PRÆSENTATION AF ANVENDT VIDENSKABELIG LITTERATUR...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRÆSENTATION AF ANVENDT VIDENSKABELIG LITTERATUR..."

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING PRÆSENTATION AF ANVENDT VIDENSKABELIG LITTERATUR PRÆSENTATION AF BESØGTE MUSEER METODE TYSKLAND SAMMENLÆGNINGEN POLITIK ØKONOMI HVERDAGSLIV OPSAMLING HISTORIEFORMIDLING FOKUS PÅ BERLIN-MUREN OPSUMMERING FOKUS PÅ HVERDAGEN OPSAMLING PÅ HISTORIEFORMIDLING DE TIDLIGERE DDR-BORGERE OSTALGI OSTALGI SOM EN KRITIK AF DET TYSKE SAMFUND OSTALGI SOM ET ERINDRINGSFÆLLESSKAB DISKUSSION AF OSTALGI KONKLUSION PERSPEKTIVERING RESUME ABSTRACT LITTERATURLISTE

2 1. Indledning I 1990 blev Tyskland igen samlet til ét land efter næsten fyrre år med en opdeling af DDR og Vesttyskland, henholdsvis Deutsche Demokratische Republik (DDR) og Bundesrepublik Deutschland (BRD). Stemningen blandt de forhenværende DDR-borgere var umiddelbart efter sammenlægningen af de to stater, præget af en eufori over endelig at være blevet genforenet med de vesttyske naboer. I de seneste år har flere undersøgelser og meningsmålinger, foretaget i Tyskland, dog peget på en misstemning blandt et stigende antal af de forhenværende DDR-borgere. 25 procent af de tidligere DDR-borgere erklærer sig som udsigtsløse tabere og regner ikke med, at deres samfundsmæssige på nogen måde vil ændre sig. Til sammenligning er det i det tidligere Vesttyskland kun 8 procent af befolkningen, der betegner sig som udsigtsløse tabere. 1 Det er altså i den tidligere stat DDR, at denne følelse af pessimisme og håbløshed er mest udbredt. En anden indikator, der peger på, at der har været problemer i forbindelse med sammenlægningen af Tyskland, er begrebet ostalgis opståen blandt de tidligere DDRborgere, der udtrykker en form for længsel mod den forgangne stat, DDR. Vores motivation for at beskæftige os med dette emne er en undren over, hvorfor der 16 år efter sammenlægningen af de to stater DDR og 1 Harris, Henriette

3 Vesttyskland, findes en så forholdsvis stor social resignation i det tidligere DDR, og hvad der ligger bag ostalgis opståen. Gennem dette projekt vil vi søge at afdække problematikken omkring sammenlægningen af DDR og Vesttyskland, der kan være en af årsagerne til, at de tidligere DDR-borgere i højere grad end vesttyskere betegner sig som udsigtsløse tabere. Vi vil undersøge nærmere, hvilke konsekvenser sammenlægningen kan have haft for de tidligere DDR-borgere. Hvilket leder os til denne problemformulering og underspørgsmål Hvilke konsekvenser har sammenlægningen af DDR og Vesttyskland i 1990 haft for de tidligere DDR-borgere? - Hvilke samfundsstrukturelle ændringer er blevet foretaget i forbindelse med sammenlægningen? - Hvordan er DDRs historie blevet formidlet? - Hvorfor er ostalgi opstået? - Hvad betyder ostalgi for de tidligere DDR-borgere og det samlede Tyskland? Problemfeltsafgrænsning I dette projekt har vi valgt at fokusere på de konsekvenser, sammenlægningen af DDR og Vesttyskland i 1990 har haft for de tidligere DDR-borgere, da vi mener, at de har gennemgået større samfundsmæssige ændringer end den vesttyske del af befolkningen. Derfor vil vi beskæftige os med de tidligere DDR-borgere og gennem projektet undersøge, hvordan de har håndteret at skulle navigere i et 3

4 nyt samfund med andre normer og værdier end dem, de kendte fra DDR. Endvidere har vi, for at kunne lave en mere dybdegående analyse af sammenlægningens konsekvenser for de forhenværende DDR-borgere, valgt ikke at beskæftige os med hele den tyske befolkning, da det ville fjerne fokus fra den egentlige problemstilling; de tidligere DDR-borgere. På trods af, at Anden Verdenskrig førte til delingen af Tyskland, har vi undladt at inddrage denne, da vi mener at kunne besvare vores problemformulering uden at komme nærmere ind på denne periode. Da vi ønskede at lave egen empiri, valgte vi at tage til Berlin, da byen har været centrum for vigtige historiske begivenheder, der knytter sig til sammenlægningen af Tyskland. Desuden er mange museer samlet i Berlin, hvilket blandt andet af tidsmæssige årsager var en fordel, da vi hermed kunne besøge mange museer og historiske steder på forholdsvis kort tid. I Berlin valgte vi hovedsagligt at besøge museer, der beskæftigede sig med sammenlægningen og det tidligere DDR, for at undersøge, hvordan historien om DDR bliver formidlet. Forankring Dette projekt forankres i dimensionerne Historie og Kultur samt Subjektivitet og Læring. Vi behandler Tysklands historie og kultur med fokus på samfundsstrukturen i DDR og dennes ændring i forbindelse med sammenlægningen. Vi beskriver gennem museer udviklingen indenfor historieformidling af DDR-tiden i Tyskland. Endvidere beskæftiger vi os med begrebet erindringsfællesskab i forbindelse med de tidligere 4

5 DDR-borgere. Derfor forankres projektet i dimensionen Historie og Kultur. Desuden forankres projektet i dimensionen Subjektivitet og Læring, idet vi beskæftiger os med de tidligere DDR-borgeres ageren i det samlede Tyskland, samt hvilken effekt sammenlægningen kan have haft på de dem som gruppe. Vi beskæftiger os med de tidligere DDRborgere i relation til det omgivende tyske samfund, hvor vi diskuterer, hvordan de tidligere DDR-borgere er blevet præget af de sociale og kulturelle rammer, de indgår i. Vores litteratur har primært været på engelsk, derfor opfylder vi kravet om fremmedsproget litteratur, og desuden falder projektet indenfor kravet om ikke-nordisk kulturområde, idet omdrejningspunktet for vores projekt er Tyskland. 2. Præsentation af anvendt videnskabelig litteratur Vi anvender videnskabelig litteratur til indsamling af historiske fakta om tiden i DDR samt sammenlægningen af DDR og Vesttyskland og til at analysere begrebet ostalgi. I det følgende vil vi gennemgå det vigtigste anvendte materiale. Det ny Tyskland fra 1992, er en skildring af den tyske historie fra sammenbruddet i 1945 til genforeningen i Bogen er skrevet af lektor i historie ved Københavns Universitet, Karl Christian Lammers. Vi anvender denne bog til indsamling af faktuel viden om landets historie. 5

6 German Unification, Process and Outcomes fra 1994 er en historisk skildring af processen omkring Tysklands sammenlægning i 1990 samt konsekvenser af denne. Bogen er redigeret af M. Donald Hancock og Helga A. Welsh. Vi anvender bogen med henblik på indsamling af faktuel viden om Tysklands sammenlægning 1990, samt forfatternes overvejelser omkring denne. The New Germany Vi anvender nedenstående artikler, da disse omhandler forskellige aspekter af fænomenet ostalgi, og dermed kan være med til at belyse den del af vores problemstilling, der omhandler hvilke konsekvenser sammenlægningen i 1990 har haft for tidligere DDR-borgere. The Revival of Socialism in Post-Communist East Germany, er en artikel fra det danske antropologiske tidsskrift Folk fra 2000, skrevet af den tyske etnolog ved Universität Hamburg, Heike Wieschiolek. I denne artikel argumenterer Wieschiolek for, at fænomenet ostalgi, samt den store tilslutning som det socialistiske parti PDS fik blandt østtyske 2 vælgere i parlamentsvalget i 1998, skal opfattes som de tidligere østtyskeres måde at modsætte sig den vesttyske struktur. 3 Wieschioleks artikel er baseret på resultaterne af hendes feltarbejde på en arbejdsplads i det tidligere DDR fra 1994 til Her observerede og interviewede Wieschiolek arbejdere fra det tidligere DDR med det formål at opnå en forståelse af disses opfattelse af et samlet Tyskland og en vurdering af deres egen situation. Endvidere indeholder artiklen 2 Wieschiolek skelner her ikke mellem tidligere DDR-borgere og borgere i den østlige del af Tyskland. 3 Wieschiolek 2000, s. 57 6

7 nyere statistikker vedrørende forholdene i Tyskland, eksempelvis hvordan den tyske befolkning stemte til parlamentsvalget i Britta Timm Knudsen, lektor ved Århus Universitet tematiserer nostalgi og ostalgi i to artikler: Nostalgi og (re)konstruktion fra 2004, og (N)OSTALGI - et konservativt eller et fremadrettet projekt? fra Hun belyser nostalgien gennem en analyse af blandt andet den tyske film: Goodbye Lenin. I artiklerne anvender Knudsen begreberne restaurerende og refleksiv nostalgi, som hun har fra Svetlana Boym, professor i komparativ litteratur fra Harvard University Remaking the East German Past: Ostalgi, Identity, and Material Culture er en artikel skrevet af den canadiske Martin Blum, lektor i engelsk ved Okanagan University College i Canada. Formålet med artiklen er at undersøge betydningen af den materielle kultur i den tidligere stat DDR, men som de seneste år kan siges at have fået en renæssance. Materiel kultur dækker over summen af alle de produkter som omgav den forhenværende befolkning i DDR. 3. Præsentation af besøgte museer Vi vil i nedenstående afsnit præsentere de tre besøgte museer, DDR - museum, Märkiches Museum og Museum Haus am Checkpoint Charlie samt et nyt byhistorisk tiltag, Berlin Wall Route. Afsnittet vil indeholde museernes historie, beliggenhed samt indhold og tema, som 7

8 skal bruges i analysen af museerne. Disse fakta vigtige for at forstå, hvilke tanker der ligger bag museets indhold og formidling. DDR-museum DDR-museum ligger på Karl-Liebknecht-Strasse 1 i det tidligere Østberlin. I kvarteret ligger andre museer blandt andet: Altes Museum og Neues Museum, samt Berliner Dom - domkirken i Berlin. DDR-museum er privatejet og åbnede i juli 2006, det er altså et nyetableret museum. 4 At museet befinder sig i nærheden af de ældre og kendte museer kan være af strategiske årsager. Eftersom museet kun har eksisteret siden juli 2006, er det muligt, at museet endnu ikke er alment kendt og at man ved at placere det i nærheden af de ældre og kendte museer, vil kunne sætte museet i relation til disse. Et andet aspekt kan være, at man fra museets side vil pointere, at DDRmuseum er lige så vigtigt og relevant som de ældre museer og den ældre historie, der bliver formidlet på disse museer. Omdrejningspunktet for museet er hverdagslivet under DDR-tiden, hvilket, ifølge museet, indebærer 17 forskellige fokuspunkter: grænse, Berlin, trafik, Stasi, indkøb, produkter, byggeri, boligforhold, kvinder, familie, uddannelse, ungdom, arbejde, mode, kultur, fritid og ferie. 5 Folkene bag DDR-museet giver i deres brochure udtryk for at have alle facetter af livet i DDR med. Das DDR-Museum zeigt das Leben in der DDR in allen Facetten Se bilag 1 8

9 Der lægges både vægt på at præsentere DDR tiden som det statssyrede samfund, det var, men også at det var muligt at skabe en lykkelig hverdag i DDR. 7 Museum Haus am Checkpoint Charlie Under vores besøg i Berlin erfarede vi, at Museum Haus am Check point Charlie (CPC) indtil DDR-museums åbning i juli 2006, var et af de få museer i Berlin, der beskæftigede sig med en skildring af tiden under DDR. 8 CPC har det formål at berette om murens historie fra dens opførelse i 1961 til nedrivningen i Museet er beliggende i det forhenværende Vesttyskland på Friedrichstrasse, Berlin Kreuzberg, på det der var en af de mest kendte overgange fra Øst- til Vestberlin. 9 CPC blev grundlagt den 14. juni 1963 af den tyske publicist Rainer Hildebrandt ( ), som også var en af grundlæggerne bag den antikommunistiske organisation Die Kampfgruppe gegen Unmenschlichkeit 10 Kampgruppen imod Umenneskelighed. Organisationen blev startet den 19. oktober 1962 i en lille lejlighed i Bernauer Strasse i Vestberlin. Lejligheden blev benyttet af mange flugthjælpere, der siden har doneret flugtredskaber til organisationen, som for eksempel luftballoner, biler og stolelifte, som blev anvendt til at transportere folk fra DDR til Vesttyskland. Rainer Hildebrandt valgte derefter at lade disse genstande udstille på CPC. 7 Se bilag

10 Berlin Wall Route Berlin Wall Route er et projekt startet i 2001 af afdelingen for byplansudvikling i det tyske senat. Dette projekt har til formål at gøre ruten, hvor den 160 km lange mur der strakte sig gennem hele Berlin, tilgængelig for fodgængere og cyklister. Informationstavler er blevet stillet op langs grænselinjen, hvor man vil kunne læse om projektets udvikling samt murens historie. 11 Märkisches Museum Märkisches museum ligger ved Am Köllnischen Park og er opført i perioden Det rummer mere end genstande fra Berlins historie. Museet inddrager kulturhistorie, byhistorie, teaterhistorie, berlinsk fajance og kunst samt mindestuer for nogle berømte bysbørn. Märkisches museum profilerer sig på at beskæftige sig med hele Berlins historie fra middelalderen til a divided and a reunified city. Den del af museet der omhandler a divided and a reunified city indeholder syv fotografier af Berlin under delingen og en tilhørende tekst, der beskriver fotografens liv. Endvidere er der tre malerier, som portrætterer Berlin-muren. 4. Metode I dette projekt har vi indhentet viden på to forskellige måde, ved henholdsvis at anvende videnskabelig litteratur og indsamling af egen empiri

11 Vi mener at det er nødvendigt med en historisk viden omkring delingen af Tyskland derfor vil vi indledningsvis komme med et historisk oprids af situationen i Tyskland fra 1945 til For at analysere sammenlægningen af DDR og Vesttyskland begynder vi med at undersøge, hvilke samfundsstrukturer der gjorde sig gældende under DDR, herunder blandt andet de politiske og økonomiske forhold. Formålet med dette er at undersøge hvilke strukturelle forhold i samfundet, der prægede befolkningen i DDR. Formålet er at undersøge, hvilke samfundsstrukturelle ændringer forhenværende DDR-borgere har måttet forholde sig til i forbindelse med sammenlægningen i Dernæst vil vi undersøge, hvorledes de tidligere DDR-borgere har håndteret de samfundsmæssige ændringer i forbindelse med sammenlægningen og vi vil i den forbindelse diskutere begrebet ostalgi. Vi analyserer ostalgi ved hjælp af tre teoretikere: Knudsen, Wieschiolek og Blum, som alle beskæftiger sig med ostalgi i deres artikler. Knudsens teori anvender vi med henblik på at definere ostalgi, gennem hendes analyse af nostalgi. Vi vil anvende Wieschioleks teori til en diskussion af hvordan begrebet skal forstås og hvorfor det er opstået. Vi benytter statistikkerne i Wieschioleks artikel til at underbygge og understrege egne teser vedrørende begrebet ostalgi. Endelig anvender vi blandt andet Blums teori til en analyse af hvorfor produkter fra DDR tiden, i dag har fået, hvad der kan betegnes som en renæssance, og hvorledes dette bliver brugt til at skabe et fællesskab blandt de tidligere DDR-borgere. 11

12 Endvidere har vi lavet egen empiri i Tysklands hovedstad Berlin. I Berlin besøgte vi museer, for at kunne observere, hvorledes de udvalgte museer formidler den tidligere stat, DDR, samt hvordan de behandler sammenlægningen af Vesttyskland og DDR. Vi har specielt fokuseret på museernes indhold, vinkling på og formidling af historie, idet måden, hvorpå museerne fremstiller historie, kan have indflydelse på, hvordan de tidligere DDR-borgere forholder sig til deres fortid i dag. Vores empiri tager udgangspunkt i museerne: Haus am Checkpoint Charlie, Märkisches Museum og DDR-museum. Endvidere har vi fulgt noget af ruten hvor Berlin Wall Route skal ligge. Vi besøgte disse med henblik på at undersøge deres formidling af den tidligere stat DDR for at diskutere denne fremstillings betydning for de forhenværende DDR-borgere. 5. Tyskland I dette afsnit vil vi kort beskrive omstændighederne for Tysklands deling og opridse DDRs historie fra afslutningen af 2. Verdenskrig og op til samlingen af DDR og Vesttyskland i 1990 Det er nødvendigt med en forståelse af de historiske begivenheder der fandt sted frem til delingen og samlingen af Tyskland. Den 30. april 1945 begik Tysklands rigskansler Adolf Hitler selvmord, og en uge senere kapitulerede Tyskland betingelsesløst til de allierede magter: Storbritannien, USA og Sovjetunionen. Hermed var 2. Verdenskrig slut og nazismens storhedstid var forbi. 12

13 Efter Tysklands regering var blevet afsat stod landet uden regering og blev overtaget af sejrsherrerne, de allierede. De allierede diskuterede allerede i 1941, hvad der skulle ske med Tyskland efter krigen. Efter krigen besluttede de allierede at Tyskland skulle opdeles i tre besættelseszoner, med den hensigt at svække landet. Dette fordi Tyskland to gange havde ført verden i krig, og de allierede ville ikke risikere at Tyskland igen kunne blive tilsvarende magtfulde. Efter Jalta konferencen i februar 1945 fik Frankrig ligeledes tildelt en zone, så der nu var fire besættelsesmagter i Tyskland. 12 De fire besættelsesmagter blev hurtigt uenige om, hvad der skulle ske med Tyskland, og som en konsekvens af dette blev Tyskland opdelt i en østlig del og en vestlig del med henholdsvis Sovjet og USA som ledende magter. De allierede i vest var udover USA, Storbritannien og Frankrig. Deres besættelseszoner blev efter vedtagelsen af forfatningen Grundgesetz, som trådte i kraft den 24. maj 1949, til Forbundsrepublikken Tyskland (BRD). Fremover vil BRD blive benævnt som Vesttyskland for ikke at dette ikke skal forveksles med det samlede Tyskland (BRD) efter Vesttyskland blev konstitueret i efteråret 1949, og blev et folkeligt og parlamentarisk demokrati med Konrad Adenauer CDU (Christlich Demokratische Union) som kansler. 13 I den sovjetiskbesatte zone konstitueredes, den 7. oktober 1949, den anden tyske stat: Den Tyske Demokratiske Republik (DDR). Dette var en folkedemokratisk stat under sovjetisk kontrol. Socialistpartiet SED blev det bærende parti, som skulle lede DDR. SED mødte modstand 12 Klos 1996, s Lammers 1992, s

14 fra de borgerlige partiers side og fra en voksende opposition i befolkningen i DDR. Denne opposition skyldtes blandt andet, at SED blev opfattet som et parti der blev styret fra Sovjet, og senere på grund af partiets øgede dominerende og kontrollerende rolle over for befolkningen i DDR, eksempelvis udtrykt ved at befolkningen blev overvåget af sikkerhedspolitiet i DDR, Staatssicherheitsdienst, forkortet Stasi. 14 I juni 1953 gjorde befolkningen i DDR oprør mod regimet. Den sovjetiske besættelsesmagt reagerede ved en militær indgriben for at genskabe roen, hvilket lykkedes og SED befandt sig således stadig på magten. Opstanden og regeringens efterfølgende militære indgriben betød et brud mellem regimet og befolkningen i DDR. I årene 1953 til 1955 flygtede mere end borgere fra DDR til Vesttyskland. Efter et økonomisk opsving i 1957 kom DDR igen i krise, grundet SEDs tvangskollektivisering af først og fremmest landbruget. I 1960 var der stadig stor mistillid til styret blandt befolkningen i DDR, og rygter om at sektorgrænsen ville blive afspærret florerede, hvilket satte endnu en flugtbølge i gang. Fra DDRs dannelse og frem til Berlin-murens opførelse, flygtede cirka tre millioner mennesker fra DDR til Vesttyskland, før SED satte større kræfter ind for at bevare staten. 15 Natten mellem den 12. og 13. august 1961 påbegyndtes opførelsen af den cirka 160 km lange Berlin-mur, hvilket blev et vendepunkt i DDRs historie. SEDs magt blev konsolideret og forholdene i DDR blev stabiliseret, idet flygtningestrømmen indtil 1961 havde udgjort en 14 Lammers 1992, s Lammers 1992, s

15 stor trussel mod den østtyske økonomi og samfundet. 16 Blandt andet fordi dette betød at arbejdskraften forsvandt fra DDR. I slutningen af 1960 erne blev DDR ifølge SED en socialistisk stat. SEDs generalsekretær Walter Ulbricht udviste i denne periode en ideologisk selvstændighed som styret i Sovjet ikke brød sig om. I 1971 overtog Erich Honecker partilederposten i SED og senere statslederposten i DDR. 17 Med Honecker blev DDR tættere knyttet til Sovjetunionen, partiets magtposition styrkedes og socialismen blev forsøgt gjort mere attraktiv for borgerne ved en opfyldelse af deres materielle forventninger. Under Honeckers ledelse blev der i 1970 erne produceret mange nye boliger, og de sociale vilkår blev generelt forbedret. 18 I slutningen af 1970 erne opstod der en ny økonomisk krise i DDR, i forbindelse med oliekrisen i I 1980 erne fremstod DDR som et modsigelsesfyldt samfund, da landet på overfladen var en socialistisk stat, men socialismen var nærmest identisk med SEDs magtbevaring og grundet blandt andet uopfyldte forventninger om en bedre levestandard hos befolkningen, var denne generelt utilfreds med staten. 19 I Sovjetunionen overtog Mikhail Gorbatjov partilederposten i marts Gorbatjov indledte en indenrigspolitisk reformkurs, hvilken blev begyndelsen på enden for det kommunistiske partis herredømme endeligt i Sovjetunionen. I DDR var ledelsen i SED ikke interesseret i at følge Gorbatjovs reformer, og der opstod i kraft heraf en splittelse 16 Lammers 1992, s Lammers 1992, s Lammers 1992, s Lammers 1992, s

16 mellem DDR og Sovjet. I SED opstod der desuden intern splittelse, da mange partimedlemmer ønskede at følge Gorbatjov. 20 I 1989 havde SED store ledelsesproblemer, og utilfredsheden blandt befolkningen var stor. Der opstod blandt andet demonstrationer for demokrati og ytringsfrihed. I sommeren 1989 var der mange DDRborgere, der ønskede at forlade DDR, og det lykkedes for flere at flygte via Ungarn. I Leipzig udførtes en ulovlig demonstration, som startede ugentlige demonstrationer hver mandag aften, med det formål at få gennemført reformer i DDR. En opposition opstod i form af blandt andet et socialdemokratisk parti, SPD (Sozialdemokratische Partei Deutschlands), og borgeroppositionsbevægelsen: Neues Forum Nyt Forum. 21 Under disse demonstrationer var sloganet: Wir sind das folk (vi er folket), hvilket viste at de ikke stod bag SED. Som et forsøg på at generobre magt og kontrol, afsatte SED Honecker den 18. oktober I stedet blev Egon Krenz indsat som partileder. På trods af at Krenz lovede befolkningen en ny rejselov og øget ytringsfrihed, var dette ikke nok. Befolkningen demonstrerede mod hele det politiske system, som SEDs magt hvilede på, og derfor var en personrokade ikke tilstrækkelig. 22 Demonstrationerne forsatte som følge heraf, og SED kom under alvorligt pres. Den 4. november 1989 demonstrerede mere end en million mennesker i DDR for demokrati og folkestyre. Den 9. november bøjede SED sig for kravet om reformer, blandt andet ved vedtage en ny udrejselov der betød at alle kunne få visum og få tilladelse at rejse i tredive dage. 20 Lammers 1992, s Lammers 1992, s Lammers 1992, s

17 Samme aften erklærede SED Berlin-muren for åbnet. Som følge af Berlin-murens åbning rejste DDR-borgere i 1989 til Vesttyskland. Disse var hovedsageligt unge og veluddannede mænd, som kunne finde arbejde i vest. Den 13. november fik DDR en ny regering ledet af reformpolitikeren Hans Modrow, som lovede gennemgribende politiske reformer og fornyelser i økonomien. For DDR-borgerne gik disse tiltag ikke hurtigt nok, og den 22. november demonstrerede borgerne for en genforening med Vesttyskland, med slogans som: Wir sind ein Volk - Vi er et folk. 23 Åbningen af Berlin-muren og åbningen af grænserne mellem de to stater, blev begyndelsen på en turbulent tid for både DDR og Vesttyskland. For DDR betød dette først og fremmest en omfattende ændring af det socialistisk styrede land. Den 1. december 1989 fratog DDR s Volkskammer partiet SED dets magtmonopol, og DDR og Vesttyskland indgik i forhandlinger om indgåelse af økonomiske og valutariske aftaler. Den 18. maj 1990 skrev DDR og Vesttyskland under på at indgå i en økonomisk, monetaristisk og social union, og den 1. juli samme år trådte denne i kraft. 24 Dette betød blandt andet indførslen af Deutsche Mark (DM) i DDR. Den 2. oktober 1990 ophørte staten DDR med at eksistere og den 3. oktober indlemmedes de østtyske delstater i Forbundsrepublikken Tyskland. Sammenlægningen af DDR og Vesttyskland skete ved, at DDR opløste sig selv og de fem delstater som kom derfra blev til en 23 Lammers 1992, s Hancock 1994, s

18 del af Forbundsrepublikken Tyskland. Efter mere end fyrre års adskillelse var DDR og Vesttyskland igen samlet til ét Tyskland, hvor den tidligere rigskansler i Vesttyskland, Helmut Kohl, nu blev rigskansler for det samlede Tyskland. 6. Sammenlægningen Efter murens fald i 1989 og før indlemmelsen af de østtyske delstater var mange DDR-borgere begejstrede for muligheden for at rejse frit. Der opstod en nærmest euforisk stemning blandt de fleste tyskere, både i DDR og Vesttyskland, da et samlet Tyskland nu kunne ses som en mulighed. Den euforiske stemning blandt borgerne i DDR kunne ses som en forløsning af de omfattende protester, der i DDR var gået forud for murens fald. Euforien aftog efterhånden, men der forekom stadig en optimisme for fremtiden og for et samlet Tyskland. 25 I løbet af de fyrre års adskillelse havde DDR og Vesttyskland udviklet sig til to forskellige samfund. Staterne blev dannet på forskellige grundlag og dette betød at samfundene i de to stater var opbygget ud fra forskellige principper og ideologier. Det at samle de to stater til én var en meget kompleks og omfattende proces, der indebar store omstruktureringer af samfundet i DDR. Vi vil nu beskrive hvordan samfundet i DDR så ud før sammenlægningen og hvordan dette blev ændret som led i sammenlægningsprocessen. Vi vil derfor beskrive den politiske 25 Thomaneck 1995, s. 8 18

19 struktur, den økonomiske struktur og nogle strukturer i hverdagslivet, som det så ud under DDR og som det blev ændret til Politik Det regerende parti i DDR, SED, var et socialistisk parti. Indenfor økonomi og politik betød socialismen at den private ejendomsret til produktionsmidler skulle afløses af offentlig eller kollektiv ejendomsret. Man ønskede at skabe et samfund, hvor intet menneske kunne udbytte andre. I stedet ønskede man at opnå et klasseløst samfund, hvor alle mennesker var lige. 26 Det var fra SEDs side nødvendigt at have al magten, da de mente at deres vej var den eneste rigtige for at nå deres socialistiske mål. Der var andre partier i DDR, men de fungerede kun i kraft af deres partinavne, forstået på den måde, at de eksisterede, men ingen magt havde. De øvrige partier skulle indordne sig under SED og befolkningen i DDR kunne ikke stemme på andre partier end SED. Det var SED som styrede statens omformning under overgangen til socialismen, efter modellen demokratisk centralisme. Ideen bag demokratisk centralisme var, at instruktioner fra toppen, det vil sige SED, skulle følges af alle. 27 Nye organisationer og forholdsregler blev taget i brug for at skabe og opretholde det socialistiske fællesskab, hvor målet var, at alle borgere skulle blive socialister. 28 For at opnå og opretholde dette fællesskab, blev alle forhold i DDR kontrolleret. Denne kontrol stod blandt andet Stasi for. Stasi var DDRs hemmelige 26 Lademanns Leksikon 27 Lammers 1992, s Finsen 2001, s

20 politi og bestod af cirka ansatte og cirka hver femte DDRborger var tilknyttet Stasi som meddeler, hvoraf mange var det mod deres vilje. 29 På trods af at socialismens mål var at gøre alle mennesker lige, var DDR et system, hvor magten lå hos en gruppe af mennesker, og hvor kontrol var vigtigere end tillid. Generelt var det meget begrænset, hvad der kunne få lov til at eksistere uden overvågning fra staten. Alt fra organisationer til ytringer blev kontrolleret af DDR. 30 Den 3. oktober 1990 ophørte staten DDR. Vesttyskland derimod fortsatte med at bestå som forbundsrepublik, nu med 16 millioner flere borgere fra det tidligere DDR. Inden sammenlægningen af de to stater var Vesttyskland en kapitalistisk stat, og dette blev bibeholdt, da staterne blev slået sammen til ét land. Kapitalismen i Vesttyskland betød, at der var privat ejendomsret og fri konkurrence. 31 Da de tidligere DDR-borgere, i forbindelse med sammenlægningen, skulle omstille sig til et nyt markedssystem, indebar det, at de på lige fod med vesttyskere skulle konkurrere om arbejdspladserne. I modsætning til i DDR skulle de tidligere DDRborgere nu i højere grad være ansvarlige for deres egen økonomiske situation. Som et led i sammenlægningen forenede partierne i DDR i Vesttyskland sig under vesttyske partinavne. Det eneste af partierne i DDR, der overlevede den partimæssige forening, var PDS (Partei des Demokratischen Sozialismus), hvilket var det parti, der erstattede SED 29 Lammers 1992, s Parkes 1997, s Nudansk Leksikon, s

21 december Befolkningen i DDR befandt sig altså i en situation, hvor det politiske program, som de kendte, blev fjernet. De tidligere DDR-borgere skulle tilpasse sig den vesttyske politik og kapitalistiske tankegang, og forholde sig til de nye partier og deres politik. 33 Befolkningen kom fra et politisk system i DDR, hvor hverdagen var planlagt og fastlagt fra partiet, SED. Instruktionerne fra SED var nogle alle i befolkningen skulle følge. Med sammenlægningen blev den tidligere DDR befolkning mødt af et system, hvor staten ikke, i så høj grad som under SED, styrede befolkningen og hvor der var mere frihed og selvbestemmelse Økonomi DDRs økonomiske grundlag var planøkonomi, hvilket betød, at staten styrede produktionen og ejede de fleste virksomheder. Derfor kunne staten egenrådigt kontrollere og bestemme hvilke og hvor mange varer, der skulle produceres og distribueres til borgerne. Staten havde altså fuld kontrol over udbuddet af varer. Sammenlægningen mellem DDR og Vesttyskland foregik i etaper, og nogle ændringer skete allerede i 1989, mens DDR stadig eksisterede. De økonomiske og monetaristiske ændringer begyndte, før Tyskland politisk set blev til ét land. Den monetaristiske union som DDR og Vesttyskland indgik i betød at den vesttyske valuta, Deutsche Mark, blev indført som fælles tysk mønt. Omregningskursen endte efter debat mellem DDR-partierne og Bundesbank, den vesttyske nationalbank, med at blive 1:1. Partierne i 32 Lammers 1992, s Lammers 2005, s 49 21

22 DDR ønskede netop denne kurs, da dette umiddelbart ville være favorabelt for de tidligere DDR-borgere, men Bundesbank kritiserede vekselkursen, da denne ville kunne svække den i forvejen ustabile økonomi i DDR. 34 I forbindelse med den økonomiske union blev DDR underlagt markedsøkonomi. DDRs planøkonomi måtte derfor omlægges og de statsejede virksomheder og landbruget privatiseres. For at løse denne opgave, oprettede DDRs Volkskammer Treuhandanstalt, som var en institution, der stod for at afvikle de statsejede virksomheder og landbrug. 35 Privatiseringen betød at staten ikke længere kontrollerede produktionen eller hvilke varer, der skulle produceres. Nu var produktionen afhængig af, om varerne kunne afsættes på et marked - et marked som var påvirket af den frie konkurrence. Da det produktionsapparat i DDR ikke var vant til denne konkurrence, havde det svært ved at omstille sig til det nye marked. Produkterne fra DDR kunne ikke konkurrere med de vesttyske produkter, blandt andet fordi de generelt ikke var af lige så høj kvalitet som varerne i vest, og de kunne oftest kun afsættes i andre socialistiske lande. Samtidig var der størst efterspørgsel på vesttyske varer og derfor stod den vesttyske økonomi stærkere end økonomien i DDR. 36 Da lønniveauet i det tidligere Vesttyskland var højere end i det tidligere DDR og leveomkostningerne i det tidligere DDR steg på grund af den økonomiske sammenlægning var lønstigninger i det 34 Lammers 1992, s Merkl 1994, s Parkes 1997, s

23 tidligere DDR en nødvendighed for at lønforskellene kunne udlignes Hverdagsliv Udover de politiske og økonomiske ændringer som DDR undergik i forbindelse med sammenlægningen blev områder som arbejdsforhold, uddannelse, socialhjælp, kultur og medier også ændret for at de to samfund kunne blive til ét. Nedenfor vil vi beskrive disse ændringer. Arbejdsforhold Generelt var der i hele DDRs levetid mangel på arbejdskraft. Dette var blandt andet på grund af et stort opbygningsarbejde efter 2. Verdenskrig og senere dræningen af arbejdskraft fra DDR til Vesttyskland, som opførelsen af Berlin-muren blandt andet var et forsøg på at stoppe. Den manglende arbejdskraft betød en lav ledighedsprocent for borgerne i DDR I DDR blev arbejdssituationen beskrevet med fuld beskæftigelse, i den forstand at der ingen arbejdsløshed var. Grundet mangel på materialer, var der dog ofte ikke meget at lave på en almindelig arbejdsdag. Arbejdsdagene var derfor kort og med mange ophold i arbejdet. Den lave arbejdsløshedsprocent betød en stor tryghed for DDR-borgerne idet fyringer fra arbejdspladser stort set aldrig forekom. 38 Arbejdspladsen havde flere funktioner, blandt andet fungerede den som et socialt rum for de ansatte og deres familier da der på mange arbejdspladser i DDR var mulighed for at få sine børn passet og der 37 Parkes 1997, s Parkes 1997 s

24 var mulighed for at gøre sine daglige indkøb. Ofte var der på arbejdspladsen en lægekonsultation. Mange arbejdspladser sponsorerede udflugter for de ansatte, hvilket for mange var den eneste mulighed de havde for at rejse. 39 Generelt var arbejde højt værdsat af DDR-staten, der mente, at man som menneske realiserede sit fulde potentiale gennem arbejde. Dette gjaldt også kvinderne da en af de ting, der blev lagt stor vægt på i DDR, var, at kvinder skulle fylde ligeså meget på arbejdsmarkedet som mænd og dette var muligt, blandt andet fordi der var gode børnepasningsmuligheder. 40 For DDR-borgere var arbejdet en stor del af hverdagen, blandt andet fordi man fra statens side prioriterede dette højt og fordi arbejdspladsen udfyldte mange sociale funktioner. I forbindelse med sammenlægningen ændrede arbejdsforholdene sig dog drastisk for mange af de forhenværende borgere i DDR. Grundet de politiske og økonomiske ændringer opstod nu et, for de tidligere borgere i DDR, nærmest ukendt forhold - arbejdsløshed. I 1993 var mere end halvdelen af de 9,6 millioner job, der var i DDR før sammenlægningen, forsvundet, og der var en arbejdsløshed på 15,2 %. 41 De tidligere DDR-borgere oplevede altså, at et af deres sikre grundlag, arbejdet, forsvandt. Hvis man mistede sit job, mistede man ikke blot en indkomstmulighed, men ofte også et helt netværk og fællesskab. Dette gjaldt ikke mindst kvinderne, som i DDR havde haft gode muligheder for at være på arbejdsmarkedet. Kvinderne blev de første 39 Berdahl Thomanek 1995, s Thomanek 1995, s. 9 24

25 til at miste deres job og havde svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet igen. Dette var blandt andet fordi mulighederne for børnepasning var færre end i DDR, da man i det samlede Tyskland ikke havde samme børnepasningsforhold. 42 De traditionelle kønsroller, som var forsøgt nedbrudt i DDR og som i nogen grad var lykkedes, vendte tilbage, og mange kvinder blev afhængige af deres mænd - både økonomisk og socialt. 43 Der opstod nu blandt mange forhenværende DDR-borgere en frygt for at blive fyret, da det nye økonomiske system, af dem, blev anset som værende uforudsigeligt, også af de borgere som ikke personligt havde nogen grund til at frygte en fyring. 44 Uddannelse I DDR var alle borgere i lovgivningen garanteret ret til uddannelse, efter de socialistiske uddannelsesreformer fra Gennem uddannelse efterstræbte staten, at DDR-borgerne skulle gøres bekendte med arbejdslivet og vigtigheden af dette. Samtidig var det et mål, at lære borgerne at ethvert stykke arbejde, hvad enten det drejede sig om akademisk eller håndværksmæssigt arbejde, havde lige stor betydning for staten. SED ønskede en enhed og en sammenhæng mellem opdragelse og uddannelse, og søgte igennem politisk indoktrinering at skabe socialistiske borgere. 42 Thomanek 1995, s Thomanek 1995, s Wieschiolek 2000, s Lammers 1992, s

26 Uddannelsespolitikken omfattede alle trin, fra barn til voksen, hvilket betød at alle DDR-borgere var sikret børnehaveplads, skolegang og efteruddannelse. 46 En fast læreplan, som elever og lærere skulle følge, betød, at skolegangen var meget struktureret, og at elevernes indflydelse på undervisningen var yderst begrænset. Det var begrænset hvor meget den enkelte DDR-borger selv kunne bestemme i forhold til hvor og indenfor hvilket felt vedkommende ville arbejde eller studere, idet deres arbejdsgaranti blev muliggjort ved, at staten tilpassede antallet af studerende og elever til antallet af jobs. 47 Hvis man ønskede at komme på universitetet, var kravene ikke kun akademiske, da staten også krævede at man som mand havde deltaget i tre års militærtjeneste, udover 18 måneders værnepligt. For kvinder krævede staten, at de studerende skulle deltage i paramilitære øvelser, inden de fik lov at læse videre. 48 Hele uddannelsessystemet var stærkt præget af SEDs socialistiske ideologi og deres bestræbelser på at brede denne til befolkningen. I forbindelse med sammenlægningen blev DDRs skolesystem erstattet af det vestlige skolesystem, hvilket betød en radikal ændring af undervisningens form og indhold. Da man ændrede skolesystemet i DDR, fik hver ny føderalstat en partnerstat fra det tidligere Vesttyskland. Administratorer herfra skulle hjælpe de nye delstater i øst i deres ændring af uddannelsessystemet. Mange af de nye 46 Lammers 1992, s Winkler 1994, s Parkes 1997, s.18 26

27 strukturer og systemer lå meget tæt på, hvordan lovene så ud og eksisterede i det tidligere Vesttyskland. 49 De tidligere DDR-borgere blev mødt af et traditionelt tysk skolesystem det vil sige at skolen startede med en folkeskole for alle og herefter fik de mest bogligt begavede unge mulighed for at fortsætte deres uddannelse på et gymnasium. 50 Herfra fik man et eksamensbevis, som gav adgang til universitetet. De elever, som ikke kunne klare gymnasieoptagelsen, kunne tage en uddannelse fra realskolen, hvor der var større fokus på praktiske evner. 51 DDRs uddannelsessystem bar, som tidligere nævnt, stærkt præg af SEDs ideologiske styring af uddannelse, og tog derfor ikke udgangspunkt i det enkelte individ i modsætning til det samlede tyske uddannelsessystem hvor det var den enkelte elevs evner, der afgjorde, hvilken form for uddannelse der kunne vælges. 52 Uddannelsessystemet i det samlede Tyskland bedømte hver enkelt elev på sine kvalifikationer og den fremtidige skolegang afhang af karakterer. På grund af denne bedømmelse blev der foretaget en opdeling af eleverne, modsat uddannelsessystemet i DDR der ikke lagde op til en differentiering. Social hjælp DDR havde et omfattende social- og sundhedssystem med billige eller gratis ydelser til befolkningen. Staten påtog sig ansvaret for at hjælpe befolkningen, hvis de var syge, i bolignød eller havde andre 49 Neather 1995 s Neather 1995, s Fulbrook 2000, s Fulbrook

28 problemer. De sociale ydelser var beskedne, men der var dog hjælp at få fra statens side. Det var mangel på midler, der var socialsystemet i DDRs primære problem, hvilket betød at kvaliteten på boliger og hospitaler ikke var den højeste kvalitet. På trods kvaliteten af hjælpen var befolkningen vant til at være garanteret hjælp, når denne behøvedes. 53 I forbindelse med sammenlægningen blev DDRs sociale sikkerhedssystem erstattet af et system af private betalings- og forsikringssystemer. 54 Ændringerne af de sociale forhold efter sammenlægningen betød for de tidligere DDR-borgere, at det sociale sikkerhedsnet, de kendte fra DDR, forsvandt og de skulle herefter omstille sig til et system, hvor de skulle tage ansvar for økonomiske udgifter i forbindelse med for eksempel sygdom og arbejdsløshed. Kultur Staten i DDR ønskede at udbrede kulturen til alle blandt andet med det formål at opdrage folk til at blive socialistiske borgere. Kulturen blev i DDR ikke anset som et frirum men et samfundsmæssigt anliggende, som i høj grad var en del af den politik, der blev ført. Inden for kulturen var den socialistiske realisme normen og dette satte krav til kunstnerne. Det var velanset at arbejde med temaer, der indebar optimisme omkring socialismens fremtid I det socialistiske samfund var kulturbegrebet meget bredt og komplekst. Det bestod af alt det, staten opfattede som berigende for DDR-borgernes liv, såsom 53 Winkler 1994, s Lammers 1992, s

29 det materielle, åndelige, kundskaber, bolig og livsbetingelser. 55 Forbuddet mod fornyelser og eksperimenter betød blandt andet en ensidig udlægning af, hvad kunst var. Ældre, mere kendte kunstnere som blandt andet Bertolt Brecht kunne få lov at kommentere og eksperimentere mere, men i DDR blev intet publiceret uden en godkendelse fra SED. I det samlede Tyskland spillede staten en mindre rolle i forhold til kulturen, da støtte til kultur kom til at høre ind under delstaterne, således at det var op til den enkelte delstat, hvorvidt og hvor meget de ville støtte kulturen. 56 Medier I DDR blev medierne af SED set som en måde at kontrollere og styre befolkningen på. Med tilladelser og forbud sikrede SED sig, at befolkningen kun fik de informationer som de tillod. Under DDR eksisterede der 39 nyhedsaviser to Tv-kanaler samt fire radiokanaler. SED styrede medierne ved blandt andet, at DDR-centralkomiteen skulle orienteres ved et ugentligt møde med chefredaktørerne. Ved møderne blev der gennemgået sproglige og indholdsmæssige rettelser med henblik på at frasortere og redigere det, som SED ikke mente var gavnende for befolkningen og staten. 57 Gavnende i den forstand, at nyhederne skulle opretholde en optimisme og en ikke-kritisk holdning overfor staten og socialismen blandt befolkningen. Dog var det ikke 55 Finsen 2001, s Lammers 1992, s Se bilag 3 29

30 muligt for staten, at kontrollere alt, idet vesttyske Tv-programmer kunne modtages i størstedelen af DDR. 58 Honeckers tilbagetræden i oktober 1989 og Berlin-murens fald en måned efter svækkede SEDs styring af medierne. I Tv-nyhederne begyndte producenterne og værterne at indtage en kritisk position. Pressen i DDR begyndte også, især efter åbningen af grænserne, at udøve kritisk journalistik og mange borgeroppositionsbevægelser begyndte at udgive tidsskrifter. Disse overlevede dog ikke. De eneste der klarede sig på det nye marked var oprindelige aviser fra DDR. De havde fået vesttyske ejere og en vesttysk journalistisk linje, hvilket betød en linje der ikke var styret af en ideologi eller et parti. Det vil sige at der nu var en langt højere grad af pressefrihed i DDR. Ansvaret for radio og fjernsyn blev i forbindelse med sammenlægningen overgivet til delstaterne og derved tilpasset det vesttyske system Opsamling Sammenlægningen var en omfattende proces, der især indebar store ændringer for de forhenværende DDR-borgere. Overordnet set medførte disse ændringer, at de tidligere DDR-borgere skulle omstille sig fra et statsstyret samfund til et demokratisk samfund. Det nye demokratiske samfund betød, at de forhenværende DDR-borgere fik mere frihed end tidligere politisk, kulturelt og i forhold til områder som uddannelse og arbejde. Med den nye frihed fulgte der 58 Parkes 1997, s. 7 30

31 konsekvenser for de tidligere DDR-borgere, idet den nye samfundsform stillede krav om, at den enkelte borger påtog sig ansvaret for egen tilværelse. Ansvar i den forstand at borgerne var forpligtet til selv at sørge for at skaffe arbejde og spare op til udgifter i forbindelse med for eksempel sygdom. Arbejdssituationen i det samlede Tyskland var således, at der var mangel på arbejde, hvilket førte til høj arbejdsløshed. En arbejdsløshed, der især ramte de tidligere DDR-borgere, blandt andet fordi de ikke var vant til at konkurrere om arbejde. Ligeledes var uddannelsessystemet i det nye Tyskland præget af konkurrence, hvor den enkeltes evne afgjorde, hvilken form for uddannelse man kunne få. Den nye samfundsstruktur, som de tidligere DDR-borgere skulle omstille sig til, var altså på mange områder markant anderledes end den samfundsstruktur de havde været vant til i DDR. Dette betød, at de skulle lære at agere og navigere som borgere i det nye samlede Tyskland. Hvad indebærer det at skulle navigere i det nye Tyskland Skabe en hverdag i et samfund som var nyt for dem. De skulle lære hvordan man skulle opbygge/lave en hverdag ud fra andre præmisser. 7. Historieformidling Efter SED havde givet tilladelse til åbningen af Berlin-muren og dennes efterfølgende fjernelse i 1989, samt efter DDR og Vesttysklands sammenlægning i 1990, blev en stor del af de fysiske tegn på Tysklands historie fjernet. En måde hvorpå dette blev gjort var blandt andet ved at det samlede Tysklands regering gennemførte store 31

32 byplanlægningsmæssige ændringer i Berlin. 59 De store grænseområder, der under de 40 års adskillelse havde været ingenmandsland, blev bebygget. Som et eksempel herpå kan Potsdamer Platz nævnes, hvor nye, store højhuse blev bygget. 60 På denne måde blev en del af sporene fra fortiden fjernet. Den nye regerings fjernelse af fortiden kan ses ikke kun som en fysisk proces, men også som en proces, der indebærer, at de tidligere DDR-borgeres fortid blev sat i baggrunden til fordel for et samlet Tyskland. Staten DDR var nu ikke længere blot ophørt med at eksistere, også mange de fysiske tegn på at DDR havde eksisteret var efterhånden blevet fjernet. I de seneste år har der været en udvikling i måden, hvorpå Tyskland behandler sin fortid og dermed også en udvikling i formidlingen af DDRs historie. Denne formidling sker for eksempel gennem museer. Kræfterne bag disse initiativer er både private og statslige. Denne udvikling i formidlingen kommer blandt andet til udtryk i Berlin, hvor nye DDR-museum, Berlin Wall Route, Jüdisches Museum Berlin og Denkmal für die ermordeten Juden Europas 61 - Mindesmærke for de myrdede jøder i Europa, alle er eksempler på hvordan dele af Tysklands historie er blevet gjort mere tilgængelig. De to sidstnævnte nævner vi for at påpege, at Tysklands øgede fokus på historien ikke kun omhandler tiden omkring det delte Tyskland, men også omfatter andre epoker af landets historie. Vi ønsker dog ikke at komme 59 Lammers 1992, s Egne observationer i Berlin

33 nærmere ind på disse museer, da de ikke er relevante for vores problemstilling Fokus på Berlin-muren De dele af DDRs historie, der har været størst fokus på har været Berlin-muren og de mere negative dele af DDR-tiden såsom flugt og Stasis overvågning af befolkningen. Et af de nyere tiltag har derimod fokus på livet og hverdagen i DDR. De dele af historien der er blevet formidlet, kan have haft indflydelse på de tidligere DDR-borgere i det samlede Tyskland. Vi vil gennem de fire besøgte steder: Museum Haus am Checkpoint Charlie, Märkisches Museum, Berlin Wall Route og DDR-museum, diskutere hvordan det delte Tyskland og DDRs historie er blevet og bliver formidlet. Med dette vil vi diskutere Tysklands historieformidling og dennes betydning for forhenværende DDRborgere. Museum Haus am Checkpoint Charlie Haus am Checkpoint Charlie(CPC) var indtil 2006 et af de få museer i Berlin, der beskæftigede sig med DDRs historie. CPC behandler de aspekter af livet i DDR, der vedrørte flugtforsøg, flugt fra DDR til Vesttyskland. Museet giver et indtryk af DDR, som en stat befolkningen frygtede og ønskede at flygte fra. Gennem CPCs hjemmeside gøres det klart, at besøgende kan forvente sig information og historier om flugter fra 33

34 DDR til Vesttyskland, og ikke at de formidler alle aspekter af livet i DDR. 62 Museet præsenterer sig som en et murmuseum, der hovedsageligt beskæftiger sig med flugt og flugtforsøg. Da CPC er et museum, der beskæftiger sig med dette, får man som besøgende begrænset information om andre aspekter af livet i DDR. På museet er beskrevet en historie, der fortæller mere end blot flugt over muren. Historien tager udgangspunkt i en kvindes fængselsophold i DDR efter et mislykket flugtforsøg, og der er til historien knyttet en tekst, hvor man kan læse om vilkårene i kvindefængsler i DDR. Historien om kvinden fra DDR er en af de eneste, som giver et indblik i nogle forhold i DDR. CPC profilerer sig ikke på at beskrive forhold i DDR, men denne historie er med til at give et udpræget negativt billede af den DDR. CPC rummer mange genstande, som DDR-borgere brugte til at flygte fra staten med, blandt andet kufferter, svævefly, falske pas, både og luftballoner. Disse genstande, der bliver sat i relation til flugthistorierne, styrker billedet og indtrykket af DDR, som et sted en del af befolkningen ønskede at flygte fra. Den kunst der bliver udstillet på museet associerer til frygt og fortvivlelse. Kunsten bliver ikke ledsaget af nogen forklarende tekst, og derfor er det op til beskueren at tolke hvad der menes med kunsten. Selve kunsten omhandler ikke direkte flugten fra DDR til Vesttyskland, men nærmere en generel frygt. Yderligere udstiller museet mange tegninger, med børn som afsendere, der ligeledes omhandler frygt, dog uden direkte at afbilde Berlin-muren eller flugt. 62 http//:www.mauermuseum.de 34

35 På tegningerne fremgår det ikke, om det er børn fra DDR eller Vesttyskland, der er afsendere, de beretter blot om nogle børns tanker og deres bevidsthed omkring delingen. De billeder, fotografier og autentiske flugtredskaber, som museet har valgt at udstille, viser én vinkel på det delte Tyskland og dermed også på DDR. På denne måde lægges et bestemt fokus på de tidligere DDR-borgeres historie. Et fokus, som netop fremhæver de negative sider af staten, samt disse borgeres trang til at undslippe DDR. DDRborgerne bliver kun udstillet som personer der ønsker sig væk fra det socialistiske styre i DDR. Selvom CPC ikke er forpligtet til at fremhæve flere aspekter af livet i DDR eller andre vinklinger, betyder et museumsbesøg på CPC dog, at den besøgende får en meget ensidig udlægning af de tidligere DDR-borgeres historie. Märkisches Museum Märkisches Museum profilerer sig på at beskæftige sig med hele Berlins historie fra middelalderen til en genforenet by. 63 Den del af museet, der har temaet a divided city inddrager tre malerier samt syv fotografier af Berlin i perioden, hvor landet var delt. Den eneste tekst i denne del af museet handler om fotografens liv og ikke som forventet om opdelingen af Tyskland og Berlin. Desuden er der uden for museet udstillet dele af Berlin-muren og en lydinstallation med lydklip fra blandt andet politiske taler. Museet behandler Berlins deling ved et fokus på Berlin-muren og ikke på de to bydele separat. Med temaet om en delt by, kunne man også have inddraget aspekter af livet i de to bydele

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer. ITinddragelse. Evaluering. 9/10 klasse.

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer. ITinddragelse. Evaluering. 9/10 klasse. Hold:27 Tysk Lærer:Jonas Callesen Undervisningsmål Læringsmål 9/10 klasse Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer ITinddragelse Evaluering Uge 31-36 -At blive bevidste om ligheder mellem tysk og andre

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

BERLIN WIR VOLK. Tur - retur SIND DAS

BERLIN WIR VOLK. Tur - retur SIND DAS BERLIN Tur - retur WIR SIND DAS VOLK t i e h i e Fr 1 Storbyferie i BERLIN Tysklands hovedstad er bestemt et besøg værd, hvis man er til storbyferie. Byen byder på masser af seværdigheder og attraktioner,

Læs mere

BERLINMUREN. I ord og billeder. af: Stefan Wandel - nov. 2005

BERLINMUREN. I ord og billeder. af: Stefan Wandel - nov. 2005 DDR BERLINMUREN I ord og billeder 1961-1989Udarbejdet af: Stefan Wandel - nov. 2005 Begivenheder der førte til oprettelsen af Berlinmuren Kilde: (oversat fra tysk) www.nachkriegsmuseen.de/chronik49.html

Læs mere

Berlinmuren. Gå til: navigation, søg. Berlinmuren ved Bethaniendamm i 1986. Kort over det delte Berlin med muren. Muren

Berlinmuren. Gå til: navigation, søg. Berlinmuren ved Bethaniendamm i 1986. Kort over det delte Berlin med muren. Muren Berlinmuren Fra Wikipedia, den frie encyklopædi http://da.wikipedia.org/wiki/berlinmuren Gå til: navigation, søg Berlinmuren ved Bethaniendamm i 1986 Kort over det delte Berlin med muren Muren Berlinmuren

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Kære medlem af Østerskov Efterskoles skolekreds

Kære medlem af Østerskov Efterskoles skolekreds Kære medlem af Østerskov Efterskoles skolekreds Østerskov Efterskole er allerede godt i gang med skoleåret 15-16. Sommerferien blev brugt til udvidelse af enkelte lokaler. Der blev afholdt Østercon og

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Holly-Jane Rahlens: Muren er faldet. Og jeg sidder fast, oversat fra engelsk af Arko Højholt og Mads Heinesen, Høst og Søn, 2010

Holly-Jane Rahlens: Muren er faldet. Og jeg sidder fast, oversat fra engelsk af Arko Højholt og Mads Heinesen, Høst og Søn, 2010 Holly-Jane Rahlens: Muren er faldet. Og jeg sidder fast, oversat fra engelsk af Arko Højholt og Mads Heinesen, Høst og Søn, 2010 Forelsket i Berlin glæd jer til Berlin 1989 set gennem Molly oh Micks øjne

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Kære læser! Design/ layout/ tekst/ foto. Helle Nicolaysen

Kære læser! Design/ layout/ tekst/ foto. Helle Nicolaysen Kære læser! Folderen er lavet på baggrund af studieturen til Berlin i 2012, hvor vi, 11 mediegrafikerstuderende og lærere fra HANSENBERG, tilbragte fem inspirationsdage i Berlin. Her fik vi både udforsket,

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University

Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University Mit udvekslingsophold ved Tsukuba University Shohei og Ryo fra min tennisklub og jeg Gennem en udvekslingsaftale mellem min egen uddannelsesinstitution, Det Informationsvidenskabelige Akademi, og Graduate

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder:

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder: Koncernøkonomi Indkøb POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 192 Dato: 23. oktober 2012 Stillet af: Susanne Langer (Ø) Besvarelse udsendt den: 1. november 2012 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Det Røde Hav og de fire fokusøer Lærervejledning

Det Røde Hav og de fire fokusøer Lærervejledning Det Røde Hav og de fire fokusøer Lærervejledning Asymmetrisk tænkning - det vi plejer at gøre Assymmetrisk tænkning er den tænkning, som oftest bruges, når en gruppe af personer skal blive enige om noget.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

DIO (Det internationale område del 2)

DIO (Det internationale område del 2) Bilag til: HH DIO (Det internationale område del 2) Eksamen nr. 2 Se video: Intro Forbered opgaven Se video: Eksamen 2 Diskuter elevens præstation og giv en karakter Se video: Votering Konkluder hvad der

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer.

FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. FOREDRAG - VORES EUROPA Om den europæiske ungdomsgeneration og vores fælles udfordringer. Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf

Læs mere

BERLIN 2015. Mandag d. 13 - torsdag d. 16 april. Afgang fra Tieren kl. 07:45. Husk at tage en STOR madpakke med. Gyldigt pas (SKAL være i håndbagagen)

BERLIN 2015. Mandag d. 13 - torsdag d. 16 april. Afgang fra Tieren kl. 07:45. Husk at tage en STOR madpakke med. Gyldigt pas (SKAL være i håndbagagen) BERLIN 2015 Skive Kommune Mandag d. 13 - torsdag d. 16 april Afgang fra Tieren kl. 07:45 Husk at tage en STOR madpakke med Huskeliste til rejsen: Gyldigt pas (SKAL være i håndbagagen) Medicin inkl. medicinpas

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010 Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark Agenda 1. Situationen i dansk turisme 2. Hvad er forklaringerne? 3. Hvad kan vi gøre og skal vi gøre noget? Hvordan går det med dansk turisme? Turisterhvervet

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Linjefag på Hillerødsholmskolen

Linjefag på Hillerødsholmskolen Linjefag på Hillerødsholmskolen Et godt sted at lære - et godt sted at være Linjefagsinformation Skoleåret 2015/2016 Velkommen tilvalg af linjefag Siden skoleåret 2011/2012 har Hillerødsholmskolen haft

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

FANT Årsberetning 2012

FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 FANT Årsberetning 2012 Fremlagt og godkendt på generalforsamlingen mandag den 26. august 2013. Erik Rasmussen Louise Dalsgaard Ingo Jensen Maya Christensen Mikkel Thygesen Simon

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Krise som brændende platform

Krise som brændende platform Krise som brændende platform Med udgangspunkt i en innovations og ledelses undersøgelse: Konklusion på undersøgelse blandt danske virksomheder Innovation som vækst motor Ledelses stilens indflydelse på

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter NR. 6 SEPTEMBER 2011 Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter Under sommerens uro på de finansielle markeder søgte investorerne mod sikre aktiver. Obligationer klarede

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere