4 Klima. Fakta Lolland Kommunes Klima- og Energistrategi indeholder følgende indsatsområder:
|
|
- Emil Brandt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 4 Klima Dette kapitel handler om kommunens indsatser over for klimaforandringerne, samt hvilke forebyggende indsatser kommunen arbejder på, for at bidrage globalt til at minimere konsekvenserne af klimaforandringerne. I løbet af de næste 50 år vil der ske klimaforandringer, som allerede nu må indgå som forudsætninger for kommuneplanlægningen. FN s panel for klimaændringer, IPCC, har ved hjælp af klimamodeller beregnet, hvordan forandringerne af klimaet vil forme sig i fremtiden. For Danmark vil ændringerne vise sig ved et varmere klima, både mildere og vådere vintre, og varmere og mere tørre somre. Der vil komme mere nedbør på årsbasis, men mindre om sommeren. Sommeren vil dog også være karakteriseret af kraftige regnskyl. Den maksimale vandstand i de indre danske farvande forventes at stige, ligesom den maksimale stormstyrke forventes øget. Risikoen for ekstremer med længerevarende hedebølger og voldsommere storme vil ligeledes stige. Klimaforandringer på Lolland Lolland er et af de områder i Danmark, der forventes at blive mest berørt af klimaforandringerne. I kommunen ligger store områder under havets overfl ade. Sydkysten af Lolland er beskyttet af det sydlollandske dige, der blev opført efter stormfl oden i 1872, og som beskytter næsten en tredjedel af kommunens areal mod oversvømmelse. En sjettedel af kommunens areal er afhængig af pumpestation og diger, for at det kan dyrkes, og 2/3 af regnvandet fra øen pumpes fra dræn og afvandingskanaler ud i havet. Den stigende havvandstand vil indebære, at yderligere landområder på Lolland kommer under havets overfl ade, og udsættes dermed for en øget risiko for oversvømmelser. Den øgede regnintensitet, med meget regn på meget kort tid, vil samtidig indebære, at vandløb løber over deres bredder og oversvømmer landbrugsarealer, og at kloakker stuver op og skaber oversvømmede kældre og arealer i byområderne. Oversvømmelser, der indeholder spildevand, kan udgøre en sundhedsrisiko, og øgede mængder nedbør i kombination med generelt fugtigere vintre kan føre til fugtskader i bygninger, og derved vækst af skimmelsvampe. Den stigende temperatur vil også få meget stor betydning for naturen, hvor en række dyrearter forventes at forsvinde, og vækstbetingelserne for planter vil ændre sig og få betydning for landbrugets afgrøder og dyrkningsformer. Det er forebyggelse og værn over for disse vejrsituationer, som Lolland Kommune allerede nu forholder sig proaktivt til. Kommunens klimaindsats har to vinkler: At bidrage globalt til at modvirke graden af klimakonsekvenserne ved at udvikle CO 2 neutrale energiløsninger, og bl.a. også ved at reducere energi- og ressourceforbruget i Lolland Kommune som virksomhed. Det vi i dag omtaler som klimaforebyggelse, og som er udmøntet i kommunens Klima- og Energistrategi. At sikre øen mod oversvømmelser og andre uønskede følger af klimaforandringerne ved fremsynet planlægning og forebyggende foranstaltninger, det vi i dag omtaler som klimatilpasning, og som der arbejdes målrettet på i kommunens klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen er forankret i den overordnede Klima- og Energistrategi for kommunen. Lolland Kommunes Klima- og Energistrategi og Klimatilpasningsplan kan fi ndes på kommunens hjemmeside på www. lolland.dk/klimaogenergi. Fakta Lolland Kommunes Klima- og Energistrategi indeholder følgende indsatsområder: Udvikling af grøn energiteknologi - en erhvervsstrategisk satsning: Skabe rammer for at udvikle grøn teknologi inden for vedvarende energi, for at tiltrække erhvervsliv, uddannelser og forskning, samt for at skabe arbejdspladser på Lolland. Reduktion af CO 2 -udledningen: Reducere CO 2 -udledningen, ved at udbrede anvendelsen af vedvarende energi, og reducere energiforbruget - både i samarbejde med borgere og virksomheder, og ved at feje for egen dør. Klimatilpasning: Ved en fremsynet planlægning sikre øen mod oversvømmelser og andre indvirkninger på et ændret klima, samtidig med at vi får mere natur og en forbedret biodiversitet. Kommunikation, branding og interessevaretagelse: Satse på samarbejde, interessevaretagelse og formidling både regionalt/nationalt og internationalt på tværs af indsatsområderne. 34 KLIMA
2 4.1 Klimaforebyggelse I dette afsnit beskrives målsætninger og konkrete klimaforebyggende projekter i Lolland Kommune. Målsætninger Lolland Kommunes bygningsmasse skal i videst muligt omfang energiforsynes med vedvarende energi eller CO 2 neutral energi. Der skal i videst muligt omfang anvendes klimavenlig teknologi både ved nybyggeri og ved ombygning/ renovering af eksisterende bygninger. Udviklingen af erhverv indenfor vedvarende energi skal understøttes. Der skal udpeges områder til skovrejsning med det formål at binde en større andel CO 2. Lolland CTF Kommunens indsats benævnes Lolland CTF (Community Test Facilities). Formålet med Lolland CTF er at udvikle og teste ny miljøteknologi inden for CO 2 neutrale og vedvarende energiformer som vind, sol, bølger, brændselsceller, vand/ spildevand, biomasse og bioteknologi. Ud fra en erhvervspolitisk satsning med innovative løsninger inden for grøn energiteknologi, er det kommunens mål at skabe vækst og arbejdspladser på Lolland, samt gode rammer for erhvervslivet. Lolland CTF medvirker bl.a. til udvikling af grønne energiteknologier baseret på overskudsproduktion fra vindenergi til produktion af brint i Vestenskov, energiudvinding af alger i Onsevig, samt biomasse- og bølgeenergi. Der arbejdes med samspil mellem forskellige energiformer og teknologier, og der samarbejdes med udefra kommende eksperter. Demonstrationsområde for vedvarende energi Lolland Kommune er blevet kendt nationalt og internationalt for en innovativ energipolitik. Kommunen vil i endnu højere grad udnytte sin centrale placering i den kommende Femern Bælt Region, og internationalt slå igennem som demonstrationsområde for vedvarende energi. Kommunen ønsker at styrke sin position som førende indenfor vindenergi, og har derfor vedtaget en ambitiøs vindmølleplan, som nu er indarbejdet i kapitel 16.9, Vindmøller. Ved gennemførelse af vindmølleplanen vil Lolland Kommune bidrage væsentligt til alternativ energiproduktion, og dermed også til reduktion af CO 2 udledningen i Danmark. Reduktion af CO 2 - konkrete projekter Mere lavenergibyggeri og renovering af eksisterende byggeri med energiforbedrende tiltag er vejen mod et mindre energiforbrug. Ved at stille krav til fremtidige byudviklingsområder om at opføre lavenergibyggeri, er det muligt at nedbringe kommunens samlede CO 2 -udslip. Derfor planlægges der i øjeblikket for udlæg af arealer til lavenergibyggeri ved Nakskov, Maribo, Holeby, som beskrevet i kapitel 7, Boliger. De store industrivirksomheder i kommunen står for en betydelig andel af den samlede mængde CO 2. Det er derfor en meget vigtig opgave at understøtte industrien i at minimere energiforbruget og udledningen af CO 2. Kommunen satser samtidig på at tiltrække nye miljø- og energiteknologiske virksomheder, der producerer og udvikler alternative energiog miljøløsninger, ved at udlægge nye erhvervsområder i Nakskov og Holeby til dette formål, som beskrevet i Kapitel 8, Erhverv. Lolland Kommune går foran med et godt eksempel i det kommunale nybyggeri. Børne- og Skoleudvalget har vedtaget, at de som minimumskrav vil bygge lavenergibygninger med lavenergiklasse 2, som betyder en merpris på 6 % i forhold til standardbyggeri. Den nye børnehave Skovtrolden i Maribo, en gymnastiksal og to nye indskolinger i Nakskov ved Byskolen og Stormarkskolen er eksempler på lavenergi-bygninger som er bygget. Og endnu en ny børnehave er på vej i Nakskov. Vedvarende energiformer som vind, sol, bølger, brændselsceller. KLIMA 35
3 Vindmølle ved Savnsø på Vestlolland. Med det nye Bygningsreglement 2010 betegnes lavenergiklasse 2 fremover lavenergiklasse Klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening og Klimapagt med EU Lolland Kommune har i 2007 indgået aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune ved at reducere CO 2 udslippet med 3 % om året frem til Målet omfatter i første omgang kommunens egen virksomhed. Lolland Kommune har: Afsat 20 millioner i budgettet til energibesparende tiltag. Sat fokus på energirigtig adfærd og drift i organisationen. Foretaget systematisk registrering af energiforbruget. Haft SEAS-NVE til at gennemgå 18 store institutioner med henblik på at fi nde energibesparende foranstaltninger. Etableret solcelleanlæg på 3 skoler, der tilsammen giver en el-produktion på kwh pr. år. Besluttet at gennemføre rentable projekter, der er nævnt i ejendommenes energimærker. De gennemførte tiltag har reduceret CO 2 udslippet med ca. 12 %. Lolland Kommune har i 2009 tilsluttet sig klimapagten under EU, og forpligtiget sig til at reducere kommunens CO 2 udslip med 20 % inden år Målet omfatter hele Lolland Kommune som geografi sk område, og omfatter således ikke kun udslip indenfor kommunen som virksomhed, men også inden for det private og erhvervssektoren. Energilandsby Horslunde Horslunde er et af fi re udvalgte demonstrationsprojekter, i et partnerskabsprojekt Mulighedernes Land mellem Lolland Kommune og Realdania, der skal fi nde nye veje til udvikling af landdistrikterne. Projektet skal vise, hvordan en eksisterende landsby kan omdannes til en energilandsby, der via en helhedsorienteret indsats skal gøre bæredygtigt forbrug og forsyning håndgribeligt i borgernes hverdag. Onsevig Klimapark - Lolland som internationalt testcenter for alger I Onsevig har kommunen etableret et interaktivt kystbeskyttelsesprojekt. Projektet sikrer kysterne mod stigende vandstande, samtidig med at ferskvand opsamles fra oplandet i bassiner bag kystbeskyttelsen. I bassinerne renses vandet for næringsstoffer og CO 2 ved hjælp af alger. Det rensede vand kan efterfølgende ledes ud i havet eller returneres til områdets marker i tørre perioder. Ved hjælp af solens stråler kan algerne omdannes til en alternativ energiressource. Denne proces kaldes for algeinnovation. Der forskes i, hvorvidt algerne kan høstes - eller om næringsstofferne kan bruges til at dyrke olieproducerende alger til brug som CO 2 -neutral biobrændstof! Alger har stort potentiale som biobrændstof, fordi de vokser hurtigt - desuden har alger et meget højere udbytte af olie pr. hektar. Det er ligeledes en stor fordel, at alger ikke optager værdifuld landbrugsjord til fødevareproduktion, hvilket er problemet med dyrkning af biomasse. Pumpelagene i kommunen pumper i dag ca. 100 millioner m³ vand ud i havet om året, vand som ved evt. nyttiggørelse kunne rumme en vigtig ressource, også til andre formål end algeproduktion. Onsevig Klimapark - algebassiner. 36 KLIMA
4 Verdens første brintlandsby og udstillingen H2-Interaction I et forsøgsprojekt på Vestlolland i landsbyen Vestenskov bliver vedvarende energi fra vindmøller omdannet til brint. Det sker ved at spalte vand til ilt og brint. Brinten kan, modsat vindenergi, lagres på tanke. Fra tanken distribueres brinten ud til fem forsøgshuse, hvor brinten via et mikrokraftvarmeanlæg med en brændselscelle bliver omdannet til el og varme til huset. Det er målet at projektet udvides til at omfatte 35 husstande i byen. I byen Vestenskov er der opført en udstilling, H2-Interaction. Udstillingen giver et indblik i den teknologi som anvendes dels til at spalte vand til brint og ilt, dels til det der sker i de fem forsøgshuse i byen, samtidig fortæller udstillingen historien om brintteknologi som vedvarende energikilde. Formålet med udstillingen er at engagere publikum i, hvordan de vedvarende energikilder og naturlige ressourcer kan udnyttes bedre til fremtidens energi. Udstillingen omhandler hovedsageligt brintteknologien, men omhandler også andre vedvarende energiløsninger. derfundigheder og uanede muligheder. House of energy er illustreret på fi gur 4.1 og er beskrevet i afsnit 12.1, Besøgscentre og større udendørs anlæg. Regionalt samarbejde Lolland Kommune har i samarbejde med Region Sjælland, Kalundborg og Roskilde Kommuner bidraget til udarbejdelsen af Den Regionale Klimastrategi, der opstiller visioner, målsætninger og handleprogrammer inden for klimatilpasning, forebyggelse, samt innovation og udvikling. Der er en god sammenhæng mellem Den Regionale Klimastrategi og Lolland Kommunes Klima- og Energistrategi, og udmøntningen af de initiativer, der er beskrevet i handleplanerne. Energiklynge Center Sjælland Lolland Kommune er også udpeget som tovholder for et fælleskommunalt udviklingsprojekt omkring etablering af Energiklynge Center Sjælland, som skal facilitere og videreudvikle energiklynger, og være platform og igangsætter for en fortsat innovation og udvikling af intelligente løsninger på klima- og energiområdet. Med projektet er det hensigten, at Region Sjællands 17 kommuner i endnu højere udstrækning skal samarbejde på klima- og energiområdet. I den forbindelse er Lolland Kommune af Region Sjælland og Vækstforum Sjælland udpeget som eksempelkommune inden for klima sammen med Odsherred og Greve Kommuner. Figur 4.1 Skitseprojekt af House of Energy. Internationalt Wind Akademi og House of Energi International Wind Academy Lolland (IWAL) er et internationalt vindmølleakademi i tilknytning til de fremtidige planer for testanlæg af nye vindmøller ved Kappel på Sydvestlolland, hvor Lolland Kommune samarbejder med industrien om at teste ny teknologi. IWAL s mål er, at opføre en vedvarende energiudstilling House of Energy, der omfatter udstillingsfaciliteter hvor publikum kan blive klogere på den vedvarende energis un- Indgangen til H2 i Vestenskov. KLIMA 37
5 4.2 Klimatilpasning I dette afsnit beskrives de indsatsområder der i kommunens Klimatilpasningsplan arbejdes på i forhold til byerne, kysterne og det åbne land. Fakta Projekt Lollands Vand Lolland Kommune har med støtte fra Miljøministeriet gennemført en række projekter. Projekternes fælles formål er at udvikle og demonstrere løsninger på hvordan Lolland og andre egne i Danmark og verden, med lignende geografi ske forudsætninger, kan håndtere fremtidens vandproblemer relateret til klimaforandringerne. Projekterne har Lollands Vand som fælles tema og tager udgangspunkt i Klima- og Energistrategiens og Klimatilpasningsplanens indsatsområder med følgende overordnede emner: Mulighedernes Vand Sommer med hus til vand Screening af landområder Fremtidens landbrug Algeinnovation Vedvarende energiudstilling Oversvømmelsestruede områder I klimatilpasningsplanen analyseres de områder i Lolland Kommune hvor der er risiko for oversvømmelse i fremtiden. Det er især de by- og sommerhusområder, der ligger i kystnærhedszonen, der er særligt udsatte. En særlig udfordring ligger i beskyttelsen af Nakskov, Rødbyhavn og de mindre byer og havne langs den lollandske kyst som f.eks. Bandholm, Kragenæs, Onsevig, Langø, samt på øerne. De oversvømmelsestruede områder er vist på kort Indenfor disse områder arbejdes der på at beregne de vandmængder, som skal kunne håndteres i vandløb og kloaksystemer i fremtiden. Det betyder, at der også vurderes på, om nyudlagte sommerhus-, og byområder ligger hensigtsmæssigt, og om der skal etableres nye diger eller udlægges arealer, som tillades oversvømmet under stormfl od, og efter kraftig nedbør mv. Byerne De kraftige regnskyl kan påvirke sundhedssituationen i byerne, idet regn- og spildevand vil stuve op i kloaksystemet, og løbe over i gaderne og i de lavtliggende kældre. Der vil opstå risiko for spredning af bakterier fra spildevandet og vækst af skimmelsvampe i bygninger pga. fugtskader. Nakskov by var kraftigt udsat omkring stormfl oden i 2006, og da Nakskov er Lollands største by med ca indbyggere og rummer betydelige værdier for kommunen, er en beskyttelse af byen vigtig. Byen kan på grund af havnen ikke udelukkende beskyttes af diger, og der må fi ndes alternative løsninger. Projektet Mulighedernes Vand Lolland Forsyning arbejder derfor i projektet Mulighedernes Vand med en helhedsplan for Nakskov, hvor der både arbejdes med beskyttelse i ekstreme højvande/stormsituationer og med vandafl edningen fra byen i ekstreme nedbørssituationer gennem en udbygning af kloaknettet. Projektet skal danne grundlag for håndtering af de øvrige oversvømmelsestruede områder i kommunen med lignende potentielle problemer. Kort De særligt oversvømmelsestruede områder. I lokalplanlægningen skal det allerede nu sikres, at håndtering af vandsituationen indgår i den samlede bebyggelsesplan eksempelvis ved at fastsætte højere terrænhøjde for nybyggeri, nedgravning af faskiner, maximum grænser for befæstede arealer m.v., for at sikre nedsivningsmulighed. Se også kapitel 7, Boliger, Kapitel 8, Erhverv og kapitel 12, Turisme. De lavtliggende områder kan eksempelvis udlægges som nye rekreative våd- og naturområder i byerne, da der i fremtiden vil være et øget behov for svalende og skyggefulde 38 KLIMA
6 opholdssteder, og behov for regnvandsbassiner ved kraftige regnskyl. Kysterne og sommerhusområderne Lolland Kommune arbejder på at identifi cere de kyststrækninger og havne der vil blive mest udsatte på grund af klimaforandringerne. Kyststrækningerne gennemgås i forhold til type, nuværende beskyttelse mv. Store arealer på Lolland drænes og afvander til pumpestationer, og store arealer ligger under havets overfl ade, som det fremgår af kortet nedenfor. Kun på nordkysten sker den overvejende del af afvandingen naturligt til havet, som vist på kort Nordkysten For nordkysten og øernes vedkommende skal det afgøres, hvor den nuværende kyst skal beskyttes og opretholdes, og hvor kysten skal henligge uberørt og dermed under forandring. Hvor der er betydelige værdier i fast ejendom og infrastrukturanlæg taler det for beskyttelse af den nuværende Kort Vandløbstyperne for Lolland Kommune kyst med diger. Eksempelvis ved Onsevig er der gennemført en digesikring af landsbyen, som følge af stormfl oden i Sydkysten Sydkysten af Lolland skal sikres mod oversvømmelse og digebrud, ved at diget forhøjes og forstærkes. Mulighed for opsamling og opmagasinering af vand fra baglandet i søer og vandhuller vil kunne medføre en bedre rensning af vandet for næringsstoffer, samtidig med at der skabes mere natur. Der kan som et led i sikringen mod digebrud etableres bølgebrydere og en større strand foran diget, som man har gode erfaringer med i Holland. Det Lollandske Digelag arbejder med planer om forstærkning af en strækning mellem Rødbyhavn og Østersøbadet. Projektet Sommer med hus til vand På Vestlolland arbejdes der på et projekt der tager udgangspunkt i Ydø ved Albuen beliggende i og under kote KLIMA 39
7 0. Ideen er her at arbejde med en anderledes feriebebyggelse, hvor vandet indgår kreativt, og projektet skal danne baggrund for fremtidsplanlægning af de øvrige kystnære ferieområder. Vand og land er ikke to adskilte dele, men i stedet elementer, der spiller positivt sammen. Målet er at skabe natur og rekreative aktiviteter på naturens præmisser - herunder oversvømmelser - og indtænke det i forhold til udformningen af beboelse, naturbeskyttelse, oplevelser og herlighedsværdi. Maribosøerne Vandstanden i Maribo Søområde med Nørresø, Søndersø og Røgbøllesø er kunstigt reguleret, og udgør derfor ikke et problem i forhold til klimaforandringerne. En højere vandstand i for eksempel dele af søområdet kan derfor indgå i overvejelserne om regulering af den samlede situation på ferskvandsområdet på Lolland. Men området er som helhed et naturparkområde, som vil ændre karakter ved en ændring af vandspejlet. Det åbne land Projektet Lollands Vand I projektet Lollands Vand er der udviklet en model, som ved forskellige scenarier for havvandsstigninger kan beregne sig frem til konsekvenserne af klimaforandringerne, og hvilke løsningsmodeller der kræves for at afhjælpe problemerne. Nogen steder kan belastningen afhjælpes med en mere skånsom jordbehandling, andre steder kan det medføre at jorden ikke længere kan benyttes til landbrug. I tørkeperioder vil det kræve yderligere vanding, hvilket kan betyde yderligere indvinding af grundvand. I de vådere perioder vil det give større udvaskning af næringsstoffer til grundvand, søer og vandløb. Klimaændringerne kan desuden have indfl ydelse på den fremtidige produktion af sukkerroer på grund af ændret vækstsæson mv. Grønt Center i Holeby Halsted Ådal. (erhvervsfremmecenter indenfor jordbruget og dets følgeindustrier) arbejder med forsøg omkring nye afgrøder og dyrkningsformer, der egner sig særlig godt til fremtidens klima. Fremtidens landbrug Styrkelse af naturindholdet med mere skov, fl ere søer og bedre vandløb kan være med til at afbøde nogle af konsekvenserne af klimaforandringerne i det åbne land. Derfor indgår det i kommunens naturpolitik, at der skal arbejdes for mere natur og mere biologisk mangfoldighed, som beskrevet i kapitel 14, Natur. Skove har en positiv indvirkning på det globale klima ved at omdanne CO 2 til ilt og vand. Der skal derfor plantes fl ere nye træarter, der kan tåle de fremtidige klimaforandringer. De lavbundsområder, der i dag er omdannet til landbrugsjord, kan genoprettes i overensstemmelse med den oprindelige natur, hvor mange af områderne tidligere var våd- og naturområder, som eksempelvis den tidligere Halsted Ådal, hvor der er arbejdet med forslag til naturgenopretning som illustreret på fi gur 4.3. Figur 4.3 Eksempel på et forlag til naturgenopretning ved Halsted Ådal uden for Nakskov. 40 KLIMA
8 KLIMA 41
Klima og energi. Strategi for klima- og energiindsats i Lolland Kommune
Klima og energi Strategi for klima- og energiindsats i Indholdsfortegnelse Indledning 1 Vision og mål 2 s strategi 2.1 Udvikling af grøn energiteknologi en erhvervsstrategisk satsning 2.2 Reduktion af
Læs mereStrategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?
Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereKan vi forebygge igennem planlægning?
Kan vi forebygge igennem planlægning? - Konsekvenser af skybrud og stormflod på Lolland! Kitty Sommer, Lolland Kommune 2 Mange konsekvenser af ekstremnedbøren i sommers for Lolland-Falster: Ødelæggelse
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereRetningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Læs mereForslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025
Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg
Læs mereKlima- og energipolitik
Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011
Læs mereVedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi
Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet
Læs mereCO2 og VE mål for Danmark og EU.
Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser
Læs mereBliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening
Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe
Læs mereKlimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereHyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur
A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile
Læs merePOLITIK FOR KLIMA OG ENERGI UDKAST
POLITIK POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning
Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereKlimatilpasning i praksis. Vintermøde om jord og grundvandsforurening marts 2010 Vingstedcentret
Klimatilpasning i praksis Vintermøde om jord og grundvandsforurening 9.-10. marts 2010 Vingstedcentret Klimatilpasning i praksis Hvilke klimaændringer kan vi forvente? Rambøll Overfladevand, kloakker og
Læs mereHørsholm Kommune Klimapolitik November 2009
Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål
Læs merewww.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Læs mereDET LANGE, SEJE TRÆK
DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser
Læs mereOPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER
OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER 31.10.18 - Arbejde med ny planstrategi - Roskilde Kommune 2018 PLANTEMA #3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER I det følgende præsenteres en opsamling på
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereGruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?
Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Hvilke klimarelaterede udfordringer er de største for jeres kommuner? - Lavtliggende grunde
Læs mereHøringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi
Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi I forbindelse med Odsherred kommunes Forslag til Klimastrategi har FSNR især hæftet sig ved to områder: Den øgede CO2 påvirkning fra tvangskloakering
Læs mereMiddelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016
Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...
Læs mereResultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne
Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mereIntroduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.
Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. 03/10/2013 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Enestående
Læs mereEnergi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Læs mereKlimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereEnergikonference den 1. december 2015
Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereForord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen.
Version 29.08.2013 Forord Klima og bæredygtighed har stor betydning for vores hverdag nu, og får endnu større betydning i fremtiden. Klimatilpasning dækker her i Esbjerg især over håndtering af stigende
Læs mereProces- og handleplan
Mindskelse af klimaforandr. 27-05-2013 Side 1 Proces- og handleplan Nr. Mål og aktivitet År for gennemførelse Prioritering Udgiftsniveau Ansvarlig myndighed Evt. potentielle partnere samt finansiering
Læs mereFremtidens natur med klimaændringer
Fremtidens natur med klimaændringer CLIWAT-møde den 17. september 2009 Fremtidige udfordringer i de enkelte sektorer Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Fremtidens natur med klimaændringer
Læs mereRegionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård
Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier Hvad byder fremtiden: Hvilke
Læs mereMiljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.
Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune
Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan 2013-25 for Holbæk Kommune - Retningslinjer og rammebestemmelser for Klimatilpasningsplan Forslaget behandles i byrådet den 18. december
Læs mereHVIDBOG den 23. april 2013
HVIDBOG den 23. april 2013 Høringssvar til forslag til Roskilde Kommunes strategi og handleplan for Vand og Klimatilpasning Høringsperiode fra 31. januar til 22. marts 2013 Nr./ dato Organisation/ borger
Læs mereKLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN
JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion
Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan
Læs mereForoffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet
Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at
Læs mereBORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG
HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG BORNHOLMERMÅL? Vi står på en brændende platform; vi skal sikre øens og samfundets bæredygtighed i dag og i morgen. Det er afgørende at vi forholde ros til den lokale bæredygtighed,
Læs mereStrategi for håndtering af regnvand
2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereKlimatilpasning i byggeriet
Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereFoto: Gert Hansen, KU
Alger lever oftest i vand og producerer biomasse ved fotosyntese hvor næringsstoffer, vand og CO2 omsættes til sukkerforbindelser, fedtstoffer eller proteiner ved hjælp af lys. Denne omsætning kan være
Læs mereHandleplan for Klimatilpasning 2015-2017
Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereBÆREDYGTIGHEDS STRATEGI
BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan
Læs mereDDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling
DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber
Læs mereKlima og DN Klimakommune
Klima og DN Klimakommune Kerteminde 5. februar 2009 Jens la Cour Kampagneleder klimakommuner Klima og klimakommuner 1. Udviklingsscenarier forårsaget af klimaforandringer i Danmark 2. Klimakommuner handling
Læs mereTilpasning til fremtidens klima i Danmark
Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen
Læs mereKOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen
Læs mereKommuneplantillæg nr. 23
Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af
Læs mereKlimapolitik. for Gribskov Kommune
Klimapolitik for Gribskov Kommune April 2012 Indholdsfortegnelse Indledning...5 Baggrund for klimaarbejde i Gribskov Kommune...6 Gribskov Kommunes karakteristika...6 Gribskov kommunes værdier og vision...6
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs mereVisionsplan for Ærøs energiforsyning
Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket
Læs mereBillund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan
Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:
Læs merergående indsatser i det nordjyske
Tværg rgående indsatser i det nordjyske Klima, energi og miljø Anna B. Studsholt Region Nordjylland Hvad er Anna og Lise ude på? Sker der noget særligt i Nordjylland? Flere spor for tværg rgående indsatser
Læs mereBæredygtig erhvervsudvikling
Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles
Læs mereHEDENSTED DEN KLIMATILPASSEDE KOMMUNEPLAN
HEDENSTED DEN KLIMATILPASSEDE KOMMUNEPLAN PLAN 09 Den klimatilpassede kommuneplan er udvalgt som eksempelprojekt af plan09 og støttet økonomisk Plan09 er et partnerskabsprojekt mellem Realdania og Miljøministeriet
Læs mereKlimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline
Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Opgaven fra 2030-panelet Klima Ambassadør Uddannelsen er et undervisningsforløb for københavnske 7. klasser. Uddannelsen inddrager eleverne i
Læs mere3. Beskyttelsesvision baseret på kystsikring
3. Beskyttelsesvision baseret på kystsikring Indholdet af nedenstående vision er en sammenfatning af gruppearbejdet, diskussionerne samt deltagernes afsluttende præsentationer på scenarieværkstedet i Kalundborg
Læs mereOdenses gode historie
Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde
Læs mereKlimastrategi for Hovedstadsregionen
Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.
Læs mereKommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1
Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1 1 2 Indholdsfortegnelse 03 Forord 04 Introduktion til Kommunernes Klimaudspil 05 Kommunernes bud på en klar opgavefordeling 06 Vedvarende
Læs mereTillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.
Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold
Læs mereVordingborg Kommune har udarbejdet kommuneplantillæg for Klima tilpasning og CO 2 reduktion.
NOTAT Sags nr.: 13/22224 Dokument nr.: 121716/13 Sagsbehandler: Erik Rasmussen Dato: 06-11-2013 Miljørapport for Kommuneplantillæg nr. 5 Klima Tilpasning og CO 2 Miljøvurdering Indledning Vordingborg Kommune
Læs mereHvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune?
Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune? Adsbøl - august 2007 Adsbøl - august 2007 Sønderborg - januar 2012 Naldmose - juni 2010
Læs mereForurenet jord og grundvand - et idékatalog
Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og
Læs mereHOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen
HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for NATUR OG MILJØ VISION Kommunens overordnede natur- og miljøvision: Vordingborg Kommune har et smukt kystlandskab og en mangfoldig natur, der får kommunen
Læs mereKommunal planlægning for energi og klima
Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima
Læs mereGreve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune
Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende
Læs mereSTRATEGI FOR KLIMATILPASNING
STRATEGI FOR KLIMATILPASNING INDHOLD INDLEDNING 3 VISION 4 KLIMAUDFORDRINGER 5 KLIMATILPASSET PLANLÆGNING 8 REGNVAND OG SPILDEVAND HVER FOR SIG 9 HÅNDTERING AF SKYBRUDSREGN 10 LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND
Læs mereMere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.
Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal
Læs mereKlimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer
Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereÅrhus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune
Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for
Læs mere13 Kystnærhedszonen. Målsætninger Kysterne skal bevares, således at de vedbliver at være et aktiv for oplevelse, fritid, friluftsliv og turisme.
13 Kystnærhedszonen Dette kapitel handler om planlægningen i kystnærhedszonen og retningslinjer for, hvordan kystområderne må udvikle sig. Lolland Kommune er omgivet af kyster og kystområder, som udgør
Læs mereForslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.
Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan
Læs mereTillæg 5 til Spildevandsplan
Ishøj Kommune Forslag Tillæg 5 til Spildevandsplan 2014-2022 Separatkloakering og klimatilpasning af kloakopland H6 Pilemølle Erhvervsområde Syd Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Planlægningsgrundlag
Læs mereSTRATEGI FOR KLIMATILPASNING
STRATEGI FOR KLIMATILPASNING INDHOLD INDLEDNING 3 VISION 4 KLIMAUDFORDRINGER 5 KLIMATILPASSET PLANLÆGNING 8 REGNVAND OG SPILDEVAND HVER FOR SIG 9 HÅNDTERING AF SKYBRUDSREGN 10 LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND
Læs mere7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder
7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder Redegørelse BOKS: Hvad er et lavbundsområde? Lavbundsområder er typisk tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og fjordarme, som nu
Læs mereHillerød Kommune Udkast til Klimastrategi 2009 Hvidbog/Behandling af høringssvar 9. november 2009
Hillerød Kommune Udkast til Klimastrategi 2009 Hvidbog/Behandling af høringssvar 9. november 2009 Indhold: Samlet indstilling side 3 og vurdering af høringssvar side 3 Oversigt over høringssvar side 5
Læs mereTERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER
TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER ÅRSAGER REDUCERET OPPUMPNING AF GRUNDVAND Reduceret grundvandsoppumpning, som følge af Faldende vandforbrug Flytning af kildepladser Lukning af boringer/kildepladser
Læs mereStrategi for klima og grøn omstilling. Lemvig Kommune
Strategi for klima og grøn omstilling Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereStrategi for klimatilpasning. November 2011
Strategi for klimatilpasning November 2011 Godkendt af kommunalbestyrelsen den 15. december 2011 Strategi for klimatilpasning Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Cowi A/S og klimatilpasningsprojektgruppen
Læs mereAnsvarlig sagsbehandler
Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering
Læs mere- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job
- Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig
Læs mereBytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer
Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereKlimatilpasning udfordringer for virksomhederne
Klimatilpasning udfordringer for ne Tour de klimatilpasning 23. maj 2011 Konsulent DI Klimaændringer - forventninger Danmark hører ikke til de lande, der forventes hårdest ramt af forandringer. Klimaforandringerne
Læs mereByernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!
Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%
Læs mereUSA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12
3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere
Læs mereGreen Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs mere