Bioethanol. Et bæredygtigt brændstof? Materiale til undervisningsforløb om bioethanol som en delløsning på de

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bioethanol. Et bæredygtigt brændstof? Materiale til undervisningsforløb om bioethanol som en delløsning på de"

Transkript

1 D E T B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T F O R F Ø D E V A R E R, V E T E R I N Æ R M E D I C I N O G N A T U R R E S S O U R C E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bioethanol Et bæredygtigt brændstof? Materiale til undervisningsforløb om bioethanol som en delløsning på de fremtidige klimaproblemer. Materialet er lavet af Bsc. studerende i naturressourcer ved Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

2 Indhold INDKALDELSE TIL DEBAT... 3 BIOETHANOL ET BÆREDYGTIGT BRÆNDSTOF?... 4 FORHISTORIEN DE FOSSILE BRÆNDSTOFFER... 4 BIOETHANOL HVAD ER DET?... 4 BIOETHANOL ER DET BÆREDYGTIGT? GENERATION HØSTET TIL VANDS... 5 EN ALTERNATIV ENERGIKILDE... 5 OG RISØ DTU; NATIONALLABORATORIET FOR BÆREDYGTIG ENERGI... 6 BIOETHANOL I TANKEN UDELUKKER IKKE MAD I MAVEN... 6 VI KAN NÅ MÅLET PÅ 5,75 % I 2010, MEN ER DET NOK?... 6 BIOETHANOL NU OG I FREMTIDEN... 6 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING OG BIOETHANOL... 7 AREAL ANVENDELSE... 7 TVIVLSOM BÆREDYGTIGHED... 7 SATS PÅ ANDENGENERATIONSTEKNOLOGIER... 7 VEDVARENDE ENERGI... 7 DANSK LANDBRUG OG BIOETHANOL... 8 BÆREDYGTIG PRODUKTION... 8 NYE BESKÆFTIGELSES- OG EKSPORTMULIGHEDER... 8 STATOILHYDRO... 9 BRINT ER FREMTIDENS BRÆNDSTOF... 9 BIOBRÆNDSTOFFER ER ET PROBLEMATISK ALTERNATIV... 9 BRINT KAN ALLEREDE NU DRIVE ET SAMFUND... 9 HOLDNINGSSKEMA ORDLISTE... 11

3 Indkaldelse til debat Bioethanol et bæredygtigt brændstof? Indkaldelse til debat om bioethanols rolle i vores fremtidige klimaudfordringer. Kære deltagere Vi lever i et samfund med en høj levestandard, hvor vi er meget afhængige af fossile brændstoffer. På lang sigt vil dette skabe problemer, da fossile brændstoffer er en ikke-fornybar ressource, og derfor med tiden vil slippe op. EU har, som en konsekvens deraf, vedtaget et Biobrændstofdirektiv der målsætter at inden 2010 skal der være 5,75 % biobrændstof i benzinen. Danmark har indført dette mål som krav. I USA har man bestemt at inden 2022 skal der bruges 130 mia. liter biobrændstof til transport. Heraf må i 2015 kun de 54 mia liter må komme fra 1. generations bioethanol og resten skal komme fra 2 generation. Produktion af bioethanol er imidlertid genstand for stor debat. Er bioethanol som erstatning for benzin tilstrækkeligt, da olie i dag spiller en langt større rolle i vores samfund bl.a. til produktion af plastik og kemikalier? Er produktion af råstof til bioethanolfremstilling bæredygtigt og bør alternative energiformer ikke også komme med i overvejelserne vedrørende et fremtidigt samfund? Disse er vigtige spørgsmål at få svar på! Derfor indkalder Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet (KU-LIFE) hermed danske gymnasieelever til debat om bioethanols rolle i et fremtidigt bæredygtigt samfund. Målet er at nå frem til elevernes holdning på området og bringe den med videre ud i debatten. Mødet vil tage udgangspunkt i holdninger fra relevante parter i debatten om bioethanol. Det er: Forskergruppe fra LIFE og RISØ, består af to forskergrupper, der har et samarbejde om udvikling og implementering af biobrændstoffer, herunder bioethanol. Dansk Landbrug, en interesseorganisation, hvis erhvervsmæssige interesser gælder fødevareerhvervet, herunder de danske landmænd. Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks største natur- og miljøorganisation, hvis formål er at sikre dansk natur og miljø samt befolkningens muligheder for naturoplevelser StatoilHydro, et internationalt olieselskab, der nu også er begyndt at udvikle teknologi til produktion af alternative energiformer, herunder brint. Dagens gang: Velkomst og præsentation af Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet Fagligt oplæg til dagens diskussion ved Hr. O.P. Læg Gruppedebat om holdninger til den af LIFE fremlagte problemstilling om bioethanol Fællesmøde hvor hver gruppe får 2 minutter til at fremlægge de holdninger man er kommet frem til. Herpå har vi en fælles diskussion om de fremlagte holdninger. De studerende fra LIFE vil være panel og svare på spørgsmål. I fællesskab når vi frem til det materiale der tages med tilbage til KU-LIFE: Gymnasieelevers holdning til Bioethanol i klimadebatten. Evaluering og afrunding, herunder uddeling af materiale fra Det Biovidenskabelige Fakultet Læs venligst introduktion til emnet samt holdningsbreve på de følgende sider. Brug vedlagte holdningsskema bagerst i dette skrift til noter. Vel mødt Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet 3

4 Bioethanol et bæredygtigt brændstof? Forhistorien de fossile brændstoffer Fossile brændstoffer bliver i høj grad brugt til produktion af energi, herunder strøm og transport, samt i den kemiske industri, herunder til plastik, kemikalier og smøremidler. De fossile brændstoffer er en ikke-fornybar ressource og ved afbrænding bliver CO 2 frigivet til atmosfæren, og fungerer som en drivhusgas. Dette medfører to stærke argumenter for at finde alternative energikilder: Sikre en fortsat høj levestandard, ved at gøre sig uafhængig af en opbrugelig ressource. Undgå drastiske klimaændringer, ved at sænke CO 2 -udledningen og overholde Kyoto-aftalen, som kræver at Danmark sænker CO 2 -udledningen med 21% inden Bioethanol hvad er det? Bioethanol er et biobrændstof. Det fremstilles af biomasse produceret indenfor en overskuelig tidshorisont. Den CO 2 som frigives ved afbrænding af bioethanol, svarer til den CO 2 biomassen har optaget under sin vækst via fotosyntesen. Bioethanol er derfor et CO 2 -neutralt brændstof. Biobrændstoffer har en langt mindre emission af partikler som kulilte, toksiner og ozon, som alle fungerer som drivhusgasser i atmosfæren, og dermed er medvirkende til at øge tempoet af klimaforandringerne. Bioethanol er sprit fremstillet af sukker og stivelse i plantemateriale. Der er to måder at fremstille bioethanol på afhængig af udgangsmaterialet. generations bioethanol fremstilles af sukker- og stivelsesholdige planter som majs, sukkerrør og korn. generations bioethanol fremstilles af fiberholdige restprodukter som halm, træ (flis og spåner) og papiraffald. Disse restprodukter bruges allerede til 20% af vores kraft og varme forsyning. Bioethanol er det bæredygtigt? Bioethanol betegnes som CO 2 -neutralt. Hvor neutral det er, kan opgøres i kulstofkredsløb og livscyklusanalyser (LCA). Der er mange led i produktionen af bioethanol. For 1. generations bioethanol skal indregnes gødning, sprøjtning og indsamling af afgrøden, samt bearbejdning. Da 2. generations bioethanol er restprodukter fra en anden produktion, skal gødning og sprøjtning ikke indregnes. Til gengæld skal den energi der kræves til produktionen af 2. generations bioethanol, i form af opvarmning under forarbejdningen, indregnes. Anvendelsen af bioethanol rejser en række spørgsmål: Materialerne til at producere bioethanol skal fremstilles af landbruget. Danmarks landbrugsarealer producerer 80 procent dyrefoder og de resterende 20 procent bruges til konsum. Hvis landbruget omlægges til bioethanolproduktion, vil der enten gå produktionskapacitet fra foderproduktionen eller produktionen af konsumvare. Et alternativ er, at der vil blive taget arealer i brug som ikke bruges til landbrug på nuværende tidspunkt. Hvad vil dette betyde for den danske natur og den vilde flora og fauna? Rent etisk er der et problem hvad angår handels- og erhvervspolitik. Kan vi tillade os at bruge fødevarer til brændstofproduktion, når dele af verdens befolkning sulter? Bioethanolproduktion kan påvirke markedskræfter indenfor fødevaremarkedet, og hvorvidt dette får positive eller negative konsekvenser kan undersøges i en cost-benefitanalyse. 4

5 1. generation høstet til vands Søsalat er en makroalge der trives godt i lune, overgødskede og lavvandede farvande i Danmark. Når søsalat har rigeligt med næringsstoffer vokser de voldsomt og når de dør og forrådner øges risikoen for iltsvind og dermed riskioen for en forværret biodiversitet. Teknologisk institut indledte i april 2008 forsøg med søsalat der blev opdrættet i bassiner. Indholdet af sukkerstoffer er på ca. 60 procent, hvilket er det samme som i majs og hvede, men søsalat giver et udbytte på 45 tons tørstof per hektar mens de traditionelle afgrøder giver10-12 tons tørstof per hektar. Forskere har udvundet 3 g ethanol per 100 g tørstof og i efteråret 2009 bliver der arbejdet på at optimere processerne så udbyttet af ethanol fra søsalat kan øges betydeligt.. En alternativ energikilde Brint er et andet alternativer, der er på vej frem. Produktionen foregår ved elektrolyse hvor strøm bruges til at spalte vand i brint og ilt. Brinten kan så forbruges i en brændselscelle, der producerer strøm. Brint er interessant, da det i dag er omkostningsfuldt og ineffektivt at lagre strøm. Ved at bruge brint som lagring af strøm kan overskudsenergi, fx fra vindmøller om natten, lagres og bruges når der mangler energi midt på dagen. Skriftet her er bygget op omkring følgende kilder: Biobrændstoffer, 1. og 2. generation risici og fordele, en analyse fra 92-gruppen, 2007, denne kan hentes på Oplysninger fra Energistyrelsens hjemmeside, bl.a. EUs Biobrændstofdirektiv. Brint og brændselsceller til transport i Danmark, udarbejdet af Partnerskabet brint og brændselsceller i Danmark, 2008, denne kan hentes på Skriftet bør ikke indgå som direkte kilde i skriftlige projekter o.lign. I stedet henviser vi til de nævnte kilder vi har brugt som inspiration 5

6 Forskere fra Det Biovidenskabelige Fakultet og Risø DTU; Nationallaboratoriet for bæredygtig energi Bioethanol i tanken udelukker ikke mad i maven De høje priser på korn vi har set de sidste par år skyldes ikke biobrændstof, men derimod bl.a. den dårlige høst i 2006 og 2007, og at korn derfor er blevet et spekulationsobjekt på linje med aktier. Højere fødevarepriser betyder ikke automatisk sult. Det gør derimod EU og USA's protektionistiske Landbrugsordninger, så dette problem må løses først. Hvis EU omlægger en del af sit landbrug til energiproduktion, vil vi give den tredje verdens bønder mulighed for reelt at opbygge deres eget landbrug til lokal og regional fødevareproduktion. Det er vores faste overbevisning, at produktionen af f.eks. bioethanol kan efterlade verden mindre sulten, end den er i dag. Vi kan nå målet på 5,75 % i 2010, men er det nok? Det nuværende Europæiske mål på 5,75 procent biobrændsler i transportsektoren inden 2010 kan godt lade sig gøre, med det nuværende europæiske landbrugsareal, under samtidig opretholdelse af fødevareforsyningen. Men det kræver, at vi begrænser biodiesel baseret på olieafgrøder, da arealforbruget er 3-4 gange højere sammenlignet med dyrkning af afgrøder til bioethanol. Der forskes for tiden også massivt i at udnytte affaldsprodukterne af biomasse fra bl.a. landbruget til bioethanol. Det er de såkaldte 2.-generationsanlæg, som vi mener, skal have det fremtidige fokus frem for 1. generationsanlæg. I øjeblikket er alt bioethanol fremstillet af 1. generations bioethanol, men en ny enzymteknologi til at producere 2. bioethanol ud fra rester fra landbruget, er under udvikling. Disse teknologier vil formentligt være færdigudviklede omkring Når teknologien er færdigudviklet forventes det at 2. generations bioethanol vil nedsætte CO 2 udledningen med op til 90 %. Bioethanol nu og i fremtiden Behovet for udvikling af bioethanolproduktion er stærkt undervurderet i forhold til de behov, der vil opstå i fremtiden. Bioethanol skal dække andet end blot brændstof. Næsten alle kemikalier vi kender er lavet ud fra olie og naturgas. Et helt uundværligt produkt er eksempelvis plastik. Teknikken med gæring og fermentation af stivelse og cellulose kan bruges til andet end bioethanol. Med samme biomasse og metode kan vi eksempelvis fremstille kemikaliet 1,3 propandiol, der kan polymeriseres til plastik. Andre produkter af denne fermentering kan bruges som blødgører i plastik, i vitaminer samt i fødevarer og foder. Igen en grund til at styrke forskningen, og brugen af bioethanol. Udsigterne er, at vores oliereserver holder de næste år. Kulreserverne holder totalt set de næste år, dog med stor usikkerhed, da noget af denne reserve ligger ret utilgængeligt. Vejen frem må derfor være at få gang i vores produktion af biobrændstoffer. Vores samfund er samtidig i så høj grad bygget op om råolie, at vi er nødt til at finde alternativer, og ændre vores levevis. Et område der forskes i er også brint som ny vedvarende energikilde. Vi kan sagtens se potentialet i brint, men mener denne energikilde stadig er for usikker som reel alternativ. Vi mener fokus bør placeres på de teknikker, vi ved, vi kan klare indenfor kort tid. Det gælder netop teknikker i forarbejdning af biomasse til brændstof og biomaterialer. Dog skal vi ikke lægge tanken om brint på hylden, men lad os i første række fokusere på, det vi kan! Skriftet her er bygget op omkring følgende kilder: Uddrag af artikel i information 29. oktober 2007 af Claus Felby, Jens C. Streibig og John Roy Porter, alle professorer ved Det Biovidenska-belige Fakultet under Københavns Universitet å samt informationer fra Novozymes hjemmeside ningscenter RISØ, afdelingen for Biosystemer Uddrag af Rapport 2006 fra Novozymes, kan hentes pinterview med forsker Henrik Haugaard Nielsen, forsk Bioraffinaderiet nanokatalysatorer i aktion, skrevet af Uffe e Mentzel, Kresten Egeblad, Claus Hviid Christensen, Center for bæredygtig og grøn kemi, Institut for Kemi, DTU. Kan hentes på %20nanokatalysatorer%20i%20aktion.pdf - -http://www.novozymes.com/nr/rdonlyres/a31bf c-40fb-ba13-6afe5447c19c/0/bioethanolbrochure.pdf Skriftet bør ikke indgå som direkte kilde i skriftlige projekter o. lign. I stedet henviser vi til de nævnte kilder vi har brugt som inspiration. 6

7 Danmarks Naturfredningsforening og bioethanol Danmarks Naturfredningsforening er enige i, at en øget anvendelse af biobrændstoffer kan være til gavn for klima og miljø, men det sker kun, hvis bestemte forudsætninger er opfyldte. Ukritisk fremme af biobrændstoffer kan skaffe os lige så mange miljøproblemer på halsen, som de er sat i verden for at løse. Areal anvendelse Afgrøder til biobrændsel lægger beslag på enorme arealer, så naturen bliver fortrængt. Det nuværende forbrug af biobrændsel presser allerede naturen. Hvis der skal dyrkes mere biomasse til bioethanolproduktion og den nuværende produktion samtidig skal bibeholdes, må der tages naturområder i brug. Et eksempel er når brakarealer inddrages til dyrkning af f.eks. energiafgrøder, brakarealerne fungerer som økologiske nicher for vilde planter og dyr, opdyrkningen af disse vil derfor føre til et fald i biodiversitet. Siden brakordningens ophævelse er 53 % af de tidligere braklagte arealer pløjet op. Dette øger udledningen af næringsstoffer og sprøjtemidler, da arealerne nu vil blive drevet som almindelig landbrugsjord. Tvivlsom bæredygtighed Dansk Naturfredningsforening mener at kravet om mindst 10 procent biobrændstof til transport i 2020 er hul i hovedet. Produktionen af biobrændstof har vist sig at være alt andet end bæredygtig. Man får for lidt energi ud af det, og i nogle tilfælde er biobrændstof værre for klimaet end almindelig benzin eller diesel i henhold til CO 2 -regnskaber. Det optager enorme arealer til skade for naturen og mindsker kun i ringe grad den globale opvarmning. En øget satsning på bioenergi skal ikke være drevet frem af hensynet til et, i forvejen, ikke-bæredygtigt europæisk landbrug. En intens dyrkning af monokulturer med det ene formål at producere brændstof er ikke den rigtige vej frem. Der bør derfor udarbejdes klare kriterier, der sikrer en bæredygtig produktion af bioafgrøder både i Europa og i udviklingslandene. Flere typer af såkaldte 1. generations biobrændstoffer er nemlig langt fra så grønne, som de ofte portrætteres af landbruget. Ofte kræver selve fremstillingen af bioethanol lige så meget energi, som der kommer ud af det endelige produkt. Sats på andengenerationsteknologier Danmarks Naturfredningsforening mener, at der bør satses på de såkaldte 2. generations teknologier, der på sigt kan sikre en effektiv udnyttelse af organiske rest- og affaldsprodukter som halm, majsstængler, slagteriaffald, gylle og husholdningsaffald. Bioethanol produceret af spildprodukter kan anvendes til fordel for naturen. Disse er mere energieffektivt, og ved at fjerne biomasse kan der genskabes natur i kulturlandskaber, der er ødelagt af for mange næringsstoffer. Vedvarende energi I DN går vi generelt ind for vedvarende energi, så som vind- og solenergi, brint og energi produceret ud fra biomasse. Fælles for disse energiformer er, at de ikke på noget tidspunkt slipper op. Udbredelsen af biobrændstoffer og anden vedvarende energi må dog ikke fjerne fokus fra klimaindsatsen på andre områder. Et eksempel er transport området, hvor vi går ind for en generel nedsættelse af benzin- og olieforbruget gennem bedre offentlig transport og en større udnyttelse af jernbanenettet til godstransport. Skriftet her er bygget op omkring følgende kilder: Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside, Biobrændstoffer en analyse fra 92-gruppen under Danmarks Naturfredningsforening, maj Kan hentes på: Skriftet bør ikke indgå som direkte kilde i skriftlige projekter o. lign. I stedet henviser vi til de nævnte kilder vi har brugt som inspiration. 7

8 Dansk Landbrug og bioethanol Bioethanol og biodiesel fra landbruget er et alternativ til fossile brændstoffer. Det har mange fordele og kan blive en vigtig naturressource i den fremtidige energiforsyning, ved blandt andet: Mindre forbrug af fossile brændstoffer Bæredygtig produktion Nye beskæftigelses- og eksportmuligheder Bæredygtig produktion Mange er nervøse for at produktion af energiafgrøder vil øge forbruget af gødning og pesticider. Det vil dog kun være tilfældet, hvis der opdyrkes nye arealer, hvilket ikke er nødvendigt. Med en iblanding af 5,75 % bioethanol til benzinen, som er EU s målsætning til år 2012, kræves et areal på ca ha. landbrugsjord i Danmark. Til sammenligning er det dyrkede areal med korn, roer og raps i dag på mere end 1,5 mio. ha. Det danske landbrug kan altså uden problemer stille de arealer til rådighed, som Danmark har brug for, for at nå målsætningerne. Under produktionen af 1. generations bioethanol fremstilles der, ud over bioethanol, også dyrefoder. Foderproduktet kan erstatte en stor del af den soja, som vi importerer fra Sydamerika, og som er dyrket uden hensyntagen til miljø og skovområder. Fra landbrugets side mener man, at hvis markedet for bioenergi udvikles herhjemme, vil vi få mulighed for at have en langt mere bæredygtig og miljøvenlig produktion af både foder, fødevarer og energi. Nye beskæftigelses- og eksportmuligheder EU-kommissionen anslår, at der skabes 16 nye jobs for hver mio. liter olie, der erstattes med biobrændstoffer. Dansk Landbrug mener at Danmark bør starte produktionen af bioethanol her og nu og få del i det hastigt stigende europæiske marked. Landbruget vil kunne nyde godt af ny viden og teknologi omkring miljøvenlige energiafgrøder og forædling af dyrefoder baseret på dyrkning af både enårige og flerårlige afgrøder og øge biodiversiteten. Mange investorer står på spring, men før de tør give sig i kast med investeringerne, kræves politisk vilje til at sikre, at biobrændstofferne er konkurrencedygtige. Som prisen er i dag, koster det forbrugeren mere at hælde 1 liter bioethanol i tanken end 1 liter almindelig benzin. Dette skyldes at biobrændstoffer i dag er afgiftsbelagt med samme energiafgift som de fossile brændstoffer, undtaget CO2-afgiften på 22 øre pr. liter. Infrastrukturen omkring råvareforsyning, produktion, afsætning og investeringer tager år at opbygge. Etableringen af en industri til 1. generations bioethanol vil sætte gang i denne proces og være en løftestang til at få etableret industrien til 2. generations bioethanol, når teknologien er klar. Vi skyder os selv i foden ved at vente på den "perfekte" løsning, da så store skift i teknologi og infrastruktur skal opbygges gradvist. Skriftet her er bygget op omkring følgende kilder: Debatindlæg af Hans Stougaard formand for Bioenergisektionen i Dansk Landbrug, Bioenergimagasinet, juni Kan hentes på Uddrag af pjece Biobrændstoffer til transport fra Dansk Landbrug, maj Kan hentes på Uddrag af pjece Visioner for dansk bioethanol fra Akademiet for de tekniske videnskaber, feb Kan hentes på Skriftet bør ikke indgå som direkte kilde i skriftlige projekter o. lign. I stedet henviser vi til de nævnte kilder vi har brugt som inspiration. 8

9 StatoilHydro Da de fossile brændstoffer slipper op inden for en nær fremtid, må StatoilHydro som oliefirma, finde nye måder at levere energi. Derfor udvikler StatoilHydro biobrændstof og brintteknologi. Brint er fremtidens brændstof StatoilHydro satser på, at brint vil komme til at spille en stor rolle i energiindustrien i fremtiden, da fordelene ved brint er store. Brint kan produceres af CO 2 -fri overskudselektricitet fra vindmøller og vandkraft (fx om natten, hvor der ikke bliver brugt ret meget elektricitet). Brint har desuden den fordel, at det eneste CO 2 der bliver udledt, udledes ved transport af brinten hvis dette ikke gøres af et brintdrevet køretøj. Brint kan bruges til elproduktion og som brændstof i alle transportmidler, drevet af en elmotor. Den eneste ulempe er, at brint på gasform fylder langt mere end fx benzin, hvilket giver begrænsninger for køretøjernes rækkevidde. Vi er i gang med at udvikle nye opbevaringsformer. Lykkes det at finde en kompakt opbevaringsform, der ikke kræver meget energi, er vi meget tæt på at kunne klippe snoren og begynde en tilværelse i brintsamfundet. Biobrændstoffer er et problematisk alternativ StatoilHydro er med i udviklingen af biobrændstoffer, som også er gode for miljøet. De er dog opmærksomme på de problemer der følger med produktion af biobrændstoffer, idet det vil være nødvendigt med mere intens produktion. Ved intens produktion skabes monokulturer, hvor man risikerer tab af økologiske nicher, og en lavere biodiversitet. Desuden tabes ca % af energien i de materialer, man producerer 2. generations bioethanol fra. Denne energi går tabt i produktionen. Brint kan allerede nu drive et samfund StatoilHydro er med i projektet HyNor. Projektet går ud på at gøre det muligt at køre fra Stavanger til Oslo på brint. Dette betyder at der bygges tankstationer, hvor der kan tankes med brint på den 580km lange rute. StatoilHydro arbejder i øjeblikket på et projekt, hvor vindmøller producerer elektricitet til 10 familier på en ø ud for Norges kyst. Når produktionen fra vindmøllerne er højere end forbruget, bruges overskudsstrømmen til elektrolyse af vand med brint som produkt. Brinten opbevares og bruges, når øen har større energibehov, end vindmøllerne kan producere. Dermed opnås 100% CO 2 -fri energiproduktion. Elektriciteten kommer fra et brintfyret gasfyr, men ideen er, at brændselsceller i fremtiden skal klare dette. De er bare ikke effektive og holdbare nok endnu til at producere strøm i så store mængder. Men udviklingen går stærkt. Projektet har kørt stabilt siden 2004, og der er planer om et projekt, der skal forsyne 100 familier på Island. Skriftet her er bygget op omkring følgende kilder: Oplysninger fra StatoilHydros egen hjemmeside; Skriftet bør ikke indgå som direkte kilde i skriftlige projekter o.lign. I stedet henviser vi til de nævnte kilder vi har brugt som inspiration. 9

10 Holdningsskema Når du læser dit holdningspapir, er det vigtigt, at du danner dig et overblik over, hvilke holdninger de 4 parter indenfor Bioethanol har. Derfor kan du med fordel udfylde dette skema, mens du læser, og medbringe det på dagen hvor roadtrip kommer forbi dig og dit gymnasium. Udfyld det med stikord og noter det, som du mener, er essensen af parternes holdninger til Bioethanol. Udfyld til sidst fællesmængden midt på siden hvor du prøver at finde de holdninger, som kan binde de 4 parter sammen hvis der er nogen. Brug lidt tid på skemaet da det vil være god forberedelse til besøget. Forskergruppe fra LIFE og RISØ Holdninger: Dansk Landbrug Holdninger: Fællesmængden. De holdninger som binder de 4 parter sammen: Danmarks Naturfredningsforening Holdninger: 10 StatoilHydro Holdninger:

11 Ordliste Biobrændstof: En samlebetegnelse for flydende eller gasformigt brændstof til transport, fremstillet på grundlag af biomasse, herunder bl.a. bioethanol, biodiesel og biogas. Biodiesel: CO 2 -neutralt brændstof produceret ud fra fx rapsolie, palmeolie eller animalsk fedt. Biodiversitet: Biologisk mangfoldighed, både i form af antallet af arter, genetisk diversitet indenfor enkeltarter og antallet af økosystemer indenfor et givent område. Bioethanol: Ethanol udvundet gennem fermentering af et sukkerholdigt materiale Brakarealer: Landbrugsarealer, der er taget ud af drift til produktion til fødevarer. Brakarealerne skal enten ligge hen uden gødning og sprøjtning eller kan dyrkes med non-food afgrøder, fx olieafgrøder. En stor del ligger udyrket. Brakordning: en ordning der giver støtte til arealer der lægges brak. Brakordningens formål var oprindelig at sænke overskudsproduktionen af fødevarer. I dag er ordningen midlertidigt suspenderet med udsigt til helt at blive afskaffet grundet prisudviklingen på korn. Brændselscelle: En energiomdanner der producerer elektricitet ved en kemisk reaktion. Bæredygtighed: En bæredygtig udvikling skal sikre at den imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov. Bæredygtighed har tre ben; det økonomiske, det økologiske og det samfundsmæssige. Cost-benefinanalyse: Undersøgelse hvor man sammenligner udgifter/ulemper (cost) og indtægter/fordele (benefit) ved en given foranstaltning. Ved bioethanolproduktion er der mange faktorer, der indgår i analysen fx er det relevant at vurdere, om den miljømæssige gevinst ved at sænke CO2-udslippet kan opveje eventuelle negative effekter for naturen og samfundets fattige. Analysen er svær at anvende, når effekter som livskvalitet, skal medregnes. Drivhusgas: En gas, der absorberer den energi Jordens overflade udstråler. Typiske drivhusgasser er vanddamp og CO 2. Elektrolyse: Kemisk sønderdeling af stoffer ved hjælp af en elektrisk strøm. Ved sønderdeling af vand foregår følgende proces: 2H 2 O 2H 2 + O 2. Fermentering: Processer hvorunder levende celler under iltfri eller næsten iltfri forhold danner alkoholer, ketoner eller syrer ud fra sukkerarter eller andre organiske molekyler og samtidig frigør kemisk energi. De levende celler er oftest mikroorganismer som gær eller bakterier. Fossile brændstoffer: En samlebetegnelse for kul, mineralolie og naturgas. Organiske forbindelser det har taget naturen millioner af år at danne. Fotosyntese: Planters udnyttelse af solens energi og vand til binding af CO 2 som biomasse. Ikke-fornybar ressource: Ressourcer der ikke kan gendannes inden for en rimelig tidsramme. Konsum: Menneskers forbrug 11

12 Kulstofkredsløb: Et stadigt kredsløb mellem kulstof, C, på inorganisk og organisk form. Den primære kulstoffikserende proces er fotosyntesen, hvor planter og alger inkorporerer kulstof i diverse organiske forbindelser. Ved respiration og nedbrydning bliver kulstoffet frigivet igen. Der kan ske en vis lagring ved opbygning af biomasse, fx når ny skov rejses eller når levende organismer bliver omdannet til fossilt brændstof. Sidstnævnte proces er meget langsom. Kulturlandskab: Landskaber der i større eller mindre grad har været påvirket af mennesker. Livscyklusanalyse: Livscyklusanalyser er en opgørelse og vurdering af miljømæssige input og output i et produkts livscyklus fra vugge til grav. Makroalge; En form for tang Monokultur: Areal dyrket med kun en art, fx hvedemark eller bøgeskov. Olieafgrøder: Planter der indeholder fedtstoffer, især olie, enten i frøene, fx raps og soja, eller i frugterne, fx oliven. Olieafgrøder kan bruges til biodieselproduktion. Pesticid: betegnelsen for en gift, der er beregnet til at kontrollere for eksempel planter, insekter, svampe, gnavere og andre organismer, der opfattes som skadelige i en produktionsmæssig sammenhæng Polymerisation: Proces hvorved en monomer eller en blanding af monomerer omdannes til en polymer. Monomerer er små molekyler, der kan polymerisere, fx ethylen og propylen. Polymerer er store molekyler bestående af lange kæder med et stort antal gentagelser af atomgrupper. Eksempler er epoxy og polyethylen. Protektionisme: Beskyttelse mod udenlandsk konkurrence. Protektionismens redskaber er handelsrestriktioner, som told, kvoter eller andre administrative indgreb. Toksiner: giftstoffer Vedvarende energi: En fællesbetegnelse for de energiformer, der ikke har begrænsede reserver, men kan være begrænsede i deres øjeblikkelige forekomst. De mest udbredte VE-teknologier er (efter udbredelse): Solvarme, vindmøller, vandkraft, geotermisk varme, solceller og bølgekraft. Biomasse anses af mange for at være vedvarende energi. Det er det kun i den udstrækning det ikke overforbruges. Brint er ikke, som mange tror, en vedvarende energikilde men et lagermedie for elektricitet. For at brint skal være miljøvenlig forudsætter det at elektriciteten er produceret med vedvarende energikilder. Økologisk niche: Multidimensionelt rum, som en organisme optager i et økosystem. Nichen afgrænses af organismens fødevalg, sygdomstolerance, temperaturpreference etc. To arter kan ikke leve i samme økosystem hvis de udfylder præcis den samme niche. 12

13 KØBENHAVN S UNIVERSITET NØRREGADE 10 POSTBOK S KØBENHAVN K

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Afgrøder til bioethanol

Afgrøder til bioethanol www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,

Læs mere

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Mette Lübeck 1 Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Sektionens forskning kombinerer moderne bioteknologi med procesteknologi til udvikling

Læs mere

Bæredygtighed i dansk energiforsyning

Bæredygtighed i dansk energiforsyning Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Det bliver din generations ansvar!

Det bliver din generations ansvar! Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren

Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren Kopi af Sfs beslutningsforslag - http://www.folketinget.dk/samling/20051/beslutningsforslag/b20/som_fremsat.htm B 20 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren.

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Affald, biomasse og phosphor

Affald, biomasse og phosphor Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 189 Offentligt Affald, biomasse og phosphor Claus Felby Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Resourcer og bæredygtighed Mad Næringsstoffer

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

BIOLOGISKE ENERGIKILDER

BIOLOGISKE ENERGIKILDER BIOLOGISKE ENERGIKILDER Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 5.11.2013 Spørgsmål & svar Bioenergi fra alger (Susan Løvstad Holdt, DTU) Kunne man ikke lave en slags boreplatform ude

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Biobrændsel fremtiden. eller dømt til at fejle?

Biobrændsel fremtiden. eller dømt til at fejle? Biobrændsel fremtiden eller dømt til at fejle? Den almene dansker ville som udgangspunkt have svært ved at definere, hvad begrebet biobrændsel helt præcis dækker over. Dette afsøger denne artikel, der

Læs mere

Kornbaseret bioethanolproduktion på. Studstrupværket. Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006

Kornbaseret bioethanolproduktion på. Studstrupværket. Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006 Kornbaseret bioethanolproduktion på Studstrupværket Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006 Lars Kronholm Christensen Produktionschef, Studstrupværket Ivan Hundebøl Projektudvikler, Elsam Studstrupværket

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

Morsø Kommune. Energi i balance

Morsø Kommune. Energi i balance Morsø Kommune Energi i balance Naturkraft Mors er med et areal på 367 km 2 den største ø i Limfjorden. Naturen byder på enestående oplevelser, og rent geologisk er Mors en perle i verdensklasse. Langs

Læs mere

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse til klima og energi? Biomasse er i dag vores største korttids carbon lager og fornybare energiressource

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål?

Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål? Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål Michael Bo Rasmussen Henrik Fossing Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet it warns that unless new policies are enacted to protect

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt

Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Introduktion og oversigt bioenergiområdet

Introduktion og oversigt bioenergiområdet Introduktion og oversigt bioenergiområdet Kathrine Hauge Madsen khm@.dk Indhold Den danske energisituation Bioenergi i Danmark indtil nu Fast brændsel Transportbrændstoffer Energiafgrøder til biogas Bioenergien

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Foto: Gert Hansen, KU

Foto: Gert Hansen, KU Alger lever oftest i vand og producerer biomasse ved fotosyntese hvor næringsstoffer, vand og CO2 omsættes til sukkerforbindelser, fedtstoffer eller proteiner ved hjælp af lys. Denne omsætning kan være

Læs mere

Det strategiske forskningsråd nye projekter 2011

Det strategiske forskningsråd nye projekter 2011 Det strategiske forskningsråd nye projekter 2011 BIORESOURCE - Forøgelse af biomasseresourcen, dens kvalitet og bæredygtighed Projektets formål er at forske i optimering af produktionen af biomasse samt

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.

Forløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter. Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige

Læs mere

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens

Læs mere

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta? Bioplast og miljøet Hvad er fup og hvad er fakta? Introduktion: Hvad er bioplast? Bioplast anvendes primært som betegnelse for polymerer fremstillet ud fra biologiske råvarer, fx majs. Den mest anvendte

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret)

BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret) Forskningsformidling 5. januar 2012 BILAG 1 Journalistisk produkt Artikel til web- mediet Videnskab.dk (ikke publiceret) 1 Fra fingertang og sukkertang til fiskefoder og bioenergi 5. januar 2012 kl. 12:00

Læs mere

SANITATION / BIOETHANOL / BIOGAS / E-WASTE / PLASTIC ROADS OPGAVEHÆFTE

SANITATION / BIOETHANOL / BIOGAS / E-WASTE / PLASTIC ROADS OPGAVEHÆFTE SANITATION / BIOETHANOL / BIOGAS / E-WASTE / PLASTIC ROADS OPGAVEHÆFTE Baggrund Dette opgavehæfte indeholder en række forslag til refleksionsøvelser og aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at forholde

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg

Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Science på Gærum Skole Baggrund for fællesfaglig naturfagsprøve Eksempel på forløb Gruppearbejde om inddragelse af alle tre fag Eksempler på oplæg Erfaringer Projektet Projektet 3. årigt forløb med start

Læs mere

Klima Rapport. David Jensen, Kalle Bertram Johansen, Jonas Henk, Rasmus Købke. ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Klima Rapport. David Jensen, Kalle Bertram Johansen, Jonas Henk, Rasmus Købke. ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuioplavetghjklafzxcvbdavidertyui opåasdfjonasæøzkallenmqogrtyuiopå rasmushjklæøzxcvbnmqwertyuiopåa sdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdf Klima Rapport ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning

Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning Det nye grundlag for industriel udvikling i Flensborg. Overskudsvarme fra vedvarende energi til lokalsamfundene nord og syd for grænsen. Af Preben Maegaard,

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David

Læs mere

Jordbrugets potentiale som energileverandør

Jordbrugets potentiale som energileverandør Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt

Læs mere

Biomasse er en begrænset ressource, hvordan bruger vi den bedst?

Biomasse er en begrænset ressource, hvordan bruger vi den bedst? Biomasse er en begrænset ressource, hvordan bruger vi den bedst? Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Center for Life Cycle Engineering Biomasse - mulighed eller forhindring? Seminar arrangeret af FleksEnergi,

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

Det Biobaserede Samfund

Det Biobaserede Samfund Fagligt Fælles Forbund 3F: Bioøkonomiens Grundbegreber Det Biobaserede Samfund Lene Lange, Danmarks Tekniske Universitet, DTU i samarbejde med Jane Lindedam, BioValue SPIR Jordens befolkning vokser, og

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 330 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 330 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 330 Offentligt MEMORANDUM. 1. Baggrund. Om biomasse i energiforsyningen. Biomassens mulige rolle og potentielt negative effekter som del af

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. 1)

Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. 1) Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. 1) I medfør af 3, stk. 6, 4, 5, stk. 3, 6, stk. 3, 8, stk. 2, 9, stk. 2 og 11 i lov nr. 468 af 12. juni 2009 om bæredygtige biobrændstoffer fastsættes

Læs mere