Lazaretterne Nybøl og Stenderup

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lazaretterne Nybøl og Stenderup"

Transkript

1 Lazaretterne A5 07/11/08 13:35 Side 1 Lazaretterne Nybøl og Stenderup 1864 Generalmajor von Raven Da johanniterne i Nybøl kæmpede for general Ravens liv og havde besøg af kong Wilhelm I. En beretning om, hvordan det internationale Røde Kors rejste sig af johanniternes blodige senge. Af ARNE JESSEN

2 Lazaretterne A5 07/11/08 13:35 Side 3 Hvor kom johanniterne fra? Efter det blodige indtog i Jerusalem år 1099 i forbindelse med det første korstog opstod Den Hellige Orden Sct. Johannes af Jerusalem. Disse riddere i denne orden blev kaldt Johanniter, Hospitaliter og senere Rohdesier samt Malteser. Det sidste pga. store bosættelser af riddere på Rohdos og Malta. Ordenen bredte sig op igennem tiderne og var til stede i mange lande. Vi skal koncentrere os om ordenen i Preussen, da det er herfra, der bliver oprettet et Johanniter-hospital i Nybøl under krigen i Efter opløsningen af Ballei Brandenburgs Johanniterorden i 1812 stiftede Kong Friedrich Wilhelm III en ny orden under navnet Kongelig preussisk Sct. Johanniterorden. Den helt store protektor var kongen af Preussen. Selv om man var født adelig, var det ingen garanti for optagelse i ordenen. Alligevel kendes ingen riddere der ikke var adelig. Den 14. marts 1843 fik en genopstået orden, Ballei Brandenburg, nye statutter. Ordenen består nu af én herremester, kommendatorer, retsriddere og æresriddere. Kommendatorer var provinspræsidenter og havde opsyn med ordenshospitalerne. Disse mennesker udgjorde Ordenskapitlet, der holdt møde med Herremesteren på Johannes Døberens fødselsdag. Alle retsridderne kom fra den tyske adel med evangelisk tro og i reglen fire år som æresridder bag sig. Endvidere skulle de være fyldt 30 år. Ordenen oprettede og drev sygehuse og anstalter. Hver æresridder indbetalte 1000 mark medlemsgebyr og et årligt kontingent på 60 mark. 1852/53 ændrede Friedrich Wilhelm IV ordenen til Johanniterordenen, og prins Carl af Preussen blev herremester. Ordenens genopståen blev fejret i Palais Prins Carl på Wilhelmsplatz i Berlin. I år 1863 var Prinz Carl med til at stifte Det Internationale Røde Kors. Prins Carl var far til prins Friedrich Carl, den preussiske øverstkommanderende, der under hele krigen var at finde på Gråsten Slot. Som ansvarlig for indretning af en organisation af frivillige, der skulle tilse og forsyne sårede i krig, bestemte prins Carl, at der skulle dannes en Forening til Helbredelse af Sårede og Syge Krigsdeltagere. Denne forening var den umiddelbare forløber for det tyske Røde Kors. Ved sin død testamenterede prins Carl én million guldmark til Johanniterordenen. Af renterne kunne ordenen drive et alderdomshjem for arbejdere. Der blev støbt en tavle, til ære for prins Carl, der forestillede Sct. Peter og Paul. 3

3 Lazaretterne A5 07/11/08 13:35 Side 4 Her er en oversigt over herremestre efter den sidste ændring i 1852: Prinz Friedrich Carl Alexander von Preußen, Prinz Albrecht von Preußen, Prinz Eitel Friedrich von Preußen, Oskar Prinz von Preußen, Wilhelm Karl Prinz von Preußen, Oskar Prinz von Preußen, seit I 1859 så den unge schweizer og bankier Henry Dunant en slagmark i Solferino med døende og sårede og begyndte med frivillige kvinder i området at forsøge en organiseret hjælp til de trængende. Disse erfaringer fik ham til at arbejde for, at det, han oplevede dengang, ikke skulle gentage sig, og han tog derfor initiativ til en international konference, hvor fjorten lande deltog, i sin hjemby, Genève. I 1864 blev den første Genève-konvention vedtaget, og samtidig blev der dannet en forening for at organisere frivillige hjælpearbejdere: Røde Kors. Danmark fik en Røde Kors-forening i Internationalt Røde Kors har i dag to hovedorganisationer: Den internationale Røde Kors Komité (ICRC) er den uafhængige, schweiziske organisation, som Henry Dunant var med til at grundlægge i Den arbejder i krigs- og konfliktområder, især med uddeling af nødhjælp, besøg hos krigsfanger, eftersøgning af forsvundne samt lægehjælp til syge og sårede. Samtidig gør den en ihærdig indsats for at få de stridende parter til at respektere de internationale regler - Genèvekonventionerne - som gælder for krige og andre væbnede konflikter. Efter 1. verdenskrig sluttede en håndfuld Røde Kors-selskaber sig sammen i det, der i dag hedder Det Internationale Forbund af Røde Kors og Røde Halvmåne-selskaber. Formålet var at udveksle erfaringer og at samarbejde også i fredstid. Efter krigen hærgede epidemier i store dele af Europa, og det var oplagt, at Røde Kors lægelige ekspertise kunne gøre gavn her. Samtidig kunne Røde Kors hjælpe ofre ved f.eks. jordskælv og andre naturkatastrofer. Johanniterne og krigen i 1864 Den 20. januar 1864, da de preussiske tropper var på march mod Danmark, besluttede johanniternes ordenskapitel at stille alle ordenens midler til rådighed 4

4 Lazaretterne A5 07/11/08 13:35 Side 5 for oprettelse af lazaretter og at overdrage ledelsen af den frivillige militære sygepleje til ordenens kansler, greve Eberhard zu Stolberg-Werningerode. Kansleren tog straks kontakt til sin søster, forstanderinden for diakonissernes moderhus Bethania i Berlin, og til forstanderen for diakonanstalten Raues Haus i Hamburg. 20 diakonisser og 15 diakoner tog straks af sted til fronten, hvor johanniterne oprettede deres første lazaret i Altona. Senere kom flere til. I alt disponerede johanniterne over 218 sengepladser. Sideløbende - den 4. februar udsendte malteserridderne ved justitsridder August Freiherr von Haxthausen et opråb til sine ordensbrødre, hvori han bad om penge og andre gaver til maltesernes hjælpearbejde under krigen. Han foranledigede samtidig at sende de første 14 ordenssøstre direkte til fronten. Samtidig med malteserne appellerede Preussens dronning Auguste til ordenssøstrene. Dronningen anså krigen som en befrielseskrig. De tyske stormagter ville befri Slesvig-Holsten fra det danske åg. Westphalens, Rhinlandets og Steirmarks sønner kastede sig med heltemod ud i denne opgave - og hvad var så mere naturligt end, at hospitalssøstrene plejede deres sår. Få dage senere, nemlig den 16. februar 1864, opfordredes de nyetablerede maltesere til at delegere tre ordensriddere til at varetage ridderordenens kontakt med militæret, med henblik på sanitetstjeneste og at bevillige de dertil nødvendige midler. Malteserne bekostede ordenssøstrenes, præsternes og ordensriddernes rejser, forplejning og fornødenheder og oprettede 14 lazaretter, deriblandt ét i Flensborg. Dette lazaret overlevede krigen, og blev på borgernes anmodning spiren til det nuværende Malteserkrankenhaus St. Franziskus-hospital med aktuelt 350 senge og stadig i malteserordenens regi. Foruden utalte maltesere og især johannitere direkte i krigszonerne deltog der i sanitetstjenesten 118 ordenssøstre/diakonisser og 40 diakoner/ ordensbrødre. Disse repræsenterede både den evangeliske og den katolske kirke. På slagmarken arbejdede de side om side i broderskabets - og i forbilledlig økumenisk ånd - ligesom enhver såret blev plejet kompetent, uanset nationalitet og konfession. Dette var første gang, diakonisser deltog i den militære sanitetstjeneste. Disse diakonisser udsendtes fra datidens fremmeste hospitaler og var absolut ikke opvartersker, stuekoner eller vågekoner! At de var kapable og kyndige, bevidnes af dr. Louis Appia, delegeret fra Genevekonferensen og medstifter af Røde Kors i 1863, til at overvåge sanitetstjenesten på den østrisk/preussiske side, og af den hollandske kaptajn van der Velde, delegeret til at overvåge nord for fronten. I begge rapporter roses den kvindelige sanitetstjeneste. 5

5 Lazaretterne A5 07/11/08 13:35 Side 6 Johanniterne ved fronten For johanniterne begyndte fronten i Altona, da denne by jo lå på holstensk område. Her oprettede man det første johanniter-hospital. I et lejet hus indrettede man et lazaret med 55 senge til pleje af syge og sårede uden at skelne mellem rang og konfession. Huset lå i nærheden af banegården og havde en sund beliggenhed. Fronten mod syd havde 9 vinduer med fri udsigt over Elben og kystområdet. Huset indeholdt 19 værelser og i disse var henholdsvis 4, 6, 8 og 10 senge samt nødvendige små værelser. I Flensborg lå det ene hospital, Bellevue, et næsten nyt kaffehus, højt over staden og tillod en fantastisk udsigt over byen. Kaffehuset indeholdt en stor sal til 12 senge, en mindre til 6 senge, en entré til 7 senge samt 3 små kamre til hver 3 senge. I alt ca. 32 senge. Det andet hospital var en smuk villa, der engang havde tilhørt en dansk embedsmand. Stedet hed Königsgarten og lå højt på en bakke, var beskyttet på tre sider, og med den herligste udsigt til bugt og bøgeskov, der blev gennemskåret af vejen til Gråsten. Huset havde en meget smuk have. Der var i huset 7 værelser med 3, 5, 5, 2, 4, 4 og 4 senge, i alt 27 senge. Tagetagen havde værelser til læger, sygeplejere m.m. Der var endog badeværelse. I de første dage af juli blev der rejst et sygetelt til 18 patienter. I Nybøl blev den lokale skole indrettet til lazaret. Den store skolestue med stengulv dækket af måtter indeholdt 9 senge, i nødstilfælde 12. Ved siden af var der et lille værelse til læger. I lærerens dagligstue boede ridderne. I lærerens anden stue var plads til 3 senge. Nybøl lazaret kunne derfor huse omkring 15 sårede. På stormdagen var her imidlertid 25 patienter, og det gik ud over læger, riddere og andre, der måtte flytte, indtil evakuering eller døden havde fundet sted. Ventilationen klaredes gennem et hul i taget. Lazaret i Flensborg. Der er formodentlig tale om Sankt Franciskussøstre på arbejde i Maltesernes lazaret (Illustreret Tidende nr. 252, 24. juli 1864) 6

6 Lazaretterne A5 07/11/08 13:35 Side 7 I forgrunden Nybøl Skole under krigen Til venstre står klokketårnet, der mangler sin beklædning, som blev anvendt til opvarmning i den kolde tid. I midten degn Bundesens hus Filialen i Stenderup indeholdt 2 værelser i et bondehus, der kunne tage i alt 6 senge. Læger og andet personel boede i det nærliggende fattighus. Der var flere lazaretter på Sundeved i nærheden af kampområdet. Særlig berømt var naturligvis Johanniter-lazarettet i Nybøl, da det var her, kong Wilhelm aflagde et besøg for at se til sin general von Raven. Lazarettet havde et godt ry i lokalbefolkningen, da lægerne ydede disse hjælp i nødsituationer. Johanniternes ottetakkede hvide kors på sort bund og deres flag med samme symbol, kunne ses på skolen og det kørende materiel. Lazaretterne i Nybøl og Stenderup var i funktion helt frem til 1. juli Fra Nybøl kunne ridderne og deres hjælpere nå kampområdet på under en halv time. Nybøl kirkebog fortæller krigens rædselsfulde, lidelsesfulde historie. Stenderup Skole. Den énklassede skole blev bygget i 1836 og var i funktion indtil I bygningen er indmuret en mindeplade over faldne fra krigen i Skolen var et anneks til Johanniterlazarettet i Nybøl 7

7 Lazaretterne A5 07/11/08 13:35 Side 8 Fra 14. marts til 1. juli finder man oplysninger om 52 faldne - såvel danske som preussiske - der blev begravet på Nybøl kirkegård. På det gamle rettersted øst for kirken blev der begravet 21 danske og 64 preussiske faldne i forbindelse med stormen den 18. april Før krigen herskede degn Hans Bundesen i Nybøl skole, og kirken blev bestyret af pastor Georg Christensen, der i øvrigt opnåede det sjældne at få 60 års tjenestejubilæum. Degn Bundesen måtte forlade embedet 1867, da han ikke ville sværge troskabsed til den tyske konge. Pastor Christensen var af tysk sindelag og beholdt sit embede ved krigens afslutning. Ordenen på pastorens bryst var den preussiske Røde-Ørns-Orden, overrakt til hans 50 års tjenestejubilæum af generalsuperintendant Godt personligt, som Allerhöchste Auszeichnung. Ti år senere kunne pastoren pryde sig med en udmærkelse, der var højere end den allerhøjeste. Georg Christensen rejste som imeritus først til Broager. Den gamle mand, der havde været gift tre gange, har dog ikke kunnet klare sig selv, hvorfor han tog ophold hos en datter, som var gift med pastor Thomas Peter Christiansen i Åstrup ved Haderslev. Her døde pastoren i Efterfølgende skal vi se på, hvordan johanniterne klarer det praktiske omkring indsamling og behandling af syge og sårede. Da opgaven gik ud på at hjælpe officerer, var udstyret bedre og mere bekvemt end det normale sanitetsudstyr, der fandtes ved fronten. Udover at opsamle officerer på slagmarken, blev vognene brugt til transport fra Nybøl lazaret til behandlingsstederne i Flensborg. Nybøl lazaret blev anvendt til førstehjælp og stabilisering af officererne, der efterfølgende skulle videre i behandlingssystemet. Ofte blev transporten klaret via båd fra Nybøl Nor til Flensborgs noget større hospitaler. Johanniterne havde 29 stk. af disse vogne til transport af sårede. Vognene var moderne og udstyret med affjedring og tilstrækkeligt mandskab. Vognene var indrettet til to hårdtsårede, der kunne anbringes på spe- 8

8 Lazaretterne A5 07/11/08 13:35 Side 9 cielle bårer, to ved siden af hinanden, der kunne skubbes forsigtigt ind på bunden i vognen bagfra. Disse vogne var kun beregnet for officerer, og dette blev nøje overholdt. De hestetrukne vogne var forsynet med to bårer, der alt efter behov kunne forsynes med hjul eller benyttes uden. På de lette vogne blev de tyske og danske soldater overført til den tunge vogn, hvormed videretransporten til feltlazarettet i Nybøl eller Stenderup foregik. De menige blev læsset af i Stenderup, og officererne kom med helt til Nybøl. Båren blev ofte brugt til forundersøgelse af patienten; der kunne her træffes beslutning om afleveringen. Skulle patienten måske afleveres til amputation eller kunne man måske reparere benet på mindelig vis? Værktøjskasse til amputation af over- og underekstremiteter 9

9 Lazaretterne A5 07/11/08 13:35 Side 10 I forbindelse med forberedelsen til stormen på den danske Dybbølstilling og anlægget af de preussiske stormparalleller i begyndelsen af april 1864 opførte Den preussiske Johanniterorden en barakbygning, hvor også amputationer kunne foretages. Bygningen var bygget ind i 2. stormparallele. Der var travlhed i barakken på stormdagen den 18. april Amputationen var smertefuld, da man kun havde brændevin til bedøvelse. I enkelte komplicerede tilfælde benyttede man sig af kloroform.selve operationen varede normalt ca. 5 minutter og var for den almindelige læge en rutinehandling. Da kvæstelsen ofte var sket flere timer i forvejen, var infektionen begyndt, og faren for betændelse var stor. Ofte døde patienten ca dage efter pga. af infektionssygdom, f.eks. lungebetændelse o.l. Penicillin blev først opdaget i 1928 af skotten Alexander Flemming. Generalmajorens kvæstelse og behandling Nu vil vi se på, hvordan johanniter-lazarettet klarede det rent praktiske omkring indsamling og behandling af et par preussiske officerer. Her venter personalet på Nybøl skole på patienter. Der var lavet en såkaldt kolonnevej langs nordsiden af kirken, der i øvrigt brugtes som ammunitionsbunker for artilleriet i Adsbøl. Patienten, man venter på, er ingen ringere end generalmajor Eduard von Raven. Klokken er i øjeblikket omkring 17, og man har ventet længe! Han var søn af Wilhelm Otto von Raven, kommandør for 7. Ulanenregiment, ridder af Kreutz Pour le Mérite og Jernkorset. 10

10 Lazaretterne A5 07/11/08 13:35 Side 11 Født 1807 i Neuhaus ved Paderborn Junker i 2. Infanteriregiment Portepeefänrich Sekondleutnant Algemeine Kriegsschule modtager han Roter Adlerorden IV Adjudant for Prinz Albrecht von Preussen, stiger i graderne og er skiftevis adjudant og fører Generalmajor og fører for 10. infanteribrigade Erobringen af Femern Storm på Dybbøl Skanser Den 27. april død på Nybøl Lazaret. Gift 1846 med Ida Marie Krause. De havde 3 børn: 1847 Wilhelm Karl Eduard, faldet i krig i 1870 som sekondleutnant i 1. Garderegiment zu Fuss Karl Albert faldet som sekondleutnant i Én pige, der døde i Far, mor og børn ligger på Berlin Invalidenkirchhof. General von Raven fik i 1847 følgende skudsmål: Ein sehr zu empfehlender Offizier, durch Diensttüchtigkeit wie durch seine ganze Persönlichkeit vorteilhaft bemerkbar. Raven blev brugt til befrielse af Femern (dansk i 1864), inden han først i marts kom til Holsten. Efter han havde fået tildelt 1. Posen Infanteri Regiment sammen med sit eget Leib-Grenadier Regiment, fik han ordre til at stille i Sdr. Hostrup ved Aabenraa den 22. marts. Moltke ville have ham til Dybbøl som deltager i belejring og storm. Raven rykkede først til Rinkenæs og indgik så i Mansteins division som fast afløser på forpost for Roeders Brigade. Skiftevis med hovedkvarter i Avnbøl og Nybøl. Dagen efter ankomsten blev brigaden indsat som afløser på forpost øst for Bøffelkobbel i stedet for en træt Brigade Roeder, der havde været der én uge! Den berlinske presse skrev: Der er lige indgået efterretning om en forpostkamp ved Dybbøl den 28. marts. Om morgenen samme dag havde Brigade Raven trængt de danske forposter tilbage til skridt fra skanserne og er derpå straks gået i gang med at grave løbegrave. Da de næsten var færdige, 11

11 Lazaretterne A5 07/11/08 13:35 Side 12 åbnede samtlige danske skanser en hæftig granatild med kardæskladninger, godt hjulpet af panserskibet Rolf Krake. Fra de fjendtlige stillinger brød sværme af soldater ud og kæmpede frem og tilbage med kolber og bajonet. Til tider kæmpede Brigade Raven helt hen til skansevoldene, og det lykkedes bravourøst at tvinge fjenden tilbage i skanserne. Til slut kunne brigaden holde de nyvundne områder. Udgangen af kampen blev at brigaden havde flere døde og sårede, men også kunne tage over 50 fjender til fange. Kampen var ærefuld for de preussiske tropper, der trods hæftige angreb og morderisk ild kunne holde deres fremskudte stilling og samtidig færdiggøre belejringsarbejdet. I forbindelse med stormen blev 6 kompagnier fra Leib- Grenadierregiment sat ind til storm på skanse 6. General von Raven, sammen med resten af brigaden, blev afset til at storme skanse 7 og 8. Disse to skanser var ikke med i 1. angrebsbølge. Omkring kl. 12 ankom generalen til Stensgård på vejen til Aabenraa, og kl blev han hårdt såret i foden og underbenet. En granat fra Als slog ned under en ordreafgivelse bag gården, hvilket dog ikke fik generalen til at holde inde med sine anvisninger. Til sin oppasser sagde han: En general må også kunne bløde for sin konge. Det sidste hans soldater hørte var: Endelig falder en preussisk general! Bare på dem, børn! Und mig den glæde at se jer slå igennem. Under transporten råbte han: Det er tid til, at en preussisk general dør for sin konge. Da transporten var meget vanskelig kom den sårede først til lazarettet i Nybøl kl (4 1 /2 times transporttid!) Af lægejournalen fremgår: Patienten befandt sig i en tilstand af livlig såvel fysik som psykisk ophidset tilstand. Ansigtet var blussende, øjnene glinsende, pulsen kraftig og hård (108), læberne tørre og brændende, sproget i ophidset tonefald. Efter tilsyn af den provisoriske forbinding afsløredes ved det højre ankelled et bredt, halvmåneformet med konveksiteten opadrettet, ca. en halv tomme bredt gabende hudsår, som strakte sig fra kanten af akillessenen tværs over skin- 12 Generalmajor von Raven

12 Lazaretterne A5 07/11/08 13:35 Side 13 nebenets indre ankelledskno til forreste del af ankelleddet. Kanterne af såret var underløbet af blod, hvidlig af udseende, visende tegn på knusningslæsion. I bunden af såret viste der sig knoglesplinter, som tilhørte den indre ankelledskno, og den med forsigtighed indførte finger følte den indre ankelledskno brækket et sted, men tillige føltes en bred knoglespalte, der strakte sig op igennem skinnebenet og i mellemrummet mellem de to knogler. Lægbenet var som krepitationen (knitren), og de udvendige ankellæsioner afslørede ca. 2 1 /2 tomme over den nederste del af den ydre ankelledskno knust. Springbenet og hælbenet knust, sener og ledbånd overrevet og forbindelsen i springbenets ledbånd fuldstændig ødelagt, så foden kun hang fast i huden og enkelte sener på den udvendige side. Foden blev lejret mellem puder i en fuld polstret papskinne, og der blev anbragt en ispose. Den af læsionen nødvendiggjorte amputation blev på grund af en temmelig betydende pulsåreblødning fra dybden af knoglelæsionen og de knuste bløddele kun mere nødvendig. Den blev derfor straks udført af medicinalråd, professor Middeldorpf, som frivilligt havde begivet sig til Slesvig for at bistå sine elever i Johanniter-lazaretterne med råd og dåd, og var et skoleeksempel af en simpel amputation, udført i læghøjde 1 1 /2 tomme over brudlinien i skinnebenet lige igennem ubeskadiget knogle, såvel som i sunde bløddele, samtidig med at ikke et blødningspunkt fra en tilbageværende læsion eller knusning, var at se. Generalen lå under operationen i en fuldstændig hurtig, ukompliceret kloroformnarkose. Der optrådte ingen komplikationer under operationen. Før sammensyningen af såret blev benet henlagt i nogen tid for at afvente eventuelle blødninger, som var meget ringe. Forbindingen blev løst anlagt, og benet blev lagt, med let bøjning i knæet, i en benskinne. Efter operationen var patienten noget roligere, endskønt der hen under aften optrådte en stor nervøs ophidselse. Den 19. april: Søvnen var temmelig god. Hverken smerter eller efterblødning. Forbindingen var gennemsivet med blod og serøs væske (klar), ophidselsen mindre. Puls 112. Mere blod end i de foregående dage, tungen let belagt, appetit nogenlunde. I stumpen ingen smerter. Henimod aften stigende puls. 20. april: Søvn urolig, pludselig ophidselse og anfald af let delirium. Huden tør og varm, tungen belagt, men fugtig. I stumpen optrådte i løbet af morgenen smerter. Forbindingen fjernes. Hudfladerne slappe, visne, misfarvede, dækkede med guldgrå exsudat (væske). Ved sårranden på skinnebenet var den dækkende hudlap, i et område på en Groschen størrelse, mørkere farvet med tilbøjelighed til gangræn (koldbrand). I sårets omgivelser tegn på erysipilas rødme (infektionsrødme) og begyndende infiltration (fortykkelse) af bløddelene i læggen. 13

13 Lazaretterne A5 07/11/08 13:35 Side 14 Omslag med Kamfervin over amputationssåret og hele underbenet. Indvortes Chinadecoct og Säuren. Lejring af benstumpen ganske frit i den velpolstrede skinne. Pulsen i løbet af dagen 120. Huden varm og tør. Kort, urolig søvn vekslende mellem en halvvågen tilstand med let delirium. Infiltrationen af bløddelene tiltaget. Pulsen veksler mellem 120 og 130. Afsondringen fra sårfladerne tynd og blodig serøs. Uklarheden fortsat. Patienten gav på direkte flere gange gentagne spørgsmål det samme nogenlunde fornuftige svar. Den 21. april: Urolig søvn. Stor forvirring. Såret udviser ikke forbedret tilstand. Hans Majestæt Kongens besøg den pågældende dag: Mandede sig op og var glædelig bevæget over den kongelige nåde. Denne gode virkning holdt sig resten af dagen. Hen mod aften indtrådte søvn i nogle timer. Efter operationen var patienten noget roligere, endskønt der hen under aften optrådte en stor nervøs ophidselse. Den 22. april: Patienten havde ligeledes sovet rolig det meste af natten, var om morgenen og resten af dagen ved fuld bevidsthed. Den 23. april: Om natten optrådte kulderystelser som tegn på akut pyæmi, (blodforgiftning). Natten var meget urolig. Ved lokal inspektion viste benets hævelse sig betydelig formindsket, de gangrænøse steder ved skinnebenets kant afgrænset, sårets tilstand uændret (koldbrand). Almen befindende dårlig. Patienten var bevidst og nød med appetit østers og vin. Den 24. april: Samme tilstand. Den 25. april ligeledes. Henimod aften indtrådte almindeligvis kulderystelser. Ansigtsfarve gullig. Om natten mellem d. 26. og 27. april heftige kulderystelser med sved. Efter samme kraftige delirium hen ad morgen komatøs tilstand. Champagner og Moschus uden virkning. Død den 27. april middag kl : General Eduard von Raven var ikke mere! Johanniterhospitalet i Nybøl havde en sjælesørger ved navn Grashoff. Han skulle efter aftale med generalen sørge for, at benet kom med major von Beeren ned i hans midlertidige grav. Major von Beeren skulle begraves af garderdivisionspræsten Bollert, som havde travlt, da han skulle med sin enhed til Sdr. Hostrup og derfra videre til Jylland for at kæmpe videre. Grashoff skulle først til en højtidelighed for faldne pionerer i degn Bundesens stue. Generalens ben var anbragt i en passende ammunitionskasse som erstatning for en kiste. Da højtideligheden var slut var ammunitionskassen med benet borte. Bollert var rejst efter major Beerens begravelse, og hans grav var lukket, så eneste opklarende mulighed var at grave Beerens op igen. Det gjorde man så, 14

14 Lazaretterne A5 07/11/08 13:35 Side 15 dog uden positivt resultat! Pastor Grashoff måtte så meddele hospitalet, at generalens ben var og blev borte, hvilket næsten var majestætsfornærmelse. Kassen kunne være fjernet af en artillerist fra mandskabet, der var tilknyttet kirken ved siden af, der blev brugt til ammunitionslager. Nu skulle pastor Grashoff til Flensborg efter hustruen og dennes søster. De blev indkvarteret i samme kvarter, som garderdivisionens chef, general von Mülbe, netop havde forladt. Der var masser af officerer og andet personel, der besøgte generalen. Den 21. april kom kong Wilhelm I af Preussen sammen med resten af kongehuset og feltmarskal Wrangel, prins Friedrich Carl samt mange andre for at give ham ordenen Pour le Mérite. Pour le Mérite var en tapperhedsmedalje stiftet af Friedrich Wilhelm IV. Efter krigen i 1864 var der ca. 25 personer, der kunne tildeles denne udmærkelse. Det var fortrinsvis højerestående officerer. Ved den lejlighed mindedes han sammen med prins Albrecht, kongens bror, deres rejser til Rusland og Nordafrika. Dette var en glædesdag midt i sorgen. Bedst som det hele så fornuftigt ud, fik generalen lungebetændelse, og efter kort tid gik han over i bevidstløshed. Generallæge Langenbeck mente, at generalen evt. kunne komme til sig selv i en kort periode, derfor ønskede de pårørende, at han skulle have den sidste hellige nadver. Der blev nu sendt bud til Gråsten efter moskus til måltidet. Pastor Grashoff stod parat i lang tid foran dødsværelset med sakramenterne, men Guds hånd gjorde ham overflødig, da generalen døde uden at være kommet til bevidsthed. Det eneste, Grashoff nu kunne, var at bede sammen med de pårørende og generalens mangeårige oppasser og tjener. Næste dag skulle generalens hjemtransport organiseres. Kisten blev fremstillet lokalt og blev anbragt på en kanonlavet, udsmykket på bedste officersfacon. Foruden hjelm og sværd med skede over kors, officersdolk samt ordener m.m., blev der fremstillet en lille krans i sorgfarverne hvid og violet af brødrene fra Raues Haus. Pastor Grashoff holdt en lille afskedstale over temaet fra Davids klagesang over tabet af Israels helte, kong Saul og hans ven Jonathan. I klagesangen er der en strofe, der omhandler det at være schneller als die Adler, und stärker als die Löwen. Kanonlavet/kiste blev fulgt til Gråsten og videre til jernbanen i Flensborg af Ziethen-husarer. Johanniteren Beck von Schwartzenback i 15

15 Lazaretterne A5 07/11/08 13:35 Side 16 oberstløjtnantsuniform skulle følge liget til Gråsten og overgive dette til prins Friedrich Carl. Det øvrige følge gik med til bygrænsen. Pressen i Berlin skrev: Vi har i breve erfaret, at den tapre general von Raven er død på Lazarettet i Nübøl den 27. april på grund af sine sår. Under sine lidelser blev den forevigede forsørget af sin hustru og sønner. Kongen, som besøgte generalen på smertenslejet, lagde, med tårer i øjnene ordenen Pour le Mérite på hans seng. Liget af den indsovede er bragt til Berlin. På vejen hertil blev han overalt mødt med militære sørgeparader og befolkningens inderste velfortjente æresbevisninger. Søndag den 1. maj fandt begravelsen sted på Invaliden-Kirchhof zu Berlin under smertelig deltagelse af alle med navn og rang. Også Hans Majestæt sammen med prins Albrecht deltog i de kirkelige handlinger og udviste de efterladte den sidste ære. Der Herr aller Herren aber hat gesagt: Sei getreu bis in den Tod, so will ich dir die Krone des Lebens geben. Kong Wilhelm lod begge sønner overføre til 1. Garderegiment zu Fuss og sørgede for deres videre uddannelse, og på et senere tidspunkt lod han fru von Raven kalde til sig for at overrække et stort maleri af hendes mand, Kong Wilhelm I af Preussen som han havde ladet fremstille. Dette var johanniternes omsorgsfulde behandling af en general, der døde for Preussen og sin konge. Ikke siden 1813 havde Preussen en general, der faldt for fædrelandet. Det var general Scharnhorst ved Gross Görschen under napoleonskrigene. Scharnhorst fik også foden kvæstet. Nogle dage før havde personalet natarbejde på Nybøl Lazaret. Omkring midnat natten mellem 14. og 15. april blev major Carl von Jena indleveret efter et ophold i nærheden af de danske skanser. Natten til den 14. april skulle bruges til tredje parallele og opstilling af ekstra artilleribatterier. Ved normal afløsning af forposterne kl. 22, skal afløsningen rykke ca. 300 skridt frem og kaste danskerne tilbage eller tage dem til fange. De afløste skal indtage 2. parallele og blive dér. Til disposition for gravning og sikring m.m. havde oberst Hartmann 10 kompagnier af 60. regiment, 4 kompagnier fra Leib-grenadierregimentet og 2 kompagnier fra pioniér-bataljonen. 16

16 Lazaretterne A5 07/11/08 13:35 Side 17 I alt ca mand inkl. afløsningen af forposter. Planen var nu at 1., 2., og 4. kompagni af 1. bataljon/60. regiment og 11. kompagni af Füsilierbatallionen under major Karl von Jena i kompagniorden skulle rykke frem fra anden parallele. Anden bølge - også fire kompagnier - rykker nu frem i en afstand af 50 skridt. Tredje følger efter i 100 skridts Sygevogne i Nybøl afstand. Alle rykker frem uden skud og med bajonet uden hurraråb men i højt tempo. Enheden skal nu sikre bygningen af tredje parallele mod udfald fra skanserne og bygge nye forposter. Alt gik nogenlunde, indtil de danske skarpskytter og kardæskladninger begyndte at regne ned over de indtrængende. Den afgørende virkning udeblev, den tredje parallele blev bygget - eller i hvert fald godt påbegyndt. Major Carl von Jena fik en 1 1 /2-punds kardæskkugle gennem ryggen, som sad under højre skulderblad. - Inden denne episode havde enheden taget 102 danske fanger, mest fra 5. regiment. De blev ført til Gråsten og indsat i Slotskirken. Preusserne måtte beklage 1 stk. sekondløjtnant og 20 døde. Karl von Jena kom under behandling på Johanniterhospitalet i Nybøl og gik hurtigt i koma. Prins Friedrich Carl satte stor pris på denne afholdte officer. Majoren var uddannet kavallerist og havde gjort tjeneste i den østrigske hær under felttog i Italien. Under krigen mod Danmark blev han chef for 1. batallion af 60. regiment, som bestod af berlinere. Von Jena havde mange udmærkelser og flere forbindelser til det preussiske hof. Man sagde: Wo Jena ist, da war sicher was los. Allerede ved den første træfning ved Mysunde den 2. februar, hvor majoren var tilknyttet avantgarden, blev han lettere såret. Da preusserne rykkede ind i Sundeved, var han også i anvantgarden og kom i den forbindelse i kontakt med flere af egnens præster, som han anså som spioner. Pastorerne i Stubbæk og Ullerup havde han truet med nedbrænding af præstegårdene. Under overgangen ved Egernsund i begyndelsen af felttoget fik han et forhold til en teglværksfrue. Fruen forsøgte at få adgang til hans dødsleje uden held! Majoren blev kaldt en Dänenfrässer af pastor Feilberg i Ullerup, efter at han havde truet med at brænde præstegården af. Von Jena mente, Feilberg var spion! Både Feilberg og pastor Poulsen i Stubbæk kom i kløerne på ham. Bagefter pralede han i officersmessen med: Ich habe die Herren kurz genommen. 17

17 Lazaretterne A5 07/11/08 13:35 Side 18 Samme nat blev der sendt bud efter hans hustru og hendes søster, som blev indkvarteret på Borggården i Nybøl. Majoren kom ikke mere til bevidsthed og døde den 16. april ved middagstid. Liget blev anbragt på nordsiden af kirken, hvor man havde lavet et halvtag til opbevaring af døde til hjemtransport. Johanniterpræsten Grashoff fortæller tragikomisk om sørgemessen for de to kvinder på Borggården, at lige som messesangen skulle starte, kom der løbende en preussisk sergent, der havde sovet i en alkove. Et øjeblik efter brokkede selve gårdmanden sig, han lå syg i en anden alkove. Højtideligheden blev nu afbrudt. Grashoff stod for mindehøjtideligheden næste dags morgen kl. 8.30, hvor alle officererne fra 60. regiment samledes for at tage afsked med deres major. Alle vidste, at stormen var nært forestående, så derfor blev bøn og sange præget af major og angreb. Præsten kom ind på von Jenas mundheld: Preussen und sein König erwartet, dass jedermann seine Schuldigkeit tue. Kl kørte liget ud af Nybøl til tonerne af salmen Jesus meine Zuversicht mod Gråsten for at difilere forbi Prinz Friedrich Carl på slottet. Den jenaske Krig var forbi! Johanniternes sjælesørger, pastor Grashoff, var også på plads den 18. april kl. 10 ved Aunbjerg, Frydendal - preusserne kaldte højen Spitzberg. Netop her opholdt prins Frederik Carl sig med sin stab. I forbindelse med stormen havde generallæge dr. Berger organiseret hele tilpasningen af behandling og transport for hele Dybbølområdet. Generallægen havde 291 læger til rådighed og 21 transportvogne, der var beregnet til sygetransport; derudover var der udkommanderet 600 stk. alm. hestevogne. Transporten foregik fra kampområdet til de fremskudte sygeafdelinger bl.a. ved Hvilhøj og Ragebøl, hvorefter turen gik til de egentlige lazaretter. Der afgik skibe fra Nybøl Nor til Flensborg den samme aften samt to skibe næste mor- Begravelse, evt. midlertidig, på Nybøl kirkegård 1864 af officer 18

18 Lazaretterne A5 07/11/08 13:35 Side 19 gen. Flensborg tog langt de fleste sårede og havde 16 gode lazaretter, der kunne tage fra 600 til 1000 sårede. I de allerede nævnte lazaretter på Sundeved var der plads til ca patienter. I indsamlingen under stormen medvirkede ca. 100 læger og ca. 700 sygehjælpere/hjælpere fra de enkelte kompagnier. Særligt skal der fremhæves en indsats af greve Eberhard zu Stolberg-Werningerode ved indsamlingen, transporten og behandlingen på johanniterhospitalet. Vi husker nok, at det var denne organisation, der stod for officererne! På en høj ved Frydendal står pastorerne Oldenberg og Grashoff fra johanniterne i Nybøl sammen med prins Albrecht von Preussen og flere andre. De ventede på det magiske tidspunkt, hvor de sort/hvide faner skulle komme til syne over skanserne. Nu kom der en lyseblå ordonnansofficer, intet mindre end prinsens egen søn, en dragonoberst, sprintende på en hest og meddelte, at nu var skanse 1-6 taget. Stor var jublen, både hos prinsen, pastorerne og et par artillerister i et hegn lige ved. Nu kunne de se den første kolonne af krigsfanger komme til syne fra skanserne. Ganske kort efter gik de to gejstlige ned til den rygende gård Frydendal for at modtage den første sending sårede. Nede ved vejen gik kolonnen af krigsfanger forbi. I spidsen en dansk stabsofficer med en dansk løjtnant på hver side med trukken sabel, derefter kom det almindelige mandskab. Til bevogtning anvendtes Ziethen-husarer og senere brandenburgske Ulaner. Til hundrede fanger én husar foran og to bagved. Præsterne rakte vandflasker til sårede og andre tørstige. På et tidspunkt blev der rakt en vandflaske til den danske tilfangetagne officer, der kort og godt sagde: NEIN! Løjtnanten ved siden af bad sin stabsofficer om alligevel at drikke, da det var godt for en mand i hans alder. Endnu engang lød der: NEIN! Løjtnanterne var mere end villige til at drikke, og som tak gav de præsten en håndfuld kugler af patrontasken. Da præsten derefter bøjede af ved Frydendal mod Broager, stødte han ind i en stor kolonne krigsfanger fra 2. regiment, ca mand. Det var københavnere; disse var eskorteret af infanteri fra westfahlske musketerer, da der skulle passes bedre på folk fra øerne end på jyder. Da præsterne kom til forbindestationen bag Frydendalgårds rygende murværk, var der allerede ankommet to preussere og to danske til behandling. Der var ingen læger, da der var brug for dem i forreste linie. Præsterne forsøgte at komme i kontakt med de første sårede, der kom kørende med hestevogn fra skanserne mod forbindestationen. Pludselig måtte de gejstlige springe for livet, da der kom fire stk. kanoner med hver 6 heste på vejen. Det var dele af Brandenburgske Artilleribrigade nr. 3 med kanonér Robert Bockmann fra provinsen Posen. Robert var kun 17 år gammel, men ved hjælp af sin far var han blevet indkaldt til krigstjeneste. Batteriet havde ventet ved Bøffelkobbel og havde fået ordre til indsats bag skanse 7 til beskydning af brohovedet ved Sønderborg. Inden 19

19 Lazaretterne A5 07/11/08 13:35 Side 20 udrykningen til Bøffelkobbel havde Robert haft mange udrykninger fra Frederik Christensens gård i Nybøl til indsats øst for Dybbøl. Men nu gjaldt det, og Robert var ved godt mod. Pastor Grashoff var ankommet til et roligere sted og tænkte på aftenen dagen før. I Bøffelkobbel havde han holdt en lille gudstjeneste for 11. og 12. kompagni af det 8. Brandenburgske Regiment. I den forbindelse blev han bedt om at velsigne 12. kompagnis fanebærer, fordi denne var sikker på ikke at overleve stormen. Grashoff tænkte på ham! Johanniterpræsten valgte at støtte en ung, slesisk løjtnant von Stangen på hans vej mod behandling i Nybøl. Begge måtte de belave sig på en lang vandring, men heldet var med dem. De to skabninger befandt sig midt i orkanens øje. Vejene gik i alle retninger, til venstre mod Broager-Gråsten, lige ud mod Nybøl og Rinkenæs, til højre mod Stenderup og Snogbæk. Vejen var fyldt til bristepunktet af reserven von Raven i højre side, Ziethen-Husarer i højre og den Brandenburgske Artelleribrigade i midten. Husarerne blev kaldt frem efter behov til at eskortere krigsfanger mod Gråsten og Flensborg over Broager. Artilleriet havde netop fået ordre til at indtage en stilling bag skanse 7. Reserverne var ved at rejse sig og gå mod Dybbøl By for senere at angribe skanse 7-8. Præsten og hans slesier kom med en alm. hestevogn med to hårdt sårede, bl.a. en katolsk grenader fra Magdeburg med kraftige skudsår i mave og albue. De to fik plads på kuskesædet sammen med foermanden. Vognen skulle køre langsomt, da sårene gjorde ondt. Efter to timer ankom vognen til Nybøl efter at have afleveret de menige i Stenderup skole. Officeren satte sig foran degn Bundesens hus ved siden af Nybøl skole, der havde et malteser-kors på taget. Der var ikke plads til ham indenfor. Her kunne den sårede løjtnant sidde og se Sygetransport 20

20 Lazaretterne A5 07/11/08 13:35 Side 21 utallige køretøjer med sårede køre mod Rinkenæs eller Nybøl Nor med hospitalsskibene til Flensborg. Af sårede var der næsten lige mange preussere som danskere. De døde blev lagt langs kirkemuren mod øst i en lang række. Enten skulle de begraves på en indrettet plads ved galgepladsen - eller for officerer - skulle de transporteres hjem. Der var gravet en massegrav på en Gottesacker ca. 100 m fra lazarettet. Her er begravet samme dag 64 preussere og 21 danskere. Der blev ikke registreret, hvem der blev lagt hvor, kun at den pågældende var død. Denne Gottesacker var ca. en fjerdedel af den gamle galgeplads, hvor man udførte tingrettens beslutninger fra tingpladsen ved kirkegårdsmuren i Nybøl. Den sidste hængning blev udført Dengang blev to brødre hængt, fordi de havde stjålet sølvet i kirken. Brødrene var i øvrigt fra Dybbøl! Der herskede travlhed omkring kirken. Begge adgangsveje for afhentning af ammunition og tilkørsel af sårede foregik ad samme vej. Alle depoter hos artilleriet var næsten tomme og skulle nu hurtigt fyldes op. Kirken var tømt for bænke og andet træværk, som kunne bruges til afbrænding; det var jo april og hundekoldt. Inde i kirken lå de små, afvejede sække med krudt, og granaterne var stablet i kasser. Her på den nye kirkegård i Nybøl mellem de to træer lå den gamle skole, der blev til johanniterhospitalet i Der blev bygget et halvtag ud over vinduet længst væk fra klokketårnet. Her lå de døde officerer i fred og ro, til alt var klar til hjemtransport. Vejen til lazarettet gik langs med stendiget og er næsten identisk med den nuværende kirkevej mellem de to kirkelåger. Den 19. april forestod en større oprydning på slagmarken! Efterfølgende ses et billede af Gottesacker ved Galgebakken. I overvejende grad blev her begravet menige og underofficerer, der havde været indleveret i lazarettet i Stenderup den 18. april om eftermiddagen. Johanniterne havde ingen begravelse her. Der blev i øvrigt holdt styr på daværende begravelser, både af den lokale pastor Nybøl Kirke er en såkaldt kullet kirke, idet den ikke har noget tårn. Der er tale om en typisk romansk kampestensbygning med et skib og et lige afsluttet kor. I 1582 fik dette tilføjet en forlængelse af munkesten 21

21 Lazaretterne A5 07/11/08 13:35 Side 22 Opsamling og sortering af faldne på slagmarken den 19. april. De faldne sorteres efter nationalitet og rang. Det er næppe tilfældigt, at scener af denne art ikke blev gengivet i danske eller tyske blade. Billedet stammer fra The Illustrated London News Christensen og så sandelig også af johanniterpræsten Grashoff, der var i Nybøl i 10 uger. Det var for Grashoff meget vigtigt at fastholde personens konfession, altså trosretningen, det var kun i nødstilfælde og uden anden præst, han forestod begravelser m.m. Festligheder i anledning af 25-året for krigen i

22 Lazaretterne A5 07/11/08 13:35 Side 23 Det var ikke kun sørgelige begivenheder præsten deltog i, men også de festlige stunder. Præsten beretter om en glædesfest den 10. april i Vemmingbund, i anledning af møllens fald. Her ses et udsnit af pastor Grashoffs optegnelser over begravelser: Læg mærke til navnene ved siden af kirkens kor; her findes både major von Jena og general von Raven, der opholdt sig her under et halvtag i død tilstand i kort tid inden hjemtransporten. Til sidst skal vi lige se på, hvor mange johanniterne behandlede under krigen i Det har været et udmærket stykke arbejde, diakoner og læger samt præst har udført, da det hele resulterede i oprettelsen af det praktiske i Røde Kors. 23

23 Lazaretterne A5 07/11/08 13:35 Side 24 Johanniterhospital Sårede Tilskadekomne Syge Altona Flensburg Bellevue Flensburg Königsgarten Nybøl 32 Stenderup 10 I alt: 249 stk. behandlede officerer på de 5 johanniterhospitaler. Vi skal også tænke på, at i Stenderup blev der behandlet mange menige preussiske og danske soldater, hvilke ikke er med i opgørelsen. Der skal imidlertid fraregnes personer, der er overført til andre trossamfunds behandlingssystemer. Det reelle antal behandlede officerer er derfor: 218 stk. 154 preussiske personer 36 østriske personer 28 danske personer I alt døde 24 af disse personer. 10 preussiske officerer, 10 danske officerer og 4 østrigske. 194 personer blev udskrevet raske og sendt til hjemmet. Vi skal lige lægge mærke til, at 28 danske officerer er blevet udskrevet og sendt til Danmark for at blive helet, eller direkte hjem. Franziskus Hospitalet i Flensborg som det så ud i 1906 efter en indvielse. Königsgarten

24 Lazaretterne A5 07/11/08 13:35 Side 25 Gravstedet og Bøffelkobbelhuset, udsendt som postkort i 1896 Sådan har pastor Grashoff fra johanniterne set huset med graven i haven! Efterfølgende kan man læse i kirkebogen i Nybøl, skrevet af pastor Christensen. Her nævnes officererne, der døde. Der findes også en oversigt over tilsvarende døde menige. Mindestenen ved Historiecentret Dybbøl Banke over Røde Kors 25

25 Lazaretterne A5 07/11/08 13:35 Side 26 Det er mit håb, at læseren nu er orienteret om de omstændigheder, der førte til, at området blev indraget i internationale begivenheder. Krigen medførte, at hjælpearbejdet med at mildne hverdagen for krigsofre blev til en selvfølge med oprettelsen af Røde Kors. KILDER: Friedrich Esmarch: Chirurgishe Technik. Theodor Fontane: Der Schleswig-Holsteinishe Krieg Grashoff: 10 Wochen in Sundeved. Julius Ressel: St. Johanniterorden im Dänischen Feldzuge vom

26 Lazaretterne A5 07/11/08 13:35 Side 27 27

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Mindehøjtidelighed og parade ved. ved Trænregimentet. Af Uffe Uhler. Der var indbudt til mindehøjtidelighed

Mindehøjtidelighed og parade ved. ved Trænregimentet. Af Uffe Uhler. Der var indbudt til mindehøjtidelighed Mindehøjtidelighed og parade ved Trænregimentet Af Uffe Uhler Der var indbudt til mindehøjtidelighed og fødselsdagsparade ved Trænregimentet torsdag den 7. maj. Vores forenings fane var sammen med fanerne

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Preussiske og østrigske husarregimenter der deltog i krigen 1864.

Preussiske og østrigske husarregimenter der deltog i krigen 1864. Preussiske og østrigske husarregimenter der deltog i krigen 1864. Efter at have set DR-udgaven af 1864-krigen, har jeg lyst til at komme med nogle bemærkninger, der har interesse for uniforms- og militærhistorisk

Læs mere

17. søndag efter trinitatis, høstgudstjeneste, 2016

17. søndag efter trinitatis, høstgudstjeneste, 2016 17. søndag efter trinitatis, høstgudstjeneste, 2016 Læsninger: Salme 40,2-6 Jud 20-25 Mark 2, 14-22 Salmer: 752: Morgenstund har guld i mund 729: Nu falmer skoven 320: Midt iblandt os er Guds rige 730:

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 30. november 2014 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække Salmer. DDS 74 Vær velkommen Dåb DDS 84 Gør døren høj - - - DDS

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Kongevagt på Amalienborg

Kongevagt på Amalienborg Kongevagt på Amalienborg Her kan du se, skridt for skridt, hvordan et vagtskifte på Amalienborg udføres, når regenten er på slottet. Se hele forløbet, lige fra gardernes påklædning kontrolleres på Livgardens

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13. side 1 Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 1-13. To mennesker midt i livet, begge ramt af livets hårde slag. Hvor er Gud, og hvordan er Gud? Sådan kan et menneske spørge. Et menneske

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Allerførst fortælles kort intro: Hvem var Jesus? Jesu liv som optakt til påskebegivenhederne.

Allerførst fortælles kort intro: Hvem var Jesus? Jesu liv som optakt til påskebegivenhederne. Allerførst fortælles kort intro: Hvem var Jesus? Jesu liv som optakt til påskebegivenhederne. Palmesøndag Kirkerummet Palmegrene til at vifte med/lægge foran Jesus Et æsel, palmer, en kappe til Jesus Fortæl

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Sanitetstjeneste under de Slesvigske krige 1848 1850

Sanitetstjeneste under de Slesvigske krige 1848 1850 Page 1 of 7 ÆRØ 1 MAJ 2004 Sanitetstjeneste under de Slesvigske krige 1848 1850 Kort historisk tilbageblik. Slaget ved LYRSKOV HEDE 1002. Efter slaget udtog Magnus den Gode 12 mænd med bløde hænder til

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen. En fremmed kommer til byen.

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen. En fremmed kommer til byen. Påskesøndag, 31.marts, Domkirken, kl.10.00 Salmer: 224, 218, 239 // 236, 234; altergang 227 Tekster: Mark. 16,1-8 Ingen dåb; altergang rit c, O du Guds lam v.1 efter helligsang I Faderens og Sønnens og

Læs mere

Hvad skunken gemte. en krigshistorie

Hvad skunken gemte. en krigshistorie Hvad skunken gemte en krigshistorie En vadsæk fra 2. Verdenskrig så dagens lys efter 42 års glemsel i skunken under taget på Sct. Hans Skole, da nysgerrige elever søgte locations til en gyserfilm. 1/24

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset

Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset KORSETS OPHØJELSE Sankt Helena og historien om hvordan hun fandt Korset Efter Jesu død på Golgata forsvandt korset fra det sted, hvor Jesus blev korsfæstet. Da de jødiske ledere så de mange mirakler som

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

1864 Lærervejledning og aktiviteter

1864 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

En landsbysoldats dagbog

En landsbysoldats dagbog En landsbysoldats dagbog Af Lise Schifter På Asminderød Kirkegård findes en mindesten over de lokale soldater, der døde i krigen i 1864. Nøgternt oplistes de med navn, fødselssted, dato og dødssted. Men

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21, tekstrække. Urup Kirke Søndag d. 30. november 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21, tekstrække. Urup Kirke Søndag d. 30. november 2014 kl Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke Søndag d. 30. november 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække Salmer DDS 74: Vær velkommen, Herrens år DDS 70: Du kom til vor runde

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

Mariæ bebudelses dag II. Sct. Pauls kirke 6. april 2014 kl Salmer: 441/10/102/71//73/439/72/420

Mariæ bebudelses dag II. Sct. Pauls kirke 6. april 2014 kl Salmer: 441/10/102/71//73/439/72/420 1 Mariæ bebudelses dag II. Sct. Pauls kirke 6. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 441/10/102/71//73/439/72/420 Åbningshilsen I dag deltager mindst 14 diakoner i højmessen. I marts 1974 blev de 14 indviet her

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere