BORRIDSØ Udviklingsplan 2012

Transkript

1 BORRIDSØ Udviklingsplan 2012

2 Indhold Borr rrid idsø Forord Lidt om Borridsø Borridsøs beliggenhed Borridsøs historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Borridsø Bybeskrivelse Borgermøde 24. november 2011 SWOT-analyse Udviklingsønsker og indsatsområder Sportspladsen og Forsamlingshuset Generel Byudvikling og Byforskønnelse Støttemuligheder Forord Landsbyudviklingsplanerne er blevet til i et samarbejde mellem LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune. LAG Favrskov er den lokale aktionsgruppe i Favrskov Kommune, som er etableret under landdistriktsprogrammet. LAG s vision er at fremme bosætningen i landsbyer og landdistrikter igennem tiltag, der retter sig mod levevilkår, kultur, identitet, erhvervsmuligheder og det levende lokalsamfund. Projektet har til formål at give borgerforeninger i de enkelte landsbysamfund et redskab, som skal være med til at bidrage til udviklingen i såvel lokalsamfundene som i kommunen og være med til at bidrage til den fortsatte udvikling og en øget bosætning i landdistrikterne. Der er en positiv befolkningsudvikling i Favrskov Kommune, men hovedsagelig omkring de større byer. Tendensen er at landsbyernes befolkningstal daler. Når landsbyplanerne er udarbejdet, har de enkelte landsbysamfund - ikke kun udarbejdet en landsbyplan - men også en handleplan for de fremtidige projekter, som man ønsker at gå i gang med. Den forventede effekt af projektet er, at den kan være med til at skabe den videre udvikling i de mindre landsbysamfund i Favrskov og give aktørerne de nødvendige redskaber til at videreudvikle netop deres lokalområde. Det forventes ligeledes, at projektet vil bidrage til, at der bliver igangsat spændende projekter, som i fremtiden kan være med til at gøre det mere attraktivt at bosætte sig i landdistrikterne i Favrskov kommune, blandt andet gen- / Favrskov Kommune og LAG Favrskov

3 Luftfoto af Borridsø Luftfoto Cowi 2010 Målestok 1:

4 Sportspladsen Forsamlingshuset Skovlyst Damgården den tidligere fattiggård Den gamle smedie Den gamle skole Lidt om Borridsø Landsbyen Borridsø ligger i den vestligste del af Favrskov Kommune kun 1 km fra grænsen til Viborg Kommune. Fire mindre veje fører til Borridsø. Indenfor det Indenfor selve byskiltet til Borridsø ligger 15 beboelser og et forsamlingshus og umiddelbart udenfor byskiltet ligger yderligere 3 huse. Området opfattes som landligt til større byer og arbejdspladser. Afstanden til følgende byer er: Thorsø: 6 km Bjerringbro: 9 km Hammel: 15 km Silkeborg: 25 km Randers: 30 km Viborg: 30 km Aarhus: 45 km. Landsbyen er ikke længere præget af landbrugserhvervet, der er ingen erhvervsbesætninger med deraf følgende lugtgener. Det er én af grundene til at området i nyere der i de omkringliggende større byer, men nyder at bo på landet med luft mellem husene og mulighed for erhverv og mindre dyrehold m.m. Borridsø hører under Thorsø skoledistrikt, og skolebus- 4 andre busruter kører direkte gennem Borridsø, men det er muligt at komme med bus til Silkeborg, Bjerringbro, Hammel og Randers fra Gerning, Vejerslev og Vidstrup. km. Landsbyen er organiseret i kun en forening: Borridsø Beboerforening og Forsamlingshus, som varetager beboernes interesser, og afholder enkelte arrangemen- kedsweekend, fælles emnemøder i forsamlingshuset m.m. bygninger, men mindst 5-6 mere har potentialet til benævnelsen, idet de oprindeligt er opført i stilarten Bedre Byggeskik Mange landejendomme er gennem de senere Området har et fælles privat vandværk, som ligger ved / Borgerne Borridsø

5 Borridsø Borgernes beskrivelse af byen fra borgermødet Gårute Mødested og Sportsplads Fyrværker Autoværksted Lagersalg Økologisk landbrug Forsamlingshus Gårute Gammel stampemølle Dæmning Landbrug Gårute Forslag til gårute Luftfoto Cowi 2010 Målestok 1:

6 Borridsøs beliggenhed Svømmehal Bjerringbro 9 km Bjerringbro Gymnasium Specialbutikker Biograf Tog og Bus Aarhus Viborg/ Struer Randers Silkeborg Dagligvarebutikker Specialbutikker Bibliotek Ulstrup Dagligvarebutikker 9 km Tog og Bus Aarhus Viborg/ Struer Randers Silkeborg Borridsø 16 Indbyggere i Borridsø Indbyggere pr befolkningsprognose for 2032: 14* Børnehave Skole og SFO Thorsø 6 km Dagligvarebutikker Bus Randers Hammel Friluftsbad Idrætsforening Biograf Specialbutikker Bibliotek og Kulturhus Administration Hammel Dagligvarebutikker 15 km Fitness Svømmehal Bus Randers Silkeborg * Befolkningstallet et taget fra Favrskov Kommunes befolkningsprognose. Her udregnes befolkningstallet udfra Kommuneplanens afgrænsning af landsbyen. Borridsøs historie Borridsø har været beboet siden stenalderen, hvilket gravhøjene og forskellige fund bevidner. Befolkningen levede dengang som jægere, og skoven og vandløbene et tidspunkt embedsbolig for birkedommeren i det da- man mere på skovarealerne, der blev lavet skovdiger, så husdyrene ikke kunne ødelægge træerne. Borridsø ligger i Gerning Sogn, og kan føres tilbage til 1355, hvor et retterting tilskøder 6 sogne i Houlbjerg Herred til Valdemar Atterdag, hvorefter området er krongods stort beløb til en storkøbmand i Hansestæderne, Stoffer de Rohde. Denne overtager sognene som betaling, og videresælger dem til det nyoprettede gods Frijsenborg. Frijsenborg ejede herefter området, og drev gårdene i Borridsø som fæstegårde, og ofte gik fæstekontrakterne i arv genne mange generationer. Også stampemøllen blev drevet ved en forpagter. Den største af gårdene Borridsølund var sædegård, og på Borridsølund ca

7 Målebordsblad over Borridsø 1:6000 Gamle billeder fra byen Gamle billeder fra byen Gamle billeder fra byen Fastelavnssoldater Dæmning fra stampemølle nedlag ca Omkring 1875 besluttede Frijsenborg at frasælge gårdene til selvejere, dog valgte man at beholde skoven, og udstykkede derfor et areal fra Borridsølund og opførte her Skovriddergården og Skovfogedhuset. Da der senere ikke længere var brug for en skovridder, solgte man Skovriddergården, men skoven og Skovfogedhuset ejes stadig af Frijsenborg. Kirken ligger i Gerning, men tidligere lå desuden et kapel i Vidstrup, sikkert fordi vejen var for lang og for sumpet til Gerning og Hvorslev. Kapellet blev nedrevet, men klokken skulle efter sigende ligge i mosen Kloksiig. Ved nedgravning af en elmast i slutningen af tresserne fandt en skoledreng lårbensknogler i opgravningsjorden. Han for at få opklaret, hvad det var. Gamle kort viser desuden en kirkesti gennem skoven til Gerning. Skolen lå også førhen i Vidstrup indtil man opførte en Indtil kommunalreformen i 1970, var Borridsø en del af Hvorslev- Gerning Sognekommune, og Fattiggården lå i Borridsø. Her blev alle sognerådsmøder holdt i en stue med faste bænke omkring et langbord. Bestyreren tog sig af kommunens fattiglemmer, og der var desuden et rum, som blev brugt som arrest. Gården ligger her endnu, og hedder nu Damgården opkaldt efter branddammen. I Borridsø har der desuden i nyere tid været smedje, træskomand, købmandsgård, benzintank, ishus, fælles frysehus samt hjemmeslagter og dræningsgraver, desuden mølleri i Katvad Mølle. Nuværende forsamlingshus er opført i 1935, men der har ligget et gammelt forud for dette. Førhen var der mange folk på gårdene, og derfor basis for en idræts- og gymnastikforening / Borgerne i Borridsø 7

8 Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Beskyttet sten - og jorddige Sten- og jorddiger udgør en landskabelig, biologisk og beskyttede. Beskyttelsen betyder, at digerne ikke må sløjfes, ændres eller beskadiges. Det betyder, at sten- og jorddiger ikke må sprøjtes eller gødskes mv. og at etablering af gennemkørsler i digerne heller ikke er tilladt. Sten- og jorddiger er ældre tiders hegning og markering af skel og ejendom i landskabet. Digerne har stor værdi fordi de viser og fortæller landbrugets historie, Danmarks administrative inddeling og ejerforhold gennem 2000 år. Vi passer også på digerne, fordi de er vigtige levesteder og spredningsveje for dyr og planter og bidrager til et afvekslende landskab. Exnerfredning sikre frivillige fredninger hos lodsejere, der boede op til kirkegårdene. De indeholder oftest bestemmelser om, at der ikke må bygges, plantes eller graves grus således, at kirkens omgivelser ikke skæmmes, eller at indsigten til eller udsigten fra kirkegården forhindres. Fredningernes omfang er forskelligt fra sted til sted. Potentielle naturområder Målet er at bevare de områder, hvor det er muligt at genskabe værdifulde levesteder for vilde dyr og planter. De potentielle naturområder er ofte landbrugsarealer, som i dag er i omdrift, det vil sige pløjes hvert år eller med få års mellemrum, men hvor kommunen har særlige ønsker om, at naturindholdet skal øges gennem ekstensivering af landbrugsdriften. Potentielle naturområder kan også være områder, som kan retableres som natur for at skabe større sammenhængende naturområder, eller hvor økologiske forbindelser i landskabet kan etableres eller forbedres. Beskyttet natur / 3 Mange naturområder er forsvundet fra landskabet og med dem også levestederne for mange vilde dyr og planter. For at bremse denne udvikling er bestemte naturtyper beskyttet gennem Naturbeskyttelseslovens 3. Det handler om vandløb, søer og vandhuller, moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe. / Favrskov Kommune Kirkebyggelinjer / indsigter Kirkerne er landsbyernes vigtigste kulturhistoriske monument og ofte et markant kendingsmærke i landskabet. Udpegningen af kirkeindsigter har til formål at sikre, at den status, som kirker i landsbyer og det åbne land har, ikke sløres eller forringes af byggeri, etablering af tekniske anlæg eller skovrejsning. Den eksisterende beskyttelse af kirkernes nære omgivelser er fortsat gældende. Det betyder, at der inden for en afstand af 300 meter fra kirken ikke må bygges højere end 8,5 meter, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Skovbyggelinje Linjen ligger 300 meter fra alle offentlige skove (uanset skovens størrelse) og 300 meter fra alle privatejede skove, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængen- Fredskov skov. Det vigtigste krav er, at fredskovsarealerne skal være bevokset med skov, der holdes i god stand og på længere sigt forbedres. Træerne må ikke fældes, før de er hugstmodne, og de skal hugges, så de ikke ødelægger skovens variation og stabilitet. På nyfældede skovområder eller i områder, hvor træerne er væltet på grund af storm, skal der plantes skovtræer, som f.eks. bøg, eg, ask, gran og fyr. I fredskovene er der ligeledes forbud mod udstykninger, husdyrhold, byggeri og terrænændringer af forskellig art. Der skal tillige tages hensyn til fortidsminder og andre kulturhistoriske levn i skovene. 8

9 Borridsø Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Målestok 1:6000 Beskyttet sten og jorddige Potentielle naturområder Fredet fortidsminde Fortidsminde beskyttelseslinje Beskyttet ntur - Eng Beskyttet natur - Hede Beskyttet natur - Mose Beskyttet natur - Overdrev Beskyttet natur - Sø Provst Exner fredning Fredet område Kirkeindsigt Kirkebyggelinje Fredskov Skovrejsningsområde Skovtilplantning uønsket Skovbyggelinjer Skov Søbeskyttelseslinje Sø Åbeskyttelseslinje Vandløb 9

10 Aldrup bæk Engen ved Sønderbro Engen Egekrat Aldrup bæk Bækken fra Sønderbro Landskabet omkring Borridsø Navnet Borridsø hentyder ikke til nogen sø, men en ø, som har ligget i et ret kuperet morænelandskab gennemskåret af slugter og med vandløb i bunden. Øen har i oldtiden været omgivet af vand- og sumparealer hele vejen rundt, og det har kun været muligt at komme til øen over broerne. Sønderbro, Vesterbro og Kobro eller via Vadet i Vidstrup eller ved Katvad Mølle. Området har været beboet siden istiden, der er fundet mange stenredskaber, på bedst bevarede oldtidshøje ligger i Kirkeskoven, og den allerstørste ved gården Volshøj. Slugterne og vandløbene har gjort det muligt at udnytte vandkraften i to vandmøl- ledæmningen tværs over slugten ligger der stadig som et minde om fortidens menneskelige aktivitet. Landbrugserhvervet har ligeledes sat sit præg på landskabet, med en smuk variation med marker og skovområder, og nogle steder gamle jorddiger med naturlig højeste steder i området er der en fantastisk udsigt, det 20 km væk. Der er masser af natur- og skovområder i det omliggende landskab, og mange stier og skovveje er går ligeledes gennem Borridsø. Aldrup Bæk, som er en del af Gudenåsystemet, løber gennem landsbyen, og indtil bygningen af Tangeværket i 1920 var det muligt at fange laks i bækken. Ved Katvad sage gennem Thorsø bækken, så hvis- eller når der bliver lavet et brugbart stryg ved Tangeværket vil det måske igen blive muligt at fange laks i bækken. Flere steder i f.eks. vilde orkideer, og der er en meget stor vildtbestand i området. / Borgerne i Borridsø 10

11 Borridsø Landskabet i og omkring landsbyen Kort Juli

12 Langs Klepsgabsvej Bækkehuset Skovriddergården Stougården Skovfogedhuset Borridsølund Bybeskrivelse af Borridsø Landsbyen Borridsø består af syv enfamiliehuse, to landbrugsejendomme, et forsamlingshus og en fyrværkerivirksomhed. Landsbyen opleves som en lille samling huse organiseret omkring et vejforløb. Udover Stougaard, som er en hvidkalket gårdbebyggelse, er alle husene i Borridsø røde længehuse fra forskellige tidsperioder. Fælles for alle husene er at de ligger med direkte udsigt til det åbne land. Der er ligeledes mulighed for at udstykke/ bebygge arealer mod Hesselbækvej fra ejendommen Klepgabsvej 2. Der skal også her sikres mulighed for en udsigtskile til det omgivende landskab, så man fastholder landsbyens stærke tilknytning til det åbne land. / Favrskov Kommune Landsbyen ønskes udviklet således, at bebyggelsen masse, inden for landsbyafgrænsningen og sådan, at der opnås en mere bymæssig bebyggelse på begge sider af vejen. 12

13 Borridsø Bybeskrivelse og udviklingsmuligheder jf. KP 09 Målestok 1:6.000 Landsbyafgrænsning Friholdes for bebyggelse Markant vejforløb Bygning Vandløb Sø Kort Juli 2012 Skov 13

14 Borgermøde 24. november 2011 Landsbyrådsrepræsentanten fra Borridsø inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og Favrskov Kommunes planafdeling til borgermøde den 24. november 2011 under overskriften: Hvordan skal vi udvikle Borridsø? Ca. 25 deltog i borgermødet der blev indledt med en kort gennemgang fra Landdistrikternes Hus med fokus på vigtigheden af det lokale engagement for at sikre den lokale udvikling. Herefter bidrog de fremmødte, i 4 grupper, med spændende og idérige forslag til udvikling af lokalsamfundet i og omkring Borridsø. Landsbyrådsrepræsentanten og de udpegede tovholdere er nu ansvarlig for, at der arbejdes med de af borgerne prioriterede ønsker. Arbejdsgrupperne kan nu gå i gang med arbejdet. Prioriteringen af opgaverne/ideerne sætter ikke en stopper for eventuelle nye ideer eller udvikling af ikke naturligt at medtage disse under deres arbejdsgruppe. Der opfordres til at de enkelte arbejdsgrupper kigger på sammenfald af opgaver indbydes mellem grupperne. / Karsten Gram, Landdistrikternes hus Borgermødet den 24. november 2011 bar præg af en meget aktiv gruppe mennesker, der bakker op omkring udviklingen af Borridsø. 14

15 Workshop Vi har en dejlig natur omkring Borridsø - Der er skov, vandløb og bakker - Favrskovruten er også i Borridsø Borridsø har ingen store vindmøller Hvis man vil, er der mulighed for dyrehold Der er masser af sammenhold samt et godt naboskab i og omkring Borridsø Ønsker man det, er der fred og ro Vi har en god sportsplads og et forsamlingshus Der er en god tradition omkring Sankt Hans Den lille købmand mangler Den offentlige transport er ikke god Fiberbredbånd kan holde folk hjemme i husene! Det kan være svært at komme ind som ny Hvis vi ikke passer på, er man sig selv nærmest og sammenholdet forsvinder Sportspladsen kan komme til at ligne en losseplads Forsamlingshuset forfalder Der er mangelfuld snerydning fra kommunens side 15

16 Swot analyse S (STYRKER) W (SVAGHEDER) Borridsø en aktiv borgerforening, sammenhold når det gælder og mange aktive borgere Borridsø har ildsjæle Der er dejlig natur i massevis Der er gode rammer for udvikling vejen tæt på Borridsø har ildsjæle, men de er for få Sammenholdet kan forsvinde Der er lang transport til sport Børneforeningen er opløst Favrskovruten er også i Borridsø O (MULIGHEDER) T (TRUSLER) Der er mulighed for nye tiltag, såsom shelters, på børnefamilier Manglende engagement Der er tilskudsmuligheder til nye aktiviteter og projekter af kommunale tilskud Favrskovruten kan hjælpe til markedsføring af Borridsø Nedskæring på snerydning og øvrige vedligehold af de offentlige veje Der er mulighed for øget bosætning Finanskrisen fortsætter Borridsø bli r en spøgelsesby Skolebussen må ikke stoppe Landsbyrådet må ikke nedlægges LAG glemmer Borridsø 16

17 Udviklingsønsker Bedre offentlig transport Cykel-/gangsti til skole Flere udstykninger Renovere det faldefærdige i Borridsø Arbejde på en vis standard på husene i Borridsø Fælleshus på sportspladsen eventuelt i form af en pavillion Afvikle forsamlingshuset Renovere forsamlingshuset (bl.a til bingo og enkebal) Shelter på sportspladsen Festivalplads Generel byudvikling/-forskønnelse Byporte Fartbegrænsende foranstaltninger Beplantning i grøfterne Gadekær med grillhytte Byfest Put and take sø Gåture med oplevelser Orienteringsløb Ridebane/-hal Stifte en pensionistforening elt en naturbørnehave inkl. dagplejere Synliggørelse af Favrskovruten Oldekolle - friplejehjem Bed and breakfast Gårdbutik knald Markedsdag BORGERNES PRIORITERING AF UDVIKLINGSØNSKERNE SPORTSPLADSEN OG FORSAMLINGSHUSET GENEREL BYUDVIKLING OG BYFORSKØNNELSE GENERELT FLERE ARRANGEMENTER 17

18 SPORTSPLADSEN OG FORSAMLINGSHUSET Fælleshus på sportspladsen eventuelt i form af en pavillion Afvikle forsamlingshuset Renovere forsamlingshuset (bl.a til bingo og enkebal) Etablere en legeplads på sportspladsen eventuelt som naturlegeplads Shelter på sportspladsen Festivalplads GENEREL BYUDVIKLING OG BYFORSKØNNELSE Byporte Fartbegrænsende foranstaltninger Beplantning i grøfterne Gadekær med grillhytte nelse minder rigtig meget om hinanden. Først skal der dannes arbejdsgrupper med tovholdere og der skal udarejdes projektbeskrivelser for de enkelte projekter. Det er vigtigt at lave en god projektbeskrivelse, hvor projektet konkretiseres via tekst, foto og kortmate- Projektbeskrivelsen bruges både til at formidle projektet overfor kommunen, men også til at søge penge ind til at realisere projektet. Der kan søges fondsmidler til rigtig mange landsbyprojekter. Landsbyrådet, Lag- Favrskov og diverse fonde kan ansøges om midler til projektet (se side Når man planlægger i det åbne land er det vigtig at have nogle ting for øje. Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser som beskrives på kort side 12, kan spænde ben for udførelsen af nogle projekter. Ligeledes er det en god idé at kigge på kortet over landskabet på side 15 når man laver projekter i landskabet. des ind til Favrskov Kommune til godkendelse. 18

19 GENERELT FLERE ARRANGEMENTER SMS kæde bl.a til at fortælle om arrangementer Byfest Borridsø Beboerforening samt landsbyrådsrepræsentanten påtog sig opgaven, der går ud på at få nedsat de nødvendige arbejdsgrupper til ovenstående 3 punkter. 19

20 Støttemuligheder Nedenstående er en liste over mulige puljer eller fonde at søge tilskud i forbindelse med udviklingsplaner: LAG De Lokale Aktionsgrupper yder tilskud til etablering af henholdsvis attraktive levevilkår eller nye arbejdspladser i landdistrikterne. Attraktive levevilkår i landdistrikter kan f.eks. renovering af bygninger, miljøprojekter ved veje, projekter om den lokale natur- og kulturarv, kultur- eller fritidsaktiviteter på landbrugsbedrifter m.v. Nye arbejdspladser i landdistrikterne kan f.eks. være tiltag inden for mikrovirksomheder, turisme, erhvervsaktiviteter i tilknytning til eller ud over land- Yderligere information og ansøgningsmateriale: Fonden Realdania Realdania støtter bredt forskellige initiativer, som gør en positiv forskel og er med til at udvikle og forandre det byggede miljø i Danmark. Der arbejdes inden for tre fokusområder, byen, byggeriet og bygningsarven, og hvert år udpeges der herudover en række særlige indsatsområder. Yderligere information: Byggeriets Ildsjæle under Realdania Kampagnen støtter byggeriets ildsjæle, dvs. alle der arbejder frivilligt og passioneret med at forbedre og udvikle det byggede miljø. Projekterne er oftest i mindre skala, og har et alment sigte. Med frivillighed og engagement er projekterne med til at forbedre eller udvikle fysiske rammer til gavn for de lokalsamfund, de indgår i. dvs. invitationer om at søge projektstøtte og gøre gode idéer til virkelighed. Friluftsrådet Friluftsrådet yder støtte via Tips- og lottomidler til friluftslivet, teter og udstyr, der øger befolkningens forståelse for naturen samt mulighed for friluftsaktiviteter, etablering af f. eks. overnatningshytter, lejrpladser, skibe, naturskoler, informati- mellem naturen og kulturhistorien. Ansøgningsfrist: 1.marts, 1. juli og 1. november Yderligere information og ansøgningsmateriale: Lokale- og Anlægsfonden Lokale- og Anlægsfonden har til formål at udvikle og støtte byggeri inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Det kan være fra renovering af en spejderhytte til storstilet udbygning af et klubhus, fra oprettelsen af et lokalt samlingssted for skatere til store kultur-, musikhuse og idrætsanlæg. Det kan friluftsliv med mere. Lokale- og Anlægsfonden råder ud over fonden over en Pulje til Klublokaler og Væresteder. Puljen er øremærket klublokaler og væresteder til idræt, friluftsliv, børneteater, musik, dans og andre rammer for trivsel og samvær. Puljen kan søges af foreninger og institutioner inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Matas Miljøfond Matas Miljøfond yder økonomisk støtte til buske og træer der plantes på børns legepladser, samt evt. fjernelse af asfalt til fordel for grønne miljøer. Børneinstitutioner kan også søge den for, at børn kan være ude at lege i al slags vejr. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Tuborgfondet Tuborgfondets formål er at virke for samfundsgavnlige formål, særlig til støtte for dansk erhvervsliv. Fonden støtter store og små aktiviteter inden for alle dele af det danske samfund, lige fra kunst, kultur, sport, foreningsvirksomhed, uddannelse samt erhvervsrelateret forskning. Hvert andet Grønne Fond, der støtter aktiviteter der i bredeste forstand gør Danmark lidt grønnere. Fondet uddeles næste gang i 2012 i portioner på op til kr. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Nordea Fonden Nordea Fonden yder støtte til projekter, der fremmer det gode liv, dvs. enten er sunde for sjæl eller legeme. Fonden og vægter aktiviteter af høj kvalitet og originalitet, som aktivt involverer mange mennesker. Der ydes støtte til projekter i alle størrelser og på såvel lokalt, regionalt som nationalt niveau. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: 20

21 Trygfonden Trygfonden støtter både store og små projekter, der skal øge danskernes oplevelse af tryghed i hverdagen. Fonden har 11 fokusområder fordelt på hovedområderne: Sikkerhed, sundhed og trivsel. Ansøgningsfrist: 1. marts og 1. september kl hvert år. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Tilskudsbasen På tilskudsbasen kan man danne sig et overblik over, hvad Databasen viser både fonde og tilskudsordninger fra Dan- Yderligere information: 21

22 Projekt Landsbyudviklingsplaner Et samarbejde mellem landsbyborgerne, LAG- Favrskov og Favrskov Kommune. Konsulent ved borgermøde: Karsten Gram Layout: Favrskov Kommune Fotos: Landsbyborgerne og Favrskov Kommune Kort og Illustrationer: Favrskov Kommune, Cowi A/S, KMS For yderligere oplysning kontakt Planafdelingen Torvegade Hammel Udviklingsplanen for Borridsø kan ses på og på 22