4 Klima. Fakta Lolland Kommunes Klima- og Energistrategi indeholder følgende indsatsområder:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4 Klima. Fakta Lolland Kommunes Klima- og Energistrategi indeholder følgende indsatsområder:"

Transkript

1 4 Klima Dette kapitel handler om kommunens indsatser over for klimaforandringerne, samt hvilke forebyggende indsatser kommunen arbejder på, for at bidrage globalt til at minimere konsekvenserne af klimaforandringerne. I løbet af de næste 50 år vil der ske klimaforandringer, som allerede nu må indgå som forudsætninger for kommuneplanlægningen. FN s panel for klimaændringer, IPCC, har ved hjælp af klimamodeller beregnet, hvordan forandringerne af klimaet vil forme sig i fremtiden. For Danmark vil ændringerne vise sig ved et varmere klima, både mildere og vådere vintre, og varmere og mere tørre somre. Der vil komme mere nedbør på årsbasis, men mindre om sommeren. Sommeren vil dog også være karakteriseret af kraftige regnskyl. Den maksimale vandstand i de indre danske farvande forventes at stige, ligesom den maksimale stormstyrke forventes øget. Risikoen for ekstremer med længerevarende hedebølger og voldsommere storme vil ligeledes stige. Klimaforandringer på Lolland Lolland er et af de områder i Danmark, der forventes at blive mest berørt af klimaforandringerne. I kommunen ligger store områder under havets overfl ade. Sydkysten af Lolland er beskyttet af det sydlollandske dige, der blev opført efter stormfl oden i 1872, og som beskytter næsten en tredjedel af kommunens areal mod oversvømmelse. En sjettedel af kommunens areal er afhængig af pumpestation og diger, for at det kan dyrkes, og 2/3 af regnvandet fra øen pumpes fra dræn og afvandingskanaler ud i havet. Den stigende havvandstand vil indebære, at yderligere landområder på Lolland kommer under havets overfl ade, og udsættes dermed for en øget risiko for oversvømmelser. Den øgede regnintensitet, med meget regn på meget kort tid, vil samtidig indebære, at vandløb løber over deres bredder og oversvømmer landbrugsarealer, og at kloakker stuver op og skaber oversvømmede kældre og arealer i byområderne. Oversvømmelser, der indeholder spildevand, kan udgøre en sundhedsrisiko, og øgede mængder nedbør i kombination med generelt fugtigere vintre kan føre til fugtskader i bygninger, og derved vækst af skimmelsvampe. Den stigende temperatur vil også få meget stor betydning for naturen, hvor en række dyrearter forventes at forsvinde, og vækstbetingelserne for planter vil ændre sig og få betydning for landbrugets afgrøder og dyrkningsformer. Det er forebyggelse og værn over for disse vejrsituationer, som Lolland Kommune allerede nu forholder sig proaktivt til. Kommunens klimaindsats har to vinkler: At bidrage globalt til at modvirke graden af klimakonsekvenserne ved at udvikle CO 2 neutrale energiløsninger, og bl.a. også ved at reducere energi- og ressourceforbruget i Lolland Kommune som virksomhed. Det vi i dag omtaler som klimaforebyggelse, og som er udmøntet i kommunens Klima- og Energistrategi. At sikre øen mod oversvømmelser og andre uønskede følger af klimaforandringerne ved fremsynet planlægning og forebyggende foranstaltninger, det vi i dag omtaler som klimatilpasning, og som der arbejdes målrettet på i kommunens klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen er forankret i den overordnede Klima- og Energistrategi for kommunen. Lolland Kommunes Klima- og Energistrategi og Klimatilpasningsplan kan fi ndes på kommunens hjemmeside på www. lolland.dk/klimaogenergi. Fakta Lolland Kommunes Klima- og Energistrategi indeholder følgende indsatsområder: Udvikling af grøn energiteknologi - en erhvervsstrategisk satsning: Skabe rammer for at udvikle grøn teknologi inden for vedvarende energi, for at tiltrække erhvervsliv, uddannelser og forskning, samt for at skabe arbejdspladser på Lolland. Reduktion af CO 2 -udledningen: Reducere CO 2 -udledningen, ved at udbrede anvendelsen af vedvarende energi, og reducere energiforbruget - både i samarbejde med borgere og virksomheder, og ved at feje for egen dør. Klimatilpasning: Ved en fremsynet planlægning sikre øen mod oversvømmelser og andre indvirkninger på et ændret klima, samtidig med at vi får mere natur og en forbedret biodiversitet. Kommunikation, branding og interessevaretagelse: Satse på samarbejde, interessevaretagelse og formidling både regionalt/nationalt og internationalt på tværs af indsatsområderne. 34 KLIMA

2 4.1 Klimaforebyggelse I dette afsnit beskrives målsætninger og konkrete klimaforebyggende projekter i Lolland Kommune. Målsætninger Lolland Kommunes bygningsmasse skal i videst muligt omfang energiforsynes med vedvarende energi eller CO 2 neutral energi. Der skal i videst muligt omfang anvendes klimavenlig teknologi både ved nybyggeri og ved ombygning/ renovering af eksisterende bygninger. Udviklingen af erhverv indenfor vedvarende energi skal understøttes. Der skal udpeges områder til skovrejsning med det formål at binde en større andel CO 2. Lolland CTF Kommunens indsats benævnes Lolland CTF (Community Test Facilities). Formålet med Lolland CTF er at udvikle og teste ny miljøteknologi inden for CO 2 neutrale og vedvarende energiformer som vind, sol, bølger, brændselsceller, vand/ spildevand, biomasse og bioteknologi. Ud fra en erhvervspolitisk satsning med innovative løsninger inden for grøn energiteknologi, er det kommunens mål at skabe vækst og arbejdspladser på Lolland, samt gode rammer for erhvervslivet. Lolland CTF medvirker bl.a. til udvikling af grønne energiteknologier baseret på overskudsproduktion fra vindenergi til produktion af brint i Vestenskov, energiudvinding af alger i Onsevig, samt biomasse- og bølgeenergi. Der arbejdes med samspil mellem forskellige energiformer og teknologier, og der samarbejdes med udefra kommende eksperter. Demonstrationsområde for vedvarende energi Lolland Kommune er blevet kendt nationalt og internationalt for en innovativ energipolitik. Kommunen vil i endnu højere grad udnytte sin centrale placering i den kommende Femern Bælt Region, og internationalt slå igennem som demonstrationsområde for vedvarende energi. Kommunen ønsker at styrke sin position som førende indenfor vindenergi, og har derfor vedtaget en ambitiøs vindmølleplan, som nu er indarbejdet i kapitel 16.9, Vindmøller. Ved gennemførelse af vindmølleplanen vil Lolland Kommune bidrage væsentligt til alternativ energiproduktion, og dermed også til reduktion af CO 2 udledningen i Danmark. Reduktion af CO 2 - konkrete projekter Mere lavenergibyggeri og renovering af eksisterende byggeri med energiforbedrende tiltag er vejen mod et mindre energiforbrug. Ved at stille krav til fremtidige byudviklingsområder om at opføre lavenergibyggeri, er det muligt at nedbringe kommunens samlede CO 2 -udslip. Derfor planlægges der i øjeblikket for udlæg af arealer til lavenergibyggeri ved Nakskov, Maribo, Holeby, som beskrevet i kapitel 7, Boliger. De store industrivirksomheder i kommunen står for en betydelig andel af den samlede mængde CO 2. Det er derfor en meget vigtig opgave at understøtte industrien i at minimere energiforbruget og udledningen af CO 2. Kommunen satser samtidig på at tiltrække nye miljø- og energiteknologiske virksomheder, der producerer og udvikler alternative energiog miljøløsninger, ved at udlægge nye erhvervsområder i Nakskov og Holeby til dette formål, som beskrevet i Kapitel 8, Erhverv. Lolland Kommune går foran med et godt eksempel i det kommunale nybyggeri. Børne- og Skoleudvalget har vedtaget, at de som minimumskrav vil bygge lavenergibygninger med lavenergiklasse 2, som betyder en merpris på 6 % i forhold til standardbyggeri. Den nye børnehave Skovtrolden i Maribo, en gymnastiksal og to nye indskolinger i Nakskov ved Byskolen og Stormarkskolen er eksempler på lavenergi-bygninger som er bygget. Og endnu en ny børnehave er på vej i Nakskov. Vedvarende energiformer som vind, sol, bølger, brændselsceller. KLIMA 35

3 Vindmølle ved Savnsø på Vestlolland. Med det nye Bygningsreglement 2010 betegnes lavenergiklasse 2 fremover lavenergiklasse Klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening og Klimapagt med EU Lolland Kommune har i 2007 indgået aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune ved at reducere CO 2 udslippet med 3 % om året frem til Målet omfatter i første omgang kommunens egen virksomhed. Lolland Kommune har: Afsat 20 millioner i budgettet til energibesparende tiltag. Sat fokus på energirigtig adfærd og drift i organisationen. Foretaget systematisk registrering af energiforbruget. Haft SEAS-NVE til at gennemgå 18 store institutioner med henblik på at fi nde energibesparende foranstaltninger. Etableret solcelleanlæg på 3 skoler, der tilsammen giver en el-produktion på kwh pr. år. Besluttet at gennemføre rentable projekter, der er nævnt i ejendommenes energimærker. De gennemførte tiltag har reduceret CO 2 udslippet med ca. 12 %. Lolland Kommune har i 2009 tilsluttet sig klimapagten under EU, og forpligtiget sig til at reducere kommunens CO 2 udslip med 20 % inden år Målet omfatter hele Lolland Kommune som geografi sk område, og omfatter således ikke kun udslip indenfor kommunen som virksomhed, men også inden for det private og erhvervssektoren. Energilandsby Horslunde Horslunde er et af fi re udvalgte demonstrationsprojekter, i et partnerskabsprojekt Mulighedernes Land mellem Lolland Kommune og Realdania, der skal fi nde nye veje til udvikling af landdistrikterne. Projektet skal vise, hvordan en eksisterende landsby kan omdannes til en energilandsby, der via en helhedsorienteret indsats skal gøre bæredygtigt forbrug og forsyning håndgribeligt i borgernes hverdag. Onsevig Klimapark - Lolland som internationalt testcenter for alger I Onsevig har kommunen etableret et interaktivt kystbeskyttelsesprojekt. Projektet sikrer kysterne mod stigende vandstande, samtidig med at ferskvand opsamles fra oplandet i bassiner bag kystbeskyttelsen. I bassinerne renses vandet for næringsstoffer og CO 2 ved hjælp af alger. Det rensede vand kan efterfølgende ledes ud i havet eller returneres til områdets marker i tørre perioder. Ved hjælp af solens stråler kan algerne omdannes til en alternativ energiressource. Denne proces kaldes for algeinnovation. Der forskes i, hvorvidt algerne kan høstes - eller om næringsstofferne kan bruges til at dyrke olieproducerende alger til brug som CO 2 -neutral biobrændstof! Alger har stort potentiale som biobrændstof, fordi de vokser hurtigt - desuden har alger et meget højere udbytte af olie pr. hektar. Det er ligeledes en stor fordel, at alger ikke optager værdifuld landbrugsjord til fødevareproduktion, hvilket er problemet med dyrkning af biomasse. Pumpelagene i kommunen pumper i dag ca. 100 millioner m³ vand ud i havet om året, vand som ved evt. nyttiggørelse kunne rumme en vigtig ressource, også til andre formål end algeproduktion. Onsevig Klimapark - algebassiner. 36 KLIMA

4 Verdens første brintlandsby og udstillingen H2-Interaction I et forsøgsprojekt på Vestlolland i landsbyen Vestenskov bliver vedvarende energi fra vindmøller omdannet til brint. Det sker ved at spalte vand til ilt og brint. Brinten kan, modsat vindenergi, lagres på tanke. Fra tanken distribueres brinten ud til fem forsøgshuse, hvor brinten via et mikrokraftvarmeanlæg med en brændselscelle bliver omdannet til el og varme til huset. Det er målet at projektet udvides til at omfatte 35 husstande i byen. I byen Vestenskov er der opført en udstilling, H2-Interaction. Udstillingen giver et indblik i den teknologi som anvendes dels til at spalte vand til brint og ilt, dels til det der sker i de fem forsøgshuse i byen, samtidig fortæller udstillingen historien om brintteknologi som vedvarende energikilde. Formålet med udstillingen er at engagere publikum i, hvordan de vedvarende energikilder og naturlige ressourcer kan udnyttes bedre til fremtidens energi. Udstillingen omhandler hovedsageligt brintteknologien, men omhandler også andre vedvarende energiløsninger. derfundigheder og uanede muligheder. House of energy er illustreret på fi gur 4.1 og er beskrevet i afsnit 12.1, Besøgscentre og større udendørs anlæg. Regionalt samarbejde Lolland Kommune har i samarbejde med Region Sjælland, Kalundborg og Roskilde Kommuner bidraget til udarbejdelsen af Den Regionale Klimastrategi, der opstiller visioner, målsætninger og handleprogrammer inden for klimatilpasning, forebyggelse, samt innovation og udvikling. Der er en god sammenhæng mellem Den Regionale Klimastrategi og Lolland Kommunes Klima- og Energistrategi, og udmøntningen af de initiativer, der er beskrevet i handleplanerne. Energiklynge Center Sjælland Lolland Kommune er også udpeget som tovholder for et fælleskommunalt udviklingsprojekt omkring etablering af Energiklynge Center Sjælland, som skal facilitere og videreudvikle energiklynger, og være platform og igangsætter for en fortsat innovation og udvikling af intelligente løsninger på klima- og energiområdet. Med projektet er det hensigten, at Region Sjællands 17 kommuner i endnu højere udstrækning skal samarbejde på klima- og energiområdet. I den forbindelse er Lolland Kommune af Region Sjælland og Vækstforum Sjælland udpeget som eksempelkommune inden for klima sammen med Odsherred og Greve Kommuner. Figur 4.1 Skitseprojekt af House of Energy. Internationalt Wind Akademi og House of Energi International Wind Academy Lolland (IWAL) er et internationalt vindmølleakademi i tilknytning til de fremtidige planer for testanlæg af nye vindmøller ved Kappel på Sydvestlolland, hvor Lolland Kommune samarbejder med industrien om at teste ny teknologi. IWAL s mål er, at opføre en vedvarende energiudstilling House of Energy, der omfatter udstillingsfaciliteter hvor publikum kan blive klogere på den vedvarende energis un- Indgangen til H2 i Vestenskov. KLIMA 37

5 4.2 Klimatilpasning I dette afsnit beskrives de indsatsområder der i kommunens Klimatilpasningsplan arbejdes på i forhold til byerne, kysterne og det åbne land. Fakta Projekt Lollands Vand Lolland Kommune har med støtte fra Miljøministeriet gennemført en række projekter. Projekternes fælles formål er at udvikle og demonstrere løsninger på hvordan Lolland og andre egne i Danmark og verden, med lignende geografi ske forudsætninger, kan håndtere fremtidens vandproblemer relateret til klimaforandringerne. Projekterne har Lollands Vand som fælles tema og tager udgangspunkt i Klima- og Energistrategiens og Klimatilpasningsplanens indsatsområder med følgende overordnede emner: Mulighedernes Vand Sommer med hus til vand Screening af landområder Fremtidens landbrug Algeinnovation Vedvarende energiudstilling Oversvømmelsestruede områder I klimatilpasningsplanen analyseres de områder i Lolland Kommune hvor der er risiko for oversvømmelse i fremtiden. Det er især de by- og sommerhusområder, der ligger i kystnærhedszonen, der er særligt udsatte. En særlig udfordring ligger i beskyttelsen af Nakskov, Rødbyhavn og de mindre byer og havne langs den lollandske kyst som f.eks. Bandholm, Kragenæs, Onsevig, Langø, samt på øerne. De oversvømmelsestruede områder er vist på kort Indenfor disse områder arbejdes der på at beregne de vandmængder, som skal kunne håndteres i vandløb og kloaksystemer i fremtiden. Det betyder, at der også vurderes på, om nyudlagte sommerhus-, og byområder ligger hensigtsmæssigt, og om der skal etableres nye diger eller udlægges arealer, som tillades oversvømmet under stormfl od, og efter kraftig nedbør mv. Byerne De kraftige regnskyl kan påvirke sundhedssituationen i byerne, idet regn- og spildevand vil stuve op i kloaksystemet, og løbe over i gaderne og i de lavtliggende kældre. Der vil opstå risiko for spredning af bakterier fra spildevandet og vækst af skimmelsvampe i bygninger pga. fugtskader. Nakskov by var kraftigt udsat omkring stormfl oden i 2006, og da Nakskov er Lollands største by med ca indbyggere og rummer betydelige værdier for kommunen, er en beskyttelse af byen vigtig. Byen kan på grund af havnen ikke udelukkende beskyttes af diger, og der må fi ndes alternative løsninger. Projektet Mulighedernes Vand Lolland Forsyning arbejder derfor i projektet Mulighedernes Vand med en helhedsplan for Nakskov, hvor der både arbejdes med beskyttelse i ekstreme højvande/stormsituationer og med vandafl edningen fra byen i ekstreme nedbørssituationer gennem en udbygning af kloaknettet. Projektet skal danne grundlag for håndtering af de øvrige oversvømmelsestruede områder i kommunen med lignende potentielle problemer. Kort De særligt oversvømmelsestruede områder. I lokalplanlægningen skal det allerede nu sikres, at håndtering af vandsituationen indgår i den samlede bebyggelsesplan eksempelvis ved at fastsætte højere terrænhøjde for nybyggeri, nedgravning af faskiner, maximum grænser for befæstede arealer m.v., for at sikre nedsivningsmulighed. Se også kapitel 7, Boliger, Kapitel 8, Erhverv og kapitel 12, Turisme. De lavtliggende områder kan eksempelvis udlægges som nye rekreative våd- og naturområder i byerne, da der i fremtiden vil være et øget behov for svalende og skyggefulde 38 KLIMA

6 opholdssteder, og behov for regnvandsbassiner ved kraftige regnskyl. Kysterne og sommerhusområderne Lolland Kommune arbejder på at identifi cere de kyststrækninger og havne der vil blive mest udsatte på grund af klimaforandringerne. Kyststrækningerne gennemgås i forhold til type, nuværende beskyttelse mv. Store arealer på Lolland drænes og afvander til pumpestationer, og store arealer ligger under havets overfl ade, som det fremgår af kortet nedenfor. Kun på nordkysten sker den overvejende del af afvandingen naturligt til havet, som vist på kort Nordkysten For nordkysten og øernes vedkommende skal det afgøres, hvor den nuværende kyst skal beskyttes og opretholdes, og hvor kysten skal henligge uberørt og dermed under forandring. Hvor der er betydelige værdier i fast ejendom og infrastrukturanlæg taler det for beskyttelse af den nuværende Kort Vandløbstyperne for Lolland Kommune kyst med diger. Eksempelvis ved Onsevig er der gennemført en digesikring af landsbyen, som følge af stormfl oden i Sydkysten Sydkysten af Lolland skal sikres mod oversvømmelse og digebrud, ved at diget forhøjes og forstærkes. Mulighed for opsamling og opmagasinering af vand fra baglandet i søer og vandhuller vil kunne medføre en bedre rensning af vandet for næringsstoffer, samtidig med at der skabes mere natur. Der kan som et led i sikringen mod digebrud etableres bølgebrydere og en større strand foran diget, som man har gode erfaringer med i Holland. Det Lollandske Digelag arbejder med planer om forstærkning af en strækning mellem Rødbyhavn og Østersøbadet. Projektet Sommer med hus til vand På Vestlolland arbejdes der på et projekt der tager udgangspunkt i Ydø ved Albuen beliggende i og under kote KLIMA 39

7 0. Ideen er her at arbejde med en anderledes feriebebyggelse, hvor vandet indgår kreativt, og projektet skal danne baggrund for fremtidsplanlægning af de øvrige kystnære ferieområder. Vand og land er ikke to adskilte dele, men i stedet elementer, der spiller positivt sammen. Målet er at skabe natur og rekreative aktiviteter på naturens præmisser - herunder oversvømmelser - og indtænke det i forhold til udformningen af beboelse, naturbeskyttelse, oplevelser og herlighedsværdi. Maribosøerne Vandstanden i Maribo Søområde med Nørresø, Søndersø og Røgbøllesø er kunstigt reguleret, og udgør derfor ikke et problem i forhold til klimaforandringerne. En højere vandstand i for eksempel dele af søområdet kan derfor indgå i overvejelserne om regulering af den samlede situation på ferskvandsområdet på Lolland. Men området er som helhed et naturparkområde, som vil ændre karakter ved en ændring af vandspejlet. Det åbne land Projektet Lollands Vand I projektet Lollands Vand er der udviklet en model, som ved forskellige scenarier for havvandsstigninger kan beregne sig frem til konsekvenserne af klimaforandringerne, og hvilke løsningsmodeller der kræves for at afhjælpe problemerne. Nogen steder kan belastningen afhjælpes med en mere skånsom jordbehandling, andre steder kan det medføre at jorden ikke længere kan benyttes til landbrug. I tørkeperioder vil det kræve yderligere vanding, hvilket kan betyde yderligere indvinding af grundvand. I de vådere perioder vil det give større udvaskning af næringsstoffer til grundvand, søer og vandløb. Klimaændringerne kan desuden have indfl ydelse på den fremtidige produktion af sukkerroer på grund af ændret vækstsæson mv. Grønt Center i Holeby Halsted Ådal. (erhvervsfremmecenter indenfor jordbruget og dets følgeindustrier) arbejder med forsøg omkring nye afgrøder og dyrkningsformer, der egner sig særlig godt til fremtidens klima. Fremtidens landbrug Styrkelse af naturindholdet med mere skov, fl ere søer og bedre vandløb kan være med til at afbøde nogle af konsekvenserne af klimaforandringerne i det åbne land. Derfor indgår det i kommunens naturpolitik, at der skal arbejdes for mere natur og mere biologisk mangfoldighed, som beskrevet i kapitel 14, Natur. Skove har en positiv indvirkning på det globale klima ved at omdanne CO 2 til ilt og vand. Der skal derfor plantes fl ere nye træarter, der kan tåle de fremtidige klimaforandringer. De lavbundsområder, der i dag er omdannet til landbrugsjord, kan genoprettes i overensstemmelse med den oprindelige natur, hvor mange af områderne tidligere var våd- og naturområder, som eksempelvis den tidligere Halsted Ådal, hvor der er arbejdet med forslag til naturgenopretning som illustreret på fi gur 4.3. Figur 4.3 Eksempel på et forlag til naturgenopretning ved Halsted Ådal uden for Nakskov. 40 KLIMA

8 KLIMA 41

Klima og energi. Strategi for klima- og energiindsats i Lolland Kommune

Klima og energi. Strategi for klima- og energiindsats i Lolland Kommune Klima og energi Strategi for klima- og energiindsats i Indholdsfortegnelse Indledning 1 Vision og mål 2 s strategi 2.1 Udvikling af grøn energiteknologi en erhvervsstrategisk satsning 2.2 Reduktion af

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Kan vi forebygge igennem planlægning?

Kan vi forebygge igennem planlægning? Kan vi forebygge igennem planlægning? - Konsekvenser af skybrud og stormflod på Lolland! Kitty Sommer, Lolland Kommune 2 Mange konsekvenser af ekstremnedbøren i sommers for Lolland-Falster: Ødelæggelse

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier Hvad byder fremtiden: Hvilke

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Proces- og handleplan

Proces- og handleplan Mindskelse af klimaforandr. 27-05-2013 Side 1 Proces- og handleplan Nr. Mål og aktivitet År for gennemførelse Prioritering Udgiftsniveau Ansvarlig myndighed Evt. potentielle partnere samt finansiering

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Hvilke klimarelaterede udfordringer er de største for jeres kommuner? - Lavtliggende grunde

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi

Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi I forbindelse med Odsherred kommunes Forslag til Klimastrategi har FSNR især hæftet sig ved to områder: Den øgede CO2 påvirkning fra tvangskloakering

Læs mere

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen.

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen. Version 29.08.2013 Forord Klima og bæredygtighed har stor betydning for vores hverdag nu, og får endnu større betydning i fremtiden. Klimatilpasning dækker her i Esbjerg især over håndtering af stigende

Læs mere

Fremtidens natur med klimaændringer

Fremtidens natur med klimaændringer Fremtidens natur med klimaændringer CLIWAT-møde den 17. september 2009 Fremtidige udfordringer i de enkelte sektorer Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Fremtidens natur med klimaændringer

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. 03/10/2013 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Enestående

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

HVIDBOG den 23. april 2013

HVIDBOG den 23. april 2013 HVIDBOG den 23. april 2013 Høringssvar til forslag til Roskilde Kommunes strategi og handleplan for Vand og Klimatilpasning Høringsperiode fra 31. januar til 22. marts 2013 Nr./ dato Organisation/ borger

Læs mere

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Klima og DN Klimakommune

Klima og DN Klimakommune Klima og DN Klimakommune Kerteminde 5. februar 2009 Jens la Cour Kampagneleder klimakommuner Klima og klimakommuner 1. Udviklingsscenarier forårsaget af klimaforandringer i Danmark 2. Klimakommuner handling

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 23

Kommuneplantillæg nr. 23 Kommuneplantillæg nr. 23 Biogasanlæg på Skivevej ved Balling Teknisk Forvaltning - Vedtaget 9. okt 2012 Indledning Skive Kommune har i mange år sat fokus på energisparende foranstaltninger og brugen af

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Vordingborg Kommune har udarbejdet kommuneplantillæg for Klima tilpasning og CO 2 reduktion.

Vordingborg Kommune har udarbejdet kommuneplantillæg for Klima tilpasning og CO 2 reduktion. NOTAT Sags nr.: 13/22224 Dokument nr.: 121716/13 Sagsbehandler: Erik Rasmussen Dato: 06-11-2013 Miljørapport for Kommuneplantillæg nr. 5 Klima Tilpasning og CO 2 Miljøvurdering Indledning Vordingborg Kommune

Læs mere

Foto: Gert Hansen, KU

Foto: Gert Hansen, KU Alger lever oftest i vand og producerer biomasse ved fotosyntese hvor næringsstoffer, vand og CO2 omsættes til sukkerforbindelser, fedtstoffer eller proteiner ved hjælp af lys. Denne omsætning kan være

Læs mere

Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1

Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1 Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1 1 2 Indholdsfortegnelse 03 Forord 04 Introduktion til Kommunernes Klimaudspil 05 Kommunernes bud på en klar opgavefordeling 06 Vedvarende

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem

Læs mere

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder 7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder Redegørelse BOKS: Hvad er et lavbundsområde? Lavbundsområder er typisk tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og fjordarme, som nu

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Odenses gode historie

Odenses gode historie Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.

Læs mere

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014. Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Strategi for klimatilpasning. November 2011

Strategi for klimatilpasning. November 2011 Strategi for klimatilpasning November 2011 Godkendt af kommunalbestyrelsen den 15. december 2011 Strategi for klimatilpasning Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Cowi A/S og klimatilpasningsprojektgruppen

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

rgående indsatser i det nordjyske

rgående indsatser i det nordjyske Tværg rgående indsatser i det nordjyske Klima, energi og miljø Anna B. Studsholt Region Nordjylland Hvad er Anna og Lise ude på? Sker der noget særligt i Nordjylland? Flere spor for tværg rgående indsatser

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19.

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 19. november 2009 1. Resume Med denne indstilling præsenteres et forslag til Århus Kommunes vision om at kunne sikre rent og nok vand til

Læs mere

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Status for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013

Status for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013 Center for Teknik & Miljø, oktober 2013 Status for klima- og energihandleplan i Faxe Kommune 2010-2013 Byrådet vedtog 23. august 2012 en klima- og energihandleplan for Faxe Kommune 2010-2020. Handleplanen

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner.

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner. Indledning Vinteren er snart over os, og sandsynligheden for, at det bliver en hvid vinter, er markant større, end den var for bare få år siden. Paradoksalt nok er det en konsekvens af klimaændringerne.

Læs mere

3. Beskyttelsesvision baseret på kystsikring

3. Beskyttelsesvision baseret på kystsikring 3. Beskyttelsesvision baseret på kystsikring Indholdet af nedenstående vision er en sammenfatning af gruppearbejdet, diskussionerne samt deltagernes afsluttende præsentationer på scenarieværkstedet i Kalundborg

Læs mere

13 Kystnærhedszonen. Målsætninger Kysterne skal bevares, således at de vedbliver at være et aktiv for oplevelse, fritid, friluftsliv og turisme.

13 Kystnærhedszonen. Målsætninger Kysterne skal bevares, således at de vedbliver at være et aktiv for oplevelse, fritid, friluftsliv og turisme. 13 Kystnærhedszonen Dette kapitel handler om planlægningen i kystnærhedszonen og retningslinjer for, hvordan kystområderne må udvikle sig. Lolland Kommune er omgivet af kyster og kystområder, som udgør

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Vi vil en kommuneplan - vil du?

Vi vil en kommuneplan - vil du? Debatoplæg, marts 2013 Se hele forslaget til Kommuneplan 2013-2025 på: www.kommuneplan2013.odder.dk Revideret 12.03.2013 Odder Kommune Vi vil en kommuneplan - vil du? Odder Byråd Vi vil gerne høre din

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan. Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.

Læs mere

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Udkast Høringssvar til Forslag til Næstved Kommuneplan 2013-2025 Region Sjælland har modtaget Forslag til Næstved Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Klimaplan. Gentofte Kommunes

Klimaplan. Gentofte Kommunes Klimaplan Gentofte Kommunes 2010-2020 Titel: Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 100 GENTOFTE KOMMUNES KLIMAPLAN 2010-2020

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Tørre sko en meter under havet.

Tørre sko en meter under havet. HØJVANDSSIKRING Tørre sko en meter under havet. Stormen Urd giver i disse dage udfordringer mange steder i landet med våde kældre og ødelagte tekniske installationer. På Lolland kommer oversvømmelser ikke

Læs mere

Energilandsby en del af fremtidens landsby

Energilandsby en del af fremtidens landsby Energilandsby en del af fremtidens landsby Lyø sætter fokus på energien 13:00 Velkomst v. Rasmus Andersen 13:05 Fremtidens landsby v. Jens Peter Jacobsen 13:15 Energi og Klima i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere