Peter Loumann PRESSEN OG NAZISMEN. Nogle vigtige danske dagblades behandling af det nationalsocialistiske Tyskland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Peter Loumann PRESSEN OG NAZISMEN. Nogle vigtige danske dagblades behandling af det nationalsocialistiske Tyskland 1933-1939"

Transkript

1 Peter Loumann PRESSEN OG NAZISMEN Nogle vigtige danske dagblades behandling af det nationalsocialistiske Tyskland Specialeopgave Københavns Universitet december 1974 fejl i citat rettet 2010

2 2 1. Indledning 1.1. Problemstilling "Det nazistiske Tyskland var en tredobbelt trussel: mod grænsen, mod demokratiet og mod Danmarks frihed og selvstændighed", skriver Erik Rasmussen i sin fremstilling af periodens historie 1. Denne undersøgelse skal vise, hvordan offentligheden reagerede på denne trussel gennem en beskrivelse af reaktionen i et udsnit af pressen i årene Den vil samle sig om pressens reaktion på truslen mod demokratiet som den genspejler sig i behandlingen af nazismen som politisk system. Nazismen som udenrigspolitisk trussel vil blive behandlet mere oversigtsmæssigt 3. Undersøgelsen er lagt an som en sammenligning mellem blade af forskellig politisk opfattelse. I pressens behandling af nazismen som politisk system vil der blive lagt vægt på to sider: diktaturets metoder og nazismens sociale funktion. Endelig vil behandlingen af antisemitismen blive berørt. Det kan forventes, at størstedelen af den etablerede partipresse i et konsolideret parlamentarisk demokrati vil distancere sig fra diktaturet; ved at inddrage pressens syn på nazismens sociale placering og dens forhold til politiske og sociale grupper opnås et mere nuanceret billede 4. Distancering fra nazismen kan ske ud fra en antitotalitær eller en antifascistisk holdning. De to opfattelser kan kombineres, men de lægger vægten på forskellige træk i nazismen. Antitotalitarismen går ud fra en politisk analyse. Den lægger hovedvægten på diktaturets metoder, hvorved fascistiske og kommunistiske systemer kan behandles under samme synsvinkel. Den er udtryk for det borgerlige demokratis bevidsthed i dets dobbelte frontstilling mod kommunisme og fascisme. I skærpet form sætter den lighedstegn mellem de to systemer. Udtrykket "venstrefascisme" hører hjemme i denne tradition. Antifascismen er marxistisk inspireret. Den går ud fra en social-økonomisk analyse og understreger nazismens plads i klassekampen, dens karakter af kontrarevolution, dvs. overklassens reaktion på trusler mod dens interesser, særlig truslen om en social revolution. Den skelner skarpt mellem kommunisme og fascisme. Den er udtryk for bevidstheden hos det politiske venstre, der stræber mod at udvide demokratiseringen til at omfatte også den økonomiske del af samfundslivet. I skærpet form fremstiller den nazismen som monopolkapitalens direkte og uindskrænkede herredømme [5]. Disse opfattelser kan genfindes i pressens behandling af nationalsocialismen. De giver grundlag for en sammenligning af blade med forskellig politisk opfattelse. I oversigten over pressens behandling af tysk udenrigspolitik vil derblive lagt vægt på, i hvor høj grad magtskiftet opfattedes som en ændring i international politik, særlig i hvor høj grad nazismen betragtedes som en krigsfare og som en direkte trussel mod Danmark. I nær tilknytning til totalitarisme-opfattelsen står teorien om undervurdering af nazismen som en forklaring på samtidens reaktion. En tysk historiker skriver: "Die Geschichte des Nationalsozialismus ist wesentlich die Geschichte seiner Unterschätzung". Synspunktet gælder både kredse i Tyskland og udlandet [6]. Opfattelsen har mødt modstand, særlig fra venstreorienteret side. I stedet fremhæves antikommunisme og økonomiske interesser som forklaringer [7]. Erik Rasmussen har søgt at overføre undervurderingstesen på den danske presse; han skriver: "dele af pressen behandlede begivenhederne i Tyskland med en blanding af forbavselse og overbærende velvilje. Man havde ikke fantasi nok til at forestille sig, hvad nazismen indebar". [8]. Denne undersøgelse vil prøve, om undervurderingstesen er egnet til at forklare pressens behandling af det nationalsocialistiske Tyskland. Undersøgelsen vil vise, om pressens behandling af nazismen kan beskrives som en enhed, en enig reaktion til forsvar for demokratiet og Danmarks selvstændighed, eller om den snarere delte sig efter politiske skillelinjer og indgik i den indrepolitiske polemik. I behandlingen af nazismen gav pressen udtryk for sine opfattelser af grundlæggende spørgsmål som vilkårene for demokratiet og den sociale fordeling. Konfrontationen med nazismen fik bladene til at klargøre deres holdning til disse spørgsmål, fordi den åbnede perspektiver, som næppe ville være kommet så klart frem i den daglige indrepolitiske debat. I vurderingen af pressens behandling af det nazistiske Tyskland udgør problemet om pressens frihed i omtalen af udenrigspolitiske spørgsmål et metodisk problem. Det er spørgsmålet, i hvilket omfang tysk pres og udenrigsministeriets aktive pressepolitik har haft indflydelse på bladenes indhold. Litteraturen er uenig herom, de forskellige opfattelser har nærmest karakter af gætterier [9]. Problemet kan næppe løses endeligt,

3 3 men en konfrontation af det diplomatiske materiale med analysen af pressens indhold vil give grundlag for en klarere opfattelse [10]. Indholdsanalysen vil falde i tre dele. Først skildres pressens behandling af den nazistiske magtovertagelse i første halvdel af Derefter følges udviklingen indtil krigsudbruddet; en ekskurs inddrager behandlingen af antisemitismen. Afsluttende gives en oversigt over pressens behandling af nazistisk udenrigspolitik. Indholdsanalysen følges af en diskussion af spørgsmålet om pressens frihed Metode Den metodiske litteratur har beskæftiget sig grundigt med avisstof som historisk kilde [1]. Men arbejde med pressestof forekommer ikke væsensforskelligt fra arbejde med andet stof. Det rejser i særlig grad to problemer. Et mere teoretisk spørgsmål er pressen som kilde til "den offentlige mening". Problemet vil blive diskuteret i et afsluttende kapitel. Et mere teknisk problem rejser sig af pressestoffets store omfang. Det nødvendiggør et udvalg. Desuden begrænser det muligheden for at udnytte stoffet intensivt gennem en traditionel tekstanalyse. Det indbyder til udnyttelse af kvantitative metoder. Indholdsanalysen bygger på et udvalg af indholdet i 5 dagblade. Det væsentligste materiale fremkommer ved et systematisk udvalg på hver 7. uge i året med tilfældigt valgt udgangspunkt, i alt 47 uger [2]. Dette udvalg skal give et repræsentativt udsnit af bladenes daglige dækning af det nationalsocialistiske Tyskland. Det suppleres med pressens behandling af en række udvalgte begivenheder, som forekommer betydningsfulde for problemstillingen [3]. Disse to udvalg udgør det samlede materiale for indholdsanalysen. Udvalget er ensartet for de 5 blade og giver et pålideligt grundlag for sammenligning. Materialet bearbejdes gennem en systematisk indholdsanalyse [4], der kombinerer kvantitative og "kvalitative" metoder [5]. Den kvantitative undersøgelse bygger alene på det systematiske udvalg. Dens formål er at vise, hvor stor interesse de enkelte blade viste for det nazistiske Tyskland, og hvordan denne interesse fordelte sig. Ud fra den antagelse, at der er en entydig sammenhæng mellem stoffets mængde og den betydning, det tillægges, registreres alt stof om tyske politiske forhold, dog ses der bort fra annoncer og fra de kulørte søndagstillæg, der havde karakter af ugeblade uden synderlig forbindelse med resten af avisen [6]. Der er altså ikke tale om nogen egentlig kvantitativ indholdsanalyse [7]. Stofmængden opgøres i redaktionelle enheder [8] og i spaltecentimeter, der er et præcisere og mere sammenligneligt udtryk for stofmængden. Den samlede stofmængde er udtryk for bladenes absolutte "informationsniveau" om det nazistiske Tyskland [9]. Denne størrelse kan sættes i forhold til avisens omfang i øvrigt, udtrykt i den samlede mængde redaktionelt stof [10]. Herved fremkommer et relativt informationsniveau. Størrelsen er et godt udtryk for de enkelte blades "indsats" i sagen det nazistiske Tyskland. Den er det bedste grundlag for sammenligning mellem bladene. Stoffets fordeling på emner er udtryk for, hvad avisen finder væsentligt. Teknisk fungerer den samlede redaktionelle enhed som analyseenhed, mens spaltecentimeter kun er en måleenhed. Det betyder, at den enkelte artikel ikke splittes op, men rubriceres med sin samlede vægt efter det emne, den fortrinsvis behandler [11]. Stoffets fordeling på nyheder, baggrunds- og opinionsstof er udtryk for interessens intensitet og for en redaktionel holdning. Nyhedsstoffet er defineret ved sin dagsaktualitet. Det er i princippet rent informationsstof. Det kan yderligere måles efter opsætning. Vurderingen heraf må ske under særligt hensyn til opbygningen af den enkelte avis. Baggrunds- og opinionsstoffet viser særlig redaktionel interesse. Baggrundsstoffet kan dels bestå af kommentarer, der fremtræder som uforpligtende for redaktionen, f.eks. kronikker, indsendte indlæg og presseklip, dels af redaktionel orientering af mere informativ karakter, men mindre dagsaktuel eller bredere i sit anlæg end nyhedsstoffet. Endelig omfatter kategorien diverse petitstof. Opinionsstoffet består af ledende artikler og andre redaktionelle kommentarer. Til kategorien henregnes også karikaturtegninger. Opinionsstoffet viser avisens redaktionelle engagement eller "holdningsniveau". De kvantitative data er skelettet i undersøgelsen. De kan ikke give noget udtømmende billede af bladenes behandling af Tyskland, men afspejler kun ydre træk ved den [12]. Den kvalitative indholdsanalyse supplerer den kvantitative ved at give et mere sammenhængende og nuanceret billede af bladenes indhold. Den bygger på både det systematiske og det emnemæssige udvalg. Materialet er mest baggrunds- og opinionsstof, men der er lagt vægt på, at nyhedsstoffet også inddrages [13]; her vurderes overskrifter, rubriktekster og billedstof, mens den almindelige "brødtekst" ikke behandles.

4 4 De to former for indholdsanalyse skal supplere hinanden og tilsammen give et sammenhængende og pålideligt billede af bladenes behandling af det nazistiske Tyskland. Der er grund til kort at diskutere nogle væsentlige træk i den anvendte metode. Tekstanalysen bygger i særlig grad på kommentarer og på nyhedsstoffets overskrifter. Forskellen mellem blade af forskellig politisk opfattelse slår stærkere igennem her end i det egentlige telegramstof [14]. Derfor er dette materialet egnet til at fremhæve forskellene mellem bladene. Udvalgets repræsentativitet for bladenes samlede indhold udgør et særligt problem. De i alt 47 ugers systematiske udvalg skulle sikre udligning af de væsentligste skævheder i kvantitative materiale. Alligevel kan særlig begivenhedsrige uger påvirke resultaterne, især for emner af ringe kvantitativ betydning [15]. Sådanne skævheder er af størst betydning for billedet af den samlede presses adfærd. Det påvirker i mindre grad sammenligningen mellem bladene, som er det væsentligste emne her. Den kvantitative indholdsanalyse har udformet sin egen sprogbrug for metodiske problemer. De udtrykkes i spørgsmålene om pålidelighed (reliabilitet) og gyldighed (validitet). Pålideligheden afhænger af, om målingen er korrekt udført. I princippet skal den kunne gentages med samme resultat af en kontrolperson. Heri ligger metodens krav på objektivitet. Kravet er ideelt. I praksis afhænger pålideligheden af undersøgelsespersonens opmærksomhed [16] og af udvalgskriteriets og kategoriernes entydighed. Udvælgelsen og kategoriseringen vil altid bero på en tolkning. Hverken udvalgskriteriet "tysk politisk stof" eller kategorierne efter stoffets type og emne er entydige. Heri ligger undersøgelsens største metodiske problem. Det er af mindre betydning for behandlingen af Tysklands indre forhold end for tysk udenrigspolitik [17]. Gyldigheden afhænger af pålideligheden, men også af den anvendte metode. Det er problemet, om målingen viser det, den tilsigter at vise. Problemet er påtrængende for egentlig content analysis. I denne undersøgelse er den væsentligste forudsætning sammenhængen mellem stofmængde og interesse; den forekommer indlysende rigtig i en presseanalyse. I øvrigt suppleres de kvantitative data med en kvalitativ tekstanalyse, der fungerer som kontrol. Gyldigheden i snæver forstand forekommer ikke at være noget problem i denne undersøgelse. Den kvantitative analyse tillader ikke slutninger fra enkelte iagttagelser eller små udsving, men bygger på væsentlige udsving og gennemgående tendenser. Dens anvendelighed viser sig ved, at den i praksis giver rimelige og sammenhængende resultater. Afsluttende skal advares mod tallenes trylleri. Kvantificeringen er en praktisk metode til systematisering og sammenligning af store stofmængder. Tallene udtrykker sig med en præcision, der kan være bedragerisk; metodens enten-eller betyder, at den ikke er egnet til mere nuancerede beskrivelser. Objektiviteten er kun tilsyneladende. Kvantificeringen må ikke tilsløre, at resultaterne ligesom i den kvalitative indholdsanalyse bygger på en tolkning Materialet Undersøgelsens materiale er de 5 aviser Social-Demokraten, Politiken, Fyns Tidende, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten. Det var de største partiblade. For den omfattende konservative presse er dog medtaget både den største hovedstadsavis og det førende provinsblad. Det letter sammenligningen, at alle 5 aviser udkom om morgenen [1], at de fra 1935 alle udkom daglig, og at de var af nogenlunde samme omfang; kun J-P havde mindre redaktionelt stof end de øvrige [2]; dog optog det lokale stof en del af spaltepladsen i de to provinsblade. Bladenes redaktionelle udformning er af betydning for vurderingen af deres indhold. Den skal kort beskrives. Aviser kan anskues som kollektive kilder, dvs. udtryk for gruppers snarere end for enkeltpersoners synspunkter [3]. Deres tilknytning til partierne og deres læserkredses størrelse [4] og sammensætning skal kort belyses. Det betyder ikke, at enkeltpersoner var uden betydning [5].Personlige forbindelser til partierne vil blive fremhævet. De journalister, der særlig var ansvarlige for behandlingen af det nazistiske Tyskland søges identificeret [6]. S-D var partiets hovedstadsorgan. Med et oplag på ret konstant lidt over var dens andel af hovedstadens presse faldende til ca. 10% i perioden. I 1929 tog socialdemokratiet 60% af stemmerne i byen. Formentlig dækkede bladet højst 40-45% af partiets vælgerkorps. Det solgtes næsten alene indenbys, kun om søndagen gik en fjerdedel af oplaget til provinsen [7]. S-D blev udgivet af fagbevægelsen. Fra 1935 modtog den direkte økonomisk støtte fra D.s.F. Også partiet var repræsenteret i ledelsen [8]. Pressen styredes af en kontrolkomité, hvis formandspost i 1933 skiftede fra partiets viceforretningsfører F. Andersen til træindustriarbejderforbundets formand V.S. Petersen. Da han samme år indtrådte som S-Ds forretningsfører, efterfulgtes han af smedeformanden Johs. Kjærbøl,

5 der selv gennem sine faglige kontakter i Tyskland kendte nazisternes forfølgelse af fagbevægelsen på nært hold. Da han blev minister i 1935 afløstes han af skræddernes formand J. Andersson [9]. S-D havde et klart partipolitisk præg. I avisindsats var den underlegen i forhold til de to store borgerlige hovedstadsblade, ikke så meget i stofmængde, der fra 1935/36 lå på linje med konkurrenternes [10], som i annoncer og redaktionelle omkostninger [11]. Forsiden var forbeholdt nyhedsstof, i første del af 1933 var yderste venstre spalte dog optaget af indholdsfortegnelse m.v. Bladet indeholdt en daglig kronik, oftest skrevet af en af bladets medarbejdere eller en repræsentant for partiet; kronikker kunne endog skrives under mærke [12]. Der var en eller, ret ofte, to ledende artikler. De var usignerede. De fremtrådte i et kraftigt, letforståeligt sprog. Ledersiden bragte en daglig karikatur, der ofte lagde sig tæt op ad lederen og illustrerede dens synspunkt. Den redaktionelle leder var chefredaktør H P. Sørensen. Han var tidligere arbejdsmand og havde arbejdet sig op gennem parti og fagbevægelse. Han var medlem af partiledelsen, ordfører i borgerrepræsentationen og flere gange folketingskandidat i sikre dumpekredse, i efteråret 1935 en kort tid medlem af tinget som suppleant. Han var normalt loyal over for partilinjen, men ved flere lejligheder viste han en selvstændig profil: i 1930 havde han trodset partiledelsen ved at tage initiativ til, at en gruppe kommunister med Ernst Christiansen i spidsen blev genoptaget i socialdemokratiet. I 1935 protesterede han i en ledende artikel mod kulturminister Borgbjergs indskriden mod opførelsen af Soyas antinazistiske "Umpabumpa" på Det kgl. Teater; han fandt, at neutralitetspolitikken her blev drevet for vidt [13]. Ligeledes støttede han i en leder det antinazistiske tidsskrift Aandehullet, som myndighederne søgte at standse [14]. Derimod synes han at have været på linje med partiet i et angreb på Kulturkampen [15]. H.P. Sørensen var aktiv i den daglige ledelse af bladet. Fra 1934 blev han aflastet noget af redaktør Tabor, men han forblev en flittig lederskribent. Han godkendte løbende karikaturer og ledere [l6]. Carl A. Andersen var medredaktør indtil 1933/34 [17], hvorefter han fungerede som redaktionssekretær. Samtidig ophørte han med at repræsentere bladet ved informationsmøderne i udenrigsministeriet [18]. Hans speciale var udenrigspolitik. Peder Tabor var redaktør af søndagstillægget og kommentator, indtil han i 1934 blev medredaktør. Han var en fremtrædende indenrigspolitisk kronikør, men han ses ikke at have beskæftiget sig meget med udenrigspolitik [19]. Redaktionssekretær Rasmus Hansen optrådte hyppigt som udenrigspolitisk kronikør. Han var meget aktiv i det politiske arbejde: fra 1935 var han medlem af partiets hovedbestyrelse og forretningsudvalg. Da han i 1936 blev medlem af folketinget, ophørte hans ansættelse ved S-D, men han fortsatte med at skrive udenrigspolitiske kronikker. Mange kronikker om udenrigspolitik bragtes under navnet Jørgen Rakos, Det kan i øvrigt ikke spores; det kan måske være et pseudonym. Den tyskfødte Gunnar Leistikow kom til Danmark i 1932/33 og blev udenrigspolitisk redaktør ved S-D i I den følgende tid var han bladets mest fremtrædende udenrigspolitiske skribent. Han flyttede til Svejts efter krigsudbruddet. Lederskribenterne skal søges blandt disse navne. De bar ansvaret for S-Ds redaktionelle linje. Desuden kan nævnes kronikredaktøren Karl Bjarnhof og folketingsmand Julius Bomholt, der redigerede kultursiderne. Karikaturerne leveredes af flere tegnere. Hans Bendix er blevet særlig kendt for sin antinazisme; han arbejdede for en åbning mod DKP og færdedes i kulturradikale kredse, aktiv i både Aandehullet og Frisindet Kulturkamp, hvilket sidste indbragte ham en reprimande fra partiet og S-D [20]. Anton Hansens tegninger var stærkt socialt engagerede (21]. Bidstrup tegnede til S-D fra En del usignerede karikaturer skyldes formentlig tegneren Koch [22]. Digteren Harald Bergstedt havde indtil årsskiftet 1934/35 en ugentlig kronik, "Søndagens Tekst", men efter et kulturpolitisk opgør med justitsminister Steincke blev han "degraderet" til radiomedarbejder. Han var en skuffet radikal, der efter et opgør med Brandes havde sluttet sig til socialdemokratiet. På redaktionen kom han efterhånden i modvind som højreafviger, men endnu på sin 60 årsdag i 1937 hyldedes han officielt af partiet. Under krigen blev han kollaboratør [23]. Den tidligere kommunist Ernst Christiansen havde radio- og kommunalstof som speciale [24], men kunne også fungere som udenrigspolitisk kronikør. Tyske emigranter skrev jævnligt kronikker; pseudonymet Karl Ehrlich dækkede over den socialdemokratiske emigrant Karl Raloff [25]. Navne som Peter Paul Hofer og Hans Rheinländer leder også tanken hen på emigranter. Også en del af nyhedsstoffet kom fra tyske emigranter og partifæller [26]. Fra Berlin korresponderede den ansete socialdemokratiske journalist Oskar Jørgensen, tidligere medredaktør og daglig leder af S-D. Indtil 1933 havde han nær kontakt til ledende tyske socialdemokrater. I foråret 1933 måtte han forlade Tyskland, og efter en tid at have korresponderet fra Wien, Prag, Bryssel og Paris vendte han hjem i 1934 [27]. Fra London betjentes S-D af Bjarne Braatöy, Arbeider-Bladet i Oslo [28]. 5

6 6 Mange på S-D deltog i bedømmelsen af det nationalsocialistiske Tyskland. Flere af dem var aktive i partiets politiske arbejde, nogle var mere åbne mod venstre end partiledelsen, adskillige var forudbestemt til at indtage en skarp holdning til nazismen. Politikens oplag nåede i perioden næsten Den var dermed landets største avis. I hovedstaden tegnede den sig for omkring 25% af oplaget, sammen med lillebror Ekstra Bladet ca. 39%. En opgørelse, bladet udsendte i 1935, var muligvis noget overdreven: den viser, at Politiken i København nærmede sig en husstandsdækning på 50%. Den radikale presse var stærkt overrepræsenteret i byen, hvor det radikale Venstre kun tog ca. 8% af stemmerne. Politiken stod stærkt i arbejderkvartererne: det er tænkeligt, at den udfyldte en del af det tomrum, S-D efterlod blandt socialdemokratiske vælgere, men læserkredsen må have været meget blandet. Omkring en fjerdedel af oplaget blev eksporteret til provinsen, mere om søndagen [29]. Politiken blev udgivet af et A/S. I bestyrelsen sad repræsentanter for de interesserede familier Hørup, Brandes og Cavling. I 1937 indtrådte den afgåede justitsminister C.Th. Zahle. Formand var tidligere udenrigsminister Erik Scavenius [30]. Han havde i 20'erne været aktiv i partiet, en tid medlem af landstinget, men nu ikke længere partimedlem. Han var indtil juni 1937 ansat i udenrigstjenesten som P. Munchs stedfortræder i folkeforbundsdelegationen. Han deltog i rådets to krisemøder i forårene 1935 og Hans udenrigspolitiske opfattelse lå P. Munchs nær, dog var han mere optaget af stormagternes dominans og små staters udsatte stilling. Han accepterede nødvendigheden af en tyskorienteret neutralitet og skal have syslet med tanken om territoriale indrømmelser i Sønderjylland for at få ro om grænsen. Han så vejen til fred i en forsoning mellem vestmagterne og stod uforstående over for Churchills linje i engelsk udenrigspolitik. Scavenius skal have været blandt dem, der ikke havde fantasi nok til at gennemskue nazismen. I en nyudkommet biografi hedder det: "I sidste instans bundede fejlsynet i en manglende forståelse af den tyske nazisme. [...]. Men denne svigtende evne til at fatte, hvad nazismen indebar, var almindelig udbredt i Europa og ikke mindst blandt den generation, der var født og opvokset i det 19. århundrede. Vesteuropas politikere evnede ikke at se den kendsgerning i øjnene, at de nye tyske ledere ikke var rationelle væsner". Som bestyrelsesformand skaffede Scavenius sig væsentlig indflydelse på Politikens udenrigspolitiske linje. Han havde sin daglige gang på bladet. Navnlig efter Koppels afgang i 1937 greb han ind i det redaktionelle arbejde, bl.a. afholdt han ugentlige redaktionsmøder, som han selv ledede [31]. Politiken fremhævede hver dag med forsiderubrikken "Hvad man taler om i Dag" én, sjældnere to, nyheder som væsentligst. Den bragte en daglig leder, lejlighedsvis, særlig i , to; de var usignerede. I 1933 forekom jævnligt en "handelsleder". På side 2 havde den daglige karikatur sin plads. Kronikken var almindeligvis skrevet af en af bladets faste stab af kronikører [32]. Sven Clausen er blevet særlig kendt for sit forsvar for demokratiet mod tidens diktaturstrømninger [33]. Den fremtrædende kulturradikale Poul Henningsen skrev i bladet, indtil han i 1936 blev afskediget, angivelig på grund af provokerende antinazisme [34], mere formelt på grund af illoyalitet, idet han i Kulturkampen havde angrebet Politikens linje [35]. Tidligere minister Ove Rode var nominelt chefredaktør til sin død 11. juli 1933, men reelt var det allerede da hans efterfølger Valdemar Koppel og Niels Hasager, der ledede bladet, formentlig sådan, at Koppel mest udstak den politiske linje, mens Hasager var den daglige leder [36]. Hasager efterfulgte Koppel som chefredaktør 1. oktober 1937 [37]. Ingen af dem synes at have interesseret sig særlig for udenrigsforhold [38]. Koppel var tidligere kommunalpolitiker, Hasager havde allerede tidligt været aktiv i partiet [39]. Parti og blad var forbundet således, at redaktionen var repræsenteret i hovedbestyrelsen [40]. Gunnar Nielsen var medredaktør. De egentlige udenrigsledere blev indtil årsskiftet 1936/37 skrevet af Sigvald Rindung, lejlighedsvis af Einard Skov. Derefter overtag Poul Graae posten, men endnu samme år afløstes han af Einard Skov. Det skete formentlig efter ønske fra Scavenius, som nærede tillid til Skov [41]. Denne havde tidligere været embedsmand i udenrigsministeriets pressebureau under Scavenius. Indtil efteråret 1938 var den halvt danske emigrant Georg Gretor fast kronikør. Han gjorde sig bemærket ved skarpe indlæg mod nazismen [42]. Fra Berlin korresponderede redaktør Th. Steinthal siden Han blev udvist i december 1935, hvorefter Politiken betjentes af Stockholms-Tidningens Christer Jäderlund [43]. Fra Hamborg korresponderede Edvard Andersen, i det mindste indtil sommeren FT var med sit oplag på lidt over blandt provinsens største. I Odense-området dominerede den med næsten 40% af oplaget, mens Venstre kun tog 22% af stemmerne. Kun en fjerdedel af oplaget blev solgt i byen, resten i landdistrikterne [44]. Det kan antages, at læserkredsens kerne har været bønder og Venstrevælgere, men Tidende har haft en større og mere sammensat læserkreds. Den blev udgivet af et andelsselskab, hvis kapital var fordelt på mange hænder. Interessenterne var formentlig lokale Venstre-folk, som også sad tæt i bestyrelsen: formanden var biskop A.J. Rud, tidligere byrådsmedlem. Andre fremtrædende Venstre-mænd var landstingsmand J.P. Stensballe, tidligere minister i

7 7 regeringen Madsen-Mygdal, og forstander Petersen-Dalum, aktiv i ledelsen i De samvirkende Landboforeninger og Landbrugsrådet [45]. FT udkom hver morgen, indtil 1. juli 1934 dog ikke mandag. Den bragte en daglig leder, sent i perioden ofte to, foruden andre redaktionelle kommentarer på ledersiden. Kommentarer stammede ofte fra Venstres Sekretariat. Udenrigspolitikken var henvist til en særlig "udenrigsleder" på spidsartiklens gamle plads i forsidens første spalte. Den optrådte med varierende hyppighed, i perioder daglig, undtagelsesvis kun ca. hver anden dag. Den var i reglen signeret. Baggrundsstof optrådte kun spredt. Fra 1934 fandtes lejlighedsvis en kronik. Petitstof hørte hjemme i en fast causerende rubrik [46]. FT lagde stor vægt på lokalstoffet, der optog omkring 35% af den redaktionelle spalteplads [47], hvilket var betydelig mere end almindeligt for provinspressen [48]. Tilsvarende prioriteredes udenrigsstoffet noget lavere, men FT havde, modsat mange større provinsaviser, egen udenrigspolitisk kommentar [49]. Chefredaktør S.P. Quist var formand for Venstres Redaktørforening og tidligere folketingsmand. I bladet forsvarede han partilinjen og det liberalistiske samfundssyn [50]. I partiet stod han Madsen-Mygdal nær [51]. Han var aktiv lederskribent [52]. Udenrigslederen var i reglen skrevet af journalist Povl Dyrup [53]. Berlingske Tidende var landets næststørste avis. Med et oplag, der i perioden nåede , dækkede den 20-25% af hovedstadens oplag. Næsten hele oplaget blev solgt indenbys, om hverdagen gik kun ca. en sjettedel til provinsen, om søndagen noget mere. Den konservative hovedstadspresse, der omfattede de berlingske blade og Nationaltidende, udgjorde i % af det københavnske oplag, mens partiet ved valgene tog omkring 25% af stemmerne. Berlingske havde mange læsere, der ikke stemte konservativt. Blandt abonnenterne var over- og middelklassen stærkt repræsenteret, mens arbejdere næsten manglede; men løssalget var meget stort. Den store mængde annoncer, særlig rubrikannoncer, kan have tiltrukket lejlighedskøbere fra alle sociale lag [54]. Berlingske blev udgivet af et I/S. Bestyrelsens formand var overformynder M.P. Friis, tidligere chef for forretningsministeriet, der afviklede påskekrisen [55]. Det var udtrykkelig fastslået, at bestyrelsen ikke kunne øve indflydelse på den redaktionelle linje [56]. Den daglige leder kunne være usigneret eller bære udenrigsredaktørens mærke. Den var tit sprogligt vanskelig i sin udformning. En tid forekom lejlighedsvis en "økonomisk leder" på handelssiden. Ledersiden bragte også andre redaktionelle kommentarer. Berlingske anvendte ikke kronikkens særlige placering "i kælderen", og den kunne bringe flere kroniklignende artikler på samme side. Berlingske støttede fast Det konservative Folkeparti, men det anlagde i mange spørgsmål en selvstændig linje og optrådte ikke som et egentligt partiblad. I den politiske linje stillede den sig åbent over for arbejderbevægelsen. Den repræsenterede en folkelig konservatisme. I øvrigt var den en selvstændig erhvervsvirksomhed, der var knyttet til partiet ved, at redaktionen besatte et hovedbestyrelsesmandat [57]. Den redaktionelle ledelse var omfattende og skiftende: C. Gulmann var chefredaktør til sin død i marts Efter at Anders Vigen en kort tid havde været konstitueret, blev posten overtaget af Helge Knudsen, der i sommeren 1935 afløstes af Svend Aage Lund. Chefredaktøren var ikke selv meget skrivende [58]. Ved sin side havde han flere medredaktører, således Svenne Poulsen til sin død 1937, Ernst Woldbye fra januar 1934 og Ivar Egebjerg, hvis speciale var erhvervsstof, fra 1937 [59]. Anders Vigen var politisk redaktør indtil han trak sig tilbage i 1936, men også herefter skrev han artikler, også ledere, og bevarede vel en vis indflydelse på den politiske linje. Han repræsenterede stærkest det partipolitiske islæt i redaktionen. Indtil 1936 var han medlem af partiets repræsentantskab og den københavnske vælgerforenings hovedbestyrelse. Han var meget aktiv i partiarbejdet, optrådte med energi på landsrådsmøderne og deltog i partiets programformulering. Han arbejdede intimt sammen med Christmas Møller, særlig i grundlovssagen [60]. Han repræsenterede en moderat, erhvervsbetonet konservatisme [61]. Udenrigsstoffet, både telegramstof, ledere og baggrundsorientering, hørte under en særlig udenrigsredaktør. Hans ledere var signerede. Indtil 1934 var posten besat med historikeren Erik Møller, der fortsatte som udenrigspolitisk lederskribent indtil i hvert fald september 1935 [62]. I 1934 blev han afløst som udenrigsredaktør af cand. theol. Nic. Blædel [63], der efter i en periode at have fungeret som udsendt medarbejder, f.eks. i Saar i januar 1935, indtrådte som udenrigspolitisk lederskribent senest i marts Efter en stærkt kritisk leder i aftenudgaven om tyskernes invasion i Sudeterlandet blev han desavoueret i en følgende leder i morgenudgaven og fik orlov indtil 1. januar Senest i marts 1939 fungerede han igen som lederskribent. Blædel var en omstridt kommentator. Hans stærkt konservative, nationalistiske og forsvarsivrige standpunkter gjorde ham til genstand for megen kritik i demokratiske kredse [64]. Affæren i oktober 1938 har siden givet ham et skær af martyrium [65], selv i kommunistisk historieskrivning [66]. Det er blevet sagt, at "Blædel vakcinerede den danske Befolkning mod Nazisme" [67]. Usignerede ledere om udenrigsforhold må tilskrives den øvrige redaktion eller andre lederskribenter. Mag. art. Peter Hansen var en tid lejlighedsvis lederskribent om udenrigspolitik, det samme gælder indtil

8 cand. theol. Peter de Hemmer Gudme. K. Bøgholm, fra 1935 ledende i KU, medlem af partiets repræsentantskab og fra 1936 af hovedbestyrelsen, var udenrigspolitisk medarbejder med titel af redaktør [68]. Ole Bjørn Kraft, folketingsmand, medlem af det udenrigspolitiske nævn og fremtrædende på partiets højre fløj, var fast medarbejder og redaktionens rådgiver i politiske spørgsmål. Han skrev ledere. Han repræsenterede hyppigt bladet ved informationsmøderne i udenrigsministeriet [69]. De satiriske tegnere var også med til at præge bladets linje. Den norske tegner Blix tegnede til Dagbladet i Oslo og til det særdeles antinazistiske Göteborgs Handels- och Sjöfarts-Tidning [70]. I Berlingske fandtes hans tegninger hyppigt i søndagstillægget. Fra Berlin korresponderede oberstløjtnant, baron Cai Schaffalitzky de Muckadell, indtil han i april 1938 blev afløst af redaktør Helge Knudsen [7]. J-Ps oplag var i perioden stigende fra 22 til 28 tusind, hvorved den var partiets og i sidste del af perioden landets største provinsavis. Den udkom i Århus, men afsattes jævnt over hele Jylland [72]. Den var særlig udbredt uden for købstæderne. Holderne var mest overordnede funktionærer, selvstændige og folk i liberalt erhverv; der var kun få arbejdere imellem [73]. Bladet tilbød ikke nogen overvældende stofmængde sammenlignet med andre større provinsaviser [74], det var intet sted den dominerende avis og kan næppe have tiltrukket læsere ved overvægt af lokalstof [75]. Men det tilbød markante politiske synspunkter. Sammen med læserkredsens sammensætning kan dette antyde, at J-Ps læsere for en stor del valgte avis ud fra politiske synspunkter og bestod af folk fra højre fløj i dansk politik [76]. J-P var et privat foretagende. Den ejedes af chefredaktøren i kompagniskab med fabrikant K. Kirk [77]. Den udkom hver morgen, indtil 1935 dog ikke mandag. Den udmærkede sig ved en streng konservatisme. Den skyede petitstof. Den daglige leder fandtes på sin traditionelle plads i bladets første tekstspalte. Det var ikke altid på forsiden. Bladet havde ingen egentlig forside, den kunne være helt ryddet til fordel for annoncer, særlig om søndagen. Bladet undgik også helst store overskrifter og foretrak en opsætning i løbende spalter. Først fra 1937 forekom større overskrifter på forsiden. Samtidig begyndte pressefotos at vise sig, efter at de et par år tidligere havde sneget sig ind i søndagens sportsreportager. Den daglige leder var lang og omstændelig, ikke altid let læselig, men i reglen med en skarp politisk pointe. Den var signeret med skribentens mærke. Omkring 25% af det redaktionelle stof var lokalt, dvs. fællesjysk [78]. J-P indtog en meget selvstændig stilling til partiet. Indtil 1932 havde den støttet den århusianske vælgerforenings kandidat, højreudbryderen Bent Holstein, og i december 1938 brød den med partiet i opposition til grundlovsforslaget [79]. Under første verdenskrig havde J-P gjort sig besværlig ved en skarp antitysk holdning og agitation for genforening med Slesvig. Ved våbenstilstanden gik den ind for Dannevirke-grænsen. Stadig i 20'erne optrådte den tyskfjendtligt [80]. Det er velkendt, at bladet indtog skarpe højrestandpunkter [81] med antisemitiske overtoner og "ikke langt fra det antiparlamentariske" [82]. Det skal dog have distanceret sig fra nationalistiske højrebevægelser som LS og KUs højrefløj [83], ligesom det skal have taget "bestemt Afstand" fra "Hitlerismens politiske Ytringsformer" [84]. Det er værd at citere bladets egen bedømmelse i et jubilæumsnummer fra 1947: "Nogen som helst Sympati med de fascistisk-nazistiske Bevægelser spores aldrig i Jyllands-Postens Spalter - naar undtages enkelte Indlæg af den brændende dansksindede, men politisk lidet klartseende Kaj Munk. Det må dog tilføjes, at Bladet ud fra sin stærkt antimarxistiske Indstilling og sin hvasse Kritik af Stauning-Styret i Danmark lejlighedsvis mente - med bestemt Afstandtagen fra den nye Ideologi i dens tyske Ytringsformer - at visse Enkeltheder, især på Erhvervspolitikens Omraade, maaske uden Skade lod sig overføre på dansk Jordbund". Bladet skal allerede fra 1933 have gjort det klart, at det nazistiske Tyskland betød en ny storkrig [85]. J-Ps chefredaktør Hans Hansen havde allerede i 1904 været medstifter af Det jydske Højre, hvis sekretær og kasserer han var. Han var æresmedlem af Aarhus konservative Ungdomsforening og indtil 1934 eller 1936 næstformand i den oprørske Aarhus konservative Vælgerforening. Han var aktiv lederskribent, mest om indenrigspolitik [86]. Aage Schoch var redaktionssekretær, udenrigspolitisk medarbejder og lederskribent. Også han var aktiv i partiet. 1. januar 1934 afløstes han af Laurits K. Egebjerg, der hidtil havde været bladets rigsdagsmedarbejder [87]. Det var disse tre, der tegnede J-Ps redaktionelle linje. J-Ps hovedstadsredaktion havde til huse hos Berlingske, som bladet havde nyhedssamarbejde med [88]. J-P er almindelig kendt for sin yderliggående indstilling. Der er ingen grund til at tro, at dens opfattelse har været typisk for større dele af pressen. Men den var i sig selv en stor og betydningsfuld avis. I den store og varierede konservative presse er den et eksempel på den yderste højre fløj. Det er af værdi at præcisere dens opfattelse og sætte den i forhold til den øvrige presses.

9 9

10 10 2. Magtovertagelsen Magtovertagelsen er den proces, der førte fra præsidialregeringen af 30. januar 1933 til det totale førerdiktatur efter opgøret med partiets venstrefløj og Hitlers udnævnelse til rigspræsident i sommeren 1934 [1]. Et væsentligt skridt på vejen var det faktiske étpartidiktatur, der fuldendtes i sommeren 1933; dette tidspunkt vil i denne undersøgelse være den foreløbige afslutning på magtovertagelsen: begivenhederne i Tyskland ændrede herefter karakter og der skete væsentlige forskydninger i bladenes behandling af dem. Pressen opfattede da også étpartistaten som slutpunktet i en udvikling [2]. Analysen af de enkelte blades vurdering vil falde i tre afsnit: først behandles nazismens sociale og politiske basis, dvs. dens støtte fra vælgere, samfundsgrupper og partier. Nazisterne kom ikke til magten med flertallets ret. Koalitionen af 30. januar hvilede ikke på et flertal i rigsdagen, og selv efter terrorvalget 5. marts havde NSDAP kun flertal sammen med sin konservative koalitionspartner. Arbejderpartierne bevarede næsten hele deres vælgerkorps, mens de borgerlige midterpartier næsten forsvandt og også højre led tab: det var borgerlige vælgere, der bar nazismen. NSDAP kunne kun erobre magten med støtte fra konservative kræfter i samfundet, bl.a. ved regeringskoalitionen med de tysknationale. Da nazismens metoder var så forskellige fra traditionel konservativ politik, kan denne alliance behøve en forklaring. Antitotalitarismen, der lægger hovedvægten på det politiske spil, mener, at de konservative undervurderede nazismen og først for sent opdagede deres fejltagelse [3]. Antifascismen, der lægger vægt på klassemodsætningerne, mener, at overklassens repræsentanter under trussel om økonomisk sammenbrud og social revolution overgiver den politiske magt til fascismen mod at den sociale status quo garanteres [4]. Dernæst behandles styrets sociale funktion, dvs. de interesser, bladene forventede, at nazismen ville tjene. Konkret havde NSDAP appelleret til middelklassen med en dobbelt agitation, dels mod den socialistiske arbejderbevægelse, dels mod storkapitalen. Mere generelt agiteredes for nationalt sammenhold på tværs af klasseskel under slagordet "Volksgemeinschaft", folkefællesskab. Efter magtovertagelsen praktiseredes denne korporative statsopfattelse således, at arbejdernes interesseorganisationer knustes, løfter til middelklassen forblev uopfyldte, den sociale fordeling opretholdtes nogenlunde uændret og styret etablerede et samarbejde med storkapitalen. For antifascismen er dette det konstituerende træk ved det nazistiske diktatur. For antitotalitarismen er det af mindre betydning og kan ses som et træk i den udenrigspolitiske mobilisering af samfundet [5]. Endelig behandles magtovertagelsens metoder. De betegnedes med to nazistiske slagord: die legale Revolution, den lovlige revolution, dækkede overtagelsen af den centrale statsmagt. Begrebet er vel indre selvmodsigende, det havde til formål at pacificere indenlandsk og udenlandsk modstand. Die Gleichschaltung, ensretningen, dækkede kontrollen med alle vigtige kræfter i samfundet. Først og kraftigst ramte den kommunisterne, snart også socialdemokraterne, med systematiske forfølgelser, fængslinger, mishandlinger, henrettelser og mord. Senere opløste de borgerlige partier sig selv, men borgerlige politikere forfulgtes i almindelighed ikke, og flere konservative politikere fortsatte i regeringen. Interesseorganisationerne omdannedes ovenfra, først og stærkest fagforeningerne. Tydeligvis var ensretningen først og fremmest rettet mod de socialistiske partier og mod arbejdernes organisationer. For antitotalitarismen er disse metoder det konstituerende træk ved det nazistiske diktatur. For antifascismen er de et led i etableringen af folkefællesskabet og undertrykkelsen af arbejderklassen Bladenes almindelige holdning Målingen af bladenes interesse for magtovertagelsen bygger på 4 ugers systematisk udvalg [1], tekstanalysen yderligere på bladenes behandling af de vigtigste begivenheder [2], således at udvalget dækker væsentlige dele af magtovertagelsesfasen. Omvæltningen i Tyskland var godt stof; indtrykket er, at den dominerede udenrigsstoffet [3]; indre tyske forhold behandledes mere i denne fase end siden. Selve regeringsskiftet stod sig ikke som nyhed i konkurrencen med Kanslergade-forliget [4], men de følgende dages politiske krise bragte det tyske stof frem på forsiderne [5], og her var det hyppigt at finde i den følgende tid. Et højdepunkt var rigsdagsbranden, men også rigsdagens møde i Potsdam og, i borgerlige blade, 1. maj-festen behandledes med stor interesse. Den tyske krise fremkaldte også hyppige kommentarer og debat. I øvrigt afveg bladene stærkt fra hinanden i deres behandling af magtovertagelsen.

11 Social-Demokraten S-Ds stofmængde om magtovertagelsen lå på linje med Politikens som den højeste af de undersøgte blades; sammenholdt med det mindre avisomfang viste S-D det tyske magtskifte størst interesse. S-Ds nyhedsstof overgik i mængde langt de andre blades [1]. Den fik ikke så tit plads til en tysk nyhed på forsiden som Politiken, men den var langt villigere til at bruge de store overskrifter. Den havde gennemsnitlig en flerspaltet forsideoverskrift hver anden dag; hver fjerde dag dominerede en tysk overskrift forsiden [2]. Hermed var S-Ds opsætning af det tyske nyhedsstof langt den kraftigste. I nyhedsformidlingen var det S-D, der viste magtovertagelsen den største interesse. Baggrundsstof bragtes i stort omfang, vel omtrent svarende til Politikens [3]. Lederstof bragtes i større omfang end i de øvrige blade, og der bragtes også andre kommentarer og karikaturtegninger [4]. S-D viste magtovertagelsen den største interesse. Både "informationsniveau" og "holdningsniveau" lå over de andre blades. S-D interesserede sig i særlig grad for den tyske regerings forhold til de socialistiske arbejderpartier. Den bragte betydelig mere stof herom end de andre blade. Emnet optog omkring 40% af bladets omtale af magtovertagelsen og omfattede stort opsatte nyheder, kronikker og ledere. Modsat de andre blade interesserede S-D sig særlig for SPD, mens KPD omtaltes meget lidt. S-Ds interesse for magtovertagelsen var i høj grad en interesse for tysk arbejderbevægelse og særlig for de tyske partifæller [5] Nyhedsformidling Nyhedsstoffet stammede mest fra bladets korrespondenter. I Berlin fungerede Oskar Jørgensen i det mindste indtil 23. marts [2], men senest 10. maj havde han forlagt sin virksomhed til Wien [2]. Også efter hans afrejse bragte S-D korrespondance fra Tyskland [3], lejlighedsvis med noget mystificerende kildeangivelser, som "fra en anonym Københavner, hjemvendt fra Tyskland" [4] eller "Fra en særlig korrespondent. Berlin" med signaturen "X'et" [5]. De skal ses på baggrund af, at den tyske regering ikke længere ønskede en korrespondent fra S-D i Berlin. Disse stofleverandører hørte sandsynligvis hjemme i de samme politiske kredse som Philipp Scheidemann, der som emigrant dominerede forsiden 20. juli med en erklæring om forfølgelserne. Tilsvarende bragte bladet en del korrespondance fra Prag [6], hvor den emigrerede tyske partiledelse opholdt sig. Meget stof hentedes fra udenlandske blade, dog ikke tyske. Af engelsk presse benyttedes The Times [7], Manchester Guardian [8] og det socialdemokratiske Daily Herald [9]; i det hele taget henvistes til udenlandske socialdemokratiske blade som det svenske Socialdemokraten [10] og det eksiltyske Sozialdemokrat i Prag [11]. Noget stof formidledes også gennem RB men de private kanaler dominerede. Intet stof havde officiel tysk karakter, meget havde stærkt partipræg, noget endog karakter af illegal efterretningstjeneste. S-Ds Tysklands-reportage behandlede indgående forfølgelser, mishandlinger og terror. Den var stærkt engageret og indigneret i formen. Nogle få eksempler på stort opsatte overskrifter vil anskueliggøre karakteren af dette stof: "Blodig Nazi-Terror over hele Tyskland" [12], "Statsmagten i den politiske Terrors Tjeneste" [13], "Frygtelig Mishandling af kvindelig tysk Socialdemokrat. Klædt nøgen og gennempryglet med 100 Knippelslag" [14], "Blodet driver i Hagekorsets Spor. [...] et Utal af Mishandlinger [...]. Hængt op ved Fødderne til han døde" [15], "Hitler vil fortsætte med at tage Gidsler. En ny oprørende Proklamation fra de brune Bander" [16]. Et forsidefoto viste en kvindelig socialdemokrats mishandlede ryg [17]. Sådanne opsatser var almindelige gennem hele magtovertagelsesfasen [18]. De viser, at ikke kun stormtropperne, men regeringen, blev gjort ansvarlig. Göring blev som chef for Prøjsens politi særlig lagt for had. En kampagne mod ham, netop som han som formand for rigsdagen åbnede mødet i Potsdam, satte forfølgelserne i forbindelse med hans påståede udskejelser som sindssygepatient i Stockholm [19]. Disse overskrifter lod heller ingen tvivl om, hvem terroren vendte sig imod. Styrets politiske orientering var klar; allerede ved regeringsskiftet forventede S-D et forbud mod det kommunistiske parti [20], og fra starten var bladet opmærksom på, hvilke interesser regimet repræsenterede: "Alle reaktionære og arbejderfjendske Kræfter samlede i Regeringen Hitler" [21]. Magtovertagelsens metoder blev anset for forfatningsstridige [22], valgresultatet for en følge af terror [23]. En del stof skulle sandsynliggøre, at nazisterne selv stak rigsdagen i brand [24]. S-Ds nyhedsformidling underdimensionerede ikke den nazistiske terror. Selv den overfladiske avislæser kan næppe have været i tvivl om, at bladet anså det nye Tyskland for et reaktionært diktatur, som var kommet til magten ved et kup, og som undertrykte arbejderne med alle voldelige og forbryderiske midler. Det er vanskeligt at forestille sig en heftigere pressekampagne, og betegnelsen hetz er nærliggende.

12 Det dyriske bourgeoisi I baggrundsorienteringen genfindes den fra nyhedsstoffet kendte konspiratoriske dunkelhed i kildeangivelsen: "En dansk-slesvigsk Journalist, som i Løbet af de sidste Dage har måttet forlade Tyskland" [1]. I øvrigt tilhørte skribenterne redaktionen eller partiet, det politiske præg var stærkt, og der var god overensstemmelse med lederstoffet. Tilsammen giver dette stof en noget dyberegående og sammenhængende opfattelse af magtovertagelsen, hvoraf nogle hovedtræk her skal fremhæves. Holdningen til nazisternes støtte i befolkningen var uklar. Der kunne tales om "Folkemasser" [2] eller om halvdelen af befolkningen [3]; en formulering som "Nu har det tyske Folk umyndiggjort sig selv" [4] synes at pege på folkelig legitimering, men i en kronik erklærede Hans (Hedtoft) Hansen valgresultatet for ugyldigt som et resultat af terror [5]. Nazismens vælgerkorps defineredes som borgerligt: "Hitlers Tilhængere bestaar af antisocialistiske Borgere og Bønder, der forenes i Had til Socialdemokratiet" [6]. "Det proletariske Klasseinstinkt" holdt arbejderne fri af nazismen [7]. De få arbejdere, der alligevel stemte nazistisk, bestemtes i regelen nærmere som kommunister [8]. I en kronik talte Hans Hansen direkte om hyppige vælgerskift mellem NSDAP og KPD og dermed et delvis fælles vælgergrundlag [9]; så vidt gik lederne aldrig. Sigtet var tydeligvis at skabe indtryk af en grundlæggende lighed mellem de to partier. I almindelighed opfattedes arbejderklassen som hovedkraften i modstanden mod nazismen [10]. Om den rolle, samfundets magtapparat spillede, skal kun nævnes, at S-D regnede rigsværnet for en faktor i modstanden [11]. Det er en overraskende tillid, der her vistes det konservative, for en stor del kejserligt udnævnte og mod demokratiet konspirerende officerskorps; den leder tanken hen på SPDs samarbejde med de samme officerer imod revolutionen S-D ofrede ikke mange ord på de borgerlige partiers rolle. De konservative sikrede Hitler magten [12], men der skelnedes ikke skarpt mellem DNVPs og NSDAPs politik, hverken i indhold [13] eller metoder [14]. Ved DNVPs fald viste S-D ingen overraskelse eller beklagelse: det havde hele tiden båret den vej [15]. Om de borgerlige partier hed det, at de næppe kunne spille nogen rolle i kampen mod fascismen: "De borgerlige Partier [...] har [...] vist sig uden enhver indre Kraft til at modstå Hitlers Angreb. Det om Personlighed og Individualisme højt talende Borgerskab, der Aartier igennem har angrebet Socialdemokratiet for aandelig Tvang, bøjer nu ydmygt Hovedet for Hitler og afsværger enhver Mening." [16] Grunden hertil var, at også nazisterne varetog arbejdsgivernes interesser [17]. S-D beskæftigede sig indgående med arbejderbevægelsens rolle og den lære, der kunne drages af den. Det var "den internationale Arbejderbevægelses Hovedopgave i disse Tider at bekæmpe Fascisme og Nazisme på det skarpeste" [18]; hermed erklærede bladet sin solidaritet [19]. En tid sysledes med tanken om væbnet modstand: 19. februar erklæredes den for uigennemførlig [20], men endnu 1. marts var den ikke helt opgivet: "Vi kan ikke vide, om den tyske Arbejderklasse i disse haarde Tider har Kraft til at tage en blodig Borgerkrig, eller om en langvarig Kamp i det stille er Situationens Udgang." [21] SPDs rolle behandledes udførligt og positivt. Partiet havde trods manglende flertal gjort en stor indsats i republikkens politik; det var det sande udtryk for tysk demokrati [22]; med sin ensomme og modige protest mod fuldmagtsloven i rigsdagen havde socialdemokratiet placeret sig som det eneste alternativ til nazismen, parat til et comeback ved dennes sammenbrud [23]. Snart måtte bladet imidlertid forsvare det tyske partis eftergivende holdning, først mod "et Par letbenede hjemlige Kommunister som Aksel Larsen og Munch Petersen" [24], snart også mod kritik fra selve den socialdemokratiske internationale: her forsøgtes en balancepolitik, terror brugtes som undskyldning for SPD, men alligevel blev der plads for en kritisk holdning [25], som allerede havde vist sig nogle uger tidligere over for fagforeningerne; deres eftergivenhed var "en ubegribelig illusion" [26]. Måtte bladet således udtrykke en mild kritik mod de tyske partifæller, særlig under indtryk af fagforeningernes sammenbrud, erklæredes dog fuld tillid til det socialdemokratiske modstandsarbejde: "Naar det forbudte tyske Socialdemokrati ad skjulte Veje henvender sig til de tyske Arbejdere, vil det finde voksende Lydhørhed for sin Agitation. Det er en trang Vej, der nu maa vandres, men den vil føre til Maalet: Frigørelse for Tyskland fra Hitler-Barbariet." [27] S-D behandlede KPDs rolle indgående og med megen skarphed. Fra starten blev KPD på traditionel socialdemokratisk vis kritiseret for splittelse af arbejderbevægelsen; herved muliggjordes nazisternes magtovertagelse: "I Industristaten Tyskland kan der ikke regeres med Diktatur over en enig Arbejderklasse. [...]. Spørgsmaalet er da det skæbnesvangre: skal Moskva-Kommunismen ved at fortsætte Spaltningen af Tysklands Arbejdere udlevere det tyske Folk til Industribaroners Udplyndring med Hitler som Diktator?" [28] Snart efter mobiliseredes antikommunistiske argumenter af langt videre rækkevidde, måske overtaget fra SPD, der længe havde stået i en skarp frontstilling over for kommunisme og nazisme. Tankegangen var, at kommunisterne med deres revolutionære strategi havde fremprovokeret den borgerlige reaktion i form af

13 13 fascisme. Tanken ses første gang 1. marts, men klarest i et stort anlagt opgør med kommunismen 6. maj. Her skal citeres en længere passage, som giver et godt udtryk for karakteren af den antikommunistiske agitation og opfattelsen af den fascistiske "mekanisme"; desuden giver den indblik i den socialdemokratiske strategi: "Begivenhederne i Tyskland opfordrer i allerhøjeste Grad Arbejderne i andre Lande til at tænke. Og gør Arbejderne det rigtigt, vil de også forstaa, at Nederlaget i Tyskland var Kommunisternes Skæbnetime. Det var ingen Sag for Kommunisterne at sejre i det absolutistiske, halvfeudalistiske, korrumperede Rusland. Det kan saamænd gentages i Kina, hvis man da har en General, som med sin Hær er villig dertil. Men Vesteuropas Stater er ikke Rusland eller Kina. Tyskland i Dag har godtgjort, at den moderne, kapitalistiske Stat er stærkere end som saa, og at Arbejderklassen ikke kan erobre denne Stat med Vold. I samme Øjeblik, Arbejderklassen tænker paa det, rejser Overklassen langt stærkere Kræfter, end nogen har tænkt muligt. Vi har set det i Italien og nu i Tyskland. Aarsagerne til Nazistbevægelsen er mange [...]. Men en væsentlig Aarsag er tillige at søge i Kommunisternes Anvendelse af Vold og Terrormetoder. Socialdemokratiets parlamentarisk-demokratiske Kamp har ikke fremkaldt Voldsbevægelser hos Modstanderne. Der var simpelt hen ikke Grundlag derfor. Men Vold avler Vold, og da Overklassen saa de "russiske Metoder" blive omplantet til Tyskland, da rejste den en Bevægelse, der blev og maatte blive stærkere end den Voldsbevægelse, Kommunisterne kunde rejse. Thi naar det gælder Vaaben og Penge er Arbejderne endnu de smaa. [...]. Tyskland er i Dag den endelige Fallit for Ideen om Verdensrevolutionen og Arbejderklassens Erobring af Magten ved Vold og Terror. Danske Arbejdere har aldrig næret den, og den faar mindre Jordbund nu. Kommunismen er på Tilbagetog til de halv- eller helasiatiske Egne. En Samling af den i Øjeblikket lammede tyske Arbejderklasse [...] maa ske ved Anerkendelse af Demokratiets Principer og Arbejdernes Erobring af Magten ved Flertallet. Som Arbejderne under Verdenskrigen proklamerede Folkenes Selvbestemmelsesret som Grundlag for Freden, saaledes proklamerer Socialdemokratiet nu i denne politiske Krise Folkenes Selvstyre som Maalet og Udgangen." [29] Herfra er der endnu et spring til at identificere kommunistisk praksis med nazistisk. Hans (Hedtoft) Hansen tog det da han skrev om "Kommunisternes forræderiske Taktik", nemlig "denne sort-røde Koalition", der var vendt mod demokrati og mod socialisme [30]. Redaktionen selv nøjedes med et lille skridt ved at påpege ligheder i KPDs og NSDAPs metoder [31]. Modsat den øvrige presse frikendte S-D dog beredvilligt KPD for skyld i rigsdagsbranden [32]. Endelig påpegede S-D, at kommunisterne trods løfter og revolutionsretorik ikke ydede reel modstand [33]. Her gjaldt terroren ikke som undskyldning. Denne kraftige kampagne gør det rimeligt at tale om en antikommunistisk hetz på linje med den antinazistiske. På det politiske plan fremtrådte KPD som den hovedansvarlige for den nazistiske magtovertagelse. Kampagnen havde klart indrepolitisk sigte. Den forstærkedes omkring 1. marts, 8 dage før kommunevalgene; sigtet var åbenlyst, da et angreb på KPD mundede ud i en opfordring til ikke at stemme kommunistisk [34], og i paralleller mellem KPD og de danske kommunister eller direkte angreb på DKP og ledende danske kommunister [35]. S-D forklarede nazismen ud fra klassekampen, dvs. marxismens modsætning mellem kapital og arbejde. Som vist betragtedes fascismen som overklassens reaktion på truslen om en social revolution [36]. Fascismen var modrevolutionær; dens væsen var at varetage kapitalens interesser under politisk og økonomisk undertrykkelse af arbejderklassen. Straks fra regeringsdannelsen var S-D ikke i tvivl; et udtryk som "Overklassediktaturet" er typisk [37]. Men fascismen var mere end blot en reaktion mod arbejderbevægelsen. Den var udtryk for kapitalismens endelige krise, under hvilken udbytningen skærpedes; men forgæves: det socialistiske samfund måtte med en naturlovs nødvendighed komme. Derfor var diktaturet i virkeligheden ude af trit med udviklingen og dets metoder udtryk for svaghed. Denne analyse formuleredes meget klart i en leder 10. april med titlen "Fortid og Fremtid", som tillige er et smukt eksempel på S-Ds journalistik : Efter en gennemgang af nazismens middelalderlige metoder hed det: "Men over vore Hoveder skinner det stærke elektriske Lys' klare Straaler. Den gamle Fjederpen er afløst af Skrivemaskinen. Kærrerne paa de mudderfyldte Veje er afløst af de dundrende Automobiler paa asfalterede Baner. Vi lever dog trods alt i Dampens og Elektricitetens, i Flyvemaskinens og Radioens Tidsalder.

14 De Kræfter, der nu gør Fortids taabelig og onde Gerninger om, betjener sig selv i udstrakt Maalestok af den nye Tids Teknik. Men dog er denne Teknik deres Fjende, som de enten må overvinde og dermed selv gaa til Grunde - eller blive overvundet af. Det vil maaske være muligt for Göring i Tyskland at udrydde enhver Tryksag, hvor Ordet Marxisme findes, selv om det vil blive svært. Endnu sværere vil det blive af de tyske Arbejdermassers Tanker at uddrive Haabet om Marxismens Genfødelse og deres Befrielse. Men selv om dette skulde lykkes, rokker det ikke en Tøddel i den Marxismens Sandhed, at et Samfunds politisk-kulturelle Overbygning maa svare til dets Produktionsmaade. Nazi kan bandlyse Einstein, men derved rokkes ikke ved Relativitetsteorien, saalidt som den romerske Kirkes Tortur mod Galilei kunde hindre, at Jorden dog bevægede sig. Marxismens Paavisning af Samfundsudviklingen bliver ikke mindre sand, fordi Marxismen forfølges. Dømt til Nederlag er derfor Fascisme og Nazisme, lad dem saa end forbigaaende have Held til at sejre og være barbariske nok til at udrydde deres Modstandere. Netop denne barbariske Optræden viser den indre Svaghed hos disse Bevægelser. Troede de sig virkelig i sikker Pagt med kommende Tider, behøvede de ikke Baal og Brand mod deres Modstandere. De middelalderlige Metoder, der nu bringes i Anvendelse som Former for Statsledelse, kan ikke varigt forenes med vor Tids tekniske og organisatoriske Udvikling. Kapitalismen sønderrives i Øjeblikket af sin egen indre Modsigelse: den maa fremskynde og benytte en Teknik, der udfolder vældig Masseproduktion, men samtidig drives den af Kapitalejernes Gridskhed til at prøve at gøre Masserne til undertrykte og elendige Slaver uden Forbrug. Ved Hjælp af Lejesvende har Kapitalismen i Øjeblikket gjort Fremstød. Den kan dog ikke rokke ved de fundamentale Kendsgerninger, at den moderne Teknik til sin Betjening kræver en kulturelt højtstaaende Arbejderklasse og ikke uvidende Slaver, og at den samme Tekniks Udfoldelse lige saa fuldt kræver, at Arbejdernes Masser bliver i Stand til at aftage Produkterne, der ellers vilde ophobe sig og kvæle Kapitalens og Produktionens nuværende Beherskere. Er det end i Øjeblikket Modgangstid er for Arbejderklassen og Socialismen og dukker end middelalderlige Fænomener op, saa kan vi dog med Sikkerhed fastslaa, at dette kun er for en Periode. Vejen til Verdens Fremtid gaar ikke til en middelalderlig barbarisk Stænderstat, men til et moderniseret, velorganiseret, klasseløst socialistisk Samfund." [38] Nazismen placeredes klart som kapitalismens håndlanger. Citatet viser en mægtig tillid til den tekniske udvikling; denne indebar i sig selv arbejdernes kulturelle og økonomiske frigørelse; socialismen kom af sig selv. I maj aktualiseredes nazismens arbejderprogram. Det kaldte S-D frem med endnu en analyse af nazismen og klassekampen; arbejdstjenesten var et nyt middel til at undertrykke arbejderne: "Kan nogen Kapitalist tænke sig mere idylliske Tilstande. Hitler kan med god Grund kalde paa det private, skabende Initiativ naar han byder en saadan Himmerigsmundfuld som Arbejdere, der træller under Opsyn blot for nødtørftig Føde. [...]. For yderligere at understrege, hvad Hensigten var, forkyndte Hitler, at Overenskomsterne ikke skulde have Lov at stille sig hindrende i Vejen for "det frie Arbejdes Udfoldelse". Vi har saa ofte hørt danske Arbejdsgivere fremsætte Ønsker af denne Art, at vi intet Øjeblik behøver at tvivle paa Meningen. Slaveri er det eneste Ord, der helt og fuldt rammer de Kaar, den tyske Overklasse nu gennem Hitlers Mund bebuder for Tysklands ulykkelige arbejdende Folk. [...]. Nu har Kapitalisterne Magten i Tyskland. Stillingen er saa vanskelig for Landet, at almindelig Udbytning ikke nytter. Altsaa skærpes Brutaliteten og Udplyndringen. Lønslaverne forvandles til Slaver, som de, der i Oldtid og Middelalder trællede som viljeløse Dyr paa Herrernes Befaling." [39] Klarere kunne det vel ikke siges, at i klassekampen anså S-D nazismen for at stå helt og fuldt på kapitalens side. Dette var ikke udtryk for DNVPs indflydelse i regeringen. Nazismen var i sig selv reaktionær. Naar Hitler kunne skille sig af med Hugenberg, var det netop fordi han nød storkapitalens tillid [40]; nazisterne havde overflødiggjort de borgerlige partier ved bedre end disse at tjene arbejdsgivernes interesser [41]. I begyndelsen af maj følte S-D klassekampen så skærpet, at den også vendte sin antinazistiske agitation mod borgerlige kredse i Danmark, særlig mod den borgerlige presse, som blev angrebet for sin store interesse for "denne Maj-Svindel i Berlin", mens den ganske ignorerede de danske arbejderes demonstration [42]. Mere alvorligt hed det: "Der er Folk i andre Landes Overklasse, som sender lønlige, kærlige Tanker til Tyskland. Hver Dag kan læses derom i "Berl. Tid.". Ja, endog det lille Middagsblad "B.T.", der angler efter Arbejdernes Tiører, driver et frækt Koketteri med Fascismen. Danmarks Arbejdere vil vide at huske Foretagender, der nu længselsfuldt spejder mod Syd. Det Slaveri og den Ulykke og usle Økonomi, som Hitler nu byder Tyskland paa i sin Etaarsplan, vil andre Landes Arbejdere sætte alt ind paa at undgaa. 1. Maj i Danmark talte et kraftigt Ord derom. Som Arbejderne 14

15 15 i alle Lande ikke vil glemme Hitlers 1. Maj og hans Majtale, saaden vil det være nyttigt for danske Kapitalister at huske den danske 1. Maj." [43] Her rettedes en direkte advarsel til danske højrekredse. Men det tyske stof vendtes aldrig til en konkret agitation mod højre i samme omfang som mod kommunisterne. Behandlingen af nazismens metoder ligner i form og indhold den, der er påvist i nyhedsstoffet; den kan for en stor del beskrives som "Skældsord" [44]. Af det ovenstående fremgår det, at diktaturet entydigt rettede sig imod arbejderklassen. S-D beskrev da også ensretningen som klart vendt mod venstre. En omtale af Hitler som "Høvdingen for de tyske Kapitalisters Røverbander" [45] er ganske typisk. Harmen over aktionen mod fagforeningerne fremkaldte følgende formulering, som ganske godt sammenfatter S-Ds opfattelse af den fascistiske vold: "Ofte er det sagt, at intet Dyr er saa ondt som den Bourgeois, der angribes paa sin Pengepung. Tyskland viser os, hvor dyrisk et helt Lands Overklasse kan gebærde sig, naar den mener det i Overensstemmelse med sin Klasseinteresser og har Magt dertil." [46]. S-D nærede ingen illusioner om rækkevidden af undertrykkelsen mod arbejderne; tværtimod fik nazismens racetanker bladet til at slutte, at også massesterilsation af genstridige arbejdere ville blive taget i anvendelse [47]. Undertrykkelsens klare retning gjorde lejlighedsvise sammenligninger med Italien aktuelle [48]; men overraskende er det, at S-D alligevel drog paralleller også til USSR; tilmed valgtes aktionen mod fagforeningerne som velegnet til en antikommunistisk parallel: "For os, der bor i et civiliseret Land, forekommer alt dette som den groveste Retskrænkelse, nogen Stat har vovet overfor en Del af sine Borgere. Det er det samme, som skete i Rusland; men Rusland har vi rigtignok heller aldrig villet sidestille med andre europæiske Lande." [49] Ensretningen var så vidtgående, at enhver retstilstand var forladt: "Man har kaldt Tyskland for et Tugthus, men det er en Misforstaaelse, udtalte forleden en tysk Socialdemokrat. Et Tugthus er en Strafanstalt i en Rets- og Ordensstat. I et Tugthus hensættes Folk efter bestemte Regler, og de ved, at naar de overholder visse Forskrifter, vil Behandlingen blive derefter [...] ikke barbarisk Vilkaarlighed. Dette er derimod Tilfældet i Tyskland nu. Tyskland er Vilkaarlighedens og Lovløshedens Land." [50] Som ophævelsen af fagforeningerne regnedes for et retsbrud, således ansås regimets metoder i almindelighed for kriminelle; det kom ofte til udtryk ved betegnelser som "Forbryderherredømmet" [51]; særlig karikaturtegningerne kunne skildre nazisterne som kriminelle, en titel som "Gangsters og Gidsler" [52] var betegnende. Ansvaret og dermed kriminaliteten gik helt til tops i regimet; det kom f.eks. frem i de kraftige angreb på Göring, "denne mægtige Mand og hans Parti, som stempler alle Jøder og Marxister som Forbrydere og Svin, som lader notoriske Voldshandlinger foregaa i det nye, tredje Riges Navn." [53] Ansvaret for drabene på flere socialdemokrater lagdes direkte paa Hitler, idet det hed, at skylden for dem altid ville forfølge ham, og at "Hitler-Mordene i Tyskland er Hundredfold værre" end fascisternes mord på Mateotti i Italien [54]. På denne baggrund kan det ikke undre, at S-D anså magtovertagelsen for lovstridig [55], men dette statsretlige spørgsmål interesserede ikke bladet meget. I kommentarer og baggrundsartikler beskyldtes nazisterne, så klart det var muligt uden egentlige beviser, for selv at have sat ild på rigsdagsbygningen [56]; og hvad der ikke kunne siges lige ud kunne tegnes: en tegning viste Hitler som brandstifter og elev af kejser Nero [57]. I sin behandling af Tyskland vendte S-D sig skarpt imod diktatur som styreform. Argumentationen vendte sig som oftest i lige så høj grad mod kommunisterne, og kommunisme og nazisme nævntes ofte side om side, f.eks. i denne passage: "Vel er et tysk kommunistisk Diktatur farligt for Europas Demokrati - deri har Göring Ret -, men vi anser et nazistisk-nationalistisk Tyskland for at være akkurat den samme, om ikke større, Fare for Europas Fremtid." [58] Her som hyppigt i bladets spalter kom demokratiets dobbelte frontstilling, både mod nazisme og kommunisme, til udtryk. Som vist ovenfor anså S-D det fascistiske diktatur for ude af trit med udviklingen og egentlig et udtryk for svaghed hos de kræfter, der stod bag det. Bladet rejste da også løbende spørgsmålet, hvor længe systemet kunne holde, eller udtrykte håb eller forventning om dets sammenbrud. Det så med fortrøstning på arbejderbevægelsens modstand og udtrykte klart sin solidaritet med den [59]. Hermed havde bladet anbragt sin egen journalistik i en politisk sammenhæng, nemlig i den antifascistiske front. Bladet udtrykte selv denne linje i en erklæring 22. marts. Formuleringen undgår tilsyneladende direkte indblanding i den indre tyske kamp, men ellers mangler den ikke klarhed; den kan tjene som et motto for hele S-Ds behandling af den nazistiske magtovertagelse: "[...] dette for os hellige Princip, Anerkendelsen af Demokratiets Styreform, er det eneste Grundlag for en virkelig Kamp mod den fascistiske Fare i Europa, Vi undervurderer ikke denne Fare. Tværtimod. Tysklands Skæbne afskrækker os. Og vi vil til det yderste modsætte os sligt Styre her i Danmark. Det øjeblikkeligt vigtigste er at rejse en stærk offentlig Mening i Europa mod de Skændsler - vi gentager Skændsler - det nuværende Styre i Tyskland udøver og tillader. Det er den socialdemokratiske Presses Pligt, der, hvor dens Mund ikke er lukket, at rejse en saadan Protest, at Folkene standser Fascismens Fremtrængen." [60]

16 Konklusion S-D viste stor interesse for den nazistiske magtovertagelse i Tyskland og særlig for det tyske socialdemokratis skæbne. Både i nyhedsformidlingen og i baggrunds- og opinionsstoffet vendte bladet sig mod nazismen i meget skarpe vendinger, der ofte havde karakter af skældsord. Nazismen var en borgerlig bevægelse; den var udtryk for overklassens reaktion på kommunisternes revolutionstrussel og mere generelt for kapitalismens krise. Den betød skærpet udbytning af arbejderne. Den betjente sig af forbryderisk vold, der særlig vendte sig mod arbejdernes organisationer; undertrykkelsen af SPD fremkaldte bladets harme. Den økonomiske og politiske undertrykkelse skildredes snarest som mere vidtgående, end den faktisk var. S-D udtrykte gentagne gange sit håb om og sin tro på, at det nazistiske styre snart måtte bryde sammen. S-Ds opfattelse af nazismen var i teorien antifascistisk, men bladet rettede så kraftige og principielle angreb mod de tyske kommunister, at holdningen i praksis blev antitotalitær som udtryk for den dobbelte frontstilling mod både fascisme og kommunisme. Til den store interesse for Tyskland svarede, at S-D udtalte bekymring for demokratiet og erklærede at ville forsvare det mod fascismen. Men i praksis anvendtes omtalen af Tyskland næsten alene til en kampagne mod de danske kommunister [1]. Kun undtagelsesvis brugtes antifascismen til angreb på danske højrekredse. Antifascismen opfatter nazismen som et resultat af klassekampen. Med henvisning til marxismen hævdede S-D, at klassekampen var et objektivt fænomen, som kunne afledes direkte af produktionsforholdene, og at samfundsudviklingen i sig selv gik mod socialisme. Denne determinisme synes ikke at have stillet krav om aktiv handling bortset fra parlamentarisk arbejde og stræben mod vælgerflertallet. Det klasseløse samfund var målet, men i kraft af den tekniske udvikling ville det komme af sig selv [2]. Antitotalitarismen opfatter nazismen som en modsætning til demokratiet. S-D fremstillede dels demokratiet som den platform, der bar kampen mod fascismen eller kampen for socialismen, dels som målet i sig selv [3]. Der var ingen konflikt mellem demokrati og socialisme. I 1933 udgav Hartvig Frisch bogen "Pest over Europa" med undertitlen "Bolschevisme - Fascisme - Nazisme". I sin vurdering af nazismen som fascistisk reaktion og i sin dobbelte frontstilling mod fascisme og kommunisme svarer den ret nøje til S-D. Men på et punkt er der betydelig afvigelse: Frisch angreb hårdt de tyske socialdemokrater for borgerliggørelse og manglende vilje til magt. Under krigen havde "kejsersocialisterne" repræsenteret en stupid chauvinisme, i havde de forrådt den sociale revolution, under Weimar-republikken og magtovertagelsen havde de modstandsløst overgivet sig til borgerskabet. SPDs grundlæggende fejl var pacifismen og determinismen. Frisch advarede mod de samme træk i det danske socialdemokrati [4]. Hartvig Frisch' hårde dom over SPD skal have mødt nogen modstand i partikredse [5] Politiken Politikens samlede mængde stof om magtovertagelsen lå på linje med S-Ds som den højeste af de undersøgte blades, men stoffets andel af det samlede redaktionelle stof var lidt mindre. Også Politiken viste omvæltningen i Tyskland stor interesse. Nyhedsstoffet var væsentlig mindre omfangsrigt end S-Ds, men betydelig mere omfattende end oppositionsbladenes [1]. Opsætningen var omtrent ligeså fremtrædende som S-Ds; dog spores lidt større tilbageholdenhed med de store overskrifter [2]. Også baggrundsstof bragtes i stort omfang [3]. Politiken tillagde det stor betydning af informere sine læsere om begivenhederne i Tyskland. På opinionsstoffets område var Politiken de andre hovedstadsblade væsentlig underlegen [4]. Det er påfaldende, at bladet praktisk taget aldrig brugte de daglige karikaturtegninger til at kommentere begivenhederne i Tyskland. Det synes, som om bladet søgte at undgå den mere forpligtende og provokerende kommentar og lagde hovedvægten på det informative stof og kronikkens mere uforpligtende kommentar. Nazismens opgør med venstrefløjen var ikke nær så fremtrædende som i S-D, men stadig betydelig vigtigere end i oppositionspressen. I modsætning til S-D, men i lighed med oppositionsbladene, var det opgøret med KPD, der spillede hovedrollen, mens SPDs skæbne optog bladet mindre [5]. Det er bemærkelsesværdigt, at Politiken brugte en forholdsvis langt større del af stoffet på antisemitismen end de andre blade. Det må tages i betragtning, når Politikens interesse for magtovertagelsen vurderes. Antisemitismen spillede en større rolle i bladet end kampen mod det politiske venstre [6].

17 Nyhedsformidling Nyhedsstoffet stammede mest fra bladets korrespondenter, navnlig Berlin-korrespondenten Th. Steinthal [1], men også Hamborg-korrespondenten Edvard Andersen prægede stoffet [2]. Efter rigsdagsbranden sendtes både Andreas Vinding [3] og Sven Tillge-Rasmussen [4] til Tyskland. Selv om det private stof således dominerede, bragtes lejlighedsvis RB-stof. Noget stof var tilsyneladende af officiel tysk oprindelse [5]. Stoffet havde ikke den engagerede form, der kendetegnede S-Ds nyhedsformidling. Frontstillingen mod kommunisterne var klar, særlig i dagene efter rigsdagsbranden; regeringens forholdsregler mod kommunisterne trådte tydeligt frem, og betegnelsen "Kommunist-Forskrækkelse" forekom som karakteristik [6]. Dog syntes terroren lige så ofte at komme fra KPD; Politiken nærede tiltro til den officielle version af KPDs skyld i rigsdagsbranden [7], Edvard Andersens korrespondance var særlig antikommunistisk og i denne sammenhæng pronazistisk: emnet var oftest kommunistisk terror mod nazister og ordenshåndhævere [8]. Som helhed fremstilledes nazismens metoder tydeligt. Tidligt tillagdes nazisterne åbenlyst kuphensigter [9]; en forsideoverskrift om nazismens hyldest til Rathenaus mordere skulle vise, at regimet sanktionerede mord [10]. Men af og til virkede den nazistiske kamuflage: den festlige rigsdagsåbning i Potsdam blev lige så fremtrædende i Politikens gengivelse som diktaturlovens vedtagelse og terroriseringen af rigsdagen [11]; i reportagen om den nazistiske 1. maj-fest var det festlige og folkelige element eneherskende [12], og i opsætning overgik denne ceremoni aktionen mod fagforeningerne den følgende dag [13]. Politikens nyhedsformidling viste klart, at kampen stod mellem nazister og kommunister. Tendensen var stærkt varierende, negativ mod de tyske kommunister og overvejende negativ mod nazismen. Kritikken var hverken i form eller indhold så skarp som i S-D.

18 Kultursolidariteten mellem folkene De tre kronikker, der beskæftigede sig med den nazistiske magtovertagelse, var skrevet af den tyske emigrant Georg Gretor. Det var i sig selv udtryk for en tendens, og som ventet formulerede han en skarp kritik af nazismen; ledernes synspunkter var knap så markante. Politikens stilling til nazismens folkelige støtte er vanskelig at fastslå. Principielt var nazismen en diktaturbevægelse, som kunne "undvære Folkets Tilslutning" [1], og valgresultatet fremstilledes som et resultat af terror og ufri valgkamp [2]; alligevel synes Politiken at have anerkendt flertallets realitet [3]. Det var ikke ensbetydende med, at det tyske folk nu stod samlet bag regeringen; tværtimod var det "Halvdelen af det tyske Folk", der rejste sig "til en afgørende Kamp om Magten", således at nationen nu var splittet i "en Højreblok, der hersker, og en Venstreblok, der fremtidig skal forfølges" [4]. Politiken var betænkelig ved det lille flertals uindskrænkede herredømme over det store mindretal. Den oprørske halvdel af folket bestemtes snarere partipolitisk end socialt: nazismen rekrutterede sine tilhængere blandt borgerlige vælgere [5]. Lejlighedsvis karakteriseredes disse også socialt: selv om der var et stort element af underklasse i bevægelsen - der taltes om arbejdsløse, arbejdere og småbønder [6] - lykkedes det i det væsentlige ikke at "vinde den tyske Arbejder for den nationale Stat" [7]. Tværtimod regnedes arbejderklassen for kernen i "en virkelig socialistisk Modstand" mod nazismen [8]. Derimod appellerede nazismen, bl.a. med sin antikommunisme, til "Borgerskabet" [9] og "den proletariserede Middelstand" [10]. I en kronik karakteriseredes SA som "desperate Smaaborgere i Brunskjorte" [11]. I øvrigt tog Politiken sin tilflugt til politiske outsidere for at forklare nazismens tilslutning; der taltes om tidligere ikkevælgere [12], om "alle politiske Analfabeter" [13] og, for SAs vedkommende, om kriminelle elementer [14]. Hovedindtrykket er, at nazismen fremstod som en overvejende borgerlig bevægelse. Det tyske højre fik dårlige anmeldelser i Politiken. "Den reaktionære Papen-regering" havde med sin asociale politik banet vejen for nazismen og med sin aktion mod Prøjsen foregrebet ensretningen [15]. Højregrupperne skabte regeringen Hitler, og deres deltagelse i den medvirkede til, at Politiken straks fordømte den. Magtbalancen i regeringen mellem nazisterne og de konservative ansås fra starten for uklar [16]; men snart efter fremstilledes Hitler blot som instrument for højregrupperne, der havde situationen under kontrol og når som helst kunne lade ham falde [17]. I marts ændredes dette billede brat: Politiken måtte erkende, at den havde undervurderet nazismens styrke. Ved bemyndigelsesloven fremstilledes Hindenburg og DNVP som magtesløse, senere som modstandere af nazismen [18]. Denne udvikling forklaredes med, at DNVP var blevet snydt af nazisterne: partiet "spillede Nazi Magten i Hænde i Tillid til dyre Løfter om, at Nazi vilde dele halvt med de Tysk- Nationale." [19] Snart ændrede bladet imidlertid forklaring og afviste, at DNVP var blevet taget på sengen: "Nazi-Pressen [har] saa evig Ret, naar den nu hævder, at det umuligt kan være kommet som nogen Overraskelse, at Nazi nu har kværket sin tysk-nationale Forbundsfælle." [20] Hermed bortfaldt enhver forklaring på koalitionens dannelse og sammenbrud. En sådan havde Georg Gretor imidlertid allerede forinden givet i dobbeltkronikken "De Tysknationales Storhed og Fald". Han forkastede også undervurderingstesen, men fandt forklaringen deri, at de prøjsiske junkere havde set deres fordel i at overdrage den politiske magt til et nazistisk diktatur: "Er dette ikke Tegn paa Magtesløshed hos den gamle Konservatisme i Tyskland? Er det ikke Beviser paa, at de gode adelige Navne, der indgik Forbund med Nazi, i Virkeligheden har bedømt Styrkeforholdene forkert og er blevet taget grundigt ved Næsen? [...] jeg tror ikke det holder Stik." Tværtimod havde junkernes repræsentanter set deres fordel i at lade det stærke nazistparti varetage deres interesser. "Personlig Eksponent for denne politiske Udvikling og Frontændring er den tyske Vicekansler v. Papen. [...]. Der er næppe nogen Grund til at ynke Papen og sige, at Utak har været hans Løn. Jeg tror ikke paa hans politiske Uerfarenhed. Jeg tror ikke, det drejer sig om en Fejlregning. Tværtimod. Jeg tror, at der bag de Tysknationales Fald er ved at udkrystallisere sig en ny Magtfaktor, sammensat af de gamle prøjsiske Junkerelementer." [21] Nazismens borgerlige karakter understregedes derved, at Zentrum regnedes for en mulig koalitionspartner [22]; men for Zentrums støtte til bemyndigelsesloven fremførtes ingen undskyldninger, den var "en Fornægtelse af selve de fundamentale Grundsætninger, som Katolikkerne hidtil i Storm som i Stille har fastholdt" [23]. Oppositionen identificeredes i almindelighed med de to arbejderpartier [24], og venstrepartierne regnedes fra begyndelsen for uforsonlige modstandere af nazismen; straks ved regeringsskiftet regnedes med fælles kommunistisk og socialdemokratisk modstand, hvis Hitler etablerede et fascistisk diktatur [25]; Politiken stillede sig forstående over for væbnet modstand: "Man spørger, om der herefter endnu findes anden Udvej

19 19 for Venstrepartierne end at kæmpe selv under Anvendelse af - som Vorwärts udtrykker det - de yderste Midler."[26] Kommunisternes rolle forekom imidlertid noget tvivlsom; som kommentar til rigsdagsbranden fremstilledes deres strategi og konsekvenserne af den således: "den underjordiske Kamp, Terroren, Mord, Brande, Ødelæggelser under alle Former for at sprede Panik og berede Jordbunden for Revolutioner - den gamle anarkistiske Ide, som er genoptaget af Moskva- Propagandaen, men som endnu aldrig har svaret til Forventningerne. Den opnaar kun at give Medbør til sit Modstykke, det antikommunistiske Diktatur: Fascistbevægelsen i Italien, Lappobevægelsen i Finland, Nazismen i Tyskland." [27]. Argumentationen ligner S-Ds: kommunisterne, der ved deres metoder fremprovokerer det fascistiske diktatur. Dagen efter erkendte bladet imidlertid, at KPDs skyld i rigsdagsbranden strengt taget ikke var bevist [28], senere frikendtes partispidserne ligeud for al skyld [29]. Georg Gretor afviste åbenlyst den kommunistiske fare som "et Eventyr, sat i Omløb af Nationalsocialisterne" for at skræmme borgerskabet. Gennem et påstået interview med en anonym kommunist tog han klart parti for KPD i dets opgør med NSDAP op til regeringsskiftet [30]. På det partipolitiske plan måtte højre bære hovedansvaret for magtovertagelsen, men heller ikke Zentrum og KPD gik fri. Kun SPD kritiseredes ikke. Politiken var længe tilbageholdende med at arbejde med klassemodsætninger. I tiden efter regeringsskiftet skildredes modsætningerne mest som en kamp mellem forskellige erhvervsinteresser, særlig som regeringens favorisering af storlandbruget [31]; men det fremgik, at det var "kapitalistiske Krese", der stod bag Hitler [32], og at regeringen var vendt mod arbejderne [33], klarest i bedømmelsen af regeringens økonomiske politik, der ville føre til massearbejdsløshed og dermed undertrykkelse af marxismen "ad Arbejdsløshedens og Hungersnødens Vej" [34]. Politiken skærpede sine synspunkter under indtryk af den tyske regerings stigende modsætning til arbejdernes organisationer. 25. marts konstateredes det, at regeringen ikke tjente arbejdernes interesser, som direkte kunne afledes af produktionsforholdene: "Den tyske Arbejders politiske Stilling er og bliver naturligvis bestemt ved hans Stilling og Kaar i Produktionsprocessen". Derimod kunne "Kapitalen" regne med regeringens støtte [35]. I begyndelsen af maj proklameredes folkefællesskabet og fagforeningerne knustes. Politiken troede ikke på folkefællesskabet; klassemodsætningerne kunne ikke overvindes psykologisk, da de var en funktion af de økonomiske forhold [36]. Men de kunne selvfølgelig undertrykkes med magt: "det nationale Folkefællesskab skal sættes i Stedet for den internationale Klassesolidaritet. Ikke en klasseløs Stat er Maalet, men en Stat, hvor Klasserne har fundet deres "naturlige Sted" som gensidigt afhængige Organer i en stor Organisme. [...]. Dagen i Gaar viste Verden Billedet af et Tyskland, der virkelig synes i Færd med at realisere et "nationalt Folkefællesskab", der har overvundet Klassesplittelsen uden at antaste Klassedelingen. Synes - thi Førerens aabne Bekendelse til Tvangsmidlers Anvendelse over for Uvillige, gør det umuligt at skønne om, hvor langt den nationale Sammensmeltningsproces er skredet frem. Og saa længe der ikke foreligger et Program for Omskabelsen af det økonomiske Samfundsgrundlag, der har skabt Klassesplittelsen og skærpet Klassefjendskabet, er der Grund til at tvivle om, at Festdagens Overflade-begejstring virkelig er Udtryk for en varig Ændring i Folkets Struktur." [37] Aktionen mod fagforeningerne fremkaldte en stærkt ironisk leder, der nok betegnede højdepunktet af Politikens forbitrelse mod nazistisk politik, naar bortses fra antisemitismen. Aktionen betegnedes med et erotisk billede som "Arbejderklassens Trolovelse med det nazi-tyske Folk". Der var dog tale om voldtægt; nazisternes holdning refereredes: "vi elsker Arbejderne, og hvad vi nu har gjort, har vi gjort for at beskytte Arbejderne. Og nu vil vi vinde dem. Men vi elsker dem så hedt lidenskabeligt, saa ustyrlig utaalmodigt, at den lykkelige Forening skal finde Sted straks - om ogsaa ved Tvang." "Arbejderklassen" var hermed gjort "økonomisk værgeløs". Fagforeningernes afløser skulle være et led i stænderstaten, som man kendte den fra Italien; dens funktion var at undertrykke det arbejdende folk: "Den nye Bygning skal være en Fløj af "det tredje Rige"s mægtige Palads. Det hele opført i Pyramidestil, imiteret italiensk Modernisme." Pyramiden fordelte sig nedad i stadig bredere lag; nederst var "det sidste og bredeste Fundament: Bønderne, Arbejderne, Intelligensen". I den overordnede modsætning mellem kapital og arbejde repræsenterede fascismen fuldt og helt kapitalen: "Virkeligheden, som den lader sig forudse, og som den forøvrigt allerede har aabenbaret sig i Mussolinis "korporative Stat" - er den, at Systemet er en Sejr for, en mægtig Konsolidering af Kapitalismen. Selv om den, som Pris for Sejren og Redningen, maa finde sig i nogen Begrænsning i den Udbytningsfrihed, som den kunde glæde sig ved i de gode, gamle Dage, da Fagforeninger endnu ikke var set. Derfor skal Kapitalen ogsaa nok frivilligt melde sig til Systemet. For dens Skyld behøver Revolutionen ingen tredje Akt. Den vil

20 20 kun være alt for glad ved atter at se Arbejderne anbragt paa deres "naturlige" Sted - Afmagtens, Viljeløshedens." Foranlediget af situationens alvor mundede kommentaren ud i nogle almindelige betragtninger over fagforeningernes rolle i samfundet: "To Grundkræfter har hidtil præget Samfundet: den tekniske Udvikling som Grundlag for Produktionen af Livsgoder og Fagbevægelsen som Redskab for Regulering af Fordelingen af Livsgoderne." Fagbevægelsens indsats i den sociale og økonomiske, men også den politiske og kulturelle udvikling fremhævedes: "Et vældigt Værk, selv med Historiens Maalestok." [38] Ligesom S-D nærede Politiken stor tillid til den tekniske udvikling; desuden til fagbevægelsens rolle som garant for den sociale ligevægt. Disse to faktorer sikrede en rimelig samfundsudvikling, modsat "udbytningsfriheden" i "de gode, gamle dage". Den her skitserede opfattelse af nazismens sociale funktion fastholdtes i den følgende tid [39], selv om den polemiske skarphed sløvedes. Hertil svarer, at nazismens programmatik, der appellerede til alle klasser i samfundet, men måske mest til middelklassen, og også indeholdt socialistisk klingende toner, afvistes som en samling fraser eller ligeud noget vås [40]. Dens demagogiske funktion påpegedes, således svigtede nazismen også ganske middelstandens interesser [41]. Politiken vurderede nazismens sociale funktion som helt parallel til den italienske fascismes: kapitalens undertrykkelse af det arbejdende folk, særlig den egentlige arbejderklasse. Denne undertrykkelse vakte Politikens harme. Ensretningen, der kaldtes "Nazificering" eller "Nazi-Uniformering" [42], sås for en stor del i sammenhæng med undertrykkelsen af arbejderne; ovenfor er omtalt magtanvendelsens funktion i folkefællesskabet. Særlig forargelse vakte undertrykkelsen af SPD; aktionerne mod partiet op til valget fordømtes som et "overgreb". Men med bemærkelsesværdig naivitet betragtedes de som en fejltagelse, affødt af den forvirrede situation [43]. Mere illusionsløs var behandlingen af undertrykkelsen af kommunisterne. Det erkendtes, at forbudet mod KPD var tilrettelagt som en valgtaktisk manøvre [44]. Om beviserne mod "Hammerens og Seglets Tilbedere" i tilfældet rigsdagsbranden hed det: "Imidlertid, det er en Sag for sig. Naar det kommunistiske Parti sværger til sovjetrussiske Metoder, har det ikke noget moralsk Krav paa Medynk, fordi det selv faar disse Metoder at prøve." [45] Her fremtrådte forfølgelsen af KPD nærmest som berettiget, men senere sporedes i mere uforpligtende baggrundsartikler megen harme over kommunisternes skæbne. Georg Gretor fremstillede de anklagede kommunister i en forræderisag som ofre for "en Justitsskandale, der paa mange Maader endog overtræffer den berygtede Dreyfusproces" [46]. Omtrent samtidig fremstilledes processen om brandstiftelsen som pegende mod "fire nye Justitsmord, ikke mindre oprørende end Zaccos og Vanzettis". Processen viste at "Middelalderens Bølger var slaaet sammen om Civilisation og Kultur, Retspleje og Menneskerettigheder" [47]. Bedømmelsen af opgøret med kommunisterne var således stærkt svingende. Til fremstillingen af diktaturet som fascistisk undertrykkelse af arbejderorganisationerne svarede, at Politiken hyppigt drog paralleller til Mussolinis Italien og også til austrofascismen og de fascistiske bevægelser i Ungarn og Finland [48]. Men ensretningen fremstilledes overvejende løsrevet fra sin politiske sammenhæng, som selvstændigt udtryk for diktaturet og vendt mod demokrati og frihed i det hele taget. Som sådan ramte den alle faktorer i samfundslivet [49]. Bemærkelsesværdig er den vægt, Politiken tillagde pressens ensretning: "Intet af det daglige Livs Kendsgerninger i Tyskland viser saa grelt den kulturelle Nedgang, "den nationale Revolution" har ført med sig, som netop Ødelæggelsen af Dagspressen,"[50]. Ensretningen fremstilledes som meget vidtgående: "Men den politiske Uniformering er ingenlunde Nazi nok. Uniformeringen skal føres til Bunds. Selve Sindelaget skal uniformeres. Den, der ikke føler Nazi-Styret som sit Livs Solskin og hilser det med et lykkeligt Smil, skal tvinges til at føle sig lykkelig, skal med Magt drives ind i Korporalstokkens Paradis." [51] Til denne fremhævelse af det totalitære element som en selvstændig faktor i nazismen svarer, at Politiken lejlighedsvis langede ud mod kommunismen som en parallel diktaturbevægelse. Diktaturet kunne fremstilles som "Resultatet af en lære, som Nazi kan have tilegnet sig i Moskva: at naar en Klike holder alle Statens Magtmidler fast i sin Haand, saa kan den undvære Folkets Tilslutning" [52]. Tanken om, at forholdsreglerne mod SPD skulle have et valgtaktisk sigte afvistes således: "En saa karakteristisk sovjetrussisk Tankegang skulde man dog næppe kunne forudsætte hos de antikommunistiske Nazister" [53]. Kommunismens metoder kunne tilsyneladende opfattes som værre end nazismens. Spørgsmålet, om revolutionen virkelig var lovlig, besvaredes ikke klart af Politiken. Det anførtes, at dele af forløbet var i åben modstrid med forfatningen [54], mens andet var formelt i orden [55]. Spørgsmålet afvistes: det var "ørkesløst at spørge om, hvorvidt Nazis og Hitlers Aktioner er lovlige. Det er de nemlig uden videre i Kraft af at være anordnet af Hitler. "Bemyndigelsesloven Vedtagelse [sic] kan Hitler med fuld Ret sige: Loven - det er mig"[56]. Mere generelt hed det: "Man kan ikke anlægge en almindelig politisk Maalestok for det, der for Tiden foregaar i Tyskland. Man staar over for en Kamp mellem to Befolkningsgrupper, en

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Konklusion... 88 Resume... 93 Litteraturliste... 94 Internethenvisninger... 95 Kilder fra Udenrigsministeriet... 96 Bilag 1:

Konklusion... 88 Resume... 93 Litteraturliste... 94 Internethenvisninger... 95 Kilder fra Udenrigsministeriet... 96 Bilag 1: Indholdsfortegnelse Forord... 3 Oversigt over specialets opbygning... 3 Historiografisk oversigt... 5 Problemfelt... 10 Problemformulering... 11 Metodiske overvejelser og præsentation af kilder... 11 Avisernes

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Danmarks Røde Hjælp. - / Kominterns arkiv

Danmarks Røde Hjælp. - / Kominterns arkiv Danmarks Røde Hjælp - / Kominterns arkiv Mediernes store interesse for Kurt Jacobsens Aksel Larsen-biografi og Ole Sohns bog om Arne Munch Petersens skæbne skyldes uden tvivl den fortsatte interesse for

Læs mere

Christiansborg overskygger kommunalpolitikken

Christiansborg overskygger kommunalpolitikken Christiansborg overskygger kommunalpolitikken Christiansborgpolitikere dominerer. Når 51,9 pct. af danskerne oplever, at alle vigtige politiske beslutninger træffes på Christiansborg, som nye tal fra Cevea

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Det ny Danmark 1890=1985

Det ny Danmark 1890=1985 Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen Det ny Danmark 1890=1985 Udviklingslinjer og tendens 3. udgave Munksgaard Indhold Hovedlinien 9 Det danske samfund omkring 1890 13 Byvækst og udvandring

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Chile-kuppet september 1973 set gennem Berlingskes og Jyllands- Postens dækning

Chile-kuppet september 1973 set gennem Berlingskes og Jyllands- Postens dækning Chile-kuppet september 1973 set gennem Berlingskes og Jyllands- Postens dækning 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Onsdag den 12. september 1973 Forside øverst: Allende død under kup i Chile -»Den demokratiske

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Præsentation af kilde 9 Berlingske Tidende 6. maj 1872

Præsentation af kilde 9 Berlingske Tidende 6. maj 1872 Tekst Præsentation af kilde 9 Berlingske Tidende 6. maj 1872 Kildetype: Uddrag af artikel fra Berlingske Tidende 6. maj 1872 1 Afsender: Avisen Berlingske Tidende. I 1749 blev avisen grundlagt, og var

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm.  Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat Thornings 1. maj dagpengeudmelding løser ikke grundproblemerne i dagpengereformen!

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater

Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater 1 Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater 2 Baggrunden for projektet Kvalitativ frem for kvantitativ metode. Udgangspunkt i, hvordan valgkampen opleves med vælgernes

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

MODUL H: MEDIEKONTAKT

MODUL H: MEDIEKONTAKT MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke

Læs mere

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE

SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE JOA J. Oskar Andersen 150 år Kirkehistorisk eftermiddag mandag den 14. november 2016 kl. 13-16. Det Teologiske Fakultet i København. Kældercafeen, Købmagergade 44,

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement. Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. POLITIKERNES HOLDNING

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Kendelse. afsagt den 21. marts Sag nr [Klager] mod. Netavisen Pio

Kendelse. afsagt den 21. marts Sag nr [Klager] mod. Netavisen Pio Kendelse afsagt den 21. marts 2017 Sag nr. 17-70-01104 [Klager] mod Netavisen Pio [Klager] har klaget til Pressenævnet over indlægget Ingen stemmer på et sludrehoved bragt den 22. februar 2017 på netavisen

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. 2010/1 BTL 173 (Gældende) Udskriftsdato: 27. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 26. maj 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg 2013/1 BSF 14 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. oktober 2013 af Morten Marinus (DF), Mikkel Dencker (DF), Finn Sørensen (EL), Frank Aaen

Læs mere

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN

GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby +4 21 81 6 sav@thinkeuropa.dk RESUME Danske gymnasieelever ønsker fælles, europæiske løsninger på flygtningesituationen,

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere