4 Klima. Fakta Lolland Kommunes Klima- og Energistrategi indeholder følgende indsatsområder:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4 Klima. Fakta Lolland Kommunes Klima- og Energistrategi indeholder følgende indsatsområder:"

Transkript

1 4 Klima Dette kapitel handler om kommunens indsatser over for klimaforandringerne, samt hvilke forebyggende indsatser kommunen arbejder på, for at bidrage globalt til at minimere konsekvenserne af klimaforandringerne. I løbet af de næste 50 år vil der ske klimaforandringer, som allerede nu må indgå som forudsætninger for kommuneplanlægningen. FN s panel for klimaændringer, IPCC, har ved hjælp af klimamodeller beregnet, hvordan forandringerne af klimaet vil forme sig i fremtiden. For Danmark vil ændringerne vise sig ved et varmere klima, både mildere og vådere vintre, og varmere og mere tørre somre. Der vil komme mere nedbør på årsbasis, men mindre om sommeren. Sommeren vil dog også være karakteriseret af kraftige regnskyl. Den maksimale vandstand i de indre danske farvande forventes at stige, ligesom den maksimale stormstyrke forventes øget. Risikoen for ekstremer med længerevarende hedebølger og voldsommere storme vil ligeledes stige. Klimaforandringer på Lolland Lolland er et af de områder i Danmark, der forventes at blive mest berørt af klimaforandringerne. I kommunen ligger store områder under havets overfl ade. Sydkysten af Lolland er beskyttet af det sydlollandske dige, der blev opført efter stormfl oden i 1872, og som beskytter næsten en tredjedel af kommunens areal mod oversvømmelse. En sjettedel af kommunens areal er afhængig af pumpestation og diger, for at det kan dyrkes, og 2/3 af regnvandet fra øen pumpes fra dræn og afvandingskanaler ud i havet. Den stigende havvandstand vil indebære, at yderligere landområder på Lolland kommer under havets overfl ade, og udsættes dermed for en øget risiko for oversvømmelser. Den øgede regnintensitet, med meget regn på meget kort tid, vil samtidig indebære, at vandløb løber over deres bredder og oversvømmer landbrugsarealer, og at kloakker stuver op og skaber oversvømmede kældre og arealer i byområderne. Oversvømmelser, der indeholder spildevand, kan udgøre en sundhedsrisiko, og øgede mængder nedbør i kombination med generelt fugtigere vintre kan føre til fugtskader i bygninger, og derved vækst af skimmelsvampe. Den stigende temperatur vil også få meget stor betydning for naturen, hvor en række dyrearter forventes at forsvinde, og vækstbetingelserne for planter vil ændre sig og få betydning for landbrugets afgrøder og dyrkningsformer. Det er forebyggelse og værn over for disse vejrsituationer, som Lolland Kommune allerede nu forholder sig proaktivt til. Kommunens klimaindsats har to vinkler: At bidrage globalt til at modvirke graden af klimakonsekvenserne ved at udvikle CO 2 neutrale energiløsninger, og bl.a. også ved at reducere energi- og ressourceforbruget i Lolland Kommune som virksomhed. Det vi i dag omtaler som klimaforebyggelse, og som er udmøntet i kommunens Klima- og Energistrategi. At sikre øen mod oversvømmelser og andre uønskede følger af klimaforandringerne ved fremsynet planlægning og forebyggende foranstaltninger, det vi i dag omtaler som klimatilpasning, og som der arbejdes målrettet på i kommunens klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen er forankret i den overordnede Klima- og Energistrategi for kommunen. Lolland Kommunes Klima- og Energistrategi og Klimatilpasningsplan kan fi ndes på kommunens hjemmeside på www. lolland.dk/klimaogenergi. Fakta Lolland Kommunes Klima- og Energistrategi indeholder følgende indsatsområder: Udvikling af grøn energiteknologi - en erhvervsstrategisk satsning: Skabe rammer for at udvikle grøn teknologi inden for vedvarende energi, for at tiltrække erhvervsliv, uddannelser og forskning, samt for at skabe arbejdspladser på Lolland. Reduktion af CO 2 -udledningen: Reducere CO 2 -udledningen, ved at udbrede anvendelsen af vedvarende energi, og reducere energiforbruget - både i samarbejde med borgere og virksomheder, og ved at feje for egen dør. Klimatilpasning: Ved en fremsynet planlægning sikre øen mod oversvømmelser og andre indvirkninger på et ændret klima, samtidig med at vi får mere natur og en forbedret biodiversitet. Kommunikation, branding og interessevaretagelse: Satse på samarbejde, interessevaretagelse og formidling både regionalt/nationalt og internationalt på tværs af indsatsområderne. 34 KLIMA

2 4.1 Klimaforebyggelse I dette afsnit beskrives målsætninger og konkrete klimaforebyggende projekter i Lolland Kommune. Målsætninger Lolland Kommunes bygningsmasse skal i videst muligt omfang energiforsynes med vedvarende energi eller CO 2 neutral energi. Der skal i videst muligt omfang anvendes klimavenlig teknologi både ved nybyggeri og ved ombygning/ renovering af eksisterende bygninger. Udviklingen af erhverv indenfor vedvarende energi skal understøttes. Der skal udpeges områder til skovrejsning med det formål at binde en større andel CO 2. Lolland CTF Kommunens indsats benævnes Lolland CTF (Community Test Facilities). Formålet med Lolland CTF er at udvikle og teste ny miljøteknologi inden for CO 2 neutrale og vedvarende energiformer som vind, sol, bølger, brændselsceller, vand/ spildevand, biomasse og bioteknologi. Ud fra en erhvervspolitisk satsning med innovative løsninger inden for grøn energiteknologi, er det kommunens mål at skabe vækst og arbejdspladser på Lolland, samt gode rammer for erhvervslivet. Lolland CTF medvirker bl.a. til udvikling af grønne energiteknologier baseret på overskudsproduktion fra vindenergi til produktion af brint i Vestenskov, energiudvinding af alger i Onsevig, samt biomasse- og bølgeenergi. Der arbejdes med samspil mellem forskellige energiformer og teknologier, og der samarbejdes med udefra kommende eksperter. Demonstrationsområde for vedvarende energi Lolland Kommune er blevet kendt nationalt og internationalt for en innovativ energipolitik. Kommunen vil i endnu højere grad udnytte sin centrale placering i den kommende Femern Bælt Region, og internationalt slå igennem som demonstrationsområde for vedvarende energi. Kommunen ønsker at styrke sin position som førende indenfor vindenergi, og har derfor vedtaget en ambitiøs vindmølleplan, som nu er indarbejdet i kapitel 16.9, Vindmøller. Ved gennemførelse af vindmølleplanen vil Lolland Kommune bidrage væsentligt til alternativ energiproduktion, og dermed også til reduktion af CO 2 udledningen i Danmark. Reduktion af CO 2 - konkrete projekter Mere lavenergibyggeri og renovering af eksisterende byggeri med energiforbedrende tiltag er vejen mod et mindre energiforbrug. Ved at stille krav til fremtidige byudviklingsområder om at opføre lavenergibyggeri, er det muligt at nedbringe kommunens samlede CO 2 -udslip. Derfor planlægges der i øjeblikket for udlæg af arealer til lavenergibyggeri ved Nakskov, Maribo, Holeby, som beskrevet i kapitel 7, Boliger. De store industrivirksomheder i kommunen står for en betydelig andel af den samlede mængde CO 2. Det er derfor en meget vigtig opgave at understøtte industrien i at minimere energiforbruget og udledningen af CO 2. Kommunen satser samtidig på at tiltrække nye miljø- og energiteknologiske virksomheder, der producerer og udvikler alternative energiog miljøløsninger, ved at udlægge nye erhvervsområder i Nakskov og Holeby til dette formål, som beskrevet i Kapitel 8, Erhverv. Lolland Kommune går foran med et godt eksempel i det kommunale nybyggeri. Børne- og Skoleudvalget har vedtaget, at de som minimumskrav vil bygge lavenergibygninger med lavenergiklasse 2, som betyder en merpris på 6 % i forhold til standardbyggeri. Den nye børnehave Skovtrolden i Maribo, en gymnastiksal og to nye indskolinger i Nakskov ved Byskolen og Stormarkskolen er eksempler på lavenergi-bygninger som er bygget. Og endnu en ny børnehave er på vej i Nakskov. Vedvarende energiformer som vind, sol, bølger, brændselsceller. KLIMA 35

3 Vindmølle ved Savnsø på Vestlolland. Med det nye Bygningsreglement 2010 betegnes lavenergiklasse 2 fremover lavenergiklasse Klimaaftale med Danmarks Naturfredningsforening og Klimapagt med EU Lolland Kommune har i 2007 indgået aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune ved at reducere CO 2 udslippet med 3 % om året frem til Målet omfatter i første omgang kommunens egen virksomhed. Lolland Kommune har: Afsat 20 millioner i budgettet til energibesparende tiltag. Sat fokus på energirigtig adfærd og drift i organisationen. Foretaget systematisk registrering af energiforbruget. Haft SEAS-NVE til at gennemgå 18 store institutioner med henblik på at fi nde energibesparende foranstaltninger. Etableret solcelleanlæg på 3 skoler, der tilsammen giver en el-produktion på kwh pr. år. Besluttet at gennemføre rentable projekter, der er nævnt i ejendommenes energimærker. De gennemførte tiltag har reduceret CO 2 udslippet med ca. 12 %. Lolland Kommune har i 2009 tilsluttet sig klimapagten under EU, og forpligtiget sig til at reducere kommunens CO 2 udslip med 20 % inden år Målet omfatter hele Lolland Kommune som geografi sk område, og omfatter således ikke kun udslip indenfor kommunen som virksomhed, men også inden for det private og erhvervssektoren. Energilandsby Horslunde Horslunde er et af fi re udvalgte demonstrationsprojekter, i et partnerskabsprojekt Mulighedernes Land mellem Lolland Kommune og Realdania, der skal fi nde nye veje til udvikling af landdistrikterne. Projektet skal vise, hvordan en eksisterende landsby kan omdannes til en energilandsby, der via en helhedsorienteret indsats skal gøre bæredygtigt forbrug og forsyning håndgribeligt i borgernes hverdag. Onsevig Klimapark - Lolland som internationalt testcenter for alger I Onsevig har kommunen etableret et interaktivt kystbeskyttelsesprojekt. Projektet sikrer kysterne mod stigende vandstande, samtidig med at ferskvand opsamles fra oplandet i bassiner bag kystbeskyttelsen. I bassinerne renses vandet for næringsstoffer og CO 2 ved hjælp af alger. Det rensede vand kan efterfølgende ledes ud i havet eller returneres til områdets marker i tørre perioder. Ved hjælp af solens stråler kan algerne omdannes til en alternativ energiressource. Denne proces kaldes for algeinnovation. Der forskes i, hvorvidt algerne kan høstes - eller om næringsstofferne kan bruges til at dyrke olieproducerende alger til brug som CO 2 -neutral biobrændstof! Alger har stort potentiale som biobrændstof, fordi de vokser hurtigt - desuden har alger et meget højere udbytte af olie pr. hektar. Det er ligeledes en stor fordel, at alger ikke optager værdifuld landbrugsjord til fødevareproduktion, hvilket er problemet med dyrkning af biomasse. Pumpelagene i kommunen pumper i dag ca. 100 millioner m³ vand ud i havet om året, vand som ved evt. nyttiggørelse kunne rumme en vigtig ressource, også til andre formål end algeproduktion. Onsevig Klimapark - algebassiner. 36 KLIMA

4 Verdens første brintlandsby og udstillingen H2-Interaction I et forsøgsprojekt på Vestlolland i landsbyen Vestenskov bliver vedvarende energi fra vindmøller omdannet til brint. Det sker ved at spalte vand til ilt og brint. Brinten kan, modsat vindenergi, lagres på tanke. Fra tanken distribueres brinten ud til fem forsøgshuse, hvor brinten via et mikrokraftvarmeanlæg med en brændselscelle bliver omdannet til el og varme til huset. Det er målet at projektet udvides til at omfatte 35 husstande i byen. I byen Vestenskov er der opført en udstilling, H2-Interaction. Udstillingen giver et indblik i den teknologi som anvendes dels til at spalte vand til brint og ilt, dels til det der sker i de fem forsøgshuse i byen, samtidig fortæller udstillingen historien om brintteknologi som vedvarende energikilde. Formålet med udstillingen er at engagere publikum i, hvordan de vedvarende energikilder og naturlige ressourcer kan udnyttes bedre til fremtidens energi. Udstillingen omhandler hovedsageligt brintteknologien, men omhandler også andre vedvarende energiløsninger. derfundigheder og uanede muligheder. House of energy er illustreret på fi gur 4.1 og er beskrevet i afsnit 12.1, Besøgscentre og større udendørs anlæg. Regionalt samarbejde Lolland Kommune har i samarbejde med Region Sjælland, Kalundborg og Roskilde Kommuner bidraget til udarbejdelsen af Den Regionale Klimastrategi, der opstiller visioner, målsætninger og handleprogrammer inden for klimatilpasning, forebyggelse, samt innovation og udvikling. Der er en god sammenhæng mellem Den Regionale Klimastrategi og Lolland Kommunes Klima- og Energistrategi, og udmøntningen af de initiativer, der er beskrevet i handleplanerne. Energiklynge Center Sjælland Lolland Kommune er også udpeget som tovholder for et fælleskommunalt udviklingsprojekt omkring etablering af Energiklynge Center Sjælland, som skal facilitere og videreudvikle energiklynger, og være platform og igangsætter for en fortsat innovation og udvikling af intelligente løsninger på klima- og energiområdet. Med projektet er det hensigten, at Region Sjællands 17 kommuner i endnu højere udstrækning skal samarbejde på klima- og energiområdet. I den forbindelse er Lolland Kommune af Region Sjælland og Vækstforum Sjælland udpeget som eksempelkommune inden for klima sammen med Odsherred og Greve Kommuner. Figur 4.1 Skitseprojekt af House of Energy. Internationalt Wind Akademi og House of Energi International Wind Academy Lolland (IWAL) er et internationalt vindmølleakademi i tilknytning til de fremtidige planer for testanlæg af nye vindmøller ved Kappel på Sydvestlolland, hvor Lolland Kommune samarbejder med industrien om at teste ny teknologi. IWAL s mål er, at opføre en vedvarende energiudstilling House of Energy, der omfatter udstillingsfaciliteter hvor publikum kan blive klogere på den vedvarende energis un- Indgangen til H2 i Vestenskov. KLIMA 37

5 4.2 Klimatilpasning I dette afsnit beskrives de indsatsområder der i kommunens Klimatilpasningsplan arbejdes på i forhold til byerne, kysterne og det åbne land. Fakta Projekt Lollands Vand Lolland Kommune har med støtte fra Miljøministeriet gennemført en række projekter. Projekternes fælles formål er at udvikle og demonstrere løsninger på hvordan Lolland og andre egne i Danmark og verden, med lignende geografi ske forudsætninger, kan håndtere fremtidens vandproblemer relateret til klimaforandringerne. Projekterne har Lollands Vand som fælles tema og tager udgangspunkt i Klima- og Energistrategiens og Klimatilpasningsplanens indsatsområder med følgende overordnede emner: Mulighedernes Vand Sommer med hus til vand Screening af landområder Fremtidens landbrug Algeinnovation Vedvarende energiudstilling Oversvømmelsestruede områder I klimatilpasningsplanen analyseres de områder i Lolland Kommune hvor der er risiko for oversvømmelse i fremtiden. Det er især de by- og sommerhusområder, der ligger i kystnærhedszonen, der er særligt udsatte. En særlig udfordring ligger i beskyttelsen af Nakskov, Rødbyhavn og de mindre byer og havne langs den lollandske kyst som f.eks. Bandholm, Kragenæs, Onsevig, Langø, samt på øerne. De oversvømmelsestruede områder er vist på kort Indenfor disse områder arbejdes der på at beregne de vandmængder, som skal kunne håndteres i vandløb og kloaksystemer i fremtiden. Det betyder, at der også vurderes på, om nyudlagte sommerhus-, og byområder ligger hensigtsmæssigt, og om der skal etableres nye diger eller udlægges arealer, som tillades oversvømmet under stormfl od, og efter kraftig nedbør mv. Byerne De kraftige regnskyl kan påvirke sundhedssituationen i byerne, idet regn- og spildevand vil stuve op i kloaksystemet, og løbe over i gaderne og i de lavtliggende kældre. Der vil opstå risiko for spredning af bakterier fra spildevandet og vækst af skimmelsvampe i bygninger pga. fugtskader. Nakskov by var kraftigt udsat omkring stormfl oden i 2006, og da Nakskov er Lollands største by med ca indbyggere og rummer betydelige værdier for kommunen, er en beskyttelse af byen vigtig. Byen kan på grund af havnen ikke udelukkende beskyttes af diger, og der må fi ndes alternative løsninger. Projektet Mulighedernes Vand Lolland Forsyning arbejder derfor i projektet Mulighedernes Vand med en helhedsplan for Nakskov, hvor der både arbejdes med beskyttelse i ekstreme højvande/stormsituationer og med vandafl edningen fra byen i ekstreme nedbørssituationer gennem en udbygning af kloaknettet. Projektet skal danne grundlag for håndtering af de øvrige oversvømmelsestruede områder i kommunen med lignende potentielle problemer. Kort De særligt oversvømmelsestruede områder. I lokalplanlægningen skal det allerede nu sikres, at håndtering af vandsituationen indgår i den samlede bebyggelsesplan eksempelvis ved at fastsætte højere terrænhøjde for nybyggeri, nedgravning af faskiner, maximum grænser for befæstede arealer m.v., for at sikre nedsivningsmulighed. Se også kapitel 7, Boliger, Kapitel 8, Erhverv og kapitel 12, Turisme. De lavtliggende områder kan eksempelvis udlægges som nye rekreative våd- og naturområder i byerne, da der i fremtiden vil være et øget behov for svalende og skyggefulde 38 KLIMA

6 opholdssteder, og behov for regnvandsbassiner ved kraftige regnskyl. Kysterne og sommerhusområderne Lolland Kommune arbejder på at identifi cere de kyststrækninger og havne der vil blive mest udsatte på grund af klimaforandringerne. Kyststrækningerne gennemgås i forhold til type, nuværende beskyttelse mv. Store arealer på Lolland drænes og afvander til pumpestationer, og store arealer ligger under havets overfl ade, som det fremgår af kortet nedenfor. Kun på nordkysten sker den overvejende del af afvandingen naturligt til havet, som vist på kort Nordkysten For nordkysten og øernes vedkommende skal det afgøres, hvor den nuværende kyst skal beskyttes og opretholdes, og hvor kysten skal henligge uberørt og dermed under forandring. Hvor der er betydelige værdier i fast ejendom og infrastrukturanlæg taler det for beskyttelse af den nuværende Kort Vandløbstyperne for Lolland Kommune kyst med diger. Eksempelvis ved Onsevig er der gennemført en digesikring af landsbyen, som følge af stormfl oden i Sydkysten Sydkysten af Lolland skal sikres mod oversvømmelse og digebrud, ved at diget forhøjes og forstærkes. Mulighed for opsamling og opmagasinering af vand fra baglandet i søer og vandhuller vil kunne medføre en bedre rensning af vandet for næringsstoffer, samtidig med at der skabes mere natur. Der kan som et led i sikringen mod digebrud etableres bølgebrydere og en større strand foran diget, som man har gode erfaringer med i Holland. Det Lollandske Digelag arbejder med planer om forstærkning af en strækning mellem Rødbyhavn og Østersøbadet. Projektet Sommer med hus til vand På Vestlolland arbejdes der på et projekt der tager udgangspunkt i Ydø ved Albuen beliggende i og under kote KLIMA 39

7 0. Ideen er her at arbejde med en anderledes feriebebyggelse, hvor vandet indgår kreativt, og projektet skal danne baggrund for fremtidsplanlægning af de øvrige kystnære ferieområder. Vand og land er ikke to adskilte dele, men i stedet elementer, der spiller positivt sammen. Målet er at skabe natur og rekreative aktiviteter på naturens præmisser - herunder oversvømmelser - og indtænke det i forhold til udformningen af beboelse, naturbeskyttelse, oplevelser og herlighedsværdi. Maribosøerne Vandstanden i Maribo Søområde med Nørresø, Søndersø og Røgbøllesø er kunstigt reguleret, og udgør derfor ikke et problem i forhold til klimaforandringerne. En højere vandstand i for eksempel dele af søområdet kan derfor indgå i overvejelserne om regulering af den samlede situation på ferskvandsområdet på Lolland. Men området er som helhed et naturparkområde, som vil ændre karakter ved en ændring af vandspejlet. Det åbne land Projektet Lollands Vand I projektet Lollands Vand er der udviklet en model, som ved forskellige scenarier for havvandsstigninger kan beregne sig frem til konsekvenserne af klimaforandringerne, og hvilke løsningsmodeller der kræves for at afhjælpe problemerne. Nogen steder kan belastningen afhjælpes med en mere skånsom jordbehandling, andre steder kan det medføre at jorden ikke længere kan benyttes til landbrug. I tørkeperioder vil det kræve yderligere vanding, hvilket kan betyde yderligere indvinding af grundvand. I de vådere perioder vil det give større udvaskning af næringsstoffer til grundvand, søer og vandløb. Klimaændringerne kan desuden have indfl ydelse på den fremtidige produktion af sukkerroer på grund af ændret vækstsæson mv. Grønt Center i Holeby Halsted Ådal. (erhvervsfremmecenter indenfor jordbruget og dets følgeindustrier) arbejder med forsøg omkring nye afgrøder og dyrkningsformer, der egner sig særlig godt til fremtidens klima. Fremtidens landbrug Styrkelse af naturindholdet med mere skov, fl ere søer og bedre vandløb kan være med til at afbøde nogle af konsekvenserne af klimaforandringerne i det åbne land. Derfor indgår det i kommunens naturpolitik, at der skal arbejdes for mere natur og mere biologisk mangfoldighed, som beskrevet i kapitel 14, Natur. Skove har en positiv indvirkning på det globale klima ved at omdanne CO 2 til ilt og vand. Der skal derfor plantes fl ere nye træarter, der kan tåle de fremtidige klimaforandringer. De lavbundsområder, der i dag er omdannet til landbrugsjord, kan genoprettes i overensstemmelse med den oprindelige natur, hvor mange af områderne tidligere var våd- og naturområder, som eksempelvis den tidligere Halsted Ådal, hvor der er arbejdet med forslag til naturgenopretning som illustreret på fi gur 4.3. Figur 4.3 Eksempel på et forlag til naturgenopretning ved Halsted Ådal uden for Nakskov. 40 KLIMA

8 KLIMA 41

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier Hvad byder fremtiden: Hvilke

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kontrapunkt Foto: Stock.xchng Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning Introduktion til Klimastrategi 2012-2015 Forebyggelse og tilpasning Aalborg Kommune tager medansvar for de globale klimaudfordringer. Det sker bl.a. ved at satse på flere vedvarende energikilder i energiforsyningen

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Kommuneplanlægning for Klima og Energi

Kommuneplanlægning for Klima og Energi Kommuneplanlægning for Klima og Energi Indkaldelse af ideer og forslag - Foroffentlighed til kommuneplanen 2013 Borgermøde tirsdag d. 26. februar kl. 17.00 Status Klima og energi dækker bredt. Det er alt

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

KLIMASTRATEGI. regionsyddanmark.dk

KLIMASTRATEGI. regionsyddanmark.dk KLIMASTRATEGI regionsyddanmark.dk Den regionale strategi for bæredygtig udvikling 2012-2015 Indledning Klimaforandringer udgør en af de mest markante miljøudfordringer i nyere tid. Klimaudfordringerne

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Teknik og Miljø 2011

Teknik og Miljø 2011 Teknik og Miljø 2011 2 Klimaplan 2011 Klimaplan for Slagelse Kommune Vedtaget af byrådet den 20. juni 2011 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 5 Forord 6 Indledning 8 Reduktion af CO 2 9 Klimatilpasning 11 Hovedspor,

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Middelfart Spildevand

Middelfart Spildevand Strategi 2015-2018 Middelfart Spildevand Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være bæredygtig og robust. Indledning Den fremtidige håndtering og rensning af vand i byerne skal være

Læs mere

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune

VEDTAGET. 28. november 2012. Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune VEDTAGET 28. november 2012 Politik for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune Indledning Der er en stigende bevidsthed om behovet for en bæredygtig udvikling med en fornuftig udnyttelse af

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Forslag KLIMAPLAN 2015-17

Forslag KLIMAPLAN 2015-17 Forslag KLIMAPLAN 2015-17 Offentlighedsperiode fra den 11. marts til den 6. maj 2015 AABENRAA KOMMUNE Klimaplan Indledning Klimaplanen beskriver de initiativer som Aabenraa Kommune vil arbejde for at igangsætte

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012

Svendborg Kommune. Revision af klimapolitik Foråret 2012 Svendborg Kommune Revision af klimapolitik Foråret 2012 Indhold Revision af Svendborg Kommunes klimapolitik... 3 Overordnede statslige mål... 3 Energi og CO 2... 3 Klimatilpasning... 4 Svendborg Kommunes

Læs mere

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018

Din klima- og miljøpartner Strategi 2014 2018 Din klima- og miljøpartner 1 Service Design og produktion: Datagraf Communications April 2015 Fotos: Kristian Granquist Polfoto, Scanpix, Corbis, Shutterstock Robust grøn kurs for Glostrup Denne strategi

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Udfordringer for den fremtidige indsats oplæg til debat. Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Præsentation

Læs mere

Mere natur. Danmarks Naturfredningsforenings. i et ændret. klima

Mere natur. Danmarks Naturfredningsforenings. i et ændret. klima s KLIMATILPASNINGS- POLITIK Mere natur i et ændret klima 1 INDHOLD Forord... 4 1. Fakta om klimaforandringerne i Danmark... 6 s KLIMATILPASNINGS- POLITIK November 2009 Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf.:

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [30. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012

August 2013. Status på Klimaplan 2011 2012 August 2013 Status på Klimaplan 2011 2012 Indholdsfortegnelse Klimapolitikkens 3 hovedmål... 5 Det har vi nået... 7 Indsatsområde 1: Varme og el... 8 Indsatsområde 2: Planlægning og Byudvikling... 10 Indsatsområde

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning Regeringens plan for klimatilpasning Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning TAG ANSVAR! Privatfoto 1976 Opvarmningen fortsætter iflg. IPCC Kilde: DMI/IPCC SYR Figur SPM.5 Hvilket fører

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning Turismeområde Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser,

Læs mere

Klimahandleplan. for Vordingborg Kommune 2011-2012

Klimahandleplan. for Vordingborg Kommune 2011-2012 Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - Godkendt af kommunalbestyrelsen den 27. januar Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - 1. udgave, 1. oplag Vordingborg Kommune Miljø og Teknik Østergårdstræde

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard Den moderne bæredygtige by Holger Bisgaard Det bypolitiske initiativ - tidsplan Debatfase Politikfase Handlingsfase Fase 1 Fase 2 Fase 3 Oktober 2009 Oktober 2010 Debatoplæg International konference Bypolitisk

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere