Bioethanol. Et bæredygtigt brændstof? Materiale til undervisningsforløb om bioethanol som en delløsning på de

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bioethanol. Et bæredygtigt brændstof? Materiale til undervisningsforløb om bioethanol som en delløsning på de"

Transkript

1 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bioethanol Et bæredygtigt brændstof? Materiale til undervisningsforløb om bioethanol som en delløsning på de fremtidige klimaproblemer. Materialet er lavet af Bsc. studerende i naturressourcer ved Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

2 Indhold INDKALDELSE TIL DEBAT... 3 BIOETHANOL ET BÆREDYGTIGT BRÆNDSTOF?... 4 FORHISTORIEN DE FOSSILE BRÆNDSTOFFER... 4 BIOETHANOL HVAD ER DET?... 4 BIOETHANOL ER DET BÆREDYGTIGT? GENERATION HØSTET TIL VANDS... 5 EN ALTERNATIV ENERGIKILDE... 5 OG RISØ DTU; NATIONALLABORATORIET FOR BÆREDYGTIG ENERGI... 6 BIOETHANOL I TANKEN UDELUKKER IKKE MAD I MAVEN... 6 VI KAN NÅ MÅLET PÅ 5,75 % I 2010, MEN ER DET NOK?... 6 BIOETHANOL NU OG I FREMTIDEN... 6 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING OG BIOETHANOL... 7 AREAL ANVENDELSE... 7 TVIVLSOM BÆREDYGTIGHED... 7 SATS PÅ ANDENGENERATIONSTEKNOLOGIER... 7 VEDVARENDE ENERGI... 7 DANSK LANDBRUG OG BIOETHANOL... 8 BÆREDYGTIG PRODUKTION... 8 NYE BESKÆFTIGELSES- OG EKSPORTMULIGHEDER... 8 STATOILHYDRO... 9 BRINT ER FREMTIDENS BRÆNDSTOF... 9 BIOBRÆNDSTOFFER ER ET PROBLEMATISK ALTERNATIV... 9 BRINT KAN ALLEREDE NU DRIVE ET SAMFUND... 9 HOLDNINGSSKEMA ORDLISTE... 11

3 Indkaldelse til debat Bioethanol et bæredygtigt brændstof? Indkaldelse til debat om bioethanols rolle i vores fremtidige klimaudfordringer. Kære deltagere Vi lever i et samfund med en høj levestandard, hvor vi er meget afhængige af fossile brændstoffer. På lang sigt vil dette skabe problemer, da fossile brændstoffer er en ikke-fornybar ressource, og derfor med tiden vil slippe op. EU har, som en konsekvens deraf, vedtaget et Biobrændstofdirektiv der målsætter at inden 2010 skal der være 5,75 % biobrændstof i benzinen. Danmark har indført dette mål som krav. I USA har man bestemt at inden 2022 skal der bruges 130 mia. liter biobrændstof til transport. Heraf må i 2015 kun de 54 mia liter må komme fra 1. generations bioethanol og resten skal komme fra 2 generation. Produktion af bioethanol er imidlertid genstand for stor debat. Er bioethanol som erstatning for benzin tilstrækkeligt, da olie i dag spiller en langt større rolle i vores samfund bl.a. til produktion af plastik og kemikalier? Er produktion af råstof til bioethanolfremstilling bæredygtigt og bør alternative energiformer ikke også komme med i overvejelserne vedrørende et fremtidigt samfund? Disse er vigtige spørgsmål at få svar på! Derfor indkalder Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet (KU-LIFE) hermed danske gymnasieelever til debat om bioethanols rolle i et fremtidigt bæredygtigt samfund. Målet er at nå frem til elevernes holdning på området og bringe den med videre ud i debatten. Mødet vil tage udgangspunkt i holdninger fra relevante parter i debatten om bioethanol. Det er: Forskergruppe fra LIFE og RISØ, består af to forskergrupper, der har et samarbejde om udvikling og implementering af biobrændstoffer, herunder bioethanol. Dansk Landbrug, en interesseorganisation, hvis erhvervsmæssige interesser gælder fødevareerhvervet, herunder de danske landmænd. Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks største natur- og miljøorganisation, hvis formål er at sikre dansk natur og miljø samt befolkningens muligheder for naturoplevelser StatoilHydro, et internationalt olieselskab, der nu også er begyndt at udvikle teknologi til produktion af alternative energiformer, herunder brint. Dagens gang: Velkomst og præsentation af Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet Fagligt oplæg til dagens diskussion ved Hr. O.P. Læg Gruppedebat om holdninger til den af LIFE fremlagte problemstilling om bioethanol Fællesmøde hvor hver gruppe får 2 minutter til at fremlægge de holdninger man er kommet frem til. Herpå har vi en fælles diskussion om de fremlagte holdninger. De studerende fra LIFE vil være panel og svare på spørgsmål. I fællesskab når vi frem til det materiale der tages med tilbage til KU-LIFE: Gymnasieelevers holdning til Bioethanol i klimadebatten. Evaluering og afrunding, herunder uddeling af materiale fra Det Biovidenskabelige Fakultet Læs venligst introduktion til emnet samt holdningsbreve på de følgende sider. Brug vedlagte holdningsskema bagerst i dette skrift til noter. Vel mødt Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet 3

4 Bioethanol et bæredygtigt brændstof? Forhistorien de fossile brændstoffer Fossile brændstoffer bliver i høj grad brugt til produktion af energi, herunder strøm og transport, samt i den kemiske industri, herunder til plastik, kemikalier og smøremidler. De fossile brændstoffer er en ikke-fornybar ressource og ved afbrænding bliver CO 2 frigivet til atmosfæren, og fungerer som en drivhusgas. Dette medfører to stærke argumenter for at finde alternative energikilder: Sikre en fortsat høj levestandard, ved at gøre sig uafhængig af en opbrugelig ressource. Undgå drastiske klimaændringer, ved at sænke CO 2 -udledningen og overholde Kyoto-aftalen, som kræver at Danmark sænker CO 2 -udledningen med 21% inden Bioethanol hvad er det? Bioethanol er et biobrændstof. Det fremstilles af biomasse produceret indenfor en overskuelig tidshorisont. Den CO 2 som frigives ved afbrænding af bioethanol, svarer til den CO 2 biomassen har optaget under sin vækst via fotosyntesen. Bioethanol er derfor et CO 2 -neutralt brændstof. Biobrændstoffer har en langt mindre emission af partikler som kulilte, toksiner og ozon, som alle fungerer som drivhusgasser i atmosfæren, og dermed er medvirkende til at øge tempoet af klimaforandringerne. Bioethanol er sprit fremstillet af sukker og stivelse i plantemateriale. Der er to måder at fremstille bioethanol på afhængig af udgangsmaterialet. generations bioethanol fremstilles af sukker- og stivelsesholdige planter som majs, sukkerrør og korn. generations bioethanol fremstilles af fiberholdige restprodukter som halm, træ (flis og spåner) og papiraffald. Disse restprodukter bruges allerede til 20% af vores kraft og varme forsyning. Bioethanol er det bæredygtigt? Bioethanol betegnes som CO 2 -neutralt. Hvor neutral det er, kan opgøres i kulstofkredsløb og livscyklusanalyser (LCA). Der er mange led i produktionen af bioethanol. For 1. generations bioethanol skal indregnes gødning, sprøjtning og indsamling af afgrøden, samt bearbejdning. Da 2. generations bioethanol er restprodukter fra en anden produktion, skal gødning og sprøjtning ikke indregnes. Til gengæld skal den energi der kræves til produktionen af 2. generations bioethanol, i form af opvarmning under forarbejdningen, indregnes. Anvendelsen af bioethanol rejser en række spørgsmål: Materialerne til at producere bioethanol skal fremstilles af landbruget. Danmarks landbrugsarealer producerer 80 procent dyrefoder og de resterende 20 procent bruges til konsum. Hvis landbruget omlægges til bioethanolproduktion, vil der enten gå produktionskapacitet fra foderproduktionen eller produktionen af konsumvare. Et alternativ er, at der vil blive taget arealer i brug som ikke bruges til landbrug på nuværende tidspunkt. Hvad vil dette betyde for den danske natur og den vilde flora og fauna? Rent etisk er der et problem hvad angår handels- og erhvervspolitik. Kan vi tillade os at bruge fødevarer til brændstofproduktion, når dele af verdens befolkning sulter? Bioethanolproduktion kan påvirke markedskræfter indenfor fødevaremarkedet, og hvorvidt dette får positive eller negative konsekvenser kan undersøges i en cost-benefitanalyse. 4

5 1. generation høstet til vands Søsalat er en makroalge der trives godt i lune, overgødskede og lavvandede farvande i Danmark. Når søsalat har rigeligt med næringsstoffer vokser de voldsomt og når de dør og forrådner øges risikoen for iltsvind og dermed riskioen for en forværret biodiversitet. Teknologisk institut indledte i april 2008 forsøg med søsalat der blev opdrættet i bassiner. Indholdet af sukkerstoffer er på ca. 60 procent, hvilket er det samme som i majs og hvede, men søsalat giver et udbytte på 45 tons tørstof per hektar mens de traditionelle afgrøder giver10-12 tons tørstof per hektar. Forskere har udvundet 3 g ethanol per 100 g tørstof og i efteråret 2009 bliver der arbejdet på at optimere processerne så udbyttet af ethanol fra søsalat kan øges betydeligt.. En alternativ energikilde Brint er et andet alternativer, der er på vej frem. Produktionen foregår ved elektrolyse hvor strøm bruges til at spalte vand i brint og ilt. Brinten kan så forbruges i en brændselscelle, der producerer strøm. Brint er interessant, da det i dag er omkostningsfuldt og ineffektivt at lagre strøm. Ved at bruge brint som lagring af strøm kan overskudsenergi, fx fra vindmøller om natten, lagres og bruges når der mangler energi midt på dagen. Skriftet her er bygget op omkring følgende kilder: Biobrændstoffer, 1. og 2. generation risici og fordele, en analyse fra 92-gruppen, 2007, denne kan hentes på Oplysninger fra Energistyrelsens hjemmeside, bl.a. EUs Biobrændstofdirektiv. Brint og brændselsceller til transport i Danmark, udarbejdet af Partnerskabet brint og brændselsceller i Danmark, 2008, denne kan hentes på Skriftet bør ikke indgå som direkte kilde i skriftlige projekter o.lign. I stedet henviser vi til de nævnte kilder vi har brugt som inspiration 5

6 Forskere fra Det Biovidenskabelige Fakultet og Risø DTU; Nationallaboratoriet for bæredygtig energi Bioethanol i tanken udelukker ikke mad i maven De høje priser på korn vi har set de sidste par år skyldes ikke biobrændstof, men derimod bl.a. den dårlige høst i 2006 og 2007, og at korn derfor er blevet et spekulationsobjekt på linje med aktier. Højere fødevarepriser betyder ikke automatisk sult. Det gør derimod EU og USA's protektionistiske Landbrugsordninger, så dette problem må løses først. Hvis EU omlægger en del af sit landbrug til energiproduktion, vil vi give den tredje verdens bønder mulighed for reelt at opbygge deres eget landbrug til lokal og regional fødevareproduktion. Det er vores faste overbevisning, at produktionen af f.eks. bioethanol kan efterlade verden mindre sulten, end den er i dag. Vi kan nå målet på 5,75 % i 2010, men er det nok? Det nuværende Europæiske mål på 5,75 procent biobrændsler i transportsektoren inden 2010 kan godt lade sig gøre, med det nuværende europæiske landbrugsareal, under samtidig opretholdelse af fødevareforsyningen. Men det kræver, at vi begrænser biodiesel baseret på olieafgrøder, da arealforbruget er 3-4 gange højere sammenlignet med dyrkning af afgrøder til bioethanol. Der forskes for tiden også massivt i at udnytte affaldsprodukterne af biomasse fra bl.a. landbruget til bioethanol. Det er de såkaldte 2.-generationsanlæg, som vi mener, skal have det fremtidige fokus frem for 1. generationsanlæg. I øjeblikket er alt bioethanol fremstillet af 1. generations bioethanol, men en ny enzymteknologi til at producere 2. bioethanol ud fra rester fra landbruget, er under udvikling. Disse teknologier vil formentligt være færdigudviklede omkring Når teknologien er færdigudviklet forventes det at 2. generations bioethanol vil nedsætte CO 2 udledningen med op til 90 %. Bioethanol nu og i fremtiden Behovet for udvikling af bioethanolproduktion er stærkt undervurderet i forhold til de behov, der vil opstå i fremtiden. Bioethanol skal dække andet end blot brændstof. Næsten alle kemikalier vi kender er lavet ud fra olie og naturgas. Et helt uundværligt produkt er eksempelvis plastik. Teknikken med gæring og fermentation af stivelse og cellulose kan bruges til andet end bioethanol. Med samme biomasse og metode kan vi eksempelvis fremstille kemikaliet 1,3 propandiol, der kan polymeriseres til plastik. Andre produkter af denne fermentering kan bruges som blødgører i plastik, i vitaminer samt i fødevarer og foder. Igen en grund til at styrke forskningen, og brugen af bioethanol. Udsigterne er, at vores oliereserver holder de næste år. Kulreserverne holder totalt set de næste år, dog med stor usikkerhed, da noget af denne reserve ligger ret utilgængeligt. Vejen frem må derfor være at få gang i vores produktion af biobrændstoffer. Vores samfund er samtidig i så høj grad bygget op om råolie, at vi er nødt til at finde alternativer, og ændre vores levevis. Et område der forskes i er også brint som ny vedvarende energikilde. Vi kan sagtens se potentialet i brint, men mener denne energikilde stadig er for usikker som reel alternativ. Vi mener fokus bør placeres på de teknikker, vi ved, vi kan klare indenfor kort tid. Det gælder netop teknikker i forarbejdning af biomasse til brændstof og biomaterialer. Dog skal vi ikke lægge tanken om brint på hylden, men lad os i første række fokusere på, det vi kan! Skriftet her er bygget op omkring følgende kilder: Uddrag af artikel i information 29. oktober 2007 af Claus Felby, Jens C. Streibig og John Roy Porter, alle professorer ved Det Biovidenska-belige Fakultet under Københavns Universitet å samt informationer fra Novozymes hjemmeside ningscenter RISØ, afdelingen for Biosystemer Uddrag af Rapport 2006 fra Novozymes, kan hentes pinterview med forsker Henrik Haugaard Nielsen, forsk Bioraffinaderiet nanokatalysatorer i aktion, skrevet af Uffe e Mentzel, Kresten Egeblad, Claus Hviid Christensen, Center for bæredygtig og grøn kemi, Institut for Kemi, DTU. Kan hentes på %20nanokatalysatorer%20i%20aktion.pdf - -http://www.novozymes.com/nr/rdonlyres/a31bf c-40fb-ba13-6afe5447c19c/0/bioethanolbrochure.pdf Skriftet bør ikke indgå som direkte kilde i skriftlige projekter o. lign. I stedet henviser vi til de nævnte kilder vi har brugt som inspiration. 6

7 Danmarks Naturfredningsforening og bioethanol Danmarks Naturfredningsforening er enige i, at en øget anvendelse af biobrændstoffer kan være til gavn for klima og miljø, men det sker kun, hvis bestemte forudsætninger er opfyldte. Ukritisk fremme af biobrændstoffer kan skaffe os lige så mange miljøproblemer på halsen, som de er sat i verden for at løse. Areal anvendelse Afgrøder til biobrændsel lægger beslag på enorme arealer, så naturen bliver fortrængt. Det nuværende forbrug af biobrændsel presser allerede naturen. Hvis der skal dyrkes mere biomasse til bioethanolproduktion og den nuværende produktion samtidig skal bibeholdes, må der tages naturområder i brug. Et eksempel er når brakarealer inddrages til dyrkning af f.eks. energiafgrøder, brakarealerne fungerer som økologiske nicher for vilde planter og dyr, opdyrkningen af disse vil derfor føre til et fald i biodiversitet. Siden brakordningens ophævelse er 53 % af de tidligere braklagte arealer pløjet op. Dette øger udledningen af næringsstoffer og sprøjtemidler, da arealerne nu vil blive drevet som almindelig landbrugsjord. Tvivlsom bæredygtighed Dansk Naturfredningsforening mener at kravet om mindst 10 procent biobrændstof til transport i 2020 er hul i hovedet. Produktionen af biobrændstof har vist sig at være alt andet end bæredygtig. Man får for lidt energi ud af det, og i nogle tilfælde er biobrændstof værre for klimaet end almindelig benzin eller diesel i henhold til CO 2 -regnskaber. Det optager enorme arealer til skade for naturen og mindsker kun i ringe grad den globale opvarmning. En øget satsning på bioenergi skal ikke være drevet frem af hensynet til et, i forvejen, ikke-bæredygtigt europæisk landbrug. En intens dyrkning af monokulturer med det ene formål at producere brændstof er ikke den rigtige vej frem. Der bør derfor udarbejdes klare kriterier, der sikrer en bæredygtig produktion af bioafgrøder både i Europa og i udviklingslandene. Flere typer af såkaldte 1. generations biobrændstoffer er nemlig langt fra så grønne, som de ofte portrætteres af landbruget. Ofte kræver selve fremstillingen af bioethanol lige så meget energi, som der kommer ud af det endelige produkt. Sats på andengenerationsteknologier Danmarks Naturfredningsforening mener, at der bør satses på de såkaldte 2. generations teknologier, der på sigt kan sikre en effektiv udnyttelse af organiske rest- og affaldsprodukter som halm, majsstængler, slagteriaffald, gylle og husholdningsaffald. Bioethanol produceret af spildprodukter kan anvendes til fordel for naturen. Disse er mere energieffektivt, og ved at fjerne biomasse kan der genskabes natur i kulturlandskaber, der er ødelagt af for mange næringsstoffer. Vedvarende energi I DN går vi generelt ind for vedvarende energi, så som vind- og solenergi, brint og energi produceret ud fra biomasse. Fælles for disse energiformer er, at de ikke på noget tidspunkt slipper op. Udbredelsen af biobrændstoffer og anden vedvarende energi må dog ikke fjerne fokus fra klimaindsatsen på andre områder. Et eksempel er transport området, hvor vi går ind for en generel nedsættelse af benzin- og olieforbruget gennem bedre offentlig transport og en større udnyttelse af jernbanenettet til godstransport. Skriftet her er bygget op omkring følgende kilder: Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside, Biobrændstoffer en analyse fra 92-gruppen under Danmarks Naturfredningsforening, maj Kan hentes på: Skriftet bør ikke indgå som direkte kilde i skriftlige projekter o. lign. I stedet henviser vi til de nævnte kilder vi har brugt som inspiration. 7

8 Dansk Landbrug og bioethanol Bioethanol og biodiesel fra landbruget er et alternativ til fossile brændstoffer. Det har mange fordele og kan blive en vigtig naturressource i den fremtidige energiforsyning, ved blandt andet: Mindre forbrug af fossile brændstoffer Bæredygtig produktion Nye beskæftigelses- og eksportmuligheder Bæredygtig produktion Mange er nervøse for at produktion af energiafgrøder vil øge forbruget af gødning og pesticider. Det vil dog kun være tilfældet, hvis der opdyrkes nye arealer, hvilket ikke er nødvendigt. Med en iblanding af 5,75 % bioethanol til benzinen, som er EU s målsætning til år 2012, kræves et areal på ca ha. landbrugsjord i Danmark. Til sammenligning er det dyrkede areal med korn, roer og raps i dag på mere end 1,5 mio. ha. Det danske landbrug kan altså uden problemer stille de arealer til rådighed, som Danmark har brug for, for at nå målsætningerne. Under produktionen af 1. generations bioethanol fremstilles der, ud over bioethanol, også dyrefoder. Foderproduktet kan erstatte en stor del af den soja, som vi importerer fra Sydamerika, og som er dyrket uden hensyntagen til miljø og skovområder. Fra landbrugets side mener man, at hvis markedet for bioenergi udvikles herhjemme, vil vi få mulighed for at have en langt mere bæredygtig og miljøvenlig produktion af både foder, fødevarer og energi. Nye beskæftigelses- og eksportmuligheder EU-kommissionen anslår, at der skabes 16 nye jobs for hver mio. liter olie, der erstattes med biobrændstoffer. Dansk Landbrug mener at Danmark bør starte produktionen af bioethanol her og nu og få del i det hastigt stigende europæiske marked. Landbruget vil kunne nyde godt af ny viden og teknologi omkring miljøvenlige energiafgrøder og forædling af dyrefoder baseret på dyrkning af både enårige og flerårlige afgrøder og øge biodiversiteten. Mange investorer står på spring, men før de tør give sig i kast med investeringerne, kræves politisk vilje til at sikre, at biobrændstofferne er konkurrencedygtige. Som prisen er i dag, koster det forbrugeren mere at hælde 1 liter bioethanol i tanken end 1 liter almindelig benzin. Dette skyldes at biobrændstoffer i dag er afgiftsbelagt med samme energiafgift som de fossile brændstoffer, undtaget CO2-afgiften på 22 øre pr. liter. Infrastrukturen omkring råvareforsyning, produktion, afsætning og investeringer tager år at opbygge. Etableringen af en industri til 1. generations bioethanol vil sætte gang i denne proces og være en løftestang til at få etableret industrien til 2. generations bioethanol, når teknologien er klar. Vi skyder os selv i foden ved at vente på den "perfekte" løsning, da så store skift i teknologi og infrastruktur skal opbygges gradvist. Skriftet her er bygget op omkring følgende kilder: Debatindlæg af Hans Stougaard formand for Bioenergisektionen i Dansk Landbrug, Bioenergimagasinet, juni Kan hentes på Uddrag af pjece Biobrændstoffer til transport fra Dansk Landbrug, maj Kan hentes på Uddrag af pjece Visioner for dansk bioethanol fra Akademiet for de tekniske videnskaber, feb Kan hentes på Skriftet bør ikke indgå som direkte kilde i skriftlige projekter o. lign. I stedet henviser vi til de nævnte kilder vi har brugt som inspiration. 8

9 StatoilHydro Da de fossile brændstoffer slipper op inden for en nær fremtid, må StatoilHydro som oliefirma, finde nye måder at levere energi. Derfor udvikler StatoilHydro biobrændstof og brintteknologi. Brint er fremtidens brændstof StatoilHydro satser på, at brint vil komme til at spille en stor rolle i energiindustrien i fremtiden, da fordelene ved brint er store. Brint kan produceres af CO 2 -fri overskudselektricitet fra vindmøller og vandkraft (fx om natten, hvor der ikke bliver brugt ret meget elektricitet). Brint har desuden den fordel, at det eneste CO 2 der bliver udledt, udledes ved transport af brinten hvis dette ikke gøres af et brintdrevet køretøj. Brint kan bruges til elproduktion og som brændstof i alle transportmidler, drevet af en elmotor. Den eneste ulempe er, at brint på gasform fylder langt mere end fx benzin, hvilket giver begrænsninger for køretøjernes rækkevidde. Vi er i gang med at udvikle nye opbevaringsformer. Lykkes det at finde en kompakt opbevaringsform, der ikke kræver meget energi, er vi meget tæt på at kunne klippe snoren og begynde en tilværelse i brintsamfundet. Biobrændstoffer er et problematisk alternativ StatoilHydro er med i udviklingen af biobrændstoffer, som også er gode for miljøet. De er dog opmærksomme på de problemer der følger med produktion af biobrændstoffer, idet det vil være nødvendigt med mere intens produktion. Ved intens produktion skabes monokulturer, hvor man risikerer tab af økologiske nicher, og en lavere biodiversitet. Desuden tabes ca % af energien i de materialer, man producerer 2. generations bioethanol fra. Denne energi går tabt i produktionen. Brint kan allerede nu drive et samfund StatoilHydro er med i projektet HyNor. Projektet går ud på at gøre det muligt at køre fra Stavanger til Oslo på brint. Dette betyder at der bygges tankstationer, hvor der kan tankes med brint på den 580km lange rute. StatoilHydro arbejder i øjeblikket på et projekt, hvor vindmøller producerer elektricitet til 10 familier på en ø ud for Norges kyst. Når produktionen fra vindmøllerne er højere end forbruget, bruges overskudsstrømmen til elektrolyse af vand med brint som produkt. Brinten opbevares og bruges, når øen har større energibehov, end vindmøllerne kan producere. Dermed opnås 100% CO 2 -fri energiproduktion. Elektriciteten kommer fra et brintfyret gasfyr, men ideen er, at brændselsceller i fremtiden skal klare dette. De er bare ikke effektive og holdbare nok endnu til at producere strøm i så store mængder. Men udviklingen går stærkt. Projektet har kørt stabilt siden 2004, og der er planer om et projekt, der skal forsyne 100 familier på Island. Skriftet her er bygget op omkring følgende kilder: Oplysninger fra StatoilHydros egen hjemmeside; Skriftet bør ikke indgå som direkte kilde i skriftlige projekter o.lign. I stedet henviser vi til de nævnte kilder vi har brugt som inspiration. 9

10 Holdningsskema Når du læser dit holdningspapir, er det vigtigt, at du danner dig et overblik over, hvilke holdninger de 4 parter indenfor Bioethanol har. Derfor kan du med fordel udfylde dette skema, mens du læser, og medbringe det på dagen hvor roadtrip kommer forbi dig og dit gymnasium. Udfyld det med stikord og noter det, som du mener, er essensen af parternes holdninger til Bioethanol. Udfyld til sidst fællesmængden midt på siden hvor du prøver at finde de holdninger, som kan binde de 4 parter sammen hvis der er nogen. Brug lidt tid på skemaet da det vil være god forberedelse til besøget. Forskergruppe fra LIFE og RISØ Holdninger: Dansk Landbrug Holdninger: Fællesmængden. De holdninger som binder de 4 parter sammen: Danmarks Naturfredningsforening Holdninger: 10 StatoilHydro Holdninger:

11 Ordliste Biobrændstof: En samlebetegnelse for flydende eller gasformigt brændstof til transport, fremstillet på grundlag af biomasse, herunder bl.a. bioethanol, biodiesel og biogas. Biodiesel: CO 2 -neutralt brændstof produceret ud fra fx rapsolie, palmeolie eller animalsk fedt. Biodiversitet: Biologisk mangfoldighed, både i form af antallet af arter, genetisk diversitet indenfor enkeltarter og antallet af økosystemer indenfor et givent område. Bioethanol: Ethanol udvundet gennem fermentering af et sukkerholdigt materiale Brakarealer: Landbrugsarealer, der er taget ud af drift til produktion til fødevarer. Brakarealerne skal enten ligge hen uden gødning og sprøjtning eller kan dyrkes med non-food afgrøder, fx olieafgrøder. En stor del ligger udyrket. Brakordning: en ordning der giver støtte til arealer der lægges brak. Brakordningens formål var oprindelig at sænke overskudsproduktionen af fødevarer. I dag er ordningen midlertidigt suspenderet med udsigt til helt at blive afskaffet grundet prisudviklingen på korn. Brændselscelle: En energiomdanner der producerer elektricitet ved en kemisk reaktion. Bæredygtighed: En bæredygtig udvikling skal sikre at den imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov. Bæredygtighed har tre ben; det økonomiske, det økologiske og det samfundsmæssige. Cost-benefinanalyse: Undersøgelse hvor man sammenligner udgifter/ulemper (cost) og indtægter/fordele (benefit) ved en given foranstaltning. Ved bioethanolproduktion er der mange faktorer, der indgår i analysen fx er det relevant at vurdere, om den miljømæssige gevinst ved at sænke CO2-udslippet kan opveje eventuelle negative effekter for naturen og samfundets fattige. Analysen er svær at anvende, når effekter som livskvalitet, skal medregnes. Drivhusgas: En gas, der absorberer den energi Jordens overflade udstråler. Typiske drivhusgasser er vanddamp og CO 2. Elektrolyse: Kemisk sønderdeling af stoffer ved hjælp af en elektrisk strøm. Ved sønderdeling af vand foregår følgende proces: 2H 2 O 2H 2 + O 2. Fermentering: Processer hvorunder levende celler under iltfri eller næsten iltfri forhold danner alkoholer, ketoner eller syrer ud fra sukkerarter eller andre organiske molekyler og samtidig frigør kemisk energi. De levende celler er oftest mikroorganismer som gær eller bakterier. Fossile brændstoffer: En samlebetegnelse for kul, mineralolie og naturgas. Organiske forbindelser det har taget naturen millioner af år at danne. Fotosyntese: Planters udnyttelse af solens energi og vand til binding af CO 2 som biomasse. Ikke-fornybar ressource: Ressourcer der ikke kan gendannes inden for en rimelig tidsramme. Konsum: Menneskers forbrug 11

12 Kulstofkredsløb: Et stadigt kredsløb mellem kulstof, C, på inorganisk og organisk form. Den primære kulstoffikserende proces er fotosyntesen, hvor planter og alger inkorporerer kulstof i diverse organiske forbindelser. Ved respiration og nedbrydning bliver kulstoffet frigivet igen. Der kan ske en vis lagring ved opbygning af biomasse, fx når ny skov rejses eller når levende organismer bliver omdannet til fossilt brændstof. Sidstnævnte proces er meget langsom. Kulturlandskab: Landskaber der i større eller mindre grad har været påvirket af mennesker. Livscyklusanalyse: Livscyklusanalyser er en opgørelse og vurdering af miljømæssige input og output i et produkts livscyklus fra vugge til grav. Makroalge; En form for tang Monokultur: Areal dyrket med kun en art, fx hvedemark eller bøgeskov. Olieafgrøder: Planter der indeholder fedtstoffer, især olie, enten i frøene, fx raps og soja, eller i frugterne, fx oliven. Olieafgrøder kan bruges til biodieselproduktion. Pesticid: betegnelsen for en gift, der er beregnet til at kontrollere for eksempel planter, insekter, svampe, gnavere og andre organismer, der opfattes som skadelige i en produktionsmæssig sammenhæng Polymerisation: Proces hvorved en monomer eller en blanding af monomerer omdannes til en polymer. Monomerer er små molekyler, der kan polymerisere, fx ethylen og propylen. Polymerer er store molekyler bestående af lange kæder med et stort antal gentagelser af atomgrupper. Eksempler er epoxy og polyethylen. Protektionisme: Beskyttelse mod udenlandsk konkurrence. Protektionismens redskaber er handelsrestriktioner, som told, kvoter eller andre administrative indgreb. Toksiner: giftstoffer Vedvarende energi: En fællesbetegnelse for de energiformer, der ikke har begrænsede reserver, men kan være begrænsede i deres øjeblikkelige forekomst. De mest udbredte VE-teknologier er (efter udbredelse): Solvarme, vindmøller, vandkraft, geotermisk varme, solceller og bølgekraft. Biomasse anses af mange for at være vedvarende energi. Det er det kun i den udstrækning det ikke overforbruges. Brint er ikke, som mange tror, en vedvarende energikilde men et lagermedie for elektricitet. For at brint skal være miljøvenlig forudsætter det at elektriciteten er produceret med vedvarende energikilder. Økologisk niche: Multidimensionelt rum, som en organisme optager i et økosystem. Nichen afgrænses af organismens fødevalg, sygdomstolerance, temperaturpreference etc. To arter kan ikke leve i samme økosystem hvis de udfylder præcis den samme niche. 12

13 KØBENHAVN S UNIVERSITET NØRREGADE 10 POSTBOK S KØBENHAVN K

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Biobrændsel fremtiden. eller dømt til at fejle?

Biobrændsel fremtiden. eller dømt til at fejle? Biobrændsel fremtiden eller dømt til at fejle? Den almene dansker ville som udgangspunkt have svært ved at definere, hvad begrebet biobrændsel helt præcis dækker over. Dette afsøger denne artikel, der

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 330 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 330 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 330 Offentligt MEMORANDUM. 1. Baggrund. Om biomasse i energiforsyningen. Biomassens mulige rolle og potentielt negative effekter som del af

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Det strategiske forskningsråd nye projekter 2011

Det strategiske forskningsråd nye projekter 2011 Det strategiske forskningsråd nye projekter 2011 BIORESOURCE - Forøgelse af biomasseresourcen, dens kvalitet og bæredygtighed Projektets formål er at forske i optimering af produktionen af biomasse samt

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

10 ubekvemme om biobrændsler

10 ubekvemme om biobrændsler 10 ubekvemme om biobrændsler Af HENNING HØGH JENSEN Diskussionen om fremtiden for bioenergi raser disse dage i medierne under brug af simple slagord og forenklede billeder som taler til læserens følelser

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper:

Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens anbefalinger kan læses her: De præsenteres i tre grupper: Konferencens favoritter. De forslag, som fik flest stemmer Anbefalinger fra indlægsholderne Alle deltagernes øvrige input til anbefalinger

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast.

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Plast Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Forløbet består af 6

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Information til beslutningstagere om anvendelse af biodiesel i den kollektive transport

Information til beslutningstagere om anvendelse af biodiesel i den kollektive transport Information til beslutningstagere om anvendelse af biodiesel i den kollektive transport 2 3 Kolofon Agro Business Park/Innovationsnetværket for Biomasse - udgivet i samarbejde med Midttrafik og Region

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050

IDAs Klimaplan 2050. Tang i IDAs Klimaplan 2050 fagligt notat Tang i IDAs Klimaplan 2050 Tang i IDA s danske klimaplan L. Gilli Trónd, Bitland Enterprise og Ocean Rainforest og Vilhjálmur Nielsen, Bitland Enterprise 12.06. 2009 1 Systemperspektiv I

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Energi nok til alle, 7.-9.kl.

Energi nok til alle, 7.-9.kl. Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER

BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi BIOØKONOMI og BIORAFFINADERIER Morten Gylling Seniorrådgiver Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Hvad er Bioøkonomi Bioøkonomien går ud på at anvende restprodukter

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen VINDKRAFT

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Fremtidens alternative brændstoffer

Fremtidens alternative brændstoffer Fremtidens alternative brændstoffer Troels Dyhr Pedersen Konsulent ved Teknologisk Institut Center for Transport og Elektriske Systemer Kontakt: tdp@teknologisk.dk Introduktion til fremtidens brændstoffer

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Biobrændstoffer 1. og 2. generation risici og fordele En analyse fra 92-gruppen maj 2007

Biobrændstoffer 1. og 2. generation risici og fordele En analyse fra 92-gruppen maj 2007 Biobrændstoffer 1. og 2. generation risici og fordele En analyse fra 92-gruppen maj 2007 Biobrændstoffer - En analyse fra 92-gruppen, maj 2007 1 0. Introduktion Biobrændstoffer I bedste fald et marginalt

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter

Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter Nye værdikæder, nye muligheder: Planter som råstof til et hav af produkter Af Lene Lange, Professor og Forskningsdirektør, Aalborg Universitet Præsentation af Aalborg Universitet København 1 af 31 Paradigmeskift:

Læs mere

Forest & Landscape Sukker, bioethanol og biomasse Den store udfordring for planteavlen!

Forest & Landscape Sukker, bioethanol og biomasse Den store udfordring for planteavlen! Sukker, bioethanol og biomasse Den store udfordring for planteavlen! Claus Felby Center for Skov & Landskab, Afd. For Skovdrift of Træprodukter Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole Solfangeren set

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007 Bæredygtig udvikling i Novozymes Marts 2007 Novozymes vision Vi arbejder for en fremtid, hvor vores biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og

Læs mere

CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk

CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk CO 2 -neutral ferie i klima balance Sol Ild Sand Vand www.skallerup.dk Vi tager ansvaret for klima og miljø seriøst 2 Brochuren er tilrettelagt af Asbjørn Kommunikation og trykt af Prinfo Aalborg på miljø-

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Bilteknologi, nu og i fremtiden

Bilteknologi, nu og i fremtiden Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk

Permakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,

Læs mere

Lektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5. Fag: VE Vedvarende energi Forår 2011.

Lektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5. Fag: VE Vedvarende energi Forår 2011. Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 5 Lektionsantal: 5 ECTS Uddannelsesmål: De studerende skal opnå viden om vedvarende energi i et omfang, så de kan vurdere de nuværende muligheder

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere