen opstod behov for bosætning til de mange arbejdere, der kom til byen og kvartererne omkring Vesterbrogade, Skolegade og Tøndervej blev opført som brokvarterer med karrébebyggelse. Ålykkekvarteret og kvartererne langs Ndr. Ringvej og Dyrehavegårdsvej er opstået over en længere årrække og udgør blandede kvarterer med boliger, erhverv og grønne områder. Ålykke er et boligkvarter med hovedsageligt større villaer beliggende på en forhøjning ud i ådalen og bag det gamle hospital nu Syddansk Universitet og Ålykkeskolen. Kvartererne langs Ndr. Ringvej indeholder store villaer, mindre byhuse, etageboliger og ældre erhvervsbyggeri sammen med byens store parker Byparken og Legeparken. Kolding bymidte bymidten Boligområde City Havn Campus og Åpark 7

10 Boligudbygning Mål Bymidten skal være et godt sted at bo med plads til alle og skal derfor tilbyde et varieret udbud af boliger. Nye boliger i bymidten skal sikres gennem en fortsat fortætning. Nye boliger skal have høj kvalitet, god arkitektur og skal tage hensyn til de eksisterende omgivelser og skal sikres tilstrækkelige og gode opholdsarealer. Nye boliger skal opføres som lavenergibebyggelse. Status I bymidten er der en stor variation i bolig- og boformer, fra mindre byhuse ved Vifdam og studieboliger i city til større lejligheder på Slotsmøllen og patriciervillaer i Ålykkekvarteret og ved Slotssøen. Den centrale del af bymidten er en blanding af forskellige funktioner med både boliger, serviceerhverv og detailhandel. Befolkningstallet for bymidten forventes samlet at stige med 13 procent frem til år Boligudbygningen de seneste år har været begrænset og der er kun opført 11 nye boliger i perioden. Frem til 2025 forventes bymidten udbygget med ca. 250 nye boliger. Fynsvej Fynsvej Ndr Ringvej Klostergården Åparken Åparken Connexgrunden Skamlingvejen Tvedvej Tvedvej 8 Udviklingsmuligheder i bymidten Boligudbygning

11 Kommuneplan Boliger ved Troldhedevej Udfordringerne Bymidten skal fastholdes og specielt styrkes som en levende bymidte på alle tider af døgnet. Fastholdelse af eksisterende og opførelse af nye boliger er i den sammenhæng afgørende. Udviklingen af bymidten skal ske med fokus på kvalitet og tilpasning til de eksisterende omgivelser og med tilstrækkelige fri- og opholdsarealer. En af de store udfordringer i Kolding bymidte er ligeledes at fastholde den brede befolkningssammensætning. Der skal sikres vækst i befolkningen inden for alle aldersgrupper og ikke kun de årige. Der skal derfor sikres en bred vifte af forskellige boligtyper og boligstørrelser. Nye boliger Bymidten er i dag tæt bebygget. Nye boliger skal derfor opføres som led i en fortætning. Områdeplan 00 Bymidten Boliger i Søgade Der er udpeget fire forskellige lokaliteter i bymidten, hvor byen umiddelbart rummer potentiale for yderligere boligbebyggelser. Connexgrunden Connexgrunden ligger mellem Vestre Ringgade, jernbanen, Warmingsgade og Tøndervej og har et samlet areal på ca. 1,3 ha. Området anvendes i dag til busholdeplads. Området er udlagt til centerområde og forventes anvendt delvist til boliger, administrative erhverv og detailhandel. Dele af området er kortlagt som forurenet jord. Grundet områdets placering op ad jernbanen kræver områdets omdannelse til boligområde, at der etableres støjafskærmende foranstaltninger. Riberdyb og Holmsminde Området Riberdyb og Holmsminde ligger mellem jernbanen, Sdr. Havnegade, Kongebrogade, Sydbanegade og Søndergade. Kolding Å adskiller området Riberdyb fra området Holmsminde. Begge områder an- Vestre Ringgade Bjerggade Ålegården Warmingsgade Vejrupsgade Tøndervej 300 Meter Jernbane Støjafskærmning Stier Nyt bolig- og erhvervsområde Skitse for udbygning ved Connex 9

12 vendes i dag som parkeringsplads. En mindre del af området Riberdyb anvendes til blandet erhvervsområde med tilhørende parkering. Det forventes, at der bygges et stort antal boliger. Den øvrige del af området udlægges til detailhandel og parkering. Disponeringen af området skal sikre, at åen integreres i området og udnyttes som et grønt byrum, hvor områderne på tværs af åen kan knyttes sammen. Klostergården Omkring Brostræde og Klostergården er der mulighed for en sanering af området efter en samlet plan, der også i et vist omfang giver mulighed for opførelse af nye boliger. I den sammenhæng kan de eksisterende bygninger overvejes nedrevet og ny bebyggelse opført. Områdets placering op ad jernbanen kan betyde, at der skal etableres støjafskærmende foranstaltninger, såfremt boliger skal etableres her. Design City Design City er et større og delvist nyt byudviklingsområde på den sydlige side af Kolding Å. Området er ca. 49 ha, hvoraf de ca. 17 ha er nyt byudviklingsområde. Området udlægges til centerområde med mulighed for boliger, liberalt erhverv, marina, hotel, restauration og forlystelser. Området rummer et større, sammenhængende naturområde, som er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Naturområdet skal bibeholdes i sin fulde udstrækning og der skal sikres rekreative stiforbindelser i området. Der skal i den fremtidige disponering af området tages hensyn til den tætte placering ved åen og fjorden. Området ligger tæt på erhvervshavnen og i tilknytning til Østerbrogade og Skamlingvejen. Marina syd Kolding erhvervshavn mangler udvidelsesmulighed. Nord for fjorden bremser Marina nord, og på sydsiden er det Marina syd. Planlægningens formål er derfor først og fremmest at etablere en ny samlet lystbådehavn syd for Kolding fjord. Hermed sikres erhvervshavnens udviklingsmuligheder på nordsiden af fjorden. Sdr. Havnegade Sortebro MARINA Østerbrogade Skamlingvejen P P P Jernbane Støjafskærmning Stier Nyt bolig- og erhvervsområde Meter 10 Tvedvej Skitse for udbygning ved Kolding Åpark

13 Kommuneplan Den planlagte bebyggelse ved den nye marina medvirker til at skabe sammenhæng mellem lystbådehavnen og det øvrige Kolding. Bebyggelsen afslutter et campusområde med uddannelse, forskning/videnerhverv og rekreative områder med et tæt boligområde, som vil være placeret tæt på arbejdskraftintensive erhverv, uddannelsesinstitutioner, bymidten og Kolding station. Samtidig vil boligområdet være placeret i tilknytning til det store, rekreative areal placeret midt i Kolding Åpark. Området med lystbådehavnen er afslutning på et å-forløb gennem den centrale del af Kolding. Det er planen at skabe offentligt forløb med oplevelser fra Ådalen ved Vestre Ringgade til Marina syd. I rammerne for Marina syd er sikret et ubrudt stiforløb gennem området langs Kolding Å ud til lystbådehavnen og videre gennem området langs kyststrækningen ved Skamlingvejen til Rebæk. Områdeplan 00 Bymidten Det er væsentligt, at lystbådehavnen ikke bliver et dødt område i vintermånederne. Det er baggrunden for at etablere boliger, serviceerhverv mm. på den inderste del af Marina syd. Det betyder, at der året igennem er trafikale mål ved lystbådehavnen. Herved skabes liv på stien gennem det grønne område vest for Marina syd. Samlet medvirker bolig- og erhvervsbebyggelsen til at hæve den rekreative værdi af de grønne områder. I rammerne er der bestemmelser, der skal sikre, at stueetagen i ny bebyggelse ved Marina syd domineres af erhverv og servicefunktioner, for at forhindre, at arealerne får karakter af private arealer. 11

14 Erhverv og uddannelse Mål Bymidten skal rumme et bredt og varieret udvalg af erhverv, herunder erhvervshavn, serviceerhverv, videnserhverv mv. Videnserhvervene skal videreudvikles og kombineres i sammenhæng med bymidtens uddannelser, herunder specielt de videregående uddannelser. Kolding skal være den førende uddannelses- og universitetsby i Syddanmark. Status Inden for bymidten ligger en række forskellige erhverv. Hovedparten af disse erhverv er detailhandel, forlystelser, liberale erhverv samt kontorog servicevirksomheder, men også Kolding Havn med en hovedvægt af transporterhverv, er placeret inden for bymidtens afgrænsning. Inden for bymidten ligger også en række uddannelsesinstitutioner - herunder flere videregående, Syddansk Universitet, Designskolen, International Business College (IBC) og Kolding Kommunes Uddannelsescenter (KUC). Designskolen, IBC og KUC er i dag samlet i den sydøstlige del af bymidten. Syddansk Universitet ligger i dag i den vestlige del af bymidten men skal flyttes til Campusområdet. Ved Klostergården ligger det nyetablerede studenterhus, der skaber rammerne om socialt samvær mellem studerende og arrangerer forskellige koncerter og kulturarrangementer. Marina Nord Havneerhverv Syddansk Universitet Serviceerhverv og detailhandel 12 Uddannelses- og erhvervsområder i bymidten Designskolen KUC Syddansk Universitet Kolding Åpark Videnserhverv og uddannelse IBC Marina Syd Erhvervsområder Eksisterende Fremtidige Uddannelsesinstitutioner Eksisterende Fremtidige

15 Kommuneplan Udfordringer Arbejdspladserne i bymidten er med til at skabe liv og understrege Koldings betydning som et stærkt regionalt center. Det skal de blive ved med. Ansatte i erhverv inden for bymidten er med til at bevare og udbygge eksistensgrundlaget for en lang række tilbud i bymidten. De virksomheder, der har et naturligt tilhørsforhold til bymidten, skal fortsat ligge her, ligesom der skal være mulighed for etablering af nye virksomheder, der ligeledes hører naturligt hjemme i denne kontekst. Områdeplan 00 Bymidten Erhvervshus i Design City Designskolen Kolding Studieudbuddet, studiemiljøet og omgivelserne hvor de studerende har deres hverdag studiet, boligen og fritiden - har stor betydning for tiltrækningskraften på de studerende. Der skal derfor skabes mulighed for etablering af et levende og attraktivt studiemiljø med fritidsmuligheder, et alsidigt kulturliv og ikke mindst gode studieboliger for at sikre Koldings status som studieby. Det første skridt er at samle byens videregående uddannelser i et campusområde langs Kolding Å. Udfordringen er at sikre, at de forskellige uddannelsesinstitutioner opnår og oplever en synergieffekt. Det er ikke kun vigtigt at tiltrække de studerende. Det er mindst lige så vigtigt at fastholde dem efter endt uddannelse. Afgørende for at kunne fastholde de veluddannede, er at sikre tilstrækkelige, gode og udfordrende arbejdspladser. Det er ligeledes afgørende for virksomhederne, at de kan rekruttere de rette samt tilstrækkelige antal medarbejdere. Kolding Havn skal sikres som en fortsat aktiv erhvervshavn samtidig med, at havnen bindes tættere sammen med byen, og der sikres rekreativ adgang til fjorden og åen. Der skal derfor være stor bevågenhed omkring de miljømæssige konsekvenser ved udviklingen af de havnenære byområder. Nye erhvervs- og uddannelsesområder Der udpeges ikke nye erhvervs- eller uddannelsesområder i bymidten. Der er imidlertid planer om at flytte lystbådehavnen Marina Nord til lystbådehavnen Marina Syd. Der åbnes i den forbindelse op for øgede byggemuligheder ved at omdanne lystbådehavnen Marina Nord samt DSB-arealer ved Jens Holms Vej til erhvervsområde. Vinderforslag for nyt universitetsbyggeri til Syddansk Universitet - Henning Larsen Architects Kolding Åpark rummer et delvist uudnyttet erhvervsområde. Området er i dag lokalplanlagt dels til erhvervsområde, dels til offentligt område. Området er under udvikling og kommer til at være en del af et større samlet område for uddannelse og videnerhverv med mulighed for liberalt erhverv, herunder videnerhverv, boliger, offentlig og privat service mv. Med flytningen af Syddansk Universitet samles flere af de større videregående uddannelser. I Åparken og omkring de videregående uddannelser vil der være mulighed for at skabe et område, hvor videnerhvervene og uddannelserne kan drage nytte af hinanden. 13

16 Kolding havn Mål Det er målet, at der i planperioden skal sikres udvidelsesmulighed for Kolding havn på nordkysten. Det skal ske ved at samle de to marinaer i en samlet marina på sydsiden, som samtidig danner centrum for en ny bydel med boliger og serviceerhverv. Status Kolding havn fungerer som erhvervshavn. Det er målsætningen, at der skal planlægges for, at erhvervshavnen fortsat kan udvikle sig. På den centrale del af Kolding havn er udlagt et område til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Omkring disse er en bufferzone til mere miljøfølsomme aktiviteter. Udfordringer Kolding havn skal på sigt udvides. Udvidelsen skal ske på nordsiden, hvor der idag er lystbådehavn. Den eksisterende marina skal flyttes ned på sydsiden ved den eksisterende sydlige marina. Det er intentionen, at udvikle en ny stor marina som del af en ny bydel, Kolding Fjordby, der kommer til at indeholde nye attraktive boliger samt diverse seviceerhverv og liberale erhverv. Virksomheder - særlige beliggenhedskrav Virksomheder, der kan forventes at belaste de nære omgivelser på trods af forureningsbegrænsende foranstaltninger, skal placeres i særlige erhvervsområder. Omkring de særlige erhvervsområder skal der i detailplanlægningen sikres et konsekvensområde på 500 meter fra grænsen af området. Et område ved Kolding havn er udlagt til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Udvidelse af erhvervshavn Omdannelse af inderhavn Eksisterende erhvervshavn Kolding Fjordby Design city 14 Projekter i Kolding havn

17 Kommuneplan Kystdirektoratet I forbindelse med udvidelse og etablering af havne, administrerer Kystdirektoratet statens højhedsret over søterritoriet. Det er således Kystdirektoratet der træffer afgørelse i forbindelse med udvidelse og etablering af havnene på søterritoriet inden for gældende lovgivning. Kystdirektoratet er ikke bundet af de fastsatte retningslinjer og målsætninger i kommuneplanen Skitseforslag for fjordbyen Områdeplan 00 Bymidten Endelig skal mulighederne for at skabe bedre adgang fra bymidten til inderhavnen undersøges med henblik på at udnytte havnens kvaliteter i bylivet. Alle disse ændringer skal planlægges i et tæt samarbejde mellem Kolding Kommune og Kolding havn, og der skal sikres dialog med de mange interessenter i området, så som bådklubber, virksomheder, nærtligggende grundejere eller boligforeninger mm. Fyn Slotsø Placering ad nyt indspulingsbassin Kolding Gl. Kirkegård Skamlingvejen Tved Virksomheder medcirkuspladsen særlige beliggenhedskrav Tvedvej Klasse 6 virksomheder Konsekvenszone Tvedvej Skamlingvejen Miljøkonsekvenszone omkring Kolding havn 15

18 Detailhandel Mål Bymidten skal sikres som et attraktivt indkøbssted med et bredt sortiment af udvalgs- og dagligvarer. Bymidtens detailhandel skal fastholdes og styrkes. Status Kolding bymidte udgør i dag et attraktivt indkøbssted med et stort og varieret udbud af udvalgsvarer. Bymidten er i dag hjemsted for ca. 180 butikker inden for stort set alle brancher. Det samlede butiksareal er på ca m 2. Bymidten kan i et vist omfang opdeles i et primært og et sekundært cityområde. Den centrale bymidte udgør det primære cityområde, koncentreret omkring gågaderne i bykernen. Her må butikker i høj grad tilpasse sig den historiske by. For butikkerne omkring bymidtens gågader er der ved lokalplan fastsat en maksimal butiksstørrelse på 300 m 2. For Jernbanegade fra Slotsgade til Banegårdspladsen, Buen, Gråbrødregade, dele af Munkegade og Klostergade samt butiksarkaden ved Bredgade dog op til 600 m 2. Her åbnes samtidig mulighed for inddragelse af 1. sal til butiksformål. Banegårdspladsen Jernbanegade Østergade Helligkorsgade Connexgrunden Riberdyb og Holmsminde Østerbrogade Afgrænset bymidte Ny detailhandel gågader 16 Den afgrænsede bymidte i Kolding bymidte

19 Kommuneplan DETAILHANDELSRAMMER Område Butiksareal 2007 Udbygningsramme Samlet arealramme Max butiksstørrelser m 2 m 2 m 2 Dagligvarer Udvalgsvarer Pladskrævende Bymidter (planlovens 5 m, stk. 1 og 3) Kolding Bymidte Områdeplan 00 Bymidten Der kan efter konkret vurdering placeres op til 3 nye store udvalgsvarebutikker med et etageareal over m 2 pr. enhed. De sekundære cityområder omfatter Ålegården/Ny Vestergade, Riberdyb, Holmsminde og banegårdsområdet. Her kan der i højere grad etableres større butikker. Dette skal dog ske på baggrund af en nærmere vurdering af deres placering og indpasning i området. Inden for disse rammer må dagligvarebutikker maksimalt have en størrelse på m 2 og udvalgsvarebutikker maksimalt have en størrelse på m 2. Udfordringer Den skærpede konkurrence fra Kolding Storcenter og mellem de store byer i regionen generelt betyder, at der skal ske en helhedsorienteret indsats for at fastholde og udbygge bymidtens attraktionsniveau. Det er i den sammenhæng afgørende, at der skabes et godt grundlag for den fortsatte udvikling i detailhandelen. Det er imidlertid ikke nok at skabe mulighederne for en øget detailhandel. Bymidten skal konkurrere med Kolding Storcenter på andre parametre. Det skal gøres til en oplevelse at handle i bymidten. Bymidten skal gøres levende og til en helhedsoplevelse med kultur, bespisning, underholdning, servicefunktioner og bløde værdier som vand, byrum, kunst mv. Samspillet mellem butikker, cafeer, restauranter, oplevelsesmuligheder og indretningen af bymidtens pladser og gader er derfor afgørende for, at bymidten opleves som et godt sted at være. Der skal derfor ske en høj grad af koordinering mellem kulturelle tiltag og restaurations- og detailhandelsplanlægningen. Jvf. i øvrigt senere afsnit om bylivsstrategien. Jernbanegade Nye butikker, eksempelvis tøjbutikker, vil ofte lokalisere sig i nærheden af andre tøjbutikker for at opnå en synergieffekt. For at få størst muligt udbytte af synergieffekten, er det vigtigt at planlægningen understøtter, at detailhandelen koncentreres. Samtidig skal rammerne være tilstrækkelige til at nye større butikker og nye butiksformer kan etableres. Der bor i dag cirka borgere i bymidten. Det er derfor vigtigt, at der også fremover er mulighed for etablering af dagligvarebutikker til områdets lokalforsyning. Samtidig fungerer dagligvarebutikker ofte som dynamo for et områdes samlede detailhandel. Dette gælder også for bymidten. Den Blå Café på Lilletorv 17

20 Det vil også fremover være et vigtigt konkurrenceparameter for bymidten, at kunne tilbyde enkle tilkørselsforhold og parkeringsmuligheder. Samtidig skal der ske en fredeliggørelse af den centrale bymidtes gader. Der skal derfor skabes mulighed for etablering af nye parkeringshuse tæt på ringgadesystemet i takt med at nuværende parkeringsarealer inddrages til andre formål. Det vil eksempelvis være tilfældet, såfremt de nuværende parkeringsarealer ved Riberdyb og Holmsminde udbygges med ny detailhandel. Udvikling af bymidten Der udlægges et samlet areal til detailhandel på m 2 udover det eksisterende areal. Butikkerne skal etableres inden for den afgrænsede bymidte. Der er flere konkrete udbygningsmuligheder i bymidten, der i de kommende år kan realiseres til butikker. Det drejer sig om blandt andet arealer langs Kolding Å ved Riberdyb og Holmsminde, Connexgrunden og på sigt området ved banegårdspladsen. Riberdyb og Holmsminde Begge områder anvendes i dag primært til parkeringsplads. En mindre del af området Riberdyb anvendes til blandet erhvervsområde med tilhørende parkering. Området planlægges anvendt til et større udvalgsvarecenter i kombination med parkering og boliger. Connexgrunden Området anvendes i dag til busholdeplads. Området er udlagt til centerområde. Dele af området er kortlagt som forurenet jord. Området planlægges anvendt til detailhandel og boliger. Banegårdspladsen I forbindelse med opførelse af en ny busterminal kan der åbnes mulighed for opførelse af en ny dagligvarebutik i eller ved busterminalen. Store udvalgsvarebutikker I henhold til Planloven kan der placeres 3 store udvalgsvarebutikker i i Kolding Bymidte til placering af så store butiksenheder. Det vil der fortsat være mulighed for i den kommende planperiode. 18

21 Kommuneplan Områdeplan 00 Bymidten Østergade 19

22 Kultur og oplevelser Mål Bymidten skal have et mangfoldigt og varieret kulturliv, med stærke kulturinstitutioner og tilbud og mulighed for rekreation, der tilgodeser både borgere og turister i alle aldersgrupper. Bymidtens kulturinstitutioner, handelsliv og kommunen skal i samspil understøtte kulturaksen, så forløbet opleves som sammenhængende. Kulturlivet skal styrkes og bidrage til bymidtens rolle som oplevelsescenter. Bymidtens pladser, torve og gadeforløb skal sammen med byens grønne rum forskønnes og bearbejdes, for at sikre attraktive rammer for kulturlivet. Status Bymidten indeholder en række kulturinstitutioner, der er placeret i en øst-vestgående akse gennem byen. Det er målet at understøtte og gøre dette forløb kendt som Kulturaksen. Kulturaksen har et forløb fra det regionale spillested Godset i øst, over Banegårdspladsen med Banegården og Koldings multifunktionelle bibliotek, ad Jernbanegade med Mungo Park, over Akseltorv som byens hovedplads med Rådhuset, Borchs Hus og turistkontoret, der huser skiftende udstillinger. Kultur-aksen forsætter forbi Nicolai Kirke til Låsbybanke og Blæsbjerggade. Herfra er der adgang til kulturkomplekset Nicolai med café, børnekulturhus, koncerthus, biograf m.m., og hvor den gamle skolegård er indrettet som et nyt byrum til leg og ophold. Aksen fortsætter mod vest ad Låsbygade, der har karakter af latinerkvarter og slutter med Dronning Dorothea Teateret på hjørnet af Låsbygade og Zahnsgade. Udover kulturaksen findes en række kulturelle tilbud i bymidten, heriblandt etablerede kunstgallerier. Kommunens historiske borgerhus i Helligkorsgade er udstillingshus for blandt andet Kolding Kunstforening. Midtbyens pladser og torve fungerer som udendørs spillesteder og ved Slotssøen er der udendørs koncerter i sommerhalvåret, ligesom der findes flere gode spillesteder i bymidten. Slotsø ksvej Ibsvej 20 e Dronning Dorothea Teatret Zahnsgade Katrinegade Vesterbrogade Blæsbjerggade Skolegade Kultur i Kolding bymidte Nicolai Nicolaiplads Koldinghus Koldinghus Sct. Nicolai Kirke Markdanersgade Slotsgade Slotssøvejen Fredericiagade Mungo Park Biblioteket Slotssøvejen Toldbodgade Mazantigade Godset Kulturakse Kulturinstitutioner gågader

23 Kommuneplan Byens grønne struktur er defineret som en kile, der strækker sig fra Kolding Ådal i vest til Marielundskoven i nordøst. Mellem de to store naturområder ligger bymidtens grønne parker; Vifdam-anlægget, Sct. Jørgens Have, Kærlighedsstien og Slotssøen, Slotsbanken og Byparken. Åens forløb igennem bymidten er et andet stærkt strukturerende grønt element. Der er de senere år sket en række forbedringer af åen som rekreativ forbindelseslinje igennem byen, og det er stort set muligt at gå langs åen fra Søndergade til åens udmunding i fjorden i dag. Områdeplan 00 Bymidten I den forløbne periode er Sorte Bro etableret som forbindelse mellem Design City og havnen. Der er etableret ny stiforbindelse helt ud til Marina syd, og der er etableret opholdssteder langs åen (projekt Åsteder). I nærmeste fremtid vil der blive rettet fokus på området omkring Slotssøen med henblik på at etablere bedre stiforbindelser og opholdssteder. Udfordringer Kvaliteten af bymidtens torve og gadeforløb spiller en afgørende rolle for oplevelsen af byen som sammenhængende og levende. Det er her bylivet udfolder sig. Mange af byens pladser og gader er i dag velfungerende og velbesøgte. Men der er en række steder i byen plads til forbedringer, ligesom der bør tilføjes nye pladser og forbindelser i bymidten, så der skabes en bredde af muligheder for ophold og aktiviteter. Koldinghus Det er væsentligt, at de forskellige kulturinstitutioner, handelslivet, spisesteder og caféer spiller sammen om oplevelseselementerne i kulturaksen, for at forløbet opleves som sammenhængende. Her spiller også udvikling og fornyelse af byens centrale rum og gadeforløb en afgørende rolle. Kolding Å og jernbanen opleves i høj grad som barrierer i byen, der skiller den nordlige del af bymidten fra den sydlige. Samtidig indeholder åens forløb igennem bymidten store muligheder for rekreation og ophold. For at udnytte de rekreative muligheder bedst muligt, er det nødvendigt, at der skabes flere forbindelser over åen, der fungerer både fysisk og visuelt, ligesom stinettet langs åen flere steder skal forbedres og udbygges. Godset Byrummet ved Klostergården fremtræder i dag som byens bagside. Ved busterminalens flytning til Banegårdspladsen/Mazantigade frigøres byrummet til anden anvendelse. En forudsætning for en bedre anvendelse af området er, at der her skabes bedre forbindelser på tværs af jernbanen. Akseltorv 21

24 Bylivsstrategi Mål Byrådet vil i 2013 vedtage en bylivsstrategi, som overordnet set skal sikre, at flere mennesker bruger bymidtens rum i længere tid. Strategien skal fungere som overordnet paraply for alle de projekter, som allerede er igangsat og dem der vil blive igangsat. Strategien sætter mål op for en 5 årig periode. Målsætninger Kolding by er under forandring. Det samme er vores brug af byen. Med dette afsæt har byrådet vedtaget en bylivsstrategi, der sætter fokus på at udvikle bymidten i Kolding i de kommende fem år Som indikator for udviklingen bruges bylivet, forstået som de mennesker, der færdes i bymidten - mennesker er byens største attraktion. Mennesker skaber byliv, og flere mennesker skaber mere byliv. Gennem en dedikeret satsning på udvikling af bymidtens fysiske byrum og deres indhold vil Koldings identitet og brand blive styrket. Målene er at: flere bruger byen, flere opholder sig længere i byen flere bor i byen Realiseringen af bylivsstrategien skal ske gennem samarbejde. Kommunen har det overordnede ansvar for bymidtens fysiske rammer og funktioner. Udover dette vil kommunen gå forrest og inspirere med nye initiativer for bylivet og udfordre andre brugere til at deltage. Kommunen vil derfor være i dialog med byens mange aktører: Borgere, foreninger, bygningsejere, erhvervsdrivende, kultur- og fritidsinstitutioner. Målet er, at skabe fælles ejerskab til udviklingen af bylivet. Fra ord til handling For at sikre, at der årligt sker en drøftelse af hvilke initiativer, som skal iværksættes, og for at evaluere strategien for mere byliv, er der opstillet målbare kriterier for succes. Strategiens tidsmæssige rækkevidde er 5 år, men der skal årligt kunne følges op på, om vi er på rette vej. Målsætningerne for 2018 er: Antallet af besøgende i bymidten skal i gennemsnit være 20 % højere 2. Tiden man opholder sig i bymidten skal i gennemsnit være 20 % længere 3. Besøgende på væsentlige lokaliteter skal være 10 % højere 4. Der skal være nettofremgang i detailhandlens omsætning 5. Antallet af tomme lokaler på gågadestrækningen skal halveres For at sikre at bylivsstrategien følges af handlinger vil vi i de kommende fem år udarbejde et årligt bylivsregnskab. Det første bylivsregnskab

25 Carl Plougs Vej Rylevej Bredgade Svalevej e e Bredgade Bredgade Kongebrogade Lille Brostræde Kongebrogade Lille Brostræde Løvsangervej Kommuneplan vil beskrive igangværende initiativer og projekter samt forslag til initiativer for 2014/15. Herudover vil der blive foretaget basismålinger, som efterfølgende kan bruges til at vurdere om målene nås. Bymidten i forvandling Bylivsstrategien omfatter et fysisk afgrænset område i den centrale del af Kolding. Bylivsstrategien omfatter en række gaderum og pladser, som har forskellige karakteristika, der bruges og opleves forskelligt. Områdeplan 00 Bymidten De forskellige karakteristika kan forstærkes og dyrkes. De mange forskellige byrum kan danne rammer for et væld af forskellige benyttelser - permanente eller midlertidige. Byens rum kan være et eksperimentarium, hvor reglerne strækkes lidt længere. Kultur- og fritidsforeninger samt Koldings mange studerende er centrale aktører, og vi skal designe rammer, der fremmer borgernes mulighed for at skabe, samskabe og udvikle livet i bymidten. Bylivsstrategiens indhold Bylivsstrategien indeholder en række fokusområder, som vil være være centrale for at nå målsætningerne. Cypresvej Ahornvej Akacievej Kastaniealle Stadionvej Kingosvej Brorsonsvej Åkjærsvej Magnolievej Hostrupsvej Tøndervej Elmevej Bøgevej Højskolevej Ingridsvej Grundtvigsvej Hauchsvej Palmealle Vejlevej Beate Becks Vej Norgesvej Drachmannsvej Gøhlmannsvej Islandsvej Sportsvej Poul Møllers Vej Junghansvej Ørebrovej Skadevej Allikevej Udsigten Drammenvej Lykkegårdsvej Solsortevej Marcus Alle Ålykkegade Olaf Ryes Gade Seest Bakke Skråningen Solvej Drosselvej Overmarksvej Utzonsgade Stejlbjergalle Svinget Skovbogade Fasanvej Sneppevej Låsbytoft Vestre Ringgade Bjerggade Stejlbjergvej Læssøegade Taubersvej Ørnevej Solvang Kikkenborgvej Ålegården Duevej Riis toft Bakkevej Vifdam Zahnsgade Ottosgade Bellevuegade Katrinegade Lærkevej Spurvevej Spættevej Nordvang Hospitalsgade Blæsbjerggade Sct. Jørgens Gade Vejrupsgade Haderslevvej Piledamsvej Søgade Søndergade Dreyersvej Frydsvej Søndervang Storkevej Musvitvej Glentevej Falkevej Kolding Stadion Slotsø Engstien Nytorv Gl. Kirkegård Jernbanegade Brostræde Riberdyb Kolliinsgade Møllesti Parkvej Sydbanegade Dalbygade Runddelen Rømøvej Klostergade Agtrupvej Brinken Ndr. Kirkegård Marielund Dyrehavevej Trompeterbakken Slotssøvejen Kongebrogade Sdr. Kongevej T0 Ndr. Ringvej Buen Ågade Skovvangen Grønningen Domhusgade Fredericiagade Toldbodgade Teglgårdsvej Tingvejen Sdr. Ringvej Østerbrogade Nordkajen Trindholmsgade Kolding Åpark Hestehaven Brændkjærgade Sdr. Havnegade Caspar Müllers Gade Snerlevej Marielundsvej Kærmindevej Rædersvej Nellikevej Jens Holms Vej Irisvej Brunebjerg Heimdalsvej Gl. Kongevej Strandmøllevej Fokus på bymidtens grønne og blå attraktioner Slotsalle Bytoften Skovbrynet Mejsevej Ibsvej Levisonsvej Violvej Borrehusvej Anemonevej Ndr. Havnevej Tulipanvej Syrenvej Fynsvej Benzinvej Valmuevej Fjordvang Årøvej Sjællandsvej Baldersvej Dokvej Klintevej Tvedvej Kløvervej Primulavej Svendborgvej Strandvejen Skamlingvejen Skellet Løjpen Nyhegnet Tved Hegnet Vifdam nsul Graus Gade egade Villagade Zahnsgade Dr. Fichs Vej Warmingsgade Fokus på bymidtens mål og finbindelser Vifdam Konsul Graus Gade Latinerkvarteret Katrinegade Vesterbrogade Sct. Jørgens Gade Ålegården Vejrupsgade Borgergade Rosengade Langelinie Provstegyden Grønnegade Hospitalsgade Låsbygade Blæsbjerggade Skolegade Koldin Nytorv Østergårdsvej Koldin Hospitalsgade Kedelsmedgangen Divelshul Låsbybanke Ny Vestergade Adelgade Nicolaiplads Rendebanen Søndertorv Hyrdestræde Raadhusstræde Torvegade Borchs Gård Farverstræde øndergade Akseltorv Østergade Helligkorsgade Søgade Slottet og parken Slotsstræde Markdanersgade Jernbanegade Brostræde Handelsområdet Riberdyb Slotsgade Søgade Gråbrødregade Slotssøvejen Klostergade Slotssøvejen Munkegade A.D. Burcharths Vej Ejlersvej Den rå by Skipperstræde Slotsalle Gråcksvej Banegårdspladsen Grønningen Campusområdet Bu H.C. Petersens Vej Behrensvej Banegårdspladsen Toldbodgade Grønningen Dyrehavegårdsvej Fredericiagade Mazantigade Dyrehavegårdsvej Østerbrogade Ibsvej Mindevej Levisonsvej Levisonsvej Fynsvej Jens Holms Vej Nordkajen Sdr. Havnegade Caspar Müllers Gade Slippen Trindholmsgade Kolding Åpark Fokus på bymidtens pladser til aktivitet nsul Graus Gade egade Villagade Zahnsgade Dr. Fichs Vej Warmingsgade Konsul Graus Gade Latinerkvarteret Katrinegade Vesterbrogade Sct. Jørgens Gade Ålegården Vejrupsgade Borgergade Rosengade Langelinie Provstegyden Grønnegade Låsbygade Kedelsmedgangen Blæsbjerggade Skolegade Divelshul Nytorv Østergårdsvej Låsbybanke Ny Vestergade Adelgade Nicolaiplads Rendebanen Søndertorv Hyrdestræde Raadhusstræde Torvegade Borchs Gård Farverstræde øndergade Akseltorv Slottet og parken Jernbanegade Brostræde Handelsområdet Riberdyb Klostergade Fokus på bymidtens variation Østergade Helligkorsgade Slotsstræde Markdanersgade Slotsgade Gråbrødregade Munkegade A.D. Burcharths Vej Ejlersvej Den rå by Skipperstræde Slotsalle Gråcksvej Banegårdspladsen Campusområdet Bu H.C. Petersens Vej Behrensvej Banegårdspladsen Toldbodgade Fredericiagade Mazantigade Østerbrogade Ibsvej Mindevej Fynsvej Jens Holms Vej Nordkajen Sdr. Havnegade Caspar Müllers Gade Slippen Trindholmsgade Kolding Åpark 23

26 Netværk og offentlig service Mål Målet er at udbuddet af pasnings-, pleje- og skoleuddannelsesmuligheder skal udbygges og udvikles i overensstemmelse med behovet. Den nære adgang til kommunens service skal bibeholdes og underbygges ved mulighed for at udvide eller forny de kommunale tilbud. Bibliotekets succes skal fortsat underbygges ved mulighed for aktivering af de udendørs arealer i forbindelse med biblioteket. I bymidtens byrum skal der skabes øget mulighed for fysisk udfoldelse, der motiverer og inspirerer til leg, motion, gang og cykling. Status Kolding bymidte er kommunecenter for Kolding Kommune og rummer derfor en række forskellige offentlige servicetilbud. I kraft af bymidtens centerfunktion er det her, at hovedparten af de kommunale forvaltninger og servicebutikker er placeret. De ligger centralt placeret, og således lokaliseret hensigtsmæssigt for de fleste af kommunens borgere. Kolding Bibliotek åbnede i 2006 i nye rammer, arkitektonisk og funktionel tilpasset til formidling af de boglige og digitale materialer. Biblioteket har siden støt øget dets besøgs- og udlånstal. Fakta Sund By Kolding er åben for alle borgere i Kolding Kommune. Sund By Kolding har en bred vifte af kurser, rådgivning, vejledning og foredrag. I Sund By Kolding kan hentes information og rådgivning om sundhedsfremme og forebyggelse af sygdom, hjælp til rygestop, kostvejledning, rådgivning om motion mv. Kolding Kommunes sundhedspolitik og sundhedsplan lægger op til, at kommunens borgere lever et godt liv med en sund livsstil. De fysiske rammer, herunder byens rum, har stor indflydelse på folkesundheden, og kan medvirke til en aktiv fritid med leg og motion. Byens rum Fynsvej Fynsvej Ndr Ringvej Vestre Ringgade Skamlingvejen Tvedvej! Daginstitutioner! Plejecentre! Skoler! Uddannelsessteder!! Indendørs idrætsfaciliteter Udendørs idrætsfaciliteter Tvedvej 24 Institutioner, service og idrætsfaciliteter i Bymidten

27 Kommuneplan Skoler Ålykkeskolen elever klassetrin Parkskolen, specialskole elever klassetrin Kolding Realskole (privat) elever 0. 9 klassetrin (alle tal er fra 2012) kan ligeledes inspirere til, at borgere mødes og danner netværk, som er afgørende for fysisk og psykisk sundhed. Et vigtigt fokus i sundhedsplanen er at sætte fokus på at skabe sammenhængende stisystemer mellem de grønne områder, parker og pladser og at opkvalificere flere af byens gader og stier i forhold til cykling, gang og leg, så det forbinder natur og andre attraktioner. Ved Klostergården er etableret multibane og skaterbane. Områdeplan 00 Bymidten Integrerede instututioner Børnehuset ved Åen - 60 børn Daginstitutionen under Engen (tematilbud) Midtbyen børnehus Maria Mikkelsens børnehave (privat) Ålykkeskolen er bymidtens folkeskole, endvidere ligger den private Kolding Realskole inden for bymidten og Parkskolen, der er specialskole for børn med indlæringsvanskeligheder. Inden for bymidten ligger 3 daginstitutioner med vuggestue og børnehave, samt den private børnehave Maria Mikkelsens Børnehave. I bymidten ligger Låsbyhøj Rehabiliterings- og Akutcenter og herudover findes Aktivitetscenteret Midtgården, Kulturhuset Levisonsvej og foreningerne OK-klubben og Flora-klubben. Foreningsfællesskab Brostræde Slotsøbadet Bymidten rummer en sportshal i forbindelse med Parkskolen. Ålykkeskolen har herudover to gymnastikhaller. Slotssøbadet har derudover funktion som svømmehal og udbyder en række aktiviteter som badeland, badstue og fitness. En lang række af kommunens foreninger har til huse i den tidligere chokolade- og kaffefabrik i Brostræde. Bygningen huser cirka 18 forskellige foreninger. Udfordringer Der forventes i de kommende år et ændret behov og en ændret efterspørgsel efter aktivering og hjælp. De centre for ældre og svage grupper, der i dag ligger i bymidten, skal bibeholdes og sikres mulighed for udvidelse eller supplement efter behov. Der findes flere større rekreative og grønne rum i bymidten omkring Kolding Å og ved Vifdam, Slotssøen og Byparken. Disse områder er forsynet med gode stistrukturer, men forbindelserne på tværs af områderne er meget svage og visse steder svært tilgængelige. Nye tiltag Foreningsbygningen ved Brostræde vil i 2014 blive renoveret. Det er vigtigt, at bibeholde foreningsfællesskabet og det liv, det skaber i bymidten. Forenings- og sportsfunktioner skal styrkes i bymidten ved muligheder for at bruge og indtage dele af bymidtens byrum til daglig brug eller større arrangementer. Det uorganiserede motions- og fritidsliv skal gives bedre rammer for at anvende byens rum aktivt og skal derfor indgå i overvejelserne om forbedring af eksisterende og etableringen af nye rekreative pladser og aktiviteter, der motiverer til leg og motion. Stiforbindelserne langs Kolding Å fra Ådalen til Åparken skal udbygges, forbedres og trafiksikres. Kolding Bibliotek 25

28 Trafik og forsyning Mål Nye vejanlæg og trafikale ændringer skal medvirke til at fredeliggøre bymidten samt styrke tilgængeligheden for den lette trafik. Banedæmningens barriereeffekt skal nedbrydes og der skal skabes nye forbindelseslinjer og sammenhænge på tværs af bymidten. Parkering i midtbyen skal understøtte planen om en energivenlig trafikstruktur, der medvirker til at nedbringe udledningen af CO 2 og primært ske i større parkeringsanlæg omkring midtbyen. Status Kolding bymidte er afgrænset af nogle af byens væsentligste gennemfartsveje, som udgør ringgadesystemet. Ringgadesystemet har vital betydning for trafikanter med ærinde i bymidten, men også for beboerne i byen, der skal passere bymidten for at komme til andre dele af byen. Fremkommeligheden på ringgadesystemet er således af afgørende betydning for byens interne sammenhænge. Den indre del af bymidten er tilegnet fodgængere, og en stor del af den centrale bydel er udlagt som gågader, delvist med tilladelse til ærindekørsel. Dette gør færdsel for lette trafikanter mere tryg og er medvirkende til at skabe attraktive og aktive rum for brugere og besøgende i bymidten. Kolding Havn Cykeltrafikken omkring bymidten er i dag struktureret med cykelstier i en ydre cykelring langs ringgaderne og med forbindelse over Buen og via Banegårdspladsen. For at muliggøre yderligere cykelforbindelser på tværs af bymidten er der åbnet op for muligheden for at benytte cykel i gågadesystemet om aftenen og natten. Bymidten er i dag bredt dækket af parkeringsmuligheder, med flere muligheder for parkering langs veje, på større offentlige parkeringspladser og parkeringshuse, placeret helt centralt i bymidten og langs kanten af bymidten, en række private parkeringsmuligheder, tilknyttet virksomheder og erhvervsdrivende samt private parkeringspladser til boliger i bymidten. Der er et generelt pres på parkeringsmulighederne og især i dagtimerne er der få ledige pladser på parkeringspladserne i den centrale bykerne. Indførelsen af parkeringsafgifter har medvirket til et ændret parkeringsmønster og lettet presset på de mest centrale pladser. Kolding Rutebilstation Den kollektive trafikbetjening gennem bymidten består af såvel bybusser, regionale busser, lokalruter samt tog. Bybusnettet består af 6 bybuslinjer, som alle mødes og udveksler på bybusterminalen ved Klostergården. Alle bybuslinjer passerer desuden både banegården og rutebilstation, hvorved der er sikret forbindelse til tog og regionalruter. Både bybusterminalen og rutebilstationen er utidssvarende og delvist nedslidte. Derfor er der planlagt for en samling af den kollektive trafik gennem nedlæggelse af bybusterminalen og etablering af ny busterminal i sammenhæng med Kolding Banegård. 26 Jernbanen forløber direkte gennem bymidten på hævet banedæmning. Banedæmningen kan passeres på en lang række steder ved underpas-

29 Kommuneplan sager eller vejbroer, dedikeret til enten kørende eller blød trafik. Selv med passagemulighederne er jernbanen dog medvirkende til at give en barriereeffekt i sammenhængene på tværs af bymidten. Kolding Havn har en fortsat fremgang og dermed en øget transport på land via bane og lastvogn. Området planlægges yderligere udviklet og udvidet med forøget mulighed for varetransport. Udfordringer Der er i dag begyndende kapacitetsproblemer på ringgaderne i spidsbelastningsperioderne morgen og eftermiddag, et problem, der forventes at forværres fremover med den øgede trafikmængde. Områdeplan 00 Bymidten Et af midlerne til at nedbringe CO2 og samtidig sikre en fortsat tilgængelighed til bymidten er at skabe attraktive og forbedrede kollektive forbindelser med høj frekvens og direkte forbindelser. Der skal sikres en bedre forbindelse mellem de forskellige kollektive trafikformer. Det er fortsat målet at fredeliggøre den centrale bymidte. Derfor skal muligheden for gennemkørende biltrafik reduceres. Bymidten fremstår i dag som meget adskilt ved jernbanens og åens forløb gennem bykernen. For at sikre den fortsatte udvikling af den eksisterende bymidte og de nye byudviklingsområder skal der skabes bedre forbindelseslinjer og sammenhænge på tværs og på langs af de nuværende barrierer. Med havnens udvidelse vil der blive et øget pres af tung trafik på ringgaderne omkring havnen, hvilket yderligere vil forstærke spidsbelastningen i perioder med meget privatkørsel. Sdr. Havnegade Bågøvej Caspar Müllers Gade træde Søndergade Helligkorsgade Lille Brostræde Brostræde Slippen sgade v Riberdyb Skipperstræde Eksisterende gågade Fremtidig gågade Eksisterende stier Fremtidige stier Eksisterende overgang park Eksisterende stier Fremtidige stier Fremtidig overgang Eksisterende undergang Fremtidig overgang Fremtidig undergang 27

30 Skovvangen Ndr Ringvej Vejlevej Rutebilstationen Jens Holms ve Banegården Bybusstationen Tøndervej Sydbanegade Haderslevvej Østerbrogade 28 Bymidtens trafikstruktur

31 j Kommuneplan Områdeplan 00 Bymidten Fynsvej Gennemfartsvej Skamlingvejen Fartdæmpet gennemfartsvej Fordelingsvej Fartdæmpet fordelingsvej âââââââââââââ Gågade âââââââââââââ Gågade med ærindekørsel tilladt! Eksisterende busstation/terminal! Ny busterminal " Eksisterende p-huse " Fremtidige p-huse IA Eksisterende p-pladser IA Fremtidige p-pladser IA P-pladser der nedlægges 29

32 Nye tiltag Bymidten skal i videst muligt omfang friholdes for uvedkommende trafik og den kollektive trafik skal gøres mere attraktiv. En flytning af bybusterminalen til Mazantigade vil både fremme dette formål og medvirke til at skabe en bedre sammenhæng mellem den lokale, regionale og nationale kollektive trafik. Terminalen skal indrettes til at kunne betjene både bybusser og rutebiler. Banegårdspladsen bliver dermed bymidtens trafikale knudepunkt for kollektiv trafik og indgangen til byen. For at imødekomme behovet for parkering tæt på bymidten er der udpeget områder i bymidtens kant, hvor der stadig er nem adgang til ringgaderne og en tæt adgang til indre by. I disse områder skal etableres parkeringshuse, enten enkeltanlæg eller indtænkt i de nye større udviklingsprojekter, således at der i størst mulig grad findes parkeringsmuligheder i tilknytning til ringgadesystemet. I lyset af bymidtens mangfoldige anvendelse og begrænsede arealer skal der i forbindelse med arrangementer være mulighed for dobbeltudnyttelse af de anlagte P-arealer, således at de kan indgå som en aktiv del af byens liv og rum. Borchs Gård og Brostræde/Munkegade skal fredeliggøres. Ved flytning af bybusterminalen fra Brostræde omdannes Brostræde og Munkegade til gågader med ærindekørsel tilladt. Her kan der samtidig etableres en øst-vestgående cykelrute via strækningen Farverstræde-Brostræde- Munkegade-Jernbanegade-Banegårdspladsen. Som del af etableringen af det nye universitet og fredeliggørelsen af den nye campus skal Buen lukkes mellem Skamlingvejen og Sdr. Havnegade, dog således at kørsel for busser og cyklister opretholdes. Som konsekvens heraf kan der blive behov for en udbygning af Østerbrogade-krydsene ved Sdr. Havnegade og Skamlingvejen for at kunne håndtere den øgede frekvens. Som en del af ombygningen af Banegårdspladsen skal Slotssøvejen forlægges til Ejlersvej. For at sikre en sammenkædning af byen skal der åbnes op for direkte forbindelser på tværs af banen for lette trafikanter, gennem en bred undergang under jernbanen mellem Munkegade og Kongebrogade samt en fornyelse af forbindelsen fra Brostræde. Forbindelse over åen skal forbedres med nye broforbindelser mellem Riberdyb og Holmsminde. 30 Ny undergang ved Munkegade

33 Kommuneplan Områdeplan 00 Bymidten Vestre Ringgade 31

Status. Mål. Kolding bymidte er afgrænset af nogle af byens væsentligste gennemfartsveje, som udgør ringgadesystemet.

Status. Mål. Kolding bymidte er afgrænset af nogle af byens væsentligste gennemfartsveje, som udgør ringgadesystemet. Mål gens barriereeffekt skal nedbrydes og der skal skabes nye forbindelseslinjer og sammenhænge på tværs af bymidten. Parkering i midtbyen skal under- bringe udledningen af CO 2 og primært ske i større

Læs mere

Kultur og oplevelser. Status

Kultur og oplevelser. Status Kultur og oplevelser Mål Bymidten skal have et mangfoldigt og varieret kulturliv, med stærke kulturinstitutioner og tilbud og mulighed for rekreation, der tilgodeser både borgere og turister i alle aldersgrupper.

Læs mere

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af 10 19.11.2018 Sag nr.: 118.7059 Indhold 1. Baggrund og formål... 1 2. Læsevejledning... 2 3. Sammenfatning... 3 4. Gældende planforhold... 5 5. Redegørelse

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Koldings bymidte har de senere

Koldings bymidte har de senere KOLDING KOMMUNE KOLDINGS BYMIDTE: OPLEVELSER I BRED FORSTAND Koldings bymidte har de senere år hævdet sig smukt i konkurrencen med andre byer og centre. Men det skal ikke være nogen sovepude. Afstandene

Læs mere

Kommuneplantillæg 24 til Kommuneplan

Kommuneplantillæg 24 til Kommuneplan Forslag til Kommuneplan 2017-2029 Offentlig høring 00. måned - 00. måned 2019 Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Indholdsfortegnelse Indledning Områdets beliggenhed 3 Kommuneplantillæggets

Læs mere

Det overordnede mål er at fredeliggøre

Det overordnede mål er at fredeliggøre KOLDING KOMMUNE BYMIDTEN SKAL FREDELIGGØRES TRAFIKALT Det overordnede mål er at fredeliggøre bymidten i trafikal henseende og højne sikkerheden for de»bløde«trafikanter samt forbedre de handicappedes forhold.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

BILAG NR. 3: NOTAT OM PLANFORHOLD OG VURDERING AF PROJEKTER

BILAG NR. 3: NOTAT OM PLANFORHOLD OG VURDERING AF PROJEKTER BILAG NR. 3: NOTAT OM PLANFORHOLD OG VURDERING AF PROJEKTER Ansøgninger Der foreligger følgende ansøgninger: Projekt Adresse Ansøgt A Vestervangsvej 12 1 dagligvarebutik på ca. 1.000 m² B Vævervej 1 2

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Viborg Midtby Bydelen

Viborg Midtby Bydelen Viborg Midtby Bydelen Viborg midtby er kendetegnet ved sin placering ved Nørresø og Søndersø og en velbevaret middelalderbykerne omkring Domkirken, Nytorv og Sct. Mogens Gade. Midtbyen ligger på skrænterne

Læs mere

Kommuneplantillæg 39 til Kommuneplan

Kommuneplantillæg 39 til Kommuneplan Forslag til Kommuneplan 2017-2029 Offentlig høring 28. juni - 23. august 2019 Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Indholdsfortegnelse Indledning Områdets beliggenhed 3 Kommuneplantillæggets

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 03. Ansager 03.01 Ansager By 03.02 Kvie Sø 03.03 Kærbæk 03.10 Åbent land Ansager Bevaringsværdige bygninger Rammer 03.01 Ansager By Status Ansager er en områdeby med udviklingspotentiale inden for bosætning,

Læs mere

1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding

1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding 1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding Kom med idéer og forslag til miljørapport og planforslag fra den 22. marts 2017 til den 19. april 2017 Kolding Kommune

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Beskrivelse af de hver enkelt bybuslinje

Beskrivelse af de hver enkelt bybuslinje Beskrivelse af de hver enkelt bybuslinje Side 1 af 7 Linje 1 Linje 1 har sit udgangspunkt ved Højhusene. Herfra køres ad Tvedvej, Sydbanegade, Buen Mazantigade, Dyrhavegårdsvej, Kolding Sygehus, Lærkevej,

Læs mere

UDVIKLINGSOMRÅDER FLEKSIBEL UDVIKLING PLADS TIL NYE BOLIGOMRÅDER

UDVIKLINGSOMRÅDER FLEKSIBEL UDVIKLING PLADS TIL NYE BOLIGOMRÅDER UDVIKLINGSOMRÅDER PLADS TIL NYE BOLIGOMRÅDER For at skabe plads til nye blandede boligområder udpeges en række udviklingsområder helt tæt på bykernen. Disse potentielle bebyggelser kan både give en tiltrængt

Læs mere

Lokalplan Plan-, Bolig og Miljøudvalget juni Kolding Bymidte - en del af cityområdet - tillæg 1 til lokalplan

Lokalplan Plan-, Bolig og Miljøudvalget juni Kolding Bymidte - en del af cityområdet - tillæg 1 til lokalplan Plan-, Bolig og Miljøudvalget juni 2018 Forslag Lokalplan 0000-41-01 Kolding Bymidte - en del af cityområdet - tillæg 1 til lokalplan 0000-41 Offentlig høring 00. måned - 00. måned 2018 Kolding Kommune

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Kommunalbestyrelsen ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 20-12-2011 Dato: 21-11-2011 Sag nr.: KB 202 (ØU 253) (TMU 99) Sagsbehandler: Anne-Mette Volmer Sørensen Kompetence:

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Kolding bymidte. Tillæg til Kommuneplan. Tillæg 71 til Kommuneplan 2001-2009

Kolding bymidte. Tillæg til Kommuneplan. Tillæg 71 til Kommuneplan 2001-2009 Tillæg 71 til Kommuneplan 2001-2009 Tillæg til Kommuneplan Kommuneplanen fastlægger mål for udviklingen i Kolding Kommune, og består af 2 dele: Hovedstruktur, der beskriver de overordnede mål og indsatsområder

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

ØST MIDT VEST. Detailhandel i Blåvand TILLÆG 07 RAMMEOMRÅDE C01-C06

ØST MIDT VEST. Detailhandel i Blåvand TILLÆG 07 RAMMEOMRÅDE C01-C06 ØST MIDT VEST Detailhandel i Blåvand TILLÆG 07 RAMMEOMRÅDE 05.01.C01-C06 KOMMUNEPLAN 2017 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Et forslag til denne lokalplan har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan Forslag til Tillæg nr. 5 til Rammeområde Herning 11.C1, 11.C23 og 11.C31 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen.

Læs mere

Udkast til standard rammebestemmelser

Udkast til standard rammebestemmelser Udkast til standard rammebestemmelser Ved udarbejdelse af rammebestemmelser for de enkelte rammeområder tages der fremover udgangspunkt i nedenstående standard rammebestemmelser. MEN standard bestemmelserne

Læs mere

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

By- og Landskabsudvalget Møde den kl Side 1 af 5. Punkt

By- og Landskabsudvalget Møde den kl Side 1 af 5. Punkt Punkt 5. Godkendelse af Kommuneplantillæg 4.059 og Lokalplan 4-4-118 Blandet bolig, erhverv, uddannelse mm., Fredrik Bajers Vej, Universitetsområdet (1. forelæggelse) 2017-045884 By- og Landskabsforvaltningen

Læs mere

Følgende dot foreslås tilføjet: at samle op på regler om facader og skilte

Følgende dot foreslås tilføjet: at samle op på regler om facader og skilte Høringssvar Indsigelse og bemærkninger Forvaltningens bemærkninger og ændringsforslag 1. Arkitektopia Side 6, venstre spalte, Mål : Følgende dot foreslås tilføjet: at samle op på regler om facader og skilte

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

Tillæg nr. 40 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 40 til Herning Kommuneplan Forslag Tillæg nr. 40 til Rammeområder 11.C1 og 11.C13 Centerområde Vestlige del af Bethaniagade og Bredgade i Herning og Centerområde ved Bredgade og Møllegade i Herning Fremlægges fra xx. måned 20xx

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

FREMGANG I FÆLLESSKAB

FREMGANG I FÆLLESSKAB FREMGANG I FÆLLESSKAB Fremgang og fællesskab i en bæredygtig by med plads til både boliger og erhverv - Planstrategi 2019 - Herlev Kommune inviterer dig til at komme med ideer og forslag til den fysiske

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

Kommuneplantillæg Forslag. Juli 2010 FREMLAGT I OFFENTLIG HØRING I PERIODEN D. 14. JULI SEPTEMBER 2010.

Kommuneplantillæg Forslag. Juli 2010 FREMLAGT I OFFENTLIG HØRING I PERIODEN D. 14. JULI SEPTEMBER 2010. Kommuneplantillæg 9-2009 Juli 2010 Forslag FREMLAGT I OFFENTLIG HØRING I PERIODEN D. 14. JULI 2010-8. SEPTEMBER 2010. Forslag til Kommuneplantillæg 9-2009 for Haderslev Kommune. Udarbejdet af Haderslev

Læs mere

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine

Læs mere

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017 Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017 I Kommuneplan 2017 gennemføres enkelte ændringer af arealudlæg og dermed en ændring af de tilsvarende rammer. Herunder redegøres for de væsentligste ændringer:

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Erhvervsstrukturen i Egedal

Erhvervsstrukturen i Egedal Erhvervsstrukturen i Egedal Der er store arealer udlagt til forskellige typer af erhverv i Egedal. Der er indenfor kommuneplanperioden fra 2017 til 2022 plads til 140 hektar til erhverv og turisme, heraf

Læs mere

Tillæg 4. Til Silkeborg Kommuneplan

Tillæg 4. Til Silkeborg Kommuneplan Tillæg 4 Til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd 22. september 2014 Tillæg 4 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 22. september 2014 vedtaget tillæg 4 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Centerområde ved Vesterhavsvej i Billum TILLÆG 15

Centerområde ved Vesterhavsvej i Billum TILLÆG 15 04.01.C02 Centerområde ved Vesterhavsvej i Billum TILLÆG 15 Copyright: Geodatastyrelsen, COWI, Varde Kommune RAMMEOMRÅDE 04.01.C02 Mål: 1: KOMMUNEPLAN 2017 4.000 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Et forslag

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan

Forslag til kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan Forslag til kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan 2007-2018 For at muliggøre etablering af detailhandel i Tølløse by ved Industrivej udarbejdes et kommuneplantillæg, hvor centerområdet og detailhandelsrammen

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kommuneplantillægget omfatter samme område som lokalplanen.

Kommuneplantillægget omfatter samme område som lokalplanen. Tillæg nr 6 - Område til lettere erhverv ved Frederikshavnsvej, Hjørring Kommuneplantillægget er udarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan nr. 110.3160-L07 for Erhvervsformål ved Frederikshavnsvej,

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0 Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Rugårdsvej Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Baggrundsnotat vedrørende byudviklingsinitiativer for havneområdet i Holbæk

Baggrundsnotat vedrørende byudviklingsinitiativer for havneområdet i Holbæk Baggrundsnotat vedrørende byudviklingsinitiativer for havneområdet i Holbæk Byrådet blev på temamøde i juni måned 2014 præsenteret for en gennemgang af alle gældende planer og vedtagne visioner for havneområdet.

Læs mere

LOKALPLAN Udkast. Boliger, Karolinelundsvej, Ø-gadekvarteret

LOKALPLAN Udkast. Boliger, Karolinelundsvej, Ø-gadekvarteret LOKALPLAN 1-4-111 Boliger, Karolinelundsvej, Ø-gadekvarteret 22.03.2018 Udkast Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Baggrund 2 Området 3 Eksisterende planforhold 5 Projektet 8 Til lokalplanforslaget

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 8

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 8 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 8 Stor udvalgsvarebutik i bymidten Ændring af kommuneplanområde 0 Bymidten Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver

Læs mere

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017 Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017 I Kommuneplan 2017 gennemføres enkelte ændringer af arealudlæg og dermed en ændring af de tilsvarende rammer. Herunder redegøres for de væsentligste ændringer:

Læs mere

Grønt Råd Planstrategi 2015 26. november 2015 Navn / stilling / oplæg Bæredygtighed Planstrategi hvad er grundlaget og rammerne Forholdet til Visionen Temaer i Planstrategi 2015 Erhverv Uddannelse Trafik

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 1. Kommuneplan FORSLAG 00 januar - 00 marts Sjællandsvej. - pladskrævende varegrupper

KOMMUNEPLANTILLÆG 1. Kommuneplan FORSLAG 00 januar - 00 marts Sjællandsvej. - pladskrævende varegrupper Glamsbjergvej KOMMUNEPLANTILLÆG 1 Sjællandsvej 1 - pladskrævende varegrupper Heimdalsvej Neksøvej Slagelsevej Sjællandsvej Petersbjerggår Ryslingevej Fynsvej Svendborgvej Ollerupvej Gl. Kongevej Fjordskrænten

Læs mere

Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit

Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit PLAN OG ÅBEN LAND Notat Dato: 31. januar 2017 Sagsb.: Rasmus Rasmussen Sagsnr.: Dir.tlf.: 72364361 E-mail: raras@holb.dk Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit Notatet beskriver,

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 33

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 33 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 33 Område ved Tværkajen, Havnegade og Londongade Ændring af kommuneplanområde 1 Skibhuskvarteret Skibhusene Vollsmose Stige Ø Hvad er en Kommuneplan?

Læs mere

Detailhandelsstrukturen i Egedal

Detailhandelsstrukturen i Egedal Detailhandelsstrukturen i Egedal Egedal har en finmasket forsyning af dagligvarer i lokalområderne, idet der gennem årene er etableret mange discountbutikker rundt omkring i kommunen. Udvalgsvarehandelen

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE Kommune 1 09. Horne 09.01 Horne By Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,

Læs mere

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer 19. Skovlund 19.01 Skovlund By 19.10 Åbent land Skovlund Rammer 19.01 Skovlund By Status Skovlund er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og erhverv. Byen ligger i det nordøstlige hjørne

Læs mere

KOM MED IDEER OG KOMMENTARER til byudvikling af et område mellem Nordre Fasanvej, Finsensvej og metroens banetracé Høringsperiode fra den

KOM MED IDEER OG KOMMENTARER til byudvikling af et område mellem Nordre Fasanvej, Finsensvej og metroens banetracé Høringsperiode fra den KOM MED IDEER OG KOMMENTARER til byudvikling af et område mellem Nordre Fasanvej, Finsensvej og metroens banetracé Høringsperiode fra den 26.09.2017-24.10.2017 1 Metroens banetracé Nordre Fasanvej Kommuneplan

Læs mere

Tillæg 16 til kommuneplan - Langå midt og station

Tillæg 16 til kommuneplan - Langå midt og station Tillæg 16 til kommuneplan - Langå midt og station Status: Udkast Offentliggørelse af forslag start: Høringsperiode start: Høringsperiode slut: Vedtagelsesdato: Ikraftrædelsesdato: Baggrund og formål Baggrund

Læs mere

FORSLAG. Esbønderup. Dagligvarebutik ved Gillelejevej og Vestvej Tillæg nr. 08 til Kommuneplan

FORSLAG. Esbønderup. Dagligvarebutik ved Gillelejevej og Vestvej Tillæg nr. 08 til Kommuneplan FORSLAG Esbønderup Dagligvarebutik ved Gillelejevej og Vestvej Tillæg nr. 08 til Kommuneplan 2013-25 August 2016 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hovedstruktur...3 Retningslinjer...3 Rammebestemmelserne

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere

Udvidelse af Skagen bymidte

Udvidelse af Skagen bymidte Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert

Læs mere

LOKAL PLAN SEPTEMBER 1988

LOKAL PLAN SEPTEMBER 1988 LOKAL PLAN 09-016 SEPTEMBER 1988 REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Denne lokalplan er udarbejdet for at muliggøre en udvidelse af Aalborghallen med kongres- restaurations- og mødefaciliteter

Læs mere

Plannavn

Plannavn 20-2009 Kladde Plannavn 20-2009 Baggrund og formål Haderslev Kommune fastlægger med dette tillæg de planmæssige rammer for etablering af et nyt lokalcenter i den sydlige del af Haderslev. Lokalcentret

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08.

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan 2007 2018 Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. 1 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplantillæg: Kommuneplanen

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017 Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017 I Kommuneplan 2017 gennemføres enkelte ændringer af arealudlæg og dermed en ændring af de tilsvarende rammer. Herunder redegøres for de væsentligste ændringer:

Læs mere

NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER. Kommuneplan

NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER. Kommuneplan NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER Kommuneplan 2017 INDLEDNING Hvor kan der bygges boliger, hvor kan virksomhederne placeres, og hvor er det oplagt at give mulighed for butikker? Det skal en kommuneplan give et

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Affald 212 Generelle rammebestemmelser 293 Afstandsklasser 127 Afstandszoner Erhverv Almene boliger 52 Antennemaster 240

Affald 212 Generelle rammebestemmelser 293 Afstandsklasser 127 Afstandszoner Erhverv Almene boliger 52 Antennemaster 240 7. INDEKS Indeks A Affald 212 Afstandsklasser 127 Afstandszoner Erhverv 126-130 Almene boliger 52 Antennemaster 240 Anvendelse Detaljerede rammebestemmelser 331 Hovedstruktur 73 Arbejdsmarked 124 Arealudlæg

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Plan og Byg Januar 2015 Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Redegørelse for udlæg af nyt bydelscenter ved Ndr. Ringgade/Valbyvej i Slagelse Kommuneplantillæg nr. 16 omfatter

Læs mere

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere