Flugten Til Sverige. Aktionen mod de danske jøder oktober Gyldendal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flugten Til Sverige. Aktionen mod de danske jøder oktober 1943. Gyldendal"

Transkript

1 R A S M U S K R E T H M I C H A E L M O G E N S E N Flugten Til Sverige Aktionen mod de danske jøder oktober 1943 Gyldendal

2 Flugten til Sverige Aktionen mod de danske jøder oktober Rasmus Kreth og Michael Mogensen og Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Typografi og omslag ved Mette Overgaard med fotografi af danske jøder, der ankommer til Sverige. (Scandia Photopress) Bogen er sat med Palatino og Optima hos NB PrePress, København og trykt hos Nordisk Bogproduktion A.S. Haslev Printed in Denmark 1995 ISBN Tak til Hotelejer Andreas Harboes Fond, Radio-Parts Fonden, A/S Dagbladet Politikens Fond og Direktør, cand. polit. Marcus Choleva, som har ydet økonomisk støtte til udgivelsen

3 Indhold Forord 7 Forkortelser 9 Indledning Den politiske baggrund 13 Aktionen besluttes 14 Tysk modvilje 18 Advarslen Aktionen 22 Tysk politi til Danmark 22 Registreringen 24 Razziaen natten til den 2. oktober 25 En begrænset aktion? 26 En varsom fremgangsmåde? Flugten fra Danmark til Sverige 36 Flugten fra 9. april 1940 til 28. september Masseflugten i oktober Redningsaktionen 54 Hjælpen til jøderne 54 Jøderne flygter Den danske kystbevogtning 64 Etablering og udbygning 64 Kystpolitiet efter den 29. august Kystpolitiet under og efter aktionen Motiverne til at hjælpe 86 Risikomomentet 92 Straffen for at hjælpe Tyskerne og flugten 106 Krigsmarinen 107 Tysk overvågning af Sundet i oktober 1943? 110 Det tyske politi og værnemagten Dr. Best og flugten i oktober Konklusion 133 Bilag A 137

4 Bilag B 138 Bilag C 139 Litteratur og kildemateriale 140 Noter 143 Kilder 166 Summary 172 Litteratur 176 Personliste 180 Stednavne 182

5 Forord 7 Denne bog er en redigeret udgave af vores specialeafhandling, som i sommeren 1993 blev indleveret til Historisk Institut, Aarhus Universitet. Under udarbejdelsen vejledte professor, dr.phil. Henning Poulsen forfatterne på sin sædvanlige kyndige og medlevende måde og gav derefter gode råd til denne bogudgave. Forlaget Gyldendals eksterne fagredaktør, lektor, dr.phil. Hans Kirchhoff gav ligeledes gode råd til nye formuleringer og rettelser af ikke helt korrekte fakta. En venlig tanke sender vi også lektor, dr.phil. Christian Tortzen og redaktør Svend Aage Lund Mogensen, der begge har bidraget med nyttige kommentarer til manuskriptet. Det er os samtidig en kær pligt at takke lærer Ruth Andersen for at have læst indgående korrektur på arbejdet, og dr.phil. Poul Enemark og Erhvervsarkivet i Århus for generøst at have givet os husly under arbejdet. En tak skal også lyde til redaktør Herbert Pundik, der har støttet og vist interesse for vort arbejde. Projektet kunne ikke have været gennemført uden adgang til klausulerede arkivalier. Vi takker Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland, Riksarkivet og Krigsarkivet i Stockholm, Landsarkivet i Lund og en række ministerier og institutioner for at have givet os de fornødne tilladelser. Arkivernes personale var os yderst behjælpelig med at fremskaffe det eftersøgte materiale. Vi vil især fremhæve den store indsats, som arkivar Anna Svensson ved Landsarkivet i Lund har ydet. Vi vil samtidig påpege, at Rigsarkivets lange sagsbehandling virkede så meget mere skuffende, når man sideløbende oplevede hvor positivt og hurtigt tilsvarende ansøgninger blev besvaret af de svenske ar-

6 kiver. Anonymisering af navne er foretaget efter krav fra Justitsministeriet. Afslutningsvis vil vi takke Ernst og Vibeke Husmans Fond, direktør Ole Mogensen og direktør E. Danneskiold-Samsøe for fremskaffelsen af de midler, der gjorde det muligt at foretage en række arkivstudier i Sverige. December1994

7 Forkortelser AA AS JM KTB OKW PK RSHA SD SOU S.st. UD UK UM VGADK WFSt Auswärtiges Amt Statsadvokaten for særlige Anliggender Justitsministeriet Kriegstagebuch Oberkommando der Wehrmacht Den Parlamentariske Kommission Reichssicherheitshauptamt Sicherheitsdienst Statens Offentliga Utredningar Sammesteds Utenriksdepartementet Undersøgelseskammer-sag fra Statsadvokaten for særlige Anliggender Udenrigsministeriet Verstärkten Grenzaufsichtsdienst Küste Wehrmachtführungsstab (i OKW)

8 11 Indledning Nazisternes overgreb på jøderne i Europa ramte Danmark mellem den 1. og 2. oktober Denne nat gennemførte den tyske besættelsesmagt en razzia i Danmark og pågreb i alt 284 jøder, som blev deporteret til ghettoen Theresienstadt i protektoratet Böhmen-Mähren. I løbet af oktober og november fulgte endnu to transporter med i alt 190 jøder, der var blevet anholdt under flugtforsøg fra Danmark til Sverige. Af de 474 deporterede omkom i alt 53 de fleste gamle og syge. Det lykkedes imidlertid de godt øvrige jøder fra Danmark at bringe sig i sikkerhed i Sverige. Set i lyset af, at nazisterne fik ombragt mellem 5 og 6 mio. af de i alt 8 til 9 mio. jøder, de havde inden for rækkevidde, fremstår det som lyset i holocaustmørket, at op mod 95% af jøderne i Danmark undgik anholdelse og flygtede til Sverige. Den vellykkede flugt i oktober 1943 er en af de begivenheder i dansk historie, der har tiltrukket sig international opmærksomhed. Men det er i hovedsagen kun den politiske side af emnet, der hidtil har haft forskernes bevågenhed. Der er ikke foretaget en systematisk undersøgelse af flugten og de betingelser, der gjorde den mulig. Dette er formålet med denne fremstilling. Den vil først behandle årsagerne til, at tyskernes aktion natten mellem den 1. og 2. oktober 1943 mislykkedes. Dernæst forsøger den at finde svarene på, hvorfor det i tiden derefter lykkedes jøderne at nå i sikkerhed i Sverige? Jødernes egne initiativer, de svenske myndigheder og de danske flugthjælpere havde indflydelse på resultatet. Men det var, som undersøgelsen vil vise, i første række de tyske og danske myndigheder, der afstak rammerne for forløbet i oktober Derfor er det nød-

9 vendigt at undersøge deres stilling, hvilket nu er muligt efter vores afdækning af et omfattende og hidtil ukendt kildemateriale i det danske og svenske politis og den svenske marines arkiver.

10 1. Den politiske baggrund 13 Fredsbesættelsen af Danmark den 9. april 1940 medførte at tyskernes løfte om at respektere dansk suverænitet blev ført ud i livet. Dermed kom det okkuperede Danmark til at indtage en særstilling i det nazistisk beherskede Europa. Danmark blev således i princippet stadig styret af konge, regering og rigsdag. Domstolene, administrationen, ja selv hær og politi forblev selvstændige danske instanser. I den daglige forretningsgang blev det understreget, at der formelt var tale om forhandling mellem to suveræne stater, og kontakten blev samlet i udenrigsministeriet. I forhandlingerne var begge parter bevidste om, at besættelsesmagten havde muligheden for at trumfe sin vilje igennem. Tyskerne kunne med andre ord tage sig selv til rette, hvis de anså et krav for tilstrækkeligt vigtigt. Men de var også bevidste om, at det ikke kunne gøres uden omkostninger. Allerede på et tidligt tidspunkt slog den danske regering fast, at den ikke ville give indrømmelser over for eventuelle tyske krav om antijødiske love. Jødernes uindskrænkede retsstilling var altså et afgørende princippunkt i forhandlingspolitikken. Den danske regerings indstilling afspejlede et Danmark, hvor man ikke kunne få øje på et jødeproblem. De ca personer, som udgjorde den jødiske del af befolkningen, var og blev betragtet som integrerede i det danske samfund. De tyske myndighedspersoner i Danmark var velorienterede om den danske holdning. Det tyske udenrigsministeriums repræsentanter i Danmark, først den tyske gesandt, v. Renthe-Fink og senere fra november 1942 den tyske rigsbefuldmægtigede, Werner Best, søgte i indberetninger til Auswärtiges

11 14 Amt at holde spørgsmålet ude af det dansk-tyske forhold. Den afværgende taktik, som de tyske chefforhandlere her anlagde, tog sit udgangspunkt i en klar erkendelse af, at spørgsmålet ikke alene var ubekvemt men også sprængfarligt. De frygtede at et tysk krav om antijødiske love ville føre til den danske regerings afgang. Hermed ville illusionen om normale dansk-tyske relationer lide skibbrud og leverancerne af danske fødevarer blive ustabile. Dertil kommer, at den tyske udenrigstjenestes magtstilling ville være udspillet, idet dens kompetence var betinget af Danmarks suveræne status. Brød samarbejdet med den danske regering sammen, havde diplomaterne ingen eksekutivmagt og risikerede dermed at måtte overlade forvaltningen af Danmark til værnemagten eller en rigskommissær. Så længe man i Berlin ønskede ordningen af 9. april opretholdt, blev der ikke gennemført forholdsregler af nogen art over for jøderne i Danmark. Dette skal ses i lyset af, at tyskerne i alle andre besatte lande havde iværksat antijødiske love. Siden årsskiftet havde man i Berlin forberedt og koordineret gennemførelsen af det systematiske massemord, som siden er blevet kendt under betegnelsen Holocaust, og fra midten af 1942 deporterede man jøder til koncentrationslejre fra alle andre steder i det nazistisk beherskede Europa. Først da fredsbesættelsen brød sammen i sensommeren 1943 kom turen til jøderne i Danmark. Aktionen besluttes Efter krigens vendepunkt, markeret ved de tyske nederlag på østfronten og i Afrika, brød uroen frem i Danmark. I løbet af sommeren 1943 havde troen på, at det tyske sammenbrud var nært forestående, grebet om sig. Det udløste sabotageaktioner, slagsmål med tyske soldater og en strejkebølge, der fra juli og især i august prægede landet. Både de centrale danske og tyske instanser ønskede at lægge låg på uroen. Det lykkedes dog ikke, og da Berlin fik efterretninger om begivenhederne, blev dr. Best den 24. august kaldt til

12 15 udenrigsminister Joachim v. Ribbentrop og her afkrævet en forklaring om situationen. Dr. Best modtog i den forbindelse et af Adolf Hitler befalet ultimatum, der skulle forelægges den danske regering. Det indeholdt krav om indførelse af undtagelsestilstand med udgangsforbud, særdomstole og dødsstraf m.v. Ultimatumet, som blev forelagt i Danmark den 28. august, medførte, at regeringen og de politiske partier svarede entydigt nej. Forhandlingspolitikken havde dermed nået sin afslutning. Tidligt om morgenen den 29. august fik statsminister Erik Scavenius overrakt den øverstkommanderende general Hermann v. Hannekens erklæring om, at værnemagten havde overtaget den udøvende magt, og at regeringen derfor var uden beføjelser. Samtidig blev den danske hærs og flådens soldater interneret. Men bruddet var ikke totalt, bl.a. forblev politi og domstole intakte, og det hidtidige samarbejdsmønster fortsatte i realiteten efter undtagelsestilstandens ophør den 6. oktober, men nu var det formelt overladt til departementschefstyret at tegne det officielle Danmark. I den mellemliggende periode overtog v. Hanneken forvaltningen af Danmark. Ganske vist fortsatte dr. Best nominelt som rigsbefuldmægtiget, og allerede den 1. september fik han instruks om, at han også under undtagelsestilstanden fortsat skulle have det politiske ansvar. Men med indførelsen af den militære undtagelsestilstand måtte dr. Best overlade positionen som den ledende tyske myndighedsperson i Danmark til v. Hanneken. Sammenbruddet den 29. august, fik indflydelse på, at dr. Best lagde kursen om og sendte et skæbnesvangert telegram til v. Ribbentrop den 8. september,1 som blev den direkte anledning til jødeaktionen tre uger senere. I telegrammet, som er et af de mest omdiskuterede dokumenter vedrørende den danske besættelsestid, anbefalede han en aktion mod jøderne og frimurerne under den aktuelle undtagelsestilstand. Han gav udtryk for, at en aktion efter ophævelsen af undtagelsestilstanden ville få modstanden til at blusse op igen og gøre en ny undtagelsestilstand nødvendig. Hvis en forfatningsmæssig regering var blevet gendannet, ville den træde tilbage, ligesom konge og rigsdag ville indstille deres funktioner. Traf man derimod fra

13 16 tysk side foranstaltninger mod jøderne under undtagelsestilstanden, ville det ikke nødvendigvis forhindre en dansk regeringsdannelse. Hitler fik forelagt telegrammet, og den 17. september meddelte man den rigsbefuldmægtigede, at jødeaktionen i princippet var godkendt af Føreren. Senest den 21. september traf Hitler så den definitive beslutning og godkendte, at deportationen fandt sted under undtagelsestilstanden. Reichsführer-SS og chef for det tyske politi Heinrich Himmler skulle stå for gennemførelsen, og ville til formålet overføre to politibataljoner til Danmark. Senere den 28. september blev aktionen fastsat til natten mellem den 1. og 2. oktober. Dr. Best påstod efter krigen, at han først sendte sit telegram, efter at han havde fået informationer fra Berlin om, at en aktion allerede var besluttet af Hitler, og at formålet med telegrammet var at få beslutningen tilbagekaldt ved at fremhæve de vanskeligheder og uheldige konsekvenser, foranstaltningen måtte ventes at medføre. Men den israelske historiker Leni Yahil har påvist, at sagsbehandlingen i Berlin om jødeaktionen i Danmark tog sit udgangspunkt i dr. Bests fremstød den 8. september,2 at initiativet altså lå i København. Dr. Bests motiver og overvejelser er problematiske at klarlægge, og historikerne er ikke enige. De fleste mener, at jøderazziaen ikke var et mål i sig selv. Derimod fremhæves det af Yahil, at telegrammet skulle rehabilitere den rigsbefuldmægtigede fra fiaskoen den 29. august og styrke ham i den interne magtkamp med værnemagten.3 Dr. Best havde længe ønsket en udvidelse af sin politistyrke for at have et magtapparat ved siden af værnemagten, så han i givet fald kunne træde selvstændigt ind i sabotagebekæmpelsen, hvis forhandlingspolitikken brød sammen. Da bruddet kom den 29. august fremhævede han ekstra kraftigt i dagene herefter, at der måtte oprettes en tysk politistyrke under hans myndighed, der i forhold til tidligere skulle have operativ myndighed. Telegrammet af 8. september skal, som Yahil anfører det, ses i lyset af denne sammenhæng, da en aktion mod jøderne ville skaffe ham de store politistyrker til landet, der var nødvendige for at afbalancere værnemagtens indflydelse. Anbefalingen af jødedeportationen blev således

14 17 kun et påskud for det egentlige mål, der gjaldt magten i Danmark. Den danske historiker Bjørn Rosengreen er i det store og hele enig med Yahil, men anfører dog samtidig, at dr. Best allerede den 3. september vidste, at der ville blive overført en chef for sikkerhedspolitiet til Danmark.4 Da dr. Best sendte telegrammet den 8. september, var han altså ifølge Rosengreen ikke i tvivl om, hvorvidt politiet ville komme til Danmark, men nok om, hvornår mandskabet ville ankomme, og hvordan det institutionelt skulle indpasses i besættelsesstyret. Rosengreen fastslår således, at dr. Bests anmodninger om at etablere det tyske politi i Danmark blev imødekommet kort efter 29. august, i første omgang ikke som resultat af en planlagt jødeaktion, men fordi de skulle genskabe ordnede tilstande. Rosengreen har dog ikke dokumenteret, at dr. Best vidste, hvor mange politifolk der ville blive overført til Danmark, da han afsendte telegrammet den 8. september. Som vi snart skal se, udgjorde den styrke, som blev underlagt der Befehlshaber der Sicherheitspolizei, kun en mindre del af den omfattende politistyrke, der blev overført til Danmark fra midten af september måned Som anført af Yahil udløste telegrammet af 8. september med andre ord det store antal politistyrker. Yahil er dog på usikker grund, når hun fastslår, at dr. Best og han alene var ansvarlig for, at jødeaktionen fandt sted i Danmark 5 F o r h o l d e t v a r t r o d s a l t n æ p p e s å e n k e l t. D e n e n d e l i g e e v a k u e r i n g a f d e e u r o p æ i s k e j ø d e r v a r b l e v e t s a t i v æ r k i s a m t l i g e b e s a t t e l a n d e f r a m i d t e n a f D a n m a r k v a r d e r f o r d e t e n e s t e b e s a t t e l a n d, s o m e n d n u i k k e v a r r a m t a f E n d l ö s u n g. D e t t e s a m m e n h o l d t m e d, a t d e t s t æ r k e s t e a r g u m e n t i m o d e n j ø d e a k t i o n i k k e l æ n g e r e g j a l d t, i d e t d e n d a n s k e r e g e r i n g v a r t r å d t t i l b a g e. H e r e f t e r m å d e t h a v e s t å e t d r. B e s t k l a r t, a t e t u d s p i l f r a B e r l i n o m e n j ø d e a k t i o n k u n n e v e n t e s h v e r d a g. D e r t i l k o m m e r, a t e n j ø d e a k t i o n a f i d e o l o g i s k e å r s a g e r v e l n æ p p e k u n n e u n d g å s p å l æ n g e r e s i g t, n å r f ø r s t d e t t y s k e s i k k e r h e d s p o l i t i v a r e t a b l e r e t i l a n d e t. Meget tyder altså på, at dr. Best ville manifestere sig som en mere aktiv nationalsocialistisk forvaltningsembedsmand ved at frembringe spørgsmålet om en deportation af de danske jøder

15 18 og på den måde overbevise Berlin om, at der skulle overføres flere politifolk, der burde underlægges ham. Og så kunne aktionen endda anbefales iværksat under undtagelsestilstanden, mens værnemagten havde ansvaret for ro og orden.6 Tysk modvilje Værnemagten i Danmark var en klar modstander af, at jødeaktionen blev iværksat. v. Hanneken sendte et telegram til Oberkommando der Wehrmacht (OKW) den 20. september, hvor det fremgår, at han frygtede for følgerne af en deportation. Han fastslog således, at det danske embedsmands- og politiapparat herefter ikke længere ville samarbejde, leverancerne af fødevarer og produkter fra rustningsindustrien ville lide stærkt afbræk. Ligeledes måtte der forventes større uroligheder, som nødvendiggjorde militærets indgriben.7 v. Hanneken fandt det også uhensigtsmæssigt, at de tyske tropper deltog i en aktion, som var politisk betinget, og han foreslog senere den 22. september, at jødeaktionen skulle udsættes til efter undtagelsestilstandens ophør, således at det var dr. Best, der fuldt ud kom til at bære ansvaret for at gennemføre aktionen. Næste dag fik v. Hanneken imidlertid besked fra OKW om, at det besluttede stod ved magt, med andre ord, at aktionen skulle gennemføres under undtagelsestilstanden. Generalen valgte imidlertid at opfatte instruksen på den måde, at værnemagten havde forbud mod at bidrage med mandskab og afslog over for det tyske politi at lade den militære efterretningstjeneste og militærpolitiet deltage. Dr. Best gjorde den 29. september Berlin opmærksom på dette, hvilket resulterede i, at OKW gjorde det klart for v. Hanneken, at et sådant forbud ikke eksisterede. Årsagen til, at værnemagten lige til det sidste forsøgte at holde sig udenfor, blev af v. Hanneken begrundet med hensynet til værnemagtens ære.8 Den nyankomne chef for sikkerhedspolitiet, Standartenführer dr. Rudolf Mildner nærede også modvilje over for aktionen. Nogle få dage efter, at han var ankommet til Danmark, henvendte han sig med dr. Bests godkendelse til SSrigsføreren

16 og rejste til Berlin for at få ordren omgjort. Men han fik intet ud af sine henvendelser og modtog i stedet en ordre fra Himmler om, at de anti-jødiske aktioner skal indledes øjeblikkeligt. Der er ikke grund til at tro Mildners senere udsagn om, at han tog klar afstand fra deportationer som sådan, idet han bl.a. tidligere havde sendt jøder til Auschwitzlejren. Derimod kan det meget vel være rigtigt, som Mildner anførte ved den internationale militærdomstol efter krigen, at han var betænkelig ved følgerne af en aktion, idet man måtte forvente betydelige uroligheder, og at det danske politi ikke længere ville samarbejde, hvilket ville besværliggøre sikkerhedspolitiets arbejde i Danmark. Denne rationelle forklaring underbygges af, at man selv i Gestapohovedkvarteret i Berlin bestræbte sig på at undgå uroligheder i det fredsbesatte Danmark. Chef for Gestapo i Danmark, SS-Sturmbannführer Karl Heinz Hoffmann, fik inden afrejsen til Danmark i september 1943 en forholdsordre fra den øverste Gestapochef, Gruppenführer Heinrich Müller, der bl.a. fastslog, at sabotagebekæmpelsen skulle foregå på en sådan måde, at Danmark stadig indtog en særstilling blandt de okkuperede lande, og at det frem for alt ikke måtte føre til, at der kom norske tilstande i landet. I samme forbindelse fik Hoffmann at vide, at han skulle arbejde så snævert som muligt sammen med det danske politi.9 Det var dog ikke kun cheferne for det tyske militær og sikkerhedspoliti i Danmark, som nærede modvilje over for en jødedeportation. Chefen for civilforvaltningen og lederen af det tyske politi indtil 29. august, SS- Brigadeführer Paul Kanstein, gesandten Paul Barandon og andre ledende tyske embedsmænd, militære som civile, var også imod. 19 Advarslen Men skibsfartsattacheen ved det tyske gesandtskab i København G. F. Duckwitz var den eneste, som var indstillet på handling. Den 28. september informerede han sine kontakter i det danske socialdemokrati om den forestående aktion.10 Duck-

17 witz advarsel blev bragt videre til ledelsen af Det Mosaiske Troessamfund. Advarslen blev herfra forsøgt videregivet til menighedens medlemmer bl.a. under morgengudstjenesten i synagogen den 29. september. Der anvendtes dog langt flere kanaler, og ud fra beretningsmaterialet tyder det på, at advarslen var nået ud til langt de fleste. Ud af 80 beretninger er der kun i de 12 anført, at man ikke havde modtaget nogen advarsel før aktionen.11 Advarslen blev givet i overensstemmelse med dr. Best. Han havde på et møde med Duckwitz den 25. september anført, at han ønskede, at jøderne undslap tysk forfølgelse. Få dage forinden havde dr. Best forsøgt at forhindre den aktion, han selv havde anbefalet ved at male fanden på væggen over for Berlin. Den 18. og 20. september, indrapporterede han således til v. Ribbentrop, at ingen i Danmark ville overtage det politiske medansvar, når jøderne blev deporteret, og at der kunne opstå voldsomme uroligheder som følge heraf. Telegrammerne medførte, at v. Ribbentrop den 23. september forelagde Hitler spørgsmålet endnu en gang. Men Hitler troede ikke på, at aktionen ville få de nævnte konsekvenser og slog fast, at Judenaktion in Dänemark soll wie befohlen durchgefürt werden. Dr. Bests tvetydige optræden i septemberdagene skal formentlig ses i lyset af, at hans anmodning om en jødedeportation den 8. september kun var et påskud for det egentlige mål, nemlig at sikre sig større magt i Danmark. Telegrammet af 8. september havde tjent sit formål, da politifolkene var blevet bevilliget. Herefter kunne aktionen med fordel saboteres, idet hans stilling som det tyske udenrigsministeriums repræsentant i Danmark indebar et fortsat behov for samarbejde med de danske instanser. 12 Ganske vist arbejdede dr. Best ihærdigt på egenhændigt at overtage en større del af forvaltningen i Danmark,13 men tilbagemeldingerne fra Berlin, eller rettere manglen på samme, må tolkes således, at man herfra i det store og hele ønskede den hidtidige ordning fortsat. Dr. Best vidste altså, at han fortsat i stor udstrækning måtte samarbejde med de danske instanser. Deportationen af tusinder af jøder ville næppe genskabe den nødvendige diplomatiske velvilje fra dansk side, selv om det for- 20

18 melt var v. Hanneken, der havde den udøvende magt under aktionen. Samtlige tyske instanser i Danmark var altså mere eller mindre imod en jødeaktion. Som fremgået forsøgte v. Ribbentrop i Berlin ligeledes at forhindre aktionen. Da det stod klart, at dette ikke ville lykkes, beordrede han at aktionen så vidt muligt bliver udført på en sådan måde, at større uroligheder i den danske befolkning bliver undgået.14 Der er dermed belæg for at antage, at v. Ribbentrop frygtede, at Danmark som var et af de sidste arbejdsområder for Auswärtiges Amt og den eneste stat, hvor det stadig havde kommandoen fremover ville blive administreret af værnemagten eller SS, hvis en altomfattende og hensynsløs aktion udløste en så markant dansk modvilje, at der ikke kunne genetableres et samarbejde med de danske instanser. v. Ribbentrop frygtede antagelig ligeledes, at en deportation, som omfattede hovedparten af den jødiske befolkningsgruppe i Danmark, ville være til gene for konstruktive løsninger i det dansk-tyske forhold. Dr. Best kunne dog berolige v. Ribbentrop både den 29. september og 1. oktober. Her gjorde han det klart, at befolkningen i Danmark var bekendt med den kommende aktion, og at denne ville blive svær at gennemføre, idet talrige jøder ikke ville befinde sig i deres boliger, når aktionen løb af stablen. 21

19 2. Aktionen 22 Tysk politi til Danmark Det er en almindelig opfattelse, at der i oktober 1943 kun fandtes en svag tysk politistyrke i Danmark, som ikke evnede at anholde jøder i et større tal.1 Konstateringen er imidlertid problematisk, fordi der endnu ikke er foretaget undersøgelser, som giver bare nogenlunde sikre tal for den tyske politistyrke den 1. oktober I det følgende vil vi derfor foretage en systematisk undersøgelse af dette spørgsmål. Den 1. august 1943 bestod den tyske sikkerhedspolitistyrke i Danmark af 57 politiembedsmænd og betjente, som var overført fra SD, dvs. den politiske efterretningstjeneste, Gestapo og kriminalpolitiet i Tyskland. I august 1943 var 44 af disse politifolk stationeret i København, resten ved Ausenstellen i provinsen. Der var 5 i Ålborg, 3 i Esbjerg, 3 i Odense og 2 i Århus.2 Fra midten af september 1943 udbyggedes styrken betydeligt. Den 14. september 1943 ankom Gestapochef Hoffmann, for at klargøre faciliteter for de ca. 200 sikkerhedspolitifolk, der var i vente.3 Allerede dagen efter ankom de første, ca. 120 mand, beregnet for København, Odense, Århus, Ålborg, Kolding og Esbjerg.4 Den allerede omtalte chef for sikkerhedspolitiet, Rudolf Mildner, som tidligere havde gjort tjeneste i Polen, indfandt sig i København den 19. september.5 Det fremgår ikke eksplicit af kilderne, om de resterende 80 sikkerhedspolitifolk også ankom inden aktionen. Men den 29. september var 6 SD-folk fra Berlin under ledelse af Sturmbannführer Rolf Günther (Eichmanns stedfortræder i Gestapos jødereferat ) og Hauptsturmführer Krücsack ankommet til Kø-

20 benhavn.6 Den 1. oktober 1943 var der med andre ord mindst 185 sikkerhedspolitifolk i Danmark. Med hensyn til det tyske ordenspoliti havde dette allerede haft en bataljon i Danmark et halvt års tid. Således udvirkede dr. Best, at ordenspolitibataljonen DA I Pol 25 Cholm, overførtes til København fra Generalguvernementet i maj Derefter ankom der den 15. september 1943 et kompagni tysk ordenspoliti, der foreløbig skulle blive i København. Spørgsmålet om den nærmere udstationering skulle først afklares efter ankomsten af hele ordenspolitistyrken.8 Herefter ankom endnu tre ordenspolitikompagnier til København, et den 21. september og to den 23. september Senere indtraf yderligere én ordenspolitibataljon, antagelig den 27. september Denne dag observerede overbetjent Stensholm fra Frihavnen to transportdampere indeholdende ikke blot tropper, men også mindst 20 politiudrykningsvogne, som blev bemandet og kørte ind ad Østmolen. Fra en af de udsendte danske politibiler blev det indberettet, at vognene var ankommet til Alsgade skole på Ny Carlsbergvej, der fungerede som politikaserne.10 Den 29. september arriverede den øverste chef for ordenspolitistyrken i Danmark, generalmajor v. Heimburg. Af hans tjenstlige krigsdagbog fremgår det, at der på dette tidspunkt befandt sig tre ordenspolitibataljoner i København:11 Polizeibataillon Dänemark under BataillonsKommandeur major Zuschneid, Polizeibataillon 15 under BataillonsKommandeur major Fass og endelig BataillonsKommandeur major Kleines Polizeibataillon Cholm, der som nævnt gjorde tjeneste i Danmark siden foråret Med de to nye bataljoner, der var ankommet fra Norge, blev antallet af ordenspolitibataljoner altså tredoblet i løbet af september måned.12 I krigsdagbogen anføres de præcise tal for de to nyankomne bataljoner. Polizeibataillon Dänemark bestod af 5 kompagnier, hvori der indgik 402 mand, mens Polizeibataillon 15 bestod af 518 mand.13 Vi ved ikke præcis, hvor mange der var i Cholm -bataljonen, men hvis vi antager, at den bestod af et antal svarende til bare den mindste af de to andre bataljoner, kommer vi frem til, 23

21 at ordenspolitistyrken omfattede mindst mand. Hertil kommer sikkerhedspolitistyrken på mindst 185 mand. Den 1. oktober var der med andre ord mindst 1500 tyske politifolk til disposition. Der var dog antagelig flere endnu. Dr. Best gjorde i telegrammet af 8. september opmærksom på, at aktionen krævede de 300 sikkerhedspolitifolk og to ordenspolitibataljoner overført, som han allerede den 1. september havde anmodet om.14 Senere den 18. september rapporterede han til Berlin, at han kun havde behov for yderligere 50 sikkerhedspolitifolk, inden aktionen skulle sættes i værk, hvis de ventede ordenspolitikompagnier ville ankomme rettidigt, hvilket de gjorde.15 Når vi påtænker, at dr. Best var meget ivrig for at trække tysk politi til landet, kunne noget derfor tyde på, at der i virkeligheden var ankommet mindst 250 sikkerhedspolitifolk på dette tidspunkt, i stedet for de påviste 120. Den svenske gesandt i København, v. Dardel, oplyste den 5. oktober 1943, at han havde sikre efterretninger om, at der fandtes 1800 tyske politifolk i København. Dette tal kan meget vel være rigtigt Registreringen I slutningen af 1941 pålagde det tyske gesandtskab den efter krigen domfældte NN1 at tage til København for at udarbejde et kartotek over jøderne i Danmark, samt over personer, som i højere grad var beslægtet med jødedommen. I august 1942 afleverede han det udarbejdede kartotek over jødernes navne, erhverv, bopæl og fødselsdato til gesandtskabet på Kastelsvej, hvorfra det blev overført til Gestapo på Dagmarhus.17 Kartoteket blev herefter opdateret efter to razziaer mod jødiske kontorer. Den 31. august 1943 blev Mosaisk Troessamfunds protokoller beslaglagt hos overretssagfører Arthur Henriques i Nybrogade. På hans kontor havde tre mænd tvunget den tilstedeværende kontordame til at udlevere protokollerne, som indeholdt fortegnelser over samtlige medlemmer af den jødiske menighed.18 Genealogen NN2, som var indblandet i røveriet, afleve-

22 rede protokollerne til det tyske arkiv, hvor han kort efter blev ansat til at opdatere jødekartoteket.19 Den anden razzia fandt sted den 17. september 1943, da det mosaiske menighedskontor i Ny Kongensgade blev ryddet for arkivmateriale af det tyske politi.20 Dagen efter anmodede dr. Best Berlin om at sende et skib til København, der kunne rumme mindst 5000 jøder fra det storkøbenhavnske område. Jøderne fra Fyn og Jylland kunne borttransporteres med tog. Desuden oplyste han, at der ifølge det foreliggende materiale befandt sig jødiske familier i Storkøbenhavn, i det øvrige land ca. 33 familier, samt personer, der var udvandret fra Tyskland. Dertil kom ca. 110 jødiske familier, der ikke længere tilhørte det jødiske troessamfund.21 Den tyske ordenspolitichef v. Heimburg kunne den 2. oktober 1943 anføre, at der før aktionen fandtes ca jøder i det storkøbenhavnske område og ca i resten af landet.22 Dette tal svarede i alt væsentligt til det antal personer, som var omfattet af deportationsordren. Det var således kun heljøder, og jøder gift med jøder, som skulle deporteres. Fra tysk side havde man foretaget en registrering, som omfattede hovedparten af de jøder, som boede i Danmark. Om tyskerne kendte adresserne på samtlige registrerede jøder, fremgår ikke af kilderne. Man var dog bevidst om, at de ca jøder i det storkøbenhavnske område fordelte sig på 1673 familier. Det er næppe forkert at antage, at dette tal svarede til antallet af jødiske bopæle i København, som man fra tysk side havde fortegnelser over. 25 Razziaen natten til den 2. oktober Man var fra tysk side bekymret for de danske myndigheders reaktion på jødeaktionen. For at undgå sammenstød tog man umiddelbart før aktionen kontakt til det danske justitsministerium. Her overbragte Kriminalrat Hans Hermansen, Dagmarhus, Statsadvokaten for særlige Anliggender, Troels Hoff, følgende meddelelse, som netop var modtaget fra Berlin: Die deutsche Polizei beginnt sofort in ganz Dänemark eine Fest-

23 nahmeaktion gegen reichsfeindliche Elemente. Verständigen Sie sofort ihre gesammte Polizei damit es zu keine Zwischenfälle mit der deutschen Polizei kommt.23 Der var altså ikke tale om, at man forventede, at de danske myndigheder ville medvirke, tværtimod. Godt nok havde der forud for aktionen foregået en drøftelse mellem de danske departementschefer, om man fra dansk side skulle forestå en internering af jøderne. Herved gjorde man sig forhåbninger om at undgå en deportation. På aktionsnatten rettede man en henvendelse til dr. Best om, at man selv ville påtage sig en internering ved hjælp af det danske politi. Forudsætningen var dog, at jøderne skulle forblive i Danmark. Dr. Best erklærede sig dog ikke i stand til at ændre den fastsatte deportation.24 Den tyske meddelelse blev af rigspolitichefen kl via fjernskriver viderebragt til politidirektøren i København og politimestrene i resten af landet.25 Fra politigården i København havde man dog allerede kl udsendt en ordre om, at kredskommissærerne i byen straks skulle møde på stationerne, og at danske politimænd ikke måtte assistere ved anholdelser fra tysk side En begrænset aktion? Af kildemæssige grunde er det vanskeligt at foretage en samlet kortlægning af tyskernes optræden under aktionen natten mellem den 1. og 2. oktober. Den samme erkendelse er Yahil nået frem til.27 Vi har dog fundet enkelte nye oplysninger, især i det samtidige tyske og danske politimateriale, som medvirker til at give et klarere billede af aktionsforløbet, end det hidtil er gjort. Indledningsvis vil vi tage udgangspunkt i historiker Tatiana Brustin- Berensteins tese, at en stor del af de politistyrker, som dr. Best anmodede om at få overført til Danmark for at udføre deportationen og nedkæmpe et forventet oprør i forbindelse hermed, blev sendt til Italien i stedet! Derfor besluttede Himmler på dr. Bests og Obersturmbannführer Karl Adolf Eichmanns anbefaling en begrænset aktion, fordi det tyske politi alligevel ikke ville kunne gennemføre en sådan effektivt, og fordi det

24 ikke havde magt til at nedkæmpe en forventet folkelig opstand.28 De ankomne styrker svarede i alt væsentligt til det antal, dr. Best anmodede om at få overført til jødeaktionen, og som påvist var dr. Best tilfreds med det ankomne antal. Der er derfor ingen grund til endnu en gang at fremhæve de kilder, som viser, at Brustin-Berensteins hypotese bygger på et forkert fundament. Men findes der trods dette ikke belæg for Brustin-Berensteins idé om, at Himmler havde besluttet sig for at aktionen skulle mislykkes?29 Den 1. oktober kl trådte de tre ordenspolitibataljoner i alarmberedskab, og senere kl blev de menige ordenspolitifolk kaldt til appel og informeret om die befohlene Sonderaktion. På samme tidspunkt indkaldte Gestapochefen sine folk til Dagmarhus og gjorde dem bekendt med, at alt disponibelt mandskab skulle deltage i aktionen mod jøderne.30 Herefter gik forberedelserne til aktionen, som det danske politi holdt et vågent øje med, ind i den afsluttende fase. På Politigården i København forsøgte man at holde sig orienteret om forholdene i byen. Der indgik løbende situationsrapporter om begivenhederne fra udstationerede poster, gående patruljer, civile og uniformerede betjente, fra politiets radiobiler, osv.31 Kl blev det meddelt, at 20 store tyske vogne kørte fra Frihavnen i kolonne, og senere kl , at de var kørt til Alsgade skole på Ny Carlsbergvej, hvor de blev bemandet med politisoldater. Andre vogne fra kasernen i Herluf Trollesgade blev kl observeret i kolonne foran kasernen parat til at rykke ud. Senere kl indgik der melding om, at ca. 20 vogne bemandet med grønne politisoldater kørte gennem Strøget, og 5 minutter senere, at omkring 50 tyske vogne kørte rundt i det indre København. Frem til kl blev der observeret yderligere 18 store vogne kørende ad Vestre Boulevard mod byen, 32 vogne med kalecher bemandet med soldater i fart mod Trianglen, og flere tyske vogne i Vermlandsgade. Samtidig meldtes kl , at alle udfaldsveje fra København var besat af tyskerne, og at alle køretøjer blev standset og visiteret. Kort efter blev alle telefoner afbrudt. Kl begyndte razzia i Købmagergade. Her blev der dannet kæde over gaden, 27

25 mens smågrupper gik op i ejendommene og kom tilbage, medførende civile personer. Fra dette tidspunkt og indtil godt midnat, indløb der ingen meldinger, fordi man på Politigården havde instrueret den udstationerede politistyrke om at holde sig borte fra de steder, hvor tyskerne foretog arrestationer. Godt midnat foretog politidirektør Stamm og udrykningschefen, vicepolitiinspektør Dahl-Jensen, imidlertid en rundspørge til samtlige politikredse i København. Svarene viste, at der på dette tidspunkt var ro overalt. Senere kl konstaterede man på Politigården, at telefonerne igen fungerede. Anholdelserne var altså i det store og hele tilendebragt på dette tidspunkt. Udover, at man indtil kl konstaterede en livlig motortrafik til den oplyste Langelinjekaj, hvor damperen Wartheland lå for anker, observeredes resten af natten ikke nogen tysk aktivitet, som kunne sættes i forbindelse med anholdelser af jøder. Vi ved, at det var planlagt at gennemføre aktionen på godt 3 timer. Kl troppede tre tyske politifolk op på Ritzaus Bureau. De erklærede, at fjernskriverne ikke måtte benyttes indtil kl , og at al telefonering var forbudt og i øvrigt umuligt indtil dette tidspunkt.32 Hvis vi udelukkende ser på den korte periode, aktionen var i gang i København, og på at tyskerne kun fik deporteret 202 personer herfra, kunne man foranlediges til at tro, at den tyske indsats mod jøderne var meget begrænset. Men hvis vi ser på hvad der foregik i løbet af de tre timer aktionen varede, tegner der sig et helt andet billede. Faktisk var samtlige tyske politifolk i aktion. Den svenske gesandt, v. Dardel, indberettede til den svenske udenrigsminister den 4. oktober, at der under jødeaktionen var indsat en tusindtallig tysk politistyrke, som afsøgte jødernes boliger i byen.33 At der bestemt ikke kan tales om en begrænset aktion, fremgår endnu tydeligere af en intern situationsberetning, nedfældet af v. Heimburg den 2. oktober 1943, hvor han anfører, at man om natten havde indsat samtlige tyske politifolk for at arrestere jøder i hele landet.34 De meldinger, som politikredsene indsendte til rigspolitichefen i dagene efter aktionsnatten, viste, at polititropperne havde 28

26 foretaget anholdelser over hele København.35 At aktionen var forberedt til og blev gennemført på ca. tre timer, skal altså nærmere forstås og forklares ved, at der var indsat en tusindtallig tysk politistyrke, som kunne spredes over hele København og ved en lynaktion opsøge jøderne på deres bopæle på få timer. Det er næppe forkert at antage, at tyskerne havde registreret 1673 jødiske bopæle i Storkøbenhavn. Ifølge NN2, som deltog i appellen på Dagmarhus den. 1. oktober, blev den samlede styrke delt ind i hold på 3 mand.36 Det er derfor meget sandsynligt, at de mindst 1500 tyske politifolk i København har været fordelt på ca. 500 enheder. De kunne i sagens natur hurtigt foretage jøderazzia på ca. 3 boliger pr. enhed. Der var dog ikke tale om, at enhver aktivitet i forbindelse med tilfangetagelsen af jøderne i København var overladt til politiet også den tyske værnemagt deltog. Yahil følger ganske vist den af v. Hanneken afgivne forklaring til Københavns Opdagelsespoliti efter krigen, som fastslog, at han kun sendte 50 mand til bevogtning af Langelinjekajen, hvor transportskibet Wartheland, som skulle afskibe jøderne, lå for kaj.37 Værnemagten påtog sig dog også den midlertidige bevogtning af de pågrebne jøder. Værnemagtsbataljonen Kopenhagen modtog løbende i alt 232 jøder fra polititropperne på de opsamlingssteder, som bataljonen havde oprettet forskellige steder i byen.38 Aktionen gjaldt, som v. Heimburg anførte, ikke kun jøderne i København. Fra provinsen foregik transporten af jøder med tog. Men de 82 pågrebne personer i provinsen lagde kun beslag på en mindre del af den til rådighed stående transportkapacitet. Jernbanechefen, Reichsbahnoberrat Claus, havde den 29. september 1943 på et møde i Fredericia med De Danske Statsbaners trafikchef bestilt 40 godsvogne og 1 personvogn til Ålborg banegård den 2. oktober Vognene blev af DSB stillet til disposition, uden at man var bekendt med formålet. Kort før afgangen fandt man dog ud af, at den rekvirerede personvogn var forbeholdt tysk politi, mens de resterende 40 godsvogne, hvoraf kun 3 blev benyttet, var bestemt til transporten af jøderne. Særtoget afgik den 2. oktober kl fra Ålborg. De pågrebne jøder, som steg på i Ålborg (2), Randers (6-7), Vejle (9) og Kol- 29

27 ding (ca. 60), blev beordret ind i de lukkede godsvogne, der hverken var udstyret med bænke eller halm. Da en ca. 60-årig kone ville stige ind i Ålborg, blev hun af tilstedeværende tilbudt assistance, hvilket blev forhindret af det tyske politi. Hun måtte kravle ind i vognen på alle fire.40 Det store antal blev læsset på i Kolding. Her var jøderne ankommet til banegården i tyske lastbiler under stærk bevogtning af tyske soldater. Både børn og gamle blev af soldaterne hårdhændet indlæsset i de ubekvemme vogne med skub og slag af geværkolber. En forespørgsel fra politimesteren i Kolding til kommandanten i byen, Hauptmann Mahler, om, hvad hensigten var med borttransporten af jøderne, blev besvaret med, at de nu blev ført til Tyskland, og her ville de få trykket et redskab i hånden og få lært at bestille noget.41 Vi er ikke bekendt med, at denne udtalelse skulle afspejle den generelle opfattelse i værnemagtens officerskorps. Men værnemagten deltog altså i et vist omfang i aktionen mod jøderne i provinsen. Dette skete imod v. Hannekens ønske. Men han så sig nødsaget til i et vist omfang at deltage i aktionen efter, at dr. Best havde protesteret over for Berlin. Her gjorde den rigsbefuldmægtigede det nemlig klart, at det ikke var muligt at gennemføre jødeaktionen på Fyn og i Jylland uden hjælp fra militæret, idet det var påkrævet at indsætte den samlede ordenspolitistyrke i København for at understøtte det tyske sikkerhedspoliti i byen.42 Det kan derfor ikke undre, at værnemagten blev beordret indsat for at understøtte de fåtallige tyske sikkerhedspolitifolk i provinsen. I hvilket omfang man efterlevede ordren, giver kilderne ikke sikre udsagn om. Derimod er det sikkert, at tyskerne forsøgte at arrestere jøder stort set alle steder i provinsen. Af politimestrenes kortfattede meldinger til rigspolitichefen om begivenhederne på aktionsnatten, fremgår det, at man i 12 politikredse på Fyn og i Jylland havde konstateret, at tyskerne foretog eftersøgninger af og i nogle tilfælde havde held til at anholde jøder.43 På Fyn lykkedes det således tyskerne at anholde 55 jøder. I Nyborg blev 16 jøder arresteret. I Odense politikreds 15. Den største fangst blev gjort i Assens politikreds, hvor tyskerne tog 24 jøder til fange, hvoraf 2 var danske statsborgere og de resterende 22 statsløse ligabørn. Opsamlingen fandt sted i 30

28 rute-, last- og private biler, som kørte ofrene til den tyske værnemagtskaserne i Odense. I dette sidste tilfælde anfører politimesteren, at anholdelserne blev foretaget af den tyske værnemagt, siden, at det drejede sig om tysk uniformeret politi. På den baggrund kan noget altså tale for, at det var værnemagtens militærpoliti, der var på razzia i Assens. Dette lader sig dog ikke endeligt bevise. I Jylland indhentede det danske politi oplysninger om anholdelsen af 24 jøder. Dette kunne ved første øjekast tyde på en begrænset aktion. Ved nærmere eftersyn viser det sig imidlertid, at anholdelserne fandt sted i seks forskellige politikredse spredt over hele Jylland. Det danske politi registrerede, at der var anholdt 2 jøder i Ålborg, 7 i Randers, 1 i Ringkøbing, 10 i Vejle, 2 i Fredericia og 2 i Sønderborg. Det var dog ikke ensbetydende med, at tyskerne ikke foretog razziaer andre steder. I Århus oplyste Gestapo til det danske politi, at man havde opsøgt jøderne på deres bopæle, men de var flygtet. Det samme gjorde sig gældende i Silkeborg og Kolding. 31 En varsom fremgangsmåde? Som vi allerede har set blev jøder udsat for en brutal behandling på aktionsnatten i provinsen. Det gjaldt også i København. En oplevelse, som ingen af de overlevende jøder nogensinde har glemt. Her skal der kun fremdrages et eksempel, som kan give et indtryk af de pågrebne jøders smertefulde oplevelse. Den pågældende nat indfandt der sig tyske politisoldater på en jødisk bopæl i Charlottenlund. Politifolkene forlangte, at husfaren på 90 år skulle følge med. Sønnen, der ikke blev antaget for at høre under deportationsbestemmelserne, fik lov til at ledsage sin far, og de blev derefter taget ud til en åben lastvogn og sammen med en del andre kørt til Frihavnen. Ved Ankomsten dertil blev de beordret om bord paa et af de derværende Skibe. Ombordstigningen, der maatte foretages ad en høj, stejl og meget ubekvem Stige, foregik under brutale Tilraab og Knubs. Oppe bag Rælingen stod et Par tyske Politisoldater forsynet med lange Bambusstænger, bøjet til en Krog i den ene

29 Ende, hvilke de stak ned og lagde om Nakken paa Ofrene og halede til, idet deres Opstigning ikke forekom dem at foregaa hurtigt nok. Efter at Ofrene var kommet op paa Dækket, blev de dirigeret ned i Skibets Last, hvor paa det Tidspunkt endnu kun forholdsvis faa arresterede var samlet. Efter nogen Ventetid blev den gamle Mand og hans Søn krydsforhørt paa en brutal Maade af en tysktalende uniformeret Person om deres Afstamningsforhold. Da det efterhaanden gik op for denne, at der maatte foreligge en Fejltagelse, blev de sendt op til fornyet Forhør i en af Skibets Saloner. 4 4 Efter afhøringen blev faren frigivet og slap altså, til trods for den mentale og fysiske overlast, heldigt fra mødet med det tyske politieksekutiv. Det gjaldt ikke for de 202 heljøder, der næste dag kl blev borttransporteret med Wartheland. Skibet var stillet til rådighed for deportationen af 5000 personer, men som vi har konstateret blev aktionen en talmæssig fiasko.45 Der er altså intet, som tyder på, at der var iværksat en begrænset og lempelig aktion. Men med til billedet af aktionen hører også, at politimandskabet var underlagt instrukser, som fordrede en varsom fremgangsmåde. Gestapochefen i Danmark anførte efter krigen, at han på det afsluttende møde før aktionen havde gennemtrumfet, at man under ingen omstændigheder måtte sprænge døre eller med vold trænge ind i jødernes lejligheder. Han mødte modstand fra Günther, men Mildner og de andre ledende sikkerhedspolitifolk var enige med ham, og resultatet blev derfor, at også Günther modvilligt måtte acceptere ordren.46 At en sådan ordre faktisk blev udstedt, bekræftes af dr. Best i en indberetning af 5. oktober, hvorefter sikkerhedspolitiet havde anordnet dass verschlossene Wohnungen nicht aufgebrechen werden sollten. Dies geschah deshalb weil bereits bekannt war, dass der weitaus grösste Teil der hissigen Juden sich nicht mehr in ihren eigenen Wohnungen aufhielt, sodass das Aufbrechen leerer Wohnungen nur einen unerfreulichen Eindruck verursacht und zu Diebstählen unw. Gelegenheit gegeben hätte, die dann uns zur Last gelegt worden wären.47 Hermed efterkom dr. Best v. Ribbentrops instrukser om, at undgå uroligheder i forbindelse med aktionen. Efter Mildners 32

30 og v. Heimburgs ankomst havde den rigsbefuldmægtigede ganske vist ikke længere den øverste kommandomyndighed over politiet,48 men reelt fik han hurtigt kontrol over styrken. v.ribbentrop havde samtidig anmodet om, at aktionen blev grebet an i den bedst mulige overensstemmelse med dr. Best. Denne anmodning blev efter alt at dømme efterlevet af det tyske politi, som samtidig efterkom ønsket om en varsom fremgangsmåde. Instruksen førte i ét tilfælde til, at en jødisk familie, der ikke hørte det ringe på døren og derfor heller ikke stod op for at åbne, den næste morgen fik at vide, at tyskerne om natten havde været for at hente dem, men altså havde undladt at bryde døren op.49 I enkelte tilfælde brød tyske politifolk imidlertid ind i lejligheder på trods af instruksen. Den 2. oktober 1943 anmeldte en jøde til Københavns opdagelsespoliti, at der afvigte nat, hvor han ikke var hjemme, var forøvet indbrud på hans bopæl i Gothersgade. Han havde om morgenen af de øvrige husbeboere fået at vide, at der havde været uniformerede tyske soldater og spurgt efter ham. Da der ikke blev svaret fra lejligheden, havde de øvrige beboere hørt, at der blev slået på hans køkkendør, formentligt med bøssekolber, hvorved karmen var ituslået, og døren gået op.50 Tysk politi trængte ligeledes ind i en lejlighed på Bille Brahes Vej på Frederiksberg, der var udlejet til et ungt jødisk ægtepar. Kl blev der ringet på naboens entrédør. Ude på trappen stod 3 mænd, den ene civilklædt og de to andre iført tysk uniform. Den civilklædte, der talte gebrokkent dansk, præsenterede sig som tilhørende det tyske politi, og han bad om tilladelse til at gå gennem naboens lejlighed for at komme ud på køkkentrappen til jødernes lejlighed. De låste køkkendøren op, men døren var yderligere lukket med en slå indvendig, og den civilklædte kastede sig derefter mod døren, der gav efter, idet en del af dørkarmen blev brækket itu.51 Trods påvisning af to reelle indbrud på aktionsnatten er der ikke grund til at tro, at politienhederne generelt set forbrød sig mod instruksen om ikke at bryde ind med vold. Der fandtes dog andre metoder, som gav adgang til de jødiske boliger. Den 6. oktober oplyste en kvinde til det danske sikker- 33

31 hedspoliti, at en ældre jøde, der boede til leje hos hende, blev afhentet på bopælen i København natten mellem 1. og 2. oktober På dette tidspunkt indfandt der sig to tyskere i lejligheden, hvortil de skaffede sig adgang ved hjælp af en nøgle, som de havde hentet hos ejendommens vicevært. Det danske politi fik også kontakt med værtinden i en ejendom, der kunne oplyse, at tyskerne på aktionsnatten afhentede en jødisk enkemand dér. De skaffede sig adgang til den pågældendes lejlighed med en nøgle, som de forud havde afhentet hos hende. Også til flere andre lejligheder i komplekset, hvor der boede jøder, fik tyskerne udleveret nøgler. Men udover det forannævnte tilfælde var ingen truffet hjemme.52 De ovenstående eksempler giver i virkeligheden udtryk for den praksis, at de tyske politifolk, ved hjælp af nøgler, skaffede sig adgang til flere hundrede lejligheder. Den 8. oktober 1943 blev det på et møde mellem Mildner og kontorchef Kirstein fra Socialministeriet aftalt, at nøglerne til de ca. 220 boliger, der var lukket op på foranstaltning af de tyske myndigheder, skulle overleveres til socialdirektøren for Københavns Magistrat.53 Måske blev langt flere lejligheder åbnet med anskaffede nøgler, idet vi ikke kan vide, om de 220 nøgler i virkeligheden var udtryk for det antal, som ikke umiddelbart blev leveret tilbage til viceværterne. Det var med andre ord muligt at kombinere en varsom fremgangsmåde med et reelt forsøg på at pågribe jøderne på aktionsnatten. Tatina Brustein-Berensteins forklaring på, hvorfor aktionen kun gav et lille udbytte, er forfejlet. I kilderne findes der ikke belæg for, at Himmler havde besluttet sig for en begrænset aktion, og at denne skulle mislykkes. Til formålet overførte Himmler den ønskede politistyrke på mere end 1000 mand. Desuden blev den nødvendige transportkapacitet et skib til mindst 5000 personer og en togstamme til mere end 1000 personer stillet til rådighed. Dertil kommer, at samtlige tyske politifolk blev indsat ved en velforberedt lynoperation, som generelt set må betegnes som et forsøg på at udskille og borttransportere den jødiske befolkningsgruppe i Dan- 34

28. Afhøring af Paul Ernst Kannstein i april 1947. 1947 29/4. Rapport fra Københavns opdagelsespoliti. 1

28. Afhøring af Paul Ernst Kannstein i april 1947. 1947 29/4. Rapport fra Københavns opdagelsespoliti. 1 28. Afhøring af Paul Ernst Kannstein i april 1947 1947 29/4. Rapport fra Københavns opdagelsespoliti. 1 Den 27/8 1943 kom Best tilbage fra førerhovedkvarteret, hvortil han havde været kaldt. Kpt. 2 hentede

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Afslag på anmodning om udstedelse af straffeattester

Afslag på anmodning om udstedelse af straffeattester Afslag på anmodning om udstedelse af straffeattester Anset det for beklageligt, at justitsministeriet ikke meddelte en advokat en fyldestgørende besvarelse vedrørende det retlige grundlag for, at justitsministeriet

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv.

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 9. november 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen i Tårnby. I rapporten anmodede jeg om udtalelser mv. vedrørende nærmere angivne

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt Forsvarsudvalget 2009-10 FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt TALEPUNKTER SAMRÅD VEDR. LÆKAGE I 2007 Spørgsmål H Har ministeren eller Forsvarsministeriet iværksat en intern undersøgelse af den

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Ad pkt Anbringelse af spirituspåvirkede i detention

Ad pkt Anbringelse af spirituspåvirkede i detention 1 Den 8. juni 1999 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion af detentionen i Vejle. I rapporten bad jeg om udtalelser mv. fra Politimesteren i Vejle og Justitsministeriet. Jeg modtog herefter breve

Læs mere

Jeg skal meddele følgende:

Jeg skal meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 8. juli 2002 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 29. oktober 2001 af detentionen i Hillerød. I rapporten bad jeg Politimesteren i Hillerød og Justitsministeriet

Læs mere

GUIDE TIL AUDIO-WALK I GILLELEJE

GUIDE TIL AUDIO-WALK I GILLELEJE GUIDE TIL AUDIO-WALK I GILLELEJE OM DE DANSKE JØDERS FLUGT TIL SVERIGE I OKTOBER 1943 TIL ELEVER Jøder under flugten fra Danmark til Sverige i oktober 1943. Dansk Jødisk Museum DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE

Læs mere

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Henstillet til justitsministeriet at tage en sag vedrørende bortfald af opholdsog arbejdstilladelse op til fornyet overvejelse, idet det efter min opfattelse var

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

Ad pkt Anbringelse af spirituspåvirkede i detention

Ad pkt Anbringelse af spirituspåvirkede i detention FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 23. marts 2000 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 8. februar 2000 af detentionen i Esbjerg. I rapporten anmodede jeg om udtalelser mv. fra Politimesteren i

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Tre familiemedlemmer søgte Justitsministeriet om arven efter en tante. Ansøgningen blev indsendt af en advokat. Arven stod til at tilfalde

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 27 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0250 Dok.: 1339443 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål B

Læs mere

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

Spørgsmål nr. 1029 fra Folketingets Retsudvalg (Aim. del) af 18. august 2008 *> 8 ÅPR, 2009

Spørgsmål nr. 1029 fra Folketingets Retsudvalg (Aim. del) af 18. august 2008 *> 8 ÅPR, 2009 Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Bilag 496 Offentligt FOLKETINGETS OMBUDSMAND Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. Fax +45 33 13 25 12 +45 33

Læs mere

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

5 Duckwitz redegørelse efter krigen

5 Duckwitz redegørelse efter krigen 5 Duckwitz redegørelse efter krigen Dr. Best havde i det første år af sin tjenestetid afgivet så mange prøver på en sund politisk indstilling, at jeg ikke var i tvivl om, at han også var modtagelig for

Læs mere

Ad punkt 1. Detentionslokalerne

Ad punkt 1. Detentionslokalerne FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 7. august 2002 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 11. december 2001 af detentionen i Kolding. I rapporten anmodede jeg om udtalelser m.v. om nærmere angivne

Læs mere

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95 Meddelelse dagpenge - forlængelse - arbejdsskade - midlertidig afgørelse - anke - revision om: Lov: dagpengeloven - lovbekendtgørelse nr. 549 af 23.

Læs mere

Jeg modtog herefter udtalelser af 19. november 2002 med bilag og 20. december 2002 fra henholdsvis Politimesteren i Sønderborg og Justitsministeriet.

Jeg modtog herefter udtalelser af 19. november 2002 med bilag og 20. december 2002 fra henholdsvis Politimesteren i Sønderborg og Justitsministeriet. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 26. august 2002 afgav jeg en endelig rapport vedrørende min inspektion den 7. marts 2002 af detentionen i Sønderborg. I rapporten anmodede jeg om udtalelser mv. vedrørende

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Historie - Metode B 14/ Sanne Rasmussen v/ Merete Harding Sider: 15. Metode B Eksamen. Område/studieelement nr. 35

Historie - Metode B 14/ Sanne Rasmussen v/ Merete Harding Sider: 15. Metode B Eksamen. Område/studieelement nr. 35 Københavns Universitet STUDIENÆVNET FOR SAXO-INSTITUTTET HISTORIE Metode B Eksamen Område/studieelement nr. 35 Eksamenstermin: Vinter 2012/13 Underviser: Merete Harding Navn: Sanne Rasmussen KU-brugernavn:

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Først og fremmest vil jeg sige tak, tak for de mange smukke ord fra Per og Inger

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Afdeling 13 Da jeg ventede et barn i 1929 måtte jeg udsætte fagforeningsarbejdet et stykke tid, men efterhånden havde jeg fået forbindelse med flere telefonister,

Læs mere

Beskæftigelsesministerens mundtlige besvarelse af samrådsspørgsmål BØ den 1. juli 2011 DET TALTE ORD GÆLDER

Beskæftigelsesministerens mundtlige besvarelse af samrådsspørgsmål BØ den 1. juli 2011 DET TALTE ORD GÆLDER Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 501 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens mundtlige besvarelse af samrådsspørgsmål BØ den 1. juli 2011 28. juni 2011 J.nr.

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~ Hændelsesforløb 2001 14. Folketingsbeslutning B37 om bl.a. danske specialoperationsstyrkers deltagelse i Operation december Enduring Freedom i Afghanistan. 2001 2002 9. januar - Tolken var udsendt med

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 163 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 163 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 163 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2014-0035-0253 Dok.: 1340542 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 176 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2006-151-0070 Dok.: LBN41691 Besvarelse af spørgsmål nr. 176

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende: Jeg bad politimesteren oplyse om eventuelle planer for istandsættelse af detentionslokalerne.

Jeg skal herefter meddele følgende: Jeg bad politimesteren oplyse om eventuelle planer for istandsættelse af detentionslokalerne. Den 21. november 2001 afgav jeg en endelig rapport vedrørende min inspektion den 6. juni 2001 af detentionen i Haderslev. I rapporten anmodede jeg om udtalelse mv. vedrørende nærmere angivne forhold. Jeg

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 31. oktober 2001 afgav jeg en endelig rapport vedrørende min inspektion den 2. april 2001 af detentionen i Ringsted. I rapporten anmodede jeg om oplysninger mv. vedrørende

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Advarsel efter mark- og vejfredslovens 17

Advarsel efter mark- og vejfredslovens 17 Advarsel efter mark- og vejfredslovens 17 Udtalt over for justitsministeriet, at jeg måtte nære betænkelighed ved at tilslutte mig ministeriets opfattelse, hvorefter det for at henføre et forhold under

Læs mere

Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form

Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form Ombudsmanden måtte anse det for overordentlig kritisabelt, at direktoratet for udlændinge hidtil i praksis»normalt«havde

Læs mere

"Hemmelig" ransagning.

Hemmelig ransagning. - 99 Såfremt der er grundlag for mistanke om, at konvolutten indeholder andet end de fra ransagning undtagne meddelelser, må politiet imidlertid kunne foretage en foreløbig beslaglæggelse af konvolutten

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 17/2010

Rigsadvokaten Informerer Nr. 17/2010 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 1. december 2010 JOURNAL NR. RA-2010-131-0003 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN

Læs mere

Ad punkt 2. Ad punkt 2.2.

Ad punkt 2. Ad punkt 2.2. Den 3. januar 2002 afgav jeg en opfølgningsrapport vedrørende min inspektion den 21. november 2000 af detentionen i Kalundborg. I rapporten anmodede jeg om en udtalelse mv. vedrørende nærmere angivne forhold.

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 16. november 2005 RN A209/05

RIGSREVISIONEN København, den 16. november 2005 RN A209/05 RIGSREVISIONEN København, den 16. november 2005 RN A209/05 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 15/04 om visumadministrationen

Læs mere

Genoptagelse af samkvemsretssag på grund af manglende kontradiktion

Genoptagelse af samkvemsretssag på grund af manglende kontradiktion Genoptagelse af samkvemsretssag på grund af manglende kontradiktion Et statsamt havde afslået en ansøgning fra en fader om samkvemsret med sit barn. Efter klage fra faderen traf justitsministeriet afgørelse

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 Sag 192/2016 A kærer bortvisningen af ham fra et retsmøde i sagen: Anklagemyndigheden mod T Kæren angår bortvisningen af A fra et retsmøde i en straffesag

Læs mere

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt

R E D E G Ø R E L S E. erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 25. januar 2006 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0080 Dok.: TTM40033 R E D E G Ø R E L S E om erfaringerne i praksis med de nye regler om civile agenter

Læs mere

Refundering af billetpris på 5.800 kr. i anledning af forsinkelse og besværlig rejse. DSB har tilbudt 1.906 kr. i godtgørelse for forsinkelsen.

Refundering af billetpris på 5.800 kr. i anledning af forsinkelse og besværlig rejse. DSB har tilbudt 1.906 kr. i godtgørelse for forsinkelsen. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0006 Klageren: XX på egne vegne og på vegne 11 medrejsende. Indklagede: DSB Klagen vedrører: Refundering af billetpris på 5.800 kr. i

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

BKI nr 37 af 27/08/1954 Offentliggørelsesdato: 04-11-1954 Udenrigsministeriet. Den fulde tekst

BKI nr 37 af 27/08/1954 Offentliggørelsesdato: 04-11-1954 Udenrigsministeriet. Den fulde tekst BKI nr 37 af 27/08/1954 Offentliggørelsesdato: 04-11-1954 Udenrigsministeriet Den fulde tekst Bekendtgørelse om en mellem Danmark og Folkerepublikken Tyskland afsluttet overenskomst om udbringelse af personer

Læs mere

Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller

Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller 2015-47 Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller 7. september 2015 En journalist anmodede om aktindsigt i oplysninger om en politikreds indsats vedrørende hastighedskontrol

Læs mere

Lærervejledning til opgavesæt for 9.-10. klasse

Lærervejledning til opgavesæt for 9.-10. klasse Side 1 af 5 Vejledning til opgavesæt til 9.-10.klasse. Lærervejledning til opgavesæt for 9.-10. klasse Praktisk information om opgavesættet Opgavesættet kan både løses med og uden forudgående omvisning/foredrag.

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 30. november 2009 JOURNAL NR. RA-2009-131-0002 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Arbejdsløshedsdagpenge under job-søgning i andet EFland

Arbejdsløshedsdagpenge under job-søgning i andet EFland Arbejdsløshedsdagpenge under job-søgning i andet EFland Under visse betingelser kan ret til arbejdsløshedsdagpenge bevares under jobsøgning i et andet EF-land. FOB nr. 84.27 Fundet det meget beklageligt,

Læs mere

Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2015.0132 (afskedigelsesnævn)

Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2015.0132 (afskedigelsesnævn) Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2015.0132 (afskedigelsesnævn) Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) for A (advokat Maria Muñiz Auken) mod Vejen Kommune (advokat Elsebeth Aaes-Jørgensen)

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

Jeg har herefter fra Politimesteren i Nyborg modtaget en udtalelse af 22. marts 2006 og fra Justitsministeriet en udtalelse af 8. maj 2006.

Jeg har herefter fra Politimesteren i Nyborg modtaget en udtalelse af 22. marts 2006 og fra Justitsministeriet en udtalelse af 8. maj 2006. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 24. februar 2006 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 13. oktober 2005 af detentionen i Nyborg. I rapporten anmodede jeg om udtalelser mv. vedrørende nærmere

Læs mere

Inspektion af detentionen i Århus den 5. november 2009

Inspektion af detentionen i Århus den 5. november 2009 Inspektion af detentionen i Århus den 5. november 2009 OPFØLGNING Dok.nr. 12/00074-5/PH 2/13 Indholdsfortegnelse Ad 2. Detentionslokalerne... 3 Ad 3.2. Den anvendte rapportblanket, alternativer til detentions-...

Læs mere

Inspektion af detentionerne på Færøerne i august 2008

Inspektion af detentionerne på Færøerne i august 2008 31. marts 2011 Inspektion af detentionerne på Færøerne i august 2008 OPFØLGNING J.nr. 2008-2101-618/LF 2008-2102-618/LF 2008-2104-618/LF 2008-2105-618/LF 2008-2106-618/LF 2008-2107-618/LF 2008-2108-618/LF

Læs mere

2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011

2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011 2011 13-5 Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser En journalist klagede til ombudsmanden over Skatteministeriets afslag på aktindsigt i oplysninger om ni rejser som ansatte i SKAT havde foretaget.

Læs mere

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt Talepapir Arrangement: Udkast til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AE fra medlem af Folketinget

Læs mere

Ad punkt 2. Rapportgennemgang

Ad punkt 2. Rapportgennemgang Folketingets Ombudsmand 1 Den 14. november 2000 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 21. august 2000 af detentionen i Rønne. I rapporten bad jeg Politimesteren på Bornholm og Justitsministeriet

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. februar 2015 Sag 209/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Trygve S. Nielsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Hillerød den 15.

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de

Læs mere

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne En borger havde fået afslag på at blive familiesammenført med sin registrerede partner.

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

Ark No 26/1883. Vejle Amt d. 12 Febr Justitsministeriet har under10 ds. tilskrevet Amtet saaledes:

Ark No 26/1883. Vejle Amt d. 12 Febr Justitsministeriet har under10 ds. tilskrevet Amtet saaledes: Vejle Amt d. 12 Febr. 1883 Justitsministeriet har under10 ds. tilskrevet Amtet saaledes: I Anledning af det med Hr. Amtmandens behagelige Erklæring af 8 f.m. hertil indsendte Andragende, hvori V ejle Byraad

Læs mere

Inddragelse af opholdstilladelse efter flere års ophold

Inddragelse af opholdstilladelse efter flere års ophold Inddragelse af opholdstilladelse efter flere års ophold Henstillet til justitsministeriet at tage spørgsmålet om inddragelse af en udlændings EF-opholdstilladelse op til fornyet overvejelse, således at

Læs mere

Holeby Fjernvarme A.m.b.a. over Energitilsynet af 22. december 2008 Prisen på varme fra Holeby Halmvarmeværk A.m.b.a.

Holeby Fjernvarme A.m.b.a. over Energitilsynet af 22. december 2008 Prisen på varme fra Holeby Halmvarmeværk A.m.b.a. (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Holeby Fjernvarme A.m.b.a. over Energitilsynet

Læs mere

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet 9. juni 2015 Pressemeddelelse Forskning og Formidling Formidling 41 20 60 16 Henrik.Schilling@natmus.dk Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet Nationalmuseet åbner 19. juni sin store

Læs mere

Forretningsorden for. Sønderborg Kommunes byråd

Forretningsorden for. Sønderborg Kommunes byråd Jura og Byrådssekretariatet 30-01-2014 Sags nr.: 13/47871 Forretningsorden for Sønderborg Kommunes byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

Jeg modtog herefter en udtalelse af 23. januar 2003 med bilag fra Politimesteren i Tønder og en udtalelse af 14. februar 2003 fra Justitsministeriet.

Jeg modtog herefter en udtalelse af 23. januar 2003 med bilag fra Politimesteren i Tønder og en udtalelse af 14. februar 2003 fra Justitsministeriet. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 26. august 2002 afgav jeg en endelig rapport vedrørende min inspektion den 6. marts 2002 af detentionen i Tønder. I rapporten anmodede jeg om udtalelser mv. om nærmere angivne

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Enkelte sager af mere generel interesse

Enkelte sager af mere generel interesse BILAG 1 Enkelte sager af mere generel interesse Dette bilag indeholder en beskrivelse af og kommentarer til enkelte sager af mere generel interesse om forsvarerens adgang til aktindsigt. 1. Forsvarerens

Læs mere

Der er jo nogen, der ved lidt om, at fire kammerater og jeg var udsat for ret ubehagelige oplevelser under besættelsestiden.

Der er jo nogen, der ved lidt om, at fire kammerater og jeg var udsat for ret ubehagelige oplevelser under besættelsestiden. Buddinge 1945 Af Robert Kjærlund Poulsen Man har jo fødselsdag hvert år og der følger også tanker med særlig, når det er en "rund" dag. Selv om jeg nu skal til at bruge et 8-tal, så har jeg en masse i

Læs mere

Assens Byråds Forretningsorden

Assens Byråds Forretningsorden Assens Byråds Forretningsorden Forretningsorden Assens Byråd 2014 Forretningsorden for Assens Byråd Byrådets møder. 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

Afslag på forlængelse af tilladelse til køb og salg af våben

Afslag på forlængelse af tilladelse til køb og salg af våben Afslag på forlængelse af tilladelse til køb og salg af våben Henstillet til justitsministeriet at genoptage behandlingen af en ansøgning om forlængelse af en tilladelse til at forhandle våben m.v., idet

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1.

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 12. marts 2003 afgav jeg den endelige rapport om min inspektion den 7. december 2001 af den sikrede institution Koglen. Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr.

Læs mere

D O M. Viggo Larsen (advokat Poul Bostrup, Hillerød) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokaterne Steffen Sværke og Clara Trolle, København)

D O M. Viggo Larsen (advokat Poul Bostrup, Hillerød) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokaterne Steffen Sværke og Clara Trolle, København) D O M afsagt den 15. maj 2014 af Vestre Landsrets 7. afdeling (dommerne Olav D. Larsen, Nikolaj Aarø-Hansen og Tine Børsen Smedegaard (kst.)) i ankesag V.L. B 3101 13 Viggo Larsen (advokat Poul Bostrup,

Læs mere

Erstatning for skade på tv-apparat under transport

Erstatning for skade på tv-apparat under transport Erstatning for skade på tv-apparat under transport Direktoratet for Kriminalforsorgen havde afslået at imødekomme en indsats anmodning om erstatning for et tv-apparat, ødelagt under transport med DSB mellem

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ad pkt. 1. Detentionslokalerne... 2

Indholdsfortegnelse. Ad pkt. 1. Detentionslokalerne... 2 FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Indholdsfortegnelse Ad pkt. 1. Detentionslokalerne... 2 Ad. pkt. 2. Rapportgennemgang... 3 Ad. pkt. 2.3 Grundlaget for detentionsanbringelsen... 6 Ad. pkt. 2.4 Lægeundersøgelse...

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Manglende begrundelse ved afgørelse om asyl

Manglende begrundelse ved afgørelse om asyl Manglende begrundelse ved afgørelse om asyl Kritiseret, at Flygtningenævnets begrundelse for ikke at anse en udlænding for forfulgt på en måde, der berettigede til opholdstilladelse efter udlændingelovens

Læs mere